Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 26. maj 2016 - BruxellesEndelig udgave
Virtuelle valutaer
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Frankrig – EGF/2015/010 FR/MoryGlobal)
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Grækenland – EGF/2015/011 GR/Supermarket Larissa)
 Anmodning om ophævelse af Gianluca Buonannos immunitet
 Midlertidige foranstaltninger til fordel for Sverige på området international beskyttelse *
 Transatlantiske datastrømme
 En ny aftale for energiforbrugere
 Fattigdom: et kønsperspektiv
 Ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked
 Strategien for det indre marked

Virtuelle valutaer
PDF 211kWORD 96k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer (2016/2007(INI))
P8_TA(2016)0228A8-0168/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Internationale Betalingsbanks publikation om digitale valutaer fra november 2015(1),

–  der henviser til Bank of Englands publikation om de økonomiske aspekter af digitale valutaer (Q3/2014)(2),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse om virtuelle valutaer fra juli 2014(3),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks analyse af virtuelle valutasystemer fra februar 2015(4),

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme af 2. februar 2016(5),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse vedrørende størrelsen af momsgabet i EU fra maj 2015(6),

–  der henviser til Kommissionens Fælles Forskningscenters undersøgelse vedrørende virtuelle valutaers digitale dagsorden(7),

–  der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) retningslinjer for en risikobaseret tilgang til virtuelle valutaer fra juni 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om bekæmpelse af finansiering af terrorisme af 12. februar 2016(8),

–  der henviser til EU-Domstolens dom vedrørende momsbehandlingen af veksling af en virtuel valuta (C-264/14)(9), og generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse af 16. juli 2015(10),

–  der henviser til ESMA's høring om investering under anvendelse af virtuelle valutaer eller distributed ledger-teknologi fra juli 2015(11),

–  der henviser til sin EPRS-briefing om bitcoin-marked, -økonomi og -regulering(12),

–  der henviser til Europols rapport med titlen "Changes in modus operandi of Islamic State terrorist attacks" af 18. januar 2016(13),

–  der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppe FATF's rapport om virtuelle valutaer fra juni 2014(14),

–  der henviser til OECD's studie med titlen "The Bitcoin Question - currency versus trust-less transfer technology"(15),

–  der henviser til IMF's "Staff Discussion Note on Virtual Currencies and Beyond" fra januar 2016(16),

–  der henviser til rapporten fra den ledende videnskabelige rådgiver under det britiske Government Office for Science med titlen "Distributed Ledger Technology: beyond block chain", fra 2016(17),

–  der henviser til høringen om virtuelle valutaer, arrangeret af Økonomi- og Valutaudvalget den 25. januar 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0168/2016),

A.  der henviser til, at der endnu ikke er fastlagt en generel definition, men at virtuelle valutaer nogle gange omtales som digitale kontanter, og at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed betragter dem som et digitalt udtryk for værdi, der hverken er udstedt af en centralbank eller en offentlig myndighed eller som ikke nødvendigvis er bundet til en fiat-valuta, men som accepteres af fysiske eller juridiske personer som betalingsmiddel, og som kan overføres, opbevares eller handles elektronisk; der henviser til, at virtuelle valutaer oftest er baseret på distributed ledger-teknologien (DLT), som er det teknologiske grundlag for mere end 600 virtuelle valutaordninger(18), der muliggør ‘peer-to-peer’-udveksling, hvoraf den indtil nu mest kendte er bitcoin; der henviser til, at selv om den blev lanceret i 2009 og for øjeblikket har en markedsandel blandt DLT-baserede virtuelle valutaer på næsten 90 % og en markedsværdi af de udestående bitcoins på ca. 5 mia. EUR(19), har den endnu ikke nået systemiske dimensioner;

B.  der henviser til, at DLT omfatter databaser med varierende grad af tillid og robusthed, med potentiale til at behandle et stort antal transaktioner hurtigt og med transformationskapacitet, ikke blot på området for virtuelle valutaer, men også i bredere forstand inden for finansiel teknologi (fintech), hvor clearing og afvikling kunne være en indlysende anvendelse, samt andre på ikke-finansielle områder, navnlig med hensyn til bevis for identitet og ejendomsret;

C.  der henviser til, at investeringerne i DLT er en integrerende del af den igangværende fintech-innovationscyklus, og at der til dato i alt er blevet investeret mere end 1 mia. EUR, fra både venture- og virksomhedskapital(20);

Muligheder og risici ved virtuelle valutaer og DLT på det betalingsteknologiske område, der er under hastig forandring

1.  understreger, at virtuelle valutaer og DLT har potentiale til at bidrage positivt til borgernes velfærd og den økonomiske udvikling, herunder i den finansielle sektor på følgende måder:

   a) ved at nedbringe transaktions- og driftsomkostningerne ved betalinger og navnlig grænseoverskridende pengeoverførsler sandsynligvis til et godt stykke under 1 %, sammenlignet med 2 % – 4 % for traditionelle onlinebetalingssystemer(21) og over 7 % i gennemsnit for grænseoverskridende pengeoverførsler(22), og således ifølge et optimistisk skøn potentielt nedbringe de samlede omkostninger ved pengeoverførsler med op til 20 mia. EUR
   b) mere generelt ved at sænke omkostningerne i forbindelse med adgang til finansiering, selv uden en traditionel bankkonto, og dermed potentielt bidrage til den finansielle inklusion og opnåelse af G20- og G8-målet om nedbringelse af omkostningerne til 5 % på 5 år (5x5-målet)(23)
   c) ved at øge robustheden afhængigt af ordningens struktur, betalingssystemernes hastighed samt handel med varer og tjenesteydelser takket være DLT-systemets decentrale arkitektur, som muligvis kan fortsætte med at fungere pålideligt, selv om dele af netværket skulle få funktionsfejl eller blive hacket
   d) ved at skabe mulighed for systemer, som kombinerer brugervenlighed, lave transaktions- og driftsomkostninger og en høj grad af privatlivsbeskyttelse, men uden fuld anonymitet, således at transaktioner til en vis grad kan spores i tilfælde af misbrug og således, at gennemsigtigheden for markedsaktørerne generelt kan øges
   e) ved at anvende sådanne systemer til at udvikle sikre online-mikrobetalingsløsninger, der respekterer individets ret til privatliv, og som kan tænkes at erstatte nogle af de eksisterende online-forretningsmodeller, der i væsentlig grad udfordrer individets ret til privatliv
   f) ved potentielt at gøre det muligt at samle forskellige typer af traditionelle og nye betalingsmekanismer, lige fra kreditkort til mobile løsninger, i en enkelt sikker og brugervenlig applikation, der vil fremme udbredelsen af e-handel i Europa og uddybelsen af det indre marked;

2.  bemærker, at virtuelle valutaer og DLT-systemer også på nuværende tidspunkt indebærer risici, der skal tages tilstrækkelig hånd om for at øge deres pålidelighed, herunder følgende:

   a) manglen på fleksible, men robuste og pålidelige styringsstrukturer eller endog en definition af disse strukturer, navnlig i visse DLT-applikationer såsom bitcoin, hvilket skaber usikkerhed og problemer med forbrugerbeskyttelsen eller mere generelt problemer med brugerbeskyttelsen, især i tilfælde af udfordringer, som ikke var forudset af de oprindelige softwareudviklere
   b) den høje volatilitet af virtuelle valutaer og muligheden for spekulationsbobler og manglen på traditionelle former for lovbestemt tilsyn, sikkerhed og beskyttelsesmekanismer, der er problemer, som indebærer udfordringer for forbrugere
   c) reguleringsmyndighedernes til tider begrænsede kapacitet på området ny teknologi, hvilket kan gøre det vanskeligt at fastlægge passende sikkerhedsforanstaltninger i tide for at sikre, at DLT-applikationerne fungerer korrekt og pålideligt, når eller endog inden de bliver så store, at de bliver systemisk relevante
   d) den juridiske usikkerhed omkring nye anvendelser af DLT;
   e) energiforbruget ved at drive visse virtuelle valutaer, der i forbindelse med bitcoin ifølge rapporten fra den britiske regerings ledende videnskabelige rådgiver om DLT anslås til at overstige 1 GW, hvilket vil medføre et krav om investeringer i forskning i og fremme af mere effektive former for mekanismer til kontrol af transaktioner
   f) manglen på tilstrækkelig gennemsigtig og nemt tilgængelig teknisk dokumentation om, hvordan specifikke virtuelle valutaer og andre DLT-ordninger fungerer;
   g) de potentielle kilder til finansiel ustabilitet, der kan være forbundet med afledte produkter, der er baseret på en ringe forståelse af virtuelle valutaers karakteristika
   h) de mulige langsigtede fremtidige begrænsninger for pengepolitikkens effektivitet, hvis private ordninger for virtuelle valutaer blev anvendt i vidt omfang som en erstatning for en officiel fiat-valuta
   i) potentialet for transaktioner på det "sorte marked", hvidvaskning af penge, terrorfinansiering(24) og skattesvig og -unddragelse og andre kriminelle aktiviteter baseret på den "pseudonymitet" og "serviceblanding", som nogle af disse tjenester tilbyder og den decentrale karakter af visse virtuelle valutaer, idet det dog bør huskes på, at sporbarheden af transaktioner med kontanter som regel er endnu lavere

3.  mener, at håndteringen af disse risici vil kræve en styrkelse af reguleringskapaciteten, herunder den tekniske ekspertise og udvikling af en solid retlig ramme, som holder trit med innovationen, således at man kan påregne en rettidig og målrettet respons, hvis og når anvendelsen af visse DLT-applikationer bliver systemisk relevant;

4.  påpeger dog, at hvis der vedtages regulering på et meget tidligt tidspunkt, er den muligvis ikke tilpasset en situation, der er under løbende forandring, og kan sende et forkert signal til offentligheden om virtuelle valutaers fordele eller sikkerhed;

Anvendelse af DLT til andre formål end betalinger

5.  bemærker, at DLT's mulighed for at fremskynde, decentralisere, automatisere og standardisere datadrevne processer med lavere omkostninger rummer et potentiale for radikalt at ændre den måde, hvorpå aktiver overføres og data opbevares, med konsekvenser for både den private og den offentlige sektor, sidstnævnte i sine tre roller: som henholdsvis tjenesteudbyder, tilsynsmyndighed og lovgiver;

6.  påpeger, at clearings-, afviklings- og andre efterhandelsrelaterede administrationsprocesser i øjeblikket koster den globale finansielle sektor langt over 50 mia. EUR om året(25) og at dette samt omstruktureringsprocesser for banker er områder, hvor anvendelsen af DLT kan komme til at sætte nye standarder med hensyn til effektivitet, hastighed og robusthed, men vil også skabe nye reguleringsmæssige udfordringer;

7.  fremhæver i denne forbindelse, at der er iværksat flere initiativer af aktører i den private sektor og opfordrer kompetente myndigheder både på europæisk og nationalt plan til at overvåge sådanne initiativer;

8.  bemærker desuden, at DLT kan bruges til at øge dataudveksling, gennemsigtighed og tillid, ikke kun mellem regering og borgere men også mellem aktører i den private sektor og kunder;

9.  anerkender DLT's stadig uudnyttede potentiale, der rækker langt ud over den finansielle sektor, herunder crypto-equity-crowdfunding og tvistbilæggelse, navnlig i finanssektoren og inden for retsvæsenet og potentialet ved intelligente kontrakter kombineret med digitale underskrifter, applikationer, der giver mulighed for øget datasikkerhed og synergier med udviklingen af tingenes internet;

10.  understreger den dynamik, som blockchain-teknologier genererer i erhvervsmiljøer, samt potentialet for omstilling i realøkonomien på lang sigt;

11.  anerkender DLT's potentiale med hensyn til at hjælpe regeringer med at bekæmpe hvidvaskning af penge, svig og korruption;

12.  tilskynder offentlige institutioner til at afprøve DLT-systemer efter at have foretaget relevante konsekvensanalyser med henblik på at forbedre leveringen af tjenesteydelser til borgerne og e-forvaltningsydelser i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler; tilskynder offentlige institutioner til at undgå "lock-in"-effekter, som kan være forbundet med afhængighed af proprietære DLT-ordninger; anerkender navnlig DLT's potentiale med hensyn til forbedringer af tingbogsregistre;

13.  henstiller til, at offentlige institutioner og kompetente myndigheder, der har til opgave at analysere store mængder data, undersøger muligheden for at benytte tidstro, DLT-baserede tilsyns- og rapporteringsværktøjer som led i en reguleringsteknisk (RegTech-) dagsorden i og uden for den finansielle sektor, herunder for i det mindste at reducere det store momsgab i Unionen(26);

Intelligent regulering med henblik på at fremme innovation og værne om integritet

14.  opfordrer til en proportional reguleringsmæssig tilgang på EU-plan, der ikke kvæler innovationen i fødslen eller pålægger den unødvendige udgifter, samtidig med at man tager de reguleringsmæssige udfordringer alvorligt, som den udbredte brug af virtuelle valutaer og DLT kan medføre;

15.  fremhæver lighederne mellem distributed ledger-teknologien (DLT), der består af et sæt punkter, som er en del af et system med en fælles database, og World Wide Web, der er defineret som et globalt sæt ressourcer, der er logisk indbyrdes forbundne via hyperlinks; bemærker, at både DLT og WWW er baseret på internettet, et globalt system af indbyrdes forbundne processorer, personlige computere og trådløse computernetværk;

16.  minder om, at internettet på trods af flere forsøg på at fremme en tilgang for flere interessenter, stadig styres af National Telecommunications and Information Administration, et agentur under USA's handelsministerium;

17.  glæder sig over oprettelsen af en dynamisk koalition vedrørende blockchain-teknologierne på Internet Governance Forum og opfordrer Kommissionen til at fremme en delt og inkluderende styring af DLT for at undgå de problemer, man tidligere er stødt på under udviklingen af internettet;

18.  påpeger, at anvendelsen af centrale EU-retsakter såsom EMIR-forordningen, CSD-forordningen, SFD-direktivet, MiFID-direktivet, MiFIR-forordningen, UCITS-direktivet og FAIF-direktivet vil kunne danne en lovgivningsmæssig ramme i linje med udøvende aktiviteter, uafhængigt af den underliggende teknologi, selv om virtuelle valutaer og DLT-baserede applikationer ekspanderer til nye markeder og udvider deres aktiviteter; bemærker imidlertid, at mere skræddersyet lovgivning vil være nødvendig;

19.  bifalder Kommissionens forslag om at inkludere vekslingsplatforme for virtuelle valutaer i hvidvaskningsdirektivet for at fjerne muligheden for den anonymitet, der er forbundet med disse platforme; forventer, at ethvert forslag i denne forbindelse vil være målrettet, begrundet ved hjælp af en fuldstændig analyse af de risici, der er forbundet med virtuelle valutaer og baseret på en dybdegående konsekvensvurdering;

20.  anbefaler Kommissionen at gennemføre en omfattende analyse af virtuelle valutaer og på grundlag af denne vurdering, og hvis det er nødvendigt, at overveje en revision af den relevante EU-lovgivning om betalinger, herunder direktivet om betalingskonti, betalingstjenestedirektivet og direktivet om elektroniske penge i lyset af de nye muligheder, som de nye teknologiske udviklinger, herunder virtuelle valutaer og DLT, giver for yderligere at øge konkurrencen og sænke transaktionsomkostningerne, herunder ved hjælp af forbedret interoperabilitet og eventuelt også via fremme af en universel, ikke-proprietær elektronisk tegnebog;

21.  bemærker, at der i Europa, som ikke mindst som en reaktion på de finansielle kriser og de tilhørende problemer med kreditstramninger, er blevet oprettet flere virtuelle lokale valutaer; anmoder indtrængende om især at være omhyggelig med at definere virtuelle valutaer i forbindelse med ethvert fremtidigt forslag til lovgivning med henblik på i behørig grad at tage højde for "lokale valutaer" af almennyttig karakter, der ofte har begrænset ombyttelighed, og som har store sociale og miljømæssige fordele, og for at undgå uforholdsmæssig regulering på dette område, så længe at beskatning hverken undgås eller omgås;

22.  opfordrer til oprettelse af en horisontal DLT-taskforce (TF DLT) under ledelse af Kommissionen, bestående af tekniske eksperter og reguleringseksperter for at:

   i) levere den nødvendige tekniske og administrative ekspertise på tværs af relevante DLT-applikationer, samle interessenter og støtte de relevante offentlige aktører på EU-plan og i medlemsstaterne i deres bestræbelser på at overvåge anvendelsen af DLT på europæisk plan og verdensplan
   ii) fremme opmærksomhed og analysere fordele og risici – herunder for slutbrugere – ved DLT-applikationer for bedst muligt at udnytte deres potentiale, herunder ved at søge at finde frem til et sæt centrale egenskaber ved DLT-ordninger af almen interesse, såsom ikke-proprietære åbne standarder og ved at finde frem til standarder for bedste praksis, når sådanne standarder udvikles
   iii) støtte en rettidig, velinformeret og proportional respons på de nye muligheder og udfordringer, som opstår i takt med indførelsen af DLT-applikationer, herunder ved hjælp af en køreplan for fremtidige tiltag på EU-plan og i medlemsstaterne, som vil omfatte en vurdering af eksisterende EU-lovgivning med henblik på om nødvendigt at opdatere den som reaktion på en betydelig og systemisk anvendelse af DLT, ved også at behandle forbrugerbeskyttelsesspørgsmål og systemiske udfordringer;
   iv) udvikle stresstests for alle relevante aspekter ved virtuelle valutaer og andre DLT-ordninger, som kommer op på et anvendelsesniveau, som vil gøre dem systemisk vigtige for stabiliteten;

23.  understreger betydningen af, at forbrugerne udviser omtanke, men også at der er gennemsigtighed og tryghed omkring anvendelsen af virtuelle valutaer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og branchen for virtuelle valutaer at udarbejde retningslinjer med det mål at sikre, at korrekte, klare og fyldestgørende oplysninger stilles til rådighed for nuværende og fremtidige brugere af virtuelle valutaer, så de kan træffe velinformerede beslutninger, og således øge gennemsigtigheden af ordninger for virtuelle valutaer med hensyn til, hvordan de er organiseret og drevet, og hvordan de adskiller sig fra regulerede og tilsynsunderlagte betalingssystemer med hensyn til forbrugerbeskyttelse;

o
o   o

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) http://www.bis.org/cpmi/publ/d137.pdf
(2) http://www.bankofengland.co.uk/publications/Documents/quarterlybulletin/2014/qb14q3digitalcurrenciesbitcoin2.pdf
(3) https://www.eba.europa.eu/documents/10180/657547/EBA-Op-2014-08+Opinion+on+Virtual+Currencies.pdf
(4) https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/virtualcurrencyschemesen.pdf
(5) http://ec.europa.eu/justice/newsroom/criminal/news/160202_en.htm
(6) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5592_en.htm
(7) http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC97043/the%20digital%20agenda%20of%20virtual%20currencies_final.pdf
(8) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/02/12-conclusions-terrorism-financing/
(9) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1463564584935&uri=CELEX:62014CJ0264
(10) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A62014CC0264
(11) https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/library/2015/11/2015-532_call_for_evidence_on_virtual_currency_investment.pdf
(12) http://www.europarl.europa.eu/RegData/bibliotheque/briefing/2014/140793/LDM_BRI(2014)140793_REV1_EN.pdf
(13) https://www.europol.europa.eu/sites/default/files/publications/changes_in_modus_operandi_of_is_in_terrorist_attacks.pdf
(14) http://www.fatf-gafi.org/media/fatf/documents/reports/virtual-currency-key-definitions-and-potential-aml-cft-risks.pdf
(15) http://www.oecd.org/daf/fin/financial-markets/The-Bitcoin-Question-2014.pdf
(16) https://www.imf.org/external/pubs/ft/sdn/2016/sdn1603.pdf
(17) https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/492972/gs-16-1-distributed-ledger-technology.pdf
(18) http://www.bis.org/cpmi/publ/d137.pdf
(19) http://coinmarketcap.com/
(20) Se bl.a.: http://www.coindesk.com/state-of-Bitcoin-blockchain-2016/
(21) https://www.eba.europa.eu/documents/10180/657547/EBA-Op-2014-08+Opinion+on+Virtual+Currencies.pdf
(22) https://remittanceprices.worldbank.org/sites/default/files/rpw_report_december_2015.pdf
(23)  http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/TOPICS/EXTFINANCIALSECTOR/0,,contentMDK:22383199~pagePK:210058~piPK:210062~theSitePK:282885,00.html
(24) Selv om der er et potentiale for anvendelse af virtuelle valutaer til terrorfinansiering, har Europol for nylig (18. januar 2016) påpeget, at selv om der har været rapporter fra tredjeparter om terroristers brug af anonyme valutaer såsom bitcoin til at finansiere deres aktiviteter, er dette ikke blevet bekræftet af politimyndighederne.
(25) https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/492972/gs-16-1-distributed-ledger-technology.pdf
(26) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5592_en.htm


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Frankrig – EGF/2015/010 FR/MoryGlobal)
PDF 265kWORD 73k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Frankrig – EGF/2015/010 FR/MoryGlobal) (COM(2016)0185 – C8-0136/2016 – 2016/2043(BUD))
P8_TA(2016)0229A8-0182/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0185 – C8-0136/2016),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0182/2016),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Frankrig har indgivet ansøgning EGF/2015/010 FR/MoryGlobal om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE revision 2, hovedgruppe 49 (Landtransport og rørtransport) og hovedgruppe 52 (Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport) på hele det franske fastland, og at 2 132 af de afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne; der henviser til, at anmodningen er fremsat efter den retslige likvidation af MoryGlobal og er en opfølgning på ansøgning EGF/2014/017 FR/Mory-Ducros;

E.  der henviser til, at ansøgningen er indgivet i henhold til interventionskriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Frankrig derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 5 146 800 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 8 528 000 EUR;

2.  bemærker, at Kommissionen har overholdt fristen på 12 uger fra modtagelsen af ansøgningen fra de franske myndigheder den 19. november 2015 til færdiggørelsen den 7. april 2016 af sin vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne for ydelse af økonomisk støtte, og at Kommissionen samme dag gav Parlamentet meddelelse om sin vurdering;

3.  mener, at afskedigelserne i MoryGlobal er knyttet til det generelle fald i det fysiske output i Europa, der har ført til et fald i de mængder, som skulle transporteres, og en priskrig i sektoren vejgodstransport, hvilket har ført til en konstant forringelse af driftsmarginerne og til en række tab for sektoren i Frankrig siden 2007 efterfulgt af en bølge af konkurser, herunder Mory-Ducros' konkurs og senere konkursen hos MoryGlobal, der genansatte 2 107 af Mory-Ducros' tidligere arbejdstagere;

4.  påpeger, at EGF-støtten, der blev godkendt i april 2015(4), til 2 513 tidligere arbejdstagere hos Mory-Ducros, udgør 6 052 200 EUR;

5.  bemærker, at sektoren for landtransport og rørtransport til dato har været genstand for to andre EGF-ansøgninger: EGF/2014/017 FR/Mory-Ducros og EGF/2011/001 AT/Nieder- und Oberösterreich, der begge var baseret på den internationale finansielle og økonomiske krise, og som vedrørte 2 804 afskedigelser i denne sektor; bemærker, at adskillige foranstaltninger i de to ansøgninger ligner hinanden;

6.  bemærker, at de franske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 23. april 2015 før ansøgningen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

7.  glæder sig over, at den franske stat iværksatte en social plan, hvortil MoryGlobal også bidrager økonomisk, før der blev givet supplerende midler fra EGF; påskønner, at den støtte, som ønskes fra EGF, ikke omfatter foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen, nemlig tilskud, men er rettet mod foranstaltninger med reel merværdi for den fremtidige reintegration på arbejdsmarkedet af de arbejdstagere, der er blevet afskediget;

8.  noterer sig, at de individualiserede tilbud, der skal ydes, og som EGF medfinansierer, omfatter rådgivning og vejledning, der leveres af et hold rådgivende eksperter ud over den sociale plan og Contrat de Sécurisation Professionnelle, der finansieres af den franske stat med det formål at hjælpe arbejdstagerne med at vende tilbage til beskæftigelse; bemærker, at de tre kontrahenter, som indgår i holdet af rådgivere, er dem, som leverer ydelser til de afskedigede arbejdstagere fra Mory-Ducros; forventer, at Kommissionen og de franske myndigheder nøje overholder princippet om, at betalingerne til agenturerne vil blive foretaget på grundlag af opnåede resultater;

9.  noterer sig, at kontrahenterne (BPI, Sodie og AFPA Transitions) har til opgave at bistå de afskedigede arbejdstagere og hjælpe disse med at finde løsninger, der gør det muligt for dem at blive på arbejdsmarkedet og finde nye job, ved hjælp af individualiserede tilbud såsom kollektive og individuelle informationsmøder, jobskifte og vejledning hen imod ny beskæftigelse;

10.  mener, at arbejdstagerne i aldersgruppen 55-64 år har en højere risiko for langtidsledighed og udelukkelse fra arbejdsmarkedet, hvilket potentielt kan medføre social udstødelse; mener derfor, at disse arbejdstagere, der tegner sig for mere end 19 % af de personer, som forventes at modtage støtte under de foreslåede foranstaltninger, har særlige behov, hvad angår den individualiserede tilgang over for dem, jf. artikel 7 i EGF-forordningen;

11.  bemærker, at Frankrig har anført, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud blev udarbejdet i samråd med repræsentanter for modtagerne og arbejdsmarkedets parter;

12.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; glæder sig over, at Frankrig har givet alle nødvendige garantier for, at de foreslåede foranstaltninger vil supplere de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene, som en kombineret foranstaltning for tilpasning til globaliseringens udfordringer med henblik på at sikre bæredygtig økonomisk vækst, som det fremhæves i vurderingen af gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen 2007-2014(5);

13.  bemærker, at de kontrahenter, der indgår i holdet af rådgivere, er de samme, som leverer ydelser til de afskedigede arbejdstagere fra Mory-Ducros; opfordrer Kommissionen til at få udarbejdet en evaluering af omkostningseffektiviteten af den igangværende støtte til de afskedigede arbejdstagere fra Mory-Ducros, da den aktuelle ansøgning er en opfølgning på ansøgning EGF/2014/017 FR/Mory-Ducros, og de individualiserede tilbud leveres af de samme kontrahenter;

14.  bemærker det specifikke arbejdsmarkeds sårbarhed, eftersom Frankrig har den største andel af merværdi i EU-28 inden for sektoren for landtransport;

15.  noterer sig, at de franske myndigheder bekræfter, at de foreslåede foranstaltninger ikke modtager økonomisk støtte fra andre af Unionens fonde eller finansielle instrumenter, og at de supplerer de tiltag, som finansieres af strukturfondene;

16.  gentager, at støtte fra EGF er et supplement til nationale foranstaltninger og ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne i medlemsstaterne at gennemføre;

17.  påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;

18.  erindrer om sin opfordring til Kommissionen om at sikre aktindsigt i alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

19.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

20.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(ansøgning fra Frankrig EGF/2015/010 FR/MoryGlobal)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/989).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/738 af 29. april 2015 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2014/017 FR/Mory-Ducros, fra Frankrig) (EUT L 117 af 8.5.2015, s. 47).
(5) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2016/558763/EPRS_IDA(2016)558763_EN.pdf


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Grækenland – EGF/2015/011 GR/Supermarket Larissa)
PDF 269kWORD 73k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Grækenland EGF/2015/011 GR/Supermarket Larissa) (COM(2016)0210 – C8-0149/2016 – 2016/2050(BUD))
P8_TA(2016)0230A8-0181/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0210 – C8-0149/2016),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til de fem tidligere EGF-ansøgninger vedrørende detailsektoren,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2016/000 TA 2016 – teknisk bistand på Kommissionens initiativ)(4),

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0181/2016),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) kommer arbejdstagere, som er blevet afskediget fra små og mellemstore virksomheder og multinationale selskaber, til gode, uanset hvilke politikker eller interesser, der har ligget til grund for beslutningen om lukning, navnlig for så vidt angår sidstnævnte virksomheder; der henviser til, at EGF-forordningen og Unionens handelspolitik i højere grad bør fokusere på, hvordan arbejdspladser, produktion og knowhow kan bevares inden for Unionen;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til arbejdstagere, som har behov herfor, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af EGF;

C.  der henviser til, at Grækenland har indgivet ansøgning EGF/2015/011 GR/Supermarket Larissa om økonomisk støtte fra EGF som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 47 ("Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler") i NUTS 2-regionerne Centralmakedonien (Κεντρική Μακεδονία) (EL12) og Thessalien (Θεσσαλία) (EL14), og at 557 afskedigede arbejdstagere og 543 unge under 30 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), fra de samme regioner forventes at deltage i foranstaltningerne; der henviser til, at det var konkursen og lukningen af Supermarket Larissa ABEE der gav anledning til afskedigelserne;

D.  der henviser til, at ansøgningen blev indgivet med henvisning til interventionskriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Grækenland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 6 468 000 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 10 780 000 EUR;

2.  bemærker, at det finansielle bidrag vil fokusere på 557 afskedigede arbejdstagere, hvoraf 194 personer er mænd og 363 er kvinder;

3.  minder om, at yderligere 543 unge under 30, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse eller oplæring i samme region, måske kan modtage individualiserede tilbud, såsom erhvervsvejledning under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

4.  henviser til, at Kommissionen har overholdt fristen på 12 uger fra modtagelsen af ansøgningen fra de græske myndigheder den 26. november 2015 til afslutningen af evalueringen af, om betingelserne for bevilling af økonomisk tilskud var opfyldt, den 14. april 2016, hvilket blev meddelt Europa-Parlamentet den 15. april 2016;

5.  bemærker, at der ud over de 557 afskedigede arbejdstagere er 543 unge på under 30, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse eller oplæring (NEET'er), fra de samme regioner, der forventes at deltage i foranstaltningerne og modtage individualiserede tilbud, der samfinansieres fra EGF; bemærker, at de græske myndigheders anmodning om at få NEET'er inkluderet i disse foranstaltninger skyldes manglen på job i regionen sammenlignet med det høje antal arbejdssøgende, idet 73,5 % af de arbejdsløse personer har været uden beskæftigelse i over 12 måneder i Thessalien (Eurostat);

6.  bemærker, at omfanget af detailhandelen med føde-, drikke- og tobaksvarer som følge af den dybe recession i den græske økonomi, der efterfulgtes af et fald i husholdningsforbruget og købekraften i 2015, var over 30 % lavere end det tilsvarende omfang i begyndelsen af krisen i 2008; bemærker, at omsætningen hos Supermarket Larissa fulgte den samme nedadgående tendens;

7.  bemærker derfor, at Supermarket Larissa – et kooperativ bestående af en gruppe mindre købmænd, der blev grundlagt i 1986, bestående af 42 forretninger og 600 ansatte – ikke kunne overvinde sine tab og i sidste ende måtte lukke sine forretninger i andet kvartal af 2014; påpeger, at dette ikke kunne modvirkes af de iværksatte spareforanstaltninger, der bl.a. bestod i lønnedskæring (-30 %), genforhandling af lejekontrakter og udsættelse af forfaldsdatoen på regninger; bemærker, at denne situation også skyldes den drastiske tilbagegang i långivningen til virksomheder, sammenholdt med at Den Europæiske Centralbanks kvantitative lempelsespolitik ikke havde held til at kickstarte långivningen; bemærker, at dette er et dramatisk resultat af det fortsatte pres fra Grækenlands kreditorers side og af den europæiske sparepolitik;

8.  glæder sig over, at de græske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 26. februar 2016, længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

9.  bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne nøje vil blive begrænset til maksimalt 35 % af de samlede omkostninger til den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger som fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, som støtten fokuserer på, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

10.  bemærker, at kooperativet var nødt til at lukke sine forretninger én efter én, selvom det gennemførte nogle spareforanstaltninger, såsom lønnedskæringer, genforhandling af lejekontrakter, udsættelse af forfaldsdatoen på regninger og reduktion af driftsomkostningerne;

11.  bemærker, at de foranstaltninger, som Grækenland planlægger for de afskedigede arbejdstagere og for NEET'er omfatter følgende kategorier: erhvervsvejledning, videreuddannelse, omskoling og erhvervsuddannelse, støtte til virksomhedsetablering, deltagelsesgodtgørelse og uddannelsesstøtte samt mobilitetstillæg;

12.  bemærker det ret høje beløb (15 000 EUR), som arbejdstagere eller NEET'er, der vil starte deres egen virksomhed, vil modtage som en del af de individualiserede tilbud; bemærker, at et stort antal af de afskedigede arbejdstagere har en iværksætterbaggrund, hvilket øger deres chancer for succes i denne sektor;

13.  bemærker muligheden for, at nogle af de nye virksomheder vil tage form af sociale kooperativer, og glæder sig i denne forbindelse over de græske myndigheders bestræbelser på at styrke sektoren for social økonomi i Grækenland;

14.  bemærker vigtigheden af at indlede en oplysningskampagne for at nå ud til de NEET'er, der kunne komme i betragtning under disse foranstaltninger; erindrer om sin holdning om, at det er nødvendigt at hjælpe NEET'er på en varig og bæredygtig måde;

15.  glæder sig over det faktum, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet gennem yderligere høringer med repræsentanter for modtagerne og arbejdsmarkedets parter;

16.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

17.  understreger nødvendigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpasset erhvervsuddannelse og forventer, at de uddannelsestilbud, der er indeholdt i den samordnede pakke, både vil opfylde arbejdstagernes behov og være tilpasset erhvervsklimaet;

18.  opfordrer Kommissionen til i fremtidige forslag at oplyse nærmere om de sektorer, der har vækstpotentiale og derfor til at ansætte mennesker, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder vedrørende kvaliteten af job og den grad af reintegration, der er opnået gennem EGF;

19.  noterer sig, at de græske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter;

20.  påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;

21.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

22.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

23.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(ansøgning fra Grækenland EGF/2015/011 GR/Supermarket Larissa)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/990).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0112.


Anmodning om ophævelse af Gianluca Buonannos immunitet
PDF 165kWORD 65k
Europa-Parlamentets afgørelse af 26. maj 2016 om anmodning om ophævelse af Gianluca Buonannos immunitet (2016/2003(IMM))
P8_TA(2016)0231A8-0180/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 20. november 2015 om tilladelse til at indhente oplysninger fra telefonselskaber vedrørende telefontrafikken for et nummer benyttet af Gianluca Buonanno, som er fremsendt af vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli (Italien) i forbindelse med en straffesag indledt ved retten i Vercelli på vegne af Gianluca Buonanno i relation til nogle telefontrusler, han hævder at have modtaget fra en ukendt person på sit mobiltelefonnummer den 14. april 2015 (ref. nr. 2890/15 R.G.N.R. mod. 44), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. december 2015,

–  der har hørt Gianluca Buonanno, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning,

–  der henviser til artikel 4 i lov nr. 140 af 20. juni 2003 om bestemmelser til gennemførelse af forfatningens artikel 68 og om retsforfølgning af personer i høje embeder(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0180/2016),

A.  der henviser til, at vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli har fremsendt en anmodning om tilladelse til at indsamle oplysninger fra telefonselskaber vedrørende fortegnelser over telefonsamtaler for et nummer benyttet af et medlem af Europa-Parlamentet, der er valgt i Italien, Gianluca Buonanno, i forbindelse med en straffesag indledt ved retten i Vercelli på vegne af det pågældende medlem i relation til nogle telefontrusler, han hævder at have modtaget fra en ukendt person på sit mobiltelefonnummer den 14. april 2015;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning bestemmer, at "Et medlem af parlamentet kan ikke uden tilladelse fra det kammer, som vedkommende tilhører, underkastes visitation eller husundersøgelse, anholdes eller på anden måde berøves sin personlige frihed, medmindre der er tale om fuldbyrdelse af en endelig straffedom, eller medmindre han pågribes i færd med at begå en lovovertrædelse, for hvilken anholdelse på fersk gerning er obligatorisk. En sådan tilladelse kræves også, hvis et parlamentsmedlems samtaler eller kommunikation under nogen som helst form ønskes aflyttet, eller vedkommendes post ønskes beslaglagt.";

D.  der henviser til, at det i artikel 4 i lov nr. 140 af 20. juni 2003 om bestemmelser til gennemførelse af forfatningens artikel 68 og om retsforfølgning af personer i høje embeder bl.a. fastslås, at den kompetente myndighed, når det er nødvendigt at indsamle oplysninger om et parlamentsmedlems telefontrafik, bør anmode om en tilladelse fra det kammer, som vedkommende er medlem af;

E.  der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Gianluca Buonannos immunitet vedrører undersøgelsesmyndighedens adgang til fortegnelser over telefonsamtaler for medlemmets mobiltelefonnummer på den dato, hvor han hævder at have modtaget telefonopkald med trusler;

F.  der henviser til, at vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli i sin anmodning om ophævelse af immuniteten medgiver, at det ikke er klart, om dette parlamentariske privilegium også bør gælde i tilfælde, hvor parlamentsmedlemmet angiveligt er offer for en forbrydelse; han konkluderer ikke desto mindre, at den bedste fortolkning af den nationale lovgivning er, at det pågældende privilegium bør gælde for parlamentsmedlemmer uanset deres processuelle stilling; han henviser dog ikke til national retspraksis til støtte for sin konklusion;

G.  der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at fortolke de nationale regler om parlamentsmedlemmers privilegier og immuniteter; det forekommer dog hensigtsmæssigt at minde om, at formålet med artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter først og fremmest er at sikre parlamentsmedlemmernes uafhængighed ved at forhindre, at der under Parlamentets mødeperioder kan udøves pression over for dem i form af trusler om arrestation eller strafforfølgning; det er i det foreliggende tilfælde ubestrideligt, at der ikke er blevet udøvet pression over for det pågældende medlem, da sagen vedrører nogle påståede trusler, som medlemmet selv har oplyst om som offer for telefontrusler;

H.  der henviser til, at vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli på baggrund af ovenstående ikke synes at have behøvet at anmode om tilladelse fra Europa-Parlamentet til at beslutte at indhente oplysninger vedrørende Gianluca Buonannos telefontrafik den 14. april 2015;

I.  der henviser til, at det på trods af ovenstående af hensyn til retssikkerheden forekommer hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen om tilladelse fra vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli ud fra et forsigtighedsprincip;

1.  vedtager at ophæve Gianluca Buonannos immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli og Gianluca Buonanno.

(1) Dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Legge n. 140, disposizioni per l’attuazione dell’articolo 68 della Costituzione nonché in materia di processi penali nei confronti delle alte cariche dello Stato, af 20. juni 2003 (GURI nr. 142 af 21. juni 2003).


Midlertidige foranstaltninger til fordel for Sverige på området international beskyttelse *
PDF 254kWORD 67k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. maj 2016 om forslag til Rådets afgørelse om indførelse af midlertidige foranstaltninger til fordel for Sverige på området international beskyttelse i henhold til artikel 9 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og artikel 9 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0677 – C8-0017/2016 – 2015/0314(NLE))
P8_TA(2016)0232A8-0170/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0677),

–  der henviser til artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0017/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0170/2016),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  Sverige står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere som følge af en pludselig forskydning af migrationsstrømmene. Den 8. december 2015 anmodede Sverige formelt om at få suspenderet sine forpligtelser i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601.
(5)  Sverige står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere som følge af en pludselig forskydning af migrationsstrømmene. Den 8. december 2015 anmodede Sverige formelt om at få suspenderet sine forpligtelser i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, idet landet står over for udfordringen med både at være et land, som migranter først ankommer til, og det endelige bestemmelsessted.
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
(9)  I Sverige har man i 2015 langt det største antal ansøgere om international beskyttelse pr. indbygger i EU (11 503 ansøgere pr. 1 million indbyggere).
(9)  Sverige havde i 2015 langt det største antal ansøgere om international beskyttelse pr. indbygger i EU (11 503 ansøgere pr. 1 million indbyggere) og modtog i marts 2016 i alt 170 104 ansøgere, hvoraf 73 331 var børn, herunder 36 181 uledsagede mindreårige.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
(10)  Sverige står ligeledes i en vanskelig situation på grund af den betydelige stigning for nylig i antallet af uledsagede mindreårige, idet hver fjerde ansøger hævder at være en uledsaget mindreårig.
(10)  Sverige står ligeledes i en vanskelig situation på grund af den betydelige stigning for nylig i antallet af uledsagede mindreårige, idet hver fjerde ansøger hævder at være uledsagede mindreårige, som har særlige behov og kræver yderligere ressourcer for at skaffe adgang til sundhedspleje, værdige boliger og uddannelse i henhold til Unionens asylregler.

Transatlantiske datastrømme
PDF 176kWORD 75k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme (2016/2727(RSP))
P8_TA(2016)0233RC-B8-0623/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 6, 7, 8, 11, 16, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(1) ("databeskyttelsesdirektivet"),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse)(3) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(4),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2000/520/EF af 26. juli 2000 (safe harbour-afgørelsen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 27. november 2013 om genopbygning af tilliden til datastrømmene mellem EU og USA (COM(2013)0846),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 27. november 2013 om, hvordan safe harbour-ordningen fungerer ud fra EU-borgernes og de i EU beliggende virksomheders synspunkt (COM(2013)0847) (safe harbour-meddelelsen),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner (EU:C:2015:650),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. november 2015 om overførsel af personoplysninger mellem EU og USA i henhold til direktiv 95/46/EF, som efterfulgte Domstolens dom i sag C-362/14 (Schrems) (COM(2015)0566),

–  der henviser til udtalelsen fra artikel 29-Gruppen om konsekvenserne af Schrems-dommen af 3. februar 2016,

–  der henviser til Judicial Redress Act (lov om domstolsprøvelse) fra 2015, som blev ophøjet til lov ved præsidents Obamas undertegnelse den 24. februar 2016 (H.R.1428),

–  der henviser til den amerikanske frihedslov (Freedom Act) fra 2015(5),

–  der henviser til reformerne af de amerikanske signalefterretningsaktiviteter, der er fastlagt i præsidentielt politisk direktiv 28 (PPD-28)(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 29. februar 2016 med titlen "Transatlantiske datastrømme: genoprettelse af tilliden via stærke garantier" (COM(2016)0117),

–  der henviser til Artikel 29-gruppens udtalelse 01/2016 af 13. april 2016 om udkastet til afgørelse om tiltrækkeligheden af databeskyttelsesskjoldet mellem EU og USA,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(7), og til sin beslutning af 29. oktober 2015 om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at EU-Domstolen omstødte safe harbour-aftalen i sin dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner og præciserede, at et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i et tredjeland skal forstås som et, der "i det væsentlige svarer til det niveau" af beskyttelse, der er sikret inden for Unionen, hvilket har skabt behovet for at afslutte forhandlingerne om databeskyttelsesskjoldet ("privacy shield") mellem EU og USA for at skabe juridisk klarhed over, hvordan personoplysninger skal overføres fra EU til USA;

B.  der henviser til, at databeskyttelse betyder beskyttelse af de personer, som de behandlede data vedrører, og til, at denne beskyttelse af Unionen er anerkendt som en grundlæggende rettighed (artikel 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde);

C.  der henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger, respekten for privatlivets fred og kommunikation, retten til sikkerhed, retten til at modtage og videregive oplysninger samt retten til at drive virksomhed alle er grundlæggende rettigheder, som skal bevares og afvejes mod hinanden;

D.  der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af beskyttelsesniveauet i et tredjeland er forpligtet til at vurdere indholdet af de regler, der finder anvendelse i det pågældende land i medfør af dets nationale lovgivning eller dets internationale forpligtelser, og at den har pligt til at vurdere den praksis, der har til formål at sikre overholdelsen af disse regler, eftersom den i henhold til artikel 25, stk. 2, i databeskyttelsesdirektivet skal foretage sin vurdering på grundlag af samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse af personoplysninger til et tredjeland; der henviser til, at denne vurdering ikke kun må henvise til lovgivning og praksis vedrørende beskyttelsen af personoplysninger, som anvendes til erhvervsmæssige og private formål, men også skal omfatte alle aspekter af de rammer, der finder anvendelse på det pågældende land eller den pågældende sektor, navnlig, men ikke begrænset til, retshåndhævelse, national sikkerhed og respekten for de grundlæggende rettigheder;

E.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør den hurtigst voksende sektor i EU's økonomi og i stigende grad er afhængige af frie datastrømme; der henviser til, at SMV'er udgjorde 60 % af de virksomheder, som takket være safe harbour-aftalen havde adgang til de strømlinede og omkostningseffektive overholdelsesprocedurer;

F.  der henviser til, at EU's og USA's økonomier tegner sig for over 50 % af det globale BNP, 25 % af den globale eksport og 30 % af den globale import; der henviser til, at de økonomiske forbindelser mellem EU og USA er de mest værdifulde i verden, idet den samlede transatlantiske handel i 2014 vurderes til 1,09 billioner USD, medens USA's samlede handel med Canada og Kina vurderes til henholdsvis 741 mia. USD og 646 mia. USD;

G.  der henviser til, at de grænseoverskridende datastrømme mellem De Forenede Stater og Europa er de største i verden – 50 % større end datastrømmene mellem USA og Asien og næsten det dobbelte af datastrømmene mellem USA og Latinamerika – og der henviser til, at overførslen og udvekslingen af personoplysninger er et afgørende element, der underbygger de nære forbindelser mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater på det kommercielle område og på retshåndhævelsesområdet;

H.  der henviser til, at artikel 29-Gruppen i sin udtalelse 01/2016 påskønnede de væsentlige forbedringer, som databeskyttelsesskjoldet indebar i forhold til safe harbour-afgørelsen, og navnlig betegnede indsættelsen af centrale definitioner, mekanismerne for tilsyn med privacy shield-listen og de nu obligatoriske eksterne og interne overensstemmelseskontroller som et positivt skridt fremad, og der henviser til, at gruppen også har udtrykt stærke betænkeligheder ved såvel de kommercielle aspekter som offentlige myndigheders adgang til oplysninger overført under databeskyttelsesskjoldet;

I.  der henviser til, at følgende lande/territorier: Andorra, Argentina, Canada, Færøerne, Guernsey, Isle of Man, Jersey, Uruguay, Israel, Schweiz og New Zealand er blevet vurderet til at have et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau og er blevet tildelt privilegeret adgang til EU-markedet;

1.  glæder sig over de bestræbelser, der er gjort af Kommissionen og den amerikanske regering for at opnå væsentlige forbedringer af databeskyttelsesskjoldet i forhold til safe harbour-afgørelsen, navnlig indarbejdelsen af centrale definitioner som f.eks. "personoplysninger", "behandling af personoplysninger" og "den dataansvarlige", de mekanismer, der er indført med henblik på at sikre tilsyn med privacy shield-listen og de nu obligatoriske eksterne eller interne overenstemmelsesundersøgelser;

2.  fremhæver vigtigheden af de transatlantiske forbindelser, som stadig er af vital betydning for begge parter; understreger, at en omfattende løsning mellem USA og EU bør overholde retten til databeskyttelse og retten til beskyttelse af privatlivets fred; påpeger, at et af EU's grundlæggende mål er beskyttelse af personoplysninger, herunder når disse overføres til dens vigtigste internationale handelspartnere;

3.  insisterer på, at privacy shield-ordningen skal være i overensstemmelse med EU's primære og afledte ret samt med de af Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagte relevante domme;

4.  bemærker, at bilag VI (skrivelse fra Robert S. Litt, det amerikanske kontor for direktøren af den nationale efterretningsvirksomhed (ODNI)) præciserer, at masseindsamling af personoplysninger og kommunikation fra ikke-amerikanske personer stadig er tilladt i seks tilfælde, jf. præsidentielt politikdirektiv 28 (i det efterfølgende benævnt PPD-28); gør opmærksom på, at en sådan masseindsamling kun skal være "så skræddersyet som muligt" og "rimelig", hvad der ikke opfylder de strengere kriterier om nødvendighed eller proportionalitet, som chartret fastsætter;

5.  minder endvidere om, at retssikkerhed, herunder især klare og ensartede regler, er et centralt element i virksomheders udvikling og vækst, navnlig for SMV'er, således at det sikres, at de ikke placeres i et juridisk limbo med alvorlige konsekvenser for deres aktiviteter og muligheder for at drive forretning på tværs af Atlanten;

6.  glæder sig over indførelsen af klagemekanismen for fysiske personer i henhold til databeskyttelsesskjoldet; opfordrer Kommissionen og den amerikanske regering til at adressere den nuværende kompleksitet med henblik på at gøre proceduren mere brugervenlig og effektiv;

7.  opfordrer Kommissionen til at tilstræbe fuld klarhed over den juridiske status af USA's "skriftlige garantier";

8.  glæder sig over, at der er udpeget en ombudsmand under det amerikanske udenrigsministerium, som skal arbejde sammen med uafhængige myndigheder med henblik på at håndtere individuelle forespørgsler fra EU's tilsynsmyndigheder i relation til statslig overvågning; mener imidlertid, at denne nye institution ikke er tilstrækkelig uafhængig og ikke er udstyret med tilstrækkelige beføjelser til at kunne udøve og håndhæve sin forpligtelse på effektiv vis;

9.  glæder sig over den fremtrædende rolle, som databeskyttelsesskjoldet giver medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder med hensyn til at undersøge og behandle krav vedrørende beskyttelse af personoplysninger i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder og med hensyn til at suspendere overførsler af data, samt over den forpligtelse, som det amerikanske handelsministerium har til at behandle sådanne klager;

10.  erkender, at databeskyttelsesskjoldet er del af en bredere dialog mellem EU og tredjelande, herunder USA, i forbindelse med databeskyttelse, handel, sikkerhed og hermed forbundne rettigheder og målsætninger af fælles interesse; opfordrer derfor alle parter til at arbejde sammen om oprettelse og løbende forbedring af praktisk anvendelige og fælles internationale rammer og nationale lovgivninger, der sigter mod at nå disse mål;

11.  insisterer på, at retssikkerheden med hensyn til overførsel af personoplysninger mellem EU og USA er et afgørende element for forbrugernes tillid og for den transatlantiske erhvervsudvikling og retshåndhævelsessamarbejdet, hvorfor det med henblik på at sikre effektivitet og langsigtet gennemførelse er en absolut nødvendighed, at de instrumenter, der åbner mulighed for en sådan overførsel, overholder både EU's primære og afledte ret;

12.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre de henstillinger, som Artikel 29-Gruppen har fremsat i udtalelse 01/2016 om udkastet til tilstrækkelighedsafgørelsen vedrørende databeskyttelsesskjoldet mellem EU og USA, fuldt ud;

13.  opfordrer Kommissionen til at leve op til sin forpligtelse til inden for rammerne af databeskyttelsesskjoldet at foretage en periodisk og håndfast gennemgang af dens tilstrækkelighedsafgørelse og af de juridiske begrundelser for denne, navnlig set i lyset af den generelle forordning om databeskyttelse, som vil finde anvendelse om et par år;

14.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte dialogen med den amerikanske regering med henblik på at forhandle sig frem til yderligere forbedringer af privacy shield-ordningen i betragtning af dennes nuværende mangler;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til USA's regering og Kongres.

(1) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(2) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(5) https://www.congress.gov/114/plaws/publ23/PLAW-114publ23.pdf
(6) https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/01/17/presidential-policy-directive-signals-intelligence-activities
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0388.


En ny aftale for energiforbrugere
PDF 190kWORD 88k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om en ny aftale for energiforbrugere (2015/2323(INI))
P8_TA(2016)0234A8-0161/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen "En ny aftale for energiforbrugere" (COM(2015)0339),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen "Lancering af den offentlige høring om en ny udformning af energimarkedet" (COM(2015)0340),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 med titlen "En EU-strategi for opvarmning og køling" (COM(2016)0051),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2012 med titlen "Et fungerende indre energimarked" (COM(2012)0663),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af personoplysninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2012/148/EU af 9. marts 2012 om forberedelserne af indførelsen af intelligente målersystemer,

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2013 om et fungerende indre energimarked(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi(3),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om lokale og regionale konsekvenser af udviklingen af intelligente net(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forbrugerbeskyttelse – beskyttelse af forbrugere i forbindelse med forsyningspligtsydelser(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 med titlen "Mod en europæisk energiunion"(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0161/2016),

1.  hilser Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere velkommen;

2.  understreger, at denne betænkning udelukkende fokuserer på forbrugere i private husholdninger i forbindelse med energiomstillingen; understreger, at industrisektorens forbrugere bør være genstand for en særskilt behandling;

3.  understreger, at den igangværende energiomstilling fører til en overgang fra et energisystem, der er baseret på central produktion, til et mere decentraliseret, energieffektivt og fleksibelt system, der i vid udstrækning er baseret på vedvarende energi;

4.  gør opmærksom på omkostningerne i forbindelse med omstillingen til en ny markedsudformning i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til disse omkostninger, for så vidt angår prisniveau og konkurrencedygtighed;

5.  minder om, at det endelige mål skal være en økonomi, der er baseret på at udnytte princippet om "energieffektivitet først/førende brændstof" fuldt ud og prioritere energibesparelser og foranstaltninger på behovssiden frem for på forsyningssiden for at nå de fastsatte klimamålsætninger i henhold til Parisaftalen med hensyn til 1,5°-scenariet, energisikkerhed, konkurrencedygtighed og navnlig lavere regninger til forbrugerne;

6.  mener i denne forbindelse, at energiunionen bør have både nuværende borgeres og kommende generationers interesser i centrum og bør:

   a) give borgerne stabil, prismæssigt overkommelig, effektiv og bæredygtig energi samt energieffektive produkter, tjenester og bygninger af høj kvalitet
   b) sætte borgerne i stand til at producere, forbruge, oplagre eller afsætte deres egen vedvarende energi, enten individuelt eller kollektivt, til at træffe energibesparende foranstaltninger og blive aktive deltagere på energimarkedet ved hjælp af forbrugervalgmuligheder og at give dem mulighed for sikkert og trygt at deltage i efterspørgselsreaktion; mener, at der i denne forbindelse skal fastsættes en praktisk fælles forståelse af definitionen på "producent-forbrugere" på EU-plan ved hjælp af en inddragende proces, der administreres af Kommissionen
   c) bidrage til at udrydde energifattigdom
   d) beskytte forbrugerne fra urimelig, konkurrencefjendtlig og illoyal adfærd fra markedsaktørernes side og sætte dem i stand til at udøve deres rettigheder fuldt ud
   e) skabe gunstige vilkår for at sikre et velfungerende og konkurrencedygtigt indre energimarked med valgmuligheder samt gennemsigtig og klar adgang til oplysninger til forbrugerne;

7.  mener, at udfasning af regulerede energipriser bør tage hensyn til det faktiske niveau af markedskonkurrencen i energiunionens strategiske kontekst, hvilket bør sikre, at forbrugerne har adgang til sikre energipriser;

8.  mener, at energiomstillingen som et generelt princip bør medføre et mere effektivt, gennemsigtigt, bæredygtigt, konkurrencedygtigt, stabilt, decentraliseret og inklusivt energisystem, der gavner samfundet som helhed, forøger inddragelsen af borgere og lokale og regionale aktører og lokalsamfund og bemyndiger dem til at eje eller tage del i ejerskabet af produktion, distribution og lagring af vedvarende energi, samtidig med at de mest sårbare beskyttes, og det sikres, at fordelene ved foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten og vedvarende energi bliver gjort tilgængelige for dem;

Mod et velfungerende energimarked til gavn for borgerne

9.  mener, at selv om der er gjort visse fremskridt, er den tredje energipakkes mål om at skabe et virkelig konkurrencedygtigt, gennemsigtigt og forbrugervenligt detailenergimarked endnu ikke blevet nået fuldt ud i alle EU-medlemsstater, hvilket fremgår af, at den høje markedskoncentration varer ved, at de faldende engrosomkostninger ikke afspejles i detailpriserne, samt at niveauet for forbrugertilfredshed og leverandørskift fortsat er lavt;

10.  mener derfor, at yderligere indikatorer for velfungerende, forbrugervenlige energimarkeder skal fastsættes eller udvikles af Kommissionen; understreger, at der skal tages hensyn til sådanne indikatorer, herunder den økonomiske virkning på energiforbrugeres leverandørskifte, tekniske barrierer for leverandørskifte eller planer og niveauer for forbrugerkendskab;

11.  fremhæver, at åbne, gennemsigtige og konkurrenceprægede, velregulerede markeder er vigtige for at holde priserne nede, fremme innovation, forbedre kundeservice og fjerne hindringer for innovative nye forretningsmodeller, som kan give borgerne god nytteværdi, hvilket både styrker dem og bidrager til at forebygge energifattigdom;

12.  minder om, at kundens valg er begrænset i distributionsnet, da de af natur er naturlige monopoler, dvs. at kunder ikke kan udskifte deres distributionssystemoperatør; understreger behovet for passende markedsovervågning af distributionsnetsoperatører for at beskytte kunderne mod pludselige stigninger i distributionsregningerne;

13.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fordelen ved at øge de nationale nets sammenkoblingsniveau ikke overføres til distributionssystemoperatørerne, men direkte omsættes til fordele for de endelige forbrugere; mener endvidere, at en forbedring af de nationale nets sammenkoblingsniveau skal have en positiv indvirkning på energipriserne for forbrugerne, og at det derfor skal undgås, at fordelene blot videregives til distributionssystemoperatørerne;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemførelse af den tredje energipakke og anmoder om, at den revideres i form af en ny udformning af energimarkedet for at tage hensyn til følgende henstillinger i forbindelse med husholdningsforbrugere:

   a) anbefaler at forbedre hyppigheden af energiregninger og både regningers og kontrakters gennemsigtighed og klarhed med henblik på at gøre det lettere at fortolke og sammenligne; insisterer på, at der anvendes et klart sprog uden tekniske termer; anmoder Kommissionen om i denne henseende at fastsætte minimumskrav til oplysningerne, herunder bedste praksis; understreger, at både faste gebyrer og skatter og afgifter bør klart identificeres som sådanne på regningerne, hvilket giver kunden mulighed for at skelne dem let fra de variable, forbrugsrelaterede omkostninger; minder om de eksisterende krav om, at leverandører på eller sammen med deres regninger skal angive hver energikildes bidrag til leverandørens samlede brændselssammensætning i det foregående år på en forståelig og sammenlignelig måde, herunder en angivelse af, hvor der kan findes oplysninger om de miljømæssige konsekvenser i form af CO2-emissioner og radioaktivt affald
   b) anbefaler, at der oprettes et centralt kontaktpunkt til at give forbrugerne alle relevante oplysninger, så de kan træffe et informeret valg
   c) anbefaler, at eftersom distributionssystemoperatører har adgang til en husstands historiske forbrug, bør de – såvel som operatører af uafhængige sammenligningsværktøjer – samarbejde med energimyndighederne for at undersøge, hvordan de bedst kan forsyne forbrugerne proaktivt med sammenligninger af tilbud med henblik på at sikre, at alle forbrugere, også dem, der ikke har internetadgang eller internetkendskab, kan finde ud af, om de kunne spare penge ved at skifte leverandør
   d) anbefaler, at der udvikles retningslinjer for prissammenligningsværktøjer med henblik på at sikre, at forbrugerne har adgang til uafhængige, ajourførte og letforståelige sammenligningsværktøjer; mener, at medlemsstaterne bør overveje at udvikle akkrediteringsordninger, der dækker alle prissammenligningsværktøjer, i tråd med CEER's retningslinje
   e) anbefaler oprettelse af nye platforme, der skal tjene som uafhængige prissammenligningsværktøjer (PCT'er) for at skabe større klarhed for forbrugerne om fakturering; anbefaler, at sådanne uafhængige platforme giver forbrugerne oplysninger om de anvendte energikilders procentvise andel og de forskellige skatter, afgifter og tillæg, der er indeholdt i energipriserne på en sammenlignelig måde for at give forbrugeren mulighed for nemt at søge mere egnede tilbud med hensyn til pris, kvalitet og bæredygtighed; foreslår, at denne rolle kunne antages af eksisterende organer såsom nationale energiministerier, -myndigheder eller forbrugerorganisationer; anbefaler udvikling af mindst ét sådant uafhængigt prissammenligningsværktøj for hver medlemsstat
   f) anbefaler med henblik på at øge konkurrencen mellem leverandørerne, at medlemsstaterne udarbejder retningslinjer i samråd med operatørerne af prissammenligningsværktøjer og forbrugergrupper for at sikre, at leverandørernes udformning af forskellige tariffer giver mulighed for enkle sammenligninger og således at undgå forvirring blandt forbrugerne
   g) anbefaler, at forbrugerne på eller i forbindelse med energiregningerne holdes underrettet om de mest hensigtsmæssige og fordelagtige takster for dem, på grundlag af deres historiske forbrugsmønstre, og at det skal være muligt for forbrugerne at skifte til denne tarif, hvis de ønsker det, på så enkel en måde som muligt; bemærker, i betragtning af at antallet af leverandørskift er meget lavt i mange medlemsstater, at mange husholdninger, især de mest sårbare, ikke er engageret i energimarkedet og sidder fast med uhensigtsmæssige, forældede og dyre takster
   h) anbefaler at undersøge mulige foranstaltninger for, at detailpriserne i højere grad skal kunne afspejle engrospriserne og således vende tendensen med en stigende andel af faste elementer i energiregningerne, navnlig skatter, afgifter og i nogle tilfælde netværksafgifter; fremhæver uoverensstemmelsen mellem de afgifter og skatter, der betales af henholdsvis husholdnings- og industriforbrugere;

15.  er af den faste overbevisning, at alle energileverandørers hjemmesider og digitale fakturering bør være fuldt tilgængelige for handicappede og skal leve op til de relevante krav i europæisk standard EN 301 549;

16.  insisterer på, at bestemmelserne om leverandørskift som fastlagt i den tredje energipakke bør gennemføres fuldt ud af medlemsstaterne, og at national lovgivning skal sikre forbrugerne retten til at skifte leverandør på en hurtig, nem og gratis måde, og at deres evne til at skifte ikke bør hindres af opsigelsesgebyrer eller sanktioner; insisterer på, at håndhævelsen af denne ret gennem markedsovervågning samt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner er af afgørende betydning, og støtter ACER's henstillinger om skift med titlen "Bridge to 2025";

17.  mener, at kollektive leverandørskifteordninger og oplysningskampagner bør fremmes for at hjælpe forbrugerne med at finde et bedre tilbud, både med hensyn til pris og kvalitet; understreger, at sådanne ordninger skal være uafhængige, pålidelige, gennemsigtige, omfattende og inklusive samt nå dem, der er mindre engageret; mener, at de lokale myndigheder, lovgivere og forbrugerorganisationer samt andre almennyttige organisationer er godt placeret til at udføre denne opgave med henblik på at undgå enhver form for misbrug;

18.  insisterer på, at bestemmelserne i direktiverne om urimelig handelspraksis og forbrugerrettigheder i forbindelse med dørsalg, urimelige kontraktvilkår eller handelspraksisser samt aggressive markedsføringsmetoder gennemføres og håndhæves korrekt af medlemsstaterne, således at energiforbrugerne, især de mest sårbare, beskyttes; bemærker, at der i flere medlemsstater er sket en stigning i klager over dørsalg;

19.  glæder sig over Kommissionens intention om at overveje at indføje love specifikt angående energi i bilaget til forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde(7);

Sikring af et inklusivt energisystem ved at bistå borgerne med at tage ejerskab af energiomstillingen, producere deres egen vedvarende energi og blive energieffektive

20.  mener, at der inden for rammerne af et velfungerende energisystem, har de lokale myndigheder, lokalsamfund, kooperativer, husholdninger og enkeltpersoner en central rolle at spille og bør bidrage væsentligt til energiomstillingen og opfordres til at blive energiproducenter og leverandører, hvis de ønsker det; påpeger, at det derfor er vigtigt, at Den Europæiske Union vedtager en fælles og brugbar definition af "producent-forbrugere";

21.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre nettomålingsordninger for at støtte egenproduktion og kooperativ energiproduktion;

22.  mener, at betydelige adfærdsændringer blandt borgerne vil være vigtige for at opnå en optimal energiomstilling; mener, at incitamenter og adgang til information af høj kvalitet er afgørende i denne henseende, og anmoder Kommissionen om at behandle dette i sine kommende forslag; mener, at uddannelse og oplysningskampagner vil være vigtige faktorer i at skabe adfærdsændringer;

23.  mener, at begrænset adgang til kapital og finansiel ekspertise, betydelige indledende investeringsomkostninger og lange tilbagebetalingsfrister udgør hindringer for udbredelsen af egenproduktion og energieffektivitetsforanstaltninger; opfordrer til nye forretningsmodeller, kollektive indkøbsordninger og innovative finansielle instrumenter, der fungerer som incitament til egenproduktion, selvforsyning og energibesparende foranstaltninger for alle forbrugere; mener, at dette bør blive et vigtigt mål for EIB, EFSI, Horisont 2020 og strukturfondene, som offentlige organer og markedsaktører bør udnytte fuldt ud; gentager, at projekter bør finansieres på grundlag af sammenlignelig omkostningseffektivitet, men stadig med tanke på nationale og europæiske klima- og energimål og -forpligtelser;

24.  opfordrer til stabile, tilstrækkelige og omkostningseffektive vederlagsordninger for at garantere sikkerheden for investorerne og øge udbredelsen af små og mellemstore vedvarende energiprojekter, samtidig med at markedsforvridningerne minimeres; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at anvende de minimis-undtagelserne i 2014-retningslinjerne for statsstøtte; mener, at nettakster og andre gebyrer bør være gennemskuelige og ikke-diskriminerende og på fair vis afspejle forbrugerens indvirkning på nettet, hvorved dobbeltopkrævning undgås, samtidig med at der garanteres tilstrækkelig finansiering til vedligeholdelse og udvikling af distributionsnet; beklager de ændringer med tilbagevirkende kraft, der er sket i støtteordningerne, samt indførelsen af uretfærdige og afstraffende skatter eller afgifter, som hindrer den fortsatte udvidelse af egenproduktion; fremhæver, at det er vigtigt med veludformede og fremtidssikrede støtteordninger med henblik på at skabe større sikkerhed for investorerne og værdi for pengene og at undgå sådanne ændringer i fremtiden; understreger, at producent-forbrugere, der giver nettet lagringskapacitet, bør belønnes;

25.  anbefaler at begrænse de administrative hindringer for ny egenproduktionskapacitet til et absolut minimum og foreslår, at godkendelsesprocedurerne gøres kortere og forenkles, navnlig ved at fjerne begrænsningerne for adgang til markedet og nettet; foreslår at forkorte og forenkle godkendelsesprocedurerne, for eksempel ved at gå over til en simpel meddelelsespligt, samtidig med at alle retlige krav overholdes, og det sikres, at distributionssystemoperatørerne informeres; foreslår, at en revision af direktivet om vedvarende energi kunne omfatte specifikke bestemmelser til fjernelse af hindringer og fremme af lokalsamfundsstyrede/kooperative energiordninger via "one-stop-shops", der beskæftiger sig med projekttilladelser og yder finansiel og teknisk ekspertise og/eller specifikke informationskampagner på lokalsamfundsplan, samt ved at sikre producent-forbrugere adgang til alternative tvistbilæggelsesordninger;

26.  fremhæver behovet for at udvikle fordelagtige, stabile og retfærdige rammer for lejere og dem, der bor i bygninger med flere boliger, med henblik på at give dem mulighed for at nyde godt af fælles ejerskab, egenproduktion og energieffektivitetsforanstaltninger;

27.  opfordrer Kommissionen til at forstærke sin støtte til borgmesteraftalen, intelligente byer og lokalsamfund samt samfund med 100 % vedvarende energiforsyning med henblik på at udvide og udvikle dem yderligere som et værktøj til at fremme egenproduktion og energieffektivitetsforanstaltninger, bekæmpe energifattigdom, lette udvekslingen af bedste praksis mellem alle myndigheder, regioner og medlemsstater samt sikre, at alle lokale myndigheder er bevidste om den finansielle støtte, de har til rådighed;

Fremme af udviklingen med hensyn til styring af efterspørgselsreaktion

28.  understreger, at for at skabe incitamenter til efterspørgselsreaktion skal energipriserne variere meget mellem spidsbelastningsperioder og lavlastperioder, og støtter derfor udviklingen af dynamisk prisdannelse på frivillig basis, som er underlagt en grundig vurdering af dens virkninger på alle forbrugere; understreger behovet for at udnytte teknologier, der giver prissignaler, der belønner fleksibelt forbrug og dermed gør forbrugerne bedre til at reagere på ændringer; mener, at taksterne skal være gennemskuelige, sammenlignelige og tydeligt forklaret; anbefaler yderligere at analysere, hvordan man kan fastsætte og gennemføre progressive og variable takstsystemer med henblik på at tilskynde energibesparelser, egenproduktion, efterspørgselsreaktion og energieffektivitet; minder Kommissionen om, at det bør garanteres i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende lovforslag, at indførelsen af dynamisk prisfastsættelse følges op af øget information til kunderne;

29.  mener, at forbrugerne bør have let og rettidig adgang til oplysninger om deres energiforbrug og hermed forbundne omkostninger for at hjælpe dem med at træffe kvalificerede valg; bemærker, at kun 16 medlemsstater har forpligtet sig til at indføre intelligente målere i stor skala inden 2020; mener, at når der er indført intelligente målere, bør medlemsstaterne sikre solide retlige rammer for at garantere, at ubegrundet tilbagefakturering ikke længere forekommer, og at indførelsen sker på en måde, som er effektiv og økonomisk overkommelig for alle forbrugere, især forbrugere, der er ramt af energifattigdom; fastholder, at fordelene ved intelligente målere bør deles på en rimelig måde mellem netoperatører og brugere;

30.  understreger, at udviklingen af intelligente teknologier spiller en central rolle i energiomstillingen og kan hjælpe forbrugerne med at nedsætte deres energiomkostninger og forbedre energieffektiviteten; opfordrer til hurtig udbredelse af IKT, inklusive mobilapplikationer, onlineplatforme og onlinefakturering; understreger imidlertid, at denne udvikling ikke må medføre, at de mest sårbare eller mindre engagerede forbrugere sakker bagud, eller at deres regninger stiger, hvis de ikke direkte har udnyttet fordelene; bemærker, at særlig støtte bør gives til disse grupper, og at enhver fastholdelseseffekt, der kan hæmme forbrugernes evne til frit at vælge mellem takster og leverandører, bør undgås;

31.  understreger behovet for at lette udviklingen af intelligente net og apparater, der automatiserer styringen af energiforbruget som reaktion på prissignaler; bemærker, at intelligente apparater skal sikre en høj grad af databeskyttelse og være interoperable, udformede med henblik på at gavne den endelige forbruger og udstyrede med funktioner, der fremmer energibesparelser og understøtter udviklingen af markeder for energitjenesteydelser og forbrugsstyring;

32.  understreger, at forbrugerne frit bør kunne vælge forsyningsvirksomhed og energitjenesteselskab (ESCO'er) uafhængigt af leverandør;

33.  understreger, at indsamling, behandling og lagring af borgernes energioplysninger bør forvaltes af organer, der forvalter dataadgang på en ikke-diskriminerende måde, og bør være i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning om privatlivets fred og databeskyttelse, som fastsætter, at forbrugerne altid bør kunne bestemme over deres egne personoplysninger, og at disse kun bør videregives til tredjemand efter forbrugerens udtrykkelige samtykke; mener endvidere, at borgerne bør kunne udøve deres rettigheder til at få personoplysninger rettet eller slettet;

Håndtering af årsagerne til energifattigdom

34.  opfordrer til øget samordning på EU-plan med henblik på at bekæmpe energifattigdom gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og udvikle en bred, fælles definition af energifattigdom, der fokuserer på den idé, at adgang til energi til overkommelige priser er en grundlæggende social rettighed;

35.  fastholder, at bedre datatilgængelighed og -indsamling er afgørende for at vurdere situationen og målrette bistanden til borgere, husholdninger og lokalsamfund så effektivt som muligt;

36.  understreger betydningen af at tilskynde til synergi, især mellem de lokale myndigheder og distributionssystemoperatørerne, som bedst er i stand til at give flest mulige oplysninger om graden af energifattigdom og opdage risiko for at blive ramt af energifattigdom, under fuld overholdelse af EU's og de nationale bestemmelser om databeskyttelse;

37.  mener, at energiunionens styringsmæssige rammer bør omfatte mål og rapportering fra medlemsstaterne vedrørende energifattigdom, og at en værktøjskasse for god praksis bør udvikles;

38.  er af den opfattelse, at energieffektivitetsfremmende foranstaltninger har afgørende betydning for enhver omkostningseffektiv strategi for at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og at de supplerer socialsikringspolitikker; opfordrer til foranstaltninger, der sikrer, at energieffektiv renovering af eksisterende bygninger fokuserer mere på borgere, der er ramt af energifattigdom, i forbindelse med revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitetsdirektivet, navnlig artikel 7; foreslår, at det overvejes at indføre et mål om at mindske antallet af ejendomme, der ikke er energieffektive, inden 2030 med fokus på udlejningsejendomme og sociale boliger; mener, at bygninger, der ejes af og huser offentlige myndigheder, bør gå forrest på dette område;

39.  opfordrer til, at EU's midler til energieffektivitet og støtte til egenproduktion fokuserer mere på lavindkomstforbrugere, der er ramt af energifattigdom, og at spørgsmålet om splittede incitamenter mellem lejere og ejere søges løst;

40.  mener, at målrettede sociale takster er afgørende for lavindkomsthusholdninger og sårbare borgere og derfor bør fremmes, dog under hensyntagen til forskellig praksis i medlemsstaterne; mener, at alle sådanne sociale takster bør være fuldt gennemsigtige;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 24.
(2) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 8.
(3) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 62.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0065.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0342.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).


Fattigdom: et kønsperspektiv
PDF 229kWORD 116k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (2015/2228(INI))
P8_TA(2016)0235A8-0153/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 8, 9, 151, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til EU’s vækststrategi Europa 2020 og navnlig dens målsætning om at nedbringe antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser, med 25 % inden 2020 og dermed hjælpe over 20 mio. mennesker ud af fattigdom, og til behovet for fuldt ud at udbygge medlemsstaternes sociale sikringssystemer og pensionssystemer for at sikre passende indkomststøtte,

–  der henviser til Kommissionens sociale investeringspakke (SIP) fra 2013,

–  der henviser til Den Europæiske Socialfonds praksisfælleskab om integrering af kønsaspektet (GenderCop) og navnlig GenderCop's arbejdsgruppe om fattigdom og inklusion,

–  der henviser til artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser for strukturfondene for perioden 2014-2020,

–  der henviser til den årlige konference i 2014 i den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF,

–  der henviser til Kommissionens køreplan fra august 2015 om en ny start for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til resultaterne af EU's undersøgelse angående lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, som blev foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og offentliggjort den 17. maj 2013,

–  der henviser til sine beslutninger af 13. oktober 2005 om kvinder og fattigdom i Europa(1) og af 3. februar 2009 om ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne(2),

–  der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010(3) med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om ændring af direktivet om barselsorlov,

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om situationen for kvinder, som nærmer sig pensionsalderen(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om enlige mødres situation(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(8),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(9),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder(10),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013(11),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(13),

–  der henviser til den undersøgelse, der blev offentliggjort i april 2014, og som Kommissionen har igangsat: "Single parents and employment in Europe" (Enlige forældre og beskæftigelse i Europa),

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om opfyldelse af målsætningerne for fattigdomsbekæmpelse i lyset af husholdningernes stigende omkostninger og den vedlagte udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0040/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0153/2016),

A.  der henviser til, at det af seneste data fra Eurostat fremgår, at antallet af kvinder, der lever i fattigdom, konstant er højere end mænd, idet tallene er ca. 64,6 mio. kvinder og 57,6 mio. mænd(14); der henviser til, at dette viser, at fattigdom rammer mænd og kvinder forskelligt; der henviser til, at kvinder er særlig berørt af risikoen for fattigdom i EU-28 i 2014, og at andelen ligger på 46,6 % før sociale overførsler og 17,7 % efter sådanne overførsler; der henviser til, at fattigdommen blandt kvinder varierer meget mellem medlemsstaterne; der henviser til, at uanset hvor specifikke risikogrupperne er, f.eks. ældre kvinder, enlige kvinder, enlige forældre, lesbiske, biseksuelle, transkønnede kvinder og kvinder med handicap, er fattigdomsraterne blandt indvandrerkvinder og kvinder fra etniske mindretal de samme i hele Den Europæiske Union; der henviser til, at 38,9 % af den samlede befolkning og 48,6 % af de enlige kvinder i EU-28 er ikke i stand til at klare uventede udgifter; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder rapporter, at kvinder udgør flertallet af verdens fattigste mennesker, og at antallet af kvinder, der lever i fattigdom i landdistrikterne er steget med 50 % siden 1975, at kvinder arbejder to tredjedele af verdens arbejdstider og frembringer halvdelen af verdens fødevarer, men de tjener kun 10 % af verdens indtægter og ejer mindre end 1 % af verdens formue;

B.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, som opnås ved at øge den sociale og økonomiske velfærd, ikke alene gavner kvinder, men økonomien og samfundet som helhed; der henviser til, at målet om at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder går tilbage til Romtraktaten fra 1957;

C.  der henviser til, at regeringerne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling forpligtede sig til at sikre, at alle drenge og piger gennemfører en fuld primæruddannelse; der henviser til, at Europa-Parlamentet i maj 2015 organiserede et arrangement med titlen "Styrkelse af kvinder og piger gennem uddannelse" i anledning af Den Internationale Kvindedag; der henviser til, at uddannelse, såvel formel som uformel, medvirker til at afskaffe marginalisering og flere former for forskelsbehandling ved at skabe dialog, åbenhed og forståelse mellem samfundene og ved at styrke marginaliserede samfund;

D.  der henviser til, at i recessionstider står personer, der i forvejen er i risiko for at leve i fattigdom og som i højere grad er kvinder, i en sårbar situation vedrørende beskæftigelsesmuligheder og social sikring, især individer i grupper, der udsættes for flere former for forskelsbehandling; der henviser til, at det af EU's LGBT-undersøgelse fremgår, at lesbiske og transkønnede kvinder løber en uforholdsmæssigt stor risiko for forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, hvad angår beskæftigelse (19 %), uddannelse (19 %), boligforhold (13 %), sundhedsvæsen (10 %) og adgang til sociale tjenester (8 %); der henviser til, at dette medfører uforholdsmæssigt store risici for deres økonomiske og sociale velfærd;

E.  der henviser til, at de sparepolitikker, der kræves af Kommissionen, og som gennemføres af medlemsstaterne, har lagt sig til virkningerne af den økonomiske krise i de seneste år og øget ulighederne og især ramt kvinder, hvilket har forværret fattigdommen blandt kvinder og i højere grad udelukket dem fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at netværket af offentlige tjenester og infrastruktur for pasning af børn, ældre og syge samt levering af gratis offentlige serviceydelser af høj kvalitet, er blevet reduceret;

F.  der henviser til, at familier med enlige forsørgere er i større risiko for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse (49,8 % mod 25,2 % af de gennemsnitlige husstande med børn, selvom der er store forskelle mellem landene)(15); der henviser til, at i 56,6 % af familierne med enlige forsørgere i EU i 2014, var eneforsørgeren en kvinde, ifølge Eurostat; der henviser til, at fattigdom har stor indflydelse på den personlige udvikling og opdragelsen af børn, og at virkningerne kan vare hele livet; der henviser til, uddannelseskløften mellem børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde er blevet større (i 11 lande modtager kun 15 % af børn mellem 0 og 3 år førskoleundervisning og børnepasning); der henviser til, at der er en stærk sandsynlighed for, at fattigdom arves over flere generationer; der henviser til, at mangel på uddannelse af god kvalitet er en faktor, som i væsentlig grad øger risikoen for børnefattigdom og social udstødelse af børn, og at en række faktorer relateret til familielivet — f.eks. mangel på stabilitet, vold eller dårlig boligforhold — i betydelig grad øger risikoen for skolefrafald;

G.  der henviser til, at kvinder, som lever i landdistrikter, er særlig hårdt ramt af fattigdom; der henviser til, at mange kvinder, der bor i landdistrikter, hverken er registreret på arbejdsmarkedet eller er registreret som arbejdsløse; der henviser til, at arbejdsløsheden blandt kvinder i landdistrikterne er meget høj, og de, der er i beskæftigelse, har meget lave indtægter; der henviser til, at kvinder i landdistrikterne har begrænset adgang til uddannelse, tidlig påvisning af kræft og sundhedspleje i almindelighed;

H.  der henviser til, at et liv i risiko for fattigdom fører til social udstødelse og manglende deltagelse i samfundslivet vedrørende uddannelse, adgang til retssystemet, livslang læring, primære sundhedsydelser, anstændige boligforhold, sund ernæring, vand og energi, deltagelse i kulturlivet, adgang til informationer, sport og offentlig transport; der henviser til, at investering i politikker til støtte for kvinder også forbedrer deres familiers levevilkår, navnlig deres børns;

I.  der henviser til, at lønforskellen mellem kvinder og mænd er 16,3 %, og at de atypiske og fleksible former for arbejdskontrakter også berører kvinder mere end mænd;

J.  der henviser til, at kvinder, der ønsker at etablere egen virksomhed, meget ofte har vanskeligt ved at få adgang til kredit, idet de traditionelle finansielle formidlere tøver med at yde lån, da de anser kvindelige iværksættere for at være mere udsatte for risici og mindre tilbøjelige til at få deres virksomheder til at vokse og til at foretage rentable investeringer;

K.  der henviser til, at kvinder ofte er beskæftiget som hushjælp og i mange tilfælde ikke er omfattet af de nationale arbejdsretlige bestemmelser; der henviser til, at især papirløse kvinder risikerer at blive tvunget til at arbejde og blive udnyttet på denne måde;

L.  der henviser til, at kvinder oftere end mænd har ansvaret for at pleje ældre, syge, plejekrævende familiemedlemmer og børn, og at de stiller deres karriere i bero mere regelmæssigt, hvilket resulterer i lavere deltagelse og lange perioder med inaktivitet på arbejdsmarkedet; der henviser til, at risikoen for fattigdom reduceres gennem indførelse af sociale tjenesteydelser og faciliteter af høj kvalitet til overkommelige priser, hvad angår førskoleundervisning og børnepasning eller pleje af andre plejekrævende personer, herunder ældre; der henviser til, at kun få medlemsstater har nået eller overskredet de såkaldte Barcelonamål, der må anses som afgørende for at nærme sig en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelserne;

M.  der henviser til, at i betragtning af de tværgenerationelle aspekter af fattigdom er en indsats over for piger og unge kvinder, der risikerer social udstødelse og fattigdom, af central betydning for at tackle feminiseringen af fattigdommen;

N.  der henviser til, at i hele EU-27 er 34 % af enlige mødre i den arbejdsdygtige alder i risiko for at blive ramt af fattigdom, mens tallet er 17 % for andre familier i den arbejdsdygtige alder med børn;

O.  der henviser til, at pensionsrettighedsforskellen mellem mænd og kvinder i gennemsnit ligger på 39 % som følge af de ubalancer, der skabes af vedvarende uligheder med hensyn til løn, adgang til beskæftigelse, forskelsbehandling, og lønforskellen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at pensionsforskellen udgør en hindring for kvinders økonomiske uafhængighed og er en af årsagerne til, at kvinderne lever under fattigdomsgrænsen, når de bliver ældre; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre lige adgang til anstændige pensionsordninger for kvinder; der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel faldt i perioden 2006-2012 i de medlemsstater, der har gennemført direktiv 2006/54/EF(16);

P.  der henviser til, at den stigende risiko for fattigdom hænger nøje sammen med de budgetnedskæringer, der har ramt uddannelse, sociale sikringsordninger og plejeydelser; fremhæver, at kvinder og børn er blevet hårdest ramt af krisen og de spareforanstaltninger, der er blevet truffet i flere europæiske lande;

Q.  der henviser til, at kvinder er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, og at en god uddannelse er en af de mest effektive strategier for succes på arbejdsmarkedet og for at bryde ud af fattigdommens onde cirkel; der henviser til, at den betydelige økonomiske byrde for ikke-gratis uddannelse (direkte og indirekte omkostninger) udgør en væsentlig hindring for at mennesker, der lever i fattigdom, kan blive bedre kvalificeret; der henviser til, at piger klarer sig bedre end drenge i skolen, men ofte støder de på større vanskeligheder eller er forhindret i at omsætte denne uddannelsesmæssige succes fuldt ud i deres arbejdsliv på grund af pres fra familien eller andre former for pres;

R.  der henviser til, at de udbredte stereotyper i samfundet, der har rod i patriarkalske systemer, og som tillægger kvinder en underordnet rolle i samfundet, bidrager til feminisering af fattigdommen; påpeger, at disse stereotyper udvikles i barndommen, og at de giver sig udslag i valget af uddannelse og på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinder er stadig alt for ofte begrænset til "kvindevenlige" opgaver, som de stadig ikke får ordentlig betaling for, og de er stadig underrepræsenteret på områder som matematik, videnskab, erhvervsliv, ikt og ingeniørfag samt i ledende stillinger; der henviser til, at disse stereotyper i kombination med de mandsdominerede sektorer er normative i lønfastsættelsen og fører til kønsbaseret forskelsbehandling;

S.  der henviser til, at EU 2020-strategien, der sigter på at gøre Europa til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, indebærer ambitiøse mål, herunder målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % og målet om at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse inden 2020; der henviser til, at et af Europa 2020-strategiens mål er at reducere andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 %;

T.  der henviser til, at et af Europa 2020-strategiens mål er at sikre, at 40 % af de 30-34-årige modtager en universitetsuddannelse, og at den nuværende andel til sammenligning er 37,9 %; der henviser til, at gennemsnittet for kvinder er nået op over 42,3 %, mens det for mænd ligger på 33,6 %;

U.  der henviser til, at opfyldelse af Europa 2020-strategiens mål om fattigdomsbekæmpelse, som er et af strategiens fem målbare mål, kræver en betydelig fornyet politisk indsats; der henviser til, at disse mål kun kan nås, hvis de fattigdomsbekæmpende politikker omfatter et stærkt kønsaspekt, og hvis der vedtages nationale politikker til beskyttelse af kvinder, navnlig mod fattigdom;

V.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse samt kvinders økonomiske afhængighedsrate kan udgøre faktorer, der forværrer situationen for ofre for vold mod kvinder, og at det omvendte også er tilfældet, da vold har konsekvenser for kvinders sundhed og ofte fører til, at de mister deres arbejde og bliver ramt af hjemløshed, social udstødelse og fattigdom; der henviser til, at dette omfatter uforholdsmæssig stor sårbarhed over for menneskehandel og seksuel udnyttelse; der endvidere henviser til, at mange kvinder, der lider under denne form for vold, fortsat lever med deres mishandlere, eftersom de er økonomisk afhængige;

W.  der henviser til, at ligestilling er et våben til bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder, fordi det har positive konsekvenser for produktivitet og økonomisk vækst og fører til, at et øget antal kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, hvilket igen har mange sociale og økonomiske fordele;

Fattigdom og balance mellem arbejds- og privatliv

1.  understreger den afgørende rolle, som offentlige tjenester af høj kvalitet spiller i bekæmpelsen af fattigdom, især fattigdom blandt kvinder, eftersom kvinder er mere afhængige af disse tjenester;

2.  understreger behovet for at tilskynde og forpligte mænd til at fremme ligestilling mellem kønnene inden for alle områder og på alle niveauer af arbejdsmarkedet;

3.  mener, at medlemsstaterne bør prioritere spørgsmålet om at forene privatliv og arbejdsliv ved at indføre familievenlige arbejdsvilkår såsom fleksible arbejdstider og mulighed for telearbejde; bemærker, at manglen på økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet og pleje til omsorgsafhængige personer og ældre og navnlig til vuggestuer, børnehaver og langtidspleje, bidrager til social udstødelse, kønsbestemt beskæftigelsesgab, lønforskelle og pensionsforskelle; understreger, at lige adgang til førskoleundervisning af høj kvalitet, økonomisk overkommelige pasningsordninger, formel, uformel og ikke-formel uddannelse og familiestøttetjenester er afgørende for at tilskynde kvinder til at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet, sikre lige muligheder og bryde fattigdomscirklen, da dette bidrager til at kvinder bliver mere selvstændige og erhverver de kvalifikationer, der kan bidrage til at sikre beskæftigelse;

4.  beklager de krisepolitikker, som sammen med den økonomiske krise bidrager til at øge omfanget af fattigdom, navnlig blandt kvinder;

5.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle og anvende de tilgængelige finansielle instrumenter, herunder den sociale investeringspakke, for at opfylde Barcelonamålene; opfordrer i denne forbindelse til, at Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bruges optimalt, til, at der i anvendelsen af sociale investeringer og af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) lægges vægt på oprettelse af offentlige og private faciliteter for pasning af og bistand til børn og andre afhængige personer; foreslår Kommissionen at afsætte specifikke ressourcer gennem en medfinansieringsmekanisme til at skabe incitamenter på bestemte områder, hvor der er mangel på førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger, og hvor kvindernes beskæftigelsesprocent er meget lav.

6.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der kan beskytte, forbedre og fremme gratis offentlige tjenester af høj kvalitet, navnlig inden for sundhed, uddannelse, social sikkerhed og retssystemet; påpeger, at det er af afgørende betydning, at de offentlige tjenester råder over de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til at opfylde deres målsætninger;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme muligheden for at forene arbejds- og familieliv og dermed give kvinder, specielt dem, der er truet af fattigdom, mulighed for at fortsætte deres karriereforløb på heltidsbasis eller, hvis de foretrækker det, at få adgang til deltidsbeskæftigelse eller arbejde med fleksible arbejdstider;

8.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at iværksætte et omfattende lovgivningsinitiativ med henblik på at opfylde behovene for både mødre og fædre vedrørende de forskellige typer orlov, herunder barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov, navnlig for at hjælpe mænd til at spille en aktiv rolle som fædre, muliggøre en mere retfærdig fordeling af de familiemæssige forpligtelser og give kvinder lige muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet, hvilket igen vil gøre dem mere økonomisk uafhængige; er opmærksom på, at nogle medlemsstater allerede har vedtaget lovgivning om dette emne, der rækker ud over bestemmelserne i EU-retten; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning for at beskytte eller øge barsels-, fædre- og forældreorlovsrettighederne; understreger, at i 2010 var kun 2,7 % af de personer, der gjorde brug af retten til forældreorlov, mænd, hvilket understreger behovet for konkrete handlinger til at sikre forældreorlov;

9.  gentager sin skuffelse over tilbagetrækningen af direktivet om barselsorlov efter flere års bestræbelser på at komme ud af den fastlåste situation og sikre en bedre beskyttelse af de europæiske borgere; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag og indføre en obligatorisk ret til betalt fædreorlov; mener, at der må træffes særlige foranstaltninger i alle medlemsstater for at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv for kvinder; opfordrer Kommissionen til i det europæiske semester at indarbejde en stærkere social dimension samt målene for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen;

10.  glæder sig over forslaget om at indføre plejeorlov, som dette er planlagt i Kommissionens køreplan for et nyt afsæt, med henblik på at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier;

Fattigdom og arbejde

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i lyset af målene for Europa 2020-strategien at gennemføre politikker til fremme af kvinders beskæftigelse og integrering på arbejdsmarkedet for visse socialt marginaliserede grupper af kvinder, at styrke og forbedre uddannelse, at investere mere i uddannelse og oplysningskampagner samt at sikre, at kvalifikationerne tæller i den efterfølgende integration af kvinder på arbejdsmarkedet og heri lægge særlig vægt på livslang læring, da det giver kvinder de nødvendige færdigheder til at få beskæftigelse af høj kvalitet og mulighed for at omkvalificere sig inden for den til stadighed omskiftelige situation på arbejdsmarkedet; opfordrer til en indsats for at føre kampagne for STEM-fagene over for unge piger for herigennem på et tidligt tidspunkt at opbløde de eksisterende kønsstereotypiske uddannelsesvalg og bekæmpe de langvarige forskelle med hensyn til beskæftigelse og løn; opfordrer til udvikling af prismæssigt overkommelige offentlige pasningsordninger, fleksible arbejdstidsordninger, der ikke skal være usikre, og som gavner både kvinder og mænd, og foranstaltninger til at bekæmpe kønsopdelingen af mænd og kvinder, hvad angår beskæftigelse og sektorer, herunder i erhvervslivet og hvad angår ansvarsfulde stillinger;

12.  understreger, at adgang til kredit, finansielle tjenester og rådgivning er afgørende for at hjælpe kvinder, der oplever social udstødelse, med at blive iværksættere, og for at øge andelen af kvinder i sektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for kvinder, der ønsker at starte egen virksomhed eller lancere investeringsprojekter, til at fremme kvindelige iværksætterinitiativer, da dette bidrager til en generel økonomisk og social udvikling, samt lette adgangen til kredit og herunder også med mikrokreditinstrumenter, især med hensyn til sårbare kvinder, der udsættes for mangeartet forskelsbehandling, samt til at udvikle programmer for selvstændig og stabil beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling og fremme af bedste praksis, mentorordninger, kvindelige rollemodeller og andre former for støtte til arbejdsløse kvinder;

13.  understreger den afgørende betydning af at: - reformere de makroøkonomiske politikker og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne og tilpasse dem politikkerne for ligestilling mellem kvinder og mænd for at sikre kvinder økonomisk og social retfærdighed; - genoverveje metoderne til opgørelse af fattigdomsprocenten og udvikle strategier til fremme af retfærdig fordeling af velstanden;

14.  bemærker, at kvinder oftere er ansat i usikre og lavt betalte job og på ikke-standardmæssige ansættelseskontrakter; påpeger, at en anden facet af usikre job er udbredelsen af ufrivilligt deltidsarbejde, som medvirker til fattigdomsrisikoen, og som er vokset fra 16,7 % til 19,6 % af den samlede beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at bekæmpe sort arbejde, usikre job og misbrug af atypiske kontraktformer, herunder i nogle medlemsstater ansættelser uden noget fast timetal; fremhæver det store omfang af sort arbejde, som udføres af kvinder, og som indvirker negativt på deres indkomst og socialsikringsdækning og -beskyttelse og har negativ indvirkning på EU's BNP; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje at gennemføre Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) henstillinger om at mindske udbredelsen af usikre ansættelsesforhold(17), f.eks. ved at undersøge og begrænse de tilfælde, hvor det er muligt at anvende usikre ansættelseskontrakter, og ved at indskrænke det tidsrum, i hvilket arbejdstagere kan ansættes på sådanne på hinanden følgende kontrakter, hvorefter de bør tilbydes en tidsubegrænset kontrakt;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge rettighederne for kvindelige arbejdstagere, som i stigende grad arbejder i lavtlønsjob og er ofre for forskelsbehandling;

16.  gør opmærksom på, at der er nye kategorier af kvinder, der lever i fattigdom, bestående af unge kvinder i beskæftigelse, og som derfor tvinger en stor del unge kvindelige studerende ud i et usikkert arbejdsliv med en indtægt, som sjældent bringer dem op over fattigdomsgrænsen (de "nye fattige");

17.  gentager sin anmodning til Kommissionen om en revision af den eksisterende lovgivning for at lukke løngabet og reducere pensionsforskellene mellem mænd og kvinder; noterer sig, at foranstaltninger til forøgelse af løngennemsigtighed er afgørende for at lukke løngabet mellem mænd og kvinder, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstilling af 7. marts 2014 om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed, og herunder indføre omvendt bevisbyrde, når det kommer til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen;

18.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af, hvordan procedurer vedrørende den officielle anerkendelse af en persons kønsskifte eller manglen på sådanne procedurer påvirker transkønnede personers stilling på arbejdsmarkedet, navnlig deres adgang til beskæftigelse, lønniveau, karriereudvikling og pension;

19.  bemærker med bekymring, at kvinder ofte modtager pensioner, der kun lige er på mere end eksistensminimummet, og bemærker, at der er forskellige grunde hertil, som at de f.eks. har haft afbrud i deres arbejdsliv eller har standset det helt for at tage sig af deres familie, at de har haft deltidskontrakter i hele deres arbejdsliv, eller at de har arbejdet ulønnet for deres ægtefælle og derfor ikke har bidraget til en social sikringsordning, hvilket navnlig ses inden for handel og landbrug;

20.  glæder sig over, at det er Kommissionens opfattelse, at "lige løn for lige arbejde" er et af de vigtigste indsatsområder i sin nye strategi for ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at vedtage en meddelelse om en "ny strategi for kønsligestilling og kvinders rettigheder efter 2015", således at målene og politikkerne kan gennemføres effektivt;

21.  anmoder medlemsstaterne om at sørge for, at enhver, der midlertidigt har afbrudt sit arbejdsforløb for at tage sig af opdragelse af børn eller pleje af ældre, får mulighed for at vende tilbage på arbejdsmarkedet med ret til at vende tilbage til sin tidligere stilling og med ret til forfremmelse;

22.  opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af mindsteindkomstordningerne i EU og til at overveje yderligere foranstaltninger, hvor der tages hensyn til de økonomiske og sociale forhold i de enkelte medlemsstater, samt at foretage en vurdering af, om ordningerne sætter husstandene i stand til at opfylde basale personlige behov; opfordrer på ny medlemsstaterne til at indføre en national minimumspension, der ikke kan ligge under fattigdomsgrænsen;

23.  påpeger, at pensionerede kvinder er den mest sårbare gruppe, og at de ofte lever i eller risikerer fattigdom; opfordrer medlemsstaterne til at betragte spørgsmålet om en reduktion af den kønsbestemte pensionsforskel som et økonomisk mål; opfordrer medlemsstaterne til at reformere deres pensionsordninger med det formål altid at sikre passende pensioner for alle med henblik på at lukke pensionskløften; mener, at instrumenter til fjernelse af pensionsforskellen omfatter tilpasning af pensionsordninger for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd samt tilpasning til uddannelse, karriereplanlægning, forældreorlovsordninger og andre støttetjenester for forældre; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indrømme delte pensionsrettigheder i tilfælde af skilsmisse og juridisk separation i overensstemmelse med nærhedsprincippet; bemærker, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i stigende grad forvaltes i overensstemmelse med forsikringsprincipper, og at dette kan give anledning til mange forskelle, hvad angår social beskyttelse(18); understreger, at Den Europæiske Unions Domstol klart har givet udtryk for, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger skal betragtes som løn, og at princippet om ligebehandling således også finder anvendelse på disse ordninger;

Fattigdom: generelle henstillinger

24.  fremhæver, at mennesker, der lever i fattigdom, ofte betaler en højere enhedspris end mere velstillede mennesker for de samme varer og tjenesteydelser, som er nødvendige for deres sociale og økonomiske overlevelse, navnlig telekommunikation, energi og vand; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med leverandører og operatører om udvikling af støtteordninger og sociale takster for de dårligst stillede i samfundet, navnlig for så vidt angår vand- og energiforsyning, for derved at udrydde energifattigdom i husholdningerne;

25.  gentager den rolle, som uddannelse spiller i bekæmpelse af kønsstereotyper rolle og selvstændiggørelse af kvinder og piger på de sociale, kulturelle og politiske områder og i videnskabelige karrierer og med hensyn til at sætte en stopper for fattigdomscyklusser gennem kvinders deltagelse i sektorer, hvor de har været underrepræsenteret såsom videnskab, teknologi, ingeniørfaget og iværksætterbranchen, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde erhvervsuddannelsesmål for kvinder i de landespecifikke henstillinger; understreger betydningen af ikke-formel uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at medtage investeringerne i uddannelse af piger og kvinder med sigte på at øge deres potentiale som en integrerende del af deres økonomier og genopretningsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at støtte unge kvinder i overgangen fra formel uddannelse til arbejdsmarkedet; understreger behovet for, at alle uddannelsesinstitutioner viderebringer demokratiske værdier med henblik på at fremme tolerance, aktivt medborgerskab, social ansvarlighed og respekt for forskelle relateret til køn, mindretal og etniske og religiøse grupper; gør opmærksom på betydningen af idræt og idrætsundervisning for overvindelsen af fordomme og stereotyper og potentialet med hensyn til at hjælpe socialt udsatte unge tilbage på ret kurs;

26.  udtrykker bekymring over, at kvinder, som har børn, bliver forskelsbehandlet på arbejdspladserne, fordi de er mødre, og ikke fordi deres arbejdsmæssige præstationer er ringere end deres kollegers; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til aktivt at fremme et positivt billede af mødre som arbejdstagere og bekæmpe det fænomen, at kvinder straffes for at være mødre, et fænomen som er dokumenteret i en række forskningsresultater;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at struktur- og investeringsfonde, især Den Europæiske Socialfond (ESF) samt Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, bruges til uddannelse og erhvervsuddannelse for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet og bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse af kvinder; fremhæver, at andelen på 20 % af midlerne fra ESF, der er afsat til foranstaltninger til social inklusion og projekter med social innovation, kan bruges mere aktivt på at støtte initiativer såsom små lokale projekter rettet mod at styrke kvinder, der lever i fattigdom og oplever social udstødelse; henstiller indtrængende til medlemsstaterne at iværksætte flere informationskampagner om mulighederne for at deltage i EU-finansierede projekter;

28.  efterlyser finansieringsmekanismer, der giver et incitament til at opnå lige repræsentation på områder, hvor der er ubalancer mellem kønnene, og understreger, at der er behov for kønsopdelte data for bedre at forstå situationen for piger, drenge, mænd og kvinder og dermed bedre at kunne tilvejebringe mere effektive modforanstaltninger mod ubalancer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt opdelt efter køn og alder over deltagelsen i europæiske mobilitetsprogrammer på uddannelsesområdet såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne;

29.  minder navnlig om, at indvandreres og flygtninges børn, både drenge og piger, har ret til uddannelse, og at dette er en af de vigtige prioriteter i de europæiske samfund; understreger derfor, at der bør træffes hasteforanstaltninger på området for uddannelse af migranter på både EU-plan og på nationalt plan i lyset af den fortsatte migrantkrise; understreger, at uddannelse er nøglen til integration og ansættelsesegnethed, og at hvis det ikke lykkes de nationale uddannelsessystemer at tage denne udfordring op, kan det fremkalde yderligere kulturel adskillelse og gøre de sociale kløfter dybere; påpeger, at adgang til undervisning, såvel i flygtningelejre som i værtskommuner, som opfylder de nødvendige kvalitetsstandarder og er ledsaget af sproglig og psykologisk støtte, ikke må undermineres af bureaukratiske og administrative anliggender vedrørende anerkendelse af flygtningestatus;

30.  fremhæver de frivillige organisationers og servicesektorens bidrag på dette område og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte deres indsats; minder om det store engagement, som kvinderne udviser i frivillig uddannelse og andre aktiviteter såsom ved at støtte og forbedre uddannelsesmuligheder f.eks. for flygtninge og dårligt stillede børn;

31.  der henviser til, at konsekvenserne af fattigdom og social udstødelse for børn kan vare hele livet og føre til fattigdom på tværs af generationerne; understreger, at i alle medlemsstater er risikoen for fattigdom og social udstødelse blandt børn tæt forbundet med uddannelsesniveauet hos deres forældre, navnlig mødrenes, med forældrenes stilling på arbejdsmarkedet, deres sociale situation og den støtte til familier, som medlemsstaterne yder; anbefaler, at medlemsstaterne sikrer, at alle unge har adgang til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet uanset alder, herunder i den tidlige barndom; understreger betydningen af uddannelsesmæssig vejledning til børn med henblik på at give dem mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud; understreger behovet for med målrettede programmer at støtte den løbende uddannelse af teenagemødre, der forlader skolen for tidligt, hvilket er et første skridt hen imod fattigdom; understreger behovet for at indføre en række omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd på grundlag af tre søjler: - adgang til tilstrækkelige ressourcer og forening af arbejds- og familieliv; - adgang til kvalitetsydelser; - børns deltagelse i beslutninger, der påvirker dem, samt i kultur-, fritids- og sportsaktiviteter; gentager, at det er nødvendigt at sikre lettere adgang til oplysninger på lige betingelser, især med hensyn til social sikring, livslang læring, sundhedspleje og adgang til økonomisk støtte;

32.  understreger, at medlemsstaternes manglende anerkendelse af LGBTI-personer fører til lavere indkomst og højere leveomkostninger for LGBTI-personer, hvilket øger risikoen for fattigdom og social udstødelse; mener, at lovgivning om ligebehandling er et afgørende instrument til at bekæmpe fattigdom som følge af marginalisering og diskriminering mod seksuelle og kønsidentitetsbaserede mindretal; opfordrer Rådet til i denne forbindelse at vedtage forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; opfordrer endvidere til eksplicit inddragelse i enhver kommende omarbejdning af ligestillingsdirektiverne af et forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet; er fortsat bekymret over, at vidensniveauet om rettigheder er lavt og kendskabet til de organer og organisationer, der tilbyder støtte til ofre for forskelsbehandling, er ringe; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af de nationale klageorganer og -procedurer;

33.  opfordrer til fuldstændig gennemførelse af direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og til, at dette ændres, således at der indføres et krav til virksomheder om at udarbejde foranstaltninger eller planer om ligestilling mellem kønnene, herunder tiltag om afskaffelse af kønsopdeling, udvikling af lønsystemer samt foranstaltninger til at støtte kvinders karrierer;

34.  fremhæver på ny betydningen af en vis skoling i økonomiske og finansielle forhold i en ung alder, da det har vist sig at forbedre den økonomiske beslutningstagning senere i livet, herunder forvaltningen af udgifter og indtægter; anbefaler udveksling af bedste praksis og fremme af uddannelsesprogrammer rettet mod kvinder og piger i sårbare grupper og marginaliserede befolkningsgrupper, der risikerer fattigdom og social udelukkelse;

35.  bemærker, at fraværet af en partners indkomst kan være en vigtig faktor, der bidrager til at skabe en fattigdomsfælde og føre til social udstødelse af kvinder; noterer sig de ofte usikre situationer, som enker og fraskilte kvinder og enlige mødre lever i, når dommerne har tilkendt dem forældremyndigheden over børn, og mener, at det er nødvendigt at fastsætte et tilstrækkeligt underholdningsbidrag; bemærker, at manglende betaling af underholdsbidrag kan kaste enlige mødre ud i fattigdom; understreger, at fraskilte kvinder er udsat for forskelsbehandling og fattigdom, og at dette er bevis for, at kvinder endnu ikke er fuldt økonomisk uafhængige, hvilket også peger på, at der er behov for en yderligere indsats på arbejdsmarkedet og for at mindske lønforskellene mellem mænd og kvinder;

36.  understreger, at indsamlingen af data om husstandenes udgifter og indtægter skal suppleres af individualiserede data for at tage højde for kønsbaserede uligheder i familierne;

37.  understreger, at den makroøkonomiske politik skal være forenelig med social lighed; gentager, at de finansielle institutioner som ECB og de nationale centralbanker bør tage hensyn til sociale konsekvenser, når de udarbejder deres modeller og træffer beslutninger om makroøkonomiske monetære politikker eller fastlægger strategier for finansielle tjenesteydelser;

38.  gentager sin støtte til initiativet til at udarbejde et vejledende referencebudget og opfordrer Kommissionen til at medtage kønsspecifikke aspekter ved udformningen af det, herunder kønsbestemte uligheder i husholdningerne;

39.  understreger på ny behovet for at forske i hjemløshed blandt kvinder og dens årsager og bevæggrunde, eftersom fænomenet er utilstrækkeligt belyst i de data, der er til rådighed; bemærker, at kønsspecifikke elementer, som der skal tages hensyn til, omfatter kønsbaseret økonomisk afhængighed, midlertidig indkvartering og undgåelse af sociale tjenester;

40.  understreger, at vold mod kvinder fortsat er et stort problem i EU, og at der er et presserende behov for at inddrage gerningsmændene i foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder uanset deres alder, uddannelse, indkomstniveau eller position i samfundet, og at voldens betydning for risikoen for marginalisering, fattigdom og social udstødelse er konstant stigende; påpeger, at kvinders økonomiske uafhængighed spiller en vigtig rolle for deres mulighed for proaktivt at slippe ud af en situation med kønsbaseret vold; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre de sociale beskyttelsessystemer, der sikrer sociale rettigheder for kvinder, som er ofre for en eller anden form for vold, vold i hjemmet, handel eller prostitution, og til at træffe foranstaltninger til at reintegrere dem på arbejdsmarkedet og i denne forbindelse også gøre brug af instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond; understreger nødvendigheden af bedre adgang til informationer, når det drejer sig om juridisk bistand til ofre for vold;

41.  fremhæver nødvendigheden af konsekvent at bekæmpe vold i hjemmet, særligt over for kvinder; påpeger, at kvinders økonomiske uafhængighed spiller en vigtig rolle for deres liv og deres mulighed for at slippe ud af en situation med vold i hjemmet, og at kvinder, der har opbrugt deres betalte orlov, risikerer at miste deres arbejde og økonomiske uafhængighed; påpeger, at Australiens og USA's nylige indførelse af orlov på grund af vold i hjemmet har givet mange arbejdstagere beskyttelse i beskæftigelsen, mens de tager sig af konsekvenserne af vold i hjemmet, for eksempel ved at give de berørte personer tid til lægebesøg, retsmøder og andre ting, der er nødvendige i sådanne situationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge gennemførligheden og de mulige konsekvenser af at indføre et system med betalt orlov for ofre for og overlevende fra vold i hjemmet, hvor manglende betalt ferie er en hindring for, at ofrene kan bevare deres beskæftigelse, mens de stabiliserer deres privatliv; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at øge bevidstheden om problemet med vold i hjemmet, til at hjælpe ofrene for denne vold og udbrede større kendskab til fænomenet og til at forsvare deres rettigheder og beskytte deres økonomiske uafhængighed;

42.  gentager sin opfordring til EU og alle medlemsstaterne til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen og ser meget gerne et hurtigt initiativ med henblik på at udarbejde et EU-direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at fremlægge en europæisk strategi mod kønsbaseret vold og indføre et europæisk år for bekæmpelse af kønsbaseret vold;

43.  mener, at det er nødvendigt at arbejde proaktivt for at afhjælpe vold mod kvinder ved at målrette normer, der forherliger vold; understreger, at stereotyper og strukturer, som er grundlaget for mænds vold mod kvinder, skal bekæmpes med proaktive tiltag gennem kampagner og løbende undervisning om machokulturer på nationalt plan;

44.  påpeger, at nye teknologier bør betragtes som et grundlæggende redskab til at skabe nye job og en mulighed for at få kvinder ud af fattigdommen;

45.  tilskynder medlemsstaterne til i samarbejde med regionale og lokale myndigheder at bidrage til at forbedre livskvaliteten for kvinder i landdistrikterne for at mindske risikoen for fattigdom og ser gerne, at de tilbyder uddannelsesprogrammer af høj kvalitet, som sigter mod at selvstændiggøre kvinder i landdistrikterne, samt sikrer gode arbejdsvilkår og en anstændig indkomst for denne gruppe; opfordrer medlemsstaterne til at skabe kvalitetsorienterede kommunale, sociale og offentlige infrastrukturer med henblik på at forbedre levevilkårene i landdistrikterne;

46.  mener, at mange aspekter af fattigdom, især kvinders fattigdom, fortsat er ukendte, f.eks. udelukkelse af kvinder fra adgang til kultur og deltagelse i samfundet, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at yde den støtte, der er nødvendig for at sikre, at alle kvinder har adgang til kultur, sport og fritidsaktiviteter, idet der bør lægges særlig vægt på kvinder, der lever i fattigdom, kvinder med handicap og indvandrerkvinder; mener, at de eksisterende indikatorer for alvorlige materielle afsavn udelukke faktorer som adgang til kultur og deltagelse i samfundet og derfor giver en ufuldstændig forståelse af fattigdom; ser gerne, at der udvikles flere indikatorer, der kan bruges til at vurdere udstødelse i form af manglende social, kulturel og politisk deltagelse og navnlig indflydelsen heraf på den onde cirkel af fattigdom samt virkningerne over flere generationer;

47.  bemærker, at handicappede kvinder ofte diskrimineres, når det gælder familie og uddannelse, at deres beskæftigelsesmuligheder er begrænsede, og at de sociale ydelser, de modtager, ikke er tilstrækkelige til at forhindre dem i at blive fattige; understreger i denne forbindelse, at medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør yde handicappede kvinder den særlige pleje, de har behov for til at udøve deres rettigheder, og de bør tilbyde tiltag, der kan støtte deres integration på arbejdsmarkedet gennem yderligere støtteforanstaltninger, især hvad angår uddannelse og erhvervsuddannelse;

48.  opfordrer til en mere ambitiøs indsats for at bekæmpe energifattigdom, der i uforholdsmæssig høj grad rammer enlige kvinder, enlige forældre og husholdninger med et kvindeligt familieoverhoved; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en definition af energifattigdom, som tager hensyn til kønsspecifikke aspekter af fænomenet, og medtage den i den kommende omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; fremhæver betydningen af lokale energiinitiativer såsom kooperativer, hvad angår skabelse af bedre forhold for sårbare energiforbrugere, især kvinder, der er ramt af fattigdom, social udstødelse og marginalisering;

49.  gentager sin opfordring til Kommissionen til at arbejde i retning af at oprette en europæisk børnegaranti, der sikrer, at alle europæiske børn, der lever i risiko for fattigdom, får adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; understreger, at en sådan politik skal tage hånd om situationen for kvinder og piger, navnlig i sårbare og marginaliserede samfund; bemærker, at ungdomsgarantiinitiativet bør indeholde et kønsperspektiv;

50.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle kønsopdelte statistikker og indføre nye individuelle indikatorer for kvinder og fattigdom og bruge dem som redskab til at følge virkningerne af de sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige politikker på kvindernes situation og på fattigdomsniveauet med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis vedrørende de lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter til bekæmpelse af fattigdom og heri fokusere på de grupper, der er i særlig risiko for fattigdom, og dette uanset seksuel orientering eller kønsidentitet;

51.  understreger de sociale virksomheders rolle i forbindelse med selvstændiggørelse af kvinder og inddragelse af kvinder, der rammes af fattigdom, social udstødelse og mangeformet diskrimination;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres udformning af politikkerne for social integration på alle niveauer at danne betingelser for interesserede parters engagement, der fremmer og letter den direkte deltagelse af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, navnlig kvinder og piger;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering som et redskab til at sikre, at budgetmæssige beslutninger tager højde for kønsdimensionen og differentierede virkninger;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om fattigdomsbekæmpelse med NGO'er, som har succes i områder, der er ramt af ekstrem fattigdom, og som besidder værdifuld knowhow om lokale samfund; opfordrer medlemsstaterne til at støtte effektivt samarbejde på lokalt plan;

55.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at inddrage arbejdsmarkedets parter (fagforeninger, arbejdsgivere) og civilsamfundet, herunder ligestillingsorganer, i gennemførelsen af ligestilling mellem kønnene med henblik på at skabe ligebehandling; understreger, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter skal omfatte tilsyn med og fremme af ligestillingspraksisser på arbejdspladsen, herunder fleksible arbejdsordninger, med henblik på at gøre det lettere at forene arbejds- og privatliv; understreger de kollektive overenskomsters vigtige rolle i bekæmpelsen af forskelsbehandling og fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder og fremhæver andre instrumenter såsom adfærdskodekser og forskning eller udveksling af erfaringer og god praksis på ligestillingsområdet;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 130.
(2) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 31.
(3) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 162.
(4) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77.
(5) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 26.
(6) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 9.
(7) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 60.
(8) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(9) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 8.
(10) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 6.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(14) http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/refreshTableAction.do?tab=table&plugin=1&pcode=t2020_50&language=en
(15) Save the Children, "Child Poverty and Social Exclusion in Europe", Bruxelles 2014, s. 14.
(16) http:\\www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/547546/EPRS_STU(2015)547546_EN.pdf, s. 11.
(17) Den Internationale Arbejdsorganisation, Policies and regulations to combat precarious employment, 2011.
(18) http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/files/conference_sept_2011/dgjustice_oldagepensionspublication3march2011_en.pdf


Ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked
PDF 193kWORD 87k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked (2015/2346(INI))
P8_TA(2016)0236A8-0160/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "A Digital Single Market Strategy for Europe - Analysis and Evidence" (SWD(2015)0202),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "‘Report on Single Market Integration and Competitiveness in the EU and its Member States’ (SWD(2015)0203),

–  der henviser til undersøgelsen foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i september 2014 om omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU og det indre marked ("The Cost of Non-Europe in the Single Market"),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om det indre marked for tjenesteydelser: status og næste skridt(1),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om en europæisk handlingsplan for detailhandelen til gavn for alle aktører(2),

–  der henviser til online-udgaven af resultattavlen for det indre marked fra oktober 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0160/2016),

A.  der henviser til, at det indre marked yder et markant bidrag til europæiske økonomier;

B.  der henviser til, at det anslås, at fuldførelsen af det indre marked med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, den digitale økonomi og EU's forbrugerlovgivning vil medføre økonomiske gevinster på mellem 651 mia. EUR og 1.1 bio. EUR pr. år, hvilket svarer til mellem 5 % og 8,63 % af EU's BNP;

C.  der henviser til, at uberettigede ikke-toldmæssige hindringer mere end 20 år efter indførelsen af det indre marked stadigvæk påvirker samhandelen og den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne; der henviser til, at disse ikke-toldmæssige hindringer kan være motiveret af protektionisme og kan ledsages af bureaukratiske udfordringer, som meget ofte er uforholdsmæssige i forhold til deres formål;

D.  der henviser til, at det anslås, at det indre marked for tjenesteydelser udgør ca. 70 % af den europæiske økonomi, men kun tegner sig for ca. 20 % af samhandelen mellem medlemsstaterne;

E.  der henviser til, at 25 % af de lovregulerede erhverv kun er lovreguleret i én medlemsstat;

F.  der henviser til, at det anslås, at den potentielle gevinst fra et fungerende digitalt indre marked vil kunne udgøre ca. 415 mia. EUR pr. år og en stigning i BNP på omkring 0,4 % i 2020, og der henviser til, at der er mange mangler i EU-lovgivningen, som hæmmer det indre markeds funktion;

G.  der henviser til, at kun 2 % af de nye SMV'er, mikrovirksomheder og nyetablerede virksomheder har givet sig i kast med grænseoverskridende ekspansion gennem direkte udenlandske investeringer;

H.  der henviser til, at for forbrugerne fører huller i det indre marked, herunder gennemførelsen af EU-lovgivningen på en måde, der er ufuldstændigt eller i modstrid med målene for det indre marked, i mange tilfælde til et langt fra optimalt produktudvalg og til dyrere varer og tjenesteydelser;

I.  der henviser til, at for virksomhederne er omkostningerne betydelige i de dyrere forsyningskæder, hvilket fører til, at deres egne produkter bliver dyrere, eller at adgangen til erhvervstjenester bliver reduceret, hvilket skader deres konkurrenceevne; der henviser til, at innovation fremmes på et konkurrencebaseret marked;

J.  der henviser til, at kompleksiteten af den nuværende momsordning også kan anses for en ikke-toldmæssig hindring;

K.  der henviser til, at konkurrencebegrænsende skatteaftaler mellem medlemsstater og store multinationale selskaber kan betragtes som uberettigede ikke-toldmæssige hindringer;

L.  der henviser til, at virksomheder og borgere står over for store hindringer for grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked på grund af manglende tilgængelighed og kvalitet, hjælpetjenester og onlineprocedurer, som fører til store administrative byrder og betydelige tilpasningsomkostninger;

M.  der henviser til, at overvågningen af hindringer og omkostninger er usammenhængende og usystematisk, og at kvantificering og klar identifikation af hindringer og omkostninger er mangelfuld, hvilket vanskeliggør prioritering af politiske tiltag;

I. Baggrund og politiske mål

1.  erkender, at den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser på trods af fjernelsen af toldmæssige hindringer den 1. juli 1968 fortsat har været hæmmet af ikke-toldmæssige hindringer såsom uberettigede nationale tekniske forskrifter og lovgivningsmæssige og andre krav til produkter, tjenesteydere og vilkår for levering af tjenesteydelser eller bureaukrati; understreger, at styrkelsen af det indre marked kræver omgående handling på både EU- og medlemsstatsplan for at håndtere sådanne ikke-toldmæssige hindringer;

2.  opfatter en ikke-toldmæssig hindring som en uforholdsmæssig og diskriminerende lovgivningsmæssig foranstaltning, som medfører en byrde eller omkostning, der skal afholdes af en virksomhed, der søger at komme ind på et marked, og som ikke skal afholdes af virksomheder, der allerede er på markedet, eller en omkostning, der opstår for udenlandske virksomheder, men ikke skal betales af indenlandske virksomheder, uden at det berører medlemsstaternes ret til at regulere og forfølge legitime mål for den offentlige politik, f.eks. beskyttelse af miljøet og forbruger- og arbejdstagerrettigheder;

3.  anerkender, at nationale forskelle kan opstå som følge af forvaltning på flere niveauer; mener, at der på alle niveauer i den lovgivningsmæssige beslutningstagning bør være en dybtgående forståelse for, at det er nødvendigt, at foranstaltninger er forholdsmæssige, og at legitime samfundspolitiske mål fremmes; mener, at konsekvens og sammenhæng i politik og praksis kan bidrage væsentligt til at reducere de ikke-toldmæssige hindringer;

4.  mener, at hvor sådanne ikke-toldmæssige hindringer kan begrundes som værende forholdsmæssige, bør oplysninger om de forskellige nationale reguleringsmæssige krav være let tilgængelige og de tilhørende oplysninger i meddelelsen og afslutning af proceduren så brugervenlig som muligt; mener, at implementeringen af det nuværende system, som er bygget op omkring en række forskellige kontaktpunkter, herunder produktkontaktpunkterne og kvikskrankerne, har været usammenhængende på tværs af medlemsstaterne og er overdrevet kompleks; minder om vigtigheden af at styrke og strømline eksisterende redskaber til brug for SMV'er på det indre marked for at gøre det lettere for dem at udvide på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på forenkling og forbedring af disse systemer, navnlig behovet for en hurtig forbedring af kvikskrankerne, og opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning til Parlamentet om fremskridtene og de næste skridt inden udgangen af 2016; understreger, at de pågældende medlemsstater, ved at være mere åbne og tilgængelige for så vidt angår reguleringsmæssige krav, bliver mere attraktive for udefra kommende investeringer;

5.  glæder sig over det positive skridt i form af den bebudede fælles digitale portal, som Kommissionen meddelte i sin strategi for det digitale indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe et fælles kontaktpunkt for virksomheder og forbrugere, hvor de kan søge oplysninger om det indre marked, hjælp og problemløsning og om nationale og EU-procedurer, der skal følges ved grænseoverskridende virksomhed i EU;

6.  mener, at det for at fjerne ikke-toldmæssige hindringer er vigtigt for Kommissionen og medlemsstaterne at arbejde sammen om at forbedre Solvits funktion, navnlig i geografiske områder eller industriområder, hvor virksomhederne ikke bruger Solvit ofte og ikke alle indgivne sager behandles af den kompetente myndighed;

7.  understreger, at for mange virksomheder, især SMV’er, der ønsker at handle i en anden medlemsstat, vil en sådan ekspansion ud fra deres perspektiv stadig udgøre "international handel"; fremhæver, at SMV'er, nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder, navnlig deleøkonomiske virksomheder, bør være fuldt ud i stand til at vokse gennem grænseoverskridende handel;

8.  mener, at en af opgaverne for Unionen og dens medlemsstater bør være den endelige afskaffelse af ikke-toldmæssige hindringer, når de ikke kan retfærdiggøres eller ikke støtter de mål, der er anført i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at Europa bygger på en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi;

9.  gentager, at strategien for det digitale indre marked og strategien for det indre marked for Europa omfatter initiativer, der bør gennemføres hurtigt og ambitiøst med henblik på at nedbringe ikke-toldmæssige hindringer for det indre marked; fremhæver, at det er afgørende, at alle disse initiativer baseres på principperne om bedre lovgivning og på de mest effektive redskaber, såsom harmonisering og gensidig anerkendelse;

II. Tværgående ikke-toldmæssige hindringer

10.  mener, at forskelle på, hvor hurtigt og nøjagtigt gennemførelsen af eksisterende direktiver sker på nationalt plan, skaber retsusikkerhed for virksomheder og forskellige konkurrencevilkår på det indre marked;

11.  mener, at når Kommissionen har ophævet unødvendig EU-lovgivning, bør medlemsstaterne handle hurtigt for at ophæve de tilsvarende nationale bestemmelser;

12.  mener, at omfattende manglende overholdelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne er til skade for det indre marked og forbrugerne; mener også, at den langsomme gennemførelsesproces fører til, at visse medlemsstater nyder godt af en utilbørlig forlængelse af fristen for overensstemmelse; opfordrer til, at kulturen til efterlevelse af regler fremmes yderligere i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som fastsat i strategien for det indre marked; understreger behovet for hurtigt at tage fat på spørgsmålet om manglende overholdelse i medlemsstaterne;

13.  henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på problemet i, at nogle nationale regeringer belaster gennemførelsen af direktiver med supplerende regler, dvs. såkaldt "overregulering";

14.  henleder opmærksomheden på, at intensiteten og antallet af de kontroller, der på det seneste er blevet pålagt udenlandske leverandører af tjenesteydelser, er stigende; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kontrollerne er forholdsmæssige, begrundede og ikke-diskriminerende;

15.  understreger, at uensartet håndhævelse af eksisterende, korrekt gennemførte regler i medlemsstater forårsager samme skade for det indre marked som forsinket gennemførelse; er af den opfattelse, at det er en større udfordring at sikre overensstemmelse og håndhævelse, når almindeligt anvendte definitioner, af f.eks. "sporbarhed" eller "bringes i omsætning", tillægges forskellige betydninger i forskellige dele af lovgivningen;

16.  tror, at uensartet anvendelse af de samme regler i forskellige medlemsstater har potentiale til at skabe nye ubegrundede ikke-toldmæssige hindringer; opfordrer Kommissionen til at træffe alle foranstaltninger til at begrænse forskellene på det tidligst mulige tidspunkt;

17.  mener, at Kommissionen bør gøre større brug af retningslinjer med hensyn til gennemførelsen af direktiver, da det kan være et nyttigt redskab til at sikre en mere ensartet gennemførelse;

18.  bemærker den vedholdenhed, hvormed forskelle i reguleringen af produktmarkeder på nationalt plan gør sig gældende, forskelle, som virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, stadig må kæmpe med, både med hensyn til restriktionsniveau og forskelle mellem medlemsstaterne; er af den opfattelse, at dette unødvendigt tvinger virksomhederne til at tilpasse deres produkter og tjenesteydelser til mange forskellige standarder og til at gennemføre test af dem gentagne gange, hvilket begrænser handelen inden for EU og reducerer væksten og forhindrer jobskabelse;

19.  mener, at fordi stordriftsfordele reduceres på grund af behovet for at køre med forskellige produktserier, er byrden på mange måder, det være sig retligt, finansielt eller på anden måde, uforholdsmæssig stor for SMV'er og mikrovirksomheder;

20.  henleder opmærksomheden på de til dato lave niveauer for grænseoverskridende offentlige indkøb, idet mindre end 20 % af alle offentlige indkøb i EU offentliggjort på fælleseuropæiske platforme og kun 3,5 % af kontrakter tildeles virksomheder fra andre medlemsstater; fremhæver de vanskeligheder, som virksomhederne - navnlig SMV'er - støder på, når de deltager i grænseoverskridende offentlige indkøbsprocedurer; understreger i denne forbindelse betydningen af de nye EU-direktiver om offentlige indkøb og om tildeling af koncessionskontrakter, som medlemsstaterne skulle gennemføre senest i april 2016; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre denne lovgivning fuldt ud, herunder fuldt elektroniske offentlige indkøbssystemer;

21.  fremhæver, at omkostningerne til overholdelse af momskrav er en af de største ikke-toldmæssige hindringer; opfordrer til, at der stilles praktiske forslag til forenkling af momsprocedurer;

22.  anerkender, at forskellige momsordninger i EU kan opfattes som en ikke-toldmæssig hindring; understreger, at mini-one-stop-shoppen for moms (Vatmoss) er en god metode til at hjælpe med at overvinde denne hindring og navnlig støtte SMV'er i deres aktiviteter på tværs af grænserne; anerkender, at der stadig er en række mindre problemer vedrørende Vatmoss; opfordrer Kommissionen til at gøre det endnu lettere for virksomhederne at opfylde momsbetalingsforpligtelser i hele EU;

23.  mener, at mange nationale administrative praksisser også skaber ubegrundede ikke-toldmæssige hindringer, herunder offentlige organers eller kontorers krav om formalisering af dokumenter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at benytte e-forvaltningsløsninger, som indebærer prioritering af interoperabilitet, med henblik på at modernisere deres offentlige forvaltninger, og i den forbindelse benytte sig af eksempler som dem i Estland og Danmark, ved at indføre flere og bedre tilgængelige digitale tjenester for borgere og virksomheder for at lette de offentlige forvaltningers samarbejde og interoperabilitet på tværs af grænserne, uden at det berører beskyttelsen af personoplysninger; mener, at anvendelsen af e-forvaltning er et vigtigt redskab for virksomheder, men at dette dog ikke bør udelukke alternative metoder til at få adgang til oplysninger eller føre til yderligere byrder for borgere, der ikke har adgang til de digitale tjenester;

24.  opfordrer Kommissionen til at anlægge en effektiv tilgang til håndhævelse i praksis, idet det sikres, at reglerne for det indre marked anvendes og gennemføres korrekt af medlemsstaterne; mener, at processen med at implementere de gennemførte direktiver bør koordineres bedre, f.eks. ved hjælp af specialiserede workshops om gennemførelse arrangeret af Kommissionen og udveksling af bedste praksis for at minimere forskelle i de enkelte medlemsstaters retssystemer på et tidligt tidspunkt;

III. Sektorspecifikke ikke-toldmæssige hindringer

Det indre marked for varer

25.  fremhæver betydningen af princippet om gensidig anerkendelse for at sikre adgang til det indre marked for varer, som ikke er harmoniserede på EU-plan, og i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har nationale og meget ofte forskellige regler for produkter, men har samme underliggende mål;

26.  understreger, at mange virksomheder ikke er opmærksom på princippet om gensidig anerkendelse og tror, at de skal opfylde de nationale krav i bestemmelsesmedlemsstaten, når de handler på det indre marked;

27.  opfordrer Kommissionen til at gribe ind med henblik på at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse; imødeser i den forbindelse Kommissionens planer om at øge bevidstheden om og revidere forordningen om gensidig anerkendelse; mener, at harmonisering også er et effektivt redskab til at sikre lige adgang for varer og tjenesteydelser på det indre marked;

Det indre marked for tjenesteydelser

28.  henleder opmærksomheden på problemerne for tjenesteudbydere, særlig inden for erhvervstjenester, transportsektoren og byggeri, der opstår på grund af krav om talrige og forskelligartede uberettigede eller uforholdsmæssige krav om godkendelser, registrering, forhåndsanmeldelse eller de facto-etablering; understreger, at dette kan føre til forskelsbehandling af udenlandske tjenesteydere, hvilket vil være i strid med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser; opfordrer i denne forbindelse til et mere udviklet system til e-forvaltning og elektronisk registrering for at forenkle processen for tjenesteyderne;

29.  fremhæver, at især den manglende gennemførelse og divergerende anvendelse af tjenesteydelsesdirektivet hæmmer det indre marked;

30.  understreger behovet for klare og ensartede lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt at udvikle tjenesteydelser på et marked, der beskytter arbejdstagere og forbrugere, og sikrer, at eksisterende og nye aktører på EU's indre marked ikke støder på meningsløse lovgivningsmæssige hindringer, uanset hvilken form for virksomhed de udøver;

31.  henleder også opmærksomheden på de uberettigede eller uforholdsmæssige begrænsninger, som der er i nogle medlemsstater med hensyn til tjenesteudbydernes juridiske form og deres aktionær- eller ledelsesstruktur og med hensyn til begrænsninger i den fælles udøvelse af erhvervet; understreger, at nogle af disse begrænsninger kan være uforholdsmæssigt store eller uberettigede hindringer for levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne; understreger behovet for at sikre en mere konsekvent proportionalitetsvurdering af lovgivningsmæssige krav og restriktioner, der gælder for tjenesteydelser;

32.  fremhæver, at den meddelelsespligt, der er indeholdt i tjenesteydelsesdirektivet, kunne have været effektiv med hensyn til at mindske eller fjerne uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, men at den ikke er blevet taget i betragtning af medlemsstaterne og Kommissionen; glæder sig derfor over det fornyede fokus på meddelelsesproceduren i strategien for det indre marked, fordi det ved hjælp af en tidlig indsats er muligt at ændre nationale foranstaltninger og således løse problemer, inden de opstår; mener yderligere, at medlemsstaterne bør stille mere detaljerede begrundelser til rådighed ved indførelsen af nye reguleringsmæssige foranstaltninger; fremhæver den positive erfaring med meddelelsesproceduren for produkter og foreslår at anvende denne som et eksempel til forbedring af proceduren for tjenesteydelser;

33.  minder om, at offentlige tjenesteydelser er omfattet af en særlig beskyttelse i forhold til reglerne for det indre marked, fordi de har til opgave at tjene almenvellet, og at de regler, som de offentlige myndigheder har fastsat af hensyn til deres korrekte funktion, ikke udgør ikke-toldmæssige hindringer; påpeger i denne forbindelse, at sociale tjenesteydelser og sundhedsydelser ikke er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet;

34.  påpeger, at leverandører af tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsarbejde ofte står over for visse krav vedrørende deres organisation i hjemlandet, herunder krav vedrørende organisatoriske certificeringsordninger, som gør det for kompliceret at tilbyde levering af deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og derved virker hæmmende på den frie bevægelighed af tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsarbejde og leverandører heraf;

35.  opfordrer Kommissionen til at tage fat på disse hindringer, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, ved hjælp af bedre gensidig anerkendelse og, hvis det er relevant, lovgivningsmæssige foranstaltninger; fremhæver, at de fremtidige tiltag, som f.eks. det foreslåede tjenestepas, ikke bør føre til yderligere administrative byrder, men bør tackle ikke-toldmæssige hindringer;

36.  opfordrer Kommissionen til at gribe ind med henblik på at lette byrderne i forbindelse med den sammenbrudte banksektor i Europa, som gør det svært for tredjelandsstatsborgere, særlig for SMV'er, at åbne en bankkonto i en anden medlemsstat;

37.  påpeger, at nogle af medlemsstaternes bestemmelser om adgang til og udøvelse af liberale erhverv kan være uforholdsmæssige og dermed risikerer at skabe unødvendige reguleringsmæssige hindringer, der begrænser adgangen til nogle erhverv og mobiliteten for leverandører af tjenesteydelser i liberale erhverv; anerkender ikke desto mindre, at det er vigtigt at sikre loyal konkurrence, kvaliteten af uddannelse og støtte til vellykkede kvalifikationssystemer;

38.  deler Kommissionens opfattelse, at tostrengede uddannelsessystemer kan anbefales som eksempler på bedste praksis inden for Den Europæiske Union;

39.  glæder sig over den gensidige evaluering, der er gennemført de sidste to år; mener, at peer review-processer, der er velgennemtænkte og fremmer en åben og ligefrem debat blandt medlemsstaterne, kan være med til effektivt at anspore til ændringer; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at udvide denne praksis, navnlig til at omfatte andre områder af lovgivningen for det indre marked;

40.  opfordrer Kommissionen til at tage fat på de reformer, som medlemsstaterne har prioriteret, inden for de lovregulerede liberale erhverv i forbindelse med det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger om deregulering af visse erhverv i medlemsstaterne;

Det indre marked for detailhandel

41.  fremhæver peer review-processen inden for etablering af detailvirksomhed, som Kommissionen gennemførte i 2014-2015, og som viste, at detailhandlere i forbindelse med etablering og drift ofte står over for uforholdsmæssige og uhensigtsmæssige krav og procedurer på det indre marked;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde frigørelsen af potentialet for et fuldendt digitalt indre marked og gennemførelsen af EU's digitale dagsorden;

43.  minder om, at visse medlemsstater indfører regler, der diskriminerer erhvervsvirksomhed i detail- eller engrossektorerne på grundlag af det areal, som aktiviteten udføres på, virksomhedens størrelse eller kapitalens oprindelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med idéen med det indre marked og principperne om fri konkurrence og begrænser udviklingen på arbejdsmarkedet;

44.  påpeger, at bestemmelser, der fastsætter restriktioner for detail- og engrosvirksomhed, og som strider mod EU-lovgivningen og er uforholdsmæssige, kan skabe betydelige hindringer for at komme ind på markedet, hvilket fører til færre nye afsætningsmuligheder, hæmmer konkurrencen og fører til højere priser for forbrugerne; understreger i denne forbindelse, at nogle foranstaltninger, herunder gebyrer og tilsynsafgifter, kan fungere som ikke-toldmæssige hindringer, hvis de ikke berettiges af offentlige politiske mål; er af den opfattelse, at alle driftsmæssige begrænsninger, der pålægges detail- eller engroshandelens aktiviteter, ikke urimeligt eller uforholdsmæssigt må begrænse disse aktiviteter og ikke må føre til en de facto-forskelsbehandling af markedsaktører;

45.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge bedste praksis for etablering af detailvirksomhed med henblik på at sikre den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser under fuld overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet;

46.  opfordrer Kommissionen til at analysere operationelle restriktioner for detail- og engrossalg i det indre marked, fremsætte forslag til reformer, hvor det er nødvendigt, og aflægge rapport om denne analyse i foråret 2017;

47.  understreger, at tilgængelig, prisoverkommelig og effektiv pakkelevering af høj kvalitet er en væsentlig forudsætning for en livlig e-handel på tværs af grænserne, navnlig til gavn for SMV'er og forbrugere;

IV. Konklusion

48.  opfordrer Kommissionen til i 2016 at fremlægge en samlet oversigt over ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked og en analyse af midlerne til at tackle dem, idet der tydeligt skelnes mellem en ikke-toldmæssig hindring og foranstaltninger til forholdsmæssig gennemførelse af en medlemsstats legitime samfundspolitiske mål, herunder et ambitiøst forslag med det formål hurtigst muligt at fjerne disse ikke-toldmæssige hindringer for at frigøre det indre markeds stadig uudnyttede potentiale;

49.  opfordrer Kommissionen til at indlede rettidige overvejelser om EU-politik og lovgivningsinitiativer på områder med tiltagende betydning og samtidig gennemføre bred høring af navnlig SMV'er og civilsamfundsorganisationer;

50.  opfordrer Kommissionen til først og fremmest at sikre, at medlemsstaterne overholder de eksisterende regler for det indre marked, i stedet for at fastsætte nye supplerende retsakter om spørgsmål, der allerede er omfattet af eksisterende regler;

51.  opfordrer Kommissionen til at uddybe sit arbejde med håndhævelse og de principper, der understøtter det indre marked; mener, at tidlig indgriben med hensyn til nationale foranstaltninger eller gennemførelsesprocedurer, der udgør uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, kan være effektiv, og at resultater kan opnås hurtigere hermed end med traktatbrudsprocedurer; understreger ikke desto mindre, at Kommissionen i tilfælde af alvorlige eller vedvarende svigt eller ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen skal iværksætte alle tilgængelige foranstaltninger, herunder prioritering af traktatbrudsprocedurer, for at sikre fuld gennemførelse af EU-lovgivningen om det indre marked;

52.  beklager, at Parlamentets adgang til relevante oplysninger vedrørende traktatbrudsprocedurer og procedurerne forud herfor stadig er begrænset, og opfordrer til mere gennemsigtighed i denne henseende under behørig overholdelse af reglerne om fortrolighed;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at betragte det indre marked som et fælles initiativ, som kræver koordineret og kollektiv vedligeholdelse og er en betingelse for at gøre EU's økonomi konkurrencedygtig; er af den opfattelse, at de, der i sidste ende lider under følgerne af uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, er forbrugere, som nægtes adgang til nye virksomheder på de nationale markeder og ser sig stillet over for større omkostninger, ringere kvalitet og mindre udvalg; mener, at medlemsstaterne bør afsætte mere tid til horisontale problemområder på det indre marked og til at identificere områder, der kræver en prioriteret indsats fra en eller flere medlemsstater, for at opretholde og fremme det indre marked;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 84.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0580.


Strategien for det indre marked
PDF 258kWORD 131k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked (2015/2354(INI))
P8_TA(2016)0237A8-0171/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "A Single Market Strategy for Europe – Analysis and Evidence" (Strategi for det indre marked – Analyse og dokumentation) (SWD(2015)0202),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "Report on Single Market Integration and Competitiveness in the EU and its Member States" (Rapport om integrationen på det indre marked og konkurrenceevnen i EU og dets medlemsstater) (SWD(2015)0203),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 med titlen "Akten for det indre marked  Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid  "Sammen om fornyet vækst'" (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II  "Sammen om fornyet vækst'" (COM(2012)0573),

–  der henviser til rapporten af 9. maj 2010 fra Mario Monti til formanden for Kommissionen med titlen "En ny strategi for det indre marked  til gavn for Europas økonomi og samfund",

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om en europæisk handlingsplan for detailhandelen til gavn for alle aktører(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(5),

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the single market" (Omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU på det indre marked), bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2015 med titlen "A strategy for completing the Single Market: "the trillion euro bonus" (En strategi for fuldførelsen af det indre marked: "en bonus på en billion euro"), bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til undersøgelsen af 20. november 2015 med titlen "Ex-post evaluation of Late Payment Directive" (Efterfølgende evaluering af direktivet om forsinket betaling), bestilt af Kommissionen,

–  der henviser til undersøgelsen fra november 2014 med titlen "The EU furniture market situation and a possible furniture products initiative" (Situationen på møbelmarkedet i EU og et muligt møbelproduktinitiativ), bestilt af Kommissionen,

–  der henviser til onlineudgaven af resultattavlen for det indre marked fra oktober 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0171/2016),

A.  der henviser til, at det indre marked har været og fortsat er hjørnestenen i EU's integration og en katalysator for bæredygtig vækst og beskæftigelse, idet det fremmer handelen på tværs af EU og samtidig garanterer en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, jf. artikel 3, stk. 3 i TEU;

B.  der henviser til, at uddybningen af det europæiske indre marked stadig spiller en central økonomisk rolle, navnlig i forbindelse med udviklingen af nye teknologier, hvor et marked med en kritisk masse er forudsætningen for at fremme fremkomsten af innovative og konkurrencedygtige aktører på den globale scene;

C.  der henviser til, at der er sket mange positive udviklinger på det indre marked i de senere år, men at der kunne opnås mere på næsten alle områder – dvs. med hensyn til at stimulere et digitalt drevet marked, fremme nyetablerede virksomheder, integrere globale forsyningskæder, forbedre arbejdstagernes mobilitet og sociale rettigheder, anvende nye forretningsmodeller og sikre simplificering af markedet samt gensidig anerkendelse, standardisering og autorisering af fagfolk – hvis en række fysiske, juridiske og tekniske hindringer blev fjernet;

D.  der henviser til, at det forventede udbytte af fuldførelsen af det indre marked ifølge Parlamentets egne undersøgelser opgøres til en billion EUR (svarende til en potentiel effektivitetsgevinst på 615 mia. EUR om året); der henviser til, at opsplitningen af det indre marked er én af de største hindringer for en øget strukturel økonomisk vækst;

E.  der henviser til, at der er behov for en egentlig strategisk tilgang for yderligere integration af det indre marked, og til, at reaktionen på de givne udfordringer bør være af såvel politisk som af teknisk art, især i tilfælde af uberettigede ikke-toldmæssige handelshindringer inden for det indre marked;

F.  der henviser til, at EU bør tilstræbe at skabe et ægte indre marked og behandle det som et aktiv, der er fælles for alle borgere, arbejdstagere, økonomiske aktører og medlemsstater, og til, at det indre marked kun kan nå sit fulde potentiale, hvis det støttes fuldt ud af alle medlemsstaterne i samarbejde med hinanden;

G.  der henviser til, at regler og tiltag på EU-plan bør integreres i en ensartet strategisk vision med henblik på at være i overensstemmelse med hinanden og ikke i modstrid med hinanden; der henviser til, at medlemsstaterne skal afholde sig fra at iværksætte diskriminerende foranstaltninger, såsom at indføre handels- og skattebestemmelser, som kun påvirker visse sektorer eller forretningsmodeller og forvrider konkurrencen, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at etablere sig i en given medlemsstat og er et klart brud på det indre markeds principper;

H.  der henviser til, at det indre marked ikke skal ses isoleret fra andre horisontale politikområder, navnlig det digitale indre marked, sundhed, social- og forbrugerbeskyttelse, arbejdsret og borgernes mobilitet, miljø, bæredygtig udvikling, energi, transport og eksterne politikker;

I.  der henviser til, at fuldførelsen af det indre marked for varer og tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer er en topprioritet, der kræver en hurtig tilgang fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side;

J.  der henviser til, at hindringer i det indre marked fører til færre valgmuligheder og dyrere varer og tjenesteydelser for forbrugerne;

K.  der henviser til, at de socialøkonomiske virksomheder kun nyder begrænset anerkendelse på EU-plan og til, at størstedelen af disse virksomheder ikke anerkendes af en retlig ramme på EU-plan, men kun på nationalt plan i visse medlemsstater, under forskellige juridiske former; der henviser til, at denne mangel på en EU-lovgivningsramme hindrer disse virksomheder i at operere på tværs af grænserne i det indre marked;

L.  der henviser til, at varemærkeforfalskning udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden og den offentlige sikkerhed, og at den samlede værdi af handelen med forfalskede varer er steget markant i de seneste år, hvilket har forøget de katastrofale følger, som varemærkeforfalskning har på innovationen, beskæftigelsen og brandingen af europæiske virksomheder;

M.  der henviser til, at oprettelsen af et fælles kapitalmarked ville tilskynde til større grænseoverskridende risikodeling og mere likvide markeder;

N.  der henviser til, at den sammenfattende rapport om Kommissionens høring vedrørende geografisk blokering afslører, at vedtagelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger imod geografisk blokering nyder stærk støtte fra forbrugernes side;

O.  der henviser til, at de økonomiske konsekvenser af den finansielle krise endnu kan mærkes, og at BNP stadig ligger under niveauet fra 2008 i adskillige medlemsstater;

P.  der henviser til, at det indre marked karakteriseres ved en vedvarende høj arbejdsløshedsprocent; der henviser til, at antallet af arbejdsløse siden den finansielle krise er steget med over seks millioner; der henviser til, at der ved udgangen af 2015 var over 22 millioner personer i EU, der var uden arbejde;

Politikmål

1.  støtter det overordnede mål i Kommissionens strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne", og glæder sig over dens tiltag på centrale områder, som har til formål at frigøre det indre markeds fulde potentiale til gavn for både forbrugere og virksomheder, navnlig nyetablerede virksomheder, øge antallet af varige arbejdspladser og få SMV'er til at vokse og udvikle sig; opfordrer Kommissionen til at udvikle tværgående politikker, der er udformet med henblik på at opnå et mere retfærdigt og konkurrencedygtigt indre marked i overensstemmelse med afsnit II i TEUF om almindelige bestemmelser;

2.  bemærker, at oprettelsen af det indre marked, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret, er et afgørende mål for Unionen;

3.  glæder sig over, at strategien tager sigte på at supplere den indsats, som gøres på andre områder; mener, at strategien – ved at forbedre de initiativer, der allerede er iværksat – har gode muligheder for at bidrage til at sikre økonomisk velstand, forøge skabelsen af varige arbejdspladser og bæredygtig vækst, forbedre trivslen for alle europæere ved hjælp af praktiske foranstaltninger og gøre Den Europæiske Union attraktiv for investeringer samt udvikle europæiske virksomheders globale konkurrenceevne; understreger imidlertid behovet for at gennemføre denne strategi for at undgå uoverensstemmelser og overlapninger mellem de forskellige initiativer; understreger, at forslagene bør være evidensbaseret og i overensstemmelse med principperne om bedre regulering;

4.  understreger det presserende behov for at fjerne de ubegrundede hindringer fra det indre marked med henblik på at opnå konkrete og hurtige resultater i form af konkurrenceevne, bæredygtig vækst, forskning, innovation, jobskabelse, forbrugervalgmuligheder og nye forretningsmodeller; mener, at vi med henblik på at nå disse mål bør stræbe efter mere harmonisering af lovgivningen, hvor dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt, men samtidig bevare det højest mulige niveau af forbrugerbeskyttelse og træffe passende foranstaltninger til at gribe ind over for uberettigede hindringer, der opstilles af medlemsstaterne;

5.  er af den opfattelse, at der med midtvejsrevisionen af EU's 2020-strategi bør opstilles ambitiøse målsætninger om at nå en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi og en bæredygtig vækst inden 2020; understreger, at det indre marked bør spille en central rolle med hensyn til at opfylde denne målsætning;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tænke innovation ind i gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked; understreger det store potentiale, som ligger i de arbejdsintensive sektorer, såsom i detailhandelen og i hotel- og restaurationsbranchen, for så vidt angår jobskabelse samt integration og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

7.  mener, at Monti-rapporten fra 2010 "En ny strategi for det indre marked" bør gennemføres fuldt ud og tages i betragtning i forbindelse med arbejdet med strategien for det indre marked;

8.  understreger, at strategien for det indre marked ikke må ignorere potentialet i den industrielle sektor med hensyn til bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet i Europa;

9.  mener, at den interne efterspørgsel – og navnlig en forbedring af købekraften samt indførelse af innovative foranstaltninger og investeringer i grøn økonomi – er af afgørende betydning for at udnytte det indre markeds fulde potentiale og fremme en bæredygtig vækst;

Et moderne og mere innovativt indre marked

10.  glæder sig over strategiens fokus på aspekter, der tager sigte på at hjælpe virksomheder, navnlig SMV'er, mikrovirksomheder og nyetablerede virksomheder, med at opskalere deres aktiviteter, vokse sig større og forblive på det indre marked og dermed fremme deres innovation og jobskabelse; understreger, at ethvert initiativ, der er rettet mod SMV'er og nyetablerede virksomheder, kræver øjeblikkelig handling og bør behandles som en prioritet, men minder om, at disse initiativer ikke bør gøre det muligt for uhæderlige virksomheder at omgå de eksisterende regler og indføre lavere arbejdstager- og forbrugerstandarder eller øge risikoen for virksomhedssvindel, kriminelle aktiviteter og skuffeselskaber;

11.  mener, at strategien kan åbne nye muligheder for SMV'er, som er rygraden i EU's økonomier, og for mikrovirksomheder og innovative nyetablerede virksomheder; mener, at udvikling af det rette erhvervsklima ved at forbedre rammerne for privat venturekapital for SMV'er, fremme af adgangen til finansiering, udarbejdelse af velfunderet lovgivning og en fuld anvendelse af princippet "tænk småt først" i hele det indre marked er afgørende og kan støtte vækst og jobskabelse;

12.  mener, at det er afgørende at nedbringe den administrative byrde og efterlevelsesomkostningerne for virksomhederne, navnlig SMV'erne, samt at ophæve unødvendig lovgivning, samtidig med at der sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse, hvis målene med strategien skal opnås;

13.  mener, at det er nødvendigt at overveje en stribe mulige objektive kriterier og indikatorer for en definition af "innovative" nyetablerede virksomheder, SMV'er og socialøkonomiske virksomheder, der kan anvendes som referencepunkt for vedtagelsen af relaterede foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til sådanne kriterier og indikatorer;

14.  understreger, at der er behov for at fremme socialøkonomiske virksomheder i forbindelse med politikkerne for det indre marked i betragtning af, at der findes omkring 2 millioner socialøkonomiske virksomheder i EU, hvilket svarer til omkring 10-12 % af alle europæiske virksomheder; understreger desuden, at den sociale økonomi er i hastig vækst, leverer kvalitetsprodukter og -tjenester og skaber arbejdspladser af god kvalitet;

15.  opfordrer Kommissionen til at anmode Refit-platformen om at gøre noget ved hindringerne for innovation og i forlængelse af forslaget om oprettelse af et europæisk innovationsråd fremsætte forslag til, hvordan disse kan reduceres eller fjernes; understreger, at denne proces ikke må føre til lavere beskæftigelse, forbrugerbeskyttelse og miljøstandarder; mener, at eksisterende lovgivning bør revideres for at sikre bedre lovgivning og om nødvendigt forenkles for at tilpasse den til formålet, mens al ny lovgivning bør være fremtidssikret og digital som standard og følge princippet om at "tænke småt først";

16.  bemærker, at god regulering kan gavne både virksomheder og arbejdstagere og bidrage til at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse af høj kvalitet i det indre marked; noterer sig Kommissionens dagsorden for bedre regulering, herunder den øgede inddragelse af interessenter gennem f.eks. Refitplatformen og styrkede konsekvensanalyser; understreger nødvendigheden af ikke kun at vurdere virkningerne på kort sigt, men også værdien af lovgivningen på lang sigt og konsekvenserne af ikke at lovgive; mener, at bedre, mere effektiv og enkel lovgivning vil mindske de administrative byrder og fremme vækst og jobskabelse, samtidig med at der fortsat sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse;

17.  mener, at det er nødvendigt at fjerne handelshindringer mellem medlemsstater, hvis det indre marked skal udvikles yderligere; støtter den europæiske erklæring om konkurrenceevne fra februar 2016, navnlig engagementet i regelforenkling og byrdereduktion med henblik på at reducere den samlede byrde ved EU-reguleringen, navnlig for SMV'er og mikrovirksomheder, og, hvor det er muligt, at opstille mål for byrdereduktion i specifikke sektorer; henstiller, at arbejdet med at opstille sådanne byrdereduktionsmål påbegyndes omgående;

18.  mener, at EU for at sikre målene med det indre marked og skabe vækst og beskæftigelse skal forbedre konkurrenceevnen i tråd med de retningslinjer, der er udstukket i Det Europæiske Råds erklæring om konkurrenceevne;

19.  glæder sig over, at Kommissionen er fast besluttet på at tage fat på manglen på skattekoordinering i EU og navnlig på de vanskeligheder, som SMV'er støder på som følge af kompleksiteten af de forskellige nationale momsbestemmelser; giver Kommissionen sin fulde støtte med hensyn til momsreformen; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan de nye regler vedrørende leveringssted for moms på digitale tjenester kan ændres med henblik på at imødekomme små virksomheders og mikrovirksomheders behov; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for yderligere samordning og især til at vurdere muligheden for at indføre en forenklet momsprocedure (for samme varekategori) i e-handelssektoren;

20.  støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre skattemæssig retfærdighed i Den Europæiske Union og bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelsespraksis; opfordrer Kommissionen til at fokusere på at arbejde hen imod en landeopdelt rapporteringsforpligtelse for transnationale virksomheder;

21.  henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som virksomheder, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder, støder på i forbindelse med sikring af finansiering; påpeger, at forskelle i eksterne faktorer såsom let adgang til kredit, beskatningsordninger og arbejdsmarkedsbestemmelser betyder, at SMV'er er mere ugunstigt stillet end andre; opfordrer Kommissionen til, samtidig med at den fortsætter med at yde værdifuld støtte til disse selskaber gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og gennem programmer som Horisont 2020 og Cosme og ESI-fondene, at undersøge mulighederne for yderligere at lette adgangen til disse og andre programmer og instrumenter, særlig for mikrovirksomheder, f.eks. ved at reducere perioden for indkaldelser af interessetilkendegivelser til seks måneder og ved at forenkle de relevante procedurer og gøre europæisk finansiering mere synlig; hilser det velkomment, at Kommissionen agter at anvende midler fra Cosme-programmet til at finansiere informationskampagner, der er rettet mod innovative unge SMV'er; opfordrer til, at alle regionale og lokale myndigheder, der har til opgave at understøtte selskaber, navnlig dem, der deltager i Enterprise Europe-netværket, deltager i disse kampagner; anser forenkling for at være det vigtigste redskab til at forbedre SMV'ers og nyetablerede virksomheders adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre, at crowdfunding kan ske frit på tværs af grænserne;

22.  opfordrer Kommissionen til at overveje at styrke SMV-repræsentantnetværkets rolle ved at iværksætte en række tiltag – samtidig med at yderligere bureaukrati undgås – med henblik på at forbedre kendskabet til og synligheden af dette instrument blandt SMV'er, styrke udvekslingen mellem hver national SMV-repræsentant og de øvrige repræsentanter for SMV'er samt til én gang om året at underrette Parlamentet om netværkets aktiviteter;

23.  påpeger, at det faktum, at Europa-Parlamentet i februar 2011 vedtog direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, ikke ændrer på, at tusindvis af SMV'er og nyetablerede virksomheder rundt om i Europa hvert år går konkurs, mens de venter på, at deres tilgodehavender bliver betalt, herunder af offentlige forvaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at lette anvendelsen og håndhævelsen af direktivet om forsinket betaling; opfordrer endvidere medlemsstaterne til, i tilfælde af at direktivet om forsinket betaling ikke gennemføres på en tilfredsstillende måde, at overveje forskellige former for passende kompensation til selskaber, som har penge til gode fra en offentlig myndighed, så de ikke tvinges ud i konkurs af denne grund;

24.  anerkender lovgivningsinitiativet om virksomheders insolvens, herunder om tidlig rekonstruktion og om at give virksomheder en ny chance, som vil sikre, at medlemsstaterne fastlægger en lovramme, som accepterer, at der nogle gange sker fejl, og som kan tilskynde til innovation, men minder om, at omkostningerne og konsekvenserne for selskaber, der går konkurs, ikke kun berører selskabets ejer og aktionærer, men også dets kreditorer og ansatte samt skatteyderne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette initiativ harmoniserer insolvensprocedurerne i EU og begrænser varigheden og omkostningerne i forbindelse med disse procedurer;

25.  beklager, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad fremhævede den særlige rolle, som håndværksvirksomhedernes og SMV'ernes traditionelle fremstillingsvirksomhed spiller som et vigtigt bidrag til både konkurrenceevne og økonomisk stabilitet i Europa; opfordrer Kommissionen til at udnytte det fulde potentiale i digitalisering og innovation i fremstillingsindustrien, navnlig for mikrovirksomheder og små fremstillingsvirksomheder og nyetablerede virksomheder og for mindre industrialiserede regioner for at hjælpe med at begrænse de regionale forskelle og sætte skub i de lokale økonomier; mener, at en styrket politik for SMV'er og håndværk bør foreslås som en af topprioriteterne for alle europæiske institutioner og medlemsstater over de næste år;

26.  glæder sig over Kommissionens fælles digitale portal, som skal bygge på de kvikskranker, der allerede er oprettet under tjenesteydelsesdirektivet, og forbinde kvikskrankerne med andre lignende netværk i det indre marked; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de måder, hvorpå den fælles digitale portal bedst kan anvendes til at hjælpe europæiske nyetablerede virksomheder med at opskalere i hele Europa og blive mere internationalt orienterede ved at give præcis og klar information på forskellige sprog om alle nødvendige procedurer og formaliteter, der er nødvendige for at kunne drive virksomhed på det hjemlige marked eller i et andet EU-land; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe et fælles kontaktpunkt for virksomheder og forbrugere, hvor de kan søge oplysninger om det indre marked, hjælp og problemløsning og om nationale procedurer og EU-procedurer, der skal følges ved grænseoverskridende virksomhed i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de gennemføres hurtigt;

27.  bemærker, at selskaber, især SMV'er, enten ikke kender de regler, der gælder i andre medlemsstater, eller har svært ved at finde frem til og forstå oplysningerne om de regler og procedurer, der gælder for deres virksomhed; opfordrer Kommissionen til at forbinde alle de forskellige portaler, adgangspunkter og informationswebsteder i en enkelt portal, som giver SMV'er og opstartsvirksomheder brugervenlige oplysninger, således at de kan træffe velinformerede beslutninger og spare tid og omkostninger;

28.  opfordrer Kommissionen til at udvikle kvikskrankerne fra at være en portal med lovbestemmelser til at blive et system af fuldt udbyggede onlineerhvervsportaler, som fremmer en regelmæssig udveksling af oplysninger fra og mellem virksomhedsrepræsentanter og bistår nationale virksomheder og borgere med at konkurrere i andre EU-medlemsstater;

29.  minder om vigtigheden af at styrke og strømline eksisterende redskaber til brug for SMV'er på det indre marked for at gøre det lettere for dem at ekspandere på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på strømlining og forbedring af produktkontaktpunkter og kvikskranker;

30.  minder om det presserende behov for at sikre forbrugerne samme niveau af beskyttelse online og offline; understreger, at det er nødvendigt, at alle økonomiske aktører, der arbejder online og offline i det indre marked, træffer alle rimelige og passende foranstaltninger til at bekæmpe forfalskning for at sikre forbrugerne beskyttelse og produktsikkerhed;

31.  understreger, at den deleøkonomi vokser hurtigt, og at den, mens den ændrer den måde, hvorpå mange tjenester og aktiver leveres og forbruges, kan fremme innovation og har potentiale til at bibringe yderligere fordele og muligheder for selskaber og forbrugere i det indre marked; fremhæver de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele og udfordringer ved deleøkonomien; opfordrer Kommissionen til at koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at finde kort- og langsigtede lovgivningsmæssige løsninger, der kan befordre deleøkonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at komme med forslag til forebyggelse af uregelmæssige forhold på beskæftigelses- og beskatningsområdet inden for deleøkonomien;

32.  glæder sig over Kommissionens bebudede initiativ vedrørende deleøkonomien og dens hensigt om at se på de virksomheder, der er etableret inden for området, og i en vejledning præcisere interaktionen mellem bestemmelserne i eksisterende EU-lovgivning i forbindelse med anvendelse af deleøkonomiske erhvervsmodeller og den måde, de fungerer på; har den holdning, at en lovforanstaltning på dette område bør være præget af fleksibilitet, således at reglerne hurtigt kan tilpasses og håndhæves i en sektor, som ændrer sig hastigt, hvilket kræver hurtige og effektive tilpasninger; understreger, at de eksisterende forbrugerbeskyttelsesstandarder også bør anvendes og håndhæves i forhold til den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre de bedst mulige betingelser for, at deleøkonomien kan udvikle sig og trives;

33.  understreger, at de nye sikkerhedselementer, som deleøkonomien tilbyder, såsom betalingssikkerhed, geografisk lokalisering og forsikring, styrker forbrugerne, og opfordrer derfor til en undersøgelse af, hvor efterfølgende afhjælpende foranstaltninger kan være mere effektive end forudgående reguleringer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremme offentligt-privat samarbejde med henblik på at gøre noget ved de eksisterende hindringer i deleøkonomien, navnlig for øget anvendelse af digital identitet med henblik på at styrke forbrugernes tillid til online-transaktioner, for udvikling af digitale løsninger til betaling af skat, for grænseoverskridende forsikringsordninger og for modernisering af beskæftigelseslovgivningen;

34.  mener, at der inden for deleøkonomien bør opfordres til udvikling af nye forretningsmodeller, innovative tjenester og midlertidig anvendelse af aktiver, men – hvor dette er muligt – baseret på ensartede bestemmelser for ensartede tjenesteydelser med henblik på at sikre tjenester af høj kvalitet uafhængigt af, hvordan adgang og levering er organiseret, og sikre lige konkurrenceregler samt forbrugersikkerhed, samtidig med at man undgår en opsplitning, som ville hæmme udviklingen af nye forretningsmodeller; mener, at der for deleøkonomiens vedkommende kun kan være tale om en tilgang, der bygger på det indre marked, da en opsplitning af det indre marked gennem lokale eller nationale regler vil hindre europæiske virksomheder, der bygger på deleøkonomi, i at opskalere på europæisk plan;

35.  henleder opmærksomheden på den vigtige rolle, som EU's tekniske standarder spiller for innovation, konkurrenceevne og fremskridt i det indre marked; mener, at det er nødvendigt med rettidige tiltag for at udvikle høje EU-standarder for kvalitet, interoperabilitet og sikkerhed som led i fremme af EU's industripolitik, og at disse standarder også bør fremmes på internationalt plan; opfordrer Kommissionen til at støtte og styrke EU-standarder, således som det allerede foreskrives i forordning (EU) nr. 1025/2012, og at gøre lovgrundlaget for standardisering mere effektivt og velegnet til dets formål, herunder ved at udnytte de muligheder, som de internationale handelsforhandlinger byder på; understreger, at standarder bør fastlægges på en markedsbaseret, åben, inklusiv og konkurrencebaseret måde, således at de nemt kan implementeres af SMV'er, og for at undgå risikoen for lukkede værdikæder, men at man ikke desto mindre bør undgå forsinkelser i offentliggørelsen af dem;

36.  fremhæver den vigtige rolle som standardiseringssystemet har spillet i forbindelse med produkters, og i stigende grad tjenesteydelsers, frie bevægelighed; bemærker, at frivillig brug af standarder har bidraget med mellem 0,3 og 1 % til BNP i Europa og påvirker arbejdskraftens produktivitet positivt;

37.  minder om, at langt de fleste standarder udvikles som reaktion på et behov, som er identificeret af erhvervslivet, og efter en "bottom up"-tilgang med henblik på at sikre, at standarderne er relevante for markedet; støtter forpligtelsen i strategien for det indre marked til at sikre, at Europa forbliver i front på verdensplan for så vidt angår udvikling af standarder; tilskynder til standardisering, som er forenelig med en international tilgang, enten ved at udvikle globale, internationale standarder eller ved at anerkende tilsvarende internationale standarder, hvor det er hensigtsmæssigt; noterer sig hensigten om at etablere et lovgrundlag og prioriteter for standardiseringsaktiviteter inden for rammerne af et fælles initiativ vedrørende standardisering; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det fælles initiativ forbliver drevet af et sådant behov, der kommer nedefra og er identificeret af erhvervslivet og således prioriterer og kun leverer de standarder, som afspejler identificerede behov og påviseligt er relevante for markedet, samt at det ikke fører til opstilling af unødvendige standarder eller krav, der er uden sammenhæng med andre beslægtede standarder, der er under udarbejdelse;

38.  bemærker, at forslaget om et fælles initiativ vedrørende europæisk standardisering vil tage udgangspunkt i den uafhængige revision af det europæiske standardiseringssystem, og støtter dets mål om, at det europiske standardiseringssamfund skal udvikle tiltag, som forbedrer systemet som helhed, herunder henstillinger med hensyn til inklusivitet og støtte til europæiske virksomheders konkurrenceevne;

39.  opfordrer Kommissionen til i sit samarbejde med europæiske standardiseringsorganer at støtte disse og de dertil svarende nationale organer i deres bestræbelser på at forbedre inddragelsen af SMV'er, både i selve processen med at fastsætte standarder og i benyttelsen af de færdige standarder; tilskynder endvidere Kommissionen til at arbejde tæt sammen med europæiske standardiseringsorganer og nationale og andre standardiseringsorganer for at forbedre gennemsigtigheden i arbejdet med standarder, i gennemførelsen af forpligtelserne i arbejdsprogrammet for europæisk standardisering 2016 og den underliggende forordning;

40.  mener, at de fælles initiativer bør fokusere på fortsat forbedring af arbejdspraksisser, især ved at etablere processer til revision af tekniske udvalgs sammensætning, og på foranstaltninger til fremme af åbenhed og inklusion, som vil gøre det muligt for en bred vifte af aktører at bidrage til drøftelserne i tekniske udvalg;

41.  er af den opfattelse, at en mere gennemsigtig og tilgængelig appelmekanisme vil skabe tillid og forbedre processerne med at fastsætte standarder; mener, at det relevante udvalg i Europa-Parlamentet – når Kommissionen på baggrund af vedtagelsen af lovgivning i Den Europæiske Union har anmodet om en standard – vil kunne spille en rolle i den offentlige kontrol og debat som led i denne proces forud for en afgørelse om en formel indsigelse, hvis dette er relevant; understreger, at afgørelser om overdragelse af standardiseringsanmodninger til standardiseringsorganer bør træffes bl.a. på grundlag af principperne om forholdsmæssighed og en risikobaseret tilgang;

42.  mener, at mere kendskab i offentligheden til foreslåede standarder, når de foreligger som udkast forud for deres endelige godkendelse, kan øge ansvarliggørelse og gennemsigtighed og bidrage til en mere robust proces i tråd med eksisterende bedste praksisser hos aktører i det europæiske standardiseringssamfund;

43.  opfordrer Kommissionen til i slutningen af 2016 at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om sin gennemførelse af det fælles initiativ vedrørende europæisk standardisering og de fremskridt, som er blevet gjort i samarbejde med det europæiske standardiseringssamfund med hensyn til henstillingerne i Unionens årlige arbejdsprogram for 2016;

44.  opfordrer Kommissionen, som er ansvarlig for konkurrence på EU’s indre marked, til i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder at sikre lige vilkår mellem konkurrenter, der opererer på markedet;

45.  påskønner de seneste initiativer med hensyn til mere effektive og gennemsigtige regler for offentlige indkøb gennem bedre udnyttelse af udbudsdata og frivillig vurdering af udbud i forbindelse med visse store infrastrukturprojekter; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at gennemføre disse initiativer;

46.  håber, at Kommissionen vil fortsætte den proces med ændring af ordningen for offentlige indkøb, som den indledte med direktiverne fra 2014, og bevæge sig hen imod større krav til kvalitet i udbud med det formål at belønne teknologisk innovation og energieffektivitet;

47.  bemærker, at den nye ordning om offentlige udbud fra 2014 er mindre besværlig og har mere fleksible regler for at være til bedre gavn for andre politikker vedrørende den offentlige sektor såvel som medlemsstaterne og lokale specialiserede virksomheder; påpeger, at der stadig er betydelige mangler med hensyn til effektivitet i offentlige udbud i medlemsstaterne, som begrænser udvidelse på tværs af grænserne og vækst på de nationale markeder;

48.  glæder sig principielt over de initiativer, der er bekendtgjort af Kommissionen med henblik på at øge gennemsigtigheden, effektiviteten og ansvarligheden i forbindelse med offentlige indkøb; understreger imidlertid, at gennemførelsen og anvendelsen af nye EU-direktiver bør have forrang frem for indførelsen af nye instrumenter som f.eks. kontraktregisteret; understreger i denne forbindelse, at eventuelle dataanalyseredskaber ikke må medføre nye eller yderligere indberetningskrav; minder om, at mekanismer til forhåndsevaluering bør være frivillige for store infrastrukturprojekter;

49.  understreger behovet for et fuldt elektronisk offentligt indkøbssystem; understreger nødvendigheden af hurtig og omfattende gennemførelse af direktivet om offentlige udbud i dets helhed; fremhæver behovet for en bredere anvendelse af e-indkøb for at åbne markederne for SMV'er;

50.  fremhæver vigtigheden af enhedspatentet; støtter Kommissionens intention om at fjerne usikkerheden om, hvorvidt enhedspatentet vil eksistere side om side med de nationale patenter og supplerende beskyttelsescertifikater, samt muligheden for eventuelt at indføre et fælles supplerende beskyttelsescertifikat, samtidig med at man holder sig folkesundheden og patienternes interesser for øje;

51.  opfordrer indtrængende Kommissionen til før 2019 at indføre og implementere en undtagelse for produkter med supplerende beskyttelsescertifikat for at styrke konkurrenceevnen på globalt plan i den europæiske industri for fremstilling af generiske og biosimilære lægemidler såvel som for at bevare og skabe yderligere arbejdspladser og vækst i EU uden at underminere den markedseksklusivret, som sikres gennem ordningen for supplerende beskyttelsescertifikater på beskyttede markeder; mener, at sådanne bestemmelser vil kunne have en positiv effekt på adgangen til lægemidler af høj kvalitet i udviklingslande og de mindst udviklede lande og bidrage til at begrænse outsourcing af produktion;

52.  opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til at lette adgangen til patentsystemet i Europa for alle mikrovirksomheder, SMV'er og nyetablerede virksomheder, der ønsker at bruge det europæiske enhedspatent i forbindelse med innovation af deres produkter og processer, herunder ved at mindske gebyrer for ansøgning og fornyelse og ved at yde oversættelsesassistance; fremhæver, at det er vigtigt af have både standardessentielle patenter og innovative åbne licensløsninger, som sommetider er mere velegnede til at understøtte innovation; understreger vigtigheden af patentlicenseraftaler inden for de begrænsninger, som EU’s konkurrencelovgivning sætter, på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår (FRAND), med henblik på at bevare incitamenter for FoU og standardisering og fremme innovation samt sikre rimelige licensvilkår;

53.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om etablering af et fælles EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter i EU, således som Parlamentet allerede har anmodet om, med det formål at etablere et fælles europæisk system og dermed bringe en utilstrækkelig og særdeles fragmenteret situation i Europa til ophør og skabe mange og forskellige positive virkninger for borgere, forbrugere, producenter og hele det europæiske økonomiske og sociale system som sådan; understreger, at et sådant instrument udtrykkeligt vil fremhæve merværdien ved mange lokale produkter med deraf følgende åbenlyse fordele for de berørte producenter og regioner og i form af forbrugerbevidsthed;

54.  bemærker, at offentlig-private partnerskabers fulde potentiale endnu ikke er blevet udnyttet i størsteparten af EU's medlemsstater; opfordrer til harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om offentlig-private partnerskaber, udbredelse af bedste praksis og fremme af denne model;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette strukturer til at rådgive og hjælpe grænsearbejdere med hensyn til økonomiske og sociale konsekvenser af at arbejde i en anden medlemsstat;

56.  bemærker, at uddybningen af det indre marked og det digitale indre marked kan skabe nye muligheder og udfordringer og vil rejse spørgsmål i forhold til færdigheder, nye former for beskæftigelse, finansielle strukturer, social beskyttelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der alle skal tages hånd om, og som skal være til gavn for såvel arbejdstagere og virksomheder som forbrugere;

57.  beklager, at strategien ikke lægger særlig vægt på kvalifikationsmismatch, der fortsat udgør en hindring for vækst i det indre marked; bemærker med bekymring, at mellem 40 % og 47 % af EU's befolkning ikke besidder tilstrækkelige digitale færdigheder, og at efterspørgslen efter ansatte med digitale færdigheder vokser med 4 % om året, mens der er sket et fald på 3,2 % i de offentlige udgifter til uddannelse siden 2010, hvilket truer EU's konkurrenceevne på mellemlang sigt og arbejdskraftens beskæftigelsesegnethed i EU; opfordrer medlemsstaterne til at investere i digital uddannelse og digitale færdigheder;

58.  noterer sig målsætningerne i pakken om arbejdskraftens frie bevægelighed om at bidrage til et dybere og mere retfærdigt indre marked; understreger dog vigtigheden af at sikre, at foranstaltningerne i denne pakke er forholdsmæssige og tager højde for konsekvenserne af store mængder mobilitet i retning af bestemte regioner;

59.  fremhæver Kommissionens støtte til tosporede uddannelsessystemer, som ud over at lette personlig udvikling kan bidrage til at tilnærme de europæiske arbejdstageres færdigheder og kvalifikationer til arbejdsmarkedets reelle behov; understreger, at det er væsentligt at sikre, at strategien ikke på nogen måde underminerer de tosporede uddannelsessystemer, men at den samtidig sikrer kvalitet i lærlingeuddannelser og navnlig jobbeskyttelse; understreger den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i udviklingen af tosporede uddannelsessystemer; mener, at et tosporet uddannelsessystem, der benyttes i én medlemsstat, ikke blot kan kopieres i en anden medlemsstat, men at der bør være et europæisk fokus på den stærke korrelation mellem tosporede uddannelser og ungdomsbeskæftigelse;

60.  støtter foranstaltninger, der har til formål at lukke hullerne i EU-lovgivningen mod diskrimination på arbejdspladsen, navnlig med hensyn til personer med handicap; støtter endvidere en gennemførelse uden forsinkelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

61.  glæder sig over oprettelsen af en platform til bekæmpelse af sort arbejde og opfordrer navnlig medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at engagere sig fuldt ud i denne platform med henblik på at opnå en mere effektiv bekæmpelse af sort arbejde og falske selvstændige;

62.  fastholder, at der for at udnytte mulighederne ved digitaliseringen af arbejdspladser er behov for at skabe sikre, fleksible arbejdstidsordninger, stabile arbejdsvilkår og social beskyttelse og for at lette "smart working" med henblik på at øge produktiviteten og forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv; understreger i denne forbindelse vigtigheden af udbredelse af digital infrastruktur i landdistrikterne for at give dem mulighed for at nyde godt af de mange muligheder, som den digitale dagsorden byder på, f.eks. telearbejde;

63.  fremhæver betydningen af stærke og uafhængige arbejdsmarkedsparter og en effektiv social dialog; understreger, at der er behov for at inddrage arbejdsmarkedets parter i relevant omfang i drøftelser om eventuelle nationale reformer på området for lovregulerede erhverv;

64.  understreger betydningen af at have en social dialog om de muligheder og ændringer, som et indre marked medfører for beskæftigelse;

Et mere uddybet indre marked

65.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sit arbejde med håndhævelse; påpeger, at der allerede er vedtaget mange foranstaltninger, som imidlertid endnu ikke håndhæves korrekt, hvilket undergraver de lige konkurrencevilkår på det indre marked; påpeger endvidere, at der i midten af 2015 ifølge oplysninger fra Kommissionen verserede omkring 1 090 traktatbrudssøgsmål vedrørende det indre marked; opfordrer derfor Kommissionen til med sigte på at forbedre gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af lovgivningen om det indre marked at sikre, at administrativ samordning, samarbejde og håndhævelse prioriteres på alle niveauer (EU-niveau, mellem medlemsstaterne og nationale, lokale og regionale myndigheder) ved at træffe målrettede håndhævelsesforanstaltninger baseret på gennemsigtige og objektive kriterier og dermed sikre, at der tages fat om de økonomisk set betydeligste tilfælde af uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer; mener med hensyn til nationale foranstaltninger eller national gennemførelse, at tidlig indgriben kan være mere effektiv, og at der kan opnås bedre resultater hermed end med traktatbrudsprocedurer; understreger ikke desto mindre, at Kommissionen – såfremt tidlig indgriben ikke giver nogen resultater – skal gøre brug af alle tilgængelige foranstaltninger, herunder traktatbrudsprocedurer, for at sikre fuld gennemførelse af lovgivningen om det indre marked;

66.  glæder sig over hensigten i strategien om at skabe en overensstemmelseskultur og en fortsat nultolerance over for overtrædelser af lovgivningen om det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, om ikke Kommissionens beføjelser i forbindelse med traktatbrudsprocedurer bør bringes i tråd med dem, den har inden for konkurrencepolitik;

67.  opfordrer Kommissionen til at yde yderligere støtte til medlemsstaterne i udviklingen af en stærk kultur for overholdelse og håndhævelse af regler, herunder ved at fremme og udvide informationssystemet for det indre marked (IMI), udvikle planer for gennemførelsen af ny vigtig lovgivning, organisere overholdelsesdialoger med medlemsstaterne og kurser for nationale embedsmænd med ansvar for håndhævelse og fremme mere effektiv koordination mellem de nationale myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig fuldt ud til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og anvende princippet om gensidig anerkendelse; understreger, at korrekt håndhævelse og bedre regulering er af afgørende betydning i betragtning af opsplitningen af det indre marked, som begrænser den økonomiske aktivitet og forbrugernes valgmuligheder, og at den bør omfatte alle erhvervssektorer og gælde for al eksisterende og fremtidig lovgivning;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere unødvendige begrænsninger på det indre marked, som ikke er begrundet i tvingende almene hensyn, og fremkomme med ideer til, hvordan disse udfordringer overvindes, hvor det er nødvendigt, og aflægge rapport herom i 2017;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at omsætte det indre markeds regler på en sammenhængende og ensartet måde og til at gennemføre det indre markeds regler og lovgivning fuldt ud; understreger, at krav om supplerende testning og registrering, manglende anerkendelse af attester og standarder, territorialt betingede indskrænkninger i forsyninger og tilsvarende foranstaltninger skaber ekstra omkostninger for forbrugere og detailhandlere og dermed begrænser EU-borgerne i at få fuldt udbytte af det indre marked; opfordrer endvidere Kommissionen til med henblik på at opnå bedre forvaltning at praktisere en passende politik over for de medlemsstater, der ikke anvender reglerne for det indre marked korrekt, og – hvor det er hensigtsmæssigt – at gøre dette ved hjælp af traktatbrudsproceduren, og ved at øge hastigheden af disse procedurer ved at bruge en "fast-track"-strategi;

70.  bemærker, at det er bydende nødvendigt med konsekvent ensartet anvendelse og korrekt håndhævelse af EU's regler kombineret med regelmæssig overvågning og evaluering på grundlag af kvalitative og kvantitative indikatorer, benchmarking og udveksling af bedste praksis for at få en mere homogen gennemførelse af den eksisterende lovgivning om det indre marked; minder derfor om nødvendigheden af fuldstændig og grundig indarbejdelse i national ret og gennemførelse af EU-reglerne om det indre markeds funktion i alle medlemsstater;

71.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats for at udpege eventuelle overtrædelser af EU-retten i medlemsstaterne på et meget tidligt tidspunkt og til at indtage en fast holdning over for ethvert lovgivningsforslag, der vedtages eller behandles i de nationale parlamenter, som kan føre til en øget fragmentering af det indre marked;

72.  fremhæver, at medlemsstaternes tilsagn om og vilje til at sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten er afgørende, for at det indre marked lykkes; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne ubegrundede og uforholdsmæssige hindringer for det indre marked og til at afstå fra diskriminerende og protektionistiske foranstaltninger med henblik på at fremme jobskabelse, vækst og konkurrenceevne;

73.  bemærker, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle for god forvaltningsskik på det indre marked og for, at det indre marked fungerer korrekt, og at de derfor er nødt til sammen at udøve proaktivt ejerskab over og forvaltning af det indre marked og dermed skabe et nyt politisk momentum ved hjælp af konsoliderede rapporter om sundhedstjek af det indre marked, regelmæssige og tematiske drøftelser på møder i Rådet for Konkurrenceevne, dedikerede årlige møder i Det Europæiske Råd og medtagelse af det indre marked som en forvaltningssøjle i det europæiske semester;

74.  gentager, at EU kan skabe sit eget sæt af videnskabeligt baserede, uafhængige indikatorer for graden af integration på det indre marked, som skal offentliggøres som en del af den årlige vækststrategi, og opfordrer til at formændene for visse EU-institutioner vedtager et strategisk dokument, en "de fem formænds rapport", med en plan for, hvordan man når frem til et ægte indre marked;

75.  understreger, at Parlamentets Udvalg om Det Indre Market og Forbrugerbeskyttelse skal styrke sine bånd til de nationale parlamenter med henblik på at koordinere og behandle emner, der vedrører omsætningen til national ret og gennemførelsen af lovgivning om det indre marked;

76.  understreger, at det er nødvendigt at styrke Solvit-netværket, især ved at udvide de indbyrdes forbindelser mellem sager hos Solvit, CHAP, EU-Pilot og Enterprise Europe Network (EEN) for at strømline den bredere ramme for klageprocedurer i EU og forbedre kendskabet hos borgere og SMV'er til netværket, og den praktiske rolle, som det spiller med hensyn til at løse fortolkningsproblemer vedrørende det indre marked; mener, at data om anliggender, som er taget op via Solvit-netværket, bør tages i betragtning, når Kommissionen overvejer, hvordan prioriteterne for håndhævelsestiltag skal fastlægges; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at hjælpe medlemsstaterne med at løse de mest problematiske sager; opfordrer medlemsstaterne til på passende vis at udstyre og positionere deres nationale Solvit-centre, så de kan udfylde deres rolle;

77.  understreger, at gennemsigtighed i de nationale regler er et afgørende redskab til at muliggøre grænseoverskridende handel på det indre marked og bidrager til at identificere ikketoldmæssige hindringer; tilskynder medlemsstaterne til at gøre deres regler mere lettilgængelige online og på mere end ét sprog med henblik på at øge handelen, hvilket vil være til gavn for alle;

78.  bemærker betydningen af at fremme mobilitet gennem uddannelse, lærlingeforløb, færdigheder og beskæftigelsesegnethed via programmer som Erasmus+ og Eures, der giver millioner af arbejdstagere i EU muligheder for at få nyttige erfaringer;

79.  beklager, at princippet om gensidig anerkendelse ikke anvendes korrekt af mange medlemsstater; ser på denne baggrund frem til Kommissionens forslag som et led i en styrkelse af det indre marked for varer, idet det vil forbedre den gensidige anerkendelse ved hjælp af foranstaltninger, der øger kendskabet til princippet, såvel som det vil sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af princippet om gensidig anerkendelse gennem revisionen af forordningen om gensidig anerkendelse med henblik på bl.a. at forbedre redskaberne til tvistbilæggelse i forbindelse med utilstrækkelig gennemførelse eller anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse; understreger, at virksomhederne – hvis princippet om gensidig anerkendelse blev anvendt korrekt af de kompetente myndigheder overalt i EU – ville kunne koncentrere sig udelukkende om at drive forretning og øge EU's vækst og ikke om at forsøge at overvinde forskellige hindringer, som skyldes medlemsstaternes manglende overholdelse af princippet om gensidig anerkendelse;

80.  mener også, at Kommissionen bør være mere proaktiv med hensyn til at identificere sektorer med stort potentiale for grænseoverskridende handel og digitalisering, hvor princippet om gensidig anerkendelse kan finde anvendelse;

81.  opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan de foreslåede markedsoplysningsredskaber kommer til at fungere, og give yderligere oplysninger om retsgrundlaget for sådanne redskaber;

82.  gentager sin opfordring til Rådet om hurtigt at vedtage produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken, og opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse fuldt ud at påtage sig sin rolle som den, der finder på løsninger; understreger vigtigheden af levere relevante oplysninger om detailprodukter, navnlig oprindelsesmærkning, som er af afgørende betydning for at beskytte forbrugerne og for at styrke bekæmpelsen af varemærkeforfalskning;

83.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skærpe deres sanktioner mod varemærkeforfalskning og til at sikre, at EU-lovgivningen håndhæves fuldt ud på dette område;

84.  understreger, at reguleringsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår uensartede mærknings- eller kvalitetskrav skaber unødvendige hindringer for leverandørers aktiviteter og for forbrugerbeskyttelsen; fremhæver merværdien ved miljømærkning; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvilke mærker der er væsentlige, og hvilke der ikke er væsentlige, for at sikre forbrugerinformation og til at overveje at indføre en obligatorisk ordning for afgivelse af vigtige oplysninger for håndlavede og industrielt fremstillede produkter, som det har været overvejet f.eks. i møbelbranchen på EU-plan med henblik på at sikre, at forbrugerne får vigtige oplysninger og sikre, at produkternes kvalitet er den samme i de forskellige medlemsstater; mener, at et sådant initiativ ville være til gavn for forbrugerne, industrien og de erhvervsdrivende, idet det sikrer gennemsigtighed, passende anerkendelse af europæiske produkter og harmoniserede regler for operatørerne på det indre marked;

85.  understreger for så vidt angår det indre marked for tjenesteydelser, at der er et klart behov for at forbedre den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, samtidig med at man sørger for ikke at tilskynde til social dumping; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en korrekt og mere effektiv anvendelse af tjenesteydelsesdirektivet og til at undgå en praksis med overregulering; glæder sig over Kommissionens forslag om at forbedre proceduren for underretning i henhold til tjenesteydelsesdirektivet, eftersom den nuværende procedure er ineffektiv og ikke er gennemsigtig; mener, at underretning bør finde sted tidligere i lovgivningsprocessen med henblik på at sikre rettidig tilbagemelding fra interessenter og medlemsstater og for at mindske forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af ny lovgivning; indvilliger i at udvide den i direktiv (EU) 2015/1535 fastsatte underretningsprocedure til at gælde for alle de sektorer, der ikke er omfattet af dette direktiv; afviser ethvert forslag om at udvide tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til at lette de byrder, der påhviler den opdelte banksektor i Europa, og som skaber problemer for tredjelandsstatsborgere, særlig for SMV'er, med at åbne en bankkonto i en anden medlemsstat;

86.  opfordrer Kommissionen til at tilstræbe en forenklet og standardiseret form i forbindelse med proceduren for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser med henblik på at integrere SMV'er bedre i det indre marked;

87.  påpeger, at kravet om en proportionel regulering er klart fastsat i artikel 16, stk. 1, i tjenesteydelsesdirektivet og EU-domstolens retspraksis; minder om, at en situation, hvor en medlemsstat indfører mindre strenge regler end en anden medlemsstat, ikke betyder, at den sidstnævnte medlemsstats regler er ude af proportioner og dermed uforenelige med EU-lovgivningen; minder om, at regler, der undergraver, hindrer eller gør levering af grænseoverskridende tjenesteydelser mindre attraktiv, kun er forenelige med kravene i det indre marked, hvis de varetager tvingende almene hensyn og reelt er egnede til dette formål, og hvis de ikke begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, mere end hvad der er nødvendigt for at beskytte de almene hensyn, som de har til formål at varetage;

88.  gør opmærksom på behovet for at sikre en konsekvent proportionalitetsvurdering af lovgivningsmæssige krav og restriktioner, der gælder for tjenesteydelser; noterer sig Kommissionens forslag om at indføre et tjenestepas for at lette udviklingen og mobiliteten af virksomheder i vigtige økonomiske sektorer, som f.eks. erhvervstjenester, inden for det indre marked; mener, at dette initiativ bør tage sigte på at forenkle de administrative procedurer for tjenesteydere, som ønsker at operere på tværs af grænserne, og for myndighederne, og afhjælpe hindringer af reguleringsmæssig art, som afholder disse virksomheder fra at komme ind på markedet i en anden medlemsstat; kræver, at et eventuelt tjenestepas skal indgå i den række af horisontale værktøjer, der tager sigte på at støtte lovgivningen om det indre marked, herunder informationssystemet for det indre marked eller de kvikskranker, som forudses i tjenesteydelsesdirektivet som et samlet administrativt kontaktpunkt til at behandle alle nødvendige administrative procedurer i forbindelse med grænseoverskridende tjenesteydelser; understreger, at indførelsen af et tjenestepas ikke må føre til en situation, hvor EU-Domstolens praksis vedrørende tvingende almene hensyn, der kan legitimere regler, som begrænser den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, svækkes eller ophæves; understreger imidlertid, at et tjenestepas ville være overflødigt, hvis tjenesteydelsesdirektivet blev korrekt gennemført og håndhævet; understreger, at dette ikke bør føre til indførelse af princippet om oprindelsesland;

89.  glæder sig over, at der fokuseres på tjenesteydelsernes rolle på det indre marked og på at sikre, at fagfolk og tjenesteydere, især inden for detailhandelen, ikke låses fast på deres nationale markeder; understreger, at en yderligere udvidelse af ordningerne for erhvervs- og tjenestepas vil være afgørende for at undgå unødvendigt bureaukrati mellem medlemsstaterne, som forhindrer borgere i at arbejde og handle på tværs af grænserne;

90.  gentager, at det er vigtigt at fjerne de barrierer (herunder sproglige, informationsmæssige og administrative hindringer samt hindringer, der skyldes manglende information), som begrænser virksomhedernes potentiale for onlinehandel på tværs af grænserne og undergraver forbrugernes tillid til det fælles marked; understreger betydningen af at afskaffe de operative restriktioner for udøvelsen af detailhandelsvirksomhed, såsom f.eks. reguleringen af butikkers åbningstider, detailhandelspecifikke afgifter og selektive afgifter samt uforholdsmæssige krav om oplysninger fra virksomheder;

91.  anerkender lokale myndigheders kompetencer med hensyn til byplanlægning; understreger dog, at byplanlægning ikke bør bruges som påskud til omgåelse af den fri etableringsret; erindrer i denne sammenhæng om vigtigheden af en effektiv håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne hindringer for fri bevægelighed og åbne deres markeder for at stimulere konkurrenceevnen og fremme et bredt udvalg af butikker, hvilket er afgørende, hvis indkøbsområder, navnlig i bycentrene, skal forblive attraktive;

92.  understreger, at detail- og engroshandelen er den største erhvervssektor i Europa; mener, at mindskelse af unødvendige lovgivningsmæssige administrative og praktiske barrierer for detailhandelen er en prioritet;

93.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give detailhandelssektoren den størst mulige politiske betydning og gøre den til en søjle i det indre marked, herunder det digitale indre marked, og fjerne reguleringsmæssige, administrative og praktiske hindringer, der gør det vanskeligt for virksomheder at etablere sig, udvikle sig og overleve samt for detailhandlere at få fuldt udbytte af det indre marked; mener, at detailmarkedslovgivningen bør være evidensbaseret og tage hensyn til sektorens behov;

94.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere unødvendige restriktioner for etablering af detailvirksomheder på det indre marked, som ikke er begrundet i tvingende almene hensyn, og, hvor det er nødvendigt, fremkomme med forslag til, hvordan disse udfordringer kan overvindes, og aflægge rapport herom i foråret 2017;

95.  er af den opfattelse, at forskellige reguleringsstrategier for sektoren for liberale tjenesteydelser ikke per definition udgør en hindring for en udbygningen af det indre marked; understreger, at regler om adgang til og udøvelse af erhverv kan være nødvendige for at beskytte den offentlige interesse og forbrugerbeskyttelsen, og at evalueringen af erhvervskvalifikationer kun giver mening i den nationale kontekst;

96.  er enig med Kommissionen i, at mange af medlemsstaternes bestemmelser om adgang til og udøvelse af lovregulerede erhverv er uforholdsmæssige for så vidt angår deres krav og skaber hindringer, som begrænser adgangen til disse erhverv;

97.  mener, at midlertidig grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, herunder liberale tjenesteydelser, bør betragtes som et nøgleelement for det indre marked, eftersom de skaber job og sikrer levering af produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet til EU-borgerne; anser derfor en regelmæssig vejledning til medlemsstaterne for et nyttigt instrument, der tager hensyn til de forskellige økonomiske, geografiske og sociale forhold i alle medlemsstater;

98.  glæder sig over, at der i forbindelse med den nylige strategi for det indre marked igen rettes fokus mod lovregulerede og liberale erhverv i Europa, som udgør en vigtig faktor for vækst og beskæftigelse på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger til gennemførelse af anbefalingerne fra Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende indsatsområder til fremme af de liberale erhverv;

99.  glæder sig over Kommissionens lovgivningsmæssige forslag til at fjerne reguleringsmæssige hindringer, der begrænser adgangen til visse erhverv som et vigtigt skridt i åbningen af det indre marked og fremme af jobskabelse;

100.  støtter Kommissionens initiativ til at gennemgå de lovregulerede erhverv, men påpeger, at det i forbindelse med et sådant tiltag bør sikres, at de høje kvalitetsstandarder for beskæftigelse og tjenesteydelser, solide kvalifikationer og forbrugerbeskyttelsen bevares;

101.  mener, at virksomheder kan få svært ved at forblive konkurrencedygtige og fastholde og skabe nye arbejdspladser uden konkurrencedygtige faglige og erhvervsmæssige tjenester på tværs af EU;

102.  understreger, at ineffektive leveringstjenester, navnlig for så vidt angår den sidste del af leveringen, er en stor hindringer for grænseoverskridende handel i EU; understreger, at åbne, overkommelige og effektive pakkeleveringstjenester af høj kvalitet er af afgørende betydning for væksten på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en omfattende handlingsplan for pakkelevering og fastsætte de mål, der skal realiseres på dette marked inden udgangen af 2020; opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at fjerne de hindringer, som operatørerne møder i forbindelse med grænseoverskridende levering;

103.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at forenkle og fremskynde procedurerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bl.a. ved at lette og fremme indførelsen af fælles uddannelsesrammer, men samtidig respektere nærhedsprincippet fuldt ud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme IKT og uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik for at udstyre både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke med de relevante digitale færdigheder;

104.  glæder sig over, at strategien henviser til den høje arbejdsløshed i EU, men beklager, at den ikke frembyder specifikke tiltag og foranstaltninger, der kan hjælpe folk med at finde beskæftigelse, såsom forbedring af uddannelsesstandarder, opfyldelse af målene om livslang læring og håndtering af kvalifikationsmismatch og kvalifikationer for arbejdstagere og fagfolk; mener, at det er selvindlysende, at det indre marked er under hastig forandring som følge af digitaliseringen inden for de forskellige industrier, og at de nye job vil kræve en anden slags kompetencer og kvalifikationer;

105.  er utilfreds med, at Kommissionen ikke har vedtaget specifikke foranstaltninger i strategien for det indre marked med henblik på at imødekomme behovene hos mennesker og forbrugere med handicap, ældre og mennesker, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder;

106.  anser princippet om lige løn for lige arbejde på samme sted som anbefalet af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker for et vigtigt redskab til bekæmpelse af markedsforvridninger;

Et mere retfærdigt indre marked

107.  understreger, at et ægte indre marked bør være til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder og beskytte dem ved at sikre bedre kvalitet, større udvalg, rimelige priser og sikkerhed ved varer og tjenesteydelser; understreger, at ubegrundet forskelsbehandling af tjenestemodtagere (forbrugere og erhvervsdrivende) på grundlag af nationalitet eller opholdssted, som ikke kan begrundes ud fra nogen objektive og verificerbare kriterier, i såvel online- som offlinemiljøer, ikke kan accepteres i det indre marked; mener imidlertid ikke, at det er muligt at gøre det til en forpligtelse for virksomheder at sælge deres varer og tjenesteydelser i hele EU;

108.  opfordrer Kommissionen til presse på med et lovforslag, der sigter på at gribe ind over for uberettiget geografisk blokering og andre uberettigede former for forskelsbehandling fra markedsaktørers side; opfordrer Kommissionen til at fastsætte effektive kriterier for, hvornår geografisk blokering kan betragtes som uberettiget; understreger, at ethvert sådant forslag skal respektere det grundlæggende princip om handelsfrihed; understreger også, at der i Kommissionens forslag bør tages hensyn til proportionalitetsprincippet, navnlig for små virksomheders og mikrovirksomheders vedkommende; bemærker, at markedsoperatører sommetider er nødt til at foretage et markedsvalg for at kunne fungere inden for de givne markedsbetingelser;

109.  er enig i, at forbrugerne har behov for gennemsigtige oplysninger og et sæt af moderne og solide rettigheder, som beskytter deres interesser, når de køber varer og tjenesteydelser på det indre marked; er af den opfattelse, at enhver gennemgang, sammenlægning eller konsolidering af direktiver vedrørende forbrugerlovgivning bør sikre et reelt højt niveau af forbrugerbeskyttelse og rettigheder, der kan håndhæves, idet der tages hensyn til eksisterende bedste praksis fra national lovgivning;

110.  opfordrer Kommissionen til at analysere de eksisterende juridiske usikkerheder, som påvirker forbrugerne, og om nødvendigt at løse disse gennem en præcisering og supplering af lovrammen vedrørende forbrugerrettigheder; gentager sin støtte til princippet om fleksibel harmonisering i forbindelse med alle forslag om EU-lovgivning vedrørende forbrugere, og mener, at fuld harmonisering kun bør anvendes, når den fastsætter et meget højt forbrugerbeskyttelsesniveau og giver klare fordele for forbrugerne;

111.  understreger, at socialøkonomiske virksomheder repræsenterer mange forskellige virksomhedsmodeller, hvilket er afgørende for et stærkt konkurrencedygtigt og mere retfærdigt indre marked; opfordrer Kommissionen til at integrere den sociale økonomi i sine politikker for det indre marked og til at udvikle en europæisk handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder med henblik på at udnytte det fulde potentiale for bæredygtig og inklusiv vækst;

Konklusioner

112.  opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til ovennævnte forslag – og efter at der er foretaget passende høringer af interessenter og gennemført konsekvensanalyser – hurtigt at fremlægge de planlagte lovgivningsmæssige forslag og initiativer for lovgiverne med henblik på at sikre, at de kan vedtages rettidigt;

o
o   o

113.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0580.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik