Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. februar 2016 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Republikken Østrig til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne og ratificere og af Malta til i Den Europæiske Unions interesse at tiltræde Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (13777/2015 – C8-0401/2015 – 2013/0177(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13777/2015),
– der henviser til Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (13777/15/ADD1),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8‑0401/2015),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014(1),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0018/2016),
1. godkender udkastet til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Republikken Østrig til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne og ratificere og af Malta til i Den Europæiske Unions interesse at tiltræde Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.