Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "A Single Market Strategy for Europe – Analysis and Evidence" (Strategi for det indre marked – Analyse og dokumentation) (SWD(2015)0202),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "Report on Single Market Integration and Competitiveness in the EU and its Member States" (Rapport om integrationen på det indre marked og konkurrenceevnen i EU og dets medlemsstater) (SWD(2015)0203),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 med titlen "Akten for det indre marked  Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid  "Sammen om fornyet vækst'" (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II  "Sammen om fornyet vækst'" (COM(2012)0573),

–  der henviser til rapporten af 9. maj 2010 fra Mario Monti til formanden for Kommissionen med titlen "En ny strategi for det indre marked  til gavn for Europas økonomi og samfund",

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om en europæisk handlingsplan for detailhandelen til gavn for alle aktører(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(5),

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the single market" (Omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU på det indre marked), bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2015 med titlen "A strategy for completing the Single Market: "the trillion euro bonus" (En strategi for fuldførelsen af det indre marked: "en bonus på en billion euro"), bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til undersøgelsen af 20. november 2015 med titlen "Ex-post evaluation of Late Payment Directive" (Efterfølgende evaluering af direktivet om forsinket betaling), bestilt af Kommissionen,

–  der henviser til undersøgelsen fra november 2014 med titlen "The EU furniture market situation and a possible furniture products initiative" (Situationen på møbelmarkedet i EU og et muligt møbelproduktinitiativ), bestilt af Kommissionen,

–  der henviser til onlineudgaven af resultattavlen for det indre marked fra oktober 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0171/2016),

A.  der henviser til, at det indre marked har været og fortsat er hjørnestenen i EU's integration og en katalysator for bæredygtig vækst og beskæftigelse, idet det fremmer handelen på tværs af EU og samtidig garanterer en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, jf. artikel 3, stk. 3 i TEU;

B.  der henviser til, at uddybningen af det europæiske indre marked stadig spiller en central økonomisk rolle, navnlig i forbindelse med udviklingen af nye teknologier, hvor et marked med en kritisk masse er forudsætningen for at fremme fremkomsten af innovative og konkurrencedygtige aktører på den globale scene;

C.  der henviser til, at der er sket mange positive udviklinger på det indre marked i de senere år, men at der kunne opnås mere på næsten alle områder – dvs. med hensyn til at stimulere et digitalt drevet marked, fremme nyetablerede virksomheder, integrere globale forsyningskæder, forbedre arbejdstagernes mobilitet og sociale rettigheder, anvende nye forretningsmodeller og sikre simplificering af markedet samt gensidig anerkendelse, standardisering og autorisering af fagfolk – hvis en række fysiske, juridiske og tekniske hindringer blev fjernet;

D.  der henviser til, at det forventede udbytte af fuldførelsen af det indre marked ifølge Parlamentets egne undersøgelser opgøres til en billion EUR (svarende til en potentiel effektivitetsgevinst på 615 mia. EUR om året); der henviser til, at opsplitningen af det indre marked er én af de største hindringer for en øget strukturel økonomisk vækst;

E.  der henviser til, at der er behov for en egentlig strategisk tilgang for yderligere integration af det indre marked, og til, at reaktionen på de givne udfordringer bør være af såvel politisk som af teknisk art, især i tilfælde af uberettigede ikke-toldmæssige handelshindringer inden for det indre marked;

F.  der henviser til, at EU bør tilstræbe at skabe et ægte indre marked og behandle det som et aktiv, der er fælles for alle borgere, arbejdstagere, økonomiske aktører og medlemsstater, og til, at det indre marked kun kan nå sit fulde potentiale, hvis det støttes fuldt ud af alle medlemsstaterne i samarbejde med hinanden;

G.  der henviser til, at regler og tiltag på EU-plan bør integreres i en ensartet strategisk vision med henblik på at være i overensstemmelse med hinanden og ikke i modstrid med hinanden; der henviser til, at medlemsstaterne skal afholde sig fra at iværksætte diskriminerende foranstaltninger, såsom at indføre handels- og skattebestemmelser, som kun påvirker visse sektorer eller forretningsmodeller og forvrider konkurrencen, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at etablere sig i en given medlemsstat og er et klart brud på det indre markeds principper;

H.  der henviser til, at det indre marked ikke skal ses isoleret fra andre horisontale politikområder, navnlig det digitale indre marked, sundhed, social- og forbrugerbeskyttelse, arbejdsret og borgernes mobilitet, miljø, bæredygtig udvikling, energi, transport og eksterne politikker;

I.  der henviser til, at fuldførelsen af det indre marked for varer og tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer er en topprioritet, der kræver en hurtig tilgang fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side;

J.  der henviser til, at hindringer i det indre marked fører til færre valgmuligheder og dyrere varer og tjenesteydelser for forbrugerne;

K.  der henviser til, at de socialøkonomiske virksomheder kun nyder begrænset anerkendelse på EU-plan og til, at størstedelen af disse virksomheder ikke anerkendes af en retlig ramme på EU-plan, men kun på nationalt plan i visse medlemsstater, under forskellige juridiske former; der henviser til, at denne mangel på en EU-lovgivningsramme hindrer disse virksomheder i at operere på tværs af grænserne i det indre marked;

L.  der henviser til, at varemærkeforfalskning udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden og den offentlige sikkerhed, og at den samlede værdi af handelen med forfalskede varer er steget markant i de seneste år, hvilket har forøget de katastrofale følger, som varemærkeforfalskning har på innovationen, beskæftigelsen og brandingen af europæiske virksomheder;

M.  der henviser til, at oprettelsen af et fælles kapitalmarked ville tilskynde til større grænseoverskridende risikodeling og mere likvide markeder;

N.  der henviser til, at den sammenfattende rapport om Kommissionens høring vedrørende geografisk blokering afslører, at vedtagelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger imod geografisk blokering nyder stærk støtte fra forbrugernes side;

O.  der henviser til, at de økonomiske konsekvenser af den finansielle krise endnu kan mærkes, og at BNP stadig ligger under niveauet fra 2008 i adskillige medlemsstater;

P.  der henviser til, at det indre marked karakteriseres ved en vedvarende høj arbejdsløshedsprocent; der henviser til, at antallet af arbejdsløse siden den finansielle krise er steget med over seks millioner; der henviser til, at der ved udgangen af 2015 var over 22 millioner personer i EU, der var uden arbejde;

Politikmål

1.  støtter det overordnede mål i Kommissionens strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne", og glæder sig over dens tiltag på centrale områder, som har til formål at frigøre det indre markeds fulde potentiale til gavn for både forbrugere og virksomheder, navnlig nyetablerede virksomheder, øge antallet af varige arbejdspladser og få SMV'er til at vokse og udvikle sig; opfordrer Kommissionen til at udvikle tværgående politikker, der er udformet med henblik på at opnå et mere retfærdigt og konkurrencedygtigt indre marked i overensstemmelse med afsnit II i TEUF om almindelige bestemmelser;

2.  bemærker, at oprettelsen af det indre marked, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret, er et afgørende mål for Unionen;

3.  glæder sig over, at strategien tager sigte på at supplere den indsats, som gøres på andre områder; mener, at strategien – ved at forbedre de initiativer, der allerede er iværksat – har gode muligheder for at bidrage til at sikre økonomisk velstand, forøge skabelsen af varige arbejdspladser og bæredygtig vækst, forbedre trivslen for alle europæere ved hjælp af praktiske foranstaltninger og gøre Den Europæiske Union attraktiv for investeringer samt udvikle europæiske virksomheders globale konkurrenceevne; understreger imidlertid behovet for at gennemføre denne strategi for at undgå uoverensstemmelser og overlapninger mellem de forskellige initiativer; understreger, at forslagene bør være evidensbaseret og i overensstemmelse med principperne om bedre regulering;

4.  understreger det presserende behov for at fjerne de ubegrundede hindringer fra det indre marked med henblik på at opnå konkrete og hurtige resultater i form af konkurrenceevne, bæredygtig vækst, forskning, innovation, jobskabelse, forbrugervalgmuligheder og nye forretningsmodeller; mener, at vi med henblik på at nå disse mål bør stræbe efter mere harmonisering af lovgivningen, hvor dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt, men samtidig bevare det højest mulige niveau af forbrugerbeskyttelse og træffe passende foranstaltninger til at gribe ind over for uberettigede hindringer, der opstilles af medlemsstaterne;

5.  er af den opfattelse, at der med midtvejsrevisionen af EU's 2020-strategi bør opstilles ambitiøse målsætninger om at nå en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi og en bæredygtig vækst inden 2020; understreger, at det indre marked bør spille en central rolle med hensyn til at opfylde denne målsætning;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tænke innovation ind i gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked; understreger det store potentiale, som ligger i de arbejdsintensive sektorer, såsom i detailhandelen og i hotel- og restaurationsbranchen, for så vidt angår jobskabelse samt integration og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

7.  mener, at Monti-rapporten fra 2010 "En ny strategi for det indre marked" bør gennemføres fuldt ud og tages i betragtning i forbindelse med arbejdet med strategien for det indre marked;

8.  understreger, at strategien for det indre marked ikke må ignorere potentialet i den industrielle sektor med hensyn til bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet i Europa;

9.  mener, at den interne efterspørgsel – og navnlig en forbedring af købekraften samt indførelse af innovative foranstaltninger og investeringer i grøn økonomi – er af afgørende betydning for at udnytte det indre markeds fulde potentiale og fremme en bæredygtig vækst;

Et moderne og mere innovativt indre marked

10.  glæder sig over strategiens fokus på aspekter, der tager sigte på at hjælpe virksomheder, navnlig SMV'er, mikrovirksomheder og nyetablerede virksomheder, med at opskalere deres aktiviteter, vokse sig større og forblive på det indre marked og dermed fremme deres innovation og jobskabelse; understreger, at ethvert initiativ, der er rettet mod SMV'er og nyetablerede virksomheder, kræver øjeblikkelig handling og bør behandles som en prioritet, men minder om, at disse initiativer ikke bør gøre det muligt for uhæderlige virksomheder at omgå de eksisterende regler og indføre lavere arbejdstager- og forbrugerstandarder eller øge risikoen for virksomhedssvindel, kriminelle aktiviteter og skuffeselskaber;

11.  mener, at strategien kan åbne nye muligheder for SMV'er, som er rygraden i EU's økonomier, og for mikrovirksomheder og innovative nyetablerede virksomheder; mener, at udvikling af det rette erhvervsklima ved at forbedre rammerne for privat venturekapital for SMV'er, fremme af adgangen til finansiering, udarbejdelse af velfunderet lovgivning og en fuld anvendelse af princippet "tænk småt først" i hele det indre marked er afgørende og kan støtte vækst og jobskabelse;

12.  mener, at det er afgørende at nedbringe den administrative byrde og efterlevelsesomkostningerne for virksomhederne, navnlig SMV'erne, samt at ophæve unødvendig lovgivning, samtidig med at der sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse, hvis målene med strategien skal opnås;

13.  mener, at det er nødvendigt at overveje en stribe mulige objektive kriterier og indikatorer for en definition af "innovative" nyetablerede virksomheder, SMV'er og socialøkonomiske virksomheder, der kan anvendes som referencepunkt for vedtagelsen af relaterede foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til sådanne kriterier og indikatorer;

14.  understreger, at der er behov for at fremme socialøkonomiske virksomheder i forbindelse med politikkerne for det indre marked i betragtning af, at der findes omkring 2 millioner socialøkonomiske virksomheder i EU, hvilket svarer til omkring 10-12 % af alle europæiske virksomheder; understreger desuden, at den sociale økonomi er i hastig vækst, leverer kvalitetsprodukter og -tjenester og skaber arbejdspladser af god kvalitet;

15.  opfordrer Kommissionen til at anmode Refit-platformen om at gøre noget ved hindringerne for innovation og i forlængelse af forslaget om oprettelse af et europæisk innovationsråd fremsætte forslag til, hvordan disse kan reduceres eller fjernes; understreger, at denne proces ikke må føre til lavere beskæftigelse, forbrugerbeskyttelse og miljøstandarder; mener, at eksisterende lovgivning bør revideres for at sikre bedre lovgivning og om nødvendigt forenkles for at tilpasse den til formålet, mens al ny lovgivning bør være fremtidssikret og digital som standard og følge princippet om at "tænke småt først";

16.  bemærker, at god regulering kan gavne både virksomheder og arbejdstagere og bidrage til at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse af høj kvalitet i det indre marked; noterer sig Kommissionens dagsorden for bedre regulering, herunder den øgede inddragelse af interessenter gennem f.eks. Refitplatformen og styrkede konsekvensanalyser; understreger nødvendigheden af ikke kun at vurdere virkningerne på kort sigt, men også værdien af lovgivningen på lang sigt og konsekvenserne af ikke at lovgive; mener, at bedre, mere effektiv og enkel lovgivning vil mindske de administrative byrder og fremme vækst og jobskabelse, samtidig med at der fortsat sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse;

17.  mener, at det er nødvendigt at fjerne handelshindringer mellem medlemsstater, hvis det indre marked skal udvikles yderligere; støtter den europæiske erklæring om konkurrenceevne fra februar 2016, navnlig engagementet i regelforenkling og byrdereduktion med henblik på at reducere den samlede byrde ved EU-reguleringen, navnlig for SMV'er og mikrovirksomheder, og, hvor det er muligt, at opstille mål for byrdereduktion i specifikke sektorer; henstiller, at arbejdet med at opstille sådanne byrdereduktionsmål påbegyndes omgående;

18.  mener, at EU for at sikre målene med det indre marked og skabe vækst og beskæftigelse skal forbedre konkurrenceevnen i tråd med de retningslinjer, der er udstukket i Det Europæiske Råds erklæring om konkurrenceevne;

19.  glæder sig over, at Kommissionen er fast besluttet på at tage fat på manglen på skattekoordinering i EU og navnlig på de vanskeligheder, som SMV'er støder på som følge af kompleksiteten af de forskellige nationale momsbestemmelser; giver Kommissionen sin fulde støtte med hensyn til momsreformen; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan de nye regler vedrørende leveringssted for moms på digitale tjenester kan ændres med henblik på at imødekomme små virksomheders og mikrovirksomheders behov; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for yderligere samordning og især til at vurdere muligheden for at indføre en forenklet momsprocedure (for samme varekategori) i e-handelssektoren;

20.  støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre skattemæssig retfærdighed i Den Europæiske Union og bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelsespraksis; opfordrer Kommissionen til at fokusere på at arbejde hen imod en landeopdelt rapporteringsforpligtelse for transnationale virksomheder;

21.  henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som virksomheder, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder, støder på i forbindelse med sikring af finansiering; påpeger, at forskelle i eksterne faktorer såsom let adgang til kredit, beskatningsordninger og arbejdsmarkedsbestemmelser betyder, at SMV'er er mere ugunstigt stillet end andre; opfordrer Kommissionen til, samtidig med at den fortsætter med at yde værdifuld støtte til disse selskaber gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og gennem programmer som Horisont 2020 og Cosme og ESI-fondene, at undersøge mulighederne for yderligere at lette adgangen til disse og andre programmer og instrumenter, særlig for mikrovirksomheder, f.eks. ved at reducere perioden for indkaldelser af interessetilkendegivelser til seks måneder og ved at forenkle de relevante procedurer og gøre europæisk finansiering mere synlig; hilser det velkomment, at Kommissionen agter at anvende midler fra Cosme-programmet til at finansiere informationskampagner, der er rettet mod innovative unge SMV'er; opfordrer til, at alle regionale og lokale myndigheder, der har til opgave at understøtte selskaber, navnlig dem, der deltager i Enterprise Europe-netværket, deltager i disse kampagner; anser forenkling for at være det vigtigste redskab til at forbedre SMV'ers og nyetablerede virksomheders adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre, at crowdfunding kan ske frit på tværs af grænserne;

22.  opfordrer Kommissionen til at overveje at styrke SMV-repræsentantnetværkets rolle ved at iværksætte en række tiltag – samtidig med at yderligere bureaukrati undgås – med henblik på at forbedre kendskabet til og synligheden af dette instrument blandt SMV'er, styrke udvekslingen mellem hver national SMV-repræsentant og de øvrige repræsentanter for SMV'er samt til én gang om året at underrette Parlamentet om netværkets aktiviteter;

23.  påpeger, at det faktum, at Europa-Parlamentet i februar 2011 vedtog direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, ikke ændrer på, at tusindvis af SMV'er og nyetablerede virksomheder rundt om i Europa hvert år går konkurs, mens de venter på, at deres tilgodehavender bliver betalt, herunder af offentlige forvaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at lette anvendelsen og håndhævelsen af direktivet om forsinket betaling; opfordrer endvidere medlemsstaterne til, i tilfælde af at direktivet om forsinket betaling ikke gennemføres på en tilfredsstillende måde, at overveje forskellige former for passende kompensation til selskaber, som har penge til gode fra en offentlig myndighed, så de ikke tvinges ud i konkurs af denne grund;

24.  anerkender lovgivningsinitiativet om virksomheders insolvens, herunder om tidlig rekonstruktion og om at give virksomheder en ny chance, som vil sikre, at medlemsstaterne fastlægger en lovramme, som accepterer, at der nogle gange sker fejl, og som kan tilskynde til innovation, men minder om, at omkostningerne og konsekvenserne for selskaber, der går konkurs, ikke kun berører selskabets ejer og aktionærer, men også dets kreditorer og ansatte samt skatteyderne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette initiativ harmoniserer insolvensprocedurerne i EU og begrænser varigheden og omkostningerne i forbindelse med disse procedurer;

25.  beklager, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad fremhævede den særlige rolle, som håndværksvirksomhedernes og SMV'ernes traditionelle fremstillingsvirksomhed spiller som et vigtigt bidrag til både konkurrenceevne og økonomisk stabilitet i Europa; opfordrer Kommissionen til at udnytte det fulde potentiale i digitalisering og innovation i fremstillingsindustrien, navnlig for mikrovirksomheder og små fremstillingsvirksomheder og nyetablerede virksomheder og for mindre industrialiserede regioner for at hjælpe med at begrænse de regionale forskelle og sætte skub i de lokale økonomier; mener, at en styrket politik for SMV'er og håndværk bør foreslås som en af topprioriteterne for alle europæiske institutioner og medlemsstater over de næste år;

26.  glæder sig over Kommissionens fælles digitale portal, som skal bygge på de kvikskranker, der allerede er oprettet under tjenesteydelsesdirektivet, og forbinde kvikskrankerne med andre lignende netværk i det indre marked; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de måder, hvorpå den fælles digitale portal bedst kan anvendes til at hjælpe europæiske nyetablerede virksomheder med at opskalere i hele Europa og blive mere internationalt orienterede ved at give præcis og klar information på forskellige sprog om alle nødvendige procedurer og formaliteter, der er nødvendige for at kunne drive virksomhed på det hjemlige marked eller i et andet EU-land; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe et fælles kontaktpunkt for virksomheder og forbrugere, hvor de kan søge oplysninger om det indre marked, hjælp og problemløsning og om nationale procedurer og EU-procedurer, der skal følges ved grænseoverskridende virksomhed i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de gennemføres hurtigt;

27.  bemærker, at selskaber, især SMV'er, enten ikke kender de regler, der gælder i andre medlemsstater, eller har svært ved at finde frem til og forstå oplysningerne om de regler og procedurer, der gælder for deres virksomhed; opfordrer Kommissionen til at forbinde alle de forskellige portaler, adgangspunkter og informationswebsteder i en enkelt portal, som giver SMV'er og opstartsvirksomheder brugervenlige oplysninger, således at de kan træffe velinformerede beslutninger og spare tid og omkostninger;

28.  opfordrer Kommissionen til at udvikle kvikskrankerne fra at være en portal med lovbestemmelser til at blive et system af fuldt udbyggede onlineerhvervsportaler, som fremmer en regelmæssig udveksling af oplysninger fra og mellem virksomhedsrepræsentanter og bistår nationale virksomheder og borgere med at konkurrere i andre EU-medlemsstater;

29.  minder om vigtigheden af at styrke og strømline eksisterende redskaber til brug for SMV'er på det indre marked for at gøre det lettere for dem at ekspandere på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på strømlining og forbedring af produktkontaktpunkter og kvikskranker;

30.  minder om det presserende behov for at sikre forbrugerne samme niveau af beskyttelse online og offline; understreger, at det er nødvendigt, at alle økonomiske aktører, der arbejder online og offline i det indre marked, træffer alle rimelige og passende foranstaltninger til at bekæmpe forfalskning for at sikre forbrugerne beskyttelse og produktsikkerhed;

31.  understreger, at den deleøkonomi vokser hurtigt, og at den, mens den ændrer den måde, hvorpå mange tjenester og aktiver leveres og forbruges, kan fremme innovation og har potentiale til at bibringe yderligere fordele og muligheder for selskaber og forbrugere i det indre marked; fremhæver de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele og udfordringer ved deleøkonomien; opfordrer Kommissionen til at koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at finde kort- og langsigtede lovgivningsmæssige løsninger, der kan befordre deleøkonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at komme med forslag til forebyggelse af uregelmæssige forhold på beskæftigelses- og beskatningsområdet inden for deleøkonomien;

32.  glæder sig over Kommissionens bebudede initiativ vedrørende deleøkonomien og dens hensigt om at se på de virksomheder, der er etableret inden for området, og i en vejledning præcisere interaktionen mellem bestemmelserne i eksisterende EU-lovgivning i forbindelse med anvendelse af deleøkonomiske erhvervsmodeller og den måde, de fungerer på; har den holdning, at en lovforanstaltning på dette område bør være præget af fleksibilitet, således at reglerne hurtigt kan tilpasses og håndhæves i en sektor, som ændrer sig hastigt, hvilket kræver hurtige og effektive tilpasninger; understreger, at de eksisterende forbrugerbeskyttelsesstandarder også bør anvendes og håndhæves i forhold til den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre de bedst mulige betingelser for, at deleøkonomien kan udvikle sig og trives;

33.  understreger, at de nye sikkerhedselementer, som deleøkonomien tilbyder, såsom betalingssikkerhed, geografisk lokalisering og forsikring, styrker forbrugerne, og opfordrer derfor til en undersøgelse af, hvor efterfølgende afhjælpende foranstaltninger kan være mere effektive end forudgående reguleringer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremme offentligt-privat samarbejde med henblik på at gøre noget ved de eksisterende hindringer i deleøkonomien, navnlig for øget anvendelse af digital identitet med henblik på at styrke forbrugernes tillid til online-transaktioner, for udvikling af digitale løsninger til betaling af skat, for grænseoverskridende forsikringsordninger og for modernisering af beskæftigelseslovgivningen;

34.  mener, at der inden for deleøkonomien bør opfordres til udvikling af nye forretningsmodeller, innovative tjenester og midlertidig anvendelse af aktiver, men – hvor dette er muligt – baseret på ensartede bestemmelser for ensartede tjenesteydelser med henblik på at sikre tjenester af høj kvalitet uafhængigt af, hvordan adgang og levering er organiseret, og sikre lige konkurrenceregler samt forbrugersikkerhed, samtidig med at man undgår en opsplitning, som ville hæmme udviklingen af nye forretningsmodeller; mener, at der for deleøkonomiens vedkommende kun kan være tale om en tilgang, der bygger på det indre marked, da en opsplitning af det indre marked gennem lokale eller nationale regler vil hindre europæiske virksomheder, der bygger på deleøkonomi, i at opskalere på europæisk plan;

35.  henleder opmærksomheden på den vigtige rolle, som EU's tekniske standarder spiller for innovation, konkurrenceevne og fremskridt i det indre marked; mener, at det er nødvendigt med rettidige tiltag for at udvikle høje EU-standarder for kvalitet, interoperabilitet og sikkerhed som led i fremme af EU's industripolitik, og at disse standarder også bør fremmes på internationalt plan; opfordrer Kommissionen til at støtte og styrke EU-standarder, således som det allerede foreskrives i forordning (EU) nr. 1025/2012, og at gøre lovgrundlaget for standardisering mere effektivt og velegnet til dets formål, herunder ved at udnytte de muligheder, som de internationale handelsforhandlinger byder på; understreger, at standarder bør fastlægges på en markedsbaseret, åben, inklusiv og konkurrencebaseret måde, således at de nemt kan implementeres af SMV'er, og for at undgå risikoen for lukkede værdikæder, men at man ikke desto mindre bør undgå forsinkelser i offentliggørelsen af dem;

36.  fremhæver den vigtige rolle som standardiseringssystemet har spillet i forbindelse med produkters, og i stigende grad tjenesteydelsers, frie bevægelighed; bemærker, at frivillig brug af standarder har bidraget med mellem 0,3 og 1 % til BNP i Europa og påvirker arbejdskraftens produktivitet positivt;

37.  minder om, at langt de fleste standarder udvikles som reaktion på et behov, som er identificeret af erhvervslivet, og efter en "bottom up"-tilgang med henblik på at sikre, at standarderne er relevante for markedet; støtter forpligtelsen i strategien for det indre marked til at sikre, at Europa forbliver i front på verdensplan for så vidt angår udvikling af standarder; tilskynder til standardisering, som er forenelig med en international tilgang, enten ved at udvikle globale, internationale standarder eller ved at anerkende tilsvarende internationale standarder, hvor det er hensigtsmæssigt; noterer sig hensigten om at etablere et lovgrundlag og prioriteter for standardiseringsaktiviteter inden for rammerne af et fælles initiativ vedrørende standardisering; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det fælles initiativ forbliver drevet af et sådant behov, der kommer nedefra og er identificeret af erhvervslivet og således prioriterer og kun leverer de standarder, som afspejler identificerede behov og påviseligt er relevante for markedet, samt at det ikke fører til opstilling af unødvendige standarder eller krav, der er uden sammenhæng med andre beslægtede standarder, der er under udarbejdelse;

38.  bemærker, at forslaget om et fælles initiativ vedrørende europæisk standardisering vil tage udgangspunkt i den uafhængige revision af det europæiske standardiseringssystem, og støtter dets mål om, at det europiske standardiseringssamfund skal udvikle tiltag, som forbedrer systemet som helhed, herunder henstillinger med hensyn til inklusivitet og støtte til europæiske virksomheders konkurrenceevne;

39.  opfordrer Kommissionen til i sit samarbejde med europæiske standardiseringsorganer at støtte disse og de dertil svarende nationale organer i deres bestræbelser på at forbedre inddragelsen af SMV'er, både i selve processen med at fastsætte standarder og i benyttelsen af de færdige standarder; tilskynder endvidere Kommissionen til at arbejde tæt sammen med europæiske standardiseringsorganer og nationale og andre standardiseringsorganer for at forbedre gennemsigtigheden i arbejdet med standarder, i gennemførelsen af forpligtelserne i arbejdsprogrammet for europæisk standardisering 2016 og den underliggende forordning;

40.  mener, at de fælles initiativer bør fokusere på fortsat forbedring af arbejdspraksisser, især ved at etablere processer til revision af tekniske udvalgs sammensætning, og på foranstaltninger til fremme af åbenhed og inklusion, som vil gøre det muligt for en bred vifte af aktører at bidrage til drøftelserne i tekniske udvalg;

41.  er af den opfattelse, at en mere gennemsigtig og tilgængelig appelmekanisme vil skabe tillid og forbedre processerne med at fastsætte standarder; mener, at det relevante udvalg i Europa-Parlamentet – når Kommissionen på baggrund af vedtagelsen af lovgivning i Den Europæiske Union har anmodet om en standard – vil kunne spille en rolle i den offentlige kontrol og debat som led i denne proces forud for en afgørelse om en formel indsigelse, hvis dette er relevant; understreger, at afgørelser om overdragelse af standardiseringsanmodninger til standardiseringsorganer bør træffes bl.a. på grundlag af principperne om forholdsmæssighed og en risikobaseret tilgang;

42.  mener, at mere kendskab i offentligheden til foreslåede standarder, når de foreligger som udkast forud for deres endelige godkendelse, kan øge ansvarliggørelse og gennemsigtighed og bidrage til en mere robust proces i tråd med eksisterende bedste praksisser hos aktører i det europæiske standardiseringssamfund;

43.  opfordrer Kommissionen til i slutningen af 2016 at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om sin gennemførelse af det fælles initiativ vedrørende europæisk standardisering og de fremskridt, som er blevet gjort i samarbejde med det europæiske standardiseringssamfund med hensyn til henstillingerne i Unionens årlige arbejdsprogram for 2016;

44.  opfordrer Kommissionen, som er ansvarlig for konkurrence på EU’s indre marked, til i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder at sikre lige vilkår mellem konkurrenter, der opererer på markedet;

45.  påskønner de seneste initiativer med hensyn til mere effektive og gennemsigtige regler for offentlige indkøb gennem bedre udnyttelse af udbudsdata og frivillig vurdering af udbud i forbindelse med visse store infrastrukturprojekter; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at gennemføre disse initiativer;

46.  håber, at Kommissionen vil fortsætte den proces med ændring af ordningen for offentlige indkøb, som den indledte med direktiverne fra 2014, og bevæge sig hen imod større krav til kvalitet i udbud med det formål at belønne teknologisk innovation og energieffektivitet;

47.  bemærker, at den nye ordning om offentlige udbud fra 2014 er mindre besværlig og har mere fleksible regler for at være til bedre gavn for andre politikker vedrørende den offentlige sektor såvel som medlemsstaterne og lokale specialiserede virksomheder; påpeger, at der stadig er betydelige mangler med hensyn til effektivitet i offentlige udbud i medlemsstaterne, som begrænser udvidelse på tværs af grænserne og vækst på de nationale markeder;

48.  glæder sig principielt over de initiativer, der er bekendtgjort af Kommissionen med henblik på at øge gennemsigtigheden, effektiviteten og ansvarligheden i forbindelse med offentlige indkøb; understreger imidlertid, at gennemførelsen og anvendelsen af nye EU-direktiver bør have forrang frem for indførelsen af nye instrumenter som f.eks. kontraktregisteret; understreger i denne forbindelse, at eventuelle dataanalyseredskaber ikke må medføre nye eller yderligere indberetningskrav; minder om, at mekanismer til forhåndsevaluering bør være frivillige for store infrastrukturprojekter;

49.  understreger behovet for et fuldt elektronisk offentligt indkøbssystem; understreger nødvendigheden af hurtig og omfattende gennemførelse af direktivet om offentlige udbud i dets helhed; fremhæver behovet for en bredere anvendelse af e-indkøb for at åbne markederne for SMV'er;

50.  fremhæver vigtigheden af enhedspatentet; støtter Kommissionens intention om at fjerne usikkerheden om, hvorvidt enhedspatentet vil eksistere side om side med de nationale patenter og supplerende beskyttelsescertifikater, samt muligheden for eventuelt at indføre et fælles supplerende beskyttelsescertifikat, samtidig med at man holder sig folkesundheden og patienternes interesser for øje;

51.  opfordrer indtrængende Kommissionen til før 2019 at indføre og implementere en undtagelse for produkter med supplerende beskyttelsescertifikat for at styrke konkurrenceevnen på globalt plan i den europæiske industri for fremstilling af generiske og biosimilære lægemidler såvel som for at bevare og skabe yderligere arbejdspladser og vækst i EU uden at underminere den markedseksklusivret, som sikres gennem ordningen for supplerende beskyttelsescertifikater på beskyttede markeder; mener, at sådanne bestemmelser vil kunne have en positiv effekt på adgangen til lægemidler af høj kvalitet i udviklingslande og de mindst udviklede lande og bidrage til at begrænse outsourcing af produktion;

52.  opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til at lette adgangen til patentsystemet i Europa for alle mikrovirksomheder, SMV'er og nyetablerede virksomheder, der ønsker at bruge det europæiske enhedspatent i forbindelse med innovation af deres produkter og processer, herunder ved at mindske gebyrer for ansøgning og fornyelse og ved at yde oversættelsesassistance; fremhæver, at det er vigtigt af have både standardessentielle patenter og innovative åbne licensløsninger, som sommetider er mere velegnede til at understøtte innovation; understreger vigtigheden af patentlicenseraftaler inden for de begrænsninger, som EU’s konkurrencelovgivning sætter, på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår (FRAND), med henblik på at bevare incitamenter for FoU og standardisering og fremme innovation samt sikre rimelige licensvilkår;

53.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om etablering af et fælles EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter i EU, således som Parlamentet allerede har anmodet om, med det formål at etablere et fælles europæisk system og dermed bringe en utilstrækkelig og særdeles fragmenteret situation i Europa til ophør og skabe mange og forskellige positive virkninger for borgere, forbrugere, producenter og hele det europæiske økonomiske og sociale system som sådan; understreger, at et sådant instrument udtrykkeligt vil fremhæve merværdien ved mange lokale produkter med deraf følgende åbenlyse fordele for de berørte producenter og regioner og i form af forbrugerbevidsthed;

54.  bemærker, at offentlig-private partnerskabers fulde potentiale endnu ikke er blevet udnyttet i størsteparten af EU's medlemsstater; opfordrer til harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om offentlig-private partnerskaber, udbredelse af bedste praksis og fremme af denne model;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette strukturer til at rådgive og hjælpe grænsearbejdere med hensyn til økonomiske og sociale konsekvenser af at arbejde i en anden medlemsstat;

56.  bemærker, at uddybningen af det indre marked og det digitale indre marked kan skabe nye muligheder og udfordringer og vil rejse spørgsmål i forhold til færdigheder, nye former for beskæftigelse, finansielle strukturer, social beskyttelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der alle skal tages hånd om, og som skal være til gavn for såvel arbejdstagere og virksomheder som forbrugere;

57.  beklager, at strategien ikke lægger særlig vægt på kvalifikationsmismatch, der fortsat udgør en hindring for vækst i det indre marked; bemærker med bekymring, at mellem 40 % og 47 % af EU's befolkning ikke besidder tilstrækkelige digitale færdigheder, og at efterspørgslen efter ansatte med digitale færdigheder vokser med 4 % om året, mens der er sket et fald på 3,2 % i de offentlige udgifter til uddannelse siden 2010, hvilket truer EU's konkurrenceevne på mellemlang sigt og arbejdskraftens beskæftigelsesegnethed i EU; opfordrer medlemsstaterne til at investere i digital uddannelse og digitale færdigheder;

58.  noterer sig målsætningerne i pakken om arbejdskraftens frie bevægelighed om at bidrage til et dybere og mere retfærdigt indre marked; understreger dog vigtigheden af at sikre, at foranstaltningerne i denne pakke er forholdsmæssige og tager højde for konsekvenserne af store mængder mobilitet i retning af bestemte regioner;

59.  fremhæver Kommissionens støtte til tosporede uddannelsessystemer, som ud over at lette personlig udvikling kan bidrage til at tilnærme de europæiske arbejdstageres færdigheder og kvalifikationer til arbejdsmarkedets reelle behov; understreger, at det er væsentligt at sikre, at strategien ikke på nogen måde underminerer de tosporede uddannelsessystemer, men at den samtidig sikrer kvalitet i lærlingeuddannelser og navnlig jobbeskyttelse; understreger den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i udviklingen af tosporede uddannelsessystemer; mener, at et tosporet uddannelsessystem, der benyttes i én medlemsstat, ikke blot kan kopieres i en anden medlemsstat, men at der bør være et europæisk fokus på den stærke korrelation mellem tosporede uddannelser og ungdomsbeskæftigelse;

60.  støtter foranstaltninger, der har til formål at lukke hullerne i EU-lovgivningen mod diskrimination på arbejdspladsen, navnlig med hensyn til personer med handicap; støtter endvidere en gennemførelse uden forsinkelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

61.  glæder sig over oprettelsen af en platform til bekæmpelse af sort arbejde og opfordrer navnlig medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at engagere sig fuldt ud i denne platform med henblik på at opnå en mere effektiv bekæmpelse af sort arbejde og falske selvstændige;

62.  fastholder, at der for at udnytte mulighederne ved digitaliseringen af arbejdspladser er behov for at skabe sikre, fleksible arbejdstidsordninger, stabile arbejdsvilkår og social beskyttelse og for at lette "smart working" med henblik på at øge produktiviteten og forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv; understreger i denne forbindelse vigtigheden af udbredelse af digital infrastruktur i landdistrikterne for at give dem mulighed for at nyde godt af de mange muligheder, som den digitale dagsorden byder på, f.eks. telearbejde;

63.  fremhæver betydningen af stærke og uafhængige arbejdsmarkedsparter og en effektiv social dialog; understreger, at der er behov for at inddrage arbejdsmarkedets parter i relevant omfang i drøftelser om eventuelle nationale reformer på området for lovregulerede erhverv;

64.  understreger betydningen af at have en social dialog om de muligheder og ændringer, som et indre marked medfører for beskæftigelse;

Et mere uddybet indre marked

65.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sit arbejde med håndhævelse; påpeger, at der allerede er vedtaget mange foranstaltninger, som imidlertid endnu ikke håndhæves korrekt, hvilket undergraver de lige konkurrencevilkår på det indre marked; påpeger endvidere, at der i midten af 2015 ifølge oplysninger fra Kommissionen verserede omkring 1 090 traktatbrudssøgsmål vedrørende det indre marked; opfordrer derfor Kommissionen til med sigte på at forbedre gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af lovgivningen om det indre marked at sikre, at administrativ samordning, samarbejde og håndhævelse prioriteres på alle niveauer (EU-niveau, mellem medlemsstaterne og nationale, lokale og regionale myndigheder) ved at træffe målrettede håndhævelsesforanstaltninger baseret på gennemsigtige og objektive kriterier og dermed sikre, at der tages fat om de økonomisk set betydeligste tilfælde af uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer; mener med hensyn til nationale foranstaltninger eller national gennemførelse, at tidlig indgriben kan være mere effektiv, og at der kan opnås bedre resultater hermed end med traktatbrudsprocedurer; understreger ikke desto mindre, at Kommissionen – såfremt tidlig indgriben ikke giver nogen resultater – skal gøre brug af alle tilgængelige foranstaltninger, herunder traktatbrudsprocedurer, for at sikre fuld gennemførelse af lovgivningen om det indre marked;

66.  glæder sig over hensigten i strategien om at skabe en overensstemmelseskultur og en fortsat nultolerance over for overtrædelser af lovgivningen om det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, om ikke Kommissionens beføjelser i forbindelse med traktatbrudsprocedurer bør bringes i tråd med dem, den har inden for konkurrencepolitik;

67.  opfordrer Kommissionen til at yde yderligere støtte til medlemsstaterne i udviklingen af en stærk kultur for overholdelse og håndhævelse af regler, herunder ved at fremme og udvide informationssystemet for det indre marked (IMI), udvikle planer for gennemførelsen af ny vigtig lovgivning, organisere overholdelsesdialoger med medlemsstaterne og kurser for nationale embedsmænd med ansvar for håndhævelse og fremme mere effektiv koordination mellem de nationale myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig fuldt ud til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og anvende princippet om gensidig anerkendelse; understreger, at korrekt håndhævelse og bedre regulering er af afgørende betydning i betragtning af opsplitningen af det indre marked, som begrænser den økonomiske aktivitet og forbrugernes valgmuligheder, og at den bør omfatte alle erhvervssektorer og gælde for al eksisterende og fremtidig lovgivning;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere unødvendige begrænsninger på det indre marked, som ikke er begrundet i tvingende almene hensyn, og fremkomme med ideer til, hvordan disse udfordringer overvindes, hvor det er nødvendigt, og aflægge rapport herom i 2017;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at omsætte det indre markeds regler på en sammenhængende og ensartet måde og til at gennemføre det indre markeds regler og lovgivning fuldt ud; understreger, at krav om supplerende testning og registrering, manglende anerkendelse af attester og standarder, territorialt betingede indskrænkninger i forsyninger og tilsvarende foranstaltninger skaber ekstra omkostninger for forbrugere og detailhandlere og dermed begrænser EU-borgerne i at få fuldt udbytte af det indre marked; opfordrer endvidere Kommissionen til med henblik på at opnå bedre forvaltning at praktisere en passende politik over for de medlemsstater, der ikke anvender reglerne for det indre marked korrekt, og – hvor det er hensigtsmæssigt – at gøre dette ved hjælp af traktatbrudsproceduren, og ved at øge hastigheden af disse procedurer ved at bruge en "fast-track"-strategi;

70.  bemærker, at det er bydende nødvendigt med konsekvent ensartet anvendelse og korrekt håndhævelse af EU's regler kombineret med regelmæssig overvågning og evaluering på grundlag af kvalitative og kvantitative indikatorer, benchmarking og udveksling af bedste praksis for at få en mere homogen gennemførelse af den eksisterende lovgivning om det indre marked; minder derfor om nødvendigheden af fuldstændig og grundig indarbejdelse i national ret og gennemførelse af EU-reglerne om det indre markeds funktion i alle medlemsstater;

71.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats for at udpege eventuelle overtrædelser af EU-retten i medlemsstaterne på et meget tidligt tidspunkt og til at indtage en fast holdning over for ethvert lovgivningsforslag, der vedtages eller behandles i de nationale parlamenter, som kan føre til en øget fragmentering af det indre marked;

72.  fremhæver, at medlemsstaternes tilsagn om og vilje til at sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten er afgørende, for at det indre marked lykkes; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne ubegrundede og uforholdsmæssige hindringer for det indre marked og til at afstå fra diskriminerende og protektionistiske foranstaltninger med henblik på at fremme jobskabelse, vækst og konkurrenceevne;

73.  bemærker, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle for god forvaltningsskik på det indre marked og for, at det indre marked fungerer korrekt, og at de derfor er nødt til sammen at udøve proaktivt ejerskab over og forvaltning af det indre marked og dermed skabe et nyt politisk momentum ved hjælp af konsoliderede rapporter om sundhedstjek af det indre marked, regelmæssige og tematiske drøftelser på møder i Rådet for Konkurrenceevne, dedikerede årlige møder i Det Europæiske Råd og medtagelse af det indre marked som en forvaltningssøjle i det europæiske semester;

74.  gentager, at EU kan skabe sit eget sæt af videnskabeligt baserede, uafhængige indikatorer for graden af integration på det indre marked, som skal offentliggøres som en del af den årlige vækststrategi, og opfordrer til at formændene for visse EU-institutioner vedtager et strategisk dokument, en "de fem formænds rapport", med en plan for, hvordan man når frem til et ægte indre marked;

75.  understreger, at Parlamentets Udvalg om Det Indre Market og Forbrugerbeskyttelse skal styrke sine bånd til de nationale parlamenter med henblik på at koordinere og behandle emner, der vedrører omsætningen til national ret og gennemførelsen af lovgivning om det indre marked;

76.  understreger, at det er nødvendigt at styrke Solvit-netværket, især ved at udvide de indbyrdes forbindelser mellem sager hos Solvit, CHAP, EU-Pilot og Enterprise Europe Network (EEN) for at strømline den bredere ramme for klageprocedurer i EU og forbedre kendskabet hos borgere og SMV'er til netværket, og den praktiske rolle, som det spiller med hensyn til at løse fortolkningsproblemer vedrørende det indre marked; mener, at data om anliggender, som er taget op via Solvit-netværket, bør tages i betragtning, når Kommissionen overvejer, hvordan prioriteterne for håndhævelsestiltag skal fastlægges; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at hjælpe medlemsstaterne med at løse de mest problematiske sager; opfordrer medlemsstaterne til på passende vis at udstyre og positionere deres nationale Solvit-centre, så de kan udfylde deres rolle;

77.  understreger, at gennemsigtighed i de nationale regler er et afgørende redskab til at muliggøre grænseoverskridende handel på det indre marked og bidrager til at identificere ikketoldmæssige hindringer; tilskynder medlemsstaterne til at gøre deres regler mere lettilgængelige online og på mere end ét sprog med henblik på at øge handelen, hvilket vil være til gavn for alle;

78.  bemærker betydningen af at fremme mobilitet gennem uddannelse, lærlingeforløb, færdigheder og beskæftigelsesegnethed via programmer som Erasmus+ og Eures, der giver millioner af arbejdstagere i EU muligheder for at få nyttige erfaringer;

79.  beklager, at princippet om gensidig anerkendelse ikke anvendes korrekt af mange medlemsstater; ser på denne baggrund frem til Kommissionens forslag som et led i en styrkelse af det indre marked for varer, idet det vil forbedre den gensidige anerkendelse ved hjælp af foranstaltninger, der øger kendskabet til princippet, såvel som det vil sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af princippet om gensidig anerkendelse gennem revisionen af forordningen om gensidig anerkendelse med henblik på bl.a. at forbedre redskaberne til tvistbilæggelse i forbindelse med utilstrækkelig gennemførelse eller anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse; understreger, at virksomhederne – hvis princippet om gensidig anerkendelse blev anvendt korrekt af de kompetente myndigheder overalt i EU – ville kunne koncentrere sig udelukkende om at drive forretning og øge EU's vækst og ikke om at forsøge at overvinde forskellige hindringer, som skyldes medlemsstaternes manglende overholdelse af princippet om gensidig anerkendelse;

80.  mener også, at Kommissionen bør være mere proaktiv med hensyn til at identificere sektorer med stort potentiale for grænseoverskridende handel og digitalisering, hvor princippet om gensidig anerkendelse kan finde anvendelse;

81.  opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan de foreslåede markedsoplysningsredskaber kommer til at fungere, og give yderligere oplysninger om retsgrundlaget for sådanne redskaber;

82.  gentager sin opfordring til Rådet om hurtigt at vedtage produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken, og opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse fuldt ud at påtage sig sin rolle som den, der finder på løsninger; understreger vigtigheden af levere relevante oplysninger om detailprodukter, navnlig oprindelsesmærkning, som er af afgørende betydning for at beskytte forbrugerne og for at styrke bekæmpelsen af varemærkeforfalskning;

83.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skærpe deres sanktioner mod varemærkeforfalskning og til at sikre, at EU-lovgivningen håndhæves fuldt ud på dette område;

84.  understreger, at reguleringsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår uensartede mærknings- eller kvalitetskrav skaber unødvendige hindringer for leverandørers aktiviteter og for forbrugerbeskyttelsen; fremhæver merværdien ved miljømærkning; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvilke mærker der er væsentlige, og hvilke der ikke er væsentlige, for at sikre forbrugerinformation og til at overveje at indføre en obligatorisk ordning for afgivelse af vigtige oplysninger for håndlavede og industrielt fremstillede produkter, som det har været overvejet f.eks. i møbelbranchen på EU-plan med henblik på at sikre, at forbrugerne får vigtige oplysninger og sikre, at produkternes kvalitet er den samme i de forskellige medlemsstater; mener, at et sådant initiativ ville være til gavn for forbrugerne, industrien og de erhvervsdrivende, idet det sikrer gennemsigtighed, passende anerkendelse af europæiske produkter og harmoniserede regler for operatørerne på det indre marked;

85.  understreger for så vidt angår det indre marked for tjenesteydelser, at der er et klart behov for at forbedre den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, samtidig med at man sørger for ikke at tilskynde til social dumping; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en korrekt og mere effektiv anvendelse af tjenesteydelsesdirektivet og til at undgå en praksis med overregulering; glæder sig over Kommissionens forslag om at forbedre proceduren for underretning i henhold til tjenesteydelsesdirektivet, eftersom den nuværende procedure er ineffektiv og ikke er gennemsigtig; mener, at underretning bør finde sted tidligere i lovgivningsprocessen med henblik på at sikre rettidig tilbagemelding fra interessenter og medlemsstater og for at mindske forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af ny lovgivning; indvilliger i at udvide den i direktiv (EU) 2015/1535 fastsatte underretningsprocedure til at gælde for alle de sektorer, der ikke er omfattet af dette direktiv; afviser ethvert forslag om at udvide tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til at lette de byrder, der påhviler den opdelte banksektor i Europa, og som skaber problemer for tredjelandsstatsborgere, særlig for SMV'er, med at åbne en bankkonto i en anden medlemsstat;

86.  opfordrer Kommissionen til at tilstræbe en forenklet og standardiseret form i forbindelse med proceduren for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser med henblik på at integrere SMV'er bedre i det indre marked;

87.  påpeger, at kravet om en proportionel regulering er klart fastsat i artikel 16, stk. 1, i tjenesteydelsesdirektivet og EU-domstolens retspraksis; minder om, at en situation, hvor en medlemsstat indfører mindre strenge regler end en anden medlemsstat, ikke betyder, at den sidstnævnte medlemsstats regler er ude af proportioner og dermed uforenelige med EU-lovgivningen; minder om, at regler, der undergraver, hindrer eller gør levering af grænseoverskridende tjenesteydelser mindre attraktiv, kun er forenelige med kravene i det indre marked, hvis de varetager tvingende almene hensyn og reelt er egnede til dette formål, og hvis de ikke begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, mere end hvad der er nødvendigt for at beskytte de almene hensyn, som de har til formål at varetage;

88.  gør opmærksom på behovet for at sikre en konsekvent proportionalitetsvurdering af lovgivningsmæssige krav og restriktioner, der gælder for tjenesteydelser; noterer sig Kommissionens forslag om at indføre et tjenestepas for at lette udviklingen og mobiliteten af virksomheder i vigtige økonomiske sektorer, som f.eks. erhvervstjenester, inden for det indre marked; mener, at dette initiativ bør tage sigte på at forenkle de administrative procedurer for tjenesteydere, som ønsker at operere på tværs af grænserne, og for myndighederne, og afhjælpe hindringer af reguleringsmæssig art, som afholder disse virksomheder fra at komme ind på markedet i en anden medlemsstat; kræver, at et eventuelt tjenestepas skal indgå i den række af horisontale værktøjer, der tager sigte på at støtte lovgivningen om det indre marked, herunder informationssystemet for det indre marked eller de kvikskranker, som forudses i tjenesteydelsesdirektivet som et samlet administrativt kontaktpunkt til at behandle alle nødvendige administrative procedurer i forbindelse med grænseoverskridende tjenesteydelser; understreger, at indførelsen af et tjenestepas ikke må føre til en situation, hvor EU-Domstolens praksis vedrørende tvingende almene hensyn, der kan legitimere regler, som begrænser den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, svækkes eller ophæves; understreger imidlertid, at et tjenestepas ville være overflødigt, hvis tjenesteydelsesdirektivet blev korrekt gennemført og håndhævet; understreger, at dette ikke bør føre til indførelse af princippet om oprindelsesland;

89.  glæder sig over, at der fokuseres på tjenesteydelsernes rolle på det indre marked og på at sikre, at fagfolk og tjenesteydere, især inden for detailhandelen, ikke låses fast på deres nationale markeder; understreger, at en yderligere udvidelse af ordningerne for erhvervs- og tjenestepas vil være afgørende for at undgå unødvendigt bureaukrati mellem medlemsstaterne, som forhindrer borgere i at arbejde og handle på tværs af grænserne;

90.  gentager, at det er vigtigt at fjerne de barrierer (herunder sproglige, informationsmæssige og administrative hindringer samt hindringer, der skyldes manglende information), som begrænser virksomhedernes potentiale for onlinehandel på tværs af grænserne og undergraver forbrugernes tillid til det fælles marked; understreger betydningen af at afskaffe de operative restriktioner for udøvelsen af detailhandelsvirksomhed, såsom f.eks. reguleringen af butikkers åbningstider, detailhandelspecifikke afgifter og selektive afgifter samt uforholdsmæssige krav om oplysninger fra virksomheder;

91.  anerkender lokale myndigheders kompetencer med hensyn til byplanlægning; understreger dog, at byplanlægning ikke bør bruges som påskud til omgåelse af den fri etableringsret; erindrer i denne sammenhæng om vigtigheden af en effektiv håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne hindringer for fri bevægelighed og åbne deres markeder for at stimulere konkurrenceevnen og fremme et bredt udvalg af butikker, hvilket er afgørende, hvis indkøbsområder, navnlig i bycentrene, skal forblive attraktive;

92.  understreger, at detail- og engroshandelen er den største erhvervssektor i Europa; mener, at mindskelse af unødvendige lovgivningsmæssige administrative og praktiske barrierer for detailhandelen er en prioritet;

93.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give detailhandelssektoren den størst mulige politiske betydning og gøre den til en søjle i det indre marked, herunder det digitale indre marked, og fjerne reguleringsmæssige, administrative og praktiske hindringer, der gør det vanskeligt for virksomheder at etablere sig, udvikle sig og overleve samt for detailhandlere at få fuldt udbytte af det indre marked; mener, at detailmarkedslovgivningen bør være evidensbaseret og tage hensyn til sektorens behov;

94.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere unødvendige restriktioner for etablering af detailvirksomheder på det indre marked, som ikke er begrundet i tvingende almene hensyn, og, hvor det er nødvendigt, fremkomme med forslag til, hvordan disse udfordringer kan overvindes, og aflægge rapport herom i foråret 2017;

95.  er af den opfattelse, at forskellige reguleringsstrategier for sektoren for liberale tjenesteydelser ikke per definition udgør en hindring for en udbygningen af det indre marked; understreger, at regler om adgang til og udøvelse af erhverv kan være nødvendige for at beskytte den offentlige interesse og forbrugerbeskyttelsen, og at evalueringen af erhvervskvalifikationer kun giver mening i den nationale kontekst;

96.  er enig med Kommissionen i, at mange af medlemsstaternes bestemmelser om adgang til og udøvelse af lovregulerede erhverv er uforholdsmæssige for så vidt angår deres krav og skaber hindringer, som begrænser adgangen til disse erhverv;

97.  mener, at midlertidig grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, herunder liberale tjenesteydelser, bør betragtes som et nøgleelement for det indre marked, eftersom de skaber job og sikrer levering af produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet til EU-borgerne; anser derfor en regelmæssig vejledning til medlemsstaterne for et nyttigt instrument, der tager hensyn til de forskellige økonomiske, geografiske og sociale forhold i alle medlemsstater;

98.  glæder sig over, at der i forbindelse med den nylige strategi for det indre marked igen rettes fokus mod lovregulerede og liberale erhverv i Europa, som udgør en vigtig faktor for vækst og beskæftigelse på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger til gennemførelse af anbefalingerne fra Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende indsatsområder til fremme af de liberale erhverv;

99.  glæder sig over Kommissionens lovgivningsmæssige forslag til at fjerne reguleringsmæssige hindringer, der begrænser adgangen til visse erhverv som et vigtigt skridt i åbningen af det indre marked og fremme af jobskabelse;

100.  støtter Kommissionens initiativ til at gennemgå de lovregulerede erhverv, men påpeger, at det i forbindelse med et sådant tiltag bør sikres, at de høje kvalitetsstandarder for beskæftigelse og tjenesteydelser, solide kvalifikationer og forbrugerbeskyttelsen bevares;

101.  mener, at virksomheder kan få svært ved at forblive konkurrencedygtige og fastholde og skabe nye arbejdspladser uden konkurrencedygtige faglige og erhvervsmæssige tjenester på tværs af EU;

102.  understreger, at ineffektive leveringstjenester, navnlig for så vidt angår den sidste del af leveringen, er en stor hindringer for grænseoverskridende handel i EU; understreger, at åbne, overkommelige og effektive pakkeleveringstjenester af høj kvalitet er af afgørende betydning for væksten på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en omfattende handlingsplan for pakkelevering og fastsætte de mål, der skal realiseres på dette marked inden udgangen af 2020; opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at fjerne de hindringer, som operatørerne møder i forbindelse med grænseoverskridende levering;

103.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at forenkle og fremskynde procedurerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bl.a. ved at lette og fremme indførelsen af fælles uddannelsesrammer, men samtidig respektere nærhedsprincippet fuldt ud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme IKT og uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik for at udstyre både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke med de relevante digitale færdigheder;

104.  glæder sig over, at strategien henviser til den høje arbejdsløshed i EU, men beklager, at den ikke frembyder specifikke tiltag og foranstaltninger, der kan hjælpe folk med at finde beskæftigelse, såsom forbedring af uddannelsesstandarder, opfyldelse af målene om livslang læring og håndtering af kvalifikationsmismatch og kvalifikationer for arbejdstagere og fagfolk; mener, at det er selvindlysende, at det indre marked er under hastig forandring som følge af digitaliseringen inden for de forskellige industrier, og at de nye job vil kræve en anden slags kompetencer og kvalifikationer;

105.  er utilfreds med, at Kommissionen ikke har vedtaget specifikke foranstaltninger i strategien for det indre marked med henblik på at imødekomme behovene hos mennesker og forbrugere med handicap, ældre og mennesker, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder;

106.  anser princippet om lige løn for lige arbejde på samme sted som anbefalet af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker for et vigtigt redskab til bekæmpelse af markedsforvridninger;

Et mere retfærdigt indre marked

107.  understreger, at et ægte indre marked bør være til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder og beskytte dem ved at sikre bedre kvalitet, større udvalg, rimelige priser og sikkerhed ved varer og tjenesteydelser; understreger, at ubegrundet forskelsbehandling af tjenestemodtagere (forbrugere og erhvervsdrivende) på grundlag af nationalitet eller opholdssted, som ikke kan begrundes ud fra nogen objektive og verificerbare kriterier, i såvel online- som offlinemiljøer, ikke kan accepteres i det indre marked; mener imidlertid ikke, at det er muligt at gøre det til en forpligtelse for virksomheder at sælge deres varer og tjenesteydelser i hele EU;

108.  opfordrer Kommissionen til presse på med et lovforslag, der sigter på at gribe ind over for uberettiget geografisk blokering og andre uberettigede former for forskelsbehandling fra markedsaktørers side; opfordrer Kommissionen til at fastsætte effektive kriterier for, hvornår geografisk blokering kan betragtes som uberettiget; understreger, at ethvert sådant forslag skal respektere det grundlæggende princip om handelsfrihed; understreger også, at der i Kommissionens forslag bør tages hensyn til proportionalitetsprincippet, navnlig for små virksomheders og mikrovirksomheders vedkommende; bemærker, at markedsoperatører sommetider er nødt til at foretage et markedsvalg for at kunne fungere inden for de givne markedsbetingelser;

109.  er enig i, at forbrugerne har behov for gennemsigtige oplysninger og et sæt af moderne og solide rettigheder, som beskytter deres interesser, når de køber varer og tjenesteydelser på det indre marked; er af den opfattelse, at enhver gennemgang, sammenlægning eller konsolidering af direktiver vedrørende forbrugerlovgivning bør sikre et reelt højt niveau af forbrugerbeskyttelse og rettigheder, der kan håndhæves, idet der tages hensyn til eksisterende bedste praksis fra national lovgivning;

110.  opfordrer Kommissionen til at analysere de eksisterende juridiske usikkerheder, som påvirker forbrugerne, og om nødvendigt at løse disse gennem en præcisering og supplering af lovrammen vedrørende forbrugerrettigheder; gentager sin støtte til princippet om fleksibel harmonisering i forbindelse med alle forslag om EU-lovgivning vedrørende forbrugere, og mener, at fuld harmonisering kun bør anvendes, når den fastsætter et meget højt forbrugerbeskyttelsesniveau og giver klare fordele for forbrugerne;

111.  understreger, at socialøkonomiske virksomheder repræsenterer mange forskellige virksomhedsmodeller, hvilket er afgørende for et stærkt konkurrencedygtigt og mere retfærdigt indre marked; opfordrer Kommissionen til at integrere den sociale økonomi i sine politikker for det indre marked og til at udvikle en europæisk handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder med henblik på at udnytte det fulde potentiale for bæredygtig og inklusiv vækst;

Konklusioner

112.  opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til ovennævnte forslag – og efter at der er foretaget passende høringer af interessenter og gennemført konsekvensanalyser – hurtigt at fremlægge de planlagte lovgivningsmæssige forslag og initiativer for lovgiverne med henblik på at sikre, at de kan vedtages rettidigt;

o
o   o

113.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0580. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012.