Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/0136(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0190/2016

Indgivne tekster :

A8-0190/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/06/2016 - 12.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0260

Vedtagne tekster
PDF 265kWORD 72k
Onsdag den 8. juni 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer for så vidt angår aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde
P8_TA(2016)0260A8-0190/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer for så vidt angår de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (14112/2015 – C8-0409/2015 – 2015/0136(NLE))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14112/2015),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 81 og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0409/2015),

–  der henviser til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er vedføjet traktaterne,

–  der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014(1),

–  der henviser til den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer ("HNS-konventionen af 1996"),

–  der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996 ("HNS-konventionen af 2010"),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2015)0305),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 1996(2),

–  der henviser til forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere den internationale konvention om erstatningsansvar for skader forvoldt i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, 1996 ("HNS-konventionen") (COM(2001)0674),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(3) ("omarbejdning af Bruxelles I-forordningen"),

–  der henviser til Kommissionens erklæring til protokollen fra De Faste Repræsentanters Komité og af Rådet af 20. november og 8. december 2015(4),

–  der henviser til dokument af 18. september 2015 fra skibsfartssektoren, hvori denne indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen snarest i overensstemmelse med Kommissionens forslag(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 3,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Retsudvalget (A8-0190/2016),

A.  der henviser til, at formålet med HNS-konventionen af 2010 er at sikre ansvarsplacering og betaling af passende, hurtig og effektiv erstatning for tab eller skade på mennesker, ejendom og miljøet forvoldt i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer via den særlige internationale HNS-kompensationsfond;

B.  der henviser til, at de grundlæggende principper, der er styrende for Den Internationale Søfartsorganisation, herunder HNS-konventionen af 2010, består i skibsrederens objektive ansvar, obligatorisk forsikring til dækning af skader tilføjet tredjemand, skadelidtes ret til regreskrav over for forsikringsselskabet, ansvarsbegrænsning og, for så vidt angår olie og farlige og skadelige stoffer, en særlig erstatningsfond, der skal betale for skaderne, når de overstiger grænserne for skibsrederens ansvar;

C.  der henviser til, at HNS-konventionen på den ene side har til formål at hævde princippet om, at forureneren betaler, og principperne om forebyggelse og forsigtighed, således, at der træffes forholdsregler i tilfælde af eventuelle miljøskader, hvormed konventionen hører under EU's politik og generelle principper på miljøområdet, og på den anden side har til formål at regulere spørgsmål i forbindelse med skader forårsaget af søtransport og at forhindre eller begrænse sådanne skader, hvormed den hører under EU's transportpolitik;

D.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 indeholder bestemmelser vedrørende domstolenes kompetence i de kontraherende stater i forbindelse med krav fremsat af personer, der har lidt skade, som er omfattet af konventionen, mod skibsrederen eller dennes forsikringsselskab eller mod den særlige HNS-kompensationsfond, inklusive bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, der er truffet af domstole i de kontraherende stater;

E.  der henviser til, at indgåelsen af HNS-konventionen af 2010 ifølge Kommissionens forslag (COM(2015)0305) således vil overlappe anvendelsesområdet for bestemmelserne i omarbejdelse af Bruxelles I-forordningen;

F.  der henviser til, at omarbejdelsen af Bruxelles I-forordningen skaber grobund for en situation med adskillige jurisdiktioner, samtidig med at kapitel IV i HNS-konventionen af 2010 fastsætter en meget restriktiv jurisdiktion, anerkendelse og retshåndhævelse med henblik på at sikre lige vilkår for sagsøgere og sikre ensartet anvendelse af reglerne vedrørende ansvar og kompensation;

G.  der henviser til, at en undtagelse fra den almindelige anvendelse af omarbejdelsen af Bruxelles I-forordningen er begrundet med dels, at kernen i ordningen for retlig kompetence i HNS-konventionen af 2010 specifikt er formålet at sikre, at ofre for ulykker kan nyde godt af klare procedureregler og retssikkerhed, hvilket fører til mere effektive krav ved domstolene, og dels de forventede retlige og praktiske vanskeligheder i forbindelse med anvendelse af en separat kompetenceordning i EU i sammenligning med den, der gælder for andre kontraherende parter i HNS-konventionen af 2010;

H.  der henviser til, at Danmark er undtaget fra anvendelsen af afsnit V i tredje del af TEUF og ikke deltager i vedtagelsen af forslaget til Rådets afgørelse, for så vidt angår aspekter vedrørende det retslige samarbejde i civilretlige anliggender;

I.  der henviser til, at overlapningen mellem HNS-konventionen af 2010 og EU-reglerne om det civil- og handelsretlige område har gjort retsgrundlaget for afgørelse 2002/971/EF, og eftersom HNS-protokollen af 2010 ændrede HNS-konventionen af 1996, bør virkningen af HNS-konventionen af 2010 på EU-reglerne vurderes i lyset af anvendelsesområdet for og reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (miljøansvarsdirektivet)(6), som er blevet en del af EU's retsorden, efter at afgørelse 2002/971/EF blev vedtaget;

J.  der henviser til, at miljøansvarsdirektivets anvendelsesområde udelukker miljøskader eller overhængende fare for sådanne skader, der er omfattet af HNS-konventionen af 2010, når først denne konvention træder i kraft (artikel 4, stk. 2, og bilag IV i miljøansvarsdirektivet);

K.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 fastsætter skibsrederens objektive ansvar for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, der er omfattet af konventionen, og forpligtelsen til at tegne forsikring eller anden finansiel sikkerhed til at dække skader omfattet af konventionen, der til dette formål udelukker, at der kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen (artikel 7, stk. 4 og 5);

L.  der henviser til, at medmindre alle medlemsstater ratificerer eller tiltræder HNS-konventionen af 2010 inden for samme frist, vil der være risiko for, at skibsfartssektoren reguleres af to forskellige ordninger samtidigt, nemlig en EU-ordning og en international ordning, hvilket også vil stille ofre for forurening ulige, såsom kystsamfund, fiskere osv., og endvidere vil stride imod ånden i HNS-konventionen af 2010;

M.  der henviser til, at de andre internationale IMO-konventioner i bilag IV til miljøansvarsdirektivet har vist sig effektive, idet de har kunnet skabe balance mellem miljø- og handelsmæssige interesser ved hjælp af en klar ansvarsfordeling, hvor der normalt ikke hersker nogen tvivl om, hvem der er den ansvarlige part, samt via indførelse af obligatorisk forsikring og hurtige kompensationsmekanismer, som ikke kun er begrænset til miljøskade;

1.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til følgende henstillinger:

   i) at sikre, at de fælles EU-reglers ensartethed, integritet og effektivitet ikke påvirkes negativt af internationale forpligtelser, der indgås ved ratificering eller tiltrædelse af HNS-konventionen af 2010, i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis(7),
   ii) at være mere opmærksom på forekomst af overlapninger mellem Bruxelles I-forordningen og HNS-konventionen af 2010, for så vidt angår procesreglementet for erstatningskrav og søgsmål under konventionen indbragt for de kontraherende medlemsstaters domstole,
   iii) at tilsikre minimal risiko for konflikt mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010 ved at træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at eneretsklausulen i artikel 7, stk. 4 og 5, i HNS-konventionen af 2010, i henhold til hvilke der ikke kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen, respekteres fuldt ud af de medlemsstater, der ratificerer eller tiltræder konventionen,
   iv) at tage skridt til at indskrænke risikoen for at skabe og konsolidere konkurrencemæssige ulemper for de stater, der er parat til at tiltræde HNS-konventionen af 2010, i forhold til de stater, der måtte ønske at udskyde denne proces og fortsætte med kun at være bundet af miljøansvarsdirektivet,
   v) at sikre afvikling af vedvarende sameksistens mellem to ordninger for ansvar til søs – en EU-baseret ordning og en international ordning – hvilket ville føre til en fragmentering af EU-reglerne og derudover undergrave en klar ansvarsfordeling og føre til langvarige og dyre retssager til skade for ofre og søfartssektoren,
   vi) i denne henseende sikre, at der pålægges medlemsstaterne en klar forpligtelse til at tage alle nødvendige skridt til at nå frem til et konkret resultat, nemlig at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 2010 inden for en rimelig frist, hvilket ikke bør være senere end to år efter datoen for ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse;

2.  konkluderer, at denne beslutning vil være en yderligere mulighed for Rådet og Kommissionen til at behandle de henstillinger, der fremsættes i punkt 1;

3.  pålægger sin formand at anmode om yderligere drøftelser med Kommissionen og Rådet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.
(2) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.
(3) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
(4) Punktsnote 13142/15.
(5) Tilgængelig online på: http://www.ics-shipping.org/docs/default-source/Submissions/EU/hazardous-and-noxious-substances.pdf.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).
(7) Domstolens udtalelse af 19. marts 1993, 2/91, ECLI:EU:C:1993:106, præmis 25. Domstolens dom af 5. november 2002, Kommissionen mod Kongeriget Danmark, sag C-467/98, ECLI:EU:C:2002:625, præmis 82; Domstolens udtalelse af 7. februar 2006, 1/03, ECLI:EU:C:2006:81, præmis 120 og 126; Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik