Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/0135(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0191/2016

Indgivne tekster :

A8-0191/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/06/2016 - 12.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0259

Vedtagne tekster
PDF 270kWORD 76k
Onsdag den 8. juni 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer med undtagelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde
P8_TA(2016)0259A8-0191/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (13806/2015 – C8-0410/2015 – 2015/0135(NLE))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13806/2015),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0410/2015),

–  der henviser til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014(1),

–  der henviser til Den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer ("HNS-konventionen af 1996"),

–  der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996 (i det følgende benævnt "HNS-konventionen af 2010"),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2015)0304),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 1996(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(3)("miljøansvarsdirektivet"),

–  der henviser til Kommissionens erklæring til protokollen fra De Faste Repræsentanters Komité/Rådet af 20. november og 8. december 2015(4),

–  der henviser til dokument af 18. september 2015 fra skibsfartssektoren, hvori denne indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen snarest i overensstemmelse med Kommissionens forslag(5),

–  der henviser til den endelige rapport med titlen '"Study on ELD Effectiveness: scope and exceptions" af 19. februar 2014, som BIO Intelligence Service har udarbejdet til Kommissionen(6),

–  der henviser til notat af 11. februar 2016 fra Parlamentets Juridiske Tjeneste om retsgrundlaget for ovennævnte forslag til Rådets afgørelse (SJ-0066/16) og den efterfølgende udtalelse i form af en skrivelse om det korrekte retsgrundlag for det forslag til afgørelse, der blev vedtaget af Retsudvalget den 19. februar 2016(7) og vedlagt betænkning A8-0191/2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 3,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0191/2016),

A.  der henviser til, at formålet med HNS-konventionen af 2010 er at sikre ansvarsplacering og betaling af passende, hurtig og effektiv erstatning for tab eller skade på mennesker, ejendom og miljøet forvoldt i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer via den særlige internationale HNS-kompensationsfond;

B.  der henviser til, at HNS-konventionen på den ene side har til formål at hævde princippet om, at forureneren betaler, og principperne om forebyggelse og forsigtighed, således, at der træffes forholdsregler i tilfælde af eventuelle miljøskader, hvormed konventionen hører under EU's politik og generelle principper på miljøområdet, og på den anden side har til formål at regulere spørgsmål i forbindelse med skader forårsaget af søtransport og at forhindre eller begrænse sådanne skader, hvormed den hører under EU's transportpolitik;

C.  der henviser til, at indgåelsen af protokollen af 2010 til konventionen ifølge Kommissionens forslag (COM(2015)0304) vil påvirke anvendelsesområdet for reglerne i miljøansvarsdirektivet;

D.  der henviser til, at anvendelsesområdet for HNS-konventionen af 2010 overlapper miljøansvarsdirektivets, for så vidt angår miljøskader påført en kontraherende stats territorium, skader i form af kontaminering af miljøet, der har fundet sted inden for det eksklusive økonomiske område (EEZ) eller tilsvarende område tilhørende en kontraherende stat (indtil 200 sømil fra basislinjerne) og forebyggende foranstaltninger til forhindring eller størst mulig begrænsning af sådan skade;

E.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 fastsætter skibsrederens objektive ansvar for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, der er omfattet af konventionen, og forpligtelsen til at tegne forsikring eller anden finansiel sikkerhed til at dække skader omfattet af konventionen, der til dette formål udelukker, at der kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen (artikel 7, stk. 4 og 5);

F.  der henviser til, at der således er en risiko for en mulig konflikt mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010, men at denne risiko kan afværges ved hjælp af artikel 4, stk. 2, i miljøansvarsdirektivet, hvori det hedder: "Dette direktiv finder ikke anvendelse på miljøskader eller overhængende fare for sådanne skader forårsaget ved uheld, for hvilke reglerne om ansvar eller erstatning falder ind under anvendelsesområdet for enhver af de internationale konventioner, der er opført i bilag IV, herunder alle fremtidige ændringer af disse konventioner, som gælder i den pågældende medlemsstat";

G.  der henviser til, at miljøansvarsdirektivets anvendelsesområde således udelukker miljøskader eller overhængende fare for sådanne skader, der er omfattet af HNS-konventionen af 2010, når først denne konvention træder i kraft, medmindre alle medlemsstater ratificerer eller tiltræder denne inden for samme frist, hvad der vil skabe risiko for fragmenterede retlige forhold, idet nogle medlemsstater vil være underlagt HNS-konventionen af 2010 og andre miljøansvarsdirektivet; mener, at dette vil stille ofre for forurening ulige, såsom kystsamfund, fiskere osv., og vil endvidere stride imod ånden i HNS-konventionen af 2010;

H.  der henviser til, at de grundlæggende principper, der er styrende for Den Internationale Søfartsorganisation, også udgør grundlaget for HNS-konventionen af 2010, idet disse består i skibsrederens objektive ansvar, obligatorisk forsikring til dækning af skader tilføjet tredjemand, skadelidtes ret til regreskrav over for forsikringsselskabet, ansvarsbegrænsning og, for så vidt angår olie og farlige og skadelige stoffer, en særlig erstatningsfond, der skal betale for skaderne, når de overstiger grænserne for skibsrederens ansvar;

I.  der henviser til, at det er i Unionens interesse som helhed at have en homogen ordning for erstatningsansvar ved skader, som opstår ved fragt af farlige og skadelige stoffer til havs;

J.  der henviser til, at det ikke er fuldstændigt klart, om artikel 4, stk. 2, i miljøansvarsdirektivet betyder, at anvendelsen af miljøansvarsdirektivet blokeres i en medlemsstat, der har ratificeret HNS-konventionen af 2010, eller om denne blokering er begrænset til, i hvilket omfang ansvar eller erstatning falder ind under konventionens anvendelsesområde;

K.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 udgør en erstatningsordning og dermed er mindre vidtrækkende end miljøansvarsdirektivet med hensyn til at etablere en ordning, der pålægger operatørerne og giver de kompetente myndigheder anvisning på at pålægge operatører hhv. at forhindre eller afhjælpe en umiddelbar trussel om eller en faktisk miljøskade;

L.  der henviser til, at der i modsætning til, hvad der er tilfældet i forbindelse med miljøansvarsdirektivet, ikke i henhold til HNS-konventionen af 2010 kan ydes erstatning for skade af ikke-økonomisk karakter;

M.  der henviser til, at miljøansvarsdirektivet ikke pålægger operatørerne nogen forpligtelse til at sørge for finansiel sikkerhed for at sikre, at de har midler til at sikre forebyggelse og afhjælpning af miljøskade, medmindre en medlemsstat har vedtaget strammere bestemmelser end miljøansvarsdirektivet;

N.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 pålægger rederen en klar forpligtelse til gennem forsikring eller anden finansiel sikkerhed at dække sit ansvar for skader i henhold til konventionen;

O.  der henviser til, at de andre internationale IMO-konventioner i bilag IV til miljøansvarsdirektivet har vist sig effektive, idet de har kunnet skabe balance mellem miljø- og handelsmæssige interesser ved hjælp af en klar ansvarsfordeling, hvor der normalt ikke hersker nogen tvivl om, hvem der er den ansvarlige part, samt via indførelse af obligatorisk forsikring og hurtige kompensationsmekanismer, som ikke kun er begrænset til miljøskade;

1.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til følgende henstillinger:

   i) at sikre overholdelse af princippet om kompetencetildeling, jf. artikel 5, stk. 1, i EU-traktaten og Domstolens faste retspraksis, hvoraf det fremgår, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol"(8),
   ii) at tilslutte sig udtalelsen i form af en skrivelse, der blev vedtaget af Retsudvalget den 19. februar 2016, hvoraf det fremgår, at

"da den foreslåede rådsafgørelse har til formål at bemyndige medlemsstaterne til på Unionens vegne at ratificere eller tiltræde HNS-protokollen af 2010 og som følge heraf blive bundet af reglerne i HNS-konventionen af 2010, og da sidstnævnte ikke kun omfatter miljøskader (idet den gennemfører princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler), men også andre skader end miljøskader, i begge tilfælde forårsaget af søtransport af visse stoffer, udgør artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i TEUF de korrekte retsgrundlag for forslaget",

   iii) at sikre, at de fælles EU-reglers ensartethed, integritet og effektivitet ikke påvirkes negativt af internationale forpligtelser, der indgås ved ratificering eller tiltrædelse af HNS-konventionen af 2010, i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis(9),
   iv) at være mere opmærksom på forekomst af overlapninger mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010, for så vidt angår miljøskader påført en kontraherende stats territorium og territorialfarvande henhørende under den kontraherende stats jurisdiktion, kontaminering af miljøet i EEZ eller tilsvarende område (indtil 200 sømil fra basislinjerne) tilhørende den kontraherende stat og forebyggende foranstaltninger til forhindring eller begrænsning af sådan skade (forebyggende foranstaltninger, primær afhjælpning og supplerende afhjælpning);
   v) at minimere muligheden for konflikt mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010 ved, at der træffes alle passende foranstaltninger til at sikre, at eneretsklausulen i artikel 7, stk. 4 og 5, i HNS-konventionen af 2010 – i henhold til hvilke der ikke kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen – respekteres fuldt ud af de medlemsstater, der ratificerer eller tiltræder konventionen, jf. artikel 4, stk. 2, og bilag IV i miljøansvarsdirektivet,
   vi) at tage skridt til at indskrænke risikoen for at skabe og konsolidere konkurrencemæssige ulemper for de stater, der er parat til at tiltræde HNS-konventionen af 2010, i forhold til de stater, der måtte ønske at udskyde denne proces og fortsætte med kun at være bundet af miljøansvarsdirektivet,
   vii) at sikre afvikling af vedvarende sameksistens mellem to ordninger for ansvar til søs – en EU-baseret ordning og en international ordning – hvilket ville føre til en fragmentering af EU-reglerne og derudover undergrave en klar ansvarsfordeling og føre til langvarige og dyre retssager til skade for ofre og søfartssektoren,
   viii) i denne henseende sikre, at der pålægges medlemsstaterne en klar forpligtelse til at tage alle nødvendige skridt til at nå frem til et konkret resultat, nemlig at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 2010 inden for en rimelig frist, hvilket ikke bør være senere end to år efter datoen for ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse;

2.  konkluderer, at denne beslutning vil være en yderligere mulighed for Rådet og Kommissionen til at behandle de henstillinger, der fremsættes i punkt 1;

3.  pålægger sin formand at anmode om yderligere drøftelser med Kommissionen og Rådet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.
(2) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.
(3) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(4) Punktsnote 13142/15.
(5) Tilgængelig online på: http://www.ics-shipping.org/docs/default-source/Submissions/EU/hazardous-and-noxious-substances.pdf.
(6) Tilgængelig online på: http://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/BIO%20ELD%20Effectiveness_report.pdf.
(7) PE576.992.
(8) Domstolens dom af 19. juli 2012, Europa-Parlamentet mod Rådet, C-130/10, ECLI:EU:C:2012:472, præmis 42.
(9) Domstolens udtalelse af 19. marts 1993, 2/91, ECLI:EU:C:1993:106, præmis 25. Domstolens dom af 5. november 2002, Kommissionen mod Kongeriget Danmark, sag C-467/98, ECLI:EU:C:2002:625, præmis 82; Domstolens udtalelse af 7. februar 2006, 1/03, ECLI:EU:C:2006:81, præmis 120 og 126; Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik