Elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre i Letland *
245k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. januar 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Letlands elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (13060/2015 – C8-0338/2015 – 2015/0813(CNS))
– der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0338/2015),
– der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,
– der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde om retshåndhævelse i EU: gennemførelsen af Prümafgørelsen og den europæiske informationsudvekslingsmodel(2),
– der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed(3),
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0370/2015),
1. godkender Rådets udkast;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. januar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (COM(2013)0821 – C7-0427/2013 – 2013/0407(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0821),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 82, stk. 2, litra b, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0427/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Det Forenede Kongeriges Underhus, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse af 25. marts 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. november 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0133/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. januar 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/… om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. januar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler (COM(2014)0186 – C7-0110/2014 – 2014/0108(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0186),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0110/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 9. juli 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0148/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. januar 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. januar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gasapparater (COM(2014)0258 – C8-0006/2014 – 2014/0136(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0258),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0006/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 10. juli 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0147/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. januar 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. januar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tovbaneanlæg (COM(2014)0187 – C7-0111/2014 – 2014/0107(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0187),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0111/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 9. juli 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0063/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. januar 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF
Indsigelse mod delegeret retsakt om de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad
268k
75k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2016 om Kommissionens delegerede forordning af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad (C(2015)06507 – 2015/2863(DEA))
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2015)06507),
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009(1) og (EF) nr. 953/2009, særlig artikel 11, stk. 1,
– der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,
– der henviser til den internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger, som blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen i 1981(2), og de følgende 16 relevante resolutioner fra Verdenssundhedsforsamlingen, navnlig resolution 63.23 af 21. maj 2010, hvori medlemsstaterne opfordres til at sætte en stopper for upassende fremme af fødevarer til spædbørn og småbørn og sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger ikke tillades for fødevarer til spædbørn og småbørn, medmindre der specifikt er bestemmelser herom i relevante Codex Alimentarius-standarder eller national lovgivning,
– der henviser til holdningserklæringen fra den britiske regerings Rådgivende Videnskabelige Udvalg om Ernæring (SACN) af 24. september 2007(3),
– der henviser til artikel 5 i forordning (EU) nr. 609/2013 og forsigtighedsprincippet, der er indskrevet heri,
– der henviser til beslutningsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,
– der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,
A. der henviser til, at Kommissionen har forsømt at forelægge Parlamentet og Rådet den i forordning (EU) nr. 609/2013 (artikel 12) krævede rapport om modermælkserstatninger til småbørn, som er en nødvendig forudsætning for nationale strategier til at mindske fedme blandt børn;
B. der henviser til, at 30 % af energiindholdet i babymad ifølge del 3 af bilag I i den delegerede forordning må stamme fra sukker (7,5 g sukker/100 kcal svarende til 30 kcal fra sukker i 100 kcal energi);
C. der henviser til, at bestemmelsen i bilag I, del 3, er i modstrid med al sundhedsrådgivning fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO)(4) – som anbefaler at begrænse indtagelsen af frit sukker til mindre end 10 % af det samlede energiindtag og en yderligere reduktion til under 5 % af det samlede energiindtag for yderligere helbredsgevinster – og fra videnskabelige udvalg i medlemsstaterne, som har anbefalet væsentlige reduktioner i det samlede sukkerindtag; der henviser til, at indførelsen af sådanne fødevarer – især i så tidlig en alder – sandsynligvis vil bidrage til det stigende omfang af fedme blandt børn og kan påvirke udviklingen af smagsmæssige præferencer hos børn; der henviser til, at mængden af tilsat sukker bør holdes på et minimum, navnlig for spædbørn og småbørn;
D. der henviser til, at dårlig kost nu er langt den største underliggende årsag til sygdom og dødsfald på verdensplan — større end tobak, alkohol og fysisk inaktivitet tilsammen(5);
E. der henviser til, at WHO anbefaler, at modermælken i de første seks måneder af spædbørns liv bør suppleres med en række passende, sikre og ernæringsrige supplerende fødevarer, fra børnene er seks måneder gamle, og at de supplerende fødevarer ikke bør tilsættes salt og sukker(6);
F. der henviser til, at alle medlemsstater tilsluttede sig den internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger, som blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) i 1981 (herefter "den internationale kodeks"), og til de 16 efterfølgende WHA-resolutioner;
G. der henviser til, at forordning (EU) nr. 609/2013 blev vedtaget før offentliggørelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige udtalelse om den væsentlige sammensætning af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn af 5. august 2014(7);
H. der henviser til, at EU har en forpligtelse til at fremme principper, standarder og lovregler af høj kvalitet på folkesundhedsområdet i sit samarbejde med tredjelande og internationale organisationer på folkesundhedsområdet og en forpligtelse til at etablere en effektiv sundhedsbeskyttende ramme;
I. der henviser til, at spædbørn og små børn er en særlig sårbar befolkningsgruppe for så vidt angår hormonforstyrrende stoffer og andre forurenende stoffer;
J. der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter – WHO's specialiserede kræftagentur – klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015(8);
1. gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;
Fedme
2. mener, at den delegerede forordning ikke indeholder tilstrækkelige foranstaltninger til at beskytte spædbørn og småbørn mod fedme, og at den tilladte maksimale sukkermængde bør nedsættes betydeligt i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger;
Nye teknologier
3. mener ud fra forsigtighedsprincippet, at nye teknologier, f.eks. GMO’er og nanoteknologier, hvis langsigtede risici ikke er kendte, bør være forbudte i cerealier og babymad;
Mærkning
4. mener, at det i betragtning af de overordnede offentlige sundhedsanbefalinger, herunder WHA’s resolution 63.23, WHA's overordnede strategi for spædbørns og børns ernæring og den samlede virkning af eksport fra Unionen til tredjelande klart bør fremgå af mærkningen og markedsføringen af forarbejdet babymad, at disse produkter ikke er egnede til brug af spædbørn, der er under seks måneder gamle, ligesom anbefalingen om udelukkende at amme i de første seks måneder ikke bør undergraves; mener derfor, at mærkning og markedsføring bør revideres i overensstemmelse med WHA's anbefalinger vedrørende fødevarer til spædbørn og småbørn;
Gennemsigtighed
5. mener – af hensyn til gennemsigtigheden og opbygningen af offentlighedens tillid til EU-institutionerne og EU’s beslutningsprocesser – at listen over "bilaterale møder" (med angivelse af dato og deltagere), som Kommissionen har afholdt med interesserede parter under udarbejdelsen af den delegerede forordning, bør offentliggøres;
o o o
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;
7. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny delegeret retsakt, der tager hensyn til konklusionerne af EFSA's vurdering af kravene til sammensætningen af forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad samt videnskabelige beviser på virkningerne af tilsat sukker og tidlig indførelse af forarbejdede fødevarer i forhold til optimale anbefalinger vedrørende spædbørns- og småbørnsernæring;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Changes in health in England, with analysis by English regions and areas of deprivation, 1990–2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013 Lancet 2015; 386: 2257–74 offentliggjort på internettet den 15. september 2015.http://thelancet.com/pdfs/journals/lancet/PIIS0140- 6736(15)00195-6.pdf
– der henviser til sine beslutninger til støtte for freden og menneskerettighederne i Colombia,
– der henviser til de særlige bånd, der knytter EU og Colombia sammen, og navnlig flerpartshandelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 26. juli 2012, samt aftalen om visumfritagelse mellem EU og Colombia, der blev undertegnet den 2. december 2015;
– der henviser til punkt 44 i meddelelsen fra Europa-Parlamentets Delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat) i anledning af det andet topmøde mellem EU og CELAC i Bruxelles om afslutningen på den interne konflikt mellem Colombias regering og FARC og til Bruxelles-erklæringen, som blev vedtaget ved topmødets afslutning den 11. juni 2015,
– der henviser til EU's højtstående repræsentant Federica Mogherinis erklæring om aftalen af 24. september 2015 om retsopgør i Colombia samt til hendes erklæring af 1. oktober 2015, hvorved Eamon Gilmore blev udnævnt til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at EU og Colombia har et tæt politisk, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, som blev etableret med aftalememorandummet fra november 2009 og med handelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side, hvis endelige mål ikke alene er at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem parterne, men også at styrke fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne, en bæredygtig udvikling og borgernes velfærd;
B. der henviser til, at disse tætte forbindelser omfatter internationalt samarbejde om multilaterale anliggender af fælles interesse såsom kampen for fred og bekæmpelsen af terrorisme og narkotikahandel;
C. der henviser til, at den interne væbnede konflikt i Colombia har strakt sig over mere end 50 år, og at den har påført befolkningen store lidelser forårsaget dels af terroraktioner og dels af paramilitære grupper, og at den har bl.a. ført til mord, tvungne forsvindinger, bortførelser, seksuel vold, misbrug af mindreårige, intern og ekstern fordrivelse af befolkningen og sprængning af personelminer;
D. der henviser til, at der blev indledt rundbordssamtaler mellem Colombias regering og Colombias Væbnede Revolutionære Styrker (FARC) i Havanna, Cuba, den 19. november 2012 efter undertegnelsen af dokumentet "Acuerdo General para la terminación del conflicto y la construcción de una paz estable y duradera" (Generel aftale om afslutning på konflikten og opbygning af stabil og varig fred) af 26. august 2012, hvorved hele det colombianske folks ønske om at leve i fred kunne blive opfyldt, og det blev anerkendt, at staten har pligt til at fremme menneskerettighederne på hele sit territorium, og at en retfærdig økonomisk og social udvikling er garanti for fred og en nødvendig forudsætning for inklusiv og bæredygtig vækst i landet;
E. der henviser til, at forhandlerne under de forskellige faser i Havanna nåede frem til aftaler om forbedring af forholdene på landet og en gennemgribende landbrugsreform i Colombia, om politisk deltagelse og en demokratisk åbning med henblik på at skabe fred og om en løsning på problemet med ulovlig narkotikahandel;
F. der henviser til, at Colombias regering og FARC den 23. september 2015 meddelte, at de i henhold til folkeretten havde indgået en aftale om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som skal tilgodese ofrenes ønsker og bidrage til at skabe stabil og varig fred, hvortil parterne også har indgået aftale om oprettelse af et samlet system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse, som omfatter oprettelse af en sandhedskommission for sameksistens og ikke-gentagelse, samt aftaler om erstatning til ofrene;
G. der henviser til, at Colombias regering og FARC den 15. december 2015 meddelte, at der var indgået en aftale om ofrene for konflikten og om oprettelse af de institutioner, der var omtalt i aftalen af 23. september 2015;
H. der henviser til, at regeringen i Colombia, den lovgivende forsamling og det colombianske folk har suveræn beføjelse til at opstille parametre for denne særlige domsmyndighed for fred, hvis primære funktion vil være at sætte en stopper for straffriheden, at få sandheden frem og retsforfølge og straffe gerningsmændene bag de forbrydelser, der blev begået under konflikten, navnlig de mest alvorlige og repræsentative, og at sikre, at historien ikke gentager sig, og desuden bidrage til, at ofrene får erstatning;
I. der henviser til, at afslutningen på denne konflikt, der i over 50 år har medført millioner af ofre, og opnåelsen af en stabil og varig fred i Colombia har høj prioritet først og fremmest for Colombia, men også for Den Europæiske Union og det internationale samfund, hvilket fremgår af de talrige støtteerklæringer til fredsprocessen fra forskellige lande og regionale og internationale organer, herunder Den Europæiske Union;
1. glæder sig over og støtter de aftaler, der hidtil er indgået mellem Colombias regering og FARC med henblik på at opnå fred i Colombia, og fremhæver aftalerne om en gennemgribende landbrugsreform, politisk deltagelse og demokratisk åbning med henblik på opbygning af fred, løsning af problemet med ulovlig narkotikahandel og oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, der skal omfatte nedsættelse af en sandhedskommission for sameksistens og ikke-gentagelse såvel som en særlig enhed for eftersøgning af personer, der er meldt savnet i forbindelse med og på grund af konflikten, samt en enhed for efterforskning og optrævling af kriminelle organisationer;
2. anerkender den politiske indsats, den realistiske tilgang og den vedholdenhed, hvormed både Colombias regering og FARC har søgt at bringe deres modstridende holdninger tættere på hinanden og gradvist skabe et rum for kompromiser, som har gjort det muligt for dem at komme videre i deres bestræbelser på at opnå en stabil og varig fred, og således fremme en historisk enestående aftale, der stiller ofrene i centrum og lægger vægt på sand retfærdighed uden straffrihed, virkelig erstatning for lidte tab og en sikring af, at historien ikke gentager sig; anerkender ligeledes den vigtige rolle, som foreninger for ofre, NGO'er og civilsamfundet spiller for at tilvejebringe disse aftaler;
3. opfordrer Den Nationale Befrielseshær (ELN) til uden yderligere forsinkelser at arbejde fast og beslutsomt for fred i Colombia og anmoder om, at der indledes en parallel forhandlingsproces med den colombianske regering, der kan gennemføres på lignende betingelser;
4. håber, at forhandlingerne afsluttes hurtigst muligt, således at den endelige afslutning på denne konflikt kan markere en sand milepæl i Colombias moderne historie, og opfordrer i dette øjemed parterne, alle politiske kræfter i Colombia og hele det colombianske samfund til at yde deres positive bidrag til at gøre en ende på volden;
5. gentager, at vold ikke er en legitim metode til politisk kamp, og opfordrer de personer, der har været i den tro, til at gå ind for demokratiet med alle dets konsekvenser og krav, hvoraf det første er en definitiv våbennedlæggelse, samt til at forsvare deres ideer og forhåbninger ved hjælp af demokratiets regler og retsstaten;
6. anerkender den vigtige rolle, som Cuba og Norge samt Chile og Venezuela hidtil har spillet som henholdsvis garanter for og ledsagende lande i fredsprocessen, og takker ligeledes pave Frans for hans medvirken i denne sammenhæng;
7. bifalder den beslutning, der den 1. oktober 2015 blev truffet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, om at udnævne Eamon Gilmore, tidligere vicepremierminister og tidligere udenrigs- og handelsminister i Republikken Irland, til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia, og glæder sig ligeledes over, at FN's Menneskerettighedskontor i Colombia har fået til opgave at overvåge menneskerettighedssituationen efter indgåelsen af fredsaftalerne;
8. gentager, at det er rede til at yde al mulig bistand til støtte for gennemførelsen af den endelige fredsaftale, og gentager i den forbindelse sin opfordring til EU's medlemsstater om at oprette en trustfond til tiden efter konflikten, som grupper og organisationer i civilsamfundet kan tage del i, og som tager hensyn til de prioriteter, som ofrene har givet udtryk for i forbindelse med sandhed, retfærdighed, erstatning og garanti for ikke-gentagelse;
9. understreger betydningen af, at opbygningen af fred medfører en målrettet indsats for at bekæmpe ulighed og fattigdom, at den omfatter retfærdige løsninger for personer og grupper, der er blevet fordrevet fra deres jord, adgang til anstændigt arbejde og anerkendelse af arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder overalt i Colombia, og mener, at der bør gives en særlig støtte til bestemte grupper, der har lidt uforholdsmæssig meget under konflikten såsom de afrocolombianske og oprindelige samfund;
10. mener, at oprettelsen af en underkommission om kønsspørgsmål, der sikrer integration af kønsperspektivet i forhandlingerne, samt inddragelsen af ofrene for seksuel vold og af kvinderettighedsorganisationer i fredsdialogerne er uden fortilfælde og bør tjene som inspiration for andre fredsprocesser overalt i verden;
11. bemærker med tilfredshed, at forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og alvorlige krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser udelukkes fra enhver amnesti eller benådning i overensstemmelse med den internationale strafferet, den humanitære folkeret og de internationale instrumenter og normer, der gælder på menneskerettighedsområdet;
12. anser det for uomgængeligt, at de straffe, som gerningsmændene bag forbrydelserne pålægges, bidrager til opfyldelse af målet om erstatning til ofrene og til social og politisk forsoning;
13. anerkender de bestræbelser, som de colombianske institutioner har gjort for at gøre fremskridt med hensyn til at opnå fuldstændig og varig sikring af menneskerettighederne, og anmoder dem om at fordoble disse bestræbelser med henblik på fuldstændigt at udrydde den voldelige subkultur i et land, hvor 50 års konflikt til tider har medført udenretslige reaktioner og en adfærd fra visse institutioners side, der var i modstrid med retsstatsprincippet og menneskerettighederne; minder i denne forbindelse staten Colombia om dens ansvar for at sikre beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og fagforeningsfolk og kræver, at disse civilsamfundsorganisationer samarbejder med henblik på at opnå forsoning og fredelig sameksistens i Colombia;
14. glæder sig over meddelelsen fra Colombias væbnede styrker om, at de vil revidere den militære doktrin i Colombia, således at de kan forberede sig på at reagere effektivt og fleksibelt på nye udfordringer i tiden efter konflikten og samtidig fungere som garant for fredsaftalerne; mener endvidere, at FARC's nylige udmelding om, at den vil indstille sin militære uddannelse for fremover at engagere sig i politisk og kulturel uddannelse som led i den proces, der skal bringe den væbnede konflikt til ophør, udgør et andet opmuntrende skridt i den rigtige retning;
15. opfordrer sin Delegation for Forbindelserne med Landene i Det Andinske Fællesskab og sin Delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling til at overvåge og i videst muligt omfang følge med i fredsaftalerne;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's roterende formandskab, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling samt til regeringen og kongressen i Republikken Colombia.