Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til artikel 145, 148, 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

–  der henviser til artikel 174 i TEUF,

—  der henviser til artikel 349 i TEUF, som definerer en særlig status for regionerne i den yderste periferi,

—  der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

—  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2016 – Styrket opsving og større konvergens" (COM(2015)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen" 2016 (COM(2015)0691),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 26. november 2015 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2015)0692),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 26. november 2015, ledsagedokument til Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2016 (COM(2015)0700),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse af 2. marts 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2015)0098) og Parlamentets holdning herom af 8. juli 2015(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2014 om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer (COM(2014)0215),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension (COM(2013)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 om sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder igennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020 (COM(2013)0083),

—  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" (C(2013)0778),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 om et opsving med høj beskæftigelse (COM(2012)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 om initiativet "Muligheder for Unge" (COM(2011)0933),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" (COM(2010)0758) og til Parlamentets beslutning af 15. november 2011 herom(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om EUROPA 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

—  der henviser til meddelelse om strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 og den efterfølgende meddelelse om en strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019, der specifikt henviser til kvinders beskæftigelse og økonomiske uafhængighed,

—  der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af personer, som er udstødt fra arbejdsmarkedet,

—  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om "Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union",

—  der henviser til Rådets konklusioner om fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa (13414/15),

—  der henviser til rapport fra 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund",

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(3),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien(4),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000121/2015 – B8-1102/2015 til Rådet og til sin beslutning af 29. oktober 2015 om Rådets henstilling om integrering af langtidsledige på arbejdsmarkedet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed,(6)

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015(7),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(9),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"(10),

—  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(11),

—  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(12),

—  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(13),

—  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015 om EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude(14),

—  der henviser til Eurostats publikation fra april 2015 om arbejdsløshed i Den Europæiske Unions regioner,

—  der henviser til den europæiske kvartalsrapport om beskæftigelsen og den sociale situation, marts 2015(15),

—  der henviser til OECD's arbejdsdokument af 9. december 2014 med titlen "Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth",

—  der henviser til den femte og sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene fra 2010 og 2015(16),

—  der henviser til Eurofounds rapport af 16. februar 2016 med titlen "Role of social partners in the European Semester",

—  der henviser til Eurofounds rapport af 17. juni 2014 med titlen "Changes to wage-setting mechanisms in the context of the crisis and the EU's new economic governance regime",

—  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester i 2016,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0031/2016),

A.  der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten har været langsomt faldende siden anden halvdel af 2013, men at den dog ikke er faldet tilstrækkeligt til at kunne dæmme op for arbejdsløshed og fattigdom, til trods for visse gunstige makroøkonomiske politikker og strukturreformer; der henviser til, at den imidlertid stadig er for høj i mange medlemsstater og i øjeblikket berører 9,9 % af arbejdskraften, dvs. 23 millioner europæere, hvoraf ca. halvdelen er langtidsledige, og over 10 % i euroområdet, hvilket stadig er langt over tallene for 2008; der henviser til, at det heraf tydeligt fremgår, at det er af afgørende betydning at tage hensyn til specifikke mikroøkonomiske forhold, samt behovet for yderligere socialt retfærdige strukturelle reformer, hvis sociale konsekvenser skal vurderes, inden de træder i kraft;

B.  der henviser til, at den økonomiske genopretning nu er trådt ind i sit tredje år med en vækstprognose for EU28 p 2 % i 2016 og 1,8 % i euroområdet, men at den fortsat er ujævnt fordelt mellem og inden for medlemsstaterne og delvis skyldes midlertidige faktorer, såsom det fortsatte fald i energipriserne, som bidrager til et øget energiforbrug i tilfælde, hvor det har indvirkning på realøkonomien; der henviser til, at dette gør det tydeligt, at EU kan gøre mere for at sætte skub i den økonomiske og sociale genopretning for at gøre den mere bæredygtig på mellemlang sigt, især i den nuværende situation præget af usikkerhed i den globale økonomi;

C.  der henviser til, at den finanspolitiske konsolidering i EU28 er ved at bedres, idet det generelle budgetunderskud faldt fra 4,5 % i 2011 til 2,5 % i 2015;

D.  der henviser til, at der, således som Kommissionen(17) påpeger, fortsat er beskæftigelsesmæssige og sociale forskelle i og mellem medlemsstaterne, og at den sociale udvikling fortsat peger på yderligere forskelle i hele EU, hvilket er til hinder for vækst, beskæftigelse og samhørighed; der henviser til, at samfund, der er kendetegnet ved en høj grad af ligestilling og investering i mennesker opnår bedre resultater i form af vækst og beskæftigelsesmodstandsdygtighed;

E.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i EU er på 22,6 %, og at andelen af unge, der hverken var i uddannelse eller beskæftigelse (NEET'er), i 2014 var på 12,3 %, idet denne gruppe er i fare for at blive udelukket fra arbejdsmarkedet og miste færdigheder og menneskelig kapital; der henviser til, at dette bidrager til manglende individuel selvstændighed og bringer den sociale integration i fare; der henviser til, at hovedansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemsstaterne med hensyn til at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

F.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU28 i 2014 steg med 0,8 %, mens den i euroområdet steg med 0,4 %, selv om der er betydelige forskelle i medlemsstaternes resultater, idet fem af dem har reduceret deres beskæftigelsesfrekvens med mindst fem procentpoint mellem 2009 og 2014; der henviser til, at antallet af selvstændige i 2014 steg med omtrent samme hastighed som beskæftigelsen, og at stigningen i den generelle beskæftigelse fra 2013 hovedsagelig har skyldtes en stigning i tidsbegrænsede kontrakter, selvom dette fænomen er stærkt varierende fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at arbejdsløshedsniveauet og de sociale konsekvenser heraf varierer mellem de europæiske lande; der henviser til, at mange unge enten tilmelder sig yderligere kandidatstudier i et forsøg på at komme ud af arbejdsløshed eller forlader deres hjemland for at søge beskæftigelse i andre medlemsstater; der henviser til, at disse to tilfælde ikke er omfattet i de nationale statistikker om ungdomsarbejdsløshed;

G.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (63,5 % i maj 2015) fortsat ligger langt under det overordnede Europa 2020-mål om 75 %, og kvinders deltidsbeskæftigelsesfrekvens fortsat er alt for høj (32,2 %) i forhold til mænds deltidsbeskæftigelsesfrekvens (8,8 %), selv hvis de individuelle frie valg og behov tages med i betragtning; der henviser til, at en styrkelse af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan bidrage til at reducere denne kløft og imødegå kvinders øgede risiko for at komme ud i fattigdom og social udelukkelse;

H.  der henviser til, at tabet af menneskelig kapital på grund af arbejdsløshed er omfattende, og at de samlede omkostninger ved ungdomsarbejdsløshed er blevet anslået til 153 mia. EUR om året(18); der henviser til, at arbejdsløshed, ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed ud over deres økonomiske og sociale virkninger indvirker negativt på social konvergens og i sidste ende er en hindring for bæredygtig økonomisk vækst;

I.  der henviser til, at ca. 5 % af arbejdsstyrken i EU-28 i 2014 havde været arbejdsløse i mere end et år og 3,1 % i mere end to år; der henviser til, at kun halvdelen af arbejdstagerne på mellem 55 og 65 år er i beskæftigelse, og langtidsledighed er særlig udbredt blandt yngre og ældre grupper; der henviser til, at diskrimination imod langtidsledige jobsøgende desværre er meget almindelig; der henviser til, at en sådan praksis er baseret på den psykologiske stigmatisering forbundet med arbejdsløshed, og at arbejdsgivere kan opfatte ældre arbejdsløse ansøgere som værende mindre kompetente og mindre beskæftigelsesegnede end personer i beskæftigelse; der henviser til, at det er nødvendigt, at arbejdsgiverne uddanner personaleledere til at overvinde eventuelle fordomme mod arbejdsløse og ældre arbejdstagere og til at fokusere på kvalifikationer og erfaring frem for den aktuelle beskæftigelsessituation;

J.  der henviser til, at 20 % af de erhvervsaktive borgere i EU kun har grundlæggende færdigheder, og at 40 % af EU's befolkning kan anses for ikke at være i besiddelse af tilstrækkelige digitale færdigheder; der henviser til, at der på trods af de vanskeligheder, som mange mennesker, herunder unge, har med at komme ind på arbejdsmarkedet, er næsten 2 millioner ledige job i EU, hvoraf næsten 900 000 er i den digitale sektor, og at 39 % af virksomhederne stadig har svært ved at finde personale med de påkrævede færdigheder, selvom forskningen viser, at virksomheder, der ikke er i stand til at finde arbejdstagere med de fornødne færdigheder, ofte er dem, der ikke er villige til at tilbyde langsigtede kontrakter; der henviser til, at en ud af tre europæere i 2012 enten var over- eller underkvalificeret til sit arbejde; der henviser til, at et lavt uddannelsesniveau og manglende overensstemmelse mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov er en af de vigtigste årsager til, at unge bliver NEET'er, hvilket har negativ indvirkning på væksten; der henviser til, at det er væsentligt at finde frem til de årsager, der ligger til grund for skolefrafald, og anbefaler medlemsstaterne at genoprette udgifterne til uddannelse på niveauer, der vil gøre det muligt at nå Europa 2020-målene;

K.  der henviser til, at sort arbejde fratager arbejderne deres sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, fremmer social dumping og har alvorlige budgetmæssige konsekvenser, idet det fører til tab af skatteprovenu og sociale bidrag, da det indvirker negativt på beskæftigelse, produktivitet og jobkvalitet, kompetenceudvikling og livslang læring samt modarbejder et effektivt system af pensionsrettigheder, blandt andet ved at øge pensionskløften, hvilket indvirker på adgang til sundhedspleje i nogle medlemsstater; der henviser til, at der er behov for en større indsats for at omdanne sort arbejde til lovligt arbejde;

L.  der henviser til, at selv om atypiske eller ikke-standardiserede beskæftigelsesformer ikke i sig selv udgør usikre ansættelsesforhold, er det mere sandsynligt, at de findes, hvor kontrakter af denne art finder anvendelse, selv om sådanne kontrakter udgør et mindretal i de eksisterende arbejdsforhold(19); der henviser til, at usikkerhed er et andet element af en sårbar situation, idet det omfatter usikre arbejdsforhold, utilstrækkelig indkomst, manglende beskyttelse mod afskedigelse og en ukendt ansættelsesperiode; der henviser til, at antallet af kontrakter af denne type er vokset foruroligende i nogle medlemsstater; der henviser til, at der for at undgå uhensigtsmæssig brug af sådanne kontrakter må gennemføres en effektiv arbejdstilsynsmekanisme på nationalt plan; der henviser til, at det er vigtigt at fremme beskæftigelse af høj kvalitet, der giver en passende indkomst og økonomisk sikkerhed for familier;

M.  der henviser til, at et af de fem Europa 2020-mål tager sigte på at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at næsten 123 millioner mennesker i EU befinder sig i denne situation; der henviser til, at 26,5 millioner børn i EU-28 var truet af fattigdom og social udstødelse i 2013; der henviser til, at antallet af europæere, som lever i risiko for fattigdom, steg i perioden 2009-2012, men at situationen har stabiliseret sig, hvad angår antallet i 2013 og 2014; der henviser til, at hjemløshed er blevet mere udbredt i mange af EU's medlemsstater; der henviser til, at 32,2 millioner mennesker med handicap på over 16 i 2012 var truet af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at Europa 2020-målene endnu ikke er opfyldt, og at en øjeblikkelig revision af Europa 2020-strategien følgelig er nødvendig;

N.  der henviser til, at andelen af EU's befolkning på 65 år og derover i forhold til personer i alderen mellem 15 og 64 år forventes at stige fra 27,8 % til 50,1 % frem til 2060, og at den økonomiske forsørgerbyrde(20) forventes at stabilisere sig på over 120 % indtil midten af næste årti og derefter at stige til over 140 % i 2060; der henviser til, at både disse faktorer og andre demografiske ændringer, såsom en aldrende befolkning, befolkningstæthed eller befolkningsspredning, understreger nødvendigheden af, at de offentlige myndigheder indfører omfattende og socialt ansvarlige politikker med det formål at øge fødselsraten, fremme en høj andel af kvalitetsbeskæftigelse og fremme tilstrækkeligheden af de sociale sikringsordninger og aktiv aldring samt indføre socialt ansvarlige reformer på arbejdsmarkedet og med hensyn til pensionsordninger samt garantere, at den første pensionssøjle på kort, mellemlang og lang sigt bliver tilstrækkelig og af passende omfang;

O.  der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel i EU fortsat er betragtelig og ligger på 40 %, hvilket afspejler forskelle mellem kvinder og mænd i forbindelse med fuldtids- og deltidsarbejde samt den kønsbestemte lønforskel og kvinders kortere karrierer;

P.  der henviser til, at det stigende antal omsorgskrævende ældre har og vil få en stadig større indvirkning på sundheds- og langtidsplejesystemerne og behovet for både formelle og uformelle plejeressourcer; der henviser til, at de nuværende sociale sikringsordninger ikke tager tilstrækkeligt hensyn til situationen for uformelle plejere, som udgør en enorm ressource for samfundet;

Q.  der henviser til, at offentlig og privat gæld fortsat er for høj i mange medlemsstater, hvilket indskrænker EU-økonomiernes styrke; der henviser til, at de lave rentesatser i euroområdet kan bruges til at øge medlemsstaternes muligheder for at handle; der henviser til, at det er nødvendigt at afholde en grundig drøftelse om håndteringen af gælden i EU;

R.  der henviser til, at 90 % af verdens vækst i de næste 10-15 år at dømme ud fra den nuværende tendens vil komme fra lande uden for EU; der derfor mener, at det er nødvendigt at fortsætte med at udvikle og fremme reelle vækst- og jobskabelsesstrategier i medlemsstaterne; der henviser til, at det er afgørende at gennemføre innovative industri- og markedspolitikker, der kan øge konkurrencen internt i EU og på globalt plan og således bidrage til at skabe bæredygtige og socialt inklusive beskæftigelsesmuligheder;

S.  der henviser til, at 20 % af Den Europæiske Socialfonds udgifter bør anvendes til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse i medlemsstaterne;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) allerede har godkendt 69 projekter i 18 lande og undertegnet 56 transaktioner (med en samlet finansiering under denne fond på ca. 1.4 mia. EUR), og at dette forventes at føre til over 22 mia. EUR i investeringer og inddrage omkring 71 000 SMV’er; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre, at der ydes støtte til sociale infrastruktur, som f.eks. børnepasning, med henblik på at nå Barcelonaforpligtelserne, der blev indgået for længe siden; der henviser til, at de nuværende projekter primært omfatter store infrastrukturplaner, mens SMV'er og mikrovirksomheder almindeligvis udelukkes fra disse fonde på trods af deres betydning som værende rygraden i den europæiske økonomi og en kilde til beskæftigelse af høj kvalitet;

U.  der henviser til, at de socialøkonomiske virksomheder udgør 2 millioner virksomheder (10 % af det samlede EU-tal), som beskæftiger over 14 millioner mennesker, hvilket udgør ca. 6,5 % af arbejdstagerne i EU;

V.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi står over for enorme vanskeligheder i forbindelse med deres specifikke kendetegn, der begrænser deres vækstpotentiale; der henviser til, at arbejdsløshedstallene i disse regioner varierer mellem 15 % og 32,4 %;

W.  der henviser til, at 6,9 millioner EU-borgere for øjeblikket udøver deres grundlæggende ret til fri bevægelighed og til at bo og arbejde i en anden medlemsstat; der henviser til, at der findes mere end 1,1 millioner grænsearbejdere; der henviser til, at den fri bevægelighed for personer er grundlæggende for at øge konvergensen mellem de europæiske lande;

X.  der henviser til, at et voksende antal flygtninge i Europa kalder på solidaritet og mere afbalancerede og øgede bestræbelser fra medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side, hvad angår integrationsforanstaltninger, såsom social bistand i overensstemmelse med EU's asyllovgivning og mellem- og langsigtede foranstaltninger og strategier for modtagelse og integration af flygtninge i samfundet;

Investering i mennesker

1.  understreger, at behovet for at investere i social udvikling ikke kun er et middel til at sikre, at bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling og konvergens kan opnås, men også skal være et mål i sig selv; understreger derfor, at det er vigtigt med indikatorer for beskæftigelseskvalitet, fattigdom og uligheder; støtter Kommissionens opfordring til investeringer i tjenesteydelser såsom boligstøtte, sundhedspleje, børnepasning og rehabilitering; understreger, at økonomisk og social samhørighed bør være det primære mål for alle EU's politikker, og at der bør gøres flere bestræbelser på at gennemføre en mere kompleks og objektiv evaluering baseret på medlemsstaternes forskelligartethed og særpræg;

2.  glæder sig over, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse understreger behovet for at lægge større vægt på social retfærdighed i forbindelse med de nye nationale stabilitets- og reformprogrammer ved at tilføje tre beskæftigelsesindikatorer (erhvervsfrekvens, ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed) i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU); opfordrer indtrængende til, at disse indikatorer virkelig bringes på lige fod med de eksisterende indikatorer, så de kan danne grundlag for gennemgribende analyser i de relevante medlemsstater og garantere, at deres interne ubalancer vurderes yderligere, samt at økonomiske og sociale reformer foreslås og overvåges;

3.  glæder sig over Kommissionens indsats i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse med hensyn til at sætte social retfærdighed i centrum for genopretning af den europæiske økonomi; understreger EU’s konvergensresultater ved at oprette en ØMU og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at fremme en social konvergens i opadgående retning i Unionen; opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til både beskæftigelsespolitik og socialpolitik at definere og kvantificere sin plan om social retfærdighed, der skal opnås gennem den årlige vækstundersøgelse for 2016 og det europæiske semester;

4.  erindrer om, at inklusiv beskæftigelse af høj kvalitet spiller en afgørende rolle for social retfærdighed, hvorved den menneskelige værdighed for alle borgere fremmes; mener derfor, at skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet og det at generere vækst skal stå i centrum af medlemsstaternes og EU’s politikker, navnlig for unge og for generation 55+, som et middel til at opbygge mere bæredygtige sociale økonomier i EU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre og yderligere udvikle politikkerne for ungdomsbeskæftigelse ved at bringe disse politikker i overensstemmelse med arbejdsmarkedets faktiske behov;

5.  opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsplan at fremme former for samarbejde mellem regeringer, virksomheder, herunder virksomheder i den sociale økonomi, uddannelsesinstitutioner, individualiserede tjenester, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på grundlag af udveksling af bedste praksis og med henblik på bedre at tilpasse medlemsstaternes uddannelsessystemer til at bekæmpe misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, opfylde arbejdsmarkedets behov og støtte alle borgeres adgang til og fastholdelse af beskæftigelse på det åbne arbejdsmarked i Europa, især gennem uddannelse; tilskynder medlemsstaterne til omhyggeligt at tilrettelægge og på forhånd evaluere alle strukturelle reformer af de nationale uddannelsessystemer i samarbejde med arbejdsmarkedets parter med henblik på at sikre, at uddannelse forsyner borgerne med de rigtige værktøjer; opfordrer medlemsstaterne til at medtage iværksætterkulturen og den sociale økonomis principper i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer; opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsplan at fremme en bredere anlagt investeringsstrategi for den samlede uddannelsescyklus, der omfatter samtlige sektorer for livslang læring, arbejdsbaseret læring og formel og ikkeformel læring;

6.  bemærker, at den uddannelsesmæssige indsats primært er rettet mod den yngre del af arbejdsstyrken, men at mange medlemsstater har behov for en bredere fokus på uddannelse af arbejdsstyrken, herunder voksenuddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder; understreger, at utilstrækkelig investering i uddannelse, navnlig i digitale færdigheder, udgør en trussel mod Europas konkurrenceevne og dets arbejdsstyrkes beskæftigelsesegnethed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at prioritere bred uddannelse i digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsniveau at fremme en bredere investeringsstrategi for den samlede uddannelsescyklus, der omfatter samtlige sektorer for livslang læring, arbejdsbaseret læring og arbejdspladsbaseret læring, tostrenget læring og formel og ikkeformel læring, idet der tages hensyn til nødvendigheden af at forbedre voksenuddannelsen med henblik på at imødegå de demografiske ændringer på en sådan måde, at medlemsstaternes uddannelsessystemer tilpasses bedre til arbejdsmarkedets behov; opfordrer medlemsstaterne til at støtte lærlingeuddannelser og til fuldt ud at udnytte de Erasmus+-midler, der står til rådighed for lærlinge, med henblik på at sikre kvalitet og tiltrækningskraft i denne form for uddannelse;

7.  understreger behovet for at investere i mennesker så tidligt som muligt i livet for at mindske ulighed og fremme social inklusion i en tidlig alder; opfordrer derfor til adgang til inklusive og økonomisk overkommelige dagtilbud af høj kvalitet for alle børn i alle medlemsstater;

8.  minder om betydningen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer, for forbedring af beskæftigelsesegnetheden blandt unge og mennesker, der har tilbragt tid uden for arbejdsmarkedet for at varetage plejefunktioner; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe et valideringssystem for ikke-formel og uformel viden og erfaring, især den, der erhverves gennem frivillige aktiviteter; mener, at sammenhængende certificering og gensidig anerkendelse af kvalifikationer vil bidrage til at bygge bro over kløften mellem manglen på kvalificeret arbejdskraft på det europæiske arbejdsmarked og unge jobsøgende; insisterer på gennemførelsen af tilgangen med en ramme for livslang læring med henblik på at opnå et fleksibelt uddannelsesforløb, der anerkender formel, men også ikkeformel og uformel læring, for at fremme lighed og social samhørighed og give beskæftigelsesmuligheder til mere sårbare grupper;

9.  glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide ungdomsgarantien på nationalt, regionalt og lokalt niveau og understreger dens betydning for overgangen fra skole til arbejde; beklager dog, at ungdomsgarantien i mange medlemsstater ikke er blevet gennemført effektivt; understreger behovet for at sikre passende former for samarbejde mellem offentlige og private arbejdsformidlinger på lokalt og nationalt plan samt på EU-plan og sociale støttetjenester, herunder generelle og individualiserede støttetjenester; understreger behovet for at sikre, at ungdomsgarantien når ud til unge, som er udsat for flere former for udstødelse og ekstrem fattigdom; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at overveje en målrettet revision af ungdomsgarantien og dens finansieringsinstrumenter, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mener, at Kommissionen kan spille en rolle med hensyn til at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for handling og på at lette udveklingen af bedste praksis om, hvordan ungdomsarbejdsløsheden bedst kan bekæmpes;

10.  glæder sig over Kommissionens initiativ til en individualiseret tilgang for de langtidsledige, men er bekymret over den vanskelige situation for de mere end 12 millioner langtidsledige i Europa; mener, at en sådan tilgang vil kræve en større indsats, hvad angår menneskelige ressourcer, og efterspørger deltagere med det uddannelsesniveau, der er nødvendigt for at vejlede de arbejdsløse i, hvordan man kan udfylde eventuelle uddannelsesmæssige huller; opfordrer til passende støtte til jobsøgende i form af en integreret levering af tjenesteydelser og adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet med henblik på at afhjælpe eventuelle mangler; understreger, at faglige omskolingsprocesser kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer, som skal kanaliseres til arbejdsløse i alle aldre, og at beskæftigelsespolitikker skal omfatte krav til såvel de kompetente nationale myndigheder og arbejdsgivere som til langtidsledige for at kunne være effektive;

11.  minder om, at integrationen af langtidsledige på arbejdsmarkedet er afgørende for deres selvtillid og fremtidige udvikling og central i bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og vil bidrage til at sikre bæredygtigheden af nationale sociale sikringsordninger; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den sociale situation for disse borgere og deres behov; understreger dog, at 12,7 % af den erhvervsaktive befolkning er berørt af fattigdom blandt personer i arbejde (tal fra 2014; en stigning fra 11 % i 2009), således at en tilgang med integreret aktiv inklusion og sociale investeringer er nødvendig; opfordrer Kommissionen til at inddrage medlemsstaterne i strategier og tiltag for at mindske fattigdom og social udstødelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at støtte bestræbelser på at skabe muligheder for livslang læring for arbejdstagere og jobsøgende i alle aldre og til snarest muligt at træffe foranstaltninger for at forbedre adgangen til EU-finansiering og mobilisere yderligere ressourcer, hvor det er muligt, som det blev gjort i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

12.  understreger det presserende behov for at sikre, at EU's indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse aktivt rettes mod det voksende antal hjemløse personer, som i øjeblikket ikke er omfattet af indikatorerne til måling af EU's fattigdomsmål, men som udgør en alarmerende social virkelighed, der berører mindst fire millioner personer hvert år(21);

13.  understreger nødvendigheden af en hurtig og effektiv reaktion på de behov, der gør sig gældende for arbejdsløse, der er over 55 år; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte fleksible beskæftigelsesløsninger for disse grupper (herunder deltidsjob og midlertidige job), der opfylder deres særlige behov, og således sikre, at de ikke siger farvel til arbejdslivet for tidligt; understreger den vigtige rolle, som ældre arbejdstagere spiller på arbejdspladsen med hensyn til at give deres viden og erfaringer videre til yngre arbejdstagere, f.eks. ved at inddrage dem i arbejdspladsbaseret uddannelse og dermed sikre, at arbejdstagere på over 55 år ikke ender som arbejdsløse;

Strukturreformer på social og ansvarlig vis

14.  bemærker, at EU som helhed og mange af dets medlemsstater fortsat lider under strukturelle problemer, som skal løses hurtigt; er bekymret over de sociale virkninger af de finanspolitiske tilpasninger, der fokuserer på at skære ned i udgifterne, og understreger, at økonomiske politikker bør garantere overensstemmelse med artikel 9 i TEUF; påpeger nødvendigheden af fortsat at prioritere private og offentlige investeringer og socialt og økonomisk afbalancerede strukturelle reformer, der nedbringer uligheder, og af at fremme bæredygtig vækst og ansvarlig finanspolitisk konsolidering (idet der tages hensyn til gældsbæredygtigheden, konjunktursvingninger og investeringsgabet), herunder indtægtspolitikker gennem bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, idet man således styrker bevægelsen i retning af større samhørighed og social konvergens i opadgående retning; mener, at disse politikker fremmer et gunstigt miljø for virksomheder og offentlige tjenester med henblik på at skabe kvalitetsbeskæftigelse og socialt fremskridt og fremme investeringer, der giver afkast i både social og økonomisk henseende; understreger, at disse prioriteter kun vil kunne opnås, hvis tilstrækkelig investering i menneskelig kapital og livslang læring prioriteres som en fælles strategi; fastholder, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i forbindelse med strukturreformer og arbejdsmarkedspolitikker;

15.  fremhæver, at socialt ansvarlige reformer skal være baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstanden, hvilket er en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, beskytter sårbare grupper og forbedrer levestandarden for alle borgere;

16.  understreger behovet for at fremme og beskytte den sociale markedsøkonomi, som fastsætter en ramme, hvor konkurrenceevne og høje sociale standarder bidrager til social retfærdighed og social retfærdighed igen stimulerer konkurrenceevnen; understreger endvidere behovet for at finde en balance mellem økonomiske overvejelser og nødvendigheden af at sikre en effektiv finanspolitisk konsolidering, en bæredygtig økonomi, en reel social samhørighed og en øget social beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at udvide sin tilgang til insolvens og virksomhedskonkurs(22) og til at forbedre gældsomlægningsordninger og ordninger, der giver en ny chance;

17.  understreger, at den årlige vækstundersøgelse bør vurdere udviklingen af ulighed i Europa på en mere konsekvent måde ved hjælp af økonomiske indikatorer, såsom Gini-indekset og Palma-indekset;

18.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at deltage i platformen om sort arbejde og til at følge deres udveksling af bedst praksis op med konkrete foranstaltninger med henblik på at bekæmpe sort arbejde, postkasseselskaber og fiktiv selvstændig beskæftigelse, eftersom disse fænomener truer både kvaliteten af arbejdet og arbejdstagernes adgang til sociale beskyttelsesordninger og de nationale offentlige finanser, hvilket fører til illoyal konkurrence mellem europæiske virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at ændre sort arbejde til lovformeligt arbejde og til at udstyre arbejdstilsyn på behørig vis samt til at styrke arbejdstilsynsmekanismerne og udforme foranstaltninger med sigte på at gøre det muligt for arbejdstagere at flytte fra den grå økonomi til den formelle økonomi for at få adgang til jobbeskyttelsesordninger; tilskynder medlemsstaterne til at indføre afgiftssatser i forbindelse med graden af stabilitet og kvaliteten af forskellige former for ansættelsesforhold som et af incitamenterne til stabile kontrakter;

19.  mener, at lønspredning øger ulighederne og skader virksomheders produktivitet og konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der skal forbedre jobkvaliteten med henblik på at reducere segmenteringen på arbejdsmarkedet, kombineret med foranstaltninger, der skal øge mindstelønnen til et passende niveau i overensstemmelse med nærhedsprincippet og styrke de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsessystemerne med henblik på at mindske lønforskelle; mener, at alt dette bør gøres med henblik på at støtte den samlede efterspørgsel og den økonomiske genopretning, mindske lønuligheder og bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde;

20.  mener, at grundigt gennemtænkt flexicurity bidrager til at undgå fragmentering på arbejdsmarkedet og fremme bevarelsen af bæredygtig kvalitetsbeskæftigelse, men er bekymret over, at flexicurity ikke er blevet anvendt på passende vis i en række medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og kommissionen til, hvor det er relevant, at sikre, at arbejdstagernes rettigheder og sociale standarder sikres, når flexicuritymodellen anvendes; opfordrer medlemsstaterne til at modernisere deres lovgivning om sikkerhed i beskæftigelsen med henblik på at fremme mere stabilitet i beskæftigelsen og sikkerhed i overgangen mellem job og mere og bedre samarbejde mellem offentlige og private arbejdsformidlinger, hvor dette er relevant, samt arbejdstageres adgang til social sikring og sociale rettigheder; påpeger, at adskillige medlemsstater har gennemført reformer med positive virkninger, der har været synlige for eksempel i form af voksende beskæftigelsestal, men beklager, at arbejdsmarkedsreformerne i forbindelse med den økonomiske krise i visse tilfælde har prioriteret fleksibilitet på bekostning af sikkerhed, hvilket har medført usikre ansættelsesforhold og manglende sikkerhed i beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at optrappe overvågningen af misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter og andre på hinanden følgende atypiske kontrakter, både i den private og den offentlige sektor;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje den generelle udvikling i indkomsterne inden for de offentlige tjenesteydelser, samt hvad angår mindstelønninger, hvor sådanne findes, uden at dette berører produktivitetsvæksten, og på en bæredygtig og stabil måde, der ikke indebærer nogen risiko for medlemsstaternes egne kompetencer;

22.  glæder sig over Kommissionens initiativ i forbindelse med investering i menneskelig kapital med henblik på at genoprette beskæftigelsesniveauet og den bæredygtige vækst, men er overordentlig bekymret over, at de offentlige udgifter til uddannelse er faldet med 3.2 %(23) siden 2010, idet de er faldet i elleve medlemsstater i løbet af det seneste år, for hvilket der foreligger tal (2013);

23.  understreger betydningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker i den nuværende situation; opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker;

24.  bemærker behovet for at favne overgangen til en digital økonomi i forbindelse med opkvalificering og uddannelse samt nye former for beskæftigelse;

25.  opfordrer medlemsstaterne til gradvist at flytte skattebyrden fra arbejde til andre kilder på en måde, der hverken hindrer de mest sårbare grupper i samfundet, herunder lavt betalte arbejdstagere, eller den generelle konkurrenceevne, idet de også sikrer den langsigtede bæredygtighed af offentlige pensionsordninger og passende finansiering af socialsikrings- og sociale beskyttelsesordninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre skattemæssige regler, som skaber incitamenter til iværksætteri og jobskabelse, især for unge og også for generation 50+ med henblik på at udnytte disse arbejdstageres faglige erfaring og sikre overførsel af deres knowhow og fremme forskning og innovation inden for europæiske virksomheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at mindske de administrative byrder for at fremme iværksættervirksomhed blandt unge;

26.  opfordrer til, at betydningen af indkomstpolitikker, herunder pensionspolitik, omsætningsindikatorer og finanspolitik, vurderes i det europæiske semester og i den årlige vækstundersøgelse med henblik på at sikre social samhørighed og vende tendensen til større ulighed;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere og øge investeringerne i deres nuværende sociale beskyttelsesordninger for at sikre, at de kan imødegå og forebygge fattigdom og uligheder, og samtidig sikre deres bæredygtighed i lyset af de forventede demografiske, økonomiske og nye sociale udfordringer og forbedre modstandsdygtigheden i medlemsstaternes økonomier i krisetider; understreger, at velfærdssystemer af høj kvalitet og sociale investeringer er yderst vigtige, hvis Europa vil fastholde sine konkurrencefordele i form af højt kvalificerede arbejdstagere og produktive virksomheder;

28.  mener, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør bevare det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer samt for fastlæggelsen af hver af de tre søjlers rolle i de enkelte medlemsstaters pensionssystemer; mener, at pensionsordningerne bør indeholde garantier imod fattigdom i en høj alder, og at det af denne grund er nødvendigt at gennemføre politikker for at sikre en stærk, bæredygtig og passende første pensionssøjle;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at udrydde de kønsbestemte lønforskelle og træffe mere aktive foranstaltninger for at styrke kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til, hvor det er passende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, med hjælp fra arbejdsmarkedets parter at fremme familievenlige politikker, der styrker omsorgen for andre plejeafhængige, samt forældres kapacitet, såsom passende barselsorlovsbestemmelser for mødre og fædre og adgang til prisoverkommelig børnepasning for at sikre børns trivsel, idet dette giver personer med plejeansvar mulighed for at få lige adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket har særlig stor betydning for kvinders inklusion på arbejdsmarkedet; tilskynder medlemsstaterne til at undersøge de fortsat lave fødselstal i EU til at overveje at anvende en mere favorabel finanspolitisk differentiering, der retter sig efter antallet af børn i en husstand; opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til familier, ikke alene gennem finansiel støtte, men også i form af tjenesteydelser;

30.  bemærker, at lav befolkningstæthed eller en stor geografisk befolkningsspredning medfører betydeligt højere omkostninger forbundet med ydelse af offentlige tjenester såsom sundhedspleje og uddannelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for deres årsager og konsekvenser, når de analyserer følgerne af demografiske ændringer og deres indvirkning på de offentlige finansers bæredygtighed;

31.  understreger, at EFSI for at være effektiv skal rettes mod at skabe nye investeringer inden for områder, hvor investeringslysten er neddæmpet, snarere end at erstatte investeringer, der ville være frembragt andre steder, eller at fokusere på særligt indbringende investeringer, der ville være foretaget under alle omstændigheder; gentager, at der er behov for investeringer i menneskelige ressourcer og andre sociale investeringer, f.eks. sundhedspleje, børnepasning og boliger til overkommelige priser, og at der er behov for en effektiv gennemførelse af den sociale investeringspakke;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle forvaltningsniveauer og alle relevante interessenter i udpegningen af hindringer for investeringer, idet fokus især rettes mod de regioner og sektorer, der har det største behov, samt mod at iværksætte passende instrumenter, som bringer offentlig og privat finansiering sammen;

Større bæredygtig vækst gennem relancering af investeringer

33.  understreger behovet for at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, der kan føre til skabelse af flere og bedre job og håndgribelige muligheder for alle, herunder unge, for at reagere på de interne og eksterne udfordringer, EU står over for; bemærker, at opmærksomheden i højere grad bør rettes mod tilpasning af den eksisterende beskæftigelse, herunder beskæftigelse for sårbare grupper, til et arbejdsmarked, der er i hastig forandring, og nye sektorer, der dukker frem, med henblik på at sikre dens bæredygtighed;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som en grundlæggende forudsætning for bæredygtig og inklusiv udvikling og jobskabelse og for at udligne forskellene i antal kvindelige og mandlige selvstændige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte beskatningsordninger, som er forbundet med bæredygtige forretningsmodeller, der tilgodeser innovative nystartede virksomheder og fremmer jobskabelsen inden for SMV'er, til at overvåge skatteincitamenters indvirkning på den bæredygtige udvikling og til at udvikle mekanismer, der kan tilskynde sådanne virksomheder til at nå eller arbejde i en international dimension; understreger derfor behovet for at gennemføre omfattende politikker på EU-plan, som gør det muligt for medlemsstaterne at imødegå udfordringerne fra deres konkurrenter fra tredjelande;

35.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at tage skridt til at give bedre oplysninger om alle de europæiske fonde og programmer, som har potentiale til at fremme iværksætteri, investeringer og adgang til finansiering, såsom Erasmus for unge iværksættere, Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures), programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme), programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); minder om betydningen af partnerskabsprincippet, bottom up-metoden og af en tilstrækkelig tildeling af ressourcer;

36.  opfordrer Kommissionen til at evaluere alle de ovennævnte programmer på en helhedsorienteret måde med henblik på at forhindre konflikter mellem målsætninger og krav og for at mindske bureaukratiet; mener, at en sådan revision bør omfatte en analyse af de enkelte medlemsstaters gennemførelse og således sikre større lighed, hvad angår adgang til midlerne;

37.  mener, at der bør afsættes midler fra Den Europæiske Socialfond til finansiering af arbejdsløses deltagelse i uddannelsesprogrammer i EU-medlemsstaterne samt i programmer i deres hjemland, hvilket vil gøre det nemmere for dem at blive integreret på det europæiske arbejdsmarked, som de har valgt, og øge deres følelse af europæisk medborgerskab;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, som fremmer iværksættervirksomhed blandt unge fra en tidlig alder ved at skabe muligheder for praktikforløb og virksomhedsbesøg;

39.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at sætte skub i iværksætteraktiviteter blandt unge at støtte foreninger og initiativer, der hjælper unge iværksættere med at udvikle innovative projekter gennem administrativ, juridisk eller organisatorisk bistand;

40.  påpeger, at virksomheder i den sociale økonomi, herunder virksomheder, der leverer sociale tjenesteydelser, har endnu større problemer end traditionelle virksomheder i forbindelse med at opnå offentlig eller privat finansiering, hvilket bl.a. skyldes manglende viden om den faktiske situation hos de kreditformidlende organer; understreger, at det er nødvendigt at give sådanne virksomheder mere støtte, navnlig hvad angår adgang til de forskellige former for finansiering, herunder EU's fonde; understreger endvidere behovet for at mindske de administrative byrder med henblik på at støtte sociale virksomheder; understreger på det kraftigste behovet for at etablere en reguleringsmæssig ramme, for eksempel i form af en europæisk statut for andelsselskaber, foreninger, fonde og gensidige selskaber, der anerkender deres aktiviteter i EU med henblik på at undgå illoyal konkurrence; opfordrer Kommissionen til at støtte investeringer i den sociale økonomi og glæder sig over, at en del af midlerne til EU-programmet for beskæftigelse og social innovation er forbeholdt hjælp til adgang til finansiering af virksomheder i den sociale og solidariske økonomi;

41.  understreger den høje samfundsmæssige og økonomiske værdi af investeringer i social beskyttelse, herunder sociale tjenesteydelser;

Bedre anvendelse af EU-midler til at fremme social, økonomisk og territorial samhørighed

42.  glæder sig over oprettelsen af EFSI i dens første år og den rolle, den har spillet i at støtte de bedste projekter på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EFSI skaber mulighed for bedre social og økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne og deres regioner inden for EU, og at alle medlemsstater gør brug af muligheden for at få adgang til denne fond i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens målsætninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge og kontrollere investeringerne under EFSI; mener, at der bør offentliggøres en rapport, som reviderer og måler de økonomiske og sociale virkninger af de pågældende investeringer i faste priser;

43.  påpeger, at investeringsprioriteter bør være rettet mod infrastrukturprojekter, hvor de er klart nødvendige for at sikre større samhørighed, social retfærdighed eller udvikling af menneskelig kapital eller for at fremme bæredygtig, inklusiv vækst; opfordrer Kommissionen til at kræve en forudgående forelæggelse af de forventede økonomiske og sociale resultater af alle EU-finansierede investeringsprojekter og til at inkludere efterfølgende overvågning og evaluering; påpeger nødvendigheden af at undgå de negative virkninger, som disse projekter kan få for miljøet;

44.  understreger, under hensyn til medlemsstaternes problemer med fuldt ud at anvende EU-fonde, at EU skal sikre en retfærdig og bedre udnyttelse af dens investeringer, som skal modsvare dens prioriteter og grundlæggende værdier som fastlagt i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, samt en effektiv forvaltning af dens ressourcer og nedbringe de administrative byrder og fjerne hindringerne for adgang, gennemførelse og evaluering; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at alle virksomheder har lige muligheder for at få adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der føres nøje tilsyn med anvendelsen af EU-midler;

45.  glæder sig over Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at øge deres sociale investeringer med henblik på at styrke den europæiske økonomiske, territoriale og sociale samhørighed, navnlig inden for (formel og uformel) sundhedspleje og langtidspleje samt sociale tjenesteydelser, børnepasning, boligstøtte og rehabilitering; opfordrer virksomheder og alle andre berettigede modtagere til at gøre bedre brug af de mekanismer, der er fastsat i europæiske fonde og projekter under direkte anvendelse; opfordrer desuden Kommissionen til at overvåge, hvorvidt EU's henstillinger gennemføres korrekt af medlemsstaterne;

46.  påpeger, at formelle og især uformelle plejere repræsenterer et vigtigt element i forbindelse med håndtering af de hastigt voksende behov i forbindelse med plejesystemernes fremtid i Europa; understreger behovet for at forbedre den sociale beskyttelse for familiemedlemmer med omsorgsforpligtelser, der ofte er tvunget til at skære ned på deres betalte arbejdstid for at varetage ubetalt omsorgsarbejde med det resultat, at de mister sociale sikringsrettigheder;

47.  anerkender Kommissionens bestræbelser på at øge anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, og noterer sig Kommissionens forslag til medlemsstaterne om finansiering af teknisk bistand; understreger, at disse midler ikke kun skal bruges til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, eftersom dette vil kunne medføre, at andre vigtige investeringsområder får lov at ligge hen;

48.  er enigt i, at det er nødvendigt at udvikle en proces med stigende økonomisk og social konvergens for at fremme den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed inden for og mellem medlemsstaterne og deres regioner, men påpeger, at dette skal betragtes som et mål for et fælles projekt, hvor den sociale dialog og inddragelsen af alle de relevante interesserede parter spiller en central rolle; påpeger, at socialpolitik er omfattet af de delte kompetencer mellem EU og medlemsstaterne, og at EU's rolle på dette område er begrænset til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter i overensstemmelse med artikel 153 i TEUF og i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

49.  opfordrer til, at de økonomiske uligheder, som udgør en hindring for vedvarende økonomisk vækst, imødegås; understreger, at forskellen mellem de fattigste regioner og resten af EU bliver stadig større, og opfordrer til, at der straks gøres en målrettet indsats både på europæisk og nationalt plan for at fremme samhørighed og vækst i disse regioner; opfordrer tilsvarende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strategiske investeringer med henblik på at øge konkurrenceevnen i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, især i de regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art;

50.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af artikel 349 i TEUF med henblik på at gøre regionerne i den yderste periferi mere integreret i Regionernes Europa, idet der skelnes mellem EU’s politikker for at sikre en rimelig balance mellem regioner og fremme opadgående konvergens; understreger, at det er nødvendigt at fastholde den særlige opmærksomhed, som tilfalder regionerne i den yderste periferi, ikke blot med hensyn til tildeling af midler, men også i lyset af de virkninger, som europæiske politikker kan have på deres sociale situation og beskæftigelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske beslutninger og tildelinger af midler ledsages af ordentlig overvågning, som skaber betydelige forbedringer af velfærden i regionerne i den yderste periferi;

51.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme at undersøge muligheden for at øge finansieringen til ESF med henblik på at sikre, at den kan opfylde sine mål, og tage hensyn til de nye udfordringer, der er blevet medtaget, såsom langtidsledighed og integration af flygtninge; opfordrer desuden til, at der etableres et specifikt program inden for den flerårige finansielle ramme, som det er vedtaget, for EU-regioner, hvor arbejdsløsheden er over 30 %;

Social inklusion som en mulighed for samfundet

52.  bifalder fornyelsen af de integrerede retningslinjer for Europa 2020; understreger, at relevansen af Europa 2020-strategien er blevet stadig større siden dens indførelse, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke dens gennemførelse i praksis; anmoder Kommissionen og Rådet om at foretage nøjere overvågning af den globale og nationale gennemførelse af strategien; mener, at det er nødvendigt at udarbejde et scenarie for tiden efter 2020, der er knyttet til målene for bæredygtig udvikling;

53.  er bekymret over, at et job ikke længere i sig selv er nogen garanti for, at man slipper ud af fattigdom, eller det bedste redskab til at sikre social inklusion, idet 12,7 % af alle erhvervsaktive levede i fattigdom på trods af deres arbejde i 2014, en stigning på 11 % i forhold til 2009; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en integreret strategi for bekæmpelse af fattigdom i EU med henblik på at tackle det flerdimensionale problem med fattigdom inden for alle grupper, navnlig blandt de mest sårbare, og fremme integreret aktiv inklusion, som understøttes af retten til anstændig social beskyttelse; gentager i denne forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at foreslå et initiativ til fremme af indførelsen af minimumsindkomster i medlemsstaterne uden at overtræde nærhedsprincippet;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og overvåge mere effektive, virkningsfulde og inklusive sociale beskyttelsessystemer og indkomststøtteordninger for at sikre, at disse systemer garanterer en passende levestandard for arbejdsløse og personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, samtidig med at det sikres, at sådanne mekanismer ikke forværrer den sociale afhængighed, og at de sikrer adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om effektiviteten af en minimumsindkomst med henblik på at mindske ulighed og social udstødelse i Europa;

55.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for social inklusion af flygtninge, migranter, der opholder sig lovligt i EU, samt asylansøgere i overensstemmelse med den relevante asyllovgivning; påpeger imidlertid, at sådanne foranstaltninger kun kan være effektive, hvis de deles og gennemføres af alle medlemsstater; mener, at en sådan tilgang vil kræve, at der afsættes tilstrækkelige midler, som i den nuværende usikre situation ikke kan tilvejebringes af medlemsstaterne alene; opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige støtte til at udvikle en sådan helhedsorienteret tilgang til migration som en del af midtvejsrevisionen af FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstater til at træffe passende foranstaltninger til at hjælpe flygtninge med at slå sig ned og blive integreret samt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til offentlige tjenesteydelser, og at behovene kan foregribes med henblik på at lette flygtningenes gnidningsløse overgang til arbejdsmarkedet, herunder mekanismer for anerkendelse af færdigheder og kompetencer; mener, at de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter bør spille en central rolle i forbindelse med korrekt integration af migranter på arbejdsmarkedet og forebyggelse af, at de bliver misbrugt som arbejdskraft;

56.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning fuldt ud at gennemføre og implementere alle bestemmelser i den opdaterede europæiske dagsorden for migration; beklager, at Kommissionen har været nødt til at vedtage 40 afgørelser i traktatbrudssager imod flere medlemsstater, herunder åbningsskrivelser til 19 medlemsstater for ikke at have truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om modtagelsesforhold; støtter Kommissionens bestræbelser på at styrke den europæiske dagsorden for migration;

57.  påpeger over for medlemsstaterne i lyset af den tiltagende aldring af EU's befolkning og de høje arbejdsløshedstal for unge i visse dele af EU de sociale risici, der er forbundet med ikke at være i stand til at garantere, at de sociale sikringsordninger vil være bæredygtige, sikre, tilstrækkelige og effektive i de kommende årtier; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udvikle strategier, som sikrer, at flere mennesker fortsat kan deltage aktivt i samfundet;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at fjerne hindringerne for arbejdskraftens mobilitet, eftersom arbejdskraftens frie bevægelighed er en grundlæggende rettighed i EU, og til på den ene side at gøre en indsats for at øge beskæftigelsen og på den anden side sikre, at EU's mobile arbejdstagere behandles på lige fod med nationale arbejdstagere og ikke misbruges eller udsættes for diskrimination, og at deres ret til beskæftigelse og sociale rettigheder garanteres;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte arbejdskraftens mobilitet inden for EU overalt i Unionen som en vej til at skabe muligheder for såvel arbejdstagere som virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at anvende og fremme de europæiske værktøjer, der er til rådighed til at lette arbejdskraftens mobilitet, navnlig det europæiske jobnet Eures; tilskynder medlemsstaterne til i grænseregioner med en meget høj arbejdsmobilitet at udvikle grænseoverskridende Eures-partnerskaber for at hjælpe arbejdstagerne til at blive mobile;

60.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konkret plan for, hvordan det europæiske semester vil blive brugt til at gennemføre principperne i FN's konvention om handicappedes rettigheder;

61.  fastslår, at social dialog er et vigtigt redskab til forbedring af arbejdsvilkårene, og at de nødvendige forudsætninger for at sikre de bedst mulige betingelser for en sådan dialog mellem arbejdsmarkedets parter i denne sammenhæng er, at der findes stærke fagforeninger, at de ansatte inddrages i virksomhedsanliggender, og at de kollektive overenskomster styrkes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kvaliteten af den sociale dialog, også på europæisk plan, ved at sikre en rettidig og meningsfuld høring af arbejdsmarkedets parter og gøre det muligt at foretage de nødvendige analyser og integration af forslag i beslutningsprocessen;

62.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at håndtere social dumping og løndumping i EU, som i betydelig grad skader arbejdstagerne og medlemsstaternes velfærdssystemer; opfordrer endvidere til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i disse bestræbelser på alle niveauer;

Bedre koordinering af det europæiske semester

63.  glæder sig over Kommissionens henstilling om euroområdet, som konsoliderer den fælles analyse og fastlæggelse af strategier for de økonomiske og sociale dimensioner af medlemsstaterne i ØMU, og understreger behovet for at afstemme disse kriterier; advarer imidlertid mod muligheden for udvikling af et EU i to hastigheder;

64.  mener, at euroområdets henstilling skal være udgangspunktet for at styrke den sociale dimension, hvad angår:

65.  opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremsætte et forslag om en søjle for sociale rettigheder, der er i stand til at sikre lige vilkår over hele EU som en del af bestræbelserne i retning af et fair og reelt paneuropæisk arbejdsmarked, og som kan være et middel til at fremme en proces med voksende økonomisk og social konvergens med henblik på at imødegå de økonomiske og sociale uligheder inden for og mellem medlemsstaterne;

66.  opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig overvågning af og opfølgning på gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og til at sikre, at der rettes tilstrækkelig opmærksomhed mod spørgsmål vedrørende beskæftigelse og social inklusion;

67.  opfordrer til, at Europa 2020-strategien for intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst kommer til at spille en større rolle, og at dens mål, navnlig på det sociale område, afspejles ligeligt i alle instrumenter under det europæiske semester, herunder i de landespecifikke henstillinger;

68.  glæder sig over, at Kommissionen tydeligt har sondret mellem en europæisk og en national fase i forbindelse med det europæiske semester; understreger behovet for en tættere koordinering mellem de europæiske institutioner i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af den europæiske strategi for bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer Kommissionen til at fastsætte en klar dagsorden i denne forbindelse og inddrage arbejdsmarkedets parter og de nationale parlamenter og andre relevante interesserede parter fra civilsamfundet samt sikre, at Det Europæiske Råds forårsmøde forbliver den centrale tidsramme for fastlæggelsen af de politiske prioriteringer på grundlag af input fra Kommissionen, Parlamentet og Rådet; mener, at Kommissionen kan foretage overvågning af og rapportering om, hvorvidt forslagene til gennemførelse af visse landespecifikke henstillinger er blevet imødekommet "i samråd med arbejdsmarkedets parter";

69.  mener, at det for at sikre overensstemmelse med EU's og de nationale politikker om vækst og sikre deres egnethed i praksis er afgørende at styrke den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller på både europæisk og nationalt plan; understreger, at det for at fremme opadgående konvergens og skabe balance i konkurrenceevne og retfærdighed er nødvendigt at prioritere social dialog i alle faser af det europæiske semester; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at genetablere den sociale dialog og den strømlinede tilgang, der blev indført med den årlige vækstundersøgelse for 2015; påpeger imidlertid, at situationen i mange medlemsstater stadig er mangelfuld på nationalt plan;

70.  mener, at Kommissionen kan styrke betydningen af de ansvarlige for det europæiske semester ved at definere deres mål og opgaver bedre;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261. (2) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0389. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0060. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0010. (10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0043. (12) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0062. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0033. (14) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_EN.pdf (15) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=89⟨Id=en≠wsId=2193&furtherNews=yes (16) http://www.eurofound.europa.eu/european-working-conditions-surveys-ewcs (17) Fælles beskæftigelsesrapport 2016, s. 2. (18) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_EN.pdf (19) Study on Precarious Work and Social Rights (VT/2010/084), p. 164-170. (20) Samlede inaktive befolkning i forhold til arbejdstagere i alderen mellem 20 og 64. (21) http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=9770&langId=en (22) Udtrykt i Kommissionens henstilling af 12. marts 2014 (C(2014)1500). (23) Fælles beskæftigelsesrapport 2016, s. 19.