Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC), navnlig beslutningerne af 10. marts 2016(1) og 9. juli 2015(2),

–  der henviser til beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU af 15. juni 2016 om situationen forud for valget og sikkerhedssituation i DRC,

–  der henviser til redegørelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og hendes talsperson om situationen i Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til erklæringerne fra EU-delegationen til Den Demokratiske Republik Congo om menneskerettighedssituationen i landet,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. maj 2016 om Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2014, som blev vedtaget af Rådet den 22. juni 2015,

–  der henviser til det åbne brev, som civilsamfundsgrupper i territorierne Beni, Butembo og Lubero sendte til præsidenten for Den Demokratiske Republik Congo den 14. maj 2016,

–  der henviser til Nairobi-erklæringerne fra december 2013,

–  der henviser til rammeaftalen om fred, sikkerhed og samarbejde for Den Demokratiske Republik Congo og regionen, der blev undertegnet i Addis Abeba i februar 2013,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om DRC, navnlig resolution 2198 (2015) om fornyelse af sanktionsordningen mod DRC og ekspertgruppens mandat og resolution 2277 (2016), der forlængede mandatet for FN's stabiliseringsmission i DRC (MONUSCO) med et år,

–  der henviser til rapporten af 23. maj 2016 fra FN's ekspertgruppe om DRC,

–  der henviser til årsberetningen af 27. juli 2015 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen og de aktiviteter, der gennemføres af FN's fælles kontor for menneskerettigheder i Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til de afgørelser og kendelser, der er afsagt af Den Internationale Domstol,

–  der henviser til den fælles pressemeddelelse, som blev udsendt den 2. september 2015 af gruppen af internationale udsendinge og repræsentanter for De Store Søers Område i Afrika om valget i DRC,

–  der henviser til erklæringen af 9. november 2015 fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om situationen i DRC,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 9. marts 2016 om FN's stabiliseringsmission i DRC og gennemførelsen af rammen for fred, sikkerhed og samarbejde for DRC og regionen,

–  der henviser til den reviderede Cotonou-partnerskabsaftale,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra juni 1981,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til den congolesiske forfatning af 18. februar 2006,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo fortsat forværres i den nordøstlige del af landet, hvor et væld af væbnede grupper stadig er aktive, hvor der er talrige indberetninger om massakrer, om væbnede gruppers rekruttering og brug af børn samt om udbredt seksuel og kønsbaseret vold;

B.  der henviser til, at mere end 1 160 mennesker er blevet dræbt på brutal vis, over 1 470 mennesker er forsvundet, mange huse, hospitaler og skoler er blevet brændt ned, og mange kvinder, mænd og børn er blevet ofre for seksuel vold i perioden fra oktober 2014 til maj 2016 i territorierne Beni, Lubero og Butembo;

C.  der henviser til, at mange landsbyer i disse territorier nu er besat af væbnede grupper;

D.  der henviser til, at der gives udtryk for voksende utilfredshed med den congolesiske regerings passivitet og tavshed over for disse grusomheder, som angiveligt begås af både væbnede oprørsgrupper og statslige militære styrker;

E.  der henviser til, at der er begået ekstremt voldelige forbrydelser, i nogle tilfælde meget tæt på den nationale hærs (FARDC's) positioner og FN's fredsbevarende mission i Den Demokratiske Republik Congos (MONUSCO's) baser;

F.  der henviser til, at disse massakrer er blevet mødt med ligegyldighed af det internationale samfund og med tavshed i medierne;

G.  der henviser til, at DRC's præsident ifølge forfatningen er betroet hvervet som garant for national integritet, national uafhængighed, sikkerhed for personer og ejendele samt for, at landets institutioner fungerer i overensstemmelse med reglerne, og er øverstkommanderende for landets væbnede styrker;

H.  der henviser til, at de politiske spændinger er stærke i DRC som følge af, at præsident Kabila, der har været ved magten siden 2001, i henhold til forfatningen skal træde tilbage den 20. december 2016, men endnu ikke har erklæret, at han vil gøre det;

I.  der henviser til, at den congolesiske hær og MONUSCO er til stede i regionen for at fastholde stabiliteten, bekæmpe væbnede grupper og beskytte civilbefolkningen;

J.  der henviser til, at MONUSCO's mandat er blevet fornyet og forstærket;

K.  der henviser til, at det faktum, at det i vid udstrækning ikke er lykkedes at retsforfølge de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, har resulteret i, at straffrihedsstemningen understøttes, og der begås nye forbrydelser;

L.  der henviser til, at en væsentlig udfordring med hensyn til at skabe fred har været DRC's tøvende indsats for at få demobiliseret tusindvis af oprørskrigere, enten ved at indrullere dem i den nationale hær eller ved at lette deres overgang til det civile liv;

M.  der henviser til, at humanitære aktører vurderer, at 7,5 millioner mennesker aktuelt har behov for bistand; der henviser til, at den igangværende konflikt og de militære operationer desuden er årsag til, at 1,5 millioner mennesker er internt fordrevet, og 400 000 har været tvunget til at flygte fra landet;

N.  der henviser til, at FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA) har berettet om en stigning i antallet af bortførelser af og angreb på nødhjælpsarbejdere og konvojer, hvilket har tvunget humanitære organisationer til at forsinke leveringen af nødhjælp og afbryde deres aktiviteter;

O.  der henviser til, at massakrerne i det østlige Congo er resultatet af forbindelserne mellem regional og national politik, instrumentalisering af etniske spændinger og udnyttelse af ressourcer;

1.  giver udtryk for dyb bekymring over optrapningen af volden og den alarmerende humanitære situation, der hele tiden forværres, i DRC, som navnlig skyldes de væbnede konflikter i de østlige provinser, som nu har været i gang i mere end 20 år; beklager dybt tabene af menneskeliv og udtrykker sin medfølelse med befolkningen i DRC;

2.  gentager sin opfordring til alle parter i konflikten om omgående at bringe volden til ophør, nedlægge våbnene og frigive alle børn fra deres geledder og fremme dialog med henblik på en fredelig og holdbar løsning af konflikten; opfordrer navnlig til en hurtig og aktiv genoptagelse af samarbejdet mellem MONUSCU og Den Demokratiske Republik Congos væbnede styrker (FARDC) på grundlag af den aftale om militært samarbejde, der blev undertegnet den 28. januar 2016 i Kinshasa med henblik på at genetablere og konsolidere fred og sikkerhed både i det østlige område og i landet som helhed;

3.  minder om, at neutralisering af alle væbnede grupper i regionen vil bidrage kraftigt til fred og stabilitet, og opfordrer DRC's regering til at gøre dette til en prioritet og genoprette sikkerheden for alle landets borgere og stabiliteten i territorierne Beni, Lubero og Butembo;

4.  kræver, at det internationale samfund hurtigst muligt iværksætter en grundig, uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af massakrerne, i hvilken DRC's regering og MONUSCO samarbejder fuldt ud; anmoder om et hastemøde i gruppen af internationale udsendinge og repræsentanter for De Store Søers Område i Afrika vedrørende valget i DRC med henblik på at træffe passende foranstaltninger i denne henseende, f.eks. at mobilisere FN's Sikkerhedsråd;

5.  fastholder, at denne situation ikke bør forhindre, at der afholdes valg i henhold til forfatningen; understreger, at en vellykket og rettidig afholdelse af valget er afgørende for stabiliteten og udviklingen i landet på lang sigt;

6.  opfordrer anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at indsamle oplysninger og undersøge overgrebene med henblik på at fastslå, om en ICC-efterforskning af de påståede forbrydelser i Beni-området er påkrævet;

7.  gentager, at der ikke kan være straffrihed for gerningsmænd til menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og seksuel vold mod kvinder og piger eller for dem, der er ansvarlige for rekruttering af børnesoldater; understreger, at de ansvarlige for alle sådanne forbrydelser skal anmeldes, identificeres, retsforfølges og straffes i henhold til national og international strafferet;

8.  anmoder om, at der udarbejdes og offentliggøres en evalueringsrapport om MONUSCO's aktiviteter; glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 2277 (2016), der fornyer MONUSCO's mandat og styrker dens kompetencer for så vidt angår beskyttelsen af civile og menneskerettighederne, inklusive kønsbaseret vold og vold mod børn;

9.  opfordrer indtrængende MONUSCO til at gøre fuldt brug af dette mandat til at beskytte civilbefolkningen gennem sin "styrketransformation" for at sikre, at det vil kunne udøve større operationel kapabilitet til at beskytte civile ved hjælp af mekanismer til hurtig indsats og luftrekognoscering i det østlige Congo, herunder via patruljer og mobile operationsbaser;

10.  opfordrer AU og EU til at sikre en permanent politisk dialog mellem landene i De Store Søers Område for at forhindre yderligere destabilisering; beklager, at der kun er gjort begrænsede fremskridt i gennemførelsen af rammeaftalen om fred, sikkerhed og samarbejde fra februar 2013 og opfordrer alle parter til at bidrage aktivt til stabiliseringsbestræbelserne;

11.  fastholder, at civilsamfundet skal inddrages i enhver aktion for at beskytte civile og løse konflikterne, og at menneskerettighedsforkæmpere skal beskyttes og gives en platform af DRC's regering og af det internationale samfund;

12.  anerkender de bestræbelser, som de congolesiske myndigheder har gjort i kampen mod straffrihed og forebyggelse af seksuel vold og vold mod børn, men mener, at fremskridtene fortsat er langsomme;

13.  minder EU om, at der skal være sammenhæng mellem dets politikker, herunder handelen med våben og råstoffer, og at forhandlingerne om aftaler i regionen skal fremme fred, stabilitet, udvikling og menneskerettigheder;

14.  opfordrer EU til at overveje at indføre målrettede sanktioner, herunder indrejseforbud og indefrysning af aktiver, mod de ansvarlige for massakrerne i det østlige Congo og de voldelige angreb i DRC for at bidrage til at forhindre yderligere vold;

15.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at opretholde deres bistand til befolkningen i Den Demokratiske Republik Congo med henblik på at forbedre levevilkårene for de mest udsatte dele af befolkningen, navnlig de internt fordrevne;

16.  fordømmer alle angreb på humanitære aktører og forhindringer for den humanitære bistand; opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til at respektere humanitære aktørers uafhængighed, neutralitet og upartiskhed;

17.  bekræfter på ny, at virksomheders aktiviteter skal overholde de internationale menneskerettighedsstandarder fuldt ud; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder under deres nationale jurisdiktion ikke tilsidesætter menneskerettighederne og de internationale standarder, der er knyttet til deres aktiviteter i tredjelande;

18.  bifalder de congolesiske myndigheders bestræbelser på at gennemføre den lovgivning, der forbyder handel med og forarbejdning af mineraler i områder, hvor der foregår ulovlig udvinding, såsom områder kontrolleret af væbnede grupper; opfordrer de congolesiske myndigheder til at forstærke gennemførelsen af lovgivningen og muliggøre en grundigere kontrol med minedriftsaftaler og med misbruget af minedriftsindtægter; opfordrer EU til at støtte DRC's indsats i denne henseende gennem dets politikker for udviklingssamarbejde; glæder sig over den nyligt indgåede europæiske aftale om obligatoriske due diligence-kontroller af leverandører af konfliktmineraler som et første skridt til at gøre noget ved europæiske virksomheders ansvar på dette felt, og opfordrer indtrængende EU til at omsætte denne aftale i ambitiøs lovgivning, der kan vedtages hurtigt;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, AVS-EU-Ministerrådet, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt præsidenten, premierministeren og parlamentet i Den Demokratiske Republik Congo.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0085. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0278.