Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. februar 2016 om udkast til Rådets afgørelse om godkendelse af Eurojusts indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Eurojust og Montenegro (11596/2015 – C8-0299/2015 – 2015/0812(CNS))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets udkast (11596/2015),
– der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0299/2015),
– der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(1), særlig artikel 26a, stk. 2,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0008/2016),
1. godkender Rådets udkast;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt Eurojust.