Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten (C8-0412/2015 – 2015/0815(NLE))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0412/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 121,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0057/2016),
A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
B. der henviser til, at udvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;
1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.