Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0011(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0189/2016

Indgivne tekster :

A8-0189/2016

Forhandlinger :

PV 07/06/2016 - 2
CRE 07/06/2016 - 2

Afstemninger :

PV 08/06/2016 - 12.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0265

Vedtagne tekster
PDF 605kWORD 263k
Onsdag den 8. juni 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Regler mod visse metoder til skatteundgåelse *
P8_TA(2016)0265A8-0189/2016

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde (COM(2016)0026 – C8-0031/2016 – 2016/0011(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0026),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0031/2016),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det maltesiske Repræsentanternes Hus og den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0189/2016),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union3 (handlingsplanen).
(1)  De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union3 (handlingsplanen), hvori den anerkendte, at et fuldt udbygget fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) med en hensigtsmæssig og rimelig fordelingsnøgle vil udgøre en reel forbedring i kampen mod kunstige BEPS-strategier. I lyset af dette bør Kommissionen offentliggøre et ambitiøst forslag til et FKSSG så hurtigt som muligt, og den lovgivende magt bør afslutte forhandlingerne om dette afgørende forslag så hurtigt som muligt. Der bør tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG).
__________________
__________________
3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015).
3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015)0302 af 17. juni 2015).
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   Unionen mener, at kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse er en politisk topprioritet, eftersom praksis med aggressiv skatteplanlægning er uacceptabel for det indre markeds integritet og den sociale retfærdighed.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af BEPS-initiativets positive virkninger. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og bringe en ende på de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten.
(2)  De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af reel udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af de positive virkninger af initiativet til bekæmpelse af reelle BEPS-strategier, samtidig med at der tages behørigt hensyn til konkurrenceevnen for selskaber, der opererer på det indre marked. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og sætte en stopper for de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten. Unionen er kendetegnet ved meget uensartede nationale markeder, hvorfor en inklusiv konsekvensanalyse af alle forventede foranstaltninger er afgørende for at sikre, at den fælles linje nyder bred opbakning fra medlemsstaterne.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   Eftersom "skattely" ifølge OECD kan klassificeres som gennemsigtige, bør der fremlægges forslag om at øge gennemsigtigheden af betroede midler og stiftelser/fonde.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Det er af afgørende betydning at give skattemyndighederne behørige midler til effektivt at kunne bekæmpe BEPS og dermed forbedre gennemsigtigheden i større multinationale selskabers aktiviteter, navnlig hvad angår realiseret fortjeneste, skat på fortjeneste, modtagne tilskud, tilbagebetaling af skat, antal ansatte og aktiver.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   Med henblik på at sikre sammenhæng i behandlingen af faste driftssteder er det afgørende, at medlemsstaterne i både den relevante lovgivning og i bilaterale skatteaftaler anvender en fælles definition af faste driftssteder på grundlag af artikel 5 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 4 c (ny)
(4c)   For at undgå inkonsekvens i overførslen af fortjenester til faste driftssteder bør medlemsstaterne følge reglerne for fortjeneste, der tilskrives faste driftssteder, som er i overensstemmelse med artikel 7 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og afstemme relevant ret og bilaterale aftaler med disse regler, når sådanne regler tages op til revision.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel anti-misbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning.
(5)  Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, grundlæggende forholdsregler mod BEPS via jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, exitbeskatning, en klar status for, hvad der er et fast driftssted, præcise regler for afregningspriser, en ramme for patentboksordninger, en switch over-klausul, i mangel af en velfungerende skatteaftale med tilsvarende virkning med et tredjeland, en generel anti-misbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal havde de fornødne ressourcer til at kunne anvende disse regler korrekt. Ikke desto mindre er det også nødvendigt hurtigst muligt at fastsætte et enkelt regelsæt for beregning af de skattepligtige fortjenester hos grænseoverskridende selskaber i Unionen ved at behandle koncerner som en enkelt enhed i beskatningsmæssigt øjemed med henblik på at styrke det indre marked og råde bod på mange af svaghederne ved de nuværende rammer for selskabsbeskatning, der muliggør aggressiv skatteplanlægning.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITDA-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne.
(6)  For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan reel BEPS-praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). For så vidt angår renteudgifter, er det derfor nødvendigt, at der fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITDA-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, eventuelt med en mere tilpasset tilgang.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   I tilfælde af finansiering af almennyttige langsigtede infrastrukturprojekter gennem gæld til tredjeparter, hvor gælden overstiger den fritagelsestærskel, der er fastsat i dette direktiv, bør det være muligt for medlemsstaterne at tillade fritagelse for tredjepartslån til finansiering af offentlige infrastrukturprojekter under visse betingelser, eftersom anvendelse af de foreslåede bestemmelser på begrænsning af rentebetalinger i sådanne sager ville virke mod hensigten.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   Praksis med at flytte overskud til jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk udgør en særlig risiko for medlemsstaternes skatteindtægter såvel som for rimelig og lige behandling af firmaer, der henholdsvis unddrager og betaler skat, store som små. Udover de generelt gældende foranstaltninger foreslået i dette direktiv for alle jurisdiktioner, er det afgørende at afskrække jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk fra at basere deres selskabsskattemæssige og retlige klima på at skjule fortjenester fra skatteunddragelse, samtidig med at de ikke i tilstrækkelig grad implementerer de globale standarder, for så vidt angår god skatteforvaltning såsom automatisk udveksling af skatteoplysninger, eller at praktisere stiltiende manglende overholdelse gennem lemfældig håndhævelse af skattelovgivningen og internationale regler til trods for at have forpligtet sig politisk til implementering. Der foreslås derfor specifikke foranstaltninger til at anvende dette direktiv som et redskab til at sikre, at de nuværende jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk efterlever den internationale indsats for skattegennemsigtighed og rimelighed.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres fortjeneste til skattely uden at betale eller kun betale meget lav skat. Begrebet fast driftssted muliggør en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt for, at et multinationalt selskab skal kunne dokumentere at være etableret i et givet land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter korrekt.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 7 b (ny)
(7b)   Termen "fastsættelse af koncernintern afregningspris" ("transfer pricing") hentyder til betingelserne og ordningerne vedrørende transaktioner foretaget inden for et multinationalt selskab, herunder datterselskaber og skuffeselskaber, hvis fortjenester udtrækkes og overføres til det multinationale moderselskab. Der er tale om priser, som opkræves mellem tilknyttede selskaber, der er etableret i forskellige lande, for deres transaktioner inden for koncernen, f.eks. overførsel af varer og tjenesteydelser. Eftersom priserne fastsættes af ikke-uafhængige associerede medlemmer i det multinationale selskab, afspejler disse måske ikke prisen på det uafhængige marked. Unionen skal sikre sig, at de multinationale selskabers skattepligtige fortjenester ikke kunstigt flyttes ud af deres jurisdiktion, og at de skattegrundlag, som de multinationale selskaber angiver i deres lande, afspejler den økonomiske aktivitet, der drives i disse lande. Af hensyn til skattesubjekternes interesse, er det af afgørende betydning, at der sker en begrænsning af risikoen for dobbelt ikke-beskatning, der kan være resultatet af en tvist mellem to lande om fastsættelsen af afgiften på internationale armslængde-transaktioner med tilknyttede selskaber. Dette system udelukker ikke brug af en række kunstige metoder, navnlig når det gælder produkter, for hvilke der ikke eksisterer nogen markedspris (f.eks. forretningskoncession eller tjenesteydelser til foretagender).
Ændring 101/rev
Forslag til direktiv
Betragtning 7 c (ny)
(7c)   Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser fra Kommissionen viser imidlertid, at sammenhængen mellem patentbokse og fremme af forskning og udvikling i mange tilfælde er vilkårlig. OECD har udviklet den ændrede neksustilgang i et forsøg på at regulere patentbokssystemet. Denne metode garanterer, at der under patentbokssystemet kun anvendes en gunstig sats ved beskatning af indtægter, der er direkte forbundet til udgifter til forskning og udvikling. De vanskeligheder, som medlemsstaterne har med at anvende begreberne "neksus" og "økonomisk substans" i deres innovationsbokse, kan imidlertid allerede observeres. Såfremt medlemsstaterne pr. januar 2017 stadig ikke i fuldt omfang har implementeret den ændrede neksustilgang på ensartet vis med henblik på at eliminere de nuværende, skadelige patentbokssystemer, bør Kommissionen fremlægge et nyt, bindende lovforslag under artikel 116 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori ophævelsen af de nuværende skadelige ordninger rykkes frem til 30. juni 2017 ved at forkorte den periode, hvori overgangsreglen gælder; FKSSG bør gøre det muligt at bilægge spørgsmålet om flytning af fortjeneste ved hjælp af skatteplanlægning, hvad angår intellektuel ejendom.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 7 d (ny)
(7d)   Der bør ikke opkræves exitskat, hvis de flyttede aktiver er materielle aktiver, der genererer aktiv indkomst. Flytning af sådanne aktiver er en uundgåelig del af en virksomheds konkrete ressourcefordeling og har ikke primært til formål at udvirke skattefordele eller unddrage skat og bør derfor være fritaget fra sådanne bestemmelser.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne lempelser for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Denne tilgang har imidlertid de utilsigtede negative følger, at det kan opmuntre til situationer, hvor ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked og derefter - ofte uden at blive beskattet - cirkulerer inden for Unionen, idet der anvendes instrumenter under EU-lovgivningen. Der anvendes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det er derfor nødvendigt at indføre en switch over-klausul, som er rettet mod visse typer af udenlandsk indkomst, f.eks. overskudsfordeling, provenu ved afhændelse af andele og overskud fra faste driftssteder, som er skattefritaget i Unionen og har oprindelse i tredjelande. En sådan indkomst bør beskattes i Unionen, hvis den er blevet beskattet under et vist niveau i tredjelandet. Eftersom switch over-klausulen ikke kræver, at den lavt beskattede enhed er en kontrolleret enhed, og at der derfor ikke nødvendigvis er adgang til enhedens lovpligtige regnskaber, kan det være yderst vanskeligt at beregne den effektive skattesats. Medlemsstaterne bør derfor anvende den lovbestemte skattesats, når de gør brug af switch over-klausulen. Medlemsstater, der gør brug af switch over-klausulen, bør med henblik på at undgå dobbeltbeskatning give en lempelse for den skat, der er betalt i udlandet.
(8)  I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne lempelser for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Denne tilgang har imidlertid de utilsigtede negative følger, at det kan opmuntre til situationer, hvor ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked og derefter - ofte uden at blive beskattet - cirkulerer inden for Unionen, idet der anvendes instrumenter under EU-lovgivningen. Der anvendes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det er derfor nødvendigt at indføre en switch over-klausul, som er rettet mod visse typer af udenlandsk indkomst, f.eks. overskudsfordeling, provenu ved afhændelse af andele og overskud fra faste driftssteder, som er skattefritaget i Unionen. En sådan indkomst bør beskattes i Unionen, hvis den er blevet beskattet under et vist niveau i oprindelseslandet og i mangel af en velfungerende skatteaftale med tilsvarende virkning med dette land. Medlemsstater, der gør brug af switch over-klausulen, bør med henblik på at undgå dobbeltbeskatning give en lempelse for den skat, der er betalt i udlandet.
Ændring 96
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)   Skattesystemer indeholder generelle anti-misbrugsregler for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle anti-misbrugsregler har således til formål at dække huller, og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke anti-misbrugsregler. Inden for Unionen bør generelle anti-misbrugsregler alene anvendes ved "rent kunstige" (ikke reelle) arrangementer, og skattesubjektet bør i øvrigt have ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle anti-misbrugsregler anvendes på samme vis i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer.
(9)  Skattesystemer indeholder generelle anti-misbrugsregler for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle anti-misbrugsregler har således til formål at dække huller og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke anti-misbrugsregler. Inden for Unionen bør generelle anti-misbrugsregler anvendes på ordninger, der er indført med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, dog uden at et skattesubjekt forhindres i at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle anti-misbrugsregler anvendes på samme vis i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Arrangementer eller serier af arrangementer kan betragtes som værende ikke reelle, i det omfang de medfører en anderledes beskatning af visse typer af indkomst, f.eks. indkomst fra patenter.
Ændring 97
Forslag til direktiv
Betragtning 9 b (ny)
(9b)   Medlemsstaterne bør gennemføre mere detaljerede bestemmelser, der præciserer, hvad der menes med arrangementer, som ikke er reelle, og andre aktiviteter i skattespørgsmål, der er genstand for sanktioner. Sanktioner bør fastlægges på en klar måde for ikke at skabe retsusikkerhed og for at give et stærkt incitament til fuld overholdelse af skattelovgivningen.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 9 c (ny)
(9c)   Medlemsstaterne bør indføre en ordning med sanktioner i overensstemmelse med den nationale lovgivning, og de bør underrette Kommissionen herom.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 9 d (ny)
(9d)   Med henblik på at undgå special purpose-enheder som f.eks. "skuffeselskaber" eller tomme selskaber med lavere beskatning, bør selskaberne være i overensstemmelse med definitionerne om fast driftssted og minimal økonomisk substans som fastsat i artikel 2.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 9 e (ny)
(9e)   Anvendelsen af skuffeselskaber er forbudt for skattesubjekter, der opererer i Unionen. Skattesubjekter bør tilsende skattemyndighederne beviser, der dokumenterer økonomisk substans for hver af enhederne i deres gruppe som led i deres årlige landeopdelte rapporteringsforpligtelser.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 9 f (ny)
(9f)   Med henblik på at forbedre de nuværende mekanismer til løsning af grænseoverskridende uoverensstemmelser i Unionen og med fokus på tilfælde af ikke kun dobbeltbeskatning, men også dobbelt ikkebeskatning, bør en mekanisme til løsning af tvister med klarere regler og strengere tidsfrister indføres senest i januar 2017.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 9 g (ny)
(9g)   Korrekt identificering af skattesubjekter er afgørende for effektiv udveksling af oplysninger mellem skatteforvaltninger. Indførelsen af et harmoniseret, fælleseuropæisk skatteidentifikationsnummer vil skabe det bedste middel til denne identificering. Det vil gøre det muligt for enhver tredjepart hurtigt, nemt og på korrekt vis at identificere og registrere skatteidentifikationsnumre ved tværnationale forbindelser og vil fungere som et grundlag for effektiv, automatisk udveksling af information mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Kommissionen bør også arbejde aktivt for indførelse af et lignende identifikationsnummer på globalt plan svarende til reguleringstilsynsudvalget LEI ROC's globale ID-koder til identifikation af juridiske enheder (legal entity identifier, LEI).
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  CFC-regler har til formål at henføre et kontrolleret selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af statens politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab eller blot indkomst, der på kunstig vis er blevet overført til datterselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt at rette op på sådanne situationer, både i tredjelande og i Unionen. Af hensyn til de grundlæggende friheder bør reglernes anvendelse inden for Unionen være begrænset til arrangementer, der resulterer i kunstig flytning af fortjeneste ud af moderselskabets medlemsstat til det kontrollerede udenlandske selskab. I disse tilfælde bør de indkomstbeløb, der henføres til modersleskabet, tilpasses efter armslængdeprincippet, så moderselskabets hjemland udelukkende beskatter den del af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst, der ikke er i overensstemmelse med dette princip. CFC-reglerne bør ikke finde anvendelse for finansielle selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, eller for sådanne selskabers faste driftssteder i Unionen. Det skyldes, at den legitime anvendelse af CFC-reglerne inden for Unionen bør være begrænset til kunstige situationer uden økonomisk substans, hvilket betyder, at de stærkt regulerede finans- og forsikringssektorer sandsynligvis ikke vil blive fanget af disse regler.
(10)  CFC-regler har til formål at henføre et kontrolleret selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af statens politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab eller blot indkomst, der på kunstig vis er blevet overført til datterselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt at rette op på sådanne situationer, både i tredjelande og i Unionen. Reglernes anvendelse inden for Unionen bør omfatte alle arrangementer, for hvilke et af de primære formål er kunstig flytning af fortjeneste ud af moderselskabets medlemsstat til det kontrollerede udenlandske selskab. I disse tilfælde bør de indkomstbeløb, der henføres til moderselskabet, tilpasses efter armslængdeprincippet, så moderselskabets hjemland udelukkende beskatter den del af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst, der ikke er i overensstemmelse med dette princip. Overlapninger mellem CFC-regler og switch over-klausulen bør undgås.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at forhindre dette bør der fastsættes regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i en sådan situation bestemmer den retlige kvalificering af det hybride instrument eller den hybride enhed, som den anden jurisdiktion anerkender. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder4 og for hybride faste driftssteder5 i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, bør der stadig vedtages bindende regler. Endelig er det nødvendigt at begrænse anvendelsen af disse regler til hybride mismatch mellem medlemsstater. Der skal stadig ses nærmere på hybride mismatch mellem medlemsstater og tredjelande.
(11)  Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at forhindre dette bør der fastsættes regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i en sådan situation bestemmer den retlige kvalificering af det hybride instrument eller den hybride enhed, som den anden jurisdiktion anerkender. Hvis der opstår et sådant mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland, bør medlemsstaten værne om korrekt beskatning af en sådan operation. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder4 og for hybride faste driftssteder5 i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, bør der stadig vedtages bindende regler.
__________________
__________________
4 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 16553/14, FISC 225 af 11.12.2014.
4 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 16553/14, FISC 225 af 11.12.2014.
5 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 9620/15, FISC 60 af 11.6.2015.
5 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 9620/15, FISC 60 af 11.6.2015.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Der bør udarbejdes en definition og udtømmende "sort liste" for hele Unionen over skattely og lande, herunder EU-lande, der forvrider konkurrencen med gunstige skatteordninger. Denne sorte liste bør suppleres med en liste over sanktioner mod usamarbejdsvillige jurisdiktioner og finansielle institutioner, som driver virksomhed med skattely.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)   En af de primære vanskeligheder for skattemyndighederne er, at det er umuligt for dem at få rettidig adgang til fyldestgørende og relevante oplysninger om multinationale selskabers skatteplanlægningsstrategier. Sådanne oplysninger bør gøres tilgængelige således, at skattemyndighederne kan reagere hurtigt i tilfælde af skatterisici ved at analysere disse risici mere effektivt, målrette kontroltiltagene og fremhæve de nødvendige ændringer af den gældende lovgivning.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, og dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Det ville således blot fastholde den ineffektivitet og de forvridninger, der findes i samspillet mellem de forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom mange af problemerne i det indre marked primært er af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, og dette gøres bedst på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde målsætningerne.
(14)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, og dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Det ville således blot fastholde den ineffektivitet og de forvridninger, der findes i samspillet mellem de forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom mange af problemerne i det indre marked primært er af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, og dette gøres bedst på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau for beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde målsætningerne. En revision af den retlige ramme på beskatningsområdet, der kunne gøre det muligt at regulere metoder til udhuling af skattegrundlag gennem en forordning, ville dog have gjort det muligt at opnå et bedre resultat for at sikre lige konkurrencevilkår inden for det indre marked.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)   Kommissionen bør undersøge forholdet mellem omkostningerne og den samlede fortjeneste og de eventuelle konsekvenser af en høj skat, der kunne belaste hjemtagelse af kapital fra tredjelande med lav beskatning.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 14 b (ny)
(14b)   Alle handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, som Unionen er part i, bør omfatte bestemmelser om fremme af god regeringsførelse i skatteanliggender i den hensigt at forøge gennemsigtigheden og bekæmpe skadelig skattepraksis.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Kommissionen bør tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering
(15)  Kommissionen bør oprette en specifik tilsynsmekanisme, der skal sikre korrekt implementering af dette direktiv og ensartet fortolkning af dets foranstaltninger hos medlemsstaterne. Kommissionen bør tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Europa-Parlamentet og Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
1a)   "skattesubjekt": et selskab omfattet af dette direktivs anvendelsesområde
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
4a)   "royalty-udgift": udgift hidrørende fra betaling af enhver art som vederlag for anvendelse af eller ret til at anvende ophavsretten til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk, inklusive kinematografisk film og software, ethvert patent, varemærke, udformning eller model, plan, hemmelig formel eller proces, eller for oplysninger vedrørende branchemæssig, kommerciel eller videnskabelige erfaring eller andre immaterielle aktiver; betalinger for anvendelse af eller ret til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr anses for en royalty-udgift
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
4b)   "jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk": en jurisdiktion, der pr. 31. december 2016 opfylder et eller flere af følgende kriterier:
a)   fravær af automatisk udveksling af oplysninger med alle tiltrædende parter til den multilaterale aftale om kompetent myndighed i tråd med OECD's standarder offentliggjort den 21. juli 2014 med titlen "standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet"
b)   fravær af register over de ultimativt begunstigede ejere af selskaber, fonde eller tilsvarende juridiske strukturer som minimum i overensstemmelse med minimumsstandarden som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/8491a
c)   lovgivning eller administrative bestemmelser eller praksis, der indrømmer skattefordele uden nogen egentlig reel økonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det pågældende land.
__________________
1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
7a)   "fast driftssted": et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvor et selskab fra en anden medlemsstat udøver al eller en del af sin erhvervsaktivitet; denne definition omfatter situationer, hvor selskaber, der beskæftiger sig med fuldstændig dematerialiserede digitale aktiviteter, betragtes som havende fast driftssted i en medlemsstat, hvis de har en betydelig tilstedeværelse i den pågældende medlemsstats økonomi
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 b (nyt)
7b)   "skattely": en jurisdiktion kendetegnet ved et eller flere af følgende kriterier:
a)   ingen eller kun lav beskatning af ikke-hjemmehørende personer
b)   love eller administrativ praksis der forhindrer effektiv udveksling af skatteoplysninger med andre jurisdiktioner
c)   lovgivning eller administrative bestemmelser, der forhindrer skattegennemsigtighed eller fravær af krav om, at der udføres betydelig økonomisk aktivitet.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 c (nyt)
7c)   "laveste økonomiske substans": de elementer, også i forbindelse med den digitale økonomi, som kan anvendes til at definere et selskab på grundlag af faktuelle kriterier som eksistensen af menneskelige og materielle ressourcer i strukturen, dens forvaltningsmæssige autonomi, dens juridiske status og om nødvendigt arten af dens aktiver.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 d (nyt)
7d)   "europæiske skatteidentifikationsnummer" eller "TIN": et nummer som defineret i Kommissionens meddelelse af 6. december 2012, der omfatter en handlingsplan for at fremme bekæmpelsen af svindel og skatteunddragelse;
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 e (nyt)
7e)   "afregningspriser": de priser, som et selskab benytter ved overførsel af fysiske varer eller immaterielle goder, eller ved levering af tjenesteydelser til tilknyttede selskaber
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 f (nyt)
7f)   "patentboks": system til beregning af indkomst fra intellektuel ejendom (IP), der er berettiget til skattefordele, ved at etablere en forbindelse mellem de støtteberettigede udgifter, som opstod i forbindelse med dannelsen af IP-aktiver (udtrykt som en andel af de overordnede udgifter i forbindelse med dannelsen af IP-aktiver) og indkomsten fra disse IP-aktiver. Dette system begrænser IP-aktiverne til patenter eller til immaterielle goder med tilsvarende funktion og bidrager til definitionen af "støtteberettigede udgifter", "overordnede udgifter" og "udgifter fra IP-aktiver"
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 g (nyt)
7g)   "skuffeselskab": enhver juridisk enhed uden økonomisk substans og oprettet med et rent skattemæssigt formål
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 h (nyt)
7h)   "en person eller et foretagende tilknyttet et skattesubjekt": et forhold, hvor den første person har råderet over mere end 25 % i den anden, eller der findes en tredje person, der har råderet over mere end 25 % i begge
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 i (nyt)
(7i)   "hybrid mismatch": et forhold mellem et skattesubjekt i én medlemsstat og et tilknyttet selskab som defineret i den gældende selskabsskatteret i en anden medlemsstat, hvor følgende resultat kan tilskrives forskelle i den juridiske karakteristik af et finansielt instrument eller enhed:
a)   den samme betaling eller de samme udgifter eller tab fradrages i både den medlemsstat, som betalingen stammer fra, hvor udgifterne er pådraget, eller tabene er lidt, og i en anden medlemsstat ("dobbelt fradrag"), eller
b)   en betaling fradrages i den medlemsstat eller det tredjeland, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes i den anden medlemsstat eller det andet tredjeland (fradrag uden medregning).
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
2.  Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de påløber, men kun op til 30 % af skattesubjektets indtægter før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til et beløb på 1 000 000, alt efter hvilket beløb der er størst. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for nettorenteudgifter og andre udgifter svarende til renter samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den skattepligtige indkomst.
2.  Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de påløber, men kun op til 20 % af skattesubjektets indtægter før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til et beløb på 2 000 000, alt efter hvilket beløb der er størst. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for nettorenteudgifter og andre udgifter svarende til renter samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den skattepligtige indkomst.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Medlemsstaterne kan fra anvendelsesområdet for artikel 2 fritage ekstremt høje låntagningsudgifter, der påløber fra lån optaget hos tredjeparter til finansiering af et offentligt infrastrukturprojekt, der varer mindst ti år, og som af en medlemsstat anses for at være i almenvellets eller Unionens interesse.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4
4.  De EBITDA for et skatteår, der ikke anvendes til fulde til dækning af de låneomkostninger, som skattesubjektet har pådraget sig i det pågældende eller foregående skatteår, kan fremføres til kommende skatteår.
4.  De EBITDA for et skatteår, der ikke anvendes til fulde til dækning af de låneomkostninger, som skattesubjektet har pådraget sig i det pågældende eller foregående skatteår, kan fremføres til kommende skatteår i en periode på fem år.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 5
5.  Låneomkostninger, som ikke kan fradrages i det indeværende skatteår efter stk. 2, er fradragsberettigede op til 30 % af EBITDA i de efterfølgende skatteår på samme måde som de låneomkostninger, der pådrages i de pågældende år.
5.  Låneomkostninger, som ikke kan fradrages i det indeværende skatteår efter stk. 2, er fradragsberettigede op til 20 % af EBITDA i de efterfølgende fem skatteår på samme måde som de låneomkostninger, der pådrages i de pågældende år.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 6
6.  Stk. 2 til 5 finder ikke anvendelse for finansielle selskaber.
6.  Stk. 2 til 5 finder ikke anvendelse for finansielle selskaber. Kommissionen gennemgår anvendelsesområdet for denne artikel, når og hvis en aftale indgås på OECD-niveau, såfremt Kommissionen vurderer, at OECD-aftalen kan implementeres på EU-plan.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 4 a (ny)
Artikel 4a
Fast driftssted
1.   Et fast forretningssted, der anvendes eller opretholdes af et skattesubjekt, anses for at udgøre et fast driftssted, hvis dette skattesubjekt eller en person med nær tilknytning driver erhvervsmæssig virksomhed på samme sted eller et andet sted i samme stat, og:
a)   dette sted eller et andet sted udgør et fast driftssted for skattesubjektet eller personen med nær tilknytning i medfør af denne artikel, eller
b)   den samlede aktivitet, der er resultatet af en kombination af de aktiviteter, som udøves af skattesubjektet og personen med nær tilknytning på samme sted, eller af det samme skattesubjekt eller personer med nær tilknytning på de to steder, ikke er af forberedende eller af hjælpende karakter, forudsat at de kommercielle aktiviteter, som udøves af skattesubjektet og personen med tæt tilknytning på samme sted, eller af det samme skattesubjekt eller personer med tæt tilknytning på to steder, udgør supplerende funktioner, der indgår i en sammenhængende forretningsvirksomhed.
2.   Når en person handler på vegne af et skattesubjekt i en stat og i denne forbindelse sædvanligvis indgår kontrakter eller sædvanligvis spiller den centrale rolle, der fører til indgåelsen af kontrakter, der systematisk indgås uden væsentlige ændringer fra skattesubjektets side, og disse kontrakter er:
a)   på vegne af skattesubjektet,
b)   bestemt til salg af ejendom, der tilhører dette skattesubjekt, eller som skattesubjektet har ret til at benytte, eller bestemt til bevilling af retten til at benytte denne ejendom, eller
c)   med henblik på levering af tjenesteydelser af dette skattesubjekt,
anses dette skattesubjekt for at have et fast driftssted i denne stat for alle de aktiviteter, som denne person udøver for skattesubjektet, medmindre denne persons aktiviteter er af forberedende eller af hjælpende karakter, således at de, hvis de udøves på et fast forretningssted, ikke konverterer dette faste forretningssted til et fast driftssted i medfør af dette stykke.
3.   Medlemsstaterne tilpasser eventuelle bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster til denne artikel.
4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende begreberne af forberedende eller af hjælpende karakter.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 4 b (ny)
Artikel 4b
Fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted
1.   Fortjeneste, der i en medlemsstat kan henføres til det faste driftssted, jf. artikel 4a, er også den fortjeneste, det kan forventes at opnå, navnlig i sine forbindelser med andre dele af virksomheden, hvis disse var særskilte og uafhængige virksomheder, der udøver samme aktivitet og under tilsvarende forhold, idet der også tages hensyn til de faste driftssteders involverede aktiver og risici.
2.   Når en medlemsstat justerer den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, jf. stk. 1, og beskatter den i overensstemmelse hermed, bør fortjeneste og skat i andre medlemsstater justeres i overensstemmelse hermed, med henblik på at undgå dobbeltbeskatning.
3.   Som led i OECD's BEPS-aktion 7 er OECD i øjeblikket i færd med at revidere de regler, der er fastlagt i artikel 7 i OECD's modelbeskatnings­overenskomst vedrørende indkomst og formue, som omhandler fortjeneste, der kan henføres til faste driftssteder, og når disse regler er opdateret, afpasser medlemsstaterne deres gældende lovgivning i overensstemmelse hermed.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 4 c (ny)
Artikel 4c
Jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk
1.   En medlemsstat kan pålægge kildeskat på betalinger fra en enhed i den pågældende medlemsstat til en enhed i en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk.
2.   Betalinger, der ikke er direkte rettet mod en enhed i en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, men som med rimelighed kan formodes at være indirekte rettet mod en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, f.eks. via mellemmænd i andre jurisdiktioner, er tilsvarende omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
3.   Medlemsstaterne skal senere ajourføre eventuelle dobbeltbeskatningsaftaler, som på nuværende udelukker et sådant niveau af kildeskat med det formål at fjerne juridiske hindringer for denne kollektive forsvarsmekanisme.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
1.  Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på udflytningstidspunktet, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1.  Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på udflytningstidspunktet for aktiver, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
a)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som hjemstedsmedlemsstaten ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
b)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland
b)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland, for så vidt som medlemsstaten for det faste driftssted ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra d
d)  et skattesubjekt flytter sit permanente driftssted ud af en medlemsstat.
d)  et skattesubjekt flytter sit permanente driftssted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, for så vidt som medlemsstaten for det faste driftssted ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 7
7.  Denne artikel finder ikke anvendelse ved midlertidig overførsel af aktiver, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage til den overførende enheds medlemsstat.
7.  Denne artikel finder ikke anvendelse ved midlertidig overførsel af aktiver, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage til den overførende enheds medlemsstat, eller ved overførsler af materielle aktiver, der er overført for at generere indkomst fra aktiv erhvervsaktivitet. For at kunne drage fordel af fritagelsen skal skatteyderen godtgøre over for skattemyndighederne, at den udenlandske indkomst hidrører fra en aktiv virksomhed, f. eks. ved en påtegning fra udenlandske skattemyndigheder.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 5 a (ny)
Artikel 5a
Afregningspris
1.   I overensstemmelse med OECD's retningslinjer offentliggjort den 18. august 2010 med titlen "retningslinjer for afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger" kan enhver fortjeneste, der ville have tilfaldet et selskab, men ikke er gjort som følge af følgende betingelser, medregnes til dette selskabs fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed:
a)   et selskab i én stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et selskab i den anden stat, eller
b)   samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et selskab i én stat og et selskab i den anden stat, og
c)   der i begge tilfælde mellem de to selskaber er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige selskaber.
2.   Når en stat i fortjenesten, som oppebæres af et selskab i denne stat – og i overensstemmelse hermed beskatter – medregner fortjeneste, som et selskab i den anden stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og de således medregnede fortjenester er fortjenester, som ville være tilfaldet selskabet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to selskaber havde været de samme, som ville have eksisteret mellem uafhængige selskaber, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i dette direktiv, og staternes myndigheder rådfører sig om nødvendigt med hinanden.
Ændring 102
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne fritager ikke et skattesubjekt for skat af udenlandsk indkomst, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med overskudsfordeling fra en enhed i et tredjeland, provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland eller indkomst fra et fast driftssted beliggende i et tredjeland, hvis enheden eller det faste driftssted i det land, hvor enheden er hjemmehørende eller det faste driftssted er beliggende, er skattepligtig af fortjeneste til en lovbestemt selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den lovbestemte sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat. I disse tilfælde pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i det land, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes.
1.  Medlemsstaterne fritager ikke et skattesubjekt for skat af udenlandsk indkomst, der ikke hidrører fra aktiv erhvervsaktivitet, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med overskudsfordeling fra en enhed i et tredjeland, provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland eller indkomst fra et fast driftssted beliggende i et tredjeland, hvis enheden eller det faste driftssted i det land, hvor enheden er hjemmehørende eller det faste driftssted er beliggende, er skattepligtig af fortjeneste til en lovbestemt selskabsskattesats, der er på under 15 %. I disse tilfælde pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i det land, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes. For at opnå fritagelse skal skattesubjektet over for sine skattemyndigheder kunne dokumentere, at den udenlandske indkomst hidrører fra aktiv erhvervsaktivitet, der beror på et hertil svarende omfang af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som begrunder den indkomst, der tilskrives aktiviteten.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1
1.  Arrangementer eller serier af sådanne arrangementer, der ikke er reelle og hvis hovedformål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, lades ude af betragtning ved beregning af selskabsskattegrundlaget. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
1.  Arrangementer eller serier af sådanne arrangementer, der ikke er reelle, der er blevet indført med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, og som ikke er reelle, idet der tages hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, lades ude af betragtning ved beregning af selskabsskattegrundlaget. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Ændring 103
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3
3.  Hvor arrangementer eller serier af arrangementer lades ude af betragtning, jf. stk. 1, beregnes den skyldige skat med henvisning til den økonomiske substans i overensstemmelse med de nationale regler.
3.  Hvor arrangementer eller serier af arrangementer lades ude af betragtning, jf. stk. 1, beregnes den skyldige skat med henvisning til den økonomiske substans som defineret i artikel 2 i overensstemmelse med de nationale regler.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige finansielle, ekspertisemæssige og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteforvaltninger, navnlig skatterevisorer, samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skattesvig og skatteundgåelse og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre fuld gennemførelse af dette direktiv.
Ændring 98
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 b (nyt)
3b.   Kommissionen opretter en BEPS-kontrol- og overvågningsenhed inden for sin struktur som et stærkt redskab mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, og denne enhed skal evaluere og rådgive om gennemførelsen af dette direktiv og andre kommende retsakter, der behandler spørgsmålet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. BEPS-kontrol- og overvågningsenheden vil rapportere tilbage til Europa-Parlamentet.
Ændring 104
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra b
b)  under den almindelige ordning i enhedens land er fortjeneste underlagt en effektiv selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den effektive sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat
b)  under den almindelige ordning i enhedens land er fortjeneste underlagt en effektiv selskabsskattesats, der er mindre end 15 %; satsen revideres hvert år på grundlag af den økonomiske udvikling inden for verdenshandelen
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra c – indledning
c)  mere end 50 % af den indkomst, der tilfalder enheden, falder ind under en af følgende kategorier:
c)  mere end 25 % af den indkomst, der tilfalder enheden, falder ind under en af følgende kategorier:
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra c – nr. vii a (nyt)
viia) indtægter fra varer, der handles med skattesubjektet eller dets forbundne virksomheder undtagen sådanne standardiserede varer, der handles jævnligt mellem uafhængige parter, og for hvilke der findes observerbare priser for offentligheden;
Ændring 105
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, når en enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller i forbindelse med det faste driftssted for en enhed fra et tredjeland, der er beliggende i en medlemsstat, medmindre enhedens driftssted er rent kunstigt, eller i det omfang denne enhed som led i sin normale aktivitet giver sig af med arrangementer, der ikke er reelle og udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel.
2.  Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, når en enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller i forbindelse med det faste driftssted for en enhed fra et tredjeland, der er beliggende i en medlemsstat, medmindre skattesubjektet kan påvise, at det kontrollerede udenlandske selskab er etableret af legitime kommercielle grunde og udøver en økonomisk aktivitet, der beror på et hertil svarende omfang af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som begrunder den indkomst, der tilskrives aktiviteten. Specifikt hvad angår forsikringsselskaber betragtes det forhold, at et moderselskab genforsikrer risici gennem egne datterselskaber, som værende ikke reelle.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 10 – overskrift
Hybride mismatch
Hybride mismatch mellem medlemsstater
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
Medlemsstaterne ajourfører deres dobbeltbeskatningsaftaler med tredjelande eller forhandler kollektivt om tilsvarende aftaler med henblik på at lade bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse i grænseoverskridende forbindelser mellem medlemsstater og tredjelande.
Ændring 81
Forslag til direktiv
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Hybride mismatch vedrørende tredjelande
Hvor et hybridt mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland resulterer i et dobbelt fradrag, skal medlemsstaten nægte, at en sådan betaling fradrages, medmindre tredjelandet allerede har gjort det.
I det omfang et hybridt mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland resulterer i et fradrag, der ikke medregnes, skal medlemsstaten nægte, at en sådan betaling fradrages eller ikke medregnes, alt efter omstændighederne, medmindre tredjelandet allerede har handlet derefter.
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 10 b (ny)
Artikel 10b
Effektiv skattesats
Kommissionen udvikler en fælles beregningsmetode for den effektive skattesats i hver medlemsstat for at gøre det muligt at udarbejde en sammenlignende tabel for effektive skattesatser i alle medlemsstaterne.
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 10 c (ny)
Artikel 10c
Foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster
1.   Medlemsstaterne skal ændre deres bilaterale beskatningsoverenskomster, således at de omfatter følgende bestemmelser:
a)   en klausul, der sikrer, at begge parter til overenskomsterne forpligter sig til at betale skat, hvis der findes økonomiske aktiviteter sted, og der skabes værdi
b)   et tillæg, der præciserer, at formålet med bilaterale overenskomster, foruden at undgå dobbeltbeskatning, er at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse
c)   en klausul for en prøvning af hovedformålet baseret på en generel antimisbrugsklausul, jf. Kommissionens henstilling (EU) 2016/136 af 28. januar 2016 om gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster1a
d)   en definition på et fast driftssted, jf. artikel 5 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue;
2.   Kommissionen fremsætter inden den 31. december 2017 et forslag til en "europæisk tilgang til beskatningsoverenskomster" med henblik på at etablere en europæisk model for beskatningsoverenskomster, der i sidste ende kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som hver medlemsstat har indgået.
3.   Medlemsstater opsiger eller afholder sig fra at undertegne bilaterale overenskomster med jurisdiktioner, der ikke respekterer minimumsstandarder for EU-aftalte principper for god forvaltning i skattespørgsmål.
__________________
__________________
1a EUT L 25 af 2.2.2016, s. 67.
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 10 d (ny)
Artikel 10d
God forvaltning i skattespørgsmål
Kommissionen medtager bestemmelser om fremme af god forvaltning i skattespørgsmål – med det formål at øge gennemsigtigheden og bekæmpe skadelig skattepraksis – i internationale handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, som Unionen er part i.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 10 e (ny)
Artikel 10e
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver omgående Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og foranstaltninger og meddeler senere ændringer af betydning for bestemmelserne og foranstaltningerne.
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 11 – overskrift
Evaluering
Evaluering og kontrol
Ændring 87
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 1
1.  Tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering heraf og rapporterer herom til Rådet.
1.  Tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering heraf og rapporterer herom til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
2.  Medlemsstaterne meddeler Europa-Parlamentet og Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Kommissionen indfører en specifik overvågningsmekanisme til at sikre en fuldstændig og passende gennemførelse af dette direktiv og en korrekt fortolkning af alle fastsatte definitioner og handlinger, der kræves af medlemsstaterne, med henblik på at have en koordineret europæisk tilgang til bekæmpelse af BEPS.
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Europæisk skatteregistreringsnummer
Kommissionen fremlægger senest inden den 31. december 2016 et lovforslag til et harmoniseret, fælles europæisk skatteregistreringsnummer med henblik på at gøre automatisk udveksling af skatteoplysninger mere effektiv og pålidelig inden for Unionen.
Ændring 91
Forslag til direktiv
Artikel 11 b (ny)
Artikel 11b
Obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger om skatteanliggender
Med henblik på at garantere fuldstændig gennemsigtighed og en korrekt anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU1a.
_______________
1aRådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik