Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets beslutning af 27. november 2009 om det europæiske år for frivillige aktiviteter til fremme af aktivt medborgerskab (2011)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU (COM(2011)0568),

–  der henviser til politikdagsordenen for frivilligt arbejde i Europa udarbejdet af Alliancen for Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde 2011 (EYV 2011 Alliance),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om frivilligt arbejde og volontøraktiviteter i Europa(3),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) foreslåede definition af frivilligt arbejde i dens håndbog om måling af frivilligt arbejde (2011),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU(4),

–  der henviser til sin beslutning af 22. april 2008 om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed(5),

–  der henviser til det europæiske charter om volontørers rettigheder og ansvar(6),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om en europæisk volontørtjeneste (O-000107/2016 – B8-1803/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Volontørtjeneste (EVS) i 2016 fejrer sit tyve års jubilæum, og at 100 000 volontører er blevet støttet gennem disse tyve år;

B.  der fremhæver, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011, som Parlamentet kraftigt støttede, udgjorde en væsentlig politisk mulighed for at fremhæve merværdien af frivilligt arbejde i Europa, og henviser til, at Europa-Parlamentet nu, fem år senere, bør gøre sig betragtninger over, hvilke virkninger det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 havde i form af merværdi for politikudviklingen og over, hvordan frivilligt arbejde indlejres i centrale EU-programmer såsom Erasmus+ og dette programs europæiske volontørtjeneste;

C.  der minder om, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 gav impuls og sammenhæng til etableringen og/eller revisionen af mange nationale og retlige rammer for frivilligt arbejde i Europa; der understreger dog, at Europa stadig mangler en koordineret politik for frivilligt arbejde med et enkelt kontaktpunkt i EU-institutionerne;

D.  der minder om, at frivilligt arbejde er noget, man påtager sig af egen fri vilje, efter eget valg og egen motivation, uden økonomisk gevinst for øje; der fremhæver, at det kan ses som en rejse ad solidaritetens vej og som en måde til at tage hånd om menneskelige, sociale og miljømæssige behov og forhold;

E.  der henviser til, at frivilligt arbejde er en nøglefaktor for det aktive medborgerskab og demokratiet og for den personlige udvikling, idet det konkretiserer europæiske værdier såsom solidaritet og ikkeforskelsbehandling, og der henviser til, at det desuden bidrager til at styrke deltagelsesdemokratiet og fremme menneskerettighederne både i og uden for EU;

F.  der understreger, at frivilligt arbejde har en værdi og en betydning som et af de mest synlige udtryk for solidaritet, og at dette fremmer og letter social inddragelse, opbygger social kapital og har en omskabende effekt på samfundet, og at frivilligt arbejde bidrager til både udvikling af et velfungerende civilsamfund, der kan tilbyde kreative og innovative løsninger på fælles udfordringer, og til den økonomiske vækst, og at det som sådan fortjener at blive målt på en specifik, målrettet måde, både hvad angår økonomisk og social kapital;

G.  der minder om, at et understøttende miljø er centralt for at inddrage flere EU-borgere i frivilligt arbejde og dermed garantere rimelig finansiering til infrastrukturen for frivilligt arbejde, herunder organisationer, der omfatter frivillige, for at gavne såvel de frivillige selv som deres aktiviteter;

H.  der fremhæver, at frivilligt arbejde kræver en kombination af støttemekanismer og/eller hensigtsmæssige organisationsstrukturer, som fastsætter rettigheder og ansvar for frivillige og frivilligt arbejde;

I.  der understreger, at enhver har ret til lige adgang til muligheder for frivilligt arbejde og beskyttelse mod enhver form for forskelsbehandling og bør have ret til at forene frivilligt arbejde med privat- og arbejdsliv, så de kan opnå et vist mål af fleksibilitet under deres frivillige aktiviteter;

J.  der understreger, at anerkendelse af den sociale og økonomiske værdi af frivilligt arbejde også er afgørende for at tilskynde til hensigtsmæssige incitamenter for alle interessehavere og dermed øge omfanget, kvaliteten og virkningerne af frivilligt arbejde;

K.  der minder om konkurrencen om den europæiske hovedstad for frivilligt arbejde, der anerkender de resultater, kommuner i hele Europa har opnået med hensyn til at anerkende og støtte frivilliges indsats i deres områder;

L.  der understreger, at det nye Erasmus+-program stadig tilbyder muligheder for at finansiere og støtte volontørprojekter, navnlig gennem programmet for den europæiske volontørtjeneste, og at GD ECHO har iværksat Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, der skal yde praktisk støtte til humanitære hjælpeprojekter; der anerkender, at EU’s nye FFR 2014-2020 afsatte en del EU-midler til frivilligt arbejde, navnlig via programmet "Europa for Borgerne", der i øjeblikket forvaltes af GD HOME, der fastholder frivilligt arbejde som en prioritering; der dog bemærker, at volontørorganisationers adgang til større EU-fonde, såsom De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde, fortsat er meget begrænset;

M.  der minder om, at EU's reaktion på den aktuelle flygtningekrise er et relevant eksempel og et synligt symbol på vigtigheden af volontører og den måde, hvorpå de legemliggør europæiske værdier, bidrager til modstandskraft og er i stand til at tilbyde fleksible og pragmatiske løsninger på de fælles udfordringer;

1.  anerkender, at volontøraktiviteter er et udtryk for solidaritet, frihed og ansvar, der bidrager til at styrke aktivt medborgerskab og til personlig udvikling, og er et væsentligt redskab for social integration og samhørighed såvel som uddannelse, oplæring og interkulturel dialog, idet sådanne aktiviteter yder et vigtigt bidrag til udbredelsen af europæiske værdier; understreger, at fordelene herved også anerkendes i det frivillige arbejde, der gennemføres med tredjelande som et strategisk redskab til at fremme gensidig forståelse og interkulturelle relationer;

2.  understreger vigtigheden af at sikre en europæisk ramme for frivilligt arbejde, der fastlægger rettigheder og ansvar og fremmer mobilitet og anerkendelse af kvalifikationer; tilskynder medlemsstater, som stadig har brug for at fastlægge det retlige grundlag for volontører, til at anvende henstillingerne i politikdagsordenen for frivilligt arbejde i Europa i det europæiske charter for volontørers rettigheder og ansvar;

3.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre konkrete valideringsprocesser inden for rammerne af Rådets henstilling fra 2012 til at sikre bedre forståelse for og sammenlignelighed af kvalifikationer og erfaringer; anmoder om, at eventuelle fremtidige initiativer om et EU-kvalifikationspas og Europass giver frivilligt arbejde større relevans som uformel og ikke-formel læring; minder om, at frivilligt arbejde hjælper folk med at tilegne sig færdigheder og kompetencer, der kan lette deres adgang til arbejdsmarkedet; understreger, at volontører aldrig bør anses for eller bruges som arbejdskraftserstatning;

4.  bemærker, at næsten 100 millioner borgere af alle aldre i Europa er volontører, hvis arbejde bidrager til ca. 5 % af Unionens BNP; opfordrer Kommissionen til at overveje den økonomiske værdi af varer og tjenesteydelser, der ydes af volontører, gennem en mere volontørfokuseret politikudformning;

5.  foreslår, at skridt til at gøre den tid, der bruges på frivilligt arbejde, berettiget som medfinansiering for EU-tilskud, som nyligt foreslået af Kommissionen i det nye forslag til finansforordning, skal støttes og implementeres;

6.  opfordrer Eurostat til at støtte medlemsstaterne i dette arbejde med henblik på at sikre, at der indsamles sammenlignelige data i Europa såvel som udvikles fælles EU-omfattende indikatorer og metodologier til måling af den sociale virkning af frivilligt arbejde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage det af Den Internationale Arbejdsorganisation vedtagne system til måling af den økonomiske værdi af frivilligt arbejde;

7.  tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at etablere tilstrækkeligt finansierede nationale ordninger for volontørtjenester og til at forbedre adgangen til brugbar information på nationalt og lokalt niveau, navnlig gennem eksisterende informationsnetværk og peer-to-peer-informationsdeling, og til at skabe nationale civiltjeneste-knudepunkter, der også vil kunne fremme internationale volontørmuligheder for mennesker i alle aldre;

8.  opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af en mere koordineret europæisk politik for frivilligt arbejde med henblik på at oprette et fælles kontaktpunkt i Kommissionen, der kan forbinde de individuelle initiativer og programmer med hinanden og forbedre adgangen til volontørprogrammer;

9.  anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af de nationale ordninger for volontør- og civiltjenester og solidaritetskorps og af det eksisterende miljø for potentielle frivillige blandt medlemsstaterne med henblik på at lette gensidig forståelse og udbredelsen af god praksis og muligheden for at etablere en EU-civiltjeneste, der supplerer de eksisterende muligheder for frivilligt arbejde – alt sammen med henblik på at fremme europæisk medborgerskab;

10.  tager Kommissionens ide om at skabe et nyt europæisk ungdomsvolontørinitiativ, kendt som EU's Solidaritetskorps, til efterretning; opfordrer Kommissionen til at vurdere merværdien af dette initiativ for at yde assistance til det arbejde, der allerede gøres af civilsamfundet, og til at sikre, at volontørorganisationer indgår i udformningen heraf; understreger endvidere nødvendigheden af at sikre, at dets gennemførelse ikke vil underminere de budgetter, der allerede er afsat til andre programmer;

11.  støtter Kommissionen og medlemsstaterne i fejringen af 20 års-jubilæet for Den Europæiske Volontørtjeneste; fastholder, at Den Europæiske Volontørtjeneste gavner de enkeltpersoner og organisationer, der deltager, såvel som samfundet som helhed, og at EVS bør øge Erasmus+-programmets dimension med samfundsengagement; understreger vigtigheden af at reklamere for Den Europæiske Volontørtjeneste over for unge, især dem, der endnu ikke interesserer sig for frivilligt arbejde og mobilitet, og således skabe motivation og holdningsændringer uden at udelukke ældre generationer, eftersom de kan yde et væsentligt bidrag, for eksempel som mentorer;

12.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme den europæiske volontørtjeneste i deres uddannelsessystemer og på højere læreanstalter som et redskab til at udbrede uddannelse for solidaritet og borgerengagement blandt den yngre generation;

13.  minder om, at Den Europæiske Volontørtjeneste er baseret på volontørtilbud af høj kvalitet og følger principperne i kvalitetschartret om læringsmobilitet, og at volontørtjenesten bør være baseret på en struktur, der tilskynder volontørorganisationer til at blive værtsorganisationer og således tilsikrer den fornødne finansiering og oplæring og samtidig styrker koordineringsorganisationernes rolle, idet disse støtter et stort antal værtsorganisationer, eksempelvis med hensyn til administration og oplæring;

14.  minder om, at Den Europæiske Volontørtjeneste bør muliggøre hurtig og let adgang for unge til programmet, og opfordrer derfor til en forenkling af dets nuværende ansøgningssystem;

15.  understreger nødvendigheden af at styrke opfølgningen og den lokale dimension efter et volontørophold i udlandet ved ikke blot før afrejse, men også efter hjemkomst, at yde støtte i form af efterfølgende orientering og integrationskurser;

16.  opfordrer indtrængende nationale, regionale og lokale myndigheder til at stille tilstrækkelig finansiering til rådighed, strømline de administrative procedurer og skabe skatteincitamenter til fordel for frivillige organisationer og netværk, navnlig små organisationer med begrænsede midler;

17.  fastholder, at der bør være mentorordninger af kvalitet til rådighed gennem hele forløbet via ansvarlig volontørforvaltning og ved at gøre volontørerne bevidste om deres eget ansvar over for organisationen og lokalsamfundet;

18.  anmoder Kommissionen om at forbedre og omlægge sin kommunikationsstrategi for Den Europæiske Volontørtjeneste ved at fremhæve de sociale, menneskelige og medborgerlige værdier af frivilligt arbejde;

19.  fremhæver betydningen af aktiv aldring i frivilligt arbejde og styrker den rolle, som både unge og ældre borgere udfylder i borgerengagement i Europa ved at bygge videre på impulsen fra det Europæiske år for frivillige aktiviteter (2011) og det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer (2012);

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 17 af 22.1.2010, s. 43. (2) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0549. (4) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 14. (5) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 9. (6) http://ec.europa.eu/citizenship/pdf/volunteering_charter_en.pdf