Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 17. maj 2016, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for hensigtsmæssige ordninger, systemer og procedurer for markedsdeltagere, der videregiver viden som led i markedssonderinger (C(2016)02859 – 2016/2735(DEA))

P8_TA(2016)0273 B8-0691/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)02859),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 18. maj 2016, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 31. maj 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF(1) ("forordningen om markedsmisbrug"), særlig artikel 11, stk. 9, tredje afsnit,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 8. juni 2016,

A.  der henviser til, at artikel 39, stk. 2, i forordningen om markedsmisbrug fastlægger, at et antal af dens bestemmelser, herunder artikel 11, stk. 1 til 8, skal gælde fra 3. juli 2016, og at artikel 7, stk. 1, i den delegerede forordning i overensstemmelse hermed skal gælde fra samme dato;

B.  der henviser til, at artikel 11, stk. 9, i forordningen om markedsmisbrug giver ESMA beføjelse til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) for at fastlægge hensigtsmæssige ordninger, procedurer og registreringsforpligtelser for personer, der skal opfylde kravene i denne artikels stk. 4, 5, 6 og 8; der henviser til, at artikel 11, stk. 9, i forordningen om markedsmisbrug tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage disse RTS i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(2) (ESMA-forordningen);

C.  der henviser til, at Kommissionen vedtog den delegerede forordning den 17. maj 2016 for at efterkomme denne beføjelse; der henviser til, at den delegerede forordning indeholder vigtige detaljer om de procedurer, der skal følges af markedsdeltagere, når de udfører markedssonderinger;

D.  der henviser til, at den delegerede forordning kun kan træde i kraft ved udløbet af indsigelsesfristen, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse;

E.  der henviser til, at den kontrolperiode, der er fastlagt under artikel 13, stk. 1, i ESMA-forordningen, er på tre måneder fra datoen for Kommissionens underretning om RTS'en, medmindre den vedtagne RTS er identisk med det af ESMA forelagte udkast til RTS, i hvilket fald kontrolperioden ville være én måned;

F.  der henviser til, at der er foretaget nogle ændringer i udkastet til RTS, som er vedtaget af ESMA, såsom tilføjelsen af to nye betragtninger samt en række ændringer af artikel 3 og artikel 6, stk. 3, og bestemmelsen om ikrafttræden og anvendelse; der henviser til, at den delegerede forordning i lyset af disse ændringer ikke kan anses for at være den samme som det udkast til RTS, som ESMA har vedtaget, i henhold til artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i ESMA-forordningen der henviser til, at det derfor er den i ESMA-forordningens artikel 13, stk. 1, første afsnit fastlagte periode for indsigelse på tre måneder, der gælder, hvilket vil sige, at denne periode ville udløbe den 17. august 2016;

G.  der henviser til, at en gnidningsløs og rettidig gennemførelse af lovrammen for markedsmisbrug inden 3. juli 2016 kræver, at markedsdeltagerne og de kompetente myndigheder foretager de fornødne dispositioner og indfører de hensigtsmæssige ordninger snarest muligt og under alle omstændigheder inden 3. juli 2016, og at dette bør gøres i overensstemmelse med den delegerede forordning;

H.  der henviser til, at den delegerede forordning derfor bør træde i kraft senest 3. juli 2016, inden kontrolperioden udløber den 17. august 2016;

I.  der henviser til, at bestemmelserne i den delegerede forordning i det væsentlige stemmer overens med Parlamentets målsætninger, der er udtrykt i forordningen om markedsmisbrug og under den efterfølgende uformelle dialog som led i det forberedende arbejde med henblik på vedtagelse af den delegerede forordning, og især med Parlamentets hensigter om at forsyne de kompetente myndigheder med komplet dokumentation for samtlige oplysninger, der er fremkommet i løbet af markedssonderingen;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2016 om Cambodja (2016/2753(RSP))

P8_TA(2016)0274 RC-B8-0753/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja, navnlig af 26. november 2015 om den politiske situation i Cambodja(1), af 9. juli 2015 om Cambodjas lovforslag om NGO'er og fagforeninger(2) og af 16. januar 2014 om situationen for menneskerettighedsforkæmpere og aktivister fra oppositionen i Cambodja og Laos(3),

–  der henviser til den lokale EU-erklæring af 30. maj 2016 om den politiske situation i Cambodja,

–  der henviser til rapporten af 20. august 2015 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 2. oktober 2015 om Cambodja,

–  der henviser til FN's menneskerettighedskomités konkluderende observationer af 27. april 2015 om den anden periodiske rapport om Cambodja,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra 2008,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja fra 1997,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 8. marts 1999 om retten for individer og samfundsgrupper til at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til erklæringen af 1. april 2016 fra FN's særlige rapportør, i hvilken Cambodja indtrængende opfordres til at styrke beskyttelsen af kvinder og oprindelige folks rettigheder,

–  der henviser til den fælles erklæring fra civilsamfundsorganisationer af 2. maj 2016, hvori anklagerne mod menneskerettighedsforkæmpere fordømmes,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

–  der henviser til den cambodjanske forfatning, navnlig artikel 41, i hvilken bestemmelserne om retten til ytrings- og forsamlingsfrihed er nedfældet, til artikel 35 om retten til politisk deltagelse og til artikel 80 om parlamentarisk immunitet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at der i de seneste måneder har været en støt stigning i antallet af anholdelser af medlemmer af den politiske opposition, menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for civilsamfundet;

B.  der henviser til, at premierminister Hun Sen har været ved magten i over 30 år; der henviser til, at Sam Rainsy, formanden for det ledende oppositionsparti CNRP, forbliver i selvvalgt eksil som følge af tidligere retsforfølgning på basis af opdigtede politisk motiverede anklager, og til, at den fungerende formand for CNRP, Kem Sokha, er genstand for en undersøgelse; der henviser til, at en anklager ved domstolen i Phnom Penh den 22. april 2016 bekendtgjorde, at CNRP-formanden, Sam Rainsy, in absentia ville blive stillet for retten på grundlag af yderligere politisk motiverede anklager i en retsag, der indledes 28. juli 2016;

C.  der henviser til, at Sam Rainsy den 20. november 2015 blev indkaldt af en domstol til at møde op til en afhøring i forbindelse med en opdatering på hans offentlige Facebook-profil, der blev foretaget af en oppositionssenator, Hong Sok Hour, som har været anholdt siden august 2015 på baggrund af anklager om forfalskning og opildnen efter at have lagt en video på Sam Rainsys Facebook-profil, som indeholder et angiveligt falsk dokument vedrørende grænsetraktaten med Vietnam fra 1979;

D.  der henviser til, at byretten i Phnom Penh den 3. maj 2016 indstævnede Kem Sokha i forbindelse med en anklage om æreskrænkelse sammen med parlamentsmedlemmerne Pin Ratana og Tok Vanchan, uagtet disses immunitet;

E.  der henviser til, at en kendt politisk analytiker, Ou Virak, den 12. maj 2016 ligeledes blev anklaget for ærekrænkelse efter at have givet udtryk for sin mening om Kem Sokha-sagen;

F.  der henviser til, at Ny Sokha, Nay Vanda og Yi Soksan (tre seniormenneskerettighedsforkæmpere fra den cambodjanske menneskerettigheds- og udviklingssammenslutning (ADHOC)), tidligere ADHOC-medarbejder, Ny Chakrya, som er vicegeneralsekretær for landets nationale valgkomité (NEC) samt en medarbejder ved FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR), Soen Sally, den 2. maj 2016 blev genstand for politisk motiverede anklager og risikerer at få op til 10 års fængsel;

G.  der henviser til, at Um Sam An, oppositionsmedlem og medlem af nationalforsamlingen, blev frataget sin parlamentariske immunitet og anholdt den 11. april 2016 på baggrund af opdigtede anklager om "tilskyndelse til at skabe kaos i samfundet" i forbindelse med sine ikkevoldelige synspunkter vedrørende forbindelserne mellem Cambodja og Vietnam; der henviser til, at han derefter blev tilbageholdt af politiet med ansvar for terrorbekæmpelse, tiltalt og derpå forblev varetægtsfængslet på grundlag af disse anklager;

H.  der henviser til, at domstolen i Phnom Penh den 26. april 2016 rejste tiltale mod Rong Chhun, en tidligere fagforeningsleder, som for øjeblikket er medlem af NEC, på grundlag af opdigtede politisk motiverede anklager om tilskyndelse til vold fremprovokeret af regeringens sikkerhedsstyrkers undertrykkelse af arbejdstagerstrejker i perioden fra december 2013 til begyndelsen af januar 2014; der henviser til, at der skal afholdes to vigtige valg (kommunalvalg i 2017 og parlamentsvalg i 2018) og til, at regeringen lægger pres på NEC som en metode til at påvirke disse valg;

I.  der henviser til, at otte personer, der protesterede fredeligt imod anholdelsen af ADHOC-medlemmer, heriblandt Ee Sarom, direktør for NGO'en Sahmakun Teang Tnaut, Thav Khimsan, vicedirektør for NGO'en LICADHO, samt en svensk og en tysk rådgiver for LICADHO blev anholdt den 9. maj 2016 og sat på fri fod kort tid efter; der henviser til, at det samme skete for fem fredelige demonstranter den 16. maj 2016;

J.  der henviser til, at EU er Cambodjas største partner målt i udviklingshjælp med en ny bevilling for perioden 2014-2020 på 410 mio. EUR; der henviser til, at EU støtter en bred vifte af menneskerettighedsinitiativer, der gennemføres af cambodjanske NGO'er og andre civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at Cambodja er stærkt afhængig af udviklingsbistand;

K.  der henviser til, at en gruppe demonstranter, der støttede regeringen, den 26. oktober 2015 brutalt overfaldt to parlamentsmedlemmer fra oppositionspartiet CNRP, Nhay Chamrouen og Kong Sakphea, i Phnom Penh og udgjorde en sikkerhedsmæssig fare for nationalforsamlingens første næstformands private residens; der henviser til, at rapporter antydede, at politiet og andre statslige sikkerhedsstyrker kiggede på, mens angrebene fandt sted; der henviser til, at der er blevet foretaget anholdelser i forbindelse med disse angreb, men at menneskerettigheds-NGO'er i Cambodja har udtrykt bekymring over, at de faktiske gerningsmænd fortsat er på fri fod;

L.  der henviser til, at offentliggørelsen af loven om foreninger og NGO'er (LANGO) trods udbredt kritik fra civilsamfundet og det internationale samfund har givet de statslige myndigheder vilkårlige beføjelser til at afvikle og blokere for oprettelsen af organisationer, der forsvarer menneskerettighederne, og allerede er begyndt at hæmme civilsamfundsaktiviteter og have en afskrækkende indvirkning på indsatsen for at opretholde menneskerettighederne i Cambodja;

M.  der henviser til, at myndighederne siden vedtagelsen af loven om foreninger og NGO'er (LANGO) i 2015 har nægtet at give tilladelse til store offentlige kampagner og begivenheder, der ledes af NGO'er, og til, at politistyrker i de seneste måneder i varierende omfang har afbrudt arrangementer afholdt i forbindelse med World Habitat Day, den internationale menneskerettighedsdag, den internationale kvindedag og arbejdernes internationale kampdag, ligesom det er tilfældet med andre demonstrationer;

N.  der henviser til, at det cambodjanske senat vedtog loven om fagforeninger den 12. april 2016, som indfører nye begrænsninger for arbejdstagernes ret til foreningsfrihed og tildeler statslige myndigheder nye, vilkårlige beføjelser til at undertrykke fagforeningernes udøvelse af denne ret;

1.  giver udtryk for dyb bekymring over det stadig dårligere klima for oppositionspolitikere og menneskerettighedsaktivister i Cambodja og fordømmer alle voldshandlinger og politisk motiverede anklager, vilkårlige tilbageholdelser, forhør, straffe og domme mod disse personer;

2.  beklager eskaleringen af politisk motiverede anklager og juridisk chikane af menneskerettighedsforkæmpere og menneskerettighedsaktivister og navnlig over de politisk motiverede anklager, straffe og domme i forbindelse med det legitime arbejde, som udføres af aktivister, politiske kritikere og menneskerettighedsforkæmpere i Cambodja;

3.  opfordrer indtrængende Cambodjas myndigheder til at tilbagekalde arrestordren og frafalde alle anklager mod oppositionsleder Sam Rainsy og CNRP-medlemmer af nationalforsamlingen og senatet, herunder senator Hong Sok Hour; kræver øjeblikkelig løsladelse af de fem menneskerettighedsforkæmpere, som fortsat sidder varetægtsfængslet, nemlig Ny Sokha, Nay Vanda, Yi Soksan, Lim Mony og Ny Chakra, og at disse politikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere får lov til at arbejde frit uden frygt for anholdelse eller forfølgelse samt, at der sættes en stopper for politisk brug af domstolene med henblik på at retsforfølge folk på grundlag af politisk motiverede og opdigtede anklager; opfordrer nationalforsamlingen til omgående at genindsætte Sam Rainsy, Um Sam An og Hong Sok Hour og give dem deres parlamentariske immunitet tilbage;

4.  opfordrer indtrængende de cambodjanske myndigheder til at frafalde alle politisk motiverede anklager og andre straffesager mod ADHOC og andre cambodjanske menneskerettighedsforkæmpere, til at ophøre med alle trusler om anvendelse af undertrykkende LANGO-bestemmelser og alle andre forsøg på at intimidere og chikanere menneskerettighedsforkæmpere og nationale og internationale organisationer samt til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle dem, der sidder fængslet for politisk motiverede og opdigtede anklager;

5.  opfordrer indtrængende Cambodjas regering til at anerkende den legitime og nyttige rolle, som civilsamfundet, fagforeningerne og den politiske opposition spiller ved at bidrage til Cambodjas generelle økonomiske og politiske udvikling;

6.  tilskynder regeringen til at arbejde hen imod en styrkelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket indbefatter en fuldstændig overholdelse af de forfatningsmæssige bestemmelser om pluralisme og forenings- og ytringsfrihed;

7.  minder om, at et trusselsfrit miljø med demokratisk dialog er afgørende for politisk stabilitet, demokrati og et fredeligt samfund i landet, og opfordrer indtrængende regeringen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at garantere sikkerheden for alle demokratisk valgte repræsentanter i Cambodja, uanset deres politiske tilhørsforhold;

8.  glæder sig over reformen af NEC gennem en ændring af forfatningen efter indgåelsen af aftalen fra juli 2014 mellem Cambodjansk Folkeparti, CPP og CNRP om valgreformer; fremhæver, at NEC nu består af fire CPP-repræsentanter, fire CNRP-repræsentanter og en repræsentant for civilsamfundet;

9.  opfordrer regeringen til at sikre fuldstændige og upartiske undersøgelser med deltagelse af FN, som kan føre til retsforfølgning af alle dem, der var ansvarlige for det nylige brutale angreb på de to CNRP-medlemmer af nationalforsamlingen, som blev udført af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, og for militærets og politiets brug af overdreven magt til at undertrykke demonstrationer, strejker og sociale uroligheder;

10.  opfordrer de cambodjanske myndigheder til at frafalde alle anklager mod tidligere fagforeningsleder og NEC-medlem Rong Chhun;

11.  opfordrer medlemsstaterne, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til at fastsætte klare benchmarks for de kommende valg i Cambodja, som er i overensstemmelse med folkerettens bestemmelser om ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, og til offentligt at meddele de cambodjanske myndigheder og oppositionen disse benchmarks; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gøre EU's finansielle bistand afhængig af forbedringer i menneskerettighedssituationen i landet;

12.  udtrykker sin bekymring over den nye fagforeningslov; opfordrer indtrængende regeringen til at ophæve fagforeningsloven, LANGO og lignende love, som begrænser de grundlæggende frihedsrettigheder og truer udøvelsen af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende regeringen til at sikre, at al lovgivning med relevans for menneskerettighederne er i overensstemmelse med Cambodjas forfatning og internationale standarder;

13.  opfordrer den cambodjanske regering til at standse alle tvangsudsættelser og land grabbing og til at sikre, at udsættelser udføres i fuld overensstemmelse med internationale standarder;

14.  fremhæver betydningen af en EU-valgobservationsmission og dennes bidrag til at sikre frie og retfærdige valg; opfordrer NEC og de relevante offentlige myndigheder til at sikre, at alle stemmeberettigede vælgere, herunder vandrende arbejdstagere og tilbageholdte, har adgang til og tilstrækkelig tid til at lade sig registrere;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og til regeringen og nationalforsamlingen i Cambodja.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0413. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0277. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0044.

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2016 om Tadsjikistan: Situationen for samvittighedsfanger (2016/2754(RSP))

P8_TA(2016)0275 RC-B8-0755/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 7, 8 og 9 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2015 vedrørende EU-strategien for Centralasien,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien(3),

–  der henviser til EU's erklæring af 18. februar 2016 til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa om straffesagen mod Islamisk Genfødelsesparti (IRPT) i Tadsjikistan,

–  der henviser til konklusionerne af 18. september 2015 fra EU's særlige repræsentant for Centralasiens besøg i Tadsjikistan,

–  der henviser til redegørelse af 3. juni 2016 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om den tadsjikiske højesterets livstidsdom over ledere af Det Islamiske Genfødelsesparti,

–  der henviser til de foreløbige bemærkninger af 9. marts 2016 fra FN's særlige rapportør om retten til ytrings- og meningsfrihed ved afslutningen af dennes besøg i Tadsjikistan,

–  der henviser til UPR-henstillingerne til Tadsjikistan, der blev afgivet på den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd den 6. maj 2016,

–  der henviser til den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Tadsjikistan,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som garanterer ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, retten til respekt for den enkeltes personlige liv, privatliv og familieliv og retten til ligestilling og forbyder forskelsbehandling i udøvelsen af disse rettigheder,

–  der henviser til den regionale konference om forebyggelse af tortur den 27.-29. maj 2014 og den regionale konference om samfundets rolle i forebyggelsen af tortur den 31. maj - 2. juni 2016,

–  der henviser til Tadsjikistans handlingsplan fra august 2013 til gennemførelse af henstillingerne fra FN's Komité mod Tortur,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Parlamentet den 17. september 2009 godkendte partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Tadsjikistan; der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev undertegnet i 2004 og trådte i kraft den 1. januar 2010; der henviser til, at det navnlig i artikel 2 fastslås, at "respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder danner grundlag for parternes interne og eksterne politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale";

B.  der henviser til, at EU-Tadsjikistan-samarbejdet siden 1992 er blevet udvidet til et stort antal områder, herunder menneskerettigheder og demokrati, som udgør selve grundlaget for ethvert partnerskab;

C.  der henviser til, at EU har en afgørende interesse i at intensivere det politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige samarbejde og samarbejdet om bæredygtig udvikling og fred med den centralasiatiske region via et stærkt og åbent forhold mellem EU og Tadsjikistan baseret på retsstatsforhold, demokrati og menneskerettigheder;

D.  der henviser til, at velkendt forretningsmand og regeringskritiker, Abubakr Azizkhodzhaev, siden februar 2016 har været frihedsberøvet efter at have fremsat kritiske bemærkninger om korrupte forretningsmetoder; der henviser til, at han er anklaget for tilskyndelse til nationalt had, racehad eller religiøst had efter artikel 189 i den tadsjikiske straffelov;

E.  der henviser til, at medlemmer af Tadsjikistan politiske opposition systematisk er blevet forfulgt; der henviser til, at Tadsjikistans Islamiske Genfødelsesparti (IRPT) i september 2015 blev forbudt efter at være blevet sat i forbindelse med et mislykket kupforsøg tidligere på måneden, ledet af general Abdukhalim Nazarzoda, som blev dræbt sammen med 37 af sine tilhængere; der henviser til, at myndighederne allerede har anholdt omkring 200 IRPT-medlemmer;

F.  der henviser til, at, den tadsjikiske højesteret i februar 2016 indledte sager mod 13 medlemmer af IRPT's Politiske Råd samt fire andre personer med tilknytning til partiet, der var anklaget for "ekstremisme" på grund af deres påståede deltagelse i angrebene i september 2015; der henviser til, at mange IRPT-medlemmer er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven uden garanti for en retfærdig rettergang; der henviser til, at Zaid Saidov, forretningsmand og velkendt oppositionsfigur, blev idømt 29 års fængsel i en straffesag rejst i forbindelse med hans opstilling ved præsidentvalget i november 2013; der henviser til, at Umarali Kuvvatov blev dræbt i marts 2015 i Istanbul, og at en anden aktivist, Maksud Ibragimov, blev stukket ned og bortført i Rusland, inden han blev bragt tilbage til Tadsjikistan og i juli 2015 idømt 17 års fængsel;

G.  der henviser til, at den tadsjikiske højesteret i Dusjanbe den 2. juni 2016 idømte Mahmadali Hayit og Saidumar Hussaini, fremtrædende medlemmer af det forbudte IRPT, livsvarigt fængsel på grundlag af anklager om at have stået bag et kupforsøg i 2015; der henviser til, at 11 andre IRPT-medlemmer er blevet idømt fængselsdomme; der henviser til, at tre slægtninge til lederen af IRPT, Muhiddin Kabiri, er blevet fængslet for at have undladt at anmelde en ikke nærmere angivet forbrydelse; der henviser til, at retssagerne var uigennemskuelige og krænkede de tiltaltes ret til en retfærdig rettergang;

H.  der henviser til, at adskillige advokater, der ansøgte om at fungere som forsvarsadvokater for IRPT-medlemmer, har modtaget dødstrusler og er blevet arresteret, frihedsberøvet og fængslet; der henviser til, at anholdelserne af Buzurgmehr Yorov, Nodira Dodajanova, Nuriddin Mahkamov, Shukhrat Kudratov, Firuz og Daler Tabarov giver anledning til stor bekymring med hensyn til overholdelsen af de internationale standarder for så vidt angår spørgsmålet om advokaters uafhængighed, lukkede retssager og begrænset adgang til advokatbistand; der henviser til, at adskillige journalister også er blevet frihedsberøvet, chikaneret og intimideret; der henviser til, at ytringsfrihed og adgang til medierne samt politisk og ideologisk, herunder religiøs, pluralisme skal anerkendes i henhold til Tadsjikistans forfatning;

I.  der henviser til, at Advokatura-loven fra 2015 har gjort det nødvendigt for alle forsvarsadvokater at få udstedt nye bestallinger og har indført visse begrænsninger for, hvem der kan udøve advokatvirksomhed, hvilket giver nye muligheder for at gøre indgreb i advokaternes frie udøvelse af deres erhverv;

J.  der henviser til, at de seneste ændringer til loven om offentlige foreninger, som trådte i kraft i 2015, lægger hindringer i vejen for civilsamfundets funktionsdygtighed ved at kræve offentliggørelse af NGO'ers finansieringskilder;

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentets valgobservationsdelegation ved parlamentsvalget i Tadsjikistan i sin rapport af 2. marts 2015 fremhævede betydelige mangler;

L.  der henviser til, at såvel pressen som websteder, sociale medier og internetudbydere i Tadsjikistan fungerer i et restriktivt miljø, hvor selvcensur er udbredt; der henviser til, at regeringen bruger restriktive medielove og -regulativer til at bremse uafhængig nyhedsformidling og ofte blokerer onlinemedier og sociale medier;

M.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf i februar 2015 udtrykte bekymring over den forsatte tortur, mishandling og straffrihed i sin statusrapport til opfølgning af hans rejse til Tadsjikistan i februar 2014;

N.  der henviser til, at Tadsjikistans placering på korruptionsindekset fortsat er bekymrende højt;

O.  der henviser til, at det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) udgør et vigtigt finansielt instrument til støtte for retsstatsforhold, god regeringsførelse og menneskerettigheder, såvel i landet som i regionen;

P.  der henviser til, at Tadsjikistan den 22. maj 2016 afholdt en folkeafstemning om forfatningsændringer, der gør det muligt for den siddende præsident, Emomali Rahmon, at genopstille et ubegrænset antal gange;

1.  opfordrer til løsladelse af alle, der sidder fængslet på grund af politisk motiverede anklager, heriblandt Abubakr Azizkhodzhaev, Zaid Saidov, Maksud Ibragimov, IRPT-lederne Mahmadali Hayit og Saidumar Hussaini samt 11 andre IRPT-medlemmer;

2.  opfordrer indtrængende de tadsjikiske myndigheder til at omstøde domfældelserne af advokater og advokater, heriblandt Buzurgmehr Yorov, Nodira Dodajanova, Nuriddin Mahkamov, Shukhrat Kudratov samt Firuz og Daler Tabarov, og sætte dem på fri fod;

3.  understreger betydningen af forbindelserne mellem EU og Tadsjikistan og af en styrkelse af samarbejdet på alle områder; fremhæver den interesse, som EU har i et holdbart forhold til Tadsjikistan for så vidt angår politisk og økonomisk samarbejde; understreger, at de politiske og økonomiske forbindelser med EU er nært knyttet til et værdifællesskab omkring respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som fastsat i partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

4.  er yderst bekymret over det stigende antal frihedsberøvelser af menneskerettighedsaktivister, medlemmer af den politiske opposition og deres pårørende, begrænsninger af mediefriheden og internettet og mobilkommunikation, og begrænsninger af religiøse ytringer;

5.  opfordrer indtrængende myndighederne i Tadsjikistan til at give forsvarsadvokater og politiske figurer en fair, åben og gennemsigtig behandling ved retssager, til at yde solid beskyttelse og proceduremæssige garantier i overensstemmelse med Tadsjikistans internationale forpligtelser og til at give internationale organisationer tilladelse til at foretage en ny efterforskning af alle rapporterede krænkelser af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed; anmoder om, at alle fængslede eller frihedsberøvede får adgang til uafhængig advokatbistand med ret til regelmæssige møder med deres familiemedlemmer; minder om, at der for hver afsagt dom skal fremlægges klare beviser til støtte for de strafferetlige anklager mod den pågældende;

6.  opfordrer den tadsjikiske regering til at tillade oppositionsgrupper at operere frit og udøve deres forsamlings-, forenings-, ytrings- og religionsfrihed i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og Tadsjikistans forfatning;

7.  understreger, at den legitime kamp mod terrorisme og voldelig ekstremisme ikke må bruges som påskud for at forbyde oppositionsaktivitet, begrænse ytringsfriheden eller indskrænke domstolenes uafhængighed; minder om, at de grundlæggende frihedsrettigheder for alle tadsjikiske borgere skal sikres, og retsstatsprincippet holdes i hævd;

8.  opfordrer Tadsjikistans parlament til at tage hensyn til uafhængige mediers og civilsamfundsrepræsentanters synspunkter ved sin behandling af de foreslåede ændringer af medieloven for så vidt angår medielicenser; opfordrer de tadsjikiske myndigheder til at ophøre med at blokere nyhedssites;

9.  opfordrer de tadsjikiske myndigheder til at overholde folkeretten, navnlig med hensyn til loven om offentlige foreninger og loven om advokater og advokatvirksomhed; opfordrer den tadsjikiske regering til at sikre, at alle advokater, herunder dem, der forsvarer menneskerettighedsaktivister, IRPT-medlemmer, ofre for tortur og klienter under anklage for ekstremisme, er i stand til at udføre deres arbejde frit uden frygt for trusler eller chikane;

10.  påskønner den række af positive skridt, som den tadsjikiske regering har taget, herunder afkriminaliseringen af ærekrænkelse i 2012, og opfordrer til en korrekt håndhævelse af landets straffelov; påskønner undertegnelsen af den lovgivning, som indfører ændringer til strafferetsplejeloven og loven om procedurer for frihedsberøvelse og betingelser for mistænkte, sigtede og tiltalte, og opfordrer de tadsjikiske myndigheder til at sikre, at disse lovbestemmelser implementeres hurtigst muligt;

11.  påskønner den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Tadsjikistan, som også bør forholde sig til indholdet af denne beslutning; understreger vigtigheden af en effektiv og resultatorienteret menneskerettighedsdialog mellem EU og de tadsjikiske myndigheder som et redskab til at fremme en afspænding af den politiske situation i landet og iværksættelse af omfattende reformer;

12.  opfordrer EU og især EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge overholdelsen af retsstatsprincipperne i Tadsjikistan, især retten til foreningsfrihed og retten til at danne politiske partier, i forbindelse med det kommende parlamentsvalg i 2020, til at rejse problemer med de tadsjikiske myndigheder og eventuelt tilbyde bistand samt til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet; opfordrer EU's delegation i Dusjanbe til fortsat at spille en aktiv rolle;

13.  opfordrer myndighederne i Tadsjikistan til at sikre en passende opfølgning og implementering af FN's UPR-henstillinger;

14.  udtrykker dyb bekymring over den udbredte brug af tortur, og opfordrer indtrængende den tadsjikiske regering til at gennemføre sin handlingsplan fra august 2013 til efterkommelse af henstillingerne fra FN's Komité mod Tortur;

15.  noterer sig konklusionerne fra den valgobservationsmission, der var udsendt af Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa til parlamentsvalget den 1. marts 2015 i Tadsjikistan, hvoraf det fremgår, at valget "fandt sted inden for snævre politiske rammer og ikke gav kandidaterne lige muligheder", og opfordrer de tadsjikiske myndigheder til at forholde sig til alle henstillingerne i disse konklusioner uden forsinkelse;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Rådet, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, EU's særlige repræsentant for Centralasien, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen i Tadsjikistan og Tadsjikistans præsident, Emomali Rahmon.

(1) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 12. (2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0121.

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2016 om Vietnam (2016/2755(RSP))

P8_TA(2016)0276 RC-B8-0754/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Vietnam,

–  der henviser til erklæringen af 18. december 2015 fra EU-Udenrigstjenestens talsperson om tilbageholdelsen af advokat Nguyễn Văn Đài,

–  der henviser til EU’s stats- og regeringschefers erklæring af 7. marts 2016,

–  der henviser til presseerklæringen fra talspersonen for FN's menneskerettighedskommissær den 13. maj 2016 i Geneve om Tyrkiet, Gambia og Vietnam,

–  der henviser til erklæringen af 3. juni 2016 fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt, og FN's særlige rapportør om tortur, Juan E. Méndez, der er blevet støttet af FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, Michel Forst, FN's særlige rapportør om forsamlings- og foreningsfrihed, Maina Kiai, FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, David Kaye, FN's særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenserne heraf, Dubravka Šimonović, samt Arbejdsgruppen om Vilkårlig Tilbageholdelse,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, som blev undertegnet den 27. juni 2012, og til den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnams regering, som sidst fandt sted den 15. december 2015,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Vietnam tiltrådte i 1082,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Vietnam som stat har været part i siden 1082,

–  der henviser til FN's konvention imod tortur, som Vietnam ratificerede i 2015,

–  der henviser til resultatet af FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Vietnam af 28. januar 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU anser Vietnam for at være en vigtig partner i Asien; der henviser til, at 2015 markerer 25-års jubilæet for forbindelserne mellem EU og Vietnam; der henviser til, at disse forbindelser hurtigt har udviklet sig fra handel og bistand til et mere alsidigt forhold;

B.  der henviser til, at Vietnam har været en étpartistat siden 1975, hvor Vietnams Kommunistiske Parti (CPV) ikke har ladet nogen anfægte sit lederskab, og hvor det har fastholdt kontrollen over Nationalforsamlingen og domstolene;

C.  der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder slog hårdt ned på en række demonstrationer, der fandt sted i hele landet i maj 2016, og som blev organiseret efter en miljøkatastrofe, der decimerede nationens fiskereserver;

D.  der henviser til, at en vietnamesisk advokat og menneskerettighedsaktivist, Lê Thu Hà, blev arresteret den 16. december 2015 samtidig med en ligesindet fremtrædende menneskerettighedsadvokat, Nguyễn Văn Đài, der blev arresteret for at føre propaganda imod staten; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Trần Minh Nhật den 22. februar 2016 blev angrebet af en politibetjent i sit hjem i Lâm Hà-distriktet i Lâm Đồng-provinsen; der henviser til, at Trần Huỳnh Duy Thức, der blev fængslet i 2009 efter en retssag uden noget meningsfuldt forsvar, modtog en dom på 16 års fængsel efterfulgt af fem års husarrest; der henviser til, at der hersker alvorlig bekymring over den buddhistiske dissident Thích Quảng Độ's forværrede sundhedstilstand - denne sidder for øjeblikket i husarrest;

E.  der henviser til, at uafhængige politiske partier, fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer er forbudt i Vietnam, og at det kræver officiel godkendelse at afholde offentlige forsamlinger; der henviser til, at nogle fredelige protester har været underlagt streng politiovervågning, idet fremtrædende aktivister blev holdt under husarrest, mens andre demonstrationer blev splittet eller direkte forbudt;

F.  der henviser til, at vidtrækkende politiindgreb for at forhindre og straffe deltagelse i demonstrationer har resulteret i en række menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf, samt krænkelser af retten til at afholde fredelige forsamlinger samt den frie bevægelighed; der henviser til, at vilkårene for tilbageholdelse og behandling af indsatte er hårde, idet der er berettet om mindst syv dødsfald under politiets varetægt i 2015, og der er mistanke om eventuel tortur eller andre former for mishandling;

G.  der henviser til, at Vietnam til trods for, at det accepterede 182 af de 227 henstillinger, som blev fremsat på FN's Menneskerettighedsråd under dets regelmæssige gennemgang i juni 2014, afviste henstillinger såsom løsladelse af politiske fanger og personer, der var blevet tilbageholdt uden anklage eller rettergang, retlige reformer for at bringe politisk fængsling til ophør, skabelse af en uafhængig menneskerettighedsinstitution og andre skridt med sigte på at fremme offentlig deltagelse; der henviser til, at Vietnam imidlertid for nylig har tilladt internationale menneskerettighedsgrupper at mødes med repræsentanter for oppositionen og regeringsembedsmænd for første gang siden slutningen af Vietnamkrigen;

H.  der henviser til, at Vietnam fortsætter med at påberåbe sig de vagt formulerede bestemmelser om "national sikkerhed" i strafferetten såsom "antistatslig propaganda", "undergravende virksomhed" eller misbrug af demokratiske friheder for at kriminalisere og lukke munden på politiske dissidenter, menneskerettighedsforkæmpere og formodede kritikere af regeringen;

I.  der henviser til, at en BBC-korrespondent, Jonathan Head, i maj 2016 angiveligt blev forhindret i at dække præsident Obamas besøg i Vietnam og frataget sin akkreditering uden at have fået nogen officiel begrundelse; der henviser til, at Kim Quốc Hoa, den tidligere chefredaktør for avisen Người Cao Tuổi, blev frataget sin journalisttilladelse tidligt i 2015 og senere blev retsforfulgt under straffelovens artikel 258 for at have misbrugt demokratiske friheder, efter at avisen havde klandret et antal korrupte embedsmænd;

J.  der henviser til, at Vietnam rangerer som nr. 175 ud af 180 på opgørelsen fra 2016 over pressefrihed i verden fra Journalister Uden Grænser, idet de trykte medier og radio- og tv-medier kontrolleres af CPV, militæret eller andre regeringsorganer; der henviser til, at Dekret nr. 72 yderligere begrænser talefriheden på blogs og sociale medier, og at Dekret 174 fra 2014 indfører hårde straffe for brugere af sociale medier og internet, der giver udtryk for "antistatslig propaganda" eller "reaktionære ideologier";

K.  der henviser til, at religions- og trosfrihed undertrykkes, og mange religiøse mindretal lider under hårdhændet religiøst motiveret forfølgelse, herunder medlemmer af den katolske kirke og ikke-anerkendte religioner såsom Vietnams Forenede Buddhistiske Trossamfund, adskillige protestantiske kirker og medlemmer af den etno-religiøse Montagnard-minoritet, som det er blevet bemærket af FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed under hans besøg i Vietnam;

L.  der henviser til, at Vietnam i april 2016 vedtog en lov om adgang til information og en ændret presselov, der begrænser ytringsfriheden og forstærker censuren, samt bestemmelser om forbud mod demonstrationer uden for retsbygninger under retssager;

M.  der henviser til, at Vietnams plads i Det Verdensøkonomiske Forums indeks over kønsskævhed faldt fra nr. 42 i 2007 til nr. 83 i 2015, og at FN's konvention om afskaffelse af diskrimination imod kvinder kritiserede de vietnamesiske myndigheder for ikke at have forstået "princippet om væsentlig ligestilling mellem kønnene" der henviser til, at vold i hjemmet, handel med kvinder og piger, prostitution, HIV/AIDS og krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder til trods for visse fremskridt stadig er problemer i Vietnam;

N.  der henviser til, at sigtet med den alsidige partnerskabs- og samarbejdsaftale er at etablere et moderne, bredt partnerskab til gensidig fordel, som bygger på fælles interesser og principper som f.eks. lighed, gensidig respekt, retsstatslige forhold og menneskerettighederne;

O.  der henviser til, at EU har rost Vietnam for dets vedholdende fremskridt med hensyn til socioøkonomiske rettigheder, mens det fortsat udtrykker bekymring over situationen vedrørende politiske og civile rettigheder; der henviser til, at EU imidlertid under den årlige menneskerettighedsdialog har rejst spørgsmålene om indskrænkning af ytringsfriheden, mediefriheden og forsamlingsfriheden;

P.  der henviser til, at EU er Vietnams største eksportmarked; der henviser til, at EU sammen med dets medlemsstater er den største leverandør af officiel udviklingsbistand til Vietnam, og at EU-budgettet til dette formål vil blive forhøjet med 30 % til 400 millioner euro i 2014-2020;

1.  glæder sig over det styrkede partnerskab og menneskerettighedsdialogen mellem EU og Vietnam; bifalder Vietnams ratificering sidste år af FN's konvention imod tortur;

2.  opfordrer Vietnams regering til omgående at sætte en stopper for al chikane, intimidering og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere, sociale aktivister og miljøaktivister; insisterer på, at regeringen respekterer disse aktivisters rettigheder til fredelig protest og løslader alle, der stadig tilbageholdes uretmæssigt; opfordrer til omgående løsladelse af alle aktivister, der på ubehørig vis er blevet arresteret og fængslet, såsom Lê Thu Hà, Nguyễn Văn Đài, Trần Minh Nhật, Trần Huỳnh Duy Thức og Thích Quảng Độ;

3.  udtrykker alvorlig bekymring over den stadig mere omsiggribende vold imod vietnamesiske protestdemonstranter, der udtrykker deres vrede over massedøden af fisk langs landets centrale kyst; opfordrer til offentliggørelse af resultaterne af efterforskningen i forbindelse med miljøkatastrofen og til, at de skyldige drages til ansvar; opfordrer den Vietnams regering til at respektere retten til forsamlingsfrihed i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser, hvad angår menneskerettigheder;

4.  fordømmer domfældelsen imod og de hårde domme til journalister og bloggere i Vietnam, såsom Nguyễn Hữu Vinh og hans kollega Nguyễn Thị Minh Thúy samt Đặng Xuân Diệu, og opfordrer til, at de løslades;

5.  beklager de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Vietnam, herunder politisk intimidering, chikane, angreb, vilkårlige tilbageholdelser, langvarige fængselsdomme og uretfærdige retssager, som begås imod politiske aktivister, journalister, bloggere, dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere, både on- og offline, hvilket er en klar overtrædelse af Vietnams internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder;

6.  udtrykker bekymring over drøftelsen i Nationalforsamlingen om en lov om foreninger og en lov om tro og religion, som er uforenelige med de internationale normer for forsamlingsfrihed og religions- og trosfrihed;

7.  opfordrer indtrængende Vietnam til yderligere at styrke samarbejdet med menneskerettighedsmekanismer og tage traktatorganernes indberetningsmekanismer mere alvorligt; gentager sin opfordring til, at der sker fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne fra den universelle regelmæssige gennemgang;

8.  gentager sine opfordringer til revision af specifikke artikler i den vietnamesiske strafferet, der bruges til at undertrykke ytringsfriheden; finder det beklageligt, at ingen af de 18 000 fanger, der fik amnesti den 2. september 2015, var politiske fanger; fordømmer Vietnams tilbageholdelses- og fængslingsvilkår og kræver, at de vietnamesiske myndigheder garanterer uhindret adgang til juridisk bistand;

9.  opfordrer Vietnams regering til at etablere effektive regnskabsmekanismer for sine politistyrker og sikkerhedsagenturer med henblik på at stoppe mishandling af fanger og tilbageholdte;

10.  opfordrer myndighederne til at sætte en stopper for religiøs forfølgelse og til at ændre deres lovgivning om de religiøse samfunds status for at genetablere de ikke-anerkendte religioners legale status; opfordrer Vietnam til at trække det femte udkast til loven om tro og religion, som for øjeblikket er til debat i Nationalforsamlingen, tilbage og til at udarbejde et nyt udkast, der er i overensstemmelse med Vietnams forpligtelser i henhold til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer til løsladelse af de religiøse ledere, herunder Pastor Nguyễn Công Chính, Trần Thị Hồng og Ngô Hào;

11.  kræver, at Vietnam bekæmper diskrimination imod kvinder ved at indføre lovgivning imod handel med kvinder og ved at tage effektive skridt i retning af at bekæmpe vold i hjemmet og krænkelser af reproduktive rettigheder;

12.  roser Vietnam for dets førende rolle i Asien med hensyn til udvikling af lesbiskes, bøssers, biseksuelles, transkønnedes og interseksuelles (LGBTI) rettigheder, især den lov, der for nylig blev vedtaget om ægteskab og familie, der tillader bryllupsceremonier mellem personer af samme køn;

13.  opfordrer ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission til at undersøge menneskerettighedssituationen i Vietnam med særlig vægt på ytringsfriheden og til at formulere nogle henstillinger til landet;

14.  opfordrer den vietnamesiske regering til at udsende en stående indbydelse til FN's særlige procedurer og navnlig indbydelser til den særlige rapportør om ytringsfrihed og den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpernes situation;

15.  opfordrer EU til at styrke sin politiske dialog om menneskerettigheder med Vietnam i henhold til den omfattende partnerskabs- og samarbejdsaftale;

16.  anmoder EU's delegation om at bruge alle hensigtsmæssige redskaber og instrumenter til at ledsage den vietnamesiske regering i disse bestræbelser og om at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere; understreger betydningen af menneskerettighedsdialogen mellem EU og de vietnamesiske myndigheder, navnlig hvis dialogen følges op med konkrete tiltag; understreger, at denne dialog bør være effektiv og resultatorienteret;

17.  anerkender den vietnamesiske regerings indsats for at styrke forbindelserne mellem EU og ASEAN og dens støtte til EU-deltagelse i det østasiatiske topmøde;

18.  udtrykker sin anerkendelse af, at Vietnam har opnået et betydeligt antal 2015-mål, og opfordrer Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at yde fortsat støtte til de vietnamesiske myndigheder og til ikke-statslige organisationer og civilsamfundsorganisationer i landet inden for rammerne af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Vietnams regering og Nationalforsamling, ASEAN-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's generalsekretær;

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juni 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (14956/2/2015 – C8-0129/2016 – 2013/0119(COD))

P8_TA(2016)0277 A8-0156/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (14956/2/2015 – C8-0129/2016),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det rumænske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0228),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og 39,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget (A8-0156/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 52. (2) Vedtagne tekster af 4.2.2014, P7_TA(2014)0054.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juni 2016 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte (N8-0110/2015 – C8-0367/2015 – 2015/0906(COD))

P8_TA(2016)0278 A8-0167/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet (N8-0110/2015),

–  der henviser til artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, til artikel 256, stk. 1, artikel 257, stk. 1 og 2, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til artikel 106a, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C8‑0367/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 256, stk. 1, artikel 257, stk. 1 og 2, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 106A, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol(1), særlig betragtning 9,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2016)0081)(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. maj 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0167/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  minder om det vigtige i at have kønsmæssig balance blandt dommerne ved Den Europæiske Unions Domstol;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juni 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/... om overførsel til Retten af ▌kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) 2016/1192.)

(1) EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning (2016/2610(RSP))

P8_TA(2016)0279 B8-0685/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastslår, at retten til god forvaltning er en grundlæggende rettighed,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning (O-000079/2016 – B8-0705/2016),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, artikel 123, stk. 2, og artikel 46, stk. 6,

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2013 under henvisning til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) anmodede om vedtagelse af en forordning om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning på grundlag af artikel 298 i TEUF, men at anmodningen på trods af, at beslutningen blev vedtaget med et overvældende flertal (572 for, 16 imod, 12 hverken for eller imod), ikke er blevet fulgt op med et forslag fra Kommissionen;

2.  opfordrer Kommissionen til at tage det vedhæftede forslag til en forordning op til overvejelse;

3.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag, som medtages i dets arbejdsprogram for 2017;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
for en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 298,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I takt med udviklingen af Unionens kompetencer konfronteres borgerne i stigende grad med Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer uden altid at have deres proceduremæssige rettigheder tilstrækkeligt beskyttet.

(2)  I en retsunion er det nødvendigt at sikre, at de proceduremæssige rettigheder og forpligtelser altid er tilstrækkeligt defineret, udvikles og overholdes. Borgerne har ret til at forvente en høj grad af gennemsigtighed, effektivitet, hurtig ekspedition og lydhørhed fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Borgerne har også ret til at modtage passende oplysninger om muligheden for at foretage sig yderligere i sagen.

(3)  De eksisterende regler og principper om god forvaltningsskik er spredt over en bred vifte af kilder: primærret, afledt ret, EU-Domstolens praksis, soft law og ensidige forpligtelser fra EU-institutionernes side.

(4)  Unionen har gennem årene udviklet en lang række sektorspecifikke administrative procedurer, både i form af bindende bestemmelser og soft law, uden nødvendigvis at tage hensyn til den overordnede sammenhæng i systemet. Denne komplekse vifte af procedurer har ført til huller og uoverensstemmelser i procedurerne.

(5)  Det forhold, at Unionen mangler et sammenhængende og omfattende sæt kodificerede forvaltningsretlige regler, gør det vanskeligt for borgerne at forstå deres forvaltningsmæssige rettigheder i henhold til EU-retten.

(6)  I april 2000 foreslog Den Europæiske Ombudsmand institutionerne en kodeks for god forvaltningsskik ud fra den overbevisning, at den samme kodeks bør gælde for alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

(7)  I sin beslutning af 6. september 2001 godkendte Parlamentet Den Europæiske Ombudsmands udkast til kodeks med visse ændringer og opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til en forordning indeholdende en kodeks for god forvaltningsskik med hjemmel i artikel 308 traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(8)  De gældende interne adfærdskodekser, der efterfølgende er blevet vedtaget af de forskellige institutioner, for det meste baseret på Ombudsmandens kodeks, har begrænset virkning, er forskellige og er ikke juridisk bindende.

(9)  Unionen har med Lissabontraktatens ikrafttræden fået retsgrundlaget for vedtagelse af en forvaltningsforordning. I henhold til artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan der vedtages bestemmelser for at sikre, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under udførelsen af deres opgaver støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning. Med Lissabontraktatens ikrafttræden fik Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") også samme juridiske værdi som traktaterne.

(10)  I chartrets afsnit V ("Borgerrettigheder") fastslås retten til god forvaltning i artikel 41, hvorefter enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Chartrets artikel 41 angiver endvidere, på en ikke-udtømmende måde, nogle af de elementer, der indgår i definitionen af retten til god forvaltning, som f.eks. retten til at blive hørt, retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, retten til at få en begrundelse for en afgørelse fra forvaltningen og muligheden for at kræve erstatning for skader forvoldt af institutionerne eller de ansatte under udøvelsen af deres hverv samt sproglige rettigheder.

(11)  Det er nødvendigt med en effektiv EU-forvaltning af samfundshensyn. Både for mange og for få regler og procedurer kan føre til dårlig forvaltning, som også kan skyldes usammenhængende, inkonsekvente eller uklare regler og procedurer.

(12)  Velstrukturerede og sammenhængende administrative procedurer støtter både en effektiv forvaltning og en korrekt håndhævelse af retten til god forvaltning, der er garanteret som et generelt princip i EU-retten og i henhold til chartrets artikel 41.

(13)  I sin beslutning af 15. januar 2013 opfordrede Europa-Parlamentet til vedtagelse af en forordning om en europæisk forvaltningslov for at sikre retten til god forvaltning gennem en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning. Indførelse af et fælles sæt forvaltningsregler inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer bør give øget retssikkerhed, udfylde nogle huller i EU-retssystemet og dermed bidrage til overholdelsen af retsstatsprincippet.

(14)  Formålet med denne forordning er at fastsætte en række procedureregler, som Unionens forvaltning skal overholde i forbindelse med sin administrative virksomhed. Disse procedureregler tager sigte på at sikre både en åben, effektiv og uafhængig forvaltning og en korrekt håndhævelse af retten til god forvaltning.

(15)  I overensstemmelse med artikel 298 i TEUF bør denne forordning ikke finde anvendelse på medlemsstaternes forvaltninger. Denne forordning bør heller ikke finde anvendelse på lovgivningsprocedurer, retssager og procedurer, der fører til vedtagelse af ikke-lovgivningsmæssige retsakter med direkte hjemmel i traktaterne, delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

(16)  Denne forordning bør finde anvendelse på Unionens forvaltning, uden at det berører andre EU-retsakter, der fastsætter særlige administrative procedureregler. De sektorspecifikke administrative procedurer er imidlertid ikke fuldt ud sammenhængende og fuldstændige. Med henblik på at sikre en overordnet sammenhæng i Unionens forvaltnings administrative aktiviteter og fuld respekt for retten til en god forvaltning bør retsakter, der fastsætter specifikke administrative procedureregler, derfor fortolkes i overensstemmelse med denne forordning, og huller i de pågældende retsakter bør udfyldes med de relevante bestemmelser i denne forordning. Denne forordning fastlægger nogle rettigheder og forpligtelser som standardregel for alle administrative procedurer i henhold til EU-retten og mindsker derfor den fragmentering af de gældende procedureregler, som følger af den sektorspecifikke lovgivning.

(17)  De proceduremæssige administrative regler, der er fastsat i denne forordning, har til formål at gennemføre de principper om god forvaltning, som er fastlagt i en bred vifte af retskilder i lyset af EU-Domstolens praksis. Disse principper er anført nedenfor, og der bør tages hensyn til formuleringen af dem ved fortolkningen af bestemmelserne i denne forordning.

(18)  Retsstatsprincippet, som nævnes i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), er hjertet og sjælen i Unionens værdier. I henhold til dette princip skal alle foranstaltninger, der træffes af Unionen, have hjemmel i traktaterne i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling. Endvidere kræver legalitetsprincippet, som en naturlig følge af retsstatsprincippet, at Unionens forvaltnings aktiviteter udføres i fuld overensstemmelse med lovgivningen.

(19)  Enhver EU-retsakt skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Det betyder, at enhver foranstaltning fra Unionens forvaltnings side skal være egnet til og nødvendig for at nå de mål, der lovligt forfølges med den pågældende foranstaltning: Såfremt der er mulighed for at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vælges, og eventuelle byrder, der pålægges af forvaltningen, må ikke være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål.

(20)  Retten til god forvaltning indebærer, at administrative afgørelser skal træffes af Unionens forvaltning i henhold til administrative procedurer, der sikrer upartiskhed, rimelighed og rettidighed.

(21)  Retten til god forvaltning indebærer, at parterne skal underrettes om enhver afgørelse om at indlede en administrativ procedure og gives de nødvendige oplysninger til at kunne udøve deres rettigheder under den administrative procedure. I behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde, hvor den offentlige interesse kræver det, kan Unionens forvaltning udsætte eller undlade underretningen.

(22)  Når den administrative procedure indledes efter anmodning fra en af parterne, indebærer retten til god forvaltning en forpligtelse for Unionens forvaltning at kvittere skriftligt for modtagelsen af anmodningen. Kvitteringen for modtagelsen skal angive de nødvendige oplysninger til, at den pågældende part kan udøve sin ret til kontradiktion under den administrative procedure. Unionens forvaltning bør dog være berettiget til at afvise meningsløse eller urimelige anmodninger, da de kan true den administrative effektivitet.

(23)  Af hensyn til retssikkerheden bør en administrativ procedure indledes inden for en rimelig frist, efter at den pågældende begivenhed har fundet sted. Denne forordning bør derfor indeholde bestemmelser om en forældelsesfrist.

(24)  Retten til god forvaltning indebærer, at Unionens forvaltning har pligt til at udvise omhu og således omhyggeligt og upartisk skal fastlægge og undersøge alle de relevante faktiske og retlige omstændigheder i en sag og tage hensyn til alle relevante interesser på ethvert trin i proceduren. Med henblik herpå bør Unionens forvaltning have beføjelse til at afhøre parter, vidner og sagkyndige, anmode om dokumenter og registre og foretage besøg eller inspektioner. Unionens forvaltning bør ved udvælgelsen af sagkyndige sikre, at de er teknisk kompetente og ikke er berørt af interessekonflikter.

(25)  Under Unionens forvaltnings behandling af en sag bør parterne have pligt til at samarbejde ved at bistå forvaltningen i forbindelse med vurderingen af sagens faktiske omstændigheder. Når Unionens forvaltning anmoder parterne om at samarbejde, bør den give dem en rimelig frist til at svare og minde dem om retten til ikke at inkriminere sig selv, hvis den administrative procedure kan føre til en sanktion.

(26)  Retten til at blive behandlet upartisk af Unionens forvaltning er en naturlig følge af den grundlæggende ret til god forvaltning og indebærer, at ansatte har pligt til at afstå fra at deltage i en administrativ procedure, hvis de direkte eller indirekte har en personlig interesse i sagen, herunder navnlig en familiemæssig eller økonomisk interesse, der kan skabe tvivl om deres upartiskhed.

(27)  Retten til god forvaltning kan under visse omstændigheder gøre det påkrævet, at forvaltningen foretager inspektioner, hvis dette er nødvendigt for at opfylde en forpligtelse eller nå en målsætning i henhold til EU-retten. Disse inspektioner bør overholde visse betingelser og procedurer for at beskytte parternes rettigheder.

(28)  Retten til at blive hørt bør overholdes under enhver procedure, der iværksættes over for en person, og som kan ende med en bebyrdende foranstaltning for den pågældende. Den bør ikke udelukkes eller begrænses ved nogen form for lovgivningsmæssig foranstaltning. Retten til at blive hørt indebærer, at den pågældende person skal modtage en nøjagtig og fuldstændig redegørelse for de rejste krav eller indsigelser og have mulighed for at fremsætte bemærkninger om rigtigheden og relevansen af de faktiske omstændigheder og om de anvendte dokumenter.

(29)  Retten til god forvaltning omfatter retten for en part i den administrative procedure til aktindsigt i de akter, der vedrører den pågældende, hvilket også er en afgørende forudsætning for at udøve retten til at blive hørt. Når der på grund af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed ikke kan gives fuld aktindsigt, bør der som minimum gives den pågældende part et passende sammendrag af akternes indhold. Unionens forvaltning bør med henblik på at lette adgangen til ens akter og dermed sikre en gennemsigtig informationsstyring registrere sin indgående og udgående post, de dokumenter, den modtager, og de foranstaltninger, den træffer, og udarbejde en fortegnelse over de registrerede akter.

(30)  Unionens forvaltning bør træffe administrative afgørelser inden for en rimelig frist. Langsom forvaltning er lig med dårlig forvaltning. Enhver forsinkelse med vedtagelsen af en administrativ afgørelse bør være begrundet, og parten i den administrative procedure bør behørigt underrettes herom og gives et skøn over den forventede dato for vedtagelsen af den administrative afgørelse.

(31)  Retten til god forvaltning indebærer en forpligtelse for Unionens forvaltning til at give en klar begrundelse for sine administrative afgørelser. Begrundelsen bør angive retsgrundlaget for afgørelsen, de samlede omstændigheder, der har ført til dens vedtagelse, og de generelle formål, den skal opfylde. Det bør klart og utvetydigt fremgå af begrundelsen, hvilke betragtninger den kompetente myndighed, der har vedtaget afgørelsen, har lagt til grund, således at de berørte parter kan afgøre, om de ønsker at forsvare deres rettigheder gennem et sagsanlæg.

(32)  I overensstemmelse med retten til adgang til effektive retsmidler må hverken Unionen eller medlemsstaterne gøre det umuligt eller urimeligt vanskeligt at udøve rettigheder i henhold til EU-retten. De er derimod forpligtet til at sikre en faktisk og effektiv domstolsbeskyttelse og må ikke anvende nogen regler eller procedurer, som - selv midlertidigt - kan forhindre, at EU-retten får fuld virkning.

(33)  For at lette udøvelsen af retten til adgang til effektive retsmidler bør Unionens forvaltning i sine administrative afgørelser angive de retsmidler, som er til rådighed for de parter, hvis rettigheder og interesser berøres af de pågældende afgørelser. Ud over muligheden for at anlægge sag eller klage til Den Europæiske Ombudsmand bør parten gives ret til at anmode om en administrativ prøvelse og oplyses om proceduren og fristen for indgivelse af en sådan anmodning.

(34)  Anmodningen om administrativ prøvelse berører ikke partens ret til domstolsprøvelse. I forhold til søgsmålfristen skal en administrativ afgørelse betragtes som endelig, hvis parten ikke indgiver en anmodning om administrativ prøvelse inden for den relevante frist, eller, hvis parten indgiver en anmodning om administrativ prøvelse, er den endelige administrative afgørelse den afgørelse, hvorved denne administrative prøvelse afsluttes.

(35)  I overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og retssikkerhed bør parterne i en administrativ procedure klart kunne forstå deres rettigheder og pligter som følge af en administrativ afgørelse, der er rettet til dem. Unionens forvaltning bør med henblik herpå sikre, at dens administrative afgørelser affattes på et klart, enkelt og forståeligt sprog og får virkning ved meddelelsen til parterne. Unionens forvaltning skal ved opfyldelsen af denne forpligtelse gøre passende brug af informations- og kommunikationsteknologi og tilpasse sig udviklingen på dette område.

(36)  Unionens forvaltning bør af hensyn til gennemsigtigheden og den administrative effektivitet sikre, at skrivefejl, regnefejl eller lignende fejl i dens administrative afgørelser rettes af den kompetente myndighed.

(37)  Legalitetsprincippet indebærer, som en naturlig følge af retsstatsprincippet, at Unionens forvaltning har pligt til at berigtige eller tilbagekalde retsstridige administrative afgørelser. Da enhver berigtigelse eller tilbagekaldelse af en administrativ afgørelse kan være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger og retssikkerhedsprincippet, bør Unionens forvaltning imidlertid omhyggeligt og upartisk vurdere berigtigelsens eller tilbagekaldelsens konsekvenser for andre parter og medtage resultaterne af denne vurdering i begrundelsen for afgørelsen om berigtigelse eller tilbagekaldelse.

(38)  Unionsborgere har ret til at henvende sig til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer på et af traktaternes sprog og modtage svar på samme sprog. Unionens forvaltning bør respektere parternes sproglige rettigheder ved at sikre, at den administrative procedure gennemføres på et af traktaternes sprog efter den pågældende parts valg. Når der er tale om en administrativ procedure, der indledes af Unionens forvaltning, bør den første meddelelse udfærdiges på et af traktatens sprog svarende til den medlemsstat, hvor den pågældende part befinder sig.

(39)  Princippet om gennemsigtighed og retten til aktindsigt har en særlig betydning under en administrativ procedure, uden at det berører de retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 3, i TEUF. Enhver begrænsning af disse principper bør fortolkes snævert i overensstemmelse med kriterierne i chartrets artikel 52, stk. 1, og bør derfor være fastlagt i lovgivningen og respektere de pågældende rettigheders og friheders væsentligste indhold og være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

(40)  Retten til beskyttelse af personoplysninger indebærer, at oplysninger, der anvendes af Unionens forvaltning, bør være korrekte, aktuelle og registreret på lovlig vis, uden at det berører de retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 16 i TEUF.

(41)  Princippet om beskyttelse af berettigede forventninger følger af retsstatsprincippet og indebærer, at offentlige organers foranstaltninger ikke bør gribe ind i velerhvervede rettigheder og endelige retlige situationer, medmindre det er ubetinget nødvendigt i almenhedens interesse. Der bør tages behørigt hensyn til berettigede forventninger, når en administrativ afgørelse berigtiges eller tilbagekaldes.

(42)  Retssikkerhedsprincippet indebærer, at EU-reglerne skal være klare og præcise. Dette princip har til formål at sikre forudsigelighed i forbindelse med de situationer og retsforhold, der henhører under EU-retten, så individuelle borgere utvetydigt kan fastslå, hvilke rettigheder og forpligtelser de har, og kan handle derefter. I overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet bør der ikke træffes foranstaltninger med tilbagevirkende kraft, medmindre det er retligt begrundet efter omstændighederne.

(43)  Med henblik på at sikre en overordnet sammenhæng i Unionens forvaltning bør generelle administrative afgørelser være i overensstemmelse med de principper om god forvaltningsskik, der er nævnt i denne forordning.

(44)  Der bør ved fortolkningen af denne forordning navnlig tages hensyn til principperne om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, der gælder for administrative aktiviteter som en naturlig følge af retsstatsprincippet og principperne om en effektiv og uafhængig europæisk forvaltning -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og formål

1.  Ved denne forordning fastsættes de procedureregler, som skal gælde for Unionens forvaltnings administrative aktiviteter.

2.  Formålet med denne forordning er at sikre retten til god forvaltning, jf. artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ved hjælp af en åben, effektiv og uafhængig forvaltning.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers administrative aktiviteter.

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på Unionens forvaltnings aktiviteter i forbindelse med:

a)  lovgivningsprocedurer

b)  retssager

c)  procedurer, der fører til vedtagelse af ikke-lovgivningsmæssige retsakter med direkte hjemmel i traktaterne, delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

3.  Denne forordning finder ikke anvendelse på medlemsstaternes forvaltning.

Artikel 3

Forholdet mellem denne forordning og andre EU-retsakter

Denne forordning finder anvendelse, uden at det berører andre EU-retsakter, der fastsætter særlige administrative procedureregler. Denne forordning supplerer disse EU-retsakter, som skal fortolkes i overensstemmelse med dens relevante bestemmelser.

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "Unionens forvaltning": Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers forvaltning

b)  "administrative aktiviteter": de aktiviteter, der udføres af Unionens forvaltning til gennemførelse af EU-retten, med undtagelse af de procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2

c)  "administrativ procedure": den proces, hvorved Unionens forvaltning udarbejder, vedtager, gennemfører og håndhæver administrative afgørelser;

d)  "medarbejder": en tjenestemand som omhandlet i vedtægtens artikel 1a og en ansat, som defineret i artikel 1, første, andet og tredje led, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

e)  "kompetent myndighed": den/det EU-institution, -organ, -kontor eller -agentur eller den enhed heri eller den indehaver af en stilling i Unionens forvaltning, der i henhold til gældende ret er ansvarlig for den administrative procedure

f)  "part": enhver fysisk eller juridisk person, hvis retsstilling kan blive berørt af resultatet af en administrativ procedure.

KAPITEL II

INDLEDNING AF DEN ADMINISTRATIVE PROCEDURE

Artikel 5

Indledning af den administrative procedure

Unionens forvaltning kan indlede administrative procedurer af egen drift eller efter anmodning fra en part.

Artikel 6

Indledning af egen drift

1.  Unionens forvaltning kan indlede administrative procedurer af egen drift i henhold til en afgørelse truffet af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed undersøger de særlige omstændigheder i sagen, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt proceduren skal indledes.

2.  Parterne underrettes om afgørelsen om at indlede en administrativ procedure. Afgørelsen offentliggøres ikke, før underretningen har fundet sted.

3.  Underretningen kan udsættes eller udelades, når det er strengt nødvendigt i almenhedens interesse. Afgørelsen om at udsætte eller at udelade underretningen skal være behørigt begrundet.

4.  Afgørelsen om at indlede en administrativ procedure skal angive:

a)  referencenummer og dato

b)  procedurens genstand og formål

c)  en beskrivelse af de vigtigste proceduretrin

d)  den ansvarlige medarbejders navn og kontaktoplysninger

e)  den kompetente myndighed

f)  fristen for vedtagelsen af den administrative afgørelse og konsekvenserne af en manglende vedtagelse af den administrative afgørelse inden for fristen

g)  de retsmidler, der er til rådighed

h)  adressen på det i artikel 28 omhandlede websted, hvis der findes et sådant websted.

5.  Afgørelsen om at indlede en administrativ procedure skal udfærdiges på et af traktaternes sprog svarende til den medlemsstat, hvor parterne befinder sig.

6.  En administrativ procedure skal indledes inden for en rimelig frist efter datoen for den begivenhed, som vil danne grundlag for proceduren. Den må under ingen omstændigheder indledes senere end ti år efter den pågældende begivenhed.

Artikel 7

Indledning efter anmodning

1.  Administrative procedurer kan indledes efter anmodning fra en part.

2.  Der må ikke stilles unødvendige formelle krav til en sådan anmodning. Den skal tydeligt angive partens navn, en adresse til brug ved meddelelser, genstanden for anmodningen, de relevante faktiske omstændigheder og årsagerne til anmodningen, dato og sted og den kompetente myndighed, den rettes til. Den skal indgives skriftligt, enten på papir eller elektronisk. Den skal udfærdiges på et af traktaternes sprog.

3.  Der skal kvitteres skriftligt for modtagelsen af anmodningen. Kvitteringen for modtagelsen skal affattes på samme sprog som anmodningen og skal angive:

a)  referencenummer og dato

b)  datoen for modtagelsen af anmodningen

c)  en beskrivelse af de vigtigste proceduretrin

d)  den ansvarlige medarbejders navn og kontaktoplysninger

e)  fristen for vedtagelsen af den administrative afgørelse og konsekvenserne af en manglende vedtagelse af den administrative afgørelse inden for fristen

f)  adressen på det i artikel 28 omhandlede websted, hvis der findes et sådant websted.

4.  Hvis en anmodning ikke opfylder et eller flere af kravene i stk. 2, skal der i kvitteringen for modtagelsen angives en rimelig frist til at afhjælpe fejlen eller fremlægge eventuelle manglende dokumenter. Meningsløse eller åbenbart ubegrundede anmodninger kan afvises ved hjælp af en kort begrundet kvittering for modtagelsen. Der skal ikke sendes kvitteringer for modtagelsen, hvis den samme person på urimelig vis indgiver flere på hinanden følgende anmodninger.

5.  Hvis anmodningen er rettet til en myndighed, som ikke er kompetent til at behandle den, skal den pågældende myndighed sende anmodningen til den kompetente myndighed og i kvitteringen for modtagelsen angive den kompetente myndighed, som anmodningen er blevet sendt til, eller at sagen ikke henhører under Unionens forvaltnings kompetence.

6.  Når den kompetente myndighed iværksætter en administrativ procedure, finder artikel 6, stk. 2-4, anvendelse i relevant omfang.

KAPITEL III

FORVALTNING AF DEN ADMINISTRATIVE PROCEDURE

Artikel 8

Proceduremæssige rettigheder

Parterne har følgende rettigheder i forbindelse med forvaltningen af proceduren:

a)  ret til at få alle relevante oplysninger vedrørende proceduren på en klar og forståelig måde

b)  ret til at kommunikere og, når det er muligt og hensigtsmæssigt, opfylde alle proceduremæssige formaliteter på afstand og ad elektronisk vej

c)  ret til at anvende et hvilket som helst af traktaternes sprog og til at modtage henvendelser på et af traktaternes sprog efter eget valg

d)  ret til at blive underrettet om alle proceduremæssige skridt og afgørelser, som kan berøre dem

e)  ret til at lade sig repræsentere ved en advokat eller en anden person efter eget valg

f)  ret til kun at betale gebyrer, der er rimelige og står i forhold til omkostningerne ved den pågældende procedure.

Artikel 9

Pligt til en omhyggelig og upartisk undersøgelse

1.  Den kompetente myndighed skal undersøge sagen omhyggeligt og upartisk. Den skal tage hensyn til alle relevante faktorer og indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse.

2.  Den kompetente myndighed kan med henblik på at indsamle de nødvendige oplysninger eventuelt:

a)  afhøre parter, vidner og sagkyndige

b)  anmode om dokumenter og registre

c)  foretage besøg og inspektioner.

3.  Parterne kan fremlægge dokumentation, som de anser for relevant.

Artikel 10

Pligt til at samarbejde

1.  Parterne skal bistå den kompetente myndighed i forbindelse med vurderingen af sagens faktiske omstændigheder.

2.  Parterne skal gives en rimelig frist til at besvare en anmodning om samarbejde under hensyntagen til anmodningens omfang og kompleksitet og kravene i forbindelse med undersøgelsen.

3.  Hvis den administrative procedure kan føre til en sanktion, skal parterne mindes om retten til ikke at inkriminere sig selv.

Artikel 11

Vidner og sagkyndige

Den kompetente myndighed kan af egen drift eller efter forslag fra parterne afhøre vidner og sagkyndige. Den kompetente myndighed skal sikre, at der vælges sagkyndige, som er teknisk kompetente og ikke er berørt af interessekonflikter.

Artikel 12

Inspektioner

1.  Der kan foretages inspektioner, hvis en EU-retsakt fastsætter en inspektionsbeføjelse, og hvis det er nødvendigt for at opfylde en forpligtelse eller nå en målsætning i henhold til EU-retten.

2.  Inspektionerne skal foretages i overensstemmelse med de specifikationer og inden for de grænser, der er fastsat i den retsakt, der giver bemyndigelse eller tilladelse til inspektionen, for så vidt angår de foranstaltninger, der kan træffes, og de steder, der kan ransages. Inspektørerne kan kun udøve deres beføjelser mod forevisning af en skriftlig tilladelse, der viser deres identitet og stilling.

3.  Den myndighed, der er ansvarlig for inspektionen, skal underrette den part, der er genstand for inspektionen, om datoen og begyndelsestidspunktet for inspektionen. Den pågældende part har ret til at være til stede under inspektionen og til at udtale sig og stille spørgsmål vedrørende inspektionen. Når det er strengt nødvendigt i almenhedens interesse, kan den myndighed, der er ansvarlig for inspektionen, udsætte eller udelade underretningen af behørigt begrundede årsager.

4.  Under inspektionen skal de tilstedeværende parter så vidt muligt orienteres om genstanden for og formålet med inspektionen, proceduren og reglerne for inspektionen og opfølgningsforanstaltningerne og de mulige konsekvenser af inspektionen. Inspektionen skal foretages, uden at det er til unødig gene for genstanden for inspektionen eller ejeren heraf.

5.  Inspektørerne udarbejder hurtigst muligt en rapport om inspektionen, der sammenfatter inspektionens bidrag til opfyldelsen af formålet med undersøgelsen og redegør for de væsentlige fremsatte bemærkninger. Den myndighed, der er ansvarlig for inspektionen, sender en kopi af inspektionsrapporten til de parter, der havde ret til at være til stede under inspektionen.

6.  Den myndighed, der er ansvarlig for inspektionen, forbereder og gennemfører inspektionen i tæt samarbejde med de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted, medmindre medlemsstaten selv er genstand for inspektionen, eller dette ville true formålet med inspektionen.

7.  I forbindelse med en inspektion og ved udarbejdelsen af inspektionsrapporten skal den myndighed, der er ansvarlig for inspektionen, tage hensyn til eventuelle procedurekrav i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret, der præciserer de gyldige bevismidler i administrative eller retslige procedurer i den medlemsstat, hvor inspektionsrapporten skal anvendes.

Artikel 13

Interessekonflikter

1.  En medarbejder må ikke deltage i en administrativ procedure, hvis han eller hun direkte eller indirekte har en personlig interesse i sagen, herunder navnlig en familiemæssig eller økonomisk interesse, der kan skabe tvivl om hans eller hendes upartiskhed.

2.  Den pågældende medarbejder orienterer den kompetente myndighed om enhver interessekonflikt, hvorefter myndigheden beslutter, om medarbejderen skal udelukkes fra proceduren under hensyntagen til sagens særlige omstændigheder.

3.  Enhver part kan anmode om, at en medarbejder udelukkes fra at deltage i en administrativ procedure på grund af en interessekonflikt. Der skal indgives en begrundet skriftlig anmodning herom til den kompetente myndighed, som træffer afgørelse efter at have hørt den pågældende medarbejder.

Artikel 14

Ret til at blive hørt

1.  Parterne har ret til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham/hende, som måtte berøre ham/hende negativt.

2.  Parterne skal modtage tilstrækkelige oplysninger, og de skal gives tilstrækkelig tid til at forberede deres sag.

3.  Parterne skal have lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt eller mundtligt, om nødvendigt, og hvis de ønsker det, med bistand fra en person efter eget valg.

Artikel 15

Ret til aktindsigt i sagsakterne

1.  De berørte parter skal gives fuld aktindsigt i sagsakterne, under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed. Enhver begrænsning af denne ret skal være behørigt begrundet.

2.  Hvis der ikke kan gives fuld aktindsigt i alle sagens akter, skal der gives parterne et passende sammendrag af de pågældende dokumenters indhold.

Artikel 16

Registreringspligt

1.  Unionens forvaltning skal for hver sag registrere sin indgående og udgående post, de dokumenter, den modtager, og de foranstaltninger, den træffer. Den skal opstille et indeks over de dossierer, den opbevarer.

2.  Registreringen skal ske med fuld respekt for retten til databeskyttelse.

Artikel 17

Frister

1.  Administrative afgørelser skal vedtages og administrative procedurer skal afsluttes inden for en rimelig frist og uden unødig forsinkelse. Fristen for vedtagelse af en administrativ afgørelse må ikke overstige tre måneder fra datoen for:

a)  underretningen om afgørelsen om at indlede den administrative procedure, hvis Unionens forvaltning indledte den af egen drift, eller

b)  kvitteringen for modtagelsen af anmodningen, hvis den administrative procedure blev indledt efter anmodning.

2.  Hvis der ikke kan vedtages en administrativ afgørelse inden for den relevante frist, skal de berørte parter underrettes herom og om årsagerne til forsinkelsen, og der skal gives dem et skøn over den forventede dato for vedtagelsen af den administrative afgørelse. Den kompetente myndighed skal efter anmodning besvare spørgsmål om, hvor langt man er kommet med behandlingen af sagen.

3.  Hvis Unionens forvaltning ikke kvitterer for modtagelsen af anmodningen inden for tre måneder, betragtes anmodningen som afvist.

4.  Frister beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71(2).

KAPITEL IV

AFSLUTNING AF DEN ADMINISTRATIVE PROCEDURE

Artikel 18

Administrative afgørelsers form

Administrative afgørelser skal være skriftlige og underskrevet af den kompetente myndighed. De skal være affattet på en klar, enkel og forståelig måde.

Artikel 19

Begrundelsespligt

1.  Administrative afgørelser skal indeholde en klar begrundelse.

2.  Administrative afgørelser skal angive retsgrundlaget, de relevante faktiske omstændigheder, og hvordan der er taget hensyn til de forskellige relevante interesser.

3.  Administrative afgørelser skal indeholde en individuel begrundelse, der er relevant i forhold til parternes situation. Hvis dette ikke er muligt, fordi et stort antal personer er berørt, er en generel begrundelse tilstrækkelig. Der skal i så fald dog gives en individuel begrundelse til enhver part, der udtrykkeligt anmoder herom.

Artikel 20

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1.  Administrative afgørelser skal klart angive, at der er mulighed for en administrativ prøvelse.

2.  Parterne har ret til at anmode om en administrativ prøvelse af administrative afgørelser, som berører deres rettigheder og interesser negativt. Anmodninger om administrativ prøvelse indgives til den overordnede myndighed og, hvis dette ikke er muligt, til den myndighed, som vedtog den administrative afgørelse.

3.  Administrative afgørelser skal indeholde en beskrivelse af proceduren for indgivelse af en anmodning om administrativ prøvelse samt navn og adresse på den kompetente myndighed eller den ansvarlige medarbejder, som anmodningen om prøvelse skal indgives til. Afgørelsen skal også angive fristen for indgivelse af en sådan anmodning. Hvis der ikke indgives nogen anmodning inden for fristen, anses den administrative afgørelse for endelig.

4.  Administrative afgørelser skal indeholde en klar henvisning til, at der er mulighed for at anlægge sag eller klage til Den Europæiske Ombudsmand, når dette er tilfældet i henhold til EU-retten.

Artikel 21

Meddelelse af administrative afgørelser

Administrative afgørelser, der berører parternes rettigheder og interesser, skal meddeles parterne skriftligt, så snart de er vedtaget. Administrative afgørelser får virkning for en part ved meddelelsen til denne part.

KAPITEL V

BERIGTIGELSE OG TILBAGEKALDELSE AF AFGØRELSER

Artikel 22

Rettelse af fejl i administrative afgørelser

1.  Skrivefejl, regnefejl eller lignende fejl skal rettes af den kompetente myndighed af egen drift eller efter anmodning fra den berørte part.

2.  Parterne skal underrettes forud for enhver rettelse, og rettelsen får virkning ved meddelelsen herom. Hvis dette ikke er muligt på grund af et stort antal berørte parter, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle parter bliver underrettet uden unødig forsinkelse.

Artikel 23

Berigtigelse eller tilbagekaldelse af administrative afgørelser, der er bebyrdende for en part

1.  Den kompetente myndighed skal af egen drift eller efter anmodning fra den berørte part berigtige eller tilbagekalde en ulovlig administrativ afgørelse, der er bebyrdende for en part. Berigtigelsen eller tilbagekaldelsen har tilbagevirkende kraft.

2.  Den kompetente myndighed skal af egen drift eller efter anmodning fra den berørte part berigtige eller tilbagekalde en lovlig administrativ afgørelse, der er bebyrdende for en part, hvis de grunde, der førte til vedtagelsen af denne specifikke afgørelse, ikke længere foreligger. Berigtigelsen eller tilbagekaldelsen har ikke tilbagevirkende kraft.

3.  Berigtigelsen eller tilbagekaldelsen får virkning ved meddelelsen herom til den pågældende part.

4.  Hvis en administrativ afgørelse er bebyrdende for en part og samtidig er begunstigende for andre parter, skal der udarbejdes en vurdering af de mulige konsekvenser for alle parterne, og konklusionerne heri skal medtages i begrundelsen for afgørelsen om berigtigelse eller tilbagekaldelse.

Artikel 24

Berigtigelse eller tilbagekaldelse af administrative afgørelser, der er begunstigende for en part

1.  Den kompetente myndighed skal af egen drift eller efter anmodning fra en anden part berigtige eller tilbagekalde en ulovlig administrativ afgørelse, der er begunstigende for en part.

2.  Der skal tages behørigt hensyn til konsekvenserne af berigtigelsen eller tilbagekaldelsen for parter, der kunne have en berettiget forventning om, at afgørelsen var lovlig. Hvis sådanne parter vil lide tab, fordi de har fæstet lid til, at afgørelsen var lovlig, skal den kompetente myndighed vurdere, om de pågældende parter har ret til erstatning.

3.  Berigtigelsen eller tilbagekaldelsen har kun tilbagevirkende kraft, hvis den er foretaget inden for en rimelig frist. Hvis en part kunne have en berettiget forventning om, at afgørelsen var lovlig, og har gjort gældende, at den bør opretholdes, har berigtigelsen eller tilbagekaldelsen ikke tilbagevirkende kraft for så vidt angår denne part.

4.  Den kompetente myndighed kan berigtige eller tilbagekalde en lovlig administrativ afgørelse, som er begunstigende for en part, af egen drift eller efter anmodning fra en anden part, hvis de grunde, der førte til den specifikke afgørelse, ikke længere foreligger. Der skal tages behørigt hensyn til andre parters berettigede forventninger.

5.  Berigtigelsen eller tilbagekaldelsen får virkning ved meddelelsen herom til den pågældende part.

Artikel 25

Forvaltning af rettelser af fejl, berigtigelser og tilbagekaldelser

De relevante bestemmelser i kapitel III, IV og VI i denne forordning finder også anvendelse på rettelser af fejl, berigtigelser og tilbagekaldelser af administrative afgørelser.

KAPITEL VI

GENERELLE ADMINISTRATIVE AFGØRELSER

Artikel 26

Overholdelse af proceduremæssige rettigheder

Generelle administrative afgørelser, der vedtages af Unionens forvaltning, skal overholde de proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 27

Retsgrundlag, begrundelse og offentliggørelse

1.  Generelle administrative afgørelser, der vedtages af Unionens forvaltning, skal angive retsgrundlaget og indeholde en klar begrundelse.

2.  De træder i kraft fra datoen for offentliggørelsen ved hjælp af metoder, der er direkte tilgængelige for de berørte personer.

KAPITEL VII

INFORMATION OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Onlineinformation om reglerne om de administrative procedurer

1.  Unionens forvaltning skal fremme tilvejebringelsen af ajourført onlineinformation om de eksisterende administrative procedurer på et ad hoc-websted, når det er muligt og rimeligt. Der skal gives prioritet til ansøgningsprocedurer.

2.  Onlineinformationen skal omfatte:

a)  et link til den gældende lovgivning

b)  en kort redegørelse for de vigtigste retlige krav og den administrative fortolkning heraf

c)  en beskrivelse af de vigtigste proceduretrin

d)  en angivelse af den myndighed, der har kompetence til at vedtage den endelige afgørelse

e)  en angivelse af fristen for vedtagelsen af afgørelsen

f)  en angivelse af de retsmidler, der er til rådighed

g)  et link til standardformularer, som kan anvendes af parterne i deres kommunikation med Unionens forvaltning under proceduren.

3.  Den i stk. 2 nævnte onlineinformation skal præsenteres på en klar og enkel måde. Der skal være gratis adgang til den pågældende information.

Artikel 29

Evaluering

Kommissionen forelægger en evalueringsrapport om, hvordan denne forordning fungerer, for Europa-Parlamentet og Rådet senest [xx år efter ikrafttrædelsen].

Artikel 30

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder.

Udfærdiget i,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17. (2) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/1971 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2016 om den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne (2015/2887(RSP))

P8_TA(2016)0280 B8-0677/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En industriel renæssance i Europa" (COM(2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens studie med titlen "Sector Overview and Competitiveness Survey of the Railway Supply Industry" (sektoroverblik og undersøgelse af jernbaneindustriens konkurrenceevne) (ENTR 06/054),

–  der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse "Freight on Road: Why EU shippers prefer truck to train" (vejgodstransport: Hvorfor EU-baserede speditører foretrækker lastbil frem for tog),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne (O-000067/2016 – B8-0704/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

Den europæiske jernbaneindustris særlige karakter og strategiske relevans for en industriel renæssance i Europa

1.  understreger, at den europæiske jernbaneindustri, som omfatter fremstilling af lokomotiver, andet rullende materiel, reservedele, spor, elektrificeringselementer, signalanlæg, telekommunikationsudstyr og vedligeholdelse, og som omfatter mange SMV'er samt større førende virksomheder beskæftiger 400 000 ansatte, investerer 2,7 % af sin årlige omsætning i forskning og udvikling og tegner sig for 46 % af verdens jernbaneindustrimarked; påpeger, at den samlede jernbanesektor, inklusive operatører og infrastruktur tegner sig for mere end 1 mio. direkte og 1,2 mio. indirekte arbejdspladser i EU; understreger, at disse tal klart viser betydningen af den europæiske jernbaneindustri for vækst, beskæftigelse og innovation i den europæiske industri og tydeliggør dens bidrag til realiseringen af målet om en reindustrialisering på 20 %;

2.  fremhæver den særlige karakter af denne sektor, som navnlig er kendetegnet ved fremstilling af udstyr, der har en levetid på op til 50 år, høj kapitalintensitet, stor afhængighed af offentlige indkøb samt en forpligtelse til at overholde meget høje sikkerhedsstandarder;

3.  minder om jernbanesektorens betydelige bidrag med hensyn til at afbøde klimaforandringerne og til at imødekomme andre store tendenser såsom byudvikling og demografiske ændringer; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at støtte målsætningen om en overgang til jernbanebefordring af passagerer og gods, som denne er formuleret i hvidbogen om transport fra 2011, og følge op med konkrete politiske foranstaltninger og målrettede investeringer; påpeger, at i overensstemmelse med resultaterne af COP 21 og EU's klima- og energimål for 2030 er et skift til jernbanetransport og andre former for bæredygtig, energieffektiv og elektrificeret transport nødvendig for at realisere målet om dekarbonisering af transport; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til i forbindelse med den kommende meddelelse om dekarbonisering af transportsektoren at foreslå nye foranstaltninger til støtte af udviklingen af energieffektive teknologier i jernbaneindustrien;

4.  påpeger, at jernbaneindustrien som markedsførende på verdensplan inden for teknologi og innovation har en vigtig rolle at spille for opnåelsen af Kommissionens mål om at øge industriens andel af økonomien til 20 %;

5.  bemærker, at den europæiske jernbaneindustri har en række faktorer i sin favør – ikke blot den stærke miljøprofil, der kendetegner denne transportform, men også det store marked og evnen til at fremme massetransport; konstaterer imidlertid, at sektoren i dag skal konkurrere på tre fronter: intermodalt, internationalt og undertiden endog selskabsinternt;

Opretholdelse af den europæiske jernbaneindustris globale lederskab

6.  påpeger, at den årlige vækst i de for jernbaneindustrien tilgængelige internationale markeder forventes at ligge på 2,8 % indtil 2019; understreger, at mens EU i stort omfang er åben for konkurrenter fra tredjelande, har tredjelande opført adskillige barrierer, der forskelsbehandler den europæiske jernbaneindustri; understreger, at konkurrenter fra tredjelande, især fra Kina hurtigt og aggressivt ekspanderer til Europa og andre regioner i verden, ofte med stærk politisk og økonomisk støtte fra deres oprindelsesland (f.eks. fordelagtige eksportkreditter uden for anvendelsesområdet for OECD's regler); betoner, at sådanne metoder kan udgøre illoyal konkurrence, der truer arbejdspladser i Europa; fremhæver derfor, at det er nødvendigt sikre fair og lige vilkår i den globale konkurrence og gensidig markedsadgang for at imødegå risikoen for tab af arbejdspladser og beskytte Europas industrielle knowhow;

7.  understreger, at selv inden for det europæiske jernbanemarked synes mange EU-virksomheder, navnlig SMV’erne, at det er vanskeligt og dyrt at drive virksomhed på tværs af grænserne på grund af både den administrative og den tekniske fragmentering af markederne; mener, at opfyldelsen af målet om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde vil være afgørende for, at den europæiske jernbaneindustris kan opretholde sin globale markedsdominans;

En ny innovationsdagsorden for den europæiske jernbaneindustri

8.  anerkender jernbaneindustriens centrale rolle for EU's konkurrenceevne og innovationskapacitet; opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger, der kan sikre, at EU bevarer sit teknologiske og innovative forspring i denne sektor;

9.  glæder sig over beslutningen om at oprette fællesforetagendet "Shift 2Rail" (S2R) og den nylige lancering af den første indkaldelse af forslag; opfordrer til hurtig og rettidig gennemførelse af alle S2R's forsknings- og udviklingsaktiviteter så hurtigt som muligt; beklager, at SMV'ernes deltagelse i S2R er meget begrænset, hvilket delvist skyldes de høje omkostninger og kompleksiteten af instrumentet; opfordrer indtrængende bestyrelsen til at analysere SMV'ernes deltagelse i anden indkaldelse af associerede medlemmer, forbedre denne og overveje særlige indkaldelser af forslag for SMV'er; anmoder Kommissionen om at sikre, at forordningens bestemmelser om balance mellem SMV’er og regional repræsentation respekteres;

10.  understreger, at innovationskraft, investeringer i forskning og udvikling, defragmentering af markedet og klyngedannelse er vigtige elementer i grundlaget for at bevare den europæiske jernbaneindustris internationale konkurrenceevne;

11.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at mobilisere EU's forskellige finansieringsinstrumenter, udforske og udnytte yderligere finansieringskilder til S2R og tilstræbe synergier mellem de forskellige EU-fonde og private investeringer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udnytte andre EU's finansieringsinstrumenter for jernbaneteknik uden for S2R (f.eks. indkaldelser af forskningsforslag vedrørende jernbanenet i Horisont 2020 uden for S2R, InnovFin, CEF, strukturfonde, EFSI), herunder via en S2R-pilotordning, hvor EU-finansiering kan matches med midler fra strukturfondene og med andre innovationsfonde;

12.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med sektoren for at sikre, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) – og navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – udnyttes bedst muligt til at støtte forsknings- og udviklingsprojekter inden for jernbaneområdet på regionalt plan; opfordrer til også at fokusere på fremtiden for jernbaneindustrien efter 2020;

13.  understreger, at klynger er et vigtigt redskab til at samle relevante interessenter på lokalt og regionalt plan, herunder offentlige myndigheder, universiteter, forskningsinstitutter, jernbaneindustrien, arbejdsmarkedets parter og andre mobilitetsindustrier; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en klyngestrategi for vækst inden december 2016; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til innovationsprojekter, der er udviklet af jernbaneklynger, og til andre initiativer, der samler mindre og større virksomheder inden for jernbaneindustrien og forskningsinstitutter på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan; bemærker, at der skal være mulighed for offentlig finansiering af klyngedannelse; påpeger i den forbindelse de muligheder, som de nye finansieringsinstrumenter (EFSI osv.) frembyder;

14.  mener, at Kommissionen bør overveje at oprette et forum på europæisk plan, der kan samle de etablerede virksomheder, nystartede virksomheder og spin off-virksomheder, der har innovative ideer inden for jernbanesektoren især inden for digitalisering med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis og lette indgåelsen af partnerskaber; mener, at Kommissionen bør overveje, hvordan man kan fremme samarbejdet mellem store virksomheder og SMV'er omkring forskningsprojekter inden for jernbaneindustrien;

15.  mener, at forskningsaktiviteterne bør fokusere på digitalisering for at øge jernbanernes effektivitet og sænke driftsomkostningerne (f.eks. automatisering, sensorer, overvågningsredskaber, interoperabilitet, f.eks. gennem ERTMS/ETCS, anvendelse af rumteknologier, herunder i samarbejde med ESA og udnyttelse af big data og cybersikkerhed); mener, at et andet fokus bør være rettet mod at øge ressource- og energieffektiviteten, for eksempel gennem lettere materialer og alternative brændstoffer; mener, at et tredje fokus bør være på de fremskridt, som kan gøre jernbanetransporten mere attraktiv og accepteret (f.eks. forbedret pålidelighed og støjreduktion, problemfri multimodal transport, integreret billettering); understreger, at innovationsbestræbelserne ikke må forbigå infrastrukturerne, da disse er af vital betydning for jernbanens konkurrenceevne;

16.  efterlyser hurtig gennemførelse af et integreret e-billetsystem, som er koordineret med andre transportformer og andre potentielle tjenester, og som leveres af fælles billetudstedere;

17.  henleder opmærksomheden på det presserende behov for at producere moderne jernbane- og sporvognsspor og andre spor på det indre marked tillige med alt det nødvendige hjælpemateriel;

18.  anmoder Kommissionen om at sikre beskyttelsen af europæiske jernbaneleverandørers intellektuelle ejendomsrettigheder internationalt i overensstemmelse med henstillingerne i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om en strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande(1);

De rigtige kvalifikationer til en fremtidssikret jernbaneindustri

19.  opfordrer til en europæisk strategi for praktik og uddannelse, der samler virksomheder i jernbaneindustrien, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter til en fælles undersøgelse af, hvilke kvalifikationer, der er nødvendige for en bæredygtig og innovativ jernbaneindustri; mener i denne forbindelse, at en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende oprettelse af et europæisk kvalifikationsråd for jernbanesektoren bør iværksættes; opfordrer de berørte medlemsstater og regionale organer til at skabe en ramme for livslang læring i form af en individuel uddannelsesret, som sikrer, at deres reserve af færdigheder tilpasses den voksende efterspørgsel inden for sektoren og tilpasses et nyt marked eller i tilfælde af afskedigelser overføres til andre industrisektorer;

20.  påpeger, at der som følge af en aldrende arbejdsstyrke mangler kvalificeret arbejdskraft i jernbaneindustrien; glæder sig derfor over alle bestræbelser på at fremme livslang læring og tekniske færdigheder; opfordrer til gennemførelse af oplysningskampagner for at øge jernbaneindustriens synlighed og gøre den mere attraktiv over for unge ingeniører (f.eks. via finansiering fra ESF); fremhæver, at antallet af kvinder i sektoren er særlig lav, og ser derfor gerne, at en sådan kampagne særligt sigter mod at rette op på denne ubalance; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til social dialog for at lette social innovation og fremme skabelsen af faste arbejdspladser af høj kvalitet, der kan bidrage til at gøre sektoren mere attraktiv for kvalificeret personale;

21.  mener, at undervisning i nøje udvalgte færdigheder er en uundværlig investering med henblik på at bevare den europæiske jernbaneindustris globale førerposition inden for teknologi og innovationskraft på lang sigt;

Støtte til SMV’er

22.  mener, at adgang til finansiering er en af de største udfordringer for SMV’er i jernbaneindustrien; understreger merværdien af Cosme og strukturfondene med hensyn til at hjælpe SMV'er med at få adgang til finansiering, herunder i form af garanti og egenkapitalfaciliteterne, og fremhæver, at det er nødvendigt at gøre mere opmærksom på eksistensen af disse instrumenter; glæder sig over, at EFSI fokuserer på SMV’er og midcapselskaber, men understreger, at fonden nu skal indfri sit løfte, og påpeger, at alternative finansieringskilder også bør udforskes; glæder sig over SMV-instrumentet under Horisont 2020, men fremhæver problemet med overvældende interesse og en lav succesrate; anmoder Kommissionen om at tage fat på dette problem i forbindelse med midtvejsevalueringen af Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til at fremme en bedre udnyttelse af EU's finansielle instrumenter og de midler, der er til rådighed for SMV'er;

23.  fremhæver, at SMV’er i jernbaneindustrien ofte er afhængige af en enkelt virksomhed; understreger, at SMV’er afstår fra at udvide på grund af manglende ressourcer og den øgede risici, der er forbundet med grænseoverskridende virksomhed; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Enterprise Europe Network at udvikle sektorspecifikke grupper for jernbanetransport, som kan tilbyde rådgivning og uddannelse til SMV'er i jernbaneindustrien om forskellige innovationsfinansieringsordninger, tilskud, internationalisering og om, hvordan man kan finde frem til og kontakte potentielle forretningspartnere og andre partnere, med hvem de kan ansøge om EU-støtte til fælles forskningsprojekter;

24.  anmoder Kommissionen om at videreudvikle de eksisterende støtteprogrammer for internationalisering af SMV'er og gøre dem mere synlige blandt europæiske SMV'er i jernbaneindustrien i forbindelse med synergier mellem forskellige EU-fonde; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle uddannelsesprogrammer om adgang til bestemte udenlandske markeder og informere bredt om sådanne programmer til SMV'er i jernbaneindustrien;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje alle muligheder for støtte til SMV'er i jernbaneindustrien som f.eks. inden for rammerne af en eventuel målrettet revision af "Small Business Act", hvor der kan lægges særlig vægt på behovene i industrielle undersektorer som jernbaneindustrien, hvor det er særligt vigtigt at inddrage SMV'er med høj merværdi;

26.  er bekymret over de langsomme betalinger til SMV'er i jernbaneindustrien; ser gerne, at Kommissionen kontrollerer, at direktivet om forsinket betaling (2011/7/EU) gennemføres korrekt;

Forbedring af det europæiske marked for leverandører og fremme af efterspørgsel efter jernbaneprodukter

27.  glæder sig over vedtagelsen af den tekniske søjle i den fjerde jernbanepakke og opfordrer til dens hurtige gennemførelse, da den er et centralt element i virkeliggørelsen af et reelt indre marked for jernbaneprodukter; understreger, at øget interoperabilitet og en større rolle for Det Europæiske Jernbaneagentur vil fremme harmoniseringen af nettet og derfor har potentiale til at nedbringe omkostningerne til udvikling og godkendelse af rullende materiel og ERTMS-materiel (European Rail Traffic Management System); påpeger, at der er behov for at give Det Europæiske Jernbaneagentur tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til, at det kan udføre sine nye udvidede opgaver; mener, at den politiske søjle i den fjerde jernbanepakke vil være afgørende for konkurrenceevnen hos transportoperatører og, mere generelt, hos købere;

28.  understreger, at der er behov for en fuld, effektiv og ensartet gennemførelse af forordningen om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, da det vil være til gavn for både passagererne og sektoren;

29.  opfordrer Kommissionen til at revurdere markedsbestemmelserne og den nuværende udformning af EU's konkurrenceregler for at tage højde for udviklingen på det globale jernbanemarked; opfordrer Kommissionen til at fastlægge, hvordan det er nødvendigt at opdatere disse bestemmelser og definitioner for at tackle problemet med fusioner på det globale marked som CNR-CSR-fusionen og tillade, at den europæiske jernbaneindustri indgår strategiske partnerskaber og alliancer;

30.  opfordrer til yderligere europæisk standardisering i jernbanesektoren med interessenterne (herunder den europæiske jernbaneindustri) som drivkraft og under ledelse af CEN/CENELEC; håber, at det nye fælles initiativ om standardisering, som Kommissionen har foreslået, vil spille en central rolle i denne henseende; understreger vigtigheden af at få flere SMV'er inddraget i det europæiske standardiseringsarbejde;

31.  opfordrer til en hurtig gennemførelse af direktivet fra 2014 om offentlige indkøb; minder medlemsstaterne og Kommissionen om, at disse direktiver pålægger de ordregivende myndigheder at basere deres udbudsafgørelser på princippet om det økonomisk mest fordelagtige bud men med fokus på livscyklusomkostninger og miljømæssigt og socialt bæredygtige produkter, således at de bidrager til at forhindre løndumping og social dumping og eventuelt kan bidrage til at styrke den regionale økonomiske struktur; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til generelt at fremme livscyklusomkostningsanalyse som standardpraksis i forbindelse med langsigtede investeringer, vejlede ordregivende myndigheder og overvåge brugen heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at minde de ordregivende myndigheder om eksistensen af en bestemmelse i den reviderede europæiske ramme for offentlige udbud, der gør det muligt at afvise tilbud, hvis mere end 50 % af varernes værdi er skabt uden for EU (artikel 85 i direktiv 2014/25/EU);

32.  opfordrer Kommissionen til at overvåge ikkeeuropæiske investeringer i jernbaner i EU-medlemsstaterne og til at garantere overholdelse af EU-lovgivningen om offentlige udbud, f.eks. lovgivningen om unormalt lave tilbud og illoyal konkurrence; opfordrer Kommissionen til at foretage undersøgelser om mulige ikke-europæiske ansøgere, der indgiver bud i EU og samtidig modtager statstilskud fra tredjelande;

En styrkelse af investeringerne i jernbaneprojekter

33.  forventer, at EU’s eksisterende finansieringsinstrumenter (som CEF og strukturfondene) udnyttes fuldt ud, således at efterspørgslen efter jernbaneprojekter stimuleres (herunder EU's finansieringsinstrumenter til investeringer uden for EU såsom førtiltrædelsesbistanden og det europæiske naboskabsinstrument); understreger vigtigheden af en vellykket gennemførelse af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) som et redskab til at kanalisere privat kapital til jernbanesektoren og ser gerne, at der foretages yderligere undersøgelse af, hvordan private investeringer kan blive brugt i jernbaneprojekter; mener, at offentlige udviklingsbanker kan spille en vigtig rolle på nationalt og europæisk plan ved at yde støtte til jernbaneindustrien; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med multilaterale udviklingsbanker for at hjælpe offentlige myndigheder og private aktører til at investere i det mest bæredygtige og energieffektive jernbanemateriel rundt om i verden; anmoder Kommissionen og EIB om at intensivere rådgivningsbistanden til jernbaneprojekter gennem det nye europæiske knudepunkt for rådgivning under EFSI med henblik på at hjælpe dem med at tiltrække investeringer; mener, at jernbanesektoren i Europa fortsat vil være stærkt afhængig af offentlige investeringer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og de offentlige myndigheder til at investere betydeligt i deres jernbanesystemer, både på hovedstrækninger og i byer, og hvor det er muligt at øge udnyttelsesgraden af midler fra Samhørighedsfonden til jernbaneprojekter; opfordrer dog i betragtning af denne afhængighed og belastningen af de offentlige budgetter i mange europæiske lande til, at alle brugbare midler tages i brug for at mobilisere privat kapital på vegne af jernbanesektoren, det være sig lovgivningsmæssige eller budgetmæssige;

34.  påpeger, at de komplekse forhold i jernbanesektoren gør det vanskeligt for långivere at forstå risiciene og dermed at yde billige lån; opfordrer Kommissionen til at udvikle et finansielt forum for jernbaneindustrien med det formål at øge engagementet og vidensudvekslingen mellem jernbaneindustrien og den finansielle sektor og således øge bankernes forståelse af sektoren og risiciene og følgelig nedbringe finansieringsomkostningerne;

35.  mener, at man ikke bør forsømme at vedligeholde og modernisere eksisterende jernbanemateriel; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme udskiftningen af gammelt udstyr med moderne og bæredygtige produkter i større omfang;

36.  glæder sig over EU’s støtte til onlineplatformen Eltis (observatorium for bytrafik), der muliggør udveksling af bedste praksis om systemer i storbyområder; anmoder Kommissionen om at styrke udvekslingen af bedste praksis vedrørende forskellige muligheder for finansiering af bæredygtig bytrafik og om at fremme disse gennem sin kommende europæiske platform for planer for bæredygtig mobilitet i byområder;

37.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Jernbaneagentur at fortsætte indsatsen for at udbrede et harmoniseret ERTMS i EU og til at fremme ERTMS uden for EU;

38.  glæder sig over det arbejde, der gjort for at udnytte Galileo og Egnos tjenester og applikationer i jernbanesektoren; anerkender i den forbindelse Det Europæiske GNSS-Agenturs rolle og dets vellykkede forvaltning af projekterne under det syvende forskningsrammeprogram og Horisont 2020-programmerne;

Styrkelse af jernbaneindustriens globale konkurrenceevne i

39.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige handelsaftaler (herunder de igangværende forhandlinger med Japan, Kina og USA) og revisionerne af eksisterende handelsaftaler kommer til at indeholde særlige bestemmelser, der markant forbedrer den europæiske jernbaneindustris markedsadgang, især med hensyn til offentlige udbud, og herunder tackle problemet med de stigende lokaliseringskrav og sikre jernbaneindustrien gensidig adgang til udenlandske markeder; opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår for markedsaktører fra lande i og uden for Europa;

40.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's handelspolitik er mere i tråd med industripolitikken, således at der i handelspolitikken tages hensyn til behovene hos den europæiske industri, og den nye generation af handelsaftaler ikke medfører nye udflytninger og yderligere afindustrialisering i EU;

41.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at bestræbe sig på at fjerne de vigtigste ikketoldmæssige hindringer, der vanskeliggør adgangen for den europæiske jernbaneindustri til udenlandske markeder, herunder hindringer for investeringer (navnlig forpligtelser i forbindelse med joint ventures) og forskelsbehandling og mangel på gennemsigtighed i procedurerne for offentlige udbud (især stadig mere omkostningstunge krav til lokalt indhold);

42.  understreger den betydning, som forhandlingerne om "det internationale instrument vedrørende internationale offentlige indkøb" og revisionen af forordningerne om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter har for den europæiske jernbaneindustri, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage dette i betragtning og arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet for at nå frem til en hurtig aftale om disse instrumenter; anmoder Kommissionen om at tage højde for de følger, som indrømmelse af markedsøkonomistatus til statsdrevne eller andre ikkemarkedsbaserede økonomier kan have for de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters funktionsmåde og den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne;

43.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en sammenhængende ramme for EU's handelsstrategi, som sikrer overholdelse af gensidighedsprincippet, navnlig i forholdene til Japan, Kina og USA og støtter yderligere internationalisering af jernbaneindustrien, især for SMV'er og herunder ved at fremme europæiske standarder og teknologier på internationalt plan, som f.eks. ERTMS og ved at undersøge, hvordan man bedre kan beskytte den intellektuelle ejendomsret i den europæiske jernbaneindustri (f.eks. gennem en bredere fremme af helpdesken for immaterielle rettigheder);

44.  anmoder Kommissionen om at hjælpe med til at fjerne alle toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer, forenkle forretningsprocedurerne for SMV'er i jernbaneindustrien og sikre udfasning af alle restriktive forretningspraksisser på tredjemarkedslande; anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger med henblik på at lette udstedelse af arbejdsvisa til europæiske SMV'ers medarbejdere, der er midlertidigt udstationerede i tredjelande, med henblik på at begrænse antallet af forretningsmæssige transaktioner, som SMV'er skal foretage;

45.  påpeger, at visse tredjelande skaber uacceptabel konkurrenceforvridning ved at yde uforholdsmæssig stor støtte til deres eksportører via de finansielle betingelser, som potentielle kunder får; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at overtale den kinesiske regering til at tilslutte sig OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter og det specifikke kapitel deri om jernbaneinfrastruktur; anmoder Kommissionen om samtidig at optrappe arbejdet med nye globale retningslinjer for eksportkreditter i den internationale arbejdsgruppe om eksportkreditter (IWG);

Forbedring af den strategiske politiske støtte til sektoren

46.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en meddelelse om en sammenhængende strategi for EU's industripolitik, der sigter på genindustrialisering af Europa og baserer sig på bæredygtighed og energi- og ressourceeffektivitet; anmoder Kommissionen om i dette dokument at redegøre for sin strategi for vigtige industrisektorer, herunder jernbaneindustrien; mener, at det er vigtigt at medtage idéer til, hvordan man sikrer en høj grad af vertikal produktion i EU;

47.  anmoder Kommissionen om at tilrettelægge en industriel dialog på højt niveau om jernbaneindustrien med deltagelse af alle de berørte kommissærer, medlemmer af Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne, jernbaneindustrien, fagforeningerne, forskningsinstitutioner, Det Europæiske Jernbaneagentur og europæiske standardiseringsorganisationer; fremhæver, at en regelmæssig industridialog inden for jernbaneindustrien giver mulighed for en struktureret debat på europæisk plan om de horisontale udfordringer for sektoren og virkningerne af EU’s politikker for jernbaneindustriens konkurrenceevne;

48.  anmoder Kommissionen om at sikre, at de politikker, som påvirker EU-jernbaneindustriens konkurrenceevne, er et resultat af reel kommunikation og koordinering mellem forvaltningerne på de forskellige berørte politikområder;

49.  mener, at det er nødvendigt med politisk støtte fra Rådet for at styrke og udvikle den europæiske jernbaneindustri; opfordrer derfor Rådet (konkurrenceevne) til konkret at sætte den europæiske jernbaneindustri på dagsordenen;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0219.