Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05431/2015),

–  der henviser til udkast til rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (15616/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og 209 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), (C8-0061/2015),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkastet til afgørelse(1),

–  der henviser til de diplomatiske forbindelser mellem Filippinerne og EU (dengang Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)), som blev etableret den 12. maj 1964 med udnævnelsen af Filippinernes ambassadør til EØF,

–  der henviser til rammeaftalen om udviklingssamarbejde mellem EF og Filippinerne, som trådte i kraft den 1. juni 1985,

–  der henviser til Den Europæiske Unions flerårige vejledende program for Filippinerne 2014-2020,

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1440/80 af 30. maj 1980 om indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand – medlemmerne af Sammenslutningen af stater i Sydøstasien(2),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. maj 2015 til Parlamentet og Rådet med titlen "EU og ASEAN: et partnerskab med et strategisk formål",

–  der henviser til det 10. ASEM-topmøde, som blev holdt i Milano den 16. og 17. oktober 2014,

–  der henviser til det interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og det filippinske parlament i februar 2013,

–  der henviser til det 23. møde i Det Blandede Samarbejdsudvalg ASEAN-EU, som fandt sted i Jakarta den 4. februar 2016,

–  der henviser til sine nylige beslutninger om Filippinerne, navnlig beslutningen af 14. juni 2012 om straffrihed i Filippinerne(3), af 21. januar 2010 om Filippinerne (efter Maguindanao-massakren den 23. november 2009)(4) samt af 12. marts 2009 om Filippinerne (om fjendtlighederne mellem regeringsstyrkerne og Moro National Liberation Front (MNLF))(5),

–  der henviser til Filippinernes status som stiftende medlem af ASEAN efter undertegnelsen af Bangkokerklæringen den 8. august 1967,

–  der henviser til det 27. ASEAN-topmøde, som blev holdt i Kuala Lumpur (Malaysia) den 18.-22. november 2015,

–  der henviser til det 14. asiatiske sikkerhedstopmøde (IISS Shangri-La-dialogen), som fandt sted i Singapore den 29.-31. maj 2015,

–  der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om retten til mad, Hilal Elver (29. december 2015 – A/HRC/31/51/Add.1), FN's særlige rapportør om menneskehandel, Joy Ngosi Ezeilo (19. april 2013 – A/HRC/23/48/Add.3) og FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Philip Alston (29. april 2009 – A/HRC/11/2/Add.8),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds anden universelle regelmæssige gennemgang i maj 2012 og de 66 ud af 88 henstillinger, som Filippinerne accepterede,

–  der henviser til Filippinernes handlingsplan om ernæring 2011-2016, det fremskyndede program for afhjælpning af sult, den samlede plan for reform af landbruget fra 1988 og fiskeriloven fra 1998,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk.1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0143/2016),

A.  der henviser til, at Filippinerne for så vidt angår international og national menneskerettighedslovgivning er en rollemodel for andre lande i regionen, idet landet har ratificeret otte ud af de ni store menneskerettighedskonventioner med undtagelse af den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding og ligeledes har ratificeret Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol i 2011;

B.  der henviser til, at den filippinske regering i marts 2014 nåede til enighed med Moro Islamic Liberation Front (MILF) om en fredsaftale for øen Mindanao, der indbefatter oprettelsen af en selvstændig region (Bangsamoro) i det muslimske område på den sydlige del af øen, men som ikke indbefatter deltagelse af andre militsgrupper, der modarbejder fredsprocessen; der henviser til, at den filippinske kongres imidlertid ikke vedtog grundloven for Bangsamoro i februar 2016 og dermed ikke satte et fredeligt punktum for fredsforhandlingerne;

C.  der henviser til, at Filippinerne har modtaget træning af den amerikanske hær i oprørsbekæmpelse, terrorbekæmpelse og efterretningsvirksomhed i forbindelse med landets kamp mod militsgrupper, der har mulige forbindelser til regionale (sydøstasiatiske) og internationale terrorgrupper som al-Qaeda og ISIS;

D.  der henviser til, at Filippinerne og USA i april 2015 undertegnede aftalen om øget forsvarssamarbejde (EDCA);

E.  der henviser til, at Japan og Filippinerne undertegnede et memorandum om forsvarssamarbejde og udveksling i januar 2015;

F.  der henviser til, at de kinesisk-filippinske forbindelser er blevet gradvis forværret siden beskyldningerne i 2008 om korruption i forbindelse med kinesisk bistand, og – hvad der er vigtigere – som følge af Kinas voksende selvhævdelse i forbindelse med dets territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav;

G.  der henviser til, at Filippinerne indledte en voldgiftssag ved den internationale voldgiftsret under FN's havretskonvention (UNCLOS) i januar 2013, i forbindelse med hvilken landet søgte at få klarhed over dets maritime rettigheder i henhold til UNCLOS og gyldigheden af Kinas "9-dash line"-krav på en stor del af Det Sydkinesiske Hav;

H.  der henviser til, at Filippinerne har meddelt, at det vil åbne nye flåde- og luftbasefaciliteter med udstrakt adgang til Det Sydkinesiske Hav og vil stille disse faciliteter til rådighed for amerikanske, japanske og vietnamesiske skibe;

I.  der henviser til, at EU indrømmede Filippinerne GSP+-status i december 2014 som det første ASEAN-land, der kunne nyde godt af sådanne handelspræferencer; der henviser til, at dette sætter Filippinerne i stand til at eksportere 66 % af alle sine varer toldfrit til EU, herunder forarbejdet frugt, kokosolie, fodtøj, fisk og tekstiler;

J.  der henviser til, at Filippinerne består af tusindvis af øer, en sammensætning der skaber udfordringer for landets indre forbindelser, infrastruktur og handel;

K.  der henviser til, at EU er en stor udenlandsk investor i og handelspartner for Filippinerne;

L.  der henviser til, at EU er Filippinernes fjerdestørste handelspartner og fjerdestørste eksportmarked, som tegner sig for 11,56 % af Filippinernes samlede eksport;

M.  der henviser til, at Filippinerne for nylig udtrykte interesse i at tiltræde Stillehavspartnerskabet og i øjeblikket fører konsultationer med USA om tiltrædelse af aftalen;

N.  der henviser til, at EU har mere end fordoblet sin økonomiske bevilling til udviklingssamarbejde med Filippinerne for perioden 2014-2020 og desuden har ydet betydelig humanitær bistand og katastrofebistand til ofrene for tropiske storme;

O.  der henviser til, at Filippinerne er det land, der er tredjemest udsat i forhold til klimaforandringer – en omstændighed der vil få negativ indvirkning på landets landbrug og maritime ressourcer;

P.  der henviser til, at de ødelæggende virkninger af tyfonen Haiyan, som anslås at have dræbt 6 000 mennesker i 2013, fortsat har negativ indvirkning på økonomien og navnlig har forværret fødevareusikkerheden og ifølge FN's beregninger har skubbet yderligere 1 million mennesker ud i fattigdom;

1.  glæder sig over indgåelsen af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde med Filippinerne;

2.  mener, at EU fortsat bør yde økonomisk støtte og kapacitetsopbygningsbistand til Filippinerne med henblik på fattigdomsbekæmpelse, social inklusion, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, fremme af fred, forsoning, sikkerhed og reformer af retsvæsenet og hjælpe landet med katastrofeberedskab, nødhjælp og genopretning og gennemførelse af effektive politikker til imødegåelse af klimaforandringer;

3.  tilskynder den filippinske regering til fortsat at skabe yderligere fremskridt med hensyn til at udrydde korruption og fremme menneskerettighederne;

4.  roser Filippinerne for at have deltaget i den internationale koalition til bekæmpelse af terrorisme siden 2001; giver imidlertid udtryk for bekymring over de vedvarende rapporter om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af det filippinske militær, navnlig af paramilitære enheder, i forbindelse med gennemførelsen af oprørsbekæmpelsesoperationer;

5.  påpeger, at Abu Sayyaf-gruppen beskyldes for at have gennemført de værste terrorhandlinger i Filippinerne, herunder dødbringende bombeangreb som angrebet på færgen i Manila i 2004, hvor mere end 100 mennesker blev dræbt;

6.  understreger, at der er stigende bekymring for, at ISIS vil få tilknyttede grupper i Sydøstasien over på sin side, eftersom organisationen udbreder propaganda på de lokale sprog, og nogle ekstremister i regionen allerede har erklæret deres loyalitet over for ISIS;

7.  glæder sig over de tilsagn, den filippinske regering har givet, og understreger vigtigheden af, at man opnår en fredsproces for Mindanao, der er så inkluderende som muligt; bemærker den internationale kontaktgruppes bidrag til Mindanaoaftalerne; beklager dybt, at Mindanaofredsaftalen ikke blev vedtaget af den filippinske kongres; opfordrer til, at fredsforhandlingerne videreføres, og til, at kongressen vedtager grundloven for Bangsamoro;

8.  fordømmer de separatistiske oprøreres massakre på kristne landbrugere den 24. december 2015 i Mindanao; glæder sig over den filippinske NGO PeaceTech's initiativ med at sætte kristne og muslimske skolebørn i forbindelse med hinanden via Skype i et forsøg på at skabe kontakt mellem de to befolkningsgrupper;

9.  opfordrer den filippinske regering til at opbygge kapacitet inden for systematisk dataindsamling om menneskehandel og opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte regeringen og navnlig Inter-Agency Council against Trafficking (IACAT) i bestræbelserne på at forbedre bistanden og støtten til ofrene, indføre effektive retshåndhævende foranstaltninger, forbedre de lovlige muligheder for arbejdstagermigration og sikre en anstændig behandling af filippinske migranter i tredjelande;

10.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå i dialog med Filippinerne med henblik på at udveksle efterretninger, samarbejde og yde støtte til regeringens kapacitetsopbygning i den internationale kamp mod terrorisme og ekstremisme i forbindelse med grundlæggende rettigheder og retsstatsforhold;

11.  bemærker, at Filippinerne er strategisk placeret i nærheden af store internationale skibs- og luftfartsruter i Det Sydkinesiske Hav;

12.  minder om sine alvorlige bekymringer over spændingerne i Det Sydkinesiske Hav; finder det beklageligt, at flere parter i strid med hensigtserklæringen fra 2002 gør krav på land i de omtvistede havområder; er særligt bekymret over det massive omfang af Kinas igangværende aktiviteter i området, herunder opførelsen af militære anlæg, havne og mindst én start- og landingsbane; opfordrer indtrængende alle parter i det omtvistede område til at afholde sig fra ensidige og provokerende handlinger og til at løse tvisterne fredeligt på grundlag af folkeretten, navnlig UNCLOS, ved hjælp af upartisk international mægling og voldgift; opfordrer indtrængende alle parter til at anerkende både UNCLOS' og Voldgiftsrettens jurisdiktion og kræver overholdelse af en eventuel afgørelse, der træffes af UNCLOS; støtter alle skridt, der vil bidrage til at gøre Det Sydkinesiske Hav til et fredens og samarbejdets hav; støtter ligeledes bestræbelserne på at sikre, at alle parter er enige om en adfærdskodeks for fredelig udnyttelse af de pågældende havområder, herunder etableringen af sikre handelsruter, og tilskynder til tillidsskabende foranstaltninger; mener, at EU bør engagere sig i bilateralt og multilateralt samarbejde med henblik på at bidrage effektivt til sikkerheden i regionen;

13.  glæder sig over aftalen fra maj 2014 mellem Filippinerne og Indonesien, som klarlagde spørgsmålet om de overlappende søgrænser i Mindanao- og Celebeshavet;

14.  opfordrer Filippinerne til – som et af de lande, der er blevet indrømmet GSP+-status af EU – at sikre en effektiv gennemførelse af alle de centrale internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse, som er opført i bilag VIII til forordning (EU) nr. 978/2012; anerkender, at Filippinerne har styrket sin menneskerettighedslovgivning; opfordrer Filippinerne til at skabe yderligere fremskridt med hensyn til fremme af menneskerettighederne, herunder at offentliggøre den nationale handlingsplan vedrørende menneskerettighederne, samt med hensyn til udryddelse af korruption; udtrykker særlig bekymring over den undertrykkelse, som aktivister, der fredeligt kæmper for at beskytte de områder, der har tilhørt deres forfædre, mod følgerne af minedrift og skovrydning, udsættes for; minder om, at GSP+-begunstigede lande skal bevise, at de gennemfører deres forpligtelser vedrørende menneskerettigheds-, arbejdstager-, miljø- og forvaltningsstandarder;

15.  noterer sig GSP+-landevurderingen af Filippinerne, navnlig for så vidt angår ratificeringen af alle de syv FN-menneskerettighedskonventioner, der er relevante for EU's GSP+; fremhæver det arbejde, der stadig mangler at blive gjort med henblik på gennemførelsen; anerkender de skridt, regeringen har taget, og de fremskridt, der indtil videre er gjort;

16.  tilskynder Filippinerne til at fortsætte med at forbedre investeringsklimaet, herunder miljøet for direkte udenlandske investeringer, ved at øge gennemsigtighed og god regeringsførelse og gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og ved at udvikle infrastrukturen yderligere, om nødvendigt gennem offentlig-private partnerskaber; udtrykker bekymring over de konsekvenser, som klimaforandringerne vil få for Filippinerne;

17.  tilskynder regeringen til at investere i nye teknologier og i internettet for at fremme kulturudveksling og handel mellem de øer, som Filippinerne består af;

18.  glæder sig over aftalen af 22. december 2015 om at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med Filippinerne; finder det passende, at Kommissionen og de filippinske myndigheder sikrer høje standarder for menneskerettigheder, arbejde og miljø; understreger, at en sådan frihandelsaftale bør tjene som en byggesten på vejen mod en regional aftale mellem EU og ASEAN om handel og investeringer, der kan genstartes sideløbende hermed;

19.  noterer sig, at 800 000 filippinere er bosiddende i EU, og at filippinske sømænd, der arbejder på EU-indregistrerede skibe, hvert år sender pengeoverførsler til Filippinerne for mere end 3 mia. EUR; mener, at EU yderligere bør udvikle mellemfolkelig udveksling af studerende, akademikere og forskere samt kulturudveksling;

20.  opfordrer – i betragtning af, at størstedelen af mandskabet på mange fartøjer med ikke-EU-flag, som lægger til i europæiske havne, er filippinere, og de barske og inhumane arbejdsvilkår, som mange af disse søfolk lever under – medlemsstaterne til ikke at tillade, at disse fartøjer modtages i europæiske havne, når arbejdsvilkårene om bord er i modstrid med de arbejdstagerrettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer ligeledes indtrængende fartøjer med ikke-EU-flag til at garantere deres mandskaber arbejdsvilkår, som er i overensstemmelse med international lovgivning og de regler, der er fastsat af ILO og IMO;

21.  opfordrer til regelmæssige udvekslinger mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Parlamentet, således at det bliver muligt for Parlamentet at følge op på gennemførelsen af rammeaftalen og opfyldelsen af dens mål;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Filippinernes regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0262. (2) EFT L 144 af 10.6.1980, s. 1. (3) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 99. (4) EUT C 305 E af 11.11.2010, s. 11. (5) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 181.