Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit XVIII,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1)(i det følgende benævnt "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(5),

–  der henviser til EU's territoriale dagsorden 2020, som ministrene med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling vedtog på deres uformelle møde den 19. maj 2011 i Gödöllő,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 29. november 2012 om lokaludvikling styret af lokalsamfundet(6),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 9. juli 2015 om resultaterne af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer(7),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11. december 2014 om lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) som et redskab for samhørighedspolitikken 2014-2020 til udvikling af lokalområder, landdistrikter, byområder og bynære områder (sonderende udtalelse på anmodning af det græske rådsformandskab)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om demografiske forandringer og konsekvenserne for EU's fremtidige samhørighedspolitik(9),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om optimering af den territoriale udviklings rolle i samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(11),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 med titlen "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"(12),

–  der henviser til briefingen "Tools to support the territorial and urban dimension in cohesion policy: Integrated territorial investment (ITI) and Community-led Local Development (CLLD)", Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, Europa-Parlamentet, oktober 2015,

–  der henviser til studiet "Territorial governance and Cohesion Policy", Generaldirektoratet for Interne Politikker - Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, Europa-Parlamentet, juli 2015,

–  der henviser til studiet "Strategic coherence of Cohesion Policy: comparison of the 2007-13 and 2014-20 programming periods", Generaldirektoratet for Interne Politikker, afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, Europa-Parlamentet, februar 2015,

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport fra juli 2014 om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst - fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer,

–  der henviser til studiet "Territorial Agenda 2020 put in practice - Enhancing the efficiency and effectiveness of Cohesion Policy by a place-based approach", bind II - casestudier, Europa-Kommissionen, maj 2015,

–  der henviser til rapporten "How to strengthen the Territorial dimension of Europe 2020 and the EU cohesion Policy based on the Territorial Agenda 2020", der blev udarbejdet efter anmodning fra det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, september 2011,

–  der henviser til rapporten "Job Creation and Local Economic Development", Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), november 2014,

–  der henviser til rapporten "Local Economic Leadership", Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0032/2016),

A.  der henviser til, at territorial samhørighed er en af Den Europæiske Unions grundlæggende målsætninger som fastsat i Lissabontraktaten;

B.  der henviser til, at 2014-2020-generationen af samhørighedspolitik muliggør og tilskynder til anvendelse af integrerede og lokalt baserede tilgange med henblik på at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, samtidig med at man fremmer den territoriale forvaltning;

C.  der henviser til, at integrerede og lokalt baserede tilgange har til formål at forbedre resultaterne og effektiviteten i forbindelse med offentlige interventioner ved at opfylde områdernes særlige behov og bidrage til at gøre dem mere attraktive;

D.  der henviser til, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI) er innovative instrumenter inden for samhørighedspolitikken, som nogle medlemsstater vil gennemføre i denne form for første gang, og som kan bidrage væsentligt til opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed, skabelse af lokale kvalitetsjob, bæredygtig udvikling og gennemførelse af Europa 2020-målene;

E.  der henviser til, at de nye ITI- og CLLD-initiativer udgør trinvise ændringer i de lokale aktørers evne til at kombinere finansieringsstrømme og planlægge målrettede lokale initiativer;

F.  der henviser til, at styrkelse af regionale og lokale organisationer er afgørende for den fulde gennemførelse af politikken for økonomisk, social og territorial samhørighed; innovative tilgange, der prioriterer lokal viden med henblik på at tackle lokale problemer med lokale løsninger, har fået stigende betydning; deltagerorienteret forvaltning, som f.eks. deltagelsesbaseret budgetlægning, har de nødvendige værktøjer til inddragelse af offentligheden med henblik på at give ansvar for beslutninger på lokalt plan;

G.  der henviser til, at CLLD er baseret på erfaringerne med gennemførelsen af Leader, Urban og Equal i tidligere finansieringsperioder og hovedsagelig bygger på Leader-metoden, som har ført til en eksponentiel stigning i antallet af lokale aktionsgrupper siden oprettelsen i 1991 og i høj grad har bidraget til at forbedre befolkningens livskvalitet, især i landdistrikterne;

H.  der henviser til, at CLLD kun er obligatorisk for ELFUL og fakultativ for EFRU, ESF og EHFF;

I.  der henviser til, at disse to nye instrumenter kan spille en vigtig rolle med hensyn til at tilpasse sig til demografiske ændringer og bremse interregionale skævheder i udviklingen;

J.  der henviser til, at CLLD har en bottom-up-tilgang med sigte på at oprette og finansiere projekter, der er knyttet sammen med samfundets lokale behov, i stedet for at fastsætte mål på nationalt plan;

K.  der henviser til, at ITI er et redskab, der kan anvendes til at gennemføre integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1301/2013;

L.  der henviser til, at der er niveauforskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår forvaltningsstrukturer og erfaring med bottom-up-udviklingsinitiativer;

M.  der henviser til, at de lokale aktørers kapacitet og inddragelsen af disse er afgørende for en vellykket anvendelse af disse redskaber, uanset hvilke kompetencer der er defineret for hver enkelt organisation;

N.  der henviser til, at de regionale og lokale myndigheder bliver opfordret til at gribe ind i beslutninger om deres egen udvikling og til at fremme synergieffekter mellem den offentlige og den private sektor som afgørende retningslinjer, der kan levere en effektiv ledelse og administration af projekter og sikre stabiliteten af de indgåede forpligtelser;

O.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at de lokale og regionale myndigheder i beslutninger, som vedrører deres egen udvikling, i overensstemmelse med inputtet fra lokalsamfundet identificer deres aktiver og strategiske fordele korrekt og bygger videre herpå, når de udvikler deres regionale og lokale udviklingsstrategier, som sammen med deres lokalsamfunds input vil øge borgernes livskvalitet ved at løse problemer, der opstår, fastlægge prioriteter og skitsere bæredygtige løsninger i samarbejde med borgerne;

P.  der henviser til, at det i artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1301/2013 fastslås, at "Hver medlemsstat opstiller i sin partnerskabsaftale under hensyntagen til sin specifikke territoriale situation principperne for udvælgelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling, og en vejledende tildeling til disse aktioner på nationalt plan";

Q.  der henviser til, at Rurban-initiativet for samarbejde mellem landdistrikter og byområder bidrager til at styrke regionernes konkurrenceevne og skabe udviklingspartnerskaber;

R.  der henviser til, at budgetter på EU-plan bør være baseret på resultater, og at de midler, der tildeles inden for rammerne af ITI eller CLLD, skal anvendes effektivt gennem opnåelse af de politiske mål og de opstillede prioriteter og have den størst mulige merværdi for de forfulgte mål, og at resultaterne bør opnås til den lavest mulige pris;

Generelle betragtninger

1.  bemærker, at en konkret inddragelse af de regionale og lokale aktører fra begyndelsen, deres engagement og ejerskab af de territoriale udviklingsstrategier og en passende uddelegering af ansvar og ressourcer til lavere beslutningsniveauer er afgørende for en vellykket gennemførelse af bottom-up-tilgangen; mener, at inddragelsen af alle parter også kan styrke den integrerede og lokalitetsbaserede tilgang, navnlig hvor udnyttelsesgraden af CLLD og ITI er lav; understreger dog, at de lokale aktører har behov for teknisk og finansiel støtte på regionalt og nationalt plan og EU-plan, navnlig i de tidlige faser af gennemførelsesprocessen;

2.  opfordrer til fastlæggelse af strategier i de indledende faser af gennemførelsesprocessen i samarbejde med de regionale og lokale aktører, navnlig med hensyn til specifik uddannelse og specialuddannelse og teknisk og finansiel støtte, inden for rammerne af et effektivt partnerskab mellem regionerne, medlemsstaterne og EU;

3.  mener, at videredelegering af kompetencer og ressourcer inden for rammerne af ESI-fondene skal fremmes yderligere, og at forvaltningsmyndighedernes tilbageholdenhed med at gøre dette kan begrænse de to instrumenters potentiale; opfordrer medlemsstaterne til at slå til lyd for en bottom-up-tilgang, der overdrager ansvar til lokale grupper; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte henstillinger og omfattende retningslinjer til medlemsstaterne om, hvordan de skal løse problemet med manglende tillid og administrative hindringer mellem de forskellige forvaltningsniveauer i forbindelse med gennemførelsen af CLLD og ITI;

4.  påpeger, at udformningen af integrerede tværsektorielle innovative strategier af høj kvalitet på lokalt plan er en udfordring, især når det skal foregå på en deltagelsesbaseret måde;

5.  henleder opmærksomheden på, at foranstaltninger, der træffes i henhold til disse redskaber, samtidig med at der tages hensyn til de lokale aktørers prioriteter, skal stemme overens med de overordnede mål for de operationelle programmer samt med andre EU-, nationale, regionale og lokale udviklingsstrategier og strategier for intelligent specialisering, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitetsmarginer;

6.  minder om, at det ikke kun er EU- programmerne, der skal være mere fleksible og bedre integreret, men også de konventionelle nationale og regionale politikker; understreger, at sikring af en mere generel ånd af forvaltningsreform vil bidrage til, at EU-midler ikke bliver leveret "parallelt" til nationale og regionale politikker, men snarere bliver en del af et bredere incitament til at frembringe bæredygtige økonomiske resultater;

7.  mener, at ungdomsarbejdsløsheden er det mest presserende problem for medlemsstaterne sammen med SMV'ernes manglende finansiering; understreger, at strategierne for lokal og territorial udvikling skal adressere disse problemer som en af prioriteterne; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at give skattemæssige og andre incitamenter til fremme af ungdomsbeskæftigelsen og den intraregionale mobilitet blandt unge samt til at prioritere erhvervsuddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne;

8.  anbefaler, at de lokale og regionale myndigheder lægger særlig vægt på projekter, der tager sigte på at tilpasse kommunerne og regionerne til den nye demografiske virkelighed og modvirke ubalancer, der følger heraf, navnlig gennem: 1. tilpasning af de sociale og mobilitetsmæssige infrastrukturer til de demografiske forandringer og migrationsstrømmene; 2. skabelse af specifikke varer og tjenesteydelser til en aldrende befolkning; 3. støtte til jobmuligheder for ældre mennesker, kvinder og migranter, som bidrager til social inklusion; 4. styrkede digitale forbindelser og oprettelse af platforme, der giver mulighed for og fremmer deltagelse og interaktion mellem borgerne i de mere isolerede regioner og de forskellige administrative, sociale og politiske tjenester fra myndighederne på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og europæisk);

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe supplerende støtte, uddannelse og vejledning til små og mindre udviklede kommuner, der har mere begrænsede ressourcer og kapacitet, og for hvilke de administrative byrder og kompleksiteten i forbindelse med disse redskaber kan være vanskelige at håndtere under planlægningen og gennemførelsen; minder om, at territorial samhørighed starter nedefra og også skal involvere små administrative enheder, uden at nogen bliver udelukket eller diskrimineret hvad angår adgangen til ITI og CLLD; opfordrer Kommissionen til at formidle bedste praksis i de enkelte medlemsstater og foreslår, at den udveksles via et onlinenetværk, som giver de pågældende enheder lige muligheder for at få adgang til redskaberne; opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at foreslå løsninger med henblik på gruppering af små administrative enheder under hensyntagen til den territoriale dimension og specifikke udviklingsbehov;

10.  tilskynder medlemsstaterne til at fastlægge en strategi for at øge anvendelsen af CLLD og ITI gennem en flerfondstilgang til skabelse af mere effektive regionale og lokale udviklingsstrategier, særlig i de områder, der er omhandlet i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at gøre brug af fleksibiliteten i henhold til artikel 33, stk. 6, i forordningen om fælles bestemmelser for bedre at kunne tage højde for de specifikke forhold i de pågældende regioner; tilskynder til specifikke foranstaltninger med henblik på at levere teknisk støtte og kapacitetsopbygning til de administrative organer i disse områder i lyset af deres isolation og delvise konkurrencemæssige ulempe;

11.  understreger, at inddragelsen af flere fonde fortsat er en udfordring for de berørte parter, særlig i forbindelse med CLLD og ITI; mener, at forenklingsbestræbelser er nødvendige for at skabe betingelser for gennemførelsen af disse redskaber; glæder sig derfor over nedsættelsen af gruppen på højt plan af uafhængige eksperter om overvågning af forenklingen for modtagerne af støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og Kommissionens indsats for bedre regulering; understreger, at det er nødvendigt at finde en europæisk ramme, når der gives anbefalinger;

12.  fremhæver især nødvendigheden af at bekæmpe praksis med "gold-plating" (overregulering), som skaber yderligere, og ofte unødvendige, krav og hindringer på nationalt, regionalt og lokalt niveau; bemærker, at der ofte findes flere revisionsfaser, hvilket øger den finansielle og administrative byrde for støttemodtagerne; insisterer på at undgå overlapning af administrative opgaver og understreger betydningen af at skabe betingelser for investeringer og offentlig-private partnerskaber; anbefaler, at revisionsaktiviteterne strømlines, og at overvågningen fokuseres på processen og evaluering af resultater, samtidig med at der opretholdes en effektiv kontrol;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre målrettede uddannelsesaktiviteter med fokus på CLLD og ITI for regionale og lokale aktører og opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på uddannelsesprogrammer, der er tilpasset de lokale støttemodtagere; mener, at det er afgørende at sikre inddragelse og repræsentation af alle relevante dele af samfundet i sådanne aktiviteter; understreger betydningen af en effektiv anvendelse af teknisk bistand til støtte for disse instrumenter, uden overlapning af organisationer;

14.  bifalder Kommissionens fokus på resultater og virkninger, som også bør hjælpe de lokale politiske beslutningstagere med at bevæge sig væk fra en overdreven fokus på udnyttelse af midlerne og katalogisering af gennemførelsesprocesserne hen imod identificering af reelle og meningsfulde mål, der vil føre til konkrete ændringer for deres lokale virksomheder og borgere;

15.  udtrykker bekymring over manglen på ordentlig kommunikation mellem de forskellige aktører; tilskynder til initiativer, der sigter mod at øge informationsudvekslingen; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at forbedre koordineringen og formidlingen af information om CLLD og ITI; insisterer på, at CLLD og ITI øger borgernes deltagelse i den lokale og regionale forvaltning gennem direkte inddragelse i beslutningsprocessen med henblik på at øge ansvarligheden i forbindelse med beslutningerne, og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at iværksætte passende metoder til inddragelse af borgerne i offentlige høringer og fremme en højere grad af engagement og samarbejdskultur;

16.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til, når det er relevant, at sikre, at der findes passende mekanismer til at undgå problemer mellem forvaltningsmyndighederne og de enkelte partnerskaber, og til også at sikre, at de potentielle støttemodtagere bliver behørigt informeret og beskyttet hvad angår disse mekanismer; noterer sig forsinkelserne som følge af bilæggelse af tvister efter indsigelser og kræver, at der indføres et sæt særlige regler om procedurerne for indsigelse og hurtig afvikling af offentlige udbud;

17.  opfordrer Kommissionen og navnlig Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik til at fastlægge en ramme for samarbejdet med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med henblik på at drage fordel af dennes mangeårige erfaring med hensyn til gennemførelse af sit program for udvikling af den lokale økonomi og beskæftigelse (Leed), og til at søge synergier mellem værktøjerne, navnlig med hensyn til at styrke de lokale aktørers implementeringskapacitet;

18.  understreger betydningen af en øget indsats fra både medlemsstaterne og Kommissionen for at udvide anvendelsen af de nye redskaber i forbindelse med det europæiske territoriale samarbejde; understreger, at naboområder, der er adskilt af en grænse, ofte står over for de samme udfordringer, som bedst kan håndteres i fællesskab på lokalt plan;

19.  er bekymret over den høje arbejdsløshed i mange af EU's medlemsstater og regioner; tilskynder medlemsstaterne til at anvende disse instrumenter til projekter, som skaber kvalitetsjob og muligheder for SMV'er, fremmer investeringer, bæredygtig og inklusiv vækst og sociale investeringer og bidrager til fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, navnlig i de regioner og underregioner, hvor behovet er størst; påpeger i denne henseende betydningen af integreret finansiering og navnlig kombinationen af ESF og EFRU; understreger potentialet i at geninvestere dele af de lokale skatter i resultatorienterede aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at udvikle en særlig investeringsstrategi i overensstemmelse med den sociale investeringspakke, som kan være til gavn for de regioner, der har den højeste arbejdsløshed;

20.  understreger, at der i bottom-up strategien i CLLD er potentiale til at støtte lokaludviklingsstrategier, skabe jobmuligheder og fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne; mener, at ITI og CLLD har potentiale til at reagere direkte på lokale behov og udfordringer på en mere målrettet og relevant måde, insisterer på behovet for bedre inddragelse af byområderne i denne mekanisme, og opfordrer Kommissionen til aktivt at følge denne strategi; bemærker, at ITI er en effektiv mekanisme til at sikre gennemførelsen af de integrerede planer for byfornyelse og -udvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre bestemmelser om finansiering af CLLD og ITI fra ESI-fondene som helhed med henblik på at styrke synergier;

21.  påpeger over for Kommissionen, at hvis der skal gøres væsentlige fremskridt i retning af målene for Europa 2020-strategien, bør der i revisionen af denne strategi og den flerårige finansielle ramme tages større hensyn til de lokale og regionale forhold og de særlige forhold i de berørte områder;

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)

22.  glæder sig over indførelsen af det nye CLLD-instrument, der er mere vidtgående end Leaderinitiativet med hensyn til at give lokalsamfundene beføjelser og levere specifikke lokale løsninger, ikke blot via ELFUL, men også gennem de øvrige ESI-fonde;

23.  påpeger, at CLLD giver muligheder for byområder og bynære områder og bør være en integreret del af de bredere strategier for byudvikling, herunder gennem grænseoverskridende samarbejde; minder om, at udviklingen af byområderne med henblik på at sikre, at strategierne for territorial udvikling bliver så effektive som muligt, skal være bæredygtig og i overensstemmelse med udviklingen af de tilstødende bynære områder og landområder;

24.  beklager, at CLLD i en række medlemsstater vil blive indført i form af en "énfondsmodel", hvilket kan føre til, at muligheder for at skabe mere effektive lokaludviklingsstrategier går tabt; minder om betydningen af en integreret tilgang og behovet for at inddrage så mange lokale civilsamfundsaktører som muligt;

25.  glæder sig over oprettelsen af den horisontale arbejdsgruppe om partnerskab, der blev en realitet takket være GD REGIO;

26.  kræver en konsekvent overholdelse af adfærdskodeksen for partnerskab, navnlig med hensyn til anvendelsen af partnerskabsprincippet i gennemførelsen af ITI og CLLD;

27.  tilskynder til kapacitetsopbygning, bevidstgørelse blandt arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt civilsamfundets aktører og aktiv inddragelse af disse parter, således at så mange partnere som muligt kan foreslå CLLD-strategier inden udløbet af fristen for indgivelse af forslag (31. december 2017);

28.  er bekymret over, at CLLD i visse medlemsstater undertiden er en ren 'kasseafkrydsningsøvelse' i stedet for en virkelig bottom-up tilgang; betoner i denne sammenhæng, at de lokale aktører bør have reelle beslutningskompetencer;

29.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at fremme udvekslingen af bedste praksis for lokale aktionsgrupper, baseret på en strategi for information på europæisk plan om deres vellykkede projekter, under anvendelse af eksisterende instrumenter og platforme som f.eks. TAIEX REGIO Peer 2 Peer, Urbact og programmet for netværk til byudvikling;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage CLLD-initiativerne til sig og sørge for mere fleksibilitet i de operationelle programmer og i forbindelse med de politiske rammer på regionalt, nationalt eller europæisk niveau, således at de kan tage bedre hensyn til prioriteterne i CLLD-strategierne; anerkender de lokale aktionsgruppers succes inden for projektstyring og opfordrer til mere omfattende finansiering og overvejelser om at udvide deres rækkevidde; beklager, at CLLD i nogle medlemsstater fra de nationale myndigheders side begrænses til kun at omfatte én specifik politisk målsætning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vejlede medlemsstaterne om finansiering af CLLD gennem flerfondstilgangen og om fremme af anvendelsen af finansieringsinstrumenter;

31.  minder om, at ESF-forordningen under temamål nr. 9 giver mulighed for en særlig investeringsprioritet om lokal udvikling styret af lokalsamfund, og opfordrer medlemsstaterne til at medtage dette i deres operationelle programmer; påpeger, at fonden kan yde særdeles vigtig støtte til territoriale beskæftigelsespagter, byudviklingsstrategier og institutionel kapacitetsopbygning på lokalt og regionalt niveau, og anmoder Kommissionen om at hjælpe medlemsstaterne yderligere med at gennemføre disse specifikke investeringsprioriteter og til i sin årlige aktivitetsrapport at oplyse om omfanget af sådanne gennemførelser; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (FFR) til at tage de problemer, der allerede er blevet identificeret i forbindelse med anvendelsen af de instrumenter, op til behandling og finde bæredygtige løsninger;

32.  mener, at redskaber som deltagelsesbaseret budgetlægning bør medtages i CLLD-strategien, da det er en demokratisk øvelse, der i betydelig grad er med til at øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer for at styrke den sociale samhørighed på lokalt niveau og gøre anvendelsen af de offentlige midler mere effektiv;

33.  fremhæver den grundlæggende betydning af en ikke-diskriminerende og gennemsigtig tilgang og af at minimere potentielle interessekonflikter i samspillet mellem personer i den offentlige og den private sektor for at sikre en balance mellem effektivitet, forenkling og gennemsigtighed; glæder sig endvidere over inddragelsen af en bred vifte af partnere i de lokale aktionsgrupper; finder det hensigtsmæssigt, at det i den nuværende lovgivning er bestemt, at hverken offentlige myndigheder eller enkelte interessegrupper må besidde mere end 49 % af stemmerettighederne i de lokale aktionsgrupper, hvilket gør det muligt at bevæge sig væk fra en administrativ tilgang hen imod en resultatorienteret og innovativ tilgang; anmoder Kommissionen om nøje at overvåge og vurdere gennemførelsen af denne bestemmelse, herunder de omstændigheder, under hvilke der kan tillades undtagelser, og at tilvejebringe målrettet kapacitetsopbygning og teknisk bistand;

Integreret territorial investering (ITI)

34.  påpeger, at forskellige forvaltningsmæssige tilgange er mulige ved gennemførelsen af ITI'er; finder det ikke desto mindre yderst vigtigt, at lokale partnere fungerer som centrale aktører i forberedelsen af ITI's territoriale udviklingsstrategi, og at de også deltager fuldt ud i forvaltningen og overvågningen heraf og deler revisionsansvaret, hvorved de bidrager til at sikre reelt lokalt ejerskab af ITI-interventionerne;

35.  understreger, at ITI ikke bør være begrænset til byområder, men kan vedrøre geografiske områder som f.eks. bydele, storbyområder, by- og landområder, subregioner eller grænseoverskridende områder; understreger, at ITI har de bedste forudsætninger for at tage hensyn til særlige territoriale behov ved på en mere fleksibel måde at bestemme det territoriale anvendelsesområde og således anvende en ægte lokalitetsbaseret tilgang; mener, at ITI også giver en passende struktur til at tackle områder med ringe adgang til tjenesteydelser og isolerede og dårligt stillede lokalsamfund; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udnytte de menneskelige og tekniske ressourcer optimalt og gøre større brug af ITI'er inden for grænseoverskridende samarbejde;

36.  understreger, at en tidlig inddragelse af og større uddelegering af ansvar til de regionale og lokale myndigheder og interessenter, herunder civilsamfundet, i den territoriale udviklingsstrategi, der føres efter en bottom-up-tilgang, er afgørende for det fremtidige ejerskab af, deltagelsen i og en vellykket gennemførelse af den integrerede territoriale strategi, der gennemføres på lokalt og tværsektorielt niveau; insisterer på, at kapaciteten til at udnytte deres eget udviklingspotentiale bliver forøget i overensstemmelse med de lokale forhold;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at vælge en flerfondstilgang til ITI'er for at opnå synergier mellem fondene i et bestemt område og tackle udfordringerne på en mere sammenhængende måde; fremhæver, at målrettet kapacitetsopbygning er nødvendig for at gøre det lettere at samle midler fra forskellige kilder;

38.  understreger, at den sene beslutning på nationalt plan om at benytte ITI-instrumentet er blevet fremhævet som en væsentlig hindring, når det gælder om at opstille nogle ordentlige rammer for territoriale strategi, skabe koordinationsstrukturen, fastlægge budgettet og udarbejde det nationale retsgrundlag for ITI;

39.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på sammen med ekspertgruppen om territorial samhørighed og byanliggender (TCUM) at forberede ITI-scenarier; er enig i, at der er behov for sådanne retningslinjer på et tidligere tidspunkt i programmeringsprocessen; mener, at det er nødvendigt at opdatere disse retningslinjer med konkrete eksempler og erfaringer fra brugen af ITI'er, når de er blevet gennemført;

40.  anmoder Kommissionen om at tage hensyn til resultaterne af Regionsudvalgets undersøgelse fra 2015 ved at gøre mere effektiv brug af IT-værktøjer og skabe mindre papirarbejde, indføre mere fleksible regler for lande/regioner med meget lave tildelinger, forbedre samfinansieringsmekanismerne i medlemsstaterne og sørge for mere uddannelse til de ansvarlige for forvaltningen og udnyttelsen af midlerne, herunder de folkevalgte politikere;

Fremtidige henstillinger

41.  mener, at CLLD og ITI bør spille en endnu større rolle i den fremtidige samhørighedspolitik; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport, der viser de styrkerne, svaghederne, mulighederne og truslerne (SWOT-analyse) ved at gennemføre disse to instrumenter, forud for det nye lovgivningsforslag om mulige scenarier efter 2020 for så vidt angår disse redskaber;

42.  anmoder om, at den ovennævnte rapport analyserer virkningerne og effektiviteten af CLLD og ITI, og om en obligatorisk tilgang i lovgivningen om samhørighedspolitikken efter 2020 vedrørende disse instrumenter vil være ønskelig, med øremærkning af beløb til disse instrumenter i de operationelle programmer; foreslår, at muligheden for at formulere konkrete incitamenter, der skal stimulere medlemsstaterne til at gennemføre CLLD og ITI, vurderes sammen med de potentielle midler til at sikre større sammenhæng mellem de operationelle programmer og CLLD og ITI; understreger, at denne analyse bør baseres på et relevant sæt indikatorer, der afspejler både kvalitative og kvantitative elementer;

43.  kræver, at denne bottom-up tilgang inden for rammerne af ITI formaliseres i næste generation af samhørighedspolitikken i både programmerings- og gennemførelsesfasen;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem koordinering med de kompetente lokale myndigheder at overvåge anvendelsen af ITI-midler, da disse kvantitativt har fået større betydning end tidligere på grund af deres sammenlægning; understreger, at dette er vigtigt for at reducere muligheden for korruption i medlemsstaterne;

45.  gentager, at der er behov for en dobbelt tilgang, navnlig med hensyn til vejledning af medlemsstater, som kun har nationale operationelle programmer, og af dem, som også har regionale operationelle programmer;

46.  kræver en bedre koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne med hensyn til vejledning angående disse værktøjer; anbefaler, at der udvikles vejledning parallelt med forslaget om den nye lovgivning om samhørighedspolitikken for programmeringsperioden efter 2020 med senere ajourføringer; understreger, at dette vil gøre det muligt at udlevere vejledninger i tide, øge retssikkerheden for alle parter og også få klarlagt, hvordan de foreslåede bestemmelser vil blive gennemført i praksis;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale og regionale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487. (4) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1. (5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259. (6) EUT C 17 af 19.1.2013, s. 18. (7) EUT C 313 af 22.9.2015, s. 31. (8) EUT C 230 af 14.7.2015, s. 1. (9) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 9. (10) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 6. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419.