Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om menneskerettighedssituationen på Krim, navnlig for krimtatarerne (2016/2556(RSP))

P8_TA(2016)0043 RC-B8-0173/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Østpartnerskabet, Ukraine og Den Russiske Føderation,

–  der henviser til rapporterne fra menneskerettighedsvurderingsmissionen for Krim, udarbejdet af OSCE’s Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og OSCE’s højkommissær for nationale mindretal (HCNM),

–  der henviser til Det Europæiske Råds beslutninger (af 21. marts, 27. juni og 16. juli 2014) om indførelse af sanktioner mod Den Russiske Føderation som følge af den ulovlige annektering af Krim,

–  der henviser til rapporten om menneskerettighedssituationen i Ukraine i perioden 16. august – 15. november 2015 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014 om Ukraines territoriale integritet,

–  der henviser til Freedom House’s rapport om frihed i verden i 2016, hvori det ulovligt annekterede Krim kategoriseres som "ikke frit" for så vidt angår situationen for de politiske og borgerlige frihedsrettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5 og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Russiske Føderation ulovligt har annekteret Krim og Sevastopol og dermed krænket folkeretten, herunder FN-pagten, Helsingforsslutakten, Budapestmemorandummet fra 1994 samt venskabs-, samarbejds- og partnerskabsaftalen mellem Den Russiske Føderation og Ukraine fra 1997;

B.  der henviser til, at ukrainere, herunder krimtatarer, samt den ukrainske hær under Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krim i marts 2014 udviste stærkt mod og loyalitet over for Ukraine og tilkendegav deres modstand mod den krigeriske annektering på fredelig vis; der henviser til, at en række internationale organisationer og menneskerettighedsgrupper har klaget over, at beskyttelsen af menneskerettighederne på Krim er blevet alvorligt indskrænket efter Den Russiske Føderations besættelse og ulovlige annektering af halvøen i begyndelsen af 2014;

C.  der henviser til, at der er rapporteret om målrettede overgreb på tatarsamfundet, hvoraf de fleste var imod den russiske overtagelse og boykottede den såkaldte folkeafstemning den 16. marts 2014, navnlig via håndhævelse af Ruslands vage og ekstremt brede "antiekstremistiske" lovgivning for at intimidere kritikere eller bringe dem til tavshed; der henviser til, at disse overgreb omfatter bortførelse tvangsforsvindinger, vold, tortur og udenretslige drab, som de facto-myndighederne har undladt at efterforske og retsforfølge;

D.  der henviser til, at krimtatarernes ledere, heriblandt medlem af det ukrainske parlament (Verkhovna Rada), Mustafa Dzhemiliev, og formanden for Mejlis-forsamlingen, Refat Chubarov, har haft indrejseforbud til Krim; der henviser til, at de i øjeblikket har lov til at rejse ind, men med risiko for at blive arresteret; der henviser til, at en russisk domstol nu har udstedt en arrestordre mod Mustafa Dzhemiliev, som tidligere har tilbragt 15 år i sovjetiske fængsler for sin kamp for at sikre sit folk mulighed at vende tilbage til deres fødeland på Krim;

E.  der henviser til, at alle religiøse samfund, herunder kristne kirker, der er uafhængige af Moskva, er blevet pålagt restriktioner; der påpeger, at disse vanskeligheder skyldes den alvorlige begrænsning af foreningsfriheden, ekspropriationer, ikke-fornyelse af dokumenter og hyppige gennemsøgninger af de religiøse organisationer tilbageværende lokaler;

F.  der henviser til, at personer, som efter annekteringen har nægtet at tage russisk statsborgerskab, oplever diskrimination og alvorlige vanskeligheder på alle områder af deres politiske, sociale og økonomiske liv;

G.  der henviser til, at Rusland har begrænset adgangen til Krim for OSCE, FN og Europarådet for ikke at nævne menneskerettigheds-NGO'er og uafhængige journalister; der henviser til, at den manglende adgang gør overvågningen af og rapporteringen om menneskerettighederne i Krim meget vanskelig;

H.  der henviser til, at den samlede befolkning af krimtatarer, som oprindelig beboede Krim, i 1944 blev tvangsdeporteret til andre dele af det daværende USSR og først i 1989 fik lov til at vende tilbage; der henviser til, at Ukraines Verkhovna Rada den 12. november 2015 vedtog en beslutning, hvori deporteringen af krimtatarerne i 1944 blev betegnet som folkedrab, og den 18. maj blev udråbt til mindedag;

1.  bekræfter sin stærke støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og dets frie og suveræne beslutning om at vælge en europæisk vej; minder om sin kraftige fordømmelse af Ruslands ulovlige annektering af Krimhalvøen og tilsagnet fra EU, dets medlemsstater og det internationale samfund om fuldt ud at implementere en politik for ikke-anerkendelse af den ulovlige annektering af Krim; minder ligeledes om, at genetablering af Ukraines kontrol over halvøen er en af forudsætningerne for at genoptage samarbejdet med Den Russiske Føderation, herunder suspendere de hermed forbundne sanktioner;

2.  fordømmer på det stærkeste de uhørte menneskerettighedskrænkelser, der begås mod de af Krims beboere, navnlig krimtatarer, der ikke følger de regler, de pålægges af de såkaldte lokale myndigheder, især under påskud af at bekæmpe ekstremisme og terrorisme;

3.  fordømmer de alvorlige begrænsninger af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, bl.a. i forbindelse med traditionelle mindehøjtideligheder, herunder på årsdagen for Stalins totalitære sovjestyres deportering af krimtatarerne, og krimtatarernes kulturelle arrangementer; understreger, at tatarerne som Krimhalvøens oprindelige folk i henhold til folkeretten har ret til at bevare og styrke deres særlige politiske, juridiske, økonomiske, sociale og kulturelle institutioner; kræver, at Mejlis-forsamlingen respekteres som legitim repræsentant for krimtatarsamfundet, og at chikaneringen og den systematiske forfølgelse af dens medlemmer bringes til ophør; udtrykker bekymring over krænkelsen af deres ejendoms- og frihedsrettigheder, intimideringen og fængslingen af dem samt den manglende respekt for deres borgerlige, politiske og kulturelle rettigheder; bemærker ligeledes med med bekymring de restriktive krav om genregistrering for medier samt for civilsamfundsorganisationer;

4.  opfordrer indtrængende de russiske myndigheder og de facto-myndighederne på lokalt plan til på effektiv, upartisk og gennemsigtig vis at efterforske alle tilfælde af forsvindinger, tortur og menneskerettighedskrænkelser begået af politiet og de paramilitære styrker, som har været aktive på Krimhalvøen siden februar 2014;

5.  erindrer om, at Den Russiske Føderation som besættelsesmagt har ansvaret for at garantere sikkerheden for hele befolkningen og respekten for menneskerettighederne samt de kulturelle og religiøse rettigheder for de indfødte tatarer og alle andre mindretal på Krim samt for opretholdelsen af lov og orden på Krim;

6.  minder om, at OSCE's, FN's og Europarådets institutioner og uafhængige eksperter enten helt eller delvis er blevet forment adgang til Krimhalvøen og derfor har været forhindret i at overvåge menneskerettighedssituationen på trods af deres mandat til at udøve sådanne aktiviteter på Krim;

7.  opfordrer Den Russiske Føderation og de facto-myndighederne på Krim – som er bundet af den internationale humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning – til at give uhindret adgang til Krim for internationale institutioner og uafhængige eksperter fra OSCE, FN og Europarådet samt for alle menneskerettighedsorganisationer og nyhedsmedier, der ønsker at besøge samt vurdere og rapportere om situationen på Krim; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at lægge pres på Rusland i denne henseende; finder det glædeligt, at Europarådets generalsekretær har besluttet at sende sin særlige repræsentant for menneskerettigheder til Krim, hvilket er det første besøg efter den russiske annektering og forventes at give en frisk vurdering af situationen på stedet; ser frem til hans konklusioner; understreger, at enhver international tilstedeværelse på stedet bør koordineres med Ukraine;

8.  påskønner Ukraines initiativ til etablering af en international forhandlingsmekanisme om genoprettelse af Ukraines suverænitet over Krim i et "Genève plus"-format, herunder med direkte inddragelse af EU; opfordrer Rusland til at indlede forhandlinger med Ukraine og andre parter om tilbagetrækning fra Krim og ophævelse af handels- og energiembargoer og til at ophæve undtagelsestilstanden på Krim;

9.  beklager de hindringer, der lægges i vejen for tatarledernes tilbagevenden til Krim, retsforfølgningen af dem samt det stigende og uacceptable pres, der lægges på andre medlemmer af Mejlis; beklager ligeledes den arbitrære lukning af mediet ATR, som når ud til en stor del af krimtatarsamfundet; opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige finansielle bistand, der kan gøre det muligt for dette og andre medier at fungere i eksil i Ukraine; mener, at lukningen af krimtatarskoler og -klasser og restriktionerne for brugen af deres sprog er en alvorlig indskrænkning af de grundlæggende rettigheder for dette samfunds medlemmer, hvilket også gælder for det forhold, at det ukrainske sprog er fjernet fra den offentlige sfære;

10.  opfordrer til bevarelse af Krims multikulturelle miljø og til fuld respekt for ukrainernes, tatarernes og andre mindretals sprog og særlige kultur;

11.  beklager de facto-administrationens bestræbelser for at forhindre Mejlis-forsamlingen, som er krimtatarernes øverste udøvende og repræsentative organ, i at fungere ved at lukke Mejlis' hovedsæde og beslaglægge nogle af dens ejendomme samt ved andre intimideringsforsøg;

12.  fordømmer de hyppige anslag mod uafhængige medier, journalister og civilsamfundsaktivister på Krim; beklager Den Russiske Føderations massive udstedelse af russiske pas til ukrainske statsborgere på Krim; fordømmer ligeledes de facto-myndigheders praksis med at påtvinge Krimhalvøens beboere russisk statsborgerskab;

13.  gentager sin støtte til EU’s beslutning om at forbyde import af varer fra Krim, medmindre de er forsynet med et oprindelsescertifikat udstedt af de ukrainske myndigheder, samt til de restriktive foranstaltninger i forbindelse med eksport af visse varer og teknologier, investeringer, handel og tjenesteydelser til Krim; opfordrer Rådet til at videreføre disse sanktioner, indtil Krim er fuldt reintegreret i Ukraines retsorden;

14.  opfordrer Den Russiske Føderation til at efterforske alle sager om tortur af fanger, der er ulovligt frihedsberøvet i Krim, og til at løslade fanger såsom Oleg Sentsov og Oleksandr Kolchenko samt Ahtem Chiigoz, næstformand for Mejlis-forsamlingen, samt Mustafa Degermendzhi og Ali Asanov, der blev arresteret på Krim på grund af deres fredelige protester mod besættelsen, og garantere for, at de kommer sikkert tilbage til Ukraine; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til at sætte en stopper for den politisk motiverede forfølgelse af dissidenter og borgerretsaktivister; fordømmer deres efterfølgende overførsel til Rusland og påtvingelse af russisk statsborgerskab;

15.  fordømmer militariseringen af Krimhalvøen, der har betydelige negative virkninger for økonomien og samfundslivet, og Ruslands trusler om at anvende kernevåben på Krim, hvilket udgør en betydelig trussel for den regionale, europæiske og globale sikkerhed; gentager sin opfordring om tilbagetrækning af alle russiske styrker på Krim og i det østlige Ukraine;

16.  understreger, at det økonomiske samarbejde samt udvekslingen af varer og tjenesteydelser mellem Ukraine og det midlertidigt besatte Krim bør foregå inden for rammerne af Ukraines retsorden og respekteres af alle parter, så man undgår negative konsekvenser for befolkningen på Krim; opfordrer, i tilfælde af manglende respekt herfor, myndighederne til at efterforske og sætte en stopper for alle overtrædelser;

17.  udtrykker dyb bekymring over situationen for LGBTI-personer på Krim, som er blevet væsentligt forværret efter den russiske annektering, samt over undertrykkelsen og truslerne fra de facto-myndighederne og de paramilitære grupper;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til NF/HR, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Ukraines præsident, regering og parlament, Europarådet, OSCE, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament samt krimtatarfolkets Mejlis-forsamling.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om Bahrain: sagen om Mohammed Ramadan (2016/2557(RSP))

P8_TA(2016)0044 RC-B8-0174/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain, særlig beslutningen af 9. juli 2015 om Bahrain, navnlig sagen om Nabeel Rajab(1),

–  der henviser til Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission, der blev nedsat ved kongeligt dekret til at undersøge og rapportere om de begivenheder, der fandt sted i Bahrain i februar 2011, og følgerne heraf, og som aflagde rapport i november 2011,

–  der henviser til den anden årsrapport 2014, som lederen af Det Nationale Menneskerettighedsinstitut, dr. Abdulaziz Abul forelagde for indenrigsministeren, generalløjtnant Shaikh Rashid bin Abdullah Al-Khalifa den 27. januar 2016

–  der henviser til den fælles erklæring om Bahrain fra 33 stater, afgivet på FN's Menneskerettighedsråds 30. samling den 14. september 2015,

–  der henviser til den fælles erklæring om Bahrain af 16. juli 2015 fra FN’s særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, FN’s særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed og FN’s særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed,

–  der henviser til rapporten fra november 2011 fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI),

–  der henviser til appellen om øjeblikkelig løsladelse af samvittighedsfangen dr. Abduljalil al-Singace, der er i sultestrejke,

–  der henviser til den beslutning, Den Arabiske Ligas ministerråd traf på et møde i Kairo den 1. september 2013, om at oprette en panarabisk menneskerettighedsdomstol i Bahrains hovedstad, Manama,

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 1988 mellem Den Europæiske Union og Golfstaternes Samarbejdsråd,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, revideret den 12. april 2013,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og det arabiske menneskerettighedscharter, som Bahrain alle har undertegnet,

–  der henviser til resolution 68/178 fra FN’s Generalforsamling og resolution 25/7 fra FN’s Menneskerettighedsråd om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Bahrain er en af EU’s vigtigste partnere i Den Persiske Golf, bl.a. inden for politiske og økonomiske forbindelser, energi og sikkerhed; der henviser til, at vi har en fælles interesse i at uddybe vores partnerskab yderligere for bedre at kunne tackle fremtidige udfordringer;

B.  der henviser til, at Bahrains myndigheder siden begyndelsen af optøjerne i 2011 har optrappet brugen af repressive foranstaltninger baseret på beskyldninger om terrorisme mod fredelige demonstranter, herunder anvendelse af dødsstraf; der henviser til, at domstole i Bahrain i 2015 afsagde syv nye dødsdomme;

C.  der henviser til, at Mohammed Ramadan, en 32-årig sikkerhedsvagt i lufthavnen, den 18. februar 2014 blev arresteret af de bahrainske myndigheder under anklage for – sammen med Hussain Ali Moosa, der tidligere var blevet anholdt – at have deltaget i et bombeattentat den 14. februar 2014 i Al Dair, hvor en sikkerhedsvagt var blevet dræbt og flere andre såret;

D.  der henviser til, at Ramadan angiveligt var blevet arresteret uden en arrestordre, og at begge mænd har erklæret, at de blev gennempryglet og tortureret, indtil de tilstod, men at de senere trak deres tilståelse tilbage over for den offentlige anklager; der henviser til, at disse tilståelser, som angiveligt blev opnået under tortur, var hovedbeviset i retssagerne mod Ramadan og Moosa;

E.  der henviser til, at Bahrains kriminalret den 29. december 2014 dømte Mohammed Ramadan og Husain Ali Moosa til døden, og at de blev dømt sammen med ti andre tiltalte, hvoraf ni blev idømt seks års fængsel og den sidste blev idømt livsvarigt fængsel; der henviser til, at Bahrains antiterrorlovgivning blev brugt som begrundelse for dødsstraffen;

F.  der henviser til, at dødsdommene over Ramadan og Moosa blev stadfæstet af kassationsdomstolen, der er Bahrains højeste appelinstans, den 16. november 2015, selv om de havde trukket deres tilståelser tilbage og fastholdt, og at de var fremtvunget under tortur; der henviser til, at Bahrains domstole undlod at tage deres påstande i betragtning eller overhovedet iværksætte en undersøgelse;

G.  der henviser til, at Ramadan blot er en af 10 personer på dødsgangen i Bahrain og den første, der er dømt til døden siden 2011; der henviser til, at Ramadan er en af de første, der har udtømt alle retlige appelmuligheder, og derfor er i overhængende fare for at blive henrettet; der henviser til, at der så vidt vides ikke har været foretaget nogen undersøgelse af Ramadans påstande om tortur;

H.  der henviser til, at fem FN-menneskerettighedseksperter den 14. august 2014 over for Bahrains regering tilkendegav foruroligelse over påstande om vilkårlig anholdelse, frihedsberøvelse og tortur af ni bahrainske statsborgere, herunder Ramadan, og deres efterfølgende domfældelse efter retssager, som ikke levede op til de internationale standarder for retfærdig rettergang og retfærdig procedure;

I.  der henviser til, at flere menneskerettigheds-NGO'er har fremlagt dokumentation for uretfærdige retssager og brug af tortur og dødsstraf i Bahrain i strid med forskellige internationale konventioner, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Bahrain tiltrådte i 2006;

J.  der henviser til, at Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission (BICI), der blev nedsat den 29. juni 2011 i Kongeriget Bahrain ved kongeligt dekret nr. 28 med henblik på at undersøge og rapportere om de begivenheder, der fandt sted i Bahrain i februar 2011, har fremsat en række henstillinger om menneskerettigheder og politiske reformer;

K.  der henviser til, at de 26 BICI-henstillinger bl.a. omfattede strafforvandling af alle dødsdomme, der var afsagt for handlinger i tilknytning til begivenhederne i februar og marts 2011; der henviser til, at dette var den ene af de to henstillinger, der blev gennemført fuldt ud, hvilket udgjorde et positivt skridt hen imod afskaffelse af dødsstraf;

L.  der henviser til, at disse henstillinger har foranlediget Bahrains regering til at nedsætte tre organer siden 2012 — Ombudsmandsinstitutionen inden for indenrigsministeriet, SIU (en særlig undersøgelsesenhed) under statsadvokaturen, og PDRC (kommission for frihedsberøvedes rettigheder) — med et kollektivt mandat til at standse brugen af forhør og tortur i centre for frihedsberøvelse;

M.  der henviser til, at mange skridt, den bahrainske regerings har truffet i den seneste tid, fortsat krænker og begrænser befolkningsgruppers rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig individers ret til fredelig protest, ytringsfrihed og digital frihed; der henviser til, at menneskerettighedsaktivister til stadighed og systematisk gøres til mål for chikane og frihedsberøvelse;

N.  der henviser til, at der ifølge rapporter stadig befinder sig mange samvittighedsfanger i Bahrain;

O.  der henviser til, at de bahrainske sikkerhedsstyrker angiveligt fortsat torturerer frihedsberøvede;

1.  udtrykker sin bekymring og skuffelse over, at Bahrain har genoptaget sin praksis med dødsstraf; opfordrer til genindførelse af moratoriet for dødsstraf som et første skridt til afskaffelse af samme; opfordrer regeringen i Bahrain, og navnlig hans majestæt Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa, til at benåde Mohammed Ramadan eller forvandle hans straf;

2.  fordømmer på det kraftigste den fortsatte brug af tortur og anden grusom eller nedværdigende behandling eller straf over for fanger fra sikkerhedsstyrkernes side; er stærkt bekymret for fangernes fysiske og psykiske integritet;

3.  udtrykker sin bekymring over anvendelsen af antiterrorlove i Bahrain for at straffe politiske overbevisninger og forhindre borgerne i at udføre politisk arbejde;

4.  understreger forpligtelsen til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere beskyttes og gives mulighed for at udføre deres arbejde uhindret og uden intimidering eller chikane;

5.  noterer sig den bahrainske regerings igangværende bestræbelser på at reformere landets straffelov og retsprocedurer og tilskynder til, at denne proces fortsætter; opfordrer indtrængende regeringen i Bahrain til at overholde de internationale standarder vedrørende retten til en retfærdig rettergang og til at overholde internationale minimumsstandarder som fastsat i artikel 9 og 14 i ICCPR;

6.  opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en hurtig og upartisk undersøgelse af alle påstande om tortur, retsforfølge mistænkte gerningsmænd til tortur og omstøde alle domfældelser baseret på tilståelser, der er opnået under tortur;

7.  minder de bahrainske myndigheder om, at artikel 15 i konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf forbyder anvendelse af enhver ytring, der er afgivet som følge af tortur, som bevis i nogen retssag; opfordrer til øjeblikkelig ratifikation af den valgfri protokol til konventionen mod tortur og den anden valgfrie protokol til ICCPR, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

8.  opfordrer den bahrainske regering til at udstede en umiddelbar og åben indbydelse til FN’s særlige rapportør om tortur til at aflægge besøg i landet, og til at tillade uhindret adgang til frihedsberøvede og til alle centre for frihedsberøvelse;

9.  noterer sig de anbefalinger, som Ombudsmanden, PDRC og Det Nationale Menneskerettighedsinstitut har afgivet, navnlig med hensyn til frihedsberøvedes rettigheder og vilkår i fængslerne, herunder i forbindelse med påstået mishandling og tortur; opfordrer imidlertid regeringen i Bahrain til at sikre uafhængigheden af Ombudsmanden og PDRC og af den særlige undersøgelsesenhed (SIU) under statsadvokaturen;

10.  understreger betydningen af den støtte, der er ydet til Bahrain, navnlig for så vidt angår landets retsvæsen, med henblik på at sikre overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer indtrængende til, at der oprettes en EU-Bahrain-arbejdsgruppe for menneskerettigheder;

11.  opfordrer de bahrainske myndigheder til at ophæve det arbitrære rejseforbud for Nabeel Rajab og frafalde alle ytringsfrihedsrelaterede anklager mod ham;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0279.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om sagen om de forsvundne forlæggere i Hongkong (2016/2558(RSP))

P8_TA(2016)0045 RC-B8-0175/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Kina, navnlig beslutningerne af henholdsvis 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina(1) og af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd(2),

–  der henviser til erklæringen af 7. januar 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om de forsvundne personer med tilknytning til forlaget Mighty Current i Hongkong,

–  der henviser til EU-Udenrigstjenestens erklæring af 29. januar 2016 om EU's bekymringer over menneskerettighedssituationen i Kina,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning for 2014 om Det Særlige Administrative Område Hongkong, som blev offentliggjort i april 2015,

–  der henviser til, at der har været diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina siden den 6. maj 1975,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev indledt i 2003,

–  der henviser til den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020, der blev vedtaget den 21. november 2013,

–  der henviser til forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, som er blevet suspenderet,

–  der henviser til den kinesiske Nationale Folkekongres' stående udvalgs vedtagelse af den nye lov om national sikkerhed af 1. juli 2015 og til offentliggørelsen af det andet udkast til en ny lov om udenlandske NGO'er den 5. maj 2015,

–  der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og til den 34. runde i Beijing den 30. november og 1. december 2015,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedskomités afsluttende bemærkninger om den tredje periodiske rapport om Hongkong, Kina, som blev vedtaget af komitéen på dens 107. samling (11.- 28. marts 2013),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité mod Tortur om den femte periodiske rapport om Kina, som blev vedtaget på dets 1391. og 1392. møde den 2. og 3. december 2015,

–  der henviser til forfatningen Det Særlige Administrative Område Hongkong i Folkerepublikken Kina (herefter "forfatningen"), navnlig til artiklerne om personlige frihedsrettigheder og pressefrihed og til Hongkongs anordning om borgerrettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at fem boghandlere (Lui Bo, Gui Minhai, Zhang Zhiping, Lin Rongji og Lee Po), hvoraf fire er bosiddende i Hongkong og én er ikkebosiddende, med tilknytning til forlaget Mighty Current og dets boghandel, som har solgt kritiske litterære værker om Beijing, over de sidste fire måneder er forsvundet under mystiske omstændigheder; der henviser til, at to af dem er EU-borgere – Gui Minhai, en svensk statsborger, og Lee Po, en britisk statsborger; der henviser til, at det i januar 2016 blev bekræftet, at begge EU-borgere befandt sig på det kinesiske fastland, og til, at der er mistanke om, at de resterende tre personer også befinder sig der; der henviser til, at Lee Po blev midlertidig genforenet med sin kone den 23. januar 2016 på et ukendt sted på det kinesiske fastland; der henviser til, at den fortsatte mangel på oplysninger om deres velbefindende og opholdssted er yderst bekymrende;

B.  der henviser til, at der har været overbevisende mediebeskyldninger, og at lovgivere, menneskerettighedsorganisationer og talrige civile har udtrykt bekymring over, at de fem boghandlere er blevet bortført af Kinas myndigheder på fastlandet; der henviser til, at Lee Po blev bortført fra Hongkong, og at Giu Minhai forsvandt fra sit hjem i Thailand;

C.  der henviser til, at tusinder af demonstranter i Hongkong den 10. januar 2016 samledes i gaderne for at kræve, at byrådet greb ind og forklarede de fem boghandleres forsvinden; der henviser til, at disse forsvindinger kommer efter en række voldelige angreb i 2013 og 2014 mod journalister fra Hongkong, der var kritiske over for Beijing;

D.  der henviser til, at Hongkong værner om og beskytter ytrings-, tale- og trykkefriheden; der henviser til, at offentliggørelsen af al kritisk materiale om den kinesiske ledelse er lovlig i Hongkong, selv om det er forbudt på det kinesiske fastland; der henviser til, at princippet "ét land, to systemer" sikrer Hongkongs uafhængighed fra Beijing med hensyn til sådanne frihedsrettigheder, som er forankret i forfatningens artikel 27;

E.  der henviser til, at der er blevet offentliggjort afsløringer om, at 14 forlæggere og 21 publikationer i Hongkong var blevet udpeget som mål i et internt dokument fra kommunistpartiet i april 2015, hvori en strategi om at "udrydde" forbudte bøger ved deres kilde i Hongkong og Macao blev røbet; der henviser til, at frygten for repressalier har fået nogle boghandlere i Hongkong til at fjerne Kina-kritiske bøger fra deres hylder;

F.  der henviser til, at Kinas regering på fastlandet kraftigt begrænser og kriminaliserer ytringsfriheden, navnlig gennem censur; der henviser til, at den såkaldte "Great Firewall of China" gør det muligt for regeringen at censurere alle politisk uacceptable oplysninger; der henviser til, at Kina opretholder strenge begrænsninger af ytringsfriheden, og at Kina-kritiske bøgers popularitet blandt læsere på det kinesiske fastland betragtes som en trussel mod den sociale stabilitet;

G.  der henviser til, at Gui Minhai den 17. januar 2016 udsendte en udtalelse i medierne, hvori han hævdede, at han frivilligt rejste til det kinesiske fastland og indrømmede – i hvad der forekom at være en tvungen tilståelse – at han havde en tidligere dom for spirituskørsel;

H.  der henviser til, at både de svenske og britiske myndigheder har anmodet de kinesiske myndigheder om deres fulde støtte til at beskytte deres to borgeres samt de andre "forsvundne" personers rettigheder;

I.  der henviser til, at FN's Komité mod Tortur har rapporteret om sine alvorlige bekymringer over vedvarende rapporter fra forskellige kilder vedrørende en vedvarende praksis med ulovlig tilbageholdelse på ukendte og uofficielle tilbageholdelsessteder, de såkaldte "sorte fængsler"; der henviser til, at det ligeledes har udtrykt alvorlig bekymring over vedvarende rapporter, som indikerer, at udøvelsen af tortur og mishandling er dybt forankret i det strafferetlige system, der anvender overdreven afhængighed af tilståelser som grundlag for domsfældelse;

J.  der henviser til, at Kina officielt og formelt har anerkendt menneskerettighedernes universalitet og i de seneste tre årtier har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af menneskerettighedstraktater, hvorved landet er blevet deltager i de internationale retlige og institutionelle rammer for menneskerettigheder;

K.  der henviser til, at artikel 27 i forfatningen, Hongkongs de facto-forfatning, sikrer "ytrings-, presse- og trykkefriheden samt forenings-, forsamlings-, og demonstrationsfriheden"; der henviser til, at forfatningen, som blev forhandlet mellem Kina og Det Forenede Kongerige, sikrer disse rettigheder for en 50-årig periode indtil 2047;

L.  der henviser til, at det 17. topmøde den 29. juni 2015 mellem EU og Kina løftede bilaterale forbindelser til et nyt niveau, og til, at EU i sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om, at det vil sætte menneskerettighederne i centrum for sine forbindelser med alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere;

M.  der henviser til, at EU og Kina har deltaget i menneskerettighedsdialoger siden 1995, og til, at begge parter betragter menneskerettighederne som en vigtig del af deres bilaterale forbindelser;

N.  der henviser til, at 2014 ifølge den 21. årsrapport (juli 2014) fra Hongkong-journalisternes forbund har været det mørkeste år for pressefriheden i Hongkong i flere årtier; der henviser til, at nogle journalister er blevet fysisk overfaldet eller fyret, mens andre med kritiske holdninger er blevet flyttet til mindre følsomme områder;

1.  udtrykker sin alvorlige bekymring over manglen på oplysninger om de fem forsvundne boghandleres opholdssted og velbefindende; opfordrer til øjeblikkelig offentliggørelse af detaljerede oplysninger om Lee Pos og Gui Minhais opholdssted og velbefindende og opfordrer til deres øjeblikkelige sikre frigivelse og til, at de får ret til kommunikation; opfordrer til den øjeblikkelige frigivelse af alle andre personer, som er blevet vilkårligt arresteret for at udøve deres ret til ytrings- og trykkefrihed, herunder de tre andre boghandlere;

2.  opfordrer den kinesiske regering til hurtigst muligt at indberette enhver form for oplysninger vedrørende de forsvundne boghandlere og til at indgå i en øjeblikkelig inklusiv og gennemsigtig dialog og kommunikation om sagen mellem myndighederne på fastlandet og myndighederne i Hongkong; noterer sig som en positiv udvikling meddelelsen fra Lee Po og genforeningen med hans hustru;

3.  opfordrer de relevante myndigheder i Kina, Hongkong og Thailand til at undersøge og præcisere omstændighederne i forbindelse med forsvindingerne i overensstemmelse med retsstatsprincippet og til i videst muligt omfang at hjælpe med at bringe forlæggerne sikkert hjem;

4.  udtrykker bekymring over beskyldningerne fra Kinas retshåndhævende myndigheder på fastlandet, som opererer i Hongkong; minder om, at det ville være en overtrædelse af forfatningen, hvis de retshåndhævende myndigheder på fastlandet har opereret i Hongkong; mener, at dette ville være uforeneligt med princippet "ét land, to systemer"; opfordrer Kina til at respektere garantierne om autonomi, som Hongkong er tildelt i forfatningen;

5.  fordømmer på det kraftigste alle sager om menneskerettighedskrænkelser, navnlig vilkårlige anholdelser, overførsler, tvungne tilståelser, hemmelige tilbageholdelser, isolationsvaretægt og krænkelser af trykke- og ytringsfrihed; minder om, at forlæggeres, journalisters og bloggeres uafhængighed skal beskyttes; opfordrer til, at menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering bringes til ophør øjeblikkeligt;

6.  fordømmer restriktioner og kriminalisering af ytringsfriheden og beklager stramningen af restriktioner af ytringsfriheden; opfordrer den kinesiske regering til at holde op med at undertrykke den frie informationsstrøm, bl.a. ved at begrænse brugen af internettet;

7.  udtrykker sin bekymring over den umiddelbart forestående vedtagelse af udkastet til den nye lov om udenlandske NGO'er, eftersom den i sin nuværende form drastisk ville hæmme det kinesiske civilsamfunds aktiviteter og alvorligt begrænse forenings- og ytringsfriheden i landet, herunder ved at nægte oversøiske NGO'er, som ikke er registreret i det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed, og forbyde provinsernes offentlige sikkerhedstjenester, at yde finansiering til enhver kinesisk person eller organisation og forbyde kinesiske grupper at gennemføre "aktiviteter" på vegne af eller efter tilladelse fra ikkeregistrerede udenlandske NGO'er, herunder dem, der har base i Hongkong og Macao; opfordrer de kinesiske myndigheder til at ændre denne lov væsentligt for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, herunder internationale forpligtelser indgået af Folkerepublikken Kina;

8.  udtrykker sin bekymring over det nye udkast til en lov om cybersikkerhed, som kan styrke og institutionalisere censurerings- og overvågningspraksisserne og over den vedtagne lov om national sikkerhed og udkastet til lov om terrorbekæmpelse; bemærker kinesiske reformadvokater og civilrettighedsforkæmperes frygt for, at disse love vil begrænse ytringsfriheden yderligere, og at selvcensuren vil vokse;

9.  mener, at stærke og vedvarende forbindelser mellem EU og Kina skal udgøre et effektivt grundlag for en moden, meningsfyldt og åben dialog om menneskerettigheder baseret på gensidig respekt;

10.  understreger Den Europæiske Unions tilsagn om at styrke demokrati, herunder retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, gennemsigtighed samt informations- og ytringsfrihed i Hongkong;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament og Statsoverhovedet og Forsamlingen for Det Særlige Administrative Område Hongkong.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0458. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om rapport for 2015 om Serbien (2015/2892(RSP))

P8_TA(2016)0046 B8-0166/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at de vestlige Balkanlande kan indtræde i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/213/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Serbien og om ophævelse af afgørelse 2006/56/EF(1),

–  der henviser til Kommissionens udtalelse af 12. oktober 2011 om Serbiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union (SEC(2011)1208),

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side, som trådte i kraft den 1. september 2013,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring og FN's Generalforsamlings resolution A/RES/64/298 af 9. september 2010, hvori udtalelsens indhold anerkendtes, og hvori EU's vilje til at fremme dialogen mellem Serbien og Kosovo blev hilst velkommen,

–  der henviser til erklæringen og henstillingerne fra det fjerde møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Serbien den 7.-8. oktober 2015,

–  der henviser til resultatet af konferencen på højt plan om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan den 8. oktober 2015 i Luxembourg,

–  der henviser til konklusionerne af 9. november 2015 fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen og til Udenrigsrådets konklusioner om migration af 12. oktober 2015,

–  der henviser til den 17-punktsplan, der opnåedes enighed om på det møde om migrationsruten gennem det vestlige Balkan, som lederne af de EU-medlemsstater og tredjelande, der er berørt af tilstrømningen af flygtninge og migranter, holdt den 25. oktober 2015,

–  der henviser til Kommissionens statusrapport 2015 for Serbien af 10. november 2015 (SWD(2015)0211),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om statusrapport 2014 for Serbien(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015(3) i anledning af den internationale romadag – romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. december 2015 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til David McAllisters arbejde som Udenrigsudvalgets faste ordfører for Serbien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 28. juni 2013 besluttede at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Serbien; der henviser til, at den første regeringskonference fandt sted den 21. januar 2014; der henviser til, at screeningsprocessen blev afsluttet i marts 2015; der henviser til, at Serbien endeligt havde nedsat sit forhandlingsteam i september 2015;

B.  der henviser til, at Kommissionen i sin 2015-rapport om Serbien beretter om de fremskridt, Serbien har gjort hen imod europæisk integration, idet den vurderer landets indsats for at opfylde Københavnskriterierne og betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen; der henviser til, at Kommissionen har indført en ny rapporteringstilgang, som giver de pågældende lande meget klarere retningslinjer for, hvad de skal fokusere på;

C.  der henviser til, at Serbien som ethvert land, der ønsker EU-medlemskab, skal vurderes ud fra dets egne resultater med hensyn til opfyldelse, gennemførelse og overholdelse af det samme sæt kriterier, og til, at landenes engagement i de nødvendige reformer og deres kvalitet bestemmer tidsplanen for tiltrædelsen;

D.  der henviser til, at Serbien har taget vigtige skridt i retning af en normalisering af forbindelserne med Kosovo, hvilket har ført til den første aftale om principper for en normalisering af forbindelserne af 19. april 2013; der henviser til, at der opnåedes enighed om fire vigtige aftaler den 25. august 2015; der henviser til, at de fremskridt, der gøres i Serbiens tiltrædelsesforhandlinger, skal forløbe parallelt med fremskridtene i processen hen imod en normalisering af forbindelserne med Kosovo i overensstemmelse med forhandlingsrammen; der henviser til, at en yderligere indsats fortsat er afgørende for at skabe permanent ro mellem disse forbindelser; der henviser til, at det er yderst vigtigt, at alle aftalerne gennemføres fuldt ud af begge parter;

E.  der henviser til, at Serbien i juli 2015 blev den 33. deltagerstat i EU-civilbeskyttelsesmekanismen;

F.  der henviser til, at EU har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring, retsstatsprincippet og den offentlige forvaltnings kapacitet i alle landene på Vestbalkan;

G.  der henviser til, at EU har bragt retsstatsprincippet i centrum for sin udvidelsespolitik;

H.  der henviser til, at Serbien i januar 2015 overtog forsædet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE);

1.  glæder sig over indledningen af forhandlingerne og åbningen af kapitel 32 (Finansiel kontrol) og 35 (Andre spørgsmål – punkt 1: normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo) på regeringskonferencen i Bruxelles den 14. december 2015; glæder sig over Serbiens fortsatte engagement i den europæiske integrationsproces; opfordrer Serbien til aktivt at fremme denne strategiske beslutning i den serbiske offentlighed; bemærker med tilfredshed, at Serbien er gået i gang med en ambitiøs reformdagsorden; opfordrer Serbien til at håndtere de systemiske og socioøkonomiske reformer stålsat og direkte; tilskynder Serbien til at lægge særlig vægt på landets unge i forbindelse med gennemførelsen af reformer;

2.  glæder sig over, at Serbien har forberedt sig til reelt at indlede tiltrædelsesforhandlinger med afslutningen af screeningprocessen og udarbejdelsen og fremlæggelsen af den omfattende handlingsplan for kapitel 23 (Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder) og 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed); udtrykker håb om, at disse kapitler kan åbnes i begyndelsen af 2016; understreger, at indgående forhandlinger om kapitel 23 og 24 er afgørende for at tage fat på de reformer, der skal foretages og gennemføres inden for områderne retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og retfærdighed, frihed og sikkerhed; minder om, at de fremskridt, der gøres på disse områder, skal forløbe parallelt med fremskridtene i forhandlingerne generelt; understreger, at forhandlingerne om kapitel 35 er af afgørende betydning for Serbiens fremskridt på dets vej mod EU-integration; mener i denne forbindelse, at en fuld normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo er en vigtig betingelse for Serbiens tiltrædelse af EU;

3.  understreger, at en omhyggelig gennemførelse af lovgivning og politikker fortsat vil være en central indikator for en vellykket integrationsproces; opfordrer Serbiens politiske ledere til at fortsætte de reformer, som er nødvendige for en tilpasning til EU's standarder; opfordrer Serbien til at forbedre planlægningen, koordineringen og overvågningen af gennemførelsen af ny lovgivning og nye politikker;

4.  glæder sig over Serbiens fremskridt med hensyn til erhvervsklima, nedbringelse af budgetunderskuddet og arbejdsmarkedet, herunder arbejdsmarkedslovgivning og beskæftigelsespolitik; tilskynder de serbiske myndigheder til yderligere at forbedre investeringsklimaet i hele Serbien og mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem landets regioner, til at sikre beskyttelsen af udenlandske investeringer og til at løse langvarige investeringstvister og påpeger – selv om det anerkender fremskridtene med hensyn til omstruktureringen af offentlige virksomheder – betydningen af yderligere relevante fremskridt og gennemsigtigheden i privatiseringsprocessen; understreger nødvendigheden af, at Serbien bringer sin lovgivning om statsstøttekontrol i overensstemmelse med gældende EU-ret;

5.  glæder sig over fremskridtene med hensyn til økonomiske reformer, som har forbedret Serbiens budgetsituation, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte regeringen i dens planer om at gennemføre yderligere reformer, navnlig med hensyn til håndtering af finanspolitiske ubalancer og reformer af vigtige sektorer inden for økonomien;

6.  roser Serbien for landets konstruktive tilgang til håndtering af migrationskrisen; bemærker dog, at en konstruktiv tilgang med nabolandene bør fremmes; bemærker, at Serbien er en afgørende og vigtig partner for EU på Balkan, og at det derfor er absolut nødvendigt, at EU stiller ressourcer til rådighed og yder passende økonomisk hjælp; noterer sig med tilfredshed Serbiens betydelige bestræbelser på at sikre, at tredjelandsstatsborgere får tag over hovedet og nødhjælpsforsyninger med støtte fra EU og det internationale samfund; opfordrer Serbien til hurtigt at forøge landets modtagekapacitet; bemærker, at der er behov for omfattende reformer for at rationalisere hele asylsystemet og bringe det i overensstemmelse med gældende EU-ret og internationale standarder; bemærker, at Serbien har truffet yderligere foranstaltninger til at håndtere de grundløse asylansøgninger, som serbiske statsborgere har indgivet i EU-medlemsstater og associerede Schengenlande; opfordrer Serbien til at bidrage til et yderligere fald i antallet af grundløse asylansøgninger; fremhæver, at kapaciteten og ressourcerne, der skal gøre det muligt for hjemvendte statsborgere at blive reintegreret, fortsat er begrænsede;

7.  opfordrer Serbien til at gøre en større indsats og til i stigende grad at tilpasse dets udenrigs- og sikkerhedspolitik til EU's, herunder politikken over for Rusland; finder i denne forbindelse gennemførelsen af fælles serbisk-russiske militærøvelser beklagelig; glæder sig over Serbiens aktive deltagelse i internationale fredsbevarende operationer;

Retsstatsprincippet

8.  fremhæver den centrale betydning af retsstatsprincippet; understreger den afgørende betydning af et uafhængigt retsvæsen; bemærker, at skønt der er gjort visse fremskridt inden for retsvæsenet, idet der er vedtaget regler for bedømmelse af dommere og anklagere, er der stadig stor indblanding fra politisk hold; bemærker, at de professionelle retlige organer kræver at få tilstrækkelige ressourcer; opfordrer myndighederne til at gennemføre den nationale strategi for reform af domstolene som fastsat i handlingsplanen for kapitel 23 og til at sikre retsvæsenets uafhængighed, og at dommere og anklagere kan udføre deres arbejde uden politisk indblanding; opfordrer regeringen til at vedtage en ny lov om gratis retshjælp og til at indføre lovændringer for at forbedre kvaliteten og konsistensen i retspraksis og juridisk uddannelse; udtrykker bekymring over den fortsatte pukkel af retssager, på trods af den øverste kassationsrets program for at mindske dette problem, og tilskynder Serbien til at tage yderligere skridt med henblik på at øge tilliden til retsvæsenet;

9.  minder den serbiske regering om at gennemføre loven om rehabilitering fuldstændigt og uden forskelsbehandling; foreslår den serbiske regering at foretage yderligere ændringer af loven om tilbagegivelse med henblik på at fjerne alle proceduremæssige og retlige hindringer vedrørende tilbagegivelse i naturalier;

10.  bemærker, at korruption og organiseret kriminalitet er udbredt i regionen og også udgør en hindring for Serbiens demokratiske, sociale og økonomiske udvikling; bemærker, at der er gjort visse fremskridt i bekæmpelsen af korruption, som imidlertid fortsat er en bekymring i Serbien, gennem løbende gennemførelse af lovgivning og vedtagelsen af loven om beskyttelse af whistleblowere; understreger, at det er nødvendigt at opbygge en resultattavle over undersøgelser af og endelige domfældelser i korruptionssager, herunder korruption på højt plan, og at det er nødvendigt at samordne og overvåge den fulde gennemførelse af korruptionsbekæmpelsesstrategien som fastsat i handlingsplanen for kapitel 23 i alle centrale institutioner; opfordrer myndighederne til at sikre, at Agenturet for Korruptionsbekæmpelse og Korruptionsbekæmpelsesrådet kan udøve deres mandat fuldstændigt og effektivt, og at statslige institutioner følger op på deres anbefalinger; mener, at en regional strategi og øget samarbejde mellem alle lande i regionen er afgørende for at løse disse problemer på en mere effektiv måde; opfordrer akademiske institutioner til sammen med statslige myndigheder og embedsmænd at vedtage regler på dette område for at undersøge tilfælde af plagiering og forhindre fremtidige tilfælde;

11.  opfordrer de serbiske myndigheder til at ændre og gennemføre den del af strafferetten, der omhandler økonomisk kriminalitet og korruption, med henblik på at tilvejebringe en troværdig og forudsigelig strafferetlig ramme; gentager på ny sin dybe bekymring over bestemmelserne i og gennemførelsen af strafferettens artikel 234 om misbrug af ansvarsfulde stillinger; opfordrer på ny til, at der foretages en uafhængig og grundig gennemgang af de omklassificerede sager vedrørende misbrug af ansvarsfulde stillinger, så mangeårige uretfærdige retsforfølgninger kan opgives straks;

12.  bemærker, at der skal gøres en større indsats i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, og at der skal opbygges en resultattavle over endelige domfældelser som fastsat i handlingsplanen for kapitel 24; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde ekspertbistand til oprettelsen af en institutionel ramme og ekspertise til effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet; opfordrer i den henseende til et direkte samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder i Serbien og Kosovo og deres forbindelseskontorer i Beograd og Pristina;

Demokrati

13.  noterer sig indsatsen for at forbedre høringsprocessen i parlamentet og for yderligere at øge inddragelsen af parlamentet i forhandlingsprocessen om EU-tiltrædelse; er fortsat bekymret over den udbredte anvendelse af hasteprocedurer til vedtagelse af lovgivning, herunder lovgivning, der vedrører EU-tiltrædelsesprocessen, da sådanne procedurer ikke altid giver mulighed for tilstrækkelig høring af interessenterne og den brede offentlighed; understreger, at parlamentets kontrol med den udøvende magt skal styrkes yderligere; understreger betydningen af aktiv og konstruktiv deltagelse af oppositionen i beslutningsprocessen og demokratiske institutioner; understreger, at finansieringen af politiske partier skal være gennemsigtig og i overensstemmelse med de højeste internationale standarder;

14.  fremhæver betydningen af civilsamfundsorganisationers arbejde i et demokratisk samfund; bemærker, at samarbejdet mellem regeringen og civilsamfundsorganisationerne er blevet bedre; tilskynder de serbiske myndigheder til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre en gennemsigtig dialog mellem civilsamfundet og statslige institutioner og til at øge den effektive inddragelse af civilsamfundsrepræsentanter og nationale minoriteter i beslutningsprocessen; opfordrer myndighederne til at garantere tilstrækkelig økonomisk støtte, for at civilsamfundsorganisationer kan fungere effektivt; opfordrer til en rettidig og gennemsigtig kommunikation med borgere, organisationer og den brede offentlighed om udviklingen i tiltrædelsesforhandlingsprocessen for at lette en bred deltagelse i denne proces;

15.  gentager sin opfordring til den serbiske regering om fuldt ud at rette sig efter anbefalingerne fra OSCE/ODIHR-valgobservationsmissionerne, navnlig dem, som sikrer, at finansieringen af valgkampagner og valghandlingerne er gennemsigtige; opfordrer myndighederne til grundigt at undersøge tilfælde, der er opstået under kommunalvalg og andre kampagnearrangementer, som har været præget af vold og anklager om intimidering og uregelmæssigheder;

16.  gentager betydningen af uafhængige reguleringsorganer, herunder Ombudsmanden, for at sikre kontrol med og ansvarliggørelse af den udøvende magt; opfordrer myndighederne til at give Ombudsmanden fuld politisk og administrativ støtte til hans arbejde samt til at afstå fra at udsætte ham for uberettiget kritik;

17.  glæder sig over vedtagelsen af en omfattende handlingsplan for reform af den offentlige forvaltning, en lov om inspektion og tilsyn, en national uddannelsesstrategi for lokale forvaltninger og loven om det maksimale antal offentligt ansatte og opfordrer til, at de gennemføres straks; fremhæver, at det er nødvendigt at afpolitisere og professionalisere den offentlige forvaltning og gøre ansættelses- og afskedigelsesprocedurerne mere gennemsigtige med henblik på at sikre professionalisme, neutralitet og kontinuitet i den offentlige forvaltning;

Menneskerettigheder

18.  glæder sig over den kendsgerning, at Serbien har passende retlige og institutionelle rammer til at beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; bemærker imidlertid, at gennemførelsen stadig er mangelfuld, navnlig med hensyn til at forebygge forskelsbehandling af sårbare grupper, bl.a. personer med handicap, personer med HIV/AIDS og LGBTI- personer; glæder sig over den vellykkede Pride March den 20. september 2015; understreger imidlertid, at forskelsbehandling af og vold mod LGBTI-personer stadig giver anledning til bekymring; opfordrer i denne forbindelse regeringen til at gennemføre henstilling CM/Rec(2010)5 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne; udtrykker bekymring over det antal angreb på medlemmer af sårbare grupper, som endnu ikke er blevet undersøgt fuldstændigt; udtrykker ligeledes bekymring over det vedvarende problem med vold i hjemmet; opfordrer myndighederne til aktivt at fremme respekt for menneskerettighederne for alle;

19.  udtrykker bekymring over, at der ikke er gjort fremskridt med at forbedre situationen med hensyn til ytrings- og mediefrihed; bemærker med bekymring det vedvarende politiske pres, som underminerer mediernes uafhængighed og fører til voksende selvcensur hos medieforetagender; er bekymret over, at journalister udsættes for politisk pres, intimidering, vold og trusler, når de udøver deres erhverv; opfordrer myndighederne til at undersøge alle tilfælde af angreb på journalister og medieforetagender, som har fremkaldt voldsomme protester fra Det Internationale Journalistforbund; gentager, at det er nødvendigt at sørge for en fuldstændig gennemførelse af den nye medielov; understreger, at der er behov for fuldstændig gennemsigtighed hvad angår medieejerskab og finasiering af medier samt ikke-diskrimination i forbindelse med statslig annoncering;

20.  er alvorlig bekymret over gentagne lækager til medierne om igangværende undersøgelser, i strid med uskyldsformodningen; opfordrer de serbiske myndigheder til seriøst at efterforske en række højt profilerede sager, hvor medierne har forelagt dokumentation for påståede uregelmæssigheder;

Respekt for og beskyttelse af mindretal

21.  understreger betydningen af de nationale mindretalsråds rolle i forbindelse med gennemførelsen af ​​de nationale mindretals rettigheder og fremhæver den demokratiske karakter af disse mindretalsråd, og tilskynder også til, at de finansieres på passende og verificerbar måde; glæder sig over, at Serbien har forpligtet sig til at udarbejde en særskilt handlingsplan for nationale mindretal, hvilket yderligere vil forbedre gennemførelsen og udviklingen af foranstaltninger og retlige rammer for nationale mindretal; gentager sin opfordring til Serbien om at sikre, at de erhvervede rettigheder og kompetencer fastholdes på samme niveau i processen med den juridiske tilpasning af dem til afgørelsen fra Serbiens forfatningsdomstol, og opfordrer indtrængende til, at loven om nationale mindretalsråd vedtages hurtigst muligt for at få en afklaring af deres retlige status og kompetence; udtrykker alvorlig bekymring over afbrydelsen af udsendelsen af programmer på mindretallenes sprog efter den bebudede privatisering af medierne; opfordrer Serbien til at øge sine bestræbelser på at sikre en effektiv og konsekvent gennemførelse af lovgivningen om beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminerende behandling af nationale mindretal overalt i Serbien, herunder på uddannelsesområdet, især med hensyn til rettidige finansiering og oversættelse af lærebøger på mindretallenes modersmål, anvendelse af mindretalssprog, repræsentation i den offentlige forvaltning og repræsentative organer på lokalt, regionalt og nationalt niveau samt adgang til medier og gudstjenester på mindretalssprog; opfordrer den serbiske regering til at gennemføre alle internationale traktater og bilaterale aftale om mindretalsrettigheder;

22.  bemærker, at Vojvodinas kulturelle mangfoldighed også bidrager til Serbiens identitet; understreger, at Vojvodinas autonomi ikke bør svækkes, og at loven om Vojvodinas ressourcer bør vedtages hurtigst muligt som foreskrevet i forfatningen;

23.  opfordrer Serbiens myndigheder til at iværksætte konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre romaernes forhold, særlig for så vidt angår fremskaffelse af personlige dokumenter, uddannelse, boliger, sundhedspleje og beskæftigelse; opfordrer desuden de serbiske myndigheder til at sikre lige repræsentation af romaer i offentlige institutioner og i det offentlige liv, bl.a. ved at være særligt opmærksom på at inddrage romakvinder; understreger, at det er nødvendigt at styrke politikken for integration af romaer yderligere, og at forskelsbehandling i betragtning af den vold, som repræsentanter for mindretals-NGO'er udsættes for, skal bekæmpes effektivt; ser derfor frem til foranstaltningerne i den kommende strategi og handlingsplan for inklusion af romaer; glæder sig i denne forbindelse over "Pristina-erklæringen", hvori regeringer og internationale, mellemstatslige og civilsamfundsorganisationer opfordres til med omhu at anvende principperne om ikke-forskelsbehandling og ligestilling, når de arbejder med og vedtager foranstaltninger til fremme af og respekt for romaers rettigheder;

Regionalt samarbejde og gode forbindelser med nabolandene

24.  værdsætter den serbiske regerings konstruktive tilgang til forbindelserne med nabolandene, fordi den har gjort det muligt at opnå væsentlige fremskridt både med hensyn til det regionale samarbejde og til at opnå tættere forbindelser til EU, og opfordrer indtrængende Serbien til fortsat at udvikle sine gode forbindelser til nabolandene; opfordrer Serbien til at fremme et godt forhold til nabolandene og en fredelig løsning af uoverensstemmelser, hvilket omfatter fremme af et klima af tolerance og fordømmelse af alle former for hadefuld tale eller krigsretorik og at afstå fra symbolske handlinger såsom offentligt at byde personer, der er dømt for krigsforbrydelser, velkommen hjem; bemærker, at uløste uoverensstemmelser og spørgsmål, navnlig spørgsmål om grænsedragning, arv, tilbagelevering af kulturgoder og åbning af jugoslaviske arkiver bør løses i overensstemmelse med folkeretten og etablerede principper, herunder via gennemførelse af retligt bindende aftaler, bl.a. aftalen om arvespørgsmål, og at bilaterale tvister bør behandles på et tidligt tidspunkt i tiltrædelsesprocessen i overensstemmelse med folkeretten; fremhæver Serbiens konstruktive rolle inden for rammerne af "Berlinprocessen" og initiativet "Western Balkans Six" og dets dagsorden for konnektivitet; glæder sig over andre initiativer, der tager sigte på Vestbalkans fremtid, navnlig Brdo-processen, som udgør en vigtig ramme for samarbejde både på det politiske og tekniske område, og mener, at konkret samarbejde på områder af fælles interesse kan bidrage til at stabilisere Vestbalkan; glæder sig i denne forbindelse over det første fælles ministermøde mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina, der fandt sted den 4. november 2015 i Sarajevo; opfordrer Serbien til yderligere at fremme stabiliseringen og den institutionelle styrkelse af Bosnien-Hercegovina via sine eksisterende kontakter og sit gode naboskabsforhold til landet; gentager sin opfordring til de serbiske myndigheder om at iværksætte yderligere foranstaltninger til et grænseoverskridende samarbejde med nabolande, der er medlemmer af EU, herunder de grænseoverskridende og transnationale samarbejdsprogrammer 2014-2020 og EU-strategien for Donauområdet; glæder sig over tanken om at indlede forhandlinger om undertegnelse af en traktat om gode naboforbindelser med dets naboer og håber, at dette vil føre til en mere positiv udvikling i regional sammenhæng; glæder sig over samarbejdsmødet om energi- og transportinfrastruktur mellem den bulgarske, rumænske og serbiske premierminister;

25.  opfordrer Serbien til at samarbejde yderligere med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), i en ånd af forsoning og godt naboskab; fremhæver betydningen af en overordnet national strategi for landets egen håndtering af krigsforbrydelser; opfordrer indtrængende myndighederne til fortsat at arbejde med spørgsmålet om, hvad der er sket med savnede personer, samt på at udarbejde en erstatningsordning for ofre og deres familier som en vigtig forudsætning for forsoning, hvorved ofres familier sikres ret til at få at vide, hvilken skæbne deres savnede familiemedlemmer har lidt; påpeger, at der uden unødig forsinkelse bør vedtages en lov om civile ofre, i betragtning af at der er adskillige grupper af ofre for krigsforbrydelser, som ikke anerkendes i den eksisterende lovgivning; bemærker, at der stadig forekommer uoverensstemmelser, navnlig med hensyn til forskellige fortolkninger af den nyere historie; gentager sin støtte til RECOM-initiativet, den regionale kommissionen for påvisning af kendsgerninger vedrørende krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået i det tidligere Jugoslavien;

26.  glæder sig over offentliggørelsen af et udkast til en national strategi for krigsforbrydelser, der indeholder planer om håndtering af retsforfølgelse af forbrydelser, der blev begået i 1990'erne i det tidligere Jugoslavien; understreger, at det er nødvendigt at styrke og afpolitisere serbiske institutioner, der behandler krigsforbrydelser; opfordrer Serbien til at oprette et effektiv system til beskyttelse af vidner og ofre og give ofrene og deres familier ret til erstatning; efterlyser en forbedring af det regionale samarbejde i krigsforbrydelsessager; gentager sin opfordring til Serbien om at gennemgå sin lovgivning om retlig kompetence i krigsforbrydelsessager i en ånd af forsoning og godt naboskab sammen med Kommissionen og sine naboer;

27.  glæder sig over, at Serbien fortsat er engageret i normaliseringsprocessen med Kosovo, og over, at man den 25. august 2015 lagde sidste hånd på nogle centrale aftaler, nemlig om oprettelse af sammenslutningen/fællesskabet af kommuner med serbisk majoritet i Kosovo, om energi, om telekommunikation og om Mitrovica-broen; opfordrer indtrængende Serbien til hurtigt at gennemføre sin del af disse aftaler og til at indgå i en konstruktiv dialog med Kosovo om at udforme og gennemføre fremtidige aftaler; bemærker, at der er gjort fremskridt på områder som politi og civilbeskyttelse, forsikring af køretøjer, told, forbindelsesarrangementer og matrikelregistreringer; gentager, at fremskridt i dialogen bør måles ved, hvordan den gennemføres på stedet; opfordrer Serbien og Kosovo til at afholde sig fra negativ retorik og til rettidigt og i god tro at gå videre med den fuldstændige gennemførelse af alle de aftaler, der allerede er indgået, og til målbevidst at fortsætte normaliseringsprocessen; opfordrer til, at både regering og EU-institutioner fortsætter deres bestræbelser på at kommunikere og forklare bestemmelserne i de aftaler, der er indgået, med henblik på at bringe de etniske albanske og serbiske samfund i Kosovo tættere sammen; roser de bestræbelser, der gøres af erhvervslivet, under ledelse af handelskamrene, for at bidrage til en normalisering af forholdet ved at indgå i en dialog mellem handelskamrene i Serbien og Kosovo med henblik på at fjerne hindringerne for at drive forretning mellem de to parter og lette kontakt og samarbejde mellem virksomhederne; opfordrer Kommissionen til at støtte opretholdelse og udvikling af disse aktiviteter i fremtiden; tilskynder Serbien og Kosovo til at finde frem til nye emneområder, der kan drøftes under dialogen, med henblik på at forbedre folks liv og normalisere forbindelserne i udstrakt grad; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre en evaluering af begge parters resultater med hensyn til at overholde deres forpligtelser; opfordrer indtrængende Serbien til at optræde i god naboskabsånd og håber, at spørgsmålet om Kosovos mislykkede anmodning om medlemskab af UNESCO ikke vil hæmme dialogen og Kosovos yderligere integration i regionale og internationale organisationer, og at samarbejdet om og bestræbelserne på at beskytte kulturarven vil fortsætte; opfordrer indtrængende Beograd og Pristina til at opretholde et godt naboskab; konstaterer med tilfredshed, at Serbiens premierminister Vučić og Kosovos premierminister Mustafa genoptog forhandlingerne den 27. januar 2016; bemærker, at drøftelserne bl.a. omfattede gensidig anerkendelse af akademiske og erhvervsfaglige eksamensbeviser samt forbedring af vej- og jernbaneforbindelser; understreger, at konkrete fremskridt vil være til gavn for hele regionen;

28.  støtter Civilsamfundsforummet for Vestbalkan, som blev oprettet i regi af Berlinprocessen og som giver civilsamfundsrepræsentanter i regionen lejlighed til at udveksle idéer, komme frem med deres bekymringer og formulere konkrete henstillinger til beslutningstagerne, og opfordrer til, at man viderefører denne proces på det næste topmøde i Paris i 2016, og at der arrangeres forberedende workshops for civilsamfundsorganisationer i regionen;

Energi, miljø og transport

29.  understreger, at Serbien som kontraherende part i Energifællesskabet fortsat bør deltage aktivt i arbejdet i Energifællesskabets institutioner og fortsætte med at gennemføre gældende EU-ret for at opbygge bæredygtige og sikre energisystemer; opfordrer myndighederne til at påbegynde gennemførelsen af de mål, der er opstillet i strategien for udvikling af energisektoren, eftersom der ikke sker nogen investering af betydning i sektoren for vedvarende energi; tilskynder Serbien til at udvikle konkurrence på gasmarkedet og træffe foranstaltninger til at forbedre tilpasningen til gældende EU-ret på området for vedvarende energi og energieffektivitet, og opfordrer Serbien til i højere grad at fokusere på grøn energi; opfordrer Kommissionen til at støtte den serbiske regering i dens bestræbelser på at nedbringe landets afhængighed af importeret energi og diversificere Serbiens gasforsyning; bemærker, at IPA II 2015-pakken, der blev vedtaget for nylig, specielt indeholder et program på 155 mio. EUR, der skal hjælpe med at finansiere større regionale infrastrukturprojekter i energi- og transportsektoren på Vestbalkan; tilskynder Serbien til at tilpasse sig de gennemsnitlige EU-forpligtelser i forbindelse med klimaændringerne og den aftale, man nåede frem til i Paris på COP 21;

30.  opfordrer i betragtning af den betydning, som de ​​europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS'er) har for den videre udvikling af det grænseoverskridende samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og deres naboer, den serbiske regering til at skabe det nødvendige retlige grundlag for en serbisk deltagelse i EGTS'er;

31.  udtrykker bekymring over manglende håndhævelse af affaldslovgivningen og opfordrer de serbiske myndigheder til at øge deres bestræbelser på at lukke og rense ulovlige lossepladser og til at udvikle en troværdig affaldsbegrænsningspolitik i overensstemmelse med rammedirektivet om affald;

32.  glæder sig over planen om at rekonstruere, opgradere og modernisere dele af jernbanenetværket og tilskynder de serbiske myndigheder til fortsat at forbedre den offentlige transport yderligere i samarbejde med nabolandene;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Republikken Serbiens regering og parlament.

(1) EUT L 80 af 19.3.2008, s. 46. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0065. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0095.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om rapport for 2015 om Kosovo (2015/2893(RSP))

P8_TA(2016)0047 B8-0167/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at landene på Vestbalkan kan indtræde i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 22. oktober 2012, hvori Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger om en rammeaftale med Kosovo om deltagelse i Unionens programmer,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2013, hvori afgørelsen om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Kosovo blev vedtaget,

–  der henviser til den første aftale om principper for en normalisering af forbindelserne, som blev undertegnet den 19. april 2013 af premierministrene Hashim Thaçi og Ivica Dačić, og til gennemførelsesplanen af 22. maj 2013,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/349/FUSP af 12. juni 2014 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO,

–  der henviser til undertegnelsen den 27. oktober 2015 af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo og til Kosovos parlaments ratifikation heraf den 2. november 2015,

–  der henviser til FN's generalsekretærs beretninger om de igangværende aktiviteter inden for rammerne af FN's midlertidige administrative mission i Kosovo (UNMIK) og udviklingen i denne forbindelse, herunder til den seneste beretning af 3. november 2015,

–  der henviser til forlængelsen af mandatet for EU's særlige repræsentant i Kosovo, Samuel Žbogar, frem til den 28. februar 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 omhandlende EU's udvidelsesstrategi (COM(2015)0611),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. december 2015 om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender den 7. december 2009, 14. december 2010 og 5. december 2011, hvori det blev understreget og igen blev bekræftet, at Kosovo – uden at dette berører medlemsstaternes holdning vedrørende dets status – også bør stilles i udsigt at opnå visumliberalisering, når alle betingelser er opfyldt,

–  der henviser til indledningen af en visumdialog i januar 2012, til køreplanen for visumliberalisering fra juni 2012, til Kommissionens anden rapport af 24. juli 2014 om Kosovos fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering (COM(2014)0488) og til Kommissionens ekspertmission i juli 2015,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), den rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol af 22. juli 2010 om Kosovos ensidige uafhængighedserklærings overensstemmelse med folkeretten samt til FN's Generalforsamlings resolution 64/298 af 9. september 2010, som anerkendte Den Internationale Domstols udtalelse, og hvori der blev udtrykt tilfredshed med EU's vilje til at fremme dialogen mellem Serbien og Kosovo,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra de interparlamentariske møder mellem EU og Kosovo, der blev afholdt den 28.-29. maj 2008, 6.-7. april 2009, 22.-23. juni 2010, 20. maj 2011, 14.-15. marts 2012, 30.-31. oktober 2013 og 29.-30. april 2015,

–  der henviser til Kommissionens statusrapport 2015 om Kosovo af 10. november 2015 (SWD(2015)0215),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger,

–  der henviser til det arbejde, som Ulrike Lunacek har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører om Kosovo,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at 110 af FN's 193 medlemsstater, herunder 23 af de 28 EU-medlemsstater, anerkender Kosovos uafhængighed;

B.  der henviser til, at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo blev undertegnet den 27. oktober 2015 og ratificeret af Kosovos parlament den 2. november 2015; der henviser til, at Europa-Parlamentet gav sin godkendelse den 21. januar 2016;

C.  der henviser til, at (potentielle) kandidatlande bedømmes ud fra deres egne resultater, og til, at hastigheden, hvormed de nødvendige reformer gennemføres, og disse reformers kvalitet afgør tidsplanen for tiltrædelsen;

D.  der henviser til, at EU gentagne gange har givet udtryk for, at det er rede til at støtte den økonomiske og politiske udvikling af Kosovo gennem et klart europæisk perspektiv i overensstemmelse med regionens europæiske perspektiv;

E.  der henviser til, at EU har bragt retsstatsprincippet i centrum for sin udvidelsespolitik;

F.  der henviser til, at EU har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring, retsstatsprincippet og den offentlige forvaltnings kapacitet i alle landene på Vestbalkan;

G.  der henviser til, at EULEX' mandat udløber den 14. juni 2016; der henviser til, at den strategiske revision af EULEX Kosovo-missionen er i gang;

1.  glæder sig over undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo den 27. oktober 2015, som det første aftalemæssige forhold, og over Kosovos parlaments hurtige ratifikation heraf den 2. november 2015; understreger, at stabiliserings- og associeringsaftalen baner vejen for Kosovos integration i EU og vil give et stærkt incitament til at gennemføre og institutionalisere reformer og vil gøre det muligt at etablere et samarbejde med EU inden for en lang række områder med henblik på at forbedre den politiske dialog og opnå tættere integration på handelsområdet foruden at styrke forbindelserne med nabolandene og bidrage til at sikre stabilitet i regionen; opfordrer Kosovos regering til at fokusere på gennemførelsen af de omfattende reformer, der er nødvendige for at opfylde landets forpligtelser i stabiliserings- og associeringsaftalen;

2.  glæder sig over Kommissionens vedtagelse af en pakke med det formål at støtte reformer og regionalt samarbejde på Vestbalkan - en pakke, som afspejler EU's løfte om at støtte Vestbalkanlandenes politiske og økonomiske reformproces på deres vej mod EU-medlemsskab;

3.  understreger, at stabilitets- og associeringsaftalen har til formål at fremme europæiske standarder inden for områder som konkurrence, udbud, intellektuel ejendomsret og forbrugerbeskyttelse såvel som at oprette et frihandelsområde som et konkret skridt på vejen mod Kosovos økonomiske integration i EU;

4.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i 2015 med hensyn til at indgå aftaler inden for rammerne af processen til normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien, navnlig om oprettelsen af sammenslutningen/fællesskabet af kommuner med et serbisk flertal i Kosovo, om energi og om Mitrovicë/Mitrovica-broen, tillige med aftalerne om hhv. telekommunikation af 25. august 2015, køretøjsforsikringer fra juni 2015 og om retsvæsenet fra februar 2015; støtter den fortsatte mæglingsindsats, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) gør med henblik på at opnå en normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo, som stadigvæk ikke er opnået til fulde; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en tilbundsgående samlet vurdering af status for gennemførelsen af alle aftaler, der hidtil er indgået, for så vidt angår vedtagelse af love i landet og til regelmæssigt at aflægge rapport herom for Europa-Parlamentet og både Kosovos og Serbiens parlament; opfordrer indtrængende NF/HR til at identificere mangler og kræve, at parterne opfylder deres forpligtelser, og opfordrer Serbien og Kosovo til at afholde sig fra at bruge negativ retorik, til loyalt og rettidigt at gå videre med den fulde gennemførelse af alle de allerede indgåede aftaler og til målbevidst at fortsætte normaliseringsprocessen; understreger, at en fortsat og konstruktiv dialog mellem Pristina og Beograd og fuld gennemførelse af de indgåede aftaler er af afgørende betydning for normaliseringen af deres forbindelser; bifalder genoptagelsen af forhandlingerne mellem Serbiens premierminister Vučić og Kosovos premierminister Mustafa den 27. januar 2016; bemærker, at drøftelserne bl.a. omfattede gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra universiteter og erhvervsdiplomer samt forbedring af vej- og jernbaneforbindelser; understreger, at fremskridt på stedet vil være til gavn for hele regionen:

5.  er bekymret over det store antal forsvundne personer fra krigsperioden og det lille fremskridt, som er gjort på det område; kræver fuldt samarbejde mellem staterne på dette område i betragtning af, at et fuldt samarbejde om at finde frem til sandheden om forsvundne personer er af central betydning for den gensidige forsoning;

6.  noterer sig forfatningsdomstolens afgørelse om gennemførelsen af aftalen om sammenslutningen af serbiske kommuner; opfordrer til fuldstændig og engageret gennemførelse af de indgåede aftaler; opfordrer til at respektere retsstatsprincippet, beklager, at oppositionens kræfter ikke udnyttede denne suspendering til at genoptage den parlamentariske dialog, og opfordrer alle politiske kræfter til at handle konstruktivt til gavn for deres land, dets demokratiske institutioner og dets borgere; anser fuldkommen respekt for demokratiets regler, politisk dialog og uhindret parlamentarisk arbejde for at være af afgørende betydning for gennemførelsen af alle elementer i reformdagsordenen for Kosovo; fordømmer på det stærkeste voldelige afbrydelser i parlamentet, opfordrer til forebyggelse af yderligere voldelige afbrydelser i parlamentet og påpeger, at i parlamentet bør de valgte parlamentsmedlemmer mødes og indgå i drøftelser med fuld respekt for institutionen; fremhæver, at regeringen bør respektere parlamentets beslutninger og afgørelser og bør, førend det beslutter at undertegne aftaler med andre stater, give meddelelse herom, således som det kræves af det lovgivende organ; glæder sig i den forbindelse over det velforberedte forslag af 20. november 2015 fra to kosovoske parlamentsmedlemmer fra henholdsvis den regerende koalition og fra oppositionen; opfordrer alle politiske aktører til at genoptage den politiske dialog for at løse op for hårdknuden og finde en holdbar løsning, som kan få det kosovoske parlament til at fungere normalt igen; opfordrer alle Kosovos ledere til at behandle denne situation som værende af største betydning og til at agere ansvarligt, idet de holder sig for øje, at parlamentet er valgt af det kosovoske folk og for det kosovoske folk; er alvorligt bekymret over gentagne voldshandlinger og opfordrer de retshåndhævende myndigheder til at udføre deres opgaver i fuld overensstemmelse med de retlige procedurer; noterer sig med bekymring de begivenheder, som førte til anholdelse af nogle parlamentsmedlemmer, og opfordrer til, at der gennemføres en undersøgelse af eventuelt magtmisbrug i forbindelse med anholdelserne; opfordrer indtrængende Kosovos parlament til at præcisere reglerne for ophævelse af dets medlemmers immunitet; noterer sig, at ombudsmanden har anmodet statsanklageren i Pristina om at iværksætte en efterforskning af politiets indgriben den 28. november 2015;

7.  påpeger, at parlamentet er nødt til at blive mere effektivt og overholde sine egne forretningsregler uanset omstændighederne, og at regeringen bør respektere disse regler; understreger, at det er nødvendigt at styrke parlamentets tilsynsrolle, og opfordrer især parlamentet til hurtigst muligt at vedtage lovgivning, som tillægger EU-integrationsudvalget en større rolle i Kosovos integrationsproces og sikrer fuld inddragelse af oppositionen i denne proces; tilskynder parlamentet til regelmæssigt at høre og inddrage Venedigkommissionen under behandling af lovgivning; fremhæver, at det haster med at udnævne kompetente medlemmer af lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige organer for at sikre, at statsforvaltningen fungerer korrekt, og at udnævnelsen skal ske ved meritbaserede, gennemsigtige og ikkepolitiske udvælgelsesprocedurer;

8.  noterer sig, at fem medlemsstater ikke har anerkendt Kosovo formelt, og er af den opfattelse, at yderligere anerkendelser vil bidrage til at styrke stabiliteten i regionen, fremme normaliseringen af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo yderligere og øge EU's troværdighed i dets eksterne politik; ser i den forbindelse positivt på beslutningen truffet af de fem medlemsstater, som ikke har anerkendt Kosovo, om at lette godkendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen i Rådet; opfordrer alle EU's medlemsstater til at gøre deres yderste for at lette de økonomiske, mellemfolkelige kontakter og sociale forbindelser mellem deres egne borgere og borgerne i Kosovo i overensstemmelse med ånden i stabiliserings- og associeringsaftalen og oprettelsen af formelle aftaleforhold; hilser Kosovos indgivelse af det første økonomiske reformprogram velkommen, hvilket skal ses som et første skridt på vejen for så vidt angår intensivering af den økonomiske dialog med EU;

9.  noterer sig med tilfredshed det arbejde, som de kosovoske myndigheder har udført for at standse tendensen med irregulær migration, som toppede i begyndelsen af 2015; understreger, at de kortsigtede foranstaltninger, hvis formål er at forhindre, at befolkningen forlader Kosovo, bør ledsages af socioøkonomisk udvikling og jobskabelse for dermed at anspore borgerne til at blive i Kosovo og skabe sig en fremtid i deres eget land; er overbevist om, at visumliberalisering også vil bidrage til at bremse den irregulære indvandring, fordi den muliggør mellemfolkelige kontakter og giver borgerne mulighed for at tage på ferie i udlandet og besøge familie og venner, uden at de skal gennem lange og dyre visumprocedurer, og fordi den gør noget ved deres følelse af isolation; gentager, at der er en mulig fare for, at Kosovo er det eneste område, som er "lukket inde" og "isoleret" i regionen i alt for lang tid; opfordrer ligeledes Pristina til at træffe effektive foranstaltninger til bekæmpelse af kriminelle netværk, som bedriver menneskehandel; er af den opfattelse, at opførelse af Kosovo som et sikkert oprindelsesland på den fælles EU-liste over sikre oprindelseslande ville kunne bidrage til bekæmpelsen af irregulær migration;

10.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af handlingsplanen for visumliberalisering; opfordrer myndighederne til hurtigt at opfylde de opstillede kriterier til fulde; opfordrer Kommissionen til at intensivere sit arbejde med Kosovos visumliberaliseringsproces; er parat til at godkende den visumfri ordning for Kosovo og opfordrer Rådet til hurtigt at godkende den, så snart Kommissionen med behørig omhu har fastslået, at alle tekniske kriterier er opfyldt; finder det nødvendigt, at man samtidig fortsætter med at finde frem til og retsforfølge menneskehandlere og -smuglere for at fjerne deres incitamenter til ulovlige aktiviteter; opfordrer indtrængende alle EU-institutioner og især Kommissionen til at fremskynde visumliberaliseringsprocessen for Kosovo, og opfordrer indtrængende de kosovoske myndigheder til at indfri deres forpligtelser og gennemføre de resterende benchmarks med det formål, at Kosovo kommer med i den visumfri ordning i løbet af 2016, hvilket vil bringe det kosovoske folk tættere på EU;

11.  støtter fortsættelse af drøftelserne om en rammeaftale, som vil gøre det muligt for Kosovo at deltage i EU-programmer;

12.  glæder sig over vedtagelsen af lovpakken om menneskerettigheder, som styrker de institutionelle rammer for tilsyn med beskyttelse af og respekt for menneskerettighederne; understreger, at det er yderst vigtigt at gennemføre denne lovgivning; hilser især velkommen, at der oprettes en ombudsmandsinstitution og udnævnes en ombudsmand, navnlig med sigte på at etablere social tillid i det kosovoske samfund; beklager dog, at ombudsmandens arbejde hæmmes af manglen på passende lokaler, og opfordrer myndighederne til hurtigt at finde nye lokaler til ombudsmandens kontor, i overensstemmelse med Parisprincipperne; opfordrer myndighederne til at gøre alle eksisterende uafhængige institutioner og myndigheder fuldt ud operationelle;

13.  bemærker med bekymring, at myndighedernes politiske vilje til virkelig at gå i dialog med civilsamfundet fortsat er meget svag; opfordrer myndighederne til loyalt at gennemføre de retlige rammer for samarbejde med civilsamfundet, især ved at give det fælles rådgivende råd alle nødvendige ressourcer; opfordrer EU-kontoret til at tilskynde til og om nødvendigt facilitere gennemførelsen af en sådan høring;

14.  glæder sig endvidere over vedtagelsen i maj 2015 af loven om beskyttelse mod forskelsbehandling, og over det mandat, som ombudsmanden har fået til at fungere som et organ for ligebehandling; er fortsat bekymret over, at der kun behandles og efterforskes en lille andel af tilfældene af hadefulde udtalelser, især dem, der er rettet mod LGBTI-samfundet og minoritetsgrupper; opfordrer den rådgivende og koordinerende gruppe for LGBTI-samfundets rettigheder til aktivt at følge op på disse tilfælde og bekymringer;

15.  glæder sig ligeledes over vedtagelsen af loven om ligestilling mellem kønnene, og opfordrer de kosovoske myndigheder til som en prioritet at tage fat på integration af kønsaspektet og sørge for, at de styrende organer og myndigheder går forrest med et godt eksempel; er bekymret over de strukturelle udfordringer, som hæmmer gennemførelsen af denne lov; er fortsat bekymret over underrepræsentationen af kvinder i beslutningstagende stillinger; er bekymret over, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til at bekæmpe vold i hjemmet og kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende myndighederne til offentligt at fremme og indføre beskyttelsesmekanismer og tilflugtsfaciliteter for kvinder, der bryder tavsheden og anmelder vold i hjemmet; er bekymret over, at så få kvinder har fast ejendom; opfordrer myndighederne til aktivt at sørge for, at kvinders ejendomsrettigheder sikres, bl.a. gennem registrering af alle medejere af ejendom hos embedsmænd i matrikel- og ejendomsregistret og ved hjælp af en oplysningskampagne;

16.  udtrykker bekymring over, at der i det seneste år kun er sket meget få fremskridt for at sikre ytrings- og mediefriheden; er bekymret over, at journalister udsættes for vold og trusler, når de udøver deres erhverv, og fremhæver behovet for at styrke beskyttelsen af journalister gennem en systematisk reaktion på og offentlig fordømmelse og øjeblikkelig undersøgelse af angreb mod journalister samt rettidige domsafgørelser; understreger, at yderligere fremskridt er nødvendige med hensyn til mediernes uafhængighed; opfordrer myndighederne til hurtigt at få lukket de systematiske huller i lovgivningen og derved sikre mediefrihed, navnlig med henblik på gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne og den offentlige radio-/TV-tjenestes bæredygtighed, efter en grundig og omfattende offentlig høringsproces; opfordrer indtrængende myndighederne til effektivt at gennemføre lovgivningen om injurier, hadefulde udtalelser og ærekrænkelser;

17.  påpeger, at Kosovo og Serbien er nødt til at finde bæredygtige løsninger for flygtninge i overensstemmelse med konklusionerne fra FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i denne forbindelse og rapporten fra 2014 fra FN’s særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer;

18.  bemærker, at en yderligere indsats er nødvendig for at beskytte og i praksis garantere rettighederne for alle etniske mindretal i Kosovo, herunder romaer, ashkalier og egyptere samt goraniere, gennem fuld gennemførelse af den relevante lovgivning, idet der tages hensyn til bedste praksis fra regionen og fra EU’s medlemsstater; opfordrer de nationale og lokale myndigheder til at øge deres bestræbelser på at gennemføre de vedtagne love og derved bidrage til den fortsatte udvikling af et multietnisk samfund, særlig hvad angår uddannelse og beskæftigelse af mindretal, og med sigte på at forebygge direkte og indirekte forskelsbehandling; hilser med tilfredshed "Pristina-erklæringen", der opfordrer regeringer og internationale og mellemstatslige organisationer samt civilsamfundsorganisationer til fuldt ud at anvende principperne om ikkeforskelsbehandling og lighed i deres bestræbelser på at sikre fremme af og respekt for romaers rettigheder og bekæmpelse af sigøjnerhad i landene på Vestbalkan;

19.  gentager sin bekymring over fraværet af væsentlige fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption på højt plan og organiseret kriminalitet samt etablering af en resultatliste over retsforfølgninger og domfældelser; understreger, at organiseret kriminalitet fortsat giver anledning til alvorlig bekymring; påpeger, at der er behov for et klart og tydeligt signal fra Kosovos regering om, at landet systematisk bekæmper korruption på alle niveauer; opfordrer myndighederne til hurtigt at vedtage en omfattende og strategisk tilgang til bekæmpelse af den rodfæstede korruption, som fortsat udgør en betydelig hindring for Kosovos demokratiske, sociale og økonomiske udvikling; opfordrer Kosovos antikorruptionsagentur til at iværksætte flere undersøgelser og anklagemyndigheden til at følge op på sager, der er forelagt af antikorruptionsagenturet; understreger, at gennemsigtige procedurer er af væsentlig betydning med hensyn til at bekæmpe korruption og sikre, at de grundlæggende rettigheder beskyttes; fremhæver yderligere den politiske elites rolle og ansvar i korruptionsbekæmpelsen;

20.  glæder sig over de øgede bestræbelser og det stærke engagement med hensyn til terrorbekæmpelse og tilskynder til gennemførelse af strategien til bekæmpelse af terrorisme; opfordrer indtrængende myndighederne til at tage fat på årsagerne til radikalisering, navnlig den høje ungdomsarbejdsløshed og den voldelige ekstremisme; glæder sig over Kosovos deltagelse i koalitionen til bekæmpelse af terrorisme og de foranstaltninger, som myndighederne træffer for at forhindre unge i at blive radikaliserede; opfordrer myndighederne til nøje at overvåge og forhindre mobilisering af potentielle islamiske udenlandske krigere og terrorister; glæder sig over, at Kosovos forfatning fastslår, at Kosovo er en sekulær stat, der er neutral i trosanliggender;

21.  påpeger, at ca. 300 statsborgere i Kosovo ifølge landets indenrigsminister har sluttet sig til jihadisterne i Syrien og Irak, og at mange af dem er allerede vendt tilbage til Kosovo; hilser med tilfredshed de foranstaltninger, regeringen har truffet i form af indførelse af fængselsstraffe for statsborgere, der har deltaget i terrorhandlinger;

22.  bemærker, at der er sket visse fremskridt inden for retsvæsenet med vedtagelsen af relevant lovgivning; understreger behovet for straks at gennemføre lovgivningen på konkret og effektiv vis; er fortsat bekymret over den langsomme retspleje og det store antal uafsluttede sager, retsvæsenets manglende ressourcer og det lave niveau af ansvarlighed hos dets ansatte, samt muligheden for politisk påvirkning af de retlige strukturer, alt sammen forhold, som der stadig ikke er taget tilstrækkeligt højde for i lovgivningen, og understreger betydningen af at have et fuldt fungerende retsvæsen, i hvilket der er fastsat regler for behandlingstiden for retssager; glæder sig over de skridt, der er taget for at integrere retsvæsenet i det nordlige Kosovo, idet visse stillinger er blevet besat med kosovoserbiske dommere og anklagere; opfordrer de politiske myndigheder til tydeligt at vise deres fulde støtte til dommeres og anklageres uafhængighed, idet disse fortsat udsættes for forsøg på påvirkning af igangværende efterforskninger og retssager; opfordrer myndighederne til at ændre forfatningen for at sikre, at flertallet af medlemmerne af Kosovos retsråd vælges af deres ligemænd i overensstemmelse med Venedig-kommissionens henstillinger;

23.  opfordrer Kosovo til at følge linjerne i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

24.  noterer sig vedtagelsen af forfatningsændringer for at oprette specialiserede afdelinger og en specialiseret anklagemyndighed; glæder sig over afslutningen af forhandlingerne mellem Kosovo og Nederlandene om værtsstatsaftalen, og forventer, at de specialiserede afdelinger hurtigst muligt bliver fuldt ud operationelle, og at den specialiserede anklagemyndighed får tilstrækkeligt personale til at kunne varetage sine opgaver; opfordrer de specialiserede afdelinger og den specialiserede anklagemyndighed til at udnytte erfaringerne og bedste praksis fra Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) i overensstemmelse med de relevante forfatningsmæssige bestemmelser om deres oprettelse; opfordrer Kosovos myndigheder til fuldt ud at samarbejde med den nye domstol; opfordrer EU og dets medlemsstater til at afsætte tilstrækkelige midler til, at afdelingerne kan fungere;

25.  mener, at revisionen af EULEX og dens eventuelle udfasning skal ledsages af en styrkelse og udvidelse af EU's særlige repræsentants mandat for at sikre, at denne har den nødvendige kapacitet til overvågning, vejledning og rådgivning, fremme af Kosovos integration i EU, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption samt retsforfølgning af krigsforbrydelser; kræver i mellemtiden øget effektivitet samt fuld gennemsigtighed og ansvarlighed fra EULEX-missionens side under dens mandat; noterer sig Rådets konklusioner af december 2015 om EULEX's mandat og opfordrer Kosovo til at bidrage til EULEX's fuldstændige og uhindrede udøvelse af sit fornyede mandat; mener, at man i forbindelse med revisionen af mandatet skal anvende konklusionerne fra og gennemføre henstillingerne i rapporten fra professor Jean-Paul Jacqué som følge af beskyldninger om korruption inden for EULEX; opfordrer indtrængende EULEX til at nå til enighed med UNMIK om overdragelsen af uafsluttede sager til de relevante myndigheder i Kosovo; opfordrer medlemsstaterne til at udstationere veluddannede og -kvalificerede eksperter i det nødvendige tidsrum og til at sikre deres tilbagevenden til nationale tjenestegrene, når deres mission er afsluttet;

26.  beklager dybt afvisningen af Kosovos ansøgning om medlemskab af UNESCO, hvilket bl.a. skyldes Serbiens aktive obstruktion – som er i modstrid med landets tilsagn om at ville udvikle gode naboskabsforbindelser – men også manglende enstemmighed blandt medlemsstaterne; glæder sig over vedtagelsen af loven om beskyttelse af den historiske arv i Prizren og opfordrer til, at den gennemføres fuldt ud, men henviser ikke desto mindre til de trusler, som omfattende ulovligt byggeri udgør mod byens kulturarv; glæder sig over, at flere steder med serbisk religiøs og kulturel arv, som beklageligvis var blevet ødelagt i 2004, er blevet restaureret, f.eks. den ortodokse domkirke, og opfordrer til fortsættelse af restaureringen af den serbiske religiøse og kulturelle arv; opfordrer i denne forbindelse de berørte parter, herunder Kosovos myndigheder og den serbiske regering, det serbiske samfund i Kosovo og den serbiske ortodokse kirke, til at finde et system til fremme, beskyttelse og bevarelse af Kosovos kulturelle og religiøse arv, der bør behandles som en fælles europæisk kulturarv; glæder sig over, at Kosovos forfatning fastslår, at Kosovo har forpligtet sig til at bevare og beskytte sin kulturelle og religiøse arv, og opfordrer til en yderligere indsats for at beskytte samtlige religiøse mindretals, herunder kristne kosovarers, rettigheder; understreger, at opnåelse af medlemskab af internationale og regionale organisationer og mekanismer bør være en prioritet for Kosovo; minder i denne forbindelse om, at det er vigtigt at overholde den aftale, der er indgået om regionalt samarbejde; er overbevist om, at oprettelsen af det regionale kontor for ungdomssamarbejde i landene på Vestbalkan (inden for rammerne af Berlinprocessen), som fremmes aktivt fra mange sider, vil give positive resultater, navnlig hvad angår forbindelserne mellem unge i Serbien og Kosovo;

27.  støtter Civilsamfundsforummet for Vestbalkan, som blev oprettet i regi af Berlinprocessen og som giver civilsamfundsrepræsentanter i regionen lejlighed til at udveksle idéer, komme frem med deres bekymringer og formulere konkrete henstillinger til beslutningstagerne, og opfordrer til, at man viderefører denne proces på det næste topmøde i Paris i 2016, og at der arrangeres forberedende workshops for civilsamfundsorganisationer i regionen;

28.  glæder sig over indbydelsen til Kosovos parlament til at deltage på permanent basis, på alle niveauer og på lige vilkår i aktiviteterne og møderne i den parlamentariske forsamling for den sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP-PA), der blev vedtaget i maj 2015, og betragter den som et vigtigt bidrag til den regionale parlamentariske dialog; beklager, at Kosovos parlament ikke er blevet accepteret som fuldgyldigt medlem af andre regionale parlamentariske samarbejdsinitiativer som f.eks. Vestbalkankonferencen for udvalgene for europæisk integration af de stater, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen (COSAP) og netværket af Vestbalkanlandenes parlamentariske udvalg for økonomi, finansielle anliggender og europæisk integration (NPC); opfordrer alle parlamenter i regionen til at anlægge en mere rummelig tilgang over for anmodninger fra Kosovos parlament om medlemskab af regionale initiativer og dermed bidrage til forbedringen af det regionale samarbejde;

29.  gentager sin opfordring til Kosovo om at færdiggøre de retlige rammer for den offentlige tjeneste og om at gennemføre den strategiske ramme for den offentlige forvaltning samt handlingsplanen fuldt ud; opfordrer myndighederne til at standse politiseringen af den offentlige forvaltning, fremme kvalifikationsbaseret professionalisme i alle offentlige institutioner og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af offentlige institutioner samt gennemsigtighed i forbindelse med parlamentets kontrol med budgetgennemførelsen;

30.  understreger betydningen af at øge projektfinansiering til Kosovos NGO’er, som sigter på at fremme principperne om god forvaltningspraksis, skabe øget gennemsigtighed og ansvarlighed, styrke de institutionelle mekanismer inden for retsvæsenet, konsolidere det institutionelle og sociale demokrati og intensivere bestræbelserne på at beskytte og fremme marginaliserede gruppers og etniske mindretals rettigheder;

31.  gentager sin bekymring over den høje arbejdsløshed, navnlig blandt kvinder og unge, og fordømmer den generelle forskelsbehandling af kvinder i samfundet og på arbejdsmarkedet; understreger behovet for at skabe fremtidsudsigter for Kosovos unge mennesker; opfordrer Kosovo til at fokusere på at afhjælpe kvalifikationskløften på arbejdsmarkedet, fjerne de administrative hindringer, som kan føre til forskelsbehandling og forbedre det generelle erhvervsmiljø i landet, særlig for små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere bistand til unge iværksættere som led i finansieringen under instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) med særlig fokus på uddannelseskurser, workshops og udveksling af knowhow, herunder foranstaltninger til fremme af forbindelserne med iværksættere fra EU’s medlemsstater, samtidig med at der gøres en betydelig indsats for at forhindre hjerneflugt, navnlig efter stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttrædelse;

32.  påpeger, at strukturreformer fortsat er afgørende for at øge den potentielle vækst, fremme produktiviteten og forbedre fleksibiliteten og konkurrenceevnen i Kosovos økonomi; tilslutter sig Kommissionens konklusion om, at Kosovo bør styrke sin finanspolitiske ramme på mellemlang sigt, forbedre de offentlige finansers gennemsigtighed, omlægge budgetudgifter til vækstfremmende foranstaltninger og kanalisere udenlandske direkte investeringer og pengeoverførsler i retning af produktive sektorer; opfordrer Kosovo til at fremskynde omstruktureringen af offentlige virksomheder, forbedre sine konkurs- og insolvensprocedurer og mindske afhængigheden af toldafgifter ved at udvide sit nationale skattegrundlag og modernisere sin inkassering af indtægter;

33.  understreger, at arbejdsmarkedsreformer, suppleret af uddannelsesreformer, er afgørende i betragtning af de høje arbejdsløshedstal og den lave erhvervsfrekvens; fremhæver, at der er behov for en yderligere indsats med henblik på bedre at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov, navnlig ved at ændre læseplanen for uddannelsessystemet op til universitetsniveau; understreger endvidere betydningen af at udvide erhvervsuddannelsessystemet, der skal suppleres med aktive arbejdsmarkedspolitikker;

34.  påpeger, at Kosovo er i en tidlig fase af udviklingen af en funktionel økonomi; glæder sig over, at der er gjort visse fremskridt på området industri og SMV’er; opfordrer indtrængende til fortsat at reducere byrderne for SMV'er og fremhæver behovet for at gennemføre konsekvensanalyser af lovgivningen for SMV’er i tillæg til støtte for startup-virksomheder og innovative virksomheder, som repræsenterer en betydelig merværdi, for at tilskynde til iværksættervirksomhed, som vil have både sociale og økonomiske fordele; opfordrer Kommissionen til som en del af finansieringen inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand at yde yderligere bistand til unge iværksættere, herunder foranstaltninger til fremme af kontakten med iværksættere fra EU's medlemsstater og inddragelse af Kosovos iværksætterforeninger i den europæiske sammenslutning af unge iværksættere, navnlig efter stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttræden; opfordrer indtrængende Kosovos institutioner til at skabe muligheder for finansiering af investeringer for sociale og bæredygtige virksomheder med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med at imødegå sociale problemer og sikre en bæredygtig vækst;

35.  fastholder, at det er vigtigt at sikre, at Kosovo hurtigst muligt får tildelt sin egen internationale telefonlandekode, hvilket vil bidrage til at give Kosovo større international synlighed; opfordrer Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) til at gøre fremskridt hen imod en sådan aftale;

36.  fremhæver, at det er vigtigt at tage hensyn til alle samfundenes følsomme punkter, når der udsendes invitationer, således som det var tilfældet med general Diković, og opfordrer KFOR til at samarbejde med de kosovoske myndigheder med henblik på at undgå at gøre noget, der kan krænke erindringen om ofrene og skade dialogen mellem Pristina og Beograd; minder om, at forbindelseskontorerne i både Kosovo og Serbien skal informeres behørigt 48 timer forud for sådanne besøg;

37.  bemærker den forbedring af vejtransport- og mobilitetsinfrastrukturen, der har fundet sted, især med hensyn til motorveje, samt den nylige vedtagelse af 2015 IPA II-pakken, som omfatter Kosovos store jernbaneinfrastrukturprojekt; beklager imidlertid de store anlægsomkostninger; håber, at den låneaftale, der for nylig blev indgået mellem Kosovo og Den Europæiske Investeringsbank med henblik på modernisering af Kosovos andel af det europæiske jernbanerute 10-netværk kan sætte skub i en omfattende plan til forbedring af den offentlige transport og opgradering af jernbaneinfrastrukturen; hilser det i den forbindelse velkomment, at premierministrene Isa Mustafa og Aleksandar Vučić den 27. januar 2016 indgik en aftale om at indlede drøftelser om direkte fly- og togforbindelser mellem Kosovo og Serbien; opfordrer Kosovos myndigheder til — i betragtning af, at Kommissionen har gjort dagsordenen for konnektivitet til en af sine højeste prioriteter og betragter det som en nøglefaktor for regionens økonomiske udvikling — at sikre en fuldstændig og hurtig gennemførelse af de tekniske standarder og bløde foranstaltninger på transportområdet, der blev fastlagt på Vestbalkantopmødet i Wien i 2015;

38.  udtrykker sin bekymring over Kosovos nuværende uholdbare energisituation, der påvirker borgernes hverdag negativt; påpeger, at det nuværende niveau af elektricitetstab og dertil knyttede kommercielle tab er meget højt på grund af udtjente elnet, og opfordrer til betydelige reformer for at forbedre energieffektiviteten og forsyningssikkerheden gennem investering i genopbygningen af det eksisterende elnet, da et velfungerende elnet er en forudsætning for, at indenlandske og udenlandske selskaber etablerer virksomhed i Kosovo; opfordrer indtrængende energitilsynet til at være mere fleksibelt med hensyn til at udstede licenser og tilladelser til nye virksomheder, der ønsker at investere i sektoren for vedvarende energi; noterer sig den aftale, der er indgået om opførelse af Kosovos nye kraftværk i samarbejde med det amerikanske selskab Contour Global med en kapacitet på 500 MW, og opfordrer til en gennemsigtig proces ledsaget af en social og miljømæssig konsekvensanalyse af projektet under fuld overholdelse af EU’s standarder;

39.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kosovos regering og nationalforsamling.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om situationen i Libyen (2016/2537(RSP))

P8_TA(2016)0048 RC-B8-0146/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, særlig af 15. september 2011(1), 22. november 2012(2), 18. september 2014(3) og 15. januar 2015(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/233/FUSP af 22. maj 2013 om oprettelse af Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya),

–  der henviser til, afgørelsen om at iværksætte EU NAVFOR MED Sophia-operationen den 18. maj 2015 med det mål at finde, opbringe og bortskaffe fartøjer samt identificere aktiver, der anvendes eller er under mistanke for at blive anvendt af migrantsmuglere og menneskehandlere;

–  der henviser til de seneste redegørelser om Libyen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, navnlig redegørelserne af 30. april, 26. og 27. maj, 30. juni, 12. juli, 17. august, 13. og 22. september, 9. oktober, 19. og 26. november, 14. og 17. december 2015 og af 7., 11. og 18. januar 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. januar 2016 om Libyen,

–  der henviser til den libyske politiske aftale, som blev undertegnet den 17. december 2015 i Skhirat i Marokko,

–  der henviser til det fælles kommuniké af den 13. december 2015 fra ministermødet i Rom om Libyen, som er godkendt af Algeriet, Kina, Egypten, Frankrig, Tyskland, Italien, Jordan, Marokko, Rusland, Qatar, Saudi-Arabien, Spanien, Tunesien, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Det Forenede Kongerige, USA, Den Europæiske Union, De Forenede Nationer, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union,

–  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2259 (2015) om situation i Libyen, der blev enstemmigt vedtaget den 23. december 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(5),

–  der henviser til den nationale konference mellem libyske stammer, der fandt sted i Tripoli i juli 2011, og hvor der blev foreslået en lov om generel amnesti for at bringe borgerkrigen til ophør,

–  der henviser til mødet mellem de politiske ledere og aktivister i Algier den 11. marts 2015,

–  der henviser til erklæringen til støtte for en national samlingsregering i Libyen, som er blevet fremsat af regeringerne i Algeriet, Frankrig, Tyskland, Italien, Marokko, Spanien, Tunesien, De Forenede Arabiske Emirater, Det Forenede Kongerige og USA,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123 stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Libyen under Gaddafi-diktaturet havde det største våbenarsenal langs Middelhavets sydkyst, og at landet siden diktaturet faldt er blevet et vigtigt omdrejningspunkt for ulovlig våbenhandel og -smugling og fungerer som forsyningsområde for alle terrorister og ekstremister i Sahel-området (Mali, Niger, Nigeria) og for modstandsbevægelserne i Sudan, Tchad og Syrien;

B.  der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser til, at NATO støttede oprørerne, som blev udsat for vilkårlig undertrykkelse fra statens side, og at denne støtte var afgørende med hensyn til at udløse Gaddafi-regimets fald;

C.  der henviser til, at det libyske samfund altid - før og navnlig efter kuppet - har været organiseret på grundlag af et stammesystem; der henviser til, at alliancer mellem stammer af forskellig etnisk identitet (et flertal af arabiske stammer samt mindretal af amazigher, tebuer og tuareger) fortsat spiller en vigtig rolle i den kaotiske situation i nutidens Libyen;

D.  der henviser til, at mange af de militser, der kæmpede mod Gaddafi, var infiltreret af islamister, der gradvist tog over, og nogle af dem har spillet en central rolle i konflikten; der henviser til, at man FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner har klassificeret Daesh, Ansar al-Sharia og al-Qaeda, som alle findes i Libyen, som terrororganisationer;

E.  der henviser til, at NTC i august 2012 overdrog magten til Den Almindelige Nationalkongres (GNC), et valgt parlament, som derefter udpegede et midlertidigt statsoverhoved; der henviser til, at vælgerne i juni 2014 valgte et nyt parlament til at træde i stedet for GNC i skikkelse af Repræsentanternes Hus (HoR), som fik sæde i Tobruk; der henviser til, at det tidligere GNC, som var domineret af det muslimske broderskab, kort efter forsamlede sig og udpegede sin egen premierminister og anfægtede HoR's myndighed i forbindelse med kamphandlinger, hvor selv hovedstaden Tripoli skiftede hænder; der henviser til, at begge krigsførende parter efter sigende modtager støtte fra udenlandske magter, navnlig Egypten, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, hvad angår HoR (Tobruk), og Tyrkiet og Qatar, hvad angår den nye GNC (Tripoli);

F.  der henviser til, at disse to politiske organer (HoR i Tobruk, som er anerkendt af det internationale samfund, og det nye GNC, som har etableret sig i Tripoli) siden august 2014 begge hævder, at de har regeringsmagten i landet, og at begge parter støttes af adskillige tungt bevæbnede militser med tilhørsforhold til regioner, byer og stammer med forskellig baggrund;

G.  der henviser til, at det politiske tomrum og manglen på en stabil regering er blevet udnyttet af Daesh, som har fået tilslutning fra udlændinge og libyske terrorister, der er vendt hjem efter kamp i Irak og Syrien; der henviser til, at disse tilbagevendte libyere, der var ledsaget af jihadister fra andre lande, overtog magten i byen Derna øst for Benghazi i november 2014 og aflagde troskabsed til Daesh; der henviser til, at disse styrker eller deres allierede efterfølgende er blevet aktive langs næsten hele kysten fra Derna til Tripoli, inklusive Bayda, Benghazi, Ajdabiya, Abugrein og Misrata, og fuldstændig kontrollerer området omkring Sirte i en omkreds på over 200 km, ligesom de har en træningslejr vest for Tripoli i nærheden af den tunesiske grænse; der henviser til, at Daesh har iværksat en lokal terrorkampagne - med halshugninger, nedskydninger og bombeattentater – og samtidig har udvidet sit territorium og overtaget kontrollen med vejen, således at Daesh kan forhindre forbindelser mellem øst og vest;

H.  der henviser til, at Libyen er blevet hjemsted for den største Daesh-styrke uden for Mellemøsten og udgør et Daesh-brohoved på den sydlige middelhavskyst og dermed en meget alvorlig fare for nabolandene i Sahel og Sahara og for Europa som et mål for terroraktioner;

I.  der henviser til, at Daesh siden den 4. januar 2016 har gennemført omfattende angreb på Libyens olieinstallationer med henblik på at akkumulere krigsbytte og kontrollere de enorme østlige olieanlæg i al-sidra, Ras Lanuf og Marsa al Brega, og derved har ødelagt de vigtigste infrastrukturer, der understøtter Libyens økonomiske ressourcer, og bragt væsentlige indtægtsmuligheder til genopbygningen af landet i fare;

J.  der henviser til, at Libyen, efter at der udbrød anarki, er blevet endnu mere et transitland for menneskehandel til Europas sydlige grænser; der henviser til, at Libyen fortsat huser flere hundrede tusinde migranter og asylansøgere af forskellige nationaliteter, hvoraf mange lever under tragiske forhold og dermed er et mål for menneskesmuglere;

K.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen til stadighed forværres i hele landet, hvor det er en tragisk realitet, at alle parter gør sig skyldige i vilkårlige tilbageholdelser, bortførelser, drab, tortur og vold mod civile, journalister, embedsmænd, politikere og menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 26. februar 2011 indbragte situationen i Libyen for Den Internationale Straffedomstol (ICC); der henviser til, at ICC fortsat har kompetence til at undersøge overtrædelser af menneskerettighederne, der er begået i Libyen, og til at forfølge de ansvarlige; der henviser til, at ICC den 27. juni 2011 udstedte arrestordrer på Muammar Gaddafi og Saif al-Islam Gaddafi, og at de øvrige mistænkte ikke er i domstolens varetægt; der henviser til, at de libyske myndigheder har insisteret på, at de skal stilles for en domstol inden for det libyske nationale retssystem;

L.  der henviser til, at det politiske spor i den libyske dialog involverede centrale deltagere i den libyske demokratiseringsproces, herunder medlemmer af Repræsentanternes Hus, Den Almindelige Nationalkongres og Det Nationale Overgangsråd, og at andre uafhængige interessenter som f.eks. kommunalråd, politiske partier, stammeledere og kvindeorganisationer bidrog til at fremme en ægte forsoning;

M.  der henviser til, at den libyske politiske aftale har til formål at sikre det libyske folks demokratiske rettigheder, at oprette en konsensusregering baseret på princippet om magtens deling og at give beføjelser til statslige institutioner såsom den nationale samlingsregering; der henviser til, at på baggrund af de udfordringer, som Libyen står over for, haster det med at etablere den nationale samlingsregering, som kan arbejde til gavn for alle libyske borgere og skabe et grundlag for fred, stabilitet, genopbygning og udvikling af landet;

N.  der henviser til, at Libyens Repræsentanternes hus (Tobruk) den 25. januar 2016 forkastede den FN-støttede samlingsregering, men samtidig godkendte den libyske politiske aftale, som danner grundlag for en politisk omstilling i landet;

O.  der henviser til, at et sikkert og politisk stabilt Libyen er en absolut nødvendighed ikke kun for de libyske borgere, men også for sikkerheden i hele regionen og i Den Europæiske Union;

1.  glæder sig over den FN-støttede libyske politiske aftale, der blev undertegnet den 17. december 2015, bakker helhjertet op om Præsidentrådet og gratulerer FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Martin Kobler, for hans store arbejdsindsats;

2.  beklager, at det første forslag om en samlingsregering er blevet forkastet af HoR i Tobruk; opfordrer de to vigtigste libyske myndigheder til at tilslutte sig denne aftale, som er et vigtigt skridt i gennemførelsen af den libyske politiske aftale, og som opfylder ønsket om at finde vejen til fred og stabilitet i landet og forsvare alle libyske borgere; opfordrer indtrængende HoR i Tobruk og dets formandskab til at vise kompromisvilje og til fortsat at drøfte listen over medlemmer af Kabinettet med henblik på godkendelse af den nationale samlingsregering som omhandlet i den libyske politiske aftale;

3.  har til hensigt at anerkende og støtte en national samlingsregering, som bliver dannet ved konsensus mellem de libyske parter, som den eneste retmæssige libyske regering; understreger, at Libyen selv har ansvaret for den politiske proces, og at det er vigtigt, at denne proces fortsat omfatter alle parter, bl.a. ved at der sker en konstruktiv inddragelse af stammerådene, at kvinderne og civilsamfundet deltager positivt, og at politiske og lokale aktører yder et nyttigt bidrag til en rettidig ændring og vedtagelse af en forfatning, der respekterer demokrati, menneskerettigheder og borgerrettigheder;

4.  opfordrer det internationale samfund, FN, EU, AU og medlemsstaterne i Den Arabiske Liga til at være parate til at støtte libyerne i deres bestræbelser på at foretage en vellykket implementering af aftalen; forventer, at medlemsstaterne og de internationale institutioner kun vil have officielle politiske kontakter til parterne i den libyske politiske aftale; opfordrer EU til at indføre målrettede sanktioner som f.eks. rejseforbud og indefrysning af aktiver over for personer og organisationer, der boykotter den libyske politiske aftale;

5.  beklager den fortsatte stedfortræderkrig mellem udenlandske sunnimuslimske parter; opfordrer de regionale aktører til at afstå fra handlinger, der kan forværre splittelsen og undergrave Libyens demokratiske overgang til et stabilt, inklusivt, demokratisk Libyen, hvilket også kan destabilisere nabolandene; bekræfter sit stærke engagement for Libyens suverænitet, territoriale integritet, nationale enhed og overgang til demokrati,

6.  fordømmer de destabiliserende terrorangreb, som Daesh har udført mod befolkningen i Libyen, herunder mindretal, samt mod olieinfrastrukturerne i al-Sidra og Ras Lanuf samt ethvert forsøg på at forstyrre stabiliseringsprocessen i landet; mener, at der bør oprettes en international koalition for at bekæmpe Daeshs voksende tilstedeværelse i Libyen, som destabiliserer landet og som ikke alene udgør en trussel mod nabolandene i Sahel og Sahara, men også mod EU;

7.  understreger, at de libyske grænsers porøsitet og manglen på central politisk kontrol i høj grad har fremmet udbredelsen af og handelen med våben samt den frie bevægelighed for libyske og udenlandske væbnede grupper; er bekymret over de afsmittende virkninger, som konflikten i Libyen har på sikkerhedssituationen i Egypten og især i Tunesien, men også i Algeriet; mener, at EU bør benytte sine diplomatiske og udenrigspolitiske redskaber inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og andre politikker som f.eks. handels- og samarbejdspolitikkerne til at tilskynde landene i Mellemøsten og Nordafrika til at engagere sig positivt i overgangsprocessen i Libyen;

8.  mener, at økonomisk genopretning er et vigtigt skridt mod Libyens demokratiske omstilling; støtter fuldt ud de nye libyske myndigheder i deres bekæmpelse af terrorister for at beskytte mennesker og kritiske økonomiske infrastrukturer.

9.  minder om den parlamentariske dimensions centrale rolle hvad angår en politisk løsning på krisen; understreger, at Europa-Parlamentets organer og dets medlemmer kan dele deres institutionelle erfaring med de libyske aktører med henblik på at støtte dem i deres bestræbelser på at skabe en inklusiv politisk dialog;

10.  giver udtryk for sin alvorlige bekymring over migranter, asylansøgere og flygtninge i Libyen, hvis allerede ubærlige situation fortsat forværres; ser gerne, at FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) inddrages mere i koordineringen af FN's indsats; opfordrer EU og medlemsstaterne til effektivt at håndtere de stadigt voksende migrations- og flygtningestrømme fra Nordafrika, især fra Libyen; opfordrer de libyske myndigheder og militser til at sikre adgang for eksterne aktører til centre for frihedsberøvede, især centre for migranter;

11.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, der koordinerer medlemsstaternes indsats i Libyen, til at koncentrere deres støtte omkring opbygning af stat og institutioner og, sammen med medlemsstaterne, FN, NATO og regionale partnere, at støtte reformen af sikkerhedssektoren og oprettelsen af - under kontrol af GNA - en effektiv og national hær og politistyrker i stand til at kontrollere hele det libyske territorium og farvande og sikre de libyske grænser; understreger, at EU også bør prioritere støtte til reformen af det libyske retssystem samt andre områder, som er afgørende for en demokratisk regeringsførelse;

12.  støtter EU NAVFOR MED Sophia-operationen i dens bestræbelser på at håndtere migrationskrisen og bekæmpe de menneskehandlere, som udnytter migranter; minder om, at et vellykket udfald af denne operation er direkte knyttet til en holdbar politisk dialog i Libyen og behovet for at genskabe fred og stabilitet i landet; opfordrer til, at der indgås en aftale med GNA, der kan give EU's mission mulighed for at udføre de nødvendige operationer i libysk territorialfarvand;

13.  værdsætter, at EU allerede har stillet en pakke på 100 mio. EUR til rådighed og er parat til at yde omgående støtte inden for områder, som vil blive prioriteret sammen med den nye libyske nationale samlingsregering, når denne engang dannes; opfordrer EU og FN til at planlægge bistand til statsopbygning, sikkerhed og fredsbevarelse samt til træning i at implementere et nødsituations- og katastrofeberedskab, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

14.  opfordrer medlemsstaterne til ikke at handle selvstændigt, men at støtte NF/HR i udformningen af en omfattende strategi sammen med UNSMIL og de libyske myndigheder for at støtte omstillingen og den nye libyske regering; mener, at en reform af sikkerhedssektoren og programmer for afvæbning, demobilisering og reintegration er en prioritet for landet, og opfordrer Kommissionen, NF/HR og medlemsstaterne til at være klar til at yde den fornødne bistand i disse områder, hvis den nye regering anmoder herom;

15.  understreger, at det er vigtigt, at det internationale samfund øger den humanitære bistand for at dække de mest presserende behov hos dem, der er hårdt ramt af konflikten i Libyen; understreger behovet for at skaffe midler til at hjælpe de humanitære organisationer med at vurdere situationen bedre og forbedre deres indsats for at dække behovene på stedet; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til EU's nødtrustfond for Afrika;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Middelhavsunionen, Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Unions råd og FN’s generalsekretær.

(1) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 114. (2) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 192. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0028. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0010. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0272.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om øers særlige situation (2015/3014(RSP))

P8_TA(2016)0049 B8-0165/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174 og 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005,

–  der henviser til Kommissionens "Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed" (COM(2014)0473),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Særlige problemer for øer" (1229/2011),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om økarakter (O-000013/2016 – B8-0106/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at øer, der er klassificeret som NUTS-2 eller NUTS-3-regioner, har fælles og permanente særlige kendetegn og træk, som klart adskiller dem fra områder på fastlandet;

B.  der henviser til, at de permanente naturbetingede og geografiske ulemper, som er kendetegnende for øers situation, anerkendes i artikel 174 i TEUF;

C.  der henviser til, at mindskelse af de økonomiske, sociale og miljømæssige uligheder mellem regioner og polycentrisk, harmonisk udvikling er samhørighedspolitikkens hovedmål og hænger tæt sammen med målene i Europa 2020-strategien;

D.  der henviser til, at den økonomiske krise i dramatisk grad har påvirket mange medlemsstaters nationale og regionale budgetter ved at begrænse adgangen til finansiering i mange sektorer, og har ført til et fald på 20 % i offentlige investeringer; der henviser til, at krisens virkninger, sådan som det påpeges i den "Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed", alvorligt har påvirket udviklingsmulighederne for mange ugunstigt stillede regioner, herunder øer; der henviser til, at den økonomiske krise har vendt den langvarige trend med sammenhæng mellem BNP og arbejdsløshedstal i EU, øget omfanget af fattigdom og social udstødelse og forhindret indfrielsen af Unionens langsigtede mål om økonomisk og territorial samhørighed;

E.  der henviser til, at EU’s øer også er yderområder, der i nogle tilfælde er beliggende ved EU’s ydre grænser, og som er særligt sårbare over for de udfordringer, Europa i øjeblikket står overfor, eksempelvis globalisering, demografiske tendenser, klimaændringer og energiforsyning, og, navnlig i Unionens sydlige del, voksende migrationsstrømme;

F.  der henviser til, at EU’s øer bidrager til Unionens mangfoldighed såvel miljømæssigt (særlige habitater og endemiske arter) som kulturelt (arkitektonisk kulturarv, lokaliteter, landskaber, landbrugsmæssige og ikkelandbrugsmæssige kendetegn og geografisk identitet);

G.  der henviser til, at EU’s øer kan bidrage til at styrke den bæredygtige udvikling i Unionen i kraft af deres store potentiale for energiproduktion ved hjælp af vedvarende kilder, som skyldes, at de i særligt høj grad er udsat for vind, bølgegang og sollys;

H.  der henviser til, at regioners tilgængelighed og forbindelser internt på øer er afgørende faktorer med hensyn til at gøre øområder mere attraktive for faglært arbejdskraft og virksomheder; der henviser til, at der i overensstemmelse med princippet om territorial enhed er behov for at tiltrække investeringer, skabe nye job og sænke priserne på sø- og lufttransport af mennesker og gods, samtidig med at der gøres en indsats for at nedbringe emissioner og forurening fra sø- og lufttransport;

I.  der henviser til, at landbrug, husdyravl og fiskeri er vigtige brikker i øernes økonomi, som udgør en forsyningskilde for en betragtelig del af den agroindustrielle sektor, og til, at disse erhverv lider af manglende tilgængelighed, især for SMV’er, en ringe grad af produktdifferentiering og klimaforholdene;

J.  der henviser til, at intensiv turisme for de fleste øer er en vigtig del af deres lokale økonomi, men normalt har tendens til udelukkende at være koncentreret på bestemte årstider og ikke i tilstrækkelig grad er planlagt uden for sæsonen, og at dette kan indebære risici for en miljømæssigt bæredygtig udvikling af øområder;

1.  tilskynder Kommissionen til under henvisning til artikel 174 i TEUF at fremkomme med klare definitioner af, hvilke geografiske, naturbetingede og demografiske ulemper af permanent art øområder kan være kendetegnet ved;

2.  spørger Kommissionen, hvordan den har i sinde at gennemføre ordlyden af artikel 174 i TEUF, hvad angår permanente ulemper for øområder, som hæmmer deres naturlige udvikling og forhindrer dem i at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed;

3.  anerkender vigtigheden af at yde støtte til indsatsen for at vende den markante affolkningstendens i øområder; minder om, at visse ulemper, der har at gøre med deres begrænsede størrelse og afstanden til det europæiske fastland, er vanskeligere at håndtere for øer;

4.  anmoder Kommissionen om at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse/analyse af de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en ø – med hensyn til transportsystemer for personer og gods, energiforsyning og markedsadgang, navnlig for SMV’er;

5.  er af den opfattelse, at øer bør have en passende definition/kategorisering, som ikke alene tager hensyn til deres forskelligheder og særegenheder, men også deres særlige situation; opfordrer Kommissionen til på grundlag af artikel 174 i TEUF, hvori øers særlige situation anerkendes, at etablere en homogen gruppe bestående af alle øområder; opfordrer endvidere Kommissionen til ud over BNP at tage hensyn til andre statistiske indikatorer, der kan afspejle den økonomiske og sociale sårbarhed, som er en følge af naturbetingede permanente ulemper;

6.  minder om, at visse europæiske øer i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF har fået tildelt særlige skattemæssige ordninger som modvægt til deres naturbetingede og demografiske ulemper af permanent art; understreger disse særlige skattemæssige ordningers betydning for lokale samfund og økonomier og opfordrer til, at de forlænges, især i de medlemsstater, der er underlagt økonomiske tilpasningsprogrammer;

7.  minder især om behovet for bedre forbindelser gennem færgeruter, forbedret adgang til havne og bedre luftfartstjenester; mener, at der bør lægges særlig vægt på transportknudepunkter, intermodal transport og bæredygtig mobilitet; understreger desuden behovet for at støtte en afbalanceret udvikling i øområder ved at fremme innovation og konkurrenceevne i disse områder, som ligger langt fra større administrative og økonomiske centre og ikke nyder godt af let adgang til transport, og ved at fremme lokal produktion til lokale markeder;

8.  understreger, at digital kapacitet er et absolut nødvendigt middel til at afbøde øområders transportmæssige handicap; fremhæver, at infrastrukturinvesteringer er påkrævede for at sikre, at der er adgang til bredbånd på øer, og at øer kan deltage fuldstændigt i det digitale indre marked;

9.  minder om, at mange øer i Middelhavet har været mål for en kolossal tilstrømning af migranter og skal håndtere denne situation; understreger behovet for en helhedsorienteret EU-tilgang, som bør omfatte støtte fra EU og en fælles indsats fra alle medlemsstaterne;

10.  understreger vigtigheden af at tilbyde uddannelsesmuligheder på alle niveauer, om nødvendigt også ved i højere grad at anvende systemer til fjernundervisning; minder om, at øer også står over for effekter af klimaforandringerne, som har særligt alvorlige konsekvenser, herunder et voksende antal naturkatastrofer;

11.  understreger, at øer har særlige problemer, men at de også ligger inde med et territorialt potentiale, der bør udnyttes som en mulighed for udvikling, vækst og jobskabelse; understreger vigtigheden af lave skatter og politikker til mindskelse af bureaukrati som centrale incitamenter til at tiltrække investeringer; nævner i denne forbindelse udviklingen af bæredygtig turisme samt sæsonbestemt turisme med fokus på fremme af kulturarven og særlige håndværksmæssige økonomiske aktiviteter; fremhæver også det kæmpemæssige potentiale ved hav-, vind- og solenergi og øernes potentiale for at blive vigtige kilder til alternativ energi, opnå en så høj grad af selvforsyning med energi som muligt, og, først og fremmest, sikre deres indbyggere en billigere energiforsyning;

12.  understreger i denne forbindelse vigtigheden af at benytte alle tænkelige synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-instrumenter med henblik på at afbøde de ulemper, som øerne slås med, og styrke den økonomiske vækst, jobskabelsen og den bæredygtige udvikling;

13.  opfordrer Kommissionen til at etablere en "EU-strategiramme for øer" med henblik på en sammenkobling af instrumenter, som kan opnå en større territorial virkning;

14.  opfordrer medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder til at spille en vigtig rolle i øers udviklingsstrategier på grundlag af en vertikal tilgang, som inddrager alle forvaltningsniveauer og er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling af EU’s øer;

15.  foreslår Kommissionen at oprette et "ø-kontor" under dens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) med en lille gruppe af ansatte, som skal have til opgave at koordinere og analysere spørgsmål, der vedrører øområder;

16.  opfordrer Kommissionen til at udsende en meddelelse med en "dagsorden for EU’s øer" og derefter en hvidbog om overvågning af øers udvikling, som er baseret på bedste praksis og inddrager lokale, regionale og nationale myndigheder samt andre relevante aktører, herunder erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet;

17.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et nyt europæisk år for øer og bjerge;

18.  opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på øers særlige situation ved forberedelsen af den næste flerårige finansielle ramme;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om lokale og regionale myndigheders rolle i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) (2015/3013(RSP))

P8_TA(2016)0050 B8-0171/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174-178 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1)(herefter "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 9. juli 2015 om resultaterne af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 om investering i job og vækst — maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (COM(2015)0639),

–  der henviser til Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere niveauer,

–  der henviser til spørgsmålet til Kommissionen om lokale og regionale myndigheders rolle i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (O-000012/2016 – B8-0105/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU’s samhørighedspolitik i programmeringsperioden 2014-2020 fortsat udgør det vigtigste investeringsinstrument, der omfatter alle regioner i EU, og er en mulighed for at skabe en mere bottom-up præget tilgang til bæredygtig vækst, jobskabelse, iværksætterkultur og innovation i lokale og regionale økonomier, der forbedrer kvaliteten af borgernes liv og skaber solidaritet og øget udvikling i EU’s regioner;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken, som den er defineret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sigter på at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem EU’s medlemsstater og deres regioner gennem en inklusiv strategi;

C.  der henviser til, at der for første gang (for perioden 2014-2020) er skabt en sammenhængende ramme, nemlig forordningen om fælles bestemmelser, der indeholder fælles bestemmelser for alle fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde): Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

D.  der henviser til, at den fælles strategiske ramme (FSR), der blev indført i forordningen om fælles bestemmelser, ved at kombinere ESI-fondene med andre EU-finansierede programmer bidrager til at maksimere virkningen og effektiviteten af de offentlige udgifter og giver mulighed for synergier;

E.  der henviser til, at artikel 7 i forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastsætter, at mindst 5 % af EFRU’s midler bør tildeles til støtte for bæredygtig byudvikling gennem integrerede foranstaltninger, hvor byer, subregionale eller lokale organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af bæredygtige bystrategier, som minimum skal forestå opgaverne i relation til udvælgelsen af operationer;

F.  der henviser til, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og lokale aktionsgrupper i den aktuelle programmeringsperiode 2014-2020 også er støtteberettigede inden for EFRU og ESF;

G.  der henviser til, at principperne for partnerskab og flerniveaustyring, jf. artikel 5 forordningen om fælles bestemmelser, er blandt de centrale principper for ESI-fondene;

1.  understreger den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder har i udformningen og gennemførelsen af EU’s strategier, og anerkender den rolle, som en bred vifte af interessenter fra medlemsstater til lokalsamfundsgrupper spiller; mener endvidere, at det forhold, at disse myndigheder er tæt på borgerne, samt mangfoldigheden af styreformerne på lokalt og regionalt niveau udgør et aktiv for EU;

2.  støtter synergier og komplementaritet mellem ESI-fondene og andre EU-programmer, hvor de lokale og regionale myndigheder kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at nå målene i samhørighedspolitikken; understreger imidlertid, at enhver omprogrammering af ESI-fondene bør ske i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, og at nye initiativer ikke bør svække kernen i ESI-fondene;

3.  fremhæver det styrkede partnerskabsprincip og den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, som fastlægger den retlige inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og fastsætter minimumskrav for deres inddragelse i alle faser af udarbejdelsen og gennemførelsen af operationelle programmer; erkender, at de lokale og regionale myndigheder ganske vist blev hørt i de fleste tilfælde i løbet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer, men at deres inddragelse ikke svarede til fuldt partnerskab; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at overholde disse krav og øge indsatsen for at afhjælpe mangler;

4.  understreger, at en styrkelse af den administrative kapacitet og en afhjælpning af de strukturelle svagheder hos de lokale og regionale myndigheder er afgørende både for programmeringen og gennemførelsen af de operationelle programmer og for at nå en højere udnyttelsesgrad af ESI-fondene; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der ydes støtte til kapacitetsopbygning til lokale og regionale myndigheder og deres forvaltninger og institutioner, så de bliver i stand til at spille en meningsfuld rolle i samhørighedspolitikken, navnlig i tilfælde af uddelegering af gennemførelsesopgaver til lavere forvaltningsniveauer, navnlig bymyndigheder;

5.  bemærker, at EU’s samhørighedspolitik er et godt eksempel på forvaltning på flere myndighedsniveauer med en bottom-up-tilgang, hvor de lokale og regionale myndigheder i deres forhold til de europæiske struktur- og investeringsfonde finder den rette balance mellem EU’s mål om større økonomisk, social og territorial samhørighed og de territoriale virkninger af EU’s politikker;

6.  understreger betydningen af CLLD-initiativet, hvor de lokale myndigheder er partnere; understreger, at der fortsat bør følges en bottom-up præget tilgang, hvor der samtidig udarbejdes målsætninger for interventioner i forbindelse med lokale og regionale behov;

7.  mener, at de nye ITI- (integrerede territoriale investeringer) og CLLD-initiativer (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) udgør trinvise ændringer i de lokale aktørers evne til at kombinere finansieringsstrømme og planlægge målrettede lokale initiativer;

8.  tror på, at forvaltning på flere myndighedsniveauer støtter de vigtige politiske mål for EU såsom økonomisk vækst, sociale fremskridt og bæredygtig udvikling, og at den styrker EU’s demokratiske dimension og gør dens politiske indsats mere effektiv;

9.  henleder opmærksomheden på de udfordringer, de lokale og regionale myndigheder står over for, f.eks. globalisering, klimaændringer, energisikkerhed, migrationsstrømme og øget urbanisering, idet det skal tages i betragtning, at hver region har sine særlige behov og karakteristika;

10.  er overbevist om, at byområder spiller en stadig større rolle i verden i dag, og at EU’s politik spiller en vigtig rolle ved at skabe de rette rammer inden for hvilke, de europæiske byområder kan frigøre deres vækstpotentiale;

11.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af artikel 7 EFRU og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet herom;

12.  mener, at dagsordenen for byerne i EU kan forbedre udviklingen og gennemførelsen af politikker og programmer og dermed sikre mere sammenhængende virkninger for byerne og støtte til dem og samtidig bidrage til opnåelse af fælles europæiske og nationale mål i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger betydningen af Amsterdampagten og de fremskridt, der gøres hen imod de mål, som den tilstræber at nå; bemærker dog, at indsatsen for at fjerne flaskehalse og uoverensstemmelser bør anvendes på de EU-politikker, der har betydning på by- og landområder;

13.  opfordrer Kommissionen til fortsat at bygge videre på tidligere og igangværende initiativer, herunder offentlige høringer, for at identificere mulige foranstaltninger til at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i forvaltningen og gennemførelsen af ESI-fondene ved hjælp af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Regionsudvalget samt til medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Da'esh (2016/2529(RSP))

P8_TA(2016)0051 RC-B8-0149/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger af 27. februar 2014 om situationen i Irak(1), af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal(2), særlig punkt 4, af 27. november 2014 om Irak: Bortførelser og mishandling af kvinder(3), af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(4), især punkt 27, af 12. marts 2015 om ISIS'/Da'eshs nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere(5), særlig punkt 2, af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder i verden i 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(6), særlig punkt 129 og 211, af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015(7), særlig punkt 66 og 67, af 30. april 2015 om forfølgelse af kristne i verden i forbindelse med drabene på studerende i Kenya begået af den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab(8), særlig punkt 10, og af 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da'esh(9),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 18. april 2013 om FN-princippet "Responsibility to Protect" (pligt til beskyttelse) (R2P)(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts 2015 om EU's regionale strategi for Syrien og Irak samt truslen fra ISIL/Da'esh, af 20. oktober 2014 om ISIL/Da'esh-krisen i Syrien og Irak, af 30. august 2014 om Irak og Syrien, af 14. april 2014 og 12. oktober 2015 om Syrien og af 15. august 2014 om Irak,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2003/335/RIA af 8. maj 2003 om efterforskning og strafforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser(11),

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande vedrørende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter, EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne hvad angår ytringsfrihed online og offline, og EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer),

–  der henviser til de erklæringer om Irak og Syrien, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har fremsat,

–  der henviser til resolution 2091 (2016) om "udenlandske krigere i Syrien og Irak", der blev vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling den 27. januar 2016,

–  der henviser til erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, af 25. august 2014 om irakiske civile, der udsættes for "rædselsfuld", udbredt og systematisk forfølgelse,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds seneste resolutioner om Irak og Syrien, særlig resolution 2249 (2015), som fordømmer ISIS' seneste terrorangreb, og resolution 2254 (2015) om godkendelse af en køreplan for fredsprocessen i Syrien og fastsættelse af en tidsplan for forhandlingerne,

–  der henviser til resolution S-22/1, der blev vedtaget den 3. september 2014 af Menneskerettighedsrådet om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab af 9. december 1948,

–  der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, særlig artikel 5 og 8,

–  der henviser til analyserammen udarbejdet af FN's særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab,

–  der henviser til erklæringen af 12. august 2014 fra FN's generalsekretærs særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab og FN's generalsekretærs særlige rådgiver om beskyttelsespligt om situationen i Irak,

–  der henviser til rapporten af 27. marts 2015 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper, særlig punkt 16 om krænkelser begået af ISIL – angreb på religiøse og etniske befolkningsgrupper,

–  der henviser til erklæringen af 13. oktober 2015 fra FN’s generalsekretærs særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab og FN's generalsekretærs særlige rådgiver om beskyttelsesansvar om intensivering af tilskyndelsen til voldshandlinger i Syrien af religiøse grunde,

–  der henviser til rapporten fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik, der blev forelagt for Menneskerettighedsrådet den 13. august 2015, særlig punkt 165-173,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråd i sin resolution 2249 (2015) har fastslået, at det såkaldte ISIS/Da’eshs voldelige og ekstremistiske ideologi, dets terrorhandlinger, dets fortsatte grove systematiske og udbredte overgreb på civile, krænkelser af menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret, herunder de overgreb, som begås af religiøse eller etniske grunde, og dets udryddelse af kulturarv og ulovlige handel med kulturværdier er en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed;

B.  der henviser til, at det såkaldte ISIL/Da'esh har begået overgreb mod religiøse og etniske mindretal som f.eks. kristne (kaldæere, syrere, assyrere, melkitter og armeniere), yazidier, turkmenere, shabaker, kakkaier, sabiansk-mandæere, kurdere og shiitter samt mod mange arabere og sunnier; der henviser til, at mange er blevet dræbt, slagtet slået, underkastet afpresning, bortført og udsat for tortur; der henviser til, at de er blevet gjort til slaver (navnlig kvinder og piger, som også har været udsat for andre former for seksuel vold) og tvunget til at konvertere samt er blevet ofre for tvangsægteskaber og menneskehandel; der henviser til, at børn også er blevet tvangsrekrutteret; der henviser til, at moskeer, monumenter, valfartssteder, kirker og andre bedesteder, grave og kirkegårde er blevet vandaliseret;

C.  der henviser til, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, uanset hvor og når de sker, ikke må forblive ustraffede, og at det må sikres, at de forfølges effektivt ved at træffe foranstaltninger på nationalt plan og styrke det internationale samarbejde samt gennem Den Internationale Straffedomstol og international strafferetspleje;

D.  der henviser til, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser vedrører alle EU’s medlemsstater, som er besluttet på at samarbejde om at forebygge sådanne forbrydelser og sætte en stopper for straffrihed for gerningsmændene, i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2003/444/CFSP af 16. juni 2003;

E.  der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråds resolution 2249 (2015) bemyndiger de medlemsstater, der har kapacitet til at gøre det, til at træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten, navnlig De Forenede Nationers pagt, og med den internationale menneskerettigheds- og flygtningelovgivning samt den humanitære folkeret, i det område, der kontrolleres af det såkaldte ISIS/Da'esh i Syrien og Irak, med det formål at øge og koordinere deres indsats for at forhindre og bekæmpe terrorhandlinger;

F.  der henviser til, at den internationale juridiske definition på folkemord i henhold til artikel II i FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948 omfatter følgende: enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen, b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen, og e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe; der henviser til, at denne konventions artikel III ikke alene anser folkedrab, men også sammensværgelse med henblik på at begå folkedrab, direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab og meddelagtighed i folkedrab for strafbart;

G.  der henviser til, at anslået 5 000 yazidier er blevet dræbt siden 2014, mens mange andre er blevet tortureret eller tvunget til at konvertere til islam; der henviser til, at mindst 2 000 yazidiske kvinder er blevet gjort til slaver og ofre for tvangsægteskab og menneskehandel; der henviser til, at piger på helt ned til seks år er blevet voldtaget, og at yazidiske børn er blevet tvangsrekrutteret som soldater til det såkaldte ISIS/Da'esh; der henviser til, at der er klare vidnesbyrd om massegrave af yazidier, der er blevet bortført af det såkaldte ISIS/Da'esh;

H.  der henviser til, at over 150 000 kristne natten til den 6. august 2014 flygtede fra det såkaldte ISIS/Da'eshs fremrykning i Mosul, Qaraqosh og andre landsbyer på Ninive-sletten efter at være blevet frarøvet alle deres ejendele, og der henviser til, at de fortsat er fordrevne og lever under usikre forhold i det nordlige Irak; der henviser til, at det såkaldte ISIS/Da’esh tog dem, der ikke var i stand til at flygte fra Mosul og Ninive-sletten, til fange, og til, at ikke-muslimske kvinder og børn blev gjort til slaver, hvoraf nogle blev solgt og andre brutalt myrdet og filmet af gerningsmændene;

I.  der henviser til, at det såkaldte ISIS/Da’esh i februar 2015 bortførte mere end 220 assyriske kristne efter at have indtaget flere landbrugssamfund på den sydlige bred af floden Khabur i den nordøstlige provins Hassakeh, og til, at kun nogle få til dato er blevet løsladt, mens de andres skæbne stadig er ukendt;

J.  der henviser til, at det i adskillige rapporter fra FN-organer, herunder FN’s generalsekretærs særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab, FN's generalsekretærs særlige rådgiver om beskyttelsespligt og FN’s højkommissær for menneskerettigheder, er blevet fastslået, at handlinger begået af det såkaldte Da'esh/ISIS kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

K.  der henviser til, at den internationale uafhængige undersøgelseskommission har dokumenteret og rapporteret, at personer fra etniske og religiøse mindretal, der gør modstand mod det såkaldte ISIS/Da'esh og andre terrorgrupper, militser og ikke-statslige væbnede grupper i områder, som de de facto kontrollerer, fortsat bliver forfulgt;

L.  der henviser til, at i henhold til beskyttelsespligten (R2P) har det internationale samfund, når en stat (eller en ikke-statslig aktør) tydeligvis undlader at beskytte sin befolkning eller rent faktisk er gerningsmand til sådanne kriminelle handlinger, pligt til at træffe kollektive foranstaltninger for at beskytte befolkningerne i overensstemmelse med FN-pagten;

M.  der henviser til, at alle mennesker i henhold til folkeretten har ret til at leve i overensstemmelse med deres samvittighed og til frit at have eller ændre deres religiøse eller ikke-religiøse tro; der henviser til, at politiske og religiøse ledere har pligt til på alle niveauer at bekæmpe ekstremisme og fremme gensidig respekt blandt enkeltpersoner og religiøse grupper;

1.  gentager sin kraftige fordømmelse af det såkaldte ISIS/Da'esh og dets frygtelige menneskerettighedskrænkelser, som udgør forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den International Straffedomstol (ICC), og minder om, at der bør træffes foranstaltninger for, at FN's Sikkerhedsråd anerkender disse som folkedrab; er dybt bekymret over, at denne terrorgruppe målrettet forfølger kristne (kaldæere, syrere, assyrere, melkitter, armeniere), yazidier, turkmenere, shiitter, shabaker, sabeanere, kakkaier og sunnier, som ikke er enige i deres fortolkning af islam, som led i dens forsøg på at udrydde alle religiøse mindretal fra de områder, den kontrollerer;

2.  mener, at forfølgelse, grusomheder og internationale forbrydelser udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; understreger, at det såkaldte ISIS/Da'esh begår folkedrab mod kristne og yazidier og andre religiøse og etniske mindretal, der ikke er enige i det såkaldte ISIS/Da'eshs fortolkning af islam, og at dette derfor nødvendiggør handling i medfør af De Forenede Nationers konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948; understreger, at de, som af etniske eller religiøse årsager forsætligt konspirerer om, planlægger, tilskynder til, begår eller forsøger at begå, er meddelagtige i eller støtter grusomheder, bør stilles for en domstol og retsforfølges for krænkelse af folkeretten, særlig krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

3.  opfordrer indtrængende hver af de kontraherende parter i FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, der blev undertegnet i Paris den 9. december 1948, og i andre relevante internationale aftaler, navnlig EU's medlemsstater, til at forhindre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab på deres territorium; opfordrer indtrængende Syrien og Irak til at anerkende Den Internationale Straffedomstols kompetence;

4.  opfordrer indtrængende medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at støtte en henvisning fra Sikkerhedsrådet til Den Internationale Straffedomstol med henblik på at efterforske krænkelser begået i Irak og Syrien af det såkaldte ISIS/Da'esh mod kristne, yazidier og religiøse og etniske mindretal;

5.  opfordrer indtrængende hver af de kontraherende parter i De Forenede Nationers konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948 og i andre internationale aftaler om forebyggelse af og straf for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, og navnlig de kompetente myndigheder i lande – og deres statsborgere – som på nogen måde støtter, samarbejder om eller finansierer eller er meddelagtige i disse forbrydelser, til fuldt ud at opfylde deres retlige forpligtelser i henhold til konventionen og andre internationale aftaler;

6.  opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder i sådanne lande, som på nogen måde direkte eller indirekte støtter, samarbejder om eller finansierer eller er meddelagtige i disse krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, til fuldt ud at opfylde deres retlige forpligtelser i henhold til folkeretten og til at standse denne uacceptable adfærd, som forårsager alvorlig skade på det irakiske og syriske samfund og i alvorlig grad destabiliserer nabolandene og den internationale fred og sikkerhed;

7.  minder om, at FN’s Sikkerhedsråds resolution 2253 (2015) pålagde FN’s medlemsstater en retlig forpligtelse til at forbyde alle former for bistand til det såkaldte ISIS/Da'esh og andre terrororganisationer, navnlig levering af våben og finansiel bistand, herunder den ulovlige oliehandel, og opfordrer dem indtrængende til at gøre denne form for bistand strafbar i henhold til national lovgivning; minder om, at hvis nogle medlemsstater ikke overholder dette forbud, vil det udgøre en krænkelse af folkeretten og pålægge andre medlemsstater en retlig forpligtelse til at implementere FN’s Sikkerhedsråds resolution ved at bringe de ansvarlige personer og enheder for retten;

8.  fordømmer i de stærkest mulige vendinger det såkaldte ISIS/Da'eshs ødelæggelse af religiøse og kulturelle mindesmærker og kulturgenstande i Syrien og Irak, hvilket udgør et angreb på alle Syriens og Iraks indbyggeres og hele menneskehedens kulturarv; opfordrer alle stater til at optrappe deres strafferetlige efterforskning og retlige samarbejde med henblik på at identificere alle grupper, der er ansvarlige for ulovlig handel med kulturgenstande og for beskadigelse eller ødelæggelse af kulturarv, der tilhører hele menneskeheden, i Syrien, Irak og hele den mellemøstlige og nordafrikanske region;

9.  opfordrer indtrængende alle landene i det internationale samfund, herunder alle EU's medlemsstater, til at arbejde aktivt for at bekæmpe radikalisering og forbedre deres retlige systemer med henblik på at forhindre, at deres statsborgere og borgere kan rejse ud for at tilslutte sig det såkaldte ISIS/Da'esh og deltage i krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, og for at sikre, at de, hvis de alligevel gør det, retsforfølges så hurtigt som muligt, herunder for tilskyndelse og støtte til disse forbrydelser på internettet;

10.  opfordrer EU til at oprette en permanent særlig repræsentant for religions- og trosfrihed;

11.  anerkender, støtter og kræver respekt fra alle for den umistelige ret for alle etniske og religiøse mindretal og andre, der bor i Irak og Syrien, til fortsat at bo i deres historiske og traditionelle hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til frit at praktisere deres religion og tro fuldt ud uden at blive udsat for nogen form for tvang, vold eller diskrimination; mener, at der med henblik på at dæmme op for lidelserne for og masseudvandringen af kristne, yazidier og andre befolkningsgrupper i regionen er behov for, at alle regionale politiske og religiøse ledere klart og utvetydigt tilkendegiver støtte til deres fortsatte tilstedeværelse og fulde og lige rettigheder som statsborgere i deres hjemlande;

12.  opfordrer det internationale samfund og dets medlemsstater, herunder EU og dets medlemsstater, til at garantere de nødvendige sikkerhedsvilkår og fremtidsmuligheder for alle dem, som er blevet tvunget til at forlade deres hjemland eller er blevet internt tvangsfordrevet, således at de så hurtigt som muligt kan gøre brug af deres ret til at vende tilbage til deres hjemlande, til at beskytte deres hjem, grunde, ejendom og ejendele samt deres kirker og religiøse og kulturelle mindesmærker og blive i stand til at leve et værdigt liv og få en værdig fremtid;

13.  erkender, at den vedvarende forfølgelse af religiøse og etniske grupper i Mellemøsten er en faktor, der bidrager til massemigration og intern fordrivelse;

14.  understreger vigtigheden af, at det internationale samfund yder beskyttelse og støtte, herunder militær beskyttelse og støtte, i henhold til folkeretten, til alle målgrupper for det såkaldte ISIS/Da'esh og andre terrororganisationer i Mellemøsten, såsom etniske og religiøse mindretal, og vigtigheden af, at sådanne personer inddrages i fremtidige politiske varige løsninger; opfordrer alle involverede parter i konflikten til at respektere de universelle menneskerettigheder og til at gøre det lettere at yde​ humanitær bistand og støtte gennem alle mulige kanaler; opfordrer endvidere til oprettelse af humanitære korridorer; mener, at sikre tilflugtssteder, beskyttet af styrker under FN-mandat, kunne være en del af svaret på den enorme udfordring, der ligger i at give midlertidig beskyttelse til millioner af flygtninge fra konflikten i Syrien og Irak;

15.  bekræfter sin fulde og aktive støtte til den internationale diplomatiske indsats og det arbejde, der udføres af FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, med henblik på at indlede fredsforhandlinger i Genève mellem alle syriske parter, med deltagelse af alle relevante globale og regionale aktører i de kommende dage, samt til hans forslag om lokale våbenhviler; opfordrer EU og det internationale samfund til at lægge pres på alle donorer, således at de indfrier deres løfter og fuldt ud forpligter sig til at yde finansiel støtte til værtslandene, navnlig forud for donorkonferencen om Syrien den 4. februar 2016 i London;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Syriens regering og parlament, regeringen og Repræsentanternes Råd i Irak, den regionale regering i Kurdistan, institutionerne under Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC), Samarbejdsrådet for De Arabiske Golfstater (Golfsamarbejdsrådet, GCC), FN’s generalsekretær, FN’s Generalforsamling, FN’s Sikkerhedsråd og FN’s Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0171. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0027. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0066. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0040. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0071. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0079. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0178. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0179. (10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0180. (11) EFT L 118 af 14.5.2003, s. 12.