Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2101(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0309/2016

Indgivne tekster :

A8-0309/2016

Forhandlinger :

PV 25/10/2016 - 15
CRE 25/10/2016 - 15

Afstemninger :

PV 26/10/2016 - 6.7
CRE 26/10/2016 - 6.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0416

Vedtagne tekster
PDF 204kWORD 59k
Onsdag den 26. oktober 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2016
P8_TA(2016)0416A8-0309/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2016 (2016/2101(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 136,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2016 om det europæiske semester 2016: landespecifikke henstillinger (COM(2016)0321),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. og 29. juni 2016 (EUCO 26/16),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 med titlen "Det europæiske semester 2016: Vurdering af fremskridtene med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011" (COM(2016)0095),

–  der henviser til Kommissionens rapporter "Årlig vækstundersøgelse 2016" (COM(2015)0690), "Rapport om varslingsmekanismen 2016" (COM(2015)0691) og "Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen" (COM(2015)0700), til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2015)0692), og til Kommissionens forslag af 26. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017 til 2020 (COM(2015)0701),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union",

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(2),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 18. februar 2015 med titlen "Etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0063),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2015 med titlen "Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder" (COM(2015)0302),

–  der henviser til sine beslutninger af 5. februar 2013(5) og 15. september 2016(6) om bedre adgang til finansiering for SMV'er,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0309/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2016 viser forventede vækstrater på 1,6 % i euroområdet og 1,8 % i EU i 2016;

B.  der henviser til, at Europa stadig står over for et stort investeringsunderskud, og at der er behov for at øge den interne efterspørgsel og korrigere makroøkonomiske ubalancer, samtidig med at man øger investeringerne i EU yderligere;

C.  der henviser til, at arbejdsløsheden i EU generelt (og navnlig den strukturelle arbejdsløshed) fortsat er en af de største udfordringer, som medlemsstaterne står over for, da den stadig er meget høj (10,5 millioner langtidsledige i EU); selv om tallene er forbedret en smule i forhold til tidligere år, er ungdomsarbejdsløsheden og arbejdsløsheden generelt i EU's periferi stadig betydeligt højere end gennemsnittet for EU som helhed;

D.  der henviser til, at de faldende oliepriser og den langsomme økonomiske vækst i begyndelsen af 2016 synes at være en yderligere faktor bag faldet i inflationen til under nul;

E.  der henviser til, at den politiske udvikling såsom resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige og forbindelserne med Rusland samt usikkerheden med hensyn til udviklingen i verdensøkonomien yderligere har forhindret investeringer;

F.  der henviser til, at tilstrømningen af flygtninge til medlemsstaterne også har belastet investeringerne i medlemsstaterne;

G.  der henviser til, at henstillingerne til medlemsstaterne vedrørende det europæiske semester følges i nogenlunde samme omfang som de ensidige henstillinger fra OECD (29 % mod 30 % i 2014);

H.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning om den årlige vækstundersøgelse 2016 glædede sig over det bedre policy-mix, samtidig med at det fremhævede behovet for et særligt fokus på euroområdet; endvidere understregede det vigtigheden af øgede investeringer, bæredygtige reformer og finanspolitisk ansvarlighed, som tager sigte på at fremme et højere vækstniveau og genopretningen i Europa;

Europas udfordring i forbindelse med den globale økonomiske afmatning

1.  bemærker med bekymring, at EU's økonomi vil vokse mindre end forventet på grundlag af den europæiske økonomiske forårsprognose 2016, idet BNP i euroområdet kun forventes at stige med 1,6 % og nå 1,8 % i 2017;

2.  understreger, at udfordringerne i EU er kædet sammen med den forværrede internationale udvikling, undladelsen af at gennemføre bæredygtige reformer og forskellene i de økonomiske og sociale resultater i forskellige dele af Unionen; understreger behovet for at fremme vækst, samhørighed, produktivitet og konkurrenceevne; mener, at manglen på bæredygtige investeringer og mangler med hensyn til at gennemføre det indre marked fratager EU dets fulde vækstpotentiale;

3.  glæder sig over Kommissionens fokus i dens landespecifikke henstillinger for 2016 på de tre vigtigste prioriteter med henblik på yderligere at styrke den økonomiske vækst: støtte til investeringer i innovation, vækst og jobskabelse, fortsatte bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer og tilskyndelse til ansvarlige offentlige finanser; understreger imidlertid, at Kommissionen bør gøre mere for at styrke den finanspolitiske bæredygtighed i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, samtidig med at der gøres fuld brug af dens fleksibilitetsbestemmelser, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 (COM(2015)0012);

4.  anerkender vigtigheden af sammenhæng mellem instrumenterne under samhørighedspolitikken og de bredere rammer for økonomisk styring med henblik på at støtte de genopretningsbestræbelser, der er nødvendige for at sikre overholdelse af reglerne for det europæiske semester; understreger imidlertid, at legitimiteten af samhørighedspolitikken er afledt af traktaterne, og at denne politik er udtryk for europæisk solidaritet, hvis vigtigste mål er at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU ved at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer, finansiere investeringer, der knytter sig til Europa 2020-målene, og bringe EU tættere på borgerne; er derfor af den opfattelse, at foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring, bør anvendes med omtanke og på en afbalanceret måde, men kun som en sidste udvej, og at deres virkninger bør indberettes; minder desuden om, at indførelsen af sådanne foranstaltninger altid bør være velbegrundet, gennemsigtig og tage hensyn til de økonomiske og sociale omstændigheder i den pågældende medlemsstat, med henblik på at undgå at begrænse regionale og lokale investeringer, som er absolut nødvendige for medlemsstaternes økonomier, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), da disse investeringer maksimerer væksten og jobskabelsen og stimulerer konkurrenceevnen og produktiviteten, især i perioder med stærkt pres på de offentlige udgifter; henviser, for så vidt angår de to tilfælde af medlemsstater, som var omhandlet i Rådets afgørelser af 12. juli 2016, der udløste sanktioner under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af artikel 126, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), til Kommissionens forslag af 27. juli 2016 og Rådets efterfølgende afgørelse af 8. august 2016 om at annullere de bøder, som kunne være blevet pålagt, under hensyntagen til medlemsstaternes begrundede anmodninger, det vanskelige økonomiske klima, begge landes reformbestræbelser og deres tilsagn om at overholde reglerne i stabilitets- og vækstpagten; mener i denne forbindelse, at forslaget om at suspendere en del af 2017-forpligtelserne til ESI-fondene i forbindelse med foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring, bør tage hensyn til de synspunkter, som Parlamentet har fremsat i den strukturerede dialog;

5.  glæder sig over Kommissionens fortsatte indsats for at begrænse antallet af henstillinger og dens indsats for at strømline det europæiske semester ved primært at dække de centrale prioriterede områder af makroøkonomisk og social relevans i forbindelse med fastsættelsen af de politiske mål for de næste 18 måneder; gentager, at dette letter gennemførelsen af henstillinger på grundlag af den brede og meningsfulde vifte af eksisterende økonomiske og sociale kriterier; understreger, at en reducering af antallet af henstillinger også bør føre til et bedre tematisk fokus; understreger nødvendigheden af at reducere de økonomiske uligheder og opnå opadgående konvergens mellem medlemsstaterne;

6.  støtter fuldt ud bestræbelserne på at sikre større nationalt ejerskab i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af landespecifikke henstillinger som en igangværende reformproces; mener, at man for at øge det nationale ejerskab og fremme en effektiv gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og i lyset af, at lokale og regionale myndigheder skal gennemføre mere end halvdelen af de landespecifikke henstillinger, bør formulere disse tydeligt omkring veldefinerede og strukturerede prioriteter på EU-plan, som inddrager de nationale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder, hvor det er relevant; gentager, at efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger i betragtning af fordelingen af beføjelser og kompetencer i de forskellige medlemsstater kan blive øget, hvis de lokale og regionale myndigheder deltager aktivt, og støtter med henblik herpå forslaget fra Regionsudvalget om en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en ordentlig demokratisk kontrol med deres nationale reformprogrammer i deres respektive parlamenter;

7.  understreger, at Europas lange økonomiske krise har understreget det store behov for at fremme investeringer på områder som uddannelse, innovation og forskning og udvikling og samtidig forbedre EU's konkurrenceevne ved at forfølge bæredygtige strukturreformer til fremme af skabelse af kvalitetsjob og gennemføre en ansvarlig finanspolitik for at skabe et bedre miljø for arbejdspladser, virksomheder (navnlig SMV'er) og investeringer; noterer sig virkningen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer efter et års drift; understreger vigtigheden af at styrke brugen af EFSI i mindre udviklede regioner og overgangsregioner og dens investeringers reelt supplerende karakter og samtidig intensivere bestræbelserne på at etablere investeringsplatforme, bl.a. på regionalt plan;

8.  understreger, at de stadig alt for høje arbejdsløshedsprocenter – og navnlig den høje ungdomsarbejdsløshed – viser, at kapaciteten til at skabe kvalitetsjob i flere medlemsstater forsat er begrænset, og understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, for at øge investeringerne i kvalifikationer, gøre arbejdsmarkederne mere inklusive og mindske den sociale udstødelse og de voksende uligheder i indkomst og velstand, samtidig med at man opretholder en sund budgetforvaltning; konstaterer, at det er vigtigt, at der træffes foranstaltninger til at lette adgangen til finansiering, især for SMV'er, for at kunne afhjælpe den vedvarende høje arbejdsløshed i mange medlemsstater på effektiv vis;

9.  understreger, at den nuværende økonomiske situation med en kombination af likviditetsoverskud og rentesatser tæt på nul, dårlige efterspørgselsudsigter, og begrænsede investeringer og udgifter for husholdninger og virksomheder, gør det nødvendigt at gennemføre det nye policy-mix, der er fremlagt af Kommissionen, med henblik på at skabe vækst; bemærker, at den monetære politik alene ikke er tilstrækkelig til at stimulere vækst, når der mangler investeringer og bæredygtige strukturreformer;

Prioriteter og målsætninger i 2016-henstillingerne

10.  fremhæver Kommissionens henstilling til tre medlemsstater om at melde sig ud af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; er enig med Kommissionen i, at store og konsekvente overskud på de løbende poster tyder på et klart behov for at stimulere efterspørgslen og investering, navnlig langsigtet investering, med henblik på at håndtere fremtidens udfordringer vedrørende transport og kommunikation, den digitale økonomi, uddannelse og forskning, klimaændringer, energi, miljøbeskyttelse og den aldrende befolkning; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme ansvarlige og bæredygtige budgetpolitikker, der understøtter vækst og genopretning i alle medlemsstater, idet der lægges øget vægt på investering og effektiv brug af offentlige midler og ydes støtte til bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer;

11.  bemærker, at der er behov for yderligere foranstaltninger til forbedring af finansieringsmulighederne, navnlig for SMV'er, og til nedbringelse af misligholdte lån i euroområdet og i overensstemmelse med EU-lovgivningen for at gøre bankernes balancer sundere og derved øge deres evne til at yde lån til realøkonomien; fremhæver betydningen af at gennemføre bankunionen trinvist og at udvikle kapitalmarkedsunionen med henblik på at skabe et stabilt miljø for investeringer og vækst og undgå opsplitning af euroområdets finansielle marked;

12.  understreger, at investeringerne hidtil har haltet bagefter og ikke har ført til bæredygtig og inklusiv vækst i EU og bidraget til forbedringen af erhvervsklimaet; mener, at den monetære politik skal ledsages af passende finanspolitikker, der sigter på at styrke væksten i EU i overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og vækstpagten, herunder dens fleksibilitetsbestemmelser; bemærker, at investeringerne på lokalt og regionalt forvaltningsplan er faldet markant i de senere år, men ikke desto mindre stadig tegner sig for omkring 60 procent af alle offentlige investeringer i EU; understreger, at investeringspolitiske instrumenter såsom EFSI og ESIF kræver en ordentlig afstemning og komplementaritet mellem dem for at øge merværdien af EU's anvendelse af budgetmidlerne ved at tiltrække ekstra midler fra private investorer; understreger derfor, at strukturreformstøtteprogrammet bør inddrage de lokale og regionale myndigheder i udformningen af de pågældende strukturreformprojekter;

Politiske reaktioner og konklusioner

13.  understreger behovet for at forbedre EU's overordnede kapacitet til at vokse, skabe og bevare kvalitetsarbejdspladser og dermed til at bekæmpe den høje arbejdsløshed ved at etablere en lovramme, der understøtter vækst; mener, at migration kan spille en rolle ved at kompensere for de negative virkninger af den aldrende befolkning, afhængigt af medlemsstaternes evne til at gøre bedre brug af migranters kvalifikationer og til at tilpasse systemerne til styring af arbejdskraftindvandringen efter til behovene på arbejdsmarkedet;

14.  fremhæver betydningen af inklusive uddannelsessystemer, som fremmer innovation og kreativitet og underviser i kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet, navnlig for så vidt angår erhvervsuddannelse; bemærker, at der bør bevares en passende afvejning mellem økonomiske, sociale og menneskelige omkostninger i overensstemmelse med EU-værdierne solidaritet og subsidiaritet, så man undgår et kapløb mod bunden, når det gælder løn og arbejdsvilkår, samtidig med at der fortsat fokuseres på investeringer i menneskelig kapital, forskning og udvikling, modernisering af uddannelsessystemer og faglig uddannelse, herunder livslang læring; mener, at der er behov for veludformede politikker til fremme af innovation, forskning og udvikling for at fremme produktiviteten, skabe stabil og bæredygtig vækst og bidrage til at overvinde de aktuelle strukturelle udfordringer og derved lukke innovationskløften i forhold til andre økonomier;

15.  opfordrer Kommissionen til at prioritere foranstaltninger, som reducerer de hindringer for større investeringsstrømme og handel, der opstår på EU-plan som følge af en mangel på klarhed om de strategier, der skal følges, især inden for følgende områder: energi, transport, kommunikation og den digitale økonomi; noterer sig virkningerne for bankernes långivning i kølvandet på vedtagelsen af bankunionen, og på nationalt niveau fra besværlige juridiske systemer, korruption, manglende gennemsigtighed i den finansielle sektor, forældet bureaukrati, utilstrækkelig digitalisering af offentlige tjenester, forkert tildeling af ressourcer, tilstedeværelsen af barrierer på det indre marked i bank- og forsikringssektoren og uddannelsessystemer, der er ude af trit med kravene på arbejdsmarkedet og fuldførelsen af det indre marked;

16.  beklager med hensyn til Europa 2020-strategien, hvor bekæmpelse af fattigdom for første gang indgår i et EU-program, at målet om at reducere omfanget af fattigdom i EU ikke vil blive nået; mener, at målet om bekæmpelse af fattigdom bør medtages allerede ved udformningen af EU's politikker;

17.  understreger betydningen af at undgå en overdreven skattekile på arbejde, idet en overdreven beskatning mindsker incitamenterne for de ikke-erhvervsaktive, de arbejdsløse, lavtlønnede og sekundære forsørgere til at vende tilbage til beskæftigelse;

18.  noterer sig de igangværende drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne om metoden til beregning af produktionsgabet;

19.  påpeger, at der bør gøres en indsats for at fjerne de resterende hindringer for investeringer i medlemsstaterne og muliggøre et mere passende mix orienteret mod politikker, som fremmer bæredygtig vækst, herunder et egentligt fokus på forsknings- og udviklingsudgifter; mener, at offentlig og privat støtte til forskning og videregående uddannelsesinstitutioner er afgørende faktorer for en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi, og at svaghed eller mangel på denne infrastruktur giver visse lande en massiv ulempe; understreger, at der ikke findes nogen standardversion af en EU-innovationspolitik, men at der for at fjerne kløften med hensyn til innovationskapacitet i EU bør anbefales tilpas differentierede innovationspolitikker i medlemsstaterne, der bygger på de succeshistorier, som allerede er opnået;

20.  glæder sig over aftalen på klimakonferencen i Paris (COP 21) i december 2015 og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre den;

Sektorbidrag til det europæiske semester 2016

Beskæftigelse og socialpolitik

21.  mener, at Rådet og Kommissionen bør tilstræbe at opnå, at finanspolitiske konsolideringsprocesser ledsages af foranstaltninger, der bidrager til at mindske uligheder, og fremhæver, at processen i forbindelse med det europæiske semester bør bidrage til at give svar på eksisterende og nye sociale udfordringer og derigennem sikre en mere effektiv økonomi; påpeger, at sociale investeringer i menneskelig kapital må betragtes som centrale supplerende tiltag, da menneskelig kapital er en af vækstfaktorerne og en drivkraft for konkurrenceevne og udvikling; anmoder om, at større strukturreformer, som anbefales i de landespecifikke henstillinger, bør ledsages af en vurdering af den sociale indvirkning med hensyn til deres kort-, mellem- og langfristede virkninger med det formål bedre at forstå de sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, navnlig indvirkningen på jobskabelse og økonomisk vækst;

22.  understreger, at arbejdsløsheden, og især ungdomsarbejdsløsheden, stadig er et altoverskyggende problem i de europæiske samfund, og at arbejdsløsheden ifølge Kommissionen er fortsat med at falde gradvis, men forbliver over 2008-niveauet med 21,2 millioner arbejdsløse i april 2016 og enorme forskelle mellem medlemsstaterne; påpeger behovet for kvalitativ og kvantitativ evaluering af den beskæftigelse, der skabes, for at undgå en stigning i beskæftigelsesfrekvensen, som udelukkende skyldes usikre ansættelsesforhold eller et fald i arbejdsstyrken; bemærker, at trods resultater inden for færdigheder og viden leverer visse medlemsstater ikke resultater på internationalt plan og er præget af en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket bidrager til det forhold, at 39 % af virksomhederne stadig har vanskeligt ved at finde personale med de fornødne færdigheder; insisterer på, at man i de landespecifikke henstillinger opprioriterer at overvinde de strukturelle ubalancer på arbejdsmarkedet, herunder langtidsledighed og mismatch af færdigheder, og understreger behovet for yderligere at investere og udvikle uddannelsessystemer, der giver samfundet værktøjer og kapacitet til at tilpasse sig de skiftende krav på arbejdsmarkedet;

23.  påpeger, at antallet af personer i EU, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse, mellem 2008 og 2014 steg med 4,2 millioner og i alt nåede op på over 22 millioner (22,3 %); bemærker, at Kommissionen har anført, at "de fleste medlemsstater stadig står over for krisens alvorlige sociale arv"; opfordrer til en mere omfattende indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at reducere fattigdom, social udstødelse og voksende uligheder med henblik på at tackle de økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne og inden for samfundene; er af den opfattelse, at bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse samt reduktionen af uligheder bør være en topprioritet, der afspejler sig i de landespecifikke henstillinger, eftersom det er afgørende for at opnå varig økonomisk vækst og en socialt bæredygtig gennemførelsesrytme;

24.  fremhæver, således som Parlamentet påpeger, at socialt ansvarlige reformer skal være baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstanden, hvilket er en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, beskytter sårbare grupper og forbedrer levestandarden for alle borgere;

25.  mener, at økonomisk vækst bør sikre en positiv social indvirkning; glæder sig over medtagelsen af de tre nye, overordnede beskæftigelsesmæssige indikatorer på den makroøkonomiske resultattavle; gentager sin opfordring til, at disse indikatorer sidestilles på lige fod med de eksisterende økonomiske indikatorer, således at der sikres en bedre vurdering af interne ubalancer og øget effektivitet af strukturreformer; opfordrer i denne forbindelse for at undgå en selektiv anvendelse til, at de skal føre til igangsættelsen af dybtgående analyser og til en bedre forståelse af årsagssammenhængen mellem politikker og foranstaltninger; foreslår at indføre en procedure for sociale ubalancer i udformningen af de landespecifikke henstillinger for at forhindre et kapløb mod bunden hvad angår sociale standarder, og at denne procedure skal bygge på en effektiv udnyttelse af de sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i den makroøkonomiske overvågning; mener, at hvis beskæftigelses- og økonomiske indikatorer sidestilles, bør det medføre en styrkelse af EPSCO-Rådet i det europæiske semester;

26.  mener, at indførelsen af de tre beskæftigelsesindikatorer viser, at den europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder retningslinjerne for beskæftigelsen, spiller en vigtig rolle i EU's økonomiske styringsproces, men at der er behov for en større indsats, navnlig gennem indførelse af sociale indikatorer;

27.  anerkender, at Kommissionen har indledt arbejdet med etableringen af en europæisk søjle for sociale rettigheder, men minder om behovet for at levere resultaterne af høringen og komme videre med nye effektive tiltag, der vil levere et dybere og mere retfærdigt EU og bør spille en vigtig rolle i håndteringen af ulighed; fremhæver i den forbindelse de fem formænds rapport, som opfordrer til større økonomisk og social konvergens, men erkender, at der ikke eksisterer en løsning, der passer til alle; mener i denne forbindelse, at hver enkelt fælles politik bør tilpasses hver enkelt medlemsstat; mener, at EU-foranstaltninger også bør bekæmpe uligheder og indkomstforskelle inden for medlemsstaterne og skal gøre mere end blot at tage hånd om situationen for dem, der har størst behov;

28.  anerkender, at det europæiske semester nu har større fokus på beskæftigelse og sociale resultater; opfordrer medlemsstaterne under respekt for deres kompetencer til en hurtig indsats for at sikre anstændigt arbejde med et eksistensminimum, adgang til passende minimumsindkomst og social beskyttelse (som allerede har reduceret fattigdomsraten fra 26,1 % til 17,2 %) samt offentlige tjenester af høj kvalitet og slår til lyd for udviklingen og etableringen af et reelt bæredygtigt socialsikringssystem; opfordrer Kommissionen til at støtte og udveksle bedste praksis med medlemsstaterne for at forbedre den administrative kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, eftersom dette er en central udfordring for genlanceringen af langsigtede investeringer og sikringen af jobskabelse og bæredygtig vækst;

29.  understreger, at etablering og forvaltning af de sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence, som EU koordinerer, men ikke harmoniserer;

30.  anerkender, at fastsættelse af mindsteløn henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at dette skal respekteres i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

31.  noterer sig, at ungdomsarbejdsløsheden er faldet, men påpeger, at den stadig er utrolig høj med mere end fire millioner personer under 25, der er arbejdsløse i EU, hvoraf 2 885 000 er i euroområdet; beklager, at resultaterne af gennemførelsen af ungdomsgarantien mere end tre år efter lanceringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er så ujævne og undertiden ineffektive; opfordrer Kommissionen til i oktober 2016 at forelægge en grundig analyse af gennemførelsen, der kan danne grundlag for en fortsættelse af programmet;

32.  minder om, at arbejdsløshedsunderstøttelsen i mange medlemsstater er faldet år efter år, som følge af, blandt andre faktorer, langtidsledighed, hvilket øger antallet af mennesker, der lever under grænsen for fattigdom og social udstødelse; opfordrer til, at der sikres tilstrækkelig arbejdsløshedsunderstøttelse, så folk kan leve et værdigt liv, og tages tiltag til at sikre en gnidningsløs integration af disse mennesker på arbejdsmarkedet;

33.  understreger, at ubalancen i pensionssystemerne dybest set er en konsekvens af arbejdsløshed, løndevaluering og usikre arbejdsmarkedsforhold; opfordrer derfor til reformer, som sikrer tilstrækkelig finansiering af en stærk første søjle for pension, der sikrer anstændige pensioner, der som absolut minimum ligger på et niveau over fattigdomsgrænsen;

34.  minder endnu en gang om, at den fri bevægelighed for personer er grundlæggende i styrkelsen af konvergens og integration mellem de europæiske lande;

35.  noterer sig stigningen i antallet af henstillinger (til fem medlemslande) om minimumsindkomstsystemer; opfordrer dog under hensyntagen til, at store indkomstforskelle ikke kun er skadelige for den sociale samhørighed, men også for en bæredygtig økonomisk vækst (som både IMF og OECD for nylig har fastslået), Kommissionen til at indfri det løfte, formand Jean-Claude Junker afgav i sin tiltrædelsestale, om at sørge for tilstrækkelig indkomst til alle europæere gennem en europæisk ramme for mindsteindkomst med henblik på at dække de basale leveomkostninger, samtidig med at national praksis og nærhedsprincippet respekteres;

36.  er bekymret over de stigende indkomstmæssige uligheder, som delvis er knyttet til ineffektive arbejdsmarkedsreformer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der skal forbedre jobkvaliteten med henblik på at reducere segmenteringen på arbejdsmarkedet, kombineret med foranstaltninger, der skal øge mindstelønnen til et anstændigt niveau og styrke de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsessystemerne med henblik på at mindske lønforskelle; advarer om, at selskabsledelsen i de seneste årtier har fået en stadig større del af den økonomiske gevinst, mens arbejdstagernes lønninger er stagneret eller blevet reduceret; mener, at denne overdrevent store lønspredning øger ulighederne og skader virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne;

37.  er bekymret over, at langtidsledigheden stadig er høj og ligger på 10,5 millioner EU, og minder om, at integrationen af de langtidsledige på arbejdsmarkedet er afgørende for at sikre bæredygtige, sociale beskyttelsessystemer samt for deres selvtillid; beklager derfor manglen på handling fra medlemsstaternes side i forbindelse med gennemførelsen af Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at støtte indsatsen for at skabe inklusive muligheder for livslang læring for arbejdstagere og jobsøgende i alle aldre og om at træffe foranstaltninger så hurtigt som muligt for at forbedre adgangen til EU-midler og mobilisere yderligere ressourcer, hvor det er muligt;

38.  vurderer, at social beskyttelse, herunder pensioner og ydelser som sundhedspleje, børnepasning og langtidspleje, fortsat er afgørende for en afbalanceret og inklusiv vækst, for et længere arbejdsliv og for at skabe beskæftigelse og mindske ulighederne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politikker, som garanterer tilstrækkelighed, relevans, effektivitet samt sociale beskyttelsessystemer af høj kvalitet i hele en persons livscyklus, garanterer et værdigt liv, bekæmper uligheder og fremmer inklusion med det formål at udrydde fattigdom, især for dem, der er udelukket fra arbejdsmarkedet, og de mest sårbare grupper;

39.  minder om de fysiske og digitale hindringer, som personer med handicap fortsat møder; håber, at den strategi for integration af mennesker med handicap (Disability Act), som Kommissionen har iværksat, vil blive gennemført straks, og at den vil fokusere effektivt på konkrete tiltag til fremme af integration og adgang;

Det indre marked

40.  glæder sig over det store antal landespecifikke henstillinger, som støtter et velfungerende og integreret indre marked, herunder finansierings- og investeringsmuligheder, der støtter virksomheder – især SMV'er – og bidrager til at skabe arbejdspladser, e-forvaltning, offentlige indkøb og gensidig anerkendelse, herunder gensidig anerkendelse af kvalifikationer; understreger, at håndhævelse er af afgørende betydning, hvis virkningen af disse politikområder skal kunne mærkes; finder det i denne henseende afgørende, at Kommissionen i forbindelse med de landespecifikke henstillinger udviser størst mulig opmærksomhed om indførelsen af langsigtede reformer med væsentlig effekt, især på området for sociale investeringer, beskæftigelse og uddannelse;

41.  fastslår, at det indre marked er rygraden i EU's økonomi, og understreger, at et inklusivt indre marked med øget styring, der fremmer bedre regulering og konkurrence, er et afgørende instrument til at fremme vækst, samhørighed, beskæftigelse og konkurrenceevne og bevare erhvervslivets og forbrugernes tillid; opfordrer derfor Kommissionen til at overvåge de fremskridt, der gøres af medlemsstaterne, og gentager betydningen af, at søjlen for det indre marked officielt inkluderes i det europæiske semester med henblik på at muliggøre løbende overvågning af det indre markeds indikatorer, som åbner mulighed for systematisk opfølgning på og vurdering af medlemsstaternes fremskridt i forbindelse med de landespecifikke henstillinger;

42.  glæder sig over, at Kommissionen er fast besluttet på at tage fat på manglen på skattekoordinering i EU og navnlig på de vanskeligheder, som SMV'er støder på som følge af kompleksiteten af de forskellige nationale momsbestemmelser; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for yderligere samordning og især til at vurdere muligheden for at indføre en forenklet momsprocedure på det digitale indre marked;

43.  fordømmer de hindringer, som fortsat findes, eller er blevet skabt, og som hindrer et velfungerende og integreret indre marked; gør navnlig opmærksom på mange medlemsstaters delvise gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser, og opfordrer Kommissionen til at sikre en mere effektiv håndhævelse af de forpligtelser, som medlemsstaterne har givet tilsagn om i henhold til EU-retten; minder om Kommissionens tilsagn om – såfremt det er nødvendigt – at anvende traktatbrudsprocedurer med henblik på at sikre fuld gennemførelse af lovgivningen om det indre marked for varer og tjenesteydelser og på det digitale område;

44.  påpeger, at systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er baseret på principperne om gensidig tillid mellem retssystemerne og gensidig kontrol af kvaliteten af kvalifikationerne; bemærker, at der er behov for en større indsats med henblik på at gennemføre gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; understreger, at behørig håndhævelse og bedre regulering er af afgørende betydning i betragtning af opsplitningen af det indre marked, som begrænser den økonomiske aktivitet og forbrugernes valgmuligheder, og at den bør omfatte alle erhvervssektorer og gælde for al eksisterende og fremtidig lovgivning; glæder sig over initiativet med at kortlægge lovregulerede kvalifikationer og erhverv, hvilket vil skabe en interaktiv offentlig database, som kan understøtte medlemsstaternes nationale handlingsplaner;

45.  beklager, at de landespecifikke henstillinger fortsat peger på mangler i offentlige indkøb, f.eks. manglen på konkurrence og gennemsigtighed, idet 21 medlemsstater endnu ikke har gennemført lovpakken fuldt ud, hvilket medfører markedsforvridninger; opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres retlige forpligtelser ved at indlede de nødvendige traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til på en effektiv og gennemsigtig måde at foretage en systematisk overvågning af, at de administrative procedurer ikke pålægger virksomhederne en uforholdsmæssig stor byrde eller forhindrer SMV'er i at deltage i offentlige udbud;

46.  støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at modernisere de offentlige forvaltningstjenester, navnlig gennem e-forvaltning, og opfordrer til at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde, en forenkling af de administrative procedurer samt en bedre interoperabilitet mellem offentlige forvaltninger til gavn for alle virksomheder og borgere, og opfordrer samtidig Kommissionen til – i de tilfælde, hvor digitaliseringen af de offentlige tjenester finansieres af EU-budgettet – at engagere sig i en mere effektiv overvågning af, hvorvidt midlerne anvendes på behørig vis;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formændene for Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og ECB samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0058.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.
(3) EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 24.
(4) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(5) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0358.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik