Europa-Parlamentet,

–  der henviser til gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik),

–  der henviser til artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om etablering af permanent struktureret samarbejde,

–  der henviser til årsrapporten fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) (13026/2016), navnlig de dele, der vedrører den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

–  der henviser til artikel 2 og 3 og til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 21, 36, 42, stk. 2, 42, stk. 3, og 42, stk. 7,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016 og 17. oktober 2016,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013 og 26. juni 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2015 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(1), af 21. maj 2015 om konsekvenser af udviklingen på de europæiske forsvarsmarkeder for sikkerheds- og forsvarsevnen i Europa(2), af 11. juni 2015 om den strategiske militære situation i Sortehavsområdet efter Ruslands ulovlige annektering af Krim(3), af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden(4) og af 7. juni 2016 om fredsstøttende operationer – EU's samarbejde med FN og Den Afrikanske Union(5),

–  der henviser til dokumentet "Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa. En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik", som NF/HR Federica Mogherini fremlagde den 28. juni 2016,

–  der henviser til gennemførelsesplanen for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som blev fremlagt af NF/HR Federica Mogherini den 14. november 2016, og til Rådets konklusioner af 14. november 2016 om gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 6. april 2016 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om imødegåelse af hybride trusler (JOIN(2016)0018) samt til Rådets konklusioner om samme emne af 19. april 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 28. april 2015 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (JOIN(2015)0017) samt til Kommissionens forslag af 5. juli 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 5. juli 2016 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om elementer til en EU-dækkende strategisk ramme for støtte til en reform af sikkerhedssektoren (JOIN(2016)0031),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. april 2016 om missionsstøtteplatformen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2015 "Den europæiske dagsorden om sikkerhed" (COM(2015)0185),

–  der henviser til "Den fornyede strategi for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020" og til Rådets konklusioner af 15.-16. juni 2015 om samme emne,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. april 2016 "Gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion" (COM(2016)0230),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 11. december 2013 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser (JOIN(2013)0030) og til Rådets konklusioner af 12. maj 2014 om samme emne,

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om cybersikkerhed og -forsvar(6), der henviser til den fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Kommissionen af 7. februar 2013 om "EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace" (JOIN(2013)0001, der henviser til Rådets ramme for EU's cyberforsvarspolitik af 18. november 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juli 2016 "Styrkelse af Europas system for modstandsdygtighed over for cyberangreb og fremme af en konkurrencedygtig og innovativ cybersikkerhedsindustri" (COM(2016)0410),

–  der henviser til den tekniske aftale mellem NATO's "Computer Incident Response Capability" (NCIRC) og Den Europæiske Unions "Computer Emergency Response Team" (CERT-EU), der blev undertegnet den 10. februar 2016, som fremmer øget informationsudveksling om cyberhændelser,

–  der henviser til den fælles erklæring fra EU og NATO, som blev undertegnet den 8. juli 2016 inden for rammerne af NATO-topmødet i Warszawa i 2016 (fælles erklæring fra formændene for Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen og NATO's generalsekretær),

–  der henviser til kommunikéet fra topmødet i Warszawa fra de stats- og regeringschefer, der deltog i NATO's Nordatlantiske Råd i Warszawa den 8.-9. juli 2016,

–  der henviser til de resultater, der blev fremlagt i Eurobarometer 85.1 fra juni 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0317/2016),

Den strategiske kontekst

1.  bemærker, at EU's sikkerhedsmiljø er forværret betydeligt og er blevet mere flydende, mere komplekst, farligere og mindre forudsigeligt; bemærker, at truslerne er både konventionelle og hybride, skabes af både statslige og ikke-statslige aktører og kommer fra syd og øst, og at de berører medlemsstaterne forskelligt;

2.  minder om, at EU-medlemsstaternes sikkerhed er stærkt indbyrdes forbundet, og bemærker, at de reagerer på fælles trusler og risici på ukoordineret og fragmenteret vis og derved komplicerer og ofte hindrer en mere fælles tilgang; understreger, at denne mangel på koordination udgør et af de ømme punkter i Unionens foranstaltninger; bemærker, at Europa mangler modstandsdygtighed til effektivt at kunne tackle hybride trusler, som ofte har en grænseoverskridende dimension;

3.  mener, at Europa nu er tvunget til at reagere på den bue af stadig mere komplekse kriser, der strækker sig fra Vestafrika over Sahel, Afrikas Horn og Mellemøsten til det østlige Ukraine og Kaukasus; mener, at EU bør intensivere dialogen og samarbejdet med tredjelande i regionen såvel som med regionale og subregionale organisationer; understreger, at EU bør være parat til at håndtere strukturelle forandringer i det internationale sikkerhedsmiljø og udfordringer, der omfatter mellemstatslige konflikter, statssammenbrud og cyberangreb, såvel som de sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne;

4.  bemærker med bekymring, at terrorisme udført af radikale islamistiske organisationer og enkeltpersoner rettes mod Europa i et hidtil uset omfang, hvilket sætter den europæiske livsstil under pres; understreger, at den enkeltes sikkerhed som følge heraf har fået afgørende betydning, og at den traditionelle skelnen mellem den eksterne og den interne dimension af sikkerhed er blevet udvandet;

5.  opfordrer EU til at tilpasse sig disse sikkerhedsmæssige udfordringer, navnlig ved at anvende de eksisterende FSFP-redskaber mere effektivt i sammenhæng med andre eksterne og interne instrumenter; opfordrer til bedre samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne, navnlig inden for terrorbekæmpelse;

6.  efterlyser en stærk forebyggende politik baseret på omfattende afradikaliseringsprogrammer; bemærker, at det også er afgørende at være mere aktiv med hensyn til at bekæmpe radikalisering og terroristpropaganda, både inden for EU og i EU's eksterne foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at skride til handling for at tackle udbredelsen af ekstremistisk indhold online og for at fremme et mere aktivt retligt samarbejde mellem de strafferetlige systemer, herunder Eurojust, i bekæmpelsen af radikalisering og terrorisme i alle medlemsstater;

7.  bemærker, at Europas grænser for første gang siden Anden Verdenskrig er blevet ændret med magt; understreger, at militær okkupation har ødelæggende konsekvenser for hele Europas sikkerhed; gentager, at enhver ændring af grænserne i Ukraine, som sker ved magtanvendelse, er i modstrid med principperne i Helsingforsslutakten og FN-pagten;

8.  fremhæver, at omkring to tredjedele af EU's borgere ifølge Eurobarometer 85.1, som blev offentliggjort i juni 2016, gerne ser et større EU-engagement i anliggender, der vedrører sikkerheds- og forsvarspolitik;

9.  mener, at en mere konsolideret og dermed mere effektiv europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik kan bidrage afgørende til at mindske intensiteten af de væbnede sammenstød i Irak og Syrien og til at udrydde den selvbestaltede organisation Islamisk Stat;

En revideret og mere robust FSFP

10.  er helt overbevist om, at der som følge heraf er behov for en grundig og betydelig revision af FSFP for at sætte EU og dets medlemsstater i stand til at bidrage på afgørende vis til Unionens sikkerhed, til håndteringen af internationale kriser og til at forsvare EU's strategiske autonomi; minder om, at intet land kan imødegå de aktuelle sikkerhedsmæssige udfordringer alene;

11.  mener, at det for at opnå en vellykket revision af FSFP er nødvendigt at inddrage medlemsstaterne fuldt ud i processen helt fra begyndelsen for at undgå risikoen for dødvande på et senere tidspunkt; fremhæver de praktiske og økonomiske fordele ved yderligere samarbejde for udviklingen af europæiske forsvarskapabiliteter og bemærker de igangværende initiativer, som bør følges op af konkrete foranstaltninger på Det Europæiske Råds møde i december 2016 om forsvar; opfordrer medlemsstaterne og EU til at foretage passende investeringer i sikkerhed og forsvar;

12.  fremhæver, at etablering af et permanent struktureret samarbejde (artikel 42, stk. 6, i TEU) vil gøre det muligt at udvikle et selvforsvar eller en permanent selvforsvarsstruktur, som kan styrke krisestyringsoperationer;

13.  understreger, at eftersom Europa ikke længere har fuld kontrol over sit sikkerhedsmiljø og kan vælge tid og sted for det, der sker, bør EU via FSFP-missioner og -operationer og andre relevante instrumenter kunne intervenere inden for hele spektret af krisestyring, herunder kriseforebyggelse og kriseløsning, og således dække alle faser af konfliktcyklussen, og på samme tid deltage fuldt ud i at bevare et sikkert Europa og garantere fælles sikkerhed og forsvar for hele området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; tilskynder Det Europæiske Råd til at begynde at udvikle den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik til et fælles forsvar som fastsat i artikel 42, stk. 2, i TEU; er af den opfattelse, at et af de vigtigste mål med FSFP bør være at styrke EU's modstandsdygtighed;

14.  glæder sig over køreplanen for FSFP, som NF/HR har fremlagt, med en konkret tidsplan og konkrete tiltag; glæder sig over, at denne køreplan komplementerer den kommende europæiske forsvarshandlingsplan; understreger, at det er nødvendigt at styrke den militære komponent af FSFP; støtter kraftigt, at medlemsstaterne koordinerer deres investeringer i sikkerhed og forsvar, såvel som en forhøjelse af den økonomiske støtte til forsvarsforskning på EU-plan;

15.  understreger ligeledes, at FSFP bør være baseret på et stærkt princip om fælles forsvar og effektiv finansiering, og at den bør gennemføres i tæt samarbejde med internationale institutioner på sikkerheds- og forsvarsområdet og i fuldstændig komplementaritet med NATO; mener, at EU bør tilskynde medlemsstaterne til at opfylde NATO's kapacitetsmål, hvilket kræver et minimumsniveau af forsvarsudgifter på 2 % af BNP, som det blev bekræftet på ny under topmøderne i Wales og Warszawa;

16.  minder om, at konflikter og kriser i og omkring Europa foregår både fysisk og i cyberspace, og understreger, at cybersikkerhed og -forsvar derfor skal integreres som et centralt element i FSFP og integreres fuldt ud i alle EU's interne og eksterne politikker;

17.  glæder sig over næstformandens/den højtstående repræsentants fremlæggelse af den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik (Global Strategy for the European Union’s Foreign and Security Policy – EUGS) som en nødvendig og positiv udvikling af den institutionelle ramme, inden for hvilken FUSP og FSFP skal operere og udvikle sig; beklager medlemsstaternes ringe deltagelse i udarbejdelsen af EUGS;

18.  understreger, at der er behov for et stærkt engagement, ejerskab og støtte fra medlemsstaternes og de nationale parlamenters side i tæt samarbejde med alle relevante EU-organer for at sikre en hurtig og effektiv implementering af det politiske ambitionsniveau, prioriteterne og den samlede tilgang i EUGS i form af en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar, som kommer efter gennemførelsesplanen for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; fremhæver gennemførelsesplanens tætte forbindelse med den generelle gennemførelse af EUGS, med Kommissionens kommende europæiske forsvarshandlingsplan og med gennemførelsen af den fælles EU-NATO-erklæring, der blev undertegnet i Warszawa; glæder sig over næstformandens/den højtstående repræsentants og medlemsstaternes arbejde i forbindelse med implementeringsprocessen; understreger, at det er nødvendigt at bevilge tilstrækkelige ressourcer til implementeringen af EUGS og til en effektiv og mere robust FSFP;

19.  mener, at udviklingen af en sektorstrategi – som skal godkendes og fremlægges af Det Europæiske Råd – er en nødvendig opfølgning på EUGS, og at den nærmere skal specificere det civile og militære ambitionsniveau, opgaver, krav og prioriteter på kapabilitetsområdet; gentager sine tidligere opfordringer til, at der udarbejdes en hvidbog om europæisk forsvar, og opfordrer indtrængende Rådet til at udarbejde dette dokument snarest muligt; udtrykker bekymring over, at den foreslåede gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar fortsat ligger langt fra Parlamentets og befolkningens forventninger; gentager, at sikkerheden for alle Den Europæiske Unions medlemsstater er udelelig;

20.  bemærker den europæiske sikkerhedspagt, som udenrigsministrene fra Tyskland og Frankrig har foreslået, og støtter bl.a. ideen om en fælles analyse af Europas strategiske miljø, at trusselsvurderinger gøres til en periodisk fælles aktivitet, og at man derigennem opnår respekt for hinandens bekymringer og støtte til fælles kapabiliteter og fælles foranstaltninger; glæder sig endvidere over andre medlemsstaters nylige initiativer vedrørende udviklingen af FSFP; bemærker dog med beklagelse den manglende selvvurdering af medlemsstaternes inaktivitet i forhold til gennemførelsen af tidligere EU-forpligtelser på forsvarsområdet;

21.  bemærker, at der er behov for samarbejde med lignende NATO-aktiviteter i dette øjemed; fremhæver, at et seriøst engagement og en øget og mere effektiv udveksling af efterretninger og information mellem medlemsstaterne er absolut nødvendige elementer;

22.  bemærker, at det, efterhånden som den interne og den eksterne sikkerhed bliver stadig mere integreret, og det bliver vanskeligere at definere forskellen mellem det fysiske rum og cyberspace, også bliver nødvendigt at integrere deres respektive lagerbeholdninger, således at EU sættes i stand til at agere inden for hele spektret af instrumenter op til det niveau, der er fastsat i artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union;

FSFP og den integrerede tilgang til kriser

23.  understreger, at det er vigtigt at oprette et permanent EU-hovedkvarter for civile og militære FSFP-missioner og -operationer, hvorfra et integreret operationelt personale kan understøtte hele planlægningscyklussen fra det første politiske koncept til detaljerede planer; understreger, at dette ikke vil være en genskabelse af NATO's strukturer, men tværtimod vil være den fornødne institutionelle ordning for at styrke FSFP-missionernes og -operationernes planlægnings- og udførelseskapacitet;

24.  fremhæver FSFP-missionernes og -operationernes, herunder grænsebistands-, kapacitetsopbygnings-, militærtrænings- og flådeoperationers, bidrag til international fred og stabilitet;

25.  finder det beklageligt, at FSFP-missionerne og -operationerne til stadighed har været plaget af strukturelle svagheder, som er til fare for deres effektivitet; mener, at de bør være reelle redskaber og kunne integreres bedre i EUGS;

26.  bemærker i denne henseende det politiske ambitionsniveau, der sættes i EUGS, for en integreret tilgang til konflikter og kriser for så vidt angår Unionens engagement i alle konfliktcyklussens faser gennem forebyggelse, konfliktløsning og stabilisering samt tilsagnet om at undgå for tidlig tilbagetrækning; mener, at EU på kohærent vis bør støtte de medlemsstater, der indgår i koalitionen mod den selvbestaltede organisation Islamisk Stat, ved at oprette en FSFP-operation med fokus på træning i Irak;

27.  bifalder ideen om tilstedeværelsen af "regionaliserede" FSFP-missioner i Sahel, navnlig fordi den er i overensstemmelse med subregionens landes ønsker om at øge samarbejdet på sikkerhedsområdet gennem Sahelplatformen under G5; er overbevist om, at dette kunne udgøre en mulighed for at styrke effektiviteten og relevansen af de FSFP-missioner (EUCAP Sahel Mali og EUCAP Sahel Niger), som er til stede i regionen; er af den faste overbevisning, at dette koncept "regionalisering" skal være baseret på ekspertise på stedet, klare mål og midlerne til at nå dem og ikke kun bør defineres af den drivkraft, der ligger i politiske betragtninger;

28.  understreger, at alle rådsafgørelser om fremtidige missioner og operationer bør prioritere engagement i konflikter, der direkte berører EU's sikkerhed eller sikkerheden i partnerlande og regioner, hvor det er EU's rolle at opretholde sikkerheden; mener, at beslutningen om at engagere sig bør være baseret på en fælles analyse og forståelse af det strategiske miljø og på medlemsstaternes fælles strategiske interesser, idet der tages højde for foranstaltninger, der gennemføres af andre allierede eller organisationer som FN og NATO; mener, at kapacitetsopbyggende FSFP-missioner skal koordineres med Kommissionens arbejde med sikkerhedssektorreformer og retsstatsforhold;

29.  bemærker Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 (om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred) for at udvide Unionens bistand til at udstyre militære aktører i partnerlandene, eftersom dette er et uundværligt bidrag til deres modstandsdygtighed, der vil mindske risikoen for, at de igen bliver genstand for konflikt og fristeder for fjendtlig virksomhed over for EU; understreger, at dette bør gøres under særlige omstændigheder som angivet i artikel 3a i ovennævnte forslag om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 for at bidrage til bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og retsstatsforhold; tilskynder i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af CBSD-initiativet for at øge effektiviteten og bæredygtigheden af FSFP-missionerne;

30.  understreger, at det er nødvendigt også at finde frem til andre finansielle instrumenter til forbedring af partnernes kapacitetsopbygning på sikkerheds- og forsvarsområdet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre fuld kohærens og koordination for at opnå de bedst mulige resultater og undgå overlapninger, der hvor missionerne gennemføres;

31.  bemærker i dette øjemed, at Petersbergopgaverne bør revideres, og at kampgrupperne hurtigst muligt bør gøres til et anvendeligt militært instrument ved hjælp af øget modularitet og en mere funktionel finansiering; bemærker, at fraværet af en konstruktiv indstilling blandt medlemsstaterne fortsat udgør en politisk og operationel hindring for deployering af kampgrupper; opfordrer indtrængende Rådet til at påbegynde oprettelsen af en opstartsfond (som fastsat i artikel 41, stk. 3, i TEU) med henblik på hastefinansiering af de indledende faser af militære operationer;

32.  efterlyser større fleksibilitet i EU's finansielle regler med henblik på at støtte dets mulighed for at reagere på kriser og på gennemførelsen af de eksisterende bestemmelser i Lissabontraktaten; opfordrer til, at Athenamekanismen revideres med henblik på at udvide dens anvendelsesområde til at dække alle udgifter, først i forbindelse med hurtige indsatsoperationer og deployering af EU-kampgrupper og dernæst med alle militære operationer;

Samarbejde med NATO og andre partnere

33.  minder om, at NATO og EU deler samme strategiske interesser og står med de samme udfordringer mod øst og mod syd; bemærker relevansen af bestemmelsen om gensidigt forsvar, artikel 42, stk. 7, for EU-medlemsstater, hvad enten de er medlemmer af NATO eller ej; bemærker, at EU ved hjælp af egne midler bør kunne beskytte EU-medlemsstater, der ikke er medlemmer af NATO, i samme udstrækning; bemærker EUSG's mål om en passende grad af strategisk autonomi til EU, og understreger, at de to organisationer er nødt til at sikre, at deres midler komplementerer hinanden; mener, at EU's "strategiske autonomi" bør styrke Europas evne til at fremme sikkerhed inden for og uden for dets grænser og styrke partnerskabet med NATO og de transatlantiske forbindelser;

34.  mener, at fundamentet for et tæt og effektivt EU-NATO-samarbejde skabes gennem komplementariteten og kompatibiliteten mellem deres missioner og, som følge heraf, mellem deres beholdninger af instrumenter; understreger, at forbindelserne mellem de to organisationer fortsat bør være samarbejdsorienterede og ikke konkurrenceprægede; mener, at EU bør tilskynde medlemsstaterne til at opfylde NATO's kapacitetsmål, hvilket kræver et minimumsniveau af forsvarsudgifter på 2 % af BNP;

35.  understreger, at NATO er bedst rustet til afskrækkelse og forsvar og er parat til at gennemføre fælles forsvar (artikel V i Washingtontraktaten) i tilfælde af aggression mod et af dets medlemmer, mens FSFP på nuværende tidspunkt har fokus på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed (artikel 42 i TEU), og EU derudover har midler til at håndtere udfordringer i forbindelse med medlemsstaternes interne sikkerhed, herunder statsfjendtlig virksomhed, som ikke er omfattet af artikel V; gentager, at "solidaritetsbestemmelsen" i artikel 222 i TEUF har til formål at sikre beskyttelsen af demokratiske institutioner og af civilbefolkningen i tilfælde af et terrorangreb;

36.  glæder sig over den fælles erklæring, som EU undertegnede sammen med NATO i Warszawa, og støtter fuldt ud de samarbejdsområder, som er nævnt deri; gør opmærksom på, at erklæringen beskriver etablerede uformelle praksisser i stedet for at bringe samarbejdet mellem EU og NATO op på et nyt plan; understreger, at det navnlig er nødvendigt at uddybe samarbejdet og yderligere supplere kapacitetsopbygningen for så vidt angår hybride trusler og cybertrusler og forskning; glæder sig over det erklærede mål i Bratislavakøreplanen om at påbegynde implementeringen af den fælles erklæring med det samme;

37.  støtter fuldt ud en forbedring af samarbejdet om sikkerhed og forsvar med andre institutionelle partnere, herunder FN, Den Afrikanske Union og OSCE, samt strategiske bilaterale partnere, navnlig USA, inden for områder som hybride trusler, maritim sikkerhed, hurtige indsatser, terrorbekæmpelse og cybersikkerhed;

Det europæiske forsvarssamarbejde

38.  mener, at udviklingen af en stærkere forsvarsindustri vil styrke EU's strategiske autonomi og teknologiske uafhængighed; er af den overbevisning, at der for at styrke EU's status som garant for sikkerhed i Europas naboskabsområde er behov for passende og tilstrækkelige kapabiliteter og en konkurrencedygtig, effektiv og gennemsigtig forsvarsindustri, der sikrer en holdbar forsyningskæde; bemærker, at den europæiske forsvarssektor er karakteriseret ved opsplitning og overlapning, hvilket gradvis må udryddes gennem en proces, der tilvejebringer incitamenter og udbytte for alle nationale komponenter og tager højde for det mere langsigtede perspektiv med et integreret forsvarsmarked;

39.  beklager, at politikrammen for systematisk og langsigtet forsvarssamarbejde endnu ikke er blevet gennemført af medlemsstaterne med det fornødne engagement, og at initiativet med sammenlægning og deling ikke har medført håndgribelige resultater; opfordrer Rådet til at indføre regelmæssige halvårlige forsvarsdrøftelser for at tilvejebringe strategisk vejledning om og politisk fremdrift til FSFP og europæisk forsvarssamarbejde;

40.  understreger, at det er nødvendigt at uddybe cyberforsvarssamarbejdet yderligere og sikre fuldstændig cyberrobusthed i FSFP-missionerne; tilskynder Rådet til at medtage cyberforsvar som en integreret del af dets forsvarsdrøftelser; ser et stærkt behov for nationale cyberforsvarsstrategier; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af cyberkapacitetsopbygningsforanstaltninger, der henhører under Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) ansvarsområde, og til at gøre brug af NATO's cyberforsvarscenter (CCDCOE);

41.  bemærker, at alle medlemsstater har svært ved at opretholde en meget bred vifte af fuldt operative forsvarskapabiliteter, primært på grund af økonomiske begrænsninger; opfordrer derfor til øget koordination og mere klare valg af, hvilke kapabiliteter der skal opretholdes, så medlemsstaterne kan specialisere sig i bestemte kapabiliteter;

42.  mener, at interoperabilitet er af afgørende betydning, hvis medlemsstaternes styrker skal være mere kompatible og integrerede; understreger derfor, at medlemsstaterne skal undersøge muligheden for fælles indkøb af forsvarsressourcer; bemærker, at EU-forsvarsmarkedets protektionistiske og lukkede karakter vanskeliggør dette;

43.  minder om, at en solid teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar, som omfatter faciliteter for SMV'er, er en grundlæggende underbygning af FSFP og en forudsætning for et fælles marked, som vil gøre det muligt for EU at opbygge strategisk autonomi;

44.  bemærker med beklagelse, at medlemsstaterne anvender direktiv 2009/81/EF om offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet og direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter i meget forskellig udstrækning; opfordrer derfor Kommissionen til at anvende vejledningsnotatet om artikel 346 og påtage sig sin rolle som traktaternes vogter ved at begynde at gennemføre traktatbrudsprocedurer i tilfælde af overtrædelser af direktiverne; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre den multinationale indsats på efterspørgselssiden af militære indkøb og de europæiske industrier på udbudssiden til at styrke deres position på det globale marked gennem bedre koordination og industriel konsolidering;

45.  er bekymret over det konstante fald på tværs af medlemsstaterne i finansieringen til forsvarsforskning, hvilket bringer den industrielle og teknologiske basis, og dermed Europas strategiske autonomi, i fare; opfordrer medlemsstaterne til at udruste deres hære med materiel, der er fremstillet af den europæiske forsvarsindustri i stedet for af industrielle konkurrenter;

46.  er overbevist om, at det vil være til gavn for en effektiv FSFP at øge EDA's rolle med koordinering af kapabilitetsdrevne programmer, projekter og aktiviteter; mener, at EDA bør støttes i at opfylde dets mål fuldt ud, navnlig dets kommende prioriteter og roller inden for rammerne af den europæiske forsvarshandlingsplan og EU-programmet for forsvarsforskning; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemgå agenturets organisering, procedurer og aktiviteter og åbne flere muligheder for yderligere samarbejde og integration; opfordrer medlemsstaterne til at give EDA retningslinjer om koordineringen af en gennemgang af kapacitetsudviklingsplanen i overensstemmelse med EUGS og sektorstrategien;

47.  understreger, at cybersikkerhed i sagens natur er et politikområde, hvor samarbejde og integration er afgørende, ikke bare mellem EU's medlemsstater, centrale partnere og NATO, men også mellem forskellige aktører i samfundet, da det ikke kun er et militært ansvar; efterlyser klarere retningslinjer for, hvordan defensive og offensive kapabiliteter skal anvendes, og i hvilken sammenhæng; minder om, at Europa-Parlamentet gentagene gange har efterlyst en grundig revision af EU-forordningen om kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse for at forhindre, at software og andre systemer, der kan anvendes imod EU's digitale infrastruktur og til menneskerettighedskrænkelser, falder i de forkerte hænder; opfordrer EU til i internationale fora – herunder, men ikke begrænset til, fora om internetforvaltning – at forsvare princippet om, at internettets centrale infrastruktur bør være en neutral zone, hvor stater har forbud mod at blande sig for at forfølge egne interesser;

48.  støtter Kommissionens forsvarsrelaterede initiativer såsom forsvarshandlingsplanen og forsvarsindustripolitikken, der bør påbegyndes efter fremlæggelsen af en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar; er tilhænger af, at Kommissionen involverer sig mere i forsvar via omfattende og velfokuseret forskning, planlægning og gennemførelse; glæder sig over den forberedende foranstaltning vedrørende FSFP-relateret forskning og anmoder om tilstrækkelig finansiering i den resterende del af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR); er tilhænger af, at der udvikles et EU-program for forsvarsforskning under den næste FFR (2021-2027);

49.  mener, at et fremtidigt EU-forsvarsforskningsprogram bør finansiere forskningsprojekter inden for prioriterede områder, som medlemsstaterne skal fastlægge i fællesskab, og at en europæisk forsvarsfond kunne støtte finansieringen af kapabiliteter, som medlemsstaterne er blevet enige om, og som har anerkendt EU-merværdi;

50.  opfordrer til, at den europæiske lovgivning reformeres, så de europæiske forsvarsindustrier får mulighed for at nyde godt af de samme former for statsstøtte som de amerikanske industrier;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, FN's generalsekretær, formanden for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 59. (2) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 74. (3) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 74. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0120. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0249. (6) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 145.