Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004(1)(fødevareinformationsforordningen), og navnlig artikel 26, stk. 5 og 7, i denne forordning,

–  der henviser til rapport af 20. maj 2015 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for mælk, mælk anvendt som en ingrediens i mejeriprodukter og andre typer kød end okse-, svine-, fåre- og gedekød samt fjerkrækød (COM(2015)0205) og om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for uforarbejdede fødevarer, fødevarer bestående af én enkelt ingrediens og ingredienser, der udgør mere end 50 % af en fødevare (COM(2015)0204),

–  der henviser til rapport af 17. december 2013 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens (COM(2013)0755) og det dertil hørende arbejdsdokument fra Kommissionen af 17. december 2013 om oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens: forbrugernes holdning, mulighederne for gennemførelse af forskellige scenarier og konsekvensanalyse (SWD(2013)0437),

–  der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om mærkning af oprindelsesland for kød i forarbejdede fødevarer(2) og det formelle svar fra Kommissionen vedtaget den 6. maj 2015,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for fersk, kølet eller frosset svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2014(4) om Kommissionens ovennævnte gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om fødevarekrisen, svindel i fødevarekæden og kontrollen heraf(5),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for visse fødevarer (O-000031/2016–B8-0363/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at artikel 26, stk. 5, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne pålægger Kommissionen at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 13. december 2014 om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for andre typer kød end okse-, svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ, mælk, mælk anvendt som ingrediens i mejeriprodukter, uforarbejdede fødevarer, fødevarer bestående af én enkelt ingrediens og ingredienser, der udgør mere end 50 % af en fødevare;

B.  der henviser til, at Kommissionen med artikel 26, stk. 8, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne pålagdes at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende anvendelsen af samme artikels stk. 3, senest den 13. december 2013;

C.  der henviser til, at mærkningsregler for oprindelse allerede er på plads og fungerer effektivt for mange andre fødevarer, herunder uforarbejdet kød, æg, frugt og grøntsager, fisk, honning, ekstra jomfruolivenolie, jomfruolivenolie, vin og alkoholiske drikke;

D.  der henviser til, at det i artikel 26, stk. 7, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne, fastsættes, at rapporterne bl.a. skal tage hensyn til forbrugernes behov for at blive informeret, gennemførligheden af en obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed og en analyse af omkostninger og fordele ved at indføre sådanne foranstaltninger; der henviser til, at det endvidere fastsættes, at rapporterne kan ledsages af forslag om ændring af de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen;

E.  der henviser til, at det i artikel 26, stk. 2, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne, understreges, at angivelsen af oprindelsesland eller herkomststedet er obligatorisk i de tilfælde, hvor undladelse af at give denne oplysning ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens egentlige oprindelsesland eller herkomststed, navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet oprindelsesland eller herkomststed;

F.  der henviser til, at Kommissionen den 20. maj 2015 offentliggjorde sin rapport om obligatorisk angivelse af oprindelsesland for mælk, mælk anvendt som en ingrediens i mejeriprodukter og andre typer kød end okse-, svine- fåre-, gede- og fjerkrækød ("rapport om mælk og andet kød") og sin rapport om obligatorisk angivelse af oprindelsesland for uforarbejdede fødevarer, fødevarer bestående af én enkelt ingrediens og ingredienser, der udgør mere end 50 % af en fødevare;

G.  der henviser til, at ifølge Kommissionens rapport COM(2013)0755 bliver sporbarheden for oprindelsesmærkningen tilsvarende mere kompliceret, jo mere komplekse opskærings- og forarbejdningsfaserne inden for kødsektoren og forarbejdningsniveauet bliver;

H.  der henviser til, at fødevareforsyningskæden ofte er lang og kompleks og involverer mange fødevarevirksomheder og andre parter; der henviser til, at forbrugerne i stigende grad er uvidende om, hvordan deres fødevarer produceres, og at individuelle fødevarevirksomheder ikke altid har et overblik over hele produktkæden;

I.  der henviser til, at forbrugernes overordnede villighed til at betale for oprindelsesoplysninger (betalingsvilje) synes at være begrænset, men at meningsmålinger(6) om betalingsvilje viser, at forbrugerne generelt set er villige til at betale mere for oprindelsesoplysninger;

J.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 11. februar 2015 indtrængende opfordrede Kommissionen til at følge op på sin rapport af 17. december 2013 med lovgivningsforslag, der gør angivelsen af oprindelsen af kød i forarbejdede fødevarer obligatorisk med henblik på at sikre mere gennemsigtighed gennem hele fødevarekæden og informere de europæiske forbrugere bedre, og samtidig tage hensyn til sine konsekvensanalyser og undgå urimeligt store omkostninger og administrative byrder; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har fremsat eventuelle opfølgende lovforslag;

K.  der henviser til, at der kun findes strenge specifikationer for frivillige mærkningsordninger i forbindelse med kvalitetsordninger, såsom beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller garanteret traditionel specialitet (GTS), hvorimod de kriterier, der anvendes under ordninger for frivillig fødevaremærkning i henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011, kan variere betydeligt fra den ene til den anden;

Konsummælk anvendt som en ingrediens i mejeriprodukter

1.  påpeger, at det i betragtning 32 i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne fastslås, at mælk er et af de produkter, for hvilke en angivelse af oprindelsen er af særlig interesse;

2.  understreger, at 84 % af EU-borgerne ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra 2013 mener, at det er nødvendigt at oplyse om mælks oprindelse, uanset om mælken sælges som konsummælk eller anvendes som en ingrediens i et mejeriprodukt; bemærker, at dette er en af adskillige faktorer, der kan påvirke forbrugernes adfærd;

3.  understreger, at obligatorisk oprindelsesangivelse for mælk, der markedsføres som sådan eller anvendes som ingrediens i mejeriprodukter, er en nyttig foranstaltning til at beskytte kvaliteten af mejeriprodukter og værne om beskæftigelsen i en sektor, der gennemlever en alvorlig krise;

4.  bemærker, at omkostningerne ved obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for mælk og mælk anvendt som en ingrediens i mejeriprodukter, ifølge den undersøgelse, der ledsagede Kommissionens rapport om mælk og andet kød, vokser i takt med, at produktionsprocessens kompleksitet øges; bemærker, at samme undersøgelse peger på, at virksomhederne i visse medlemsstater havde overdrevet indvirkningerne af den obligatoriske oprindelsesmærkning på deres konkurrencedygtighed, idet undersøgelsen ikke fremkom med nogen klar forklaring på det høje omkostningsskøn, som disse virksomheder var fremkommet med, men det konstateredes, at det kunne være et signal om stærk modstand mod oprindelsesmærkning i sig selv;

5.  opfordrer til nedsættelse af en arbejdsgruppe under Kommissionen, som yderligere skal evaluere Kommissionens rapport offentliggjort den 20. maj 2015 med henblik på at afgøre, hvilke omkostninger der kan reduceres til et acceptabelt niveau, hvis yderligere obligatorisk mærkning af oprindelsesland begrænses til mejeri- og let forarbejdede mejeriprodukter;

6.  udtrykker tilfredshed med undersøgelsens analyse af omkostninger og fordele ved indførelsen af obligatorisk oprindelsesmærkning af mælk og mælk anvendt som en ingrediens, men mener, at Kommissionen i sine konklusioner ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de positive aspekter af oprindelsesmærkning for sådanne produkter, såsom bedre forbrugeroplysning; bemærker, at forbrugerne kan føle sig vildledt, når der ikke foreligger oplysning om obligatorisk oprindelsesmærkning, og der er anvendt anden fødevaremærkning såsom nationale flag;

7.  understreger vigtigheden af små og mellemstore virksomheder i forarbejdningskæden;

8.  har den holdning, at Kommissionen bør tage hensyn til og analysere de økonomiske konsekvenser af obligatorisk oprindelsesmærkning for SMV'er inden for de berørte landbrugs- og fødevaresektorer;

9.  mener, at Kommissionens konklusion hvad angår mælk og mælk anvendt som en ingrediens muligvis overvurderer virksomhedernes udgifter til oprindelsesmærkning, idet alle mejeriprodukter betragtes samlet under ét;

10.  bemærker, at Kommissionen konkluderer, at omkostningerne ved mærkning af oprindelsesland for mælk vil være beskedne;

Andre typer kød

11.  understreger, at 88 % af EU-borgerne ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra 2013 mener, at det er nødvendigt at oplyse om oprindelse for andre typer kød end okse-, svine-, fåre-, og gedekød samt fjerkræ;

12.  bemærker, at skandalen om hestekød viste behovet for større gennemsigtighed i forsyningskæden for hestekød;

13.  bemærker, at konklusionen på Kommissionens rapport var, at driftsomkostningerne for obligatorisk mærkning af oprindelsesland for det kød, rapporten omhandlede, ville være relativt små;

Forarbejdet kød

14.  fremhæver, at det i Kommissionens rapport af 17. december 2013 om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som en ingrediens anerkendes, at over 90 % af forbrugerrespondenterne anser det for vigtigt at oprindelsesmærke kød i forarbejdede fødevareprodukter;

15.  mener, at forbrugerne såvel som mange erhvervsdrivende bifalder obligatorisk angivelse af oprindelsen af kød i forarbejdede fødevareprodukter, og at en sådan foranstaltning vil bidrage til at bevare forbrugernes tillid til fødevarer, da der dermed sikres større gennemsigtighed i forsyningskæden;

16.  understreger, at det er i de europæiske forbrugeres interesse at have en obligatorisk oprindelsesmærkning på alle fødevarer;

17.  påpeger, at mærkning i sig selv ikke udgør et værn mod svindel, og understreger, at der er behov for et omkostningseffektivt kontrolsystem for at sikre forbrugernes tillid;

18.  minder om, at de frivillige mærkningsordninger, som er blevet gennemført på passende vis i forskellige medlemsstater, har været en succes såvel for så vidt angår forbrugeroplysning og for producenterne;

19.  mener, at den manglende vedtagelse af gennemførelsesretsakter som omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011 betyder, at artiklen ikke kan håndhæves korrekt;

20.  bemærker, at der allerede findes beskyttede oprindelsesbetegnelser for mange forarbejdede kød- og mejeriprodukter (f.eks. skinke og ost), for hvilke der i produktionskriterierne er fastsat krav om angivelse af oprindelsen af det kød, der er anvendt, og for hvilke der gælder krav om øget sporbarhed; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme udviklingen af produkter med "beskyttet oprindelsesbetegnelse" (BOB), "beskyttet geografisk betegnelse" (BGB) eller "garanteret traditionel specialitet" (GTS), jf. forordning (EU) nr. 1151/2012(7), og dermed sikre, at forbrugerne har adgang til kvalitetsprodukter af sikker herkomst;

21.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen aktuelle EU-forordninger om mærkning af oprindelsesland svækkes i nogen igangværende handelsforhandling, såsom TTIP, og at retten til i fremtiden at foreslå yderligere supplerende forordninger angående mærkning af oprindelsesland ikke svækkes;

Konklusioner

22.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre den obligatoriske angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for alle typer konsummælk samt mejeriprodukter og kødprodukter og vurdere muligheden for at udvide den obligatoriske angivelse af oprindelsesland eller herkomststed til andre fødevarer på basis af én ingrediens eller med én hovedingrediens ved at fremsætte lovforslag på disse områder;

23.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge lovforslag, der gør det obligatorisk at angive oprindelsen af kød i forarbejdede fødevarer med henblik på at sikre større gennemsigtighed i hele fødevarekæden og genvinde forbrugernes tillid i kølvandet på hestekødsskandalen og andre tilfælde af fødevaresvindel; understreger desuden, at der i obligatoriske krav om mærkning bør tages hensyn til proportionalitetsprincippet og den administrative byrde for fødevarevirksomhederne og de myndigheder, der står for håndhævelsen af lovgivningen;

24.  mener, at formålet med obligatorisk angivelse af fødevarernes oprindelse er at genoprette forbrugernes tillid til fødevarer; anmoder Kommissionen om at udarbejde et forslag, som går i den retning og samtidig tager hensyn til oplysningernes gennemsigtighed og letforståelighed for forbrugerne, de europæiske virksomheders økonomiske levedygtighed og forbrugernes købekraft;

25.  fremhæver betydningen af fælles spilleregler på det indre marked og anmoder indtrængende Kommissionen om at tage dette i betragtning, når man drøfter regler om obligatorisk oprindelsesmærkning;

26.  opfordrer Kommissionen til at støtte mærkningsordninger for dyrevelfærd i opdrætstiden, under transport og ved slagtning;

27.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har gjort sig nogen anstrengelser for også at tilføje æg og æggeprodukter på listen over fødevarer, for hvilke der skal angives oprindelsesland eller herkomststed, på trods af at især billige æggeprodukter af flydende eller tørrede æg, som først og fremmest anvendes i forarbejdede produkter, importeres til det europæiske marked fra tredjelande og klart er forbundet med en omgåelse af EU's forbud mod opdræt i bur; mener derfor, at en bindende mærkning af æggeprodukter og fødevarer, der indeholder æg, med herkomststed og opdrætsform kunne forbedre gennemsigtigheden og beskyttelsen og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse af markedssituationen og om nødvendigt at udarbejde hensigtsmæssige lovgivningsforslag;

28.  mener, at mærkning af oprindelsesland for konsummælk, let forarbejdede mejeriprodukter (såsom ost og fløde) og let forarbejdede kødprodukter (såsom bacon og pølser) ville medføre væsentligt begrænsede medfølgende omkostninger, og at denne mærkning bør undersøges som en prioritet;

29.  mener ikke, at oprindelsesmærkning i sig selv forhindrer svindel, men anbefaler i denne sammenhæng, at der anlægges en bestemt kurs for at optrappe overvågningen, forbedre håndhævelsen af eksisterende lovgivning og pålægge strengere sanktioner;

30.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe svindel i forbindelse med regler for frivillig oprindelsesmærkning for fødevarer;

31.  opfordrer Kommissionen til at støtte de eksisterende kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1151/2012, og anmoder om en intensivering af europæiske reklamekampagner for disse produkter;

32.  opfordrer på ny Kommissionen til at opfylde sin retlige forpligtelse til senest den 13. december 2013 at vedtage de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for en korrekt gennemførelse af artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011, således at de nationale myndigheder kan pålægge de relevante sanktioner;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0034. (3) EUT L 335 af 14.12.2013, s. 19. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0096. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0011. (6) http://ec.europa.eu/food/safety/docs/labelling_legislation_final_report_ew_02_15_284_en.pdf, s. 50. (7) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.