Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 10. maj 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle
 Beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af EU ***I
 Beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af EU ***I
 Partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Liberia ***
 Fiskerimuligheder og finansiel modydelse i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien ***
 Samarbejdsaftale med Korea om et civilt globalt satellitbaseret navigationssystem (GNSS) ***
 Nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020
 Statistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer ***I
 Samhørighedspolitik i EU's bjergområder

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle
PDF 248kWORD 63k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 8. april 2016 om berigtigelse af delegerede forordning (EU) 2016/341 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (C(2016)2002 – 2016/2656(DEA))
P8_TA(2016)0205B8-0515/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)2002),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 11. marts 2016, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. april 2016 fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen(1), særlig artikel 278, artikel 279, og artikel 284, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 28. april 2016,

A.  der henviser til, at det efter vedtagelsen af delegeret forordning (EU) 2016/341(2) blev opdaget, at visse formularer i den del, der omhandler forenklinger, ved en fejl var blevet udeladt fra bilag 12, hvilket vil have særdeles negative konsekvenser for toldmyndigheder og erhvervsdrivende, såfremt de ikke tilføjes inden den 1. maj 2016, når de relevante bestemmelser i EU-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser får virkning;

B.  der henviser til, at der med hensyn til samme bilag 12 i den del, som omhandler forenklinger, ligeledes blev opdaget fejl vedrørende terminologien i formularerne, og at disse fejl, såfremt de ikke rettes, vil påvirke den juridiske klarhed i og tilstrækkeligheden af EU-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser;

C.  der henviser til, at delegeret forordning (EU) 2016/341 derfor bør berigtiges i overensstemmelse hermed for at medtage de manglende formularer i bilag 12 i den del, der omhandler forenklinger, og erstatte de eksisterende formularer i samme del af nævnte bilag;

D.  der henviser til, at den delegerede forordning skal finde anvendelse fra den 1. maj 2016 med henblik på at sikre, at toldunionen fungerer tilfredsstillende, og at der ikke er nogen forstyrrelse af samhandelen;

E.  der henviser til, at denne delegerede forordning kun kan træde i kraft ved udløbet af Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, eller hvis Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse; der henviser til, at indsigelsesfristen er fastsat i artikel 284, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013 til to måneder fra datoen for meddelelsen, dvs. den løber til den 9. juni 2016, og kan forlænges med endnu en periode på to måneder;

F.  der henviser til, at Kommissionen på grund af sagens påtrængende karakter den 11. marts 2016 anmodede Parlamentet om en tidlig bekræftelse af den delegerede forordning inden den 1. maj 2016;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (EUT L 69 af 15.3.2016, s. 1).


Beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af EU ***I
PDF 247kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation) (COM(2014)0660 – C8-0229/2014 – 2014/0305(COD))
P8_TA(2016)0206A8-0257/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0660),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0229/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 10. december 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0257/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. maj 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1037.)

(1) EUT C 230 af 14.7.2015, s. 129.
(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af EU ***I
PDF 246kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation) (COM(2014)0667 – C8-0232/2014 – 2014/0309(COD))
P8_TA(2016)0207A8-0256/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0667),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0232/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0256/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. maj 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1036.)

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Liberia ***
PDF 243kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia og den tilhørende gennemførelsesprotokol (13015/2015 – C8-0402/2015 – 2015/0224(NLE))
P8_TA(2016)0208A8-0142/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13015/2015),

–  der henviser til udkast til partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia og den tilhørende gennemførelsesprotokol (13014/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0402/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og fra Budgetudvalget (A8-0142/2016),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse og den tilhørende gennemførelsesprotokol;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Liberias regeringer og parlamenter.


Fiskerimuligheder og finansiel modydelse i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien ***
PDF 244kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse for en periode på fire år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (12773/2015 – C8-0354/2015 – 2015/0229(NLE))
P8_TA(2016)0209A8-0147/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12773/2015),

–  der henviser til udkast til protokol om fastsættelse for en periode på fire år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (12776/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0354/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og fra Budgetudvalget (A8-0147/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Islamiske Republik Mauretaniens regering og parlament.


Samarbejdsaftale med Korea om et civilt globalt satellitbaseret navigationssystem (GNSS) ***
PDF 243kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af samarbejdsaftalen om et civilt globalt satellitbaseret navigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (05977/2016 – C8-0116/2016 – 2015/0265(NLE))
P8_TA(2016)0210A8-0065/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05977/2016),

–  der henviser til udkast til samarbejdsaftale om et civilt globalt satellitbaseret navigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (11516/2006),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 172 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8–0116/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, artikel 108, stk. 7, og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0065/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Koreas regering og parlament.


Nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020
PDF 206kWORD 96k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) (2015/2224(INI))
P8_TA(2016)0211A8-0032/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit XVIII,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1)(i det følgende benævnt "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(5),

–  der henviser til EU's territoriale dagsorden 2020, som ministrene med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling vedtog på deres uformelle møde den 19. maj 2011 i Gödöllő,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 29. november 2012 om lokaludvikling styret af lokalsamfundet(6),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 9. juli 2015 om resultaterne af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer(7),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11. december 2014 om lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) som et redskab for samhørighedspolitikken 2014-2020 til udvikling af lokalområder, landdistrikter, byområder og bynære områder (sonderende udtalelse på anmodning af det græske rådsformandskab)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om demografiske forandringer og konsekvenserne for EU's fremtidige samhørighedspolitik(9),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om optimering af den territoriale udviklings rolle i samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(11),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 med titlen "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"(12),

–  der henviser til briefingen "Tools to support the territorial and urban dimension in cohesion policy: Integrated territorial investment (ITI) and Community-led Local Development (CLLD)", Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, Europa-Parlamentet, oktober 2015,

–  der henviser til studiet "Territorial governance and Cohesion Policy", Generaldirektoratet for Interne Politikker - Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, Europa-Parlamentet, juli 2015,

–  der henviser til studiet "Strategic coherence of Cohesion Policy: comparison of the 2007-13 and 2014-20 programming periods", Generaldirektoratet for Interne Politikker, afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, Europa-Parlamentet, februar 2015,

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport fra juli 2014 om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst - fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer,

–  der henviser til studiet "Territorial Agenda 2020 put in practice - Enhancing the efficiency and effectiveness of Cohesion Policy by a place-based approach", bind II - casestudier, Europa-Kommissionen, maj 2015,

–  der henviser til rapporten "How to strengthen the Territorial dimension of Europe 2020 and the EU cohesion Policy based on the Territorial Agenda 2020", der blev udarbejdet efter anmodning fra det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, september 2011,

–  der henviser til rapporten "Job Creation and Local Economic Development", Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), november 2014,

–  der henviser til rapporten "Local Economic Leadership", Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0032/2016),

A.  der henviser til, at territorial samhørighed er en af Den Europæiske Unions grundlæggende målsætninger som fastsat i Lissabontraktaten;

B.  der henviser til, at 2014-2020-generationen af samhørighedspolitik muliggør og tilskynder til anvendelse af integrerede og lokalt baserede tilgange med henblik på at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, samtidig med at man fremmer den territoriale forvaltning;

C.  der henviser til, at integrerede og lokalt baserede tilgange har til formål at forbedre resultaterne og effektiviteten i forbindelse med offentlige interventioner ved at opfylde områdernes særlige behov og bidrage til at gøre dem mere attraktive;

D.  der henviser til, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI) er innovative instrumenter inden for samhørighedspolitikken, som nogle medlemsstater vil gennemføre i denne form for første gang, og som kan bidrage væsentligt til opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed, skabelse af lokale kvalitetsjob, bæredygtig udvikling og gennemførelse af Europa 2020-målene;

E.  der henviser til, at de nye ITI- og CLLD-initiativer udgør trinvise ændringer i de lokale aktørers evne til at kombinere finansieringsstrømme og planlægge målrettede lokale initiativer;

F.  der henviser til, at styrkelse af regionale og lokale organisationer er afgørende for den fulde gennemførelse af politikken for økonomisk, social og territorial samhørighed; innovative tilgange, der prioriterer lokal viden med henblik på at tackle lokale problemer med lokale løsninger, har fået stigende betydning; deltagerorienteret forvaltning, som f.eks. deltagelsesbaseret budgetlægning, har de nødvendige værktøjer til inddragelse af offentligheden med henblik på at give ansvar for beslutninger på lokalt plan;

G.  der henviser til, at CLLD er baseret på erfaringerne med gennemførelsen af Leader, Urban og Equal i tidligere finansieringsperioder og hovedsagelig bygger på Leader-metoden, som har ført til en eksponentiel stigning i antallet af lokale aktionsgrupper siden oprettelsen i 1991 og i høj grad har bidraget til at forbedre befolkningens livskvalitet, især i landdistrikterne;

H.  der henviser til, at CLLD kun er obligatorisk for ELFUL og fakultativ for EFRU, ESF og EHFF;

I.  der henviser til, at disse to nye instrumenter kan spille en vigtig rolle med hensyn til at tilpasse sig til demografiske ændringer og bremse interregionale skævheder i udviklingen;

J.  der henviser til, at CLLD har en bottom-up-tilgang med sigte på at oprette og finansiere projekter, der er knyttet sammen med samfundets lokale behov, i stedet for at fastsætte mål på nationalt plan;

K.  der henviser til, at ITI er et redskab, der kan anvendes til at gennemføre integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1301/2013;

L.  der henviser til, at der er niveauforskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår forvaltningsstrukturer og erfaring med bottom-up-udviklingsinitiativer;

M.  der henviser til, at de lokale aktørers kapacitet og inddragelsen af disse er afgørende for en vellykket anvendelse af disse redskaber, uanset hvilke kompetencer der er defineret for hver enkelt organisation;

N.  der henviser til, at de regionale og lokale myndigheder bliver opfordret til at gribe ind i beslutninger om deres egen udvikling og til at fremme synergieffekter mellem den offentlige og den private sektor som afgørende retningslinjer, der kan levere en effektiv ledelse og administration af projekter og sikre stabiliteten af de indgåede forpligtelser;

O.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at de lokale og regionale myndigheder i beslutninger, som vedrører deres egen udvikling, i overensstemmelse med inputtet fra lokalsamfundet identificer deres aktiver og strategiske fordele korrekt og bygger videre herpå, når de udvikler deres regionale og lokale udviklingsstrategier, som sammen med deres lokalsamfunds input vil øge borgernes livskvalitet ved at løse problemer, der opstår, fastlægge prioriteter og skitsere bæredygtige løsninger i samarbejde med borgerne;

P.  der henviser til, at det i artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1301/2013 fastslås, at "Hver medlemsstat opstiller i sin partnerskabsaftale under hensyntagen til sin specifikke territoriale situation principperne for udvælgelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling, og en vejledende tildeling til disse aktioner på nationalt plan";

Q.  der henviser til, at Rurban-initiativet for samarbejde mellem landdistrikter og byområder bidrager til at styrke regionernes konkurrenceevne og skabe udviklingspartnerskaber;

R.  der henviser til, at budgetter på EU-plan bør være baseret på resultater, og at de midler, der tildeles inden for rammerne af ITI eller CLLD, skal anvendes effektivt gennem opnåelse af de politiske mål og de opstillede prioriteter og have den størst mulige merværdi for de forfulgte mål, og at resultaterne bør opnås til den lavest mulige pris;

Generelle betragtninger

1.  bemærker, at en konkret inddragelse af de regionale og lokale aktører fra begyndelsen, deres engagement og ejerskab af de territoriale udviklingsstrategier og en passende uddelegering af ansvar og ressourcer til lavere beslutningsniveauer er afgørende for en vellykket gennemførelse af bottom-up-tilgangen; mener, at inddragelsen af alle parter også kan styrke den integrerede og lokalitetsbaserede tilgang, navnlig hvor udnyttelsesgraden af CLLD og ITI er lav; understreger dog, at de lokale aktører har behov for teknisk og finansiel støtte på regionalt og nationalt plan og EU-plan, navnlig i de tidlige faser af gennemførelsesprocessen;

2.  opfordrer til fastlæggelse af strategier i de indledende faser af gennemførelsesprocessen i samarbejde med de regionale og lokale aktører, navnlig med hensyn til specifik uddannelse og specialuddannelse og teknisk og finansiel støtte, inden for rammerne af et effektivt partnerskab mellem regionerne, medlemsstaterne og EU;

3.  mener, at videredelegering af kompetencer og ressourcer inden for rammerne af ESI-fondene skal fremmes yderligere, og at forvaltningsmyndighedernes tilbageholdenhed med at gøre dette kan begrænse de to instrumenters potentiale; opfordrer medlemsstaterne til at slå til lyd for en bottom-up-tilgang, der overdrager ansvar til lokale grupper; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte henstillinger og omfattende retningslinjer til medlemsstaterne om, hvordan de skal løse problemet med manglende tillid og administrative hindringer mellem de forskellige forvaltningsniveauer i forbindelse med gennemførelsen af CLLD og ITI;

4.  påpeger, at udformningen af integrerede tværsektorielle innovative strategier af høj kvalitet på lokalt plan er en udfordring, især når det skal foregå på en deltagelsesbaseret måde;

5.  henleder opmærksomheden på, at foranstaltninger, der træffes i henhold til disse redskaber, samtidig med at der tages hensyn til de lokale aktørers prioriteter, skal stemme overens med de overordnede mål for de operationelle programmer samt med andre EU-, nationale, regionale og lokale udviklingsstrategier og strategier for intelligent specialisering, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitetsmarginer;

6.  minder om, at det ikke kun er EU- programmerne, der skal være mere fleksible og bedre integreret, men også de konventionelle nationale og regionale politikker; understreger, at sikring af en mere generel ånd af forvaltningsreform vil bidrage til, at EU-midler ikke bliver leveret "parallelt" til nationale og regionale politikker, men snarere bliver en del af et bredere incitament til at frembringe bæredygtige økonomiske resultater;

7.  mener, at ungdomsarbejdsløsheden er det mest presserende problem for medlemsstaterne sammen med SMV'ernes manglende finansiering; understreger, at strategierne for lokal og territorial udvikling skal adressere disse problemer som en af prioriteterne; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at give skattemæssige og andre incitamenter til fremme af ungdomsbeskæftigelsen og den intraregionale mobilitet blandt unge samt til at prioritere erhvervsuddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne;

8.  anbefaler, at de lokale og regionale myndigheder lægger særlig vægt på projekter, der tager sigte på at tilpasse kommunerne og regionerne til den nye demografiske virkelighed og modvirke ubalancer, der følger heraf, navnlig gennem: 1. tilpasning af de sociale og mobilitetsmæssige infrastrukturer til de demografiske forandringer og migrationsstrømmene; 2. skabelse af specifikke varer og tjenesteydelser til en aldrende befolkning; 3. støtte til jobmuligheder for ældre mennesker, kvinder og migranter, som bidrager til social inklusion; 4. styrkede digitale forbindelser og oprettelse af platforme, der giver mulighed for og fremmer deltagelse og interaktion mellem borgerne i de mere isolerede regioner og de forskellige administrative, sociale og politiske tjenester fra myndighederne på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og europæisk);

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe supplerende støtte, uddannelse og vejledning til små og mindre udviklede kommuner, der har mere begrænsede ressourcer og kapacitet, og for hvilke de administrative byrder og kompleksiteten i forbindelse med disse redskaber kan være vanskelige at håndtere under planlægningen og gennemførelsen; minder om, at territorial samhørighed starter nedefra og også skal involvere små administrative enheder, uden at nogen bliver udelukket eller diskrimineret hvad angår adgangen til ITI og CLLD; opfordrer Kommissionen til at formidle bedste praksis i de enkelte medlemsstater og foreslår, at den udveksles via et onlinenetværk, som giver de pågældende enheder lige muligheder for at få adgang til redskaberne; opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at foreslå løsninger med henblik på gruppering af små administrative enheder under hensyntagen til den territoriale dimension og specifikke udviklingsbehov;

10.  tilskynder medlemsstaterne til at fastlægge en strategi for at øge anvendelsen af CLLD og ITI gennem en flerfondstilgang til skabelse af mere effektive regionale og lokale udviklingsstrategier, særlig i de områder, der er omhandlet i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at gøre brug af fleksibiliteten i henhold til artikel 33, stk. 6, i forordningen om fælles bestemmelser for bedre at kunne tage højde for de specifikke forhold i de pågældende regioner; tilskynder til specifikke foranstaltninger med henblik på at levere teknisk støtte og kapacitetsopbygning til de administrative organer i disse områder i lyset af deres isolation og delvise konkurrencemæssige ulempe;

11.  understreger, at inddragelsen af flere fonde fortsat er en udfordring for de berørte parter, særlig i forbindelse med CLLD og ITI; mener, at forenklingsbestræbelser er nødvendige for at skabe betingelser for gennemførelsen af disse redskaber; glæder sig derfor over nedsættelsen af gruppen på højt plan af uafhængige eksperter om overvågning af forenklingen for modtagerne af støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og Kommissionens indsats for bedre regulering; understreger, at det er nødvendigt at finde en europæisk ramme, når der gives anbefalinger;

12.  fremhæver især nødvendigheden af at bekæmpe praksis med "gold-plating" (overregulering), som skaber yderligere, og ofte unødvendige, krav og hindringer på nationalt, regionalt og lokalt niveau; bemærker, at der ofte findes flere revisionsfaser, hvilket øger den finansielle og administrative byrde for støttemodtagerne; insisterer på at undgå overlapning af administrative opgaver og understreger betydningen af at skabe betingelser for investeringer og offentlig-private partnerskaber; anbefaler, at revisionsaktiviteterne strømlines, og at overvågningen fokuseres på processen og evaluering af resultater, samtidig med at der opretholdes en effektiv kontrol;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre målrettede uddannelsesaktiviteter med fokus på CLLD og ITI for regionale og lokale aktører og opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på uddannelsesprogrammer, der er tilpasset de lokale støttemodtagere; mener, at det er afgørende at sikre inddragelse og repræsentation af alle relevante dele af samfundet i sådanne aktiviteter; understreger betydningen af en effektiv anvendelse af teknisk bistand til støtte for disse instrumenter, uden overlapning af organisationer;

14.  bifalder Kommissionens fokus på resultater og virkninger, som også bør hjælpe de lokale politiske beslutningstagere med at bevæge sig væk fra en overdreven fokus på udnyttelse af midlerne og katalogisering af gennemførelsesprocesserne hen imod identificering af reelle og meningsfulde mål, der vil føre til konkrete ændringer for deres lokale virksomheder og borgere;

15.  udtrykker bekymring over manglen på ordentlig kommunikation mellem de forskellige aktører; tilskynder til initiativer, der sigter mod at øge informationsudvekslingen; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at forbedre koordineringen og formidlingen af information om CLLD og ITI; insisterer på, at CLLD og ITI øger borgernes deltagelse i den lokale og regionale forvaltning gennem direkte inddragelse i beslutningsprocessen med henblik på at øge ansvarligheden i forbindelse med beslutningerne, og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at iværksætte passende metoder til inddragelse af borgerne i offentlige høringer og fremme en højere grad af engagement og samarbejdskultur;

16.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til, når det er relevant, at sikre, at der findes passende mekanismer til at undgå problemer mellem forvaltningsmyndighederne og de enkelte partnerskaber, og til også at sikre, at de potentielle støttemodtagere bliver behørigt informeret og beskyttet hvad angår disse mekanismer; noterer sig forsinkelserne som følge af bilæggelse af tvister efter indsigelser og kræver, at der indføres et sæt særlige regler om procedurerne for indsigelse og hurtig afvikling af offentlige udbud;

17.  opfordrer Kommissionen og navnlig Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik til at fastlægge en ramme for samarbejdet med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med henblik på at drage fordel af dennes mangeårige erfaring med hensyn til gennemførelse af sit program for udvikling af den lokale økonomi og beskæftigelse (Leed), og til at søge synergier mellem værktøjerne, navnlig med hensyn til at styrke de lokale aktørers implementeringskapacitet;

18.  understreger betydningen af en øget indsats fra både medlemsstaterne og Kommissionen for at udvide anvendelsen af de nye redskaber i forbindelse med det europæiske territoriale samarbejde; understreger, at naboområder, der er adskilt af en grænse, ofte står over for de samme udfordringer, som bedst kan håndteres i fællesskab på lokalt plan;

19.  er bekymret over den høje arbejdsløshed i mange af EU's medlemsstater og regioner; tilskynder medlemsstaterne til at anvende disse instrumenter til projekter, som skaber kvalitetsjob og muligheder for SMV'er, fremmer investeringer, bæredygtig og inklusiv vækst og sociale investeringer og bidrager til fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, navnlig i de regioner og underregioner, hvor behovet er størst; påpeger i denne henseende betydningen af integreret finansiering og navnlig kombinationen af ESF og EFRU; understreger potentialet i at geninvestere dele af de lokale skatter i resultatorienterede aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at udvikle en særlig investeringsstrategi i overensstemmelse med den sociale investeringspakke, som kan være til gavn for de regioner, der har den højeste arbejdsløshed;

20.  understreger, at der i bottom-up strategien i CLLD er potentiale til at støtte lokaludviklingsstrategier, skabe jobmuligheder og fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne; mener, at ITI og CLLD har potentiale til at reagere direkte på lokale behov og udfordringer på en mere målrettet og relevant måde, insisterer på behovet for bedre inddragelse af byområderne i denne mekanisme, og opfordrer Kommissionen til aktivt at følge denne strategi; bemærker, at ITI er en effektiv mekanisme til at sikre gennemførelsen af de integrerede planer for byfornyelse og -udvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre bestemmelser om finansiering af CLLD og ITI fra ESI-fondene som helhed med henblik på at styrke synergier;

21.  påpeger over for Kommissionen, at hvis der skal gøres væsentlige fremskridt i retning af målene for Europa 2020-strategien, bør der i revisionen af denne strategi og den flerårige finansielle ramme tages større hensyn til de lokale og regionale forhold og de særlige forhold i de berørte områder;

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)

22.  glæder sig over indførelsen af det nye CLLD-instrument, der er mere vidtgående end Leaderinitiativet med hensyn til at give lokalsamfundene beføjelser og levere specifikke lokale løsninger, ikke blot via ELFUL, men også gennem de øvrige ESI-fonde;

23.  påpeger, at CLLD giver muligheder for byområder og bynære områder og bør være en integreret del af de bredere strategier for byudvikling, herunder gennem grænseoverskridende samarbejde; minder om, at udviklingen af byområderne med henblik på at sikre, at strategierne for territorial udvikling bliver så effektive som muligt, skal være bæredygtig og i overensstemmelse med udviklingen af de tilstødende bynære områder og landområder;

24.  beklager, at CLLD i en række medlemsstater vil blive indført i form af en "énfondsmodel", hvilket kan føre til, at muligheder for at skabe mere effektive lokaludviklingsstrategier går tabt; minder om betydningen af en integreret tilgang og behovet for at inddrage så mange lokale civilsamfundsaktører som muligt;

25.  glæder sig over oprettelsen af den horisontale arbejdsgruppe om partnerskab, der blev en realitet takket være GD REGIO;

26.  kræver en konsekvent overholdelse af adfærdskodeksen for partnerskab, navnlig med hensyn til anvendelsen af partnerskabsprincippet i gennemførelsen af ITI og CLLD;

27.  tilskynder til kapacitetsopbygning, bevidstgørelse blandt arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt civilsamfundets aktører og aktiv inddragelse af disse parter, således at så mange partnere som muligt kan foreslå CLLD-strategier inden udløbet af fristen for indgivelse af forslag (31. december 2017);

28.  er bekymret over, at CLLD i visse medlemsstater undertiden er en ren 'kasseafkrydsningsøvelse' i stedet for en virkelig bottom-up tilgang; betoner i denne sammenhæng, at de lokale aktører bør have reelle beslutningskompetencer;

29.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at fremme udvekslingen af bedste praksis for lokale aktionsgrupper, baseret på en strategi for information på europæisk plan om deres vellykkede projekter, under anvendelse af eksisterende instrumenter og platforme som f.eks. TAIEX REGIO Peer 2 Peer, Urbact og programmet for netværk til byudvikling;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage CLLD-initiativerne til sig og sørge for mere fleksibilitet i de operationelle programmer og i forbindelse med de politiske rammer på regionalt, nationalt eller europæisk niveau, således at de kan tage bedre hensyn til prioriteterne i CLLD-strategierne; anerkender de lokale aktionsgruppers succes inden for projektstyring og opfordrer til mere omfattende finansiering og overvejelser om at udvide deres rækkevidde; beklager, at CLLD i nogle medlemsstater fra de nationale myndigheders side begrænses til kun at omfatte én specifik politisk målsætning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vejlede medlemsstaterne om finansiering af CLLD gennem flerfondstilgangen og om fremme af anvendelsen af finansieringsinstrumenter;

31.  minder om, at ESF-forordningen under temamål nr. 9 giver mulighed for en særlig investeringsprioritet om lokal udvikling styret af lokalsamfund, og opfordrer medlemsstaterne til at medtage dette i deres operationelle programmer; påpeger, at fonden kan yde særdeles vigtig støtte til territoriale beskæftigelsespagter, byudviklingsstrategier og institutionel kapacitetsopbygning på lokalt og regionalt niveau, og anmoder Kommissionen om at hjælpe medlemsstaterne yderligere med at gennemføre disse specifikke investeringsprioriteter og til i sin årlige aktivitetsrapport at oplyse om omfanget af sådanne gennemførelser; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (FFR) til at tage de problemer, der allerede er blevet identificeret i forbindelse med anvendelsen af de instrumenter, op til behandling og finde bæredygtige løsninger;

32.  mener, at redskaber som deltagelsesbaseret budgetlægning bør medtages i CLLD-strategien, da det er en demokratisk øvelse, der i betydelig grad er med til at øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer for at styrke den sociale samhørighed på lokalt niveau og gøre anvendelsen af de offentlige midler mere effektiv;

33.  fremhæver den grundlæggende betydning af en ikke-diskriminerende og gennemsigtig tilgang og af at minimere potentielle interessekonflikter i samspillet mellem personer i den offentlige og den private sektor for at sikre en balance mellem effektivitet, forenkling og gennemsigtighed; glæder sig endvidere over inddragelsen af en bred vifte af partnere i de lokale aktionsgrupper; finder det hensigtsmæssigt, at det i den nuværende lovgivning er bestemt, at hverken offentlige myndigheder eller enkelte interessegrupper må besidde mere end 49 % af stemmerettighederne i de lokale aktionsgrupper, hvilket gør det muligt at bevæge sig væk fra en administrativ tilgang hen imod en resultatorienteret og innovativ tilgang; anmoder Kommissionen om nøje at overvåge og vurdere gennemførelsen af denne bestemmelse, herunder de omstændigheder, under hvilke der kan tillades undtagelser, og at tilvejebringe målrettet kapacitetsopbygning og teknisk bistand;

Integreret territorial investering (ITI)

34.  påpeger, at forskellige forvaltningsmæssige tilgange er mulige ved gennemførelsen af ITI'er; finder det ikke desto mindre yderst vigtigt, at lokale partnere fungerer som centrale aktører i forberedelsen af ITI's territoriale udviklingsstrategi, og at de også deltager fuldt ud i forvaltningen og overvågningen heraf og deler revisionsansvaret, hvorved de bidrager til at sikre reelt lokalt ejerskab af ITI-interventionerne;

35.  understreger, at ITI ikke bør være begrænset til byområder, men kan vedrøre geografiske områder som f.eks. bydele, storbyområder, by- og landområder, subregioner eller grænseoverskridende områder; understreger, at ITI har de bedste forudsætninger for at tage hensyn til særlige territoriale behov ved på en mere fleksibel måde at bestemme det territoriale anvendelsesområde og således anvende en ægte lokalitetsbaseret tilgang; mener, at ITI også giver en passende struktur til at tackle områder med ringe adgang til tjenesteydelser og isolerede og dårligt stillede lokalsamfund; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udnytte de menneskelige og tekniske ressourcer optimalt og gøre større brug af ITI'er inden for grænseoverskridende samarbejde;

36.  understreger, at en tidlig inddragelse af og større uddelegering af ansvar til de regionale og lokale myndigheder og interessenter, herunder civilsamfundet, i den territoriale udviklingsstrategi, der føres efter en bottom-up-tilgang, er afgørende for det fremtidige ejerskab af, deltagelsen i og en vellykket gennemførelse af den integrerede territoriale strategi, der gennemføres på lokalt og tværsektorielt niveau; insisterer på, at kapaciteten til at udnytte deres eget udviklingspotentiale bliver forøget i overensstemmelse med de lokale forhold;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at vælge en flerfondstilgang til ITI'er for at opnå synergier mellem fondene i et bestemt område og tackle udfordringerne på en mere sammenhængende måde; fremhæver, at målrettet kapacitetsopbygning er nødvendig for at gøre det lettere at samle midler fra forskellige kilder;

38.  understreger, at den sene beslutning på nationalt plan om at benytte ITI-instrumentet er blevet fremhævet som en væsentlig hindring, når det gælder om at opstille nogle ordentlige rammer for territoriale strategi, skabe koordinationsstrukturen, fastlægge budgettet og udarbejde det nationale retsgrundlag for ITI;

39.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på sammen med ekspertgruppen om territorial samhørighed og byanliggender (TCUM) at forberede ITI-scenarier; er enig i, at der er behov for sådanne retningslinjer på et tidligere tidspunkt i programmeringsprocessen; mener, at det er nødvendigt at opdatere disse retningslinjer med konkrete eksempler og erfaringer fra brugen af ITI'er, når de er blevet gennemført;

40.  anmoder Kommissionen om at tage hensyn til resultaterne af Regionsudvalgets undersøgelse fra 2015 ved at gøre mere effektiv brug af IT-værktøjer og skabe mindre papirarbejde, indføre mere fleksible regler for lande/regioner med meget lave tildelinger, forbedre samfinansieringsmekanismerne i medlemsstaterne og sørge for mere uddannelse til de ansvarlige for forvaltningen og udnyttelsen af midlerne, herunder de folkevalgte politikere;

Fremtidige henstillinger

41.  mener, at CLLD og ITI bør spille en endnu større rolle i den fremtidige samhørighedspolitik; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport, der viser de styrkerne, svaghederne, mulighederne og truslerne (SWOT-analyse) ved at gennemføre disse to instrumenter, forud for det nye lovgivningsforslag om mulige scenarier efter 2020 for så vidt angår disse redskaber;

42.  anmoder om, at den ovennævnte rapport analyserer virkningerne og effektiviteten af CLLD og ITI, og om en obligatorisk tilgang i lovgivningen om samhørighedspolitikken efter 2020 vedrørende disse instrumenter vil være ønskelig, med øremærkning af beløb til disse instrumenter i de operationelle programmer; foreslår, at muligheden for at formulere konkrete incitamenter, der skal stimulere medlemsstaterne til at gennemføre CLLD og ITI, vurderes sammen med de potentielle midler til at sikre større sammenhæng mellem de operationelle programmer og CLLD og ITI; understreger, at denne analyse bør baseres på et relevant sæt indikatorer, der afspejler både kvalitative og kvantitative elementer;

43.  kræver, at denne bottom-up tilgang inden for rammerne af ITI formaliseres i næste generation af samhørighedspolitikken i både programmerings- og gennemførelsesfasen;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem koordinering med de kompetente lokale myndigheder at overvåge anvendelsen af ITI-midler, da disse kvantitativt har fået større betydning end tidligere på grund af deres sammenlægning; understreger, at dette er vigtigt for at reducere muligheden for korruption i medlemsstaterne;

45.  gentager, at der er behov for en dobbelt tilgang, navnlig med hensyn til vejledning af medlemsstater, som kun har nationale operationelle programmer, og af dem, som også har regionale operationelle programmer;

46.  kræver en bedre koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne med hensyn til vejledning angående disse værktøjer; anbefaler, at der udvikles vejledning parallelt med forslaget om den nye lovgivning om samhørighedspolitikken for programmeringsperioden efter 2020 med senere ajourføringer; understreger, at dette vil gøre det muligt at udlevere vejledninger i tide, øge retssikkerheden for alle parter og også få klarlagt, hvordan de foreslåede bestemmelser vil blive gennemført i praksis;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale og regionale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(4) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(6) EUT C 17 af 19.1.2013, s. 18.
(7) EUT C 313 af 22.9.2015, s. 31.
(8) EUT C 230 af 14.7.2015, s. 1.
(9) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 9.
(10) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 6.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419.


Statistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer ***I
PDF 248kWORD 69k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer for så vidt angår tillæggelse af delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen med henblik på vedtagelsen af visse foranstaltninger (COM(2014)0379 – C8-0038/2014 – 2014/0194(COD))
P8_TA(2016)0212A8-0227/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0379),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk.1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0038/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 5. december 2014(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 24. februar 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0227/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentet og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. maj 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1013.)

(1) EUT C 31 af 30.1.2015, s. 3.


Samhørighedspolitik i EU's bjergområder
PDF 225kWORD 108k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2016 om samhørighedspolitik i EU's bjergområder (2015/2279(INI))
P8_TA(2016)0213A8-0074/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til afsnit III i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende især landbrug,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1)(i det følgende benævnt "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(10),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor(11),

–  der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed(12),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder efter udløbet af mælkekvoten(13),

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om en makroregional strategi for Alperne(14),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for Alperegionen (COM(2015)0366) og den tilhørende handlingsplan,

–  der henviser til udtalelse af 3. december 2014 fra Regionsudvalget med titlen "En makroregional EU-strategi for Alperegionen"(15),

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet(16),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2010 om en EU-strategi for Donauregionen(17),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. april 2011 vedrørende EU-strategien for Donauområdet,

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den Europæiske Unions strategi for Donauområdet (COM(2013)0181),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om EU's strategi for Donauområdet (COM(2010)0715) og forslaget til handlingsplan, der ledsager strategien (SEC(2010)1489),

–  der henviser til udtalelse af 16. juni 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's strategi for Donauområdet"(18),

–  der henviser til udtalelse af 31. marts 2011 fra Regionsudvalget med titlen "En strategi for Donauområdet"(19),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om merværdien af makroregionale strategier (COM(2013)0468) og de relevante rådskonklusioner af 22. oktober 2013,

–  der henviser til den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (COM(2014)0473),

–  der henviser til Alpekonventionen, herunder protokollerne til Alpekonventionen,

–  der henviser til undersøgelsen af 28. februar 2013 udarbejdet af Euromontana med titlen "Toward Mountains 2020: Step 1 – capitalising on Euromontana work to inspire programming",

–  der henviser til studiet fra sit Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, Regionaludvikling) fra februar 2016 med titlen "Research for REGI Committee – Cohesion in mountainous regions of the EU",

–  der henviser til Women-Alpnet-projektet inden for rammerne af Interreg-Alperegionsprogrammet for 2001-2006: "A Network of Local Institutions and Resource Centres for Women: Promoting Women's Participation in the Alpine Space Sustainable Development",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0074/2016),

A.  der henviser til, at bjergområder udgør en betydelig del af EU’s territorium (ca. 30 %), og at hele EU er afhængig af deres økosystemydelser;

B.  der henviser til, at der ikke er nogen udtrykkelig definition af bjergområder i EU’s regionalpolitik, og at den definition, der anvendes i Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), ikke passer til samhørighedspolitikken og ikke i sin nuværende form kan benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af denne politik;

C.  der henviser til, at disse områder strukturelt set er ugunstigt stillet på grund af deres ekstreme forhold og den afsides beliggenhed, hvorfor mange bjergområder risikerer affolkning og aldrende befolkninger, hvilket kan forstyrre generationernes naturlige cyklus og fører til en forringelse af de sociale standarder og livskvaliteten; dette fører ofte til stigende arbejdsløshed, social udstødelse og vandring til byområderne;

D.  der henviser til, at bjergområderne giver en række muligheder for at nå EU’s mål inden for beskæftigelse, samhørighed og miljøbeskyttelse gennem bæredygtig udnyttelse af deres naturressourcer;

E.  der henviser til, at der er store forskelle mellem bjergområderne, og der er derfor behov for koordinering af politikker og sektorer, både mellem de forskellige bjergområder (horisontalt) og i de enkelte bjergområder (vertikalt);

F.  der henviser til, at støtten til bjergområderne fra forskellige EU-instrumenter som f.eks. ELFUL og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) bør være et supplement med henblik på at skabe synergier, der gør det muligt at opnå en bedre og mere inklusiv udvikling;

G.  der henviser til, at bjergområderne spiller en vigtig rolle for den økonomiske, sociale og bæredygtige udvikling i medlemsstaterne, og leverer talrige økosystemtjenester; ligestilling har en betydelig indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Europa; grænseoverskridende samarbejde er en bæredygtig måde at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse områder på;

H.  der henviser til, at bjergområderne som følge af deres særlige karakteristika, navnlig de mange og forskellige vedvarende energikilder og deres afhængighed af ressource- og energieffektivitet, kan bidrage til udviklingen af nye teknologier og innovation i almindelighed;

I.  der henviser til, at bjergområderne yder et positivt bidrag til bæredygtig udvikling, bekæmpelse af klimaforandringer, bevarelse og beskyttelse af regionale økosystemer og biodiversitet; store dele af bjergområderne er beskyttede inden for rammerne af det økologiske Natura 2000-net og andre former for naturbeskyttelsesordninger, hvilket på den ene side begrænser den økonomiske aktivitet, men samtidig bidrager til at fremme mere bæredygtige landbrugsformer og skabe tættere forbindelser mellem landbruget og andre økonomiske aktiviteter; der henviser til, at landbrug og arealforvaltning i bjergområder er meget vigtig for den hydrogeologiske stabilitet i disse områder;

J.  der henviser til, at bjergområderne står over for nogle alvorlige udfordringer – hvad angår social og økonomisk udvikling, klimaforandringer, transport og demografiske spørgsmål – der skal løses ved, at der etableres passende forbindelser med by- og lavlandsområderne, og ved at sikre adgang til digitale tjenester;

K.  der henviser til, at bjergområderne med bevarede økosystemer og deres tjenester kan danne grundlag for mange økonomiske aktiviteter, med fokus på landbrug, skovbrug, turisme og energi, under hensyn til kultur- og naturarven i disse områder og diversificering af bedrifterne; disse kan fremmes gennem koordinerede aktioner og/eller grænseoverskridende samarbejde, og bjergområderne bevarer unikke betingelser og traditionel viden og rummer et stort potentiale for omlægning til landbrugssystemer af høj kvalitet;

L.  der henviser til, at gletscherne er karakteristiske for de europæiske bjerge og spiller en afgørende rolle for både økosystemerne og vandsystemerne i bjergene, at deres tilbagetrækning med hensyn til vægt og længde siden midten af det 19. århundrede har nået et alarmerende niveau, og at mange gletsjere i EU allerede er forsvundet eller er i fare for at forsvinde inden 2050;

M.  der henviser til, at meromkostningerne som følge af de klimatiske og topografiske forhold, den afsides beliggenhed og isolationen er til hinder for bjergområdernes økonomiske, sociale og kulturelle udvikling; der henviser til, at manglen på tilstrækkelig infrastruktur, herunder bredbåndsdækning, og investeringer i bjergområder bidrager til den voksende kløft mellem disse og andre regioner; der henviser til, at opretholdelsen af en økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion i EU's bjergområder bør ledsages af fysisk og digital tilgængelighed og infrastruktur samt adgang til offentlige tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen interesse såsom uddannelse, sociale tjenesteydelser, sundhedspleje, transport og posttjenester for beboerne;

N.  der henviser til, at der findes forskellige typer bjergområder i Europa, som er indbyrdes forbundne ved, at de deler nogle grundlæggende udfordringer, som f.eks. ringe tilgængelighed, få beskæftigelsesmuligheder, en aldrende befolkning, mangel på konnektivitet, virkningerne af klimaændringer og øget menneskelig produktionsaktivitet; der skal tages aktive skridt til at adressere disse aspekter;

O.  der henviser til, at det er afgørende at sikre fødevareproduktionen og landbrugets multifunktionelle rolle i en situation med ustabile markeder og priser, stigende produktionsomkostninger, øget konkurrence, afskaffelsen af mælkekvoterne og miljømæssige udfordringer for at bevare merværdien i bjergområder, fremme bæredygtig beskæftigelse og give adgang til andre indtægtskilder;

P.  der henviser til, at de bjergområder, der er en del af EU's ydre grænser, får yderligere vanskeligheder og i højere grad rammes af de negative tendenser, der er fælles for alle bjergområder;

Q.  der henviser til, at der i Europa er bjergrygge, der går på tværs af flere medlemsstater og også ind i tredjelande, som f.eks. bjergkæden Karpaterne, der efter den seneste EU-udvidelse blev EU's østlige grænse og i dag er et ekstremt vigtigt geopolitisk område, hvor meget betydelige strategiske politiske interesser med hensyn til Unionens stabilitet mødes;

R.  der henviser til, at mange bjergområder mangler grundlæggende infrastruktur, offentlige tjenester og kontinuerlig adgang til tjenesteydelser af almen interesse, især i områder med årstidsbestemte aktiviteter;

S.  der henviser til, at bjerglandbruget er vigtigt for bjergområdernes identitet og kultur og fortsat bidrager til beskæftigelsen og til specifikke sektorer af økonomien i disse områder som f.eks. skovressourcer og turisme, idet der sker en yderligere diversificering af deres økonomier og beskæftigelse, ligesom de spiller en vigtig rolle i den cirkulære økonomi;

T.  der henviser til, at nogle af regionerne i den yderste periferi også er bjergområder af vulkansk oprindelse (aktive eller sovende vulkaner, vulkanmassiver eller vulkankæder og vulkanøer) med dele både under og over vand, og at de har problemer som følge af deres topologi;

U.  der henviser til, at kvinder, som bor i bjergområder, især i ugunstigt stillede regioner, ofte står over for problemer med adgang til højere uddannelsesniveauer og anstændige jobmuligheder;

V.  der henviser til, at der skal findes et svar på de forskellige udfordringer i forbindelse med affolkning, virkningerne af klimaændringer, manglen på tilgængelig landbrugsjord, opgivelse af dyrkningsområder og den dertil knyttede vækst i krat- og træbevoksningen samt behovet for at bevare græsningsarealer i bjergområderne;

W.  der henviser til, at opdræt (mælkeproduktion og ekstensiv kødproduktion) spiller en betydelig rolle i bjergområder i mange EU-lande; vanskelige markedsvilkår og alvorlige omkostningsmæssige ulemper har en stor indvirkning på små bedrifter i disse områder;

X.  der henviser til, at det udtrykkeligt nævnes i artikel 174, stk. 3, i TEUF, at der bør lægges særlig vægt på bl.a. bjergområder; der findes en række EU-politikker, -programmer og -strategier, som indirekte påvirker bjergområderne;

Koordineret tilgang og generelle betragtninger

1.  opfordrer Kommissionen til at indlede processen med at skabe en arbejdsdefinition for funktionelle bjergområder i forbindelse med samhørighedspolitikken, der supplerer den definition af bjergområder, der anvendes i forbindelse med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, med sigte på at forbedre koordineringen af de relevante politikker og foranstaltninger; mener, at en sådan definition skal være bred og vidtfavnende, idet der tages hensyn til forskellige faktorer som højde, tilgængelighed og hældning; opfordrer Kommissionen til at sørge for en omfattende definition, der også omfatter vulkanområder på øer og i regioner i den yderste periferi samt områder, der ikke har bjerge, men i vid udstrækning er integreret med bjergområder; fremhæver i denne forbindelse idéen i EU-strategien for Alperegionen (EUSALP) om at medtage områder uden bjerge i strategien som et godt initiativ;

2.  mener, at EU’s politikker bør have en særlig tilgang til bjergområderne, da de har klare strukturelle ulemper; disse områder har brug for yderligere støtte for at overvinde de udfordringer, der er forbundet med klimaændringerne, kunne sørge for helårsbeskæftigelse og ikke kun sæsonbeskæftigelse, økonomisk udvikling, forebyggelse og forvaltning af naturkatastrofer og miljøbeskyttelse og bidrage til at nå EU's mål for vedvarende energi; mener som følge heraf, at bjergområderne bør integreres i alle aspekter af EU’s politikker, herunder samhørighedspolitikken, ved at der indføres en territorial konsekvensanalyse;

3.  erkender, at EU ikke har nogen specifik politik for bjergområderne, og påpeger, at de allerede eksisterende politikker, programmer og strategier, der indirekte påvirker disse områder, giver basis for en "dagsorden for EU’s bjergområder", der bør udgøre grundlaget for en EU-strategi, der sigter mod at opnå udvikling af bjergområderne og de områder, der er afhængige af dem, på lang sigt;

4.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på en "dagsorden for EU’s bjergområder", som bør være en ramme, der bidrager til de tværnationale, grænseoverskridende og interregionale politikker; mener, at den fremtidige dagsorden bør fastlægge prioriteterne for udviklingen af de pågældende områder, således at sektorpolitikkerne bedre kan tilpasses, og mulighederne for at finansiere dem kan styres gennem EU's fonde, og således at der kan opnås nogle langsigtede bæredygtige politikker for inklusion;

5.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med dette program at udarbejde et specifikt, tilbundsgående program til beskyttelse af de europæiske gletsjere, der forventes at forsvinde inden 2050;

6.  opfordrer til, at synergierne øges gennem en koordinering af de EU-politikker, -strategier og -programmer, som indirekte påvirker bjergområderne, som f.eks. Horisont 2020, Cosme, Life, Natura 2000, EU’s bredbåndsstrategi, EU’s klimatilpasningsstrategi, EU’s miljøhandlingsprogram, Connecting Europe-faciliteten, det europæiske territoriale samarbejde, ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) samt makroregionsstrategiske initiativer; opfordrer Kommissionen til at overveje en specifik anvendelse og drift af disse programmer i bjergområderne;

7.  understreger vigtigheden af, at der opnås synergier mellem politikker, instrumenter og sektorer, hvilket forudsætter, at der anvendes en integreret tilgang; fremhæver de værdifulde erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af Alpekonventionen, som forener de økonomiske, sociale og miljømæssige interesser;

8.  påpeger manglen på brugbare arealer i bjergområderne, der er en potentiel årsag til konflikter som følge af forskellige eller overlappende interesser vedrørende arealklassificering og -udnyttelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle og anvende værktøjer til fysisk planlægning, der fremmer samordning og offentlig deltagelse i den territoriale udvikling; anser protokollen om fysisk planlægning og bæredygtig udvikling til alpekonventionen for at være et vigtigt eksempel, der kan drages yderligere nytte af;

9.  opfordrer naturparker, som tilhører medlemsstater, der deler en grænse med et eller flere andre lande, til at udvikle fælles tilgange til forvaltningen, udviklingen og beskyttelsen af disse naturparker;

10.  bemærker, at de nylige reformer af den fælles landbrugspolitik og regionalpolitikken gør det muligt at decentralisere forvaltningen af de europæiske samhørighedsmidler;

11.  opfordrer forvaltningsmyndighederne til at overveje at forhøje tildelingerne af midler fra ESI-fondene på nationalt plan for at støtte underudviklede bjergområder, idet der så vidt muligt anvendes en tværsektoriel politisk tilgang; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til investeringer i bjergområder ved at begunstige tildelingen af midler fra de operationelle programmer til sådanne områder;

12.  understreger, at den territoriale dimension af samhørighedspolitikken skal prioriteres gennem målrettede initiativer for territorial udvikling og yderligere støtte til territorialt samarbejde på europæisk plan;

13.  understreger, at medlemsstaterne og regionerne i henhold til forordningen om udvikling af landdistrikter har mulighed for at oprette tematiske underprogrammer, der fokuserer på behovene i bjergområder, og som er berettigede til højere støttesatser for offentlig finansiering; opfordrer dem til at gøre brug af disse muligheder; beklager, at ingen af de kompetente myndigheder hidtil har valgt at gøre dette; mener ikke desto mindre, at dette ikke nødvendigvis betyder, at der ikke er udarbejdet planer for særlig støtte til disse regioner;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af værktøjer som integrerede territoriale investeringer og instrumenter til lokaludvikling styret af lokalsamfundet til støtte for udviklingen af bjergområder med henblik på at støtte deres særlige udviklingspotentiale og -mål; tilskynder til støtte af lokale aktionsgrupper for lokaludvikling styret af lokalsamfundet med henblik på at fremme tværnationale netværk og samarbejdsbaserede arbejdsmetoder;

15.  understreger potentialet ved og betydningen af den eksisterende og fremtidige udvikling af makroregionale strategier for bæredygtig udvikling af EU’s bjergområder med en stærk grænseoverskridende samarbejdsdimension, hvor det er relevant; opfordrer til, at der tages hensyn til erfaringerne fra gennemførelsen af andre af EU's makroregionale strategier;

16.  glæder sig over de nuværende initiativer for Karpaterne i EU-strategien for Donauområdet og de fremskridt, der er gjort med EU’s makroregionale strategi for Alperne; bemærker, at sidstnævnte er et godt eksempel på en integreret tilgang til territorial udvikling, der tager hensyn til bjergområderne og de områder, der er integreret med dem;

17.  mener, at instrumentet til europæisk territorialt samarbejde udgør en fremragende mulighed for at udveksle bedste praksis og viden mellem bjergområder, som i mange tilfælde ligger ved nationale grænser, og opfordrer til en særlig bjergdimension i det fremtidige europæiske territoriale samarbejde; glæder sig over initiativer som politikkerne mod affolkning i bjergområder, der har til formål at løse de specifikke problemer, som bjergområderne står over for; understreger betydningen af Interreg-programmerne og andre samarbejdsinitiativer, såsom de europæiske grupper for territorialt samarbejde og de europæiske økonomiske firmagrupper, når det drejer sig om at udvikle delte områder og bjergkæder på en fælles, koordineret måde i regioner, der omfatter grænseoverskridende bjergområder;

18.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse med en "dagsorden for EU’s bjergområder" og i forlængelse heraf en hvidbog om udvikling af bjergområderne, baseret på bedste praksis og under inddragelse af de lokale, regionale og nationale myndigheder og andre relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer og repræsentanter for civilsamfundet;

19.  insisterer på, at Kommissionen og andre interessenter foretager en grundig og regelmæssig vurdering af bjergområdernes tilstand i EU og analyser dataene, som f.eks. resultaterne af gennemførelsen af samhørighedspolitikkens operationelle programmer og indikatorer vedrørende ændringer i livskvaliteten og den demografiske udvikling, med henblik på at finde det rette fokus for EU’s finansiering og gennemførelse af politikken;

20.  understreger nødvendigheden af at have pålidelige statistiske opdelte data som grundlag for politiske initiativer;

21.  opfordrer til samarbejde med europæiske tredjelande, og med regionale og lokale myndigheder, om gennemførelsen af en politik for bjergområderne;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af finansieringsinstrumenter i bjergområderne for at opnå konkrete resultater;

23.  glæder sig over den igangværende debat om forenkling af samhørighedspolitikken; håber, at en enklere ramme og adgang til instrumenter, der er lettere for interessenter og modtagere at anvende, vil bidrage til udviklingen af EU’s bjergområder; opfordrer til, at man er særlig opmærksom på at forenkle og gøre en indsats for at lette investeringer i bjergområderne;

24.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et europæisk år for øer og bjerge;

Beskæftigelse og økonomisk vækst i bjergområderne

25.  bemærker, at SMV’er i bjergområderne står over for alvorlige vanskeligheder på grund af manglende tilgængelighed, infrastruktur, konnektivitet og menneskelige ressourcer; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på SMV'ernes udvikling i bjergområderne, navnlig de områder, der er berørt af naturkatastrofer, der forværres af klimaændringerne, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at prioritere investeringer i infrastruktur og tjenester i bjergområderne; opfordrer til synergier mellem ESI-fondene og de andre EU-støttede programmer og initiativer, så de kommer til at danne en helhedsorienteret og effektiv politisk tilgang med henblik på at øge støtten til SMV'er og iværksættere; understreger, at der bør udvikles integrerede og lokalt baserede strategier for bjergområderne med henblik på at identificere specifikke udviklingsmuligheder, og at de bør omfatte foranstaltninger til at forbedre de lokale SMV'ers konnektivitet og forbindelserne og koordineringen både inden for og mellem sektorerne;

26.  understreger vigtigheden af at udvikle flere former for landbrugsproduktion i forbindelse med udviklingen af turismen og miljøbeskyttelsesaktiviteter og at strukturere fødevarekæderne i bjergområderne, enten inden for sammenslutninger af producentorganisationer, hvilket styrker landmændenes forhandlingsposition, eller ved oprettelse af lokale markeder og korte forsyningskæder; understreger behovet for at sikre adgang til store markeder og indføre produktkvalitetsforanstaltninger og foranstaltninger til markedsføring og beskyttelse af produkter og derved forbedre markedsføringen af landbrugsprodukter og medtage dem i det generelle udbud af turistprodukter i et givent, geografisk område; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en debat om indførelse af en særlig mærkning for bjergfødevarer på EU-plan, da bjergområderne har store muligheder for at producere fødevarer af høj kvalitet;

27.  anerkender i denne forbindelse behovet for støtte fra ELFUL til landbrugsproduktion i bjergområderne og for en indsats for at skabe merværdi gennem synergier med andre EU-fonde og -initiativer samt med private finansielle instrumenter med henblik på at skabe en positiv indvirkning i bjergområderne;

28.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med EU-skovstrategien; støtter en bæredygtig udvikling af skovene på EU-plan, navnlig for så vidt angår skovenes bidrag til miljøbeskyttelse og biodiversitet og opnåelse af målene for vedvarende energi; bemærker, at skovbrugets økonomiske dimension kunne fremhæves i strategien;

29.  er af den opfattelse, at skovbruget kan give job og økonomisk udvikling i bjergområderne, og at skovene derfor bør sikres over tid, ved at man udnytter dem på en bæredygtig måde; påpeger, at skovene er af afgørende betydning for økosystemet, og at de i bjergene spiller en vigtig rolle i forbindelse med forebyggelse af laviner, jordskred og oversvømmelser; opfordrer til støtte til SMV'er - navnlig i bjergområderne - der er involveret i skovbrugssektoren og fuldt ud respekterer princippet om miljømæssig bæredygtighed; understreger den særlige økonomiske og sociale rolle, som skovbrug spiller i bjergområder, og påpeger, at det er vigtigt at sikre investeringer i en effektiv udnyttelse af skovressourcerne i disse regioner; minder om den vigtige rolle, som skovene spiller i forbindelse med levering af primære og sekundære ressourcer, der anvendes i medicinalindustrien og kosmetik- og fødevareindustrien, hvorved de bidrager til at skabe beskæftigelse; mener i denne forbindelse til, at samhørighedspolitikken bør fokusere mere på bæredygtig skovforvaltning;

30.  efterlyser yderligere incitamenter til at bevare mindre forarbejdningsvirksomheder og små og mellemstore bjerglandbrug i bjergområderne, der er en vigtig kilde til beskæftigelse og fremstiller produkter med særlige kvalitetskendetegn, men i gennemsnit har højere omkostninger og lavere rentabilitet end intensivt jordbrug og husdyrbrug; opfordrer Kommissionen til at fremme pilotprojekter, der kan give en saltvandsindsprøjtning til traditionelle økonomiske aktiviteter, herunder landbrug og kunsthåndværk, i bjergområder berørt af affolkning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rationaliserede administrative procedurer for anvendelse og forvaltning af midler beregnet til at give små lokalsamfund bedre adgang til finansiering og således fremme en langsigtet udvikling, markedernes tilgængelighed og oprettelsen af producentorganisationer i bjergområder;

31.  opfordrer modtagere af ESI-midler i bjergområder til at vurdere potentialet og behovet for at etablere lokale teknologiske og bæredygtige industriområder og efter passende forhåndsvurderinger og cost-benefit-analyse at overveje opførelsen af sådanne områder ved hjælp af EU-midler og nationale midler;

32.  understreger behovet for strategier for intelligent specialisering, når det er relevant, for at fremme de muligheder, bjergområderne giver;

33.  understreger den vigtige rolle, som sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller, såsom kooperativer og gensidige selskaber, kan spille for inklusiv og bæredygtig udvikling i bjergområder, herunder bekæmpelse af udstødelse af marginaliserede grupper og bekæmpelse af uligheder mellem mænd og kvinder;

34.  støtter brugen af ESI-fonde til økonomiske sektorer, som ikke forurener og som er fremtidsorienterede, såsom bæredygtig turisme, kulturarv, bæredygtigt skovbrug, højhastighedsinternet udvikling, håndværk og vedvarende energi; minder om betydningen af at udvikle nye innovative modeller for turisme og fremme vellykkede eksisterende modeller;

Bjergområdernes socioøkonomiske dimension

35.  bemærker, at støtten til overgangen til en CO2-fattig, klimaresistent, ressourceeffektiv og miljømæssigt bæredygtig økonomi kan fremhæves inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

36.  mener, at en højnelse af arbejdsstyrkens kvalifikationer og skabelse af nye arbejdspladser i den grønne økonomi bør indgå i investeringsprioriteterne for ESI-fondene, og understreger, at EU's politikker bør støtte uddannelse på områder som bjerglandbrug, bæredygtig turisme, håndværk, bæredygtigt skovbrug og teknologier for vedvarende energi;

37.  glæder sig over initiativer til at tiltrække unge mennesker til landbrugssektoren, og opfordrer Kommissionen til at udvikle lignende programmer for bjergområder; opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger til at tilskynde til unge iværksættere til at forgrene sig på områder, der vedrører kulturarv og ikke begrænset til årstidsbestemt aktivitet alene; fremhæver den rolle, som videnskabelige institutter og andre uddannelsesinstitutioner, som beskæftiger sig med bjerglandbrug indtager; tilskynder unge landbrugere til at deltage i udvekslingsordninger og e-læringsplatforme;

38.  understreger betydningen af uddannelse for kvinder og piger og øget inddragelse af kvinder på områder som videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik og iværksætterånd, herunder sektorer for grøn økonomi; mener, at der bør lægges særlig vægt på at støtte og opmuntre kvindelige landbrugere og kvinder, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed inden for direkte markedsføring, turisme og håndværk og projekter; understreger betydningen af kvinders aktive deltagelse og rolle i bjergområder, især i forbindelse med fremme af innovation og samarbejde og for bevarelsen af den korrekte funktion af disse områder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de eksisterende ressourcer og procedurer for mikrofinansiering og mikrolån-initiativer for kvinder og for karrieremuligheder for kvinder, under Den Europæiske Socialfond og tværnationale projekter;

39.  understreger, at betydningen af bjergområder og effektive foranstaltninger i EU er blevet integreret i den seneste reform af den fælles landbrugspolitik; mener, at den fælles landbrugspolitik ikke kun bør tage sigte på at kompensere for de naturlige og økonomiske ulemper, som landbrugerne står over for, men også give dem mulighed for at udnytte deres aktiver;

40.  understreger, at støtten under den fælles landbrugspolitiks første søjle er afgørende for at sikre opretholdelse af landbrugsproduktionen og indkomster for landbrugere i bjergområder; minder om, at medlemsstaterne kan indføre særlige former for direkte støtte og tilknyttede betalinger for at opfylde disse målsætninger; minder om, at visse former for afkoblet støtte under den første søjle i mange medlemsstater er langt mindre gunstige end i de vigtigste landbrugsområder, hvilket skyldes utilstrækkelig intern konvergens, som begrænser bedrifternes konkurrenceevne yderligere;

41.  mener, at foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitiks anden søjle bør sikre bæredygtighed, konkurrenceevne og diversificering af landbrugsproduktionen og forarbejdningsindustrien i bjergområderne; mener også, at sådanne foranstaltninger kan bidrage til at skabe en "landdistriktsrenæssance" for ved at støtte udviklingen af multifunktionelle landbrugsudviklingsprojekter, der skaber merværdi og innovation, og ved at begunstige investeringer i landbruget (i bygninger, særligt udstyr, modernisering, osv.) og bevarelsen af oprindelige racer;

42.  mener, at en sektorspecifik tilgang til mejeribranchen bør sigte mod at sikre en bæredygtig mælkeproduktion i bjergområder, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til især gennem den fælles landbrugspolitiks anden søjle at indføre kompenserende ledsageforanstaltninger til ugunstigt stillet mælkeproduktion med henblik på at bevare og styrke landbruget og bedrifternes funktionsevne, især de små bedrifter i disse regioner;

43.  fremhæver potentialet i tosporet uddannelse i bjergområderne; påpeger de opmuntrende resultater i visse medlemsstater; glæder sig over de eksisterende projekter for tostrenget uddannelse i EU;

44.  mener, at passende fysisk infrastruktur og IKT-infrastruktur skaber muligheder for økonomiske, uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle aktiviteter og mindsker virkningerne af den afsides beliggenhed og isolation; opfordrer Kommissionen til at fremkomme med konkrete anbefalinger til at afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft i turistsektoren, der specifik imødegår udfordringerne vedrørende utiltrækkende jobs og utilstrækkelig aflønning såvel som for at stimulere mulighederne for faglig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fordele investeringerne gennem ESI-fondene til infrastruktur i bjergområder med henblik på at gøre dem mere attraktive for økonomiske aktiviteter;

45.  støtter innovative løsninger, herunder it-baserede, på adgang til grundlæggende uddannelse af høj kvalitet samt formel og uformel undervisning og livslang læring i fjerntliggende bjergområder, f.eks. gennem samarbejde mellem bjergrige regioner, byer og universiteter; understreger behovet for en høj kvalitet i de videregående uddannelser, og henleder opmærksomheden på potentialet ved fjernundervisningssystemer, der tilbyder adgang til undervisning og læring fra fjerntliggende områder; fremhæver, får så vidt angår at overvinde de negative demografiske tendenser i disse regioner, at lige adgang til uddannelse og børnepasning og efteruddannelse og omskoling af ældre for at fremme aktiv integration på arbejdsmarkedet er vigtige spørgsmål, der skal tages op;

46.  opfordrer til udvikling og forbedring af sundhedsfaciliteter og tjenesteydelser i bjergområder, bl.a. gennem grænseoverskridende samarbejde, herunder udvikling af grænseoverskridende sundhedsydelser, hvor det er nødvendigt; går ind for udvikling af frivilligt arbejde i forbindelse med leveringen af offentlige tjenesteydelser, idet der tages hensyn til bedste praksis i visse medlemsstater;

47.  minder om, at princippet om universel adgang til offentlige ydelser skal garanteres i alle EU's territorier, og understreger samtidig, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne og regionerne fremmer alternative og innovative løsninger for bjergområder, herunder skræddersyede løsninger, der er tilpasset de lokale og regionale behov, hvis det er nødvendigt;

48.  understreger vigtigheden af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og af en mere effektiv gennemførelse af ungdomsgarantien som en god lejlighed til at stoppe afvandringen af unge mennesker fra bjergområderne med henblik på at tackle den demografiske krise og problemet med en aldrende befolkning; opfordrer til ungdomsbeskæftigelsesinitiativer, som er specifikt rettet mod behovene i de underudviklede bjergområder;

49.  fremhæver, at der fortsat består uligheder i bjergområderne, navnlig for så vidt angår marginaliserede befolkningsgrupper og sårbare grupper; opfordrer Kommissionen til at iværksætte initiativer på horisontalt og vertikalt niveau til integration af ligestillingsaspektet inden for alle politikområder, og især til at finansiere politikker til forbindelsesetablering på disse områder; opfordrer til en komparativ analyse af de særlige vilkår for kvinder i bjergområder, især i ugunstigt stillede bjergområder;

50.  tilskynder og opfordrer til støtte, herunder gennem anvendelsen af ESI-fondene, til initiativer til forbedring af social og kulturel samhørighed og inklusion i lokalsamfundet i bjergområder og til at overvinde den fysiske isolation og mangel på kulturel mangfoldighed, navnlig gennem adgang til og direkte deltagelse i det kunstneriske og kulturelle liv;

51.  understreger betydningen af integrerede territoriale initiativer med henblik på at integrere migranter i forbindelse med processer vedrørende demografisk og socioøkonomisk fornyelse og genopretning af bjergområder, herunder områder under affolkning; opfordrer Kommissionen til at lette og fremme udbredelsen af sådanne initiativer;

Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer i bjergområder

52.  minder om, at bjergområder er rige på vedvarende energikilder, både hvad angår antal og variation; mener, at disse områder bør føre an i indsatsen for at nå EU’s mål for vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at fokusere på politikker, der tilskynder til og fremmer brug af vedvarende energi i bjergområderne;

53.  understreger behovet for på europæisk plan at beskytte de dyrearter, der er karakteristiske for højfjeldsområder og lever i bjergkæder, der løber gennem flere lande, såsom gemse, stenbuk, rovfugle, bjørne, ulve og losser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en plan for beskyttelse og genudsættelse af karakteristiske højfjeldsarter;

54.  fremhæver også potentialet ved vulkanske bjergområder og vulkaner, især hvad angår bidrag til vulkanologien, til opnåelse af målene for vedvarende energi, og disse områders bidrag til forebyggelse af og styring ved naturkatastrofer som f.eks. vulkanudbrud;

55.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at identificere alle de feriesteder i bjergene, hvor et bilforbud ville have en positiv indvirkning på den lokale bekæmpelse af afsmeltning af gletsjere;

56.  understreger, at opfyldelsen af EU's mål for vedvarende energi og vedvarende energiproduktion skal tage hensyn til naturens balance og miljøbeskyttelse, herunder i bjergområder; minder om, at vandkraft og biomasse-udvinding i visse tilfælde kan påvirke økosystemerne, og at vind- og solenergianlæg vil kunne skade landskabet, men samtidig være en kilde til lokal udvikling;

57.  bemærker, at bjergområder, herunder vulkanske områder og deres økosystemer, er særligt sårbare over for klimaændringer og hydrogeologiske risici, med særlig store konsekvenser for disse regioner, bl.a. som følge af et stigende antal naturgivne farer, der også kan have miljømæssige virkninger på omkringliggende områder og negative følger for den økonomiske udvikling og turismen; mener i denne forbindelse, at værn om miljøet, bekæmpelse af klimaændringer og passende justeringsforanstaltninger vedrørende klimaændringer skal stå i centrum for en kommende "dagsorden for EU’s bjergområder", herunder en handlingsplan for klimaændringer; understreger også behovet for at udvikle et netværk for analyser og udveksling af god praksis i disse områder;

58.  understreger vigtigheden af at bevare og beskytte bjergområdernes enestående habitat og af at udvikle dette på en bæredygtig måde, herunder ved at genskabe biodiversitet og jordbund, fremme naturarven og økosystemtjenester og at tilvejebringe grøn infrastruktur og dermed også skabe jobmuligheder i disse sektorer; minder om den centrale betydning af landbrug og bæredygtig forvaltning af land- og skovområder i bjergområder, med henblik på at bevare biodiversiteten og beskytte mod indvirkninger på miljø og landskab;

59.  fremhæver, at bjergområder er en vigtig kilde til vandressourcer, som skal beskyttes og forvaltes på en bæredygtig måde; bemærker, at visse byområder er afhængige af økosystemtjenester fra bjergområder, men at disse områder ofte ikke modtager en rimelig modydelse; opfordrer de lokale myndigheder til at overveje partnerskaber i form af samarbejdsprojekter for at indsamle og beskytte vandforsyninger til bysamfund beliggende nær bjergområder; bifalder finansiering af foranstaltninger til opmagasinering af vand med henblik på at sikre en bæredygtig og effektiv overrisling af landbrugsarealer og et minimalt niveau af flodgennemstrømning;

60.  støtter udviklingen af bæredygtig turisme som en positiv mulighed for at skabe arbejdspladser og fremme en bæredygtig udvikling af de pågældende områder; understreger behovet for at udvikle bredbåndsinternet som grundlag for bæredygtig turisme;

61.  fremhæver behovet for et aktivt, synergibaseret samarbejde mellem landbrugsaktiviteter og andre økonomiske aktiviteter i Natura 2000-områder og i andre beskyttede områder (nationalparker, naturreservater osv.), der er beliggende i bjergområder;

Tilgængelighed og forbindelsesmuligheder i bjergområder

62.  mener, at internettet og navnlig teknologier for næstegenerationsnetadgang spiller en meget vigtig rolle i overvindelsen af de udfordringer, som bjergområderne står over for; minder om, at internettet er forbundet med tjenesteydelser af almen interesse, og at manglende adgang til sådanne tjenesteydelser kan føre til affolkning;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe incitament til en mere aktiv udvikling af offentlig-private partnerskaber i bjergområder inden for transport-, kommunikations- og energiinfrastruktur, eftersom manglende stordriftsfordele gør levering af disse tjenesteydelser kommercielt utiltrækkende; understreger, at kun bedre transport og anden infrastruktur af tilstrækkelig kvalitet kan skabe økonomisk vækst og nye arbejdspladser i bjergområder;

64.  bemærker, at turismen i høj grad er påvirket af, hvorvidt der findes infrastruktur og adgang til tjenester af almen interesse; opfordrer Kommissionen til at overveje mulighederne for at oprette infrastruktur til støtte af turisme i bjergområder;

65.  bemærker, at ny informations- og kommunikationsteknologi tilbyder en bred vifte af muligheder for beskæftigelse, social inklusion og selvstændiggørelse i den nye digitale økonomi; mener derfor, at der er behov for støtte fra ESI-fondene til at fremme sådanne muligheder; opfordrer medlemsstaterne til at fremme telearbejde, elektronisk handel og udnyttelsen af digitale afsætningskanaler i disse områder for at forbedre virksomhedernes omkostninger; mener, at lettere adgang til nye informationsteknologier vil kunne føre til udvikling af fjernundervisningsprogrammer på områder, hvor der er mangel på lærere, samt e-sundhedstjenester, hvilket kan bidrage til at undgå affolkning af bjergområderne; opfordrer til, at der fremsættes og deles eksempler på god praksis, for dermed at bidrage til den økonomiske diversificering i bjergområder;

66.  glæder sig over EU’s satellitkuponordning, hvorved satellitforbindelser give et brugbart alternativ for områder, der har en utilstrækkelig infrastruktur, eller hvor der er en manglende interesse blandt investorer;

67.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af politikker for bredbåndsadgang at tage hensyn til den manglende infrastruktur og interesse fra investorers side, som skyldes bjergområdernes lave befolkningstæthed og afsides beliggenhed; opfordrer Kommissionen til at udvikle særlige politikker til overvindelse af den digitale kløft i disse regioner, herunder gennem de nødvendige offentlige investeringer;

68.  minder om, at den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, som i nogle medlemsstater også udgør afsidesliggende områder, afhænger af transportforbindelserne mellem disse og de øvrige regioner i en given medlemsstat eller grænseoverskridende regioner; opfordrer de nationale myndigheder til i samarbejde med Kommissionen at virke for gennemførelsen af projekter til skabelse af transportforbindelser mellem bjergområder og nationale hovedveje og transeuropæiske transportkorridorer, navnlig TEN-T-infrastrukturen, ved hjælp af forskellige EU-fonde og finansielle instrumenter, herunder EIB-investeringer;

69.  opfordrer bjergområderne i Europa til gennem EFRU at investere i udviklingen af mere effektive og bedre sammenkoblede jernbaneinfrastruktur og sporvognsnet;

o
o   o

70.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget og til medlemsstaternes regeringer og nationale og regionale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(7) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56.
(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(9) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(10) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0109.
(12) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 55.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0577.
(14) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 117.
(15) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 32.
(16) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 30.
(17) EUT C 305 E af 11.11.2010, s. 14.
(18) EUT C 248 af 25.8.2011, s. 81.
(19) EUT C 166 af 7.6.2011, s. 23.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik