Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)06329),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 4. oktober 2016, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 13. oktober 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1) (forordningen om europæisk markedsinfrastruktur – EMIR), særlig artikel 11, stk. 15,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF(3) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(4),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, forelagt den 8. marts 2016 af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er – Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) i henhold til artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 25. oktober 2016,

A.  der henviser til, at EMIR-forordningen fastsætter clearing- og bilaterale risikostyringskrav til over-the-counter ("OTC")-derivataftaler, indberetningskrav for derivataftaler og ensartede krav til, hvorledes centrale modparter ("CCP'er") og transaktionsregistre udøver deres aktiviteter;

B.  der henviser til, at ESA'erne i henhold til artikel 11, stk. 15, i EMIR skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde artikel 11, stk. 3, i EMIR, de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til artikel 11, stk. 6-10, i EMIR samt de anvendelige kriterier, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i EMIR, herunder navnlig, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne;

C.  der henviser til, at Kommissionen i artikel 11, stk. 15, i EMIR tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder, afhængig af modpartens retlige form, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (EBA-forordningen), forordning (EU) nr. 1094/2010 (EIOPA-forordningen) eller forordning (EU) nr. 1095/2010 (ESMA-forordningen);

D.  der henviser til, at Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) frigav deres fælles ramme for marginkrav for ikke-centralt clearede derivater i september 2013 og efterfølgende reviderede den i marts 2015;

E.  der henviser til, at ESA'erne forelagde udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 8. marts 2016;

F.  der henviser til, at Kommissionen den 28. juli 2016 meddelte ESA'erne, at den påtænkte at godkende udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, dog med forbehold af en række ændringer i henhold til artikel 10, stk. 1, i henholdsvis EBA-, EIOPA- og ESMA-forordningen;

G.  der henviser til, at ESA'erne den 8. september 2016 forelagde Kommissionen en formel udtalelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i henholdsvis EBA-, EIOPA- og ESMA-forordningen sammen med et revideret udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder;

H.  der henviser til, at Kommissionen den 4. oktober 2016 vedtog den delegerede forordning;

I.  der henviser til, at den delegerede forordning kun kan træde i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse ved udløbet af deres frist herfor, eller hvis Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse;

J.  der henviser til, at indsigelsesfristen i henhold til artikel 13, stk. 1, i henholdsvis EBA-, EIOPA- og ESMA-forordningen er tre måneder fra meddelelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder; der henviser til, at indsigelsesfristen derfor udløber den 4. januar 2017;

K.  der henviser til, at tidsplanen for gennemførelsen af marginkrav for ikke-centralt clearede derivater er aftalt på internationalt plan (BCBS og IOSCO); der henviser til, at Unionen, selv om det ikke lykkedes for den at overholde den aftalte frist for den første fase af gennemførelsen, som var den 1. september 2016, stadig kan nå at få sine regler på plads inden udløbet af den anden frist den 1. marts 2017, hvor et stort antal finansielle modparter og ikke-finansielle koncerner skal begynde at udveksle marginer;

L.  der finder, at en forhåndsmeddelelse om ikke-indsigelse derfor bør afgives så hurtigt som muligt for at sætte Unionen i stand til at opfylde sine internationale forpligtelser og for at give modparterne tilstrækkelig god tid til at forberede sig på de nye krav; der henviser til, at en sådan tilgang vil bidrage til at skabe retssikkerhed for markedsdeltagerne i både Unionen og tredjelande så hurtigt som muligt;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12. (3) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48. (4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.