Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2557(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B8-0174/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/02/2016 - 8.2

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0044

Vedtagne tekster
PDF 169kWORD 69k
Torsdag den 4. februar 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Bahrain: sagen Mohammed Ramadan
P8_TA(2016)0044RC-B8-0174/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om Bahrain: sagen om Mohammed Ramadan (2016/2557(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain, særlig beslutningen af 9. juli 2015 om Bahrain, navnlig sagen om Nabeel Rajab(1),

–  der henviser til Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission, der blev nedsat ved kongeligt dekret til at undersøge og rapportere om de begivenheder, der fandt sted i Bahrain i februar 2011, og følgerne heraf, og som aflagde rapport i november 2011,

–  der henviser til den anden årsrapport 2014, som lederen af Det Nationale Menneskerettighedsinstitut, dr. Abdulaziz Abul forelagde for indenrigsministeren, generalløjtnant Shaikh Rashid bin Abdullah Al-Khalifa den 27. januar 2016

–  der henviser til den fælles erklæring om Bahrain fra 33 stater, afgivet på FN's Menneskerettighedsråds 30. samling den 14. september 2015,

–  der henviser til den fælles erklæring om Bahrain af 16. juli 2015 fra FN’s særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, FN’s særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed og FN’s særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed,

–  der henviser til rapporten fra november 2011 fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI),

–  der henviser til appellen om øjeblikkelig løsladelse af samvittighedsfangen dr. Abduljalil al-Singace, der er i sultestrejke,

–  der henviser til den beslutning, Den Arabiske Ligas ministerråd traf på et møde i Kairo den 1. september 2013, om at oprette en panarabisk menneskerettighedsdomstol i Bahrains hovedstad, Manama,

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 1988 mellem Den Europæiske Union og Golfstaternes Samarbejdsråd,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, revideret den 12. april 2013,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og det arabiske menneskerettighedscharter, som Bahrain alle har undertegnet,

–  der henviser til resolution 68/178 fra FN’s Generalforsamling og resolution 25/7 fra FN’s Menneskerettighedsråd om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Bahrain er en af EU’s vigtigste partnere i Den Persiske Golf, bl.a. inden for politiske og økonomiske forbindelser, energi og sikkerhed; der henviser til, at vi har en fælles interesse i at uddybe vores partnerskab yderligere for bedre at kunne tackle fremtidige udfordringer;

B.  der henviser til, at Bahrains myndigheder siden begyndelsen af optøjerne i 2011 har optrappet brugen af repressive foranstaltninger baseret på beskyldninger om terrorisme mod fredelige demonstranter, herunder anvendelse af dødsstraf; der henviser til, at domstole i Bahrain i 2015 afsagde syv nye dødsdomme;

C.  der henviser til, at Mohammed Ramadan, en 32-årig sikkerhedsvagt i lufthavnen, den 18. februar 2014 blev arresteret af de bahrainske myndigheder under anklage for – sammen med Hussain Ali Moosa, der tidligere var blevet anholdt – at have deltaget i et bombeattentat den 14. februar 2014 i Al Dair, hvor en sikkerhedsvagt var blevet dræbt og flere andre såret;

D.  der henviser til, at Ramadan angiveligt var blevet arresteret uden en arrestordre, og at begge mænd har erklæret, at de blev gennempryglet og tortureret, indtil de tilstod, men at de senere trak deres tilståelse tilbage over for den offentlige anklager; der henviser til, at disse tilståelser, som angiveligt blev opnået under tortur, var hovedbeviset i retssagerne mod Ramadan og Moosa;

E.  der henviser til, at Bahrains kriminalret den 29. december 2014 dømte Mohammed Ramadan og Husain Ali Moosa til døden, og at de blev dømt sammen med ti andre tiltalte, hvoraf ni blev idømt seks års fængsel og den sidste blev idømt livsvarigt fængsel; der henviser til, at Bahrains antiterrorlovgivning blev brugt som begrundelse for dødsstraffen;

F.  der henviser til, at dødsdommene over Ramadan og Moosa blev stadfæstet af kassationsdomstolen, der er Bahrains højeste appelinstans, den 16. november 2015, selv om de havde trukket deres tilståelser tilbage og fastholdt, og at de var fremtvunget under tortur; der henviser til, at Bahrains domstole undlod at tage deres påstande i betragtning eller overhovedet iværksætte en undersøgelse;

G.  der henviser til, at Ramadan blot er en af 10 personer på dødsgangen i Bahrain og den første, der er dømt til døden siden 2011; der henviser til, at Ramadan er en af de første, der har udtømt alle retlige appelmuligheder, og derfor er i overhængende fare for at blive henrettet; der henviser til, at der så vidt vides ikke har været foretaget nogen undersøgelse af Ramadans påstande om tortur;

H.  der henviser til, at fem FN-menneskerettighedseksperter den 14. august 2014 over for Bahrains regering tilkendegav foruroligelse over påstande om vilkårlig anholdelse, frihedsberøvelse og tortur af ni bahrainske statsborgere, herunder Ramadan, og deres efterfølgende domfældelse efter retssager, som ikke levede op til de internationale standarder for retfærdig rettergang og retfærdig procedure;

I.  der henviser til, at flere menneskerettigheds-NGO'er har fremlagt dokumentation for uretfærdige retssager og brug af tortur og dødsstraf i Bahrain i strid med forskellige internationale konventioner, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Bahrain tiltrådte i 2006;

J.  der henviser til, at Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission (BICI), der blev nedsat den 29. juni 2011 i Kongeriget Bahrain ved kongeligt dekret nr. 28 med henblik på at undersøge og rapportere om de begivenheder, der fandt sted i Bahrain i februar 2011, har fremsat en række henstillinger om menneskerettigheder og politiske reformer;

K.  der henviser til, at de 26 BICI-henstillinger bl.a. omfattede strafforvandling af alle dødsdomme, der var afsagt for handlinger i tilknytning til begivenhederne i februar og marts 2011; der henviser til, at dette var den ene af de to henstillinger, der blev gennemført fuldt ud, hvilket udgjorde et positivt skridt hen imod afskaffelse af dødsstraf;

L.  der henviser til, at disse henstillinger har foranlediget Bahrains regering til at nedsætte tre organer siden 2012 — Ombudsmandsinstitutionen inden for indenrigsministeriet, SIU (en særlig undersøgelsesenhed) under statsadvokaturen, og PDRC (kommission for frihedsberøvedes rettigheder) — med et kollektivt mandat til at standse brugen af forhør og tortur i centre for frihedsberøvelse;

M.  der henviser til, at mange skridt, den bahrainske regerings har truffet i den seneste tid, fortsat krænker og begrænser befolkningsgruppers rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig individers ret til fredelig protest, ytringsfrihed og digital frihed; der henviser til, at menneskerettighedsaktivister til stadighed og systematisk gøres til mål for chikane og frihedsberøvelse;

N.  der henviser til, at der ifølge rapporter stadig befinder sig mange samvittighedsfanger i Bahrain;

O.  der henviser til, at de bahrainske sikkerhedsstyrker angiveligt fortsat torturerer frihedsberøvede;

1.  udtrykker sin bekymring og skuffelse over, at Bahrain har genoptaget sin praksis med dødsstraf; opfordrer til genindførelse af moratoriet for dødsstraf som et første skridt til afskaffelse af samme; opfordrer regeringen i Bahrain, og navnlig hans majestæt Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa, til at benåde Mohammed Ramadan eller forvandle hans straf;

2.  fordømmer på det kraftigste den fortsatte brug af tortur og anden grusom eller nedværdigende behandling eller straf over for fanger fra sikkerhedsstyrkernes side; er stærkt bekymret for fangernes fysiske og psykiske integritet;

3.  udtrykker sin bekymring over anvendelsen af antiterrorlove i Bahrain for at straffe politiske overbevisninger og forhindre borgerne i at udføre politisk arbejde;

4.  understreger forpligtelsen til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere beskyttes og gives mulighed for at udføre deres arbejde uhindret og uden intimidering eller chikane;

5.  noterer sig den bahrainske regerings igangværende bestræbelser på at reformere landets straffelov og retsprocedurer og tilskynder til, at denne proces fortsætter; opfordrer indtrængende regeringen i Bahrain til at overholde de internationale standarder vedrørende retten til en retfærdig rettergang og til at overholde internationale minimumsstandarder som fastsat i artikel 9 og 14 i ICCPR;

6.  opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en hurtig og upartisk undersøgelse af alle påstande om tortur, retsforfølge mistænkte gerningsmænd til tortur og omstøde alle domfældelser baseret på tilståelser, der er opnået under tortur;

7.  minder de bahrainske myndigheder om, at artikel 15 i konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf forbyder anvendelse af enhver ytring, der er afgivet som følge af tortur, som bevis i nogen retssag; opfordrer til øjeblikkelig ratifikation af den valgfri protokol til konventionen mod tortur og den anden valgfrie protokol til ICCPR, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

8.  opfordrer den bahrainske regering til at udstede en umiddelbar og åben indbydelse til FN’s særlige rapportør om tortur til at aflægge besøg i landet, og til at tillade uhindret adgang til frihedsberøvede og til alle centre for frihedsberøvelse;

9.  noterer sig de anbefalinger, som Ombudsmanden, PDRC og Det Nationale Menneskerettighedsinstitut har afgivet, navnlig med hensyn til frihedsberøvedes rettigheder og vilkår i fængslerne, herunder i forbindelse med påstået mishandling og tortur; opfordrer imidlertid regeringen i Bahrain til at sikre uafhængigheden af Ombudsmanden og PDRC og af den særlige undersøgelsesenhed (SIU) under statsadvokaturen;

10.  understreger betydningen af den støtte, der er ydet til Bahrain, navnlig for så vidt angår landets retsvæsen, med henblik på at sikre overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer indtrængende til, at der oprettes en EU-Bahrain-arbejdsgruppe for menneskerettigheder;

11.  opfordrer de bahrainske myndigheder til at ophæve det arbitrære rejseforbud for Nabeel Rajab og frafalde alle ytringsfrihedsrelaterede anklager mod ham;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0279.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik