Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174-178 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1)(herefter "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 9. juli 2015 om resultaterne af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 om investering i job og vækst — maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (COM(2015)0639),

–  der henviser til Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere niveauer,

–  der henviser til spørgsmålet til Kommissionen om lokale og regionale myndigheders rolle i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (O-000012/2016 – B8-0105/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU’s samhørighedspolitik i programmeringsperioden 2014-2020 fortsat udgør det vigtigste investeringsinstrument, der omfatter alle regioner i EU, og er en mulighed for at skabe en mere bottom-up præget tilgang til bæredygtig vækst, jobskabelse, iværksætterkultur og innovation i lokale og regionale økonomier, der forbedrer kvaliteten af borgernes liv og skaber solidaritet og øget udvikling i EU’s regioner;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken, som den er defineret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sigter på at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem EU’s medlemsstater og deres regioner gennem en inklusiv strategi;

C.  der henviser til, at der for første gang (for perioden 2014-2020) er skabt en sammenhængende ramme, nemlig forordningen om fælles bestemmelser, der indeholder fælles bestemmelser for alle fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde): Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

D.  der henviser til, at den fælles strategiske ramme (FSR), der blev indført i forordningen om fælles bestemmelser, ved at kombinere ESI-fondene med andre EU-finansierede programmer bidrager til at maksimere virkningen og effektiviteten af de offentlige udgifter og giver mulighed for synergier;

E.  der henviser til, at artikel 7 i forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastsætter, at mindst 5 % af EFRU’s midler bør tildeles til støtte for bæredygtig byudvikling gennem integrerede foranstaltninger, hvor byer, subregionale eller lokale organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af bæredygtige bystrategier, som minimum skal forestå opgaverne i relation til udvælgelsen af operationer;

F.  der henviser til, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og lokale aktionsgrupper i den aktuelle programmeringsperiode 2014-2020 også er støtteberettigede inden for EFRU og ESF;

G.  der henviser til, at principperne for partnerskab og flerniveaustyring, jf. artikel 5 forordningen om fælles bestemmelser, er blandt de centrale principper for ESI-fondene;

1.  understreger den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder har i udformningen og gennemførelsen af EU’s strategier, og anerkender den rolle, som en bred vifte af interessenter fra medlemsstater til lokalsamfundsgrupper spiller; mener endvidere, at det forhold, at disse myndigheder er tæt på borgerne, samt mangfoldigheden af styreformerne på lokalt og regionalt niveau udgør et aktiv for EU;

2.  støtter synergier og komplementaritet mellem ESI-fondene og andre EU-programmer, hvor de lokale og regionale myndigheder kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at nå målene i samhørighedspolitikken; understreger imidlertid, at enhver omprogrammering af ESI-fondene bør ske i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, og at nye initiativer ikke bør svække kernen i ESI-fondene;

3.  fremhæver det styrkede partnerskabsprincip og den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, som fastlægger den retlige inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og fastsætter minimumskrav for deres inddragelse i alle faser af udarbejdelsen og gennemførelsen af operationelle programmer; erkender, at de lokale og regionale myndigheder ganske vist blev hørt i de fleste tilfælde i løbet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer, men at deres inddragelse ikke svarede til fuldt partnerskab; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at overholde disse krav og øge indsatsen for at afhjælpe mangler;

4.  understreger, at en styrkelse af den administrative kapacitet og en afhjælpning af de strukturelle svagheder hos de lokale og regionale myndigheder er afgørende både for programmeringen og gennemførelsen af de operationelle programmer og for at nå en højere udnyttelsesgrad af ESI-fondene; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der ydes støtte til kapacitetsopbygning til lokale og regionale myndigheder og deres forvaltninger og institutioner, så de bliver i stand til at spille en meningsfuld rolle i samhørighedspolitikken, navnlig i tilfælde af uddelegering af gennemførelsesopgaver til lavere forvaltningsniveauer, navnlig bymyndigheder;

5.  bemærker, at EU’s samhørighedspolitik er et godt eksempel på forvaltning på flere myndighedsniveauer med en bottom-up-tilgang, hvor de lokale og regionale myndigheder i deres forhold til de europæiske struktur- og investeringsfonde finder den rette balance mellem EU’s mål om større økonomisk, social og territorial samhørighed og de territoriale virkninger af EU’s politikker;

6.  understreger betydningen af CLLD-initiativet, hvor de lokale myndigheder er partnere; understreger, at der fortsat bør følges en bottom-up præget tilgang, hvor der samtidig udarbejdes målsætninger for interventioner i forbindelse med lokale og regionale behov;

7.  mener, at de nye ITI- (integrerede territoriale investeringer) og CLLD-initiativer (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) udgør trinvise ændringer i de lokale aktørers evne til at kombinere finansieringsstrømme og planlægge målrettede lokale initiativer;

8.  tror på, at forvaltning på flere myndighedsniveauer støtter de vigtige politiske mål for EU såsom økonomisk vækst, sociale fremskridt og bæredygtig udvikling, og at den styrker EU’s demokratiske dimension og gør dens politiske indsats mere effektiv;

9.  henleder opmærksomheden på de udfordringer, de lokale og regionale myndigheder står over for, f.eks. globalisering, klimaændringer, energisikkerhed, migrationsstrømme og øget urbanisering, idet det skal tages i betragtning, at hver region har sine særlige behov og karakteristika;

10.  er overbevist om, at byområder spiller en stadig større rolle i verden i dag, og at EU’s politik spiller en vigtig rolle ved at skabe de rette rammer inden for hvilke, de europæiske byområder kan frigøre deres vækstpotentiale;

11.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af artikel 7 EFRU og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet herom;

12.  mener, at dagsordenen for byerne i EU kan forbedre udviklingen og gennemførelsen af politikker og programmer og dermed sikre mere sammenhængende virkninger for byerne og støtte til dem og samtidig bidrage til opnåelse af fælles europæiske og nationale mål i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger betydningen af Amsterdampagten og de fremskridt, der gøres hen imod de mål, som den tilstræber at nå; bemærker dog, at indsatsen for at fjerne flaskehalse og uoverensstemmelser bør anvendes på de EU-politikker, der har betydning på by- og landområder;

13.  opfordrer Kommissionen til fortsat at bygge videre på tidligere og igangværende initiativer, herunder offentlige høringer, for at identificere mulige foranstaltninger til at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i forvaltningen og gennemførelsen af ESI-fondene ved hjælp af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Regionsudvalget samt til medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.