Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften (COM(2006)0857),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0285/2016),

A.  der henviser til, at landdistrikterne udgør mere end 77 % af EU's område, og at mange arbejdspladser i disse lokalområder, som ofte ikke kan udflyttes, er knyttet til landbrug og fødevareindustri;

B.  der henviser til, at landbrug og agrofødevareindustri tilsammen tegner sig for 6 % af EU's BNP, 15 mio. virksomheder og 46 mio. arbejdspladser;

C.  der henviser til, at antallet af landbrugere i landdistrikterne er faldet drastisk gennem flere årtier i en lang række europæiske lande i lighed med landbrugernes og andre landarbejderes indkomster, og at beskæftigelsen i landbruget i disse områder er blevet ved med at falde; der henviser til, at der mellem 2005 og 2014 var et fald på næsten en fjerdedel (-23,6 %) i tilstrømningen af arbejdskraft til landbruget i EU-28(1);

D.  der henviser til, at skønt landbruget stadig står for hovedparten af arealanvendelsen i Europa, beskæftiger det i dag kun en meget lille del af den erhvervsaktive befolkning, som bor i landdistrikterne; der henviser til, at en diversificering af arealudnyttelsen i landdistrikterne, der kombinerer funktioner, som frembringer økonomiske aktiviteter med funktioner, som imødekommer beboelse og rekreative formål samt beskyttelse og bevarelse af naturområder, er en stor udfordring for så vidt angår udviklingen af og beskæftigelsen i de forskellige landdistrikter i EU; der henviser til, at selv om visse regioner i de senere år har oplevet, at det faldende befolkningstal er blevet vendt gennem en tilstrømning af folk, der ønsker at bo på landet, hvilket i de fleste tilfælde giver en semiurbaniserende virkning, er der til gengæld også en tendens til afvandring i langt mindre velstillede regioner, hvor isolation er et problem, og hvor det er vanskeligere at støtte udvikling og beskæftigelse;

E.  der henviser til, at mange landdistrikter står med en række udfordringer, såsom lav indkomst, negativ befolkningstilvækst, mangel på arbejdspladser og høj arbejdsløshed, en langsom udvikling i den tertiære sektor, manglende kapacitet til forarbejdning af fødevareprodukter, dårlige kvalifikationer og begrænset kapital;

F.  der henviser til, at mere end 90 % af europæerne mener, at landbruget og landdistrikterne har stor betydning for deres fremtid;

G.  der henviser til, at indkomsten er forholdsvis lav pr. arbejdskraftenhed for landbrugsaktiviteter, og at dette giver anledning til bekymring;

H.  der henviser til, at den økonomiske krise har ramt alle dele af Europa, men navnlig landdistrikterne;

I.  der henviser til, at EU i lyset af den aktuelle økonomiske krise har gjort beskæftigelse til en af sine vigtigste prioriteringer – især via EFSI – og til, at den fælles landbrugspolitik i denne sammenhæng skal gøres mere effektiv, og dens legitimitet som et af de vigtigste redskaber i EU's indsats for at fastholde og skabe beskæftigelse og konkurrenceevne i landdistrikterne, navnlig i landbrugssektoren, skal bekræftes på ny; der henviser til, at det i denne forbindelse er nødvendigt at evaluere, i hvilket omfang den fælles landbrugspolitik har en indvirkning på skabelsen og fastholdelsen af job i landdistrikterne;

J.  der henviser til, at det har afgørende betydning at bevare de to søjler i den fælles landbrugspolitik, da søjle I forebygger udvandring af små landbrug og familielandbrug fra sektoren og fastholder job i landbrugssektoren, mens søjle II-midler sikrer jobskabelse inden for andre områder såsom turisme, fødevareforarbejdning og andre beslægtede sektorer;

K.  der henviser til, at europæisk landbrug står over for en række udfordringer i forbindelse med fødevareproduktion og -sikkerhed, miljø, biodiversitet, bæredygtighed, energi og klimaændringer, og det er afgørende at styrke forholdet mellem samfundet og landbruget, udvikle innovative løsninger for at imødekomme disse udfordringer med henblik på at sikre sektorens modstands- og konkurrencedygtighed og genoverveje målene for en virkelig offentlig politik, der er i alles interesse, hvilket er et af de vigtigste aspekter af den europæiske integration;

L.  der henviser til, at betydningen af igen at decentralisere landbruget – denne nødvendige forankring af produktionen og beskæftigelsen i et bestemt lokalområde – har været overset alt for længe, og at det er vores pligt at holde liv i landbruget som en kerneaktivitet, der udføres af mænd og kvinder i deres lokalområde, for at sikre dynamiske landdistrikter med høj beskæftigelse; der henviser til, at dette fornyede fokus også vil bidrage til en sund balance mellem by- og landudvikling;

M.  der henviser til, at der er en voksende rolle og interesse for landbrug i byområder og bynære områder og ændrede forbrugsmønstre, der kombinerer forskellige faktorer, herunder minimalt miljøfodaftryk, lokal produktion af høj kvalitet og anerkendelse af værdien af det arbejde, som små og regionale producenter udfører;

N.  der henviser til, at grundlaget for den seneste reform af den fælles landbrugspolitik har bidraget til en omlægning og en mere retfærdig fordeling af støtten mellem medlemsstaterne og de forskellige landbrugssektorer og på ny har bekræftet den fælles landbrugspolitiks økonomiske og socialt stabiliserende rolle for landbrugsbedrifterne og landdistrikterne;

O.  der henviser til, at selv om undersøgelser har vist, at direkte betalinger via søjle I ikke umiddelbart skaber job, spiller de en afgørende rolle for at fastholde job og sikre, at landbrugere ikke forlader landbruget; der henviser til, at hvis denne politiske støtte blev fjernet, ville 30 % af EU's landbrugere være tvunget til at indstille aktiviteterne og forlade landbrugssektoren; der henviser til, at disse betalinger holder små landbrugere og landdistrikter i live;

P.  der henviser til, at støtte i form af direkte betalinger til landbrugere i yderområder, der driver landbrug på mindre egnede eller marginale jorder, er afgørende for ikke blot at sikre, at disse landbrugere forbliver på deres jord og har en anstændig indkomst, men også at jorden beskyttes og spiller en rolle med hensyn til at tiltrække turister til disse områder;

Q.  der henviser til, at hovedmålet for søjle I i den fælles landbrugspolitik efter reformen er sikring af fødevareforsyningen, som bidrager til at fastholde den eksisterende beskæftigelse i landbruget, og der er krav om at sikre en mere retfærdig fordeling af betalinger under søjle I for at maksimere den positive effekt af denne støtte;

R.  der henviser til, at de praktiske erfaringer viser, at der findes andre mulige udviklingsmodeller for landbruget, som giver bedre resultater med hensyn til fødevarekvalitet og landbrugsmæssige, miljømæssige og økonomiske resultater, at det er vigtigt at støtte og fremme en mangfoldighed af landbrugssystemer, og at små og mellemstore bedrifter, som generelt er mere diversificerede, innovative og meget fleksible, ofte er godt organiseret med hensyn til at danne producentsammenslutninger og kooperativer og gavner deres lokalsamfund og dermed støtter økonomien i landdistrikterne, som er afgørende for udviklingen af det europæiske landbrug;

S.  der henviser til, at den aktuelle krise viser, at det inden for rammerne af en markedsorienteret fælles landbrugspolitik er vigtigt at bevare en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og komme frem med nogle hensigtsmæssige nye lovgivningsmæssige værktøjer for at sikre prisstabilitet og bevare beskæftigelsen og indtjeningen i landbruget;

T.  der henviser til, at EU's landbrugere opererer på et stadig mere globalt marked og derfor i højere grad end andre sektorer udsættes for prisudsving;

U.  der henviser til, at det nuværende betalingssystem i fødevareforsyningskæden ikke sikrer en bæredygtig fordeling af merværdien, og at primærproducenternes indtægter ofte ikke engang er høje nok til at dække deres omkostninger;

V.  der henviser til, at landdistrikter sammenlignet med byområder statistisk set som regel er kendetegnet ved højere arbejdsløshed og væsentlig lavere indkomster blandt indbyggerne såvel som en mindre attraktiv infrastruktur og dårligere adgang til tjenester, som det er dyrt at tilvejebringe på grund af den lave befolkningstæthed og ringe tilgængelighed;

W.  der henviser til, at jobskabelse i landdistrikterne skal være en del af en bæredygtig politik, der er skræddersyet til specifikke områder og indebærer opretholdelse og udvikling af landbrugsaktiviteter og aktiviteter, der indirekte er knyttet til landbrug og skovbrug, samt landlige aktiviteter, der skaber bånd mellem de forskellige aktører, både socialt og solidaritetsmæssigt og bidrager til miljøforbedringer;

X.  der henviser til, at landdistrikternes fremtid ikke udelukkende afhænger af landbrugssektorens udvikling, men også er knyttet til diversificeringen og fastholdelsen af andre økonomiske aktiviteter som f.eks. skovbrug, kunsthåndværk og udvikling af små og mellemstore virksomheder og integreret produktionskapacitet, landboturisme, tilvejebringelse af rekreative, uddannelsesmæssige og sportslige aktiviteter (f.eks. ridning) og bæredygtig anvendelse af landbrugs- og skovressourcer (herunder affald) til produktion af vedvarende energi eller organiske materialer og produkter baseret på økologiske processer; der henviser til, at der er behov for decentraliserede og integrerede lokale politikker i tilknytning til socioøkonomiske aspekter og landdistrikternes identitet og kultur og for et egentligt lokaltbaseret system, der søger at opnå synergier, samt for i fællesskab at tage udgangspunkt i landdistrikternes ressourcer gennem kollektive og tværsektorielle tilgange, herunder anvendelse af andre EU-midler til at stimulere udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne og samtidig sikre, at den landlige infrastruktur er på plads;

Y.  der henviser til, at det i dette øjemed er helt afgørende at fokusere på, at mange arbejdspladser er stedsafhængige og afhængige af aktivitetsspecifikt landbrug, herunder skovbrug, der ikke kan udflyttes, og vedrører fødevarer og nonfood-tjenesteydelser, såsom landskabspleje og vandbeskyttelse og -forvaltning;

Z.  der henviser til, at der navnlig bør ydes støtte til små familielandbrug, dvs. til individuelle landbrugere, der – alene eller sammen med andre – driver deres landbrug ansvarligt, uafhængigt og effektivt, og som er i stand til at håndtere eventuelle problemer ved at tilpasse deres produktionsbeslutninger og/eller deres produktionsmetoder og ved at diversificere deres aktiviteter med henblik på at tackle de konstante strukturelle ændringer i landbrugssektoren;

AA.  der henviser til, at man i forbindelse med alle EU-politikker bør analysere, registrere og fremme kvinders muligheder for at arbejde i eller selv drive virksomhed i landbrugsområder/landdistrikter, samt sikre, at kvinderne ikke stilles dårligere af politikkerne, da dette vil danne grundlaget for, at de bliver drivkræfter for udvikling og innovation, hvilket vil hjælpe hele sektoren med at komme ud af krisen; der henviser til, at kvinder bør inddrages i sektorudviklingsplanerne på lokalt og regionalt plan, så deres behov, erfaringer og visioner kan gøre nytte i disse planer, og at kvinderne derfor bør udrustes med de nødvendige kompetencer til at kunne deltage aktivt i udarbejdelsen af dem;

AB.  der henviser til, at kun 7,5 % af EU's landbrugere var under 35 år i 2010, og at over 4,5 millioner af dem, der nu driver bedrifter, er over 65 år, og at artikel 50 og 51 i forordning (EU) nr. 1307/2013 under den fælles landbrugspolitik indeholder bestemmelser med henblik på at støtte det nye generationsskifte i landbruget;

AC.  der henviser til, at kvinder i landdistrikterne i mange medlemsstater har begrænset adgang til beskæftigelse i landbruget eller andre af arbejdsmarkedets sektorer og oplever en større lønforskel end i andre områder, men at de alligevel spiller en særdeles vigtig rolle i udviklingen og den sociale struktur i landdistrikterne, navnlig på bedrifter, der er i gang med en diversificering (der tilbyder bondegårdsferier, kvalitetsprodukter af egen avl, rekreative, uddannelsesmæssige og sportslige aktiviteter og andre tjenesteydelser); der henviser til, at kvinders iværksætteri kan udgøre en vigtig grundpille i social, økonomisk og miljømæssig henseende for så vidt angår den bæredygtige udvikling i landdistrikterne; der henviser til, at ulige adgang til jord er medvirkende til at begrænse kvinder muligheder for at udvikle en virksomhed i landbrugssektoren; der henviser til, at gennemsnitlig 29 % af landbrugsbedrifterne i EU drives af kvinder;

AD.  der henviser til, at antallet af afgrødesorter, der dyrkes industrielt, er lille; der henviser til, at lokale sorter og varianter spiller en rolle med hensyn til at opretholde både biodiversiteten og befolkningens indkomst i regionerne samt den lokale produktion;

AE.  der henviser til, at det er nødvendigt at gøre miljøet i landdistrikterne mere attraktivt for de nye generationer ved at fremme uddannelse, der er rettet mod innovation og modernisering i erhvervet og i teknologierne;

AF.  der henviser til, at den universelle ramme for bæredygtighedsvurdering af fødevare- og landbrugssystemer (SAFA) er udviklet af FAO;

AG.  der henviser til, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) kan bruges til erhvervsuddannelse og anden opkvalificering inden for de forskellige aktivitetssektorer i landdistrikterne;

Under den nuværende fælles landbrugspolitik

1.  opfordrer alle medlemsstaterne til at give unge landbrugere langsigtede perspektiver for at imødegå affolkningen af landdistrikterne, at gennemføre en samlet generationsskiftestrategi og med henblik herpå gøre fuld brug af alle mulighederne i den nye fælles landbrugspolitik for at støtte unge landbrugere og nyetablerede landbrugere, herunder uden for familien, navnligt gennem støtteordningerne for unge landbrugere i den første og den anden søjle, samt fremme etableringen af nye landbrugere over 40 år og iværksætteri; bemærker også, at sådanne foranstaltninger skal suppleres af og være forenelige med bestemmelserne i de nationale politikker (om arealanvendelse, beskatning og socialsikring osv.), herunder støtte i henhold til artikel 50 og 51 i forordning (EU) nr. 1307/2013;

2.  bemærker, at langt de fleste direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik går til de rigeste bedrifter, idet blot 13 % af støttemodtagerne fik 74 % af de direkte betalinger under politikken i 2014; mener, at dette ikke bidrager til jobskabelsen i landbruget, da små bedrifter er mere arbejdskraftintensive, og da 53 % af landbrugsmedarbejderne arbejder på bedrifter, der er klassificeret som værende af ringe økonomisk størrelse; efterlyser en bedre fordeling af betalingerne under den fælles landbrugspolitik til gavn for små landbrugere;

3.  tilskynder medlemsstaterne til at øge deres støtte til små og mellemstore bedrifter, bl.a. ved at gøre større brug af omfordelingsbetaling; opfordrer dem endvidere til at indføre ordninger, der gavner bedrifter, som er organiseret effektivt, og bedrifter, der anvender de retlige instrumenter om klyngesamarbejde mellem virksomheder;

4.  er af den opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i højere grad bør tage hensyn til områder med geografiske ulemper (f.eks. bjergområder, oversøiske territorier, områder i den yderste periferi og sårbare naturområder), da opretholdelsen af landbruget disse steder er en afgørende vektor for en økonomisk, social og miljømæssig udvikling, hvor der fokuseres på arbejdspladser; tilføjer dog, at den fælles landbrugspolitik også skal tage højde for den nye dynamik i byspredningen og yde støtte til områder i udkanten af denne spredning ved at se de begrænsninger i øjnene, som er forbundet med deres særlige beskaffenhed;

5.  påpeger, at medlemsstaterne i vidt omfang har gjort brug af muligheden for at yde koblet støtte – som ved at udvikle produktionen og give den mulighed for at forblive på et givet sted fastholder beskæftigelsen i ugunstigt stillede områder – og opfordrer medlemsstaterne til at øge andelen af denne form for støtte til aktive landbrugere, gøre den mere fleksibel og øremærke en større del af den til at producere flere planteproteiner i EU, som i øjeblikket er afhængigt af tredjelande for at blive forsynet med denne råvare; foreslår desuden, at niveauet af frivillig koblet støtte kan tilpasses alt efter den pågældende afgrødes beskæftigelsesgrad, hvilket ville øge støtten til de landbrugsprodukter, som kræver mest arbejdskraft;

6.  påpeger, at der i den nuværende programmeringsperiode og i overensstemmelse med programmet for udvikling af landdistrikterne findes bestemmelser om målrettet støtte til dyrkning af lokale sorter og opdræt af lokale racer, hvorved beskæftigelsen fremmes og biodiversiteten opretholdes i regionerne; opfordrer medlemsstaterne til at indføre mekanismer, hvorunder grupper og sammenslutninger af producenter og landbrugere, der dyrker og opdrætter lokale sorter og racer, kan modtage målrettet støtte;

7.  påpeger, at det er nødvendigt at gennemføre miljødimensionen af den direkte støtte, og at dette skal være en integreret del af at sikre, at bedrifterne er bæredygtige og rentable, og bidrage til skabelse af nye job, bl.a. inden for bevarelse af biodiversitet, landbrugsturisme og landskabspleje, f.eks. på godser og historiske landejendomme; opfordrer indtrængende EU til at sørge for forenkling og for, at miljølovgivningen kan gennemføres på en enkel, letforståelig og problemfri måde; minder om, at miljødimensionen ikke må føre til reduktion eller nedlæggelse af særlig følsom landbrugsproduktion i bjergområder og yderområder;

8.  mener, at Unionen i betragtning af den høje dødelighed blandt honningbier i flere EU-medlemslande og den vigtige rolle, som dette bestøvende insekt spiller for fødevaresikkerheden og økonomien i mange plantesektorer, bør forstærke støtten til denne sektor ved at vedtage en egentlig europæisk strategi for genopretning af bibestanden; tilføjer, at dette ikke vil kræve store investeringer, men vil skabe mange arbejdspladser, enten gennem diversificering af aktiviteterne på eksisterende landbrugsbedrifter eller gennem etablering af nye, specialiserede landbrugsbedrifter, som ifølge eksperterne hver især ville være bæredygtige med 200 bistader, og som først og fremmest skulle opdrætte udvalgte dronninger og sværme og dernæst producere honning, som EU har en alvorlig mangel på; påpeger, at en tilgang som denne, der bygger på forskellige EU-strategier – innovation, social inklusion, jobskabelse – er i fuld overensstemmelse med ønsket om at styre den fælles landbrugspolitik og landbrugets udvikling hen imod større bæredygtighed;

9.  bemærker, at sektoren for at fastholde job på bedrifterne er nødt til at begynde at anvende nye risikostyringsværktøjer og øge brugen af redskaber som producentorganisationer under fusionsmarkedsordningen og i søjle II for bedre at kunne reagere på udsvingene og behovene på det globale marked; mener, at markedsforanstaltningerne og de ekstraordinære krise- og risikostyringsforanstaltninger, der er fastlagt under fusionsmarkedsordningen og søjle II, skal gennemføres langt hurtigere og mere proaktivt med EU-budgetstøtte, som efter behov tilpasses til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, bjergområder og andre områder, hvis konkurrenceevne er udfordret, med henblik på at begrænse den negative indvirkning af de faldende priser på landbrugernes indkomster; påpeger, at gennemførelsen af ekstraordinære kriseforanstaltninger ikke har nået målene fuldt ud, og at der i højere grad bør tages hensyn til medlemsstaternes nuværende infrastruktur og kapacitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til i lyset af de nylige kriser at udvikle hurtigere og mere effektive interventionssystemer, som kan forebygge de mest negative konsekvenser;

10.  opfordrer Kommissionen til at udnytte potentialet i de ekstraordinære foranstaltninger i artikel 219-222 i forordning (EU) nr. 1308/2013;

11.  mener, at interventionspriserne for at spille deres rolle som sikkerhedsnet med jævne mellemrum skal tilpasses kostprisudviklingen for have direkte indflydelse på producenternes indkomster og sikringen af deres aktiviteter samt på beskæftigelsen; ønsker, at EU indfører forebyggelsesværktøjer i stil med observatoriet for det europæiske mælkemarked for alle større produktionssektorer med henblik på at overvåge markederne, hvilket ville bidrage til at styre produktionen og sikre indgriben i tilfælde af kriser ved hjælp af nogle fleksible og proaktive markedsstyringsværktøjer, som kan aktiveres, når det er nødvendigt;

12.  erkender, at korte forsyningskæder, som forbinder landbrugerne til lokale producenter, kan stimulere jobskabelse i landdistrikterne, og fremhæver, at kvalitetsordninger, geografiske betegnelser og økologisk landbrug er en mulighed for at udvikle agrofødevaresektoren og potentielt skabe arbejdspladser i landdistrikterne, og derfor ikke bare bør beskyttes, men også udvikles for at skabe nye job og bevare den regionale kultur og identitet; fremhæver behovet for bedre adgang til større markeder for disse produkter og for indførelse af kvalitets-, reklame- og beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at forbedre deres markedsføring og inklusion i de generelle turistprodukter i et givent geografisk område; minder i lyset af lovgivningsforslag, der er under drøftelse, om, at disse positive økonomiske virkninger er baseret på forbrugernes tillid, som ikke bør undermineres af ændringer, der kan opfattes som en forringelse af kvaliteten; fremhæver desuden, at processerne for at opnå disse kvalitetsstandarder kan være besværlige og bør forenkles;

13.  anbefaler, at medlemsstaterne kunne gøre mere udstrakt brug af anden søjles prioritet 6-områder om bevarelse og skabelse af job og vidensoverførsel samt erhvervs- og videreuddannelsestiltag (herunder lærlingeuddannelser og efteruddannelse på arbejdspladsen og omskoling af arbejdstagere i landbruget), så de kan overflyttes til andre aktiviteter i landdistrikterne, samt foranstaltninger inden for rådgivning og ledelsesstøtte med henblik på at forbedre bedrifternes økonomiske og miljømæssige resultater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte til efteruddannelse med henblik på at hjælpe landbrugere og andre arbejdstagere i landbruget og landdistrikterne til at blive mere alsidige og i stand til at diversificere deres aktiviteter og initiativer, samt på at styrke innovation;

14.  bemærker, at de nuværende programmer for udvikling af landdistrikterne fokuserer langt mindre på sociale projekter, som forsvarer beskæftigelsen, end i den forrige programmeringsperiode 2007-2013, hvilket skyldes medlemsstaternes valg i deres programmer for udvikling af landdistrikterne og de mindre bevillinger, der er øremærket til beskæftigelsesrelaterede foranstaltninger; opfordrer derfor til større fleksibilitet i gennemførelsen af politikken for landdistrikterne;

15.  mener, at det er nødvendigt at forenkle gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne, vedtage mere sammenhængende tiltag efter flerfondsprincippet og sætte en stopper for, at medlemsstaterne og Kommissionen indfører alt for pedantisk administrativ og finansiel kontrol;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at reklamere bedre for potentialet i den fælles landbrugspolitiks anden søjle for diversificering af aktiviteter i landdistrikterne (f.eks. landbrugsturisme og produktion af vedvarende energi);

17.  påpeger, at de nationale politikker og EU's politikker ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den risikofaktor, som er uløseligt forbundet med innovation, hvilket er en hindring for innovation og jobskabelse, især for de mange aktører, der ikke har tilstrækkelig finansieringsevne til at gennemføre deres innovative projekter;

18.  understreger, at udvikling af landdistrikterne og jobskabelse går hånd i hånd, og opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til at maksimere potentialet i de lokale og regionale myndigheder, som har størst kendskab til udfordringerne og mulighederne i deres områder, for at nå målene i søjle 2 og respektere den fælles landbrugspolitiks prioriteter, herunder fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling; minder om muligheden for at orientere programmer for udvikling af landdistrikterne og operationelle programmer mod jobskabelse og mod en forbedring af tjenesteniveauet i landdistrikterne og opfordrer Kommissionen til at støtte dem i at nå dette mål; fremhæver indretningen af modeller for deleøkonomi i landdistrikterne med henblik på at sætte skub i beskæftigelsen, gøre landbrugsaktiviteterne mere effektive og mindske omkostningerne;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte virksomheder og kooperativer inden for den sociale økonomi, herunder socialt landbrug(2), for at fremme den sociale integration og beskæftigelsen i landdistrikterne; bemærker de foranstaltninger, der gennemføres under det sociale virksomhedsinitiativ, og opfordrer Kommissionen til at øge det bidrag, som den sociale økonomi yder til udviklingen af landdistrikterne, f.eks. gennem en handlingsplan for den sociale økonomi;

20.  understreger, at en indsats for at støtte den demografiske udvikling i og den familievenlige karakter af landdistrikterne bør få en mere fremtrædende plads for at støtte familier og gøre det lettere at kombinere familie- og arbejdsliv, også i forbindelse med arbejdsmarkedsspørgsmål og økonomisk udvikling i landdistrikterne;

21.  fremhæver behovet for at fremme aktive foranstaltninger og politikker, der fremhæver migrationens positive bidrag til den økonomiske vækst og fremmer social samhørighed i landdistrikterne;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre politikker, der vil fremme landdistrikterne, ved at udvikle turismen, som, hvis den struktureres ordenligt og understøttes med incitamenter, kan blive en drivkraft for den kulturelle, sociale og økonomiske vækst i områder, der besidder betydelige natur-, landskabs-, kultur- og agrofødevareressourcer; understreger, at udviklingen af turismen i landdistrikterne og diversificeringen af landbrugsaktiviteterne (i uddannelsesmæssig, kulturel og rekreativ henseende) også virker som et incitament for de yngre generation til i en ånd af initiativ og foretagsomhed at stille sig i spidsen for kampagner rettet mod innovation og fremme af traditionelle produkter;

23.  understreger, at det vil være afgørende med bistand fra ELFUL og andre EU-fonde, at skabe synergier mellem forskellige politikområder for at klare den udfordring, der ligger i at skabe arbejdspladser i landdistrikterne, og for at sikre, at landbruget igen anerkendes som en vigtig faktor for territorial udvikling; bemærker, at midlerne under søjle II kan bruges som et dynamisk økonomisk redskab til at frembringe øgede synergier med alternative finansieringskilder og programmer og dermed gøre dem tilgængelige for landdistrikterne, så de kan øge konnektiviteten, konkurrenceevnen og den økonomiske diversificering, og for at støtte iværksætteri, idet der tages hensyn til bevarelsen af landbokultur og -identitet;

24.  understreger, at små bedrifter, der drives af ejeren, i stigende grad er kommet under pres fra investorers opkøb af landbrugsjord; understreger, at bevarelse af det opdyrkede areal og adgangen til jord er afgørende for oprettelse og udvidelse af landbrugsbedrifter og altafgørende for at fastholde arbejdspladser i landdistrikterne; påpeger, at Kommissionens rapport om unge landbrugeres behov fra november 2015 viste, at manglende muligheder for at købe eller leje jord er det største problem for unge landbrugere og nye aktører, der ønsker at begynde i landbruget; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og udvikle instrumenter med henblik på at gøre jord tilgængelig i landdistrikter med høj arbejdsløshed, f.eks. gennem delt brug og forvaltning af landbrugsjord i overensstemmelse med national praksis eller etablering af systemer til styring og tilvejebringelse af oplysninger om uudnyttede arealer eller jord, der kan anvendes til landbrug, som unge landbrugere og kvinder skal have fortrinsret til at benytte;

25.  finder det vigtigt, at programmerne for udvikling af landdistrikterne gør mere for at fremme forbindelserne mellem land- og byområder for at stimulere samarbejde og åbne muligheder for virksomheder i landdistrikterne, som er nødvendige for udviklingen i disse områder og for jobskabelsen; mener, at landsbyer spiller en væsentlig rolle i forbindelserne mellem by og land, idet de sikrer adgang til grundlæggende tjenesteydelser for beboerne i de omkringliggende landdistrikter, og at medlemsstaterne derfor bør fremme tjenesteydelser i landsbyer som led i deres territorialpolitikker;

26.  efterlyser indførelse af bindende regler om rimelig betaling i fødevareforsyningskæden mellem producent-, grossist- og forarbejdningsleddene for at sikre, at landbrugere får en passende andel af merværdien, som gør det muligt for dem at praktisere bæredygtigt landbrug;

27.  understreger, at skovbrugssektoren, der for nuværende er et underudnyttet aktiv i Europa, er en vigtig kilde til job, som bør fremmes på forskellig vis i hele træindustrien; tilføjer, at EU i øjeblikket er ramt af en alvorlig mangel på træ, og at det er nødvendigt at investere i den fornødne infrastruktur for skabe vækst i denne sektor;

28.  understreger, at det er altafgørende for opstarten og udvidelsen af en landbrugsbedrift at have adgang til jord; påpeger, at adgangen til jord er det største problem blandt unge landmænd i forbindelse med opstarten af en landbrugsbedrift;

Om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2020

29.  understreger, at procedurerne i den fælles landbrugspolitik skal forenkles, og at den skal vedblive med at have tilstrækkelige midler, som minimum på det nuværende niveau, som afspejler politikkens betydelige europæiske merværdi, for at kunne spille en reel rolle på lang sigt med hensyn til at skabe beskæftigelse som del af en diversificeret europæisk landbrugs- og skovbrugssektor, der fremmer bæredygtig udvikling og landdistrikternes tiltrækningskraft; understreger, at politikken for udvikling af landdistrikterne — som giver mulighed for mere direkte og mere effektive tiltag til at mindske den sociale udstødelse blandt beboerne i landdistrikterne og sætte skub i beskæftigelsen og dynamikken i landdistrikterne — gradvis bør styrkes, uden at underminere støtten under første søjle, som ligeledes skal omorganiseres, bl.a. for at sikre, at markederne fungerer bedre og viser større stabilitet, hvilket er afgørende for at beskytte landbrugernes indkomster, den europæiske model for landbrug og fødevaresikkerhed og sikre, at landdistrikterne bevarer deres tiltrækningskraft (med fokus på livskvalitet) sammenlignet med byområderne;

30.  understreger, at der i den fælles landbrugspolitik bør lægges stor vægt på instrumenter rettet mod modernisering og investeringer, som sikrer konkurrenceevnen i de økonomiske sektorer i landdistrikterne (herunder sektorerne for agrofødevarer, energi, forarbejdning og relaterede tjenester samt den sociale sektor) på en bæredygtig måde, i overensstemmelse med miljøbestemmelserne og dermed sikrer, at job kan fastholdes; påpeger, at disse instrumenter også vil gøre det muligt i højere grad at slå bro over kløfterne mellem medlemsstaterne og mellem regionerne med hensyn til udvikling af landbruget og landdistrikterne;

31.  fremhæver betydningen af turistsektoren som en indtægtskilde for landbrugere (f.eks. bondegårdsferie); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte programmer til støtte af investering og iværksætterinitiativer; anser det for vigtigt at støtte de pågældende landbrug gennem turistfremstød;

32.  bemærker de foranstaltninger til forenkling af den fælles landbrugspolitik, der er gennemført hidtil, men opfordrer Kommissionen til at videreudvikle og gennemføre foranstaltninger for at sikre proportionalitet og fleksibilitet med hensyn til at mindske den administrative byrde ved den fælles landbrugspolitik og øge produktiviteten på bedrifterne;

33.  understreger, at der er grænser for, hvad der kan opnås inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, da dens primære mål er at sikre fødevareforsyningen, og at det kræver en mere overordnet, tværpolitisk tilgang på både regionalt plan og medlemsstatsplan at tackle de mange udfordringer, der påvirker jobskabelsen og fastholdelsen af job i landdistrikterne;

34.  opfordrer Kommissionen til at støtte en konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk landbrugsmodel med udgangspunkt i en landbrugsmodel, som er familiedrevet, diversificeret og multifunktionel, og som gør fastholdelse af områdebaserede og ordentligt betalte job til en prioritet, med særlig vægt på områder med specifikke begrænsninger, som anerkendt i artikel 349 TEUF, og i produktionen af fødevarer og non-food-produkter, der sikrer både fødevareforsyningssikkerhed og fødevaresikkerhed med henblik på at beskytte sundheden;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nogle værktøjer til overvågning og regulering af markederne for handel med jord, således at det bliver muligt at få et bedre kendskab til disse markeder og gøre en ende på det stærkt udbredte fænomen med koncentration eller opkøb af jord og produktionsmidler;

36.  fremhæver, at det er nødvendigt at tilskynde til udvikling, markedsføring og salg af landbrugsprodukter af høj kvalitet; efterlyser initiativer, der skal åbne nye markeder og iværksætte operationelle produktprogrammer og markedsføringskampagner for at sikre produktdiversificering og konkurrenceevne i den europæiske fødevareforsyningskæde;

37.  mener, at den fælles landbrugspolitik skal tage højde for europæisk landbrug i alle dets former og i alle landdistrikter, herunder de dårligst stillede og mest sårbare blandt dem (såsom bjergområder og områder i den yderste periferi) for således at sikre, at der gøres bedst mulig brug af alle ressourcer; mener, at dette endvidere vil indebære, at landbrugsjord, der er blevet forladt, tages i anvendelse igen;

38.  påpeger, at der foregår en øget diversificering af landbrugsmarkederne og de regionale nichemarkeder, hvilket sikrer beskæftigelse i landdistrikterne; efterlyser initiativer, der skal understøtte diversificeringen af landbrugsbedrifterne (f.eks. direkte markedsføring af landbrugsprodukter) og af økonomien i landdistrikterne generelt (f.eks. lette overgangen fra landbrugsarbejde til andre jobområder);

39.  mener, at der via midlerne under den fælles landbrugspolitik bør ydes mere støtte til at bremse tabet af små og mellemstore bedrifter og virksomheder, der er samlet i producentorganisationer, som, fordi de generelt er mere diversificerede, økonomiske og selvstændige, og lettere kan omlægges, er mere effektive med hensyn til at skabe merværdi og områdebaserede job og er en vigtig økonomisk og social søjle i deres regioner, og også fortsat bør ydes særlig støtte til områder, der er påvirket af særlige begrænsninger, som anerkendt i artikel 349 TEUF;

40.  påpeger, at direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik kun bør foretages til personer, hvis hovedaktivitetsområde er landbrug;

41.  påpeger, at søgningen efter beskæftigelsesmuligheder i regionerne i den yderste periferi i tilfælde af økonomisk smalhals kompromitteres af manglen på transportforbindelser, og mener i betragtning af landbrugets betydning i disse regioner, at der i den fremtidige fælles landbrugspolitik bør afsættes midler til positiv forskelsbehandling af de regioner, der oplever særlige begrænsninger, som anderkendt i TEUF, eftersom dette vil få en multiplikatoreffekt med hensyn til at fremme andre beslægtede aktiviteter såsom agroindustri, turisme, naturbeskyttelse, energiproduktion og den cirkulære økonomi på en måde, som vil supplere multifinansieringsstrategien; understreger, at der i denne strategi bør tages hensyn til de faktorer vedrørende positiv forskelsbehandling, der er udpeget for regionerne i den yderste periferi, som kan fungere som et laboratorium for originale, innovative løsninger inden for landbruget, der kan anvendes i andre, mindre ekstreme og mere omfattende sammenhænge, hvad angår landbrugsstruktur, jord- og klimaforhold og karakteristisk biodiversitet;

42.  mener, at fælles landbrugsdrift bør fremmes og støttes økonomisk, da det sænker bedrifternes produktionsomkostninger, især udgifterne til mekanisering, og fremmer solidaritet mellem landbrugerne og overførsel af innovation, knowhow og bedste praksis, hvorved der skabes en dynamik, som er gunstig for udviklingen og beskæftigelsen;

43.  opfordrer Kommissionen til at stimulere diversificering og konkurrenceevne blandt mindre landbrugsbedrifter, herunder sociale landbrug og serviceorienterede landbrug;

44.  understreger, at det er vigtigt, at den fælles landbrugspolitik bør yde mere støtte til de positive effekter af landbruget i form af beskæftigelse og miljø, og at den bør yde mere effektiv støtte til økologisk og biodynamisk landbrug og alle andre bæredygtige produktionsmetoder, herunder integreret landbrug og skovlandbrug inden for agroøkologien, hvilket gør det nødvendigt at forenkle de nuværende forordninger og vedtage nye, som kan gennemføres enkelt, letforståeligt og problemfrit; mener, at værdien af disse positive effekter for beskæftigelsen og miljøet er i hele samfundets interesse, og er et element, der bør medtages i landbrugsindkomsterne;

45.  minder om det positive eksempel med "biodistrikterne", nemlig områder, hvor produkterne fra det lokale landbrug og husdyrhold, der fremstilles ved anvendelse af den økologiske metode, og alle de økonomiske aktører, der er afhængige af dem (virksomheder inden for agrofødevarer, gastronomi og turisme) fremmes ved hjælp af en række koordinerede tiltag, eftersom dette instrument allerede har vist sig at kunne gavne de lokale indkomster og bidrage til at forsvare landdistrikterne gennem en bevarelse af landskabet og de traditionelle produkter;

46.  fremhæver det potentiale, der ligger i bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer, navnlig økologisk landbrug, samt bæredygtig forvaltning af jord, vand, biodiversitet og landdistrikternes infrastruktur med hensyn til at bevare og skabe ordentlige job inden for landbruget og blomstrende økonomier i landdistrikterne;

47.  mener, at fødevaresikkerheden i Den Europæiske Union fortsat skal forblive det primære princip i den fremtidige fælles landbrugspolitik uden dog at forsømme de eksterne markeder; mener i denne forbindelse, at handelsaftaler kan udgøre både en reel risiko og eventuelle muligheder for europæisk landbrug, og mener, at frihandelsaftaler ikke bør medføre urimelig konkurrence for små og mellemstore landbrugsbedrifter eller undergrave lokale økonomier og arbejdspladser;

48.  mener, at EU-støtte til projekter blandt nyetablerede sammenslutninger af frugt- og grøntavlere bør genindføres med henblik på at forbedre den nuværende utilstrækkelige organisation i frugt- og grøntsektoren;

49.  understreger, at i en situation med dyb usikkerhed med hensyn til fremtiden med lave og svingende landbrugspriser, skal EU opfylde traktatens mål for den fælles landbrugspolitik ved at gøre en større indsats for at rette op på de tilfældige virkninger på de markeder, hvor priserne svigter, og for at sikre landbrugssektorens modstandsdygtighed og konkurrenceevne ved at etablere effektive sikkerhedsnet og systemer til forebyggelse og krisestyring med henblik på at finde balancen mellem udbud og efterspørgsel samt skabe risikostyringsredskaber baseret på nye, innovative systemer og inddrage landbrugerne selv i finansieringen; mener, at andelen til finansiering af foranstaltninger til at stabilisere landbrugsmarkederne bør øges, og, navnlig, at den fælles landbrugspolitik også skal styrke forsikringsordninger til at beskytte landbrugerne mod de forskellige klimatiske, sundhedsmæssige og økonomiske risici; mener, at EU for at håndtere de risici, der er forbundet med den globale opvarmning skal sætte alt ind på at øge den positive rolle, som landbruget kan spille, ved hjælp af f.eks. agronomiske teknikker og en bedre forvaltning af jordbunden med henblik på en bedre CO2-optagelse, og at det er vigtigt at yde landbrugerne teknisk og økonomisk støtte, som gør dem i stand til gradvist at ændre deres praksis og innovere;

50.  understreger derudover, at direkte betalinger bør forblive et instrument under den fælles landbrugspolitik efter 2020 for at understøtte og stabilisere landbrugeres indkomster og kompensere for omkostninger i forbindelse med overholdelsen af høje EU-standarder (navnlig hvad angår produktionsmetoder og miljøkrav) og for at opretholde landbrugsproduktionen i de dårligst stillede regioner; påpeger, at de direkte betalinger derfor bør rettes mod at sikre økonomisk stabilitet i landbrugssektoren og mod at garantere fødevare- og miljøsikkerhed; påpeger i denne forbindelse, at det er afgørende at udjævne satserne for direkte betalinger for at sikre lige konkurrencevilkår på EU's indre marked og bæredygtig udnyttelse af landbrugsressourcerne på EU-plan;

51.  mener, at den fælles landbrugspolitik i vid udstrækning bør fremme udvikling af samarbejde blandt landbrugere, navnlig i fremstillings- og forarbejdningssektorerne, da der er store forskelle på graden af samarbejde mellem landbrugerne i de enkelte medlemsstater, og da mangel på samarbejde har en negativ indvirkning på landbrugernes evne til at modstå krisesituationer og markedspres;

52.  opfordrer medlemsstaterne til under den anden søjle i den fælles landbrugspolitik at prioritere Det Europæiske Innovationspartnerskab (EIP); opfordrer Kommissionen til at prioritere Horisont 2020 og til at sikre bedre adgang for landbrugere til EIB's finansieringsmuligheder, støtte til innovative, bæredygtige landbrugs- og skovbrugsmodeller til produktion af fødevarer og andre varer og tjenesteydelser (vedvarende energi, bioøkonomi, landboturisme og nye perspektiver for landbrugerne for leveringen af råstoffer i den industrielle tidsalder efter råolien), og udvikle ressourcerne i de enkelte landdistrikter;

53.  udtrykker sin faste overbevisning om, at det også i fremtiden vil være nødvendigt at fremme løbende videreuddannelse af landbrugere og landbrugsarbejdere og sikre, at videnskabelig indsigt og nyskabelser formidles, så der sikres en evne til at tilpasse sig til ændringer, og så det gøres lettere at udøve økonomiske aktiviteter;

54.  er af den opfattelse, at bottom-up-tilgangene til lokaludvikling som i Leader/CLLD har vist sig at være effektive med hensyn til antallet af nye arbejdspladser, der skabes, og de lave offentlige udgifter pr. ny arbejdsplads, og at de derfor bør styrkes yderligere, fremmes og gennemføres i alle medlemsstaterne ved hjælp af flerfondstilgange og ved at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle; fremhæver særligt den rolle, lederne i de lokale aktionsgrupper spiller med hensyn til at yde teknisk og servicemæssig støtte til initiativer med henblik på at få igangsat beskæftigelsesfremmende projekter; opfordrer til, at disse lokale aktionsgrupper får mulighed for at arbejde så selvstændigt som muligt, så effektiviteten maksimeres; tilføjer, at der bør indføres mekanismer til at sikre meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge eksempler på god praksis med hensyn til transnationale Leader II-projekter;

55.  bemærker, at problemer med at få adgang til oplysninger om relevante programmer og finansiering på nationalt plan og på EU-plan er en hindring for udviklingen af økonomien i landdistrikterne;

56.  kræver, at investeringerne under politikken for udvikling af landdistrikterne for at støtte beskæftigelsen i landdistrikterne prioriteres således, at der fokuseres på job, ændring af arbejdsløsheden, modtagervirksomhedernes effektivitet og skabelse af incitamenter til at ansætte medarbejdere, og henstiller, at programmerne for udvikling af landdistrikterne omfatter en styrkelse af mikrofinansieringen, da denne er særlig hensigtsmæssig til at støtte landbrugsvirksomheder og ikkelandbrugsvirksomheder i opstarten;

57.  understreger, at den anden søjles betydning for jobskabelsen kan øges ved at sikre langt mere fleksibilitet og hensyntagen til regionernes særlige behov;

58.  anser det for nødvendigt, at man i fremtiden fortsat udvikler områdebaserede fødevaresystemer af høj kvalitet, som leverer uforarbejdede eller forarbejdede fødevarer, ved at fremme den enkeltes ansvar og inddragelsen af aktørerne – enten i sammenslutninger af producenter, forarbejdningsvirksomheder, distributører og forbrugere eller producent-forbrugerfællesskaber, eller at man bringer alle de erhvervsdrivende i agrofødevare- og fødevareturisme sektorerne sammen – i kvalitative og kontraktmæssige aktiviteter, der er udformet med henblik på at sikre fødevareforsyning og -sikkerhed og rimelige indkomster, således at landbrugerne kan leve anstændigt af deres arbejde og bevare beskæftigelsen på deres bedrifter; bemærker, at disse fødevaresystemer især, men ikke udelukkende, kan tage form af korte forsyningskæder og/eller lokale markeder; mener, at der i fremtiden bør afsættes flere EU-midler til udvikling og drift af særlige fødevarekvalitetssystemer og videreudvikling af den verdensberømte europæiske gastronomi; finder det i denne henseende afgørende med en bedre tilpasning af de lovgivningsmæssige rammer for offentlige udbud, så lokale myndigheder kan fremme lokal produktion;

59.  henleder opmærksomheden på behovet for yderligere støtte til landbruget og skabelse af flere landbrugsjob i mindre begunstigede områder og i områderne ved EU's ydre grænser;

60.  mener, at partnerskaber mellem mange aktører, som omfatter landbrugere og andre af landdistrikternes aktører, bør fremmes, da de gør det muligt at udvikle mange aktiviteter, som skaber direkte og indirekte beskæftigelse, såsom struktureringen af de lokale forsyningskæder for fødevarer og nonfoodprodukter og indførelsen af forskellige tjenesteydelser (landboturisme, vedligeholdelse af private og offentlige områder osv.);

61.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne gennem den fælles landbrugspolitik og andre politikker bør tilskynde landbrugere til at diversificere deres indtægtskilder og dermed polstre sig imod afmatninger af markedet; mener, at en sådan diversificering kan omfatte økoturisme, udvikling af vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi, forøgelse af landbrugsprodukters værdi gennem forarbejdning og åbning af gårdbutikker;

62.  opfordrer Kommissionen til at indføre øget støtte til lokale kooperativer, så de kan genvinde kontrollen over deres priser og produkter;

63.  bemærker, at turistsektoren byder på store muligheder for at skabe indtægter og direkte og afledte arbejdspladser i landbruget og landdistrikterne, som vil gøre det muligt at fremme den enkelte regions historiske, kulturelle, gastronomiske, landskabsmæssige og miljømæssige arv; bemærker ligeledes, at en regions mulighed for at tiltrække turister ikke kun afhænger af dens historie, men i højere og højere grad på kvaliteten af dens fødevareprodukter, dens landskaber og dens miljø; mener, at turistsektoren af alle disse grunde bør støttes endnu mere gennem politikken for udvikling af landdistrikterne;

64.  understreger, at udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og miljø kræver betydelige offentlige og private jobskabende investeringer understøttet af fremvæksten af nye erhverv for at sikre vedligeholdelsen og bevarelsen af landdistrikternes ressourcer og genoprettelsen af nedbrudte økosystemers kvalitet, bekæmpe oversvømmelser og brande mere effektivt og beskytte kvaliteten af vand, jord, luft og biodiversitet bedre; bemærker, at dette naturligvis indebærer samarbejde mellem landbruget og de øvrige aktører i landdistrikterne, men at det byder på nye muligheder for diversificering af indtægterne for landbruget;

65.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de sociale virkninger af den aktuelle krise i landbruget, navnlig i form af tabte arbejdspladser, især i landdistrikterne; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, hvordan landbrugets konkurrenceevne kan forbedres, så sektoren kan skabe arbejdspladser og skabe en merværdi, som deles ligeligt i hele landbrugssektoren og fødevareindustrien, sikre retfærdig konkurrence og minimere den skade, der er gjort gennem social dumping og usikre og atypiske ansættelsesforhold, hvilket rammer visse grupper uforholdsmæssigt hårdt; bemærker, at mange medlemmer af familielandbrug ikke har nogen social status eller juridisk anerkendelse og ikke er omfattet af en social sikringsordning; understreger, at landbrugsvirksomheder skal overholde den nationale arbejdsmarkeds- og sociallovgivning; mener, at en eventuel indførelse af yderligere betingelser for udbetalinger under den fælles landbrugspolitiks første søjle vil øge landmændenes administrative byrde betragteligt og begrænse deres jobskabelsespotentiale; efterlyser en større rolle for arbejdsmarkedets parter sammen med forvaltningsmyndighederne, og opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og garantere de sociale rettigheder for landbrugerne ved at sikre, at alle arbejdstagere i landbruget, på fuldtid eller deltid, dækkes af de sociale beskyttelsesordninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2014/36/EU om sæsonarbejdere i deres nationale lovgivning; opfordrer til, at de nationale myndigheder med ansvar for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen får tildelt tilstrækkelige ressourcer til at kunne oplyse om sikkerhed i landbruget;

66.  opfordrer Kommissionen til at indføre de af FAO foreslåede indikatorer i sine systemer til evaluering af fødevarers og landbrugs bæredygtighed, navnlig dem, der er rettet mod beskæftigelse og social velfærd;

67.  minder om, at Europas landbrugere i gennemsnit kun ejer 12 ha jord, og at 70 % af landbrugsbedrifterne har et areal på under 5 ha; bemærker, at landbrugsbedrifterne på grund af deres størrelse og struktur ikke altid kan tillade sig at ansætte fuldtidsbeskæftigede eller højt kvalificerede medarbejdere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger, som tilskynder arbejdsgivere til at slutte sig sammen i grupper;

68.  anser det for nødvendigt at sikre, at der er offentlige og private tjenester, der kan sørge for, at landdistrikterne forbliver attraktive, og gøre det muligt at fastholde og udvikle beskæftigelse i disse områder; mener, at borgerne i landdistrikterne har ret til lige adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet, som f.eks. uddannelse og sundhedspleje; mener, at det er afgørende, at alle — lokale myndigheder, regionale myndigheder (hvis de findes) og den lokale private sektor — bør arbejde sammen om at fremme investeringer og sikre, at landdistrikter og fjerntliggende egne har nødvendig infrastruktur, som f.eks. offentlige og private transportforbindelser, en sikker energiforsyning og pålidelig og hurtig bredbåndsteknologi samt finansiering og kreditordninger for iværksættere i landdistrikterne, mikrovirksomheder og SMV'er, idet virksomhederne og husstandene i landdistrikterne uden disse ting vil være permanent ringere stillet, og migrationen til byområderne vil fortsætte;

69.  mener i lyset af de seneste udbrud af dyreepidemier og de seneste skandaler på området for fødevaresikkerhed, såsom E. coli-udbruddet i 2011, hestekødsskandalen i 2013 og den aktuelle skandale om falsk honning, at der er behov for en væsentlig forøgelse af de beløb, der bruges på fødevare- og fodersikkerhed (som anført under udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme), da de 1,93 mia. EUR, der er bevilget til den nuværende syvårige periode, er helt utilstrækkelige;

70.  understreger, at landbrugerne i stor stil konfronteres med administrative omkostninger relateret til den fælles landbrugspolitik, og at disse omkostninger varierer betydeligt mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at nedbringe den administrative byrde ved at mindske bureaukratiet og forenkle den fælles landbrugspolitik og sikre en omkostningseffektiv gennemførelse af den i national lovgivning;

71.  understreger, at adgangen til grundlæggende tjenesteydelser som uddannelse, sundhedspleje og boliger og disse ydelsers fortsatte beståen er forudsætninger for et beskæftigelsesfremmende miljø og for at opfylde landbobefolkningens basale behov;

72.  finder det tvingende nødvendigt at anmode de offentlige myndigheder om at skabe rådgivnings- og supporttjenester for landbrugsdrift i landdistrikterne med henblik på at modernisere det europæiske landbrug;

73.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og lette kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet og muligheden for at forene arbejde og privatliv i landdistrikterne, navnlig hvad angår lønninger og sociale rettigheder og pensionsrettigheder, fremme af nye kvalifikationer og tilvejebringelse af fremtidsperspektiver og muligheder for kvinder i landbrugs- og ikke-landbrugsmæssig beskæftigelse i overensstemmelse med princippet om ligestilling og ikke-forskelsbehandling i EU's politikker og programmer; opfordrer dem endvidere til at gøre bedre brug af de muligheder for målrettede online-informationsplatforme, foranstaltninger og støtte til nye og etablerede kvindelige landbrugere og kvinder i landdistrikterne, navnlig inden for rammerne af ELFUL og andre EU-fonde, der tilskynder projektudvikling, samt til at bidrage til at bevare afgørende infrastruktur og tjenester, som er af stor betydning i det daglige liv på landet, og dermed bidrage til at begrænse afvandringen af kvinder fra landdistrikterne; henleder ligeledes opmærksomheden på behovet for bæredygtige strategier, navnlig i landdistrikterne, for at opretholde, fremme og støtte kvindenetværk og -organisationer og kvinders rolle i beslutningstagningen i landbruget og i landdistrikterne; opfordrer endvidere til lettere adgang til uddannelse, finansiering og oplysning med henblik på at fremme kvinders iværksætterinitiativer (f.eks. via e-handel), ejerskab af virksomheder i landdistrikterne og udvikling;

74.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke den rolle, som varetages af arbejdsmarkedets parter og de sociale velfærdsorganisationer, der parallelt med myndighederne arbejder med at overvåge overholdelsen af arbejdslovgivningen, bekæmpe sort arbejde og overvåge overholdelsen af de sociale og sikkerhedsmæssige standarder, der fremmer den sociale og økonomiske integration af migrantarbejdere, herunder kvindelige sæsonarbejdere, migranter og flygtninge; opfordrer til, at der indføres ordninger, der skal sikre, at kvinder kan deltage på alle niveauer i processen;

75.  påpeger, at mængden af landbrugsjord i EU bliver mindre år for år; understreger, at det er af afgørende betydning at bevare agerjord for at sikre arbejdspladser i landdistrikterne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme bedre adgang til jord i områder, hvor arbejdsløsheden er høj, og opfordrer i denne forbindelse til, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at unge kvindelige landbrugere har adgang til lån og kan deltage i arealforvaltningen;

76.  henleder opmærksomheden på, at kvinder tegner sig for 45 % af arbejdskraften på landbrugsbedrifterne; opfordrer Kommissionen til at revidere definitionen af "familielandbrug" med henblik på at lette kvinders adgang til uddannelse og faglig rådgivning samt til kapital og fordele;

77.  opfordrer de relevante nationale, regionale og lokale myndigheder til at tilskynde til kvinders deltagelse i lokale aktionsgrupper og udvikling af lokale partnerskaber under Leader-programmet samt til at sikre en ligelig kønsfordeling i disses bestyrelser;

o
o   o

78.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Eurostat, 2016. (2) Jf. http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.nat-opinions.25458