Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, særligt beslutning af 17. december 2015(1) og 15. januar 2015(2),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Egypten af 21. august 2013 og 10. februar 2014,

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til svaret af 27. oktober 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på spørgsmål E-010476/2015 om EU's og medlemsstaternes militære støtte til Egypten,

–  der henviser til den egyptiske forfatning, navnlig artikel 52 (om tortur) og artikel 93 (om den bindende natur af international menneskerettighedslovgivning),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur, som Egypten har tiltrådt,

–  der henviser til erklæringen fra den egyptiske kommission for rettigheder og frihedsrettigheder, der meddelte, at 1.700 mennesker var forsvundet i sikkerhedsstyrkernes varetægt i 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at en 28-årig italiensk ph.d.-studerende ved universitet i Cambridge, Giulio Regeni, forsvandt den 25. januar 2016, efter at han havde forladt sit hjem i Kairo, og at hans lig blev fundet den 3. februar 2016 ved en vej i udkanten af Kairo;

B.  der henviser til, at de egyptiske myndigheder beordrede en post-mortem undersøgelse, før hans lig blev sendt tilbage til Italien, hvor italienske efterforskere foretog deres egen post-mortem undersøgelse, at resultaterne endnu ikke er gjort offentlige, og at de egyptiske myndigheder har hævdet, at de ikke har noget at skjule i forbindelse med dette mord, og at de er lige så interesserede i at finde frem til sandheden, og at de er villige til at samarbejde fuldt ud med deres italienske kollegaer i den igangværende efterforskning;

C.  der henviser til, at ifølge flere medier og den italienske ambassadør i Kairo viste Giulio Regenis lig tegn på, at han var blevet alvorligt gennembanket og udsat for tortur, og den italienske indenrigsminister har sagt, at liget viste tegn på dyrisk og uacceptabel vold;

D.  der henviser til, at Giulio Regeni i Kairo forskede i udviklingen af uafhængige fagforeninger i Egypten i tiden efter Mubarak og Morsi, og at han havde kontakter til modstandere af regeringen;

E.  der henviser til, at Giulio Regeni-sagen er en af mange på en lang liste over tvungne forsvindinger, der er sket i Egypten efter juli 2013, og at disse forsvindinger ikke er straffet;

F.  der henviser til, at den nuværende egyptiske regering har iværksat en omfattende kampagne med vilkårlig tilbageholdelse af kritikere af regeringen, herunder journalister, menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af politiske og sociale bevægelser, og at mere end 22 000 mennesker ifølge de egyptiske myndigheder er blevet tilbageholdt siden juli 2013;

G.  der henviser til, at El -Nadeem-centret for håndtering og rehabilitering af voldsofre er truet af lukning fra myndighederne efter falske anklager om helbredsmæssige krænkelser, og minder om, at centret har haft stor betydning i behandlingen af ofre for vold og tortur og har spillet en afgørende rolle med hensyn til at fremskaffe oplysninger om tortur, drab og de værste mishandlinger i fængslerne;

H.  der henviser til, at Egypten er en mangeårig strategisk partner for EU, at EU's engagement over for Egypten bør være incitamentsbaseret, i overensstemmelse med den europæiske naboskabspolitiks princip om "mere for mere" og bør være afhængig af de fremskridt, der gøres med hensyn til demokratisk reform på det institutionelle område og med hensyn til retsstatsforhold og menneskerettigheder, og minder om, at Udenrigsrådet den 21. august 2013 pålagde næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at gennemgå EU's bistand til Egypten, og at Udenrigsrådet har besluttet, at EU's samarbejde med Egypten skulle justeres i forhold til udviklingen i landet;

I.  der henviser til, at Udenrigsrådet i sine konklusioner af 21. august 2013 bl.a. erklærede følgende: "Medlemsstaterne nåede endvidere til enighed om at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og revurdere eksportlicenserne for udstyr dækket af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP samt tage deres sikkerhedsbistand til Egypten op til fornyet overvejelse." og betoner, at disse konklusioner blev gentaget af Udenrigsrådet i februar 2014, og at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i hendes svar af 27. oktober 2015 på det skriftlige spørgsmål E-010476/2015 bekræftede, at disse konklusioner udgjorde et politisk engagement mod enhver militær støtte til Egypten;

J.  der henviser til, at den egyptiske forfatning, der blev vedtaget i 2014, stadfæstede grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

K.  der henviser til, at Egypten er truet af terror fra forskellige jihad-organisationer, der er aktive i Egypten, navnlig i Sinaihalvøen, og har forbindelser til Islamisk Stat og andre terrororganisationer, der er aktive i den libyske krise, og påpeger, at den igangværende konflikt i Libyen har direkte betydning for Egyptens sikkerhed, og at den igangværende krise er kilde til stor bekymring i Den Europæiske Union og navnlig i Italien;

1.  fordømmer stærkt den tortur og det mord, som EU-borgeren Giulio Regeni har været udsat for under mistænkelige omstændigheder, og udtrykker sin dybe medfølelse med familien;

2.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at give de italienske myndigheder al den dokumentation og alle de oplysninger, der er nødvendige for at muliggøre en hurtig, gennemsigtig og upartisk fælles undersøgelse af Giulio Regeni-sagen i overensstemmelse med internationale forpligtelser, og kræver at der gøres den største indsats for at bringe gerningsmændene for en domstol så hurtigt som muligt;

3.  understreger med stor bekymring, at Giulio Regeni-sagen ikke er et enestående tilfælde, men at den er indtruffet i en situation med tortur, død i forvaring og tvungne forsvindinger i hele Egypten i de eneste år, hvilket er en klar overtrædelse af artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Egypten, hvori det hedder, at forbindelserne mellem EU og Egypten skal basere sig på respekten for de demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder, som disse er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettighederne, der er en væsentlig del af aftalen, og opfordrer derfor til, at EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne tager dette problem med rutinemæssige tvungne forsvindinger og tortur op med de egyptiske myndigheder og presser på for en virkelig reform af Egyptens sikkerhedsapparat og retssystem;

4.  er stærkt bekymret over den overhængende fare for tvangsmæssig lukning af El Nadeem-centret for håndtering og rehabilitering af volds- og torturofre, og kræver, at ordren om centrets lukning trækkes tilbage meget hurtigt;

5.  udtrykker bekymring over den fortsatte chikane af den egyptiske kommission for rettigheder og frihedsrettigheder på grund af dets fremtrædende rolle i kampagnen "Stop tvungne forsvindinger" i Egypten;

6.  minder de egyptiske myndigheder om deres nationale og internationale retlige forpligtelser, og opfordrer den til at prioritere beskyttelsen af menneskerettighederne og fremme disse og til at sikre, at de, der krænker disse rettigheder, stilles til ansvar for deres gerninger, og kræver endnu engang omgående og betingelsesløs frigivelse af alle personer, der er tilbageholdt og dømt blot for at udøve deres ret til ytringsfrihed og til deltagelse i fredelige forsamlinger, herunder menneskerettighedsforkæmpere, mediefagfolk og bloggere; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre retten til retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder;

7.  opfordrer den egyptiske regering til at sikre, at nationale og internationale civilsamfundsorganisationer og uafhængige fagforeninger kan agere frit i landet uden indblanding eller intimidering fra regeringens side, og opfordrer de egyptiske myndigheder til at ophæve det rejseforbud, de har pålagt et antal egyptiske menneskerettighedsforkæmpere;

8.  forventer, at den nye forfatning, der blev godkendt den 14. og 15. januar 2014 og navnlig artikel 52, 73 og 93, kommer til at udgøre et vigtigt skridt fremad i landets overgang til demokrati;

9.  noterer sig oprettelsen af den nye folkeforsamling og opfordrer den til så hurtigt som muligt at tage den undertrykkende protestlov af november 2013, der er blevet anvendt til at slå ned på alle former for fredelig kritik, samt forsamlingsloven af 2014 op til behandling, og opfordrer ligeledes til en gennemgang af anden undertrykkende lovgivning, der krænker Egyptens forfatning, herunder loven om terrorhandlinger og loven om terrororganisationer, der kan anvendes til intern undertrykkelse i landet i stedet for at øge landets sikkerhed, og erklærer sig parat til i samarbejde med landets myndigheder at undersøge mulighederne for at udvikle et kapacitetsopbyggende program til det egyptiske parlament;

10.  insisterer på, at det kun er ved at bygge et ægte pluralistisk samfund, hvor forskellige meninger og livsformer respekteres, at det er muligt at sikre Egyptens stabilitet og sikkerhed på lang sigt, og opfordrer de egyptiske myndigheder til at engagere sig for en forsoningsdialog, der samler alle ikkevoldelige kræfter, herunder ikkevoldelige islamister, med henblik på at genskabe tilliden til politik og økonomi i en inklusiv politisk proces;

11.  understreger den betydning, som Den Europæiske Union tillægger samarbejdet med Egypten, der er en vigtig nabo og partner, og betoner Egyptens store rolle i sikring af stabilitet i området, og deler det egyptiske folks bekymringer vedrørende de økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige opgaver, som deres land og regionen skal løfte, og fordømmer terroristernes angreb på egyptiske civile og militæret;

12.  opfordrer EU og navnlig næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU-delegation i Kairo til at sikre regelmæssige udvekslinger med menneskerettighedsforkæmpere og andre systemkritikere, støtte de, der er i fare eller er fængslet, og i stort omfang følge deres retssager;

13.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at tilslutte sig Udenrigsrådets konklusioner fra august 2013 vedrørende eksport af militær teknologi og udstyr og sikkerhedsmæssigt samarbejde, og opfordrer til, at eksporten af overvågningsudstyr suspenderes, indtil der er dokumentation for, at sådan udstyr ikke vil blive brugt til at krænke menneskerettighederne, og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at rapportere om den nuværende situation vedrørende EU-medlemsstaternes militære og sikkerhedsmæssige samarbejde med Egypten og til i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet at udarbejde en køreplan med de konkrete skridt, som de egyptiske myndigheder skal tage for at tilvejebringe en betydelig forbedring af menneskerettighedssituation i landet og gennemføre en omfattende reform af retssystemet, før en ny evaluering af Udenrigsrådets konklusioner fra august 2013 kan komme på tale;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Den Arabiske Republik Egypten og Den Afrikanske Menneskerettighedskommission.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0463. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0012.