Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af 2030-dagsordenen (2016/2696(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til dokumentet "Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development", som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York,
– der henviser til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, der blev afholdt i Addis Abeba den 13.-16. juli 2015,
– der henviser til rapporten fra Inter-Agency Expert Group on Sustainable Development Goal Indicators (IAEG-SDG), som blev offentliggjort den 17. december 2015 og vedtaget under den 47. samling i FN's Statistiske Kommission i marts 2016,
– der henviser til FN's Økonomiske og Sociale Råds (ECOSOC's) højniveausegment, der skal finde sted den 18.-22. juli 2016 under temaet: "Gennemførelse af udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015: fra tilsagn til resultater",
– der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering(1),
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(2),
– der henviser til Parisaftalen, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) i Paris den 12. december 2015,
– der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det på ny bekræftes, at EU skal "sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål",
– der henviser til den løbende udvikling af EU's samlede udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som vil være styrende for Den Europæiske Unions overordnede foranstaltninger,
– der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås(3),
– der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens,
– der henviser til revisionen af Europa 2020-strategien – "Den nye tilgang efter 2020",
– der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet, Accrahandlingsplanen samt den erklæring og handlingsplan, der blev vedtaget på mødet på højt plan, der blev afholdt i Busan, Sydkorea, i december 2011,
– der henviser til den europæiske konsensus om udvikling og den snarlige revision heraf,
– der henviser til artikel 208 i TEUF, som kræver, at der tages hensyn til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i alle EU's eksterne politikker,
– der henviser til resultaterne af det humanitære verdenstopmøde, som skal finde sted i Istanbul den 23.-24. maj 2016,
– der henviser til skrivelsen af 29. marts 2016 fra Parlamentets Udviklingsudvalg til kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde og udvikling vedrørende spørgsmålet om opfølgning på og evaluering af målene for bæredygtig udvikling,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at FN's Generalforsamlings resolution 70/1 kræver opfølgning på og evaluering af målene og delmålene ved hjælp af en række overordnede indikatorer; der henviser til, at FN's generalsekretær har fået mandat til at udarbejde en årlig fremskridtsrapport om målene for bæredygtig udvikling (SDG) med henblik på at yde støtte til opfølgningen og evalueringen i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling (HLPF); der henviser til, at SDG-fremskridtsrapporten skal baseres på data produceret af de nationale statistiske systemer og information, der indsamles på forskellige niveauer;
B. der henviser til, at FN's Statistiske Kommission under sin 46. samling (den 3.-6. marts 2015) godkendte køreplanen for udvikling og implementering af en ramme for overordnede indikatorer;
C. der henviser til, at Inter-Agency and Expert Group on SDG Indicators (IAEG-SDG), der har til opgave at stå for den endelige udvikling af et forslag til indikatorrammen til overvågning af målene og delmålene i udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015, har foreslået indikatorer til evaluering af 2030-dagsordenen, som blev godkendt under FN's Statistiske Kommissions 47. samling i marts 2016;
D. der henviser til, at det foreslåede sæt af 230 indikatorer for målene for bæredygtig udvikling udgør et godt udgangspunkt og en solid ramme for opfølgningen på og evalueringen af fremskridtene mod opfyldelse af de 17 SDG'er;
E. der henviser til, at flere af indikatorerne endnu ikke er færdigudviklet, og at de kontraherende medlemsstater desuden vil skulle udvikle deres nationale indikatorer i overensstemmelse med de overordnede indikatorer, så de bliver skræddersyet til deres nationale forhold;
F. der henviser til, at rammen for de overordnede indikatorer ifølge planen skal godkendes af FN's Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) i juli og af generalforsamlingen i september 2016;
G. der henviser til, at Udenrigsrådet i dets udviklingsministersammensætning skal mødes den 12. maj 2016 og bør udarbejde EU's holdning til HLPF-mødet i juli 2016 og beslutte, i hvilken kontekst en tematisk drøftelse om handel og udvikling med fokus på EU's bidrag til den private sektor i forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen skal finde sted;
H. der henviser til, at der er behov for strategisk planlægning, gennemførelse og rapportering overalt i systemet for at sikre en sammenhængende og integreret støtte til gennemførelsen af den nye dagsorden i FN's udviklingssystem;
I. der henviser til, at den nye, universelle ramme for bæredygtig udvikling kræver større sammenhæng mellem forskellige politikområder og EU-aktører, hvilket kræver yderligere koordination, dialog og fælles arbejde på alle niveauer i og mellem EU-institutionerne for at sikre, at de tre søjler inden for bæredygtig udvikling (miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter) integreres i EU's interne og eksterne politikker;
J. der henviser til, at HLPF-mødet i juli 2016 vil omfatte frivillige evalueringer af 22 lande, herunder fire europæiske lande – Estland, Finland, Frankrig og Tyskland – og tematiske evalueringer af fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling, herunder tværgående emner, understøttet af evalueringer foretaget af ECOSOC's funktionelle kommissioner og andre mellemstatslige organer og fora;
1. opfordrer Udenrigsrådet i dets udviklingsministersammensætning til forud for HLPF-mødet i juni at vedtage en sammenhængende fælles EU-holdning, der tager hensyn til Parlamentets holdning, som den kommer til udtryk i denne beslutning; mener, at det er afgørende for EU's troværdighed og lederrolle at fremlægge en fælles holdning; er bekymret over, at Kommissionen ikke har udsendt en meddelelse om opfølgning på og evaluering af 2030-dagsordenen forud for HLPF-mødet, som medlemmerne af Udviklingsudvalget har anmodet om, der kunne udgøre grundlaget for den fælles EU-holdning;
2. glæder sig over rapporten om SDG-indikatorerne fra Inter-Agency and Expert Group on the SDG indicators; mener, at den er et bemærkelsesværdigt resultat og et god udgangspunkt for forhandlinger, idet de foreslåede indikatorer henleder opmærksomheden på en langt mere mangfoldig vifte af strukturelle problemstillinger;
3. glæder sig over det særskilte kapitel om data-disaggregering og den vægt, der lægges på at styrke de statistiske kapaciteter på nationalt plan;
4. anerkender, at HLPF spiller en afgørende rolle i evalueringen af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger, at dette organ skal sikre en koordineret og effektiv behovsvurdering og vedtagelsen af de fornødne køreplaner for en effektiv gennemførelse af 2030-dagsordenen;
5. understreger, at 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling er udtryk for et fornyet internationalt tilsagn om at udrydde fattigdom, om at redefinere og modernisere vores udviklingsstrategier for de kommende 15 år og om at sørge for, at vi skaber resultater;
6. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til en overordnet strategi for bæredygtig udvikling, som indbefatter alle relevante interne og eksterne politikområder, med en detaljeret tidsplan frem til 2030, en midtvejsevaluering og en særlig procedure, der sikrer, at Parlamentet inddrages fuldt ud, herunder en konkret implementeringsplan, der koordinerer, hvordan man når de 17 mål, de 169 delmål og de 230 overordnede indikatorer og sikrer overensstemmelse med og opfyldelse af målene i Parisaftalen; fremhæver vigtigheden af, at målene er universelle, samt den omstændighed, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at implementere alle målene og delmålene fuldt ud, både i teori og i praksis;
7. insisterer på, at EU's nye strategi for bæredygtig udvikling og de tilhørende implementeringspolitikker bør gøres til genstand for en høring af alle interessenter, herunder de nationale parlamenter, lokale myndigheder og civilsamfundet, gennem en inkluderende proces;
8. efterlyser en meddelelse fra Kommissionen om opfølgning på og evaluering af 2030-dagsordenen med klar information om implementeringsstrukturen for dagsordenen på EU- og medlemsstatsplan; understreger, at alle relevante generaldirektorater i Kommissionen samt Tjenesten for EU's optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør inddrages fuldt ud i at integrere 2030-dagsordenen i den kommende revision af Europa 2020-strategien og den kommende samlede EU-strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik, således at man sikrer en stærk politikkohærens for bæredygtig udvikling;
9. understreger, at revisionen af den europæiske konsensus om udvikling skal afspejle den nye 2030-dagsorden fuldt ud, hvilket inkluderer et paradigmeskift og en fuldstændig omstilling af EU's udviklingspolitik; minder om, at en hensigtsmæssig og målrettet programmering af bistanden inden for udviklingssamarbejdet med behørig hensyntagen til principperne om bistandseffektivitet er afgørende for at nå målene og de tilhørende delmål;
10. understreger, at EU skal udnytte den kommende midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme (FFR) fuldt ud til at sikre, at finansieringsmekanismerne og budgetposterne afspejler alle de forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen, som EU har accepteret; opfordrer EU og dets medlemsstater til omgående at forny deres tilsagn om at nå målet om 0,7 % af BNI til ODA og til at fremlægge en tidsplan for, hvordan de gradvis vil øge deres ODA for at nå op på de 0,7 %;
11. opfordrer til, at der føres en regelmæssig dialog mellem HLPF og Kommissionen om de fremskridt, der gøres, med regelmæssig rapportering til Parlamentet i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed; fastholder, at der er behov for en forbedret dialog mellem Kommissionen og Parlamentet om gennemførelsen af 2030-dagsordenen, navnlig for så vidt angår udviklingspolitik og udviklingsvenlig politikkohærens;
12. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i tæt samråd med andre partnere at forelægge konkrete forslag til, hvordan udviklingsvenlig politikkohærens mere effektivt kan integreres i EU’s tilgang til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og opfordrer til, at denne nye tilgang strømlines i alle EU's institutioner for at sikre et effektivt samarbejde og slippe af med "silo"-tilgangen;
13. understreger, at det er vigtigt at indarbejde begrebet udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i tæt samråd med andre partnere at forelægge konkrete forslag til, hvordan udviklingsvenlig politikkohærens mere effektivt kan integreres i EU's tilgang til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og opfordrer til, at denne nye tilgang strømlines i alle EU's institutioner;
14. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle effektive overvågnings-, evaluerings- og ansvarlighedsmekanismer med henblik på gennemførelsen af 2030-dagsordenen og til regelmæssigt at rapportere tilbage til Parlamentet; minder i denne forbindelse om, at det er nødvendigt at øge Parlamentets demokratiske kontrol, muligvis ved hjælp af en bindende interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 i TEUF;
15. anmoder Kommissionen og FN's særorganisationer, fonde og programmer om at etablere en dialog på højt plan om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling med henblik på at samordne EU's og FN's og andre donorers politikker, programmer og operationer; fremhæver betydningen af disaggregerede og tilgængelige data for overvågning af fremskridt og evaluering af resultater;
16. opfordrer FN's organisationer og organer til at styrke den udviklingsvenlige politikkohærens i FN's arbejdsstrukturer med henblik på effektivt at integrere alle dimensioner af bæredygtig udvikling heri;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til FN's generalsekretær.