Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring (2016/2059(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring (COM(2016)0049),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080) og bilagene hertil,
– der henviser til energistrategien frem mod 2030, som er fastsat i Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2014 med titlen "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520),
— der henviser til den femte rapport fra arbejdsgruppe I under Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) med titlen "Climate Change 2013: The Physical Science Basis",
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer(1),
– der henviser til Parisaftalen af december 2015, der blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),
– der henviser til den tredje energipakke,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 med titlen "En EU-strategi for opvarmning og køling" (COM(2016)0051),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 16/2015 "Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats",
– der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 med titlen "På vej til en europæisk energiunion"(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A8-0278/2016),
A. der henviser til, at gas i de kommende årtier kan spille en vigtig rolle i EU's energisystem, i industriel produktion og som en varmekilde i bygninger samt som støtte for vedvarende energi, samtidig med at EU skal opfylde sine mål for drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi og sikre overgangen til en lavemissionsøkonomi, hvor gassens rolle gradvist vil mindskes til fordel for rene energikilder;
B. der henviser til, at gas er et fossilt brændstof, som kan udlede betydelige mængder metan gennem sin livscyklus (produktion, transport, forbrug), hvis det ikke forvaltes korrekt; der henviser til, at metan potentielt bidrager mere til den globale opvarmning end CO2, betragtet over en periode på 20 år, og således har en betydelig indvirkning på klimaændringerne;
C. der henviser til, at EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet inden 2050;
D. der henviser til, at Europas afhængighed af gasimport forventes at stige i de kommende år, og at den i visse medlemsstater allerede er nået op på 100 %, nemlig i lande, hvor der ikke findes nogen eller kun meget få alternative leverandører eller forsyningsruter;
E. der henviser til, at flydende naturgas (LNG) frembyder en mulighed for Europa med hensyn til at sikre både øget konkurrenceevne – idet priserne på naturgas kan trykkes ned – og øget forsyningssikkerhed; der henviser til, at naturgas også udgør et fleksibelt supplement til vedvarende energikilder til elektricitetsproduktion;
F. der henviser til, at brug af naturgas (CNG og LNG) inden for transport, som foreskrevet i direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, vil medføre store miljømæssige fordele;
G. der henviser til, at EU aktivt bør tilstræbe at udvikle de indenlandske konventionelle gasressourcer som dem, man har fundet i Cypern;
H. der henviser til, at EU som den næststørste importør af naturgas i verden bør spille en mere proaktiv rolle på den internationale diplomatiske energiscene;
I. der henviser til, at det er vigtigt at fremme et samlet forslag til brugen af lokale energikilder såsom naturgasdepotet i Cyperns eksklusive økonomiske zone og støtte etableringen af en LNG-likvefaktionsterminal i Cypern med henblik på også at udnytte depoterne i de omkringliggende områder;
J. der henviser til, at EU stadig ikke er i stand til fuldt ud at udnytte fordelene ved et integreret indre energimarked på grund af manglen på sammenkoblinger og en ufuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke;
K. der henviser til, at der i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik udpeges fem indbyrdes styrkende og tæt forbundne mål, nemlig energisikkerhed, et fuldt ud integreret europæisk energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering af økonomien samt forskning, innovation og konkurrenceevne; der henviser til, at denne strategi også bør fremme overkommelige energipriser for alle;
Indledning
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring; mener, at et indre energimarked med fuldt integreret LNG og gaslagring vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af det endelige mål om en modstandsdygtig energiunion;
2. minder om, at EU's strategi for LNG og gaslagring er et af de elementer i energiunionen, som har til formål at give et konkret udtryk til EU's ambitioner om at opnå en hurtig overgang til et bæredygtigt, sikkert og konkurrencedygtigt energisystem og ligeledes har til formål at stoppe afhængigheden af eksterne gasleverandører; understreger, at et af energiunionens mål er at gøre EU til en af verdens førende inden for vedvarende energi;
3. der henviser til, at EU's gaspolitik i overensstemmelse med Parisaftalen fra COP 21 skal tilpasses, så den opfylder det vedtagne mål om en begrænsning af den globale temperaturstigning til højst 1,5°C over det førindustrielle niveau; der henviser til, at gas stadig forventes at spille en vigtig rolle i EU's energisystem indtil 2050, hvor drivhusgasemissionerne i henhold til Parisaftalen og EU's energikøreplan skal være reduceret til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet, navnlig i industriel produktion og som en varmekilde i bygninger; der henviser til, at gasforbruget skal sænkes og helt udfases på lang sigt, efterhånden som EU når sine ambitiøse mål for drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi og går over til en bæredygtig økonomi;
4. mener, at den mest effektive måde, hvorpå der kan opnås energisikkerhed, er gennem en bedre koordinering af de nationale energipolitikker, skabelse af en reel energiunion med et indre energimarked og en fælles energipolitik samt gennem samarbejde mellem medlemsstaterne på området på grundlag af solidaritet og tillid; mener i denne forbindelse, at en øget integration af energipolitikken bør gavne medlemsstaterne i overensstemmelse med EU's mål og internationale forpligtelser samt med de erklærede mål, og at den ikke bør være i modstrid med medlemsstaternes eller deres borgeres interesser; støtter bestræbelserne på at nå frem til en fælles EU-holdning i multilaterale energiinstitutioner og ‑rammer;
5. mener, at alle EU-borgere skal have adgang til en sikker og prismæssigt overkommelig energiforsyning; fremhæver i denne forbindelse den aktuelle udvikling på de globale LNG-markeder, hvor et for stort udbud har ført til lavere priser, hvilket frembyder en mulighed for at sikre lavere energiudgifter for EU-borgerne ved hjælp af forholdsmæssigt billigere gasforsyninger; understreger, at sikker, prismæssigt overkommelig og bæredygtig energi er en central drivkraft i den europæiske økonomi og afgørende for industriens konkurrenceevne; opfordrer EU og medlemsstaterne til som led i EU's energistrategi at prioritere udryddelse af energifattigdom og at forbedre energiforsyningssikkerheden gennem udveksling af bedste praksis på EU-plan;
6. understreger, at EU's strategi for LNG skal harmonere med rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion for at kunne bidrage til øget energiforsyningssikkerhed, dekarbonisering, økonomisk bæredygtighed på længere sigt og sikring af overkommelige og konkurrencedygtige energipriser;
7. er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne i Østersøområdet og i Central- og Sydøsteuropa samt Irland – på trods af den omfattende indsats for infrastrukturudvikling, som er blevet gennemført af visse medlemsstater – stadig er stærkt afhængige af en enkelt leverandør og dermed sårbare over for forsyningschok og -afbrydelser;
8. erkender, at adgangen til LNG, herunder understøttende rørledningsinfrastruktur, i disse medlemsstater i betydelig grad kunne forbedre den aktuelle forsyningssituation ikke alene i fysisk, men også i økonomisk forstand, og bidrage til mere konkurrencedygtige energipriser;
9. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og skabe incitamenter for en mere effektiv og bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder gaslagring;
10. henleder opmærksomheden på potentialet i el-til-gas-teknologi med henblik på lagring af vedvarende energi og på, at denne slags gas bør gøres anvendelig som kulstofneutral gas til transport, opvarmning og elektricitetsproduktion;
11. understreger behovet for at diversificere EU's gassystem og gøre det mere fleksibelt og dermed bidrage til at nå energiunionens centrale mål om en sikker, modstandsdygtig og konkurrencedygtig gasforsyning; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi, der sigter mod at mindske EU's gasafhængighed på lang sigt, som en afspejling af dens tilsagn om inden 2050 at reducere drivhusgasemissionerne til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet, og understreger i denne forbindelse, at princippet om "energieffektivitet først" og en gradvis udfasning af fossile brændstoffer ville bidrage betydeligt til at reducere EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer;
12. minder om, at Parlamentet gentagne gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af en national reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 %, mindst 30 % vedvarende energi og 40 % energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål;
13. understreger behovet for, at man, inden man støtter nye genforgasningsterminaler, fremmer den mest effektive udnyttelse af de eksisterende LNG-terminaler ud fra et grænseoverskridende perspektiv, så man undgår en teknologisk fastlåsning eller strandede aktiver i forbindelse med infrastruktur for fossile brændstoffer og sikrer, at forbrugerne ikke kommer til at bære omkostningerne til nogen nye projekter; mener, at Kommissionen omhyggeligt skal revidere sin analyse af gasefterspørgslen og sine risiko- og behovsvurderinger;
Opbygning af manglende infrastruktur
LNG-infrastruktur
14. minder om, at EU som helhed har tilstrækkeligt med LNG-genforgasningsterminaler, og erkender, at flere LNG-genforgasningsterminaler i EU har en lav udnyttelsesgrad som følge af de seneste års vigende interne gasefterspørgsel og en forholdsvis høj pris på LNG på verdensmarkedet; understreger, at alle medlemsstater, navnlig dem, der er afhængige af en enkelt leverandør, bør have adgang til LNG, enten direkte eller indirekte via andre medlemsstater;
15. understreger, at markedsbaserede løsninger og udnyttelsen af eksisterende LNG-infrastruktur på regionalt plan i de fleste tilfælde bør prioriteres; bemærker dog, at løsningerne kan være meget forskellige afhængigt af særlige nationale og markedsmæssige omstændigheder såsom sammenkoblingsniveauet, udbuddet af lagringsmuligheder og markedets struktur;
16. understreger, at det for at undgå strandede aktiver er nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af alternativer og muligheder for LNG-forsyning i et regionalt perspektiv, ud fra et miljømæssigt bæredygtighedsperspektiv og under hensyntagen til EU's klima- og energimål og princippet om en afbalanceret geografisk fordeling, inden det besluttes, om der skal etableres ny infrastruktur, med henblik på at forbedre energisikkerheden og sikre den mest effektive udnyttelse af den eksisterende infrastruktur;
17. understreger betydningen af regionalt samarbejde, når der opføres nye LNG-terminaler og -sammenkoblinger, og understreger, at medlemsstater med adgang til havet bør indgå i et tæt samarbejde med medlemsstater uden havadgang for at undgå overdrevne investeringer i unødvendige og urentable projekter; understreger i denne henseende, at en bedre udnyttelse af vest/øst- og syd/nord-korridorerne med forbedret kapacitet til tilbagegående strømme ville øge LNG-forsyningsmulighederne; mener, at viden og information kan udvikles sideløbende i forbindelse med udfordringer såsom energilagringsfaciliteter og udbudsprocesser for LNG og sammenkoblinger; er af den faste overbevisning, at EU's strategi skal sikre, at LNG er tilgængelig på regionalt plan i hele EU;
18. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte strategier til støtte for faciliteter, der i fremtiden kan anvendes til at styre overførsel og lagring af vedvarende naturgas;
19. understreger, at strategien også bør omfatte brugen af LNG som alternativ til udviklingen af infrastruktur til gasdistribution og -transmission i områder, hvor det for øjeblikket ikke er omkostningseffektivt; bemærker, at små LNG-installationer kan tilvejebringe den optimale infrastruktur til at øge brugen af naturgas i områder, hvor investeringer i gasinfrastruktur ikke er rentabel, herunder til at øge brugen af gas til at producere varme og dermed begrænse de såkaldte "emissioner fra lave skorstene";
20. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre centrale projekter af fælles interesse og til primært at give høj prioritet til de økonomisk og miljømæssigt mest effektive projekter, der er udpeget af de tre regionale højtstående grupper; understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at opføre de LNG-terminaler, der er nødvendige for og modsvarer efterspørgslen efter gas, og at understøttende rørledningsinfrastruktur med passende tariffer er helt afgørende for, at der kan opnås fordele uden for modtagerlandene;
21. glæder sig over, at vigtige LNG-projekter (f.eks. nord/syd-korridoren) defineres som projekter af fælles interesse; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Balkanlandene i planlægningen af den videre opbygning af gasrørledninger og TEN-E-net for at sikre en central rolle for EU's energisektor i regionen;
22. bakker op om Kommissionens forslag i den igangværende revision af forordningen om forsyningssikkerhed om at gennemgå de eksisterende undtagelser for sammenkoblinger med tilbagegående strømme og støtter i denne forbindelse en forstærket rolle for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER); bemærker, ACER er underbemandet og mangler ressourcer; understreger behovet for at give ACER de nødvendige ressourcer, navnlig et tilstrækkeligt eget personale, for at sikre, at agenturet er i stand til at udføre de opgaver, det er pålagt i henhold til lovgivningen;
Lagerinfrastruktur
23. minder om, at geologien er en afgørende faktor for udviklingen af nye gaslagre, og bemærker den aktuelle overkapacitet i de europæiske gaslagre; understreger, at regionalt samarbejde og en passende mængde gassammenkoblinger samt fjernelse af interne flaskehalse i betydelig grad kan forbedre de eksisterende gaslagres udnyttelsesgrad; fremhæver behovet for at sikre anvendelse af de strengeste miljøstandarder ved planlægning, opførelse og brug af LNG-lagringsinfrastruktur;
24. erindrer om, at adgangen til gaslagerfaciliteter på tværs af grænserne er et af de centrale redskaber til gennemførelse af princippet om energimæssig solidaritet i tilfælde af mangel på gas og i krisesituationer;
25. understreger, at en mere omfattende brug af Ukraines lagringskapacitet kun vil være mulig, hvis der sikres en stabil handels- og lovgivningsmæssig ramme, og forsyningsinfrastrukturens integritet garanteres i Ukraine, samtidig med at tilstrækkelige gassammenkoblinger er til rådighed, så energien kan strømme frit på tværs af grænserne uden fysiske barrierer; understreger desuden, at der vil skulle importeres ekstra gasforsyninger, efterhånden som Ukraines gasafhængige industrisektor snart får gang i hjulene igen; mener, at EU bør støtte Ukraine i overgangen fra afhængighed af russisk naturgas til LNG;
Forbindelse fra LNG-kilder og -lagre til markederne
26. fremhæver betydningen af arbejdet i de regionale højtstående grupper såsom Gruppen på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa, planen for sammenkobling af det baltiske energimarked og den højstående gruppe for Sydvesteuropa; mener, at denne form for frivillig regional koordinering er yderst effektiv, og glæder sig over Kommissionens formidlende rolle i disse ordninger; understreger behovet for en pragmatisk og rettidig gennemførelse af de godkendte handlingsplaner og opfordrer indtrængende til en omhyggelig opfølgning på gennemførelsen;
27. understreger behovet for at finde omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige energiforsyningsløsninger for at øge forsyningssikkerheden på lang sigt for Den Iberiske Halvø, Central- og Sydøsteuropa, de baltiske lande og Irland, som ikke er tilstrækkelig sammenkoblet med og/eller integreret i det indre energimarked, og som på grundlag af solidaritetsprincippet fortjener EU's fulde støtte; understreger desuden behovet for at støtte de mest udsatte lande, som fortsat er energiøer, såsom Cypern og Malta, så de kan diversificere deres kilder og forsyningsruter; understreger i den forbindelse, at LNG og gaslagring bør bidrage til at bringe enhver form for energimæssig isolation af EU's medlemsstater og regioner til ophør;
28. opfordrer til gasproduktion i områderne omkring Middelhavet, Sortehavet og Det Kaspiske Hav og til sammenkobling af indlandsstaterne i Central- og Sydøsteuropa til disse nye kapaciteter for at diversificere forsyningskilderne i disse regioner; bemærker, at dette vil muliggøre konkurrence mellem gas fra forskellige kilder og erstatte importen af naturgasmængder under olieindekserede kontrakter og dermed fremme medlemsstaternes forhandlingsposition; understreger, at ingen energikilde i sig selv nogensinde vil opfylde EU's energibehov, og at diversitet på både indenlandske og udenlandske markeder er afgørende, mener derfor, at vi aktivt bør udvikle de konventionelle gasressourcer, der er fundet i Cypern;
29. støtter Kommissionens ambition om at give flere oplysninger og mere bistand til projektledere vedrørende forskellige muligheder for projektfinansiering såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og om diverse tekniske løsninger;
30. bemærker, at det bør være et vigtigt princip at finde omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige løsninger for at opnå en optimal udnyttelse på EU-plan og regionalt plan, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale reguleringsmyndigheder til at afsætte de begrænsede tilgængelige ressourcer til udviklingen af den afgørende infrastruktur, så man kan tiltrække private investeringer til LNG-infrastruktur og sammenkoblinger;
31. udtrykker bekymring over det forhold, at gasimporten fra Rusland var 7 % højere i 2015 end i 2014, og at 41 % af gasimporten fra tredjelande i 2015 kom fra Rusland; fremhæver, at LNG og gaslagring sammen med øget effektivitet og udbredelse af vedvarende energi spiller en afgørende rolle for at mindske afhængigheden af russisk gas;
32. udtrykker bekymring over den foreslåede fordobling af kapaciteten i Nord Stream-rørledningen og de negative indvirkninger, dette vil have på energisikkerheden og diversificeringen af forsyningskilderne samt på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne; understreger de geopolitiske konsekvenser af dette projekt og de underliggende principper for en fuldt integreret, sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energiunion og mener derfor, at det ikke bør få finansiel støtte fra EU eller nyde godt af undtagelser fra EU-retten; understreger, at en fordobling af Nord Stream-rørledningens kapacitet ville give én enkelt virksomhed en dominerende stilling på det europæiske gasmarked, hvilket bør undgås;
33. mener, at det, hvis Nord Stream 2 i modstrid med europæiske interesser alligevel bliver opført, vil være nødvendigt med en fornuftig vurdering af adgangen til LNG-terminaler og en detaljeret status over nord/syd-gaskorridoren;
Færdigudvikling af det indre gasmarked: kommercielle, juridiske og lovgivningsmæssige aspekter
Gøre EU til et attraktivt marked for LNG
34. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den tredje energipakke og reglerne for gasnet;
35. fremhæver den vigtige rolle, som effektivt sammenkoblede naturgasbørser spiller på gasmarkedet, idet de sikrer et enkelt integreret marked, hvor gassen kan strømme frit på tværs af grænserne i overensstemmelse med markedets prissignaler;
36. understreger, at de betydelige gasreserver i de nordafrikanske lande og de nylige opdagelser i det østlige Middelhavsområde giver regionen mulighed for at udvikle sig til et dynamisk centrum for transport af gas ind i Europa; mener, at ny LNG-kapacitet, der udvikles i Middelhavsområdet, kan danne grundlag for et infrastrukturknudepunkt;
37. insisterer på, at færdiggørelsen af det indre gasmarked og fjernelsen af reguleringsmæssige hindringer i høj grad ville forbedre smidigheden på gasmarkederne; opfordrer indtrængende de interesserede parter til så hurtigt som muligt at færdiggøre netreglerne for så vidt angår harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas;
38. minder om det fortsatte behov for at sikre et aktivt samarbejde mellem regeringer, nationale reguleringsmyndigheder og hovedinteressenter om grænseoverskridende investeringer, idet der ved siden af de nationale interesser også altid tages hensyn til et europæisk perspektiv;
Lagring af gas i det indre marked
39. understreger behovet for at udvikle harmoniserede tarifstrukturer for hele EU og øge gennemsigtigheden i prisdefinitionen med henblik på at opnå en højere udnyttelsesgrad i de eksisterende gaslagre; mener, at der i netreglerne for så vidt angår harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas bør tages hensyn til behovet for harmonisering;
40. støtter Kommissionens forslag om at gøre det muligt at modtage biomethan og andre gasser fra vedvarende kilder, som overholder relevante kvalitetsstandarder i EU for så vidt angår gastransmission, -distribution og -lagring; henstiller i denne henseende, at der overvejes tekniske parametre, gaskvalitet, omkostningseffektivitet, stordriftsfordele og eventuelt lokale eller regionale netværksløsninger;
41. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre den tredje energipakke fuldt ud, navnlig for så vidt angår bestemmelserne om at give biomethan adgang til nettet og til lagringsfaciliteter; fremhæver i denne henseende direktiv 2009/73/EF, i henhold til hvilket medlemsstaterne bør sikre, at biogas og gas fra biomasse eller andre former for gas under hensyntagen til de fornødne kvalitetskrav får adgang til gassystemet uden forskelsbehandling, forudsat at denne adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske bestemmelser og sikkerhedsstandarder;
42. tilskynder LNG- og lageroperatører til i samarbejde med nationale reguleringsmyndigheder at udvikle nye fleksible produkter og tjenester, der harmonerer med gældende EU-lovgivning, for at gøre LNG-genforgasning og -lagring mere attraktivt og for at maksimere udnyttelsen af de eksisterende LNG- og lagringsfaciliteter;
Optimering af lagringen af hensyn til gasforsyningssikkerheden
43. understreger, at gaslagring i visse medlemsstater tilbyder øjeblikkelige og yderst fleksible tjenester, og påpeger, at lagring i tilfælde af forsyningsafbrydelser kan spille en anden rolle end LNG, hvor logistikken i forsyningskæden ikke nødvendigvis sikrer den samme fleksibilitet;
44. understreger betydningen af at fjerne reguleringsmæssige hindringer for udviklingen af regionale oplagringskoncepter; mener, at visse lagre kunne tilbyde skræddersyede internationale tjenester, dvs. lagringstjenester forbundet med grænseoverskridende transport; foreslår, at de regionale højtstående grupper samarbejder mere intensivt om at finde innovative løsninger til, hvordan man kan udnytte de strategisk værdifulde ressourcer på en effektiv måde på regionalt plan og på EU-plan;
EU som aktør på de internationale LNG-markeder
45. bemærker den fremvoksende globale udvikling i retning af øget likvefaktionskapacitet og dennes potentielle virkninger for de europæiske gasmarkeder;
46. mener, at EU ved at være blevet et vigtigt marked kan bidrage til udviklingen af reglerne for gashandel med henblik på at forbedre fleksibiliteten og konvergensen på de globale gasmarkeder;
47. støtter Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i deres aktive engagement i energidiplomati med henblik på at fremme et regelbaseret, gennemsigtigt og velfungerende globalt gasmarked;
48. understreger, at det er vigtigt at reducere eller ophæve EU's afhængighed af importeret olie og gas fra autoritære regimer, som overtræder menneskerettighederne, i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier og effektiviteten af EU's optræden udadtil;
49. opfordrer til større institutionel konvergens og synergi og navnlig til bedre integration af eksterne energisikkerhedsprioriteter i de politikker, som føres af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), samt til bedre koordinering mellem NF/HR og de ansvarlige kommissærer; opfordrer NF/HR til sammen med medlemsstaterne at fremme det eksisterende energisamarbejde og skabe nye former for samarbejde med nuværende og potentielle leverandører samt med transitlande og andre centrale aktører; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til regelmæssigt at orientere Parlamentet om gennemførelsen af EU's handlingsplan for energidiplomati;
50. understreger, at det er nødvendigt at fjerne alle barrierer for global frihandel med LNG, som produceres på bæredygtig vis; opfordrer i denne forbindelse indtrængende beslutningstagerne i USA til at øge investeringssikkerheden ved at indføre klare kriterier og frister i tilladelsesprocessen for gaseksportører til lande, der ikke er omfattet af frihandelsaftaler;
51. understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de miljø- og klimamæssige samt de sociale konsekvenser af importeret LNG i globale frihandelsfora; understreger især behovet for at sikre, at flygtige emissioner af metan mindskes;
52. understreger, at brugen af LNG også kan medføre en reduktion i drivhusgasemissioner fra søfart og vejtransport, forudsat at der træffes samtlige effektive foranstaltninger for at minimere methanudslippet gennem hele brændstoffets livscyklus, herunder produktion, distribution og forbrænding; anmoder derfor om, at der træffes passende foranstaltninger for at minimere methanudslip i den samlede LNG-kæde gennem anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier og for at sikre tilstrækkelig F&U-finansiering til dette formål;
53. understreger, at handel spiller en vigtig rolle i energisikkerheden, og at stærke energipartnerskaber, der er styrket ved indføjelse af energikapitler i EU's handelsaftaler, er væsentlige værktøjer; mener, at det er af afgørende betydning, at EU's handelspolitik øger Unionens og medlemsstaternes energidiversificering og begrænser deres afhængighed af importeret energi fra for få leverandører; understreger, at EU bør udforske nye partnerskaber, revidere de eksisterende og afholde specifikke energidrøftelser med andre partnere i områder såsom – men ikke begrænset til – Centralasien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika; bemærker, at EU bør spille en mere proaktiv rolle på den internationale energidiplomatiscene; opfordrer til større kohærens mellem EU's handels- og energipolitikker; fremhæver, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden i de internationale forhandlinger om LNG; mener, at nuværende og fremtidige forhandlinger med partnere som USA og Australien bør omfatte en stærk energikomponent; understreger, at EU bør arbejde tæt sammen med internationale partnere for at opnå et konkurrencepræget og gennemsigtigt globalt LNG-marked;
54. minder om, at EU og dets medlemsstater for at imødegå de aktuelle udfordringer og gennemføre deres energi- og klimamålsætninger inden for de globale begrænsninger på disse politikområder også skal handle i fællesskab på den internationale scene på grundlag af de eksisterende retlige rammer og multilaterale konventioner ved at øge energisikkerheden og bæredygtigheden i internationale handelsfora, herunder med partnerlande, der er afhængige af gasimport; understreger, at EU samtidig bør støtte og fremme energieffektivitet;
55. mener, at det er særligt vigtigt, at handelspolitikken skaber betydelige muligheder for EU-medlemsstaternes private og offentlige virksomheder inden for ren, sikker og effektiv energiteknologi, navnlig i lyset af den stigende globale efterspørgsel efter energi; opfordrer til betydelige toldnedsættelser på rene teknologier inden for initiativet om grønne varer og i EU's frihandelsaftaler, som skal gøre noget ved de ikketoldmæssige hindringer for handel med energikilder;
56. fremhæver betydningen af kapitlet i aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) om energi og råstoffer for EU's energisikkerhed; bifalder Kommissionens arbejde på at få fjernet eksportbegrænsningerne på gas fra USA til EU;
57. mener, at de ekstra 12,2 milliarder kubikmeter om året, der kommer på markedet i 2016 via Sabine Pass LNG på den amerikanske østkyst, samt en potentiel ekstra kapacitet på 74 milliarder kubikmeter, som vil blive tilført inden 2020 gennem forskellige amerikanske projekter, udgør en vigtig mulighed for, at Europa kan øge sine energihandelsforbindelser med USA; mener, at færdiggørelsen af arbejdet med kapitlet i TTIP om energi og råstoffer vil øge EU's gasforsyningsmuligheder væsentligt;
58. mener, at europæiske virksomheder ikke bør forhindres i at operere på tredjelandes energimarkeder på samme vilkår som indenlandske virksomheder; understreger, at virksomheder fra tredjelande, der opererer på europæiske energimarkeder, skal overholde europæisk lovgivning; understreger, at sådanne enheder skal have en gennemsigtig struktur, der gør det muligt at finde frem til deres aktionærer;
59. understreger nødvendigheden af at garantere den højeste miljøbeskyttelse i forbindelse med planlægning, opførelse og anvendelse af LNG-infrastruktur og i forbindelse med udnyttelsen af egne reserver og kilder, samt at overholde de internationale arbejdsstandarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de miljø- og klimamæssige samt de sociale konsekvenser af importeret LNG; gentager, at det er nødvendigt at inddrage lokalsamfundene og tage udgangspunkt i realistiske vurderinger af forbruget og – i tilfælde af opførelse – planlægningen af ny infrastruktur; fremhæver det potentiale, der ligger i overgangen til LNG, for at gøre en ende på skibstransportens afhængighed af kul; opfordrer EU til at yde økonomisk støtte til europæiske projekter med dette formål;
60. gør opmærksom på, at denne strategi på baggrund af forventningerne om øgede LNG-forsyninger i de kommende år kan suppleres af en vurdering af behovene for LNG-transportskibe og foranstaltninger, der gør det muligt for EU's skibsbygningsindustri at udnytte denne mulighed og dermed bidrage til at nå målsætningen om, at sektoren i 2020 skal tegne sig for 20 % af BNP; opfordrer til indførelse af sikkerhedsstandarder, så transporten af LNG kan overvåges og om nødvendigt underkastes strengere krav som led i terrorbekæmpelsesforanstaltninger;
Bæredygtighed og udnyttelse af LNG som alternativt brændstof inden for transport og kraftvarmeproduktion
61. erkender, at LNG har potentiale som et alternativt brændstof både inden for vej- og søtransport; understreger, at større udbredelse af LNG inden for godstransport kan bidrage til at nedbringe CO2-, SOx- og NOx-emissionerne på verdensplan, navnlig gennem en mere udbredt anvendelse af LNG-baserede motorer inden for søtransport;
62. understreger, at et net af optankningsinfrastrukturer er en forudsætning for omfattende udbredelse af LNG som et alternativt brændstof i transportsektoren; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuldstændig gennemførelse af direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, herunder at etablere LNG-tankstationer i alle TEN-T-korridorerne og i sø- og indlandshavne, der kan erstatte mere forurenende konventionelle brændstoffer; understreger i denne sammenhæng dog, at LNG ikke bør træde i stedet for vedvarende energikilder, så der sikres overensstemmelse med bæredygtighedsmålene;
63. opfordrer til udvikling af søveje, navnlig i øgruppen Azorerne, som i kraft af sin geografiske beliggenhed kunne tjene som et vigtigt optankningssted for LNG på transatlantiske ruter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille midler til rådighed til støtte for europæiske projekter til dette formål;
64. anmoder Kommissionen om sammen med medlemsstaterne og deres regioner at etablere et fælles projekt med titlen "LNG Blue Corridors for Islands" for søfartssektoren, herunder havne i det omfattende TEN-T-netværk, med henblik på at opbygge den nødvendige LNG-infrastruktur og sammenkoble dette net til TEN-T-hovednettet;
65. opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemførelse af direktiv 2014/94/EU for så vidt angår opførelsen af CNG-tankstationer for at sikre, at motorkøretøjer, der drives af dette brændstof, kan køre i byområder, forstadsområder og andre tæt befolkede områder, og som minimum langs det eksisterende TEN-T-hovednet for at sikre, at disse køretøjer kan køre i hele Unionen;
66. understreger, at det er nødvendigt at indføre fælles tekniske specifikationer for LNG-tankstationer til søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje samt motorkøretøjer, jf. direktiv 2014/94/EU; opfordrer til strenge harmoniserede sikkerhedsregler og uddannelse inden for lagring, bunkring og anvendelse om bord af LNG i hele Unionen, samtidig med at muligheden for samtidigt at foretage flere laste- og bunkringsoperationer bevares; bemærker, at dette arbejde bør udføres i tæt samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og EMSA;
67. understreger behovet for at sikre en tilstrækkelig F&U-finansiering til udvikling af forbedrede teknologier til fartøjer på indre vandveje, søgående skibe samt motorkøretøjer med henblik på at sikre et hurtigt skift til en flåde med lavere kulstofemissioner samt til udvikling af ubemandede systemer til anlæggelsen af LNG-tankstationer; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af fartøjer og motorkøretøjer, der drives af LNG, eller ombygning af dem, der drives af traditionelle brændstoffer, således at de kan anvende LNG;
68. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til transport af LNG med jernbane, da dette både aflaster vejtrafikken og bidrager til en miljøvenlig og sikker transport af et brændstof, der er mindre forurenende;
69. anmoder Kommissionen om efter høring af de interesserede parter at overveje muligheden for i forlængelse af forordning (EF) nr. 443/2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner også at fastlægge en CO2-ækvivalent for kulbrinteemissioner, ikke mindst af hensyn til forbrugeroplysningen;
70. bemærker, at anvendelsen af små LNG-teknologiske anlæg inden for visse områder såsom langtransport eller til højtydende industriel anvendelse ikke alene kunne bidrage til opfyldelse af klimamålene, men også medføre betydelige forretningsmæssige fordele;
71. bemærker, at LNG, og navnlig CNG, også er en levedygtig løsning for offentlig transport, der allerede er tilgængelig, og som kan bidrage til at mindske luft- og støjforureningen og dermed skabe bedre levevilkår, navnlig i byområder;
72. bemærker, at selv om LNG og CNG frembyder levedygtige midlertidige løsninger med hensyn til reduktion af de miljømæssige konsekvenser af transport, vil de langsigtede fordele kun kunne realiseres, hvis man samtidig fremmer en gnidningsløs overgang til anvendelse af flydende biogas (LBG) og andre former for vedvarende energi, bl.a. ved at sikre interoperabilitet mellem LNG- og LBG-systemer; understreger, at EU-strategien for LNG skal indpasses i EU's brede klima- og energimål og -prioriteter og være i overensstemmelse med COP 21-aftalen, idet der fokuseres på reduktion af efterspørgslen, forbedring af energieffektiviteten og udfasning af fossile brændstoffer;
73. understreger, at en infrastruktur med et effektivt net af tankstationer er en forudsætning for en konkret udvikling af LNG som et alternativt brændstof i transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af en sådan infrastruktur med henblik på at lukke de eksisterende huller i udbuddet og skabe et dækkende forsyningsnet;
74. understreger betydningen af LNG-infrastruktur i sø- og indlandshavne for at fremme multimodalitet, eftersom en sådan infrastruktur kan benyttes af søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje og lastbiler til videre transport af brændstoffet på land; opfordrer indtrængende de nationale og regionale operatører til at samarbejde tæt med henblik på at forbedre multifunktionaliteten og mulighederne for udnyttelse af denne infrastruktur;
75. mener, at der ligger en stor global udfordring i at fremme brugen af naturgas som alternativt transportbrændstof, og efterlyser en forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner gennem Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO);
o o o
76. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Energifællesskabets sekretariat og de kontraherende parter i Energifællesskabet.