Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om krimtatarerne (2016/2692(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Østpartnerskabet, Ukraine og Den Russiske Føderation,
– der henviser til rapporterne fra menneskerettighedsvurderingsmissionen for Krim, udarbejdet af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE's) Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og højkommissær for nationale mindretal (HCNM),
– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP),
– der henviser til Det Europæiske Råds beslutninger (af 21. marts, 27. juni og 16. juli 2014) om indførelse af sanktioner mod Den Russiske Føderation som følge af den ulovlige annektering af Krim,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014 om Ukraines territoriale integritet,
– der henviser til Freedom House’s rapport om frihed i verden i 2016, hvori det ulovligt annekterede Krim kategoriseres som "ikke frit" for så vidt angår situationen for de politiske og borgerlige frihedsrettigheder,
– der henviser til dommen fra Krims såkaldte højesteret af 26. april 2016, der konkluderer, at krimtatarernes Mejlis er en ekstremistisk organisation, og forbyder dens aktiviteter på Krimhalvøen,
– der henviser til erklæringerne fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af 14. april 2016 om forbud mod aktiviteterne i krimtatarernes Mejlis og af 26. april 2016 om afgørelsen fra Krims såkaldte "højesteret" om at forbyde Mejlis' aktiviteter,
– der henviser til erklæringen fra Europarådets menneskerettighedskommissær af 26. april 2016 om indtrængende opfordring til en omstødelse af forbuddet mod Mejlis, og til erklæringen fra Europarådets generalsekretær af 26. april 2016 om, at forbuddet mod Mejlis risikerede at ramme krimtatarsamfundet som helhed,
– der henviser til Minsk-protokollen af 5. september 2014 og til Minsk-memorandummet af 19. september 2014 om gennemførelsen af en 12-punkt-fredsplan,
– der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,
A. der henviser til, at Den Russiske Føderation ulovligt har annekteret Krim og Sevastopol og dermed er en besættende magt, der har krænket folkeretten, herunder FN-pagten, Helsingforsslutakten, Budapestmemorandummet fra 1994 samt venskabs-, samarbejds- og partnerskabsaftalen mellem Den Russiske Føderation og Ukraine fra 1997;
B. der henviser til, at EU og det internationale samfund gentagne gange har givet udtryk for deres bekymring over menneskerettighedssituationen i de besatte områder og den systematiske forfølgelse af dem, der ikke anerkender de nye myndigheder; der henviser til, at de såkaldte myndigheder har været rettet mod de indfødte krimtatarer, hvoraf de fleste modsætter sig den russiske overtagelse af halvøen og boykottede den såkaldte folkeafstemning den 16. marts 2014; der henviser til, at krimtatarernes institutioner og organisationer i stigende grad mærkes som "ekstremister", og at fremtrædende medlemmer af Krims tatarsamfund er eller risikerer at blive arresteret som "terrorister"; der henviser til, at overgreb mod tatarer omfatter bortførelse, tvungen forsvinding, vold, tortur og udenretslige henrettelser, som de facto-myndighederne har undladt at undersøge og retsforfølge samt systemiske juridiske problemer i forbindelse med ejendomsrettigheder og registrering;
C. der henviser til, at krimtatarernes ledere, herunder Mustafa Dzhemilev og Rafat Chubarov, tidligere har fået forbud mod at komme på Krim, og nu får lov til at gøre det, men under trussel om anholdelse — og således deler samme skæbne som adskillige andre medlemmer af Mejlis og krimtatarernes aktivister og fordrevne; der henviser til, at mere end 20 000 krimtatarer ifølge oplysninger fra den ukrainske regering har måttet forlade det besatte Krim og flytte til Ukraines fastland;
D. der henviser til, at krimtatarernes leder Mustafa Dzhemilev, der tidligere har tilbragt 15 år i sovjetiske fængsler, har offentliggjort en liste over 14 krimtatarer, der tilbageholdes som politiske fanger af de såkaldte russiske myndigheder på Krim, herunder Ahtem Çiygoz, første næstformand for Mejlis, som bliver tilbageholdt i Simferopol, imens han afventer sin retssag; gør især opmærksom på hans helbredssituation og understreger betydningen af, at retssagen bliver offentlig og overvåges af Europarådet og andre internationale organisationer;
E. der henviser til, at Den Russiske Føderation har begrænset adgangen til Krim for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), FN og Europarådet, for ikke at nævne de ikke-statslige menneskerettighedsorganisationer og uafhængige journalister; der henviser til, at den manglende adgang gør overvågningen af og rapporteringen om menneskerettighederne på Krim meget vanskelig;
F. der henviser til, at den samlede befolkning af krimtatarer, en oprindelig befolkning på Krim, i 1944 blev tvangsdeporteret til andre dele af det daværende USSR og først i 1989 fik lov til at vende tilbage; der henviser til, at Ukraines Verkhovna Rada den 12. november 2015 vedtog en beslutning, hvori deporteringen af krimtatarerne i 1944 blev betegnet som folkedrab, og den 18. maj blev udråbt til mindedag;
G. der henviser til, at Krims såkaldte højesteret den 26. april 2016 udtalte sig til fordel for en anmodning fra Krims såkaldte statsanklager, Natalia Poklonskaya, og beskyldte Mejlis, som havde været det repræsentative organ for krimtatarerne siden sin oprettelse i 1991 og havde nydt fuld retlig status siden maj 1999, for ekstremisme, terrorisme, menneskerettighedskrænkelser, ulovlige handlinger og sabotagehandlinger mod myndighederne;
H. der henviser til, at Mejlis nu er blevet erklæret en ekstremistisk organisation og er opført på det russiske justitsministeriums liste over ngo'er, hvis aktiviteter skal suspenderes; der henviser til, at Mejlis' aktiviteter således er forbudt på Krim og i Rusland; der henviser til, at dette forbud vil kunne anvendes på mere end 2 500 Mejlis-medlemmer i 250 landsbyer og byer på Krim;
I. der henviser til, at afgørelsen fra den såkaldte offentlige anklager og Krims såkaldte højesteret er iboende dele af den politiske undertrykkelse og trusler fra Den Russiske Føderations side, som er at straffe denne minoritet for sin loyalitet over for den ukrainske stat under den ulovlige annektering af halvøen for to år siden;
J. der henviser til, at der er tale om en klar overtrædelse af den humanitære folkeret (herunder den fjerde Haagerkonvention af 1907, den fjerde Genève-konvention af 1949 og tillægsprotokol I hertil af 1977), hvorefter en besættelsesmagt ikke kan retsforfølge civile for lovovertrædelser, der blev begået forud for besættelsen, og de strafferetlige love i det besatte område forbliver i kraft;
1. fordømmer på det kraftigste Krims såkaldte højesterets afgørelse om at forbyde krimtatarernes Mejlis og opfordrer indtrængende til en omstødelse; mener, at denne afgørelse udgør systemisk og målrettet forfølgelse af krimtatarerne, og er en politisk motiveret handling med henblik på yderligere at intimidere de legitime repræsentanter for tatarsamfundet; understreger vigtigheden af dette demokratisk valgte beslutningsorgan, der repræsenterer krimtatarerne;
2. påpeger, at forbuddet mod krimtatarernes Mejlis, som er et legitimt og anerkendt repræsentativt organ for den indfødte befolkning på Krim, vil give grobund for yderligere stigmatisering af krimtatarer, øge forskelsbehandlingen af dem og krænke deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og er et forsøg på at fordrive dem fra Krim, som er deres historiske hjemsted; er bekymret over, at stemplingen af Mejlis som en ekstremistisk organisation kan føre til yderligere anklager i overensstemmelse med bestemmelser i Den Russiske Føderations straffelov;
3. minder om, at forbuddet mod Mejlis betyder, at det er underlagt forbud mod at samles, offentliggøre sine synspunkter i massemedier, afholde offentlige arrangementer og anvende bankkonti; opfordrer EU til at yde finansiel støtte til de aktiviteter, som varetages af Mejlis, mens den er i eksil; opfordrer til øget støtte til menneskerettighedsorganisationer, der arbejder på vegne af Krim;
4. minder om den triste toårsdag for Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krimhalvøen den 20. februar 2014; gentager sin kraftige fordømmelse af denne handling, som er i strid med folkeretten; udtrykker sin stærke tilsagn om manglende anerkendelse af den ulovlige annektering af Krim og om de sanktioner, der blev iværksat i kølvandet heraf, og opfordrer til, at man overvejer at udvide listen over personer, der er omfattet af EU's sanktioner i forbindelse med forbuddet mod Mejlis; opfordrer alle medlemsstaterne til nøje at følge denne liste; beklager de organiserede besøg på Krim — uden samtykke fra de ukrainske myndigheder — foretaget af nogle politikere fra EU-medlemsstaterne, herunder medlemmer af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, og opfordrer parlamentsmedlemmer til at afstå fra sådanne besøg i fremtiden;
5. bekræfter sin stærke støtte til Ukraines suverænitet, politiske uafhængighed, samhørighed og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og landets frie og suveræne beslutning om at forfølge en europæisk vej; opfordrer alle parter til omgående at forfølge en fredelig reintegration af den besatte Krimhalvø i det ukrainske retssystem gennem politisk dialog og i fuld overensstemmelse med folkeretten; mener, at genetablering af Ukraines kontrol over halvøen er af afgørende betydning for en genoptagelse af samarbejdet med Den Russiske Føderation, herunder en ophævelse af de Krim-relaterede sanktioner;
6. fordømmer de alvorlige begrænsninger af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, bl.a. i forbindelse med traditionelle mindehøjtideligheder, herunder på årsdagen for Stalins totalitære sovjetstyres deportering af krimtatarerne, og krimtatarernes kulturelle arrangementer;
7. fordømmer begrænsninger af frie medier på Krim, især tilbagekaldelse af licensen for den største tartariske tv-kanal på Krim, ATR; opfordrer til genåbning af denne kanal og børne-tv-kanalen Lale samt radiostationen Meydan; mener, at disse handlinger fratager krimtatarerne et afgørende instrument til at bevare deres kulturelle og sproglige identitet; bemærker oprettelsen af den nye stationer TV Millet, og opfordrer til, at den sikres fuld redaktionel uafhængighed;
8. beklager dybt den systematiske begrænsning af ytringsfriheden under påskud af ekstremisme, og overvågningen af de sociale medier med henblik på at identificere aktivister, der ikke anerkender den nye orden, og som anfægter gyldigheden af den såkaldte "folkeafstemning" den 16. marts 2014; minder om, at et hundrede medlemsstater på FN's Generalforsamling indtog samme standpunkt med vedtagelsen af resolution 68/262;
9. minder om, at de indfødte krimtatarer har lidt historiske uretfærdigheder, der førte til den massive udvisning af sovjetiske myndigheder og fratagelse af deres jord og ressourcer; beklager, at forskelsbehandling forestået af de såkaldte myndigheder forhindrer tilbageleveringen af disse ejendomme og ressourcer, eller bliver brugt som et instrument til at købe støtte;
10. opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation, som i henhold til den humanitære folkeret bærer det endelige ansvar som den besættende stat på Krim, til at opretholde retsordenen på Krim og beskytte borgerne mod vilkårlige retlige eller administrative foranstaltninger og afgørelser, og derved opfylde sine egne forpligtelser som medlem af Europarådet, og til at gennemføre uafhængige internationale undersøgelser af eventuelle overtrædelser af folkeretten eller af menneskerettighederne begået af besættelsesstyrkerne og de såkaldte lokale myndigheder; kræver en reaktivering af kontaktgruppen for familierne til forsvundne personer;
11. opfordrer til permanent og uhindret adgang til Krim for de relevante internationale menneskerettighedsorganer, med det formål at overvåge menneskerettighedssituationen;
12. glæder sig over det ukrainske initiativ til indførelse af en international forhandlingsmekanisme i "Genève plus"-format med henblik på genetablering af Ukraines suverænitet over Krim, som bør omfatte direkte engagement fra EU's side; opfordrer Den Russiske Føderation til at indlede forhandlinger med Ukraine og andre parter om tilbagetrækning fra Krim og til at ophæve handels- og energiembargoer samt undtagelsestilstanden på Krim;
13. opfordrer til bevarelse af Krims historiske og traditionelle multikulturelle miljø og til fuld respekt for ukrainernes, tatarernes og andre mindretals sprog og særlige kulturer; fordømmer juridisk pres på krimtatarernes kultur- og uddannelsesinstitutioner, herunder dem, der beskæftiger sig med krimtatarernes børn;
14. opfordrer Den Russiske Føderation til at efterforske alle sager om tortur af fanger, der er ulovligt frihedsberøvet på Krim, herunder Ahtem Çiygoz, næstformand for Mejlis, Mustafa Degermendzhi og Ali Asanov, der blev arresteret på Krim af de såkaldte lokale myndigheder på grund af deres fredelige protester mod besættelsen, og garantere, at de kan vende sikkert tilbage til Ukraine; gentager sin opfordring til løsladelse af Oleg Sentsov og Oleksandr Kolchenko; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til at sætte en stopper for den politisk motiverede forfølgelse af dissidenter og borgerretsaktivister; fordømmer deres efterfølgende overførsel til Rusland og påtvingelse af russisk statsborgerskab; opfordrer Den Russiske Føderation til at samarbejde tæt med Europarådet og OSCE i ovennævnte tilfælde;
15. opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Rådet til at øge presset på Den Russiske Føderation til at give internationale organisationer adgang til Krim med henblik på at overvåge menneskerettighedssituationen i betragtning af de fortsatte alvorlige krænkelser af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, og med henblik på at etablere permanente internationale konventionsbaserede overvågningsmekanismer; understreger, at enhver international tilstedeværelse på stedet skal koordineres nøje, aftales med Ukraine og støttes af de store internationale menneskerettighedsorganisationer;
16. gentager sin alvorlige bekymring over situationen for LGBTI-personer i Krim, som er blevet væsentligt forværret efter den russiske annektering;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Ukraines præsident, regering og parlament, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament samt krimtatarfolkets Mejlis-forsamling.