Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 4 og artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 107, 108, 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

–  der henviser til sin afgørelse af 2. december 2015 om nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 2) og fastsættelse af dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode(1),

–  der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af skatteafgørelser og andre skadelige praksisser i Luxembourg, kendt under betegnelsen "LuxLeaks",

–  der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af anvendelsen af "offshore"-selskaber, kendt under betegnelsen "Panama-papirerne", navnlig de dokumenter, der blev offentliggjort den 9. maj 2016,

–  der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål, navnlig Ise-Shima-topmødet den 26. og 27. maj 2016, og til resultatet af G20-finansministrenes og centralbankchefernes møde den 14.-15. april 2016 i Washington,

–  der henviser til resolutionen, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 27. juli 2015, om Addis Abeba-handlingsplanen,

–  der henviser til rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) af 30. november 2015 med titlen "G20/OECD, Principles of Corporate Governance",

–  der henviser til ØKOFIN-konklusionerne om udveksling af skatterelaterede oplysninger om multinationale selskabers aktiviteter og om adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning af 8. marts 2016, om selskabsbeskatning, udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud af 8. december 2015, om erhvervsbeskatning af 9. december 2014 og om skattepolitik af 1. december 1997 samt til notatet fra ØKOFIN's uformelle drøftelse om "Panama-papirerne" den 22. april 2016;

–  der henviser til Rådets direktiv af 8. december 2015(2) om ændring af direktivet om administrativt samarbejde(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(4),

–  der henviser til Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme(6),

–  der henviser til Kommissionens fælles opfølgning, vedtaget den 16. marts 2016, med henstillinger til Europa-Parlamentets beslutninger om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198) (forslaget til landeopdelt rapportering),

–  der henviser til Kommissionens forslag om pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, som består af en overordnet meddelelse(7), et forslag til Rådets direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse(8), et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktivet om administrativt samarbejde(9), en henstilling om beskatningsoverenskomster(10), og en undersøgelse af aggressiv skatteplanlægning(11),

–  der henviser til Kommissionens forslag fra 2011 til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2011)0121) og til Parlamentets holdning hertil af 19. april 2012(12),

–  der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning(13), og til de regelmæssige rapporter til Rådet fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning),

–  der henviser til aftalen om skattegennemsigtighed, om hvilken der blev indledt forhandlinger mellem EU og Fyrstendømmet Monaco den 22. februar 2016,

–  der henviser til den aftale, der blev undertegnet mellem EU og Fyrstendømmet Andorra den 12. februar 2016,

–  der henviser til aftalen om beskatning af indtægter fra opsparing, der blev undertegnet mellem EU og Republikken San Marino den 8. december 2015,

–  der henviser til aftalen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, som er indgået mellem EU og Fyrstendømmet Liechtenstein den 28. oktober 2015,

–  der henviser til skatteaftalen om forbedring af efterlevelsen af skatteregler, som blev indgået mellem EU og Det Schweiziske Forbund den 27. maj 2015,

–  der henviser til den ajourførte aftale mellem Jersey og Det Forenede Kongerige af 30. november 2015 og den såkaldte "Change of view on the interpretation of paragraph 2 of the Jersey-UK Double Taxation Arrangement",

–  der henviser til aftalen om dobbeltbeskatningsordninger mellem Guernsey og Det Forenede Kongerige som ændret ved 2009-ordningen, undertegnet den 20. januar 2009 og gældende siden den 27. november 2009, om udveksling af oplysninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige holdning af 8. juli 2015 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik(15),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(16),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene(17),

–  der henviser til de forskellige parlamentariske høringer og efterfølgende rapporter om skatteundgåelse og skatteunddragelse, som blev afholdt i nationale parlamenter, navnlig i Det Forenede Kongeriges Underhus, USA's Senat, Australiens Senat og den franske Nationalforsamling og Senat,

–  der henviser til Europarådets henstilling CM/Rec(2014)7 af 30. april 2014 om beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til retssagen i Luxembourg mod Antoine Deltour, Raphaël Halet og Édouard Perrin, som er tiltalt for deres rolle i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte "LuxLeaks-dokumenter",

–  der henviser til Kommissionens beslutninger vedrørende statsstøtte til Fiat(18) og Starbucks(19) og til den belgiske praksis med "excess-profit rulings"(20) samt beslutninger om åbne undersøgelser af statsstøtte til McDonalds, Apple og Amazon;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE 2) (A8-0223/2016),

Overordnede overvejelser, fakta og tal

A.  der henviser til, at afsløringerne i forbindelse med Panama-papirerne og LuxLeaks, som blev publiceret af det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ), har vist, at det er bydende nødvendigt, at EU og dets medlemsstater bekæmper skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og gør en indsats for et øget samarbejde og for øget gennemsigtighed for at genetablere skatteretfærdigheden ved at gøre vores skattesystemer mere retfærdige og sikre, at selskabsskat betales der, hvor værdien skabes, ikke kun i medlemsstaterne men også globalt;

B.  der henviser til, at Kommissionen anslår omfanget af skatteunddragelse og -undgåelse til at udgøre op til 1 billion(21) EUR om året, mens OECD anslår(22) de tabte indtægter på globalt plan til at udgøre mellem 4 % og 10 % af alle selskabsskatteindtægter, hvilket svarer til mellem 75 og 180 mia. EUR årligt på 2014-niveau; der henviser til, at der kun er tale om skønstal; der henviser til, at sådanne praksissers negative virkning på medlemsstaternes budgetter og på borgerne er indlysende og kan undergrave tilliden til demokratiet; der henviser til, at skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning udhuler skattegrundlaget i medlemsstaterne og dermed fører til tab af skatteindtægter, hvilket svækker økonomierne og regeringernes kapacitet til at yde offentlig service, investeringer og social sikkerhed;

C.  der henviser til, at det inden for en budgetramme med gensidig kontrol er uacceptabelt, at ressourcer, der skulle hidrøre fra skatter til opkrævning i en medlemsstat, faktisk genereres i en anden medlemsstat på grund af uretfærdig og aggressiv skatteplanlægning;

D.  der henviser til, at udviklingslandene påvirkes i uforholdsmæssig høj grad af virksomhedernes skatteundgåelse, der resulterer i mistede skatteindtægter, der estimeres til 100 mia. USD(23), således at udviklingslandene mangler afgørende midler til at finansiere grundlæggende tjenester, og EU's politik for udviklingssamarbejde modvirkes;

E.  der henviser til, at "Panama-papirernes" afsløringer har mindet os om, at skatteundgåelse rækker videre end de multinationale selskaber, er tæt forbundet med kriminelle aktiviteter, og at omfanget af offshoreformuer estimeres til at være ca. 10 billioner USD;

F.  der henviser til, at G20-lederne traf foranstaltninger i april 2009 og specifikt anmodede offshoreområderne om at undertegne mindst 12 traktater om informationsudveksling med det mål at bringe systemer med bankhemmelighed til ophør; der henviser til, at økonomerne har udtrykt stærk skepsis med hensyn til foranstaltningernes virkning og har redegjort for, at traktaterne har medført overførsel af bankindskud mellem skattely men ikke i væsentligt omfang medført hjemtagelse af kapital(24); der henviser til, at der ikke er nogen dokumentation for, at porteføljeinvesteringer i offshoreområder var aftagende i det mindste indtil 2014 trods den seneste tids internationale indsats for at skabe øget gennemsigtighed i den finansielle sektor; der henviser til, at det er for tidligt at vurdere, om vedtagelsen af et system til automatisk udveksling af skatteoplysninger (den fælles indberetningsstandard) kan vende tendensen;

G.  der henviser til, at ifølge oplysninger fra Den Internationale Betalingsbank er indskud fra andre lande til offshorecentre i perioden 2008 til 2015 gennemsnitligt steget med 2,81 % årligt sammenlignet med kun 1,24 % i resten af verden(25); der henviser til, at de finansielle offshorecentre med størst omfang af indskud fra andre lande er Caymanøerne (663 milliarder USD), Luxembourg (360 milliarder USD), Schweiz (137 milliarder USD), Hong Kong (125 milliarder USD), Singapore (95 milliarder USD), Bermuda (77 milliarder USD), Panama (67 milliarder USD), Jersey (58 milliarder USD) og Bahamas (55 milliarder USD); der henviser til, at indskud fra andre lande i europæiske skattely som f.eks. Andorra, Gibraltar, Liechtenstein og Schweiz er aftaget eller stagneret over de seneste år, hvilket indikerer en omlægning af offshoreaktiviteterne til andre retsområder og en omstrukturering af offshoresektoren som følge af et stigende antal bilaterale skatteoplysningsaftaler;

H.  der henviser til, at investeringsstrømme til offshore finanscentre estimeres til 72 milliarder USD i 2015(26) med en stigning over de seneste år på grund af øgede pengestrømme fra multinationale selskaber beliggende i udviklings- og overgangsøkonomier, i nogle tilfælde i form af round-tripping af investeringer; der henviser til, at investeringsstrømme til specialbanker udgør størstedelen af offshoreinvesteringsstrømmene; der henviser til, at Luxembourg i 2015 var den største modtager af investeringsstrømme til specialbanker, og at tilgangen til specialbanker også var særligt højt i Nederlandene i 2015; der henviser til, at de fortsatte finansielle strømme via finansielle offshoremekanismer understreger behovet for at skabe større sammenhæng mellem skatte- og investeringspolitikken på europæisk og globalt plan;

I.  der henviser til, at OECD i april 2016 har fået fornyet mandat til at oprette en sortliste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; der henviser til, at Kommissionen aktuelt udarbejder kriterier til identifikation af skattely og anerkender vigtigheden af ikke udelukkende at anvende kriterier for gennemsigtighed og samarbejde men ligeledes inddrage skadelige skattesystemer;

J.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er de vigtigste jobskabere i EU, idet de har skabt ca. 85 % af alle nye jobs i EU(27) i de seneste fem år; der henviser til, at undersøgelser(28) har vist, at en grænseoverskridende virksomhed gennemsnitligt betaler 30 % mindre skat end en virksomhed, der kun er aktiv i ét land; der henviser til, at dette forvrider konkurrencen i alvorlig grad, fører til tab af arbejdspladser og ligestilling i Unionen og står i vejen for bæredygtig vækst;

K.  der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning af Kommissionen defineres som det at udnytte teknikaliteter i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer for at slippe med lavere skat; der henviser til, at Kommissionen anerkender, at aggressiv skatteplanlægning kan antage mange former, hvilket fører til en situation, hvor skattelovgivningen ikke anvendes ifølge lovgivernes intentioner; der henviser til, at de primære former for aggressiv skatteplanlægning omfatter overførsel af gæld, placering af immaterielle aktiver og intellektuelle ejendomme, strategi for interne afregningspriser, hybride mismatch-arrangementer og offshorelåns struktur; der henviser til, at størstedelen af de virksomheder, der blev hørt af det særlige udvalg, gentog, at de betaler store skatter, og at de anvender lovlige metoder; der henviser til, at kun en lille andel af virksomhederne hidtil offentligt har vedkendt sig, at skatteundgåelse er et område, hvor tiltag bør prioriteres;

L.  der henviser til, at tæt på en tredjedel af alle grænseoverskridende virksomhedsinvesteringer kanaliseres gennem offshore-finansieringskonstruktioner; der henviser til, at Kommissionen angiver, at 72 % af overførsler af overskud i EU benytter interne afregningspriser og skatteoptimering ved placering af intellektuel ejendom, og at de øvrige systemer til overførsel af overskud anvender overførsel af gæld(29);

M.  der henviser til, at bilaterale beskatningsoverenskomster fordeler beskatningsretten mellem kilde- og bopælsstat; der henviser til, at kildelandene ofte tildeles ret til at beskatte aktive erhvervsindkomster, forudsat at virksomheden er permanent etableret i kildelandet, og bopælsstaterne opnår beskatningsret vedrørende passive indtægter såsom dividende, licenser og renter; der henviser til, at en sådan opdeling af beskatningsretten er væsentlig for at forstå de aggressive skatteplanlægningssystemer;

N.  der henviser til, at regnskabspraksis består i at give et billede af virksomhedens økonomiske situation ved at redegøre for indtægter og udgifter, indtjening og tab i den kalenderperiode, hvor de opstår, og ikke i den periode, hvor de egentlige pengestrømme gennemføres; der henviser til, at hvis skattepligtige indkomster overføres fra en retskreds til en anden, hvor den behandles anderledes, opstår der mulighed for at udnytte de forskellige forhold; der henviser til, at licensbetalinger, selv om de kan berettiges ved forretningsmæssige formål, uden en tilstrækkelig skattemæssig samordning kan opnå skattefordele i et land, hvilket fører til udhuling af skattegrundlaget i andre lande;

O.  der henviser til, at 60 % af den globale handel er koncernintern og derfor underlagt systemer for interne afregningspriser; der henviser til, at 70 % af alle overførsler af overskud sker via interne afregningspriser;

P.  der henviser til, at en tilnærmelse af skattepolitikken også bør ledsages af øget kontrol og flere undersøgelser af skadelige skattepraksisser der henviser til, at Kommissionen har indledt nye formelle undersøgelser vedrørende den skattemæssige behandling af multinationale selskaber; der henviser til, at en vurdering af de skattepolitiske tiltag med et statsstøtteperspektiv på det seneste er blevet en stadig vigtigere metode; der henviser til, at yderligere overvejelser og tiltag til at skabe et bedre indblik i og en effektiv håndtering af sammenhængen mellem beskatning og konkurrence er nødvendige; der henviser til, at Kommissionen har mulighed for at undersøge alle formodede sager om ulovlig statsstøtte i form af fordelagtig skattebehandling på en ikke-selektiv og upartisk måde; der henviser til, at en række af Kommissionens undersøgelser vedrørende statsstøtte stadig var i gang på tidspunktet for vedtagelsen af betænkning A8-0223/2016; der henviser til, at visse medlemsstater har indledt inddrivelsesprocedurer over for visse multinationale selskaber; der henviser til, at kun nogle få medlemsstater har gennemført analyser af den nationale skattepolitiks afsmittende effekt for at vurdere dens virkninger for udviklingslandene;

Q.  der henviser til, at det bedste redskab til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning er en veludformet lovgivning, der gennemføres korrekt og koordineret;

Særlige skattejurisdiktioners rolle

R.  der henviser til, at Parlamentet har afholdt møder med regeringsrepræsentanter fra Andorra, Liechtenstein, Monaco, Guernsey og Jersey; der henviser til, at Caymanøerne kun er mødt op til et koordinatormøde og ikke til en formel høring i det særlige udvalg; der henviser til, at Isle of Man har afvist at give møde for det særlige udvalg, men i stedet har sendt et skriftligt bidrag;

S.  der henviser til, at visse specifikke skattejurisdiktioner aktivt bidrager til udformningen af aggressive skattepolitikker på vegne af multinationale selskaber, som derved undgår beskatning; der henviser til, at selskabsskatten i visse jurisdiktioner er tæt på eller lig 0 %; der henviser til, at kompleksiteten af forskellige skattesystemer skaber en mangel på gennemsigtighed, som samlet set er skadelig;

T.  der henviser til, at disse jurisdiktioner alle har forpligtet sig til at indføre automatisk informationsudveksling inden 2017 med undtagelse af Andorra og Monaco, der skal gøre dette i 2018; der henviser til, at det er vigtigt at overvåge, om der allerede nu er effektive lovændringer undervejs, der kan sikre en effektiv, automatisk informationsudveksling fra og med 2017;

U.  der henviser til, at smuthuller i lovgivningen, ineffektiv udveksling af oplysninger og - mere generelt - manglende overholdelse af kontrolkrav, manglende oplysninger om endelige støttemodtagere samt bank- og selskabshemmelighed til trods for den gradvise afskaffelse af lovene om bankhemmelighed udgør hindringer for, at der kan sættes en stopper for skatteunddragelse og skatteundgåelse; der henviser til, at visse skatteeksperter i den finansielle sektor anvender denne uigennemsigtighed til aggressiv skatteplanlægning; der henviser til, at der først for nylig er taget initiativer til indførelse af automatisk udveksling af oplysninger mellem stater ud over de allerede eksisterende bilaterale skatteaftaler; der henviser til, at svaghederne i systemet uden effektiv håndhævelse vil tilskynde til skatteunddragelse og skatteundgåelse;

V.  der henviser til, at visse særlige skattejurisdiktioner inden for og uden for EU ikke er villige til at reformere deres skattesystemer på trods af de igangværende globale initiativer, og på trods af at nogle af dem har været involveret i OECD's arbejde;

W.  der henviser til, at de høringer, der blev afholdt med Andorra, Guernsey, Jersey, Liechtenstein og Monaco (jf. bilag 1) viste, at betingelserne for registrering af offshoreselskaber og de oplysninger, der i denne henseende skal afgives, varierer fra den ene jurisdiktion til den anden; der henviser til, at det ikke vides, hvorvidt de offentlige skattemyndigheder i nogle af disse jurisdiktioner er fuldt ud bekendt med de endelige modtagere af truster, fonde og virksomheder, eller om disse oplysninger indhentes og offentliggøres; der henviser til, at Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz har undertegnet aftaler om udveksling af oplysninger med EU; der henviser til, at Kanaløerne har undertegnet aftaler med Det Forenede Kongerige og har erklæret sig rede til at indgå lignende aftaler med andre medlemsstater;

X.  der henviser til, at den gældende lovgivning i visse jurisdiktioner hverken sikrer god forvaltningspraksis eller garanterer overholdelse af de internationale standarder med hensyn til endelige støttemodtagere, gennemsigtighed og samarbejde;

Y.  der henviser til, at nogle af disse jurisdiktioner er tilknyttet eller underlagt medlemsstater og, også i tilfælde af selvstyre, derved delvist er underlagt både national og europæisk lovgivning; der henviser til, at medlemsstaterne derfor bør overveje at indføre lovgivning for at sikre, at deres tilknyttede eller underlagte områder overholder de strengeste standarder;

Z.  der henviser til, at nogle medlemsstater har udarbejdet deres egne lister over usamarbejdsvillige jurisdiktioner og/eller væsentlige definitioner på "skattely" eller "privilegerede skattejurisdiktioner"; der henviser til, at der er store forskelle mellem disse lister med hensyn til, hvordan "usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner" eller "skattely" defineres og vurderes; der henviser til, at OECD's liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner ikke tjener sit formål; der henviser til, at Kommissionen i skattepakken af 17. juni 2015 offentliggjorde en liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, der blev udarbejdet efter fællesnævnerprincippet på grundlag af eksisterende, nationale lister; der henviser til, at der stadig mangler en fælles EU-definition og liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, selv om der er hårdt brug for den; der henviser til, at ingen af disse lister omfatter klare, målbare og udtømmende kriterier for, hvor omfattende oplysninger særlige jurisdiktioner skjuler;

De finansielle institutioners rolle i multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning

AA.  der henviser til, at visse finansielle institutioner samt revisions- og advokatfirmaer har spillet en rolle som mellemled i forbindelse med oprettelsen af komplekse retlige strukturer, som multinationale selskaber derefter har anvendt til aggressiv skatteplanlægning, således som det er blevet dokumenteret i forbindelse med "LuxLeaks" og "Panama-papirerne"; der henviser til, at juridiske smuthuller, mismatch og mangel på samordning, samarbejde og gennemsigtighed mellem landene skaber et miljø, der fremmer skatteunddragelse; der henviser til, at de finansielle institutioner trods alt er centrale og uundværlige redskaber i kampen mod skattesvig i betragtning af de oplysninger om finansieringskonti og egentligt ejerskab, de råder over, og at det derfor er afgørende, at de samarbejder fuldt og effektivt ved udveksling af sådanne oplysninger;

AB.  der henviser til, at flere skatteskandaler, hvor banker har været involveret, blev afdækket i løbet af undersøgelsen; der henviser til, at finansielle institutioner kan benytte forskellige, aggressive skatteplanlægningsordninger for at hjælpe kunderne med at undgå eller unddrage sig beskatning; der henviser til, at bankerne kan agere på markedet på vegne af deres kunder og hævde at være den egentlige transaktionsejer over for skattemyndighederne, så kunderne derved opnår uretmæssige fordele i form af skattefordele tildelt til bankerne på grund af deres bankstatus eller hjemsted; der henviser til, at bankerne (navnlig banker, der driver investeringsbankvirksomhed) i forbindelse med udformning og udførelse af aggressiv skatteplanlægning bør anses for at spille en dobbelt rolle, dels i form af at tilbyde kunderne aggressiv skatteplanlægning - ofte i form af finansielle produkter som lån, derivater, genkøbsaftaler eller andre værdipapirinstrumenter - dels i form af deres egen anvendelse af aggressiv skatteplanlægning via egne interbank- og særligt konstruerede finansielle transaktioner;

AC.  der henviser til, at alle banker, der gav møde for det særlige udvalg, officielt nægtede, at de rådgiver deres kunder med henblik på at undgå eller unddrage sig skatter under nogen form, og nægtede at have tilknytning til revisions- eller advokatfirmaer med samme formål;

AD.  der henviser til, at nogle store finansielle institutioner har oprettet et betydeligt antal datterselskaber i særlige skattejurisdiktioner eller i jurisdiktioner med lave eller meget lave selskabsskattesatser med henblik på at undgå skatter på vegne af deres private samt erhvervskunder og til egen fordel; der henviser til, at et antal finansielle institutioner for nylig har lukket visse af deres filialer i disse jurisdiktioner; der henviser til, at flere finansielle institutioner er blevet retsforfulgt for skattesvig eller hvidvaskning af penge i USA og er blevet pålagt store bøder, men at der kun er anlagt meget få sager i Europa;

AE.  der henviser til, at bankerne arbejder i et konkurrencepræget marked og tilskyndes til at fremme attraktive skatteordninger for at tiltrække nye kunder og betjene de eksisterende; der henviser til, at bankernes ansatte ofte er under enormt pres for at validere kundekontrakter, der muliggør skatteunddragelse og -undgåelse, og trues med afskedigelse, hvis de nægter; der henviser til, at der foreligger interessekonflikter og svingdørsproblematikker, der involverer ledende medarbejdere i banker og konsulentfirmaer samt repræsentanter for skattemyndighederne; der henviser til, at skattemyndighederne ikke altid har tilstrækkelig adgang til oplysninger eller midler til at foretage undersøgelser af bankerne og afsløre tilfælde af skatteunddragelse;

AF.  der henviser til, at det er vigtigt at anerkende, at ikke alle komplekse finanstransaktioner (CSFT) er primært skattemotiverede, og at primært skattemotiverede produkter kun udgør en lille del af de samlede CSFT-aktiviteter; der henviser til, at de beløb, der indgår i transaktioner forbundet med aggressiv skatteplanlægning, imidlertid kan være meget store, hvor enkelttransaktioner sommetider indebærer finansiering af flere milliarder euro og skattefordele til en værdi af flere hundrede millioner euro(30); der henviser til, at skattemyndighederne er bekymrede over den manglende gennemsigtighed i komplekse finansielle transaktioner, der benyttes til aggressiv skatteplanlægning, navnlig hvor separate dele af ordningerne udføres i forskellige jurisdiktioner;

AG.  der henviser til, at kreditinstitutionerne i EU allerede er underlagt offentlige landeopdelte rapporteringskrav i henhold til kapitalkravsdirektivet (CRD IV); der henviser til, at det skal bemærkes, at der har været forskelle i de landeopdelte indberetninger, som bør afhjælpes; der henviser til, at ingen af de finansielle institutioner, der gav møde for det særlige udvalg, rejste nogen væsentlige indsigelser med hensyn til oplysningskravene; der henviser til, at nogle af dem klart gav udtryk for, at de gik ind for dette krav og ville bakke op om at gøre det til en global standard;

AH.  der henviser til, at offentlig landeopdelt rapportering vedrørende visse finansielle institutioners dokumenter har afsløret betydelige uoverensstemmelser mellem den samlede fortjeneste i oversøiske jurisdiktioner og aktiviteter, den skat, som de har betalt, og det antal ansatte, de har i disse jurisdiktioner; der henviser til, at den samme rapportering også har afsløret en diskrepans mellem de territorier, hvor de opererer og har ansatte, og de virksomheder, hvorfra de opnår deres økonomiske gevinst;

AI.  der henviser til, at de banker og multinationale selskaber, som gav møde for det særlige udvalg, ikke gav fyldestgørende svar på alle spørgsmålene fra udvalgsmedlemmerne, hvorfor nogle af de rejste spørgsmål aldrig blev besvaret eller forblev uklare; der henviser til, at nogle af disse banker og multinationale selskaber har fremsendt skriftlige bidrag (jf. bilag 2) på et senere tidspunkt;

Patent-, viden- og FoU-bokse

AJ.  der henviser til, at der i hele Unionen i vidt omfang anvendes ordninger vedrørende intellektuel ejendomsret, patenter samt forskning og udvikling (FoU); der henviser til, at multinationale selskaber anvender disse ordninger til på kunstig vis at nedbringe deres samlede skattebidrag; der henviser til, at foranstaltning nr. 5 i OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) refererer til "den ændrede nexustilgang"; der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen også har til opgave at analysere og effektivt overvåge sådanne praksisser i medlemsstaterne;

AK.  der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har analyseret europæiske ordninger for patentbokse men ikke har afsluttet sin analyse af specifikke ordninger; der henviser til, at foranstaltning 5 i OECD's handlingsplan refererer til den ændrede neksustilgang som den nye standard for at oprette FoU-incitamenter; der henviser til, at medlemsstaterne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vedtog at gennemføre den ændrede neksustilgang i deres nationale lovgivning fra 2015; der henviser til, at de også vedtog, at de eksisterende ordninger for patentbokse bør udfases inden 2021; der henviser til, at medlemsstaterne er alvorligt forsinkede med hensyn til gennemførelsen af den ændrede neksustilgang på nationalt plan;

AL.  der henviser til, at adskillige undersøgelser fra Kommissionen klart har vist, at forbindelsen mellem patentboksen og FoU ofte er vilkårlig og/eller kunstig; der henviser til, at denne uoverensstemmelse kan føre til den antagelse, at disse ordninger i de fleste tilfælde er oprettet og anvendes med skatteundgåelse for øje; der henviser til, at skattelettelser for indkomster, der stammer fra FoU, først og fremmest patentbokse, ofte resulterer i store fald i skatteindtægter for alle regeringer, herunder dem der deltager i en sådan politik; henviser til, at det bør analyseres bedre, hvordan det bedst kan lade sig gøre at stimulere FoU samt innovation i EU, hvilket der er hårdt brug for, uden at skabe skadelig skattepraksis; der henviser til, at OECE og Den Internationale Valutafond (IMF) ligeledes flere gange har bekræftet, at de ikke mener, at patentbokse er det rette redskab til at fremme FoU;

AM.  der henviser til, at den centrale rolle, som patentbokse spiller i forbindelse med skadelige skattepraksisser, oprindeligt blev observeret i de undersøgelsesmissioner, som Parlamentets tidligere særlige udvalg (TAXE 1) gennemførte i Nederlandene og i Det Forenede Kongerige, og som efterfølgende blev bekræftet i forbindelse med udvalgets besøg i Cypern; der henviser til, at der findes lignende ordninger i andre medlemsstater;

AN.  der henviser til, at et særligt presserende problem opstår på grund af den fuldstændige mangel på en harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne til spørgsmålet om udgående betalinger; der henviser til, at kombinationen af en fjernelse af kildeskatten i henhold til direktiverne om renter, royalties samt moder- og datterselskaber og mangel på kildeskat i visse medlemsstater på udbytte, licens- og royaltyafgifter samt udgående rentebetalinger skaber smuthuller i den aktuelle ukoordinerede ramme, hvorved fortjenester effektivt kan bevæge sig fra en medlemsstat og ud af EU, uden at de bliver beskattet mindst en gang;

Dokumenter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), Gruppen på Højt Plan (beskatning) og Fiskalgruppen

AO.  der henviser til, at mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen er defineret i konklusionerne fra ØKOFIN-Rådets møde den 1. december 1997; der henviser til, at dokumenterne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen udgør en afgørende kilde til information for arbejdet i det særlige udvalg (som allerede beskrevet i Parlamentets beslutning af 25. november 2015);

AP.  der henviser til, at visse mødedokumenter og mødereferater fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen først blev stillet til rådighed for Europa-Parlamentets medlemmer for lukkede døre i Parlamentets lokaler fem måneder efter, at det særlige udvalg indledte sin mandatperiode; der henviser til, at visse dokumenter og mødereferater – selv om yderligere dokumenter er blevet gjort tilgængelige – stadig ikke er offentliggjort, ikke er tilgængelige eller mangler; der henviser til, at Kommissionen på et uformelt møde har erklæret, at den har stillet alle de dokumenter, som stammede fra Kommissionen, og som den rådede over, til rådighed for det særlige udvalg, og at eventuelle yderligere relevante mødedokumenter, der stammer fra Kommissionen – såfremt sådanne dokumenter nogensinde har været i Kommissionens besiddelse – derfor må være gået tabt;

AQ.  der henviser til, at medlemsstaterne ikke har givet tilfredsstillende svar på Parlamentets gentagne anmodninger om at få fuld aktindsigt i de pågældende dokumenter; der henviser til, at dette har været praksis i flere måneder; der henviser til, at disse dokumenter er blevet givet til forskere fra universitetet i Amsterdam efter en anmodning baseret på det europæiske gennemsigtighedsperspektiv; der henviser til, at disse dokumenter ikke desto mindre for nylig er blevet stillet til rådighed, dog kun på et fortroligt grundlag, og at de ikke kan anvendes i den offentlige debat; der henviser til, at gennemsigtighed og adgang til oplysninger er afgørende elementer i det parlamentariske arbejde;

AR.  der henviser til, at specifikke problemstillinger er blevet undersøgt i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen uden at føre til konkrete reformer; der henviser til, at drøftelser om afgørelser for eksempel har gået på i hvert fald siden 1999, og at der stadig er vanskeligheder i forbindelse med at gennemføre de anbefalinger, som er vedtaget, selv efter "Luxleaks-afsløringerne"; der henviser til, at undersøgelser af ordninger for patentbokse aldrig blev fuldstændig afsluttet i 2014, og at der ikke er blevet påbegyndt en anden undersøgelse, på trods af at medlemsstaterne er forsinkede med hensyn til at gennemføre den nye ændrede neksustilgang;

Den eksterne dimension: G20, OECD og FN; Inddragelse af og konsekvenser for udviklingslande

AS.  der henviser til, at OECD, De Forenede Nationer og andre internationale organisationer er interesserede parter i kampen mod virksomheders udhuling af skattegrundlaget; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre global harmonisering af praksis og anvendelse af fælles standarder, såsom de standarder, som OECD har forslået i BEPS-pakken; der henviser til, at et mellemstatsligt forum på FN-plan med et mindre selektivt medlemskab end OECD eller G20 bør oprettes, så alle lande, herunder udviklingslande, får mulighed for at deltage på lige fod; der henviser til, at finansministrene og centralbankcheferne på G20-mødet i Washington den 14.-15. april 2016 gentog deres opfordringer til, at alle lande og jurisdiktioner gennemfører Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) standarder om gennemsigtighed og reelt ejerskab for juridiske personer og juridiske ordninger; der henviser til, at visse G20-medlemmer har opfordret til automatisk udveksling af oplysninger med hensyn til reelt ejerskab og anmodet FATF og Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet om at fremsætte indledende forslag herom inden oktober 2016;

AT.  der henviser til, at der er en mangel på gennemsigtighed og en fælles definition af reelt ejerskab på globalt plan, som det observeredes på undersøgelsesmissionen i USA; der henviser til, at denne mangel på gennemsigtighed har været særlig åbenlys, hvad angår skuffeselskaber og advokatfirmaer; der henviser til, at USA i øjeblikket planlægger gennemførelsen af OECD's BEPS-handlingsplan;

AU.  der henviser til, at BEPS-processen ikke inkluderer udviklingslandene som ligeværdige forhandlingspartnere og ikke har kunnet levere effektive løsninger til de fattigste landes fiskale problemer, som det fremgår af det globale netværk af beskatningsoverenskomster, som ofte forhindrer udviklingslande i at beskatte fortjenester, der genereres på deres territorium;

AV.  der henviser til, at samarbejde om fælles fiskale spørgsmål allerede eksisterer mellem relevante myndigheder i EU og USA, men lignende samarbejde mangler på det politiske plan, navnlig for så vidt angår parlamentarisk samarbejde;

AW.  der henviser til, at et symposium om beskatning er planlagt til at finde sted i juli 2016 med henblik på at opnå en stærk, bæredygtig og afbalanceret økonomisk vækst; der henviser til, at G20 har opfordret alle internationale organisationer, herunder EU, til at imødegå de pågældende udfordringer;

AX.  der henviser til, at høringen af det blandede særlige udvalg TAXE 2 og Udviklingsudvalget om "konsekvenserne af aggressiv skattetænkning i udviklingslandene" har vist, at udviklingslandene står over for lignende problemer med hensyn til udhuling af skattegrundlaget, overførsel af overskud, mangel på gennemsigtighed, forskellige skattesystemer på globalt plan og mangel på sammenhængende og effektiv international lovgivning; der henviser til, at udviklingslande lider under aggressiv skatteplanlægning; der henviser til, at udviklingslandenes skatteadministrationer mangler ressourcer og ekspertise til at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse;

AY.  der henviser til, at G20-medlemmerne har genbekræftet deres forpligtelse til at sikre, at der gøres en indsats for at styrke udviklingslandenes økonomiske kapaciteter med henblik på at tilskynde udviklede lande til at overholde principperne i Addis-skatteinitiativet, som blev fastsat på FN's møde den 27. juli 2015; der henviser til, at udviklingslandenes holdninger og prioriteter er en afgørende forudsætning for at opnå en effektiv global samordning;

AZ.  der henviser til, at IMF og Verdensbanken yder teknisk bistand, som omfatter redskaber til udviklingslandenes skatteadministrationer vedrørende internationale fiskale spørgsmål med henblik på at forbedre udviklingslandenes evne til at håndtere skatteunddragelse, skatteundgåelse og spørgsmål om hvidvaskning af penge, navnlig relateret til interne afregningspriser;

BA.  der henviser til, at den australske regering har bebudet, at den agter at indføre en "omdirigeret skat på overskud" (Diverted Profits Tax) for multinationale selskaber, som undgår skat, der skal træde i kraft den 1. juli 2017, og at den agter at oprette en ny skattetaskforce;

Arbejdet i Parlamentets særlige udvalg (TAXE 2)

BB.  der henviser til, at en række af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, er en direkte opfølgning på Parlamentets beslutninger af 16. december 2015 og 25. november 2015; der henviser til, at nogle af de vigtige initiativer, som indgår heri, således nu er blevet fremsat af Kommissionen – i det mindste delvist; der henviser til, at andre afgørende foranstaltninger, der opfordres til i disse beslutninger, stadig mangler, såsom f.eks. en reform af rammen for skattemæssig statsstøtte, effektive lovbestemmelser for beskyttelsen af whistleblowere og foranstaltninger til at dæmpe bistand til og fremme af aggressiv skatteplanlægning af rådgivere eller af den finansielle sektor;

BC.  der henviser til, at konsekvenserne for Unionen er blevet analyseret og vurderet af især Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art (TAXE 1), hvis arbejde resulterede i en beslutning, der blev vedtaget med et overvældende flertal den 25. november 2015; der henviser til, at Parlamentets beslutning af 16. december 2015 blev vedtaget med et lignende overvældende flertal; der henviser til, at Kommissionen offentliggjorde et fælles svar på de ovennævnte beslutninger af 16. december 2015 og 25. november 2015;

BD.  der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg TAXE 2, som blev oprettet den 2. december 2015, har afholdt 11 møder, heraf nogle sammen med Økonomi- og Valutaudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Udvikling, hvor det hørte kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager, kommissæren med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, Pierre Moscovici, kommissæren for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen Jonathan Hill, den nederlandske statssekretær for finanser, Eric Wiebes (repræsentant for rådsformandskabet), skatteeksperter og udviklingseksperter, repræsentanter for multinationale selskaber, repræsentanter for banker samt medlemmer af de nationale parlamenter i EU; der henviser til, at det også afholdt møder med repræsentanter for regeringerne i Andorra, Liechtenstein, Monaco, Guernsey og Jersey samt modtog et skriftligt indlæg fra Isle of Man's regering i (jf. bilag 1); der henviser til, at det ligeledes arrangerede undersøgelsesmissioner til USA (se bilag 6 til betænkning A8-0223/2016) med henblik på at se nærmere på specifikke aspekter af dets mandats tredjelandsdimension samt til Cypern (se bilag 5 til betænkning A8-0223/2016); der henviser til, at medlemmerne af det særlige udvalg er blevet personligt inviteret til at deltage i arbejdet i OECD's højtstående interparlamentariske "TAXE"-gruppe; der henviser til, at det særlige udvalg holdt møder for lukkede døre på koordinatorniveau, hvor det hørte repræsentanter for Caymanøerne, undersøgende journalister og Kommissionens tjenestemænd; der henviser til, at alle disse aktiviteter, som har tilvejebragt et væld af yderst nyttig information om praksisser og skattesystemer både inden for og uden for Unionen, har bidraget til at klarlægge nogle af de relevante spørgsmål, mens andre fortsat er ubesvaret;

BE.  der henviser til, at kun 4 ud af 7 multinationale selskaber takkede ja ved den første opfordring til at give møde for medlemmerne (se bilag 2);

BF.  der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg og undersøgelsesudvalg stadig besidder utilstrækkelige beføjelser, når man sammenligner med tilsvarende udvalg i medlemsstaternes parlamenter og USA's Kongres, som f.eks. retten til at indkalde vidner og håndhæve adgang til dokumenter, på grund af Kommissionens og Rådets fortsatte afslag på at give samtykke til Europa-Parlamentets forslag om en forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse;

BG.  der henviser til, at Rådet ved flere lejligheder for nylig har vedtaget omfattende, forudgående politiske holdninger vedrørende skattespørgsmål uden at tage hensyn til eller blot afvente Europa-Parlamentets udtalelser;

Konklusion og henstillinger

1.  gentager konklusionerne fra sin beslutning af 25. november 2015 og fra sin beslutning af 16. december 2015;

Kommissionens og medlemsstaternes opfølgning

2.  beklager, at 13 medlemsstater ikke har passende regler til at modvirke aggressiv skatteplanlægning baseret på skattefri gennemstrømning af udbytter; beklager også, at 13 medlemsstater ikke anvender test af reelt ejerskab, når de accepterer et krav om nedbringelse af eller fritagelse fra kildeskat; beklager endvidere, at 14 medlemsstater indtil videre stadig ikke har kontrolleret reglerne om udenlandske virksomheder for at forebygge aggressiv skatteplanlægning, og at 25 medlemsstater ikke har nogen regler for at modvirke en anden stats uforenelige skattemæssige kvalificering af en lokal virksomhed; beklager, at ikke én eneste medlemsstat hidtil har opfordret til et forbud mod aggressive skatteplanlægningsstrukturer;

3.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage yderligere lovgivningsforslag om virksomheders skatteundgåelse, siden der eksisterer råderum for medlemsstaterne til at skærpe deres anti-misbrugsregler for at modvirke udhuling af skattegrundlaget; beklager kraftigt, at medlemsstaterne ikke drøftede Parlamentets anbefalinger i nogen af Rådets arbejdsgrupper;

4.  glæder sig over pakken om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAP), som Kommissionen offentliggjorde den 28. januar 2016, samt over alle de siden fremsatte lovforslag og udsendte meddelelser (se bilag 4 til betænkning A8-0223/2016); glæder sig over Rådets vedtagelse af direktivet om ændring af direktiv om administrativt samarbejde med henblik på at oprette landeopdelt rapportering, og beklager samtidig, at Rådet ikke ventede på at få kendskab til og tage Europa-Parlamentets holdning i betragtning, før det enedes om sin egen holdning, og at det ikke påtænkte at inddrage Kommissionen i udvekslingen af oplysninger; opfordrer Rådet til at nå til enighed om en samlet og ambitiøs holdning til ATAP og til at bevare direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse som et enkelt direktiv med henblik på effektivt at gennemføre OECD's henstillinger og række ud over dem for at opnå EU's ambitioner og sikre en effektiv funktion af det indre marked i stedet for at svække det; beklager stærkt, at Rådets aktuelle holdningsudkast er blevet svækket, navnlig med en grandfather-klausul om rentefradrag og en snævrere tilgang til reglen om kontrollerede udenlandske selskaber; glæder sig over initiativet om at oprette en fælles EU-definition og EU-liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner i den eksterne strategi for effektiv beskatning; understreger, at denne liste bør baseres på objektive, udtømmende og kvantificerbare kriterier; gentager, at der i fremtiden vil være behov for flere og bindende foranstaltninger for effektivt og systematisk at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

5.  mener, at direktivet om administrativt samarbejde, efter at have gennemgået adskillige efterfølgende ad hoc-ændringer om automatisk udveksling af afgørelser i skattespørgsmål og landeopdelt rapportering, nu bør omarbejdes i sin helhed, navnlig, men ikke kun, med henblik på at formindske og til sidst fjerne de nuværende undtagelser fra princippet om udveksling af oplysninger;

6.  gentager sin holdning om, at multinationale selskaber på en klar og forståelig måde bør offentliggøre på deres balancer, efter den medlemsstat og det tredjeland, hvor de er etableret, en række oplysninger, heriblandt fortjeneste eller tab før skat, afgifter på overskud eller underskud, antal ansatte, aktiver; understreger betydningen af at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden, eventuelt i form af et centralt EU-register;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) inden udgangen af 2016, som skal ledsages af en passende og retfærdig fordelingsnøgle, som kan sikre en samlet løsning på skadelig skattepraksis i Unionen, skabe klarhed og enkelthed for virksomheder og lette grænseoverskridende, økonomiske aktiviteter i Unionen; mener, at konsolidering er det centrale element i FKSSG’et; er af den opfattelse, at konsolidering bør indføres snarligst muligt, og at ethvert mellemliggende system, der kun sikrer en harmonisering af skattegrundlaget med en mekanisme til udligning af tab, blot kan være midlertidigt; mener, at indførelsen af et fuldt obligatorisk FKSSG er stadig mere påtrængende nødvendigt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om FKSSG-forslaget, når det bliver fremsat, og til hurtigt derefter at gennemføre lovgivningen; minder medlemsstaterne om, at smuthuller og mismatch mellem selskabsskattegrundlaf og forskelle i administrativ praksis kan skabe ulige konkurrencevilkår og illoyal skattekonkurrence, også i EU;

8.  glæder sig over, at Kommissionen den 12. april 2016 vedtog et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU vedrørende offentliggørelse af virksomheders, deres datterselskabers og filialers oplysninger om indkomstskat samt øget gennemsigtighed i selskabsbeskatning; beklager imidlertid, at det af Kommissionen foreslåede anvendelsesområde, kriterier og tærskelværdier ikke er i overensstemmelse med de holdninger, som Parlamentet tidligere har vedtaget, og derfor ikke vil kunne give resultater;

9.  glæder sig over den enighed, som blev opnået i Rådet den 8. december 2015, vedrørende automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser; beklager imidlertid, at Rådet ikke tog hensyn til de henstillinger, Parlamentet fremsatte i sin betænkning fa 20. oktober 2015 vedrørende Kommissionens oprindelige forslag til en sådan foranstaltning; understreger, at Kommissionen skal have fuld adgang til den nye EU-database over skatteafgørelser; insisterer på behovet for en omfattende og effektiv database over alle skatteafgørelser med potentielle grænseoverskridende virkninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for automatisk udveksling af information om skatteafgørelser;

10.  understreger, at automatisk udveksling af oplysninger vil medføre en stor mængde data, der skal behandles, og fastholder, at alle aspekter vedrørende selve databehandlingen af de pågældende oplysninger skal koordineres, ligesom det er nødvendigt at samordne de nødvendige menneskelige ressourcer med henblik på at analysere dataene; opfordrer til at styrke Kommissionens rolle i dette arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omhyggeligt at overvåge og fuldt ud varetage gennemførelsen af direktivet om administrativt samarbejde på nationalt plan, særligt med henblik på at kontrollere, hvor mange medlemsstater, der indhenter skattemæssige oplysninger igennem bilaterale skatteaftaler snarere end på dette retsgrundlag; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres skatteforvaltninger med tilstrækkelig personalekapacitet for at sikre en effektiv opkrævning af skatteindtægter og gribe ind over for skadelig skattepraksis, eftersom manglende midler og personalenedskæringer foruden mangel på relevant uddannelse, tekniske redskaber og undersøgelsesbeføjelser i alvorlig grad hindrer skattemyndighederne i nogle medlemsstater i deres arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at integrere de informationer, der udveksles med skattemyndighederne, med dem, der udveksles med finansielle tilsynsmyndigheder;

11.  bifalder bekendtgørelsen fra den 12. maj 2016 fra Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige om, at de vil indføre offentlige registre over virksomheders retmæssige ejere; bifalder, at Frankrig har forpligtet sig til at oprette et offentligt register over truster; støtter Det Forenede Kongeriges tilsagn om at få alle virksomheder fra lande uden for Det Forende Kongerige til enten at foretage ejendomsinvesteringer i landet eller indgå en kontrakt med staten om tilkendegivelse af virksomhedens retmæssige ejer; opfordrer alle medlemsstater til at vedtage lignende initiativer;

12.  beklager, at OECD's nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger ikke omfatter en overgangsperiode for udviklingslande, og at man ved at gøre standarden gensidig risikerer at udelukke de lande, der stadig har utilstrækkelig kapacitet til at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur til indsamling, forvaltning og deling af de krævede oplysninger;

13.  bemærker, at det fælles forum for interne afregningspriser har inkluderet udviklingen af god praksis i sit arbejdsprogram for 2014-2019 med henblik på at sikre, at OECD's retningslinjer på området er i overensstemmelse med de særlige forhold i medlemsstaterne; bemærker, at Kommissionen overvåger, hvorledes dette arbejde skrider frem;

14.  understreger, at 70 % af alle overførsler af overskud foregår gennem afregningspriser, og at den bedste måde at gribe problemet an på er at vedtage et komplet FKSSG; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at fremsætte et konkret lovgivningsforslag om afregningspriser under hensyntagen til OECD's retningslinjer for afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger fra 2010; understreger endvidere, at der kunne være behov for yderligere bestræbelser på at mindske risikoen for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) mellem Unionens medlemsstater og tredjelande, opstået af den interne afregningsprisramme, navnlig hvad angår prisfastsættelse af immaterielle aktiver, og at omfattende alternativer til det nuværende armslængdeprincip bør undersøges og afprøves aktivt for deres potentiale for at sikre et mere retfærdigt og effektivt, omfattende skattesystem.

15.  glæder sig over, at kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager, har kategoriseret interne afregningspriser som et særligt fokusområde i forbindelse med statsstøttesager, eftersom det forlyder at være et gængs redskab, som multinationale selskaber anvender med henblik på skatteunddragelsesmekanismer, såsom koncerninterne lån; bemærker, at der aktuelt ikke findes retningslinjer, der gør det muligt at identificere og regulere skatterelateret statsstøtte, omend denne type statsstøtte har vist sig at være et foruroligende skatteunddragelsesværktøj; opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer og opstille kriterier for bedre at definere, hvad grænserne er for afregningspriser, for bedre at kunne vurdere sager om statsstøtte; støtter konklusionerne af Kommissionens undersøgelser i sagerne vedrørende Starbucks, Fiat og Amazon; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen får adgang til alle relevante data;

16.  beklager, at mange af de multinationale selskaber, der er blevet hørt, ikke på det kraftigste har fordømt skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger, at multinationale selskaber nemt kan udstede fiktive, koncerninterne lån med aggressiv skatteplanlægning for øje; understreger, at præferencen for finansiering via lån er til skade for skatteyderne såvel som for finansiel stabilitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udrydde dette skæve forhold mellem gæld og egenkapital i deres respektive skattelove;

17.  understreger kraftigt, at det arbejde, der udføres af whistleblowere, er af helt afgørende betydning for at afsløre omfanget af skatteundgåelse, og at det derfor er nødvendigt at sikre retlig beskyttelse af whistleblowere i EU; bemærker, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet har påbegyndt arbejdet med dette spørgsmål; mener, at domstolene og medlemsstaterne bør sikre beskyttelsen af lovlige forretningshemmeligheder, samtidig med at de på ingen måde hindrer, hæmmer eller kvæler whistlebloweres og journalisters kapacitet til at dokumentere og afsløre ulovlige, uretmæssige eller skadelige praksisser i de tilfælde, hvor dette klart og i overvældende grad er i offentlighedens interesse; beklager, at Kommissionen ikke har planer om en prompte reaktion i denne henseende, i lyset af de seneste og meget betydelige whistleblower-afsløringer, som almindeligvis går under betegnelserne hhv. "Luxleaks" og "Panama-papirerne";

18.  glæder sig over, at Kommissionen har lanceret en offentlig høring om forbedring af mekanismer til bilæggelse af tvister i tilfælde af dobbeltbeskatning; understreger, at fastsættelsen af en klar tidsramme for tvistbilæggelsesprocedurer er af central betydning for effektiviseringen af systemerne;

19.  glæder sig over meddelelsen ”Ekstern strategi for effektiv beskatning”, der opfordrede Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at gennemføre god regeringsførelse i sine kontrakter med alle udvalgte, finansielle formidlere; opfordrer EIB til at etablere en ny ansvarlig beskatningspolitik, som tager udgangspunkt i den revision af dens politik for usamarbejdsvillige jurisdiktioner, der blev foretaget i 2016 i tæt dialog med civilsamfundet; gentager, at EIB bør styrke sine due diligence-aktiviteter for at forbedre kvaliteten af oplysningerne om de endelige modtagere og mere effektivt undgå transaktioner med finansielle formidlere, der har negative resultater med hensyn til gennemsigtighed, svig, korruption, organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og negativ påvirkninger af miljøet eller sociale forhold, eller som er registreret i offshorefinanscentre og skattely, som gør brug af aggressiv skatteplanlægning;

20.  opfordrer Kommissionen til at indføre en klar lovgivning om definitionen på "økonomisk indhold", "værdiskabelse" og "fast driftssted", med henblik på at håndtere navnlig problemet med såkaldte skuffeselskaber;

Sortlistning af og konkrete sanktioner mod usamarbejdsvillige jurisdiktioner samt kildeskat

21.  bemærker, at de eneste konkrete initiativer, som Kommissionen hidtil har iværksat vedrørende usamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder oversøiske lande og territorier, er den eksterne strategi for effektiv beskatning; bemærker, at OECD's kriterier for at opliste usamarbejdsvillige jurisdiktioner indtil nu ikke har været effektiv med hensyn til at løse dette spørgsmål og ikke har haft en afskrækkende virkning; understreger, at der stadig er tredjelande, som beskytter ulovligt erhvervede aktiver, hvilket gør det umuligt for EU's myndigheder at inddrive dem;

22.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde en fælles EU-definition og liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner (dvs. en "sortliste over skattely") baseret på velfunderede, gennemsigtige og objektive kriterier, der omfatter gennemførelse af OECD's retningslinjer, skattegennemsigtighedsforanstaltninger, BEPS-foranstaltninger og standarder for automatisk udveksling af oplysninger, aktiv udøvelse af skadelig skattepraksis, tildeling af fordele til enkeltpersoner eller juridiske enheder, der ikke er residenter, manglende krav om økonomisk soliditet og hemmeligholdelse af juridiske enheders virksomhedsstruktur (herunder truster, velgørenhedsorganisationer, fonde osv.) eller ejerskab af aktiver eller rettigheder, og glæder sig over Kommissionens hensigt om at nå til enighed om sådan en liste i løbet af de næste seks måneder; opfordrer medlemsstaterne til at godkende denne aftale senest ved udgangen af 2016; mener, at en eskalationsprocedure, der starter med en reel konstruktiv dialog med jurisdiktionen, hvis der er konstateret mangler, skal fastlægges inden registreringen for også at opnå, at processen får en præventiv virkning; mener, at der bør skabes en mekanisme for at muliggøre afregistrering af jurisdiktionerne, hvis og når det er lykkedes at opnå eller genetablere overholdelse; mener, at denne vurdering også bør omfatte OECD-medlemmer;

23.  efterlyser en konkret lovgivningsmæssig EU-ramme for sanktioner mod sortlistede usamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder muligheden for at gennemgå og, som en sidste udvej, at suspendere frihandelsaftaler, forbyde aftaler om dobbeltbeskatning og forbyde adgang til EU-midler; bemærker, at formålet med sanktioner er at tilvejebringe ændringer i lovgivningen i de berørte jurisdiktioner; opfordrer til også at lade sanktionerne gælde for virksomheder, banker, revisions- og advokatfirmaer samt skatterådgivere, som bevisligt har været involveret i ulovlige, skadelige eller uretmæssige aktiviteter med disse jurisdiktioner eller har befordret illegale, skadelige eller uretmæssige selskabsskatteordninger, der har indbefattet lovlige ordninger i de pågældende jurisdiktioner;

24.  opfordrer Kommissionen til at forberede bindende lovgivning, der forbyder, at EU-institutioner åbner konti eller opererer i de jurisdiktioner, der er med på den fælles EU-liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at genforhandle deres bilaterale beskatningsoverenskomster med tredjelande ved hjælp af et multilateralt instrument for at indføre tilstrækkelig solide antimisbrugsbestemmelser og således forebygge "treatyshopping", herunder en fordeling af beskatningsrettigheder mellem oprindelses- og bopælsland, der afspejler det økonomiske indhold, og en passende definition af fast forretningssted; understreger endvidere, at denne proces ville blive fremskyndet betydeligt, hvis medlemsstaterne gav Kommissionen bemyndigelse til at forhandle sådanne beskatningsoverenskomster på vegne af Unionen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en retfærdig behandling af udviklingslande under forhandlingen af sådanne overenskomster;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til en EU-dækkende kildeskat, der skal forvaltes af medlemsstaterne, for at sikre, at fortjenester, der genereres inden for Unionen, beskattes mindst én gang, inden de forlader den; bemærker, at et sådant forslag bør indeholde en refusionsordning for at undgå dobbeltbeskatning; understreger, at en sådan generel kildeskatteordning baseret på credit-metoden har den fordel, at den undgår dobbelt ikkebeskatning og BEPS uden samtidigt at afstedkomme tilfælde med dobbeltbeskatning;

27.  beklager, at Andorra og Monaco har forpligtet sig til automatisk udveksling af oplysninger inden 2018 i stedet for 2017; påpeger, at nogle usamarbejdsvillige jurisdiktioner såsom Andorra overholder standarderne for udveksling af oplysninger, men bevæger sig i retning af jurisdiktioner med lav beskatning; er bekymret over, at dobbeltbeskatningsordningen mellem Andorra og Spanien ikke i øjeblikket effektivt sikrer automatisk udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, at automatisk udveksling af oplysninger anvendes effektivt i medlemsstaternes aftaler indgået med tidligere eller nuværende usamarbejdsvillige jurisdiktioner;

28.  mener, at europæisk lovgivning effektivt bør håndtere det hybride mismatch mellem EU's medlemsstater og tredjelande i forbindelse med udnævnelsen af enheder, som fører til dobbelt ikkebeskatning, idet dette bør være et supplement til Kommissionens forslag til en pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse;

Patent-, viden- og FoU-bokse

29.  bemærker, at patent-, viden- og FoU-bokse indtil nu ikke har vist sig at være så effektive med hensyn til at fremme innovation i Unionen, som de burde være; beklager, at de i stedet anvendes af multinationale selskaber til at overføre overskud gennem aggressive skatteplanlægningsordninger, såsom den velkendte "Double Irish" med en "hollandsk sandwich"; er af den opfattelse, at patentbokse er et uegnet og ineffektivt redskab til at nå økonomiske mål; insisterer på, at FoU kan fremmes gennem mere bredt anlagte politiske foranstaltninger, der fremmer langsigtet innovation og uafhængig forskning, og ved hjælp af subsidier, som bør foretrækkes frem for patentbokse, eftersom risikoen for, at subsidier bliver misbrugt af skatteundgåelsesordninger, er mindre; bemærker, at forbindelsen mellem patentboksordninger og FoU-aktiviteter ofte er vilkårlig, og at de nuværende modeller fører til et kapløb mod bunden, når det drejer sig om effektive skattebidrag fra multinationale selskaber;

30.  beklager, at visse medlemsstater, navnlig inden for rammerne af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, indtil nu har ignoreret dette spørgsmål og stadig mangler at fastsætte en passende tidsramme for håndteringen af problemet;

31.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at forbyde misbrug af patentbokse i skatteomgåelsesøjemed og sikre, at disse, hvis og når de anvendes, er knyttet til en egentlig økonomisk aktivitet, at fremsætte forslag til bindende EU-lovgivning om patentbokse, der bygger på samt forsøger at afhjælpe svaghederne ved OECD's ændrede neksustilgang; understreger, at Kommissionens forslag bør gælde alle nye patentbokse udstedt af medlemsstaterne, og at alle eksisterende patentbokse, der stadig er i kraft, skal ændres tilsvarende;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere en bestemmelse om effektiv mindstebeskatning i direktivet om renter og royalties samt i moder- og datterselskabsdirektivet og til at sikre, at Rådet ikke indrømmer fritagelser;

Banker, skatterådgivere og formidlere

33.  beklager dybt, at visse banker, skatterådgivere, advokat- og revisionsfirmaer samt andre formidlere kraftigt har medvirket til og spillet en central rolle i udformningen af aggressive skatteplanlægningsordninger for deres klienter, og at de også har hjulpet nationale regeringer med at udforme skattelovgivningen, hvorved der er opstået store interessekonflikter;

34.  er bekymret over manglen på gennemsigtighed og tilstrækkelig dokumentation inden for finansielle institutioner, blandt rådgivere og hos advokatfirmaer, hvad angår de specifikke modeller for ejerskab af virksomheder og kontrolformer, som anbefales af skatterådgivere og finansielle samt juridiske rådgivere, således som den nylige afsløring af Panama-papirerne har bekræftet; anbefaler med henblik på at håndtere problemet med skuffeselskaber at styrke kravene til gennemsigtighed i forbindelse med oprettelse af private virksomheder;

35.  er bekymret over manglen på gennemsigtighed og passende dokumentation inden for nationale skatteforvaltninger i forbindelse med de konkurrencemæssige virkninger af afgørelser om transferpriser, patentboksordninger, skatteafgørelser og andre elementer af skønsmæssig virksomhedsbeskatning;

36.  opfordrer til, at de eksisterende adfærdskodekser for skatterådgivningssektoren styrkes, navnlig for at tage højde for potentielle interessekonflikter på en sådan måde, at de bliver offentliggjort på en klar og tydelig måde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en adfærdskodeks for alle rådgivningstjenester for at sikre, at situationer med potentielle interessekonflikter klart offentliggøres; mener, at dette bør omfatte en EU-ordning om uforenelighed for skatterådgivere, med henblik på at forhindre interessekonflikter, når de rådgiver både den offentlige og den private sektor, og for at forebygge andre interessekonflikter;

37.  henleder opmærksomheden på de risici for interessekonflikter, der skyldes, at de samme virksomheder tilbyder både juridiske tjenester, skatterådgivningstjenester og revisionstjenester; understreger derfor betydningen af, at der klart sondres mellem disse tjenester; anmoder Kommissionen om at sikre korrekt overvågning og gennemførelse af den lovgivning, der har til formål at forebygge sådanne konflikter, og om at undersøge behovet for at gennemgå revisionsdirektivet, især bestemmelserne i dets artikel 22, og revisionsforordningen, især bestemmelserne i dens artikel 5, samt definitionen af "betydelig virkning" af ikkerevisionsydelser deri;

38.  anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af sammenblandingen af den akademiske verden og skatterådgivernes verden, idet den som minimum ser på interessekonflikter;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive, forholdsmæssige og præventive sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for virksomhedsledere, der er involveret i skatteunddragelse, samt muligheden for at tilbagekalde erhvervslicenser for fagfolk og virksomheder, der bevisligt har været involveret i udformningen af, rådgivning om brugen af eller anvendelsen af ulovlige skatteplanlægnings- og skatteunddragelsesordninger; anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at indføre et forholdsmæssigt finansielt ansvar for skatterådgivere, der deltager i ulovlige skattepraksisser;

40.  opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at indføre et forholdsmæssigt finansielt ansvar for banker og finansielle institutioner, som fremmer overførsler til kendte skattely, som defineret af den fremtidige fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

41.  opfordrer Kommissionen til at skærpe kravene om, at bankerne skal foretage indberetning om overførsler til og fra jurisdiktioner, der er opført på den fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til medlemsstaternes skattemyndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at banker og andre finansielle institutioner giver ensartede oplysninger til tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres skatteforvaltningers kapacitet til at undersøge sager om skatteunddragelse og -undgåelse;

42.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til lovgivning om indførsel af et obligatorisk oplysningskrav for banker, skatterådgivere og andre formidlere vedrørende komplekse strukturer og særlige tjenesteydelser, der har forbindelse til jurisdiktioner, der er med på den fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og som er udformet til og benyttes af klienter til at fremme skatteunddragelse, skattesvig, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme;

43.  opfordrer Kommissionen(31) til at indføre specifikke fælles minimumsregler til bekæmpelse af misbrug, og som har til formål at forhindre fordele ved visse overførsler af hybride aktiver(32), hvis virkning ofte er en fratrækning af indkomsten i én stat uden at den medtages i en anden eller generering af uberettigede overførsler af udenlandske skattegodtgørelser;

Whistleblowere

44.  gentager den afgørende rolle, som whistleblowere spiller med hensyn til at afsløre fejl, herunder ulovlige eller uretmæssige praksisser; mener, at sådanne afsløringer, som kaster lys over omfanget af skatteunddragelse og skatteundgåelse og hvidvaskning af penge, klart er i offentlighedens interesse, således som det blev demonstreret i forbindelse med de nylige "Luxleaks" og "Panama-papirer", der viste det store omfang af fænomenet med overførsler af aktiver til jurisdiktioner med lav beskatning; minder om, at muligheden for at afsløre og retsforfølge overtrædere af skattelovgivningen i afgørende grad afhænger af de tilgængelige oplysninger og kvaliteten af disse;

45.  beklager, at Kommissionen begrænser sin reaktion til at overvåge udviklingen på Unionens forskellige kompetenceområder uden at planlægge konkrete skridt til at løse problemet; er bekymret over, at den manglende beskyttelse kan bringe offentliggørelsen af nye afsløringer i fare, hvilket potentielt kan føre til, at medlemsstaterne mister legitime skattegrundlag; beklager dybt, at Kommissionen ikke har givet et tilfredsstillende svar på de krav, der er anført i punkt 144 og 145 i Parlamentets beslutning af 25. november 2015 eller på henstillingerne i Parlamentets beslutning af 16. december 2015 og navnlig anmodningen om at forelægge en klar retlig ramme for beskyttelse af whistleblowere og ligesindede inden udgangen af 2016;

46.  gentager sin opfordring til Kommissionen til snarest muligt at foreslå en klar retlig ramme, som skal sikre effektiv beskyttelse af whistleblowere, journalister og andre personer, som er knyttet til den pågældende presse, som har støttet og fremmet dem; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres nuværende lovgivning om beskyttelse af whistleblowere ved at inkludere muligheden af at afstå fra retsforfølgning i tilfælde, hvor whistleblowere har handlet i offentlighedens interesse; opfordrer den til at se et forbillede i de bedste eksempler på lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, der allerede er i kraft i nogle medlemsstater;

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og interinstitutionelle spørgsmål

47.  beklager, at der – til trods for at både det første og det andet særlige udvalg (TAXE 1 og TAXE 2) gentagne gange har anmodet om at få fuld adgang til dokumenterne og mødereferaterne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen – kun er blevet stillet et begrænset antal nye dokumenter til rådighed, som medlemmerne af Parlamentet kan konsultere for lukkede døre, og at dette først blev muligt fem måneder efter begyndelsen af mandatperioden for TAXE 2; bemærker, at nogle af disse dokumenter skulle have været gjort offentligt tilgængelige med henblik på offentlig kontrol og en åben politisk debat om deres indhold; bemærker endvidere, at Rådets vilje til at imødekomme denne anmodning stadig er utilfredsstillende;

48.  beklager dybt, at Kommissionen – til trods for, at den har fremlagt nogle interne referater fra møderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen – ikke var i stand til at føre registre over alle udleverede dokumenter; mener, at det påhviler Kommissionen at holde styr på alle spor efter og registre over alle de oplysninger og dokumenter, der er omdelt inden for rammerne af mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, med henblik på at vurdere, om medlemsstaternes foranstaltninger er i overensstemmelse med traktaten; opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger til at forbedre denne situation ved at få alle dokumenterne tilbage; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om dette spørgsmål;

49.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten af de af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen anvendte arbejdsmetoder, da de er en af de faktorer, der hæmmer konkret potentiel forbedring med hensyn til bekæmpelsen af skadelige skattepraksisser; beklager ikke at have modtaget adskillige mødedokumenter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, der hører under Rådet eller medlemsstaterne, da disse er afgørende for god gennemførelse af det særlige udvalgs mandat; opfordrer til regelmæssig offentliggørelse af resultaterne af Gruppens overvågning af graden af medlemsstaternes opfyldelse af de anbefalinger, der er givet; opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at fremlægge en offentligt tilgængelig årlig rapport, der beskriver de mest skadelige skattepraksisser, der er blevet anvendt af medlemsstaterne i det pågældende år; gentager sin opfordring til Rådet til i 2015 at oprette et "beskatningsudvalg" på politisk plan;

50.  kan på baggrund af de offentligt tilgængelige oplysninger fastslå, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen gennemgik 421 foranstaltninger mellem 1998 og 2014 og vurderede, at 111 disse var skadelige (26 %), men at to tredjedele af disse foranstaltninger imidlertid allerede var blevet undersøgt i de første fem år af Gruppens eksistens; bemærker, at undersøgelsen af medlemsstaters foranstaltninger er faldet gennem årene, og kun 5 % af de samlede foranstaltninger blev undersøgt i 2014, og beklager ligeledes, at Gruppen ikke har fundet skadelige skatteforanstaltninger siden november 2012; konkluderer, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ikke har været arbejdsdygtig og fungeret fuldt ud i det seneste årti, og at der er behov for en øjeblikkelig revision af dens ledelse og beføjelser;

51.  gentager sin opfordring fra 2015 til Kommissionen om at fremlægge en opdatering af Simmons & Simmons- rapporten fra 1999 om administrative praksisser, der er omtalt i punkt 26 i 1999-rapporten fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Primarolo-rapporten (SN 4901/99));

52.  understreger, at medlemsstaternes egenindberetning af potentielt skadelige foranstaltninger ikke er effektiv, at kriterierne for identificering af skadelige foranstaltninger er forældede, og at enstemmighedsprincippet for vedtagelse af beslutninger vedrørende foranstaltningers skadelighed har vist sig ikke at være effektivt, selv om Adfærdskodeksen har muliggjort visse forbedringer; beklager, at adskillige medlemsstater er imod en nødvendig reform af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigst muligt at reformere kriterierne og forvaltningen for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (herunder beslutningstagningsstrukturen og overvågningen af rollback og standstill, undgåelse af potentiel udskydelse, sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse), med henblik på at øge dens gennemsigtighed og ansvarlighed over for offentligheden og sikre effektiv inddragelse af og adgang til information for Europa-Parlamentet; påpeger manglerne og anden relevant information, som er nævnt i bilag 3; bemærker endvidere, at hvis man sammenligner Kommissionens liste over alle skatteordninger, der formelt er blevet vurderet af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, med de respektive mødedokumenter på beslutningstidspunktet og derefter, fremgår det for det første i mange tilfælde ikke tydeligt, hvordan man er nået frem til en beslutning, eksempelvis hvorfor skatteordninger, hvor der var grund til at tro, at de ville være skadelige, alligevel blev erklæret for ikke-skadelige, og for det andet, i tilfælde hvor en ordning blev vurderet til at være skadelig, hvorvidt de efterfølgende "rollback"-procedurer er blevet gennemført på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne; fremhæver derfor, at nogle medlemsstater ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i Rådets direktiver 77/799/EØF og 2011/16/EU, idet de ikke spontant har udvekslet skatteoplysninger, selv i tilfælde, hvor der var klare grunde, på trods af den skønsmargen, som disse direktiver giver, til at forvente, at der kan være skattemæssige tab i andre medlemsstater, eller at skattebesparelser kan være et resultat af koncerners kunstige overførsler af overskud; understreger, at Kommissionen ikke har udfyldt sin rolle som traktaternes vogter, jf. artikel 17, stk. 1, i TEU, på dette område, idet den undlod at handle og tage alle nødvendige skridt til at sikre, at medlemsstaterne opfyldte deres forpligtelser, navnlig forpligtelserne i Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU, selv om der var tegn på, at dette ikke var tilfældet;

53.  bemærker, at det blev klart for det særlige udvalg, at visse medlemsstater systematisk forsøger at hindre enhver form for fremskridt vedrørende bekæmpelse af skatteunddragelse; bemærker, at drøftelser om administrativ praksis (afgørelser) fandt sted i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen i næsten to årtier; fordømmer, at flere medlemsstater var tøvende over for at acceptere udveksling af information om deres domspraksis før Luxleaks, og at de fortsat tøver med at gennemføre den modelinstruktion, der blev udarbejdet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, i deres nationale lovgivning, på trods af deres forpligtelser efter Luxleaks-afsløringerne;

54.  opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet permanent, rettidig og regelmæssig adgang til mødedokumenter og mødereferater fra Rådets grupper, der arbejder med skatteanliggender, herunder Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), Gruppen På Højt Plan og Fiskalgruppen; foreslår Kommissionen at anvende den indgåede aftale med Parlamentet om adgang til referater hos FTM/ECB som et eksempel til dette formål;

55.  opfordrer Kommissionen til helst i henhold til artikel 116 i TEUF eller artikel 352 i TEUF eller ved et styrket samarbejde at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om at forbedre effektiviteten af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, såfremt medlemsstaternes reaktion ikke er tilfredsstillende;

56.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til omgående at sætte ind over for skattesvig, skatteunddragelse, skattely og aggressiv skatteplanlægning på både udbuds- og efterspørgselssiden; beklager, at Rådet og specielt nogle medlemsstater i en årrække ikke har gjort en beslutsom indsats på disse områder, og minder medlemsstaterne om deres mulighed for at indføre systemer, der muliggør et forstærket samarbejde (mellem mindst 9 medlemsstater) med henblik på at fremskynde bekæmpelsen af skadelige og ulovlige skattepraksisser;

57.  opfordrer til, at der oprettes et nyt EU-organ for sammenhæng i og samordning af skattepolitikken (Union Tax Policy Coherence and Coordination Centre) inden for Kommissionens struktur med henblik på at sikre en korrekt og sammenhængende gennemførelse af det indre marked og gennemførelse af internationale standarder; mener, at dette nye center bør være ansvarligt for vurderingen og overvågningen af medlemsstaternes skattepolitik på EU-plan med henblik på at sikre, at der ikke gennemføres nye skadelige skatteforanstaltninger i medlemsstaterne, at overvåge, at medlemsstaterne overholder EU's fælles liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, at sikre og fremme samarbejdet mellem de nationale skatteadministrationer (f.eks. med hensyn til uddannelse og udveksling af bedste praksis) og iværksætte akademiske programmer på området; mener, at organet på denne måde kan bidrage til at forhindre, at der opstår nye skattesmuthuller som følge af ukoordinerede initiativer mellem medlemsstaterne, og til at imødegå indførelsen af skattepraksisser og standarder, som ville underminere, hindre eller gribe ind i det indre markeds funktion og formålet hermed; mener, at dette center også kan udgøre et kontaktpunkt for whistleblowere i tilfælde, hvor medlemsstater og nationale skatteforvaltninger ikke handler, når der registreres skatteunddragelse, eller ikke undersøger sagerne tilstrækkelig grundigt; mener, at organet ville kunne drage fordel af at samle ekspertisen på EU-plan og på nationalt plan med henblik på at reducere byrden for skatteyderne;

Den eksterne dimension

58.  glæder sig over det fornyede fokus på skattespørgsmål på G8- og G20-plan, som bør føre til nye henstillinger; opfordrer Kommissionen til at indtage en sammenhængende holdning på Unionens vegne på de kommende G20-møder og ad hoc-symposier; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at underrette Parlamentet om resultaterne og de eventuelle konsekvenser af G20's beslutninger om at bekæmpe udhuling af selskabsskattegrundlag, aggressive skatteplanlægningspraksisser og eventuelle ulovlige finansielle strømme;

59.  opfordrer EU, G20, OECD og FN til at samarbejde yderligere med henblik på at fremme globale retningslinjer, som også vil være til gavn for udviklingslandene;

60.  bakker op om etableringen af et globalt organ under FN's auspicier, som skal udrustes godt og forsynes med tilstrækkelige ekstra ressourcer, så det sikres, at alle lande kan deltage på lige fod ved udformning og reform af globale skattepolitikker; opfordrer EU og medlemsstaterne til at begynde at arbejde hen imod et ambitiøst globalt skatterelateret topmøde og bestræbe sig på at etablere et sådant mellemstatsligt organ;

61.  efterlyser, at der i internationale fora opnås enighed om en mere præcis definition af begrebet reelt ejerskab for at sikre øget gennemsigtighed;

62.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at foretage analyser af den afsmittende virkning fra skattepolitikker på nationalt plan og EU-plan for at vurdere indvirkningen på udviklingslandene;

63.  påpeger, at ulovlig udstrømning af kapital er en af de vigtigste forklaringer på udviklingslandenes gæld, og at aggressiv skatteplanlægning er i modstrid med princippet om virksomhedernes sociale ansvar;

64.  opfordrer Kommissionen til at inkludere bestemmelser om god skatteforvaltningspraksis, idet den navnlig henviser til overholdelse af de relevante henstillinger fra OECD vedrørende området for beskatning (f.eks. BEPS-initiativet), og sikrer, at disse handels- og partnerskabsaftaler ikke kan misbruges af virksomheder eller formidlere til at undgå eller unddrage sig beskatning eller hvidvaske indtægter fra ulovlige aktiviteter;

65.  opfordrer OECD og andre internationale organer til at påbegynde arbejdet med en ambitiøs BEPS II, som primært skal baseres på minimumsstandarder og konkrete mål for gennemførelsen;

66.  understreger, at koordineringen mellem Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af (FATF), bør forbedres, så EU kan komme til orde; understreger behovet for såvel detaljerede gennemførelsesretningslinjer for især udviklingslande, samt for overvågning af udviklingen af nye foranstaltninger til bekæmpelse af nye, skadelige skattemæssige foranstaltninger;

67.  opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en parlamentarisk overvågningsgruppe på OECD-niveau med henblik på at observere og kontrollere udformningen og gennemførelsen af dette initiativ;

68.  efterlyser, at der åbnes en velstruktureret dialog mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres om internationale skattespørgsmål; foreslår, at der oprettes formelle interparlamentariske fora, der skal afklare disse spørgsmål, og at der også gøres brug af de eksisterende rammer for den transatlantiske dialog mellem lovgivere i denne henseende; opfordrer EU og USA til at samarbejde om gennemførelsen af OECD's BEPS-projekt; bemærker en udtalt mangel på gensidighed mellem USA og EU i forbindelse med FATCA-aftalen; opfordrer til øget samarbejde mellem USA og EU inden for rammerne af FATCA-aftalen for at sikre gensidighed og tilskynder alle involverede parter til at deltage proaktivt i gennemførelsen af den;

69.  glæder sig over pilotprojektet om automatisk udveksling af oplysninger om reelt ejerskab mellem skattemyndighederne, som de fem største EU-medlemsstater iværksatte i april 2016; opfordrer i overensstemmelse med disse landes erklærede hensigt til, at dette initiativ udvides og udgør grundlaget for en global standard for udveksling af oplysninger, som minder om den, der findes for oplysninger om finansielle konti;

70.  opfordrer til, at der som det næste skridt i processen med at lette adgangen til oplysninger om reelt ejerskab og effektivisere udvekslingen af disse oplysninger etableres et EU-register over reelt ejerskab, herunder harmoniserede standarder for adgang til oplysninger om reelt ejerskab og sikring af alle nødvendige garantier for databeskyttelse, hvilket kan danne grundlag for et globalt initiativ i denne henseende; understreger den afgørende rolle, som institutioner som OECD og FN spiller i denne forbindelse;

71.  anmoder om en undersøgelse af muligheden af at oprette et globalt register over alle finansielle aktiver ejet af privatpersoner, virksomheder og alle enheder, såsom truster og fonde, hvortil skattemyndighederne vil have fuld adgang, og som vil være omfattet af passende garantier for beskyttelse af fortrolige oplysninger i det;

72.  understreger behovet for en fælles og omfattende EU/USA-tilgang for så vidt angår gennemførelsen af OECD's standarder og vedrørende reelt ejerskab; understreger endvidere, at bestemmelser om god skatteforvaltningspraksis bør indgå i samtlige fremtidige handelsaftaler for at sikre lige vilkår, skabe mere værdi for samfundet som helhed og bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse samt opnå lederskab hos de transatlantiske partnere med hensyn til at fremme god skatteforvaltningsskik;

Øvrige henstillinger

73.  opfordrer alle de nationale parlamenter til at arbejde sammen om at sikre en hensigtsmæssig kontrol af og sammenhæng i skattesystemerne mellem medlemsstaterne; opfordrer de nationale parlamenter til fortsat at være opmærksomme på de beslutninger, som deres regeringer træffer i denne sag, og til at øge deres eget engagement i det arbejde, som finder sted i de interparlamentariske fora om skatteanliggender;

74.  opfordrer Kommissionen til at undersøge alle tilfælde af ulovlig statsstøtte, som den bliver opmærksom på, for at sikre lighed for loven i Unionen; opfordrer Kommissionen til at reagere med en "afgørelse om tilbagebetaling" i alle tilfælde, hvor den påståede skattefordel betragtes som ulovlig statsstøtte; er bekymret over påstandene om, at Luxembourg måske afsiger mundtlige kendelser for at omgå sin forpligtelse til at dele oplysninger i henhold til direktivet om administrativt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om, hvorvidt medlemsstater erstatter én skadelig form for praksis med en anden, efter at der er opnået lovgivningsmæssige fremskridt på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om eventuelle tilfælde med markedsforvridning som følge af tildeling af særlige skattefordele;

75.  understreger digitale løsningers potentiale til effektiv skatteopkrævning i kraft af indsamling af skatteoplysninger direkte fra virksomheder i deleøkonomien og nedbringelse af den samlede arbejdsbyrde hos skattemyndighederne i medlemsstaterne;

76.  noterer sig afsløringerne i de såkaldte "Panama-papirer", der har dokumenteret virksomheders såvel som private borgeres systematiske anvendelse af postkasseselskaber for at skjule skattepligtige aktiver og handlinger i forbindelse med korruption og organiseret kriminalitet; bifalder Parlamentets beslutning om at nedsætte et undersøgelsesudvalg i denne henseende og fortsat bekæmpe skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; understreger den overordentlige politiske vigtighed af at analysere den fremgangsmåde, som er blevet anvendt af de skattemyndigheder og virksomheder, som er involveret i den beskrevne praksis, med henblik på at tackle smuthuller i lovgivningen;

77.  bemærker, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet for så vidt angår adgangen til dokumenter fra medlemsstaterne, Kommissionen og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; gentager, at det er nødvendigt at foretage yderligere analyser af de dokumenter, som allerede er blevet stillet til rådighed for Parlamentet, med henblik på at gennemføre en passende vurdering af behovet for yderligere politisk handling og politiske initiativer; opfordrer det kommende undersøgelsesudvalg til at fortsætte dette arbejde og vedtage et andet format end det, der gjaldt for det særlige udvalg, idet det lægger sig tættere op af modellen for et undersøgelsesudvalg såsom Public Accounts Committee i Det Forenede Kongerige;

78.  opfordrer Rådet til fuldt ud at drage nytte af høringsproceduren med Parlamentet, hvilket betyder, at det afventer bidraget fra Parlamentet, før der indgås en politisk aftale, og bestræber sig på at tage hensyn til Parlamentets holdning;

79.  forpligter sig til at fortsætte det arbejde, der blev indledt af dets særlige udvalg, ved at se nærmere på de hindringer, som det har mødt ved varetagelsen af dets mandat, og ved at sikre en passende opfølgning på dets henstillinger; pålægger sine kompetente myndigheder at identificere den bedste institutionelle struktur til at opnå dette;

80.  opfordrer sit kompetente udvalg til at følge op på disse henstillinger i sin kommende lovgivningsmæssige initiativbetænkning om det samme emne;

o
o   o

81.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, FN, G20 og OECD.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0420. (2) Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 1). (3) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1) om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter. (4) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. (5) EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15. (6) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73. (7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU (COM(2016)0023). (8) Forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (COM(2016)0026). (9) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU hvad angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (COM(2016)0025). (10) Kommissionens henstilling af 28. januar 2016 om gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster (C(2016)0271). (11) Undersøgelse af strukturer for aggressiv skatteplanlægning og indikatorer, Den Europæiske Union, 2016. (12) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 134. (13) EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2. (14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0257. (15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0457. (16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408. (17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0265. (18) SA.38375 – Statsstøtte, som Luxembourg har ydet til Fiat. (19) SA.38374 – Statsstøtte, som Nederlandene har ydet til Starbucks. (20) Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11. januar 2016 om den belgiske skatteordning for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) gennemført af Belgien (under dokument (C(2015)9837) (EUT L 260 af 27.9.2016, s. 61). (21) http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/tax_fraud_evasion/a_huge_problem/index_en.htm, Europa-Kommissionen, 10. maj 2016. (22) "Measuring and Monitoring BEPS, Action 11 – 2015 Final Report, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project". (23) [1] World Investment Report 2015 – Reforming International Investment Governance, UNCTAD, 2015. (24) http://gabriel-zucman.eu/files/JohannesenZucman2014 (25) BIS 2016 – statistik over bankers placering. (26) http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/webdiaeia2016d2_en.pdf (27) http://ec.europa.eu/growth/smes/, Europa-Kommissionen, 10. maj 2016. (28) http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-16-1351_en.htm#_ftnref8 og Egger, P., W. Eggert og H. Winner (2010), ‘Saving Taxes through Foreign Plant Ownership', Journal of International Economics 81: 99–108; Finke, K. (2013), Tax Avoidance of German Multinationals and Implications for Tax Revenue Evidence from a Propensity Score Matching Approach, mimeo. (29) https://polcms.secure.europarl.europa.eu/cmsdata/upload/a0cf64ee-8e0d-4b5f-b145-6ffbaa940e10/TheRoleFinancialSectorTaxPlanning_Draft_210316.pdf (30) OECD, 2008, "Study into the role of tax intermediaries"; http://www.oecd.org/tax/administration/39882938.pdf (31) Kommissionens tjenestegrene har bekræftet, at artikel 10 ("hybride mismatch") i Kommissionens forslag til direktiv af 28. januar 2016 om bekæmpelse af skatteundgåelse "var baseret på en tilgang med gensidig anerkendelse med det formål at løse forskelle i den juridiske egnethed af hybride enheder og hybride finansielle instrumenter, men at den ikke dækkede overførsler af hybride aktiver, der ikke berører den juridiske egnethed af mismatch". (32) OECD definerer "hybride mismatch" som "arrangementer, der behandles som overdragelse af et aktivs ejerskab af hensyn til skat i ét land, men ikke med henblik på skat i et andet land, der normalt ser et lån med sikkerhed". Se OECD, marts 2012, :Hybrid Mismatch Arrangements: Tax Policy and Compliance Issues', http://www.oecd.org/

LISTE OVER FREMMØDTE PERSONER

(UDVALGSMØDER, KOORDINATORER OG TJENESTEREJSER)

MULTINATIONALE SELSKABER OG BANKER INDBUDT

TIL AT DELTAGE I UDVALGSMØDER

Bilag 2.1: Liste over indbudte multinationale selskaber

Bilag 2.2: Liste over indbudte banker

(1)  På grundlag af offentligt tilgængelige dokumenter og kilder