Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 9. marts 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en gennemførelsesforanstaltning: piloters træning, testning og periodiske prøver i forbindelse med performancebaseret navigation
 Begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer ***I
 Omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler (kodifikation) ***I
 Aftale mellem EU og Andorra om automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger *
 Udnævnelse af ny administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
 Retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager ***I
 Retningslinjer for budgettet for 2017 - Sektion III
 Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
 Tobaksaftalen (PMI-aftalen)

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en gennemførelsesforanstaltning: piloters træning, testning og periodiske prøver i forbindelse med performancebaseret navigation
PDF 246kWORD 62k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod udkast til Kommissionens forordning om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår piloters træning, testning og periodiske prøver i forbindelse med performancebaseret navigation (D042244/03 – 2016/2545(RPS))
P8_TA(2016)0074B8-0287/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning (D042244/03),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF(1), særlig artikel 7, stk. 6,

–  der henviser til udtalelse af 18. december 2015 fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i ovennævnte forordning,

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 12. februar 2016, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil modsætte sig udkastet til forordning,

–  der henviser til skrivelse af 23. februar 2016 fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 4, litra d), og artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 8. marts 2016,

A.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning bl.a. har til formål at forlænge en eksisterende overgangsperiode for indehavere af et privatpilotcertifikat med et år fra den 8. april 2016 til april 2017;

B.  der henviser til, at den for Parlamentet gældende frist for at gøre indsigelse mod udkastet til Kommissionens forordning udløber den 23. april 2016;

C.  der henviser til, at ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning den 8. april 2016 vil forhindre et juridisk tomrum omkring situationen for flere tusinde EU-borgere, som er indehavere af et privatpilotcertifikat (PPL), der er udstedt af USA's Federal Aviation Administration (FAA);

D.  der henviser til, at disse piloter, hvis datoen ikke ændres, vil være nødt til at få valideret eller konverteret deres FAA-certifikat til et EU-certifikat, hvilket vil kræve betydelige ressourcer og tid både af nationale myndigheder og af piloterne;

E.  der henviser til, at Kommissionen og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur er indstillet på at forhandle om en aftale om en forenklet procedure om gensidig anerkendelse og konvertering af disse pilotcertifikater mellem EU og USA, og til, at det forventes, at piloterne vil kunne få adgang til den nye procedure i sidste halvdel af 2016;

1.  erklærer, at det ikke modsætter sig udkastet til Kommissionens forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Kommissionen og, til orientering, til Rådet.

(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


Begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer ***I
PDF 246kWORD 62k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (kodifikation) (COM(2014)0466 – C8-0107/2014 – 2014/0216(COD))
P8_TA(2016)0075A8-0037/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0466),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0107/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 15. oktober 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0037/2016),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. marts 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/... om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (kodifikation)

P8_TC1-COD(2014)0216


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2016/802.)

(1) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 117.
(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler (kodifikation) ***I
PDF 244kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler (kodifikation) (COM(2014)0319 – C8-0015/2014 – 2014/0165(COD))
P8_TA(2016)0076A8-0038/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0319),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0015/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0038/2016),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. marts 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler (kodifikation)

P8_TC1-COD(2014)0165


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/793.)

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Aftale mellem EU og Andorra om automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger *
PDF 242kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2016 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (COM(2015)0631 – C8-0028/2016 – 2015/0285(NLE))
P8_TA(2016)0077A8-0047/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2015)0631),

–  der henviser til udkast til ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (15510/2015),

–  der henviser til artikel 115 samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), og stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0028/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59, artikel 108, stk. 7, og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0047/2016),

1.  godkender indgåelsen af ændringsprotokollen til aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Fyrstendømmet Andorra.


Udnævnelse af ny administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
PDF 247kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2016 om forslag til udnævnelse af administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) (C8-0023/2016 – 2016/0902(NLE))
P8_TA(2016)0078A8-0045/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers (EIOPA's) tilsynsråd af 3. februar 2016 om udnævnelse af administrerende direktør for EIOPA for en periode på fem år (C8-0023/2016),

–  der henviser til artikel 51, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF(1),

–  der henviser til sin forretningsorden,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0045/2016),

A.  der henviser til, at embedsperioden for EIOPA's nuværende administrerende direktør ophører den 31. marts 2016;

B.  der henviser til, at EIOPA's tilsynsråd den 28. januar 2016, efter en åben udvælgelsesprocedure, foreslog at udnævne Fausto Parente til administrerende direktør for en periode på fem år i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1094/2010;

C.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 23. februar 2016 afholdt en høring med Fausto Parente, hvor han efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Fausto Parente som direktør for EIOPA;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, EIOPA og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.


Retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager ***I
PDF 247kWORD 70k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (COM(2013)0822 – C7-0428/2013 – 2013/0408(COD))
P8_TA(2016)0079A8-0020/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0822),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 82, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0428/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det nederlandske Andetkammer, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 25. marts 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0020/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. marts 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/... om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager

P8_TC1-COD(2013)0408


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2016/800.)

(1) EUT C 226 af 16.7.2014, s. 63.


Retningslinjer for budgettet for 2017 - Sektion III
PDF 290kWORD 96k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2016 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2017, Sektion III – Kommissionen (2016/2004(BUD))
P8_TA(2016)0080A8-0036/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 25. november 2015 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 som led i budgetproceduren(4),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(5) og til de to tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen(6),

–  der henviser til den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016(7), der blev fastsat den 19. maj 2015,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske prognose (efterår 2015)(8),

–  der henviser til Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2016(9),

–  der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 8,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0036/2016),

A.  der henviser til, at 2017-budgettet bør fastsætte en kurs mod økonomisk vækst og jobskabelse i en kontekst med et skrøbeligt økonomisk opsving, der er truet af situation på de nye globale markeder og de aktuelle geopolitiske spændinger;

B.  der henviser til, at 2017-budgettet vil blive påvirket af den fortsatte migrations- og flygtningekrise;

C.  der henviser til, at 2017-budgettet vil falde sammen med den planlagte midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme (FFR);

D.  der henviser til, at forholdet mellem den interne efterspørgsel og udenrigshandlen til en vis grad gør EU økonomisk afhængig af den globale udvikling;

Generelle bemærkninger

1.  noterer sig, at Unionens budget har vist sig at være en afgørende ressource i forbindelse med håndteringen af de seneste kriser og reaktionen på behov, der ikke nødvendigvis var taget højde for under forhandlingerne om FFR 2014-2020, såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), migrations- og flygtningekrisen eller geopolitiske spændinger i det europæiske nærområde, der medfører en række alvorlige udfordringer og nødsituationer, mens man inden for EU har et langsommere økonomisk opsving og færre investeringer end potentielt muligt og et vedvarende investeringsunderskud;

2.  understreger, at Unionens budgets begrænsede mulighed for at imødegå disse kriser på det nuværende stade først og fremmest er en følge af anvendelsen af alle de disponible midler, der blev opnået enighed om under FFR-forhandlingerne, og navnlig anvendelsen af særlige instrumenter såsom fleksibilitetsinstrumentet; minder om Parlamentets afgørende rolle i udformningen af disse instrumenter under FFR-forhandlingerne; understreger dog, at hvis kriserne fortsat forværres, vil selv en fuld aktivering af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser ikke være tilstrækkeligt til at løse problemet; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Rådet til at genoverveje sin holdning til spørgsmålet om at opføre FFR’s særlige instrumenter på budgettet for således at lette de byrder, som påhviler Unionens budget; gentager i denne forbindelse sit mangeårige synspunkt om, at betalingsbevillinger til de særlige instrumenter (fleksibilitetsinstrumentet, EU's Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og nødhjælpsreserven) bør beregnes ud over betalingslofterne i FFR, som det er tilfældet for forpligtelser; forventer, at dette spørgsmål bliver løst inden for rammerne af midtvejsrevisionen af FFR;

Budgettering under hensyntagen til økonomiske prognoser og i overensstemmelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker

3.  bemærker Kommissionens økonomiske prognose (efterår 2015), der viser et beskedent opsving, der dog stadig ligger under EU's vækstpotentiale; understreger imidlertid, at der bør bygges videre på dette opsving ved at forbedre de grundlæggende forudsætninger for vækst med det formål at fremme jobskabelsen og en tilbagevenden til fuld beskæftigelse; bemærker, at langtidsledigheden og den ekstreme langtidsledighed i bl.a. EU's fattigste regioner og blandt unge stadig er foruroligende høj, og at EU's har vanskeligheder, hvad angår industriel omstrukturering; bemærker, at der fortsat er uligheder med hensyn til økonomisk udvikling mellem de europæiske regioner og de europæiske lande, og påpeger den kløft, der er mellem de rigeste og fattigste europæere; bemærker endvidere, at der opstår nye udfordringer såsom risikoen for økonomisk opbremsning i de nye markedsøkonomier og den globale handel, navnlig som følge af et pres, der skyldes volatiliteten på de kinesiske markeder, behovet for at løse migrations- og flygtningekrisen og vedvarende geopolitiske spændinger;

4.  noterer sig endvidere Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2016; er af den faste overbevisning, at en styrkelse af investeringerne gennem bl.a. en koordineret stigning i de offentlige og private investeringer med fokus på Europa 2020-målene er en passende politisk respons med henblik på en mere afbalanceret økonomisk politik; mener, at disse to elementer bør tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2017, for så vidt som det skulle gøre det lettere at udpege prioriteter inden for en økonomisk kontekst; opfordrer derfor til øget synergi mellem Unionens dimension af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker og Unionens budget, der også er afgørende for et stabilt euroområde;

5.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at øge anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde til fordel for centrale prioriteter, der fremhæves i de landespecifikke henstillinger; noterer sig Kommissionens forslag om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer og opfordrer indtrængende Kommissionen til at garantere, at finansieringen vil blive anvendt med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF;

6.  beklager, at Unionens budget i de seneste år har været et indirekte offer for medlemsstaternes tvetydige opførsel, som har foranlediget dem til at betragte deres bidrag til Unionens budget som en byrde og behandle det som en justeringsvariabel; understreger, at EU's budget, som et investeringsbudget, kan skabe en særlig stor EU-merværdi ved at styrke væksten, konkurrenceevnen og skabelsen af arbejdspladser i medlemsstaterne; henleder opmærksomheden på behovet for, at medlemsstaternes bidrag til Unionens budget ikke behandles som en justeringsvariabel, der er underlagt makroøkonomiske betingelser; påpeger desuden igen merværdien af Unionens budget i form af synergier og stordriftsfordele; fremhæver den særlige situation for isolerede og perifere regioner;

7.  noterer sig og beklager, at virksomheders skatteunddragelse har resulteret i store tab af skatteindtægter for medlemsstaterne og dermed en reduktion af deres bidrag til EU's budget; mener derudover, at en sådan uretfærdig skattekonkurrence i nogle tilfælde er ensbetydende med BNP-overførsler fra den ene medlemsstat til den anden og BNI-overførsler til skattely uden for EU, hvilket har reduceret medlemsstaternes samlede bidrag til EU's budget;

Overvindelse af kriser

8.  påpeger, at Unionen har været udsat for en lang række kriser i de senere år, som der bør findes en overordnet løsning på; understreger, at den flygtningekrise, som EU såvel som nabolandene oplever som følge af den syriske konflikt, endnu ikke er løst; bemærker, at krisen eskalerede i 2015 og er fortsat i 2016 med en pludselig og massiv stigning i antallet af flygtninge og migranter, der flygter til EU for at søge asyl; understreger, at dette yderligere har påvirket den interne krise; understreger, at EU's budget sikrede et øjeblikkeligt svar på krisen og bør øges betydeligt for at være i stand til effektivt at finansiere gennemførelsen af EU's politikker til afhjælpning af denne krise, og at det bør udgøre en del af en europæisk løsning på denne nødsituation fremover;

9.  understreger, at 2017-budgettet vil blive påvirket af interne og eksterne sikkerhedsudfordringer, som også kan tage form af terrortrusler eller ekstremisme, og af gennemførelsen af en fælles dagsorden for EU og medlemsstaterne med det formål at sikre et frit, sikkert og retfærdigt EU; understreger betydningen af EU-budgetinstrumenter såsom Fonden for Intern Sikkerhed, der kan tage sig af de mest kritiske udfordringer, herunder ved styrkelse af forebyggende foranstaltninger såvel som det operative samarbejde på tværs af grænserne;

10.  glæder sig over vedtagelsen af EFSI, der udgør et af de vigtigste værktøjer til forøgelse af investeringerne på EU-niveau, og som vil bidrage til stimulering af jobskabelsen; bemærker med tilfredshed, at der allerede er blevet vedtaget et betydeligt antal projekter og EIF-operationer, og at der har kunnet spores synergier mellem EFSI og Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme synergierne mellem forskellige EU-fonde og etablere et sporingssystem med henblik på at finde tilfælde af en kombination af EU-finansiering; understreger nødvendigheden af at anvende resultattavlen rigtigt; opfordrer medlemsstaterne og private enheder til at gøre fuld brug af de finansielle ressourcer, der er til rådighed gennem EFSI; minder om, at Unionens budget er rygraden i denne nye investeringsplan, eftersom det tilvejebringer de 8 mia. EUR, der er nødvendige i forpligtelses- og betalingsbevillinger som tilførsel til garantifonden i EFSI, hvoraf i alt 3,38 mia. EUR allerede er blevet anvendt i budgetterne for 2015 og 2016; minder om, at den samlede margin for forpligtelser blev udnyttet fuldt ud til dette formål i 2016, og bemærker, at Kommissionen i henhold til EFSI's finansieringsoversigt forudser en lignende situation for budgetforslaget for 2017; gentager sit tilsagn om at styrke Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten via den årlige budgetprocedure for at kompensere så meget som muligt for de nedsættelser, som blev vedtaget under EFSI-forhandlingerne;

11.  understreger betydningen af Horisont 2020, Cosme, SMV-finansieringsprogrammer, Erasmus + og programmer og politikker, der støtter udviklingen af et innovationsvenligt miljø og bidrager til en vellykket gennemførelse af Europa 2020; bemærker med tilfredshed Horisont 2020-programmets høje absorptionsrate, men er bekymret over den foruroligende lave gennemsnitlige succesrate for projektfinansiering, hvilket betyder, at mange fortrinlige projekter ikke bliver finansieret; opfordrer medlemsstaterne til at udforske mulighederne for at overtage Horisont 2020-projekter, som har modtaget en positiv bedømmelse, men ikke kan medfinansieres, da der ikke er disponible midler til dem i budgettet; minder om de små og mellemstore virksomheders vigtige rolle som rygraden i den europæiske økonomi; understreger, at EU's budget bør lette SMV'ernes adgang til markeder og finansiering yderligere gennem allerede eksisterende programmer som Cosme; gentager, at EU's fremtid er knyttet til evnen til at skabe innovation inden for strategiske nøglesektorer med henblik på at opnå europæisk konkurrencedygtighed i den globale økonomi;

12.  betragter navnlig det europæiske ungdomsinitiativ som et grundlæggende bidrag til Unionens prioriterede mål for vækst og beskæftigelse; gentager sit tilsagn om fortsat finansiering til dette program med henblik på at udvide det og derved give et større antal unge, herunder unge migranter, der kommer til EU, mulighed for reelt at komme ind på arbejdsmarkedet ved at modtage et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller lærlingeuddannelse; beklager, at der under forhandlingerne om EU-budgettet for 2016 ikke blev afsat nye forpligtelser til yderligere finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, selv om ungdomsarbejdsløsheden i EU er højere end nogensinde; minder om, at denne målsætning bør tages i betragtning sammen med behovet for at fremme de unges mobilitet, der støttes via programmet Erasmus+; understreger betydningen af den fælles erklæring fra de tre institutioner (Parlamentet, Rådet og Kommissionen) om budgettet for 2016, ifølge hvilken nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et fælles politisk mål, som har høj prioritet, og at de tre institutioner i denne henseende bekræfter deres vilje til at gøre bedst mulig brug af de budgetmidler, der er til rådighed, for at nå det, især ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; bemærker, at de nuværende gennemførelsestal antyder en fuld absorberingskapacitet på trods af de første forsinkelser i gennemførelsen af dette program og den fortsatte udskydelse af udpegelsen af myndigheder for ungdomsbeskæftigelsesinitiativets operationelle programmer i mange medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at forelægge sin evaluering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet senest ved udgangen af april 2016 og under alle omstændigheder i så god tid, at en videreførelse af programmet kan indarbejdes i EU’s budget for 2017; understreger, at en permanent løsning på finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennem nye forpligtelsesbevillinger indtil 2020 vil indgå i midtvejsrevisionen af FFR; understreger i denne forbindelse, hvor vigtigt det er at sikre finansiering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på støtte til unge under 25, som ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller oplæring (NEET'er), i samme antal som arbejdstagere, der modtager understøttelse, i regioner med høj ungdomsarbejdsløshed;

13.  understreger, at der i henhold til en nylig rapport fra Red Barnet i øjeblikket er 27 mio. børn i EU, der er i risiko for at ende i fattigdom; minder om Parlamentets beslutning af 24.11.2015(10), hvori der argumenteres til fordel for oprettelsen af en børnegaranti for at hjælpe børn ud af fattigdom, sørge for et passende miljø for deres personlige udvikling og undgå, at de bliver udnyttet og socialt udstødt; glæder sig over bestræbelserne i de medlemsstater, som for nylig har vedtaget strategier til nedbringelse af fattigdom blandt børn med henblik på at begrænse den generelle fattigdom, herunder blandt børn og unge; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholder FN's konvention om barnets rettigheder og principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder; mener, at uddannelse, børnepasning, sundhedspleje, bolig og sikkerhed er basale behov, som alle europæiske børn har ret til, herunder børn, der kommer til Europa som flygtninge og migranter;

14.  minder om betydningen af de europæiske agenturer, der sikrer gennemførelsen af europæisk lovgivning og dermed opfylder EU's politiske målsætninger vedrørende konkurrencedygtighed, vækst og beskæftigelse på den ene side og håndterer den aktuelle migrations- og flygtningekrise på den anden side; kræver derfor, at der stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed til både administrative og operationelle udgifter, således at agenturerne kan udføre de opgaver, de pålægges, og opnå de bedst mulige resultater; erindrer vedrørende migrations- og flygtningekrisen om forøgelsen af personalet og bevillingerne til agenturerne på området retlige og indre anliggender i budgetterne for 2015 og 2016; understreger imidlertid, at det vil være nødvendigt med yderligere forhøjelser af 2017-budgettet for at sætte disse agenturer i stand til at klare en stigende arbejdsbyrde og flere opgaver; opfordrer desuden Kommissionen til at forelægge opdaterede og konsoliderede oplysninger og en strategi på lang og mellemlang sigt for disse agenturer;

15.  er bekymret over de fortsatte socioøkonomiske uligheder og problemer med at nå EU's mål om socioøkonomisk konvergens; understreger, at Unionens budget bør fremme politikker for konvergens, integration og samhørighed baseret på bevarelse og fremme af iværksætteri, skabelse af anstændige og stabile arbejdspladser, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og beskyttelse af miljøet ved at forfølge Unionens mål i overensstemmelse med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; er særdeles bekymret over en lavere gennemførelse end forventet af betalingsbevillingerne til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD);

16.  anerkender betydningen af skolemælk og af skolernes frugtprogrammer og foreslår derfor en analyse af, i hvilken udstrækning det er muligt at øge finansieringen af sådanne programmer; minder om de mange kriser i de seneste år, herunder krisen i landbruget, der især skyldtes følgerne af den russiske embargo; opfordrer til en yderligere indsats for at klimasikre EU's landbrug og samtidig generelt reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget og sikre sektorens økonomiske levedygtighed;

17.  erkender, at der til trods for mobiliseringen af betydelige budgetmidler fordelt over 2015 og 2016 til håndtering af migrations- og flygtningekrisen endnu ikke er fundet nogen løsning hverken internt i EU eller eksternt i flygtningenes hjemlande; understreger dog, at budgetmidlerne er utilstrækkelige, og at betydelige ekstra finansielle midler er nødvendige for at løse denne krise, idet stigningen i antallet af flygtninge og migranter ikke kan anses for at være et midlertidigt fænomen; understreger, at der bør stræbes efter langsigtede løsninger ikke blot i den årlige budgetprocedure, men også i den kommende foreløbige revision af FFR; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en politisk og finansiel plan på mellemlang og lang sigt med henblik på at håndtere migrationskrisen og dens påvirkning af budgettet for 2017; bemærker, at alle EU-finansierede foranstaltninger bør betragtes som en investering i håndtering af udfordringerne omkring flygtninge og migranter understreger nødvendigheden af at tage fat på de grundlæggende årsager til migrationsfænomenet ved at forbedre levevilkårene især gennem en forbedring af uddannelses- og sundhedssektorerne og gennem øget støtte til investeringer i infrastrukturerne i migranternes oprindelseslande eller de lande, de først søger tilflugt i; understreger, at finansieringen af migrations- og flygtningekrisen ikke bør undergrave eller hindre gennemførelsen af andre vigtige EU-politikker; understreger i dette lys, at solidaritet er et grundlæggende princip i EU-budgettet; er bekymret over, at solidaritet under flygtningekrisen viser sig på en uensartet måde i medlemsstaterne; gentager anmodningen til Kommissionen om at fremlægge et forslag til, hvordan EU-budgettet kan tilskynde medlemsstaterne til at vælge en mere afbalanceret tilgang til solidaritet;

18.  udtrykker sin dybe bekymring over manglen på passende beskyttelse til uledsagede mindreårige på hele ruten til et sikkert sted og anmoder om en grundig undersøgelse af, hvad der er blevet af de 10.000 savnede børn, som Europol har rapporteret om;

19.  understreger betydningen af en forbedret finansiering til genbosættelsesprogrammer, omfordelingsprocedurer og hjemsendelsesoperationer især inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) med henblik på at sikre en effektiv europæisk asyl- og migrationspolitik og samtidig forhindre og mindske den ulovlige migration; understreger behovet for inden for EU's budget at skabe muligheder for at udvikle genbosættelsesområder og sikre zoner på det afrikanske kontinent og i Mellemøsten i samarbejde med Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og UNHCR;

20.  noterer sig oprettelsen af Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på den syriske krise og til Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stå ved deres løfter og yde et beløb svarende til EU's bidrag til disse fonde, dvs. 2,3 mia. EUR; er dybt bekymret over de beskedne finansielle bidrag, medlemsstaterne yder; understreger, at en supplerende finansiel indsats vil være nødvendig til humanitær bistand langs transitruterne og håndtering af de udfordringer, som det stigende antal flygtninge skaber; påpeger, at manglen på tilstrækkelig finansiering til humanitær hjælp, herunder til foranstaltninger inden for sundhed og uddannelse i lejrene, har fået flere flygtninge til at begive sig ud på den farefulde rejse til Europa, minder om, at de ovennævnte fonde blev oprettet som svar på manglen på fleksibilitet og midler i EU-budgettet; insisterer på, at de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere migrations- og flygtningeproblemet, ikke bør gennemføres på bekostning af EU’s udviklingspolitik på andre områder, og at de regler om ansvarlighed, der gælder for alle EU's tiltag på dette område, skal følges;

21.  understreger, at medlemsstaterne på ny har bekræftet deres tilsagn på det uformelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer, der blev afholdt for at drøfte migration den 23. september 2015, Det Europæiske Råd den 15. oktober 2015, og Vallettatopmødet den 11.-12. november 2015; tillægger Rådets offentlige erklæringer vedrørende reaktionen på den hidtil usete migrations- og flygtningekrise den største betydning; forventer, at Rådet opfylder de forventninger, der er skabt af dets egne erklæringer og beslutninger særligt om, at medlemsstaternes bidrag skal svare til EU's budgetstøtte til Madadtrustfonden og Afrikatrustfonden, og fuldt ud gennemfører Kommissionens forslag om en flygtningefacilitet i Tyrkiet; medgiver, at visse medlemsstater derudover bidrager gennem andre humanitære hjælpeprogrammer såsom Verdensfødevareprogrammet og UNHCR;

22.  glæder sig over princippet om og målet for de 3 mia. EUR til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og opfordrer indtrængende alle medlemsstater to at opfylde deres politiske løfter og yde tilstrækkelig økonomisk støtte som led i pakken til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; er fast besluttet på at anvende alle politiske og institutionelle pressionsmidler for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser med hensyn til deres bidrag til Den Regionale Trustfond for Syrien, Nødtrustfonden for Afrika, og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; forventer, at Kommissionen forklarer, hvordan EU's bidrag gøres tilgængeligt inden for lofterne i EU's budget for henholdsvis 2016 og 2017; kritiserer Rådet og Kommissionen for bevidst at have udelukket Parlamentet fra forhandlingerne om oprettelsen af faciliteten og anvendelsen af Unionens bidrag, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse, idet den har til hensigt at finansiere Unionens bidrag gennem omfordeling af midler fra Unionens budget for 2016, der blev vedtaget for nylig, og ved på forhånd at anvende margenerne i 2017-budgettet; understreger desuden nødvendigheden af at øge virkningen af EU's finansiering udadtil; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til, hvordan synergierne mellem EU's eksterne finansieringsinstrumenter kan styrkes og deres strategiske tilgang gøres mere sammenhængende; mener, at disse trustfonde såvel som faciliteterne for flygtninge, hverken befinder sig inden for eller uden for EU's budget og dermed er undtaget fra den nødvendige ansvarlighed og demokratiske proces, der foreskrives i fællesskabsmetoden, og vil derfor nøje overvåge fondenes og faciliteternes oprettelse og deres gennemførelse; understreger, at disse foranstaltninger udgør en klar overtrædelse af Parlamentets rettigheder som en af budgetmyndighedens parter;

23.  henleder opmærksomheden på, at den geopolitiske situation i de østlige nabolande er skrøbelig og opfordrer EU til at øge støtten til lande, som i øjeblikket er ved at gennemføre associeringsaftaler med henblik på at fremme reformer og sikre tættere relationer mellem EU og de pågældende lande;

Betalinger

24.  minder om, at Kommissionen i budgetterne for 2015 og 2016 i mange tilfælde undlod at anmode om yderligere betalingsbevillinger til en række af dens kriseindsatser (fremrykning af 2 mia. EUR til Grækenland, første initiativer på migrationsområdet) og i stedet tyede til en omfordeling af de eksisterende midler; understreger, at dette har øget presset på betalingsbevillingerne i 2016 og fremefter og potentielt genskabt en situation, hvor bevillingerne måske ikke er tilstrækkelige til at dække de finansielle programmers faktiske behov inden for alle udgiftsområder, hvilket påvirker projektledere og borgere direkte; frygter, at denne situation, som føjer sig til den forsinkede gennemførelse af programmer under delt forvaltning, vil kunne genskabe de tilstande, der ved udløbet af den sidste FFR førte til et hidtil uset antal uindfriede forpligtelser og en uholdbar ophobning af udestående betalingsanmodninger; gentager, at uforudsete betalingsbehov bør finansieres med nye bevillinger;

25.  opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af de fælles erklæringer om betalinger, som der blev opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2015 og 2016; minder om tilsagnet om i løbet af indeværende år at afholde mindst tre interinstitutionelle møder om betalinger med henblik på at gøre status over gennemførelsen af betalinger og reviderede overslag; bemærker, at Kommissionen har bekendtgjort, at der ved udgangen af 2015 var en ophobning på 8,2 mia. EUR ikkeeffektuerede betalinger, hvilket er næsten halvdelen af, hvad den oprindeligt havde imødeset; har til hensigt at tage dette emne op på det første interinstitutionelle møde om betalinger i marts 2016 med henblik på at fastlægge årsagerne til denne afvigelse og de eventuelle langsigtede konsekvenser for betalingsoverslag; forventer, at Rådet i sin behandling af Unionens budget for 2017 vil tage hensyn til og fuldt ud respektere de beløb, som blev bekræftet på mødet i april 2016; opfordrer indtrængende Kommissionen til som aftalt i den fælles erklæring, der blev vedtaget i forbindelse med budgetbehandlingen for 2016, at forelægge Parlamentet og Rådet langsigtede overslag over den forventede udvikling i betalinger indtil afslutningen af FFR 2014-2020 med henblik på at undgå en ophobning af ikkeeffektuerede betalinger i anden halvdel af FFR;

26.  påpeger, at gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde forventes at komme op på normal hastighed i 2017, og advarer mod en underbudgettering af betalingsbevillinger i forhold til dette øgede absorptionsniveau; opfordrer Kommissionen til at fastsætte betalingerne på de nødvendige niveauer i sit budgetforslag; udtrykker sin bekymring over den forsinkede vedtagelse af de operationelle programmer og risikoen for en ny ophobning af ubetalte regninger i anden halvdel af FFR; opfordrer Kommissionen til at samarbejde aktivt med medlemsstaterne; opfordrer sidstnævnte til at gøre alt for at sikre en hurtig udpegelse af programansvarlige myndigheder, eftersom den manglende udpegelse heraf har været den vigtigste årsag til de nuværende forsinkelser; glæder sig over, at Kommissionen har været parat til efter anmodning at samarbejde tæt med medlemsstaterne, specielt vedrørende en eventuel justering af operationelle programmer for at sikre en bedre anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på at løse nationale udfordringer i forbindelse med flygtningekrisen;

Yderligere spørgsmål at særlig relevans

27.  minder om vigtigheden af ligestillingsaspektet, som bør understøtte EU’s politikker som et horisontalt princip; opfordrer Kommissionen til at gennemføre princippet om integration af kønsaspektet ved udarbejdelsen af budgetforslaget for 2017, hvor det er relevant;

28.  glæder sig over den aftale, der blev indgået den 12. december 2015 i Paris af 196 parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer om en universel, bindende, dynamisk og differentieret aftale for at imødegå udfordringerne som følge af klimaændringerne; beklager imidlertid, at der ikke hersker nogen klarhed over, hvordan donorlande vil opfylde målet om de 100 mia. USD om året til støtte til udviklingslande, og navnlig om, hvordan de vil nå til enighed om en fælles metode for at tage højde for klimafinansiering; bemærker, at dette problem bør løses inden COP 22 i Marrakech, og forventer, at Kommissionen forelægger en konsolideret europæisk lovramme, som fuldt ud opfylder alle de forpligtelser, der blev indgået i Paris, og tager højde for en sådan finansiering i sit budgetforslag for 2017; minder om, at EU har vedtaget, at mindst 20 % af EU's budget for 2014-2020, dvs. 180 mia. EUR, bør anvendes til klimarelaterede tiltag, og at en "klima-finjustering" af EU's budget er nødvendig; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte EU's udgifter til bæredygtig effektiv infrastruktur og bæredygtige transportformer; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre Rådets konklusioner af 17. november 2015 om klima- og samhørighedsfondene;

29.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at udvikle strategien for "et resultatorienteret EU-budget"; opfordrer Kommissionen til at gøre fremskridt hvad angår forenkling af EU-finansiering, navnlig med hensyn til at reducere byrden ved gennemførelsen og forvaltningen af EU-finansierede projekter; understreger, at der bør lægges særlig vægt på de resultater, der opnås ved hjælp af finansielle instrumenter, der kan nå ud til vigtige målgrupper, såsom små og mellemstore virksomheder, innovative virksomheder og mikrovirksomheder som led i Unionens finansieringsprogrammer; mener endvidere, at ud over EU-institutionerne har medlemsstaterne også et stort ansvar, idet 80 % af budgettet er under "delt forvaltning"; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og en nedsættelse af antallet af fejl og undgå forsinkelser i gennemførelsen af programmer inden for deres ansvarsområde; understreger behovet for at fokusere mere på udvikling af passende kvantitative og kvalitative resultatindikatorer med henblik på at måle resultater og udvikle sig et konkret billede af virkningen af EU-udgifterne i realøkonomien; opfordrer alle medlemsstater til at fremme og indføre konkrete foranstaltninger med det formål aktivt at bekæmpe korruption i forbindelse med offentlige indkøb og udbud;

30.  bekræfter sin støtte til det internationale ITER-program for forskning og ingeniørvirksomhed og er fast besluttet på at sikre programmet tilstrækkelig finansiering; er imidlertid bekymret over, at der kan opstå yderligere forsinkelser og øgede omkostninger i forbindelse med dette program samt over de potentielle relaterede konsekvenser for Unionens budget; beklager derfor, at det ikke var i stand til at vurdere niveauet for ITER-bevillingerne i 2016 i forhold til den ajourførte betalingsplan og -tidsplan; forventer, at denne reviderede plan indgår i udarbejdelsen af budgetforslaget for 2017; opfordrer til en passende ansvarlighedsmekanisme, der vil give et klart overblik over omfanget af finansielle midler, der stilles til rådighed for det internationale projekt, og vil evaluere den effektive anvendelse af disse midler;

31.  minder om, at den endelige aftale om FFR 2014-2020, jf. artikel 2 i FFR-forordningen, omfatter en obligatorisk gennemgang af FFR 2014-2020, som skal ledsages af et forslag til retsakt om revision af FFR inden udgangen af 2016; understreger, at formålet med denne gennemgang/revision er at vurdere den kvalitative og kvantitative virkning af FFR og adressere de systemiske mangler i EU's budget samt sikre, at Unionen er tildelt tilstrækkelige ressourcer til effektivt at håndtere interne og eksterne kriser og finansiere skiftende politiske prioriteter i anden halvdel af den nuværende FFR; understreger, at Rådet bør leve op til de forventninger, som Det Europæiske Råds erklæringer og beslutninger har skabt; understreger i denne henseende, at Rådet bør påtage sig ansvaret for at sikre, at de nødvendige bevillinger stilles til rådighed til finansieringen af nye opgaver og uforudsete omstændigheder, herunder gennem en opjustering af lofterne i FFR; har til hensigt at indtage en konsekvent holdning i forhandlingerne om budgettet for 2017 og revisionen af FFR; udtrykker stærk tvivl om, hvorvidt de pågældende kriser kan finansieres inden for rammerne af den nuværende FFR; påpeger desuden, at revisionen af FFR i 2016 giver en anledning til at tilpasse midlerne og udvide fleksibiliteten inden for FFR;

32.  gentager, at det går ind for den påkrævede dybtgående reform af ordningen for EU’s egne indtægter og tildeler arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, der er oprettet som en del af aftalen om FFR 2014-2020, den største politiske betydning; forventer, at Kommissionen og Rådet tager højde for det endelige resultat, der forventes inden udgangen af 2016, herunder enhver ny mulighed for egne indtægter; minder om, at hovedtanken bag reformen af ordningen med de egne indtægter er at gøre indtægtssiden af Unionens budget mere selvstændig og mere stabil, enklere, mere retfærdigt, mere bæredygtig og mere forudsigelig og samtidig lette presset på de nationale budgetter på grund af uforholdsmæssigt store udgifter og skabe større gennemsigtighed og synlighed for borgerne uden at øge det samlede skattetryk for borgerne; mener, at et fuldstændig uafhængigt EU-budget forudsætter, at der indføres virkelige egne indtægter;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(3) EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0407.
(5) EUT L 48 af 24.2.2016.
(6) Se bilag til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25.11.2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0407).
(7) Se bilag II til Parlamentets beslutning af 8.7.2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0263).
(8) http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/eeip/pdf/ip011_en.pdf
(9) http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2016/ags2016_annual_growth_survey.pdf
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.


Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
PDF 197kWORD 84k
Afgørelse
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2016 om indgåelse af en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen (2016/2005(ACI))
P8_TA(2016)0081A8-0039/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 16. december 2015,

–  der henviser til udkastet til en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens forslag til en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning (COM(2015)0216 og bilagene hertil),

–  der henviser til rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(1) (i det følgende benævnt "rammeaftalen fra 2010"),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen(2) (i det følgende benævnt "den interinstitutionelle aftale fra 2003"),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – 19. rapport om bedre lovgivning for 2011(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. september 2015 om Kommissionens arbejdsprogram for 2016(4),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 18. og 19. februar 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 140, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0039/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at den interinstitutionelle aftale fra 2003 genforhandles, så den passer til de nye lovgivningsmæssige rammer, der er indført med Lissabontraktaten, samt for at konsolidere den nuværende bedste praksis og bringe aftalen på linje med dagsordenen for bedre lovgivning;

B.  der henviser til, at Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og flere nationale parlamenter har givet udtryk for deres holdninger til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215), ovennævnte forslag fra Kommissionen til en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning eller den aftale, der blev indgået mellem institutionerne om en ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning;

C.  der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 16. september 2015 glædede sig over, at der er indledt forhandlinger om en ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning, og at Parlamentet har fastlagt en række prioriteringer, navnlig for så vidt angår kvalitative forbedringer af Kommissionens udarbejdelse af lovforslag, flerårig og årlig programmering, styrkelse af konsekvensanalyser af lovforslag, ligebehandling af den lovgivende myndigheds to parter i løbet af hele lovgivningsprocessen med hensyn til adgang til information, grundige interinstitutionelle høringer, Kommissionens opfølgning af Parlamentets forslag og henstillinger samt bestemmelsen om, at der skal forelægges detaljerede begrundelser for enhver tilbagetrækning af forslag;

D.  der henviser til, at de interinstitutionelle forhandlinger formelt blev indledt den 25. juni 2015;

E.  der henviser til, at Formandskonferencen den 16. december 2015 med et flertal godkendte den foreløbige aftale, der var blevet opnået enighed om mellem forhandlerne fra de tre institutioner den 8. december 2015 om formuleringen af en ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning (i det følgende benævnt "den nye interinstitutionelle aftale");

F.  der henviser til, at den nye interinstitutionelle aftale har til formål at erstatte den interinstitutionelle aftale fra 2003 og den interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyse fra november 2005, og til, at bilaget i den nye interinstitutionelle aftale skal erstatte den fælles forståelse om delegerede retsakter fra 2011;

G.  der henviser til, at den nye interinstitutionelle aftale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Kommissionens erklæring, som findes i bilag II til denne afgørelse, ikke griber ind i rammeaftalen fra 2010,

H.  der henviser til, at visse bestemmelser i rammeaftalen fra 2010 kan blive forældede, eller at det kan blive nødvendigt at ajourføre dem, i forbindelse med den nye interinstitutionelle aftale;

I.  der henviser til, at der med den nye interinstitutionelle aftale forventes yderligere interinstitutionelle forhandlinger, især om de praktiske samarbejds- og informationsdelingsordninger i forbindelse med indgåelsen af internationale aftaler og om kriterierne for anvendelse af artikel 290 og 291 i TEUF om henholdsvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter;

J.  der henviser til, at det er nødvendigt at tilpasse visse bestemmelser i Parlamentets forretningsorden i forlængelse af den nye interinstitutionelle aftale, bl.a. dem der vedrører Kommissionens arbejdsprogram og kontrollen af retsgrundlaget for retsakter;

K.  der henviser til, at den nye interinstitutionelle aftale på den ene eller anden måde imødekommer de bekymringer, Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) har givet udtryk for i AFCO's bidrag til Europa-Parlamentets holdning til forhandlingerne om revisionen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 22. april 2015;

1.  glæder sig over den aftale, der er opnået enighed om mellem institutionerne, og mener, at den udgør et godt grundlag for etablering og udvikling af et nyt og mere åbent og gennemsigtigt forhold imellem institutionerne med henblik på at skabe bedre lovgivning i EU-borgernes interesse;

2.  beklager dybt, at der indenfor rammerne af bedre udarbejdelse af love, ikke blev gennemført forhandlinger af den interinstitutionelle aftale, som levede op til en praksis i overensstemmelse med udvalgsproceduren i Europa-Parlamentet;

3.  glæder sig navnlig over resultaterne af forhandlingerne med hensyn til flerårig og årlig interinstitutionel programmering, Kommissionens opfølgning af Parlamentets lovgivningsinitiativer og bestemmelsen om begrundelser for og høringer om tilbagetrækning af lovforslag; understreger, at det aftalte markante fokus på Kommissionens arbejdsprogram på ingen måde kan begrunde en indskrænkning af Parlamentets egne lovgivningskompetencer eller initiativret; glæder sig over aftalen om interinstitutionelle drøftelser i tilfælde af ændring af retsgrundlaget for en retsakt og understreger sin stærke vilje til at modsætte sig enhver form for forsøg på at modarbejde Europa-Parlamentets lovgivningskompetencer i form af en ændring af retsgrundlaget;

4.  understreger, at bestemmelserne i den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivningsværktøjer (konsekvensanalyser, offentlige høringer og høringer af interessenter, evalueringer mv.) er vigtige for en velbegrundet, inklusiv og gennemsigtig beslutningstagning og for en korrekt anvendelse af lovgivningen, samtidig med at det bemærkes, at disse bestemmelser beskytter lovgivernes prærogativer; mener, at konsekvensanalyser skal være omfattende og afbalancerede og bør bl.a. vurdere omkostningerne for producenter, forbrugere, arbejdstagere, administratorer og miljøet ved ikke at vedtage den nødvendige lovgivning; er bekymret over, at formuleringen i forbindelse med konsekvensanalyser ikke i tilstrækkelig grad forpligter de tre institutioner til at inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og konkurrenceevnetest i deres konsekvensanalyser; understreger vigtigheden af at være opmærksomme på og tage højde for SMV'ernes behov på alle stadier af lovgivningsforløbet; understreger, at vurderingen af indvirkningen på SMV'er i overensstemmelse med Kommissionens arbejdsdokument af 19. maj 2015 om retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015)0111) skal inkluderes i konsekvensanalyser, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om denne praksis; glæder sig over intentionen om at forbedre gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen, bl.a. igennem bedre udpegning af nationale foranstaltninger, som ikke kræves i henhold til den EU-lovgivning, der skal gennemføres (overregulering), og forventer, under hensyntagen til at medlemsstaterne frit kan anvende højere standarder, såfremt EU-lovgivningen kun fastsætter minimumsstandarder, at medlemsstaterne klart angiver og dokumenterer sådanne foranstaltninger;

5.  bemærker, at de akkumulerede omkostninger for lovgivningen kan resultere i betydelige vanskeligheder for virksomheder og individer, som påvirkes af EU-lovgivningen;

6.  noterer sig skrivelsen af 15. december 2015 fra førstenæstformanden for Kommissionen om funktionen af det nye Udvalg for Forskriftskontrol, som har til opgave at kontrollere kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser (men uden at der kan nedlægges veto til lovforslag, hvilket tilkommer de valgte myndigheder); minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 27. november 2014 om revidering af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle(5), anmodede om, at uafhængigheden af Udvalget for Forskriftskontrol (tidligere "Udvalg for Konsekvensanalyse") blev styrket, hvilket særligt indebærer, at medlemmerne i udvalget ikke skal være underlagt politisk kontrol; finder i den forbindelse, at oprettelsen af Udvalget for Forskriftskontrol er et første positivt skridt frem mod denne uafhængighed; påpeger, at lovgiverne også kan gennemføre deres egne konsekvensanalyser, hvis de finder det nødvendigt; bemærker, at konsekvensanalyser ikke erstatter den politiske beslutningsproces; understreger endvidere, at den nye interinstitutionelle aftale giver mulighed for udveksling af oplysninger mellem institutionerne om bedste praksis og metoder vedrørende konsekvensanalyser, hvilket giver mulighed for at gennemgå funktionen af Udvalget for Forskriftskontrol i behørig tid med det formål at finde en fælles metode;

7.  bifalder aftalen imellem de tre institutioner om at samarbejde med det formål at ajourføre og forenkle lovgivning og for at udveksle synspunkter herom forud for færdiggørelsen af Kommissionens arbejdsprogram; understreger betydningen af den aftalte årlige undersøgelse af byrden som et redskab til på en klar og gennemsigtig måde at identificere og overvåge resultaterne af Unionens bestræbelser på at forenkle lovgivningen og mindske overregulering og den administrative byrde, og mener, at undersøgelsen af byrden bør omfatte en liste, der specifikt vedrører SMV'er, og sondre mellem byrder, som pålægges i henhold til individuelle forslag fra Kommissionen og foranstaltninger truffet af de enkelte medlemsstater; påpeger, at det nøje skal vurderes fra sag til sag og i et tæt samarbejde mellem institutionerne, om det er muligt og ønskeligt at fastlægge mål for reduktionen af byrder inden for specifikke sektorer, samtidig med at der skal fokuseres på lovgivningens kvalitet uden at undergrave relevante EU-standarder; forventer, at Kommissionen løbende foreslår at ophæve retsakter, når en sådan ophævelse anses for nødvendig; bifalder i denne sammenhæng, at de tre institutioner er blevet enige om, at konsekvensanalyser også bør behandle et forslags konsekvenser for den administrative byrde, navnlig for SMV'er; erkender at passende EU-lovgivning kan skære ned på administrative byrder for SMV´er ved at udskifte 28 indbyrdes afvigende regler med et fælles sæt af regler for det indre marked;

8.  mener, at der generelt er blevet fundet en afbalanceret løsning med hensyn til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som sikrer gennemsigtighed og lighed mellem lovgiverne, men påpeger behovet for en hurtig aftale om passende afgrænsningskriterier for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og en hurtig tilpasning af alle basisretsakter til den lovgivningsmæssige ramme, der er indført med Lissabontraktaten;

9.  erkender, at de foranstaltninger, der er aftalt, for at forbedre den gensidige udveksling af synspunkter og oplysninger imellem Parlamentet og Rådet i deres egenskab af medlovgivere er et skridt i den rigtige retning; mener dog, at disse foranstaltninger skal udvikles yderligere, særligt hvad angår gensidig adgang til information og møder for dermed at sikre en virkelig ligevægt og lige behandling imellem lovgiverne under hele lovgivningsprocessen samt sikre, at princippet om loyalt indbyrdes samarbejde mellem institutionerne overholdes; advarer om, at de aftalte uformelle drøftelser ikke bør udvikle sig til en ny platform for uigennemsigtige interinstitutionelle forhandlinger;

10.  minder om, at der i TEUF fastsættes en almindelig lovgivningsprocedure med tre behandlinger; påpeger, at når Parlamentet og Rådet til fulde udøver deres beføjelser i lovgivningsproceduren, bør enighed ved andenbehandlingen være standardproceduren, hvorimod enighed ved førstebehandlingen kun bør anvendes, når der er truffet en velovervejet og udtrykkelig beslutning herom;

11.  glæder sig over tilsagnet om at sikre gennemsigtighed i lovgivningsprocedurerne, men understreger behovet for mere konkrete bestemmelser og redskaber til at opnå dette, især hvad angår enighed ved førstebehandlingen;

12.  mener desuden, at der skal gøres bedre brug af ordninger om politisk dialog med nationale parlamenter; understreger i den forbindelse den vigtige rolle nationale parlamenter gives i Lissabontraktaten og understreger, at de, udover den rolle de har med at overvåge, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes, kan yde positive bidrag inden for rammerne af den politiske dialog, hvilket de også gør; opfordrer til bedre brug af de eksisterende mekanismer vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som defineret i traktaterne; understreger behovet for mere fleksibilitet i håndhævelsen af fristen på otte uger for nationale parlamenter til at afgive en begrundet udtalelse om tilsidesættelse af nærhedsprincippet;

13.  opfordrer til en omfattende evaluering af virkningen af den nye interinstitutionelle aftale for rammeaftalen fra 2010 og andre relaterede eksisterende interinstitutionelle aftaler, under hensyntagen til behovet for at sikre Europa-Parlamentets position og prærogativer og forenkle strukturen af de mange ordninger, der regulerer de interinstitutionelle forbindelser;

14.  mener, at en sådan forenkling bør iværksættes, når alle de praktiske ordninger for gennemførelse af den nye interinstitutionelle aftale i sin helhed er på plads, således at institutionerne også kan vurdere, om det er nødvendigt at foretage justeringer af den nye interinstitutionelle aftale i lyset af de erfaringer, der er indhøstet på dette tidspunkt med gennemførelsen af den nye interinstitutionelle aftale;

15.  understreger vigtigheden af korrekt implementering og af at sikre, at forpligtelser og tidsfrister i den nye interinstitutionelle aftale overholdes;

16.  påpeger, at det er nødvendigt at sikre opfølgning på teknisk og/eller politisk plan især af følgende spørgsmål med aktiv inddragelse af alle parlamentariske udvalg, der har relevant erfaring, og ved at drage fordel af deres ekspertise:

   programmering (teknisk revision af rammeaftalen fra 2010 og Parlamentets forretningsorden)
   kontrol af retsgrundlaget for retsakter (revision af forretningsordenen med henblik på at indarbejde ordninger for trilaterale drøftelser)
   evaluering af Kommissionens anvendelse af dens ovennævnte retningslinjer for bedre regulering og den effektive brug af det nyoprettede Udvalg for Forskriftskontrol, særligt med henblik på at efterprøve, at det, i overensstemmelse med punkt 6, fungerer på uafhængig vis, og at dets medlemmer ikke er underlagt nogen form for politisk kontrol;
   gennemsigtighed og koordinering af lovgivningsprocedurerne (herunder den passende anvendelse af første- og andenbehandlingsprocedurer, praktiske ordninger for drøftelser, informationsudveksling og sammenligning af tidsplaner, gennemsigtighed i forbindelse med trilaterale forhandlinger, udvikling af platforme og værktøjer til oprettelse af en fælles database over lovgivningssagernes status, orienteringen af nationale parlamenter og praktiske samarbejds- og informationsdelingsordninger i forbindelse med forhandlinger om og indgåelsen af internationale aftaler)
   en evaluering og mulig opfølgning på Udvalget for Forskriftskontrols uafhængighed med hensyn til opfyldelse af dets rolle med overvågning og objektiv vejledning i de forskellige konsekvensanalyser;
   Parlamentets forventning i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nye interinstitutionelle aftale, om at Kommissionen så hurtigt som muligt vil fremsætte forslag, der fastsætter mål for reduktionen af byrder i centrale sektorer, når det er muligt, og samtidig sikrer, at lovgivningens mål opfyldes;
   sikkerhed for operationel og retlig sammenhæng mellem den nye interinstitutionelle aftale og samarbejdsaftalerne om Unionens rådgivende organer;
   delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på basis af Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2014 om opfølgning af delegationen af lovgivningsmæssige beføjelser og medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelserne(6) (forhandlinger om afgrænsningskriterier for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, oprettelse af et register over delegerede retsakter og fuldstændig tilpasning af retsakter, der er vedtaget forud for Lissabontraktaten);
   gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivning (kontrol af medlemsstaternes meddelelser om gennemførelsen af direktiver samt ethvert nationalt tiltag, som går ud over bestemmelserne i EU-lovgivningen (overregulering));

17.  godkender udkastet til aftalen som vedlagt i bilag I til denne afgørelse;

18.  godkender Europa-Parlamentets og Kommissionens erklæring i bilag II til denne afgørelse;

19.  anmoder sit kompetente udvalg om at undersøge, i hvilket omfang det er nødvendigt at vedtage ændringer eller en ny fortolkning af forretningsordenen eller ændringer i Parlamentets praksis, administration eller kontaktkanaler til andre institutioner for at gennemføre den nye interinstitutionelle aftale;

20.  pålægger sin formand at undertegne den nye interinstitutionelle aftale sammen med formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse med bilagene til Rådet og Kommissionen til orientering.

BILAG I

Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den interinstitutionelle aftale, som blev offentliggjort i EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

BILAG II

EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS ERKLÆRING I FORBINDELSE MED VEDTAGELSEN AF DEN INTERINSTITUTIONELLE AFTALE OM BEDRE LOVGIVNING

Europa-Parlamentet og Kommissionen finder, at nærværende aftale afspejler ligevægten mellem og de respektive kompetencer hos Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen som fastsat i traktaterne.

Den griber ikke ind i rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(7).

(1) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.
(2) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0061.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0323.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0069.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0127.
(7) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.


Tobaksaftalen (PMI-aftalen)
PDF 173kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2016 om tobaksaftalen (PMI-aftalen) (2016/2555(RSP))
P8_TA(2016)0082RC-B8-0312/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til aftalen af 9. juli 2004 om bekæmpelse af smugling og forfalskning og om ansvarsfrigørelse mellem Philip Morris International (PMI) og tilknyttede selskaber, Unionen og dens medlemsstater,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF(1),

–  der henviser til WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning ("WHO's tobakskonvention") og til protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, der blev vedtaget på den femte samling i konferencen mellem parterne i WHO's tobakskonvention ved afgørelse FCTC/COP5 (1) af 12. november 2012,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 4. maj 2015 til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning for så vidt angår de af protokollens bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2015)0193),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 24. februar 2016 Technical assessment of the experience made with the Anti-Contraband and Anti-Counterfeit Agreement and General Release of 9 July 2004 among Philip Morris International and affiliates, the Union and its Member States (teknisk vurdering af erfaringerne med aftalen af 9. juli 2004 om bekæmpelse af smugling og forfalskning og om ansvarsfrigørelse mellem Philip Morris International og tilknyttede selskaber, Unionen og dens medlemsstater) (SWD(2016)0044),

–  der henviser til sin beslutning af 11. oktober 2007 om konsekvenserne af aftalen mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og Philip Morris om at intensivere bekæmpelsen af svig og cigaretsmugling og opfølgning af henstillingerne fra Europa-Parlamentets Midlertidige Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse(2),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om tobaksaftalen (PMI-aftalen) (O-000010/2016 – B8-0109/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at beskyttelse af EU's finansielle interesser er en af Kommissionens vigtigste prioriteter, og at ulovlig handel med tobaksvarer, navnlig smugling og forfalskning af cigaretter, ud fra et forsigtigt skøn koster de nationale budgetter og EU-budgettet over 10 mia. EUR om året i tabte offentlige indtægter;

B.  der henviser til, at den ulovlige handel er en alvorlig forbrydelse, som bidrager til finansieringen af andre internationale organiserede kriminelle aktiviteter, herunder menneske-, narkotika- og våbenhandel, og i nogle tilfælde terrorgrupper;

C.  der henviser til, at den centrale målsætning for PMI-aftalen er at reducere udbredelsen af PMI-smuglervarer på det ulovlige tobaksmarked i EU;

D.  der henviser til, at PMI-aftalen udløber den 9. juli 2016;

E.  der henviser til, at Kommissionen i sin tekniske vurdering af PMI-aftalen konkluderer, at denne centrale målsætning er blevet opfyldt på effektiv vis, men sætter spørgsmålstegn ved årsagsforbindelsen i relation til dette resultat og påpeger, at den mindskede udbredelse af PMI-smuglervarer ikke har medført et generelt fald i antallet af ulovlige produkter på EU-markedet;

F.  der henviser til, at PMI-aftalen har medført ekstra offentlige indtægter på ca. 1 mia. USD i årlige betalinger og 68,2 mio. EUR i betalinger i forbindelse med beslaglæggelse, som er fordelt mellem Kommissionen (ca. 10 %) og medlemsstaterne (ca. 90 %); der findes ikke nogen oplysninger om, hvordan medlemsstaterne har brugt de penge, de har modtaget i henhold til aftalen;

G.  der henviser til, at både de retlige rammer og markedssituationen for den ulovlige tobakshandel har ændret sig betydeligt siden undertegnelsen af aftalen, navnlig den øgede tilstedeværelse af cigaretter uden mærke, ofte kaldet "cheap whites", og udviklingen af et nyt marked for salg af nikotinvæske til e-cigaretter;

H.  der henviser til sag C-358/14, Polen mod Parlamentet og Rådet, sag C-477/14, Pillbox 38 (UK) Limited, og sag C-547/14, Philip Morris Brands SARL m.fl., som sætter spørgsmålstegn ved direktiv 2014/40/EU, i øjeblikket verserer ved Domstolen og bør hæves af de pågældende tobaksproducenter snarest muligt;

I.  der henviser til, at Kommissionen har givet tilsagn om at ratificere protokollen til WHO's tobakskonvention om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, hvilket er et vigtigt skridt i retning af at styrke de retlige rammer for bekæmpelsen af ulovlig handel med tobaksvarer; der henviser til, at Kommissionen har påtaget sig at opfordre tredjelande til at ratificere protokollen;

J.  der henviser til, at tobakssmugling undergraver EU's folkesundhedspolitikker og betyder, at der mange steder er adgang til ulovlige tobaksvarer med en betydelig ulovlig rabat, også for unge mennesker; der henviser til, at forfalskede cigaretter ikke alene bliver fremstillet og importeret ulovligt, men også indeholder ukendte ingredienser, hvorfor de udgør en alvorlig sundhedsrisiko;

1.  glæder sig over protokollen til WHO's tobakskonvention om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer og opfordrer til, at ratificeringsprocessen afsluttes hurtigst muligt;

2.  glæder sig over Kommissionens forslag om at ratificere protokollen og dens bestræbelser på at få medlemsstaterne og tredjelande til at ratificere den; bemærker, at 15 lande indtil videre har ratificeret protokollen, heriblandt fem EU-medlemsstater, og at EU i øjeblikket forbereder sig på at ratificere protokollen;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at stræbe efter en hurtig ratificering af protokollen; mener imidlertid, at en fornyelse af aftalen vil sende et skadeligt og uhensigtsmæssigt budskab til tredjelande om, at EU indgår i upassende interaktion med tobaksindustrien, selv om dette klart forbydes i protokollen;

4.  er af den opfattelse, at en forlængelse af PMI-aftalen muligvis ikke vil være forenelig med EU's forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 3, i WHO's tobakskonvention, hvilket kan skade EU's omdømme som en førende aktør på verdensplan inden for tobakskontrol;

5.  påpeger, at det i retningslinjerne for gennemførelsen af artikel 5, stk. 3, i WHO's tobakskonvention fastslås, at der er en grundlæggende og uforenelig konflikt mellem tobaksindustriens interesser og de folkesundhedspolitiske interesser;

6.  glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (tobaksvaredirektivet); understreger, at tobaksvaredirektivet allerede indeholder et lovkrav om, at tobaksvirksomhederne skal indføre og vedligeholde et følge- og sporingssystem, der skal være operationelt for cigaretter og rulletobak fra den 20. maj 2019 og for andre tobaksvarer fra den 20. maj 2024;

7.  understreger, at Kommissionen omgående skal tage skridt til at sikre en fuldstændig gennemførelse af tobaksvaredirektivet i alle medlemsstaterne; noterer sig, at adskillige medlemsstater uformelt har meddelt Kommissionen, at gennemførelsen af direktivet er tilendebragt; opfordrer Kommissionen til at fremlægge udtømmende oplysninger om status for gennemførelsen efter udløbet af fristen den 20. maj 2016;

8.  minder om, at Kommissionen i maj 2015 lovede at fremlægge sin vurdering af aftalen med PMI så hurtigt som muligt; understreger, at Kommissionen flere gange udsatte offentliggørelsen af vurderingen, og at den endelig blev offentliggjort den 24. februar 2016, dagen inden en drøftelse om dette emne i plenarforsamlingen i Parlamentet; er af den faste overbevisning, at denne forsinkelse med offentliggørelsen er en alvorlig tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelser vedrørende gennemsigtighed, både over for Parlamentet og borgerne, og at dette svækker Parlamentets muligheder for at tilkendegive sine synspunkter rettidigt i denne komplicerede og ømtålelige sag;

9.  noterer sig, at Kommissionen vurderer, at PMI-aftalen på effektiv vis har opfyldt sin målsætning om at reducere udbredelsen af PMI-smuglervarer på det ulovlige tobaksmarked i EU, som det fremgår af et fald på ca. 85 % i antallet af ægte PMI-cigaretter, der blev beslaglagt af medlemsstaterne mellem 2006 og 2014; bemærker imidlertid, at Kommissionen sætter spørgsmålstegn ved årsagsforbindelsen i relation til dette resultat og også påpeger, at nedgangen i PMI-smuglervarer ikke har ført til et generelt fald i antallet af ulovlige varer på EU-markedet; bemærker, at de smuglervarer, der består af smuglede varer fra de store producenter, i stigende grad er blevet erstattet af andre varer, herunder cigaretter uden mærke ("cheap whites"), der typisk produceres i tredjelande;

10.  finder det stærkt betænkeligt, at budgettet for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) som nævnt i tobaksaftalerne delvis finansieres af årlige betalinger fra tobaksindustrien, da dette kan føre til visse interessekonflikter;

11.  påpeger, at PMI-aftalen var et innovativt instrument til at bekæmpe ulovlig tobakshandel, da den oprindelig blev indgået i 2004, men fremhæver, at der siden da er sket gennemgribende ændringer af markedet og de lovgivningsmæssige rammer; understreger, at aftalen ikke tager fat på vigtige kendetegn ved den ulovlige handel med tobaksvarer i dag, navnlig den store andel af handelen, som "cheap whites" nu udgør; mener derfor, at alle de elementer, der er omfattet af aftalen med PMI, vil være omfattet af de nye retlige rammer i form af tobaksvaredirektivet og protokollen til WHO's tobakskonvention;

12.  konkluderer derfor, at aftalen med PMI ikke bør fornys, forlænges eller genforhandles; anmoder Kommissionen om ikke at forny, forlænge eller genforhandle aftalen ud over den nugældende udløbsdato;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på EU-plan og inden PMI-aftalens udløbsdato at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at følge og spore PMI-tobaksvarer, og til at anlægge sag vedrørende eventuelle ulovlige beslaglæggelser af denne producents produkter, indtil alle tobaksvaredirektivets bestemmelser kan håndhæves fuldt ud, så der er ikke bliver et lovgivningsmæssigt tomrum mellem udløbet af PMI-aftalen og ikrafttrædelsen af tobaksvaredirektivet og tobakskonventionen;

14.  opfordrer PMI til fortsat at anvende de bestemmelser om følge og sporing og de bestemmelser om passende omhu ("kend din kunde"), der er indeholdt i den nuværende aftale, uanset om den forlænges eller ej;

15.  er utilfreds med, at de fire aftaler med tobaksproducenterne ikke beskæftiger sig med spørgsmålet om "cheap whites"; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge en handlingsplan, der indeholder nye foranstaltninger til bekæmpelse af dette problem;

16.  opfordrer Kommissionen til at foreslå ny, supplerende lovgivning om indførelse af et uafhængigt følge- og sporingssystem og anvendelse af bestemmelser om passende omhu ("kend din kunde") på skåren råtobak, filtre og papir, der anvendes af tobaksindustrien, som et supplerende redskab i bekæmpelsen af smuglervarer og forfalskede varer;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og sekretariatet for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

(1) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1.
(2) EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 147.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik