Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 8. juni 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse samt fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode
 Aftalen mellem EU og Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
 Aftalen EU og Tonga om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
 Aftale mellem EU og Colombia om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
 Udvidelse af handelen med informationsteknologiprodukter (ITA) ***
 At underkaste α-PVP kontrolforanstaltninger *
 Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer med undtagelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde
 Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer for så vidt angår aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde
 Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (godkendelse) ***
 Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (beslutning)
 Makrofinansiel bistand til Tunesien ***I
 Regler mod visse metoder til skatteundgåelse *
 Opfølgning på Parlamentets beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske Senats rapport om CIA's brug af tortur
 Kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa
 Opsving på rumfartsmarkedet
 Situationen i Venezuela
 Hormonforstyrrende stoffer: status efter Rettens dom af 16. december 2015
 Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
 Markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4)

Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse samt fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode
PDF 171kWORD 74k
Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juni 2016 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode (2016/2726(RSO))
P8_TA(2016)0253B8-0745/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodningen fra 337 medlemmer om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag,

–  der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),

–  der henviser til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF(4),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og forordning (EU) nr. 1095/2010(8),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 2012 om ændring af Rådets direktiv 89/666/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF og 2009/101/EF for så vidt angår sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre(15),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2012/771/EU af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet(16) og Kommissionens henstilling 2012/772/EU af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning(17),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 28. januar 2016 om en ekstern strategi til effektiv beskatning (COM(2016)0024),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 198,

1.  vedtager at nedsætte et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse;

2.  vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have til opgave at:

   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at håndhæve og medlemsstaterne at gennemføre og effektivt håndhæve direktiv 2005/60/EF under hensyntagen til kravet om rettidig og effektiv gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849
   undersøge påstanden om, at medlemsstaternes myndigheder har undladt at anvende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger over for institutioner, der er fundet ansvarlige for en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv 2005/60/EF, som krævet i direktiv 2013/36/EU
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at håndhæve og medlemsstaterne på effektiv vis at gennemføre direktiv 2011/16/EU, navnlig artikel 9, stk. 1, om spontan udveksling af skatteoplysninger til en anden medlemsstat, når der er grund til at formode, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter, under hensyntagen til kravet om rettidig og effektiv gennemførelse af direktiv 2014/107/EU, samt – med dette for øje og med henblik på at undersøge andre retsgrundlag i forbindelse med de påståede overtrædelser eller fejl og forsømmelser – gøre brug af adgang til alle relevante dokumenter, herunder alle relevante dokumenter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, som er tilvejebragt af de to særlige TAXE 1- og TAXE 2-udvalg
   undersøge påstanden om, at medlemsstaterne har undladt at håndhæve artikel 107 og artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der er relevant for anvendelsesområdet for den undersøgelse, som er omhandlet i nærværende afgørelse
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at håndhæve og medlemsstaterne at gennemføre og håndhæve direktiv 2014/91/EU
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at håndhæve og medlemsstaterne at gennemføre og håndhæve direktiv 2011/61/EU og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at håndhæve og medlemsstaterne at gennemføre og håndhæve direktiv 2009/138/EF
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at håndhæve og medlemsstaterne at gennemføre og effektivt håndhæve direktiv 2006/43/EF under hensyntagen til kravet om rettidig og effektiv gennemførelse af forordning (EU) nr. 537/2014 og direktiv 2014/56/EU
   undersøge påstanden om, at medlemsstaterne har undladt at gennemføre direktiv 2013/34/EU
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at håndhæve og medlemsstaterne at gennemføre og effektivt håndhæve direktiv 2012/17/EU
   undersøge den eventuelle tilsidesættelse af den i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsatte forpligtelse for medlemsstaterne og afhængige eller associerede territorier til at overholde princippet om loyalt samarbejde i det omfang, det er relevant for anvendelsesområdet for den undersøgelse, der følger af nærværende afgørelse; med henblik herpå vurdere, hvorvidt en sådan tilsidesættelse kan opstå som følge af den påståede undladelse af at træffe passende foranstaltninger for at forhindre anvendelse af instrumenter, der tillader de ultimativt begunstigede ejere at være skjult for finansielle institutioner og andre formidlere, advokater, udbydere af tjenesteydelser til truster og selskaber eller anvendelse af andre instrumenter og formidlere, som lemper reglerne for hvidvaskning af penge samt skatteunddragelse og skatteundgåelse i andre medlemsstater (herunder undersøge den rolle, som truster, enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar og virtuelle valutaer spiller), samtidig med at der tages hensyn til de aktuelle arbejdsprogrammer, som er i gang på medlemsstatsplan, og som søger at løse disse problemer og begrænse deres virkning
   fremsætte enhver henstilling, som det måtte finde nødvendig i denne sag, herunder om medlemsstaternes gennemførelse af ovennævnte henstillinger fra Kommissionen af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet og for så vidt angår aggressiv skatteplanlægning, samt vurdere den seneste udvikling i Kommissionens eksterne strategi for effektiv beskatning og sammenhængen mellem Unionens og medlemsstaters retlige ramme og skattesystemerne i tredjelande (f.eks. dobbeltbeskatningsaftaler og aftaler om udveksling af oplysninger samt frihandelsaftaler) samt vurdere de bestræbelser, som er iværksat på internationalt plan (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, G20, Den Finansielle Aktionsgruppe og FN), med henblik på at fremme gennemsigtigheden af oplysninger om reelt ejerskab;

3.  vedtager, at undersøgelsesudvalget skal forelægge sin endelige beretning senest 12 måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse;

4.  vedtager, at undersøgelsesudvalget i forbindelse med sit arbejde bør tage højde for enhver relevant udvikling inden for udvalgets ansvarsområde, som måtte opstå i løbet af dets mandatperiode;

5.  beslutter, at enhver henstilling udarbejdet af undersøgelsesudvalget og af det særlige TAXE 2-udvalg skal behandles af det relevante stående udvalg;

6.  vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have 65 medlemmer;

7.  pålægger sin formand at drage omsorg for, at denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(2) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
(3) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(4) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.
(5) EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1.
(6) EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1.
(7) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 186.
(8) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
(9) EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1.
(10) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
(11) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
(12) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77
(13) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 196.
(14) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
(15) EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.
(16) EUT L 338 af 12.12.2012, s. 37.
(17) EUT L 338 af 12.12.2012, s. 41.


Aftalen mellem EU og Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
PDF 241kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold (12080/2015 – C8-0400/2015 – 2015/0193(NLE))
P8_TA(2016)0254A8-0177/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12080/2015),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold (12077/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0400/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0177/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Palaus regering og parlament.


Aftalen EU og Tonga om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
PDF 242kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Tonga om visumfritagelse for kortvarige ophold (12089/2015 – C8-0374/2015 – 2015/0196(NLE))
P8_TA(2016)0255A8-0179/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12089/2015),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Tonga om visumfritagelse for kortvarige ophold (12087/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0374/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0179/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriet Tongas regering og parlament.


Aftale mellem EU og Colombia om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
PDF 268kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Colombia om visumfritagelse for kortvarige ophold (12095/2015 – C8-0390/2015 – 2015/0201(NLE))
P8_TA(2016)0256A8-0178/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12095/2015),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Colombia om visumfritagelse for kortvarige ophold (12094/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0390/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0178/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Colombias regering og parlament.


Udvidelse af handelen med informationsteknologiprodukter (ITA) ***
PDF 244kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale i form af en erklæring om udvidelse af handelen med informationsteknologiprodukter (ITA) (06925/2016 – C8-0141/2016 – 2016/0067(NLE))
P8_TA(2016)0257A8-0186/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06925/2016),

–  der henviser til WTO-ministererklæringen af 16. december 2015 om udvidelse af handelen med informationsteknologiprodukter (06926/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0141/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0186/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Verdenshandelsorganisationen.


At underkaste α-PVP kontrolforanstaltninger *
PDF 244kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om at underkaste det nye psykoaktive stof 1-phenyl-2-(1-pyrrolidin-1-yl) pentan-1-on (α-pyrrolidinovalerophenon, α-PVP) kontrolforanstaltninger (15386/2015 – C8-0115/2016 – 2015/0309(CNS))
P8_TA(2016)0258A8-0175/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (15386/2015),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0115/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer(1), særlig artikel 8, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0175/2016),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32.


Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer med undtagelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde
PDF 270kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (13806/2015 – C8-0410/2015 – 2015/0135(NLE))
P8_TA(2016)0259A8-0191/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13806/2015),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0410/2015),

–  der henviser til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014(1),

–  der henviser til Den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer ("HNS-konventionen af 1996"),

–  der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996 (i det følgende benævnt "HNS-konventionen af 2010"),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2015)0304),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 1996(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(3)("miljøansvarsdirektivet"),

–  der henviser til Kommissionens erklæring til protokollen fra De Faste Repræsentanters Komité/Rådet af 20. november og 8. december 2015(4),

–  der henviser til dokument af 18. september 2015 fra skibsfartssektoren, hvori denne indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen snarest i overensstemmelse med Kommissionens forslag(5),

–  der henviser til den endelige rapport med titlen '"Study on ELD Effectiveness: scope and exceptions" af 19. februar 2014, som BIO Intelligence Service har udarbejdet til Kommissionen(6),

–  der henviser til notat af 11. februar 2016 fra Parlamentets Juridiske Tjeneste om retsgrundlaget for ovennævnte forslag til Rådets afgørelse (SJ-0066/16) og den efterfølgende udtalelse i form af en skrivelse om det korrekte retsgrundlag for det forslag til afgørelse, der blev vedtaget af Retsudvalget den 19. februar 2016(7) og vedlagt betænkning A8-0191/2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 3,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0191/2016),

A.  der henviser til, at formålet med HNS-konventionen af 2010 er at sikre ansvarsplacering og betaling af passende, hurtig og effektiv erstatning for tab eller skade på mennesker, ejendom og miljøet forvoldt i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer via den særlige internationale HNS-kompensationsfond;

B.  der henviser til, at HNS-konventionen på den ene side har til formål at hævde princippet om, at forureneren betaler, og principperne om forebyggelse og forsigtighed, således, at der træffes forholdsregler i tilfælde af eventuelle miljøskader, hvormed konventionen hører under EU's politik og generelle principper på miljøområdet, og på den anden side har til formål at regulere spørgsmål i forbindelse med skader forårsaget af søtransport og at forhindre eller begrænse sådanne skader, hvormed den hører under EU's transportpolitik;

C.  der henviser til, at indgåelsen af protokollen af 2010 til konventionen ifølge Kommissionens forslag (COM(2015)0304) vil påvirke anvendelsesområdet for reglerne i miljøansvarsdirektivet;

D.  der henviser til, at anvendelsesområdet for HNS-konventionen af 2010 overlapper miljøansvarsdirektivets, for så vidt angår miljøskader påført en kontraherende stats territorium, skader i form af kontaminering af miljøet, der har fundet sted inden for det eksklusive økonomiske område (EEZ) eller tilsvarende område tilhørende en kontraherende stat (indtil 200 sømil fra basislinjerne) og forebyggende foranstaltninger til forhindring eller størst mulig begrænsning af sådan skade;

E.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 fastsætter skibsrederens objektive ansvar for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, der er omfattet af konventionen, og forpligtelsen til at tegne forsikring eller anden finansiel sikkerhed til at dække skader omfattet af konventionen, der til dette formål udelukker, at der kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen (artikel 7, stk. 4 og 5);

F.  der henviser til, at der således er en risiko for en mulig konflikt mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010, men at denne risiko kan afværges ved hjælp af artikel 4, stk. 2, i miljøansvarsdirektivet, hvori det hedder: "Dette direktiv finder ikke anvendelse på miljøskader eller overhængende fare for sådanne skader forårsaget ved uheld, for hvilke reglerne om ansvar eller erstatning falder ind under anvendelsesområdet for enhver af de internationale konventioner, der er opført i bilag IV, herunder alle fremtidige ændringer af disse konventioner, som gælder i den pågældende medlemsstat";

G.  der henviser til, at miljøansvarsdirektivets anvendelsesområde således udelukker miljøskader eller overhængende fare for sådanne skader, der er omfattet af HNS-konventionen af 2010, når først denne konvention træder i kraft, medmindre alle medlemsstater ratificerer eller tiltræder denne inden for samme frist, hvad der vil skabe risiko for fragmenterede retlige forhold, idet nogle medlemsstater vil være underlagt HNS-konventionen af 2010 og andre miljøansvarsdirektivet; mener, at dette vil stille ofre for forurening ulige, såsom kystsamfund, fiskere osv., og vil endvidere stride imod ånden i HNS-konventionen af 2010;

H.  der henviser til, at de grundlæggende principper, der er styrende for Den Internationale Søfartsorganisation, også udgør grundlaget for HNS-konventionen af 2010, idet disse består i skibsrederens objektive ansvar, obligatorisk forsikring til dækning af skader tilføjet tredjemand, skadelidtes ret til regreskrav over for forsikringsselskabet, ansvarsbegrænsning og, for så vidt angår olie og farlige og skadelige stoffer, en særlig erstatningsfond, der skal betale for skaderne, når de overstiger grænserne for skibsrederens ansvar;

I.  der henviser til, at det er i Unionens interesse som helhed at have en homogen ordning for erstatningsansvar ved skader, som opstår ved fragt af farlige og skadelige stoffer til havs;

J.  der henviser til, at det ikke er fuldstændigt klart, om artikel 4, stk. 2, i miljøansvarsdirektivet betyder, at anvendelsen af miljøansvarsdirektivet blokeres i en medlemsstat, der har ratificeret HNS-konventionen af 2010, eller om denne blokering er begrænset til, i hvilket omfang ansvar eller erstatning falder ind under konventionens anvendelsesområde;

K.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 udgør en erstatningsordning og dermed er mindre vidtrækkende end miljøansvarsdirektivet med hensyn til at etablere en ordning, der pålægger operatørerne og giver de kompetente myndigheder anvisning på at pålægge operatører hhv. at forhindre eller afhjælpe en umiddelbar trussel om eller en faktisk miljøskade;

L.  der henviser til, at der i modsætning til, hvad der er tilfældet i forbindelse med miljøansvarsdirektivet, ikke i henhold til HNS-konventionen af 2010 kan ydes erstatning for skade af ikke-økonomisk karakter;

M.  der henviser til, at miljøansvarsdirektivet ikke pålægger operatørerne nogen forpligtelse til at sørge for finansiel sikkerhed for at sikre, at de har midler til at sikre forebyggelse og afhjælpning af miljøskade, medmindre en medlemsstat har vedtaget strammere bestemmelser end miljøansvarsdirektivet;

N.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 pålægger rederen en klar forpligtelse til gennem forsikring eller anden finansiel sikkerhed at dække sit ansvar for skader i henhold til konventionen;

O.  der henviser til, at de andre internationale IMO-konventioner i bilag IV til miljøansvarsdirektivet har vist sig effektive, idet de har kunnet skabe balance mellem miljø- og handelsmæssige interesser ved hjælp af en klar ansvarsfordeling, hvor der normalt ikke hersker nogen tvivl om, hvem der er den ansvarlige part, samt via indførelse af obligatorisk forsikring og hurtige kompensationsmekanismer, som ikke kun er begrænset til miljøskade;

1.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til følgende henstillinger:

   i) at sikre overholdelse af princippet om kompetencetildeling, jf. artikel 5, stk. 1, i EU-traktaten og Domstolens faste retspraksis, hvoraf det fremgår, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol"(8),
   ii) at tilslutte sig udtalelsen i form af en skrivelse, der blev vedtaget af Retsudvalget den 19. februar 2016, hvoraf det fremgår, at

"da den foreslåede rådsafgørelse har til formål at bemyndige medlemsstaterne til på Unionens vegne at ratificere eller tiltræde HNS-protokollen af 2010 og som følge heraf blive bundet af reglerne i HNS-konventionen af 2010, og da sidstnævnte ikke kun omfatter miljøskader (idet den gennemfører princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler), men også andre skader end miljøskader, i begge tilfælde forårsaget af søtransport af visse stoffer, udgør artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i TEUF de korrekte retsgrundlag for forslaget",

   iii) at sikre, at de fælles EU-reglers ensartethed, integritet og effektivitet ikke påvirkes negativt af internationale forpligtelser, der indgås ved ratificering eller tiltrædelse af HNS-konventionen af 2010, i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis(9),
   iv) at være mere opmærksom på forekomst af overlapninger mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010, for så vidt angår miljøskader påført en kontraherende stats territorium og territorialfarvande henhørende under den kontraherende stats jurisdiktion, kontaminering af miljøet i EEZ eller tilsvarende område (indtil 200 sømil fra basislinjerne) tilhørende den kontraherende stat og forebyggende foranstaltninger til forhindring eller begrænsning af sådan skade (forebyggende foranstaltninger, primær afhjælpning og supplerende afhjælpning);
   v) at minimere muligheden for konflikt mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010 ved, at der træffes alle passende foranstaltninger til at sikre, at eneretsklausulen i artikel 7, stk. 4 og 5, i HNS-konventionen af 2010 – i henhold til hvilke der ikke kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen – respekteres fuldt ud af de medlemsstater, der ratificerer eller tiltræder konventionen, jf. artikel 4, stk. 2, og bilag IV i miljøansvarsdirektivet,
   vi) at tage skridt til at indskrænke risikoen for at skabe og konsolidere konkurrencemæssige ulemper for de stater, der er parat til at tiltræde HNS-konventionen af 2010, i forhold til de stater, der måtte ønske at udskyde denne proces og fortsætte med kun at være bundet af miljøansvarsdirektivet,
   vii) at sikre afvikling af vedvarende sameksistens mellem to ordninger for ansvar til søs – en EU-baseret ordning og en international ordning – hvilket ville føre til en fragmentering af EU-reglerne og derudover undergrave en klar ansvarsfordeling og føre til langvarige og dyre retssager til skade for ofre og søfartssektoren,
   viii) i denne henseende sikre, at der pålægges medlemsstaterne en klar forpligtelse til at tage alle nødvendige skridt til at nå frem til et konkret resultat, nemlig at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 2010 inden for en rimelig frist, hvilket ikke bør være senere end to år efter datoen for ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse;

2.  konkluderer, at denne beslutning vil være en yderligere mulighed for Rådet og Kommissionen til at behandle de henstillinger, der fremsættes i punkt 1;

3.  pålægger sin formand at anmode om yderligere drøftelser med Kommissionen og Rådet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.
(2) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.
(3) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(4) Punktsnote 13142/15.
(5) Tilgængelig online på: http://www.ics-shipping.org/docs/default-source/Submissions/EU/hazardous-and-noxious-substances.pdf.
(6) Tilgængelig online på: http://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/BIO%20ELD%20Effectiveness_report.pdf.
(7) PE576.992.
(8) Domstolens dom af 19. juli 2012, Europa-Parlamentet mod Rådet, C-130/10, ECLI:EU:C:2012:472, præmis 42.
(9) Domstolens udtalelse af 19. marts 1993, 2/91, ECLI:EU:C:1993:106, præmis 25. Domstolens dom af 5. november 2002, Kommissionen mod Kongeriget Danmark, sag C-467/98, ECLI:EU:C:2002:625, præmis 82; Domstolens udtalelse af 7. februar 2006, 1/03, ECLI:EU:C:2006:81, præmis 120 og 126; Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.


Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer for så vidt angår aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde
PDF 265kWORD 72k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer for så vidt angår de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (14112/2015 – C8-0409/2015 – 2015/0136(NLE))
P8_TA(2016)0260A8-0190/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14112/2015),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 81 og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0409/2015),

–  der henviser til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er vedføjet traktaterne,

–  der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014(1),

–  der henviser til den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer ("HNS-konventionen af 1996"),

–  der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996 ("HNS-konventionen af 2010"),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2015)0305),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 1996(2),

–  der henviser til forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere den internationale konvention om erstatningsansvar for skader forvoldt i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, 1996 ("HNS-konventionen") (COM(2001)0674),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(3) ("omarbejdning af Bruxelles I-forordningen"),

–  der henviser til Kommissionens erklæring til protokollen fra De Faste Repræsentanters Komité og af Rådet af 20. november og 8. december 2015(4),

–  der henviser til dokument af 18. september 2015 fra skibsfartssektoren, hvori denne indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen snarest i overensstemmelse med Kommissionens forslag(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 3,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Retsudvalget (A8-0190/2016),

A.  der henviser til, at formålet med HNS-konventionen af 2010 er at sikre ansvarsplacering og betaling af passende, hurtig og effektiv erstatning for tab eller skade på mennesker, ejendom og miljøet forvoldt i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer via den særlige internationale HNS-kompensationsfond;

B.  der henviser til, at de grundlæggende principper, der er styrende for Den Internationale Søfartsorganisation, herunder HNS-konventionen af 2010, består i skibsrederens objektive ansvar, obligatorisk forsikring til dækning af skader tilføjet tredjemand, skadelidtes ret til regreskrav over for forsikringsselskabet, ansvarsbegrænsning og, for så vidt angår olie og farlige og skadelige stoffer, en særlig erstatningsfond, der skal betale for skaderne, når de overstiger grænserne for skibsrederens ansvar;

C.  der henviser til, at HNS-konventionen på den ene side har til formål at hævde princippet om, at forureneren betaler, og principperne om forebyggelse og forsigtighed, således, at der træffes forholdsregler i tilfælde af eventuelle miljøskader, hvormed konventionen hører under EU's politik og generelle principper på miljøområdet, og på den anden side har til formål at regulere spørgsmål i forbindelse med skader forårsaget af søtransport og at forhindre eller begrænse sådanne skader, hvormed den hører under EU's transportpolitik;

D.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 indeholder bestemmelser vedrørende domstolenes kompetence i de kontraherende stater i forbindelse med krav fremsat af personer, der har lidt skade, som er omfattet af konventionen, mod skibsrederen eller dennes forsikringsselskab eller mod den særlige HNS-kompensationsfond, inklusive bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, der er truffet af domstole i de kontraherende stater;

E.  der henviser til, at indgåelsen af HNS-konventionen af 2010 ifølge Kommissionens forslag (COM(2015)0305) således vil overlappe anvendelsesområdet for bestemmelserne i omarbejdelse af Bruxelles I-forordningen;

F.  der henviser til, at omarbejdelsen af Bruxelles I-forordningen skaber grobund for en situation med adskillige jurisdiktioner, samtidig med at kapitel IV i HNS-konventionen af 2010 fastsætter en meget restriktiv jurisdiktion, anerkendelse og retshåndhævelse med henblik på at sikre lige vilkår for sagsøgere og sikre ensartet anvendelse af reglerne vedrørende ansvar og kompensation;

G.  der henviser til, at en undtagelse fra den almindelige anvendelse af omarbejdelsen af Bruxelles I-forordningen er begrundet med dels, at kernen i ordningen for retlig kompetence i HNS-konventionen af 2010 specifikt er formålet at sikre, at ofre for ulykker kan nyde godt af klare procedureregler og retssikkerhed, hvilket fører til mere effektive krav ved domstolene, og dels de forventede retlige og praktiske vanskeligheder i forbindelse med anvendelse af en separat kompetenceordning i EU i sammenligning med den, der gælder for andre kontraherende parter i HNS-konventionen af 2010;

H.  der henviser til, at Danmark er undtaget fra anvendelsen af afsnit V i tredje del af TEUF og ikke deltager i vedtagelsen af forslaget til Rådets afgørelse, for så vidt angår aspekter vedrørende det retslige samarbejde i civilretlige anliggender;

I.  der henviser til, at overlapningen mellem HNS-konventionen af 2010 og EU-reglerne om det civil- og handelsretlige område har gjort retsgrundlaget for afgørelse 2002/971/EF, og eftersom HNS-protokollen af 2010 ændrede HNS-konventionen af 1996, bør virkningen af HNS-konventionen af 2010 på EU-reglerne vurderes i lyset af anvendelsesområdet for og reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (miljøansvarsdirektivet)(6), som er blevet en del af EU's retsorden, efter at afgørelse 2002/971/EF blev vedtaget;

J.  der henviser til, at miljøansvarsdirektivets anvendelsesområde udelukker miljøskader eller overhængende fare for sådanne skader, der er omfattet af HNS-konventionen af 2010, når først denne konvention træder i kraft (artikel 4, stk. 2, og bilag IV i miljøansvarsdirektivet);

K.  der henviser til, at HNS-konventionen af 2010 fastsætter skibsrederens objektive ansvar for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, der er omfattet af konventionen, og forpligtelsen til at tegne forsikring eller anden finansiel sikkerhed til at dække skader omfattet af konventionen, der til dette formål udelukker, at der kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen (artikel 7, stk. 4 og 5);

L.  der henviser til, at medmindre alle medlemsstater ratificerer eller tiltræder HNS-konventionen af 2010 inden for samme frist, vil der være risiko for, at skibsfartssektoren reguleres af to forskellige ordninger samtidigt, nemlig en EU-ordning og en international ordning, hvilket også vil stille ofre for forurening ulige, såsom kystsamfund, fiskere osv., og endvidere vil stride imod ånden i HNS-konventionen af 2010;

M.  der henviser til, at de andre internationale IMO-konventioner i bilag IV til miljøansvarsdirektivet har vist sig effektive, idet de har kunnet skabe balance mellem miljø- og handelsmæssige interesser ved hjælp af en klar ansvarsfordeling, hvor der normalt ikke hersker nogen tvivl om, hvem der er den ansvarlige part, samt via indførelse af obligatorisk forsikring og hurtige kompensationsmekanismer, som ikke kun er begrænset til miljøskade;

1.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til følgende henstillinger:

   i) at sikre, at de fælles EU-reglers ensartethed, integritet og effektivitet ikke påvirkes negativt af internationale forpligtelser, der indgås ved ratificering eller tiltrædelse af HNS-konventionen af 2010, i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis(7),
   ii) at være mere opmærksom på forekomst af overlapninger mellem Bruxelles I-forordningen og HNS-konventionen af 2010, for så vidt angår procesreglementet for erstatningskrav og søgsmål under konventionen indbragt for de kontraherende medlemsstaters domstole,
   iii) at tilsikre minimal risiko for konflikt mellem miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen af 2010 ved at træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at eneretsklausulen i artikel 7, stk. 4 og 5, i HNS-konventionen af 2010, i henhold til hvilke der ikke kan rejses andre krav mod skibsrederen end dem, der er i overensstemmelse med konventionen, respekteres fuldt ud af de medlemsstater, der ratificerer eller tiltræder konventionen,
   iv) at tage skridt til at indskrænke risikoen for at skabe og konsolidere konkurrencemæssige ulemper for de stater, der er parat til at tiltræde HNS-konventionen af 2010, i forhold til de stater, der måtte ønske at udskyde denne proces og fortsætte med kun at være bundet af miljøansvarsdirektivet,
   v) at sikre afvikling af vedvarende sameksistens mellem to ordninger for ansvar til søs – en EU-baseret ordning og en international ordning – hvilket ville føre til en fragmentering af EU-reglerne og derudover undergrave en klar ansvarsfordeling og føre til langvarige og dyre retssager til skade for ofre og søfartssektoren,
   vi) i denne henseende sikre, at der pålægges medlemsstaterne en klar forpligtelse til at tage alle nødvendige skridt til at nå frem til et konkret resultat, nemlig at ratificere eller tiltræde HNS-konventionen af 2010 inden for en rimelig frist, hvilket ikke bør være senere end to år efter datoen for ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse;

2.  konkluderer, at denne beslutning vil være en yderligere mulighed for Rådet og Kommissionen til at behandle de henstillinger, der fremsættes i punkt 1;

3.  pålægger sin formand at anmode om yderligere drøftelser med Kommissionen og Rådet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.
(2) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.
(3) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
(4) Punktsnote 13142/15.
(5) Tilgængelig online på: http://www.ics-shipping.org/docs/default-source/Submissions/EU/hazardous-and-noxious-substances.pdf.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).
(7) Domstolens udtalelse af 19. marts 1993, 2/91, ECLI:EU:C:1993:106, præmis 25. Domstolens dom af 5. november 2002, Kommissionen mod Kongeriget Danmark, sag C-467/98, ECLI:EU:C:2002:625, præmis 82; Domstolens udtalelse af 7. februar 2006, 1/03, ECLI:EU:C:2006:81, præmis 120 og 126; Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.


Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 243kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (13085/2014 – C8-0009/2015 – 2014/0224(NLE))
P8_TA(2016)0261A8-0148/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13085/2014),

–  der henviser til udkast til protokol til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (13082/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0009/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0148/2016),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Filippinernes regering og parlament.


Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (godkendelse) ***
PDF 242kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (05431/2015 – C8-0061/2015 – 2013/0441(NLE))
P8_TA(2016)0262A8-0149/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05431/2015),

–  der henviser til udkast til rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (15616/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0061/2015),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016(1) om udkast til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0149/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Filippinernes regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0263.


Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (beslutning)
PDF 271kWORD 78k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (05431/2015 – C8-0061/2015 – 2013/0441(NLE)2015/2234(INI))
P8_TA(2016)0263A8-0143/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05431/2015),

–  der henviser til udkast til rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (15616/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og 209 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), (C8-0061/2015),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om udkastet til afgørelse(1),

–  der henviser til de diplomatiske forbindelser mellem Filippinerne og EU (dengang Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)), som blev etableret den 12. maj 1964 med udnævnelsen af Filippinernes ambassadør til EØF,

–  der henviser til rammeaftalen om udviklingssamarbejde mellem EF og Filippinerne, som trådte i kraft den 1. juni 1985,

–  der henviser til Den Europæiske Unions flerårige vejledende program for Filippinerne 2014-2020,

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1440/80 af 30. maj 1980 om indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand – medlemmerne af Sammenslutningen af stater i Sydøstasien(2),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. maj 2015 til Parlamentet og Rådet med titlen "EU og ASEAN: et partnerskab med et strategisk formål",

–  der henviser til det 10. ASEM-topmøde, som blev holdt i Milano den 16. og 17. oktober 2014,

–  der henviser til det interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og det filippinske parlament i februar 2013,

–  der henviser til det 23. møde i Det Blandede Samarbejdsudvalg ASEAN-EU, som fandt sted i Jakarta den 4. februar 2016,

–  der henviser til sine nylige beslutninger om Filippinerne, navnlig beslutningen af 14. juni 2012 om straffrihed i Filippinerne(3), af 21. januar 2010 om Filippinerne (efter Maguindanao-massakren den 23. november 2009)(4) samt af 12. marts 2009 om Filippinerne (om fjendtlighederne mellem regeringsstyrkerne og Moro National Liberation Front (MNLF))(5),

–  der henviser til Filippinernes status som stiftende medlem af ASEAN efter undertegnelsen af Bangkokerklæringen den 8. august 1967,

–  der henviser til det 27. ASEAN-topmøde, som blev holdt i Kuala Lumpur (Malaysia) den 18.-22. november 2015,

–  der henviser til det 14. asiatiske sikkerhedstopmøde (IISS Shangri-La-dialogen), som fandt sted i Singapore den 29.-31. maj 2015,

–  der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om retten til mad, Hilal Elver (29. december 2015 – A/HRC/31/51/Add.1), FN's særlige rapportør om menneskehandel, Joy Ngosi Ezeilo (19. april 2013 – A/HRC/23/48/Add.3) og FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Philip Alston (29. april 2009 – A/HRC/11/2/Add.8),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds anden universelle regelmæssige gennemgang i maj 2012 og de 66 ud af 88 henstillinger, som Filippinerne accepterede,

–  der henviser til Filippinernes handlingsplan om ernæring 2011-2016, det fremskyndede program for afhjælpning af sult, den samlede plan for reform af landbruget fra 1988 og fiskeriloven fra 1998,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk.1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0143/2016),

A.  der henviser til, at Filippinerne for så vidt angår international og national menneskerettighedslovgivning er en rollemodel for andre lande i regionen, idet landet har ratificeret otte ud af de ni store menneskerettighedskonventioner med undtagelse af den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding og ligeledes har ratificeret Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol i 2011;

B.  der henviser til, at den filippinske regering i marts 2014 nåede til enighed med Moro Islamic Liberation Front (MILF) om en fredsaftale for øen Mindanao, der indbefatter oprettelsen af en selvstændig region (Bangsamoro) i det muslimske område på den sydlige del af øen, men som ikke indbefatter deltagelse af andre militsgrupper, der modarbejder fredsprocessen; der henviser til, at den filippinske kongres imidlertid ikke vedtog grundloven for Bangsamoro i februar 2016 og dermed ikke satte et fredeligt punktum for fredsforhandlingerne;

C.  der henviser til, at Filippinerne har modtaget træning af den amerikanske hær i oprørsbekæmpelse, terrorbekæmpelse og efterretningsvirksomhed i forbindelse med landets kamp mod militsgrupper, der har mulige forbindelser til regionale (sydøstasiatiske) og internationale terrorgrupper som al-Qaeda og ISIS;

D.  der henviser til, at Filippinerne og USA i april 2015 undertegnede aftalen om øget forsvarssamarbejde (EDCA);

E.  der henviser til, at Japan og Filippinerne undertegnede et memorandum om forsvarssamarbejde og udveksling i januar 2015;

F.  der henviser til, at de kinesisk-filippinske forbindelser er blevet gradvis forværret siden beskyldningerne i 2008 om korruption i forbindelse med kinesisk bistand, og – hvad der er vigtigere – som følge af Kinas voksende selvhævdelse i forbindelse med dets territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav;

G.  der henviser til, at Filippinerne indledte en voldgiftssag ved den internationale voldgiftsret under FN's havretskonvention (UNCLOS) i januar 2013, i forbindelse med hvilken landet søgte at få klarhed over dets maritime rettigheder i henhold til UNCLOS og gyldigheden af Kinas "9-dash line"-krav på en stor del af Det Sydkinesiske Hav;

H.  der henviser til, at Filippinerne har meddelt, at det vil åbne nye flåde- og luftbasefaciliteter med udstrakt adgang til Det Sydkinesiske Hav og vil stille disse faciliteter til rådighed for amerikanske, japanske og vietnamesiske skibe;

I.  der henviser til, at EU indrømmede Filippinerne GSP+-status i december 2014 som det første ASEAN-land, der kunne nyde godt af sådanne handelspræferencer; der henviser til, at dette sætter Filippinerne i stand til at eksportere 66 % af alle sine varer toldfrit til EU, herunder forarbejdet frugt, kokosolie, fodtøj, fisk og tekstiler;

J.  der henviser til, at Filippinerne består af tusindvis af øer, en sammensætning der skaber udfordringer for landets indre forbindelser, infrastruktur og handel;

K.  der henviser til, at EU er en stor udenlandsk investor i og handelspartner for Filippinerne;

L.  der henviser til, at EU er Filippinernes fjerdestørste handelspartner og fjerdestørste eksportmarked, som tegner sig for 11,56 % af Filippinernes samlede eksport;

M.  der henviser til, at Filippinerne for nylig udtrykte interesse i at tiltræde Stillehavspartnerskabet og i øjeblikket fører konsultationer med USA om tiltrædelse af aftalen;

N.  der henviser til, at EU har mere end fordoblet sin økonomiske bevilling til udviklingssamarbejde med Filippinerne for perioden 2014-2020 og desuden har ydet betydelig humanitær bistand og katastrofebistand til ofrene for tropiske storme;

O.  der henviser til, at Filippinerne er det land, der er tredjemest udsat i forhold til klimaforandringer – en omstændighed der vil få negativ indvirkning på landets landbrug og maritime ressourcer;

P.  der henviser til, at de ødelæggende virkninger af tyfonen Haiyan, som anslås at have dræbt 6 000 mennesker i 2013, fortsat har negativ indvirkning på økonomien og navnlig har forværret fødevareusikkerheden og ifølge FN's beregninger har skubbet yderligere 1 million mennesker ud i fattigdom;

1.  glæder sig over indgåelsen af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde med Filippinerne;

2.  mener, at EU fortsat bør yde økonomisk støtte og kapacitetsopbygningsbistand til Filippinerne med henblik på fattigdomsbekæmpelse, social inklusion, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, fremme af fred, forsoning, sikkerhed og reformer af retsvæsenet og hjælpe landet med katastrofeberedskab, nødhjælp og genopretning og gennemførelse af effektive politikker til imødegåelse af klimaforandringer;

3.  tilskynder den filippinske regering til fortsat at skabe yderligere fremskridt med hensyn til at udrydde korruption og fremme menneskerettighederne;

4.  roser Filippinerne for at have deltaget i den internationale koalition til bekæmpelse af terrorisme siden 2001; giver imidlertid udtryk for bekymring over de vedvarende rapporter om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af det filippinske militær, navnlig af paramilitære enheder, i forbindelse med gennemførelsen af oprørsbekæmpelsesoperationer;

5.  påpeger, at Abu Sayyaf-gruppen beskyldes for at have gennemført de værste terrorhandlinger i Filippinerne, herunder dødbringende bombeangreb som angrebet på færgen i Manila i 2004, hvor mere end 100 mennesker blev dræbt;

6.  understreger, at der er stigende bekymring for, at ISIS vil få tilknyttede grupper i Sydøstasien over på sin side, eftersom organisationen udbreder propaganda på de lokale sprog, og nogle ekstremister i regionen allerede har erklæret deres loyalitet over for ISIS;

7.  glæder sig over de tilsagn, den filippinske regering har givet, og understreger vigtigheden af, at man opnår en fredsproces for Mindanao, der er så inkluderende som muligt; bemærker den internationale kontaktgruppes bidrag til Mindanaoaftalerne; beklager dybt, at Mindanaofredsaftalen ikke blev vedtaget af den filippinske kongres; opfordrer til, at fredsforhandlingerne videreføres, og til, at kongressen vedtager grundloven for Bangsamoro;

8.  fordømmer de separatistiske oprøreres massakre på kristne landbrugere den 24. december 2015 i Mindanao; glæder sig over den filippinske NGO PeaceTech's initiativ med at sætte kristne og muslimske skolebørn i forbindelse med hinanden via Skype i et forsøg på at skabe kontakt mellem de to befolkningsgrupper;

9.  opfordrer den filippinske regering til at opbygge kapacitet inden for systematisk dataindsamling om menneskehandel og opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte regeringen og navnlig Inter-Agency Council against Trafficking (IACAT) i bestræbelserne på at forbedre bistanden og støtten til ofrene, indføre effektive retshåndhævende foranstaltninger, forbedre de lovlige muligheder for arbejdstagermigration og sikre en anstændig behandling af filippinske migranter i tredjelande;

10.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå i dialog med Filippinerne med henblik på at udveksle efterretninger, samarbejde og yde støtte til regeringens kapacitetsopbygning i den internationale kamp mod terrorisme og ekstremisme i forbindelse med grundlæggende rettigheder og retsstatsforhold;

11.  bemærker, at Filippinerne er strategisk placeret i nærheden af store internationale skibs- og luftfartsruter i Det Sydkinesiske Hav;

12.  minder om sine alvorlige bekymringer over spændingerne i Det Sydkinesiske Hav; finder det beklageligt, at flere parter i strid med hensigtserklæringen fra 2002 gør krav på land i de omtvistede havområder; er særligt bekymret over det massive omfang af Kinas igangværende aktiviteter i området, herunder opførelsen af militære anlæg, havne og mindst én start- og landingsbane; opfordrer indtrængende alle parter i det omtvistede område til at afholde sig fra ensidige og provokerende handlinger og til at løse tvisterne fredeligt på grundlag af folkeretten, navnlig UNCLOS, ved hjælp af upartisk international mægling og voldgift; opfordrer indtrængende alle parter til at anerkende både UNCLOS' og Voldgiftsrettens jurisdiktion og kræver overholdelse af en eventuel afgørelse, der træffes af UNCLOS; støtter alle skridt, der vil bidrage til at gøre Det Sydkinesiske Hav til et fredens og samarbejdets hav; støtter ligeledes bestræbelserne på at sikre, at alle parter er enige om en adfærdskodeks for fredelig udnyttelse af de pågældende havområder, herunder etableringen af sikre handelsruter, og tilskynder til tillidsskabende foranstaltninger; mener, at EU bør engagere sig i bilateralt og multilateralt samarbejde med henblik på at bidrage effektivt til sikkerheden i regionen;

13.  glæder sig over aftalen fra maj 2014 mellem Filippinerne og Indonesien, som klarlagde spørgsmålet om de overlappende søgrænser i Mindanao- og Celebeshavet;

14.  opfordrer Filippinerne til – som et af de lande, der er blevet indrømmet GSP+-status af EU – at sikre en effektiv gennemførelse af alle de centrale internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse, som er opført i bilag VIII til forordning (EU) nr. 978/2012; anerkender, at Filippinerne har styrket sin menneskerettighedslovgivning; opfordrer Filippinerne til at skabe yderligere fremskridt med hensyn til fremme af menneskerettighederne, herunder at offentliggøre den nationale handlingsplan vedrørende menneskerettighederne, samt med hensyn til udryddelse af korruption; udtrykker særlig bekymring over den undertrykkelse, som aktivister, der fredeligt kæmper for at beskytte de områder, der har tilhørt deres forfædre, mod følgerne af minedrift og skovrydning, udsættes for; minder om, at GSP+-begunstigede lande skal bevise, at de gennemfører deres forpligtelser vedrørende menneskerettigheds-, arbejdstager-, miljø- og forvaltningsstandarder;

15.  noterer sig GSP+-landevurderingen af Filippinerne, navnlig for så vidt angår ratificeringen af alle de syv FN-menneskerettighedskonventioner, der er relevante for EU's GSP+; fremhæver det arbejde, der stadig mangler at blive gjort med henblik på gennemførelsen; anerkender de skridt, regeringen har taget, og de fremskridt, der indtil videre er gjort;

16.  tilskynder Filippinerne til at fortsætte med at forbedre investeringsklimaet, herunder miljøet for direkte udenlandske investeringer, ved at øge gennemsigtighed og god regeringsførelse og gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og ved at udvikle infrastrukturen yderligere, om nødvendigt gennem offentlig-private partnerskaber; udtrykker bekymring over de konsekvenser, som klimaforandringerne vil få for Filippinerne;

17.  tilskynder regeringen til at investere i nye teknologier og i internettet for at fremme kulturudveksling og handel mellem de øer, som Filippinerne består af;

18.  glæder sig over aftalen af 22. december 2015 om at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med Filippinerne; finder det passende, at Kommissionen og de filippinske myndigheder sikrer høje standarder for menneskerettigheder, arbejde og miljø; understreger, at en sådan frihandelsaftale bør tjene som en byggesten på vejen mod en regional aftale mellem EU og ASEAN om handel og investeringer, der kan genstartes sideløbende hermed;

19.  noterer sig, at 800 000 filippinere er bosiddende i EU, og at filippinske sømænd, der arbejder på EU-indregistrerede skibe, hvert år sender pengeoverførsler til Filippinerne for mere end 3 mia. EUR; mener, at EU yderligere bør udvikle mellemfolkelig udveksling af studerende, akademikere og forskere samt kulturudveksling;

20.  opfordrer – i betragtning af, at størstedelen af mandskabet på mange fartøjer med ikke-EU-flag, som lægger til i europæiske havne, er filippinere, og de barske og inhumane arbejdsvilkår, som mange af disse søfolk lever under – medlemsstaterne til ikke at tillade, at disse fartøjer modtages i europæiske havne, når arbejdsvilkårene om bord er i modstrid med de arbejdstagerrettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer ligeledes indtrængende fartøjer med ikke-EU-flag til at garantere deres mandskaber arbejdsvilkår, som er i overensstemmelse med international lovgivning og de regler, der er fastsat af ILO og IMO;

21.  opfordrer til regelmæssige udvekslinger mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Parlamentet, således at det bliver muligt for Parlamentet at følge op på gennemførelsen af rammeaftalen og opfyldelsen af dens mål;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Filippinernes regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0262.
(2) EFT L 144 af 10.6.1980, s. 1.
(3) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 99.
(4) EUT C 305 E af 11.11.2010, s. 11.
(5) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 181.


Makrofinansiel bistand til Tunesien ***I
PDF 123kWORD 62k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Tunesien (COM(2016)0067 – C8–0032/2016 – 2016/0039(COD))
P8_TA(2016)0264A8-0187/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0067),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0032/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0187/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. juni 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse (EU) 2016/... om yderligere makrofinansiel bistand til Tunesien

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/1112.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Denne afgørelse vedtages med forbehold af den fælles erklæring, der er vedtaget sammen med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 778/2013/EU om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien, der fortsat skal betragtes som grundlaget for alle Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om makrofinansiel bistand til tredjelande og territorier.


Regler mod visse metoder til skatteundgåelse *
PDF 605kWORD 263k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2016 om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde (COM(2016)0026 – C8-0031/2016 – 2016/0011(CNS))
P8_TA(2016)0265A8-0189/2016

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0026),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0031/2016),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det maltesiske Repræsentanternes Hus og den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0189/2016),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union3 (handlingsplanen).
(1)  De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union3 (handlingsplanen), hvori den anerkendte, at et fuldt udbygget fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) med en hensigtsmæssig og rimelig fordelingsnøgle vil udgøre en reel forbedring i kampen mod kunstige BEPS-strategier. I lyset af dette bør Kommissionen offentliggøre et ambitiøst forslag til et FKSSG så hurtigt som muligt, og den lovgivende magt bør afslutte forhandlingerne om dette afgørende forslag så hurtigt som muligt. Der bør tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG).
__________________
__________________
3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015).
3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015)0302 af 17. juni 2015).
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   Unionen mener, at kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse er en politisk topprioritet, eftersom praksis med aggressiv skatteplanlægning er uacceptabel for det indre markeds integritet og den sociale retfærdighed.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af BEPS-initiativets positive virkninger. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og bringe en ende på de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten.
(2)  De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af reel udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af de positive virkninger af initiativet til bekæmpelse af reelle BEPS-strategier, samtidig med at der tages behørigt hensyn til konkurrenceevnen for selskaber, der opererer på det indre marked. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og sætte en stopper for de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten. Unionen er kendetegnet ved meget uensartede nationale markeder, hvorfor en inklusiv konsekvensanalyse af alle forventede foranstaltninger er afgørende for at sikre, at den fælles linje nyder bred opbakning fra medlemsstaterne.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   Eftersom "skattely" ifølge OECD kan klassificeres som gennemsigtige, bør der fremlægges forslag om at øge gennemsigtigheden af betroede midler og stiftelser/fonde.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Det er af afgørende betydning at give skattemyndighederne behørige midler til effektivt at kunne bekæmpe BEPS og dermed forbedre gennemsigtigheden i større multinationale selskabers aktiviteter, navnlig hvad angår realiseret fortjeneste, skat på fortjeneste, modtagne tilskud, tilbagebetaling af skat, antal ansatte og aktiver.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   Med henblik på at sikre sammenhæng i behandlingen af faste driftssteder er det afgørende, at medlemsstaterne i både den relevante lovgivning og i bilaterale skatteaftaler anvender en fælles definition af faste driftssteder på grundlag af artikel 5 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 4 c (ny)
(4c)   For at undgå inkonsekvens i overførslen af fortjenester til faste driftssteder bør medlemsstaterne følge reglerne for fortjeneste, der tilskrives faste driftssteder, som er i overensstemmelse med artikel 7 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og afstemme relevant ret og bilaterale aftaler med disse regler, når sådanne regler tages op til revision.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel anti-misbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning.
(5)  Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, grundlæggende forholdsregler mod BEPS via jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, exitbeskatning, en klar status for, hvad der er et fast driftssted, præcise regler for afregningspriser, en ramme for patentboksordninger, en switch over-klausul, i mangel af en velfungerende skatteaftale med tilsvarende virkning med et tredjeland, en generel anti-misbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal havde de fornødne ressourcer til at kunne anvende disse regler korrekt. Ikke desto mindre er det også nødvendigt hurtigst muligt at fastsætte et enkelt regelsæt for beregning af de skattepligtige fortjenester hos grænseoverskridende selskaber i Unionen ved at behandle koncerner som en enkelt enhed i beskatningsmæssigt øjemed med henblik på at styrke det indre marked og råde bod på mange af svaghederne ved de nuværende rammer for selskabsbeskatning, der muliggør aggressiv skatteplanlægning.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITDA-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne.
(6)  For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan reel BEPS-praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). For så vidt angår renteudgifter, er det derfor nødvendigt, at der fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITDA-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, eventuelt med en mere tilpasset tilgang.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   I tilfælde af finansiering af almennyttige langsigtede infrastrukturprojekter gennem gæld til tredjeparter, hvor gælden overstiger den fritagelsestærskel, der er fastsat i dette direktiv, bør det være muligt for medlemsstaterne at tillade fritagelse for tredjepartslån til finansiering af offentlige infrastrukturprojekter under visse betingelser, eftersom anvendelse af de foreslåede bestemmelser på begrænsning af rentebetalinger i sådanne sager ville virke mod hensigten.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   Praksis med at flytte overskud til jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk udgør en særlig risiko for medlemsstaternes skatteindtægter såvel som for rimelig og lige behandling af firmaer, der henholdsvis unddrager og betaler skat, store som små. Udover de generelt gældende foranstaltninger foreslået i dette direktiv for alle jurisdiktioner, er det afgørende at afskrække jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk fra at basere deres selskabsskattemæssige og retlige klima på at skjule fortjenester fra skatteunddragelse, samtidig med at de ikke i tilstrækkelig grad implementerer de globale standarder, for så vidt angår god skatteforvaltning såsom automatisk udveksling af skatteoplysninger, eller at praktisere stiltiende manglende overholdelse gennem lemfældig håndhævelse af skattelovgivningen og internationale regler til trods for at have forpligtet sig politisk til implementering. Der foreslås derfor specifikke foranstaltninger til at anvende dette direktiv som et redskab til at sikre, at de nuværende jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk efterlever den internationale indsats for skattegennemsigtighed og rimelighed.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres fortjeneste til skattely uden at betale eller kun betale meget lav skat. Begrebet fast driftssted muliggør en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt for, at et multinationalt selskab skal kunne dokumentere at være etableret i et givet land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter korrekt.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 7 b (ny)
(7b)   Termen "fastsættelse af koncernintern afregningspris" ("transfer pricing") hentyder til betingelserne og ordningerne vedrørende transaktioner foretaget inden for et multinationalt selskab, herunder datterselskaber og skuffeselskaber, hvis fortjenester udtrækkes og overføres til det multinationale moderselskab. Der er tale om priser, som opkræves mellem tilknyttede selskaber, der er etableret i forskellige lande, for deres transaktioner inden for koncernen, f.eks. overførsel af varer og tjenesteydelser. Eftersom priserne fastsættes af ikke-uafhængige associerede medlemmer i det multinationale selskab, afspejler disse måske ikke prisen på det uafhængige marked. Unionen skal sikre sig, at de multinationale selskabers skattepligtige fortjenester ikke kunstigt flyttes ud af deres jurisdiktion, og at de skattegrundlag, som de multinationale selskaber angiver i deres lande, afspejler den økonomiske aktivitet, der drives i disse lande. Af hensyn til skattesubjekternes interesse, er det af afgørende betydning, at der sker en begrænsning af risikoen for dobbelt ikke-beskatning, der kan være resultatet af en tvist mellem to lande om fastsættelsen af afgiften på internationale armslængde-transaktioner med tilknyttede selskaber. Dette system udelukker ikke brug af en række kunstige metoder, navnlig når det gælder produkter, for hvilke der ikke eksisterer nogen markedspris (f.eks. forretningskoncession eller tjenesteydelser til foretagender).
Ændring 101/rev
Forslag til direktiv
Betragtning 7 c (ny)
(7c)   Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser fra Kommissionen viser imidlertid, at sammenhængen mellem patentbokse og fremme af forskning og udvikling i mange tilfælde er vilkårlig. OECD har udviklet den ændrede neksustilgang i et forsøg på at regulere patentbokssystemet. Denne metode garanterer, at der under patentbokssystemet kun anvendes en gunstig sats ved beskatning af indtægter, der er direkte forbundet til udgifter til forskning og udvikling. De vanskeligheder, som medlemsstaterne har med at anvende begreberne "neksus" og "økonomisk substans" i deres innovationsbokse, kan imidlertid allerede observeres. Såfremt medlemsstaterne pr. januar 2017 stadig ikke i fuldt omfang har implementeret den ændrede neksustilgang på ensartet vis med henblik på at eliminere de nuværende, skadelige patentbokssystemer, bør Kommissionen fremlægge et nyt, bindende lovforslag under artikel 116 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori ophævelsen af de nuværende skadelige ordninger rykkes frem til 30. juni 2017 ved at forkorte den periode, hvori overgangsreglen gælder; FKSSG bør gøre det muligt at bilægge spørgsmålet om flytning af fortjeneste ved hjælp af skatteplanlægning, hvad angår intellektuel ejendom.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 7 d (ny)
(7d)   Der bør ikke opkræves exitskat, hvis de flyttede aktiver er materielle aktiver, der genererer aktiv indkomst. Flytning af sådanne aktiver er en uundgåelig del af en virksomheds konkrete ressourcefordeling og har ikke primært til formål at udvirke skattefordele eller unddrage skat og bør derfor være fritaget fra sådanne bestemmelser.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne lempelser for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Denne tilgang har imidlertid de utilsigtede negative følger, at det kan opmuntre til situationer, hvor ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked og derefter - ofte uden at blive beskattet - cirkulerer inden for Unionen, idet der anvendes instrumenter under EU-lovgivningen. Der anvendes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det er derfor nødvendigt at indføre en switch over-klausul, som er rettet mod visse typer af udenlandsk indkomst, f.eks. overskudsfordeling, provenu ved afhændelse af andele og overskud fra faste driftssteder, som er skattefritaget i Unionen og har oprindelse i tredjelande. En sådan indkomst bør beskattes i Unionen, hvis den er blevet beskattet under et vist niveau i tredjelandet. Eftersom switch over-klausulen ikke kræver, at den lavt beskattede enhed er en kontrolleret enhed, og at der derfor ikke nødvendigvis er adgang til enhedens lovpligtige regnskaber, kan det være yderst vanskeligt at beregne den effektive skattesats. Medlemsstaterne bør derfor anvende den lovbestemte skattesats, når de gør brug af switch over-klausulen. Medlemsstater, der gør brug af switch over-klausulen, bør med henblik på at undgå dobbeltbeskatning give en lempelse for den skat, der er betalt i udlandet.
(8)  I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne lempelser for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Denne tilgang har imidlertid de utilsigtede negative følger, at det kan opmuntre til situationer, hvor ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked og derefter - ofte uden at blive beskattet - cirkulerer inden for Unionen, idet der anvendes instrumenter under EU-lovgivningen. Der anvendes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det er derfor nødvendigt at indføre en switch over-klausul, som er rettet mod visse typer af udenlandsk indkomst, f.eks. overskudsfordeling, provenu ved afhændelse af andele og overskud fra faste driftssteder, som er skattefritaget i Unionen. En sådan indkomst bør beskattes i Unionen, hvis den er blevet beskattet under et vist niveau i oprindelseslandet og i mangel af en velfungerende skatteaftale med tilsvarende virkning med dette land. Medlemsstater, der gør brug af switch over-klausulen, bør med henblik på at undgå dobbeltbeskatning give en lempelse for den skat, der er betalt i udlandet.
Ændring 96
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)   Skattesystemer indeholder generelle anti-misbrugsregler for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle anti-misbrugsregler har således til formål at dække huller, og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke anti-misbrugsregler. Inden for Unionen bør generelle anti-misbrugsregler alene anvendes ved "rent kunstige" (ikke reelle) arrangementer, og skattesubjektet bør i øvrigt have ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle anti-misbrugsregler anvendes på samme vis i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer.
(9)  Skattesystemer indeholder generelle anti-misbrugsregler for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle anti-misbrugsregler har således til formål at dække huller og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke anti-misbrugsregler. Inden for Unionen bør generelle anti-misbrugsregler anvendes på ordninger, der er indført med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, dog uden at et skattesubjekt forhindres i at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle anti-misbrugsregler anvendes på samme vis i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Arrangementer eller serier af arrangementer kan betragtes som værende ikke reelle, i det omfang de medfører en anderledes beskatning af visse typer af indkomst, f.eks. indkomst fra patenter.
Ændring 97
Forslag til direktiv
Betragtning 9 b (ny)
(9b)   Medlemsstaterne bør gennemføre mere detaljerede bestemmelser, der præciserer, hvad der menes med arrangementer, som ikke er reelle, og andre aktiviteter i skattespørgsmål, der er genstand for sanktioner. Sanktioner bør fastlægges på en klar måde for ikke at skabe retsusikkerhed og for at give et stærkt incitament til fuld overholdelse af skattelovgivningen.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 9 c (ny)
(9c)   Medlemsstaterne bør indføre en ordning med sanktioner i overensstemmelse med den nationale lovgivning, og de bør underrette Kommissionen herom.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 9 d (ny)
(9d)   Med henblik på at undgå special purpose-enheder som f.eks. "skuffeselskaber" eller tomme selskaber med lavere beskatning, bør selskaberne være i overensstemmelse med definitionerne om fast driftssted og minimal økonomisk substans som fastsat i artikel 2.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 9 e (ny)
(9e)   Anvendelsen af skuffeselskaber er forbudt for skattesubjekter, der opererer i Unionen. Skattesubjekter bør tilsende skattemyndighederne beviser, der dokumenterer økonomisk substans for hver af enhederne i deres gruppe som led i deres årlige landeopdelte rapporteringsforpligtelser.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 9 f (ny)
(9f)   Med henblik på at forbedre de nuværende mekanismer til løsning af grænseoverskridende uoverensstemmelser i Unionen og med fokus på tilfælde af ikke kun dobbeltbeskatning, men også dobbelt ikkebeskatning, bør en mekanisme til løsning af tvister med klarere regler og strengere tidsfrister indføres senest i januar 2017.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 9 g (ny)
(9g)   Korrekt identificering af skattesubjekter er afgørende for effektiv udveksling af oplysninger mellem skatteforvaltninger. Indførelsen af et harmoniseret, fælleseuropæisk skatteidentifikationsnummer vil skabe det bedste middel til denne identificering. Det vil gøre det muligt for enhver tredjepart hurtigt, nemt og på korrekt vis at identificere og registrere skatteidentifikationsnumre ved tværnationale forbindelser og vil fungere som et grundlag for effektiv, automatisk udveksling af information mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Kommissionen bør også arbejde aktivt for indførelse af et lignende identifikationsnummer på globalt plan svarende til reguleringstilsynsudvalget LEI ROC's globale ID-koder til identifikation af juridiske enheder (legal entity identifier, LEI).
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  CFC-regler har til formål at henføre et kontrolleret selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af statens politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab eller blot indkomst, der på kunstig vis er blevet overført til datterselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt at rette op på sådanne situationer, både i tredjelande og i Unionen. Af hensyn til de grundlæggende friheder bør reglernes anvendelse inden for Unionen være begrænset til arrangementer, der resulterer i kunstig flytning af fortjeneste ud af moderselskabets medlemsstat til det kontrollerede udenlandske selskab. I disse tilfælde bør de indkomstbeløb, der henføres til modersleskabet, tilpasses efter armslængdeprincippet, så moderselskabets hjemland udelukkende beskatter den del af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst, der ikke er i overensstemmelse med dette princip. CFC-reglerne bør ikke finde anvendelse for finansielle selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, eller for sådanne selskabers faste driftssteder i Unionen. Det skyldes, at den legitime anvendelse af CFC-reglerne inden for Unionen bør være begrænset til kunstige situationer uden økonomisk substans, hvilket betyder, at de stærkt regulerede finans- og forsikringssektorer sandsynligvis ikke vil blive fanget af disse regler.
(10)  CFC-regler har til formål at henføre et kontrolleret selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af statens politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab eller blot indkomst, der på kunstig vis er blevet overført til datterselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt at rette op på sådanne situationer, både i tredjelande og i Unionen. Reglernes anvendelse inden for Unionen bør omfatte alle arrangementer, for hvilke et af de primære formål er kunstig flytning af fortjeneste ud af moderselskabets medlemsstat til det kontrollerede udenlandske selskab. I disse tilfælde bør de indkomstbeløb, der henføres til moderselskabet, tilpasses efter armslængdeprincippet, så moderselskabets hjemland udelukkende beskatter den del af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst, der ikke er i overensstemmelse med dette princip. Overlapninger mellem CFC-regler og switch over-klausulen bør undgås.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at forhindre dette bør der fastsættes regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i en sådan situation bestemmer den retlige kvalificering af det hybride instrument eller den hybride enhed, som den anden jurisdiktion anerkender. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder4 og for hybride faste driftssteder5 i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, bør der stadig vedtages bindende regler. Endelig er det nødvendigt at begrænse anvendelsen af disse regler til hybride mismatch mellem medlemsstater. Der skal stadig ses nærmere på hybride mismatch mellem medlemsstater og tredjelande.
(11)  Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at forhindre dette bør der fastsættes regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i en sådan situation bestemmer den retlige kvalificering af det hybride instrument eller den hybride enhed, som den anden jurisdiktion anerkender. Hvis der opstår et sådant mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland, bør medlemsstaten værne om korrekt beskatning af en sådan operation. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder4 og for hybride faste driftssteder5 i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, bør der stadig vedtages bindende regler.
__________________
__________________
4 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 16553/14, FISC 225 af 11.12.2014.
4 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 16553/14, FISC 225 af 11.12.2014.
5 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 9620/15, FISC 60 af 11.6.2015.
5 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 9620/15, FISC 60 af 11.6.2015.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Der bør udarbejdes en definition og udtømmende "sort liste" for hele Unionen over skattely og lande, herunder EU-lande, der forvrider konkurrencen med gunstige skatteordninger. Denne sorte liste bør suppleres med en liste over sanktioner mod usamarbejdsvillige jurisdiktioner og finansielle institutioner, som driver virksomhed med skattely.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)   En af de primære vanskeligheder for skattemyndighederne er, at det er umuligt for dem at få rettidig adgang til fyldestgørende og relevante oplysninger om multinationale selskabers skatteplanlægningsstrategier. Sådanne oplysninger bør gøres tilgængelige således, at skattemyndighederne kan reagere hurtigt i tilfælde af skatterisici ved at analysere disse risici mere effektivt, målrette kontroltiltagene og fremhæve de nødvendige ændringer af den gældende lovgivning.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, og dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Det ville således blot fastholde den ineffektivitet og de forvridninger, der findes i samspillet mellem de forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom mange af problemerne i det indre marked primært er af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, og dette gøres bedst på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde målsætningerne.
(14)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, og dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Det ville således blot fastholde den ineffektivitet og de forvridninger, der findes i samspillet mellem de forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom mange af problemerne i det indre marked primært er af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, og dette gøres bedst på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau for beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde målsætningerne. En revision af den retlige ramme på beskatningsområdet, der kunne gøre det muligt at regulere metoder til udhuling af skattegrundlag gennem en forordning, ville dog have gjort det muligt at opnå et bedre resultat for at sikre lige konkurrencevilkår inden for det indre marked.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)   Kommissionen bør undersøge forholdet mellem omkostningerne og den samlede fortjeneste og de eventuelle konsekvenser af en høj skat, der kunne belaste hjemtagelse af kapital fra tredjelande med lav beskatning.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 14 b (ny)
(14b)   Alle handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, som Unionen er part i, bør omfatte bestemmelser om fremme af god regeringsførelse i skatteanliggender i den hensigt at forøge gennemsigtigheden og bekæmpe skadelig skattepraksis.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Kommissionen bør tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering
(15)  Kommissionen bør oprette en specifik tilsynsmekanisme, der skal sikre korrekt implementering af dette direktiv og ensartet fortolkning af dets foranstaltninger hos medlemsstaterne. Kommissionen bør tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Europa-Parlamentet og Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
1a)   "skattesubjekt": et selskab omfattet af dette direktivs anvendelsesområde
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
4a)   "royalty-udgift": udgift hidrørende fra betaling af enhver art som vederlag for anvendelse af eller ret til at anvende ophavsretten til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk, inklusive kinematografisk film og software, ethvert patent, varemærke, udformning eller model, plan, hemmelig formel eller proces, eller for oplysninger vedrørende branchemæssig, kommerciel eller videnskabelige erfaring eller andre immaterielle aktiver; betalinger for anvendelse af eller ret til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr anses for en royalty-udgift
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
4b)   "jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk": en jurisdiktion, der pr. 31. december 2016 opfylder et eller flere af følgende kriterier:
a)   fravær af automatisk udveksling af oplysninger med alle tiltrædende parter til den multilaterale aftale om kompetent myndighed i tråd med OECD's standarder offentliggjort den 21. juli 2014 med titlen "standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet"
b)   fravær af register over de ultimativt begunstigede ejere af selskaber, fonde eller tilsvarende juridiske strukturer som minimum i overensstemmelse med minimumsstandarden som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/8491a
c)   lovgivning eller administrative bestemmelser eller praksis, der indrømmer skattefordele uden nogen egentlig reel økonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det pågældende land.
__________________
1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
7a)   "fast driftssted": et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvor et selskab fra en anden medlemsstat udøver al eller en del af sin erhvervsaktivitet; denne definition omfatter situationer, hvor selskaber, der beskæftiger sig med fuldstændig dematerialiserede digitale aktiviteter, betragtes som havende fast driftssted i en medlemsstat, hvis de har en betydelig tilstedeværelse i den pågældende medlemsstats økonomi
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 b (nyt)
7b)   "skattely": en jurisdiktion kendetegnet ved et eller flere af følgende kriterier:
a)   ingen eller kun lav beskatning af ikke-hjemmehørende personer
b)   love eller administrativ praksis der forhindrer effektiv udveksling af skatteoplysninger med andre jurisdiktioner
c)   lovgivning eller administrative bestemmelser, der forhindrer skattegennemsigtighed eller fravær af krav om, at der udføres betydelig økonomisk aktivitet.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 c (nyt)
7c)   "laveste økonomiske substans": de elementer, også i forbindelse med den digitale økonomi, som kan anvendes til at definere et selskab på grundlag af faktuelle kriterier som eksistensen af menneskelige og materielle ressourcer i strukturen, dens forvaltningsmæssige autonomi, dens juridiske status og om nødvendigt arten af dens aktiver.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 d (nyt)
7d)   "europæiske skatteidentifikationsnummer" eller "TIN": et nummer som defineret i Kommissionens meddelelse af 6. december 2012, der omfatter en handlingsplan for at fremme bekæmpelsen af svindel og skatteunddragelse;
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 e (nyt)
7e)   "afregningspriser": de priser, som et selskab benytter ved overførsel af fysiske varer eller immaterielle goder, eller ved levering af tjenesteydelser til tilknyttede selskaber
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 f (nyt)
7f)   "patentboks": system til beregning af indkomst fra intellektuel ejendom (IP), der er berettiget til skattefordele, ved at etablere en forbindelse mellem de støtteberettigede udgifter, som opstod i forbindelse med dannelsen af IP-aktiver (udtrykt som en andel af de overordnede udgifter i forbindelse med dannelsen af IP-aktiver) og indkomsten fra disse IP-aktiver. Dette system begrænser IP-aktiverne til patenter eller til immaterielle goder med tilsvarende funktion og bidrager til definitionen af "støtteberettigede udgifter", "overordnede udgifter" og "udgifter fra IP-aktiver"
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 g (nyt)
7g)   "skuffeselskab": enhver juridisk enhed uden økonomisk substans og oprettet med et rent skattemæssigt formål
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 h (nyt)
7h)   "en person eller et foretagende tilknyttet et skattesubjekt": et forhold, hvor den første person har råderet over mere end 25 % i den anden, eller der findes en tredje person, der har råderet over mere end 25 % i begge
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 i (nyt)
(7i)   "hybrid mismatch": et forhold mellem et skattesubjekt i én medlemsstat og et tilknyttet selskab som defineret i den gældende selskabsskatteret i en anden medlemsstat, hvor følgende resultat kan tilskrives forskelle i den juridiske karakteristik af et finansielt instrument eller enhed:
a)   den samme betaling eller de samme udgifter eller tab fradrages i både den medlemsstat, som betalingen stammer fra, hvor udgifterne er pådraget, eller tabene er lidt, og i en anden medlemsstat ("dobbelt fradrag"), eller
b)   en betaling fradrages i den medlemsstat eller det tredjeland, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes i den anden medlemsstat eller det andet tredjeland (fradrag uden medregning).
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
2.  Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de påløber, men kun op til 30 % af skattesubjektets indtægter før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til et beløb på 1 000 000, alt efter hvilket beløb der er størst. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for nettorenteudgifter og andre udgifter svarende til renter samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den skattepligtige indkomst.
2.  Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de påløber, men kun op til 20 % af skattesubjektets indtægter før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til et beløb på 2 000 000, alt efter hvilket beløb der er størst. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for nettorenteudgifter og andre udgifter svarende til renter samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den skattepligtige indkomst.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Medlemsstaterne kan fra anvendelsesområdet for artikel 2 fritage ekstremt høje låntagningsudgifter, der påløber fra lån optaget hos tredjeparter til finansiering af et offentligt infrastrukturprojekt, der varer mindst ti år, og som af en medlemsstat anses for at være i almenvellets eller Unionens interesse.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4
4.  De EBITDA for et skatteår, der ikke anvendes til fulde til dækning af de låneomkostninger, som skattesubjektet har pådraget sig i det pågældende eller foregående skatteår, kan fremføres til kommende skatteår.
4.  De EBITDA for et skatteår, der ikke anvendes til fulde til dækning af de låneomkostninger, som skattesubjektet har pådraget sig i det pågældende eller foregående skatteår, kan fremføres til kommende skatteår i en periode på fem år.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 5
5.  Låneomkostninger, som ikke kan fradrages i det indeværende skatteår efter stk. 2, er fradragsberettigede op til 30 % af EBITDA i de efterfølgende skatteår på samme måde som de låneomkostninger, der pådrages i de pågældende år.
5.  Låneomkostninger, som ikke kan fradrages i det indeværende skatteår efter stk. 2, er fradragsberettigede op til 20 % af EBITDA i de efterfølgende fem skatteår på samme måde som de låneomkostninger, der pådrages i de pågældende år.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 6
6.  Stk. 2 til 5 finder ikke anvendelse for finansielle selskaber.
6.  Stk. 2 til 5 finder ikke anvendelse for finansielle selskaber. Kommissionen gennemgår anvendelsesområdet for denne artikel, når og hvis en aftale indgås på OECD-niveau, såfremt Kommissionen vurderer, at OECD-aftalen kan implementeres på EU-plan.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 4 a (ny)
Artikel 4a
Fast driftssted
1.   Et fast forretningssted, der anvendes eller opretholdes af et skattesubjekt, anses for at udgøre et fast driftssted, hvis dette skattesubjekt eller en person med nær tilknytning driver erhvervsmæssig virksomhed på samme sted eller et andet sted i samme stat, og:
a)   dette sted eller et andet sted udgør et fast driftssted for skattesubjektet eller personen med nær tilknytning i medfør af denne artikel, eller
b)   den samlede aktivitet, der er resultatet af en kombination af de aktiviteter, som udøves af skattesubjektet og personen med nær tilknytning på samme sted, eller af det samme skattesubjekt eller personer med nær tilknytning på de to steder, ikke er af forberedende eller af hjælpende karakter, forudsat at de kommercielle aktiviteter, som udøves af skattesubjektet og personen med tæt tilknytning på samme sted, eller af det samme skattesubjekt eller personer med tæt tilknytning på to steder, udgør supplerende funktioner, der indgår i en sammenhængende forretningsvirksomhed.
2.   Når en person handler på vegne af et skattesubjekt i en stat og i denne forbindelse sædvanligvis indgår kontrakter eller sædvanligvis spiller den centrale rolle, der fører til indgåelsen af kontrakter, der systematisk indgås uden væsentlige ændringer fra skattesubjektets side, og disse kontrakter er:
a)   på vegne af skattesubjektet,
b)   bestemt til salg af ejendom, der tilhører dette skattesubjekt, eller som skattesubjektet har ret til at benytte, eller bestemt til bevilling af retten til at benytte denne ejendom, eller
c)   med henblik på levering af tjenesteydelser af dette skattesubjekt,
anses dette skattesubjekt for at have et fast driftssted i denne stat for alle de aktiviteter, som denne person udøver for skattesubjektet, medmindre denne persons aktiviteter er af forberedende eller af hjælpende karakter, således at de, hvis de udøves på et fast forretningssted, ikke konverterer dette faste forretningssted til et fast driftssted i medfør af dette stykke.
3.   Medlemsstaterne tilpasser eventuelle bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster til denne artikel.
4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende begreberne af forberedende eller af hjælpende karakter.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 4 b (ny)
Artikel 4b
Fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted
1.   Fortjeneste, der i en medlemsstat kan henføres til det faste driftssted, jf. artikel 4a, er også den fortjeneste, det kan forventes at opnå, navnlig i sine forbindelser med andre dele af virksomheden, hvis disse var særskilte og uafhængige virksomheder, der udøver samme aktivitet og under tilsvarende forhold, idet der også tages hensyn til de faste driftssteders involverede aktiver og risici.
2.   Når en medlemsstat justerer den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, jf. stk. 1, og beskatter den i overensstemmelse hermed, bør fortjeneste og skat i andre medlemsstater justeres i overensstemmelse hermed, med henblik på at undgå dobbeltbeskatning.
3.   Som led i OECD's BEPS-aktion 7 er OECD i øjeblikket i færd med at revidere de regler, der er fastlagt i artikel 7 i OECD's modelbeskatnings­overenskomst vedrørende indkomst og formue, som omhandler fortjeneste, der kan henføres til faste driftssteder, og når disse regler er opdateret, afpasser medlemsstaterne deres gældende lovgivning i overensstemmelse hermed.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 4 c (ny)
Artikel 4c
Jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk
1.   En medlemsstat kan pålægge kildeskat på betalinger fra en enhed i den pågældende medlemsstat til en enhed i en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk.
2.   Betalinger, der ikke er direkte rettet mod en enhed i en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, men som med rimelighed kan formodes at være indirekte rettet mod en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, f.eks. via mellemmænd i andre jurisdiktioner, er tilsvarende omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
3.   Medlemsstaterne skal senere ajourføre eventuelle dobbeltbeskatningsaftaler, som på nuværende udelukker et sådant niveau af kildeskat med det formål at fjerne juridiske hindringer for denne kollektive forsvarsmekanisme.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
1.  Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på udflytningstidspunktet, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1.  Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på udflytningstidspunktet for aktiver, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
a)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som hjemstedsmedlemsstaten ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
b)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland
b)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland, for så vidt som medlemsstaten for det faste driftssted ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra d
d)  et skattesubjekt flytter sit permanente driftssted ud af en medlemsstat.
d)  et skattesubjekt flytter sit permanente driftssted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, for så vidt som medlemsstaten for det faste driftssted ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 7
7.  Denne artikel finder ikke anvendelse ved midlertidig overførsel af aktiver, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage til den overførende enheds medlemsstat.
7.  Denne artikel finder ikke anvendelse ved midlertidig overførsel af aktiver, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage til den overførende enheds medlemsstat, eller ved overførsler af materielle aktiver, der er overført for at generere indkomst fra aktiv erhvervsaktivitet. For at kunne drage fordel af fritagelsen skal skatteyderen godtgøre over for skattemyndighederne, at den udenlandske indkomst hidrører fra en aktiv virksomhed, f. eks. ved en påtegning fra udenlandske skattemyndigheder.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 5 a (ny)
Artikel 5a
Afregningspris
1.   I overensstemmelse med OECD's retningslinjer offentliggjort den 18. august 2010 med titlen "retningslinjer for afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger" kan enhver fortjeneste, der ville have tilfaldet et selskab, men ikke er gjort som følge af følgende betingelser, medregnes til dette selskabs fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed:
a)   et selskab i én stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et selskab i den anden stat, eller
b)   samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et selskab i én stat og et selskab i den anden stat, og
c)   der i begge tilfælde mellem de to selskaber er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige selskaber.
2.   Når en stat i fortjenesten, som oppebæres af et selskab i denne stat – og i overensstemmelse hermed beskatter – medregner fortjeneste, som et selskab i den anden stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og de således medregnede fortjenester er fortjenester, som ville være tilfaldet selskabet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to selskaber havde været de samme, som ville have eksisteret mellem uafhængige selskaber, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i dette direktiv, og staternes myndigheder rådfører sig om nødvendigt med hinanden.
Ændring 102
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne fritager ikke et skattesubjekt for skat af udenlandsk indkomst, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med overskudsfordeling fra en enhed i et tredjeland, provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland eller indkomst fra et fast driftssted beliggende i et tredjeland, hvis enheden eller det faste driftssted i det land, hvor enheden er hjemmehørende eller det faste driftssted er beliggende, er skattepligtig af fortjeneste til en lovbestemt selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den lovbestemte sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat. I disse tilfælde pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i det land, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes.
1.  Medlemsstaterne fritager ikke et skattesubjekt for skat af udenlandsk indkomst, der ikke hidrører fra aktiv erhvervsaktivitet, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med overskudsfordeling fra en enhed i et tredjeland, provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland eller indkomst fra et fast driftssted beliggende i et tredjeland, hvis enheden eller det faste driftssted i det land, hvor enheden er hjemmehørende eller det faste driftssted er beliggende, er skattepligtig af fortjeneste til en lovbestemt selskabsskattesats, der er på under 15 %. I disse tilfælde pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i det land, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes. For at opnå fritagelse skal skattesubjektet over for sine skattemyndigheder kunne dokumentere, at den udenlandske indkomst hidrører fra aktiv erhvervsaktivitet, der beror på et hertil svarende omfang af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som begrunder den indkomst, der tilskrives aktiviteten.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1
1.  Arrangementer eller serier af sådanne arrangementer, der ikke er reelle og hvis hovedformål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, lades ude af betragtning ved beregning af selskabsskattegrundlaget. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
1.  Arrangementer eller serier af sådanne arrangementer, der ikke er reelle, der er blevet indført med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, og som ikke er reelle, idet der tages hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, lades ude af betragtning ved beregning af selskabsskattegrundlaget. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Ændring 103
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3
3.  Hvor arrangementer eller serier af arrangementer lades ude af betragtning, jf. stk. 1, beregnes den skyldige skat med henvisning til den økonomiske substans i overensstemmelse med de nationale regler.
3.  Hvor arrangementer eller serier af arrangementer lades ude af betragtning, jf. stk. 1, beregnes den skyldige skat med henvisning til den økonomiske substans som defineret i artikel 2 i overensstemmelse med de nationale regler.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige finansielle, ekspertisemæssige og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteforvaltninger, navnlig skatterevisorer, samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skattesvig og skatteundgåelse og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre fuld gennemførelse af dette direktiv.
Ændring 98
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 b (nyt)
3b.   Kommissionen opretter en BEPS-kontrol- og overvågningsenhed inden for sin struktur som et stærkt redskab mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, og denne enhed skal evaluere og rådgive om gennemførelsen af dette direktiv og andre kommende retsakter, der behandler spørgsmålet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. BEPS-kontrol- og overvågningsenheden vil rapportere tilbage til Europa-Parlamentet.
Ændring 104
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra b
b)  under den almindelige ordning i enhedens land er fortjeneste underlagt en effektiv selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den effektive sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat
b)  under den almindelige ordning i enhedens land er fortjeneste underlagt en effektiv selskabsskattesats, der er mindre end 15 %; satsen revideres hvert år på grundlag af den økonomiske udvikling inden for verdenshandelen
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra c – indledning
c)  mere end 50 % af den indkomst, der tilfalder enheden, falder ind under en af følgende kategorier:
c)  mere end 25 % af den indkomst, der tilfalder enheden, falder ind under en af følgende kategorier:
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra c – nr. vii a (nyt)
viia) indtægter fra varer, der handles med skattesubjektet eller dets forbundne virksomheder undtagen sådanne standardiserede varer, der handles jævnligt mellem uafhængige parter, og for hvilke der findes observerbare priser for offentligheden;
Ændring 105
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, når en enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller i forbindelse med det faste driftssted for en enhed fra et tredjeland, der er beliggende i en medlemsstat, medmindre enhedens driftssted er rent kunstigt, eller i det omfang denne enhed som led i sin normale aktivitet giver sig af med arrangementer, der ikke er reelle og udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel.
2.  Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, når en enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller i forbindelse med det faste driftssted for en enhed fra et tredjeland, der er beliggende i en medlemsstat, medmindre skattesubjektet kan påvise, at det kontrollerede udenlandske selskab er etableret af legitime kommercielle grunde og udøver en økonomisk aktivitet, der beror på et hertil svarende omfang af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som begrunder den indkomst, der tilskrives aktiviteten. Specifikt hvad angår forsikringsselskaber betragtes det forhold, at et moderselskab genforsikrer risici gennem egne datterselskaber, som værende ikke reelle.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 10 – overskrift
Hybride mismatch
Hybride mismatch mellem medlemsstater
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
Medlemsstaterne ajourfører deres dobbeltbeskatningsaftaler med tredjelande eller forhandler kollektivt om tilsvarende aftaler med henblik på at lade bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse i grænseoverskridende forbindelser mellem medlemsstater og tredjelande.
Ændring 81
Forslag til direktiv
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Hybride mismatch vedrørende tredjelande
Hvor et hybridt mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland resulterer i et dobbelt fradrag, skal medlemsstaten nægte, at en sådan betaling fradrages, medmindre tredjelandet allerede har gjort det.
I det omfang et hybridt mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland resulterer i et fradrag, der ikke medregnes, skal medlemsstaten nægte, at en sådan betaling fradrages eller ikke medregnes, alt efter omstændighederne, medmindre tredjelandet allerede har handlet derefter.
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 10 b (ny)
Artikel 10b
Effektiv skattesats
Kommissionen udvikler en fælles beregningsmetode for den effektive skattesats i hver medlemsstat for at gøre det muligt at udarbejde en sammenlignende tabel for effektive skattesatser i alle medlemsstaterne.
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 10 c (ny)
Artikel 10c
Foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster
1.   Medlemsstaterne skal ændre deres bilaterale beskatningsoverenskomster, således at de omfatter følgende bestemmelser:
a)   en klausul, der sikrer, at begge parter til overenskomsterne forpligter sig til at betale skat, hvis der findes økonomiske aktiviteter sted, og der skabes værdi
b)   et tillæg, der præciserer, at formålet med bilaterale overenskomster, foruden at undgå dobbeltbeskatning, er at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse
c)   en klausul for en prøvning af hovedformålet baseret på en generel antimisbrugsklausul, jf. Kommissionens henstilling (EU) 2016/136 af 28. januar 2016 om gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster1a
d)   en definition på et fast driftssted, jf. artikel 5 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue;
2.   Kommissionen fremsætter inden den 31. december 2017 et forslag til en "europæisk tilgang til beskatningsoverenskomster" med henblik på at etablere en europæisk model for beskatningsoverenskomster, der i sidste ende kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som hver medlemsstat har indgået.
3.   Medlemsstater opsiger eller afholder sig fra at undertegne bilaterale overenskomster med jurisdiktioner, der ikke respekterer minimumsstandarder for EU-aftalte principper for god forvaltning i skattespørgsmål.
__________________
__________________
1a EUT L 25 af 2.2.2016, s. 67.
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 10 d (ny)
Artikel 10d
God forvaltning i skattespørgsmål
Kommissionen medtager bestemmelser om fremme af god forvaltning i skattespørgsmål – med det formål at øge gennemsigtigheden og bekæmpe skadelig skattepraksis – i internationale handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, som Unionen er part i.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 10 e (ny)
Artikel 10e
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver omgående Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og foranstaltninger og meddeler senere ændringer af betydning for bestemmelserne og foranstaltningerne.
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 11 – overskrift
Evaluering
Evaluering og kontrol
Ændring 87
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 1
1.  Tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering heraf og rapporterer herom til Rådet.
1.  Tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering heraf og rapporterer herom til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
2.  Medlemsstaterne meddeler Europa-Parlamentet og Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Kommissionen indfører en specifik overvågningsmekanisme til at sikre en fuldstændig og passende gennemførelse af dette direktiv og en korrekt fortolkning af alle fastsatte definitioner og handlinger, der kræves af medlemsstaterne, med henblik på at have en koordineret europæisk tilgang til bekæmpelse af BEPS.
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Europæisk skatteregistreringsnummer
Kommissionen fremlægger senest inden den 31. december 2016 et lovforslag til et harmoniseret, fælles europæisk skatteregistreringsnummer med henblik på at gøre automatisk udveksling af skatteoplysninger mere effektiv og pålidelig inden for Unionen.
Ændring 91
Forslag til direktiv
Artikel 11 b (ny)
Artikel 11b
Obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger om skatteanliggender
Med henblik på at garantere fuldstændig gennemsigtighed og en korrekt anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU1a.
_______________
1aRådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

Opfølgning på Parlamentets beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske Senats rapport om CIA's brug af tortur
PDF 199kWORD 92k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske senats rapport om CIA's brug af tortur (2016/2573(RSP))
P8_TA(2016)0266B8-0580/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, 3, 4, 6, 7 og 21,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 2, 3, 4, 18 og 19,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,

–  der henviser til FN's relevante menneskerettighedsinstrumenter, særlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984 og de relevante tilhørende protokoller og den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding af 20. december 2006,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2178 (2014) af 24. september 2014 om truslerne mod international fred og sikkerhed som følge af terroraktioner,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds rapport fra den særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der har fokus på undersøgelseskommissioner som reaktion på mønstre eller anvendt praksis for så vidt angår tortur eller andre former for mishandling,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i sagerne Nasr og Ghali mod Italien (Abu Omar) fra februar 2016, Al Nashiri mod Polen og Husayn (Abu Zubaydah) mod Polen fra juli 2014 samt El-Masri mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fra december 2012,

–  der endvidere henviser til forestående og igangværende sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Abu Zubaydah mod Litauen og Al Nashiri mod Rumænien),

–  der henviser til den italienske domstolsafgørelse, ifølge hvilken 22 CIA-agenter, én militærpilot og to italienske agenter blev dømt in absentia og idømt fængselsstraffe for deres rolle i bortførelsen i 2003 af imamen i Milano, Abu Omar,

–  der henviser til den fælles erklæring af 15. juni 2009 fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Amerikas Forenede Stater om lukningen af tilbageholdelsesfaciliteten Guantánamo Bay og det fremtidige samarbejde om terrorbekæmpelse på grundlag af fælles værdier, folkeretten og respekt for retsstatsprincippet og menneskerettighederne,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2011 om Guantánamo: forestående afgørelse om dødsstraf(1), til sine andre beslutninger om Guantánamo, hvoraf den seneste er den af 23. maj 2013 om sultestrejke blandt fangerne(2), til sin beslutning af 8. oktober 2015 om dødsstraf(3) og til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf,

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger på grundlag af det midlertidige udvalgs interimsbetænkning(4), til sin beslutning af 14. februar 2007 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(5) og til sin beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning(6) samt til sin beslutning af 10. oktober 2013 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. og 6. juni 2014 om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og om Kommissionens beretning for 2013 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(8) og til sin beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske senats rapport om CIA's anvendelse af tortur(10),

–  der henviser til Bruxelleserklæringen om gennemførelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, som blev vedtaget i marts 2015,

–  der henviser til den lukkede undersøgelse i henhold til artikel 52 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) vedrørende ulovlige CIA-tilbageholdelser og transport af tilbageholdte under mistanke for terrorhandlinger samt til anmodningen fra Europarådets generalsekretær til alle EMRK's kontraherende parter om at forsyne ham med oplysninger om tidligere eller igangværende undersøgelser, relevante sager ved nationale domstole eller andre foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med emnet for denne undersøgelse, senest den 30. september 2015(11),

–  der henviser til den parlamentariske undersøgelsesmission fra Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Bukarest, Rumænien, den 24.-25. september 2015 og de tilhørende missionsrapporter,

–  der henviser til den offentlige høring, som Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender holdt den 13. oktober 2015 om "Undersøgelse af CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger",

–  der henviser til offentliggørelsen af 2015-undersøgelsen for Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender "A quest for accountability? EU and Member State inquiries into the CIA Rendition and Secret Detention Programme",

–  der henviser til det åbne brev af 11. januar 2016 fra menneskerettighedseksperter fra De Forenede Nationer og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa til USA's regering i anledning af 14-året for åbningen af tilbageholdelsesfaciliteten Guantánamo Bay,

–  der henviser til de nyligt vedtagne resolutioner og offentliggjorte rapporter fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder for så vidt angår menneskerettighederne for de tilbageholdte i Guantánamo, herunder deres adgang til lægebehandling, til 2015-rapporten fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) samt til afgørelserne fra FN's Særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om opfølgningen på Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske Senats rapport om CIA's anvendelse af tortur (O-000038/2016 – B8-0367/2016 og O-000039/2016 – B8-0368/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU bygger på principperne om demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, respekten for den menneskelige værdighed og folkeretten, ikke alene i dens interne politikker, men også i den eksterne dimension; der henviser til, at EU's engagement i menneskerettighederne, der blev styrket ved ikrafttrædelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder og tiltrædelsesprocessen til den europæiske menneskerettighedskonvention, skal afspejles inden for alle politikområder, således at EU's menneskerettighedspolitik kan blive effektiv;

B.  der henviser til, at balancen mellem de tre statslige magter grundet fokusset på "krigen mod terror" er forrykket faretruende i retning af udvidede magtbeføjelser til regeringer på bekostning af parlamenter og domstole og har givet anledning til påberåbelse af statshemmeligheder i et hidtil uset omfang, som forhindrer offentlige undersøgelser af påståede menneskerettighedskrænkelser;

C.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har krævet, at bekæmpelsen af terrorisme skal foregå med respekt for retsstaten, den menneskelige værdighed, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, bl.a. i forbindelse med internationalt samarbejde på dette område, på grundlag af EU-traktaterne, den europæiske menneskerettighedskonvention, medlemsstaternes forfatninger og love om grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at Parlamentet som et resultat af arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger kraftigt har fordømt det amerikanskledede Central Intelligence Agency-program for overførsler og hemmelige tilbageholdelser, som indbefatter en lang række menneskerettighedskrænkelser, herunder ulovlig og vilkårlig tilbageholdelse, bortførelse, tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling, tilsidesættelse af nonrefoulementprincippet samt tvungne forsvindinger, gennem CIA's brug af europæisk luftrum og territorium;

E.  der henviser til, at ansvarliggørelse for disse handlinger er af afgørende betydning for, at man effektivt kan beskytte og fremme menneskerettighederne i EU's interne og eksterne politikker og for at sikre lovlige og effektive sikkerhedspolitikker, som bygger på retsstatsprincippet;

F.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har krævet en fuldstændig undersøgelse af EU-medlemsstaters involvering i CIA's program for hemmelige tilbageholdelser og ekstraordinære overførsler;

G.  der henviser til, at det den 9. december 2015 var et-årsdagen for offentliggørelsen af det amerikanske senats efterretningsudvalgs (SSCI's) undersøgelse af CIA's tilbageholdelses- og afhøringsprogram og CIA's anvendelse af forskellige former for tortur over for tilbageholdte i perioden 2001-2006; der henviser til, at undersøgelsen afslørede nye forhold, der underbyggede påstandene om, at en række EU-medlemsstater, deres myndigheder og embedsmænd samt ansatte i deres sikkerheds- og efterretningstjenester havde været medskyldige i CIA's program for hemmelige tilbageholdelser og ekstraordinære overførsler, nogle gange via korrupte metoder baseret på de betydelige beløb, som CIA stillede til rådighed til gengæld for deres samarbejde; der henviser til, at undersøgelsen ikke førte til nogen form for ansvarliggørelse i USA for CIA's program for overførsler og hemmelige tilbageholdelser; der henviser til, at USA beklageligvis har undladt at samarbejde i forbindelse med de europæiske undersøgelser af europæisk involvering i CIA-programmerne, og til, at ingen gerningsmænd indtil nu er blevet draget til ansvar;

H.  der henviser til, at Mark Martins, chefanklager for militære kommissioner i Guantánamo Bay, har udtalt, at de hændelser, der beskrives i sammendraget af SSCI-undersøgelsen af CIA's tilbageholdelses- og afhøringsprogram, i realiteten ikke har fundet sted;

I.  der henviser til, at der er foretaget omfattende nye analyser af de oplysninger, der er indeholdt i SSCI-sammendraget, som har bekræftet tidligere undersøgelser vedrørende en rækkes landes – herunder EU-medlemsstaters – medvirken og har identificeret nye undersøgelsesmuligheder;

J.  der henviser til, at det tidligere Europa-Parlament i dets beslutning af 10. oktober 2013 opfordrede det nuværende Parlament til fortsat at opfylde og gennemføre mandatet fra Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger og følgelig at sikre, at der følges op på dets henstillinger, at undersøge nye elementer, der måtte fremkomme, og fuldt ud at anvende og udvikle dets undersøgelsesret;

K.  der henviser til, at de nyligt vedtagne resolutioner og offentliggjorte rapporter fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder for så vidt angår menneskerettighederne for de tilbageholdte i Guantánamo, giver anledning til bekymring for, at i hvert fald nogle af de tilbageholdte ikke modtager tilstrækkelig lægebehandling eller rehabilitering; der henviser til, at der i OSCE/ODIHR-rapporten fra 2015 ligeledes udtryktes bekymring vedrørende beskyttelsen af menneskerettighederne i Guantánamo, bl.a. nægtelse af retten til en retfærdig rettergang, og til, at det af afgørelserne fra FN's Arbejdsgruppe om Vilkårlige Tilbageholdelser fremgår, at flere af de tilbageholdte i Guantánamo tilbageholdes vilkårligt;

L.  der henviser til, at USA's præsident, Barack Obama, forpligtede sig til at lukke tilbageholdelsesfaciliteten Guantánamo Bay senest i januar 2010; der henviser til, at EU og dets medlemsstater og USA den 15. juni 2009 underskrev en fælles erklæring om lukningen af tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay og det fremtidige samarbejde om terrorbekæmpelse på grundlag af fælles værdier, folkeretten og respekten for retsstatsprincippet og menneskerettighederne; der henviser til, at præsident Obama den 23. februar 2016 sendte Kongressen en plan for en endelig lukning af det amerikanske militærfængsel i Guantánamo Bay; der henviser til, at hjælpen fra EU's medlemsstater med hensyn til at genbosætte nogle af fangerne har været begrænset;

M.  der henviser til, at ingen af de implicerede medlemsstater har gennemført fuldstændige og reelle undersøgelser for at få bragt gerningsmændene bag forbrydelser i henhold til folkeretten og national ret for en domstol eller for at sikre ansvarliggørelse efter offentliggørelsen af det amerikanske senats undersøgelse;

N.  der henviser til, at det er beklageligt, at medlemmerne af undersøgelsesmissionen til Bukarest fra Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ikke havde mulighed for at besøge det nationale register over fortrolige oplysninger (ORNISS), der angiveligt skulle have været brugt som hemmeligt CIA-fængsel;

O.  der henviser til, at Parlamentet ved sin beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske senats rapport om CIA's anvendelse af tortur pålagde Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i samarbejde med Udenrigsudvalget, og navnlig dets Underudvalg om Menneskerettigheder, at genoptage deres undersøgelse af CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger i europæiske fængsler, og aflægge rapport til plenarforsamlingen inden for et år;

1.  fremhæver den særlige betydning og strategiske karakter af det transatlantiske forhold i en tid med stigende global ustabilitet; er af den opfattelse, at dette forhold, som er baseret på fælles interesser og fælles værdier, skal styrkes yderligere på grundlag af respekten for multilateralisme, internationale retsstatsprincipper og konfliktbilæggelse gennem forhandling;

2.  gentager sin stærke fordømmelse af brugen af udvidede forhørsteknikker, som er forbudt i henhold til folkeretten, og som bl.a. krænker retten til frihed, sikkerhed, human behandling, frihed fra tortur, uskyldsformodning, en retfærdig rettergang, juridisk bistand og lighed for loven;

3.  giver et år efter offentliggørelsen af det amerikanske senats undersøgelse udtryk for sin alvorlige bekymring over den apati, medlemsstaterne og EU-institutionerne har udvist med hensyn til at vedkende sig de mange tilfælde af grundlæggende menneskerettighedskrænkelser og tortur, der fandt sted på europæisk jord mellem 2001 og 2006, undersøge dem og bringe de medskyldige og ansvarlige for en domstol;

4.  glæder sig over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. februar 2016 i sagen Nasr og Ghali mod Italien (44883/09), hvori det blev konkluderet, at de italienske myndigheder havde haft kendskab til den tortur, der blev begået mod den egyptiske imam, Abu Omar, og tydeligvis havde benyttet princippet om "statshemmeligheder" til at sikre, at de ansvarlige de facto var givet straffrihed; opfordrer de udøvende myndigheder i Italien til at frafalde princippet om "statshemmeligheder" for så vidt angår den tidligere chef for Efterretningstjenesten og den Militære Sikkerhedstjeneste (SISMi) og dennes næstkommanderende samt tre tidligere SISMi-medlemmer med henblik på at sikre, at retfærdigheden sker fyldest uden forhindringer;

5.  beklager, at der kun blev gennemført én undersøgelsesmission med deltagere fra forskellige partier til Rumænien i september 2015; opfordrer til, at Europa-Parlamentet arrangerer flere undersøgelsesmissioner i de medlemsstater, der i det amerikanske senats rapport om CIA's tilbageholdelses- og afhøringsprogram udpeges som værende medskyldige i programmet, som f.eks. Litauen, Polen, Italien og Det Forenede Kongerige;

6.  understreger, at transatlantisk samarbejde baseret på fælles værdier såsom fremme af frihed og sikkerhed, demokrati og grundlæggende menneskerettigheder er og skal være en central prioritet i EU's eksterne forbindelser; gentager den klare holdning, der fremgår af USA's og EU's erklæring fra 2009, om, at fælles bestræbelser på at bekæmpe terrorisme skal være i overensstemmelse med folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, og at dette vil gøre vores lande stærkere og mere sikre; opfordrer USA til at gøre sig alle bestræbelser i denne henseende på at respektere EU-borgeres rettigheder på samme måde, som det respekterer amerikanske borgeres;

7.  mener, at det transatlantiske samarbejde om terrorbekæmpelse er nødt til at respektere de grundlæggende rettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og privatlivets fred som garanteret af EU-lovgivningen til fælles gavn for borgerne på begge sider af Atlanten; opfordrer til fortsat politisk dialog mellem de transatlantiske partnere om sikkerheds- og terrorbekæmpelselsesspørgsmål, herunder beskyttelse af borger- og menneskerettighederne, med henblik på at bekæmpe terrorisme effektivt;

8.  beklager, at der over et år efter offentliggørelsen af det amerikanske senats undersøgelse og vedtagelsen af dette Parlaments beslutning, hvori USA opfordredes til at undersøge og retsforfølge de mange menneskerettighedskrænkelser, der hidrørte fra CIA's programmer for overførsler og hemmelige tilbageholdelser, samt til at imødekomme alle anmodninger fra EU's medlemsstater i forbindelse med CIA-programmet, endnu ikke er draget nogen gerningsmænd til ansvar, og at den amerikanske regering har undladt at samarbejde med EU's medlemsstater;

9.  gentager sin opfordring til USA om fortsat at undersøge og retsforfølge de mange menneskerettighedskrænkelser, der hidrørte fra CIA's programmer for overførsler og hemmelige tilbageholdelser, som blev iværksat af den foregående amerikanske administration, og til at imødekomme alle anmodninger fra EU's medlemsstater om oplysninger, udlevering eller effektive retsmidler for ofre i forbindelse med CIA-programmet; tilskynder det amerikanske senats efterretningsudvalg til at offentliggøre sin undersøgelsesrapport om CIA's tilbageholdelses- og afhøringsprogram i dens fulde længde; fremhæver den grundlæggende konklusion, som det amerikanske senat nåede frem til, nemlig at de voldelige og ulovlige metoder, der blev anvendt af CIA, ikke frembragte efterretninger, der forhindrede yderligere terrorhandlinger; minder om sin absolutte fordømmelse af tortur og tvungne forsvindinger; opfordrer endvidere USA til at respektere folkeretten i forbindelse med efterforskningen af de aktuelle påstande om tortur og mishandling i Guantánamo og bl.a. efterkomme talrige anmodninger fra EU-medlemsstater om oplysninger om fanger, som tidligere blev tilbageholdt i CIA's hemmelige fængsler, og fra FN's særlige rapportør om tortur med hensyn til hans mandat til at inspicere Guantánamo og interviewe CIA's torturofre;

10.  beklager, at Europarådets generalsekretær har lukket undersøgelsen i henhold til artikel 52 i den europæiske menneskerettighedskonvention, i betragtning af at undersøgelserne i en række medlemsstater endnu ikke er afsluttet, og at der er behov for yderligere opfølgning i denne forbindelse; gentager i denne henseende sin opfordring til medlemsstaterne om, idet der sikres fuldstændig gennemsigtighed, at undersøge påstandene om, at der var hemmelige fængsler på deres område, hvor folk blev holdt fanget i forbindelse med CIA-programmet, og til at retsforfølge dem, der var involveret i disse operationer, herunder offentlige aktører, under hensyntagen til alle de nye beviser, der er kommet frem i lyset (herunder de betalinger, der er foretaget, som beskrevet i SSCI-sammendraget), og bemærker med beklagelse det langsommelige tempo i undersøgelserne, den begrænsede ansvarliggørelse og den overdrevne påberåbelse af statshemmeligheder;

11.  opfordrer indtrængende Litauen, Rumænien og Polen til hurtigst muligt at foretage gennemsigtige, grundige og reelle strafferetlige undersøgelser af CIA's hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter på deres respektive områder under fuldstændig hensyntagen til alle de faktuelle beviser, der er blevet fremlagt, til at bringe gerningsmændene bag menneskerettighedskrænkelser for en domstol, til at give efterforskerne lov til at foretage en grundig undersøgelse af flynetværkene bag overførslerne og af kontaktpersoner, der er offentligt kendt for at have organiseret eller deltaget i de pågældende flyvninger, til at gennemføre en retsmedicinsk undersøgelse af fængslerne og af leveringen af lægebehandling til de tilbageholdte i disse fængsler, til at analysere telefonsamtaler og pengeoverførsler, til at behandle ansøgninger fra mulige ofre om status/deltagelse i undersøgelsen samt til at sikre, at alle relevante forbrydelser tages med i betragtning, også i forbindelse med overførsel af fangerne, eller til at frigive konklusionerne fra de undersøgelser, der hidtil er gennemført;

12.  insisterer på en fuldstændig og omgående effektuering af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme over Polen og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, herunder overholdelse af de individuelle og generelle hasteforanstaltninger; gentager Europarådets Ministerråds opfordring til Polen om at udbede sig og erhverve diplomatiske garantier fra USA om, at det ikke vil anvende dødsstraf, samt en garanti om en retfærdig rettergang, og om at iværksætte rettidige, grundige og reelle strafferetlige undersøgelser, om at sikre sig, at der gøres noget ved alle relevante forbrydelser, også hvad angår ofrene, og om at bringe gerningsmændene bag menneskerettighedskrænkelser for en domstol; glæder sig i denne henseende over, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien agter at oprette et uafhængigt ad hoc-undersøgelsesorgan, og opfordrer indtrængende til, at det oprettes hurtigt med international støtte og deltagelse;

13.  minder om, at den tidligere direktør for den rumænske efterretningstjeneste, Ioan Talpes, åbent indrømmede over for Europa-Parlamentets delegation, at han haft fuldt kendskab til CIA's tilstedeværelse på rumænsk territorium, og erkendte, at han havde givet tilladelse til, at CIA "leasede" en offentlig bygning;

14.  udtrykker bekymring over de forhindringer, som nationale, parlamentariske og retlige undersøgelser af nogle medlemsstaters involvering i CIA-programmet er stødt ind i, og den uberettigede klassificering af dokumenter, som har medført de facto straffrihed for gerningsmændene bag menneskerettighedskrænkelser;

15.  minder om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu udtrykkeligt har bekræftet – i sin dom af 24. juli 2014 – at offentlige kilder og kumulative beviser, der bidrager til at kaste mere lys over medlemsstaternes involvering i CIA's overførselsprogram, er antagelige bevismidler i retssager, navnlig når officielle, statslige dokumenter ikke må underkastes offentlig eller retslig kontrol på grund af "nationens sikkerhed";

16.  glæder sig over den indsats, Rumænien har gjort indtil videre, og opfordrer det rumænske senat til at nedklassificere de resterende klassificerede dele af dets rapport fra 2007, dvs. de bilag som det rumænske senats undersøgelseskonklusioner var baseret på; gentager sin opfordring til Rumænien om at undersøge påstandene om, at der var et hemmeligt fængsel, om at retsforfølge dem, der var involveret i disse operationer, under hensyntagen til alle de nye beviser, der er kommet frem i lyset, og om at færdiggøre undersøgelsen hurtigst muligt;

17.  bemærker, at de data, der blev indsamlet i forbindelse med det litauiske parlaments Udvalg for National Sikkerhed og Forsvars (Seimas CNSD) undersøgelse af Litauens involvering i CIA's hemmelige tilbageholdelsesprogram, ikke er blevet offentliggjort, og opfordrer til, at dataene offentliggøres;

18.  udtrykker skuffelse over, at medlemmerne af undersøgelsesmissionen på trods af flere anmodninger (en skrivelse til Rumæniens udenrigsminister fra formanden for Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og endnu en anmodning, mens undersøgelsesmissionen var i gang, til statssekretæren), ikke fik mulighed for at besøge "Bright Light", en bygning der ved gentagne lejligheder – også officielt – angiveligt har været brugt som fængsel;

19.  opfordrer alle medlemmer af Europa-Parlamentet til fuldt ud og aktivt at støtte efterforskningen i EU-medlemsstaters involvering i CIA's program med hemmelige tilbageholdelser og ekstraordinære overførsler, navnlig i forhold til de personer, der havde regeringsansvaret i de pågældende lande på tidspunktet for de begivenheder, der er under efterforskning;

20.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at rapportere tilbage til plenarforsamlingen inden udgangen af juni 2016 om, hvilke opfølgende foranstaltninger der er truffet for så vidt angår de henstillinger og anmodninger, Europa-Parlamentet fremsatte i sin forespørgsel vedrørende CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger og i sine efterfølgende beslutninger, samt om resultaterne af de undersøgelser og retssager, der er gennemført i medlemsstaterne;

21.  opfordrer til, at den regelmæssige, strukturerede interparlamentariske dialog mellem EU og USA, navnlig mellem Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og dets relevante modparter i USA's kongres og senat, styrkes, ved at alle de muligheder for samarbejde og dialog, der ligger i den transatlantiske dialog mellem lovgivere (TLD), udnyttes; hilser i denne forbindelse det 78. møde under TLD mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres, der finder sted i Haag den 26.-28. juni 2016, velkommen som en lejlighed til at styrke dette samarbejde, da samarbejde om terrorbekæmpelse vil være en integreret del af drøftelsen;

22.  minder om, at gennemsigtighed er den absolutte hjørnesten i ethvert demokratisk samfund og en ufravigelig forudsætning for en regerings ansvarlighed over for dens folk; er derfor dybt bekymret over den stigende tendens til, at regeringer uberettiget påberåber sig "nationens sikkerhed" med det ene eller primære formål at blokere for offentlig kontrol fra borgerne (som regeringen står til ansvar over for) eller fra domstolene (som står vagt om landets love); påpeger den store fare ved at deaktivere nogen af de demokratiske ansvarlighedsmekanismer, således at regeringen i realiteten fritages for sin ansvarlighed;

23.  udtrykker beklagelse over, at den amerikanske præsidents løfte om at lukke Guantánamo inden januar 2010 endnu ikke er blevet gennemført; gentager sin opfordring til de amerikanske myndigheder om at revidere ordningen med militære kommissioner for at sikre en retfærdig rettergang, lukke Guantánamo og forbyde anvendelse af tortur, mishandling og tidsubegrænset tilbageholdelse uden rettergang under enhver omstændighed;

24.  beklager, at den amerikanske regering ikke har haft held til at nå et af sine centrale mål ved at lukke tilbageholdelsesfaciliteten på den amerikanske militærbase i Guantánamo Bay; støtter alle yderligere bestræbelser på at lukke denne tilbageholdelsesfacilitet og på at skabe mulighed for frigivelse af de fanger, der ikke er blevet sigtet; opfordrer USA til at gøre noget ved de problemstillinger, som internationale menneskerettighedsorganer har påpeget, angående menneskerettighederne for de tilbageholdte i Guantánamo, herunder adgangen til lægebehandling og tilvejebringelsen af rehabilitering for torturofre; understreger, at præsident Obama i sin tale om unionens tilstand den 20. januar 2015 gentog sin faste beslutning om at opfylde sit løfte fra valgkampen i 2008 om at lukke fængslet i Guantánamo Bay, og bifalder endvidere den plan, han sendte til Kongressen den 23. februar 2016; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde asyl til de fanger, som officielt er clearet til løsladelse;

25.  gentager, at det er Parlamentets overbevisning, at normale strafferetssager ved civile domstole er den bedste måde at få afgjort Guantánamo-fangernes status på; fastholder, at de tilbageholdte i USA's varetægt bør tiltales omgående og stilles for retten i overensstemmelse med internationale retsstatsprincipper eller løslades; fremhæver i denne forbindelse, at de samme normer for en retfærdig rettergang bør gælde for alle uden forskelsbehandling;

26.  opfordrer de amerikanske myndigheder til ikke at idømme fanger på Guantánamo Bay dødsstraf;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, USA's særlige myndighed (Convening Authority) for militære kommissioner, USA's udenrigsminister, USA's præsident, USA's kongres og senat, FN's generalsekretær, FN's særlige rapportør om tortur, Europarådets generalsekretær, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa samt Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder.

(1) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 132.
(2) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 123.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0348.
(4) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 833.
(5) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 309.
(6) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0418.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0031.
(11) http://website-pace.net/documents/19838/2008330/AS-JUR-INF-2016-06-EN.pdf/f9280767-bf73-44a1-8541-03204e2dfae3


Kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa
PDF 217kWORD 107k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa (2015/2276(INI))
P8_TA(2016)0267A8-0151/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til afsnit XVII og XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Frankrigs anmodning af 17. november 2015 om hjælp og bistand i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2015 om styrkelse af den strafferetlige respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 18. december 2013 og den 25.-26. juni 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013 og af 18. november 2014 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20.-21. februar 2014 om rumpolitik,

–  der henviser til situationsrapport af 7. juli 2014 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og den øverste leder af Det Europæiske Forsvarsagentur om gennemførelsen af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2015 om gennemførelsen af dens meddelelse om europæisk forsvar,

–  der henviser til fælles meddelelse af 11. december 2013 fra NF/HR og Kommissionen med titlen "EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser" (JOIN(2013)0030) og til Rådets konklusioner om samme emne af 12. maj 2014,

–  der henviser til erklæring fremsat af generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), Jens Stoltenberg, i Europa-Parlamentet den 30. marts 2015 om et tættere samarbejde mellem EU og NATO,

–  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat af den amerikanske viceforsvarsminister Bob Work den 28. januar 2015 og den 10. september 2015 om den tredje amerikanske udligningsstrategi ("The Third Offset Strategy") og dens konsekvenser for partnere og allierede,

–  der henviser til fælles meddelelse af 18. november 2015 fra NF/HR og Kommissionen med titlen "Revision af den europæiske naboskabspolitik" (JOIN(2015)0050),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet(3);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0151/2016),

A.  der henviser til, at det sikkerhedspolitiske klima bliver stadig mere farefyldt og udfordrende både i og uden for EU og er kendetegnet ved terrorangreb og massemord – en situation, som påvirker alle medlemsstater, og som medlemsstaterne må håndtere ved at vedtage en fælles strategi og en samordnet reaktion; der henviser til, at disse sikkerhedspolitiske udfordringer kræver, at EU's sikkerhed styrkes ved hjælp af en fortsat udvikling af og støtte til EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at gøre den til et mere effektivt politisk instrument og en reel garant for EU-borgernes sikkerhed samt fremme og beskyttelse af europæiske normer, interesser og værdier som forankret i artikel 21 i TEU;

B.  der henviser til, at EU er nødt til i højere grad at levere sikkerhed hjemme og i udlandet og sikre stabilitet i sit naboskabsområde og globalt; der henviser til, at EU er nødt til at bidrage til bekæmpelsen af sikkerhedspolitiske udfordringer, navnlig de udfordringer, der har deres udspring i terrorisme, både hjemme og i udlandet, bl.a. ved at støtte tredjelande ved bekæmpelsen af terrorisme og de grundlæggende årsager til dette fænomen; der henviser til, at medlemsstaterne og EU er nødt til at arbejde sammen om et effektivt og sammenhængende grænseforvaltningssystem for at sikre de ydre grænser;

C.  der henviser til, at EU er nødt til at udvide sit samarbejde og sin samordningsindsats med Den Nordatlantiske Traktats Organisation og De Forenede Stater, som begge fortsat optræder som garanter for Europas sikkerhed og stabilitet, med De Forenede Nationer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Afrikanske Union samt andre naboer og regionale partnere;

D.  der henviser til, at EU er nødt til at tackle de bagvedliggende årsager til de sikkerhedspolitiske udfordringer, uroligheder og væbnede konflikter i naboskabsområdet, migration, forringelse af befolkningens indtægtsmuligheder ved statslige og ikke-statslige aktørers mellemkomst, og de bagvedliggende årsager til borterodering af stater og regionale ordninger, bl.a. som følge af klimaforandringer og fattigdom, gennem en omfattende og værdibaseret tilgang til krisehåndtering, både i og uden for EU;

E.  der henviser til, at satellitkapacitet kunne udnyttes til i højere grad at vurdere og identificere strømmen af ulovlige indvandrere og deres ruter og, hvad angår ulovlige indvandrere fra Nordafrika, til at identificere de områder, hvor de går om bord i fartøjer, således at der kan gøres en hurtigere indsats for at gribe ind og redde flere menneskeliv;

F.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni 2015, hvor der blev fokuseret på forsvarsspørgsmål, efterlyste et mere udstrakt og systematisk europæisk forsvarssamarbejde med henblik på at levere vigtig kapacitet, bl.a. via en sammenhængende og effektiv anvendelse af EU-midler og eksisterende kapacitet i EU-regi;

G.  der henviser til, at rumpolitik er et uundværligt aspekt af den strategiske autonomi, som EU må udvikle for at sikre følsom teknologisk og industriel kapacitet og en uafhængig kapacitet til at foretage vurderinger;

H.  der henviser til, at det er vigtigt og i visse tilfælde ligefrem af afgørende betydning, at den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik baserer sig på kapacitet i verdensrummet i en lang række situationer, der spænder fra daglig anvendelse i fredstid til krisestyring og mere akutte sikkerhedspolitiske udfordringer, herunder decideret krigsførelse; der henviser til, at udviklingen af en sådan kapacitet er et langsigtet projekt; der henviser til, at udviklingen af den fremtidige kapacitet skal planlægges, mens den nuværende kapacitet udnyttes;

I.  der henviser til, at spredningen af rumteknologier og samfundets voksende afhængighed af satellitter giver anledning til en skærpet konkurrence om rumbaserede aktiver (transmissionsveje, frekvenser) og gør satellitter til en infrastruktur af helt afgørende betydning; der henviser til, at udviklingen af antisatellitteknologier (ASAT), som en række aktører er engageret i, herunder rumvåbenkapacitet, signalerer en bevæbning af rummet;

J.  der henviser til, at EU på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område bl.a. kan handle gennem institutioner som Det Europæiske Forsvarsagentur og EU-Satellitcentret;

K.  der henviser til, at de europæiske rumpolitiske aktiver er blevet udviklet igennem de sidste halvtreds år takket være en koordineret indsats fra de nationale rumorganisationers side og, i de senere år, fra Den Europæiske Rumorganisations side; der henviser til, at traktaten om det ydre rum, som er den grundlæggende retlige ramme for rumretten, trådte i kraft i oktober 1967;

L.  der henviser til, at udvikling og opretholdelse af kapacitet i verdensrummet på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område i Europa kræver et effektivt samarbejde og synergi mellem medlemsstaterne og med de europæiske og internationale institutioner;

M.  der henviser til, at EU's kapacitet i verdensrummet bør være kompatibel med NATO's og USA's kapacitet, således at den samlede kapacitet kan udnyttes fuldt ud som et netværk i tilfælde af en krise;

N.  der henviser til, at forskning og udvikling inden for rumteknologi er en sektor med et højt investeringsafkast, som endvidere i form af biprodukter frembringer software og hardware af høj kvalitet med forskellige kommercielle anvendelsesmuligheder;

1.  mener, at kapacitet og tjenester i verdensrummet spiller en vigtig rolle bl.a. inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik; er overbevist om, at nuværende og kommende kapacitet og tjenester i verdensrummet vil give medlemsstaterne og EU en bedre operationel kapacitet med dobbelt anvendelse til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og andre EU-politikker på områder som f.eks. foranstaltninger udadtil, grænseforvaltning, maritim sikkerhed, landbrug, miljø, klimatiltag, energisikkerhed, katastrofehåndtering, humanitær bistand og transport;

2.  mener, at der er nødvendigt at udvikle FSFP yderligere; bekræfter nødvendigheden af at øge effektiviteten, synligheden og virkningerne af FSFP; bekræfter betydningen og merværdien af rumprogrammet for FSFP; mener, at rummet bør indarbejdes i EU's fremtidige politikker (f.eks. den indre sikkerhed, transport, rumfart, energi, forskning), og at synergier med rumpolitikken bør styrkes og udnyttes yderligere; understreger, at det er af central betydning at udnytte rumbaseret kapacitet ved bekæmpelsen af terrorisme og terrororganisationer via muligheden for at lokalisere og overvåge disse organisationers træningslejre;

3.  mener, at de nationale regeringer og EU bør forbedre adgangen til rumbaseret satellitkommunikation, kendskab til situationen i rummet, præcis navigation og jordobservation og sikre europæisk uafhængighed med hensyn til særlig vigtige rumteknologier og adgang til rummet; mener, at navnlig kendskab til situationen i rummet fortsat vil spille en afgørende rolle i militære og civile anliggender; understreger sin tilslutning til princippet om ikke-militarisering af rummet; erkender, at det er nødvendigt at foretage tilstrækkelige økonomiske investeringer for at nå denne målsætning; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere EU's autonomi med hensyn til rumstrukturer og samtidig stille de nødvendige ressourcer til rådighed til dette formål; mener, at denne målsætning er af afgørende betydning for civile aktiviteter (i de vestlige lande anslås det, at mellem 6 og 7 % af BNP er afhængig af satellitpositionering og navigationsteknologi) og for sikkerhed og forsvar; mener, at der bør iværksættes et samarbejde på mellemstatsligt plan og gennem ESA;

4.  understreger, at Copernicus-programmet har en sikkerhedspolitisk dimension, især hvad angår anvendelsen af dette program til forebyggelse og respons i krisesituationer, humanitær bistand og samarbejde, konfliktforebyggelse, der indebærer overvågning af overholdelsen af internationale traktater, og maritim overvågning; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke målsætningen om konfliktforebyggelse som et aspekt af kapaciteten i verdensrummet;

5.  understreger, at EU's rumpolitik fremmer videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker i overensstemmelse med artikel 189 i TEUF, som omfatter sikkerheds- og forsvarspolitik; gør opmærksom på, at de to europæiske flagskibsprogrammer, Galileo og Copernicus, er civile programmer under civil kontrol, og at den europæiske karakter af Galileo og Copernicus har gjort disse programmer mulige og sikret, at de er blevet succeser; opfordrer indtrængende Rådet, NF/HR og Kommissionen til at sikre, at der via de europæiske rumprogrammer udvikles civil kapacitet og civile tjenester i verdensrummet af relevans for Europas kapacitet med hensyn til sikkerhed og forsvar, navnlig via tildeling af tilstrækkelige midler til forskning; mener, at det er vigtigt at satse på kapacitet i verdensrummet med mulighed for dobbelt anvendelse for at udnytte ressourcerne bedst muligt;

6.  understreger, at rumprogrammer giver sikkerheds- og forsvarsmæssige fordele, der teknologisk er forbundet med civile fordele, og fremhæver i denne forbindelse den dobbelt anvendelse af Galileo og Copernicus; mener, at denne kapacitet bør udvikles fuldt ud i de næste generationer, f.eks. med en højere grad af præcision og autentificering, kryptering, kontinuitet og integritet (Galileo); understreger, at højopløsningsjordobservationsdata og positionsbestemmelsessystemer er nyttige til anvendelse på civile og sikkerhedsrelaterede områder, for eksempel inden for katastrofehåndtering, humanitære aktioner, hjælp til flygtninge, havovervågning, global opvarmning, energisikkerhed og den globale fødevaresikkerhed samt med hensyn til opdagelse og imødegåelse af globale naturkatastrofer, især tørke, jordskælv, oversvømmelser og skovbrande; bemærker, at der er behov for et bedre samspil mellem droner og satellitter; opfordrer til, at der i midtvejsevalueringen afsættes tilstrækkelige midler til alle satellitbaserede systemers fremtidige udvikling;

7.  mener, at en holistisk, integreret, langsigtet tilgang til rumsektoren på EU-plan er nødvendig; mener, at rumsektoren bør være omtalt i den nye globale EU-strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik, da der i øjeblikket sker en udvikling af EU-rumprogrammer med dobbelt anvendelse, og det er nødvendigt yderligere at udvikle civile EU-rumprogrammer, der kan anvendes til både civile sikkerhedspolitiske formål og forsvarspolitiske formål;

8.  glæder sig over, at EU støtter det multilaterale initiativ om udformning af en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum for på den måde at indføre standarder for adfærd i rummet, da det bidrager til at opnå øget sikkerhed og bæredygtighed i rummet ved at understrege, at rumaktiviteter bør omfattes af stor forsigtighed, rettidig omhu og åbenhed for således at skabe tillid i rumsektoren;

9.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at udarbejde en oversigt over EU's behov med hensyn til rumpolitikkens potentielle bidrag til FSFP på alle vigtige områder: opsendelse, positionering, billeder, kommunikation, rumvejr, rumaffald, cybersikkerhed, jamming, spoofing og andre bevidste trusler samt sikkerheden af de jordbaserede installationer; mener, at den fremtidige udvikling af de nuværende europæiske rumsystemer skal defineres i forhold til FSFP og omfatte alle ovennævnte aspekter;

10.  ser gerne, at de nødvendige krav til fremtidige systemer, både private og offentlige, der bidrager til livskritiske applikationer (f.eks. positionering, lufttrafikstyring (ATM), lægges fast, hvad angår beskyttelse mod mulige sikkerhedsangreb (jamming, spoofing, cyberangreb, rumvejr og rumaffald); mener, at sådanne sikkerhedskrav bør kunne certificeres og stå under tilsyn af en europæisk enhed (f.eks. EASA);

11.  understreger i den forbindelse, at udviklingen af en europæisk rumkapacitet til europæiske sikkerheds- og forsvarsformål skal fokusere på følgende to centrale strategiske mål: sikkerhed på jorden gennem rumsystemer i kredsløb, der skal overvåge jordens overflade eller levere positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse eller satellitkommunikation, og sikkerhed i det ydre rum samt rumsikkerhed, dvs. sikkerhed i kredsløb og i rummet via jordbaserede og rumkredsløbsbaserede systemer til at øge kendskabet til situationen i rummet (Space Situationel Awareness - SSA);

12.  er klar over farerne ved cyberkrig og hybride trusler for det europæiske rumprogram, i betragtning af at spoofing eller jamming kan forstyrre militære missioner og få vidtrækkende konsekvenser for dagligt liv på jorden; mener, at cybersikkerhed nødvendiggør en fælles indsats fra EU, dets medlemsstater og erhvervslivet og internetspecialister; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage rumprogrammer i dens cybersikkerhedsaktiviteter;

13.  mener, at der bør ske en styrkelse af samordningen af de rumsystemer, som medlemsstaterne har etableret på en fragmenteret måde for at opfylde forskellige nationale behov, for at gøre det muligt straks at foregribe en afbrydelse af forskellige applikationer (f.eks. ATM);

14.  understreger, at samarbejdet mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Det Europæiske GNSS-Agentur, Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Rumorganisation og medlemsstaterne er afgørende for at forbedre Europas kapacitet og tjenester i verdensrummet; mener, at EU, dvs. NF/HR, bør koordinere, lette og støtte et sådant samarbejde inden for rumsektoren, sikkerhed og forsvar via et særskilt operationelt koordineringscenter; giver udtryk for sin overbevisning om, at Den Europæiske Rumorganisation bør spille en betydelig rolle, hvor det drejer sig om at definere og gennemføre en samlet europæisk rumpolitik, der omfatter sikkerheds- og forsvarspolitik;

15.  opfordrer Kommissionen til at forelægge resultater fra det europæiske rammesamarbejde om sikkerheds- og forsvarsforskning på rumområdet og efterlyser henstillinger om, hvordan dette samarbejde kan videreudvikles; opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvilken rolle civil-militær forskning under Horisont 2020 har spillet i forhold til kapaciteten i verdensrummet i forbindelse med gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

16.  glæder sig over støtterammen for overvågning og sporing i rummet; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om gennemførelsen af støtterammen og dens konsekvenser for sikkerhed og forsvar; opfordrer Kommissionen til at etablere en køreplan for gennemførelsen med en definition af den påtænkte arkitektur;

17.  understreger den strategiske betydning af at stimulere ruminnovation og -forskning i forhold til sikkerhed og forsvar; erkender det store potentiale i særlig vigtige rumteknologier, som f.eks. det europæiske datarelæsystem, som muliggør konstante observationer af jorden i realtid, megakonstellationer af nanosatellitter samt endvidere udbygning af en responsiv kapacitet; understreger behovet for innovativ big-datateknologi for at drage fuld nytte af rumdataene til sikkerheds- og forsvarsformål; opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse teknologier i sin rumstrategi for Europa;

18.  mener, at EU skal udvikle forskellige diplomatiske initiativer på det rumpolitiske område både i bilateral og multilateral henseende for at bidrage til at fremme en institutionalisering af rummet og øget gennemsigtighed samt tillidsskabende foranstaltninger; understreger, at det er nødvendigt at gøre en intensiveret indsats for at fremme en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage den rumpolitiske komponent i forhandlinger på andre områder;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og færdiggøre fælles programmer og initiativer som f.eks. det multinationale rumbaserede billeddannende system til overvågning, rekognoscering og observation (MUSIS) og programmerne for statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) samt overvågning og sporing i rummet (SST) og til at samle og dele ressourcer på forsvars- og sikkerhedsområdet og giver udtryk for sin støtte til sådanne fælles programmer og initiativer;

20.  glæder sig over det igangværende projekt i EDA- og ESA-regi om statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM), som blev udpeget til at være et af EDA's flagskibsprogrammer af Det Europæiske Råd i december 2013; opfordrer i denne forbindelse de berørte aktører til at etablere et permanent program og til desuden at udnytte den europæiske merværdi af EDA til militær satellitkommunikation; glæder sig over, at DESIRE I-projektet har fået en vellykket afslutning, og at der er iværksat et DESIRE II-demonstrationsprojekt med henblik på at sikre, at EDA og ESA fremover kan udnytte fjernstyrede flysystemer (RPAS) i et ikke-segregeret luftrum;

21.  mener, at et samarbejde mellem EU og USA om kapacitet og tjenester i verdensrummet fremover på sikkerheds- og forsvarsområdet vil være til fordel for begge parter; mener, at samarbejdet mellem EU og USA er mere effektivt og kompatibelt, når begge parter er på samme niveau i teknologisk og kapacitetsmæssig henseende; opfordrer Kommissionen til at identificere og afhjælpe mulige teknologiske mangler; bemærker det arbejde, der er udført i retning af at realisere den tredje amerikanske udligningsstrategi; opfordrer indtrængende EU til at tage denne udvikling i betragtning, når EU udarbejder sin egen globale strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik, og til at medtage kapacitet i verdensrummet på sikkerheds- og forsvarsområdet inden for rammerne af denne strategi; mener, at det kunne være hensigtsmæssigt at udnytte allerede eksisterende bilaterale forbindelser mellem medlemsstaterne og USA i relevante tilfælde; opfordrer NF/HR til at drøfte med forsvarsministrene, hvilken strategisk tilgang der skal vælges, og informere Parlamentet om forløbet af denne debat;

22.  mener, at EU fortsat bør arbejde for at fremme indførelsen af en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum for at beskytte ruminfrastrukturen og samtidig forhindre en bevæbning af rummet; mener, at det i denne forbindelse er af afgørende betydning at udvikle programmet for kendskab til situationen i rummet (SSA); opfordrer EU til at arbejde for at fremme denne målsætning i samarbejde med FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum og andre relevante partnere;

23.  minder om, at det er nødvendigt for EU og NATO at have et nært samarbejde inden for sikkerhed og forsvar; er overbevist om, at samarbejdet mellem EU og NATO bør omfatte opbygning af modstandsdygtighed inden for de to organisationer i samarbejde med EU's naboer samt forsvarsinvesteringer; mener, at et samarbejde om kapacitet og tjenester i verdensrummet åbner mulighed for at forbedre kompatibilitet mellem de to strukturer; er overbevist om, at dette også vil styrke NATO's rolle i sikkerheds- og forsvarspolitikken og i forbindelse med kollektivt forsvar;

24.  påpeger imidlertid, at EU fortsat må forsøge i videst muligt omfang at sikre rumrelateret og militær autonomi; påpeger, at EU på lang sigt er nødt til at råde over sine egne instrumenter og indføre en forsvarsunion;

25.  mener, at behovet for at beskytte kapacitet og tjenester i verdensrummet på sikkerheds- og forsvarsområdet mod cyberangreb, fysiske trusler, rumaffald og andre skadelige påvirkninger kunne give anledning til et samarbejde mellem EU og NATO, som ville resultere i den nødvendige teknologiske infrastruktur til at sikre aktiver, eftersom investeringer til en værdi af mange milliarder i den europæiske ruminfrastruktur for skatteborgernes regning ellers kunne gå til spilde; erkender, at kommerciel satellitkommunikation og den øgede udnyttelse til militære formål indebærer en øget risiko for angreb; opfordrer NF/HR til at holde Parlamentet underrettet, efterhånden som samarbejdet mellem EU og NATO udvikler sig på dette område;

26.  mener, at de civile EU-programmer på rumområdet omfatter kapacitet og tjenester, som potentielt kan anvendes inden for mange sektorer, bl.a. i de næste udviklingsfaser af Copernicus- og Galileo-systemerne; noterer sig behovet for at overveje eventuelle sikkerheds- og forsvarsrelaterede spørgsmål fra første færd; mener, at kendskab til situationen i rummet / rumvejr, satellitkommunikation, elektronisk intelligens og tidlig varsling er områder, som kunne drage fordel af et større samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, supplerende støtte på EU-plan samt vedvarende investeringer i og støtte til organer inden for rumsektoren og sikkerheds- og forsvarsområdet;

27.  noterer sig den betydning, som Galileo's statsregulerede tjeneste (PRS) har for navigation og styring af militære systemer; opfordrer den højtstående repræsentant og EU-medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser for at opnå en revision af 1967-traktaten om det ydre rum eller til at tage initiativ til et nyt regelsæt, som tager højde for de teknologiske fremskridt siden 1960'erne og har til formål at forhindre et våbenkapløb i verdensrummet;

28.  bemærker, at gennemsigtighed og en effektiv indsats for at gøre europæerne mere bevidste om de anvendelsesmuligheder for EU-rumprogrammer, der har direkte indvirkning på brugere, som f.eks. Galileo- og Copernicus-tjenester, er afgørende for en vellykket gennemførelse af disse programmer; mener, at disse programmer kunne bruges til at øge effektiviteten af strategilægning og operationer inden for rammerne af FSFP; går ind for, at der gøres en indsats for at identificere og udvikle sikkerheds- og forsvarsrelaterede kapacitetsbehov i forhold til de kommende generationer af Galileo- og Copernicus-systemerne;

29.  minder om den statsregulerede tjeneste (PRS) under Galileo, som er begrænset til statsligt godkendte brugere og passer fint til følsomme applikationer, hvor der skal sikres stabilitet og fuldstændig pålidelighed; mener, at kapaciteten af PRS skal udvikles yderligere i de næste generationer for at imødegå kommende trusler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de operationelle procedurer er så effektive som muligt, navnlig under kriser; understreger behovet for at fortsætte med at udvikle og fremme applikationer, som bygger på Galileos kapacitet, herunder dem, der er nødvendige for FSFP, for at tilvejebringe så store samfundsøkonomiske fordele som muligt; understreger desuden behovet for at styrke sikkerheden af Galileo-infrastrukturen, herunder installationerne på jorden, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger hertil i samarbejde med medlemsstaterne;

30.  understreger det høje sikkerhedsniveau i forbindelse med EU's GNSS-systemer; understreger den vellykkede udførelse af opgaver, som Det Europæiske GNSS-Agentur har fået overdraget, navnlig gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og Galileo-systemets sikkerhedskontrolcentre; opfordrer i den forbindelse til, at sagkundskaben og sikkerhedsinfrastrukturen hos Det Europæiske GNSS-Agentur også udnyttes i forbindelse med Copernicus; opfordrer til, at dette spørgsmål bliver behandlet i forbindelse med midtvejsrevisionen af Galileo og Copernicus;

31.  henviser især til nødvendigheden af jordobservationsdata med meget høj opløsning fra Copernicus-programmet og opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan dette kan opnås under hensyntagen til kravene i FSFP; understreger udviklingsmomenter som f.eks. observationer i næsten realtid og videostreaming fra rummet og henstiller til Kommissionen at undersøge, hvordan disse muligheder kan udnyttes bl.a. til sikkerheds- og forsvarsformål; understreger ligeledes behovet for at styrke sikkerheden af Galileo-infrastrukturen, herunder installationerne på jorden, og sikkerheden af dataene, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger hertil i samarbejde med medlemsstaterne; påpeger endvidere, at det er vigtigt at overveje, hvordan erhvervslivet kan inddrages i forvaltningen af driften af Copernicus;

32.  henleder opmærksomheden på, at der er behov for at forbedre formidlingen af information fra satellitter til brugere, bl.a. ved at opbygge den nødvendige teknologiske infrastruktur; bemærker, at det i Kommissionens meddelelse nævnes, at 60 % af al elektronik om bord på europæiske satellitter i øjeblikket er importeret fra USA; opfordrer til et initiativ om, hvordan man i denne forbindelse beskytter følsomme eller personlige data;

33.  glæder sig over det arbejde, der udføres for at sikre EU autonom adgang til statslig satellitkommunikation (GovSatcom), og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med denne sag; minder om, at det første skridt i processen var Kommissionens og Det Europæiske Forsvarsagenturs identifikation af henholdsvis de civile og militære behov, og mener, at initiativet bør indebære en sammenlægning af de forskellige efterspørgsler og bør udformes på en sådan måde, at det opfylder de identificerede behov; opfordrer Kommissionen til med udgangspunkt i modtagernes behov og krav at foretage en cost-benefit-analyse af de forskellige løsninger:

   levering af tjenester fra kommercielle driftsselskaber
   et system baseret på den nuværende kapacitet med mulighed for at indarbejde fremtidige kapaciteter, eller
   oprettelse af ny kapacitet gennem et særligt system;

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at behandle spørgsmålet om ejerskab og ansvar; fremfører, at ethvert nyt initiativ uanset den endelige afgørelse bør være af offentlig interesse og gavne det europæiske erhvervsliv (producenter, driftsselskaber, affyringsvirksomheder og andre industrigrene); mener, at GovSatcom også bør betragtes som en mulighed for at fremme konkurrenceevne og innovation ved at drage fordel af udviklingen af teknologi til dobbelt formål på det yderst konkurrenceprægede og dynamiske kommunikationssatellitmarked; understreger behovet for at begrænse afhængigheden af ikke-EU-leverandører af udstyr og tjenesteydelser;

34.  påpeger, at udvikling af overvågning og sporing i rummet (SST) er et godt initiativ i rumfartssamarbejdet og et skridt i retning af mere sikkerhed i rummet; opfordrer til yderligere udvikling af Unionens egen SST-kapacitet som en prioritet for at beskytte økonomien, samfundet og borgernes sikkerhed og til styrkelse af spørgsmålet om rumkapacitet under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik; mener, at SST bør blive et EU-program med eget budget, samtidig med at det skal sikres, at midlerne til igangværende projekter ikke derved mindskes; mener ligeledes, at EU bør udvikle en samlet tilgang til kendskab til situationen i rummet (Space Situationel Awareness - SSA), bl.a. en bedre evne til at forudsige, hvad der vil ske, hvilket indebærer observation af rummet og analyser og vurderinger af potentielle trusler mod aktiviteterne i rummet; opfordrer derfor Kommissionen til at bygge på SST ved at udvikle et bredere SSA-koncept, som også vil imødegå tilsigtede trusler mod rumsystemer, og til i samarbejde med ESA at tage hensyn til rumvejr og objekter i nærheden af jordkloden og behovet for forskning i teknologiske systemer til forebyggelse og fjernelse af rumskrot; er overbevist om, at en overordnet samordning af rumaktiviteterne kan gennemføres uden at hindre den fri udnyttelse af rummet; understreger, at den private sektor bør have mulighed for at spille en vigtig rolle i den fortsatte udvikling og vedligeholdelse af den ikke-følsomme del af SST-systemet, hvor den tosidede ledelsesstruktur for Galileo kunne tjene som eksempel;

35.  understreger behovet for at udvikle politikker og forskningskapacitet med henblik på at skabe fremtidige anvendelser og udvikle en konkurrencedygtig europæisk industri, som kan få kommerciel succes i et sundt økonomisk miljø; bemærker, at privatretlige organer spiller en stadig mere fremtrædende rolle på rummarkedet; understreger behovet for og fordelene ved at inddrage SMV'er i forskning, udvikling og produktion i forbindelse med rumteknologier, særlig de teknologier, der er relevante for at garantere sikkerheden; mener, at der bør udvises forsigtighed i forhold til de risici, der er forbundet med uregulerede private initiativer med sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser; understreger, at afvejningen af risici og fordele kan variere mellem rumaktiviteternes forskellige segmenter og derfor bør foretages i hvert enkelt konkret tilfælde, navnlig i relation til de specifikke kendetegn med hensyn til suverænitet og strategisk autonomi; opfordrer Kommissionen og NF/HR til at stille de nødvendige midler til rådighed til at inddæmme disse risici;

36.  understreger, at det er den offentlige sektor, der må være forpligtet til at stå for investeringerne i forbindelse med rumsektoren i lyset af denne sektors strategiske betydning; mener, at de høje omkostninger til udvikling af rumprogrammer og -infrastruktur betyder, at den eneste metode til at sikre sådanne projekters bæreevne er at gøre en målrettet indsats i den offentlige sektor for at kanalisere private initiativer;

37.  påpeger for så vidt angår den fremtidige finansiering af de europæiske rumprogrammer, at det ville være gavnligt at fastslå, hvornår det vil være muligt at anvende forskellige former for offentligt-private partnerskaber;

38.  påpeger, at der skal etableres hensigtsmæssige lovgivningsmæssige og politiske rammer for at give erhvervslivet yderligere impulser og incitamenter til at gennemføre teknologisk udvikling og forskning i rumkapacitet; opfordrer til, at der afsættes de nødvendige bevillinger til rumforskning på ovennævnte områder; henviser til det vigtige bidrag, som Horisont 2020 kan yde til at mindske EU's afhængighed med hensyn til vigtig rumteknologi; minder i den forbindelse om, at rumdelen af Horisont 2020 falder ind under prioriteten "industrielt lederskab" og navnlig under det specifikke mål om "lederskab inden for støtte- og industriteknologi"; mener derfor, at Horisont 2020 bør anvendes til at understøtte EU's rumteknologiske grundlag og rumindustrikapacitet; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til særlig vigtig rumteknologi til sikkerheds- og forsvarsformål i forbindelse med midtvejsrevisionen af Horisont 2020;

39.  mener, at EU kunne spille en rolle i bestræbelserne på at gøre europæisk kapacitet og europæiske tjenester i verdensrummet mere robuste, fleksible og tilpasningsdygtige; er overbevist om, at en hurtig reaktionskapacitet, der kan erstatte eller reetablere beskadigede eller ødelagte aktiver i verdensrummet, efterhånden som en krise udvikler sig, bør udvikles effektivt via partnerskaber mellem mange stater, også på europæisk plan; udtaler sig rosende om ESA's indsats for at udvikle et program for kendskab til situationen i rummet (SAA), som skal bruges til at opspore og forudsige tilstedeværelsen af rumaffald eller satellitkollisioner; understreger det presserende behov for at reducere risikoen for kollision på grund af det voksende antal satellitter og den øgede mængde rumaffald; opfordrer Kommissionen og Rådet til fortsat at finansiere denne kapacitet efter 2016; støtter derfor Kommissionens initiativ om et europæisk system til overvågning og sporing i rummet (SST), som vil sikre EU en uafhængig position i forhold til verdensrummet; sætter spørgsmålstegn ved, om der findes passende regeringsstrukturer til at forvalte PRS og andre centrale ruminfrastrukturer i tilfælde af væbnet angreb eller en anden væsentlig sikkerhedskrise;

40.  ansporer Kommissionen og de europæiske agenturer inden for rum-, sikkerheds- og forsvarsområdet til at samarbejde om at udarbejde en hvidbog om uddannelsesbehov i forhold til brugen af kapacitet og tjenester i verdensrummet inden for sikkerhed og forsvar; er af den opfattelse, at EU-midler bør anvendes til pilotkurser på de områder, hvor medlemsstaterne og de kompetente europæiske agenturer har identificeret et umiddelbart behov;

41.  mener, at det er af strategisk betydning at yde supplerende økonomisk og politisk støtte til udvikling og anvendelse af EU-løfteraketter og af programmet PRIDE (Programme for Reusable In-Orbit Demonstrator in Europa), eftersom den såkaldte demonstrator er mere omkostningseffektiv og åbner mulighed for en uafhængig adgang til rummet samt for en plan til styring af adgangen til rummet samt en plan til rumkrisestyring;

42.  er foruroliget over de voksende omkostninger til Copernicus- og Galileo-programmerne, som går langt ud over de oprindelige budgettildelinger; støtter den fortsatte udvikling af EU's kapacitet i verdensrummet og efterlyser samtidig en passende styring af de økonomiske ressourcer;

43.  opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har ratificeret traktaten om det ydre rum, til at gøre dette, eftersom denne traktat spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af lovlige tilstande i rummet;

44.  glæder sig over processen hen mod og planerne om udvikling af de nye europæiske løfteraketter Ariane 6 og VEGA og mener, at udviklingen af disse løfteraketter er af afgørende betydning for, at de europæiske rumprogrammer, der vedrører forsvars- og sikkerhedsformål, kan være levedygtige og uafhængige på lang sigt; er fast overbevist om, at opretholdelsen af de europæiske løfteraketters dominerende stilling skal være en strategisk europæisk målsætning på et tidspunkt, hvor nye konkurrenter dukker op med kraftig opbakning fra konkurrencedygtige finansieringsmodeller; mener, at det er nødvendigt at foretage passende strukturelle, lovgivningsmæssige og finansieringsrelaterede ændringer for at nå denne målsætning, således at man kan fremme udviklingen af innovative, konkurrencedygtige projekter på europæisk plan; går bl.a. ind for, at der satses på innovation med hensyn til genbrug af komponenter, eftersom dette vil være et væsentligt fremskridt med hensyn til effektivitet og bæredygtighed; mener, at EU bør lægge særlig vægt på visse projekters konsekvenser med hensyn til EU's uafhængige stilling, f.eks. hvad angår samarbejdet med Rusland på følsomme områder som affyring af satellitter med Soyuz-raketter;

45.  bemærker den strategiske betydning af uafhængig adgang til rummet og behovet for en særlig EU-indsats, bl.a. til sikkerheds- og forsvarsmæssige formål, da dette vil give Europa adgang til rummet i krisesituationer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med ESA og medlemsstaterne at:

   koordinere, udveksle og udvikle planlagte rumprojekter og europæiske markeder, så den europæiske industri kan foregribe efterspørgsel (og derved fremme beskæftigelse og industri i Europa) og også skabe sin egen efterspørgsel i form af erhvervsdrevet udnyttelse
   støtte opsendelsesinfrastruktur og
   fremme forskning og udvikling, herunder gennem offentlig-private partnerskaber, navnlig inden for banebrydende teknologier;

mener, at denne indsats er nødvendig for at sætte Europa i stand til at konkurrere på affyringsverdensmarkedet; mener desuden, at EU skal sikre sig et solidt rumteknologisk grundlag og den nødvendige industrielle kapacitet til at blive i stand til at udtænke, udvikle, affyre, drive og udnytte rumsystemer lige fra teknologisk autonomi og cybersikkerhed til udbudsrelaterede spørgsmål;

46.  mener, at EU bør tilskynde alle aktører inden for teknologi- og knowhow-forsyningskæderne til at vende opmærksomheden mod kapacitet i verdensrummet og teknologier med dobbelt anvendelse af relevans for sikkerhed og forsvar, og at EU bør fremme udviklingen af innovative applikationer og nye forretningsidéer på dette område med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder og på at udvikle iværksætterånd inden for denne sektor; noterer sig, at der er behov for fortsatte investeringer for at opretholde den teknologiske forskning og udvikling; er fast overbevist om, at den offentlige sektor skal give incitamenter til etablering af specialistinkubatorer og fonde, som er beregnet på at yde finansiering til innovative opstartsvirksomheder for at sikre, at de høje omkostninger til rumforskning ikke stiller sig hindrende i vejen for nye innovative projekter; efterlyser en plan for anvendelse af rumteknologier med dobbelt anvendelse i rumsektoren med det formål at bidrage til udviklingen af den europæiske forsvarsindustri og øget konkurrence;

47.  understreger behovet for at støtte bestræbelser på at styrke det europæiske samarbejde inden for sektoren med henblik på at overvinde den store opsplitning, navnlig med hensyn til efterspørgslen på institutionelt plan; er overbevist om, at kun en mere omkostningseffektiv, gennemsigtig og konsolideret europæisk rumindustri kan være konkurrencedygtig på internationalt plan; understreger, at den europæiske politik for rumindustrien skal udvikles yderligere i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) for at sikre komplementaritet;

48.  minder om, at det for at opretholde og styrke sikkerhed, forsvar og stabilitet i Europa er vigtigt at forhindre eksport af følsom rumteknologi til lande, der udgør en fare for regional eller global sikkerhed og stabilitet, forfølger en aggressiv udenrigspolitik, direkte eller indirekte støtte terrorisme eller undertrykker deres befolkning internt; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant, EU-medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sig, at de otte kriterier i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP og bestemmelserne i forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse bliver respekteret fuldt ud hvad angår eksport af følsom rumrelateret teknologi;

49.  understreger, at der er behov for en bedre koordinering af EU’s kapacitet i rummet med den opbygning af systemet og de procedurer, der er nødvendige for at sikre et passende niveau af sikkerhed, herunder datasikkerheden; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme en forvaltningsmodel for hvert enkelt system, der yder sikkerheds- og forsvarsrelaterede tjenester; mener med henblik på at give slutbrugerne en integreret service, at EU's rumkapacitet, der er afsat til sikkerhed og forsvar, bør forvaltes af et specifikt operationelt tjenestekoordinationscenter (Kommando- og Kontrolcentret, som det benævnes i arbejdsprogrammet 2014-2015 for Horisont 2020); mener, at dette af hensyn til omkostningseffektiviteten om muligt bør integreres i én af EU's eksisterende organer som f.eks. Det Europæiske GNSS-agentur, EU's Satellitcenter og Det Europæiske Forsvarsagentur under hensyntagen til de kapaciteter, der allerede udbydes af disse organisationer;

50.  mener, at en langsigtet indførelse af retlige rammer, som gør det muligt at opretholde vedvarende EU-investeringer i sikkerheds- og forsvarskapacitet, kunne fremme et større og mere systematisk europæisk forsvarssamarbejde med henblik på at levere vigtig kapacitet på centrale områder; noterer sig derfor Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2015; opfordrer indtrængende Rådet, NF/HR og Kommissionen til at udvikle de nødvendige rammer for finansiering på EU-plan;

51.  noterer sig, at den europæiske rumindustri er yderst koncentreret med en høj grad af vertikal integration, hvor fire firmaer er ansvarlige for over 70 % af den samlede europæiske beskæftigelse i rumsektoren, og hvor 90 % af beskæftigelsen i den europæiske fremstillingsindustri i rumsektoren er lokaliseret i seks lande; understreger, at potentialet i lande med gode resultater med hensyn til indlevering af patentansøgninger på det højteknologiske område, men uden en tradition for rumaktiviteter, ikke bør overses, og opfordrer politikerne til at fremme disse landes deltagelse i den europæiske rumsektor, bl.a. ved hjælp af værktøjerne i Horisont 2020-programmet;

52.  mener desuden, at forskning og udvikling inden for rumteknologi og -tjenester bør styrkes inden for rammerne af en sammenhængende EU-politikramme;

53.  er af den opfattelse, at en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar kunne være et passende middel til at strukturere EU's fremtidige engagement i rumbaseret sikkerheds- og forsvarskapacitet; opfordrer HR/NF til at iværksætte en debat om, hvordan EU's ambitionsniveau skal defineres inden for de overlappende områder kapacitet i verdensrummet samt sikkerhed og forsvar; mener, at dette også kunne bane vejen for en kohærent udvikling på tværs af alle kapacitetsområder i forbindelse med fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt; opfordrer Kommissionen til i den fremtidige europæiske forsvarshandlingsplan at skitsere, hvilke planer der er lagt for rumaktiviteter til støtte for sikkerhed og forsvar; erkender samtidig, at der er fordele forbundet med at have et sikkerhedsrelateret internationalt samarbejde med EU's troværdige partnere inden for rumsektoren;

54.  minder om, at rumaffald er et voksende problem for rumsikkerheden, og opfordrer EU til at støtte forskning og udvikling angående teknologier til aktiv fjernelse af affald; opfordrer EU til at investere i at få vedtaget en international aftale med en juridisk definition af rumaffald og med regler og bestemmelser om fjernelse af dette affald og en præcisering af ansvarsforholdene; understreger, at der er behov for en udvidet global mekanisme angående kendskab til situationen i rummet, og slår til lyd for, at det europæiske SSA-system bliver koblet sammen med partnere som f.eks. USA, og at der i højere grad gennemføres tillidsskabende foranstaltninger og informationsudveksling med andre parter;

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, EU's agenturer for rumspørgsmål, sikkerhed og forsvar og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.
(3) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227.


Opsving på rumfartsmarkedet
PDF 191kWORD 86k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet (2016/2731(RSP))
P8_TA(2016)0268B8-0739/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 189 i afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. februar 2013 med titlen "EU's politik for rumindustrien" (COM(2013)0108),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 med titlen "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne" (COM(2011)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Et europæisk cloudinitiativ – Udvikling af en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i Europa" (COM(2016)0178),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juni 2010 om en handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (COM(2010)0308),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport(6),

–  der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og til den ministerielle "Amsterdam-erklæring" af 14. april 2016 om samarbejde på området for sammenkoblet og automatisk kørsel,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om EU's politik for rumindustrien - udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren(8),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne(9),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer - EU's politik på kort og mellemlang sigt(10),

–  der henviser til undersøgelsen fra januar 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet i Europa ("Space Market Uptake in Europe")(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU's rumrelaterede aktiviteter er af stor betydning for videnskabelige og tekniske fremskridt, innovation, økonomisk vækst, industriens konkurrenceevne, den sociale samhørighed, skabelsen af højtkvalificerede job og virksomheder og nye muligheder for både tidligere og efterfølgende markedsled;

B.  der henviser til, at satellitnavigation, jordobservation og satellitkommunikationstjenester kunne yde et afgørende bidrag til gennemførelsen af en bred vifte af Unionens politikker; der henviser til, at de europæiske borgere kan få betragtelig gavn af satellitnavigations- og jordobservationstjenester;

C.  der henviser til, at gennemførelsen af rumrelaterede flagskibsprogrammer viser merværdien af samarbejde på EU-plan; der henviser til, at EU stadig mangler en integreret og sammenhængende rumpolitik;

D.  der henviser til, at autonom adgang til rummet er af strategisk betydning for EU; der henviser til, at yderst pålidelige og nøjagtige positions- og tidsoplysninger og jordobservationsdata er grundlæggende for styrkelse af den europæiske autonomi, og at de europæiske GNSS- og Copernicus-programmer har en enestående innovativ tilgang til implementering af teknologi; der henviser til, at Unionen vil investere mere end 11 milliarder EUR i deres infrastruktur i perioden frem til 2020;

E.  der henviser til, at den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), der forstærker GPS-signalet, allerede er operationel, og at Galileo snart vil lancere sine første tjenester; der henviser til, at Copernicus er operationel, og at dets centrale tjenester allerede er til rådighed for brugerne, og at oplysningerne er frit tilgængelige verden over;

F.  der henviser til, at de teknologier, der er udviklet inden for rammerne af rumforskning, er til stor gensidig berigelse og har afsmittende virkninger på andre politikområder;

G.  der henviser til, at forbindelsen mellem den eksisterende infrastruktur på områderne for datalagring, funktion af datanet og højtydende databehandling i Europa er nødvendigt for at udvikle kapaciteten til at behandle og lagre store mængder satellitdata og er derfor vigtig for at fremme en stærk og konkurrencedygtig europæisk industri i de efterfølgende led i industrikæden;

H.  der henviser til, at GNSS i løbet af de næste to årtier forventes at skabe økonomiske og sociale fordele til en værdi af omkring 60-90 milliarder EUR; der henviser til, at det årlige omsætningspotentiale for det jordovervågningsrelaterede servicemarked længere nede i kæden, der skal nås inden 2030, skønnes til at være ca. 2,8 milliarder EUR, hvoraf over 90 % skulle stamme fra Copernicus;

I.  der henviser til, at udviklingen af downstream-ansøgninger og -tjenester baseret på rumdata hidtil har ligget under forventningerne der henviser til, at både den offentlige og den private efterspørgsel skal stimuleres for fuldt ud at udnytte rumdatamarkedets potentiale, og det er nødvendigt at overvinde en fragmentering af markedet samt tekniske, lovgivningsmæssige og andre hindringer for det indre markeds funktion på området for rumbaserede produkter og tjenester;

J.  der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2016 bebudede sin hensigt om at forelægge en "rumstrategi for Europa" og indledte en offentlig høring i april 2016; der henviser til, at denne beslutning vil give input til denne strategi;

Rumstrategi og markedsudvikling

1.  tilskynder Kommissionen til at forelægge en omfattende, ambitiøs og fremadskuende strategi, der på kort, mellemlang og lang sigt sikrer Europas førende position inden for rumteknologier og -tjenester på verdensmarkederne, idet Europa sikres uafhængig adgang til rummet, og der sikres lige vilkår for den europæiske rumindustri;

2.  mener, at et af strategiens hovedelementer bør være udbredelse på markedet af rumdata, -tjenester og -applikationer for at maksimere de socioøkonomiske fordele af EU's rumprogrammer;

3.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en klar europæisk rumindustripolitik som en del af den kommende strategi;

4.  understreger det faktum, at den fremtidige udvikling af EU's rumprogrammer bør være brugerorienterede og styret af offentlige, private og videnskabelige brugeres behov;

5.  anerkender den brede vifte af interesserede parter, der er involveret i gennemførelsen af EU's rumpolitik, især Kommissionen, det europæiske GNSS-agentur (GSA), Det Europæiske Rumagentur (ESA), Copernicus-tjenesteleverandører (Eumetsat, Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, Frontex, Det Europæiske Center for Mellemlange Vejrprognoser, Det Fælles Forskningscenter, Mercator Ocean), medlemsstaterne og industrien; tilskynder dem til yderligere at fremme deres samarbejde, navnlig mellem EU og ESA; opfordrer Kommissionen til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af den europæiske industris evne til at forbedre dataadgang, udbredelse på markedet og konkurrenceevnen på verdensmarkedet;

6.  understreger nødvendigheden af et forenklet institutionelt landskab for EU's rumaktiviteter for at lette udbredelsen hos såvel offentlige som private brugere; opfordrer Kommissionen til at tage fat på denne nødvendighed i dens strategi og til at foreslå en klar definition af de forskellige aktørers rolle;

7.  understreger vigtigheden af den regionale dimension; støtter et øget engagement fra de regionale og lokale myndigheders side i en vellykket rumpolitik for EU; insisterer på nødvendigheden af at koordinere lokale initiativer på nationalt plan for at undgå overlapning mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

Tekniske hindringer

8.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til begge de rumrelaterede flagskibsprogrammer, Galileo og Copernicus; mener, at de bør betragtes som hinanden supplerende programmer, og at yderligere synergier bør fremmes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde tidsplanen og til at sikre, at ruminfrastrukturen og den jordbaserede infrastruktur samt de tjenester, som begge flagskibsprogrammer leverer, fungerer hurtigt og fuldt ud; mener, at undgåelse af yderligere forsinkelser er nøglen til at bevare tilliden i den private sektor; fremhæver endnu en gang de muligheder, som de europæiske GNSS har på verdensmarkedet i forbindelse med udvidelsen af EGNOS' dækningsområde til Syd- og Østeuropa, Afrika og Mellemøsten;

9.  støtter udviklingen af integrerede applikationer, der gør brug af både EGNOS/Galileo og Copernicus;

10.  mener, at Copernicus' dataudbredelse er for fragmenteret, og at en EU-tilgang er væsentlig, for at den europæiske industri kan høste fordele heraf; understreger det faktum, at forbedret adgang til Copernicus-jordobservationsdata er en betingelse for udvikling af en stærk downstream-industrisektor; understreger navnlig behovet for hurtigere adgang til omfattende samlinger af jordobservationsdata, såsom tidsrækker;

11.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Copernicus-data stilles til rådighed for uafhængige IKT-platforme, hvilket ville muliggøre lagring, forvaltning, bearbejdning og let adgang til big data samt gøre det lettere at integrere datasamlinger fra så mange kilder som muligt og bringe dem ud til brugerne; mener, at sådanne platforme bør:

   samle efterspørgslen, hjælpe med at overvinde den nuværende fragmentering og skabe et internt jordobservationsdatamarked, uden at det er nødvendigt med regulerende foranstaltninger
   garantere åben og ikke-diskriminatorisk adgang for brugere
   give industrien mulighed for at levere de tjenester, som de finder passende, gennem platformene
   supplere andre bestræbelser, der gøres af medlemsstater, ESA, industrien og den åbne forskningscloud

12.  anbefaler også, at Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne og ESA om skabelsen af et korrekt integreret infrastruktursystem med passende niveauer af datasikkerhed;

13.  understreger, at Galileo-markedet uden Galileo-aktiverede chipsæt og modtagere vil blive alvorligt hæmmet; glæder sig derfor over det beløb, der er afsat i EU's GNSS-budget for finansieringsprogrammet vedrørende grundlæggende elementer, der forvaltes af GSA, for at støtte deres udvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen til under midtvejsrevisionen at undersøge, hvorvidt dette beløb bør forhøjes;

14.  opfordrer GSA til fortsat at arbejde med chipsæt- og modtagerproducenter for at forstå deres behov og for at forsyne dem med de nødvendige tekniske oplysninger og specifikationer for at sikre, at så meget brugerudstyr som muligt er kompatibelt med Galileo; mener, at industriens behov bør indarbejdes i processen med udvikling af programmet, så systemet fortsat opfylder markedsbehovene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Galileo af industrien er inkluderet som en af referencekonstellationerne for multikonstellationsmodtagere;

15.  minder om, at Galileo vil have differentieringsfaktorer, dvs. visse fordele, der ikke gives af andre GNSS-konstellationer, såsom åben serviceautentificering og meget høj præcision og pålidelighed af den kommercielle tjeneste; understreger, at det er væsentligt, at disse differentieringsfaktorer gøres tilgængelige så snart som muligt for at bidrage til at sikre, at Galileo bliver en referencekonstellation, og at fordelene i forhold til dets konkurrenter kan fremmes;

16.  understreger vigtigheden af at sikre, at de nødvendige tekniske standarder er til stede for at gøre det muligt, at rumdata og -tjenester kan blive brugt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette tematiske arbejdsgrupper med eksperter fra medlemsstaterne for at etablere sådanne standarder

Markedshindringer

17.  mener, at aktiviteter i den offentlige sektor, herunder de bemyndigede EU-agenturer, bør være forudsigelige for at fremme investeringer fra den private sektor; mener i princippet, at fremtidige rumtjenester hovedsagelig skal ydes og indkøbes fra kommercielle virksomheder, med mindre der er god grund til ikke at gøre dette, f.eks. på grund af håndgribelige sikkerhedsrisici; foreslår, at midtvejsevalueringen af Copernicus- og Galileo-forordningerne bør bruges til at sikre, at den private sektor i højere grad inddrages i indkøb af tjenester;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med Copernicus-data snarest muligt klart at definere de vigtigste offentlige tjenesters rolle (hvilke produkter de leverer inden for politikken med åbenhed og fri adgang og de procedurer, med hvilke de nye produkter kan tilføjes), og hvad der bør overlades til downstream-sektoren; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovene for jordobservationsdata med høj opløsning for EU's interne operative formål; mener, at sådanne data bør erhverves fra europæiske kommercielle leverandører for at sætte den europæiske industri i en stærk position, der gør det muligt for den at sælge på kommercielle markeder i hele verden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at lette offentlige myndigheders indkøb af rumbaserede tjenester, herunder ved at tilskynde til præ-kommercielle indkøb, navnlig for at støtte innovative SMV'er;

19.  opfordrer til, at bestræbelserne optrappes for at øge bevidstheden om de europæiske rumprogrammers potentiale i den offentlige og den private sektor og hos slutbrugerne og for at tilskynde til brugen af rumdata i den offentlige sektor og erhvervslivet; mener, at en brugerstyret, problemløsende tilgang, hvor de politiske behov stemmer med de relevante operationelle satellitbaserede tjenester, kan være effektiv; anbefaler, at Kommissionen tilskynder til udvikling af bedste praksis, såsom UK-programmet "Space for Smarter Government"; mener, at Kommissionen kan spille en vigtig rolle med hensyn til at samle den offentlige sektors behov og hjælpe med at skabe brugerefterspørgsel;

20.  påskønner de forskellige bevidstgørelsesaktiviteter, som er blevet iværksat af Kommissionen, GSA, ESA, Copernicus-tjenesteleverandører, nationale rumagenturer og andre interesserede parter; understreger de årlige konferencer om den europæiske rumpolitik, konferencerne om europæiske rumløsninger, rumdagene, den europæiske Space Expo, Galileo-tegnekonkurrencen, den europæiske satellitnavigationskonkurrence og Copernicus Masters som vellykkede eksempler på bedste praksis;

21.  mener, at der skal gøres større bestræbelser på at fremme og markedsføre Copernicus-programmet;

22.  tilskynder GSA til at fortsætte sine bestræbelser på området for at fremme og markedsføre Galileo og EGNOS og levere information om brugernes behov og udviklingen på satellitnavigationsmarkedet;

23.  mener, at Kommissionen bør inddrage netværket af regionale Europe Direct-centre i medlemsstaterne for at udbrede bevidstheden om fordelene ved rumdata fra Copernicus og Galileo og også støtte de offentlige myndigheder i bestræbelserne på at fastslå deres behov;

Rummet i EU's politikker

24.  anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at infrastrukturen for de europæiske rumprogrammer og deres tjenester bruges i relaterede politikker og programmer; mener, at Kommissionen bør styrke forbindelserne mellem EU's rumaktiver og aktiviteterne på politikområder såsom det indre marked, det industrielle grundlag, job, vækst, investeringer, energi, klima, miljø, sundhed, landbrug, skovbrug, fiskeri, transport, turisme, det digitale indre marked, regionalpolitik og lokalplanlægning; mener, at der ligger et kæmpe potentiale i at tackle udfordringer såsom migration, grænseforvaltning og bæredygtig udvikling;

25.  opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at udføre et "space check" af alle de eksisterende og nye politikinitiativer for at sikre, at der gøres bedst mulig brug af EU's rumaktiver; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere den eksisterende EU-lovgivning til at vurdere, hvorvidt ændringer er nødvendige for at stimulere brugen af satellitdata og -tjenester (GNSS, jordobservation, telekommunikation), for at skabe socioøkonomiske og andre fordele og for at foretage en "space Check" af al ny lovgivning;

26.  tilskynder Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udstrække de europæiske GNSS og Copernicus til Unionens naboskabs- og udviklingspolitik og til forhandlingerne om samarbejde med lande uden for EU og internationale organisationer;

27.  understreger den afgørende betydning af europæiske GNSS-data for øget sikkerhed og effektiv brug af intelligent transport og trafikstyringssystemer; henviser til forordningerne om eCall og digitale fartskrivere, hvilket vil hjælpe med at fremme vedtagelsen af Galileo og EGNOS; tilskynder Kommissionen til at tage fat på andre relevante anvendelsesområder, der rummer fordele for EU-borgernes sikkerhed, såsom nødopkald/lokalisering af budskabet; opfordrer Kommissionen til at træffe lovgivningsforanstaltninger i denne henseende for at sikre, at GNSS chipsæt er kompatible med Galileo/EGNOS, navnlig på området for civil luftfart og kritiske infrastrukturer;

28.  understreger den kendsgerning, at rumdata og -tjenester kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at give Europa mulighed for at indtage en førerposition, hvad angår vigtige teknologiske udviklingsområder, såsom tingenes internet, intelligente byer, big data og tilsluttede/selvstyrende køretøjer; bifalder i denne forbindelse "Amsterdam-erklæringen", der fremhæver Galileos og EGNOS' roller;

Adgang til finansiering og ekspertise

29.  understreger nødvendigheden af at styrke finansieringen til udvikling af downstream-applikationer og tjenester samt downstream-markedet generelt; opfordrer Kommissionen til på tidspunktet for den næste flerårige finansieringsramme at overveje, om det ville være ønskeligt at afsætte en større del af EU's rumbudget til dette formål;

30.  understreger, at EU råder over adgang til en bred vifte af finansieringsmuligheder til at understøtte rumsektoren længere nede i kæden (Horisont 2020, ESIF, Cosme, EFSI, etc.); opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge disse instrumenter på en koordineret og fokuseret måde, herunder ved at lette rådgivende og opsøgende tjenester; tilskynder Kommissionen til også at indføre innovative og fleksible finansieringsmekanismer og til at imødegå problemet med utilstrækkelig tilstedeværelse af risikokapital; understreger nødvendigheden af at rette en særlig opmærksomhed mod forenklet adgang til finansiering for europæiske nystartede virksomheder, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, især med hensyn til at hjælpe dem med at vinde fodfæste i de tidlige faser af kommercialiseringen;

31.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme internationaliseringen af rumselskaber, herunder SMV'er, gennem bedre adgang til finansiering og tilstrækkelig støtte til den europæiske rumindustris konkurrenceevne, og også en målrettet EU-indsats for at muliggøre Europas uafhængige adgang til rummet;

32.  anbefaler, at der skabes en stærkere sammenkobling mellem F&U og støtte til virksomhedsudviklingsprogrammer; mener navnlig, at Horisont 2020's innovationspotentiale bør udnyttes bedre for rumsektoren; slår til lyd for en passende strategi med henblik på at udbrede Horisont 2020's resultater af den rumrelaterede forskning til erhvervslivet og mener, at det er nødvendigt at fremme et tættere samarbejde mellem universiteter og private virksomheder om udvikling af applikationer og tjenester;

33.  er overbevist om, at rumindustriklynger, virksomhedsvæksthuse og lignende initiativer hjælper med at understøtte markedsudviklingen, stimulere innovation og fremme synergierne mellem rummet og IKT og andre økonomiske sektorer; glæder sig over visse medlemsstaters indsats på dette område såvel som ESA-virksomhedsvæksthusene; mener, at Kommissionen bør bygge på disse bestræbelser for at udvikle en sammenhængende EU-strategi til understøttelse af rumrelaterede iværksætteraktiviteter og udvikle metoder til at forbinde disse med den bredere økonomi; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at rette op på den geografiske ubalance, der præger disse aktiviteter, og hvor de central- og østeuropæiske lande halter bagefter; understreger nødvendigheden af at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis og deling af infrastrukturkapacitet;

34.  mener, at EU og medlemsstaterne i samarbejde med den private sektor bør øge deres indsats for at fremme kvalifikationer og iværksættertiltag og tiltrække studerende fra tekniske universiteter, unge videnskabsfolk og iværksættere til rumsektoren; mener, at dette vil bidrage til at bevare en førende rumvidenskabskapacitet og forebygge hjerneflugt af højt uddannede og kvalificerede eksperter til andre dele af verden;

o
o   o

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 72.
(2) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44.
(3) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 77.
(6) EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0267.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0534.
(9) EUT C 227 E af 6.8.2013, s. 16.
(10) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 1.
(11) Space Market Uptake in Europe, undersøgelse for ITRE-Udvalget, Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling A, 2016, ISBN 978-92-823-8537-1.


Situationen i Venezuela
PDF 243kWORD 75k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om situationen i Venezuela (2016/2699(RSP))
P8_TA(2016)0269RC-B8-0700/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine mange tidligere og nylige beslutninger om situationen i Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela(1), af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela(2) og af 12. marts 2015 om situationen i Venezuela(3),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Venezuela er part i,

–  der henviser til det interamerikanske demokratiske charter, vedtaget den 11. september 2001,

–  der henviser til Venezuelas forfatning, særlig artikel 72 og 233,

–  der henviser til erklæringen af 20. oktober 2014 fra FN's menneskerettighedshøjkommissær om anholdelsen af demonstranter og politikere i Venezuela,

–  der henviser til erklæringerne af 7. december 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om valget i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen af 5. januar 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om indvielsen af den nye nationalforsamling i Venezuela,

–  der henviser til erklæring af 12. april 2016 fra talspersonen for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, Ravina Shamdasani,

–  der henviser til erklæringen af 10. maj 2016 fra NF/HR om situationen i Venezuela,

–  der henviser til skrivelse af 16. maj 2016 fra Human Rights Watch til generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Luis Almagro, om Venezuela(4),

–  der henviser til erklæringen af 18. maj 2016 fra Det Permanente Råd under Organisationen af Amerikanske Stater,

–  der henviser til de officielle meddelelser fra generalsekretæren for Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR) af 23. maj(5) og 28. maj(6) 2016 om sonderende møder om at lancere en national dialog mellem Venezuelas regering og repræsentanter for oppositionskoalitionen MUD,

–  der henviser til G7-landenes lederes erklæring af 26.-27. maj 2016 fra Ise-Shima(7),

–  der henviser til den amerikanske udenrigsminister John Kerrys meddelelse af 27. maj 2016 om sin telefonsamtale med den tidligere spanske premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Venezuelas oppositionskoalition MUD vandt 112 sæder i nationalforsamlingen, som er et etkammersystem med 167 medlemmer, dvs. at de fik totredjedeles flertal, sammenlignet med 55 pladser til PSUV; der henviser til, at højesteret efterfølgende blokerede for, at fire nyvalgte nationalforsamlingsrepræsentanter, heraf tre fra MUD, kunne tiltræde, hvilket fratog oppositionen dens totredjedelsflertal;

B.  der henviser til, at i de fem måneder, hvor den nye nationalforsamling har spillet en aktiv rolle i lovgivningsarbejdet, med den demokratiske opposition i flertal, har højesteret afsagt 13 politisk motiverede domme til fordel for den udøvende magt, som alle bringer den magtbalance, der er nødvendig i en retsstat, i fare;

C.  der henviser til, at beslutningerne om at udarbejde og bekræfte dekretet om undtagelsestilstand og den økonomiske nødsituation, fratage nationalforsamlingens dens beføjelser til at kontrollere politikker, nægte at anerkende den beføjelse, der er tillagt nationalforsamlingen via forfatningen til at ophæve udnævnelsen af højesteretsdommere, erklære loven om reformen af den venezuelanske centralbank for forfatningsstridig og ophæve artiklerne i nationalforsamlingens regler for interne debatter blev taget i strid med bl.a. nationalforsamlingens lovgivningsmæssige beføjelser uden respekt for den magtbalance, der er nødvendig i en retsstat;

D.  der henviser til, at omkring 2 000 personer sidder i fængsel, er i husarrest eller er prøveløsladt af politiske grunde, herunder vigtige politiske ledere som Leopoldo López, Antonio Ledezma og Daniel Ceballos; der henviser til, at Venezuelas nationalforsamling den 30. marts 2016 vedtog en lov, der ville give amnesti til ovennævnte fanger og således bane vej for dialog hen imod national forsoning; der henviser til, at denne lov er i overensstemmelse med artikel 29 i den venezuelanske forfatning på trods af erklæringen om forfatningsstridighed fremsat af højesteret; der henviser til, at Zeid Ra'ad Al Hussein, FN's højkommissær for menneskerettigheder, offentligt har erklæret, at Loven om Amnesti og National Forsoning var i overensstemmelse med folkeretten, og har udtrykt sin skuffelse over, at den blev forkastet;

E.  der henviser til, at retsstatsprincippet og princippet om magtadskillelse ikke respekteres behørigt i Venezuela; der henviser til, at de foreliggende oplysninger peger på, at regeringen har indflydelse på og kontrol over den dømmende magt og det nationale valgråd, hvilket har en negativ indvirkning på den lovgivende forsamlings og oppositionens beføjelser, som er hjørnestenene i ethvert demokratisk system, hvilket klart strider imod princippet om uafhængighed og magtadskillelse, som kendetegner demokratiske stater, der bygger på retsstatsprincippet;

F.  der henviser til, at den demokratiske opposition har indledt en forfatningsmæssigt anerkendt proces, der gør det muligt at afsætte personer i offentlige hverv gennem en folkeafstemning, efter at de har afsluttet 50 % af deres embedsperiode; der henviser til, at det nationale valgråd fra MUD modtog 1,8 millioner underskrifter fra venezuelanske borgere, der støtter denne proces, hvilke var mange flere end de 198 000, der oprindeligt krævedes, for at processen kunne være lovlig og accepteres i henhold til forfatningen;

G.  der henviser til, at Venezuela står over for en alvorlig humanitær krise som følge af mangel på fødevarer og medicin; der henviser til, at nationalforsamlingen har erklæret "humanitær sundheds- og fødevarekrise" på baggrund af den generelle mangel på medicin, medicinsk udstyr og forsyninger og har anmodet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om humanitær bistand og et teknisk besøg for at verificere de ovenfor beskrevne betingelser;

H.  der henviser til, at fattigdomsraten i Venezuela ifølge ENCOVI (Encuesta de Condiciones de Vida) på trods af manglende officielle data er fordoblet fra 30 % i 2013 til 60 % i 2016; der henviser til, at 75 % af de lægemidler, som Verdenssundhedsorganisationen betragter som essentielle, ikke er til rådighed i Venezuela;

I.  der henviser til, at regeringen forhindrer humanitær bistand i at komme ind i landet og boykotter de forskellige internationale initiativer til at bistå civilsamfundet, som det skete med Caritas og andre ngo'er;

J.  der henviser til, at Venezuelas økonomi ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) forventes at falde med 8 % i 2016 efter en nedgang på 5,7 % i 2015; der henviser til, at en inflation på 180,9 % – på trods af en stigning på 30 % i mindstelønnen – hindrer enhver mulighed for, at venezuelanerne kan få råd til de basale fornødenheder; der henviser til, at IMF forventer en gennemsnitlig inflationsrate på 700 % ved udgangen af 2016 og 2 200 % i 2017;

K.  der henviser til, at den manglende forudseenhed inden for grundlæggende infrastruktur samt ineffektiv styring har ført til en alvorlig økonomisk og social krise, hvilket bekræftes af en længerevarende mangel på ressourcer, råmaterialer, råvarer, basale levnedsmidler og essentielle lægemidler samt en nulproduktion, og til, at landet er på randen af en større social omvæltning og en humanitær krise med uforudsigelige konsekvenser;

L.  der henviser til, at Venezuelas meget høje kriminalitetsrater og fuldstændige straffrihed har gjort landet til et af de farligste lande i verden, idet Caracas har den højeste procent af voldelige forbrydelser i verden med over 119,87 drab pr. 100 000 personer;

M.  der henviser til, at kampe om kontrol med ulovlig minedrift er almindelige i de mineralrige områder nær grænsen mellem Guyana og Brasilien; der henviser til, at der den 4. marts 2016 fandt en massakre sted i Tumeremo i staten Bolívar, hvor 28 minearbejdere forsvandt og siden blev myrdet; der henviser til, at myndighederne stadig ikke er fremkommet med noget tilfredsstillende svar, og at journalisten Lucía Suárez, der for nylig havde undersøgt sagen, blev skudt og dræbt den 28. april 2016 ved sit hjem i Tumeremo;

N.  der henviser til, at G7-landene den 27. maj 2016 afgav en erklæring, der indtrængende opfordrede Venezuela til at skabe betingelser for en dialog mellem regeringen og dens borgere om at løse den stadig mere alvorlige økonomiske og politiske krise, og der henviser til, at Det Permanente Råd under Organisationen af Amerikanske Stater udsendte en erklæring den 1. juni 2016 om situationen i Venezuela;

O.  der henviser til, at der inden for rammerne af UNASUR for nylig er blevet afholdt sonderende møder i Den Dominikanske Republik under ledelse af den tidligere spanske premierminister José Luis Rodríguez Zapatero, den tidligere præsident for Den Dominikanske Republik Leonel Fernandez og den tidligere panamanske præsident Martin Torrijos med henblik på at indlede en national dialog med repræsentanter for Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og oppositionspartierne repræsenteret ved MUD;

P.  der henviser til, at en løsning på krisen kun kan findes gennem dialog med alle regeringsniveauer, den demokratiske opposition og samfundet;

1.  udtrykker alvorlig bekymring over den alvorligt forværrende situation for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og den socioøkonomiske situation i Venezuela og et klima af voksende politisk og social ustabilitet;

2.  udtrykker også sin bekymring over det nuværende institutionelle blokademæssige dødvande og den udøvende magts anvendelse af statslige beføjelser til at kontrollere højesteret og det nationale valgråd med det formål at forhindre anvendelsen af love og initiativer vedtaget af nationalforsamlingen; opfordrer den venezuelanske regering til at respektere retsstatsprincippet og princippet om magtadskillelse; minder om, at magtadskillelse og ikkeindblanding mellem lige legitime magtinstanser er et afgørende princip i demokratiske stater, der er styret efter retsstatsprincippet;

3.  opfordrer den venezuelanske regering til at anlægge en konstruktiv tilgang med henblik på at overvinde Venezuelas aktuelle kritiske situation via en forfatningsmæssig, demokratisk og fredelig løsning baseret på dialog;

4.  glæder sig over de mæglingsbestræbelser, der er indledt af UNASUR med henblik på at lancere en national dialog mellem den udøvende magt og oppositionen, der repræsenteres af flertallet af MUD;

5.  bemærker G7-ledernes erklæring om Venezuela; opfordrer Det Europæiske Råd til på mødet i juni at fremkomme med en politisk erklæring om situationen i landet og til at støtte de mæglingsbestræbelser, der for nylig er blevet iværksat for at muliggøre, at der aftales demokratiske og politiske løsninger for Venezuela;

6.  opfordrer indtrængende den venezuelanske regering til øjeblikkeligt at løslade alle politiske fanger; minder om, at frigivelsen af de politiske fanger er et krav, oppositionen har opstillet for at indlede forhandlinger, og opfordrer begge parter til at enes om en kompromisløsning, der tager sigte på at støtte de mæglingsbestræbelser, der findes i dag; opfordrer EU og NF/HR til indtrængende at opfordre til løsladelsen af politiske fanger og dem, der er vilkårligt tilbageholdt, i overensstemmelse med de krav, som adskillige FN-organer og internationale organisationer har stillet samt med Loven om Amnesti og National Forsoning;

7.  kræver, at myndighederne respekterer og garanterer den forfatningssikrede ret til fredelige demonstrationer; opfordrer også oppositionslederne til at udøve deres beføjelser ansvarligt; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at garantere sikkerheden og den frie udøvelse af rettigheder for alle borgere, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske aktivister og medlemmer af uafhængige ikkestatslige organisationer;

8.  opfordrer præsident Nicolas Maduro og hans regering til at gennemføre påtrængende økonomiske reformer i samarbejde med nationalforsamlingen med henblik på at finde en konstruktiv løsning på den økonomiske krise og energikrisen, navnlig manglen på fødevarer og medicin;

9.  udtrykker alvorlig bekymring over de stadig stigende sociale spændinger, der er forårsaget af mangel på basale varer som mad og lægemidler; opfordrer NF/HR til at foreslå en bistandsplan for landet og til indtrængende at opfordre de venezuelanske myndigheder til at tillade humanitær bistand i landet og til at give adgang for internationale organisationer, der ønsker at yde bistand til de mest berørte dele af samfundet med henblik på at håndtere befolkningens mest presserende og grundlæggende behov;

10.  opfordrer indtrængende regeringen og de offentlige myndigheder i Venezuela til at respektere forfatningen, herunder retlige og anerkendte mekanismer og procedurer for aktivering af den procedure, som er fastlagt i den venezuelanske forfatning, for at rejse tiltale mod præsidenten inden udgangen af 2016;

11.  opfordrer indtrængende NF/HR til at samarbejde med latinamerikanske lande og regionale og internationale organisationer med henblik på at sikre, at der indføres mekanismer for dialog, national forsoning og mægling i Venezuela for at støtte en fredelig, demokratisk og forfatningsmæssig løsning på den krise, som landet oplever i øjeblikket;

12.  anser det for en absolut prioritet at nedbringe det nuværende høje niveau af straffrihed, der øger og fremmer den stigende vold og usikkerhed i landet, og at sikre respekten for det eksisterende retlige system, som kræver retfærdighed for ofrene for kidnapninger, mord og andre forbrydelser, der begås hver dag, og deres familier;

13.  opfordrer de venezuelanske myndigheder til at efterforske Tumeremo-massakren, hvor 28 minearbejdere blev myrdet, med henblik på at retsforfølge gerningsmændene og ophavsmændene, herunder dem, der står bag det nylige mord på journalist Lucía Suárez, som fandt sted på samme sted og formodes at have forbindelse med Tumeremo-massakren;

14.  gentager sin opfordring til, at der sendes en delegation fra Europa-Parlamentet til Venezuela, og at der så snart som muligt afholdes en dialog med alle sektorer, der er involveret i konflikten;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og nationalforsamling, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0176.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0106.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0080.
(4) https://www.hrw.org/news/2016/05/16/letter-human-rights-watch-secretary-general-almagro-about-venezuela
(5) http://www.unasursg.org/es/node/719
(6) http://www.unasursg.org/es/node/779
(7) http://www.mofa.go.jp/files/000160266.pdf
(8) http://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2016/05/257789.htm


Hormonforstyrrende stoffer: status efter Rettens dom af 16. december 2015
PDF 228kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om hormonforstyrrende stoffer: status efter Den Europæiske Unions Rets dom af 16. december 2015 (2016/2747(RSP))
P8_TA(2016)0270RC-B8-0733/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter(1),

–  der henviser til Kommissionens køreplan "Defining criteria for identifying Endocrine Disruptors in the context of the implementation of the Plant Protection Product Regulation and Biocidal Products Regulation" (Fastlæggelse af kriterierne for bestemmelse af hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med gennemførelse af forordningen om plantebeskyttelsesmidler og forordningen om biocidholdige produkter)(2),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom af 16. december 2015 i sag T-521/14 (sag anlagt af Sverige mod Kommissionen, hvor Sverige fik støtte fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Danmark, Finland, Frankrig og Nederlandene)(3),

–  der henviser til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 265 og 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til skrivelse af 22. marts 2016 fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til formanden for Europa-Parlamentet ((2016)1416502),

–  der henviser til UNEP/WHO's rapport med titlen "State of the science of endocrine disrupting chemicals 2012"(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det ifølge artikel 5 i forordning (EU) nr. 528/2012 ikke er tilladt at godkende aktivstoffer, der anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger hos mennesker – det være sig på grundlag af videnskabelige kriterier, der skal fastsættes, eller indtil vedtagelsen af sådanne kriterier på grundlag af midlertidige kriterier – medmindre en af undtagelserne i artikel 5, stk. 2, finder anvendelse;

B.  der henviser til, at det i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 fastsættes, at Kommissionen senest den 13. december 2013 skal vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige stoffers hormonforstyrrende egenskaber;

C.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget delegerede retsakter om specifikke videnskabelige kriterier, som nu er mere end to og et halvt år forsinkede;

D.  der henviser til, at UNEP/WHO i deres rapport kaldte hormonforstyrrende stoffer for en global trussel og bl.a. henviste til den høje forekomst af og den stigende tendens til mange hormonrelaterede forstyrrelser hos mennesker og samtidig bemærkede, at der var konstateret hormonrelaterede virkninger på bestande af vilde dyr; der henviser til, at der er tegn på negative virkninger for forplantningsevnen (barnløshed, kræft, misdannelser), der stammer fra eksponering for hormonforstyrrende stoffer, og at der også er stigende dokumentation for virkningen af disse kemikalier på skjoldbruskkirtlens funktion, hjernens funktion, fedme og metabolisme samt insulin- og glukosehomeostase;

E.  der henviser til, at Retten i sin dom af 16. december 2015 i sag T-521/14 erklærede, at Kommissionen har overtrådt EU-lovgivningen ved ikke at have vedtaget delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber;

F.  der henviser til, at Retten i sin dom fastslog, at Kommissionen havde en klar, præcis og ubetinget pligt til at vedtage delegerede retsakter til fastsættelse af ovennævnte videnskabelige kriterier senest den 13. december 2013;

G.  der henviser til, at ekspertrådgivergruppen for hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen har nedsat, og som koordineres af Det Fælles Forskningscenter (JRC), den 28. marts 2013 vedtog en rapport om centrale videnskabelige spørgsmål, der er relevante for identificering og karakterisering af hormonforstyrrende stoffer; der henviser til, at et fuldt specificeret forslag til videnskabelige kriterier lå klar, efter at tjenestegrenene havde arbejdet på det i tre år;

H.  der henviser til, at Retten endvidere fastslog, at ingen bestemmelse i forordning (EU) nr. 528/2012 krævede en konsekvensanalyse af videnskabelige farebaserede kriterier, og at det – selv om Kommissionen fandt, at en sådan vurdering var påkrævet – ikke ville fritage Kommissionen fra at respektere den frist, der er fastsat i forordningen (dommens præmis 74);

I.  der henviser til, at Retten desuden har fastslået, at angivelse af videnskabelige kriterier kun kan ske på en objektiv måde på grundlag af videnskabelige data i relation til hormonsystemet, uafhængigt af andre hensyn navnlig på det økonomiske område (dommens præmis 71); der henviser til, at Retten derved præciserede, at en socioøkonomisk konsekvensanalyse ikke er egnet til at træffe afgørelse om videnskabelige spørgsmål;

J.  der henviser til, at Retten desuden fastslog, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af de beføjelser, den har fået delegeret af lovgiveren, ikke kan rejse tvivl om den lovgivningsmæssige balance, som lovgiveren har fastsat mellem hensynet til forbedring af det indre marked og beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet (dommens præmis 72); der henviser til, at Retten derved præciserede, at det er upassende, at Kommissionen som del af konsekvensanalysen, der vedrører vedtagelsen af en delegeret retsakt, foretager en vurdering af ændringer af den sektorspecifikke lovgivning;

K.  der henviser til, at Retten fandt, at de midlertidige kriterier, jf. forordning (EU) nr. 528/2012, ikke kan anses for at yde et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau (dommens præmis 77);

L.  der henviser til, at den institution eller det organ, kontor eller agentur, hvis undladelse er erklæret at være i strid mod traktaterne, i henhold til artikel 266 i TEUF har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger;

M.  der henviser til, at Vytenis Andriukaitis, Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, på Parlamentets plenarmøde i februar 2016 bebudede, at Kommissionen uanset dette ville fortsætte med at foretage denne konsekvensanalyse, idet den mener, at det er et "hensigtsmæssigt og endda afgørende redskab til at vejlede den fremtidige afgørelse om kriterierne";

N.  der henviser til, at Kommissionen er forpligtet til at foretage konsekvensanalyser i tilknytning til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale indvirkninger, for at kortlægge alternative løsninger, hvilket betyder, at konsekvensanalyser er værdifulde værktøjer til at vurdere politiske valgmuligheder, men ikke til at fastsætte videnskabelige spørgsmål;

O.  der henviser til, at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i sin skrivelse af 22. marts 2016 til Parlamentets formand, Martin Schulz, bekræftede Kommissionens hensigt om først at anmode Udvalget for Forskriftskontrol om en udtalelse om konsekvensanalysen, før den træffer afgørelse om de videnskabelige kriterier, og derefter at vedtage videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber inden udgangen af juni 2016;

P.  der henviser til, at der derfor ikke er nogen tvivl om, at Kommissionen endnu ikke har truffet foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom, men holder fast ved sin tilsidesættelse af EU-retten som angivet af Domstolen, og dermed nu også overtræder artikel 266 i TEUF;

Q.  der henviser til, at det er fuldstændig uacceptabelt, at Kommissionen som traktaternes vogter ikke handler i overensstemmelse med traktaterne;

1.  fordømmer Kommissionen for ikke alene at undlade at opfylde sin forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 528/2012, men også for ikke at opfylde sine institutionelle forpligtelser, der er fastsat i selve traktaterne, navnlig i artikel 266 i TEUF;

2.  noterer sig Kommissionens politiske vilje til at foreslå videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber inden sommer;

3.  understreger, at Retten fastslog, at angivelse af videnskabelige kriterier kun kan ske på en objektiv måde på grundlag af videnskabelige data i relation til hormonsystemet – uafhængigt af andre hensyn, navnlig på det økonomiske område – og at Kommissionen ikke har ret til at ændre den lovgivningsmæssige balance, der er fastsat i en basisretsakt, ved anvendelsen af de beføjelser, der er uddelegeret til den i henhold til artikel 290 i TEUF, hvilket imidlertid er noget, som Kommissionen vurderer som værende en del af sin konsekvensanalyse;

4.  opfordrer Kommissionen til straks at efterkomme sine forpligtelser i henhold til artikel 266 i TEUF og til straks at vedtage farebaserede videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og meddele dem resultatet af afstemningen i plenum om dette forslag.

(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/planned_ia/docs/2014_env_009_endocrine_disruptors_en.pdf
(3) http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30d51da24ab07e534c8a920ba78762970884.e34KaxiLc3qMb40Rch0SaxuTa3r0?text=&docid=173067&pageIndex=0&doclang=SV&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=717530
(4) http://www.who.int/ceh/publications/endocrine/en/


Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
PDF 264kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21, og om ophævelse af afgørelse 2010/426/EU, 2011/893/EU, 2011/892/EU og 2011/894/EU (D044931/01 – 2016/2682(RSP))
P8_TA(2016)0271B8-0732/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21, og om ophævelse af afgørelse 2010/426/EU, 2011/893/EU, 2011/892/EU og 2011/894/EU (D044931/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 3, og artikel 21, stk. 2,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 25. april 2016 vedtog ikke at afgive udtalelse,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 7. december 2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (MON-877Ø5-6 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(4),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (MON-877Ø5-9 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(5),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(6),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(7),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Syngenta France SAS den 9. februar 2009 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Tysklands kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs;

B.  der henviser til, at ansøgningen også omfatter markedsføring af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs i produkter, der består af eller indeholder denne majs, til anden anvendelse end fødevarer og foder, som er tilladt for al anden majs, undtagen til dyrkning;

C.  der henviser til, at Syngenta den 5. juli 2013 udvidede ansøgningens anvendelsesområde til også at omfatte alle underkombinationer af de enkelte genetiske modifikationsbegivenheder, som tilsammen udgør Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs ("underkombinationer"), herunder Bt11 × GA21-majs, MIR604 × GA21-majs, Bt11 × MIR604-majs og Bt11 × MIR604 × GA21-majs, som allerede er blevet godkendt ved Kommissionens afgørelse 2010/426/EU(8), 2011/892/EU(9), 2011/893/EU(10) og 2011/894/EU(11);

D.  der henviser til, at SYN-BTØ11-1-majs, som beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet Cry1Ab, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, og et PAT-protein, som giver tolerance over for glufosinatammonium-herbicider;

E.  der henviser til, at SYN-IR162-4-majs, som beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet Vip3Aa20, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, og PMI-protein, som blev anvendt som selektiv markør;

F.  der henviser til, at SYN-IR6Ø4-5-majs, som beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet Cry3A, som giver beskyttelse mod visse skadelige billelarver, og PMI-protein, som blev anvendt som selektiv markør;

G.  der henviser til, at MON-ØØØ21-9-majs, som beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet Cry1Ab, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, og proteinet mEPSPS, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider;

H.  der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter – Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur – den 20. marts 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker(12);

I.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 25. april 2016, uden at der blev afgivet udtalelse;

J.  der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 dybt beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning var blevet vedtaget af Kommissionen uden at være bakket op af en positiv udtalelse fra de komitéer, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at returnering af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad var en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), 2015. Scientific Opinion on an application by Syngenta (EFSA-GMO-DE-2009-66) for placing on the market of herbicide tolerant and insect resistant maize Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21 and subcombinations independently of their origin for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003. EFSA Journal 2015;13(12):4297 (34 pp. doi:10.2903/j.efsa.2015.4297).
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0040.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0039.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0038.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456.
(8) Kommissionens afgørelse 2010/426/EU af 28. juli 2010 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11xGA21-majs (SYN-BTØ11-1xMON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 199 af 31.7.2010, s. 36).
(9) Kommissionens afgørelse 2011/892/EU af 22. december 2011 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MIR604xGA21-majs (SYN-IR6Ø4-5xMON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 344 af 28.12.2011, s. 55).
(10) Kommissionens afgørelse 2011/893/EU af 22. december 2011 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11xMIR604-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 344 af 28.12.2011, s. 59).
(11) Kommissionens afgørelse 2011/894/EU af 22. december 2011 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11xMIR604xGA21-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5xMON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 344 af 28.12.2011, s. 64).
(12) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides 20 March 2015, http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf.


Markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4)
PDF 264kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (D044927/02 – 2016/2683(RSP))
P8_TA(2016)0272B8-0731/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (D044927/02),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF(1), særlig artikel 18, stk. 1, første afsnit,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 15. december 2015(3),

–  der henviser til EFSA's udtalelse af 10. november 2014(4),

–  der henviser til resultatet af afstemningen i Forskriftsudvalget den 25. april 2016,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Suntory Holdings Limited, Osaka, Japan i marts 2013 indgav en anmeldelse (reference C/NL/13/01) vedrørende markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) til den kompetente myndighed i Nederlandene;

B.  der henviser til, at anmeldelsen C/NL/13/01 omfatter import og distribution af samt detailhandel i Unionen med afskårne blomster fra den genetisk modificerede nellike SHD-27531-4 til kun dekorative formål;

C.  der henviser til, at Forskriftsudvalget den 25. april 2016 ikke afgav nogen udtalelse, idet syv medlemsstater, der repræsenterer 7,84 % af befolkningen, stemte imod udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse, seks medlemsstater, der repræsenterer 46,26 % af befolkningen, undlod at stemme, elleve medlemsstater, der repræsenterer 36,29 % af befolkningen, stemte for, og fire medlemsstater ikke var repræsenteret;

D.  der henviser til, at det af EFSA's udtalelse fremgår, at EFSA's GMO-panel er klar over, at det i visse befolkninger er almindeligt bevidst at spise kronblade fra nelliker, der anvendes som pynt i madretter;

E.  der henviser til, at EFSA's GMO-panel imidlertid ikke vurderede de mulige konsekvenser af, at mennesker bevidst indtager genetisk modificerede nelliker;

F.  der henviser til, at EFSA's udtalelse ikke omfattede dyrs såvel tilsigtede som utilsigtede fortæring af genetisk modificerede nellikeblomster;

G.  der henviser til, at nelliken tilhører arten Dianthus caryophyllus af slægten Dianthus, der dyrkes i vidt omfang;

H.  der henviser til, at medlemmer af slægten Dianthus, herunder vilde og opdrættede arter, er temmelig forskellige, idet deres oprindelse strækker sig fra det sydlige Rusland til bjergregionerne i Grækenland og Auvergne-bjergene i Frankrig; der henviser til, at Dianthus spp. er tilpasset de køligere bjergregioner i Europa og Asien og findes også i regionerne ved Middelhavskysten; der henviser til, at D. caryophyllus er en prydplante, som dyrkes i vidt omfang i Europa, både i væksthuse og udendørs (dvs. i Italien og Spanien), og som af og til vokser naturligt i visse middelhavslande, men synes at være begrænset til regionerne ved Middelhavskysten i Grækenland, Italien, Sicilien, Korsika og Sardinien(5);

I.  der henviser til, at de største producenter af nelliker er Italien, Spanien og Nederlandene, og der henviser til, at den vilde Dianthus caryophyllus hovedsagelig findes i Frankrig og Italien(6);

J.  der henviser til, at Cypern gjorde indsigelse mod anmeldelsen, og at EFSA's GMO-panel var enig med Cypern i, at privatpersoners udbredelse af nellike SHD-27531-4 (f.eks. roddannelse) ikke kan udelukkes; der henviser til, at EFSA mener, at beskårne stilke med vegetative skud kan formeres gennem roddannelse eller mikroformering og frigives i miljøet (f.eks. i haver);

K.  der henviser til, at i naturen sker krydsbefrugtningen af Dianthus spp. ved hjælp af insektbestøvere, navnlig sommerfugle, som har tilstrækkeligt lange snabler til at nå den nektar, der findes i den nederste del af blomsterne; der henviser til, at EFSA's GMO-panel er af den opfattelse, at sommerfugles potentielle spredning af pollen fra den genetisk modificerede nellike SHD-27531-4 til vilde Dianthus-arter ikke kan udelukkes;

L.  der henviser til, at når Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4, har udtjent sin dekorative værdi, bliver den til affald, som ifølge principperne for den cirkulære økonomi muligvis skal håndteres via kompostering, men der henviser til, at EFSA ikke har undersøgt indvirkningerne af en sådan frigivelse i miljøet;

M.  der henviser til, at hvis nellike SHD-27531-4 udslippes i miljøet via spiredygtige frø, pollen eller planter med rod, mener EFSA's GMO-panel ikke, at nelliken vil udvise forbedrede egenskaber, medmindre den udsættes for sulfonylurinstofherbicider;

N.  der henviser til, at den genetiske modificerede nellike indeholder SuRB(als)-genet, der koder for en mutant acetolactatsyntase (ALS), som stammer fra Nicotiana tabacum, der giver tolerance over for sulfonylurea;

O.  der henviser til, at visse herbicider såsom sulfonylureaer, sulfonamider og imidazoler ifølge PAN UK er yderst giftige for planter i meget små doser. Sulfonylureaer har erstattet andre herbicider, som er mere giftige for dyr. Eksperter har advaret om, at den udbredte anvendelse af sulfonylureaer kan have en ødelæggende indvirkning på produktiviteten af ikke-målafgrøder og sammensætningen af naturlige plantesamfund og fødekæder i naturen(7);

P.  der henviser til, at sulfonylureaer er almindelige sekundære muligheder i forbindelse med behandling af type 2-diabetes og forbindes med en højere risiko for kardiovaskulære problemer sammenlignet med andre antidiabetiske lægemidler(8);

Q.  der henviser til, at oprettelsen af et marked for sulfonylurea-resistente planter vil tilskynde til, at dette lægemiddel benyttes på globalt plan som et herbicid mod diabetes;

R.  der henviser til, at anvendelsen af et lægemiddel til andre formål end folkesundhed, hvilket fører til, at det spredes ukontrolleret i økosystemerne, kan have globale skadelige indvirkninger på biodiversiteten og forårsage kemisk forurening af drikkevandet;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke opfylder målet for sundheds- og miljøbeskyttelse, der er fastsat i direktiv 2001/18/EF, og derfor overskrider de i dette direktiv fastlagte gennemførelsesbeføjelser;

2.  anmoder Kommissionen om at trække sit udkast til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), 2015. Videnskabelig udtalelse om en Del C-anmeldelse (reference C/NL/13/01) fra Suntory Holdings Limited om import og distribution af samt detailhandel med afskårne blomster af nellike SHD-27531-4 med ændret farve på kronbladene til dekorative formål. EFSA Journal 2015;13(12):4358, 19 s. (doi:10.2903/j.efsa.2015.4358).
(4) GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), 2014. Videnskabelig udtalelse om en medlemsstats indvendinger mod en anmeldelse (reference C/NL/13/01) om markedsføring af den genetisk modificerede nellike SHD-27531-4 med ændret farve, til import af afskårne blomster til dekorative formål, i henhold til Del C i direktiv 2001/18/EF fra Suntory Holdings Limited. EFSA Journal 2014; 12(11):3878, 9 s. (doi:10.2903/j.efsa.2014.3878).
(5) Tutin m.fl., 1993.
(6) http://gmoinfo.jrc.ec.europa.eu/csnifs/C-NL-13-01.pdf
(7) http://www.pan-uk.org/pestnews/Issue/pn88/PN88_p4-7.pdf
(8) http://thelancet.com/journals/landia/article/PIIS2213-8587(14)70213-X/fulltext

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik