Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 151, 152, 153, stk. 1 og 2, og artikel 173,

–  der henviser til artikel 14, 27 og 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser(1),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig til artikel 5, stk. 3, i TEU og til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2005 med titlen "Omstruktureringer og beskæftigelsen – Foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle" (COM(2005)0120) og udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. december 2005,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 med titlen "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse" (COM(2010)0682),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. december 2013 med titlen ”En EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer” (COM(2013)0882),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(4),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 18. april 2012 om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen ”En industriel renæssance i Europa” (COM(2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582) og til genindustrialiseringsmålet på 20 %,

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om udviklingen af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller(5),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 om den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der i dag er et absolut behov for sammenhæng mellem EU's forskellige politikker med henblik på at definere en egentlig industripolitik, navnlig i lyset af tilfældene med Caterpillar og Alstom;

B.  der henviser til, at Caterpillar den 2. september 2016 bekendtgjorde en stor global omstruktureringsplan; der henviser til, at produktionsstedet Gosselies som led i denne plan blev tvunget til at lukke ned, hvilket har ført til afskedigelse af 2 500 direkte ansatte og bringer omkring 4 000 underleverandørers jobs i fare;

C.  der henviser til, at reduktionen af produktionsomkostningerne mellem 2013 og 2015 har gjort fabrikkens produkter mere attraktive end produkter, der kommer fra tredjelande; der imidlertid henviser til, at Caterpillar besluttede at lukke fabrikken for at flytte produktionen til andre fabrikker med lavere standarder for social og miljømæssig beskyttelse end dem, der gælder for den europæiske industri;

D.  der henviser til, at Kommissionen på grund af denne sags betydning og europæiske dimension har besluttet at oprette en taskforce og samle de kompetente tjenestegrene for at fungere som mellemmand i Caterpillars lukningsproces;

E.  der henviser til, at disse to produktionssteder ikke er de eneste, der er berørt af omstrukturering; andre afskedigelser forventes i Alstoms fabrikker i Spanien og Italien samt Caterpillars fabrikker i Nordirland;

F.  der henviser til, at jernbaneindustrien udgør rygraden i den europæiske industrialisering med en historie, der strækker sig over mere end 175 år; der henviser til, at den årlige vækstrate på de tilgængelige jernbaneindustrimarkeder forventes at være 2,8 % frem til 2019; der henviser til, at den europæiske jernbaneindustri direkte beskæftiger 400 000 mennesker i hele EU, hvoraf mange arbejder i SMV'er; der henviser til, at en stærk og innovativ europæisk jernbaneindustri er afgørende for en omlægning til jernbane, som er nødvendig for at nå EU's klima- og energimål;

G.  der henviser til, at 65 % af industriens udgifter til forskning og udvikling kommer fra fremstillingsindustrien, og at en styrkelse af vores industrigrundlag derfor er essentiel for at fastholde ekspertise og knowhow i EU; der henviser til, at digital udvikling, som er en prioritet i Junckerplanen, kræver et stærkt industrigrundlag for at kunne virkeliggøres;

H.  der henviser til, at europæisk industri som den, der er skabt af Alstom og Caterpillar, har en høj merværdi med anerkendt ekspertise; der henviser til, at denne centrale og strategiske EU-industri i øjeblikket står over for stærk global konkurrence fra lande, som eksporterer billigere produkter til det europæiske marked ved at føre en aggressiv og hurtigt voksende politik på alle kontinenter, ofte med politisk og økonomisk støtte fra deres regeringer;

I.  der henviser til, at Kommissionen i lyset af den nylige Alstom-sag vil gennemføre en 15-årig prospektiv undersøgelse (2030) af udviklingen i jernbaneindustrien i Europa, som inddrager forskellige scenarier fra EU-medlemsstaternes miljømål, sammen med en undersøgelse af de forskellige scenariers indvirkning på job, erhverv og kvalifikationer; der henviser til, at Kommissionen er nødt til hurtigt at følge op på de henstillinger, der er indeholdt i Parlamentets beslutning om EU's jernbaneindustri for at skabe sikre og bæredygtige job og inklusiv vækst; der henviser til, at enhver opfølgning bør fremmes gennem en permanent dialog med interessenterne og bør omfatte alle punkter i beslutningen;

J.  der henviser til, at Kommissionen havde forpligtet sig til i 2013 at fremlægge en fuldstændig rapport om anvendelsen af kvalitetsrammen; minder i denne forbindelse om, at sin anmodning til Kommissionen om – efter at have konsulteret de relevante arbejdsmarkedsparter – at fremsætte et forslag til en retsakt om information og høring af arbejdstagerne samt om foregribelse og styring af omstruktureringer;

K.  der henviser til, at europæisk industri skal bevare sin konkurrenceevne og kapacitet til at investere i Europa, og at den desuden står over for sociale og miljømæssige udfordringer, som den er nødt til at imødegå, samtidig med at den skal forblive et pejlemærke for resten af verden med hensyn til social og miljømæssig ansvarlighed;

L.  der henviser til, at nogle virksomheder har fulgt strategier, hvor de udelukkende fokuserede på kortsigtede økonomiske afkast, som tenderer til at være til skade for innovation, investering i forskning og udvikling, beskæftigelse og fornyelse af kvalifikationer;

M.  der henviser til, at kun en ambitiøs innovationspolitik, der gavner fremstillingen af produkter, som er af høj kvalitet, innovative og energieffektive, og fremmer nye produktionsprocesser, vil sætte EU i stand til at stå på egne ben i en stadig mere konkurrencepræget verden;

N.  der henviser til, at handelen med entreprenørmaskiner i EU har været ramt af alvorlige forstyrrelser i de senere år, som hænger sammen med faldet i offentlige og private investeringer, men som også skyldes den stigning i produktionsomkostningerne, der hidrører fra stigningen i råstofpriserne;

O.  der henviser til, at fair handel med industriprodukter skal respektere de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøregler; der henviser til, at investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet er en vigtig drivkraft for investeringer i industriprodukter, som kan skabe en positiv udvikling; der henviser til, at innovation og investeringer i forskning og udvikling, job samt fornyelse af kvalifikationer er væsentlige for bæredygtig vækst;

P.  der henviser til, at innovation inden for produktion har vist sig at have en positiv indvirkning på vækst i beskæftigelsen i alle faser af den industrielle økonomiske cyklus; der henviser til, at arbejdstagernes deltagelse i innovationstiltag og i fastlæggelsen af strategier kan øge den økonomisk succes væsentligt;

Q.  der henviser til, at den mere avancerede og bæredygtige del af stålsektoren, som producerer teknologiske produkter af høj værdi, respekterer arbejdstagernes og den omgivende befolknings sundhed og sikrer strenge miljøstandarder, spiller en vigtig rolle for den europæiske industristrategi;

R.  der henviser til, at Europa i lyset af tabet af arbejdstageres knowhow og kvalifikationer understreger, at Europa skal bibeholde sin industrielle kapacitet for at opfylde sine behov uden at være afhængig af producenter fra tredjelande;

1.  udtrykker sin stærke solidaritet med og støtte til alle arbejdstagere fra Caterpillar og Alstom og deres familier samt de berørte underleverandører og beklager de ødelæggende virkninger, sådanne lukninger har for de lokale økonomier og samfund; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at støtte disse arbejdstagere og deres lokale økonomier og til at hjælpe regionerne med at overvinde denne vanskelige økonomiske og sociale situation;

2.  er af den overbevisning, at europæisk industri bør betragtes som et strategisk aktiv for EU's konkurrenceevne og bæredygtighed; understreger, at kun en stærk og modstandsdygtig industri og en fremtidsorienteret industripolitik vil sætte EU i stand til at imødegå de forskellige udfordringer, der ligger foran os, herunder dets reindustrialisering, dets overgang til bæredygtighed og skabelse af kvalitetsbeskæftigelse; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bedre skal forudse disse socioøkonomiske situationer og sikre vores industrinetværks konkurrenceevne;

3.  minder om, at Europa er en social markedsøkonomi, der stræber efter at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst; beklager manglen på en reel europæisk industripolitik, der også beskytter EU’s arbejdstagere; opfordrer derfor Kommissionen til at udforme en virkelig europæisk langsigtet strategi for industrien for at nå målet med, at 20 % af bruttonationalproduktet skal komme fra industrien, som det er fastlagt i Europa 2020-strategien;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig social beskyttelse, arbejdsvilkår og lønninger, der gør det muligt for mennesker at leve anstændigt, enten gennem lovgivning eller kollektive overenskomster, og til, hvad angår afskedigelse af arbejdstagere, at sikre effektiv beskyttelse imod ulovlig afskedigelse;

5.  minder om, at den økonomiske krise i Europa har vist, at de industrier, der investerer mest i innovation, forskning og udvikling, energieffektivitet, den cirkulære økonomi etc., er dem, der er mest modstandsdygtige; understreger i denne forbindelse de negative virkninger af de faldende offentlige og private investeringer og indskrænkningen af det interne forbrug; der henviser til, at offentlige og private investeringer og internt forbrug, som begge bør fremmes for at stimulere væksten;

6.  mener, at reduktionen af de administrative byrder og efterlevelsesomkostningerne for virksomhederne og ophævelsen af unødvendig lovgivning, samtidig med at der sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse, skal udgøre centrale elementer i EU's reindustrialiseringspolitik;

7.  opfordrer til, at EU’s industripolitik baseres på klare mål og indikatorer – herunder ambitiøse energieffektivitets-, ressource- og klimamål – og på en livslang og cirkulær økonomisk tilgang; understreger, at dette bør omfatte en intelligent blanding af udbuds- og efterspørgselsbaserede foranstaltninger til at reorganisere økonomien i EU og gøre den mere modstandsdygtig og mindre ressourceafhængig; påpeger, at denne politik bør styre investeringer hen imod kreativitet, færdigheder, innovation og bæredygtige teknologier og fremme moderniseringen af Europas industrielle basis gennem en værdikædebevidst politik, som omfatter basale industrier og deres regionale og lokale aktører; mener, at en sådan tilgang kan sikre omkostningseffektive fordele for den europæiske industri og for den europæiske økonomi som helhed;

8.  påpeger, at mange års intervention til støtte for banker og kapitalmarkeder i EU hverken har haft indvirkninger på beskæftigelsen eller forbedret de økonomiske udsigter; mener, at offentlig intervention bør omlægges fra at overstimulere udbudssiden til i stedet at samordne politikker med henblik på at stimulere efterspørgslen, bl.a. ved skattemæssige foranstaltninger og ved at sikre lønstigninger;

Handelspolitik - en centralt element i skabelsen af lige vilkår

9.  understreger, at tredjelande – til trods for at EU i vidt omfang tillader konkurrenter fra tredjelande i flere erhvervssektorer – har indført adskillige barrierer, der diskriminerer europæiske virksomheder; understreger, at konkurrenter fra tredjelande, navnlig Kina, ekspanderer hurtigt og aggressivt i Europa og i andre dele af verden og ofte med stærk politisk og økonomisk støtte fra deres oprindelsesland; betoner, at sådanne metoder kan udgøre illoyal konkurrence, der truer arbejdspladser i Europa; understreger, at Kina ikke opfylder de fem kriterier, der er fastslagt af EU, for at definere markedsøkonomisk status;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en EU-handelspolitik, som er i overensstemmelse med dens mål for industrien og tager hensyn til behovet for at sikre europæiske industrijob, idet nye udflytninger og yderligere afindustrialisering undgås; opfordrer Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår for markedsaktører fra lande i og uden for Europa og således garantere fair konkurrence for alle;

11.  minder om nødvendigheden af hurtigt at nå til enighed om revisionen af forordningerne om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for væsentligt at styrke dem ved at forbedre deres reaktivitet og effektivitet; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvilke de sociale og økonomiske virkninger, som anerkendelsen af markedsøkonomistatus for statsstyrede eller andre ikke-markedsstyrede økonomier kunne have for EU’s industriernes konkurrenceevne;

12.  understreger behovet for at forhindre EU's handelspolitik i at fremme konkurrencebegrænsende praksisser, herunder miljømæssig dumping, og navnlig dumping af billige produkter af lav kvalitet, hvilket bringer de europæiske standarder i fare og påvirker de EU-baserede industrier; opfordrer Kommissionen til undersøge grænsetilpasningsmekanismer for at sikre lige vilkår, når der udformes politikker med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål og som et middel til at undgå miljømæssig dumping, udnyttelse af arbejdstagere og illoyal konkurrence;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre undersøgelser af handelsforhandlinger, idet de anlægger en regional og sektorbaseret tilgang, hvilket også skulle give en bedre forståelse af indvirkningen på beskæftigelsen og de europæiske industrier;

14.  understreger, at der er en ny tendens til, at virksomheder flytter produktion og tjenesteydelser tilbage til Europa, og at dette indebærer muligheder for vækst og jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan EU kan skabe et erhvervsvenligt miljø for at hjælpe virksomheder med at drage fordel af de muligheder, som denne tilbageflytning af virksomheder giver;

Konkurrencepolitik - en afgørende faktor for EU’s industrier

15.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en udadvendt konkurrencedygtig europæisk ramme for at tiltrække og fastholde private investeringer, bevare stærke EU-værdikæder og skabe kvalitetsbeskæftigelse for at skabe konkrete fordele for EU-borgerne;

16.  bemærker også, at statsstøtteregler bedre skal skræddersys for at tilvejebringe innovation og bæredygtighed og opfylde målsætningerne om at fremme et højt niveau af beskæftigelse og fremme sociale politikker i overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

17.  understreger, at europæisk industri står over for global konkurrence, og tilskynder derfor kraftigt Kommissionen til hurtigt at gøre dette verdensmarked til referencepunktet, når den definerer geografiske markeder i sine analyser og sammenligninger under konkurrencelovgivningen, og til ikke kun at begrænse sin analyse til det indre marked, således at de europæiske industrier får mulighed for at skabe F&U-partnerskaber eller strategiske alliancer; opfordrer i denne forbindelse til en omstrukturering af de store europæiske fremstillingsvirksomheder med henblik på at skabe mulighed for, at der på lang sigt opstår nye aktører med tilstrækkelig kritisk masse til at klare sig i den internationale konkurrence;

Offentlige udbud - et redskab der skal forbedres

18.  anmoder Kommissionen om bedre at gennemføre EU’s forordninger om offentlige udbud; minder om, at EU-bestemmelserne giver mulighed for at afvise tilbud, der er unormalt lave, eller hvori mere end 50 % af værdien realiseres uden for EU;

19.  mener, at offentlige indkøb og miljømærkning har en rolle at spille i forbindelse med udbredelsen af bæredygtige produkter, tjenester og nyskabelser samt for et sundt industrielt grundlag i Europa; opfordrer til en samordnet indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side med henblik på at sikre, at de ordregivende myndigheder baserer deres udbudsafgørelser på princippet om det ”økonomisk mest fordelagtige bud”;

Forbedret anvendelse af EU-midler, FoU og innovation – måden hvorpå en ny industripolitik fremmes

20.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udvikle en EU-strategi for en konsekvent og omfattende industripolitik rettet mod Europas genindustrialisering, som bl.a. er baseret på digitalisering (navnlig integrering af intelligente teknologier og robotteknologi i industrielle værdikæder), bæredygtighed, energieffektivitet samt på tilstrækkelige ressourcer; opfordrer med dette for øje til øget samarbejde og konvergens mellem medlemsstaterne på det skattemæssige, sociale og budgetmæssige område med henblik på at lette fremkomsten af fælles industriprojekter; er af den opfattelse, at EU's lovgivningsrammer bør gøre det muligt for virksomhederne at tilpasse sig til ændringerne og træffe foregribende foranstaltninger med henblik på at bidrage til jobskabelse, vækst og regional konvergens;

21.  tilskynder Kommissionen til at arbejde sammen med de forskellige industrisektorer for at sikre den bedst mulige anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og mere specifikt af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), med henblik på at støtte FoU-projekter på regionalt plan;

22.  mener, at EU-midler giver en enestående mulighed for at finansiere bæredygtige investeringer i energi og offentlig transportinfrastruktur samt intelligent anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi; opfordrer til forbedringer i anvendelsen af de forskellige kriterier, navnlig hvad angår beskæftigelse, miljø og sociale kriterier, for anvendelsen af EU-midler og alle finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

23.  opfordrer til, at der indføres en EU-dagsorden for intelligent specialisering, og at man prioriterer FoU i de sektorer, hvor EU kan indtage en førende rolle; opfordrer til, at der indføres konkrete instrumenter med henblik på at gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at samle FoU-indsatsen og gøre det muligt at udnytte resultaterne i den lokale økonomi; anser forbindelsen mellem forskning og industri for at være afgørende for at fremme EU’s industrielle konkurrenceevne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme og tilskynde til intensivering af samarbejdet mellem forskningscentre, universiteter og virksomheder; opfordrer til forbedringer af forskningsmiljøet gennem en forhøjelse af FUI-budgettet og til, at der skabes en bedre sammenkobling mellem forskellige EU-finansieringsprogrammer og nationale finansieringsprogrammer;

24.  opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til især at fokusere på de regioner, der har været mest berørt af afindustrialiseringen, og til omgående at fremskynde understøttelsen af projekter i disse regioner, samtidig med at det sikres, at bæredygtige og kvalitetsprægede projekter modtager støtte; mener, at muligheden for at øge strategiske og målrettede investeringer via lån fra Den Europæiske Investeringsbank til projekter inden for innovation og industriel omlægning, navnlig inden for fremstilling og relaterede tjenester, bør undersøges yderligere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bedre adgang til finansiering for EU-virksomheder, især for mikrovirksomheder og SMV’er, idet man således øger deres kapacitet til at gennemføre projekter, og til at udstyre dem med bedre rådgivningstjenester og teknisk bistand;

25.  anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge, hvordan man kan muliggøre økonomisk omstilling, og samtidig sikre at virksomheder påtager sig deres miljømæssige ansvar, respekterer miljølovgivningen og gennemfører høje miljøstandarder; kræver, at virksomheder dekontaminerer de nedlukkede produktionssteder inden for en passende tidsramme og fremmer måder, hvorpå lokale myndigheder kan tage dem i brug;

26.  opfordrer Kommissionen til at overveje at lette udvekslingen mellem medlemsstaterne af bedste praksis for, hvordan man bedst håndterer lukning af virksomheder, og tilskynde dem til at se på eksempler i lovbestemmelser for at forsøge – så vidt det er muligt – at tilrettelægge søgningen efter en køber eller salg af produktionsstedet for at holde fabrikkerne i gang til trods for de oprindelige ejeres beslutning om at indstille produktionen;

27.  mener, at skatteunddragelse, herunder gennem overførsel af materielle og immaterielle aktiver eller tjenesteydelser mellem virksomheder til for lave priser (intern afregningspris), bør forhindres, og at det også er et resultat af det manglende europæiske samarbejde om beskatnings- og erhvervsspørgsmål; opfordrer til øget samarbejde og konvergens mellem medlemsstaterne på det skattemæssige, sociale og budgetmæssige område;

En socialt ansvarlig omstrukturering og skabelse af kvalitetsbeskæftigelse i fremtidsorienterede sektorer

28.  ser med tilfredshed på visse lokale myndigheders initiativ til sammen med arbejdsmarkedets parter, sådan som det er tilfældet for Alstom, at skabe eksperimentelle projekter for arbejdstagere og virksomheder, der er i færd med at omstrukturere, med det formål at sikre et professionelt karriereforløb gennem kurser og tiltag for at opretholde arbejdspladser af høj kvalitet;

29.  understreger det afgørende behov for udvikling af tekniske kvalifikationer, især i fremstillingssektoren; understreger nødvendigheden af at slå til lyd for vigtigheden af at uddanne kvalificerede teknikere; mener, at det er afgørende for at optimere nettojobpotentialet i den grønne økonomi, at vi giver den eksisterende arbejdsstyrke de rette muligheder for at erhverve de nye kvalifikationer, der er nødvendige til den cirkulære økonomi; minder om, at en veluddannet arbejdsstyrke er vigtig for, at produktionen kan opretholdes; understreger vigtigheden af at fremme bedre synergier mellem uddannelsessystemer, universiteter og arbejdsmarkedet, herunder det, at folk kommer ud på en arbejdsplads, og at der samarbejdes med virksomhederne om at skabe innovative "klynger";

30.  opfordrer alle relevante myndigheder til at sikre, at alle berørte parter fuldstændig overholder de nationale bestemmelser og EU-bestemmelserne om at underrette og høre arbejdstagerne, især under omstrukturering, samt til at sikre miljøbeskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen;

31.  understreger, at virksomheder skal overholde deres juridiske forpligtelser i henhold til europæisk og national ret, idet de prioriterer oplysning og høring af arbejdstagerne og muligheden for at undersøge alternativer, der foreslås af arbejdsmarkedets parter;

32.  mener, at enhver omstruktureringsforanstaltning bør forklares for og om nødvendigt begrundes over for interessenterne, herunder i forbindelse med valget af de påtænkte foranstaltninger med hensyn til målene og eventuelle andre alternativer; opfordrer til en lokal dialog, der omfatter alle interessenter, for at drøfte de bedst mulige ordninger i tilfælde af omstruktureringer;

33.  understreger vigtigheden af en vedvarende social dialog på alle niveauer, der er baseret på gensidig tillid og et fælles ansvar, som et af de bedste redskaber til at finde konsensusløsninger og fælles tilgange til at forudse, forebygge og styre omstruktureringsprocessen;

34.  fremhæver, i tilfælde af omstrukturering, behovet for at beskytte de berørte arbejdstagere for så vidt angår deres sundhed og arbejdsvilkår, social sikkerhed, omskoling og reintegration på arbejdsmarkedet;

35.  bemærker, at følgerne ved omstrukturering rammer langt bredere end blot virksomheden selv, med uforudsigelige følger for samfund og medlemsstatens økonomiske og sociale struktur;

36.  opfordrer Kommissionen til at høre arbejdsmarkedets parter om effektiviteten af lovgivningen om kollektive afskedigelser i lyset af Caterpillar- og Alstom-sagerne;

37.  beklager den gradvise finansialisering af realøkonomien, der fokuserer på kortsigtede finansielle udsigter i stedet for at bevare et innovativt industrilandskab, som kan skabe varige kvalitetsjob og langsigtede fordele for samfundet; beklager, at denne tilgang har ført til tab af mange arbejdspladser inden for fremstillingssektoren; opfordrer Kommissionen til at høre arbejdsmarkedets parter om muligheden for en revision af den eksisterende lovgivning om kollektive afskedigelser under hensyn til de aspekter, der er knyttet til tilfældene med Caterpillar og Alstom, og især inddragelse i proceduren af alle arbejdstagere og underleverandører, og effektive foranstaltninger for at undgå ulovlige kollektive afskedigelser, der ikke er baseret på reelle økonomiske grunde, herunder muligheden for sanktioner - f.eks. suspension af adgangen til EU-finansierede programmer eller krav om tilbagebetaling af offentlig støtte;

38.  opfordrer Kommissionens taskforce til at undersøge, hvordan høringsproceduren med Det Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) er blevet gennemført; opfordrer Kommissionen til i lyset af undersøgelsen at overveje behovet for at revidere direktivet om europæiske samarbejdsudvalg;

39.  bemærker, at EGF er et afgørende EU-redskab i globaliseringens æra til at støtte medlemsstaterne i deres politikker med professionel omskoling af arbejdstagere og med henblik på at genetablere den økonomiske struktur i en region for så vidt angår arbejdstagere, der er ramt af de negative konsekvenser af globaliseringen eller en økonomisk krise; minder om betydningen af henstillingerne i Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014(7);

40.  understreger imidlertid, at EGF er et instrument, der først anvendes, når afskedigelserne har fundet sted, og at der er brug for en større indsats fra medlemsstaterne og EU for at skabe de rette økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for at øge konkurrenceevnen og skabe langsigtede bæredygtige arbejdspladser;

41.  opfordrer Kommissionen til at orientere Parlamentet om sin strategi for de vigtigste industrisektorer i Europa, nemlig jernbanesektoren og maskinsektoren, med henblik på at skabe et mere fordelagtigt markedsklima, samt hvad den agter at gøre for at fastholde kvalitetsbeskæftigelse, knowhow og investeringer i Europa;

42.  bemærker, at det i forbindelse med omstruktureringer oftest er yngre og ældre arbejdstagere, der rammes af arbejdsløshed; understreger, at arbejdsgivere i tilfælde af afskedigelser skal respektere lovgivningen om ikke-forskelsbehandling, især aldersdiskriminering;

43.  bemærker, at omstillingen til en grøn økonomi rummer et betydeligt potentiale for at skabe lokale arbejdspladser, som ikke kan udflyttes, og inden for områder, som heller ikke kan udflyttes; bemærker, at der er stærke tegn på, at den grønne omstilling i det store og hele vil have en positiv virkning på beskæftigelsen, hvilket skal ses på baggrund af, at bæredygtige økonomiske aktiviteter, såsom energibesparelser, er mere arbejdskraftintensive end de aktiviteter, de erstatter, og kan have potentiale til at gøre det muligt for regionerne at blive mere selvforsynende;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855. (3) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0460. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0280. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0361.