Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2058(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0232/2016

Indgivne tekster :

A8-0232/2016

Forhandlinger :

PV 12/09/2016 - 18
CRE 12/09/2016 - 18

Afstemninger :

PV 13/09/2016 - 4.15
CRE 13/09/2016 - 4.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0334

Vedtagne tekster
PDF 234kWORD 65k
Tirsdag den 13. september 2016 - Strasbourg Endelig udgave
EU-strategi for opvarmning og køling
P8_TA(2016)0334A8-0232/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for opvarmning og køling (2016/2058(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev indgået i december 2015 på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for opvarmning og køling" (COM(2016)0051),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23.-24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken,

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om "Mod en europæisk energiunion"(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0232/2016),

A.  der henviser til, at næsten 50 % af EU's endelige energiefterspørgsel anvendes til opvarmning og køling, hvoraf 80 % bruges i bygninger; der henviser til, at sektoren for opvarmning og køling bør afspejle Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer (COP 21); der henviser til, at en sektor for opvarmning og køling, som er forenelig med EU's energi- og klimamål, senest i 2050 skal være baseret på 100 % vedvarende energikilder, hvilket kun kan opnås ved, at vi mindsker vores energiforbrug og i fuld udstrækning baserer os på princippet om "energieffektivitet først/førende brændstof";

B.  der henviser til, at for hver forøgelse af energibesparelserne med 1 % reduceres gasimporten med 2,6 %(5);

C.  der henviser til, at der skal gøres mere for både at mindske behovet for opvarmning af bygninger og flytte dækningen af det resterende behov væk fra afbrænding af importerede, fossile brændsler i enkeltstående anlæg og over til bæredygtig opvarmning og køling i tråd med EU 2050-målene;

D.  der henviser til, at bygninger tegner sig for en meget stor andel af det endelige energiforbrug, og til, at øget energieffektivitet i bygninger og programmer for efterspørgselsreaktion kan spille en afgørende rolle med hensyn til at afbalancere energibehovet og tage toppen af spidsbelastningsperioderne, hvilket kan føre til mindre overkapacitet og en nedbringelse af produktions-, drifts- og transportomkostningerne;

E.  der henviser til, at andelen af vedvarende energikilder er steget langsomt (og udgjorde 18 % af den primære energiforsyning i 2012), men at der stadig er et enormt potentiale på alle niveauer, og at andelen af vedvarende energikilder og af genvundet varme i opvarmning og køling i medlemsstaterne bør øges yderligere;

F.  der henviser til, at EU's marked for opvarmning og køling er opsplittet som følge af dets lokale karakter og de forskellige teknologier og økonomiske aktører, der er involveret; der henviser til, at den lokale og regionale dimension er afgørende for fastlæggelsen af de rigtige politikker for opvarmning og køling, ved planlægning og implementering af opvarmnings- og kølingsinfrastruktur og i forbindelse med rådgivning af forbrugerne med henblik på at fjerne hindringer og gøre opvarmning og køling mere effektiv og bæredygtig;

G.  der henviser til, at biomasse udgør 89 % af EU's samlede forbrug af varme fra vedvarende energikilder og 15 % af EU's samlede varmeforbrug og har et stort potentiale til at tilvejebringe andre vigtige og omkostningseffektive løsninger på den voksende varmeefterspørgsel;

H.  der henviser til, at opvarmning og køling er et godt eksempel på behovet for en helhedsorienteret, integreret og systembaseret tilgang til energiløsninger, som omfatter horisontale tilgange til udformningen af energisystemet og til økonomien som helhed;

I.  der henviser til, at andelen af primær energi fra fossile brændsler i opvarmning og køling fortsat ligger meget højt på 75 % og udgør en alvorlig hindring for dekarbonisering og derved fremskynder klimaændringer og forårsager betydelig skade på miljøet; der henviser til, at sektoren for opvarmning og køling bør bidrage fuldt ud til EU's klima- og energimål, og til, at støtte til anvendelsen af fossile brændsler i denne sektor gradvis bør udfases i tråd med Det Europæiske Råds konklusioner af 22. maj 2013 og i overensstemmelse med de lokale forhold;

J.  der henviser til, at det anslås, at mængden af varme genereret ved industrielle processer og andre fremstillingsprocesser, som udledes i atmosfæren eller vandmiljøet (i stedet for at blive udnyttet produktivt), er tilstrækkelig til at dække hele EU's opvarmningsbehov i boliger og tertiære bygninger;

K.  der henviser til, at bygningssektoren tegner sig for omkring 13 % af alle CO2-emissioner i EU;

L.  der henviser til, at brugen af progressive, effektive opvarmnings- eller kølingssystemer i bygninger på homogen vis skal gå hånd i hånd med en gennemgribende proces med termisk isolering, således at forbrugernes energibehov og -omkostninger reduceres, og man bidrager til at afhjælpe energifattigdom og skabe kvalificerede lokale jobs;

M.  der henviser til, at foranstaltninger til udvikling af en omfattende og integreret strategi for opvarmning og køling inden for energiunionen, hvis de gennemføres korrekt, indebærer betydelige muligheder for både virksomheder og forbrugere i EU i form af en nedbringelse af de samlede energiomkostninger for industrien, så konkurrenceevnen øges, og forbrugerne får omkostningsbesparelser;

N.  der henviser til, at EU's lovgivningsmæssige rammer tjener til at fremhæve de overordnede mål, men at reelle fremskridt med hensyn til at omlægge opvarmningen og kølingen som led i en bredere modernisering af energisystemet er afgørende;

O.  der henviser til, at målet om at optimere de vedvarende energikilders, og navnlig elektricitetens, rolle i det samlede energinet gennem en bedre integration med opvarmnings- og kølingsudstyr og transport, bidrager til at dekarbonisere energisystemet, mindske afhængigheden af importeret energi, sænke husstandenes energiomkostninger og øge konkurrenceevnen for EU's erhvervsliv;

P.  der henviser til, at den mest effektive metode til at opnå resultater med henblik på disse fælles mål er at bemyndige og støtte lokale og regionale myndigheder i sammen med alle relevante interessenter at anlægge en fuldt integreret, systembaseret tilgang til byplanlægning, infrastrukturudvikling, opførelse og renovering af boliger samt ny industriel udvikling for at maksimere potentielle synergier, effektivitetsgevinster og andre fælles fordele;

Q.  der henviser til, at energieffektiviteten i bygninger også afhænger af, at der anvendes hensigtsmæssige energisystemer; der henviser til, at principperne om "energieffektivitet først" og "energieffektivitet som det førende brændstof" bør overholdes i sektoren for opvarmning og køling;

R.  der henviser til, at ambitiøse mål for en gennemgribende renovering af den eksisterende bygningsmasse ville skabe millioner af jobs i EU, navnlig hos SMV'er, øge energieffektiviteten og spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at energiforbruget til opvarmning og køling minimeres;

S.  der henviser til, at der skal tages højde for arkitektur, byplanlægning, tætheden af behovet for varmestrømme samt forskelligheden af de europæiske klimazoner og bygningstyper ved planlægningen af energieffektive offentlige bygninger og boliger med lave emissioner;

T.  der henviser til det enorme uudnyttede potentiale for anvendelse af spildvarme og fjernvarmesystemer i betragtning af, at overskudsvarmen i Europa overstiger det samlede varmebehov i alle bygninger i Europa, og at 50 % af det samlede varmebehov i EU kan dækkes af fjernvarme;

U.  der henviser til, at en betragtelig andel af Europas befolkning bor i områder, navnlig byer, hvor der forekommer overskridelser af luftkvalitetsstandarderne;

V.  der henviser til, at opvarmning og køling forventes at blive ved at være de væsentligste årsager til energibehov i EU, og til, at naturgas og LPG i vid udstrækning anvendes til at dække dette behov, og at anvendelsen heraf ville kunne optimeres ved hjælp af højeffektiv energilagring; der henviser til, at fortsat afhængighed af fossile brændsler er i modstrid med EU's klima- og energimæssige forpligtelser og dekarboniseringsmål;

W.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt er store forskelle mellem de forskellige klimazoner i Europa på det årlige forbrug af energi, der anvendes til opvarmning, med et gennemsnit på 60-90 kWh/m2 i de sydeuropæiske lande og 175-235 kWh/m2 i Central- og Nordeuropa;

X.  der henviser til, at udbredelsen af effektive løsninger til opvarmning og køling indebærer et betydeligt potentiale til at stimulere udviklingen af Europas industri- og servicesektorer, især i sektoren for vedvarende energi, og skabelsen af større merværdi i afsidesliggende og landlige regioner;

Y.  der henviser til, at energi er blevet et socialt gode, og at adgangen hertil skal sikres; der imidlertid henviser til, at ikke alle borgere kan få adgang til energi, idet der i Europa er over 25 millioner mennesker, der har meget svært ved det;

Z.  der henviser til, at energieffektivitetspolitikkerne bør fokusere på de mest omkostningseffektive metoder til at forbedre bygningers ydeevne ved at mindske varmebehovet og/eller tilslutte bygningerne til højeffektive alternativer;

AA.  der henviser til, at det lave bevidsthedsniveau blandt forbrugerne med hensyn til opvarmningssystemernes ringe effektivitet er en af de faktorer, som belaster energiregningen mest;

AB.  der henviser til, at huse, der har en god termisk isolering, er til gavn for både miljøet og for brugeren, der nyder godt af lavere energiregninger;

AC.  der henviser til, at 72 % af opvarmningen og kølingen i enfamiliehuse forbruges i landdistrikter og mellemliggende områder;

AD.  der henviser til, at naturbaserede løsninger, såsom godt udformet gadebeplantning, grønne tage og mure, der giver isolering og skygge til bygninger, ligeledes reducerer energibehovet, idet de begrænser behovet for opvarmning og køling;

AE.  der henviser til, at 85 % af energiforbruget i bygninger bruges til rumopvarmning og varmtvandsproduktion, og at 45 % af opvarmningen og kølingen i EU anvendes i boligsektoren;

AF.  der henviser til, at industrien sammen med de lokale myndigheder har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bedre udnyttelse af spildvarme og -køling;

AG.  der henviser til, at europæerne i gennemsnit bruger 6 % af deres forbrugsudgifter på opvarmning og køling, og at 11 % ikke har råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt om vinteren;

AH.  der henviser til, at der stadig er behov for at analysere sektoren for køling grundigere og tage mere højde for den i Kommissionens strategi og i medlemsstaternes politikker;

AI.  der henviser til, at det er vigtigt at fremme undersøgelser, der vedrører energibesparelser i historiske bygninger, for, hvor det er muligt, at forbedre den energimæssige ydeevne og samtidigt sikre, at kulturarven beskyttes og bevares;

1.  ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for opvarmning og køling som et vigtigt første skridt i retning af at tilvejebringe en helhedsorienteret tilgang til en omlægning af opvarmningen og kølingen i EU og udpege prioriterede indsatsområder; tilslutter sig fuldt ud Kommissionens ambition om at blive opmærksom på og udnytte synergierne mellem elektricitets- og opvarmningssektoren med henblik på at opnå en effektiv sektor, som øger energisikkerheden og fremmer en omkostningseffektiv opfyldelse af EU's klima- og energimål; opfordrer Kommissionen til at tage sektoren for opvarmning og køling med i betragtning ved udformningen af det europæiske energimarked;

2.  påpeger nødvendigheden af at medtage specifikke foranstaltninger inden for opvarmning og køling, når direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU), direktivet om vedvarende energi (2009/28/EF) og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU) revideres;

3.  mener, at strategien for opvarmning og køling skal tage højde for begge disse behov i lige stor grad og tage hensyn til, at Europa har forskellige klimazoner og dermed forskellige behov for så vidt angår energiforbrug;

4.  understreger, at strategien bør prioritere bæredygtige og omkostningseffektive løsninger, som gør det muligt for medlemsstaterne at nå EU's klima- og energipolitiske mål; bemærker, at medlemsstaternes sektorer for opvarmning og køling er meget forskelligartede som følge af deres forskellige energimiks, klimaforhold, bygningsmassens effektivitetsgrader og den industrielle tæthed, og understreger derfor, at der skal sikres fleksibilitet med hensyn til valget af hensigtsmæssige strategiske løsninger;

5.  opfordrer til, at der udarbejdes særlige bæredygtige strategier for opvarmning og køling på nationalt plan, hvori der rettes særlig opmærksomhed mod kraftvarmeproduktion, fjernvarme og fjernkøling – helst baseret på vedvarende energikilder som anført i artikel 14 i energieffektivitetsdirektivet;

6.  bemærker, at høj energieffektivitet, højtydende termisk isolering og udnyttelse af vedvarende energikilder og genvundet varme er grundlæggende prioriteter i EU's strategi for opvarmning og afkøling; mener derfor, at princippet om "energieffektivitet først" bør overholdes, da energieffektivitet giver en af de største og hurtigste grader af økonomisk udbytte, man kan få, og er et centralt element i strategien for at opnå en vellykket omstilling til en sikker, modstandsdygtig og intelligent opvarmnings- og kølingssektor;

7.  bemærker, at et mere decentralt og fleksibelt energisystem, hvor kraftvarmekilder placeres tættere på forbrugsstedet, kan fremme decentral energiproduktion og således give forbrugere og lokalsamfund mulighed for at blive mere involveret på energimarkedet og for at styre deres eget energiforbrug og samtidig give dem mulighed for at blive aktive deltagere på efterspørgselssiden; er af den opfattelse, at jo kortere den kæde er, gennem hvilken primær energi omdannes til andre energiformer med henblik på at genere brugbar opvarmning, jo højere er energieffektiviteten i det samlede energisystem; anerkender endvidere, at en sådan tilgang mindsker transmissions- og distributionstabene, gør energiinfrastrukturen mere modstandsdygtig og samtidig skaber lokale forretningsmuligheder for små og mellemstore virksomheder;

8.  fremhæver komplementariteterne mellem på den ene side lovgivningen om miljøvenligt design og energimærkning, og på den anden side energieffektivitetsdirektivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne med hensyn til at mindske energiforbruget til opvarmning og køling; mener, at husholdningsmaskiner (vaskemaskiner, opvaskemaskiner etc.) bør være så effektive som muligt og udformes således, at de kan anvende varmtvandsforsyningen på det sted, hvor de installeres; mener derfor, at politikkerne om miljøvenligt design og miljømærkning regelmæssigt bør gennemgås og forbedres med henblik på at opnå yderligere energibesparelser og forbedre konkurrenceevnen gennem mere innovative produkter og mindskede energiomkostninger;

9.  minder om, at opvarmning og køling tegner sig for størstedelen af EU's energibehov; fremhæver, at det i overgangen til en lavemissionsøkonomi og en sikker energiforsyning til sektoren for opvarmning og køling er vigtigt at respektere princippet om teknologineutralitet både for så vidt angår de vedvarende energikilder, der for øjeblikket er til rådighed, og med hensyn til markedsbaserede og statslige incitamenter;

10.  fremhæver behovet for gunstige rammer for lejere og beboere i flerfamiliehuse, så de også kan nyde godt af at producere og forbruge deres egen energi til opvarmning og køling baseret på vedvarende kilder samt af energieffektivitetsforanstaltninger og på den måde tackle problemerne med modstridende incitamenter og undertiden hæmmende regler for lejere;

11.  fremhæver de vedvarende energiteknologiers afgørende rolle, herunder anvendelsen af bæredygtig biomasse, aerotermisk energi, geotermisk energi og solenergi samt af solceller kombineret med elektriske batterier til opvarmning af vand og produktion af opvarmning og køling i bygninger, sammen med faciliteter til termisk lagring, der kan anvendes til daglig eller sæsonbetonet afbalancering; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe incitamenter til fremme og udbredelse af sådanne teknologier; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre de eksisterende direktiver om hhv. energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne, herunder kravene om "næsten energineutrale bygninger" og de langsigtede renoveringsstrategier, idet der tages højde for behovet for at mobilisere tilstrækkelige investeringer til moderniseringen af deres bygningsmasse; anmoder Kommissionen om at fremlægge en EU-dækkende vision om en næsten energineutral bygningsmasse inden 2050;

12.  mener, at problemerne omkring energiforsyningssikkerhed i EU i vid udstrækning vedrører varmeforsyningssikkerhed; mener derfor, at diversificering af kilder til opvarmning er af allerstørste betydning, og opfordrer Kommissionen til at undersøge nye måder, hvorpå den yderligere kan understøtte og fremskynde en øget udbredelse af teknologier baseret på varme fra vedvarende energikilder;

13.  mener, at anvendelse af kortlægning af ressourcer til opvarmningsformål, passende arkitektoniske løsninger, bedste praksis inden for facility management og byplanlægningsprincipper, herunder netløsninger på byniveau såsom fjernvarme og køling, ved planlægningen af hele beboelsesområder og erhvervsområder bør udgøre grundlaget for energieffektivt byggeri med lave emissioner i Europas forskellige klimazoner; understreger, at en korrekt isoleret bygning har en høj varmelagringskapacitet, som kan give store besparelser på opvarmning og køling;

14.  understreger, at energibehovet i bygningssektoren står for omkring 40 % af energiforbruget i EU og en tredjedel af naturgasforbruget og kan nedbringes med op til tre fjerdedele, hvis renoveringen af bygninger fremskyndes; fremhæver, at 85 % af dette energiforbrug anvendes til opvarmning og husstandenes varme brugsvand, og at modernisering af gamle og ineffektive varmesystemer, bedre udnyttelse af el fra vedvarende energikilder, bedre udnyttelse af "spildvarme" gennem yderst effektive fjernvarmesystemer samt en grundig renovering af bygninger med forbedret termisk isolering derfor stadig er nøglen til at tilvejebringe en mere sikker og bæredygtig tilgang til varmeforsyning; henstiller, at man til stadighed øger standarderne for bygningers energieffektivitet, idet der tages højde for og tilskyndes til teknisk innovation, navnlig med hensyn til at sikre isolering med høj homogenitet; henstiller desuden, at der fortsat ydes støtte til opførelse af næsten energineutrale bygninger;

15.  tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde langsigtede strategier for opvarmning og køling baseret på en integreret tilgang, harmoniseret kortlægning og den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i energieffektivitetsdirektivet; understreger, at strategien bør udpege prioriterede interventionsområder og åbne mulighed for optimeret energiplanlægning i byerne; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i denne forbindelse ved at uddybe de overordnede retningslinjer for nationale strategier for opvarmning og køling;

16.  henleder opmærksomheden på den økonomiske virkning af at renovere og isolere bygninger, som ofte kan betyde op mod 50 % lavere opvarmnings- og kølingsomkostninger, og opfordrer Kommissionen til at yde passende samfinansiering til initiativer, der sigter mod renovering af offentlige boliger og lejlighedsblokke med lave energieffektivitetsniveauer;

17.  glæder sig over Kommissionens intention om at udvikle en værktøjskasse af foranstaltninger til fremme af renoveringen af lejlighedskomplekser; mener, at der også bør udvikles en harmoniseret og omfattende værktøjskasse for energiplanlægning i byerne med henblik på at fremme kortlægning af lokalt potentiale med hensyn til opvarmning og køling, optimeret og integreret bygningsrenovering og udvikling af infrastruktur til opvarmning og køling;

18.  gentager betydningen af, at der udvikles EU-ordninger, som giver incitamenter til energieffektiv renovering af offentlige bygninger, boliger og socialt boligbyggeri og til opførelse af miljøvenligt nyt byggeri, der går videre end de lovpligtige minimumskrav;

19.  påpeger den lokale karakter af og det lokale potentiale for opvarmning og køling; opfordrer lokale og regionale myndigheder til at fremme en yderligere termomodernisering gennem renovering af eksisterende offentlige bygninger, erhvervsejendomme og boliger med lav energimæssig ydeevne; fremhæver betydningen af bevægelser som "Borgmesteraftalen", der giver mulighed for udveksling af viden og bedste praksis;

20.  understreger behovet for at kortlægge potentialet ved lokal opvarmning og køling over hele Europa, således at byerne bedre kan indkredse lokalt tilgængelige ressourcer og derved bidrage til EU's uafhængighed på energiområdet, fremme vækst og konkurrencedygtighed gennem skabelsen af lokale arbejdspladser, der ikke kan outsources, og levere ren og prismæssigt overkommelig energi til forbrugerne;

21.  opfordrer de lokale myndigheder til at vurdere det eksisterende opvarmnings- og kølingspotentiale og de fremtidige opvarmnings- og kølingsbehov i deres områder og samtidig tage potentialet for lokalt tilgængelige vedvarende energikilder, termisk energi fra kraftvarmeproduktion og fjernvarmevolumen med i betragtning;

22.  mener, at der bør oprettes et attraktivt finansieringssystem for husstande, der er beliggende uden for områder med centralvarme- og -kølesystemer for at fremme nye teknologier til opvarmning af husstande ved hjælp af vedvarende energikilder;

23.  opfordrer lokale myndigheder til at tage hånd om de særlige problemer med landejendomme, som typisk er ældre, mindre energieffektive, mere usunde at bo i, og som typisk giver en ringere termisk komfort;

24.  mener, at jo kortere den kæde er, i hvilken primær energi omdannes til andre former for energi for at generere brugbar varme, jo højere er energieffektiviteten, og opfordrer, idet der gøres opmærksom på den brede vifte af klimatiske og andre forhold i Unionen, Kommissionen til at fremme teknologineutrale instrumenter, som gør det muligt for hvert enkelt lokalsamfund at udvikle omkostningseffektive løsninger til reduktion af kulstofintensiteten i sektoren for opvarmning og køling;

25.  bemærker, at selv om EU's lovgivningsmæssige rammer har til formål at fremhæve generelle målsætninger, er reelle fremskridt med hensyn til at revolutionere opvarmning og køling som led i en mere overordnet modernisering af energisystemerne af væsentlig betydning;

26.  fremhæver, at EU's politiske redskaber og kapaciteter endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede til at være en drivkraft bag omstillingen af sektoren for opvarmning og køling, optimere udnyttelsen af potentialer og udbrede løsninger til nedbringelse af efterspørgslen og dekarbonisering i det nødvendige omfang og tempo;

27.  fremhæver betydningen af fjernenerginet, som tilvejebringer et alternativ til mere forurenende systemer til individuel opvarmning, i betragtning af at de udgør et særligt effektivt og omkostningseffektivt middel til levering af bæredygtig opvarmning og køling, integrering af vedvarende energikilder, genvundet varme og kulde og lagring af overskydende elektricitet i tider med lavt forbrug, som derved giver fleksibilitet til nettet; fremhæver, at det er nødvendigt at integrere en større andel af vedvarende energikilder under hensyntagen til, at over 20 % af fjernvarmen og -kølingen allerede produceres ved hjælp af vedvarende energi, i overensstemmelse med artikel 14 i energieffektivitetsdirektivet, som kræver grundige vurderinger af potentialet for effektiv fjernvarme og -køling; efterlyser en modernisering og udvidelse af de eksisterende fjernvarmesystemer med henblik på at skifte til højeffektive alternativer og vedvarende energikilder; tilskynder medlemsstaterne til at indføre skattemæssige og finansielle mekanismer for at fremme udvikling og anvendelse af fjernvarme og -køling samt til at gøre noget ved lovgivningsmæssige barrierer;

28.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at vurdere medlemsstaternes vidtspændende vurderinger af potentialet for kraftvarmeproduktion og fjernvarme i henhold til artikel 14 i direktivet om energieffektivitet, således at disse planer afspejler det reelle økonomiske potentiale i disse løsninger og tilvejebringer et solidt grundlag for politikker, der er i overensstemmelse med EU's målsætninger;

29.  understreger, at det i tæt bebyggede byområder er absolut nødvendigt gradvis at erstatte brugen af ineffektive og ikkebæredygtige individuelle varme/kølingssystemer eller fjernvarme/kølingssystemer med effektive fjernvarme/kølingssystemer eller at modernisere dem med de nyeste opvarmnings-/kølingsteknologier med henblik på at gå over til højeffektive lokale kraftvarmesystemer og vedvarende alternativer;

30.  opfordrer Kommissionen til i sine initiativer i forbindelse med hhv. direktivet om vedvarende energi og markedsudvikling at foreslå foranstaltninger, der bidrager til et mere effektivt og fleksibelt energisystem ved yderligere at integrere elektricitets-, opvarmnings- og kølingssystemer;

31.  anmoder Kommissionen om at etablere en europæisk ramme, der fremmer og yder retssikkerhed i forbindelse med selvproduktion, særligt ved at tilskynde og støtte kooperativer i lokalområder, som benytter vedvarende energikilder;

32.  opfordrer til, at der udvikles en indikator for energibehovet til opvarmning og køling af bygninger på nationalt plan;

33.  efterlyser en strategisk tilgang til reduktion af CO2-emissionerne i forbindelse med industriens behov for opvarmning og køling ved at forbedre processernes effektivitet, erstatte fossile brændstoffer med bæredygtige kilder og ved at integrere industrierne i det omkringliggende termiske energimiljø;

34.  fremhæver det enorme potentiale i at samle energi- og ressourcestrømme for at nedbringe det primære forbrug af energi, navnlig i de industrielle miljøer, hvor der i henhold til kaskadesystemet er overskydende varme eller kulde fra én proces, der kan genanvendes i en anden med lavere efterspørgsel efter ekstreme temperaturer, og om muligt til opvarmning og køling af bygninger via fjernvarmesystemer;

35.  bemærker, at forældede varmeanlæg med lav energieffektivitet hurtigst muligt bør udskiftes med de bedste alternativer, der findes, som er fuldt ud i overensstemmelse med EU's energi- og klimamål, som f.eks. mere miljøvenlige kraftvarmeanlæg, der udnytter mere bæredygtige brændstoffer i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne for biomasse;

36.  bemærker, at opvarmning og køling er en meget lokal sektor, fordi tilgængelighed og infrastruktur såvel som behovet for opvarmning i bund og grund afhænger af lokale forhold;

37.  er enig med Kommissionen i, at kraftvarmeværkernes økonomiske potentiale ikke er udnyttet, som anført i strategien for opvarmning og køling, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse (COM(2015)0572) om status over energiunionen;

38.  er af den opfattelse, at der er behov for en systemniveautilgang til køling, bl.a. for bebyggede omgivelser og andre aktiviteter såsom køling under transport;

39.  giver udtryk for den holdning, at anvendelsen af vekselvarmesystemer til opvarmning og køling ved brug af effektive varmepumper i Europas tempererede klimazoner under visse omstændigheder kan blive meget betydelig på grund af deres fleksibilitet; fremhæver, at hybride opvarmningssystemer, der genererer varme fra mindst to energikilder, kan muliggøre en voksende rolle for opvarmning baseret på vedvarende energi, navnlig i eksisterende bygninger, hvor de kan indføres, uden at det skaber behov for større renoveringer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til for så vidt angår varmepumper at tilvejebringe beregningsmetoder, der er tilstrækkeligt tilpassede, samt til at fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til støttemekanismer for at støtte effektive, bæredygtige lavemissionsløsninger til forskellige termiske behov;

40.  tilskynder Kommissionen til nøje at overvåge overholdelsen af EU-lovgivningen om fluorholdige drivhusgasser for at reducere emissionerne af disse drivhusgasser i atmosfæren; anmoder Kommissionen om at sikre, at brugen af alternative kølemidler er sikker, omkostningseffektiv og i overensstemmelse med andre EU-mål inden for miljø, klimaændringer og energieffektivitet;

41.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne bør undersøge muligheden for at anvende varme fra geotermisk vand, fra energi, der genanvendes direkte fra industrielle processer, samt fra andre varmekilder med lavere temperatur, f.eks. den varme, der befinder sig i dybhavsminer, til opvarmning (køling), som ved hjælp af enorme varmepumper vil kunne opvarme hele byer gennem eksisterende og nye fjernvarmeanlæg, og ikke bare individuelle bygninger, hvis en passende fjernvarmeinfrastruktur er tilgængelig eller udvikles;

42.  understreger betydningen af teknologier, der både kan reducere behovet for termisk energi og drivhusgasemissionerne, som f.eks. brugen af geotermisk energi med lav entalpi, opvarmnings-/kølingsanlæg baseret på vedvarende energi, små kombinerede kraftvarmeanlæg, der brænder naturgas og/eller biomethan eller en kombination af disse;

43.  giver udtryk for den opfattelse, at anlæg til lagring af varme, der anvender elektrisk modstand i ikke-spidsbelastningsperioder (f.eks. ved at lagre energi i form af varme) og derved forbedrer kvaliteten af elforsyningen ved at fremme integreringen af vekslende vedvarende energikilder, kan spille en meget vigtig rolle i opvarmningen og bidrage til at afbalancere nettet og den lavere energiproduktion, importen og priserne;

44.  er af den opfattelse, at spildvarme og -køling, der opstår gennem industrielle processer og kraftvarmeproduktion ved produktion af elektricitet i konventionelle kraftværker, fra velisolerede boliger, der anvender genindvindingsmetoder, og fra mikroproduktion bør spille en meget større rolle i opvarmning og køling end tidligere; understreger, at udnyttelsen af industriel spildvarme og -køling bør anerkendes og tilskyndes via forskning, da den udgør en fantastisk mulighed for investeringer og innovation; understreger, at industrier og omkringliggende boliger og servicebygninger bør opfordres til at samarbejde og dele deres energiproduktion og -behov;

45.  understreger, at offentlige midler eller offentligt ejerskab af fjernvarmeinfrastruktur ikke bør bidrage til en dyr fastlåst infrastruktur med store emissioner; opfordrer nationale, regionale og lokale myndigheder til at kontrollere offentlig økonomisk støtte til fjernvarmeinfrastruktur i lyset af EU's mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 80-95 % frem til 2050 i forhold til niveauerne 1990 og en velordnet omstilling af energiøkonomien;

46.  mener, at integrering af produktion, forbrug og genanvendelse af spildkulde skaber miljømæssige og økonomiske fordele og mindsker den primære energiefterspørgsel efter kulde;

47.  understreger, at omdannelse af affald til energi fortsat vil spille en betydelig rolle i forbindelse med opvarmning, eftersom alternativet ofte er deponering på losseplads og anvendelse af fossile brændstoffer, og minder om, at der er behov for at øge genanvendelsen;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at benytte retlige og økonomiske midler til at fremskynde den gradvise udfasning af forældede ovne til fast brændsel med et energieffektivitetsniveau på under 80 % og til, hvor det er muligt, at erstatte dem med effektive, bæredygtige opvarmningsanlæg på lokalt plan (såsom fjernvarmeanlæg) eller på mikroplan (såsom geotermiske anlæg og solenergianlæg);

49.  påpeger, at indførelsen af intelligente varmesystemer kan hjælpe forbrugerne til bedre at kunne forstå deres energiforbrug og bidrage til at forny ineffektive opvarmningssystemer og fremme energibesparelser;

50.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at 75 % af den eksisterende europæiske bygningsmasse er energimæssigt ineffektiv, og at det skønnes, at 90 % af disse bygninger stadig vil være i brug i 2050; fremhæver derfor det presserende behov for navnlig at rette fokus mod disse bygninger med henblik på en omfattende renovering;

51.  opfordrer Kommissionen til som led i programmet "Affald til energi" at udarbejde en plan for fremme og udnyttelse af det potentielle bidrag fra bæredygtig anvendelse af organisk affald til opvarmning og køling i forbindelse med fjernvarme og kølingssystemer;

52.  understreger, at biogas udgør en vigtig bæredygtig kilde til opvarmnings- og kølingssystemer, og at det derfor er nødvendigt at fastsætte et klart mål for organisk genanvendelse med henblik på at skabe et incitament til investeringer i indsamling og behandling af bioaffald;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at udfase anvendelsen i byområder af forældede ovne til opvarmningsformål, der skaber emissioner i lav højde – idet de frigiver naturlige pyrolysegasser fra ufuldstændig forbrænding, NOx-gasser, sod, partikler og flyveaske i atmosfæren, som spredes via konvektion – og til ved hjælp af incitamenter at fremme brugen af bæredygtige – herunder vedvarende – alternativer;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at udfase energiineffektive ovne og kedler, som anvender fyringsolie og -kul, og som på nuværende tidspunkt opvarmer over halvdelen af bygningsmassen i landområder; er af den opfattelse, at energiforsyning bør stamme fra vedvarende energikilder med lavere emissioner;

55.  understreger, at udviklingen af fjernvarmesystemer baseret på vedvarende energikilder forhindrer udbredelsen af mere forurenende individuelle opvarmningssystemer, der øger luftforureningen i boligområder og er meget vanskeligere at kontrollere end udbredte fjernvarmesystemer; understreger imidlertid, at de infrastrukturmæssige og klimatiske forhold i Unionen er forskellige, og at disse systemer ofte kræver en modernisering, for at deres effektivitet kan forbedres; efterlyser derfor en analyse af behovet for at støtte fjernvarmeinfrastruktur og af beskatningspraksis for så vidt angår vedvarende energikilder og fjernvarme;

56.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne hurtigst muligt bør tage skridt til at udfase lavtemperaturovne, som anvendes til forbrænding af faste fossile brændsler og organisk affald, der under forbrændingsprocessen frigiver en række skadelige stoffer i atmosfæren; er af den opfattelse, at medlemsstaterne, hvor det er muligt, bør tilskynde til udfasning af gamle og ineffektive pejse til afbrænding af træ i tæt bebyggede byer og fremme udskiftningen af disse med moderne, effektive, miljøvenlige og sunde alternativer og samtidig iværksætte initiativer for at øge bevidstheden om de potentielle sundhedsmæssige risici ved og bedste praksis med hensyn til afbrænding af træ;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lukke det lovgivningsmæssige hul, der stammer fra direktivet om miljøvenligt design og direktivet om mellemstore fyringsanlæg, som fører til emissionslækager for anlæg under 1 MW, der falder uden for direktivernes anvendelsesområde;

58.  er af den opfattelse, at det stigende behov for køling kræver yderligere overvejelser af denne problemstilling, herunder en integreret tilgang til hele kølingskæden – lige fra behovet for industriel køling fra høje temperaturer til køling beregnet til husholdninger og kølingskravene i fødevareindustrien;

59.  bemærker, at disponible kvalitetsdata er en forudsætning for, at forbrugerne og myndighederne kan foretage rationelle valg med hensyn til energieffektivitet og opvarmningsløsninger; fremhæver vigtigheden af at udbrede de muligheder, der ligger i digitalisering, til opvarmnings- og kølingssektoren; opfordrer Kommissionen til at udvikle en definition af og en metode til beregning af køling baseret på vedvarende energi;

60.  mener, at vandeffektive varmevekslere kan spille en afgørende rolle for køling i industrielle processer ved at overføre varme til naturlige vandområder i nærheden af de steder, hvor produkterne lagres, og hvor temperaturen ikke overstiger 6 °C året rundt (fri køling);

61.  er af den opfattelse, at højtydende stationære brændselsceller i meget nær fremtid kan blive et miljøvenligt alternativ til kul som fast brændsel;

62.  mener, at el til gas repræsenterer et stort potentiale i fremtiden som metode til lagring og overførsel af vedvarende energi samt til anvendelse til central og lokal varmeproduktion; bemærker, at anvendelse af el til gas, navnlig i byområder, er en effektiv metode til at anvende vedvarende energi til varmeproduktion, takket være muligheden for at udnytte den eksisterende infrastruktur; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse hermed at fremme forsknings- og pilotprojekter inden for el til gas;

63.  mener, at den Europæiske Unions strategi om innovativ opvarmning og køling kræver indgående forskning, som kan tilvejebringe et grundlag for at skabe industrier, der producerer miljøvenligt udstyr til dette formål;

64.  fremhæver fordelene ved forskning og teknologisk innovation for den europæiske industri, idet det styrker dens konkurrencemæssige fordele og kommercielle overlevelsesevne og bidrager til EU's energi- og klimamål; fremhæver i denne forbindelse behovet for øget forskning, udvikling og innovation inden for energieffektivitet og teknologier til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder med henblik på at nedbringe omkostningerne, styrke ydeevnen og øge udbredelsen og integrationen heraf i energisystemet; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med sektorens interessenter om at fastholde de ajourførte teknologiske køreplaner vedrørende opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder for at koordinere, spore og udpege huller i den teknologiske udvikling heraf;

65.  er af den opfattelse, at EU i betragtning af det akutte behov for at opnå hurtige og effektive resultater i termomoderniseringsprocessen i EU's termiske sektor, bør fokusere på forskning med henblik på at øge udbredelsen af de på nuværende tidspunkt bedste tilgængelige teknologier;

66.  er af den opfattelse, at forskningen under Horisont 2020-rammeprogrammet bør omfatte udvikling af bæredygtige løsninger inden for opvarmning og køling, teknologier til at udnytte spildvarme og -kulde, nye materialer med maksimal varmeledningsevne (varmevekslere), minimal varmeledningsevne – dvs. maksimal varmemodstand (termisk isolering) og maksimale varmeakkumuleringsrater (varmelagre);

67.  er af den opfattelse, at der gøres fremskridt under Horisont 2020-rammeprogrammet med forskning i og udvikling af bæredygtige og effektive opvarmnings- og kølingssystemer og -materialer, såsom løsninger i mindre målestok inden for produktion og lagring af vedvarende energi, fjernvarme- og -kølingssystemer, kraftvarmeværk og isoleringsmaterialer samt innovative materialer som strukturelle vinduesruder, der i stort omfang lukker kortbølgestråling (sollys) ind udefra og kun frigiver et minimum af den langbølgede termiske stråling, der ellers ville slippe ud;

68.  fremhæver betydningen af omfattende videnskabelig forskning i udviklingen af innovative teknologiske løsninger, som er skabt til at tilvejebringe apparater og fuldstændige opvarmnings- og kølingssystemer, der er energieffektive og baseret på vedvarende energi;

69.  opfordrer til en gennemgang af den eksisterende lovgivning, der fokuserer på beskyttelse af teknologineutralitet og omkostningseffektivitet, så det sikres, at den ikke fremmer eller miskrediterer en teknologi i forhold til en anden – der bør f.eks. tages højde for vedvarende energi, som fremstilles på stedet, bl.a. ved hjælp af solcellepaneler på boliger, eller i nærheden af en bygning, når bygningens energimæssige ydeevne beregnes, uanset energikilden;

70.  fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af at kombinere de mest avancerede teknologier med intelligent energiforvaltning – f.eks. ved hjælp af automatisering i hjemmet og intelligente varmekontrolsystemer – navnlig i en tæt forbundet verden, hvor udstyret nemt kan tilpasses vejrforhold og elprissignaler og bidrage til stabilisering af nettet ved at ændre efterspørgslen; opfordrer Kommissionen til at integrere intelligente teknologier i de relevante initiativer under energiunionen på en bedre måde for at sikre reel indbyrdes forbindelighed mellem intelligente apparater, tilsluttede boliger og intelligente bygninger med intelligente net; er af den opfattelse, at sådanne løsninger bør fremmes i forbindelse med renoveringen af den eksisterende bygningsmasse, da de hjælper forbrugerne til bedre at kunne forstå mønstret i deres energiforbrug og tilpasse driften af deres opvarmningsanlæg i overensstemmelse hermed;

71.  understreger, at bygningssektoren har et stort potentiale til at mindske energibehovet og CO2-emissionerne; understreger, at der er behov for en yderligere indsats for at fremme bygningsrenoveringsfrekvensen; bemærker, at der er behov for attraktive økonomiske incitamenter, adgang til yderst kompetente eksperter på forskellige niveauer samt udveksling og fremme af bedste praksis for at opnå dette;

72.  opfordrer Kommissionen til at indkredse og fjerne de resterende hindringer for energieffektivitetsforanstaltninger, navnlig husstandenes private renoveringer, og til at udvikle et egentligt marked for energieffektivitet med henblik på at fremme overførsel af bedste praksis og sikre tilgængeligheden af produkter og løsninger i hele EU med sigte på at etablere et ægte indre marked for energieffektivitetsprodukter og -tjenester; fremhæver potentialet til at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst, ikke blot i forbindelse med den første indførelse af sådanne nye produkter og tjenesteydelser, men også i forbindelse med den løbende vedligeholdelse og daglige drift af et integreret energisystem, der omfatter både opvarmning og køling;

73.  mener, at industrien har behov for klare signaler fra de politiske beslutningstagere for at kunne foretage de nødvendige investeringer med henblik på at nå EU's energimål; fremhæver behovet for ambitiøse og bindende mål og en lovgivningsmæssig ramme, der fremmer innovation, uden at det medfører en unødvendig administrativ byrde, for bedst muligt at fremme omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige løsninger på opvarmning og køling;

74.  mener, at investeringer i energieffektivitet i bygninger bør gå hånd i hånd med investeringer i opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder; mener, at de synergier, der eksisterer mellem energieffektivitet i bygninger og opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, udgør en vigtig mulighed for at bevæge sig i retning af en lavemissionsøkonomi; glæder sig over indsatsen på nationalt plan for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger;

75.  anbefaler, at der designes individuelle energirenoveringssystemer til arkitektoniske seværdigheder med et dobbelt fokus på investeringer i bygningens skal kombineret med optimering af bygningens styrings- og automatiseringssystemer og levering af effektiv opvarmning og køling på en sådan måde, at man ikke bringer de pågældende bygningers unikke arkitektoniske stil i fare;

76.  bemærker, at der i forbindelse med den arkitektoniske udformning af intelligente bygninger bør anlægges en holistisk tilgang for at sikre termisk komfort (køling) gennem bygningernes form og masse, tilpasning af pladsen og justering af parametre som mængden af dagslys og ventilation samt genvindingsintensitet, samtidig med at driftsomkostningerne holdes nede;

77.  understreger betydningen af standardiserede termiske energirevisioner og af omkostningseffektiviteten ved at afhjælpe problemer med industriel isolering for at spare energi og nedbringe emissioner; påpeger, at de industrielle energiomkostninger kan reduceres yderligere gennem investeringer i eksisterende og afprøvede bæredygtige teknologier;

78.  understreger at de europæiske struktur- og investeringsfonde er et vigtigt redskab til modernisering af energisystemet; er af den opfattelse, at de begrænsninger, der hidtil har været på EFRU-finansiering til prioritering af omstillingen til lavemissionsøkonomi, ikke har været effektive; mener, at den andel af budgettet, der er øremærket til denne prioritering, bør øges i programmeringsperioden efter 2020;

79.  understreger, at det er vigtigt at sikre adgang til finansielle midler, både på kort og lang sigt, til investering i projekter af alle størrelser, der vedrører modernisering af opvarmnings- og kølingssektoren, herunder til fjernvarme og -køling, opgradering af relevant netinfrastruktur, modernisering af varmesystemer, herunder et skift til vedvarende energikilder, og en acceleration i raten af bygningsrenoveringer; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at udvikle en solid, innovativ og langsigtet finansiel mekanisme; fremhæver den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og andre relevante EU-fonde som dem, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) råder over, eller dem under EU's emissionshandelssystem (ETS) kan spille med hensyn til finansiering og teknisk bistand, idet de kan sikre, at projekterne er attraktive for investorerne, ved at tilbyde stabile reguleringsvilkår, navnlig ved at minimere bureaukratiet og indbefatte en hurtig ansøgnings- og godkendelsesprocedure; opfordrer Kommissionen til at styrke de nuværende bestemmelser om opvarmning og køling i programmeringsperioden efter 2020 for alle relevante EU-fonde og til at fjerne alle barrierer, der forhindrer lokale myndigheder i at bevilge brugbare ressourcer til renovering af offentlige bygninger; støtter initiativet "intelligent finansiering til intelligente bygninger", som fremmer større udbredelse af energieffektivitetsforanstaltninger i kombination med vedvarende energikilder i bygningssektoren; mener, at modernisering og termisk isolering af bygninger generelt bør gives prioritet i forhold til andre tiltag, når det gælder adgangen til finansiering, i lyset af deres enorme jobskabelsespotentiale;

80.  gentager, at det er nødvendigt at bruge strukturfondene til en bredere vifte af bygnings- og byggesystemforbedringer, især i form af lån på favorable vilkår til private bygningsejere, hvilket ville fremme en meget stærkere fremdrift med hensyn til at foretage stærkt tiltrængte forbedringer af eksisterende bygninger, især i de mindre udviklede dele af EU;

81.  understreger, at Kommissionen for at fremme forbedringer i opvarmnings- og kølingssektoren bør benytte forhåndsbetingelserne i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013 fuldt ud og sikre, at eksisterende EU-lovgivning med relevante foranstaltninger inden for opvarmning og køling gennemføres korrekt;

82.  mener, at retningslinjerne for statsstøtte til effektive teknologier – der er absolut nødvendige for dekarboniseringssporet i sektoren for opvarmning og køling, navnlig som lokalsamfundsbaserede løsninger – bør tage hensyn til behovet for tilstrækkelig offentlig støtte;

83.  er af den opfattelse, at initiativer som den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (Elena), intelligente byer og lokalsamfund og den nye, integrerede borgmesteraftale om klima og energi kan støtte lokale og regionale aktører med hensyn til renoveringen af energisystemerne i bygninger;

84.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's budget anvendes i overensstemmelse med dekarboniserings- og energieffektivitetsmålene;

85.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger og tilvejebringe stærke incitamenter til forbedringer af energieffektivitet og en bredere anvendelse af vedvarende energi i lavindkomst- og sårbare husstande (VE-støtte); opfordrer Kommissionen til at tildele en meget større andel af EU's midler til energieffektivitet og VE-programmer til sårbare, energifattige husstande og give medlemsstaterne vejledning i specifikke foranstaltninger mod energifattigdom;

86.  mener, at borgerne bør informeres bedre om energiforbruget i deres respektive husstande og de mulige energibesparelser og fordele ved opgraderinger af deres varmesystemer baseret på vedvarende energi, herunder muligheden for at producere og forbruge egenproduceret opvarmning og køling baseret på vedvarende energi;

87.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne – blandt andet via oplysningskampagner, centrale kontaktpunkter, fælles indkøbsordninger (hjælpe forbrugerne med at samles i grupper med henblik på at foretage indkøb til reducerede priser) og samling af individuelle projekter i klynger (bringe flere små projekter sammen i en større klynge, således at de kan finde investeringer til bedre priser) – skal sikre, at forbrugerne har fuldt kendskab og adgang til de teknologiske og økonomiske fordele ved mere bæredygtige opvarmnings- og kølingssystemer og energieffektivitetsforbedringer, så de får mulighed for at træffe de bedst mulige valg, alt efter deres individuelle forhold, og nyde godt af de økonomiske, sundhedsmæssige og livskvalitetsmæssige forbedringer, der er tilgængelige; bemærker, at der kan være behov for særlig opmærksomhed på og unikke løsninger for fjerntliggende og isolerede husstande; fremhæver det potentiale, der ligger i "producentforbrugere" med hensyn til at etablere energisystemer til opvarmning og køling baseret på vedvarende energi; fremhæver betydningen af løbende uddannelse, certificering af og tilsyn med installatører og arkitekter, idet de er det første kontaktpunkt for private forbrugere;

88.  anser løbende undervisning af eksperter, der vurderer bygningernes termiske tilstand og effektiviteten af den måde, hvorpå de opvarmes (køles), for at være afgørende; mener, at det er ved at blive nødvendigt med optimalt beliggende servicegrupper, der er tilgængelige for slutbrugerne;

89.  understreger betydningen af, at forbrugerne får frihed til at vælge mellem et udvalg af højeffektive opvarmningsteknologier baseret på vedvarende energi, der bedst muligt opfylder deres personlige opvarmningsbehov;

90.  understreger, at det derfor er nødvendigt, at forbrugerne ved hjælp af oplysning og incitamenter sættes i stand til at fremskynde moderniseringen af deres gamle og ineffektive varmesystemer med henblik på at tilvejebringe store energieffektivitetsgevinster, som det allerede er muligt at opnå med de eksisterende teknologier, herunder varmesystemer baseret på vedvarende energi; påpeger forbrugernes manglende kendskab til, at de opvarmningssystemer, de har installeret, ofte har en ringe ydeevne; opfordrer Kommissionen til at komme med forslag, der skal bidrage til at øge kendskabet til og øge moderniseringsraten af eksisterende opvarmnings- og kølingssystemer som led i den forestående revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, og til at overveje at indføre et energimærkningssystem for installerede opvarmningssystemer;

91.  fremhæver den aktive rolle, som forbrugerne kan spille på vejen frem mod et bæredygtigt europæisk opvarmnings- og kølingssystem; er af den opfattelse, at et effektivt resultat af den nye forordning om energimærkning, hvor skalaerne for de nye mærker er fremtidsorienterede og gør det muligt at fremhæve forskellene mellem de forskellige produkters energieffektivitet, kan gøre det nemmere for forbrugerne at gå i gang med deres valg med hensyn til energibesparelser og mindske deres regninger;

92.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge særlige strategier til håndtering af det stadigt voksende problem med energifattigdom med henblik på at hjælpe alle forbrugere, navnlig de mest sårbare, med at forbedre deres boliger og opvarmnings- og kølingsforhold, enten på individuel eller fælles basis, uanset om de ejer boligen eller bor til leje;

93.  fremhæver behovet for at opnå et højt niveau af energiuafhængighed gennem prioritering af lokale ressourcer;

94.  opfordrer til, at spildvarme fra eksisterende industrikoncerner anvendes til boligopvarmning;

95.  er af den opfattelse, at nøglen til bekæmpelse af energifattigdom er at sænke de samlede opvarmningsomkostninger for de enkelte husstande ved at sikre, at der sker en betydelig forøgelse af energieffektiviteten i de tre primære faser af energianvendelsen: under omdannelsen fra primær energi til anvendelig energi, under den videre transport af denne energi og især under anvendelsen hos slutbrugeren; opfordrer medlemsstaterne til at træffe energieffektivitetsforanstaltninger og gøre omstillingen til opvarmning og køling baseret på vedvarende energi til en reel prioritet;

96.  finder det vigtigt at sikre, at en del af finansieringen til energieffektivitet øremærkes til forbedringer i energifattige husstande eller hos dem, der bor i de mest ugunstigt stillede områder, ved f.eks. at hjælpe dem med at investere i mere energieffektivt opvarmnings- og kølingsudstyr;

97.  mener, at medlemsstaterne under direktivet om energimæssig ydeevne bør fastlægge nationale planer for renovering af bygninger med henblik på at gøre bygningerne energieffektive, ikke mindst ved at tilbyde incitamenter til renovering af privatejede bygninger, og at disse planer desuden bør indeholde særlige foranstaltninger rettet mod de mest sårbare grupper for at bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom;

98.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet at udvikle uddannelse for fagfolk, der udfører energieffektivitetsvurdering og -planlægning, samt til at hjælpe privatpersoner, navnlig de mest sårbare grupper, med at gennemføre denne type aktiviteter;

99.  understreger, at en stor andel af de europæiske bygninger i dag lider under energispild på grund af den ringe kvalitet af deres isolering og deres gamle og ineffektive varmesystemer, samtidig med at næsten 11 % af EU's befolkning er ramt af energifattigdom;

100.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til i lyset af risikoen for eventuelle kommende gasforsyningskriser fuldt ud at integrere produktionen af biogas fra husdyrgødning i gennemførelsen af den cirkulære økonomi;

101.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0266.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.
(5) Europa-Kommissionens meddelelse fra 2014 "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik