Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2898(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1060/2016

Indgivne tekster :

B8-1060/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 06/10/2016 - 5.4
CRE 06/10/2016 - 5.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0381

Vedtagne tekster
PDF 177kWORD 48k
Torsdag den 6. oktober 2016 - Strasbourg Endelig udgave
International Financial Reporting Standards: IFRS 9
P8_TA(2016)0381B8-1060/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om International Financial Reporting Standards: IFRS 9 (2016/2898(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder(1),

–  der henviser til det endelige udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 9,

–  der henviser til International Financial Reporting Standard (IFRS) 9 for finansielle instrumenter, udstedt den 24. juli 2014 af International Accounting Standards Board (IASB), til godkendelsesudtalelsen om IFRS 9 fra Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)(2), til EFRAG's vurdering af IFRS 9 i forhold til princippet om et retvisende billede, og til skrivelserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) med bemærkninger til godkendelsen af IFRS 9,

–  der henviser til ændringerne til IFRS 4, offentliggjort af IASB den 12. september 2016 under overskriften "Applying IFRS 9 Financial Instruments with IFRS 4 Insurance Contracts",

–  der henviser til Philippe Maystadts rapport fra oktober 2013 med titlen "Should IFRS standards be more European?",

–  der henviser til G20-ledernes erklæring af 2. april 2009,

–  der henviser til rapport af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière,

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om evaluering af de internationale regnskabsstandarder (IAS) og aktiviteter inden for International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS Foundation), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB)(3),

–  der henviser til skrivelse af 8. januar 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget til formanden for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) med anmodning om en analyse af konsekvenserne for den finansielle stabilitet af indførelsen af IFRS 9 og til svarskrivelse af 29. februar 2016,

–  der henviser til skrivelse af 16. juni 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget til kommissæren med ansvar for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion om godkendelsen af IFRS 9 og til svarskrivelse af 15. juli 2016,

–  der henviser til undersøgelser foretaget for Økonomi- og Valutaudvalget om IFRS 9 ("IFRS Endorsement Criteria in Relation to IFRS 9", "The Significance of IFRS 9 for Financial Stability and Supervisory Rules", "Impairments of Greek Government Bonds under IAS 39 and IFRS 9: A Case Study" samt "Expected-Loss-Based Accounting for the Impairment of Financial Instruments: the FASB and IASB IFRS 9 Approaches"),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om International Financial Reporting Standards: IFRS 9 (O-000115/2016 — B8-0721/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den globale finansielle krise har sat den rolle, som International Financial Reporting Standards (IFRS), herunder navnlig reglerne for anerkendelse af tab i banksystemet, spiller for den finansielle stabilitet og vækst, på G20's og EU's dagsorden; der henviser til, at G20 og de Larosière-rapporten har fokuseret på visse centrale spørgsmål med hensyn til regnskabsstandarder forud for krisen, procyklikalitet i forbindelse med princippet om værdiansættelse til markedsværdi og indregning i resultatet, undervurdering af risikoakkumulering under konjunkturopsving og manglen på en fælles og gennemsigtig metode til værdiansættelse af illikvide og værdiforringede aktiver;

B.  der henviser til, at International Accounting Standards Board (IASB) udarbejdede IFRS 9 – Financial Instruments som et hovedinstrument til løsning af visse aspekter af krisen og dennes påvirkning af banksektoren; der henviser til, at IFRS 9 træder i kraft den 1. januar 2018 og erstatter IAS 39;

C.  der henviser til, at EFRAG har afgivet en positiv godkendelsesudtalelse om IFRS 9 med en række bemærkninger vedrørende anvendelsen af begrebet "dagsværdi" i situationer, hvor markedet er under pres, det manglende begrebsmæssige grundlag for metoden med hensættelser for tab over 12 måneder og de utilfredsstillende bestemmelser vedrørende langsigtede investeringer; der henviser til, at der i udtalelsen som følge af de forskellige anvendelsesdatoer for IFRS 9 og den kommende nye forsikringsstandard IFRS 17 blev taget forbehold med hensyn til anvendelsen af standarden på forsikringssektoren;

D.  der henviser til, at polemikken og debatten om indvirkningen af måling til dagsværdi på langsigtede investeringer er blevet forstærket af manglen på en kvantitativ konsekvensanalyse om emnet;

E.  der henviser til, at indregning af urealiserede gevinster i forbindelse med måling til dagsværdi kan betragtes som en overtrædelse af kapitalvedligeholdelsesdirektivet og regnskabsdirektivet; der henviser til, at Kommissionen er i færd med at foretage en sammenligning af medlemsstaternes praksis med hensyn til udlodning af overskud;

F.  der henviser til, at forsigtighedsprincippet bør være det centrale ledende princip for enhver regnskabsstandard;

G.  der henviser til, at den nye standard forekommer at være lige så, hvis ikke mere kompleks end sin forgænger, IAS 39; der henviser til, at det oprindelige mål var at reducere kompleksiteten;

H.  der henviser til, at den kommende nye forsikringsstandard IFRS 17, som afløser IFRS 4, sandsynligvis vil træde i kraft efter 2020; der henviser til, at der er udtrykt betænkeligheder ved misforholdet mellem ikrafttrædelsesdatoerne for henholdsvis IFRS 9 og IFRS 17; der henviser til, at IASB i de endelige ændringer til IFRS 4 , der blev offentliggjort i september 2016, tilbyder to valgmuligheder: dels den såkaldte "overlay approach", dels den såkaldte "deferral approach", der giver den indberettende enhed mulighed for midlertidigt at udskyde anvendelsen;

I.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget har undersøgt IFRS 9 – Financial Instruments ved at afholde en offentlig høring om IFRS 9, få foretaget fire undersøgelser samt arrangere undersøgelseaktiviteter såvel på udvalgsplan som i regi af sit permanente IFRS-team;

1.  bemærker, at IFRS 9 —Financial Instruments udgør et af de vigtigste tiltag fra IASB's side som reaktion på den finansielle krise; konstaterer, at implementeringsarbejdet er allerede i gang;

2.  anerkender, at IFRS 9 udgør en forbedring i forhold til IAS 39, for så vidt som indførelsen af en værdiforringelsesmodel, der tager udgangspunkt i "'forventet tab" frem for "konstateret tab", adresserer problemet med "for lidt og for sent" i proceduren for indregning af tab på lån; bemærker imidlertid, at IFRS 9 kræver høj grad af dømmekraft i regnskabsprocessen; understreger, at der er store meningsforskelle og meget lidt konkret vejledning at få fra revisorer i denne henseende; opfordrer derfor til, at de europæiske tilsynsmyndigheder i samarbejde med Kommissionen og EFRAG udsteder retningslinjer for at forhindre misbrug af skønsbeføjelser i ledelsen;

3.  erindrer - uden at ville anfægte Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 9 - om de anmodninger, det fremsatte i sin førnævnte beslutning af 7. juni 2016;

4.  minder om, at principperne for bedre regulering kræver en konsekvensanalyse; konstaterer, at der ikke er foretaget nogen egentlig kvantitativ konsekvensanalyse for IFRS 9, hvilket delvis skyldes mangel på pålidelige data; understreger behovet for at opnå en bedre forståelse af virkningen af IFRS 9 for banksektoren, forsikringssektoren og de finansielle markeder generelt, men også for den finansielle sektor som helhed; gentager derfor sin opfordring til IASB og EFRAG om at styrke deres kapacitet til at foretage konsekvensanalyser, navnlig på det makroøkonomiske område;

5.  gentager anmodningen fra Økonomi- og Valutaudvalget til ESRB om en analyse af konsekvenserne for den finansielle stabilitet af indførelsen af IFRS 9; minder om, at ESRB har lovet at imødekomme denne anmodning i løbet af 2017; konstaterer med tilfredshed, at ESRB har etableret en ny taskforce for IFRS 9; minder om Maystadts anbefalinger vedrørende udvidelsen af kriteriet om "offentlighedens interesse", dvs. at regnskabsstandarder hverken må bringe den finansielle stabilitet i EU i fare eller stå i vejen for EU's økonomiske udvikling;

6.  bemærker vigtigheden af at opnå fuld forståelse af samspillet mellem IFRS 9 og andre reguleringsmæssige krav; påskønner EBA's igangværende vurdering af IFRS 9’s indvirkning på banker i EU, der skal give en bedre forståelse af standardens virkninger for den lovpligtige egenkapital, dens samspil med andre tilsynsbestemmelser og den måde, hvorpå institutterne forbereder sig på anvendelsen af IFRS 9; bemærker, at banker, der anvender standardmetoden, sandsynligvis er dem, der vil blive hårdest ramt af en formindskelse af deres egentlige kernekapital; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå passende foranstaltninger i tilsynsmæssigt regi inden udgangen af 2017, f.eks. i form af en gradsvis indfasningsordning i kapitalkravsforordningen, der kan afbøde virkningerne af den nye værdiforringelsesmodel over en treårig periode, eller indtil en passende international løsning er blevet indført, samt forhindre pludselige, ubegrundede virkninger på bankernes kapitalprocenter og udlån;

7.  konstaterer, at der er et misforhold mellem ikrafttrædelsesdatoerne for henholdsvis IFRS 9 og den kommende nye forsikringsstandard IFRS 17; bemærker, at IASB har fastlagt ændringer til IFRS 4 for at imødekomme nogle af bekymringerne, navnlig vedrørende brugen af den valgfri "deferral approach"; opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op på tilfredsstillende og fyldestgørende vis og med støtte fra EFRAG, så der sikres reelle lige konkurrencevilkår inden for EU;

8.  understreger den betydning, som langsigtede investeringer spiller for den økonomiske vækst; er bekymret for, at den regnskabsmæssige behandling, som IFRS 9 giver visse finansielle instrumenter, der direkte eller indirekte besiddes som langsigtede investeringer, navnlig egenkapital, kan være i strid med den overordnede målsætning om at fremme langsigtede investeringer; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at IFRS 9 gavner EU's langsigtede investeringsstrategi, mindsker procyklikaliteten og giver færre incitamenter til overdreven risikotagning; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en evaluering senest i december 2017;

9.  påskønner Kommissionens igangværende initiativ til at sammenligne medlemsstaternes praksis med hensyn til udlodning af overskud; opfordrer Kommissionen til at sikre, at IFRS 9 er i overensstemmelse med direktivet om kapitalvedligeholdelse og direktivet om regnskaber, og til at samarbejde i nødvendigt omfang med IASB og nationale og tredjelandes standardiseringsorganer med henblik på at opnå deres støtte til ændringer eller, i mangel af sådan støtte, at sørge for de fornødne ændringer i EU-lovgivningen;

10.  opfordrer Kommissionen til sammen med de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), ECB og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) samt EFRAG, til nøje at følge gennemførelsen af IFRS 9 i EU, udarbejde en efterfølgende konsekvensanalyse senest i juni 2019 samt forelægge denne analyse for Europa-Parlamentet og handle i overensstemmelse med sidstnævntes synspunkter;

11.  opfordrer IASB til i forlængelse af implementeringen af IFRS 9 at foretage en revision for at identificere og vurdere utilsigtede virkninger af standarden, navnlig på langsigtede investeringer;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) http://www.efrag.org/Assets/Download?assetUrl=%2Fsites%2Fwebpublishing%2FSiteAssets%2FEndorsement%2520Advice%2520on%2520IFRS%25209.pdf.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0248.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik