Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 med titlen "Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan" (handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser) (COM(1999)0232),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. januar 2007 om "Sektorundersøgelse i detailbanksektoren i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 (Endelig rapport)" (COM(2007)0033),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 30. april 2007 om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (COM(2007)0226),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001(2),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 11. januar 2012 med titlen "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (COM(2011)0941),

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger fra 2014 om god praksis for sammenligningswebsteder,

–  der henviser til udtalelsen fra april 2016 fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, "Opinion to EU Institutions on a Common Framework for Risk Assessment and Transparency for IORPs",

–  der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentet og af Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF(5),

–  der henviser til direktiv 2009/65/EF som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er)(8),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. august 2014 om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed (COM(2014)0509),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution(11),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer(12),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 10. december 2015 med titlen: "finansielle tjenesteydelser i detailleddet: bedre produkter, større udvalg og flere muligheder for forbrugere og virksomheder" (COM(2015)0630),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) svar af 21. marts 2016 på Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0294/2016),

A.  der henviser til, at EU's detailmarked for finansielle tjenesteydelser stadig er forholdsvis underudviklet og stærkt fragmenteret, hvilket bl.a. viser sig i det lave antal af grænseoverskridende transaktioner, og at der således er brug for en effektiv indsats for at frigøre det indre markeds fulde potentiale og fremme innovation til gavn for slutbrugerne;

B.  der henviser til, at dynamikken i detailmarkederne for finansielle tjenesteydelser, der er kendetegnet ved en kombination af relativ høj koncentration og utilstrækkelig konkurrence, kan resultere i begrænsede valgmuligheder og ringe valuta for pengene såvel som betragtelige skævheder medlemsstaterne imellem; der henviser til, at multinationale virksomheder med afdelinger i flere medlemsstater lettere kan komme uden om disse hindringer end små virksomheder;

C.  der påpeger, at et EU-detailmarked for finansielle tjenesteydelser kun vil blive rentabelt, hvis det sikrer forbrugerne en reel merværdi ved at sikre reel konkurrence, adgang til ydelser og forbrugerbeskyttelse, navnlig i forbindelse med produkter, der rent faktisk er nødvendige for at deltage i det økonomiske liv;

D.  der påpeger, at en videreudvikling af detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser på EU-plan, med den rette lovgivningsmæssige ramme for indførelse af den nødvendige forbrugerbeskyttelse, ikke blot vil fremme den vigtige og givtige grænseoverskridende aktivitet, men muligvis også åbne større muligheder for øget konkurrence på nationalt plan; der henviser til, at et egentligt europæisk indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser rummer et betragteligt potentiale for at sikre forbrugerne bedre finansielle tjenesteydelser og produkter, et større udvalg og forbedret adgang til finansielle tjenesteydelser og produkter samt lavere priser; der henviser til, at konkurrencens indvirkning på priserne vil variere afhængigt af sektor og produkt;

E.  der henviser til, at grønbogen hovedsageligt fokuserer på finansielle tjenesteydelser for borgere, som efterspørger grænseoverskridende tjenesteydelser; der påpeger vigtigheden af, at eventuelle nye forslag også er til gavn for alle andre EU-forbrugere for at sikre, at detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser fungerer for alle;

F.  der henviser til, at vi fortsat bør være ambitiøse med hensyn til at bryde barrierer ned og inddæmme de eksisterende protektionistiske tendenser, som blokerer for innovation inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; der henviser til, at et ægte indre marked vil gøre EU attraktivt som omdrejningspunkt for innovative finansielle tjenesteydelser;

G.  der henviser til, at de hurtige forandringer som følge af digitalisering og fintech-innovation ikke kun rummer et potentiale - såfremt de forvaltes med omtanke - til at skabe nye og ofte bedre finansielle produkter for forbrugerne og bidrage til den finansielle inklusion, herunder i form af lavere transaktionsomkostninger og lettere adgang til finansiering, men også indebærer vigtige udfordringer med hensyn til sikkerhed, databeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, beskatning, loyal konkurrence og finansiel stabilitet, hvilket bør overvåges nøje for at maksimere fordelene for borgerne;

H.  der henviser til, at mange tjenesteydelser bliver lagt på nettet, og at det derfor er vigtigt at sikre, at ingen lades i stikken, og at der også i nødvendigt omfang sikres adgang via ikkedigitale kanaler for at undgå finansiel eksklusion;

I.  der understreger, at alle bestræbelser på at styrke EU-detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser bør koordineres med dagsordenerne for det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og strategien for det indre marked og som overordnet mål have at styrke jobskabelse, holdbar vækst, finansiel stabilitet og forbrugerens rolle i den europæiske økonomi;

J.  der understreger, at et europæisk detailmarked for finansielle tjenesteydelser skal være til gavn for SMV'er med hensyn til både udbud og efterspørgsel, hvilket for så vidt angår udbud betyder sikring af forbedret adgang til finansiering for SMV'er, medens det med hensyn til efterspørgsel betyder, at SMV'er skal have nemmere adgang til grænseoverskridende markeder;

K.  der henviser til, at fuldførelsen af det indre marked er vigtig for forbrugerne, og at det også er vigtigt for at give de europæiske fintech-virksomheder mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked til at konkurrere med de traditionelle aktører med henblik på at udbyde innovative, forbrugervenlige løsninger og skabe jobs overalt i EU;

L.  der henviser til, at mikrovirksomheder, SMV'er og midcapselskaber er rygraden i den europæiske økonomi og drivkraften bag beskæftigelse og vækst; der henviser til, at al europæisk lovgivning og initiativ skal tilpasses til sådanne virksomheders karakteristika;

M.  der henviser til, at fuldførelsen af det indre marked er enormt vigtig for forbrugere og virksomheder, og til, at nye innovative aktører er begyndt at udbyde alternativer til eksisterende tjenesteydelser;

1.  glæder sig over Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet (som ifølge definitionen omfatter forsikring) og den levende og produktive debat, den har skabt indtil nu; påskønner også den offentlige høring om grønbogen, som har givet berørte aktører mulighed for at fremkomme med deres meninger ud fra deres individuelle situation og/eller sektor; understreger, at én enkelt tilgang alene for finansielle tjenesteydelser i detailleddet ville virke mod hensigten på grund af mangfoldigheden af berørte aktører og produkter;

2.  er af den opfattelse, at digitaliseringen til fortsætte med at skabe nye muligheder for forbrugere, investorer, SMV'er og andre virksomheder for så vidt angår konkurrence, grænseoverskridende aktiviteter og innovation; understreger, at digitalisering alene ikke er nok til at skabe et levedygtigt europæisk detailmarked for finansielle tjenesteydelser; bemærker, at de mange hindringer såsom de forskellige ordninger på områderne skat, sociale forhold, retssystemet, sundhed, aftaleret og forbrugerbeskyttelse såvel som de forskellige sprog og kulturer ikke kan overvindes ved hjælp af digitalisering alene;

3.  mener, at grønbogen er kommet på det rette tidspunkt i betragtning af behovet for at arbejde proaktivt i alle faser af den politiske beslutningsproces med henblik på at kunne reagere effektivt og fyldestgørende på udviklingen på et så innovativt og hastigt skiftende marked;

4.  mener, at en forenkling af lovgivningen, bl.a. ved at modvirke overdrevent komplekse produkter og tjenester, er afgørende for at gøre produkterne lettere at sammenligne på tværs af medlemsstaternes forskellige markeder, især i forsikringssektoren;

5.  gør opmærksom på, at der allerede er vedtaget en bred vifte af EU-love af relevans for det indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser, f.eks. betalingstjenestedirektiv (PSD2), forordningen om interbankgebyrer (MIF), direktivet om betalingskonti (PAD), direktivet om hvidvask af penge (AMLD), realkreditdirektivet og direktivet om forsikringsformidling (IDD); opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af denne lovgivning for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger;

6.  understreger, at det er vigtigt at fremme en positiv udvikling på detailfinansieringsmarkeder ved at skabe et konkurrencepræget miljø med ensartede grundvilkår for alle interessenter, herunder såvel eksisterende som nye aktører på markedet, og med regler, der er så teknologi- og forretningsmodelneutrale som muligt; påpeger, at en sådan tilgang er nødvendig, ikke mindst for at hjælpe startups og nye og innovative SMV'er med at vokse;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gælder samme regler for en hvilken som helst given tjeneste for at undgå at skabe konkurrenceforvridning, især i betragtning af fremkomsten af nye udbydere af finansielle tjenesteydelser i detailleddet; påpeger, at disse regler ikke må lægge en dæmper på innovationen; fremhæver, at skabelsen af "kontaktpunkter", som giver interessenter mulighed for at indberette ulovlig anvendelse af EU-pasordningen, vil kunne fremme markedsintegration;

8.  konstaterer, at fintech-finansieringen i Europa i første kvartal af 2016 kun tegnede sig for 348 mio. USD sammenlignet med 1,8 mia. USD i Nordamerika og 2,6 mia. USD i Kina, hvilket viser, at der er et presserende behov for en hurtig mentalitetsændring og en fyldestgørende lovgivningsmæssig reaktion på teknologiske udviklinger, for at Europa kan blive et førende marked for innovation; understreger, at et ægte indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser med lige konkurrencevilkår for nye markedsdeltagere vil gøre EU attraktivt som centrum for innovative finansielle tjenesteydelser og give forbrugerne et større og bedre udvalg til lavere priser; understreger, at selv om revolutionerende teknologier er en udfordring for lovgivningen, giver de også store muligheder for innovation, som er til gavn for slutbrugere, og virker stimulerende på den økonomiske vækst og jobskabelsen;

9.  fremhæver, navnlig under hensyn til behovet for at booste forbrugernes tillid og tilfredshed, at initiativet med grønbogen kun kan lykkes, hvis det har et stærkt fokus på at skabe et EU-marked, hvor godt beskyttede forbrugere har lige muligheder og adgang til gennemsigtige og ukomplicerede produkter, der giver god valuta for pengene; anerkender den positive værdi, der ligger i at stille enkle, sikre og standardiserede produkter til rådighed for forbrugerne; opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til regelmæssigt at vurdere effekten af koblingspraksisser på priser og konkurrence inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; opfordrer Kommissionen til at indføre en lovgivningsramme for enkle, portable og sikre finansielle produkter; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at skabe en harmoniseret retlig ramme med standardiserede valgmuligheder for de mest almindeligt anvendte finansielle produkter i EU svarende til modellen for en basal bankkonto og et paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP);

10.  understreger, at de forslag, som udspringer af grønbogen, skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet;

11.  minder om, at alle initiativer, der er baseret på grønbogen, bør være forenelige med en optrapning af den internationale kamp mod skattesvig, skatteundgåelse og -unddragelse samt hvidvaskning af penge og også bør omfatte en større indsats for at udarbejde et fælles skatteidentifikationsnummer;

12.  bemærker, at de finansielle produkter i detailleddet bliver mere og mere komplekse; insisterer på, at der er behov for at udvikle initiativer og instrumenter, der forbedrer konkurrencen og gør det muligt for forbrugerne at identificere og sammenligne sikre, bæredygtige og simple produkter i det udvalg, som er til rådighed for dem; støtter tiltag såsom dokumentet med central investorinformation for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) og dokumentet med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er); fremhæver behovet for at tilpasse disse informationsmekanismer til den digitale virkelighed; mener, at prospektresuméet bør bringes i tråd med dokumentet med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) for at sætte detailinvestorer i stand til at foretage en grundig vurdering af de risici, der er forbundet med værdipapirer, som udbydes til offentligheden eller optages til handel;

13.  minder om den seneste udvikling i den lovgivningsmæssige ramme for banksektoren, navnlig direktivet om genopretning og afvikling af banker og direktivet om indskudsgarantiordninger; minder om, at den nyligt indførte afviklingsordning har resulteret i, at visse af de instrumenter, som udbydes til detailinvestorer, indebærer en højere tabsrisiko; insisterer på nødvendigheden af at oplyse forbrugerne fuldt ud om virkningerne af de nye regler, især hvis deres indskud eller investeringer risikerer at blive genstand for bail-in; anmoder Kommissionen om at kontrollere, hvorvidt medlemsstaterne anvender direktivet om indskudsgarantiordninger korrekt; påpeger, at salg til detailinvestorer af visse instrumenter, som kan gøres til genstand for bail-in, er yderst problematisk med hensyn til såvel forsvarlig forbrugerbeskyttelse som sikring af den praktiske gennemførlighed af et bail-in, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at begrænse en sådan praksis;

14.  bemærker, at et europæisk marked for finansielle tjenesteydelser i detailledet kun vil kunne gennemføres, hvis forbrugerne har samme juridiske beskyttelse overalt i EU; fremhæver behovet for at ajourføre og fremme "FIN-NET", klagenetværket for finansielle tjenesteydelser;

15.  gør opmærksom på, at manglen på en forsikringsgarantiordning i nogle medlemsstater har potentiale til at underminere forbrugertilliden, og opfordrer Kommissionen til at overveje lovgivning om at gøre dækning under en forsikringsgarantiordning obligatorisk;

16.  påpeger, at man altid bør holde sig perspektivet om finansiel inklusion for øje, og at der bør træffes foranstaltninger til at sikre, at alle forbrugere i det mindste har lige adgang til de mest væsentlige finansielle tjenesteydelser, også via ikke-digitale kanaler for at undgå finansiel eksklusion;

17.  er af den opfattelse, at de strukturelle forandringer, som er på vej i den finansielle sektor – fra fremkomsten af finansielle teknologivirksomheder (fintech-virksomheder) til fusioner og overtagelser – og som kan føre til personalenedskæringer og filiallukninger, skal gennemføres uden at mindske kvaliteten af tjenesteydelserne til de mest udsatte, herunder især ældre og personer, der bor i udkantsområder;

18.  fremhæver betydningen af finansiel uddannelse som et redskab til at beskytte og myndiggøre forbrugerne; opfordrer til, at adgangen til uafhængig finansiel uddannelse gøres bredere og lettere, og understreger nødvendigheden af at øge forbrugernes bevidsthed om investeringsmuligheder;

19.  finder, at digitaliseringen kan give fordele for detailinvestorer, f.eks. i form af lettere sammenlignelige produkter, bedre og lettere adgang til grænseoverskridende investering og deraf følgende sikring af mere fair konkurrence mellem udbydere samt hurtigere og nemmere registrerings- og betalingsprocedurer og deraf følgende lavere transaktionsomkostninger, men at den også kan give udfordringer, som ikke må overses, f.eks. sikring af overholdelsen af "kend din kunde"-princippet samt af kravene om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og om databeskyttelse samt risici i form af centraliserede systemers sårbarhed over for cyberangreb; opfordrer til, at spirende og nuværende tendenser på finansielle markeder og de deraf følgende fordele og risici identificeres og overvåges, og at man i den forbindelse benytter deres mulige følger for detailinvestorerne som benchmarks;

20.  henleder opmærksomheden på, at forbrugernes finansielle og ikkefinansielle data, der indsamles fra forskellige kilder, i stigende grad bruges af finansielle tjenesteydere til forskellige formål, især i udlåns- og forsikringssektoren; understreger, at finansielle tjenesteyderes brug af persondata og big data bør ske under overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning, være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at yde tjenesten, og være til gavn for forbrugerne; mener på den baggrund, at den afvikling af gensidighedsstrukturen for risici i forsikringssektoren, som er udløst af big data, bør overvåges nøje;

21.  understreger, at adgangen til at hæve kontanter via automater er en væsentlig offentlig tjeneste, som skal ydes uden nogen diskriminerende eller unfair praksisser og som derfor ikke må påføre nogen uforholdsmæssige omkostninger;

22.  understreger, at det er nødvendigt med større forbrugertillid til finansielle tjenesteydelser, eftersom den fortsat er lav, navnlig hvad angår finansielle produkter med høje valutakursrisici, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de eksisterende foranstaltninger til forbedring af forbrugernes finansielle viden og bevidsthed gennemføres til fulde, og at der i nødvendigt omfang træffes yderligere foranstaltninger til myndiggørelse af forbrugerne, så de kan foretage deres egne informerede valg, samt til at forøge disse produkters gennemsigtighed og fjerne de elementer, der forhindrer forbrugerne i at skifte tjenesteyder, og alle uberettigede omkostninger, der er forbundet hermed eller med fravalg af et produkt; understreger, at det europæiske standardiserede informationsblad (ESIS) og formularen med standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger systematisk bør udleveres til forbrugerne som led i en kredit-, låne- eller realkreditsvurdering forud for indgåelse af en aftale;

23.  bemærker, at frontlinjemedarbejdere i finansielle institutioner og leverandører af finansielle tjenesteydelser har en afgørende rolle at spille med hensyn til at åbne detailtjenester op for alle samfundslag og for forbrugere i hele Europa; understreger, at sådanne medarbejdere principielt bør gives den uddannelse og den tid, der er nødvendig for at kunne betjene kunderne korrekt, ikke bør være underlagt salgsmål eller incitamenter, som kan påvirke eller fordreje deres rådgivning, og til enhver tid bør handle i kundernes interesse i overensstemmelse med bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse i MiFID II;

24.  understreger, at adgang til en økonomisk overkommelig og uafhængig rådgivning er afgørende for at kunne træffe forsvarlige investeringsbeslutninger; understreger, at en forbedring af rådgivningen navnlig kræver et bredere udvalg af standardinvesteringsprodukter og bedre investoroplysningsdokumenter for både komplekse og enkle produkter;

25.  konstaterer, at der i dag, på trods af den eksisterende efterspørgsel, er mangel på en økonomisk overkommelig og målrettet finansiel rådgivning med et mere snævert fokus end en egentlig, MiFID-reguleret investeringsrådgivning; noterer sig, at visse medlemsstater har gjort sig overvejelser og taget initiativer omkring indførelsen af en sådan formidlingsservice; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og markedsaktørerne til at identificere, studere og følge god praksis og initiativer i denne henseende;

26.  påpeger manglerne i den nationale gennemførelse af MiFID II-direktivet, som i mange tilfælde har ført til arbejdskraftintensive indberetningskrav for formidlere, hvilket reelt ikke forbedrer forbrugerbeskyttelsen og går videre end MiFID II-direktivet selv; opfordrer til, at der tages ved lære af disse erfaringer;

27.  understreger, at detailbanksektoren har en afgørende indflydelse på, om de pengepolitiske betingelser overføres korrekt til markedet, navnlig til forbrugerne; fremhæver betydningen af et hensigtsmæssigt pengepolitisk miljø til gavn for forbrugernes langsigtede opsparing;

28.  fremhæver, at der, for at det indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser kan være effektivt og dynamisk, ikke bør være unødige eller urimelige forskelle mellem medlemsstater i og uden for euroområdet;

29.  mener, at en indførelse af den fælles valuta i alle medlemsstater uden undtagelse ville gøre det indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser mere effektivt og sammenhængende;

30.  bemærker, at kapaciteten på EU-plan til dataindsamling og -analyse på dette område formodentlig vil skulle styrkes; gør opmærksom på, at det vil være nødvendigt at sikre et tilstrækkeligt, empirisk grundlag for nogle af de mest lovende ideer i grønbogen, før det er muligt at gå i gang med de lovgivningsmæssige processer; understreger, at den metodologi og de antagelser, som et sådant empirisk arbejde vil hvile på, skal offentliggøres og gøre fuld brug af resultaterne af ESA's tilsynsarbejde i henhold til EBA-forordningen med henblik på at identificere fordele og risici ved forskellige innovationer og eventuelle lovgivningsmæssige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at finde den rette balance mellem dem;

31.  opfordrer Kommissionen til at adressere spørgsmålet om salg af finansielle produkter og tjenesteydelser på et tvivlsomt grundlag; opfordrer navnlig Kommissionen til at føre nøje tilsyn med gennemførelsen af de nye bestemmelser i MiFID II, som forbyder betaling af provision til uafhængige finansielle rådgivere og begrænser brugen af provision til ikke-uafhængige rådgivere, og på grundlag af dette tilsyn at vurdere, om disse begrænsninger bør skærpes;

Prioriteter på kort sigt

32.  understreger, at håndhævelsen af EU's og medlemsstaternes finansielle lovgivning og forbrugerlovgivning et nødt til at blive styrket, og at et indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser har brug for en omfattende forbrugerbeskyttelseslovgivning samt en konsekvent og streng håndhævelse heraf i alle medlemsstater; bemærker samtidig, at omfanget af lovgivning om finansielle tjenesteydelser i detailleddet er vokset i de senere år med det formål at forbedre tilsynets stabilitet, styrke forbrugerbeskyttelsen og genoprette tilliden til sektoren; fremhæver, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør intensivere deres aktiviteter på forbruger- og detailinvestorområdet, og at de ansvarlige organer i en række medlemsstater bør begynde at arbejde mere aktivt og kompetent på dette område; opfordrer medlemsstaternes tilsynsmyndigheder til at udveksle bedste praksis for at sikre, at lovgivningen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet anvendes på en måde, som sikrer loyal konkurrence, samtidig med at forbrugerbeskyttelsesreglerne håndhæves;

33.  opfordrer Kommissionen til i proceduren i forbindelse med den planlagte hvidbog om ESA'ernes finansiering og forvaltning at have særligt fokus på at sikre, at myndighederne får de fornødne finansieringsmodeller og mandater til at indtage en mere aktiv og forbrugerorienteret rolle på markedet for finansielle detailtjenesteydelser og samtidig sikre finansiel stabilitet;

34.  påskønner Kommissionens engagement med hensyn til at fremme finansiering af bæredygtige og grønne investeringer og opfordrer den indtrængende til, på grundlag af tidligere høringer og i et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet, at spille en mere proaktiv rolle i at bruge kapitalmarkedsunionen, som led i gennemførelsen af Parisaftalen, til støtte for det voksende marked for bæredygtige og ansvarlige investeringer (SRI) ved at fremme bæredygtige investeringer, via levering af effektiv og standardiseret information om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) baseret på kriterier for børsnoterede selskaber og finansielle formidlere og en fyldestgørende afspejling af sådanne kriterier i investeringsforvaltningssystemer og oplysningskrav, svarende til de beslægtede bestemmelser, Parlamentet med held slog til lyd for under den nylige revision af IORPD; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at fremme ESG-baserede "vurderingstjenester" og en sammenhængende ramme for et marked for grønne obligationer, baseret på en undersøgelse fra Kommissionen og G20-landenes studiegruppe om grøn finansiering;

35.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats mod forskelsbehandling på grundlag af bopæl på det europæiske detailmarked for finansielle tjenesteydelser og om nødvendigt supplere de planlagte generelle forslag om at sætte en stopper for uberettiget geoblokering med yderligere lovgivningsinitiativer, der er specifikt rettet mod den finansielle sektor, idet der huskes på, at prisen på visse produkter og tjenester hænger sammen med en række faktorer (af lovgivningsmæssig eller geografisk art), der er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, bl.a. på grundlag af strukturen i direktivet om betalingskonti og analysen af forsikringssektoren fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, at opbygge en velorganiseret og brugervenlig sammenligningsportal på EU-plan, der dækker de fleste eller alle dele af detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser; understreger, at sammenligningsværktøjer skal være nøjagtige og relevante for forbrugerne og ikke kun fokusere på produkternes pris, men også på deres kvalitet, samtidig med at det huskes på, at kun produkter, der ligner hinanden, kan sammenlignes;

37.  opfordrer, bl.a. under henvisning til direktivet om betalingskonti, Kommissionen til at kortlægge de regler, praksisser og ikkepraksisser, der anvendes ved indenlandske og grænseoverskridende kontoflytninger i alle dele af det europæiske detailmarked for finansielle tjenesteydelser, og til at fremlægge en sammenhængende og omfattende strategi for at gøre det lettere for forbrugeren at flytte konto inden for hele EU;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de alternative tvistbilæggelsesordninger i tilknytning til detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser ved at sikre, at de alternative tvistbilæggelsesorganer reelt er uafhængige, ved at sikre, at disse organer dækker alle aktører på markedet, og ved at træffe foranstaltninger, der kan sikre, at klagenetværket for finansielle tjenesteydelser (FIN-NET) gøres mere effektivt og kendt blandt forbrugerne; opfordrer også indtrængende Kommissionen til efter den planlagte evaluering af gennemførelsen af henstillingen om kollektivt søgsmål at undersøge muligheden for at indføre et europæisk system for kollektive søgsmål;

39.  anmoder Kommissionen om at foretage yderligere undersøgelser af de forvirrende og nogle gange vildledende praksisser, som forbrugerne udsættes for ved kortbetalinger eller kontanthævninger i pengeautomat, der involverer valutaomregning, og til at fremlægge en sammenhængende løsning, der kan sætte forbrugeren i stand til, også i praksis, at forstå og kontrollere situationen fuldt ud, herunder i forbindelse med betalinger vedrørende det digitale marked;

40.  minder Kommissionen om, at finansinstitutter fortsætter med at annullere betalingskort, såfremt indehaveren flytter til en anden medlemsstat, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger i denne henseende, herunder orientering af de nationale myndigheder;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremme den gensidige anerkendelse af og interoperabiliteten mellem digitale identifikationsteknikker, uden at det påvirker sikkerhedsniveauet i eksisterende systemer eller deres evne til at opfylde kravene i EU's lovrammer for bekæmpelse af hvidvaskning af penge; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til, ved at arbejde omhyggeligt med gennemførelsen af bl.a. eIDAS-forordningen og den nye lovgivning om hvidvaskning af penge, at skabe – hvilket fuldt ud bør være muligt – et generelt miljø, hvor robuste sikkerhedskrav er kombineret med rimelige og enkle procedurer for forbrugerne, når de skal identificere sig, i overensstemmelse med principperne for beskyttelse af personoplysninger; anmoder ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne om at identificere og fjerne lovgivningsmæssige hindringer for anvendelse af elektroniske signatursystemer for levering til finansielle tjenesteydelser og om at lette en EU-dækkende og grænseoverskridende digital onboarding;

42.  påpeger, at den potentielt transformerende effekt af distributed ledger-teknologien kræver en styrkelse af den lovgivningsmæssige kapacitet med henblik på at kunne identificere potentielle systemiske risici og udfordringer for forbrugerbeskyttelsen på et tidligt tidspunkt; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en horisontal taskforce, som nøje skal overvåge risici og bidrage til at imødegå dem i tide;

43.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en plan for oprettelse af et koordineret netværk af nationale kvikskranker i overensstemmelse med PSC-chartret, som skal hjælpe finansielle virksomheder i detailleddet med at udnytte grænseoverskridende forretningsmuligheder bedre;

44.  understreger behovet for at tilskynde private finansielle detailtjenesteydere til at finansiere projekter, der er forbundet med innovation og miljø; påpeger, at en tilgang svarende til "støttefaktoren for SMV'er" kunne overvejes;

45.  opfordrer Kommissionen til at følge op på EIOPA's forslag om en fælles ramme for risikovurdering og gennemsigtighed vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser med henblik på at fremme et solidt søjle 2-system, der dækker hele EU, lette sammenligneligheden af ordningerne samt bidrage til en bedre forståelse af forholdet mellem fordele og risici for forbrugerne hos de regulerende myndigheder, tilsynsmyndighederne og forbrugerne selv;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge nye tilgange med potentiale til at give virksomhederne større reguleringsmæssigt råderum til at eksperimentere og innovere, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for forbrugerbeskyttelse og sikkerhed;

47.  anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag om oprettelse af en "EU-opsparingskonto" med henblik på at frigøre langsigtet finansiering og støtte den økologiske omstilling i Europa;

48.  opfordrer Kommissionen til at præcisere anvendelsen af bestemmelserne om hensynet til almenvellet, som medlemsstaterne for øjeblikket indirekte kan anvende til at forhindre nye produkter i at komme ind på deres marked, og sætte ESA'erne i stand til at fungere aktivt som mægler mellem medlemsstaterne, når der er modstridende opfattelser af reglernes anvendelse;

Langsigtede betragtninger

49.  anmoder Kommissionen om yderligere at undersøge gennemførligheden og relevansen af samt fordelene og omkostningerne ved at fjerne alle hindringer for grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser og dermed garantere indenlandsk og grænseoverskridende portabilitet i forskellige dele af detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, f.eks. for personlige pensions- og forsikringsprodukter;

50.  understreger, at realkreditdirektivet i øjeblikket ved at blive inkorporeret i national ret eller implementeret i medlemsstaterne; tilskynder Kommissionen til nøje at overvåge dets inkorporering i national ret og implementering og til at analysere indvirkningen af denne lovgivning på markedet for finansielle detailtjenesteydelser; bemærker, at der stadig er væsentlige hindringer for skabelsen af et stærkere indre marked for realkredit og forbrugslån; tilskynder derfor Kommissionen til at gå videre med sikring af finansiel stabilitet og i den forbindelse finde en balance mellem hensynet til privatlivs- og databeskyttelse og nødvendigheden af at forbedre den grænseoverskridende adgang til bedre koordinerede kreditdatabaser samt sikre, at kreditrelaterede hændelser, hvor forbrugerne i urimelig grad har været udsat for valutakursrisici, ikke gentager sig;

51.  anmoder Kommissionen om i fællesskab med medlemsstaterne at foretage en analyse af gennemførelsen og virkningerne af EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se nærmere på de juridiske og andre hindringer for grænseoverskridende aktiviteter og for skabelsen af et EU-detailmarked for finansielle tjenesteydelser; understreger, at SMV'ers særlige karakteristika skal tages i betragtning i en sådan analyse;

52.  opfordrer Kommissionen til at analysere, hvilke data der er nødvendige for at sætte långivere i stand til at vurdere deres kunders kreditværdighed, og på grundlag af denne analyse at fremlægge forslag til regulering af denne vurderingsproces; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge kreditvurderingsbureauernes nuværende metoder til indsamling, forarbejdning og afsætning af forbrugerdata med henblik på at sikre, at de er fyldestgørende og ikke til skade for forbrugernes rettigheder; opfordrer Kommissionen til at overveje at træffe foranstaltninger på dette område;

53.  anmoder medlemsstaterne om at sikre, at digital kommunikation og salg i forbindelse med finansielle tjenesteydelser i detailleddet udformes på en sådan måde, at de er tilgængelige for personer med handicap, herunder via websteder og filformater, som kan downloades; går ind for, at alle finansielle tjenesteydelser i detailleddet fuldt ud medtages under anvendelsesområdet for direktivet om tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser ("EU's tilgængelighedslov");

54.  glæder sig over arbejdet på at opnå større gennemsigtighed i priserne på biludlejning, herunder salg af supplerende forsikringer og andre gebyrer; understreger, at forbrugeren på biludlejningsfirmaets hjemmeside eller sammenligningswebstedet klart og tydeligt bør kunne se alle gebyrer eller afgifter forbundet med leje af en bil, uanset om de er obligatoriske eller valgfrie; minder Kommissionen om behovet for at håndhæve direktivet om urimelig handelspraksis og glæder sig over den nylige vedtagelse af nye retningslinjer for gennemførelsen heraf i lyset af den teknologiske udvikling;

55.  minder om det arbejde, der er gjort i forbindelse med forordningen om kreditvurderingsbureauer; anmoder Kommissionen om at vurdere virkningen af en sådan lovgivning i forbindelse med produkter, der sælges til forbrugere i detailleddet;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66. (2) EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11. (3) EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34. (4) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349. (5) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73. (6) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 186. (7) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214. (8) EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1. (9) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1. (10) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35. (11) EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0228.