Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 6. juli 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Aserbajdsjans deltagelse i Unionens programmer***
 Forslag til ændringsbudget nr. 2/2016: Overskud fra 2015
 Højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU ***II
 Energieffektivitetsmærkning ***I
 Europæisk grænse- og kystvagt ***I
 Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed ***I
 EU-Fiskerikontrolagenturet ***I
 Sekretariatet for OLAF's Overvågningsudvalg ***I
 Forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
 Afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 2)
 Synergier mellem strukturfonde og Horisont 2020
 Forberedelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2017
 Japans beslutning om at genoptage hvalfangst i sæsonen 2015-2016

Aserbajdsjans deltagelse i Unionens programmer***
PDF 241kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om de generelle principper for Republikken Aserbajdsjans deltagelse i Unionens programmer (05616/2014 – C8-0043/2014 – 2013/0420(NLE))
P8_TA(2016)0301A8-0210/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05616/2014),

–  der henviser til udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om de generelle principper for Republikken Aserbajdsjans deltagelse i Unionens programmer (05618/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0043/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0210/2016),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Aserbajdsjans regering og parlament.


Forslag til ændringsbudget nr. 2/2016: Overskud fra 2015
PDF 251kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2016 for regnskabsåret 2016: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2015 (09586/2016 – C8-0225/2016 – 2016/2051(BUD))
P8_TA(2016)0302A8-0212/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2016, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2016 (COM(2016)0227),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2016, vedtaget af Rådet den 17. juni 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (09586/2016 – C8-0225/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0212/2016),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 2/2016 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2015 på i alt 1 349 mio. EUR på 2016-budgettet;

B.  der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat på indtægtssiden på 980 mio. EUR, en underudnyttelse af bevillinger på 187 mio. EUR og valutakursforskelle på 182 mio. EUR;

C.  der henviser til, at de to hovedelementer på indtægtssiden er morarenter og bøder (180 mio. EUR) og et positivt resultat af egne indtægter (1 071 mio. EUR), hvorfra et negativt resultat på overskud, saldi og tilpasninger er fratrukket (-537 mio. EUR);

D.  der henviser til, at underudnyttelsen for Sektion III på udgiftssiden er relativ lav med 78 mio. EUR for 2015 og 14 mio. EUR for fremførsler i 2014, mens det beløber sig til 94 mio. EUR for de andre institutioner;

E.  der henviser til, at den høje udnyttelsesgrad i Sektion III understreger presset på betalingsbevillinger, som stadig repræsenterer en vigtig udfordring i 2015, og som forventes at dukke op igen i de sidste år af den nuværende flerårige finansielle ramme;

1.  bemærker, at forslaget til ændringsbudget nr. 2/2016 som forelagt af Kommissionen udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2015 med et beløb på 1 349 mio. EUR på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18 og Rådets holdning til dette forslag;

2.  bemærker, at vedtagelsen af forslag til ændringsbudget nr. 2/2016 vil reducere andelen af BNI-bidraget fra medlemsstaterne til Unionens budget med 1 349 mio. EUR i 2016; opfordrer endnu en gang indtrængende medlemsstaterne til at benytte muligheden for sådanne tilbageførsler til at indfri deres løfter i relation til flygtningekrisen og til at matche Unionens bidrag til de to specifikke EU-trustfonde; bemærker med bekymring, at medlemsstaterne i foråret 2016 kun bidrog med 82 mio. EUR til Afrika-trustfonden og 69 mio. EUR til Madadtrustfonden i forbindelse med den syriske krise, samtidig med at Unionens bidrag udgør henholdsvis 1,8 mia. EUR og mere end 500 mio. EUR;

3.  insisterer på, at det i stedet for at justere BNI-bidraget bør være muligt på EU-budgettet at genanvende eventuelle overskud fra underudnyttede bevillinger eller fra bøder til virksomheder for brud på Unionens konkurrenceregler med henblik på at tackle finansieringsbehovet, navnlig i en kontekst med manglende betalingsbevillinger; forventer, at dette spørgsmål vil blive løst som led i revisionen af FFR;

4.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2016;

5.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 2/2016 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til de øvrige berørte institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 48 af 24.2.2016.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.


Højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU ***II
PDF 248kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (05581/1/2016 – C8-0188/2016 – 2013/0027(COD))
P8_TA(2016)0303A8-0211/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05581/1/2016 – C8-0188/2016),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 22. maj 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0048),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0211/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 133.
(2) Vedtagne tekster af 13.3.2014, P7_TA(2014)0244.


Energieffektivitetsmærkning ***I
PDF 494kWORD 322k
Europa-Parlamentets ændringer af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (COM(2015)0341 – C8-0189/2015 – 2015/0149(COD))(1)
P8_TA(2016)0304A8-0213/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Den Europæiske Union er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik. Energieffektivitet er et afgørende element i Den Europæiske Unions klima- og energipolitik frem til 2030 og er nøglen til at dæmpe efterspørgslen efter energi.
(1)  Den Europæiske Union er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet energi- og klimapolitik. Energieffektivitet er et afgørende element i Den Europæiske Unions klima- og energipolitik frem til 2030 og er nøglen til at dæmpe efterspørgslen efter energi og begrænse drivhusgasemissioner.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Energieffektivitetsmærkning gør det muligt for forbrugerne at træffe velunderbyggede valg vedrørende produkters energiforbrug og dermed fremme innovation.
(2)  Energieffektivitetsmærkning gør det muligt for forbrugerne at træffe velunderbyggede valg vedrørende effektive og bæredygtige energirelaterede produkter og yder dermed et væsentligt bidrag til energibesparelser og til at mindske energiregninger og fremmer samtidig innovation og investeringer i fremstillingen af mere energieffektive produkter.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Det er hensigtsmæssigt at erstatte direktiv 2010/30/EU med en forordning, som bibeholder det samme anvendelsesområde, men som ændrer og forbedrer nogle af direktivets bestemmelser for at tydeliggøre og ajourføre indholdet af disse. En forordning er det mest hensigtsmæssige retlige instrument, da det fastsætter tydelige og detaljerede bestemmelser, som ikke giver mulighed for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne og dermed sikrer en højere grad af harmonisering i hele EU. En harmoniseret lovramme på EU-plan frem for på medlemsstatsplan nedbringer omkostningerne for producenterne og sikrer lige konkurrencevilkår. Harmonisering i hele Unionen sikrer den frie bevægelighed for varer i hele det indre marked.
(4)  Det er hensigtsmæssigt at erstatte direktiv 2010/30/EU med en forordning, som bibeholder det samme anvendelsesområde, men som ændrer og forbedrer nogle af direktivets bestemmelser for at tydeliggøre og ajourføre indholdet af disse, under hensyntagen til de hurtige teknologiske fremskridt, der er opnået gennem de seneste år inden for energieffektivitet i produkter. En forordning er det mest hensigtsmæssige retlige instrument, da det fastsætter tydelige og detaljerede bestemmelser, som ikke giver mulighed for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne og dermed sikrer en højere grad af harmonisering i hele Unionen. En harmoniseret lovramme på EU-plan frem for på medlemsstatsplan nedbringer omkostningerne for producenterne i hele værdikæden og sikrer lige konkurrencevilkår. Harmonisering i hele Unionen sikrer den frie bevægelighed for varer i hele det indre marked.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Det er hensigtsmæssigt at fritage brugte produkter fra denne forordning, hvilket omfatter alle de produkter, der er blevet taget i brug, før de blev gjort tilgængelige på markedet for anden gang eller mere.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   Eftersom energiforbruget i transportmidler for personer eller varer er direkte eller indirekte reguleret af anden EU-lovgivning og andre EU-politikker, er det hensigtsmæssigt fortsat at lade dem være undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde. Denne undtagelse omfatter transportmidler, hvis motor forbliver på samme sted under drift, såsom elevatorer, rulletrapper og båndtransportører.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Forbedring af energirelaterede produkters effektivitet gennem bevidste forbrugervalg vil gavne EU’s økonomi som helhed, fremme innovation og bidrage til opfyldelsen af EU’s energieffektivitetsmål for 2020 og 2030. Det vil også gøre det muligt for forbrugerne at spare penge.
(7)  Forbedring af energirelaterede produkters effektivitet gennem bevidste forbrugervalg og øget samfundsmæssig bevidsthed vil gavne Unionens økonomi som helhed, reducere energiefterspørgslen og give besparelser på energiregninger. Det bidrager desuden til energisikkerhed, tilvejebringer et incitament for forskning, innovation og investeringer i energieffektivitet og giver de industrier, der udvikler og producerer de mest energieffektive produkter, mulighed for at få en konkurrencefordel. Det vil også bidrage til opfyldelsen af Unionens energieffektivitetsmål for 2020 og 2030 og Unionens miljø- og klimamål.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)   I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. og 24. oktober 2014 er fastsat et vejledende mål på EU-plan på mindst 27 % forbedring af energieffektiviteten i 2030 i forhold til prognoserne for det fremtidige energiforbrug. Dette mål tages op til fornyet overvejelse i 2020 på baggrund af et ønsket EU-mål på 30 %. I konklusionerne er desuden fastsat et bindende EU-mål på mindst 40 % reduktion i drivhusgasemissionerne frem til 2030 i forhold til 1990, herunder 30 % nedbringelse af emissioner i sektorer uden for ETS.
udgår
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Adgang til præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters specifikke energiforbrug letter forbrugerens valg til fordel for disse produkter, der forbruger mindre energi og andre væsentlige ressourcer i brugsfasen. Et standardiseret obligatorisk energimærke er et effektivt middel til at forsyne potentielle kunder med sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energiforbrug. Det bør suppleres med et produktdatablad. Energimærket skal være let genkendeligt, enkelt og kortfattet. Med dette mål for øje bør energimærkets nuværende farveskala fra mørkegrøn til rød bibeholdes som grundlag for oplysninger til forbrugerne om produkternes energieffektivitet. En klassificering med bogstaver fra A til G har vist sig at være mest effektiv for kunderne. I situationer, hvor produkter på grund af kravene til miljøvenligt design i medfør af direktiv 2009/125/EF ikke længere kan inddeles i klasse "F" eller "G", bør disse klasser ikke vises på energimærket. I særlige tilfælde bør dette også gælde for klasse "D" og "E", men denne situation vil dog sandsynligvis ikke opstå, da mærket vil blive nyskaleret, når hovedparten af produktmodellerne ligger i de to bedste klasser.
(9)  Adgang til præcise, relevante, verificerbare og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters specifikke energiforbrug letter forbrugerens valg til fordel for disse produkter, der forbruger mindre energi og andre væsentlige ressourcer i brugsfasen for at opnå en vis ydeevne, og som derfor har lavere livscyklusomkostninger. Et standardiseret obligatorisk energimærke er et effektivt middel til at forsyne potentielle kunder med sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energieffektivitet og absolutte energiforbrug. Det bør suppleres med et produktdatablad, der er benævnt "datablad" i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU, og som kan stilles til rådighed i elektronisk form. Energimærket skal være kortfattet og baseret på korrekte målings- og beregningsmetoder samt være let genkendeligt og forståeligt. Med dette mål for øje bør energimærkets fastlagte sæt af farver fra mørkegrøn til rød bibeholdes som grundlag for oplysninger til forbrugerne om produkternes energieffektivitet. Den kendte klassificering med bogstaver fra A til G har vist sig at være mest effektiv for kunderne. Den ensartede anvendelse heraf på tværs af produktgrupper bør øge gennemsigtigheden og kundernes forståelse heraf. I situationer, hvor produkter på grund af kravene til miljøvenligt design i medfør af direktiv 2009/125/EF1a ikke længere kan inddeles i klasse "F" eller "G", bør disse klasser under alle omstændigheder vises på energimærket i mørkegråt for at fastholde en ensartet skala fra A til G for samtlige produktgrupper. I den forbindelse bør energimærkets farveskala fra mørkegrøn til rød bibeholdes for de resterende øvre klasser og bør kun finde anvendelse på nye produktenheder, der bringes i omsætning.
_______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Fremskridt inden for digital teknologi giver mulighed for alternative måder at levere og vise mærker elektronisk, f.eks. på internettet, men også på elektroniske skilte i forretninger. Med sigte på at udnytte sådanne fremskridt bør denne forordning gøre det muligt at anvende elektroniske energimærker som erstatning for eller supplement til det fysiske energimærke. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at vise energimærket, som f.eks. ved visse former for fjernsalg og i reklamer og teknisk salgsmateriale, bør potentielle kunder i det mindste få oplysning om produktets energiklasse.
(10)  Fremskridt inden for digital teknologi giver mulighed for alternative måder at levere og vise mærker elektronisk, f.eks. på internettet, men også på elektroniske skilte i forretninger. Med sigte på at udnytte sådanne fremskridt bør denne forordning gøre det muligt at anvende elektroniske energimærker som supplement til det trykte energimærke. Dette har ikke indvirkning på leverandørens pligt til at medsende et trykt energimærke med hver produktenhed til forhandleren. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at vise energimærket, bør potentielle kunder i det mindste få oplysning om produktmodellens energiklasse. I de delegerede retsakter for specifikke produktgrupper kan der også indføres alternative bestemmelser for visning af energimærket for små produkter, og når identiske produkter vises sammen i store mængder.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Producenterne reagerer på energimærket ved at skabe stadig mere effektive produkter. Denne teknologiske udvikling fører til, at produkter hovedsageligt inddeles i de bedste energieffektivitetsklasser på mærket. Yderligere produktdifferentiering kan blive nødvendig for at give kunderne en korrekt sammenligning, hvilket gør det nødvendigt at nyskalere energimærker. Hvad angår hyppigheden af en sådan nyskalering, vil et tidsrum på ca. ti år være passende, idet der tages hensyn til at undgå unødig belastning af producenterne. Denne forordning bør derfor fastlægge nærmere regler for nyskalering for at opnå størst mulig retssikkerhed for leverandører og forhandlere. Et nyskaleret energimærke vil have tomme topklasser for at opmuntre til teknologiske fremskridt og give mulighed for udvikling og anerkendelse af stadig mere effektive produkter. Når et energimærke nyskaleres, bør det undgås at skabe forvirring hos kunderne ved at erstatte alle energimærker inden for kort tid.
(11)  Producenterne reagerer på energimærket ved at udvikle stadig mere effektive produkter og bringe dem i omsætning. Sideløbende hermed standser de produktionen af mindre effektive produkter og tilskyndes hertil gennem EU-lovgivningen om miljøvenligt design. Denne teknologiske udvikling fører til, at produktmodeller hovedsageligt inddeles i de bedste energieffektivitetsklasser på mærket. Yderligere produktdifferentiering kan blive nødvendig for at give kunderne en korrekt sammenligning, hvilket gør det nødvendigt at nyskalere energimærker. Hvad angår hyppigheden af en sådan nyskalering, vil et tidsrum på ca. ti år være ønskeligt, idet der tages hensyn til at undgå unødig belastning af producenterne og forhandlerne og med særlig fokus på små virksomheder. En sådan fremgangsmåde bør undgå unødvendige eller ineffektive nyskaleringer, som ville være til skade for både producenter og forbrugere. Denne forordning bør derfor fastlægge nærmere regler for nyskalering for at opnå størst mulig retssikkerhed for leverandører og forhandlere. Inden en eventuel nyskalering bør Kommissionen foretage en grundig forberedende undersøgelse. Afhængigt af produktgruppe og baseret på en detaljeret vurdering af dets potentiale bør et nyskaleret energimærke have tom plads øverst på skalaen for at opmuntre til teknologiske fremskridt og give mulighed for udvikling og anerkendelse af stadig mere effektive produktmodeller. Når et energimærke nyskaleres, bør det undgås at skabe forvirring hos kunderne ved at erstatte alle energimærker inden for kort og rimelig tid og ved at gøre det nyskalerede mærkes visuelle fremtræden let at skelne fra det gamle mærke sammen med passende forbrugeroplysningskampagner, der tydeligt angiver, at en ny version er blevet introduceret, hvilket har medført en forbedret klassificering af apparatet.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Den nuværende udvikling af mærker, der er indført ved delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU, giver anledning til behovet for en indledende nyskalering af eksisterende mærker for at sikre en ensartet skala fra A til G og tilpasse dem til kravene i denne forordning.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  For at bevare kundernes tillid til energimærket, bør andre mærker, der efterligner energimærkningen, ikke være tilladt for energirelaterede produkter. Yderligere energimærker, mærker, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til energiforbrug, bør heller ikke være tilladt.
(14)  For at bevare kundernes tillid til energimærket, bør brug af andre mærker, der efterligner energimærkningen, ikke være tilladt for energirelaterede produkter. Yderligere energimærker, mærker, symboler eller påskrifter, der ikke er klart differentieret fra energieffektivitetsmærket, og som kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til energiforbrug, eller andre kendetegn, der er omfattet af den relevante delegerede retsakt, bør heller ikke være tilladt.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne om overvågning af EU-markedet og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på energirelaterede produkter. I betragtning af princippet om varers fri bevægelighed er det tvingende nødvendigt, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder samarbejder. Et sådant samarbejde om energimærkning bør styrkes med Kommissionens støtte.
(15)  Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne om overvågning af EU-markedet og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på energirelaterede produkter. I betragtning af princippet om varers fri bevægelighed er det tvingende nødvendigt, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder samarbejder effektivt gennem en konstant udveksling af oplysninger, navnlig i forbindelse med resultaterne af produktoverensstemmelsesvurderinger og konsekvenserne heraf. Desuden bør medlemsstaternes toldmyndigheder inddrages i udvekslingen af oplysninger om energirelaterede produkter, der er importeret fra tredjelande til Unionen. De Administrative Samarbejdsgrupper (ADCO) om Miljøvenligt Design og Energimærkning bør styrkes og forbedres af Kommissionen som ramme for markedsovervågningsmyndighedernes samarbejde.
__________________
__________________
21 EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.
21 EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)   For at sikre en mere effektiv overvågning af og fair konkurrencebetingelser på EU-markedet og anvende knappe ressourcer på den mest effektive måde bør nationale markedsovervågningsmyndigheder også udføre overensstemmelsesovervågning gennem fysisk produktprøvning og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) for at udveksle oplysninger om planlagt og gennemført produktprøvning, gøre prøvningsprotokollen tilgængelig og dele resultaterne af deres prøvninger, således at gentagelser af prøvninger kan undgås, og vejen for regionale ekspertisecentre for fysisk prøvning kan banes. Resultaterne bør også deles, når en prøvning viser, at der ikke har været en overtrædelse.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  For at lette overvågningen af overholdelsen og forelægge ajourførte markedsdata til brug i lovgivningsprocessen for revisioner af produktspecifikke energimærker og oplysningsskemaer bør leverandører indføre deres produktoverensstemmelsesoplysninger elektronisk i en database, der oprettes af Kommissionen. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelig for at give kunderne adgang til oplysninger og for at give mulighed for alternative måder for forhandlere at modtage energimærker. Markedsovervågningsmyndighederne bør have adgang til oplysningerne i databasen.
(16)  For at oprette et nyttigt værktøj for forbrugerne, lette overvågningen af overholdelsen og forelægge ajourførte markedsdata til brug i lovgivningsprocessen for revisioner af produktspecifikke energimærker og oplysningsskemaer bør leverandører, uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til markedsovervågning, indføre de påkrævede produktoverensstemmelsesoplysninger elektronisk i en database, der oprettes og vedligeholdes af Kommissionen. Den del af oplysningerne, der er henvendt til forbrugerne, bør gøres offentligt tilgængelig på produktdatabasens offentlige grænseflade. Disse oplysninger bør stilles tilgængelige som åbne data for at give "app"-udviklere og andre sammenligningsværktøjer mulighed for at anvende dem. Nem direkte adgang til produktdatabasens offentlige grænseflade bør lettes gennem en dynamisk Quick Response-kode (QR-kode) eller andre brugerorienterede redskaber, der er medtaget på det trykte energimærke. Leverandører bør stille yderligere oplysninger til rådighed om produktdatabasens overensstemmelsesgrænseflade, både for markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen. Der bør gælde strenge databeskyttelsesregler for databasen. Hvis de tekniske oplysninger er følsomme, bør markedsovervågningsmyndighederne have beføjelse til i nødvendigt omfang at få adgang til oplysningerne i overensstemmelse med leverandørernes forpligtelse til at samarbejde.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   Kommissionen bør etablere og vedligeholde en onlineportal, der giver markedsovervågningsmyndigheder adgang til detaljerede produktoplysninger på leverandørernes servere.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Energiforbrug og andre oplysninger om produkter, der er omfattet af specifikke krav i henhold til denne forordning, bør måles ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder. Det gavner det indre marked, at der findes standarder, der er harmoniseretEU-plan. I mangel af offentliggjorte standarder på tidspunktet for anvendelsen af produktspecifikke krav bør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøre midlertidige måle- og beregningsmetoder for disse produktspecifikke krav. Når en henvisning til en standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overholdelsen af denne skabe en formodning om overensstemmelse med målemetoder for de produktspecifikke krav, der er vedtaget på grundlag af denne forordning.
(19)  Det absolutte energiforbrug og andre miljø- og resultatoplysninger om produkter, der er omfattet af specifikke krav i henhold til denne forordning, bør måles i overensstemmelse med harmoniserede standarder og metoder og ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder. Disse metoder og dette prøvningsmiljø bør både for leverandører og markedsovervågningsmyndigheder være så tæt som muligt på en gennemsnitlig forbrugers reelle brug af et givet produkt og robuste for at afskrække fra tilsigtet og utilsigtet omgåelse. Energieffektivitetsklassen bør ikke udelukkende være baseret på den mest energieffektive indstilling eller miljøvenlige tilstand, når dette med sandsynlighed ikke afspejler den gennemsnitlige forbrugeradfærd. Toleranceværdier og valgfri testparametre bør etableres på en sådan måde, at de ikke medfører betydelige variationer i effektivitetsgevinster, som eventuelt kan ændre et produkts energieffektivitetsklasse. Tilladte afvigelser mellem afprøvede og erklærede resultater bør begrænses til den statistiske målingsusikkerhed. I mangel af offentliggjorte standarder på tidspunktet for anvendelsen af produktspecifikke krav bør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøre midlertidige måle- og beregningsmetoder for disse produktspecifikke krav. Når en henvisning til en standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overholdelsen af denne skabe en formodning om overensstemmelse med målemetoder for de produktspecifikke krav, der er vedtaget på grundlag af denne forordning.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Kommissionen bør udarbejde en arbejdsplan for revisionen af energimærker for bestemte produkter, herunder en vejledende liste over yderligere energirelaterede produkter, for hvilke der kunne fastsættes en energimærkning. Første led i gennemførelsen af arbejdsplanen bør være en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse af de pågældende produktgrupper. Denne analyse bør også omfatte supplerende oplysninger, herunder muligheden for - og omkostningerne ved – at forsyne forbrugerne med oplysninger om et energirelateret produkts præstationer, såsom dets absolutte energiforbrug, dets holdbarhed og dets miljøpræstationer, i overensstemmelse med målet om at fremme en cirkulær økonomi. Sådanne supplerende oplysninger bør gøre mærket lettere at forstå og mere effektivt for forbrugerne og bør ikke have nogen negative konsekvenser for forbrugerne.
(20)  Baseret på denne forordnings anvendelsesområde bør Kommissionen udarbejde en langsigtet arbejdsplan for revisionen af energimærker for bestemte produkter, herunder en vejledende liste over yderligere energirelaterede produkter, for hvilke der kunne fastsættes en energimærkning, og ajourføre den arbejdsplan periodisk. Kommissionen bør hver år underrette Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med arbejdsplanen.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 20 a (ny)
(20a)   Første led i gennemførelsen af arbejdsplanen bør være en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse af de pågældende produktgrupper. Denne analyse bør også omfatte supplerende oplysninger, herunder muligheden for og omkostningerne ved at forsyne forbrugerne med nøjagtige oplysninger om en energirelateret produktmodels præstationer, som f.eks. livscyklusomkostninger, reparationsmuligheder, tilslutningsmuligheder, indhold af genanvendt materiale, holdbarhed og miljøpræstationer eller indeks for kombinerede energieffektivitetspræstationer, i overensstemmelse med målet om at fremme en cirkulær økonomi. Sådanne supplerende oplysninger bør gøre energimærket lettere at forstå og mere effektivt for forbrugerne og bør ikke have negative konsekvenser for forbrugerne.
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 og 2
1.  Denne forordning fastsætter rammevilkår for angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger under anvendelsen samt supplerende oplysninger om energirelaterede produkter for at give forbrugerne mulighed for at vælge mere effektive produkter.
1.  Denne forordning fastsætter rammevilkår, der finder anvendelse på energirelaterede produkter og giver dem et energimærke vedrørende energieffektivitet, absolut energiforbrug og andre miljø- og præstationsmæssige karakteristika. Den giver kunderne mulighed for at vælge mere energieffektive produkter for at reducere deres energiforbrug.
2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på:
2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på:
a)  brugte produkter
a)  brugte produkter
b)  transportmidler for personer eller varer, undtagen dem, der drives af en stationær motor.
b)  transportmidler for personer eller varer.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 6
6)  "producent": enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et energirelateret produkt eller får et sådant produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette energirelaterede produkt under sit navn eller varemærke
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9
9)  "forhandler": en detailhandler eller anden person, som sælger, udlejer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter til kunder
9)  "forhandler": en detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person, som sælger, udlejer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter til kunder
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 10 a (nyt)
10a)   "energieffektivitet": forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og tilførsel i form af energi
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 11
11)  "energirelateret produkt": enhver vare eller system eller tjenesteydelse med en indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug i Unionen, herunder dele, der skal indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning og tages i brug
11)  "energirelateret produkt" (i det følgende benævnt "produkt"): enhver vare eller ethvert system med en indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug i Unionen, herunder dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning og tages i brug som enkeltdele for kunder, og hvis energi- og miljøpræstationer kan vurderes selvstændigt
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 13
13)  "energimærke": et grafisk diagram, herunder med en klassificering, der anvender bogstaverne fra A til G med syv forskellige farver, fra mørkegrøn til rød med henblik på at vise energiforbruget
13)  "energimærke": et grafisk diagram i trykt eller elektronisk form, herunder med en lukket skala, der udelukkende anvender bogstaverne fra A til G, og hvor hver klasse svarer til betydelige energibesparelser, med syv forskellige farver, fra mørkegrøn til rød med henblik på at oplyse forbrugerne om energieffektivitet og energiforbrug
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 13 a (nyt)
13a)   "produktgruppe": en gruppe af energirelaterede produkter, som har den samme hovedfunktion;
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 17
17)  "produktdatablad": et standardiseret skema med oplysninger om et produkt
17)  "produktdatablad": et standardiseret skema med oplysninger om et produkt i trykt eller elektronisk form
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 18
18)  "nyskalere": en periodisk stramning af kravene til at opnå en energiklasse på et energimærke for et bestemt produkt, hvilket for eksisterende energimærker kan indebære fjernelse af visse energiklasser
18)  "nyskalering": en stramning af kravene til at opnå en energiklasse på et energimærke for en bestemt produktgruppe
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 19
19)  "nyskaleret energimærke": et energimærke for et bestemt produkt, som er nyskaleret.
19)  "nyskaleret energimærke": et energimærke for en bestemt produktgruppe, som er nyskaleret, og som tydeligt adskiller sig fra de energimærker, der var gældende før nyskaleringen;
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)
(19a)   "intelligent apparat": et apparat, der ved hjælp af avancerede informations- og kommunikationsteknologier og en standardiseret referenceontologi kan aktiveres til at reagere på eksterne stimuli som f.eks. prisinformation, direkte kontrolsignaler sendt trådløst eller via apps, og/eller lokale målinger, og til automatisk at ændre sit energiforbrugsmønster i en mere effektiv retning
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 20
20)  "supplerende oplysninger": oplysninger om et energirelateret produkts funktions- og miljømæssige præstationer, såsom dets absolutte energiforbrug og dets holdbarhed, der bygger på data, som kan måles af markedsovervågningsmyndighederne, er entydige og ikke har nogen væsentlige negative konsekvenser for mærkets forståelighed og effektivitet for forbrugerne.
20)  "supplerende oplysninger": alle oplysninger som fastsat i den relevante delegerede retsakt om et energirelateret produkts funktionsmæssige, miljømæssige og ressourceeffektive præstationer, der bygger på data, som kan måles og verificeres af markedsovervågningsmyndighederne, er let forståelige og ikke har nogen væsentlige negative konsekvenser for mærkets effektivitet for forbrugerne
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 20 a (nyt)
20a)   "produktdatabase": en samling af oplysninger om energirelaterede produkter, der er omfattet af denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold hertil, og som er struktureret systematisk og består af en offentlig grænseflade, som er opbygget som et forbrugerorienteret websted, hvor oplysninger kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr, og en overensstemmelsesgrænseflade, der er struktureret som en elektronisk platform, der støtter de nationale markedsovervågningsmyndigheders virksomhed, med klart specificerede tilgængeligheds- og sikkerhedskrav.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Leverandører skal opfylde følgende krav:
1.  Leverandører skal:
a)  de skal sikre, at produkter, der bringes i omsætning, gratis forsynes med nøjagtige energimærker og produktdatablade i overensstemmelse med denne forordning og de relevante delegerede retsakter
a)  sikre, at produkter, der bringes i omsætning, gratis forsynes med nøjagtige trykte energimærker og med produktdatablade for hver enkelt enhed
b)  de skal levere energimærkerne omgående og gratis efter anmodning fra forhandlerne
b)  levere energimærkerne og produktdatabladene gratis senest fem arbejdsdage efter anmodning fra forhandlerne
ba)   tilbyde forhandlerne både de nuværende og de nyskalerede energimærker og produktdatablade i en periode på tre måneder forud for den dato, der er fastsat i den relevante delegerede retsakt
c)  de skal sikre, at oplysningerne på de energimærker og produktdatablade, som de leverer, er nøjagtige, og udarbejde teknisk dokumentationsmateriale, som gør det muligt at vurdere nøjagtigheden
c)  sikre, at energimærkerne og produktdatabladene er nøjagtige, og udarbejde teknisk dokumentationsmateriale, som gør det muligt at vurdere nøjagtigheden
d)  de skal, før et produkt bringes i omsætning, registrere de oplysninger, der er anført i bilag I, i den produktdatabase, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 8.
d)  indtaste de oplysninger, der er anført i bilag I, i den i henhold til artikel 8 oprettede produktdatabases offentlige grænseflade og overensstemmelsesgrænseflade:
i)   for så vidt angår alle nye modeller, før en enhed af den pågældende model bringes i omsætning
ii)   for så vidt angår alle modeller, der er bragt i omsætning efter den 1. januar 2014, og som fortsat bliver leveret, senest 18 måneder efter, at databasen er fuldt operationel i overensstemmelse med artikel 16
da)   bevare produktdatablade og den tekniske dokumentation i den database, der er oprettet i henhold til artikel 8, i en periode på mindst ti år efter den sidste enhed af produktet er blevet bragt i omsætning
db)   tilvejebringe energimærker for produktgrupper, hvor produktet består af adskillige delsamlinger eller komponenter, hvis energieffektivitet afhænger af disse komponenters særlige kombination.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Leverandører må ikke:
a)   bringe produkter i omsætning, der er udformet således, at deres ydeevne automatisk ændres under prøvningsbetingelser, enten gennem hardware eller software, som er indarbejdet i produktet, med det formål at opnå et bedre niveau
b)   når først produktet er taget i brug, indføre ændringer ved hjælp af softwareopdateringer, som vil være til skade for parametrene for det originale energieffektivitetsmærke som defineret i den relevante delegerede retsakt.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
2.  Forhandlere skal opfylde følgende krav:
2.  Forhandlere skal:
a)  de skal på en synlig måde vise det energimærke, som er stillet til rådighed af leverandøren elleranden vis for et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt
a)  når produktet er til salg, herunder online, vise energimærketen synlig og fremtrædende måde som fastsat i den relevante delegerede retsakt
aa)   erstatte eksisterende energimærker med nyskalerede energimærker, både i forretninger og på internettet, senest tre uger efter den dato, der er fastsat i den relevante delegerede retsakt
b)  de skal, hvis de ikke har et energimærke eller et nyskaleret energimærke
b)  hvis de ikke har et energimærke eller et nyskaleret energimærke, anmode leverandøren herom
i)   anmode leverandøren om energimærket eller et nyskaleret energimærke
ii)   udskrive energimærket fra den produktdatabase, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 8, hvis denne funktion er til rådighed for produktet eller
iii)   udskrive energimærket eller det nyskalerede energimærke fra leverandørens websted, hvis denne funktion er til rådighed for produktet
c)  de skal stille produktdatabladet til rådighed for kunderne.
c)  efter anmodning stille produktdatabladet til rådighed for kunderne, herunder i trykt form.
Ændring 35 + 86
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3
3.  Leverandører og forhandlere skal opfylde følgende krav:
3.  Leverandører og forhandlere:
a)  de skal henvise til produktets energieffektivitetsklasse i al reklame og teknisk salgsmateriale for en bestemt model af produkter i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
a)  skal henvise til produktets energieffektivitetsklasse i al visuel reklame og teknisk salgsmateriale for en bestemt model af produkter i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b)  de skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overholdelse af kravene i denne forordning og dens delegerede retsakter, der hører under deres ansvarsområde, på eget initiativ, eller når det kræves af markedsovervågningsmyndighederne
b)  skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overholdelse i henhold til artikel 5
c)  for produkter omfattet af denne forordning må de ikke levere eller vise andre energimærker, mærker, symboler eller inskriptioner, som ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter, hvis det er sandsynligt, at det vil kunne virke vildledende eller misvisende for kunderne med hensyn til forbruget af energi eller andre væsentlige ressourcer under anvendelse
c)  skal for produkter omfattet af denne forordning afholde sig fra at levere eller vise vildledende, forvirrende eller efterlignende energimærker, mærker, symboler eller inskriptioner vedrørende forbruget af energi eller andre ressourcer under anvendelse
d)   for produkter, der ikke er omfattet af denne forordning, må de ikke levere eller vise energimærker, som efterligner det energimærke, der er defineret i denne forordning.
d)  må for produkter, der ikke er omfattet af denne forordning, ikke levere eller vise energimærker, som efterligner det energimærke, der er defineret i denne forordning.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Alle generelle forpligtelser vedrørende energimærker, der er fastsat i stk. 1-3, finder ligeledes anvendelse på eksisterende, nye og nyskalerede energimærker.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne må ikke forbyde, fastsætte restriktioner for eller lægge hindringer i vejen for, at energirelaterede produkter, der opfylder bestemmelserne i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter, bringes i omsætning eller ibrugtages på deres område.
1.  Medlemsstaterne må ikke lægge hindringer i vejen for, at produkter, der opfylder bestemmelserne i denne forordning, bringes i omsætning eller ibrugtages på deres område.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at leverandører og forhandlere overholder forpligtelserne og kravene i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter.
2.  Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at leverandører og forhandlere overholder forpligtelserne og kravene i denne forordning.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3
3.  Når medlemsstaterne yder incitamenter i forbindelse med et energirelateret produkt, der er omfattet af denne forordning og nærmere specificeret i en delegeret retsakt, skal de tilskynde til at nå den bedste energieffektivitetsklasse, der er fastsat i den gældende delegerede retsakt.
3.  Når medlemsstaterne yder incitamenter i forbindelse med et produkt, der er omfattet af denne forordning og nærmere specificeret i en delegeret retsakt, skal disse incitamenter tilskynde til at nå de to bedste udnyttede energieffektivitetsklasser som fastsat i den gældende delegerede retsakt.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal sikre, at indførelsen af energimærker, herunder nyskalerede energimærker, og produktdatablade ledsages af uddannelses- og oplysningskampagner, som sigter mod at fremme energieffektivitet og kundernes mere ansvarlige brug af energi, herunder i samarbejde med forhandlerne, hvis det er hensigtsmæssigt.
4.  Medlemsstaterne skal sikre, at indførelsen og nyskaleringen af energimærker ledsages af uddannelses- og oplysningskampagner om energimærker.
Kommissionen koordinerer disse kampagner og støtter et tæt samarbejde med leverandører og forhandlere og udvekslingen af bedste praksis.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne fastsætter sanktions- og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og dens delegerede retsakter og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på anvendelsesdatoen for denne forordning Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
5.  Medlemsstaterne fastsætter sanktions- og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning samt stå i rimeligt forhold til de økonomiske fordele ved manglende overholdelse. Medlemsstaterne giver senest på anvendelsesdatoen for denne forordning Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Kommissionen skal støtte samarbejde og udveksling af oplysninger om markedsovervågning af energimærkning af produkter mellem de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for markedsovervågning eller kontrol ved ydre grænser og mellem disse myndigheder og Kommissionen.
2.  Kommissionen skal fremme og koordinere samarbejde og udveksling af oplysninger om markedsovervågning af energimærkning vedrørende produkter omfattet af denne forordning mellem de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for markedsovervågning eller for kontrol med produkter, som kommer ind på EU-markedet, og mellem dem og Kommissionen ved at styrke De Administrative Samarbejdsgrupper (ADCO) om Miljøvenligt Design og Energimærkning.
En sådan udveksling af oplysninger skal også gennemføres, når prøvningsresultaterne viser, at producenten overholder den relevante lovgivning.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Medlemsstaterne skal senest den 1. januar 2018 fastlægge og gennemføre en markedsovervågningsplan for overvågning af håndhævelsen af kravene i denne forordning. Medlemsstaterne skal revidere deres markedsovervågningsplaner som minimum hvert tredje år.
Medlemsstaterne skal senest den 1. januar 2020 og derefter hvert år udarbejde en rapport om markedsovervågning, som skal vurdere udviklingen i overholdelse af denne forordning og direktiv 2009/125/EF.
Medlemsstaterne skal gøre brug af informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS), der er obligatorisk for alle nationale markedsovervågningsmyndigheder.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 b (nyt)
2b.   Nationale markedsovervågningsmyndigheder skal gennemføre fysiske produktprøvninger, der omfatter mindst én produktgruppe pr. år, i overensstemmelse med de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning.
Markedsovervågningsmyndighederne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om deres planlagte og afsluttede fysiske prøvninger gennem overensstemmelsesgrænsefladen i den produktdatabase, der er oprettet i henhold til artikel 8.
De anvender pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer, jf. artikel 9, der sigter efter at simulere reelle betingelser for anvendelse, og som udelukker forsætlig eller uforsætlig manipulering eller ændring af prøvningsresultaterne.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 c (nyt)
2c.   Markedsovervågningsmyndighederne skal have ret til at inddrive omkostningerne forbundet med en fysisk produktprøvning hos leverandørerne i tilfælde af en overtrædelse af denne forordning.
Kommissionen kan uafhængigt kontrollere, om bestemmelserne overholdes, enten direkte eller gennem en tredjepart.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1
1.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et energirelateret produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt i medfør af denne forordning, udgør en risiko for beskyttelsen af samfundsinteresser, der er omfattet af denne forordning, skal de foretage en evaluering af det pågældende energirelaterede produkt, der omfatter alle de krav, der er fastlagt i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter. Leverandøren skal i nødvendigt omfang samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne med henblik herpå.
1.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt i medfør af denne forordning, udgør en risiko for beskyttelsen af samfundsinteresser, der er omfattet af denne forordning, skal de omgående underrette Kommissionen og foretage en evaluering af den pågældende produktmodel, der omfatter alle de krav, der er fastlagt i denne forordning og de relevante delegerede retsakter, og ligeledes vurdere, om det er tilrådeligt at udvide evalueringen til også at omfatte andre produktmodeller. Leverandøren skal i nødvendigt omfang samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med evalueringen konstaterer, at det energirelaterede produkt ikke opfylder kravene i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter, skal de straks anmode leverandøren om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at bringe det energirelaterede produkt i overensstemmelse med disse krav eller for at trække det energirelaterede produkt tilbage fra markedet eller tilbagekalde det inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art. Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede foranstaltninger.
2.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med evalueringen konstaterer, at produktmodellen ikke opfylder kravene i denne forordning, skal de anmode leverandøren om at træffe alle fornødne foranstaltninger for straks at bringe produktmodellen i overensstemmelse, og de kan fastsætte at trække produktmodellen tilbage fra markedet eller kalde de enheder, der er taget i brug, tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens art, og udvide sådanne foranstaltninger til ligeledes at omfatte de tilsvarende modeller, som findes på markedet. Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede foranstaltninger.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til deres nationale territorium, underretter de Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt leverandøren at træffe.
3.  Markedsovervågningsmyndighederne underretter gennem ICSMS Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle resultater af evalueringen og om alle de foranstaltninger, de har pålagt leverandøren at træffe i henhold til stk. 2.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 4
4.  Leverandøren skal sikre, at alle fornødne afhjælpende foranstaltninger træffes for så vidt angår alle berørte energirelaterede produkter, som han har gjort tilgængelige på EU-markedet.
4.  Leverandøren skal sikre, at alle restriktive foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 2, træffes for så vidt angår alle berørte produktmodeller, som han har gjort tilgængelige på EU-markedet.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 5
5.  Hvis den pågældende leverandør ikke inden for den frist, der er omhandlet i stk. 2, træffer de fornødne afhjælpende foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe alle nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af energirelaterede produkter på deres nationale marked eller for at trække det energirelaterede produkt tilbage fra markedet eller tilbagekalde det. Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.
5.  Hvis den pågældende leverandør ikke inden for den frist, der er omhandlet i stk. 2, gennemfører de afhjælpende foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe alle nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse, at produktmodellen gøres tilgængelig på deres nationale marked, eller for at trække produktmodellen tilbage fra markedet eller tilbagekalde den. Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger og uploader informationen i overensstemmelsesgrænsefladen i den produktdatabase, som er oprettet i henhold til artikel 8.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 6
6.  De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det energirelaterede produkt, der ikke opfylder kravene, det energirelaterede produkts oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som leverandøren har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende opfyldelse af kravene skyldes enten det energirelaterede produkts manglende opfyldelse af krav vedrørende aspekter af beskyttelse af samfundsinteresser som fastlagt i denne forordning eller mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 9, og som danner grundlag for overensstemmelsesformodningen.
6.  Den i stk. 5 omhandlede meddelelse skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det produkt, der ikke opfylder kravene, dets oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som leverandøren har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende opfyldelse af kravene skyldes enten produktmodellens manglende opfyldelse af krav vedrørende aspekter af beskyttelse af samfundsinteresser som fastlagt i denne forordning eller mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 9, og som danner grundlag for overensstemmelsesformodningen. I dette tilfælde skal Kommissionen anvende den ved artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsatte procedure.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 7
7.  De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende energirelaterede produkts manglende opfyldelse af kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.
7.  De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den pågældende produktmodels manglende opfyldelse af kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 8
8.  Hvis der ikke inden for 60 dage efter modtagelsen af de i stk. 5 omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.
8.  Hvis der ikke inden for fire uger efter modtagelsen af den i stk. 5 omhandlede meddelelse er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 9
9.  Medlemsstaterne sikrer, at der omgående træffes passende restriktive foranstaltninger for det pågældende energirelaterede produkt, såsom tilbagetrækning af det energirelaterede produkt fra deres marked.
9.  Medlemsstaterne sikrer, at der omgående træffes parallelle restriktive foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til deres særlige nationale situation, for den pågældende produktmodel og underretter Kommissionen i overensstemmelse hermed.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 10
10.  Hvis der efter afslutningen af proceduren i stk. 4 og 5 gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og leverandøren og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.
10.  Hvis der efter afslutningen af proceduren i stk. 4 og 5 gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at en sådan national foranstaltning er i modstrid med EU-retten, skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og leverandøren og vurdere den nationale foranstaltning, og på grundlag af resultaterne heraf træffer den afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej, og kan foreslå en passende alternativ foranstaltning.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 11
11.  Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstater og meddeler den straks til medlemsstaterne og leverandøren.
11.  Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstater og meddeler den straks til medlemsstaterne og den pågældende leverandør.
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 12
12.  Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer samtlige medlemsstater de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det energirelaterede produkt, der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres marked, og underretter Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, trækker den pågældende medlemsstat foranstaltningen tilbage.
12.  Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer samtlige medlemsstater de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produktmodellen, der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres nationale markeder, og underretter Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, trækker den pågældende medlemsstat foranstaltningen tilbage.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 13
13.  Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis det energirelaterede produkts manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i stk. 6, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.
13.  Hvis en national foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis produktmodellens manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i stk. 6, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 13a (ny)
13a.   Hvis det dokumenteres, at produktet ikke opfylder kravene fastsat i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter, har kunderne ret til gratis at returnere produktet til forhandleren og få den fulde oprindelige købspris refunderet af leverandøren.
Leverandørerne skal i samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne gøre enhver rimelig indsats for at henvende sig til de berørte kunder i overensstemmelse med den gældende lovgivning om forbrugerrettigheder.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 7 – overskrift og stk. 1
Energimærker og nyskalering
Procedure for indførelse og nyskalering af energimærker
1.  Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 12 og 13 indføre energimærker eller nyskalere eksisterende energimærker.
1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med indførelse eller nyskalering af energimærker.
Energimærker, der er indført ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2010/30/EU før den 1. januar 2017, betragtes som energimærker i forbindelse med denne forordning.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
2.  Hvis der for en given produktgruppe, ikke må bringes modeller, som hører i energiklasse D, E, F eller G, i omsætning længere på grund af en gennemførelsesforanstaltning, der vedtages i medfør af direktiv 2009/125/EF, må den pågældende energiklasse eller -klasser ikke længere vises på energimærket.
2.  Med henblik på at sikre en ensartet skala fra A til G indfører Kommissionen nyskalerede energimærker for eksisterende produktgrupper som omhandlet i stk. 1 senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden under overholdelse af kravene i stk. 4.
Produktgrupper, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordninger (EU) nr. 811/20131a og nr. 812/20131b, skal gennemgås seks år efter denne forordnings ikrafttræden med henblik på nyskalering af dem.
For produktgrupper, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordninger (EU) nr. 1059/20101c, nr. 1060/20101d, nr. 1061/20101e, nr. 1062/20101f og nr. 874/20121g, skal Kommissionen, når de forberedende undersøgelser er afsluttet, indføre nyskalerede energimærker senest 21 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
__________________
1a Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 1).
1b Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 812/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af vandvarmere og varmtvandsbeholdere samt pakker med vandvarmer og solvarmekomponent (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 83).
1c Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1059/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af husholdningsopvaskemaskiner (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 1).
1d Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1060/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 17).
1e Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1061/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af husholdningsvaskemaskiner (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 47).
1f Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af fjernsyn (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 64).
1g Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EUT L 258 af 26.9.2012, s. 1).
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3
3.  Kommissionen skal sikre, at der ved indførelse eller nyskalering af et energimærke fastsættes krav, således at ingen produkter forventes at falde inden for energiklasse A eller B på tidspunktet for indførelsen af energimærket, og således at det anslåede tidspunkt, hvor et flertal af modellerne vil falde ind under disse energiklasser, er mindst ti år senere.
3.  Kommissionen skal sikre, at enhver efterfølgende nyskalering af nye energimærker eller nyskalerede energimærker som omhandlet i stk. 2 indledes, når følgende betingelser er opfyldt og viser de passende teknologiske fremskridt i den relevant produktgruppe:
a)   25% af de solgte produkter på EU-markedet falder inden for den øverste energieffektivitetsklasse A eller
b)   50% af de solgte produkter på EU-markedet falder inden for de to øverste energieffektivitetsklasser A og B.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Kommissionen skal gennem medtagelsen af produktgruppen i arbejdsplanen i henhold til artikel 11 sikre, at:
a)   den forberedende undersøgelse for nyskalering færdiggøres senest 18 måneder, efter de i stk. 3 fastlagte betingelser er blevet opfyldt
b)   nyskaleringen færdiggøres gennem revisionen og ikrafttrædelsen af den relevante delegerede retsakt i overensstemmelse med artikel 13, senest tre år efter de i stk. 3 fastlagte betingelser er blevet opfyldt.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4
4.  Energimærker nyskaleres periodisk.
4.  Kommissionen fastsætter kravene til nye eller nyskalerede energimærker og sigter efter en forventet gyldighed på mindst ti år.
Med henblik herpå skal Kommissionen sikre, at ingen produkter ved indførelsen eller nyskaleringen af et energimærke forventes at falde inden for energiklasse A på tidspunktet for indførelsen af energimærket.
For produktgrupper, hvor den i stk. 3a, litra a), omhandlede forberedende undersøgelse viser en hurtig teknologisk udvikling, forventes ingen produkter at falde inden for energiklasse A og B på tidspunktet for energimærkets indførelse.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 5
5.  Når et energimærke nyskaleres:
5.  Hvis der for en given produktgruppe ikke længere må bringes modeller, som tilhører energiklasse F eller G, i omsætning på grund af en gennemførelsesforanstaltning for miljøvenligt design, der er vedtaget i medfør af direktiv 2009/125/EF, vises den pågældende energiklasse eller de pågældende energiklasser på energimærket i gråt som angivet i den relevante delegerede retsakt. Energimærkets standardfarvespektrum fra mørkegrøn til rød skal bibeholdes for de resterende øvre klasser. Ændringerne finder kun anvendelse på nye produktenheder, der bringes i omsætning.
a)   skal leverandører tilbyde både de nuværende og de nyskalerede energimærker til forhandlerne i en periode på seks måneder forud for den dato, der er angivet i litra b).
b)   skal forhandlerne skal erstatte de eksisterende energimærker på udstillede produkter, herunder også på internettet, med nyskalerede energimærker inden for en uge efter den dato, der er fastsat herfor i den relevante delegerede retsakt. Forhandlerne må ikke vise det nyskalerede energimærke før denne dato.
Det skal kun være tilladt forhandlere at sælge energirelaterede produkter uden energimærke eller nyskaleret energimærke, hvis der aldrig er blevet produceret et (nyskaleret) energimærke for et givet produkt, og produktets leverandør ikke længere er aktiv på markedet.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 6
6.   Energimærker, der er indført ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 10 direktiv 2010/30/EU før datoen for anvendelse af denne forordning, betragtes som energimærker i forbindelse med denne forordning. Kommissionen tager disse energimærker op til fornyet overvejelse inden fem år efter ikrafttrædelsen af denne forordning med henblik på nyskalering af dem.
udgår
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 8
Produktdatabase
Produktdatabase
Kommissionen opretter og vedligeholder en produktdatabase, der indeholder de i bilag I omhandlede oplysninger. De oplysninger, som er opført under punkt 1 i bilag I, skal gøres offentligt tilgængelige.
1.   Kommissionen opretter og vedligeholder en produktdatabase, der består af to forskellige grænseflader: den offentlige grænseflade og overensstemmelsesgrænsefladen.
Den offentlige grænseflade skal indeholde de oplysninger, der er angivet i punkt 1 i bilag I, og opfylde de funktionelle krav, der er fastsat i punkt 3 i bilag I.
Overensstemmelsesgrænsefladen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i punkt 2 i bilag I, og opfylde de funktionelle krav, der er fastsat i punkt 4 i bilag I.
2.   Ved indtastning af oplysninger i produktdatabasen skal leverandørerne bevare adgangs- og redigeringsrettighederne hertil. Alle ændringer skal være dateret og klart synlige for markedsovervågningsmyndighederne.
Oplysningerne i overensstemmelsesgrænsefladen anvendes udelukkende til formål, der er knyttet til håndhævelsen af denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning, og skal beskyttes mod uautoriseret brug.
Leverandører skal have tilladelse til på deres servere at bevare teknisk dokumentationsmateriale, jf. artikel 3, stk. 1, litra c), prøvningsrapporter eller lignende dokumentation for overensstemmelsesvurdering som fastsat i punkt 2, litra a), i bilag I, og denne dokumentation skal svare til prøvninger udført af leverandørerne selv og udelukkende være tilgængelig for markedstilsynsmyndighederne og Kommissionen.
Databasen skal oprettes under hensyntagen til kriterierne om minimering af de administrative byrder for leverandører og andre databasebrugere, brugervenlighed og omkostningseffektivitet.
Produktdatabasen erstatter eller ændrer ikke markedsovervågningsmyndighedernes forpligtelser.
3.   Kommissionen skal med støtte fra markedsovervågningsmyndigheder og leverandører være særlig opmærksom på overgangsprocessen indtil den fulde gennemførelse af den offentlige grænseflade og overensstemmelsesgrænsefladen.
4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med præciseringer af de operationelle detaljer vedrørende oprettelsen af produktdatabasen.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2
Hvis der i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen af et produkts anvendes sådanne harmoniserede standarder, anses produktet for at opfylde de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt.
2.   Hvis der i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen af et produkt anvendes sådanne harmoniserede standarder, anses produktmodellen for at opfylde de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt.
2a.   Harmoniserede standarder skal sigte efter at simulere reel brug så vidt muligt og samtidig opretholde en standardiseret prøvningsmetode, uden at dette berører sammenligneligheden inden for produktgruppen.
2b.   Måle- og beregningsmetoder, der er medtaget i de harmoniserede standarder, skal være pålidelige, nøjagtige og reproducerbare og være i overensstemmelse med kravene i artikel 3, stk. 1a.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
Kommissionen sikrer, at den ved udførelsen af sine aktiviteter i forbindelse med denne forordning for hver delegeret retsakt har en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter og interesseparter, der er berørt af den pågældende produktgruppe, såsom industrien, herunder SMV og håndværksvirksomheder, faglige organisationer, handlende, detailhandlere, importører, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer. Kommissionen opretter i dette øjemed et konsultationsforum, hvor alle parter kan mødes. Dette konsultationsforum kan kombineres med det konsultationsforum, der er omhandlet i artikel 18 i direktiv 2009/125/EF.
1.   Kommissionen sikrer, at den ved udførelsen af sine aktiviteter i forbindelse med denne forordning og med henblik på indførelse eller nyskalering af energimærker i henhold til artikel 7 og oprette databasen, jf. artikel 8, har en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter, herunder markedsovervågningsmyndigheder, og interesseparter, der er berørt af den pågældende produktgruppe, såsom industrien, herunder SMV'er og håndværksvirksomheder, faglige organisationer, handlende, detailhandlere, importører, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer, og at Europa-Parlamentet inddrages.
2.   Kommissionen opretter et konsultationsforum, hvor de i stk. 1 nævnte parter kan mødes i dette øjemed. Dette konsultationsforum kan helt eller delvis falde sammen med det konsultationsforum, der er omhandlet i artikel 18 i direktiv 2009/125/EF. Referatet fra møder i konsultationsforummet offentliggøres på den offentlige grænseflade i den database, der er oprettet i henhold til artikel 8.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2
Hvis det er relevant, skal Kommissionen inden vedtagelsen af delegerede retsakter forbrugerteste udformningen og indholdet af energimærkerne for specifikke produktgrupper for at sikre, at de har en klar forståelse af energimærkerne.
3.   Hvis det er relevant, skal Kommissionen inden vedtagelsen af delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, teste udformningen og indholdet af energimærkerne for specifikke produktgrupper med repræsentative grupper af EU-forbrugere, for at sikre, at de har en klar forståelse af energimærkerne.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
Kommissionen opstiller efter høring af det i artikel 10 omhandlede konsultationsforum en arbejdsplan, som gøres offentligt tilgængelig. Arbejdsplanen skal fastsætte en vejledende liste over produktgrupper, som anses for at have prioritet i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter. Arbejdsplanen skal ligeledes angive planerne for en revision og nyskalering af energimærkerne for produkter eller produktgrupper. Arbejdsplanen kan periodisk ændres af Kommissionen efter høring af konsultationsforummet. Arbejdsplanen kan kombineres med den arbejdsplan, der er omhandlet i artikel 16 i direktiv 2009/125/EF.
1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning efter høring af det i artikel 10 omhandlede konsultationsforum for at opstille en langsigtet arbejdsplan, som gøres offentligt tilgængelig, herunder via den offentlige grænseflade i den database, der er oprettet i henhold til artikel 8.
2.   Kommissionen tilrettelægger arbejdsplanen i afsnit, der indeholder prioriteringer for indførelsen af energieffektivitetsmærker i nye produktgrupper og for nyskaleringen af energimærker for produktgrupper.
Kommissionen sikrer, at de nødvendige ressourcer står til rådighed for planen og dens sammenhæng.
Denne arbejdsplan kan kombineres med den arbejdsplan for miljøvenligt design, der er fastlagt i artikel 16 i direktiv 2009/125/EF.
Kommissionen ajourfører regelmæssigt arbejdsplanen efter høring af konsultationsforummet. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes hvert år om dens fremskridt og underrettes formelt om eventuelle ændringer heraf.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1
1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende detaljerede krav til energimærker for specifikke grupper af energirelaterede produkter ("specifikke produktgrupper") i overensstemmelse med artikel 13.
1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med fastlæggelsen af detaljerede krav til energimærker for specifikke grupper af energirelaterede produkter ("specifikke produktgrupper").
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2
2.  Delegerede retsakter skal specificere produktgrupper, som opfylder følgende kriterier:
2.  Delegerede retsakter skal specificere produktgrupper, som opfylder følgende kriterier:
a)  produktgruppen skal ifølge de nyeste foreliggende tal og under hensyntagen til, i hvor store mængder de bringes i omsætning på EU-markedet, rumme betydelige muligheder for at spare energi og i givet fald andre ressourcer
a)  der er ifølge den reelle indtrængning på EU-markedet betydelige muligheder for at spare energi og i givet fald andre ressourcer
b)  produktgrupper med tilsvarende brugsegenskaber skal afvige væsentligt fra hinanden med hensyn til de relevante præstationsniveauer
b)  inden for produktgruppen har modeller med tilsvarende brugsegenskaber væsentligt forskellige energieffektivitetsniveauer
c)  der må ikke være væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne, navnlig hvad angår produktgruppens pris og livscyklusomkostninger.
c)  der er ingen betydelige negative konsekvenser, hvad angår økonomisk overkommelighed, livscyklusomkostninger og produktets brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt.
Ændring 73 + 98
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3
3.  Delegerede retsakter vedrørende specifikke produktgrupper skal navnlig specificere:
3.  Delegerede retsakter vedrørende specifikke produktgrupper skal navnlig for den pågældende produktgruppe specificere:
a)  definitionen af de specifikke produktgrupper, der falder ind under definitionen af "energirelateret produkt" i artikel 2, nr. 11, og som skal være omfattet
a)  definitionen af de energirelaterede produkter, som skal være omfattet
b)  udformningen og indholdet af det i artikel 4 nævnte energimærke, herunder en skala fra A til G, der viser energiforbruget, skal så vidt muligt have en ensartet udformning for alle produktgrupper og i alle tilfælde være klart synlig og læselig
b)  udformningen, dimensionerne og indholdet af energimærket, der i alle tilfælde skal være klart synligt og læseligt og tage hensyn til behovene hos synshæmmede kunder og skal på et iøjnefaldende sted indeholde følgende oplysninger, som er fastlagt i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt:
i)   en skala fra A til G, der viser energieffektivitetsklassen for den tilsvarende produktmodel, som så vidt muligt skal have en ensartet udformning for alle produktgrupper
ii)   det absolutte energiforbrug i kWh, der vises pr. år eller i forhold til alle relevante perioder
c)  i givet fald brugen af andre ressourcer og supplerende oplysninger om energirelaterede produkter, hvorved energimærket skal fremhæve produktets energieffektivitet
c)  i givet fald brugen af andre ressourcer og supplerende oplysninger om energirelaterede produkter, hvorved energimærket skal fremhæve produktets energieffektivitet
ca)   i givet fald en henvisning på energimærket, der sætter forbrugerne i stand til at identificere produkter med konnektivitetsfunktioner (dvs. intelligente apparater)
d)  de steder, hvor energimærket skal vises såsom fastgjort til produktet, trykt på emballagen, i elektronisk format eller vist online
d)  de steder, hvor energimærket skal vises såsom fastgjort til produktet, hvor det ikke kan beskadiges, trykt på emballagen, i elektronisk format eller vist online
e)  hvis relevant, elektroniske midler til energimærkning af produkter
e)  hvis relevant, elektroniske midler til energimærkning af produkter
f)  måden, hvorpå energimærket og tekniske oplysninger skal stilles til rådighed i tilfælde af fjernsalg
f)  måden, hvorpå energimærket og tekniske oplysninger skal stilles til rådighed i tilfælde af fjernsalg
g)  indholdet og i givet fald formatet af samt andre enkeltheder vedrørende den tekniske dokumentation og produktdatabladet
g)  det påkrævede indhold og i givet fald formatet af samt andre enkeltheder vedrørende produktdatabladet og den tekniske dokumentation
h)  at det ved prøvning af overholdelsen af kravene kun er de tolerancer, der er fastsat i den eller de delegerede retsakter, der finder anvendelse
h)  at det ved prøvning af overholdelsen af kravene kun er de tolerancer, der er fastsat i den eller de delegerede retsakter, der finder anvendelse
i)  leverandørers og forhandleres forpligtelser i forhold til produktdatabasen
i)  leverandørers og forhandleres forpligtelser i forhold til produktdatabasen
j)  den nøjagtige angivelse af den energiklasse, der skal inkluderes i reklamer og teknisk salgsmateriale, herunder krav om, at den skal være i en læselig og synlig form
j)  i givet fald den nøjagtige angivelse af den energiklasse, der skal inkluderes i reklamer og teknisk salgsmateriale, herunder krav om, at den skal være i en læselig og synlig form
k)  procedurerne for overensstemmelsesvurdering og de måle- og beregningsmetoder, der anvendes til at fastslå de oplysninger, der fremgår af produktets energimærke og produktdatabladet
k)  procedurerne for overensstemmelsesvurdering og de måle- og beregningsmetoder, der er fastlagt i artikel 9, og som anvendes til at fastslå de oplysninger, der fremgår af produktets energimærke og produktdatabladet, herunder definitionen af energieffektivitetsindekset (EEI) eller et ækvivalent parameter og dets trin fra A til G, der definerer energieffektivitetsklasserne
l)  hvorvidt der for større apparater kræves en højere grad af energieffektivitet for at opnå en given energiklasse
l)  hvorvidt der for større apparater kræves en højere grad af energieffektivitet for at opnå en given energiklasse
m)   formatet for eventuelle yderligere angivelser på energimærket, der gør det muligt for kunder via elektroniske medier at få adgang til mere detaljerede oplysninger om de produktegenskaber, der er angivet i produktdatabladet
m)   formatet for eventuelle yderligere angivelser på energimærket, der gør det muligt for kunder via elektroniske medier at få adgang til mere detaljerede oplysninger om de produktegenskaber, der er angivet i produktdatabladet
n)   hvorvidt og hvordan energiklasser, der beskriver produktets energiforbrug under anvendelse, bør vises på intelligente målere eller på produktets interaktive skærm
n)   hvorvidt og hvordan energiklasser, der beskriver produktets energiforbrug under anvendelse, bør vises på intelligente målere eller på produktets interaktive skærm
o)   datoen for evaluering og eventuel revision af den delegerede retsakt.
o)   datoen for evaluering og eventuel revision af den delegerede retsakt.
For indholdet af energimærket som omhandlet i første afsnit, litra b), skal energiklassificeringens A til G-trin svare til betydelige energi- og omkostningsbesparelser set fra kundens synspunkt.
Med hensyn til formatet af henvisninger, der er omhandlet i første afsnit, litra m), kan disse henvisninger tage form af adressen på et websted, en Quick Response-kode (QR-kode), et link til et online-energimærke eller en anden hensigtsmæssig forbrugerorienteret måde.
Med hensyn til formatet af henvisninger, der er omhandlet i første afsnit, litra m), kan disse henvisninger tage form af adressen på et websted, en dynamisk Quick Response-kode (QR-kode), et link til et online-energimærke eller en anden hensigtsmæssig forbrugerorienteret måde, der forbinder med den offentlige grænseflade af databasen oprettet i henhold til artikel 8.
Indførelsen af et energimærke for en produktgruppe, der skal omfattes af en delegeret retsakt, må ikke have nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt.
Produktdatabladet som omhandlet i første afsnit, litra g), skal indeholde direkte links til den offentlige grænseflade i databasen oprettet i henhold til artikel 8 og skal stilles til rådighed for kunderne på alle Unionens officielle sprog på de nationale markeder, hvor den tilsvarende produktmodel er stillet til rådighed.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende operationelle detaljer i forbindelse med produktdatabasen, herunder eventuelle forpligtelser for leverandører og forhandlere, i overensstemmelse med artikel 13.
Kommissionen har beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med fastlæggelsen af operationelle detaljer i forbindelse med produktdatabasen, herunder eventuelle forpligtelser for leverandører og forhandlere.
For så vidt angår de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra g), med henblik på at sikre en korrekt beskyttelse af fortrolige oplysninger og teknisk dokumentation skal disse delegerede retsakter specificere, hvilke oplysninger der skal uploades til produktdatabasen, og hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed efter anmodning fra nationale myndigheder og Kommissionen.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over alle delegerede retsakter, der supplerer denne forordning, og som udbygger direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt design, herunder fuldstændige henvisninger til alle harmoniserede standarder, der opfylder de relevante måle- og beregningsmetoder, jf. artikel 9, og stiller dem til rådighed for offentligheden.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7 og 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 7, artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 tillægges Kommissionen for en periode på seks år fra den 1. januar 2017.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af seksårsperioden.
Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3
3.  Den i artikel 7 og 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i denne forordning, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 7, artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7 og 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1
Senest otte år efter ikrafttrædelsen vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og fremsender en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal omfatte en vurdering af, hvor effektivt denne forordning har givet kunderne mulighed for at vælge mere effektive produkter, under hensyntagen til dens indvirkning på erhvervslivet.
Senest ... [seks år efter ikrafttrædelsen af denne forordning] vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og fremsender en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal omfatte en vurdering af, hvor effektivt denne forordning og dens delegerede retsakter har givet kunderne mulighed for at vælge mere energieffektive produkter, under hensyntagen til kriterier, som f.eks. dens indvirkning på erhvervslivet, energiforbruget, drivhusgasemissioner, markedsovervågningsaktiviteter og omkostningerne ved at oprette og vedligeholde databasen.
Den i henhold til stk. 1 gennemførte vurdering skal gøre udtrykkelig brug af de årlige opfølgningsrapporter om håndhævelse og markedsovervågning, der er omhandlet i artikel 5.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 3
Artikel 3, stk. 1, litra d), anvendes dog fra den 1. januar 2019.
Artikel 3, stk. 1, litra d) anvendes dog, så snart den offentlige grænseflade i den produktdatabase, der er oprettet i henhold til artikel 8, er fuldt operationel og under alle omstændigheder ikke senere end den 1. januar 2018.
Ændring 81
Forslag til forordning
Bilag I – overskrift og nr. 1
OPLYSNINGER, SOM SKAL INDGÅ I PRODUKTDATABASEN
OPLYSNINGER, SOM SKAL INDGÅ I PRODUKTDATABASEN, PLUS FUNKTIONELLE KRAV
1.  Offentligt tilgængelige oplysninger om produktet:
1.  Oplysninger, som skal indgå i databasens offentlige grænseflade:
a)  producentens eller leverandørens navn eller varemærke
a)  leverandørens navn eller varemærke, adresse, kontaktoplysninger og anden lovmæssig identifikation
aa)   kontaktoplysninger for markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaten
b)  modelidentifikation(er), herunder af alle ækvivalente modeller
b)  modelidentifikation(er), herunder af alle ækvivalente modeller
c)  energimærket i elektronisk format
c)  energimærket i elektronisk format
d)  energiklasse(r) og andre parametre energimærket
d)  energieffektivitetsklasse(r) og andre parametre for energimærket
e)  produktdatabladet i elektronisk format.
e)  parametrene for produktdatabladet i elektronisk format
ea)   medlemsstaternes uddannelses- og oplysningskampagner som omhandlet i artikel 4, stk. 4
eb)   Kommissionens arbejdsplan som omhandlet i artikel 11
ec)   konsultationsforummets referater
ed)   fortegnelse over delegerede retsakter og gældende harmoniserede standarder.
Ændring 82
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2
2.  Information om overholdelse, kun til rådighed for medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen:
2.  Oplysninger, som skal indgå i databasens overensstemmelsesgrænseflade:
a)  den tekniske dokumentation, der er angivet i den relevante delegerede retsakt
a)  prøvningsrapport eller lignende dokumentation for overensstemmelsesvurdering, der gør det muligt at vurdere overholdelsen af alle krav i den relevante delegerede retsakt, herunder prøvningsmetoder og målinger
b)  prøvningsrapport eller lignende tekniske beviser, som gør det muligt at vurdere overholdelsen af alle krav i den relevante delegerede retsak
b)  midlertidige foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af markedsovervågning i forbindelse med denne forordning
c)  leverandørens navn og adresse
c)  den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c)
ca)   direkte kontaktoplysninger for markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaten og Kommissionens koordinering
cb)   medlemsstaternes og Kommissionens resultater af overensstemmelseskontroller og eventuelt afhjælpningstiltag og restriktionsforanstaltninger, der er taget i brug af markedsovervågningsmyndighederne som omhandlet i artikel 5 og 6.
d)   kontaktoplysninger for en repræsentant for leverandøren.
Ændring 83
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 a (nyt)
2a.   Funktionelle krav til databasens offentlige grænseflade:
a)   hver produktmodel skal struktureres som en individuel datapost
b)   den skal gøre det nemt for forbrugerne at finde den bedste udnyttede energiklasse for hver produktgruppe, således at de kan sammenligne modelkarakteristika og vælge de mest energieffektive produkter
c)   den skal generere energimærket for hvert produkt som en enkelt synlig og printervenlig fil og de sproglige versioner af det samlede produktdatablad, der dækker alle officielle EU-sprog
d)   oplysningerne skal være maskinlæsbare, kunne sorteres og være søgbare og overholde åbne standarder for tredjeparters gratis anvendelse
e)   overflødig registrering skal automatisk undgås
f)   en onlinehelpdesk eller et onlinekontaktpunkt for kunder skal oprettes og vedligeholdes, og der skal være klare henvisninger hertil på grænsefladen.
Ændring 84
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 b (nyt)
2b.   Funktionelle krav til databasens overensstemmelsesgrænseflade:
a)   der skal sikres strenge sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at beskytte fortrolige oplysninger
b)   adgangsrettighederne skal baseres på "need-to-know"-princippet
c)   der skal være et link til informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS).

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0213/2016).


Europæisk grænse- og kystvagt ***I
PDF 249kWORD 96k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (COM(2015)0671 – C8-0408/2015 – 2015/0310(COD))
P8_TA(2016)0305A8-0200/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0671),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0408/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. maj 2016(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Budgetudvalget og Fiskeriudvalget (A8-0200/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF

P8_TC1-COD(2015)0310


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1624.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed ***I
PDF 247kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (COM(2015)0667 – C8-0404/2015 – 2015/0313(COD))
P8_TA(2016)0306A8-0215/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0667),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0404/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 16. marts 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0215/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed

P8_TC1-COD(2015)0313


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1625.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


EU-Fiskerikontrolagenturet ***I
PDF 246kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur (COM(2015)0669 – C8–0406/2015 – 2015/0308(COD))
P8_TA(2016)0307A8-0068/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0669),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0406/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0068/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur

P8_TC1-COD(2015)0308


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1626.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Sekretariatet for OLAF's Overvågningsudvalg ***I
PDF 254kWORD 64k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår sekretariatet for Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (COM(2016)0113 – C8–0109/2016 – 2016/0064(COD))
P8_TA(2016)0308A8-0188/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0113),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0109/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 5. april 2016 fra Revisionsretten(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0188/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår sekretariatet for Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

P8_TC1-COD(2016)0064


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/2030.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen går fuldt og helt ind for, at Sekretariatet for OLAF's Overvågningsudvalg fungerer uafhængigt. Hovedformålet med den foreslåede ændring af OLAF-forordningen (EU, Euratom) nr. 883/2013 er at tilføje yderligere garantier til sekretariatets uafhængighed. Dette mål vil være retningsgivende for gennemførelsen af den ændrede forordning.

Som bekræftet af næstformand Kristalina Georgieva over for formanden for Overvågningsudvalget ved skrivelse af 20. maj 2016 har Kommissionen til hensigt at knytte udvalgets sekretariat til PMO fra datoen for ikrafttrædelsen af den ændrede forordning. Denne tilknytning vil være af ren administrativ karakter og tager sigte på at lette visse organisatoriske og budgetmæssige aspekter. Den vil ikke påvirke sekretariatets uafhængighed.

Som ligeledes nævnt i den pågældende skrivelse, vil sekretariatets administrative tilknytning til PMO ikke få nogen indvirkning på dets nuværende personale og budgetmidler. Sekretariatschefen vil være ansvarlig for forvaltningen og bedømmelsen af sine ansatte. Bedømmelsen af sekretariatschefen vil blive baseret på en rapport fra Overvågningsudvalget.

Kommissionen vil efter høring af Overvågningsudvalget overveje at indføre passende interne regler om mobilitet, der begrænser varigheden af udstationering i sekretariatet, samtidig med at der sikres kontinuitet med henblik på effektuering af deres uafhængighed og for at undgå risikoen for, at der opstår interessekonflikter eller spørgsmål om svingdørsadfærd i forhold til OLAF.

Ændringen af forordningen berører ikke Overvågningsudvalgets adgang til oplysninger, såsom dem, der er indeholdt i OLAF's it-systemer, databaser og dokumenter.

Overvågningsudvalgets sekretariat vil bevare sine personalekontorer i den bygning, som for øjeblikket huser OLAF, hvilket vil beskytte Overvågningsudvalgets og OLAF's uafhængighed, samtidig med at det letter kontakten.

(1) EUT C 150 af 27.4.2016, s. 1.


Forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
PDF 318kWORD 132k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag (2015/2353(INI))
P8_TA(2016)0309A8-0224/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 2,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem(6),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om Europa-Parlamentets forbindelser med de institutioner, der repræsenterer de nationale regeringer(7),

–  der henviser til sine beslutninger af 19. november 2013 om FFR 2014-2020(8) samt til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(9),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om den flerårige finansielle ramme(11),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa"(13),

–  der henviser til den interinstitutionelle fælleserklæring om integration af ligestillingsaspektet, som er vedlagt FFR'en,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 15. juni 2016 om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0224/2016),

A.  der henviser til, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for første gang blev vedtaget i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, ifølge hvilke Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure, vedtager FFR-forordningen med enstemmighed efter at have indhentet Parlamentets godkendelse;

B.  der henviser til, at den nuværende FFR, som der blev opnået enighed om i 2013, afspejler Unionens prioriteringer på tidspunktet for vedtagelsen; der henviser til, at EU i de kommende år fortsat vil stå over for udfordringer, som ikke kunne forudses, da FFR'en blev vedtaget; der henviser til, at EU's finansieringsprioriteringer er mangedoblet, mens FFR'en er forblevet uændret;

C.  der henviser til, at Parlamentet anmodede om en klausul om revision efter valget for at sikre den nye FFR's demokratiske legitimitet og for at give den nye Kommission og det nyvalgte Parlament mulighed for at genbekræfte og revurdere EU's politiske prioriteringer ved at tilpasse FFR i overensstemmelse hermed;

D.  der henviser til, at aftalen om FFR 2014-2020 var resultatet af en lang og anstrengende forhandlingsproces, som fandt sted på en meget vanskelig social, økonomisk og finansiel baggrund; der henviser til, at den flerårige finansielle rammes samlede niveau som følge heraf i realiteten blev reduceret i sammenligning med den foregående programmeringsperiode;

E.  der henviser til, at Parlamentet, som politisk ikke kunne ændre på de samlede FFR-beløb, der var fastsat af Det Europæiske Råd, havde held med at forhandle sig frem til medtagelsen af en bestemt artikel i FFR-forordningen vedrørende en obligatorisk og omfattende gennemgang/revision af FFR'en, fastlæggelsen af nye og forbedrede fleksibilitetsbestemmelser og oprettelsen af en Gruppe på Højt Plan om Egne Indtægter;

Retlige rammer for og omfang af midtvejsgennemgangen/-revisionen

1.  minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 2 i FFR-forordningen skal forelægge en obligatorisk gennemgang af, hvordan FFR fungerer, inden udgangen af 2016, i hvilken der fuldt ud tages højde for den økonomiske situation på det pågældende tidspunkt og til de seneste makroøkonomiske forudsigelser, og at denne gennemgang om nødvendigt skal ledsages af et forslag til retsakt om revision af FFR-forordningen;

2.  mener i denne forbindelse, at mens en gennemgang har til formål at vurdere og evaluere FFR'ens funktion i forhold til gennemførelsen, nye økonomiske omstændigheder og anden ny udvikling, og dermed kan bevare et lovgivningsmæssigt status quo, indebærer en revision en ændring af FFR-forordningen, som også (ud over de lovgivningsmæssige bestemmelser) omfatter FFR-lofterne, på grundlag af behørig respekt for artikel 312 i TEUF og de begrænsninger af FFR-revisionens omfang, som er fastsat i FFR-forordningens artikel 2, sidste punktum; minder om, at det i denne artikel foreskrives, at de på forhånd tildelte nationale rammebeløb ikke nedsættes ved en revision; fremhæver, at der ikke er fastsat andre begrænsninger for revisionen af FFR'en, og at en forhøjelse af FFR'ens lofter således er mulig; understreger i denne forbindelse, at der i artikel 323 i TEUF stilles krav om, at de økonomiske midler til opfyldelse af Unionens retlige forpligtelser over for tredjeparter skal sikres;

3.  minder om, at det af artikel 311 i TEUF fremgår, at Unionen skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik; mener derfor, at det vil være et primærretligt krav at forhøje lofterne, såfremt man ved gennemgangen når frem til den konklusion, at de nuværende lofter er for lave;

4.  understreger, at artikel 17 i FFR-forordningen åbner mulighed for at revidere FFR'en i tilfælde af uforudsete omstændigheder; påpeger omfanget af de kriser, der har berørt Unionen siden vedtagelsen af den nuværende FFR i 2013;

5.  understreger, at rammerne for denne beslutning er at analysere de rent budgetmæssige aspekter af FFR's funktionsevne, og at den ikke vil komme ind på sektorlovgivningens retsgrundlag; bemærker imidlertid, at mange EU-politikker og -programmer har fastsat deres egne krav om gennemgang/revision, som for hovedpartens vedkommende er planlagt til at finde sted i 2017;

I. Gennemgang af FFR – vurdering af de første år

6.  mener, at en gennemgang af FFR i 2016 bør gøre status over en række alvorlige kriser og nye politiske initiativer og de respektive budgetmæssige konsekvenser heraf, som ikke var forudset, på det tidspunkt hvor FFR'en blev vedtaget; bemærker bl.a. migrations- og flygtningekrisen, eksterne nødsituationer, interne sikkerhedsspørgsmål, krisen i landbruget, finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), EU-budgettets betalingskrise, det vedvarende høje arbejdsløshedsniveau, særlig blandt unge, samt fattigdom og social eksklusion; peger endvidere på den nylige internationale aftale vedrørende klimaforandringerne og det tiltagende pres på udviklingspolitikken; konstaterer, at det i et hidtil uset omfang blev anset for nødvendigt at ty til FFR's fleksibilitetsmekanismer og særlige instrumenter for at finansiere de ekstra, presserende behov, idet FFR-lofterne viste sig at være sat for lavt for nogle udgiftsområders vedkommende; mener, at FFR'en i de seneste to år i bund og grund har været presset til det yderste;

7.  understreger, at EU-budgettet er nødt til at matche EU's politiske og strategiske prioriteringer og sikre en balance mellem langsigtede prioriteringer og nye udfordringer; fremhæver i denne henseende den centrale rolle, som EU's budget skal spille i opfyldelsen af den i fælleskab aftalte Europa 2020-strategi, som udgør EU's primære rettesnor og overordnede prioritering; mener derfor, at gennemgangen af FFR'en bør omfatte en kvalitativ analyse af, om og i hvilken udstrækning de mål, der er fastsat i denne strategi, er nået; insisterer på, at denne vurdering kombineres med en fremskrivning af, hvorvidt de økonomiske midler, der er øremærket til at understøtte denne strategi i den resterende del af den nuværende FFR, vil være tilstrækkelige til, at det er muligt at gennemføre den;

A. Centrale hændelser og udfordringer

Migrations- og flygtningekrisen

8.  understreger, at konflikterne i Syrien, Mellemøsten og flere regioner i Afrika har haft humanitære og migrationsmæssige konsekvenser af et hidtil uset omfang; minder om, at EU er blevet direkte berørt, idet over en million flygtninge er kommet til Europa alene i 2015, og flere forventes i de kommende år; minder om, at denne krise har medført en stor økonomisk udskrivning fra EU's side og således har haft en betydelig indvirkning på EU-budgettet, navnlig på udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og udgiftsområde 4 (Et globalt Europa);

9.  minder om, at de ekstra foranstaltninger, der i løbet af 2015 blev godkendt i overensstemmelse med den europæiske dagsorden for migration, har haft øjeblikkelige budgetmæssige konsekvenser, hvilket navnlig afspejles i ændringsbudget 5/2015 og 7/2015; minder endvidere om, at anvendelsen af yderligere 1 506 mio. EUR på EU-budgettet for 2016 gennem mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet blev godkendt for at tilvejebringe yderligere ressourcer til migrations-/flygtningerelaterede foranstaltninger under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab), som f.eks. tilførsel af ekstra midler til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt midler til tre migrationsrelaterede agenturer, nemlig Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Europol;

10.  bemærker, at ovennævnte budgetafgørelser helt har opbrugt den lille margen, der var til rådighed under dette udgiftsområde, og har medført en de facto-revision af lofterne under udgiftsområde 3; gør endvidere opmærksom på de nye forslag fra Kommissionen, som forventes at få indvirkning på EU-budgettet, navnlig forslaget om omarbejdning af "Dublin III"-forordningen med en samlet budgetmæssig virkning på 1 829 mio. EUR for den resterende del af FFR-perioden, forslaget om oprettelse af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med et samlet budget på 1 212 mio. EUR for den resterende del af FFR-perioden og den nye nødhjælpsmekanisme med en anslået virkning på mindst 700 mio. EUR i perioden 2016-2018; understreger, at situationen er så kritisk, at de ekstra bevillinger, der blev godkendt til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i november 2015, måtte reduceres i marts 2016 med henblik på at finansiere endnu mere presserende behov, såsom behovet for at yde humanitær bistand i EU, hvilket blev håndteret ved hjælp af ovennævnte nye nødhjælpsmekanisme;

11.  mener, at en løsning på den europæiske migrations- og flygtningekrise kræver en fælles europæisk tilgang, der bygger på solidaritet og en rimelig byrdefordeling; understreger i denne forbindelse, at EU-budgettet bør hjælpe medlemsstaterne med at afbøde omkostningsbyrden i forbindelse med modtagelse af flygtninge, da dette vil lette trykket på budgetterne i de medlemsstater, der oplever en særlig høj tilstrømning af flygtninge; understreger, at denne tilgang vil skabe synergier og både er effektiv og omkostningseffektiv for alle medlemsstater;

12.  understreger, at der er anvendt betydelige, men stadig utilstrækkelige, budgetmidler til at tackle de underliggende årsager til flygtninge- og migrationskrisen ved at styrke bestemte EU-programmer under udgiftsområde 4; minder om de foranstaltninger, der er truffet, f.eks. omfordelingerne til fordel for migrations-/flygtningerelaterede tiltag på 170 mio. EUR i løbet af 2015 og godkendelsen i 2016 af yderligere 130 mio. EUR under udgiftsområde 4 til migrations-/flygtningerelaterede aktiviteter såvel som omfordelingen af 430 mio. EUR under instrumentet for førtiltrædelsesbistand, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske naboskabsinstrument; minder endvidere om, at Kommissionen for at håndtere den eksterne dimension af migrations- og flygtningekrisen har stillet forskellige yderligere forslag, der har indvirkning på EU-budgettet, som f.eks. dem om oprettelse af EU-trustfonde (Madad-trustfonden og EU's nødtrustfond for Afrika, med en anslået indledende budgetmæssig virkning på hhv. 570 mio. EUR og 405 mio. EUR) og af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, hvoraf 1 mia. EUR skal finansieres over EU-budgettet, ikke iberegnet eventuel yderligere finansiering; understreger, at der vil opstå yderligere pres på Unionens budget fra andre planlagte foranstaltninger, som Kommissionen har annonceret, som f.eks. "Londontilsagnet", eller fra begivenheder som EU-Tyrkiet-topmødet den 18. marts 2016; understreger, at de kommende ekstra budgetmidler også bør give mulighed for inklusion af de mest udsatte migranter, navnlig kvinder og børn og LGBTI-personer; er imidlertid bekymret for, at der på grund af omfanget af de problemer, EU står over for, stadig vil være behov for yderligere foranstaltninger;

13.  konkluderer, at migrant- og flygtningekrisens omfang og den økonomiske effekt af de foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat for at afhjælpe problemet, ikke kunne have været forudset på det tidspunkt, hvor FFR 2014-2020 blev færdiggjort; fremhæver, at EU på grund af manglen på tilstrækkelige midler har været nødt til at oprette ad hoc-"satellit"-instrumenter, der finansieres i fællesskab af medlemsstaterne, EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond, nemlig EU-trustfondene (Madad-trustfonden og EU's nødtrustfond for Afrika) og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; minder om, at fraværet af en overordnet budgetstrategi til håndtering af migrant- og flygtningekrisen har ført til, at Parlamentet er blevet kørt ud på et sidespor for så vidt angår beslutningen om anvendelse af EU-budgetmidler; fremhæver, at det øgede antal af sådanne instrumenter skaber et problem i EU med hensyn til ansvarlighed og demokratisk kontrol, som det er nødvendigt at gøre noget ved; fordømmer endvidere, at medlemsstaterne langt fra har leveret de bidrag, de forventede, til trustfondene og dermed undergraver disse fondes succes; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om straks at leve op til deres forpligtelser og deres ansvar;

Lavt investeringsniveau

14.  minder om, at EU har lidt under et lavt og utilstrækkeligt investeringsniveau, siden den globale økonomiske og finansielle krise begyndte; bemærker navnlig, at de samlede investeringer i 2014 lå 15 % under niveauet i 2007, hvilket svarer til et fald i investeringerne på 430 mia. EUR; mener, at de ringe investeringer forsinker den økonomiske genopretning og har direkte negative konsekvenser for vækst, jobs og konkurrenceevne;

15.  understreger, at den nye Kommission som modsvar til dette presserende problem i 2014 fremsatte forslag om en investeringsplan for Europa og oprettelsen af EFSI med sigte på at mobilisere 315 mia. EUR i nye investeringer i realøkonomien; gentager sit stærke engagement i forhold til EFSI, som forventes at sætte kraftigt skub i netop de dele af den økonomiske sektor, der er befordrende for vækst og jobs; bemærker, at en række projekter allerede er blevet godkendt og er ved at blive gennemført; bemærker, at den garanti, Unionen gav for EFSI, er omfattet af en garantifond på 8 mia. EUR, som er afsat i EU-budgettet;

16.  minder om, at der for at sikre denne ekstra finansiering er foretaget nedskæringer i bevillingen til to vigtige EU-programmer, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), med hhv. 2,2 mia. EUR og 2,8 mia. EUR, mens de resterende 3 mia. EUR dækkes af uudnyttede FFR-margener; fremhæver Parlamentets engagement under EFSI-forhandlingerne i så vidt muligt at mindske de negative følgevirkninger for disse to programmer, hvis finansieringsrammer først blev fastlagt i 2013, og som blev udsat for betydelige nedskæringer allerede under forhandlingerne om FFR 2014-2020;

17.  beklager, at den andel af EU-budgettet, der er øremærket til forskning og innovation, ofte har været den første, der er blevet ramt af budgetnedskæringer; bemærker, at forsknings- og innovationsprogrammer skaber EU-merværdi, og fremhæver disse programmers centrale rolle med hensyn til at støtte konkurrenceevnen og dermed at sikre yderligere vækst og Unionens velstand på lang sigt;

18.  fremhæver i denne forbindelse, at der i overensstemmelse med artikel 15 i FFR-forordningen blev gennemført en fremskyndet udbetaling i 2014-2015 af midlerne til Horisont 2020 (200 mio. EUR til Det Europæiske Forskningsråd og Marie Curie-foranstaltninger) og COSME (50 mio. EUR) for delvis at kompensere for nedskæringen af bevillingerne fra 2013 til 2014; bemærker, at denne fremskyndede udbetaling ikke ændrer ved programmernes overordnede finansieringsramme, men derimod har medført mindre bevillinger i anden halvdel af FFR'en; fremhæver imidlertid, at den fremskyndede udbetaling til Horisont 2020 og COSME blev absorberet fuldt ud og dermed beviste disse programmers stærke præstationsevne og deres kapacitet til at absorbere endnu mere;

19.  bemærker ligeledes med stor bekymring, at succesraten for Horisont 2020 er faldet til 13 % fra de 20-22 %, som programmets forgænger (RP7) oplevede i den foregående programmeringsperiode; beklager, at færre projekter af høj kvalitet inden for forskning og innovation modtager EU-midler som konsekvens heraf; bemærker ligeledes, at der gives afslag på mange ansøgninger af høj kvalitet vedrørende CEF på grund af utilstrækkelige budgetmidler;

Ungdomsarbejdsløshed

20.  understreger, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er dramatisk høj og udgør et af de mest presserende og alvorlige problemer, som EU står over for på nuværende tidspunkt; fremhæver, at 4,4 millioner unge under 25 år var arbejdsløse i Unionen i februar 2016, og at dette svarer til en andel på over 40 % i flere medlemsstater og mere end 60 % i nogle af EU's regioner; understreger, at beskæftigelsesfrekvensen i EU på nuværende tidspunkt er et godt stykke under Europa 2020-målet; fremhæver følgelig, at alt for mange unge mennesker er i risiko for social udstødelse, og at der derfor bør træffes mere konkrete foranstaltninger for at integrere "NEETs" (unge, som ikke er under uddannelse, i beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse); påpeger, at mængden af højt- og veluddannede menneskelige ressourcer har en kraftig indvirkning på Europas konkurrenceevne, innovative kapacitet og produktivitet, og understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at investere i almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og kultur; anerkender desuden betydningen af EU's ungdomsstrategi 2010-2018;

21.  understreger, at EU-budgettet yder et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af arbejdsløshed, navnlig gennem Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; henviser til Kommissionens antydning af, at udpegelsen af gennemførelsesinstanser har været en afgørende udfordring for de finansielle strømme i programmet; understreger endvidere, at trods de indledende forsinkelser med denne udpegelse og gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet viser de aktuelle tal den fulde absorptionskapacitet (som til dels er opnået i kraft af en betragtelig forøgelse af forfinansieringen af dette program); bemærker, at Kommissionen snart vil færdiggøre en evaluering af dette initiativ, og forventer, at man indfører de nødvendige justeringer med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse; mener, at det foreslåede strukturreformstøtteprogram muligvis kan yde et værdifuldt bidrag til at forbedre medlemsstaternes administrative kapacitet i denne forbindelse; understreger vigtigheden af, at relevante interessenter, herunder ungdomsorganisationer, fortsat vurderer ungdomsbeskæftigelsesinitiativets resultater;

22.  er særligt bekymret over manglen på nye forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fra og med 2016 i betragtning af, at hele dets oprindelige finansieringsramme blev fremrykket til udbetaling i 2014-2015 (artikel 15 i FFR-forordningen); understreger, at Parlamentet, da det støttede denne fremskyndede udbetaling, aldrig havde til hensigt, at initiativet skulle afsluttes efter blot to års finansiering, og at der blev etableret andre FFR-mekanismer, såsom den samlede margen for forpligtelser, med henblik på at sikre, at initiativet kunne fortsætte; minder imidlertid om, at den samlede margen for forpligtelser allerede er anvendt udelukkende til finansieringen af EFSI; bemærker ligeledes den fremskyndede udbetaling af bevillinger på grundlag af samme artikel til Erasmus+ (150 mio. EUR) – et andet EU-program, der yder et vigtigt bidrag til at forbedre unges beskæftigelsesegnethed – som blev gennemført fuldt ud i løbet af de første to år af denne periode; minder om, at en effektiv ungdomsgaranti på EU-plan ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) vil koste 21 mia. EUR om året for landene i euroområdet;

Intern sikkerhed

23.  minder om de nylige terrorangreb i Frankrig og Belgien og de forhøjede trusselsniveauer i andre medlemsstater, som kræver mere koordinerede og øgede foranstaltninger og midler på EU-plan; understreger, at Unionen har Fonden for Intern Sikkerhed som et passende instrument og har flere agenturer, der opererer inden for dette område, som er under stigende pres; mener, at der er behov for flere EU-foranstaltninger og dermed flere midler på dette område for at tilvejebringe et passende modsvar til denne trussel; understreger, at øget samarbejde på dette område kræver en styrkelse af medarbejderstaben i de relevante agenturer, hvilket kan forøge presset på EU-budgettet yderligere, og minder om den begrænsede forøgelse af medarbejderantallet i det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme i Europol, som blev finansieret ved hjælp af en omfordeling fra Fonden for Intern Sikkerhed;

24.  understreger, at der på grund af de aktuelle foranstaltninger og lovforslag med fokus på øget retligt samarbejde gradvist vil blive behov for ekstra økonomiske og menneskelige ressourcer også til Eurojust, hvilket vil få konsekvenser for EU-budgettet;

Kriser i landbrugssektoren

25.  understreger, at de stramme lofter for den fælles landbrugspolitik frem til 2020 medfører meget lavere margener end i den foregående FFR, til trods for at sektoren står over for flere udfordringer; minder om, at denne politik er afgørende for mange landbrugeres indkomstsituation, navnlig i krisetider, og påpeger den høje årlige udnyttelsesgrad på næsten 100 %; minder om de forskellige kriser, som europæiske landbrugere har oplevet siden begyndelsen af den nuværende FFR, først og fremmest i mejerisektoren, svinekøds-, oksekøds- samt frugt- og grøntsektoren, og de langsigtede negative konsekvenser for de europæiske landbrugere af de tab, der er forårsaget af den russiske embargo på landbrugsprodukter; gør opmærksom på afskaffelsen af sukkerkvoterne i 2017 og dens mulige indvirkning på sukkersektoren under behørig hensyntagen til de særlige behov i regionerne i den yderste periferi; fremhæver de budgetmæssige konsekvenser af de hasteforanstaltninger, der er truffet som reaktion på disse kriser, som omfatter 500 mio. EUR på budgettet for 2016 og 300 mio. EUR på budgettet for 2015, og som blev finansieret ved hjælp af margenerne under udgiftsområde 2; understreger, at enhver nedskæring på dette område vil bringe EU's territoriale samhørighed i fare, navnlig for så vidt angår landdistrikterne; er desuden imod ethvert skridt i retning af en renationalisering af landbrugspolitikken, som ville skabe markedsforvridninger og urimelig konkurrence for landbrugerne;

Miljømæssige udfordringer

26.  er bekymret over, at målet om at anvende mindst 20 % af EU-budgettet (under den nuværende FFR) på klimarelaterede foranstaltninger ikke er blevet nået, og at blot 12,7 % af EU's årsbudget ifølge Kommissionens mainstreamingmetode er blevet anvendt til dette formål; påpeger det store behov for finansiering af klimaforanstaltninger, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som vil blive yderligere forøget på grund af effekterne af den igangværende globale opvarmning; bemærker navnlig COP 21-klimaaftalen, som blev indgået på den nylige partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i Paris i 2015;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

27.  minder om, at samhørighedspolitikken er Unionens primære investeringspolitik, som sigter mod at mindske forskellene mellem alle EU's regioner og dermed forbedre EU-borgernes livskvalitet; fremhæver dens vigtige rolle med hensyn til at levere resultater inden for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig gennem en klar øremærkning af midler til klimarelaterede foranstaltninger og til sociale mål, især bekæmpelse af den øgede fattigdom, herunder børns fattigdom, ulighed og social udstødelse, samt til at sætte skub i beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at ovennævnte mål gennemføres fuldt ud; mener endvidere, at strukturfondene også kan yde et værdifuldt bidrag i forhold til de nye udfordringer, såsom konsekvenserne af flygtningekrisen, samtidig med at de forhåndstildelte nationale rammebeløb respekteres;

Det tiltagende pres på udviklings- og naboskabspolitikken

28.  noterer sig det stigende pres på det globale behov for humanitær bistand og katastroferisikoreduktion, der opstår som følge af konflikter og krige; henleder opmærksomheden på Addis Abeba-aftalen, i hvilken stats- og regeringscheferne bekræftede deres stærke politiske engagement i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), og er opmærksom på, at der nødvendigvis vil være udgifter forbundet hermed; minder om, at EU for nylig har fornyet sit kollektive tilsagn om at forhøje sin officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af sit BNI og om at afsætte mindst 20 % af sin ODA til grundlæggende sociale tjenester, med fokus på uddannelse og sundhed; er stærk modstander af enhver brug af udviklingsbistand til ikke-udviklingsrelaterede formål;

29.  minder om, at den geopolitiske situation i det østlige naboskabsområde også er skrøbelig; fremhæver EU-budgettets vigtige rolle med hensyn til at bidrage til en stabilisering af situationen i både det sydlige og det østlige naboskabsområde og med hensyn til at imødegå disse udfordringer ved at yde støtte til lande, der i øjeblikket gennemfører associeringsaftaler, for at fremme reformer og sikre en uddybning af forbindelserne mellem EU og de respektive lande;

Integration af kønsaspektet

30.  glæder sig over midtvejsgennemgangen af FFR'en som en lejlighed til at gøre betragtelige fremskridt i retning af en mere effektiv integration af ligestillingsaspektet i FFR'en og i gennemførelsen af og tilsynet med den fælles erklæring, der er knyttet til FFR'en i dette øjemed;

Betalingsefterslæbet

31.  minder om, at der i løbet af den foregående FFR (2007-2013) blev opbygget et efterslæb af ubetalte regninger, som voksede fra et niveau på 5 mia. EUR ved udgangen af 2010 til hidtil uset niveauer på hhv. 11 mia. EUR ved udgangen af 2011, 16 mia. EUR ved udgangen af 2012 og 23,4 mia. EUR ved udgangen af 2013; advarer om, at dette efterslæb har bredt sig til den nuværende FFR (2014-2020) og nåede et hidtil uset højdepunkt på 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014; understreger, at der efter vedholdende krav fra Parlamentet er opnået enighed om en betalingsplan med henblik på at nedbringe efterslæbet af udestående betalingskrav i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 til et "normalt" niveau på 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; påpeger, at der ved udgangen af 2015 blev identificeret ubetalte regninger for mindst 8,2 mia. EUR i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 – et tal der forventes at falde til under 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; bemærker, at denne reduktion kun afhjælper problemet midlertidigt, eftersom den udelukkende skyldes, at der har været færre indsendelser af betalingsberettigede fordringer for både 2007-2013- og 2014-2020-programmerne, end der var bebudet; beklager, at der ikke er truffet nogen foranstaltninger for at imødegå det "skjulte efterslæb" under de andre udgiftsområder; henleder opmærksomheden på, at situationen fra 2012-2014 forventes at opstå igen ved udgangen af den nuværende FFR, hvis der ikke træffes konkrete foranstaltninger;

32.  beklager, at konsekvenserne af denne betalingskrise har været alvorlige og har ramt modtagere af støtte fra EU-budgettet, som f.eks. studerende, universiteter, SMV'er, forskere, NGO'er, lokale og regionale myndigheder og andre relevante instanser; minder navnlig om den dramatiske mangel på betalinger i forbindelse med humanitære operationer i 2014, som havde negativ indvirkning på EU's livreddende operationer; minder om, at Kommissionen var nødt til at ty til "afbødende foranstaltninger", som f.eks. at reducere forfinansieringssatserne og udskyde indkaldelser af forslag/udbudsbekendtgørelser og dertil hørende kontraktindgåelser; minder om, at der skete en kunstig opbremsning i gennemførelsen af 2014-2020-programmerne som følge af den generelle mangel på betalinger, hvoraf ét eksempel var en kunstig forsinkelse af indkaldelsen af forslag til en værdi af 1 mia. EUR under Horisont 2020 i 2014, som havde til formål at sikre, at betalingerne ville forfalde i 2015 i stedet for i 2014; understreger desuden, at der over EU-budgettet er afholdt udgifter, der beløb sig til omkring 3 mio. EUR både i 2014 og 2015, i form af sanktioner for forsinkede betalinger;

B. Betydelig brug af fleksibilitetsbestemmelserne i FFR

33.  understreger, at budgetmyndigheden for at sikre de yderligere bevillinger, der har været nødvendige for at sætte ind over for kriser eller til at finansiere nye politiske prioriteter siden 2014, har godkendt en betydelig anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter, der indgår i FFR-forordningen, efter at have opbrugt alle disponible margener; minder om, at flere af disse bestemmelser var et direkte resultat af forslag fra Europa-Parlamentet, som gjorde kravet om den størst mulige fleksibilitet til et af sine centrale krav i FFR-forhandlingerne;

34.  bemærker navnlig, at de særlige instrumenter blev mobiliseret med henblik på at tackle flygtninge- og migrationskrisen (fleksibilitetsinstrumentets fulde beløb blev opbrugt i 2016 – 1 530 mio. EUR, nødhjælpsreserven i 2016 – 150 mio. EUR), problemet med manglende betalinger (margenen til uforudsete udgifter blev aktiveret i 2015 – 3,16 mia. EUR) og finansieringen af EFSI-garantifonden (fuld udnyttelse af den samlede margen for forpligtelser 2014 – 543 mio. EUR); minder om, at beslutningen om at anvende margenen til uforudsete udgifter til betalinger er koblet sammen med en nedsættelse af betalingslofterne for årene 2018-2020;

35.  forventer, at eventuelle yderligere behov, der opstår i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen i 2016, herunder tranchen på 200 mio. EUR til det nye instrument til levering af nødhjælp i Unionen, bør føre til, at margenen til uforudsete udgifter anvendes, så snart det bliver nødvendigt; minder om, at der ikke er flere disponible margener under udgiftsområde 3, og at fleksibilitetsinstrumentet allerede er blevet helt opbrugt for i år; foreslår, at man undersøger yderligere muligheder for at skabe fleksibilitet i tilfælde af nye udfordringer;

36.  minder om, at den lovgivningsmæssige fleksibilitet, som er fastsat i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (IIA), muliggør en forhøjelse af den samlede finansieringsramme for programmer, der vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, på op til +/- 10 % i løbet af den syvårige periode; bemærker, at "nye omstændigheder af objektiv og varig karakter" giver budgetmyndigheden mulighed for at fravige den oprindelige finansieringsramme i endnu højere grad; glæder sig over, at denne bestemmelse allerede er blevet anvendt for at give Unionen mulighed for at reagere på uforudsete hændelser ved hjælp af en betydelig forhøjelse af de oprindelige årlige bevillinger til programmer som Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

II. Midtvejsrevision af FFR – et ufravigeligt krav

37.  er på baggrund af ovenstående analyse overbevist om, at gennemgangen af, hvordan den nuværende FFR fungerer, fører til den konklusion, at det er fuldstændig uomgængeligt at foretage en egentlig midtvejsrevision af FFR som fastsat i FFR-forordningen, hvis Unionen effektivt skal kunne imødegå en række udfordringer og samtidig opfylde sine politiske mål; minder om, at opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien fortsat er den vigtigste prioritering, der skal støttes af EU-budgettet; understreger, at det er nødvendigt, at EU's budget bliver tilført tilstrækkelige ressourcer til reelt at sikre investeringer, der er befordrende for vækst og jobs, for at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed og for at fremme solidariteten;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den udarbejder sit forslag til retsakt, at tage hensyn til følgende krav fra Parlamentet vedrørende ændringer af FFR-forordningen, både hvad angår beløbene og flere bestemmelser vedrørende FFR's funktionsmåde, som er nødt til at gælde allerede for den nuværende FFR;

39.  understreger, at der i efteråret 2016 forventes to lovgivningsmæssige forslag med væsentlige budgetmæssige konsekvenser, nemlig forlængelsen af EFSI og fastlæggelsen af en ekstern investeringsplan; forventer, at alle oplysninger vedrørende finansieringen af disse to forslag gøres tilgængelige snarest muligt, således at der kan tages behørigt højde for dem under forhandlingerne om midtvejsrevisionen af FFR'en; gentager sit principielle standpunkt om, at nye politiske initiativer ikke bør finansieres på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker;

40.  understreger, at de ændringer, der opnås enighed om under midtvejsrevisionen af FFR'en bør gennemføres så hurtigt som muligt og allerede indarbejdes i EU-budgettet for 2017; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge sit lovgivningsmæssige forslag om revision af FFR-forordningen snarest muligt, således at forhandlingerne om FFR-revisionen og EU-budgettet for 2017 kan foregå parallelt, og der kan opnås en aftale herom i rette tid;

41.  tager udfaldet af den britiske folkeafstemning den 23. juni 2016 til efterretning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forsyne budgetmyndigheden med alle relevante oplysninger om de mulige budgetmæssige konsekvenser af denne folkeafstemning med forbehold af resultaterne af de kommende forhandlinger mellem Det Forenede Kongerige og EU;

42.  bemærker det væsentlige bidrag, som EU har ydet med hensyn til at tilskynde til fred og forsoning i Irland, navnlig gennem PEACE-programmerne, der er rettet mod Nordirland og grænsegrevskaberne i den sydlige del; bemærker, at resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige kan skabe alvorlige problemer for fredsprocessen og undergrave integriteten af denne og af langfredagsfredsaftalen; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin støtte til fredsprocessen gennem fortsat finansiering af PEACE-programmet;

A.Parlamentets krav til anden halvdel af FFR'en

Beløbene i FFR'en (forpligtelser)

43.  mener fuldt og fast, selv om Parlamentet fuldt ud bekræfter sin opbakning til ideen om en storstilet politisk og økonomisk støtte til EFSI, at EU-budgettet ikke bør finansiere nye initiativer på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker; agter at leve op til sit tilsagn om at kompensere fuldt ud for de EFSI-relaterede nedskæringer, der har ramt Horisont 2020 og CEF, således at de får mulighed for at opfylde deres mål, som blev vedtaget for bare to år siden, og så Unionen kan nå sine mål for forskning og innovation; understreger i denne forbindelse, at finansieringsniveauet for de andre programmer under underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) ikke bør berøres af denne kompensation, og peger på deres uomtvistelige bidrag til vækst, jobs og konkurrenceevne; mener ikke, at margenerne i underudgiftsområde 1a er tilstrækkelige til at opfylde disse behov, og efterlyser derfor en forhøjelse af loftet for dette underudgiftsområde;

44.  støtter kraftigt videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som et middel til at sikre en hurtig indsats i kampen mod ungdomsarbejdsløshed – efter de nødvendige justeringer, som den igangværende evaluering giver anledning til; mener, at dette kun kan opnås ved at yde mindst det samme niveau af forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til udløbet af den nuværende FFR, som det, der blev bevilget årligt til programmet i de første to år af denne periode (6 mia. EUR fremrykket til 2014-2015), afhængigt af resultatet af Kommissionens kommende vurdering; bemærker, at dette bør indebære en forhøjelse af lofterne for underudgiftsområde 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed), da der ikke er nogen disponible margener;

45.  er af den faste overbevisning, at den samlede budgetbevilling og de forhåndstildelte nationale rammebeløb for den fælles landbrugspolitik, herunder de direkte betalingsbevillinger, skal forblive uberørte under FFR-revisionen; understreger endvidere betydningen af, at det sikres, at bevillingen til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ikke reduceres, for at det bliver muligt at opfylde målene i den nylige reform af den fælles fiskeripolitik;

46.  mener, at migrations- og flygtningekrisens størrelse, som skyldes konflikter og klimaforandringer, viser, at der kan forventes at opstå yderligere behov med betydelige budgetmæssige konsekvenser til dette formål i de kommende år under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab); understreger desuden, at der under samme udgiftsområde vil blive behov for ekstra midler til at understøtte forstærkede foranstaltninger på EU-plan med henblik på intern sikkerhed i EU og terrorbekæmpelse; anmoder Kommissionen om snarest muligt at udarbejde et ajourført overslag over de nødvendige budgetmidler frem til udgangen af den nuværende FFR til at tackle alle udfordringer på disse områder;

47.  er derfor af den faste overbevisning, at de midler, der er til rådighed, selv ved anvendelse af de små disponible margener under udgiftsområde 3 og de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser, vil være utilstrækkelige til at tackle de øgede behov under dette udgiftsområde; kræver derfor betydelige forstærkninger til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt til de EU-agenturer (Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Europol, Eurojust og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)), der har påtaget sig nye ansvarsområder inden for dette felt, såvel som til andre initiativer, der kan iværksættes; mener, at der er behov for en forhøjelse af lofterne for udgiftsområde 3;

48.  forventer, at den fælles indsats for at sætte effektivt ind over for den eksterne dimension af migrations- og flygtningekrisen, navnlig den politiske stabilisering af det europæiske naboskabsområde og Afrika syd for Sahara samt afhjælpningen af de humanitære og økonomiske årsager til migration, vil blive optrappet i de kommende år og vil blive ledsaget af et stigende antal anmodninger om finansiering under udgiftsområde 4 (Et globalt Europa); understreger, at sådanne finansieringsanmodninger ikke bør fremsendes på bekostning af EU's allerede igangværende eksterne foranstaltninger, herunder dets udviklingspolitik; kræver derfor en forhøjelse af lofterne under udgiftsområde 4;

49.  opfordrer til en forhøjelse af bevillingerne til de tre EU-programmer, som direkte vedrører borgerne - Det Kreative Europa, Borgernes Europa og Erasmus+ - da disse programmer er ved at udvikle nye tilskudsordninger som reaktion på den aktuelle situation med integrering og uddannelse af flygtninge og står i spidsen for EU's og medlemsstaternes indsats for at forbedre den almindelige situation i samfundet, den gensidige forståelse og sameksistensen i vore forskellige samfund;

Beløbene i FFR'en (betalinger)

50.  mener, at det er nødvendigt hurtigst muligt at skride til handling for at forhindre, at der opstår en ny betalingskrise hen imod afslutningen af den nuværende FFR; er af den faste overbevisning, at man bør gøre sig alle bestræbelser på at forhindre, at der opbygges et efterslæb af ubetalte regninger som det, der blev konstateret i den foregående periode; understreger imidlertid, at samtidig med at betalingsbehovene bør nå deres normale højdepunkt, kan der allerede forventes et betydeligt pres på betalingerne i anden halvdel af FFR'en; mener, at dette ekstra pres bl.a. skyldes modregningen af margenen til uforudsete udgifter mod de i forvejen stramme betalingslofter for 2018-2020, den betydelige forsinkelse med igangsættelsen af de nye programmer under delt forvaltning, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, EFSI's betalingsprofil og de ekstra betalinger, der svarer til de nylige forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen;

51.  minder om, at betalingsbevillinger er den normale konsekvens af tidligere forpligtelser; forventer derfor, at nye forstærkninger af forpligtelsesbevillingerne vil blive ledsaget af en tilsvarende forhøjelse af betalingsbevillingerne, herunder en forhøjelse af betalingslofterne; mener i øvrigt, at midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en giver en glimrende mulighed for at gøre status over betalingsgennemførelsen og de opdaterede prognoser for den forventede udvikling i betalingerne frem til udgangen af den nuværende FFR; mener, at de tre institutioner bør udarbejde og nå til enighed om en fælles, bindende betalingsplan for 2016-2020; insisterer på, at en sådan ny betalingsplan bør være baseret på forsvarlig økonomisk forvaltning og fastlægge en klar strategi for opfyldelse af alle betalingsbehov inden for alle udgiftsområder til og med udløbet af den nuværende FFR, og på at undgå et "skjult efterslæb", som skyldes en kunstig opbremsning i gennemførelsen af visse flerårige programmer og andre afbødende foranstaltninger, såsom nedbringelse af forfinansieringen;

52.  er fast besluttet på at nå frem til en klar løsning på spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra FFR's særlige instrumenter på budgettet og minder om den uløste fortolkningsmæssige konflikt mellem Kommissionen og Parlamentet på den ene side og Rådet på den anden, som har været fremherskende i budgetforhandlingerne i de senere år; gentager sit mangeårige synspunkt om, at betalingsbevillinger, der hidrører fra anvendelsen af særlige instrumenter i forpligtelsesbevillinger, også bør lægges oveni de årlige betalingslofter i FFR;

Betingelser med henblik på at sikre grundlæggende rettigheder i EU

53.  insisterer på, at alle lande skal påtage sig deres fulde andel af ansvaret i forbindelse med flygtningekrisen og beslutningen om en særlig omfordelingsmekanisme; opfordrer Kommissionen til at indføre en økonomisk bonus/strafmekanisme, for så vidt angår medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser som led i de foranstaltninger, EU har vedtaget; fastholder, at ethvert økonomisk bidrag, som hidrører fra sanktioner mod en medlemsstat, der ikke efterlever disse foranstaltninger, bør føres tilbage til EU-budgettet som en ekstra indtægt;

Ekstraordinære indtægter

54.  er af den faste overbevisning, at et eventuelt overskud hidrørende fra underudnyttelse af EU-budgettet eller bøder, som virksomheder er blevet pålagt for overtrædelse af EU's konkurrencelovgivning, bør opføres på budgettet som en ekstra indtægt i EU's budget uden nogen tilsvarende justering af BNI-bidragene; mener, at denne foranstaltning vil bidrage væsentligt til at afhjælpe betalingsproblemet for EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag herom;

55.  er overbevist om, at frigørelser på alle udgiftsområder, som skyldes (delvist) manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne er øremærket til, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet og anvendes af budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure; mener klart, at en sådan bestemmelse i betragtning af de aktuelle begrænsninger, der rammer EU-budgettet, og de øgede finansieringsbehov, som Unionen står over for, også bør gælde for frigørelser, der stammer fra gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013, herunder lukning af programmer under samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag herom;

Fleksibilitetsbestemmelser og særlige instrumenter

56.  understreger, at selve hyppigheden og niveauet af anvendelsen af FFR's særlige instrumenter i de seneste to år beviser, at værdien af de fleksibilitetsbestemmelser og mekanismer, der er fastsat i FFR-forordningen, er hævet over enhver tvivl; understreger Parlamentets mangeårige synspunkt om, at fleksibiliteten bør muliggøre maksimal udnyttelse af de samlede FFR-lofter for forpligtelser og betalinger;

57.  mener derfor, at midtvejsrevisionen af FFR-forordningen bør åbne mulighed for at fjerne en række hindringer og begrænsninger, som Rådet opstillede for fleksibilitetsbestemmelserne, da FFR'en blev vedtaget; mener navnlig at alle begrænsninger på overførsel af uudnyttede bevillinger og margener ved enten at fastlægge årlige lofter (den samlede margen for betalinger) eller ved at indføre tidsbegrænsninger (den samlede margen for forpligtelser) bør ophæves; mener, i betragtning af de aktuelle budgetmæssige begrænsninger på flere udgiftsområder, at der ikke bør fastlægges noget bestemt anvendelsesområde med hensyn til udnyttelse af ressourcer under den samlede margen for betalinger;

58.  fremhæver især anvendelsen af hele beløbet under fleksibilitetsinstrumentet i 2016; bemærker, at dette instrument gør det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, som ikke kan finansieres inden for de lofter, der er til rådighed for et eller flere udgiftsområder, og som ikke er knyttet til en bestemt EU-politik; mener derfor, at det giver en reel fleksibilitet i EU-budgettet, navnlig i tilfælde af en større krise; opfordrer derfor til en betydelig forhøjelse af dets finansieringsramme op til en årlig bevilling på 2 mia. EUR og påpeger, at dette beløb kun opføres på budgettet, hvis der foreligger en afgørelse fra budgetmyndigheden om anvendelse af dette instrument; minder om, at fleksibilitetsinstrumentet ikke er knyttet til et bestemt politikområde og kan anvendes til et hvilket som helst formål, der anses for nødvendigt;

59.  påpeger den rolle, nødhjælpsreserven spiller med hensyn til at tilvejebringe en hurtig reaktion på tredjelandes specifikke bistandsbehov i forbindelse med uforudsete hændelser, og understreger navnlig dens særlige betydning under de nuværende omstændigheder; kræver en betydelig forhøjelse af dens finansieringsramme op til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

60.  bemærker de forskellige regler, der gælder med hensyn til tidsfristen for overførsel af uudnyttede bevillinger til FFR's særlige instrumenter, nemlig fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, EU's Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; opfordrer til, at disse regler harmoniseres, således at der kommer til at gælde en generel N+3-regel for disse instrumenter;

61.  tillægger margenen til uforudsete udgifter særlig betydning som et instrument, der kan anvendes som en sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder; understreger, at denne ifølge Kommissionen er det eneste særlige instrument, der kan anvendes udelukkende til betalingsbevillinger, og dermed til at forhindre en betalingskrise i EU-budgettet som i 2014; beklager dybt, at der i modsætning til i den foregående periode er fastsat en obligatorisk modregning af bevillingerne i FFR-forordningen; er af den faste overbevisning, at dette krav skaber en uholdbar situation, som faktisk vil sænke de årlige beløb for FFR-lofterne i de sidste år af perioden og dermed vil sætte EU-budgettet under yderligere pres; understreger, at margenen til uforudsete udgifter under alle omstændigheder er et instrument, der kun benyttes som en sidste udvej, og at anvendelsen heraf sker efter fælles aftale mellem budgetmyndighedens to parter; opfordrer derfor til, at reglen om obligatorisk modregning ophæves omgående med tilbagevirkende kraft, og efterlyser en forhøjelse af det maksimale årlige beløb til 0,05 % af EU's BNI;

Opfølgning på de internationale aftaler om miljømæssige forandringer

62.  bemærker, at COP 21-aftalen, der blev indgået i Paris, er en universel, dynamisk og differentieret aftale, som har til formål at imødegå udfordringerne ved klimaforandringerne; understreger, at det ifølge denne aftale er nødvendigt at bevilge EU-midler til at støtte klimatiltag i udviklingslande; understreger, at alle midler til de mulige tiltag, der følger af COP 21, bør lægges oven i de aktuelle udgifter til klimatiltag, og opfordrer Kommissionen til i god tid før revisionen at fremlægge sin gennemførelsesstrategi og første vurdering af COP21-aftalens potentielle indvirkning på EU's budget; fremhæver endvidere, at revisionen af FFR skaber en glimrende mulighed for at sikre, at målet om at anvende 20 % af udgifterne til klimarelaterede tiltag nås, og til at sørge for en eventuel forhøjelse af denne tærskel i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, EU påtog sig under COP 21; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mekanismen til integrering af klimaaspektet er fuldt operationel, og at den nuværende metode til at spore sådanne udgifter forbedres; minder desuden om, at EU også har forpligtet sig til at gennemføre FN's strategiske plan for konventionen om biodiversitet, og understreger, at det bør afsætte tilstrækkelige midler til at opfylde sine forpligtelser i denne henseende;

Forenkling

63.  mener, at midtvejsgennemgangen/-revisionen giver en glimrende mulighed for at foretage den første vurdering og evaluering af, hvordan de pågældende EU-politikker og ‑programmer og FFR'ens fleksibilitetsbestemmelser og særlige instrumenter fungerer, og forventer, at Kommissionen fremlægger en analyse, der indkredser manglerne ved det nuværende implementeringssystem; er særligt optaget af, hvordan indvirkningen på gennemførelsen af de nye elementer, der introduceres i indeværende programmeringsperiode, såsom forhåndsbetingelser under samhørighedspolitikken, vurderes; mener, at der ved midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en også bør gøres status over, hvorvidt de tildelte midler giver resultater med henblik på at nå de tilsigtede mål; anmoder Kommissionen om at komme med konkrete forslag til, hvordan man imødegår eventuelle mangler og forbedrer gennemførelsesforholdene i de resterende år af den nuværende FFR for at sikre den mest effektive udnyttelse af de knappe finansielle ressourcer og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne;

Resultatbaseret budgetlægning / Et resultatorienteret budget

64.  understreger, at det er vigtigt at påvise merværdien af EU-budgettets gennemførelse, og er tilhænger af, at man sætter en resultatorienteret kultur i centrum for EU's anvendelse af budgetmidlerne; understreger, at vurdering af effektivitet og resultater bør være et centralt princip, hvor det er relevant, og fremhæver, at dette princip navnlig er på sin plads i forbindelse med programmer, hvor der fokuseres på innovation; anerkender Kommissionens arbejde inden for rammerne af initiativet "et resultatorienteret EU-budget", som stadig skal udvikles yderligere, og ser frem til at modtage resultaterne af arbejdet i den interinstitutionelle ekspertarbejdsgruppe om resultatbaseret budgetlægning; mener, at denne tilgang kan være et middel til at opnå flere resultater fra ineffektive programmer; understreger imidlertid, at tekniske eller programmeringsmæssige mangler ikke må føre til en reduktion af EU-budgettet eller til, at politiske prioriteringer opgives, og at en bedre anvendelse af midlerne ikke i sig selv vil løse problemet med manglende økonomiske midler til at tackle presserende og voksende behov; minder Kommissionen om, at Europa-Parlamentet som budgetmyndighedens ene part skal inddrages i udviklingen af Kommissionens strategi i denne henseende;

Finansielle instrumenter

65.  erkender, at de finansielle instrumenter spiller en øget rolle i Unionens budget som en supplerende finansieringsform i forhold til subsidier og tilskud; anerkender disse instrumenters potentiale med hensyn til at forøge den økonomiske, og dermed den politiske, betydning af Unionens budget; understreger imidlertid, at et skift fra traditionel finansiering til mere innovative instrumenter ikke er tilrådelig på alle politikområder, eftersom ikke alle politikker er fuldstændigt markedsdrevne; fremhæver, at finansielle instrumenter udgør en alternativ og supplerende finansieringsmåde og ikke bør anvendes til projekter, der kun må modtage tilskud, som er særligt vigtige for de mindre udviklede regioner;

66.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen at gennemføre en dybtgående analyse af anvendelsen af de finansielle instrumenter siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode; understreger, at gearingsdimensionen ikke må være det eneste evalueringskriterium ved vurdering af et finansielt instrument; minder i denne forbindelse om betydningen af "additionalitets"kriterierne og vurderingen af bidraget til opfyldelsen af EU's politiske mål;

67.  tilskynder Kommissionen til at udpege alle EU-politikområder, hvor tilskud kan kombineres med finansielle instrumenter, og til at angive en behørig balance mellem de to; er af den faste overbevisning, at muligheden for at kombinere forskellige EU-midler under harmoniserede forvaltningsregler ville bidrage til at optimere synergierne mellem de finansieringskilder, der er adgang til på EU-plan; understreger, at en øget anvendelse af finansielle instrumenter ikke bør føre til en nedskæring af Unionens budget; minder om sit gentagne krav om større gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter, der støttes af Unionens budget;

B.Parlamentets betragtninger vedrørende den FFR, der kommer efter 2020

68.  minder om, at Kommissionen i henhold til FFR-forordningens artikel 25 skal forelægge et forslag til en ny flerårig finansiel ramme inden den 1. januar 2018; understreger derfor, at en række centrale elementer i forbindelse med den næste FFR allerede bør drøftes inden for rammerne af den kommende gennemgang/revision;

69.  mener, at de centrale prioriteringer, der skal tages stilling til, skal omfatte FFR'ens varighed, en grundig reform af dens ordning for egne indtægter, større vægt på budgettets enhed og større fleksibilitet i budgettet; er desuden af den overbevisning, at det er nødvendigt at se på fremgangsmåden i beslutningsproceduren for at sikre demokratisk legitimitet og overholde traktatens bestemmelser;

70.  minder om budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, som skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens budget;

71.  understreger, at et afgørende element i medlemsstaternes vanskeligheder med at nå til enighed om en flerårig finansiel ramme er deres primære fokus på nettobalancer; gentager sit standpunkt om, at Unionens budget ikke er et simpelt nulsumsspil, men derimod en vigtig trigger for konvergens og et udtryk for fælles politikker, der skaber fælles merværdi; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at ændre deres opfattelse af og tilgang til Unionens budget, dvs. fastlægge budgettets størrelse baseret på en grundig vurdering af de finansielle behov, som følger af Unionens juridiske forpligtelser, af de politiske mål, der er fastsat i dens programmer og politikker, samt af dens internationale forpligtelser, med henblik på at sikre, at resultatet ikke bliver endnu et dødvande, som blot vil distancere Unionen yderligere fra dens borgere; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af, hvilke besparelser, medlemsstaterne har opnået på nationalt plan som følge af de politiske tiltag, der finansieres på EU-plan;

72.  understreger den politiske nødvendighed af at udarbejde en beslutningsprocedure, der sikrer tilvejebringelsen af de nødvendige finansielle midler, enten på EU-plan eller på nationalt plan, for at sikre den fuldstændige gennemførelse af de politiske beslutninger, som Det Europæiske Råd træffer;

Varighed

73.  minder om, at de tre institutioner ifølge betragtning 3 i FFR-forordningen har aftalt i fællesskab at undersøge spørgsmålet om, hvad der er den mest passende varighed, i forbindelse med gennemgangen/revisionen; gentager sit standpunkt om, at FFR's varighed bør bringes i overensstemmelse med både Parlamentets og Kommissionens politiske cyklus, således at valgene til Europa-Parlamentet kan blive et forum for debat om de fremtidige udgiftsprioriteter;

74.  understreger imidlertid, at forudsigelighed på lang sigt er afgørende, især for programmer under delt forvaltning inden for samhørighedspolitikken og udviklingen af landdistrikterne, på grund af den tid det tager at nå til enighed om sektorlovgivning og operationelle programmer på nationalt og regionalt plan;

75.  mener i betragtning af det hastigt skiftende politiske klima og med henblik på at sikre større fleksibilitet, at nogle elementer af FFR bør aftales for fem år ad gangen, mens andre – navnlig dem der vedrører programmer, som kræver mere langsigtet programmering, og/eller politikker, der fastsætter komplekse procedurer for fastlæggelse af gennemførelsesordninger, som f.eks. samhørighedspolitikken eller udvikling af landdistrikterne – bør aftales for en periode på 5+5 år med obligatorisk midtvejsrevision;

Reform af ordningen for egne indtægter

76.  understreger, at der er behov for en fuldt udbygget reform af ordningen for egne indtægter med enkelhed, retfærdighed og gennemsigtighed som de styrende principper; forventer derfor en ambitiøs endelig rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter ved udgangen af 2016 og en lige så ambitiøs lovpakke om egne indtægter fra og med 2021 fra Kommissionen ved udgangen af 2017;

77.  understreger, at det er nødvendigt at mindske BNI-bidragenes andel af Unionens budget for at slippe af med medlemsstaternes tilgang med "rimelige modydelser"; understreger, at dette ville mindske byrden på de nationale statskasser og derved gøre de pågældende midler tilgængelige for medlemsstaternes nationale budgetter; minder om, at den nuværende ordning med momsbaserede egne indtægter er alt for kompleks og i bund og grund er endnu et BNI-bidrag, og opfordrer derfor til, at de egne indtægter enten reformeres væsentligt eller helt afskaffes; finder det imidlertid nødvendigt at fastholde BNI-bidragene som en del af budgettet, idet der er behov for deres funktion som bidrag til udligning;

78.  opfordrer til, at der indføres en eller flere former for nye egne indtægter, ideelt set med en klar tilknytning til EU-politikker, der skaber merværdi; bemærker, at en lang række mulige nye egne indtægter allerede er blevet drøftet af Gruppen på Højt Plan, såsom en reform af momsordningen, en afgift på finansielle transaktioner og ECB's møntningsgevinst, en reform af EU's emissionskvotehandelsordning og CO2-beskatning, en afgift på vejtransport, selskabsbeskatning, elektricitetsbeskatning eller beskatning af det digitale område; afventer spændt anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan, således at Parlamentet kan gå videre og forberede sin holdning i denne henseende; opfordrer i denne forbindelse til, at alle former for rabatter udfases;

Budgettets enhed

79.  understreger betydningen af princippet om budgettets enhed og minder om, at alle Unionens indtægter og udgifter ifølge artikel 310, stk. 1, i TEUF skal optages i budgettet; er bekymret over den seneste tids skift væk fra fællesskabsmetoden over til mellemstatslig beslutningstagning, som det er set siden 2014 med oprettelsen af Bêkou-trustfonden for Den Centralafrikanske Republik, den regionale Madad-trustfond som reaktion på krisen i Syrien og EU's nødtrustfond for Afrika samt faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; understreger, at denne finansieringsform medfører en omfordeling af midlerne under de eksisterende flerårige finansielle programmer, som er forhandlet og aftalt mellem de tre institutioner; fremhæver, at dette bringer den demokratiske ansvarlighed i fare, eftersom Parlamentet har været holdt udenfor i forbindelse med oprettelsen af disse fonde;

80.  understreger, at Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten fastlægger Unionens budget på lige fod som budgetmyndighedens to parter; mener desuden, at fuldstændig parlamentarisk kontrol med alle udgifter er et afgørende element i alle EU's udgifter; opfordrer Kommissionen til at bevare budgettets enhed og betragte den som et styrende princip, når den foreslår nye politiske initiativer;

81.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) bør integreres i EU-budgettet, samtidig med at finansieringen af fredsfaciliteten for Afrika og sikkerhedsrelaterede operationer bør sikres;

82.  understreger, at enhver fremtidig opførelse af EUF eller sådanne ad hoc-instrumenter på EU's budget indebærer, at deres respektive rammebeløb lægges oven i FFR-lofterne, som vil skulle revideres i overensstemmelse hermed for ikke at bringe finansieringen af andre EU-politikker og EU-programmer i fare;

Øget fleksibilitet

83.  understreger, at EU-budgettets rigide struktur fratager budgetmyndigheden muligheden for i tilstrækkelig grad at kunne reagere på skiftende omstændigheder; opfordrer derfor til større fleksibilitet i den næste FFR, navnlig mellem udgiftsområder, i form af fleksibilitet i forbindelse med ubrugte margener, og mellem år, med henblik på at udnytte FFR-lofterne fuldt ud;

84.  understreger, at der udover muligheden for at reagere fleksibelt på skiftende omstændigheder, uden at det berører den aftalte programmering, også er behov for, at Unionen kan reagere hurtigt på kriser, der er ved at opstå, såsom den aktuelle migrationskrise; opfordrer derfor til, at der ud over de allerede eksisterende særlige FFR-instrumenter oprettes en permanent EU-krisereserve i EU-budgettet for at undgå ad hoc-løsninger som oprettelsen af trustfonde; understreger, at en sådan mekanisme, som tilsigter at reagere på kriser og uforudsete situationer, i kraft af selve sin karakter bør fungere som et særligt FFR-instrument og lægges oven i de årlige betalingslofter i FFR;

Beslutningsproceduren

85.  minder om Parlamentets kritiske holdning til måden, hvorpå proceduren frem til vedtagelsen af FFR-forordningen for 2014-2020 blev gennemført; minder om, at vedtagelsen af forordningen kræver Europa-Parlamentets godkendelse; understreger derfor, at Parlamentet skal inddrages fuldt ud i de relevante forhandlinger helt fra begyndelsen; mener, at EU-institutionerne bør formalisere fremgangsmåden for den næste FFR-procedure i en aftale, som indgås på tidspunktet for midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en, og som fuldt ud tager højde for manglerne i de tidligere forhandlinger og beskytter Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i traktaterne; mener, at denne fremgangsmåde i sidste ende bør fastsættes i IIA'en, ligesom det er tilfældet med den årlige budgetprocedure;

86.  mener, at kravet om enstemmighed for vedtagelsen af FFR-forordningen udgør en reel processuel hindring; opfordrer i denne henseende Det Europæiske Råd til at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF med henblik på at gøre det muligt at vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal; minder desuden om, at den overordnede passerellebestemmelse i artikel 48, stk. 7, i TEU, også kan tages i brug med henblik på at anvende den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at et skift i retning af at anvende kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af FFR-forordningen ville være i overensstemmelse med beslutningsprocessen for vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer og for den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

87.  minder om, at Det Europæiske Råd ifølge traktaten ikke har beføjelser til at udøve lovgivende funktioner; gentager i denne sammenhæng sin stærke misbilligelse af Det Europæiske Råds indgriben i lovgivningen under de sidste FFR-forhandlinger; kræver af Det Europæiske Råd, at det begrænser sig til at udøve de i traktaten definerede opgaver og afholder sig fra proaktivt at komme med politiske ændringer, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, og således respekterer Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser i henhold til den fælles beslutningsprocedure;

88.  fastholder, at lovgivningsprocessen for vedtagelsen af den næste FFR bør være afsluttet ved udgangen af 2018 efter omfattende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet; understreger, at en rettidig aftale om FFR vil gøre det muligt at få vedtaget alle sektorforordninger hurtigt, således at alle nye programmer kan påbegyndes uden forsinkelse den 1. januar 2021; fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter og EU-borgerne informeres bedre om udfordringerne ved den kommende FFR, ved at der på et passende tidspunkt organiseres en interinstitutionel og interparlamentarisk konference;

o
o   o

89.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige berørte institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(3)EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0378.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0599.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0455.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0456.
(10) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 47.
(11) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 49.
(12) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 1.
(13) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89.


Afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 2)
PDF 554kWORD 239k
Beslutning
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (2016/2038(INI))
P8_TA(2016)0310A8-0223/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 4 og artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 107, 108, 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

–  der henviser til sin afgørelse af 2. december 2015 om nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 2) og fastsættelse af dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode(1),

–  der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af skatteafgørelser og andre skadelige praksisser i Luxembourg, kendt under betegnelsen "LuxLeaks",

–  der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af anvendelsen af "offshore"-selskaber, kendt under betegnelsen "Panama-papirerne", navnlig de dokumenter, der blev offentliggjort den 9. maj 2016,

–  der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål, navnlig Ise-Shima-topmødet den 26. og 27. maj 2016, og til resultatet af G20-finansministrenes og centralbankchefernes møde den 14.-15. april 2016 i Washington,

–  der henviser til resolutionen, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 27. juli 2015, om Addis Abeba-handlingsplanen,

–  der henviser til rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) af 30. november 2015 med titlen "G20/OECD, Principles of Corporate Governance",

–  der henviser til ØKOFIN-konklusionerne om udveksling af skatterelaterede oplysninger om multinationale selskabers aktiviteter og om adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning af 8. marts 2016, om selskabsbeskatning, udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud af 8. december 2015, om erhvervsbeskatning af 9. december 2014 og om skattepolitik af 1. december 1997 samt til notatet fra ØKOFIN's uformelle drøftelse om "Panama-papirerne" den 22. april 2016;

–  der henviser til Rådets direktiv af 8. december 2015(2) om ændring af direktivet om administrativt samarbejde(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(4),

–  der henviser til Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme(6),

–  der henviser til Kommissionens fælles opfølgning, vedtaget den 16. marts 2016, med henstillinger til Europa-Parlamentets beslutninger om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198) (forslaget til landeopdelt rapportering),

–  der henviser til Kommissionens forslag om pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, som består af en overordnet meddelelse(7), et forslag til Rådets direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse(8), et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktivet om administrativt samarbejde(9), en henstilling om beskatningsoverenskomster(10), og en undersøgelse af aggressiv skatteplanlægning(11),

–  der henviser til Kommissionens forslag fra 2011 til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2011)0121) og til Parlamentets holdning hertil af 19. april 2012(12),

–  der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning(13), og til de regelmæssige rapporter til Rådet fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning),

–  der henviser til aftalen om skattegennemsigtighed, om hvilken der blev indledt forhandlinger mellem EU og Fyrstendømmet Monaco den 22. februar 2016,

–  der henviser til den aftale, der blev undertegnet mellem EU og Fyrstendømmet Andorra den 12. februar 2016,

–  der henviser til aftalen om beskatning af indtægter fra opsparing, der blev undertegnet mellem EU og Republikken San Marino den 8. december 2015,

–  der henviser til aftalen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, som er indgået mellem EU og Fyrstendømmet Liechtenstein den 28. oktober 2015,

–  der henviser til skatteaftalen om forbedring af efterlevelsen af skatteregler, som blev indgået mellem EU og Det Schweiziske Forbund den 27. maj 2015,

–  der henviser til den ajourførte aftale mellem Jersey og Det Forenede Kongerige af 30. november 2015 og den såkaldte "Change of view on the interpretation of paragraph 2 of the Jersey-UK Double Taxation Arrangement",

–  der henviser til aftalen om dobbeltbeskatningsordninger mellem Guernsey og Det Forenede Kongerige som ændret ved 2009-ordningen, undertegnet den 20. januar 2009 og gældende siden den 27. november 2009, om udveksling af oplysninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige holdning af 8. juli 2015 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik(15),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(16),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene(17),

–  der henviser til de forskellige parlamentariske høringer og efterfølgende rapporter om skatteundgåelse og skatteunddragelse, som blev afholdt i nationale parlamenter, navnlig i Det Forenede Kongeriges Underhus, USA's Senat, Australiens Senat og den franske Nationalforsamling og Senat,

–  der henviser til Europarådets henstilling CM/Rec(2014)7 af 30. april 2014 om beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til retssagen i Luxembourg mod Antoine Deltour, Raphaël Halet og Édouard Perrin, som er tiltalt for deres rolle i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte "LuxLeaks-dokumenter",

–  der henviser til Kommissionens beslutninger vedrørende statsstøtte til Fiat(18) og Starbucks(19) og til den belgiske praksis med "excess-profit rulings"(20) samt beslutninger om åbne undersøgelser af statsstøtte til McDonalds, Apple og Amazon;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE 2) (A8-0223/2016),

Overordnede overvejelser, fakta og tal

A.  der henviser til, at afsløringerne i forbindelse med Panama-papirerne og LuxLeaks, som blev publiceret af det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ), har vist, at det er bydende nødvendigt, at EU og dets medlemsstater bekæmper skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og gør en indsats for et øget samarbejde og for øget gennemsigtighed for at genetablere skatteretfærdigheden ved at gøre vores skattesystemer mere retfærdige og sikre, at selskabsskat betales der, hvor værdien skabes, ikke kun i medlemsstaterne men også globalt;

B.  der henviser til, at Kommissionen anslår omfanget af skatteunddragelse og -undgåelse til at udgøre op til 1 billion(21) EUR om året, mens OECD anslår(22) de tabte indtægter på globalt plan til at udgøre mellem 4 % og 10 % af alle selskabsskatteindtægter, hvilket svarer til mellem 75 og 180 mia. EUR årligt på 2014-niveau; der henviser til, at der kun er tale om skønstal; der henviser til, at sådanne praksissers negative virkning på medlemsstaternes budgetter og på borgerne er indlysende og kan undergrave tilliden til demokratiet; der henviser til, at skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning udhuler skattegrundlaget i medlemsstaterne og dermed fører til tab af skatteindtægter, hvilket svækker økonomierne og regeringernes kapacitet til at yde offentlig service, investeringer og social sikkerhed;

C.  der henviser til, at det inden for en budgetramme med gensidig kontrol er uacceptabelt, at ressourcer, der skulle hidrøre fra skatter til opkrævning i en medlemsstat, faktisk genereres i en anden medlemsstat på grund af uretfærdig og aggressiv skatteplanlægning;

D.  der henviser til, at udviklingslandene påvirkes i uforholdsmæssig høj grad af virksomhedernes skatteundgåelse, der resulterer i mistede skatteindtægter, der estimeres til 100 mia. USD(23), således at udviklingslandene mangler afgørende midler til at finansiere grundlæggende tjenester, og EU's politik for udviklingssamarbejde modvirkes;

E.  der henviser til, at "Panama-papirernes" afsløringer har mindet os om, at skatteundgåelse rækker videre end de multinationale selskaber, er tæt forbundet med kriminelle aktiviteter, og at omfanget af offshoreformuer estimeres til at være ca. 10 billioner USD;

F.  der henviser til, at G20-lederne traf foranstaltninger i april 2009 og specifikt anmodede offshoreområderne om at undertegne mindst 12 traktater om informationsudveksling med det mål at bringe systemer med bankhemmelighed til ophør; der henviser til, at økonomerne har udtrykt stærk skepsis med hensyn til foranstaltningernes virkning og har redegjort for, at traktaterne har medført overførsel af bankindskud mellem skattely men ikke i væsentligt omfang medført hjemtagelse af kapital(24); der henviser til, at der ikke er nogen dokumentation for, at porteføljeinvesteringer i offshoreområder var aftagende i det mindste indtil 2014 trods den seneste tids internationale indsats for at skabe øget gennemsigtighed i den finansielle sektor; der henviser til, at det er for tidligt at vurdere, om vedtagelsen af et system til automatisk udveksling af skatteoplysninger (den fælles indberetningsstandard) kan vende tendensen;

G.  der henviser til, at ifølge oplysninger fra Den Internationale Betalingsbank er indskud fra andre lande til offshorecentre i perioden 2008 til 2015 gennemsnitligt steget med 2,81 % årligt sammenlignet med kun 1,24 % i resten af verden(25); der henviser til, at de finansielle offshorecentre med størst omfang af indskud fra andre lande er Caymanøerne (663 milliarder USD), Luxembourg (360 milliarder USD), Schweiz (137 milliarder USD), Hong Kong (125 milliarder USD), Singapore (95 milliarder USD), Bermuda (77 milliarder USD), Panama (67 milliarder USD), Jersey (58 milliarder USD) og Bahamas (55 milliarder USD); der henviser til, at indskud fra andre lande i europæiske skattely som f.eks. Andorra, Gibraltar, Liechtenstein og Schweiz er aftaget eller stagneret over de seneste år, hvilket indikerer en omlægning af offshoreaktiviteterne til andre retsområder og en omstrukturering af offshoresektoren som følge af et stigende antal bilaterale skatteoplysningsaftaler;

H.  der henviser til, at investeringsstrømme til offshore finanscentre estimeres til 72 milliarder USD i 2015(26) med en stigning over de seneste år på grund af øgede pengestrømme fra multinationale selskaber beliggende i udviklings- og overgangsøkonomier, i nogle tilfælde i form af round-tripping af investeringer; der henviser til, at investeringsstrømme til specialbanker udgør størstedelen af offshoreinvesteringsstrømmene; der henviser til, at Luxembourg i 2015 var den største modtager af investeringsstrømme til specialbanker, og at tilgangen til specialbanker også var særligt højt i Nederlandene i 2015; der henviser til, at de fortsatte finansielle strømme via finansielle offshoremekanismer understreger behovet for at skabe større sammenhæng mellem skatte- og investeringspolitikken på europæisk og globalt plan;

I.  der henviser til, at OECD i april 2016 har fået fornyet mandat til at oprette en sortliste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; der henviser til, at Kommissionen aktuelt udarbejder kriterier til identifikation af skattely og anerkender vigtigheden af ikke udelukkende at anvende kriterier for gennemsigtighed og samarbejde men ligeledes inddrage skadelige skattesystemer;

J.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er de vigtigste jobskabere i EU, idet de har skabt ca. 85 % af alle nye jobs i EU(27) i de seneste fem år; der henviser til, at undersøgelser(28) har vist, at en grænseoverskridende virksomhed gennemsnitligt betaler 30 % mindre skat end en virksomhed, der kun er aktiv i ét land; der henviser til, at dette forvrider konkurrencen i alvorlig grad, fører til tab af arbejdspladser og ligestilling i Unionen og står i vejen for bæredygtig vækst;

K.  der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning af Kommissionen defineres som det at udnytte teknikaliteter i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer for at slippe med lavere skat; der henviser til, at Kommissionen anerkender, at aggressiv skatteplanlægning kan antage mange former, hvilket fører til en situation, hvor skattelovgivningen ikke anvendes ifølge lovgivernes intentioner; der henviser til, at de primære former for aggressiv skatteplanlægning omfatter overførsel af gæld, placering af immaterielle aktiver og intellektuelle ejendomme, strategi for interne afregningspriser, hybride mismatch-arrangementer og offshorelåns struktur; der henviser til, at størstedelen af de virksomheder, der blev hørt af det særlige udvalg, gentog, at de betaler store skatter, og at de anvender lovlige metoder; der henviser til, at kun en lille andel af virksomhederne hidtil offentligt har vedkendt sig, at skatteundgåelse er et område, hvor tiltag bør prioriteres;

L.  der henviser til, at tæt på en tredjedel af alle grænseoverskridende virksomhedsinvesteringer kanaliseres gennem offshore-finansieringskonstruktioner; der henviser til, at Kommissionen angiver, at 72 % af overførsler af overskud i EU benytter interne afregningspriser og skatteoptimering ved placering af intellektuel ejendom, og at de øvrige systemer til overførsel af overskud anvender overførsel af gæld(29);

M.  der henviser til, at bilaterale beskatningsoverenskomster fordeler beskatningsretten mellem kilde- og bopælsstat; der henviser til, at kildelandene ofte tildeles ret til at beskatte aktive erhvervsindkomster, forudsat at virksomheden er permanent etableret i kildelandet, og bopælsstaterne opnår beskatningsret vedrørende passive indtægter såsom dividende, licenser og renter; der henviser til, at en sådan opdeling af beskatningsretten er væsentlig for at forstå de aggressive skatteplanlægningssystemer;

N.  der henviser til, at regnskabspraksis består i at give et billede af virksomhedens økonomiske situation ved at redegøre for indtægter og udgifter, indtjening og tab i den kalenderperiode, hvor de opstår, og ikke i den periode, hvor de egentlige pengestrømme gennemføres; der henviser til, at hvis skattepligtige indkomster overføres fra en retskreds til en anden, hvor den behandles anderledes, opstår der mulighed for at udnytte de forskellige forhold; der henviser til, at licensbetalinger, selv om de kan berettiges ved forretningsmæssige formål, uden en tilstrækkelig skattemæssig samordning kan opnå skattefordele i et land, hvilket fører til udhuling af skattegrundlaget i andre lande;

O.  der henviser til, at 60 % af den globale handel er koncernintern og derfor underlagt systemer for interne afregningspriser; der henviser til, at 70 % af alle overførsler af overskud sker via interne afregningspriser;

P.  der henviser til, at en tilnærmelse af skattepolitikken også bør ledsages af øget kontrol og flere undersøgelser af skadelige skattepraksisser der henviser til, at Kommissionen har indledt nye formelle undersøgelser vedrørende den skattemæssige behandling af multinationale selskaber; der henviser til, at en vurdering af de skattepolitiske tiltag med et statsstøtteperspektiv på det seneste er blevet en stadig vigtigere metode; der henviser til, at yderligere overvejelser og tiltag til at skabe et bedre indblik i og en effektiv håndtering af sammenhængen mellem beskatning og konkurrence er nødvendige; der henviser til, at Kommissionen har mulighed for at undersøge alle formodede sager om ulovlig statsstøtte i form af fordelagtig skattebehandling på en ikke-selektiv og upartisk måde; der henviser til, at en række af Kommissionens undersøgelser vedrørende statsstøtte stadig var i gang på tidspunktet for vedtagelsen af betænkning A8-0223/2016; der henviser til, at visse medlemsstater har indledt inddrivelsesprocedurer over for visse multinationale selskaber; der henviser til, at kun nogle få medlemsstater har gennemført analyser af den nationale skattepolitiks afsmittende effekt for at vurdere dens virkninger for udviklingslandene;

Q.  der henviser til, at det bedste redskab til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning er en veludformet lovgivning, der gennemføres korrekt og koordineret;

Særlige skattejurisdiktioners rolle

R.  der henviser til, at Parlamentet har afholdt møder med regeringsrepræsentanter fra Andorra, Liechtenstein, Monaco, Guernsey og Jersey; der henviser til, at Caymanøerne kun er mødt op til et koordinatormøde og ikke til en formel høring i det særlige udvalg; der henviser til, at Isle of Man har afvist at give møde for det særlige udvalg, men i stedet har sendt et skriftligt bidrag;

S.  der henviser til, at visse specifikke skattejurisdiktioner aktivt bidrager til udformningen af aggressive skattepolitikker på vegne af multinationale selskaber, som derved undgår beskatning; der henviser til, at selskabsskatten i visse jurisdiktioner er tæt på eller lig 0 %; der henviser til, at kompleksiteten af forskellige skattesystemer skaber en mangel på gennemsigtighed, som samlet set er skadelig;

T.  der henviser til, at disse jurisdiktioner alle har forpligtet sig til at indføre automatisk informationsudveksling inden 2017 med undtagelse af Andorra og Monaco, der skal gøre dette i 2018; der henviser til, at det er vigtigt at overvåge, om der allerede nu er effektive lovændringer undervejs, der kan sikre en effektiv, automatisk informationsudveksling fra og med 2017;

U.  der henviser til, at smuthuller i lovgivningen, ineffektiv udveksling af oplysninger og - mere generelt - manglende overholdelse af kontrolkrav, manglende oplysninger om endelige støttemodtagere samt bank- og selskabshemmelighed til trods for den gradvise afskaffelse af lovene om bankhemmelighed udgør hindringer for, at der kan sættes en stopper for skatteunddragelse og skatteundgåelse; der henviser til, at visse skatteeksperter i den finansielle sektor anvender denne uigennemsigtighed til aggressiv skatteplanlægning; der henviser til, at der først for nylig er taget initiativer til indførelse af automatisk udveksling af oplysninger mellem stater ud over de allerede eksisterende bilaterale skatteaftaler; der henviser til, at svaghederne i systemet uden effektiv håndhævelse vil tilskynde til skatteunddragelse og skatteundgåelse;

V.  der henviser til, at visse særlige skattejurisdiktioner inden for og uden for EU ikke er villige til at reformere deres skattesystemer på trods af de igangværende globale initiativer, og på trods af at nogle af dem har været involveret i OECD's arbejde;

W.  der henviser til, at de høringer, der blev afholdt med Andorra, Guernsey, Jersey, Liechtenstein og Monaco (jf. bilag 1) viste, at betingelserne for registrering af offshoreselskaber og de oplysninger, der i denne henseende skal afgives, varierer fra den ene jurisdiktion til den anden; der henviser til, at det ikke vides, hvorvidt de offentlige skattemyndigheder i nogle af disse jurisdiktioner er fuldt ud bekendt med de endelige modtagere af truster, fonde og virksomheder, eller om disse oplysninger indhentes og offentliggøres; der henviser til, at Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz har undertegnet aftaler om udveksling af oplysninger med EU; der henviser til, at Kanaløerne har undertegnet aftaler med Det Forenede Kongerige og har erklæret sig rede til at indgå lignende aftaler med andre medlemsstater;

X.  der henviser til, at den gældende lovgivning i visse jurisdiktioner hverken sikrer god forvaltningspraksis eller garanterer overholdelse af de internationale standarder med hensyn til endelige støttemodtagere, gennemsigtighed og samarbejde;

Y.  der henviser til, at nogle af disse jurisdiktioner er tilknyttet eller underlagt medlemsstater og, også i tilfælde af selvstyre, derved delvist er underlagt både national og europæisk lovgivning; der henviser til, at medlemsstaterne derfor bør overveje at indføre lovgivning for at sikre, at deres tilknyttede eller underlagte områder overholder de strengeste standarder;

Z.  der henviser til, at nogle medlemsstater har udarbejdet deres egne lister over usamarbejdsvillige jurisdiktioner og/eller væsentlige definitioner på "skattely" eller "privilegerede skattejurisdiktioner"; der henviser til, at der er store forskelle mellem disse lister med hensyn til, hvordan "usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner" eller "skattely" defineres og vurderes; der henviser til, at OECD's liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner ikke tjener sit formål; der henviser til, at Kommissionen i skattepakken af 17. juni 2015 offentliggjorde en liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, der blev udarbejdet efter fællesnævnerprincippet på grundlag af eksisterende, nationale lister; der henviser til, at der stadig mangler en fælles EU-definition og liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, selv om der er hårdt brug for den; der henviser til, at ingen af disse lister omfatter klare, målbare og udtømmende kriterier for, hvor omfattende oplysninger særlige jurisdiktioner skjuler;

De finansielle institutioners rolle i multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning

AA.  der henviser til, at visse finansielle institutioner samt revisions- og advokatfirmaer har spillet en rolle som mellemled i forbindelse med oprettelsen af komplekse retlige strukturer, som multinationale selskaber derefter har anvendt til aggressiv skatteplanlægning, således som det er blevet dokumenteret i forbindelse med "LuxLeaks" og "Panama-papirerne"; der henviser til, at juridiske smuthuller, mismatch og mangel på samordning, samarbejde og gennemsigtighed mellem landene skaber et miljø, der fremmer skatteunddragelse; der henviser til, at de finansielle institutioner trods alt er centrale og uundværlige redskaber i kampen mod skattesvig i betragtning af de oplysninger om finansieringskonti og egentligt ejerskab, de råder over, og at det derfor er afgørende, at de samarbejder fuldt og effektivt ved udveksling af sådanne oplysninger;

AB.  der henviser til, at flere skatteskandaler, hvor banker har været involveret, blev afdækket i løbet af undersøgelsen; der henviser til, at finansielle institutioner kan benytte forskellige, aggressive skatteplanlægningsordninger for at hjælpe kunderne med at undgå eller unddrage sig beskatning; der henviser til, at bankerne kan agere på markedet på vegne af deres kunder og hævde at være den egentlige transaktionsejer over for skattemyndighederne, så kunderne derved opnår uretmæssige fordele i form af skattefordele tildelt til bankerne på grund af deres bankstatus eller hjemsted; der henviser til, at bankerne (navnlig banker, der driver investeringsbankvirksomhed) i forbindelse med udformning og udførelse af aggressiv skatteplanlægning bør anses for at spille en dobbelt rolle, dels i form af at tilbyde kunderne aggressiv skatteplanlægning - ofte i form af finansielle produkter som lån, derivater, genkøbsaftaler eller andre værdipapirinstrumenter - dels i form af deres egen anvendelse af aggressiv skatteplanlægning via egne interbank- og særligt konstruerede finansielle transaktioner;

AC.  der henviser til, at alle banker, der gav møde for det særlige udvalg, officielt nægtede, at de rådgiver deres kunder med henblik på at undgå eller unddrage sig skatter under nogen form, og nægtede at have tilknytning til revisions- eller advokatfirmaer med samme formål;

AD.  der henviser til, at nogle store finansielle institutioner har oprettet et betydeligt antal datterselskaber i særlige skattejurisdiktioner eller i jurisdiktioner med lave eller meget lave selskabsskattesatser med henblik på at undgå skatter på vegne af deres private samt erhvervskunder og til egen fordel; der henviser til, at et antal finansielle institutioner for nylig har lukket visse af deres filialer i disse jurisdiktioner; der henviser til, at flere finansielle institutioner er blevet retsforfulgt for skattesvig eller hvidvaskning af penge i USA og er blevet pålagt store bøder, men at der kun er anlagt meget få sager i Europa;

AE.  der henviser til, at bankerne arbejder i et konkurrencepræget marked og tilskyndes til at fremme attraktive skatteordninger for at tiltrække nye kunder og betjene de eksisterende; der henviser til, at bankernes ansatte ofte er under enormt pres for at validere kundekontrakter, der muliggør skatteunddragelse og -undgåelse, og trues med afskedigelse, hvis de nægter; der henviser til, at der foreligger interessekonflikter og svingdørsproblematikker, der involverer ledende medarbejdere i banker og konsulentfirmaer samt repræsentanter for skattemyndighederne; der henviser til, at skattemyndighederne ikke altid har tilstrækkelig adgang til oplysninger eller midler til at foretage undersøgelser af bankerne og afsløre tilfælde af skatteunddragelse;

AF.  der henviser til, at det er vigtigt at anerkende, at ikke alle komplekse finanstransaktioner (CSFT) er primært skattemotiverede, og at primært skattemotiverede produkter kun udgør en lille del af de samlede CSFT-aktiviteter; der henviser til, at de beløb, der indgår i transaktioner forbundet med aggressiv skatteplanlægning, imidlertid kan være meget store, hvor enkelttransaktioner sommetider indebærer finansiering af flere milliarder euro og skattefordele til en værdi af flere hundrede millioner euro(30); der henviser til, at skattemyndighederne er bekymrede over den manglende gennemsigtighed i komplekse finansielle transaktioner, der benyttes til aggressiv skatteplanlægning, navnlig hvor separate dele af ordningerne udføres i forskellige jurisdiktioner;

AG.  der henviser til, at kreditinstitutionerne i EU allerede er underlagt offentlige landeopdelte rapporteringskrav i henhold til kapitalkravsdirektivet (CRD IV); der henviser til, at det skal bemærkes, at der har været forskelle i de landeopdelte indberetninger, som bør afhjælpes; der henviser til, at ingen af de finansielle institutioner, der gav møde for det særlige udvalg, rejste nogen væsentlige indsigelser med hensyn til oplysningskravene; der henviser til, at nogle af dem klart gav udtryk for, at de gik ind for dette krav og ville bakke op om at gøre det til en global standard;

AH.  der henviser til, at offentlig landeopdelt rapportering vedrørende visse finansielle institutioners dokumenter har afsløret betydelige uoverensstemmelser mellem den samlede fortjeneste i oversøiske jurisdiktioner og aktiviteter, den skat, som de har betalt, og det antal ansatte, de har i disse jurisdiktioner; der henviser til, at den samme rapportering også har afsløret en diskrepans mellem de territorier, hvor de opererer og har ansatte, og de virksomheder, hvorfra de opnår deres økonomiske gevinst;

AI.  der henviser til, at de banker og multinationale selskaber, som gav møde for det særlige udvalg, ikke gav fyldestgørende svar på alle spørgsmålene fra udvalgsmedlemmerne, hvorfor nogle af de rejste spørgsmål aldrig blev besvaret eller forblev uklare; der henviser til, at nogle af disse banker og multinationale selskaber har fremsendt skriftlige bidrag (jf. bilag 2) på et senere tidspunkt;

Patent-, viden- og FoU-bokse

AJ.  der henviser til, at der i hele Unionen i vidt omfang anvendes ordninger vedrørende intellektuel ejendomsret, patenter samt forskning og udvikling (FoU); der henviser til, at multinationale selskaber anvender disse ordninger til på kunstig vis at nedbringe deres samlede skattebidrag; der henviser til, at foranstaltning nr. 5 i OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) refererer til "den ændrede nexustilgang"; der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen også har til opgave at analysere og effektivt overvåge sådanne praksisser i medlemsstaterne;

AK.  der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har analyseret europæiske ordninger for patentbokse men ikke har afsluttet sin analyse af specifikke ordninger; der henviser til, at foranstaltning 5 i OECD's handlingsplan refererer til den ændrede neksustilgang som den nye standard for at oprette FoU-incitamenter; der henviser til, at medlemsstaterne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vedtog at gennemføre den ændrede neksustilgang i deres nationale lovgivning fra 2015; der henviser til, at de også vedtog, at de eksisterende ordninger for patentbokse bør udfases inden 2021; der henviser til, at medlemsstaterne er alvorligt forsinkede med hensyn til gennemførelsen af den ændrede neksustilgang på nationalt plan;

AL.  der henviser til, at adskillige undersøgelser fra Kommissionen klart har vist, at forbindelsen mellem patentboksen og FoU ofte er vilkårlig og/eller kunstig; der henviser til, at denne uoverensstemmelse kan føre til den antagelse, at disse ordninger i de fleste tilfælde er oprettet og anvendes med skatteundgåelse for øje; der henviser til, at skattelettelser for indkomster, der stammer fra FoU, først og fremmest patentbokse, ofte resulterer i store fald i skatteindtægter for alle regeringer, herunder dem der deltager i en sådan politik; henviser til, at det bør analyseres bedre, hvordan det bedst kan lade sig gøre at stimulere FoU samt innovation i EU, hvilket der er hårdt brug for, uden at skabe skadelig skattepraksis; der henviser til, at OECE og Den Internationale Valutafond (IMF) ligeledes flere gange har bekræftet, at de ikke mener, at patentbokse er det rette redskab til at fremme FoU;

AM.  der henviser til, at den centrale rolle, som patentbokse spiller i forbindelse med skadelige skattepraksisser, oprindeligt blev observeret i de undersøgelsesmissioner, som Parlamentets tidligere særlige udvalg (TAXE 1) gennemførte i Nederlandene og i Det Forenede Kongerige, og som efterfølgende blev bekræftet i forbindelse med udvalgets besøg i Cypern; der henviser til, at der findes lignende ordninger i andre medlemsstater;

AN.  der henviser til, at et særligt presserende problem opstår på grund af den fuldstændige mangel på en harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne til spørgsmålet om udgående betalinger; der henviser til, at kombinationen af en fjernelse af kildeskatten i henhold til direktiverne om renter, royalties samt moder- og datterselskaber og mangel på kildeskat i visse medlemsstater på udbytte, licens- og royaltyafgifter samt udgående rentebetalinger skaber smuthuller i den aktuelle ukoordinerede ramme, hvorved fortjenester effektivt kan bevæge sig fra en medlemsstat og ud af EU, uden at de bliver beskattet mindst en gang;

Dokumenter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), Gruppen på Højt Plan (beskatning) og Fiskalgruppen

AO.  der henviser til, at mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen er defineret i konklusionerne fra ØKOFIN-Rådets møde den 1. december 1997; der henviser til, at dokumenterne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen udgør en afgørende kilde til information for arbejdet i det særlige udvalg (som allerede beskrevet i Parlamentets beslutning af 25. november 2015);

AP.  der henviser til, at visse mødedokumenter og mødereferater fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen først blev stillet til rådighed for Europa-Parlamentets medlemmer for lukkede døre i Parlamentets lokaler fem måneder efter, at det særlige udvalg indledte sin mandatperiode; der henviser til, at visse dokumenter og mødereferater – selv om yderligere dokumenter er blevet gjort tilgængelige – stadig ikke er offentliggjort, ikke er tilgængelige eller mangler; der henviser til, at Kommissionen på et uformelt møde har erklæret, at den har stillet alle de dokumenter, som stammede fra Kommissionen, og som den rådede over, til rådighed for det særlige udvalg, og at eventuelle yderligere relevante mødedokumenter, der stammer fra Kommissionen – såfremt sådanne dokumenter nogensinde har været i Kommissionens besiddelse – derfor må være gået tabt;

AQ.  der henviser til, at medlemsstaterne ikke har givet tilfredsstillende svar på Parlamentets gentagne anmodninger om at få fuld aktindsigt i de pågældende dokumenter; der henviser til, at dette har været praksis i flere måneder; der henviser til, at disse dokumenter er blevet givet til forskere fra universitetet i Amsterdam efter en anmodning baseret på det europæiske gennemsigtighedsperspektiv; der henviser til, at disse dokumenter ikke desto mindre for nylig er blevet stillet til rådighed, dog kun på et fortroligt grundlag, og at de ikke kan anvendes i den offentlige debat; der henviser til, at gennemsigtighed og adgang til oplysninger er afgørende elementer i det parlamentariske arbejde;

AR.  der henviser til, at specifikke problemstillinger er blevet undersøgt i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen uden at føre til konkrete reformer; der henviser til, at drøftelser om afgørelser for eksempel har gået på i hvert fald siden 1999, og at der stadig er vanskeligheder i forbindelse med at gennemføre de anbefalinger, som er vedtaget, selv efter "Luxleaks-afsløringerne"; der henviser til, at undersøgelser af ordninger for patentbokse aldrig blev fuldstændig afsluttet i 2014, og at der ikke er blevet påbegyndt en anden undersøgelse, på trods af at medlemsstaterne er forsinkede med hensyn til at gennemføre den nye ændrede neksustilgang;

Den eksterne dimension: G20, OECD og FN; Inddragelse af og konsekvenser for udviklingslande

AS.  der henviser til, at OECD, De Forenede Nationer og andre internationale organisationer er interesserede parter i kampen mod virksomheders udhuling af skattegrundlaget; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre global harmonisering af praksis og anvendelse af fælles standarder, såsom de standarder, som OECD har forslået i BEPS-pakken; der henviser til, at et mellemstatsligt forum på FN-plan med et mindre selektivt medlemskab end OECD eller G20 bør oprettes, så alle lande, herunder udviklingslande, får mulighed for at deltage på lige fod; der henviser til, at finansministrene og centralbankcheferne på G20-mødet i Washington den 14.-15. april 2016 gentog deres opfordringer til, at alle lande og jurisdiktioner gennemfører Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) standarder om gennemsigtighed og reelt ejerskab for juridiske personer og juridiske ordninger; der henviser til, at visse G20-medlemmer har opfordret til automatisk udveksling af oplysninger med hensyn til reelt ejerskab og anmodet FATF og Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet om at fremsætte indledende forslag herom inden oktober 2016;

AT.  der henviser til, at der er en mangel på gennemsigtighed og en fælles definition af reelt ejerskab på globalt plan, som det observeredes på undersøgelsesmissionen i USA; der henviser til, at denne mangel på gennemsigtighed har været særlig åbenlys, hvad angår skuffeselskaber og advokatfirmaer; der henviser til, at USA i øjeblikket planlægger gennemførelsen af OECD's BEPS-handlingsplan;

AU.  der henviser til, at BEPS-processen ikke inkluderer udviklingslandene som ligeværdige forhandlingspartnere og ikke har kunnet levere effektive løsninger til de fattigste landes fiskale problemer, som det fremgår af det globale netværk af beskatningsoverenskomster, som ofte forhindrer udviklingslande i at beskatte fortjenester, der genereres på deres territorium;

AV.  der henviser til, at samarbejde om fælles fiskale spørgsmål allerede eksisterer mellem relevante myndigheder i EU og USA, men lignende samarbejde mangler på det politiske plan, navnlig for så vidt angår parlamentarisk samarbejde;

AW.  der henviser til, at et symposium om beskatning er planlagt til at finde sted i juli 2016 med henblik på at opnå en stærk, bæredygtig og afbalanceret økonomisk vækst; der henviser til, at G20 har opfordret alle internationale organisationer, herunder EU, til at imødegå de pågældende udfordringer;

AX.  der henviser til, at høringen af det blandede særlige udvalg TAXE 2 og Udviklingsudvalget om "konsekvenserne af aggressiv skattetænkning i udviklingslandene" har vist, at udviklingslandene står over for lignende problemer med hensyn til udhuling af skattegrundlaget, overførsel af overskud, mangel på gennemsigtighed, forskellige skattesystemer på globalt plan og mangel på sammenhængende og effektiv international lovgivning; der henviser til, at udviklingslande lider under aggressiv skatteplanlægning; der henviser til, at udviklingslandenes skatteadministrationer mangler ressourcer og ekspertise til at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse;

AY.  der henviser til, at G20-medlemmerne har genbekræftet deres forpligtelse til at sikre, at der gøres en indsats for at styrke udviklingslandenes økonomiske kapaciteter med henblik på at tilskynde udviklede lande til at overholde principperne i Addis-skatteinitiativet, som blev fastsat på FN's møde den 27. juli 2015; der henviser til, at udviklingslandenes holdninger og prioriteter er en afgørende forudsætning for at opnå en effektiv global samordning;

AZ.  der henviser til, at IMF og Verdensbanken yder teknisk bistand, som omfatter redskaber til udviklingslandenes skatteadministrationer vedrørende internationale fiskale spørgsmål med henblik på at forbedre udviklingslandenes evne til at håndtere skatteunddragelse, skatteundgåelse og spørgsmål om hvidvaskning af penge, navnlig relateret til interne afregningspriser;

BA.  der henviser til, at den australske regering har bebudet, at den agter at indføre en "omdirigeret skat på overskud" (Diverted Profits Tax) for multinationale selskaber, som undgår skat, der skal træde i kraft den 1. juli 2017, og at den agter at oprette en ny skattetaskforce;

Arbejdet i Parlamentets særlige udvalg (TAXE 2)

BB.  der henviser til, at en række af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, er en direkte opfølgning på Parlamentets beslutninger af 16. december 2015 og 25. november 2015; der henviser til, at nogle af de vigtige initiativer, som indgår heri, således nu er blevet fremsat af Kommissionen – i det mindste delvist; der henviser til, at andre afgørende foranstaltninger, der opfordres til i disse beslutninger, stadig mangler, såsom f.eks. en reform af rammen for skattemæssig statsstøtte, effektive lovbestemmelser for beskyttelsen af whistleblowere og foranstaltninger til at dæmpe bistand til og fremme af aggressiv skatteplanlægning af rådgivere eller af den finansielle sektor;

BC.  der henviser til, at konsekvenserne for Unionen er blevet analyseret og vurderet af især Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art (TAXE 1), hvis arbejde resulterede i en beslutning, der blev vedtaget med et overvældende flertal den 25. november 2015; der henviser til, at Parlamentets beslutning af 16. december 2015 blev vedtaget med et lignende overvældende flertal; der henviser til, at Kommissionen offentliggjorde et fælles svar på de ovennævnte beslutninger af 16. december 2015 og 25. november 2015;

BD.  der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg TAXE 2, som blev oprettet den 2. december 2015, har afholdt 11 møder, heraf nogle sammen med Økonomi- og Valutaudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Udvikling, hvor det hørte kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager, kommissæren med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, Pierre Moscovici, kommissæren for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen Jonathan Hill, den nederlandske statssekretær for finanser, Eric Wiebes (repræsentant for rådsformandskabet), skatteeksperter og udviklingseksperter, repræsentanter for multinationale selskaber, repræsentanter for banker samt medlemmer af de nationale parlamenter i EU; der henviser til, at det også afholdt møder med repræsentanter for regeringerne i Andorra, Liechtenstein, Monaco, Guernsey og Jersey samt modtog et skriftligt indlæg fra Isle of Man's regering i (jf. bilag 1); der henviser til, at det ligeledes arrangerede undersøgelsesmissioner til USA (se bilag 6 til betænkning A8-0223/2016) med henblik på at se nærmere på specifikke aspekter af dets mandats tredjelandsdimension samt til Cypern (se bilag 5 til betænkning A8-0223/2016); der henviser til, at medlemmerne af det særlige udvalg er blevet personligt inviteret til at deltage i arbejdet i OECD's højtstående interparlamentariske "TAXE"-gruppe; der henviser til, at det særlige udvalg holdt møder for lukkede døre på koordinatorniveau, hvor det hørte repræsentanter for Caymanøerne, undersøgende journalister og Kommissionens tjenestemænd; der henviser til, at alle disse aktiviteter, som har tilvejebragt et væld af yderst nyttig information om praksisser og skattesystemer både inden for og uden for Unionen, har bidraget til at klarlægge nogle af de relevante spørgsmål, mens andre fortsat er ubesvaret;

BE.  der henviser til, at kun 4 ud af 7 multinationale selskaber takkede ja ved den første opfordring til at give møde for medlemmerne (se bilag 2);

BF.  der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg og undersøgelsesudvalg stadig besidder utilstrækkelige beføjelser, når man sammenligner med tilsvarende udvalg i medlemsstaternes parlamenter og USA's Kongres, som f.eks. retten til at indkalde vidner og håndhæve adgang til dokumenter, på grund af Kommissionens og Rådets fortsatte afslag på at give samtykke til Europa-Parlamentets forslag om en forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse;

BG.  der henviser til, at Rådet ved flere lejligheder for nylig har vedtaget omfattende, forudgående politiske holdninger vedrørende skattespørgsmål uden at tage hensyn til eller blot afvente Europa-Parlamentets udtalelser;

Konklusion og henstillinger

1.  gentager konklusionerne fra sin beslutning af 25. november 2015 og fra sin beslutning af 16. december 2015;

Kommissionens og medlemsstaternes opfølgning

2.  beklager, at 13 medlemsstater ikke har passende regler til at modvirke aggressiv skatteplanlægning baseret på skattefri gennemstrømning af udbytter; beklager også, at 13 medlemsstater ikke anvender test af reelt ejerskab, når de accepterer et krav om nedbringelse af eller fritagelse fra kildeskat; beklager endvidere, at 14 medlemsstater indtil videre stadig ikke har kontrolleret reglerne om udenlandske virksomheder for at forebygge aggressiv skatteplanlægning, og at 25 medlemsstater ikke har nogen regler for at modvirke en anden stats uforenelige skattemæssige kvalificering af en lokal virksomhed; beklager, at ikke én eneste medlemsstat hidtil har opfordret til et forbud mod aggressive skatteplanlægningsstrukturer;

3.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage yderligere lovgivningsforslag om virksomheders skatteundgåelse, siden der eksisterer råderum for medlemsstaterne til at skærpe deres anti-misbrugsregler for at modvirke udhuling af skattegrundlaget; beklager kraftigt, at medlemsstaterne ikke drøftede Parlamentets anbefalinger i nogen af Rådets arbejdsgrupper;

4.  glæder sig over pakken om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAP), som Kommissionen offentliggjorde den 28. januar 2016, samt over alle de siden fremsatte lovforslag og udsendte meddelelser (se bilag 4 til betænkning A8-0223/2016); glæder sig over Rådets vedtagelse af direktivet om ændring af direktiv om administrativt samarbejde med henblik på at oprette landeopdelt rapportering, og beklager samtidig, at Rådet ikke ventede på at få kendskab til og tage Europa-Parlamentets holdning i betragtning, før det enedes om sin egen holdning, og at det ikke påtænkte at inddrage Kommissionen i udvekslingen af oplysninger; opfordrer Rådet til at nå til enighed om en samlet og ambitiøs holdning til ATAP og til at bevare direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse som et enkelt direktiv med henblik på effektivt at gennemføre OECD's henstillinger og række ud over dem for at opnå EU's ambitioner og sikre en effektiv funktion af det indre marked i stedet for at svække det; beklager stærkt, at Rådets aktuelle holdningsudkast er blevet svækket, navnlig med en grandfather-klausul om rentefradrag og en snævrere tilgang til reglen om kontrollerede udenlandske selskaber; glæder sig over initiativet om at oprette en fælles EU-definition og EU-liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner i den eksterne strategi for effektiv beskatning; understreger, at denne liste bør baseres på objektive, udtømmende og kvantificerbare kriterier; gentager, at der i fremtiden vil være behov for flere og bindende foranstaltninger for effektivt og systematisk at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

5.  mener, at direktivet om administrativt samarbejde, efter at have gennemgået adskillige efterfølgende ad hoc-ændringer om automatisk udveksling af afgørelser i skattespørgsmål og landeopdelt rapportering, nu bør omarbejdes i sin helhed, navnlig, men ikke kun, med henblik på at formindske og til sidst fjerne de nuværende undtagelser fra princippet om udveksling af oplysninger;

6.  gentager sin holdning om, at multinationale selskaber på en klar og forståelig måde bør offentliggøre på deres balancer, efter den medlemsstat og det tredjeland, hvor de er etableret, en række oplysninger, heriblandt fortjeneste eller tab før skat, afgifter på overskud eller underskud, antal ansatte, aktiver; understreger betydningen af at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden, eventuelt i form af et centralt EU-register;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) inden udgangen af 2016, som skal ledsages af en passende og retfærdig fordelingsnøgle, som kan sikre en samlet løsning på skadelig skattepraksis i Unionen, skabe klarhed og enkelthed for virksomheder og lette grænseoverskridende, økonomiske aktiviteter i Unionen; mener, at konsolidering er det centrale element i FKSSG’et; er af den opfattelse, at konsolidering bør indføres snarligst muligt, og at ethvert mellemliggende system, der kun sikrer en harmonisering af skattegrundlaget med en mekanisme til udligning af tab, blot kan være midlertidigt; mener, at indførelsen af et fuldt obligatorisk FKSSG er stadig mere påtrængende nødvendigt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om FKSSG-forslaget, når det bliver fremsat, og til hurtigt derefter at gennemføre lovgivningen; minder medlemsstaterne om, at smuthuller og mismatch mellem selskabsskattegrundlaf og forskelle i administrativ praksis kan skabe ulige konkurrencevilkår og illoyal skattekonkurrence, også i EU;

8.  glæder sig over, at Kommissionen den 12. april 2016 vedtog et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU vedrørende offentliggørelse af virksomheders, deres datterselskabers og filialers oplysninger om indkomstskat samt øget gennemsigtighed i selskabsbeskatning; beklager imidlertid, at det af Kommissionen foreslåede anvendelsesområde, kriterier og tærskelværdier ikke er i overensstemmelse med de holdninger, som Parlamentet tidligere har vedtaget, og derfor ikke vil kunne give resultater;

9.  glæder sig over den enighed, som blev opnået i Rådet den 8. december 2015, vedrørende automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser; beklager imidlertid, at Rådet ikke tog hensyn til de henstillinger, Parlamentet fremsatte i sin betænkning fa 20. oktober 2015 vedrørende Kommissionens oprindelige forslag til en sådan foranstaltning; understreger, at Kommissionen skal have fuld adgang til den nye EU-database over skatteafgørelser; insisterer på behovet for en omfattende og effektiv database over alle skatteafgørelser med potentielle grænseoverskridende virkninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for automatisk udveksling af information om skatteafgørelser;

10.  understreger, at automatisk udveksling af oplysninger vil medføre en stor mængde data, der skal behandles, og fastholder, at alle aspekter vedrørende selve databehandlingen af de pågældende oplysninger skal koordineres, ligesom det er nødvendigt at samordne de nødvendige menneskelige ressourcer med henblik på at analysere dataene; opfordrer til at styrke Kommissionens rolle i dette arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omhyggeligt at overvåge og fuldt ud varetage gennemførelsen af direktivet om administrativt samarbejde på nationalt plan, særligt med henblik på at kontrollere, hvor mange medlemsstater, der indhenter skattemæssige oplysninger igennem bilaterale skatteaftaler snarere end på dette retsgrundlag; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres skatteforvaltninger med tilstrækkelig personalekapacitet for at sikre en effektiv opkrævning af skatteindtægter og gribe ind over for skadelig skattepraksis, eftersom manglende midler og personalenedskæringer foruden mangel på relevant uddannelse, tekniske redskaber og undersøgelsesbeføjelser i alvorlig grad hindrer skattemyndighederne i nogle medlemsstater i deres arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at integrere de informationer, der udveksles med skattemyndighederne, med dem, der udveksles med finansielle tilsynsmyndigheder;

11.  bifalder bekendtgørelsen fra den 12. maj 2016 fra Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige om, at de vil indføre offentlige registre over virksomheders retmæssige ejere; bifalder, at Frankrig har forpligtet sig til at oprette et offentligt register over truster; støtter Det Forenede Kongeriges tilsagn om at få alle virksomheder fra lande uden for Det Forende Kongerige til enten at foretage ejendomsinvesteringer i landet eller indgå en kontrakt med staten om tilkendegivelse af virksomhedens retmæssige ejer; opfordrer alle medlemsstater til at vedtage lignende initiativer;

12.  beklager, at OECD's nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger ikke omfatter en overgangsperiode for udviklingslande, og at man ved at gøre standarden gensidig risikerer at udelukke de lande, der stadig har utilstrækkelig kapacitet til at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur til indsamling, forvaltning og deling af de krævede oplysninger;

13.  bemærker, at det fælles forum for interne afregningspriser har inkluderet udviklingen af god praksis i sit arbejdsprogram for 2014-2019 med henblik på at sikre, at OECD's retningslinjer på området er i overensstemmelse med de særlige forhold i medlemsstaterne; bemærker, at Kommissionen overvåger, hvorledes dette arbejde skrider frem;

14.  understreger, at 70 % af alle overførsler af overskud foregår gennem afregningspriser, og at den bedste måde at gribe problemet an på er at vedtage et komplet FKSSG; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at fremsætte et konkret lovgivningsforslag om afregningspriser under hensyntagen til OECD's retningslinjer for afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger fra 2010; understreger endvidere, at der kunne være behov for yderligere bestræbelser på at mindske risikoen for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) mellem Unionens medlemsstater og tredjelande, opstået af den interne afregningsprisramme, navnlig hvad angår prisfastsættelse af immaterielle aktiver, og at omfattende alternativer til det nuværende armslængdeprincip bør undersøges og afprøves aktivt for deres potentiale for at sikre et mere retfærdigt og effektivt, omfattende skattesystem.

15.  glæder sig over, at kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager, har kategoriseret interne afregningspriser som et særligt fokusområde i forbindelse med statsstøttesager, eftersom det forlyder at være et gængs redskab, som multinationale selskaber anvender med henblik på skatteunddragelsesmekanismer, såsom koncerninterne lån; bemærker, at der aktuelt ikke findes retningslinjer, der gør det muligt at identificere og regulere skatterelateret statsstøtte, omend denne type statsstøtte har vist sig at være et foruroligende skatteunddragelsesværktøj; opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer og opstille kriterier for bedre at definere, hvad grænserne er for afregningspriser, for bedre at kunne vurdere sager om statsstøtte; støtter konklusionerne af Kommissionens undersøgelser i sagerne vedrørende Starbucks, Fiat og Amazon; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen får adgang til alle relevante data;

16.  beklager, at mange af de multinationale selskaber, der er blevet hørt, ikke på det kraftigste har fordømt skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger, at multinationale selskaber nemt kan udstede fiktive, koncerninterne lån med aggressiv skatteplanlægning for øje; understreger, at præferencen for finansiering via lån er til skade for skatteyderne såvel som for finansiel stabilitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udrydde dette skæve forhold mellem gæld og egenkapital i deres respektive skattelove;

17.  understreger kraftigt, at det arbejde, der udføres af whistleblowere, er af helt afgørende betydning for at afsløre omfanget af skatteundgåelse, og at det derfor er nødvendigt at sikre retlig beskyttelse af whistleblowere i EU; bemærker, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet har påbegyndt arbejdet med dette spørgsmål; mener, at domstolene og medlemsstaterne bør sikre beskyttelsen af lovlige forretningshemmeligheder, samtidig med at de på ingen måde hindrer, hæmmer eller kvæler whistlebloweres og journalisters kapacitet til at dokumentere og afsløre ulovlige, uretmæssige eller skadelige praksisser i de tilfælde, hvor dette klart og i overvældende grad er i offentlighedens interesse; beklager, at Kommissionen ikke har planer om en prompte reaktion i denne henseende, i lyset af de seneste og meget betydelige whistleblower-afsløringer, som almindeligvis går under betegnelserne hhv. "Luxleaks" og "Panama-papirerne";

18.  glæder sig over, at Kommissionen har lanceret en offentlig høring om forbedring af mekanismer til bilæggelse af tvister i tilfælde af dobbeltbeskatning; understreger, at fastsættelsen af en klar tidsramme for tvistbilæggelsesprocedurer er af central betydning for effektiviseringen af systemerne;

19.  glæder sig over meddelelsen ”Ekstern strategi for effektiv beskatning”, der opfordrede Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at gennemføre god regeringsførelse i sine kontrakter med alle udvalgte, finansielle formidlere; opfordrer EIB til at etablere en ny ansvarlig beskatningspolitik, som tager udgangspunkt i den revision af dens politik for usamarbejdsvillige jurisdiktioner, der blev foretaget i 2016 i tæt dialog med civilsamfundet; gentager, at EIB bør styrke sine due diligence-aktiviteter for at forbedre kvaliteten af oplysningerne om de endelige modtagere og mere effektivt undgå transaktioner med finansielle formidlere, der har negative resultater med hensyn til gennemsigtighed, svig, korruption, organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og negativ påvirkninger af miljøet eller sociale forhold, eller som er registreret i offshorefinanscentre og skattely, som gør brug af aggressiv skatteplanlægning;

20.  opfordrer Kommissionen til at indføre en klar lovgivning om definitionen på "økonomisk indhold", "værdiskabelse" og "fast driftssted", med henblik på at håndtere navnlig problemet med såkaldte skuffeselskaber;

Sortlistning af og konkrete sanktioner mod usamarbejdsvillige jurisdiktioner samt kildeskat

21.  bemærker, at de eneste konkrete initiativer, som Kommissionen hidtil har iværksat vedrørende usamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder oversøiske lande og territorier, er den eksterne strategi for effektiv beskatning; bemærker, at OECD's kriterier for at opliste usamarbejdsvillige jurisdiktioner indtil nu ikke har været effektiv med hensyn til at løse dette spørgsmål og ikke har haft en afskrækkende virkning; understreger, at der stadig er tredjelande, som beskytter ulovligt erhvervede aktiver, hvilket gør det umuligt for EU's myndigheder at inddrive dem;

22.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde en fælles EU-definition og liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner (dvs. en "sortliste over skattely") baseret på velfunderede, gennemsigtige og objektive kriterier, der omfatter gennemførelse af OECD's retningslinjer, skattegennemsigtighedsforanstaltninger, BEPS-foranstaltninger og standarder for automatisk udveksling af oplysninger, aktiv udøvelse af skadelig skattepraksis, tildeling af fordele til enkeltpersoner eller juridiske enheder, der ikke er residenter, manglende krav om økonomisk soliditet og hemmeligholdelse af juridiske enheders virksomhedsstruktur (herunder truster, velgørenhedsorganisationer, fonde osv.) eller ejerskab af aktiver eller rettigheder, og glæder sig over Kommissionens hensigt om at nå til enighed om sådan en liste i løbet af de næste seks måneder; opfordrer medlemsstaterne til at godkende denne aftale senest ved udgangen af 2016; mener, at en eskalationsprocedure, der starter med en reel konstruktiv dialog med jurisdiktionen, hvis der er konstateret mangler, skal fastlægges inden registreringen for også at opnå, at processen får en præventiv virkning; mener, at der bør skabes en mekanisme for at muliggøre afregistrering af jurisdiktionerne, hvis og når det er lykkedes at opnå eller genetablere overholdelse; mener, at denne vurdering også bør omfatte OECD-medlemmer;

23.  efterlyser en konkret lovgivningsmæssig EU-ramme for sanktioner mod sortlistede usamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder muligheden for at gennemgå og, som en sidste udvej, at suspendere frihandelsaftaler, forbyde aftaler om dobbeltbeskatning og forbyde adgang til EU-midler; bemærker, at formålet med sanktioner er at tilvejebringe ændringer i lovgivningen i de berørte jurisdiktioner; opfordrer til også at lade sanktionerne gælde for virksomheder, banker, revisions- og advokatfirmaer samt skatterådgivere, som bevisligt har været involveret i ulovlige, skadelige eller uretmæssige aktiviteter med disse jurisdiktioner eller har befordret illegale, skadelige eller uretmæssige selskabsskatteordninger, der har indbefattet lovlige ordninger i de pågældende jurisdiktioner;

24.  opfordrer Kommissionen til at forberede bindende lovgivning, der forbyder, at EU-institutioner åbner konti eller opererer i de jurisdiktioner, der er med på den fælles EU-liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at genforhandle deres bilaterale beskatningsoverenskomster med tredjelande ved hjælp af et multilateralt instrument for at indføre tilstrækkelig solide antimisbrugsbestemmelser og således forebygge "treatyshopping", herunder en fordeling af beskatningsrettigheder mellem oprindelses- og bopælsland, der afspejler det økonomiske indhold, og en passende definition af fast forretningssted; understreger endvidere, at denne proces ville blive fremskyndet betydeligt, hvis medlemsstaterne gav Kommissionen bemyndigelse til at forhandle sådanne beskatningsoverenskomster på vegne af Unionen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en retfærdig behandling af udviklingslande under forhandlingen af sådanne overenskomster;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til en EU-dækkende kildeskat, der skal forvaltes af medlemsstaterne, for at sikre, at fortjenester, der genereres inden for Unionen, beskattes mindst én gang, inden de forlader den; bemærker, at et sådant forslag bør indeholde en refusionsordning for at undgå dobbeltbeskatning; understreger, at en sådan generel kildeskatteordning baseret på credit-metoden har den fordel, at den undgår dobbelt ikkebeskatning og BEPS uden samtidigt at afstedkomme tilfælde med dobbeltbeskatning;

27.  beklager, at Andorra og Monaco har forpligtet sig til automatisk udveksling af oplysninger inden 2018 i stedet for 2017; påpeger, at nogle usamarbejdsvillige jurisdiktioner såsom Andorra overholder standarderne for udveksling af oplysninger, men bevæger sig i retning af jurisdiktioner med lav beskatning; er bekymret over, at dobbeltbeskatningsordningen mellem Andorra og Spanien ikke i øjeblikket effektivt sikrer automatisk udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, at automatisk udveksling af oplysninger anvendes effektivt i medlemsstaternes aftaler indgået med tidligere eller nuværende usamarbejdsvillige jurisdiktioner;

28.  mener, at europæisk lovgivning effektivt bør håndtere det hybride mismatch mellem EU's medlemsstater og tredjelande i forbindelse med udnævnelsen af enheder, som fører til dobbelt ikkebeskatning, idet dette bør være et supplement til Kommissionens forslag til en pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse;

Patent-, viden- og FoU-bokse

29.  bemærker, at patent-, viden- og FoU-bokse indtil nu ikke har vist sig at være så effektive med hensyn til at fremme innovation i Unionen, som de burde være; beklager, at de i stedet anvendes af multinationale selskaber til at overføre overskud gennem aggressive skatteplanlægningsordninger, såsom den velkendte "Double Irish" med en "hollandsk sandwich"; er af den opfattelse, at patentbokse er et uegnet og ineffektivt redskab til at nå økonomiske mål; insisterer på, at FoU kan fremmes gennem mere bredt anlagte politiske foranstaltninger, der fremmer langsigtet innovation og uafhængig forskning, og ved hjælp af subsidier, som bør foretrækkes frem for patentbokse, eftersom risikoen for, at subsidier bliver misbrugt af skatteundgåelsesordninger, er mindre; bemærker, at forbindelsen mellem patentboksordninger og FoU-aktiviteter ofte er vilkårlig, og at de nuværende modeller fører til et kapløb mod bunden, når det drejer sig om effektive skattebidrag fra multinationale selskaber;

30.  beklager, at visse medlemsstater, navnlig inden for rammerne af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, indtil nu har ignoreret dette spørgsmål og stadig mangler at fastsætte en passende tidsramme for håndteringen af problemet;

31.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at forbyde misbrug af patentbokse i skatteomgåelsesøjemed og sikre, at disse, hvis og når de anvendes, er knyttet til en egentlig økonomisk aktivitet, at fremsætte forslag til bindende EU-lovgivning om patentbokse, der bygger på samt forsøger at afhjælpe svaghederne ved OECD's ændrede neksustilgang; understreger, at Kommissionens forslag bør gælde alle nye patentbokse udstedt af medlemsstaterne, og at alle eksisterende patentbokse, der stadig er i kraft, skal ændres tilsvarende;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere en bestemmelse om effektiv mindstebeskatning i direktivet om renter og royalties samt i moder- og datterselskabsdirektivet og til at sikre, at Rådet ikke indrømmer fritagelser;

Banker, skatterådgivere og formidlere

33.  beklager dybt, at visse banker, skatterådgivere, advokat- og revisionsfirmaer samt andre formidlere kraftigt har medvirket til og spillet en central rolle i udformningen af aggressive skatteplanlægningsordninger for deres klienter, og at de også har hjulpet nationale regeringer med at udforme skattelovgivningen, hvorved der er opstået store interessekonflikter;

34.  er bekymret over manglen på gennemsigtighed og tilstrækkelig dokumentation inden for finansielle institutioner, blandt rådgivere og hos advokatfirmaer, hvad angår de specifikke modeller for ejerskab af virksomheder og kontrolformer, som anbefales af skatterådgivere og finansielle samt juridiske rådgivere, således som den nylige afsløring af Panama-papirerne har bekræftet; anbefaler med henblik på at håndtere problemet med skuffeselskaber at styrke kravene til gennemsigtighed i forbindelse med oprettelse af private virksomheder;

35.  er bekymret over manglen på gennemsigtighed og passende dokumentation inden for nationale skatteforvaltninger i forbindelse med de konkurrencemæssige virkninger af afgørelser om transferpriser, patentboksordninger, skatteafgørelser og andre elementer af skønsmæssig virksomhedsbeskatning;

36.  opfordrer til, at de eksisterende adfærdskodekser for skatterådgivningssektoren styrkes, navnlig for at tage højde for potentielle interessekonflikter på en sådan måde, at de bliver offentliggjort på en klar og tydelig måde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en adfærdskodeks for alle rådgivningstjenester for at sikre, at situationer med potentielle interessekonflikter klart offentliggøres; mener, at dette bør omfatte en EU-ordning om uforenelighed for skatterådgivere, med henblik på at forhindre interessekonflikter, når de rådgiver både den offentlige og den private sektor, og for at forebygge andre interessekonflikter;

37.  henleder opmærksomheden på de risici for interessekonflikter, der skyldes, at de samme virksomheder tilbyder både juridiske tjenester, skatterådgivningstjenester og revisionstjenester; understreger derfor betydningen af, at der klart sondres mellem disse tjenester; anmoder Kommissionen om at sikre korrekt overvågning og gennemførelse af den lovgivning, der har til formål at forebygge sådanne konflikter, og om at undersøge behovet for at gennemgå revisionsdirektivet, især bestemmelserne i dets artikel 22, og revisionsforordningen, især bestemmelserne i dens artikel 5, samt definitionen af "betydelig virkning" af ikkerevisionsydelser deri;

38.  anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af sammenblandingen af den akademiske verden og skatterådgivernes verden, idet den som minimum ser på interessekonflikter;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive, forholdsmæssige og præventive sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for virksomhedsledere, der er involveret i skatteunddragelse, samt muligheden for at tilbagekalde erhvervslicenser for fagfolk og virksomheder, der bevisligt har været involveret i udformningen af, rådgivning om brugen af eller anvendelsen af ulovlige skatteplanlægnings- og skatteunddragelsesordninger; anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at indføre et forholdsmæssigt finansielt ansvar for skatterådgivere, der deltager i ulovlige skattepraksisser;

40.  opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at indføre et forholdsmæssigt finansielt ansvar for banker og finansielle institutioner, som fremmer overførsler til kendte skattely, som defineret af den fremtidige fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

41.  opfordrer Kommissionen til at skærpe kravene om, at bankerne skal foretage indberetning om overførsler til og fra jurisdiktioner, der er opført på den fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til medlemsstaternes skattemyndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at banker og andre finansielle institutioner giver ensartede oplysninger til tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres skatteforvaltningers kapacitet til at undersøge sager om skatteunddragelse og -undgåelse;

42.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til lovgivning om indførsel af et obligatorisk oplysningskrav for banker, skatterådgivere og andre formidlere vedrørende komplekse strukturer og særlige tjenesteydelser, der har forbindelse til jurisdiktioner, der er med på den fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og som er udformet til og benyttes af klienter til at fremme skatteunddragelse, skattesvig, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme;

43.  opfordrer Kommissionen(31) til at indføre specifikke fælles minimumsregler til bekæmpelse af misbrug, og som har til formål at forhindre fordele ved visse overførsler af hybride aktiver(32), hvis virkning ofte er en fratrækning af indkomsten i én stat uden at den medtages i en anden eller generering af uberettigede overførsler af udenlandske skattegodtgørelser;

Whistleblowere

44.  gentager den afgørende rolle, som whistleblowere spiller med hensyn til at afsløre fejl, herunder ulovlige eller uretmæssige praksisser; mener, at sådanne afsløringer, som kaster lys over omfanget af skatteunddragelse og skatteundgåelse og hvidvaskning af penge, klart er i offentlighedens interesse, således som det blev demonstreret i forbindelse med de nylige "Luxleaks" og "Panama-papirer", der viste det store omfang af fænomenet med overførsler af aktiver til jurisdiktioner med lav beskatning; minder om, at muligheden for at afsløre og retsforfølge overtrædere af skattelovgivningen i afgørende grad afhænger af de tilgængelige oplysninger og kvaliteten af disse;

45.  beklager, at Kommissionen begrænser sin reaktion til at overvåge udviklingen på Unionens forskellige kompetenceområder uden at planlægge konkrete skridt til at løse problemet; er bekymret over, at den manglende beskyttelse kan bringe offentliggørelsen af nye afsløringer i fare, hvilket potentielt kan føre til, at medlemsstaterne mister legitime skattegrundlag; beklager dybt, at Kommissionen ikke har givet et tilfredsstillende svar på de krav, der er anført i punkt 144 og 145 i Parlamentets beslutning af 25. november 2015 eller på henstillingerne i Parlamentets beslutning af 16. december 2015 og navnlig anmodningen om at forelægge en klar retlig ramme for beskyttelse af whistleblowere og ligesindede inden udgangen af 2016;

46.  gentager sin opfordring til Kommissionen til snarest muligt at foreslå en klar retlig ramme, som skal sikre effektiv beskyttelse af whistleblowere, journalister og andre personer, som er knyttet til den pågældende presse, som har støttet og fremmet dem; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres nuværende lovgivning om beskyttelse af whistleblowere ved at inkludere muligheden af at afstå fra retsforfølgning i tilfælde, hvor whistleblowere har handlet i offentlighedens interesse; opfordrer den til at se et forbillede i de bedste eksempler på lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, der allerede er i kraft i nogle medlemsstater;

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og interinstitutionelle spørgsmål

47.  beklager, at der – til trods for at både det første og det andet særlige udvalg (TAXE 1 og TAXE 2) gentagne gange har anmodet om at få fuld adgang til dokumenterne og mødereferaterne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen – kun er blevet stillet et begrænset antal nye dokumenter til rådighed, som medlemmerne af Parlamentet kan konsultere for lukkede døre, og at dette først blev muligt fem måneder efter begyndelsen af mandatperioden for TAXE 2; bemærker, at nogle af disse dokumenter skulle have været gjort offentligt tilgængelige med henblik på offentlig kontrol og en åben politisk debat om deres indhold; bemærker endvidere, at Rådets vilje til at imødekomme denne anmodning stadig er utilfredsstillende;

48.  beklager dybt, at Kommissionen – til trods for, at den har fremlagt nogle interne referater fra møderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen – ikke var i stand til at føre registre over alle udleverede dokumenter; mener, at det påhviler Kommissionen at holde styr på alle spor efter og registre over alle de oplysninger og dokumenter, der er omdelt inden for rammerne af mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, med henblik på at vurdere, om medlemsstaternes foranstaltninger er i overensstemmelse med traktaten; opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger til at forbedre denne situation ved at få alle dokumenterne tilbage; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om dette spørgsmål;

49.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten af de af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen anvendte arbejdsmetoder, da de er en af de faktorer, der hæmmer konkret potentiel forbedring med hensyn til bekæmpelsen af skadelige skattepraksisser; beklager ikke at have modtaget adskillige mødedokumenter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, der hører under Rådet eller medlemsstaterne, da disse er afgørende for god gennemførelse af det særlige udvalgs mandat; opfordrer til regelmæssig offentliggørelse af resultaterne af Gruppens overvågning af graden af medlemsstaternes opfyldelse af de anbefalinger, der er givet; opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at fremlægge en offentligt tilgængelig årlig rapport, der beskriver de mest skadelige skattepraksisser, der er blevet anvendt af medlemsstaterne i det pågældende år; gentager sin opfordring til Rådet til i 2015 at oprette et "beskatningsudvalg" på politisk plan;

50.  kan på baggrund af de offentligt tilgængelige oplysninger fastslå, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen gennemgik 421 foranstaltninger mellem 1998 og 2014 og vurderede, at 111 disse var skadelige (26 %), men at to tredjedele af disse foranstaltninger imidlertid allerede var blevet undersøgt i de første fem år af Gruppens eksistens; bemærker, at undersøgelsen af medlemsstaters foranstaltninger er faldet gennem årene, og kun 5 % af de samlede foranstaltninger blev undersøgt i 2014, og beklager ligeledes, at Gruppen ikke har fundet skadelige skatteforanstaltninger siden november 2012; konkluderer, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ikke har været arbejdsdygtig og fungeret fuldt ud i det seneste årti, og at der er behov for en øjeblikkelig revision af dens ledelse og beføjelser;

51.  gentager sin opfordring fra 2015 til Kommissionen om at fremlægge en opdatering af Simmons & Simmons- rapporten fra 1999 om administrative praksisser, der er omtalt i punkt 26 i 1999-rapporten fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Primarolo-rapporten (SN 4901/99));

52.  understreger, at medlemsstaternes egenindberetning af potentielt skadelige foranstaltninger ikke er effektiv, at kriterierne for identificering af skadelige foranstaltninger er forældede, og at enstemmighedsprincippet for vedtagelse af beslutninger vedrørende foranstaltningers skadelighed har vist sig ikke at være effektivt, selv om Adfærdskodeksen har muliggjort visse forbedringer; beklager, at adskillige medlemsstater er imod en nødvendig reform af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigst muligt at reformere kriterierne og forvaltningen for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (herunder beslutningstagningsstrukturen og overvågningen af rollback og standstill, undgåelse af potentiel udskydelse, sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse), med henblik på at øge dens gennemsigtighed og ansvarlighed over for offentligheden og sikre effektiv inddragelse af og adgang til information for Europa-Parlamentet; påpeger manglerne og anden relevant information, som er nævnt i bilag 3; bemærker endvidere, at hvis man sammenligner Kommissionens liste over alle skatteordninger, der formelt er blevet vurderet af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, med de respektive mødedokumenter på beslutningstidspunktet og derefter, fremgår det for det første i mange tilfælde ikke tydeligt, hvordan man er nået frem til en beslutning, eksempelvis hvorfor skatteordninger, hvor der var grund til at tro, at de ville være skadelige, alligevel blev erklæret for ikke-skadelige, og for det andet, i tilfælde hvor en ordning blev vurderet til at være skadelig, hvorvidt de efterfølgende "rollback"-procedurer er blevet gennemført på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne; fremhæver derfor, at nogle medlemsstater ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i Rådets direktiver 77/799/EØF og 2011/16/EU, idet de ikke spontant har udvekslet skatteoplysninger, selv i tilfælde, hvor der var klare grunde, på trods af den skønsmargen, som disse direktiver giver, til at forvente, at der kan være skattemæssige tab i andre medlemsstater, eller at skattebesparelser kan være et resultat af koncerners kunstige overførsler af overskud; understreger, at Kommissionen ikke har udfyldt sin rolle som traktaternes vogter, jf. artikel 17, stk. 1, i TEU, på dette område, idet den undlod at handle og tage alle nødvendige skridt til at sikre, at medlemsstaterne opfyldte deres forpligtelser, navnlig forpligtelserne i Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU, selv om der var tegn på, at dette ikke var tilfældet;

53.  bemærker, at det blev klart for det særlige udvalg, at visse medlemsstater systematisk forsøger at hindre enhver form for fremskridt vedrørende bekæmpelse af skatteunddragelse; bemærker, at drøftelser om administrativ praksis (afgørelser) fandt sted i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen i næsten to årtier; fordømmer, at flere medlemsstater var tøvende over for at acceptere udveksling af information om deres domspraksis før Luxleaks, og at de fortsat tøver med at gennemføre den modelinstruktion, der blev udarbejdet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, i deres nationale lovgivning, på trods af deres forpligtelser efter Luxleaks-afsløringerne;

54.  opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet permanent, rettidig og regelmæssig adgang til mødedokumenter og mødereferater fra Rådets grupper, der arbejder med skatteanliggender, herunder Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), Gruppen På Højt Plan og Fiskalgruppen; foreslår Kommissionen at anvende den indgåede aftale med Parlamentet om adgang til referater hos FTM/ECB som et eksempel til dette formål;

55.  opfordrer Kommissionen til helst i henhold til artikel 116 i TEUF eller artikel 352 i TEUF eller ved et styrket samarbejde at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om at forbedre effektiviteten af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, såfremt medlemsstaternes reaktion ikke er tilfredsstillende;

56.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til omgående at sætte ind over for skattesvig, skatteunddragelse, skattely og aggressiv skatteplanlægning på både udbuds- og efterspørgselssiden; beklager, at Rådet og specielt nogle medlemsstater i en årrække ikke har gjort en beslutsom indsats på disse områder, og minder medlemsstaterne om deres mulighed for at indføre systemer, der muliggør et forstærket samarbejde (mellem mindst 9 medlemsstater) med henblik på at fremskynde bekæmpelsen af skadelige og ulovlige skattepraksisser;

57.  opfordrer til, at der oprettes et nyt EU-organ for sammenhæng i og samordning af skattepolitikken (Union Tax Policy Coherence and Coordination Centre) inden for Kommissionens struktur med henblik på at sikre en korrekt og sammenhængende gennemførelse af det indre marked og gennemførelse af internationale standarder; mener, at dette nye center bør være ansvarligt for vurderingen og overvågningen af medlemsstaternes skattepolitik på EU-plan med henblik på at sikre, at der ikke gennemføres nye skadelige skatteforanstaltninger i medlemsstaterne, at overvåge, at medlemsstaterne overholder EU's fælles liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, at sikre og fremme samarbejdet mellem de nationale skatteadministrationer (f.eks. med hensyn til uddannelse og udveksling af bedste praksis) og iværksætte akademiske programmer på området; mener, at organet på denne måde kan bidrage til at forhindre, at der opstår nye skattesmuthuller som følge af ukoordinerede initiativer mellem medlemsstaterne, og til at imødegå indførelsen af skattepraksisser og standarder, som ville underminere, hindre eller gribe ind i det indre markeds funktion og formålet hermed; mener, at dette center også kan udgøre et kontaktpunkt for whistleblowere i tilfælde, hvor medlemsstater og nationale skatteforvaltninger ikke handler, når der registreres skatteunddragelse, eller ikke undersøger sagerne tilstrækkelig grundigt; mener, at organet ville kunne drage fordel af at samle ekspertisen på EU-plan og på nationalt plan med henblik på at reducere byrden for skatteyderne;

Den eksterne dimension

58.  glæder sig over det fornyede fokus på skattespørgsmål på G8- og G20-plan, som bør føre til nye henstillinger; opfordrer Kommissionen til at indtage en sammenhængende holdning på Unionens vegne på de kommende G20-møder og ad hoc-symposier; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at underrette Parlamentet om resultaterne og de eventuelle konsekvenser af G20's beslutninger om at bekæmpe udhuling af selskabsskattegrundlag, aggressive skatteplanlægningspraksisser og eventuelle ulovlige finansielle strømme;

59.  opfordrer EU, G20, OECD og FN til at samarbejde yderligere med henblik på at fremme globale retningslinjer, som også vil være til gavn for udviklingslandene;

60.  bakker op om etableringen af et globalt organ under FN's auspicier, som skal udrustes godt og forsynes med tilstrækkelige ekstra ressourcer, så det sikres, at alle lande kan deltage på lige fod ved udformning og reform af globale skattepolitikker; opfordrer EU og medlemsstaterne til at begynde at arbejde hen imod et ambitiøst globalt skatterelateret topmøde og bestræbe sig på at etablere et sådant mellemstatsligt organ;

61.  efterlyser, at der i internationale fora opnås enighed om en mere præcis definition af begrebet reelt ejerskab for at sikre øget gennemsigtighed;

62.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at foretage analyser af den afsmittende virkning fra skattepolitikker på nationalt plan og EU-plan for at vurdere indvirkningen på udviklingslandene;

63.  påpeger, at ulovlig udstrømning af kapital er en af de vigtigste forklaringer på udviklingslandenes gæld, og at aggressiv skatteplanlægning er i modstrid med princippet om virksomhedernes sociale ansvar;

64.  opfordrer Kommissionen til at inkludere bestemmelser om god skatteforvaltningspraksis, idet den navnlig henviser til overholdelse af de relevante henstillinger fra OECD vedrørende området for beskatning (f.eks. BEPS-initiativet), og sikrer, at disse handels- og partnerskabsaftaler ikke kan misbruges af virksomheder eller formidlere til at undgå eller unddrage sig beskatning eller hvidvaske indtægter fra ulovlige aktiviteter;

65.  opfordrer OECD og andre internationale organer til at påbegynde arbejdet med en ambitiøs BEPS II, som primært skal baseres på minimumsstandarder og konkrete mål for gennemførelsen;

66.  understreger, at koordineringen mellem Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af (FATF), bør forbedres, så EU kan komme til orde; understreger behovet for såvel detaljerede gennemførelsesretningslinjer for især udviklingslande, samt for overvågning af udviklingen af nye foranstaltninger til bekæmpelse af nye, skadelige skattemæssige foranstaltninger;

67.  opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en parlamentarisk overvågningsgruppe på OECD-niveau med henblik på at observere og kontrollere udformningen og gennemførelsen af dette initiativ;

68.  efterlyser, at der åbnes en velstruktureret dialog mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres om internationale skattespørgsmål; foreslår, at der oprettes formelle interparlamentariske fora, der skal afklare disse spørgsmål, og at der også gøres brug af de eksisterende rammer for den transatlantiske dialog mellem lovgivere i denne henseende; opfordrer EU og USA til at samarbejde om gennemførelsen af OECD's BEPS-projekt; bemærker en udtalt mangel på gensidighed mellem USA og EU i forbindelse med FATCA-aftalen; opfordrer til øget samarbejde mellem USA og EU inden for rammerne af FATCA-aftalen for at sikre gensidighed og tilskynder alle involverede parter til at deltage proaktivt i gennemførelsen af den;

69.  glæder sig over pilotprojektet om automatisk udveksling af oplysninger om reelt ejerskab mellem skattemyndighederne, som de fem største EU-medlemsstater iværksatte i april 2016; opfordrer i overensstemmelse med disse landes erklærede hensigt til, at dette initiativ udvides og udgør grundlaget for en global standard for udveksling af oplysninger, som minder om den, der findes for oplysninger om finansielle konti;

70.  opfordrer til, at der som det næste skridt i processen med at lette adgangen til oplysninger om reelt ejerskab og effektivisere udvekslingen af disse oplysninger etableres et EU-register over reelt ejerskab, herunder harmoniserede standarder for adgang til oplysninger om reelt ejerskab og sikring af alle nødvendige garantier for databeskyttelse, hvilket kan danne grundlag for et globalt initiativ i denne henseende; understreger den afgørende rolle, som institutioner som OECD og FN spiller i denne forbindelse;

71.  anmoder om en undersøgelse af muligheden af at oprette et globalt register over alle finansielle aktiver ejet af privatpersoner, virksomheder og alle enheder, såsom truster og fonde, hvortil skattemyndighederne vil have fuld adgang, og som vil være omfattet af passende garantier for beskyttelse af fortrolige oplysninger i det;

72.  understreger behovet for en fælles og omfattende EU/USA-tilgang for så vidt angår gennemførelsen af OECD's standarder og vedrørende reelt ejerskab; understreger endvidere, at bestemmelser om god skatteforvaltningspraksis bør indgå i samtlige fremtidige handelsaftaler for at sikre lige vilkår, skabe mere værdi for samfundet som helhed og bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse samt opnå lederskab hos de transatlantiske partnere med hensyn til at fremme god skatteforvaltningsskik;

Øvrige henstillinger

73.  opfordrer alle de nationale parlamenter til at arbejde sammen om at sikre en hensigtsmæssig kontrol af og sammenhæng i skattesystemerne mellem medlemsstaterne; opfordrer de nationale parlamenter til fortsat at være opmærksomme på de beslutninger, som deres regeringer træffer i denne sag, og til at øge deres eget engagement i det arbejde, som finder sted i de interparlamentariske fora om skatteanliggender;

74.  opfordrer Kommissionen til at undersøge alle tilfælde af ulovlig statsstøtte, som den bliver opmærksom på, for at sikre lighed for loven i Unionen; opfordrer Kommissionen til at reagere med en "afgørelse om tilbagebetaling" i alle tilfælde, hvor den påståede skattefordel betragtes som ulovlig statsstøtte; er bekymret over påstandene om, at Luxembourg måske afsiger mundtlige kendelser for at omgå sin forpligtelse til at dele oplysninger i henhold til direktivet om administrativt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om, hvorvidt medlemsstater erstatter én skadelig form for praksis med en anden, efter at der er opnået lovgivningsmæssige fremskridt på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om eventuelle tilfælde med markedsforvridning som følge af tildeling af særlige skattefordele;

75.  understreger digitale løsningers potentiale til effektiv skatteopkrævning i kraft af indsamling af skatteoplysninger direkte fra virksomheder i deleøkonomien og nedbringelse af den samlede arbejdsbyrde hos skattemyndighederne i medlemsstaterne;

76.  noterer sig afsløringerne i de såkaldte "Panama-papirer", der har dokumenteret virksomheders såvel som private borgeres systematiske anvendelse af postkasseselskaber for at skjule skattepligtige aktiver og handlinger i forbindelse med korruption og organiseret kriminalitet; bifalder Parlamentets beslutning om at nedsætte et undersøgelsesudvalg i denne henseende og fortsat bekæmpe skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; understreger den overordentlige politiske vigtighed af at analysere den fremgangsmåde, som er blevet anvendt af de skattemyndigheder og virksomheder, som er involveret i den beskrevne praksis, med henblik på at tackle smuthuller i lovgivningen;

77.  bemærker, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet for så vidt angår adgangen til dokumenter fra medlemsstaterne, Kommissionen og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; gentager, at det er nødvendigt at foretage yderligere analyser af de dokumenter, som allerede er blevet stillet til rådighed for Parlamentet, med henblik på at gennemføre en passende vurdering af behovet for yderligere politisk handling og politiske initiativer; opfordrer det kommende undersøgelsesudvalg til at fortsætte dette arbejde og vedtage et andet format end det, der gjaldt for det særlige udvalg, idet det lægger sig tættere op af modellen for et undersøgelsesudvalg såsom Public Accounts Committee i Det Forenede Kongerige;

78.  opfordrer Rådet til fuldt ud at drage nytte af høringsproceduren med Parlamentet, hvilket betyder, at det afventer bidraget fra Parlamentet, før der indgås en politisk aftale, og bestræber sig på at tage hensyn til Parlamentets holdning;

79.  forpligter sig til at fortsætte det arbejde, der blev indledt af dets særlige udvalg, ved at se nærmere på de hindringer, som det har mødt ved varetagelsen af dets mandat, og ved at sikre en passende opfølgning på dets henstillinger; pålægger sine kompetente myndigheder at identificere den bedste institutionelle struktur til at opnå dette;

80.  opfordrer sit kompetente udvalg til at følge op på disse henstillinger i sin kommende lovgivningsmæssige initiativbetænkning om det samme emne;

o
o   o

81.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, FN, G20 og OECD.

BILAG 1

LISTE OVER FREMMØDTE PERSONER

(UDVALGSMØDER, KOORDINATORER OG TJENESTEREJSER)

Dato

Talere

11.1.2016

—  Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told

17.2.2016

—  Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told

29.2.2016

Drøftelse med Rådets formandskab

Med tilstedeværelse af Eric Wiebes, nederlandsk statssekretær for finansielle anliggender

14-15.3.2016

Drøftelse med jurisdiktioner

Rob Gray, direktør for Income Tax, Guernsey

Colin Powell, konsulent om internationale anliggender for førsteministeren på Jersey

Claudia Cornella Durany, statssekretær med ansvar for internationale finansanliggender, Andorra

Katja Grey, direktør for Kontoret for Internationale Finansanliggender, Liechtenstein

Jean Castllini, finans- og økonomiminister, Monaco

Drøftelse med multinationale selskaber

Cathy Kearney, næstformand med ansvar for virksomheden i Europa, Apple

Julia Macrae, direktør for skatteanliggender i Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika, Apple

Adam Cohen, leder af Afdelingen for Økonomisk Politik (Europa, Mellemøsten og Afrika), Google

Søren Hansen, administrerende direktør, Inter-IKEA-Gruppen

Anders Bylund, leder af Kommunikationsgruppen, Inter-Ikea Group;

Irene Yates, næstformand med ansvar for selskabsbeskatning, McDonald's.

Udveksling af synspunkter med undersøgende journalister – for lukkede døre

Véronique Poujol, Paperjam;

Markus Becker, Der Spiegel.

21.3.2016

Drøftelse med europæiske banker (del I)

Jean-Charles Balat, økonomidirektør, Crédit Agricole SA

Rob Schipper, overordnet leder af skatteafdelingen, ING

Eva Jigvall, leder af skatteafdelingen, Nordea

Monica Lopez-Monís, chef for regelefterlevelse og øverste næstformand, Banco Santander;

Christopher St. Victor de Pinho, administrerende direktør, overordnet leder af skatteafdelingen, UBS Group AG

Stefano Ceccacci, leder af Skatteafdelingen, Unicredit

4.4.2016

—  Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrence

Drøftelse med europæiske banker (del II)

Brigitte Bomm, administrerende direktør, overordnet leder af skatteafdelingen, Deutsche Bank AG

Grant Jamieson, leder af skatteafdelingen, Royal Bank of Scotland

Graeme Johnston, leder af international skat, Royal Bank of Scotland

15.4.2016

Besøg i Cypern

Ioannis Kasoulides, udenrigsminister

Michael Kammas, generaldirektør, Aristio Stylianou, formand og George Appios, næstformand for sammenslutningen af cypriotiske banker

Christos Patsalides, departementschef i finansministeriet

George Panteli, leder af skatteafdelingen, finansministeriet

Yannakis Tsangaris, skattekommissær

Alexander Apostolides, Cyperns universitet

Maria Krambia-Kapardis, formand for Eksekutivkomitéen for Transparency International

Costas Markides, bestyrelsesmedlem, international skat, KPMG Limited og Cyprus Investment Funds Association

Natasa Pilides, generaldirektør, Cyprus Investment Promotion Agency

Kyriakos Iordanou, generaldirektør, Pieris Marcou, Panicos Kaouris og George Markides, Institute of Certified Public Accountants of Cyprus

Christos Karidis, leder af afdelingen for økonomisk forskning (Confederation Department) og sekretær for Association of Employed Consumers

Nikos Grigoriou, leder af afdelingen for den økonomiske og sociale politik i Pan-Cyprian Federation of Labour

18.4.2016

Interparlamentarisk møde om "EU-Pakken til bekæmpelse af skatteunddragelse og andre udviklingstendenser i EU og internationalt: behandlingen og den demokratiske kontrol i de nationale parlamenter"

Drøftelse med jurisdiktioner (del II) – for lukkede døre

Wayne Panton, minister for finansielle tjenesteydelser, handel og miljø, Caymanøerne

20.4.2016

Fælles ECON/JURI/TAXE-møde

—  Jonathan Hill, kommissær med ansvar for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen

2.5.2016

Møde på højt plan mellem OECD's Parliamentary Group on Tax og Europa-Parlamentets særlige udvalg om skatteaftaler og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, Paris

Pascal Saint-Amans, direktør for OECD's Center for Skattepolitik og skatteforvaltning

Valère Moutarlier, Direktør, Kommissionens Generaldirektør for Beskatning og Toldunion

Michèle André, formand for Senatets Finansudvalg

Meg Hillier, formand for Statsrevisoratet

17-20.5.2015

Delegationsrejse til De Forenede Stater (Washington DC)

David O'Sullivan, EU-ambassadør

Elise Bean, tidligere direktør og chefkonsulent i det permanente underudvalg om efterforskning (Permanent Subcommittee on Investigations)

Orrin Grant Hatch, formand for Senatets Finansudvalg, midlertidig formand for Senatet

Dr Charles Boustany, formand for Underudvalget om Skattepolitik (Tax Policy Subcommittee)

Sander Levin, medlem af Kongressen, ledende medlem af Repræsentanternes Hus' Ways and Means Committee (Udvalget om Måder og Midler)

Richard Neal, ledende medlem af Repræsentanternes Hus' Subcommittee on Tax Policy (Underudvalg om Skattepolitik)

Earl Blumenauer, medlem af Repræsentanternes Hus' Committee on Ways and Means

Lloyd Doggett, medlem af Ways and Means Committee, ledende medlem af Subcommittee on Human Resources (og eventuelt flere medlemmer af Democrats)

Anders Aslund, bosiddende seniorstipendiat, Dinu Patriciu Eurasia Center, Atlantic Council

Gianni Di Giovanni, formand for Eni USA R&M, Eni

Hon. Boyden Gray, medgrundlægger, Boyden Gray& Associates

Jillian Fitzpatrick, direktør, Government Affairs and Public Policy, S&P Global

Marie Kasparek, vicedirektør, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Benjamin Knudsen, intern, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Jennifer McCloskey, direktør, Government Affairs, Information Technology Industry Council

Susan Molinari, næstformand, Public Policy and Government Affairs, Google

Andrea Montanino, direktør, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Álvaro Morales Salto-Weis, intern, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Hon. Earl Anthony Wayne, ikke-bosiddende stipendiat, Atlantic Council

Alexander Privitera, seniorstipendiat, Johns Hopkins University

Bill Rys, direktør, Federal Government Affairs, Citigroup

Pete Scheschuk, ledende næstformand, Taxes, S&P Global

Garret Workman, direktør, Europæiske Anliggender, US Chamber of Commerce

Caroline D. Ciraolo, Acting Assistant Attorney General (fungerende assistent for Anklagemyndigheden), leder af skatteafdelingen, Justitsministeriet

Thomas Sawyer, Senior Litigation Counsel (tvistbilæggelseskonsulent) i internationale skattesager

Todd Kostyshak, rådgiver for Deputy Assistant Attorney-General for Criminal Tax Matters (viceassistent for Anklagemyndigheden i kriminelle skattesager), Justitsministeriet (DoJ)

Mark J. Mazur, Assistant Secretary (ministerassistent) (Skattepolitik)- US Department of the Treasury (Finansministeriet)

Robert Stack, Deputy Assistant Secretary (Internationale skattespørgsmål) - US Department of the Treasury

Scott A. Hodge, formand for Tax Foundation - Tax Foundation

Gavin Ekins, Research Economist (økonomisk forsker) - Tax Foundation

Stephen J. Entin, seniorstipendiat - Tax Foundation

Scott Greenberg, analytiker - Tax Foundation

John C. Fortier, direktør for Democracy Project, Bipartisan Policy Center

Shai Akabas, vicedirektør for Bipartisan Policy Center, Economic Policy Project

Eric Toder, meddirektør, Urban-Brookings Tax Policy Center -

Gawain Kripke, direktør for of Policy and Research - OXFAM America

Didier Jacobs, cheføkonom - OXFAM America

Nick Galass, leder af Oxfams forskning i økonomisk ulighed, OXFAM America

Robbie Silverman, seniorrådgiver OXFAM America

Vicki Perry, vicedirektør i Fiscal Affairs Department og leder af afdelingen for skattepolitik, (IMF)

Ruud De Mooij, viceafdelingsleder for Tax Policy Division, (IMF)

Hamish Boland-Rudder, ICIJ's onlineredaktør

Jim Brumby, direktør, Public Service and Performance, Governance Global Practice

Marijn Verhoeven, økonom i Global Practice on Governance

Guggi Laryea, European Civil Society and European Parliament Relations Lead External and Corporate Relations

Rajul Awasthi, ledende ekspert i den offentlige sektor i Governance Global Practice

Xavier Becerra, kongresmedlem, formand for Democratic Conference i Repræsentanternes Hus

Ron Kind, kongresmedlem, medlem af Repræsentanternes Hus' Committee on Ways and Means

24.5.2015

Fælles TAXE/DEVE-høring om konsekvenserne af aggressiv skattetænkning i udviklingslandene

Dr Attiya Waris, lektor, Det Juridiske Fakultet, Nairobis Universitet

Dr Manuel Montes, chefkonsulent om Finans og Udvikling, The South Centre

Aurore Chardonnet, OXFAM, rådgiver om EU-politik, beskatning og ulighed

Savior Mwambwa, leder af ActionAid Internationals "Tax Power"-kampagne

Tove Ryding, EURODAD, leder for politik- og fortalervirksomhed, Tax Justice

Sol Picciotto, Professor, Lancaster University

BILAG 2

MULTINATIONALE SELSKABER OG BANKER INDBUDT

TIL AT DELTAGE I UDVALGSMØDER

Bilag 2.1: Liste over indbudte multinationale selskaber

Virksomhed

Indbudte/repræsentanter

Situationen (11.3.2016)

Apple Inc.

Timothy D. Cook

Administrerende direktør

Deltagere

Cathy Kearney, næstformand med ansvar for virksomheden i Europa

Julia Macrae, direktør for skatteanliggender i Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika

Google Inc.

Nicklas Lundblad

Ledende direktør med ansvar for offentlig politik og forbindelserne med offentlige forvaltninger (EMEA)

Deltagere

Adam Cohen, leder af Afdelingen for Økonomisk Politik (EMEA)

Fiat Chrysler

Automobiles

Sergio Marchionne

Administrerende direktør

Afslået den 11.3.2015:

"Som De måske er bekendt med indgav vi den 29. december 2015 en klage til Den Europæiske Unions Ret, i hvilken vi bestrider Kommissionens beslutning om, at en af vores virksomheder i Luxembourg havde modtaget statsstøtte. Luxembourg anfægter ligeledes denne afgørelse ved Den Europæiske Unions Ret. Selv om vi er stærkt overbevist om, at vi ikke har modtaget nogen statsstøtte i Luxembourg i strid med EU-retten, ville det i dette tilfælde ikke være passende for os at deltage i mødet i det særlige udvalg eller fremsætte yderligere kommentarer. Selv om vi har stor forståelse for udvalgets arbejde og dets ønske om at høre synspunkter fra virksomheder, må vi derfor beklage, at vi desværre ikke er i stand til at deltage i denne debat, før vores retssag er afgjort."

Inter-IKEA-Gruppen

Søren Hansen

Administrerende direktør

Deltagere

Søren Hansen, administrerende direktør

Anders Bylund, leder af Kommunikationsgruppen

McDonald's Corporation

Irene Yates,

Næstformand med ansvar for selskabsbeskatning

Deltagere

Irene Yates, næstformand med ansvar for selskabsbeskatning

Starbucks Coffee

Virksomhed

Kris engskov

Formand for Starbucks Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA)

Afslået den23.2.2015:

"Eftersom Starbucks planlægger at appellere en afgørelse fra Kommissionen, der blev bekendtgjort den 21. oktober 2015 om, at Nederlandene har givet særlige skattefordele til vort kaffebrænderi i Amsterdam (Starbucks Manufacturing EMEA BV), er vi ikke i stand til at tage imod en indbydelse fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med lignende virkning.

Når dette spørgsmål er blevet løst – og Starbucks er overbevist om, at Kommissionens beslutning vil blive omstødt ved appel – vil vi med glæde mødes.

Såfremt det kan bidrage til Deres informationsindsamling er det værd at bemærke, at Starbucks opfylder alle OECD's regler, retningslinjer og love og støtter dets skattereformproces, herunder handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. Starbucks har i gennemsnit haft en samlet effektiv skattesats på omkring 33 %, som ligger et godt stykke over den gennemsnitlige skattesats på 18,5 %, som andre store amerikanske virksomheder har haft." '

Bilag 2.2: Liste over indbudte banker

Navn

Indbudte/repræsentanter

Situationen (4.4.2016)

Crédit Agricole (FR)

Dominique Lefebvre

Formand

Accepteret (15.3.2016)

Jean-Charles Balat

Finansdirektør, Groupe Crédit Agricole

Deutsche Bank AG

Paul Achleitner

Formand

Accepterede (16.3.2016)

at deltage i et møde den

Den 4. april 2016

Deltagende repræsentant

Brigitte Bomm, administrerende direktør og leder af skatteafdelingen, Deutsche Bank

ING Group (NL)

Ralph Hamers

Administrerende direktør

Accepteret (8.3.2016)

Drs. R.N.J. Schipper

Overordnet leder af skatteafdelingen, ING

Nordea (SW)

Casper von Koskull

Formand og administrerende direktør

Accepteret (9.3.2016)

Eva Jigvall

Nordea's Head of Group Taxes

Royal Bank of Scotland (UK):

Ross McEwan

Administrerende direktør

Accepterede (16.3.2016)

at deltage i et møde den

Den 4. april 2016

Deltagende repræsentant

Grant Jamieson, leder af skatteafdelingen, Royal Bank of Scotland

Graeme Johnston, leder af international skat, Royal Bank of Scotland

Santander (ES)

Ana Patricia Botín

Formand

Accepteret (11.3.2016)

Monica Lopez-Monis Gallego

Overordnet tilsynsansvarlig (Chief Compliance Officer) og øverste næstformand, Banco Santander

Antonio H. Garcia del Riego

administrerende direktør

Direktør for europæiske anliggender

UBS (CH)

Axel A. Weber

Formand

Accepteret (14.3.2016)

Christopher Pinho,

Administrerende direktør, Global Head of Group Tax

UniCredit (IT)

Giuseppe Vita

Formand

Accepteret (8.3.2016)

Stefano Ceccacci

UC, leder af skatteafdelingen

Costanza Bufalini

Leder af europæiske og juridiske anliggender

BILAG 3: DOKUMENTER FRA GRUPPEN VEDRØRENDE ADFÆRDSKODEKSEN

Dokument 1)

Dato

Fund

Mødedokument nr. 1, Bilag 1

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006

Kommissionen bemærkede, at den foreslåede "rollback", navnlig i visse afhængige og forbundne områder, inkluderede indførelsen af en skattesats på 0 % eller en fuldstændig afskaffelse af selskabsskat, og det er derfor ikke alle dele af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens arbejde, der har givet et ensartet og tilfredsstillende resultat;

Mødedokument nr. 1, Bilag 1

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006

Kommissionen bemærkede, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen som følge af politiske kompromiser havde vurderet visse "rollback"-forslag som værende tilstrækkelige, der let kunne vurderes til at være utilstrækkelige i henhold til principperne i Adfærdskodeksen;

Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til Rådet

Den 7. juni 2005

Det blev udtrykkeligt erklæret, at Luxembourg i ét tilfælde ikke havde gennemført den aftalte "rollback".

Mødedokument nr. 1, Bilag 1

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006

Rådet havde ikke truffet nogen foranstaltninger på trods af denne klare manglende overholdelse, og Luxembourg var ikke blevet udfordret politisk eller anmodet om at overholde Adfærdskodeksens principper og aftaler.

Mødedokument nr. 1, Bilag 1

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen accepterede i 1999 at udelade ordninger, der favoriserede shippingsektoren, samt vurderingen af kollektive investeringsinstitutter.

Mødedokument nr. 1, Bilag 1

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006

Adskillige medlemsstater afviste at bekendtgøre deres holdning til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens fremtid, for så vidt angår gennemsigtighed, beføjelser, omfang og kriterier for det fremtidige arbejde; Ungarn og Litauen gav udtryk for forbehold mod ændringer af kriterierne i Adfærdskodeksen. Irland og Polen var imod en udvidelse af Adfærdskodeksens omfang på andre skatteområder.

Mødedokument nr. 2 og protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 11. april 2011

Kommissionen kom med adskillige forslag til nye indsatsområder, såsom en udvidelse af arbejdet med manglende overensstemmelse, beskatning af udstationeret personale, beskatning af velhavende enkeltpersonser, revision af ejendomsinvesteringsforeninger og kollektive investeringsinstitutter. Nederlandene og Luxembourg var imod en udvidelse af arbejdet vedrørende manglende overensstemmelse, Frankrig udtrykte forbehold for arbejdet med udstationerede, rige enkeltpersoner og investeringsfonde, og Det Forenede Kongerige støttede et fokus på selskabsskat frem for en udvidelse.

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 22. oktober 2013 og i maj 2013

Væsentlige dele af Gibraltars skattelovgivning, der har været drøftet siden 11. april 2011 og stadig ikke er færdigbehandlet;

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 8. november 2013

Isle of Man's detailskatteordning blev ikke vurderet til at være skadelig, til trods for at mange medlemsstater gav udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til dens uskadelighed;

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 29. maj, 22. oktober og 20. november 2013

Nederlandene, Luxembourg og i mindre grad Belgien har, for så vidt angår patentbokse, været imod en omfattende vurdering af alle EU-patentboksordninger på trods af rimelig grund til at formode, at de eksisterende ordninger vil være skadelige i henhold til Adfærdskodeksens kriterier.

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 3. juni 2014

Spanien, Nederlandene, Luxembourg og Det Forenede Kongerige har yderligere forsinket reformprocessen for patentboksordninger ved gentagne gange at indføre yderligere krav i beslutningsprocessen.

Offentlig rapport til Rådet

Økofinrådets samling i juni 2015

Medlemsstaterne har på trods af forpligtelserne om en fuld gennemførelse af nationale lovbestemmelser senest den 30. juni 2016 fortsat gjort meget få fremskridt, for så vidt angår gennemførelsen af den ændrede neksustilgang, der blev vedtaget af ministre allerede i december 2014, i national lovgivning, og visse lande, såsom Italien, har endda indført nye patentboksordninger, der ikke er kompatible med den ændrede neksustilgang, efter vedtagelsen af denne, for at kunne udnytte de alt for generøse bestemmelser om gældende lovgivning indtil 2021.

Mødeprotokol og mødedokument nr. 3

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 25. maj 2010 og mødet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 17. oktober 2012:

I udarbejdelsesfasen for den vedtagne vejledning var Det Forenede Kongerige imod enhver form for koordineret tilgang.

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 25. maj 2010

Manglende vilje til at opnå enighed om en opfølgning på undergruppen til bekæmpelse af misbrugs arbejde

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 15. maj 2009

Erklæringer fra Belgien og Nederlandene, hvoraf det fremgår, at de er modstandere af ethvert tiltag, der har til formål at koordinere forsvarsforanstaltninger til bekæmpelse af overførsler af ubeskattede udgående overskudsoverførsler

Protokol

Mødet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens undergruppe i september og april 2014 og juli 2015

Medlemsstaterne enedes om en vejledning vedrørende misbrug af hybride mismatches i september 2014, til trods for at gentagne og systematiske initiativer fra visse medlemsstater forhindrede, at der langt tidligere blev indgået en aftale om disse skadelige praksisser, der har været drøftet aktivt i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen siden mindst 2008, og at dette derfor var med til at øge de vedvarende skattemæssige skader som følge af den tilbagevendende brug af disse ordninger til aggressive skatteplanlægningsformål;

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 15. maj og 29j. juni 2009 og 25. maj 2010

Møde i undergruppen for bekæmpelse af misbrug den 25. marts og 22. april 2010

Hvad angår hybride mismatches har Nederlandene, Luxembourg og Belgien samt i mindre grad Malta og Estland længe forsinket en hurtig, fælles indsats ved at hævde, at hybrider slet ikke skulle behandles i henhold til Adfærdskodeksen

Protokol

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 13. september 2011

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 11. april og 26. maj 2011

For så vidt angår investeringsfonde blev medlemsstaterne enige om at afbryde drøftelserne om disse ordningers påståede og potentielle skadelighed.

Initiativer fra Det Forenede Kongerige, Luxembourg og Nederlandene, der effektivt pressede gruppen til ikke at forfølge dette spørgsmål og område yderligere

Mødedokument nr. 2

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 4. marts 2010

Med hensyn til administrativ praksis har ingen medlemsstat spontant og systematisk udvekslet oplysninger om sine tidligere afgørelser

Mødedokument nr. 4

Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 10. september 2012

Der blev i praksis ikke udvekslet nogen oplysninger om afgørelser spontant

Rådets konklusioner

Økofinrådets samling i juni 2015

Hvad angår bestemmelserne om effektiv mindstebeskatning, kunne medlemsstaterne ikke nå til enighed om en revision af direktivet om renter og royalties, så det sikres, at privilegier, der indrømmes inden for det indre marked med det formål at forhindre dobbeltbeskatning, ikke i realiteten fører til en nulbeskatning eller en næsten nulbeskatning, til trods for, at Kommissionen fremsatte forslag herom i 2011; Medlemsstaterne opfordrede blot Fiskalgruppen til at se nærmere på sagen i stedet for øjeblikkeligt at træffe effektive foranstaltninger

Rådets konklusioner

Økofinrådets samling, marts 2016

Medlemsstaterne kunne ikke blive enige om en nødvendig reform af Gruppen Vedrørende Adfærdskodeksen og udskød beslutningen om eventuelle reformer til 2017

(1)  På grundlag af offentligt tilgængelige dokumenter og kilder

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0420.
(2) Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 1).
(3) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1) om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter.
(4) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.
(5) EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15.
(6) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU (COM(2016)0023).
(8) Forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (COM(2016)0026).
(9) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU hvad angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (COM(2016)0025).
(10) Kommissionens henstilling af 28. januar 2016 om gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster (C(2016)0271).
(11) Undersøgelse af strukturer for aggressiv skatteplanlægning og indikatorer, Den Europæiske Union, 2016.
(12) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 134.
(13) EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0257.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0457.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0265.
(18) SA.38375 – Statsstøtte, som Luxembourg har ydet til Fiat.
(19) SA.38374 – Statsstøtte, som Nederlandene har ydet til Starbucks.
(20) Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11. januar 2016 om den belgiske skatteordning for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) gennemført af Belgien (under dokument (C(2015)9837) (EUT L 260 af 27.9.2016, s. 61).
(21) http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/tax_fraud_evasion/a_huge_problem/index_en.htm, Europa-Kommissionen, 10. maj 2016.
(22) "Measuring and Monitoring BEPS, Action 11 – 2015 Final Report, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project".
(23) [1] World Investment Report 2015 – Reforming International Investment Governance, UNCTAD, 2015.
(24) http://gabriel-zucman.eu/files/JohannesenZucman2014
(25) BIS 2016 – statistik over bankers placering.
(26) http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/webdiaeia2016d2_en.pdf
(27) http://ec.europa.eu/growth/smes/, Europa-Kommissionen, 10. maj 2016.
(28) http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-16-1351_en.htm#_ftnref8 og Egger, P., W. Eggert og H. Winner (2010), ‘Saving Taxes through Foreign Plant Ownership', Journal of International Economics 81: 99–108; Finke, K. (2013), Tax Avoidance of German Multinationals and Implications for Tax Revenue Evidence from a Propensity Score Matching Approach, mimeo.
(29) https://polcms.secure.europarl.europa.eu/cmsdata/upload/a0cf64ee-8e0d-4b5f-b145-6ffbaa940e10/TheRoleFinancialSectorTaxPlanning_Draft_210316.pdf
(30) OECD, 2008, "Study into the role of tax intermediaries"; http://www.oecd.org/tax/administration/39882938.pdf
(31) Kommissionens tjenestegrene har bekræftet, at artikel 10 ("hybride mismatch") i Kommissionens forslag til direktiv af 28. januar 2016 om bekæmpelse af skatteundgåelse "var baseret på en tilgang med gensidig anerkendelse med det formål at løse forskelle i den juridiske egnethed af hybride enheder og hybride finansielle instrumenter, men at den ikke dækkede overførsler af hybride aktiver, der ikke berører den juridiske egnethed af mismatch".
(32) OECD definerer "hybride mismatch" som "arrangementer, der behandles som overdragelse af et aktivs ejerskab af hensyn til skat i ét land, men ikke med henblik på skat i et andet land, der normalt ser et lån med sikkerhed". Se OECD, marts 2012, :Hybrid Mismatch Arrangements: Tax Policy and Compliance Issues', http://www.oecd.org/


Synergier mellem strukturfonde og Horisont 2020
PDF 184kWORD 80k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer (2016/2695(RSP))
P8_TA(2016)0311RC-B8-0851/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 4, 162 og 174-190,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1)("forordningen om de fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(8),

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget om "Samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)" (A8-0159/2016),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: ”Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag” (COM(2016)0359 final),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. februar 2016 om en investeringsplan for Europa: nye retningslinjer for kombinationen af de europæiske strukturfonde og investeringsfonde med den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer",

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik,(10)

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer(11),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen,(12)

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2014 med titlen "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" (COM(2014)0339),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst" af 23. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes” (SWD(2014)0205),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (COM(2010)0553),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. juli 2013 med titlen "Bygge bro over innovationskløften" (2013/C 218/03),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 20. november 2014 med titlen "Støtteforanstaltninger til økosystemer for opstart af højteknologiske virksomheder",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken i den finansielle programmeringsperiode for 2014-2020 stadig repræsenterer EU's vigtigste middel til at bringe EU tættere på borgerne, idet den omfatter alle regioner og bidrager til investeringer i realøkonomien, og samtidig er udtryk for europæisk solidaritet ved at udbrede vækst og velstand og mindske de økonomiske, sociale og geografiske forskelle, som blev forværret af den økonomiske krise og finanskrise;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken bør være i fuld overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og bygge på sammenhæng mellem de tre fonde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden (SF), kombineret med en bredere koordinering under en fælles strategisk ramme (FSR) med programmerne til udvikling af landdistrikter, navnlig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) samt, for hav- og fiskerisektoren, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

C.  der henviser til, at der blev fastlagt fælles bestemmelser for alle disse fem fonde – de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) - i forordningen om fælles bestemmelser, mens der blev fastlagt særlige bestemmelser for de enkelte ESI-fonde og målet for det europæiske territoriale samarbejde i særforordninger;

D.  der henviser til, at der med den seneste reform af samhørighedspolitikken blev indført et begrænset antal mål og prioriteter, der skulle skabe et tematisk fokus/tematisk koncentration, men samtidig give mulighed for en vis grad af fleksibilitet og tilpasning til særlige forhold; der henviser til, at den desuden sikrer en styrkelse af partnerskabsprincippet og en solid forvaltning på flere niveauer, en veldefineret tilgang til territorial udvikling, øget synergi mellem de fem fonde, men også med andre relevante programmer og initiativer (f.eks. Horisont 2020, EaSI, Cosme, Life, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, NER300), yderligere forenkling af gennemførelsesbestemmelserne, et effektivt overvågnings- og evalueringssystem, gennemsigtige udførelsesrammer, en klar regulering af brugen af finansielle instrumenter, samt et forsvarligt forvaltnings- og kontrolsystem og en effektiv økonomisk forvaltning;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 14. december 2015 vedtog en meddelelse om ESI-fondenes bidrag til EU's vækststrategi, investeringsplanen og Kommissionens prioriteringer for det næste årti, der faktisk er den rapport, der er omhandlet i artikel 16 i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene om dens hidtidige gennemførelse af dem, som også omfatter resultaterne af forhandlingerne med alle medlemsstaterne om partnerskabsaftaler, operationelle programmer og de vigtigste problemer i de enkelte lande;

F.  der henviser til, at formålet med at styrke synergien mellem Horisont 2020 og ESI-fondene består i at etablere en meningsfuld vekselvirkning mellem investeringsstrategierne og de forskellige tiltag som er middel til i væsentlig grad at kunne påvirke økonomien ved at kombinere investeringer i innovation inden for prioriterede områder for intelligent specialisering med forsknings- og innovationsinitiativer i verdensklasse, hvilket vil sikre, at fondene får en større indvirkning;

1.  gentager, at sammenhængen mellem samhørighedspolitikken og de øvrige EU-politikker og finansieringsprogrammer og -initiativer (f.eks. Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, det digitale indre marked, udviklingen af landdistrikter, energiunionen, innovationsunionen og EU 2020-flagskibsinitiativerne) er blevet styrket inden for den fælles strategiske ramme, der er indført ved forordningen om fælles bestemmelser, og at dette gennem de forskellige instrumenter og mål, bl.a. dagsordenen for byerne, den territoriale dagsorden, investering i SMV'er, strategier for intelligent vækst og intelligent specialisering, de potentielle offentlige og investeringer i udviklingen af innovative løsninger til bl.a. miljø, energi, sundhed, klima, digitalisering, transport, i væsentlig grad bidrager til at styrke det indre marked og virkeliggøre målsætningen for Europa 2020-strategien;

2.  understreger, at ovennævnte synergi er indbygget fra starten, dvs. den strategiske planlægning, og derfor handler det for regionernes og medlemsstaternes første indsats om at foretage strategiske valg og planlægge med henblik på at identificere og generere muligheder, dvs. at fremme ekspertise inden for områder for intelligent specialisering; minder om, at dette med hensyn til Horisont 2020 består i bevidstgørelse, udbredelse af information, (især om forskningsresultater fra RP7- og Horisont 2020-projekter), deltagelse i informationskampagner, åbning af eksisterende netværk for nytilkomne og etablering af så mange forbindelser som muligt mellem nationale kontaktpunkter og nationale og regionale beslutningstagere vedrørende ESI-fonde og forvaltningsmyndigheder;

3.  understreger, at udviklingen af strategier for intelligent specialisering gennem inddragelse af de nationale eller regionale forvaltningsmyndigheder og interesserede parter som f.eks. universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter grennem en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes, er obligatorisk for regioner og medlemsstater, der ønsker at investere EFRU-midler i forskning og innovation; minder om, at metodologien til intelligent specialisering fortsat skal være en model for samhørighedspolitikken efter 2020, eftersom strategier for intelligent specialisering omfatter opstrømsaktiviteter (kapacitetsopbygning, forbedring af nationale/regionale forsknings- og innovationsordninger) og nedstrømsaktiviteter (udnyttelse af forskningsresultater, innovationsstøtte og markedsadgang) under Horisont 2020, hvilket igen stimulerer samarbejdet på EU-plan om at lukke innovationskløften i Europa og styrke EU's konkurrenceevne på globalt plan, idet der også skal investeres i sammenhæng mellem førerfeltet og efterfølgerne i forbindelse med aktiviteter omkring udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen;

4.  mener, at resultatorienteringen bør styrkes yderligere i samhørighedspolitikken; understreger det presserende behov for at forbedre synergien med andre EU-politikker til fremme af konkurrenceevnen, navnlig inden for forskning og udvikling, IKT, vedvarende energikilder og SMV'er med henblik på at øge udnyttelsesgraden af EU's F&U-resultater, skabe nye job af høj kvalitet og bevare de nuværende job samt fremme en grøn økonomi;

5.  fremfører, at samhørighedspolitikken i programperioden 2014-2020 giver de finansielle instrumenter mulighed for at spille en vigtig supplerende rolle, og minder om, at finansielle instrumenter som et supplement til tilskud har en løftestangseffekt, som kan øge virkningen af finansiering af markedsopdatering af innovation såsom energieffektivitet, og kan bidrage til en bedre optagelsesgrad ved at tilvejebringe den nødvendige medfinansiering, især i medlemsstater og regioner med lav national medfinansieringsevne; understreger dog, at tilskud fortsat er en absolut nødvendig forudsætning for visse projekter, såsom forsknings- og innovationsprojekter og projekter med fokus på samfundsproblemer; minder om, at tilskud og finansielle instrumenter ikke finansierer samme type aktiviteter, og at disse forskellige former for støtte er rettet mod forskellige typer af støttemodtagere og projekter; understreger betydningen af at fortsætte med tilskudsfinansiering i forbindelse med kommende EU-programmer; understreger, at den rette balance mellem tilskud og finansielle instrumenter skal bevares i fremtiden; minder om nødvendigheden af at øge ansvarligheden, gennemsigtigheden og resultatorienteringen yderligere i forbindelse med finansielle instrumenter;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til konstant at være opmærksomme på SMV'ernes behov i forbindelse med udformningen og gennemførelse af ESI-fondene og Horisont 2020 samt synergien mellem disse; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre koordinerede indkaldelser af forslag for at lette adgangen til finansiering fra flere fonde; opfordrer også til en grundig evaluering af de relevante SMV-programmer, såsom Cosme og SMV-instrumentet i Horisont 2020 samt SMV-komponenten i EFSI, både hvad angår budgetbevillingerne og projekternes succesrate samt hvad angår administrative byrder og gennemførelsens nemhed;

7.  bemærker, at synergien med andre politikker og instrumenter skal styrkes yderligere med henblik på at maksimere effekten af investeringerne; minder i denne forbindelse om EU-budgettets pilotprojekt ”Vejen til topkvalitet”, der fortsat støtter regioner i 13 medlemsstater med at udvikle og udnytte synergien mellem ESI-fondene; opfordrer til fleksibilitet med hensyn til medlemsstaterne anvendelse af topkvalitetsmærket; fremhæver vigtigheden af også at identificere beslægtede specialiseringsområder i andre regioner og medlemsstater med henblik på at samarbejde med dem og være bedre forberedt på muligheder for tværnationale projekter og internationale netværk;

8.  minder om, at der som følge af nedskæringer i bevillingerne til Horisont 2020 er er risiko for, at projekter, som vurderet som værende fremragende, ikke får støtte; understreger, at der skal åbnes op for alternative finansieringsmuligheder, mener, at der f.eks. skulle kunne ydes tilskud fra ESI-fondene til fremragende Horisont 2020-projekter ved hjælp af topkvalitetsmærket;

9.  bemærker, at gennemførelsen af væsentlige dele af Horisont 2020-budgettet vil blive uddelegeret til offentlige-offentlige partnerskaber og offentlig-private partnerskaber, hvilket vil give muligheder for at anvende de offentlige-offentlige-partnerskabers forvaltningsmekanismer til at optimere synergier med de regionale innovationsstrategier og -programmer for intelligent specialisering (RIS3) via udformningen af årlige arbejdsprogrammer;

10.  understreger, at EFSI skal supplere ESI-fondene og andre EU-programmer såsom Horisont 2020, samt Den Europæiske Investeringsbanks normale virksomhed; bemærker, at EFSI derfor retter sig mod andre typer af projekter, end dem, som de 2,2 mia. EUR fra Horisont 2020 er rettet imod; understreger, at der bør sikres fuldstændig sammenhæng og synergi mellem alle EU-instrumenter for at nå de overordnede strategiske mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og undgå overlapning eller modsætninger mellem dem eller mellem gennemførelsen af politikkerne på forskellige niveauer, samtidig med de supplerer de nationale og regionale fonde og programmer; erindrer om, at det i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien skal fastslås, hvilke midler der er nødvendige, når alle disponible midler anvendes effektivt til at opnå de forventede resultater i forhold til de overordnede strategiske mål, idet kvantiteten, kvaliteten og virkningerne af forsknings- og innovationsinvesteringer bør øges gennem en samordnet anvendelse af samhørighedspolitikkens instrumenter og Horisont 2020;

11.  opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge synergien mellem fondene og udsende en meddelelse om disse synergier, i særdeleshed om synergierne mellem Horisont 2020 og initiativerne vedrørende intelligent specialisering (RIS3) for at udbrede eksempler på bedste praksis og øge deres indvirkning forud for revisionen af Europa 2020-strategien; minder om, at et sådant system ikke bør øge de administrative byrder;

12.  fremhæver det forberedende arbejde i Kommissionen om en eventuel etablering af et europæisk innovationsråd for bedre at kunne koordinere innovationsinitiativerne i EU; bemærker, at hovedformålet med et europæisk innovationsråd bør være at reducere barrierer for kommercialisering i Europa og lukke innovationskløften; understreger, at et europæisk innovationsråd bør inddrage alle relevante interesserede parter og have gennemsigtige og hurtige høringer og beslutningsprocesser uden overlapninger; understreger endvidere, at budgettet for Horisont 2020 skal forhøjes igen til niveauet fra før etableringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

13.  understreger sammenhængen mellem Horisont 2020 og ESI-fondene med hensyn til sikkerhed (de skal ligge på samme IKT-infrastrukturniveau i hele EU); går ind for en harmonisering af IKT-sikkerhedsstrukturer; opfordrer endvidere til større overensstemmelse i revisionen af disse fonde og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en klar, ensartet og samordnet tilgang i perioden efter 2020 med særligt fokus på forvaltnings- og revisionsprocesser, proportionalitet og ansvarlighed;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og de nationale og regionale regeringer.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
(9) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419.


Forberedelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2017
PDF 190kWORD 87k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017 (2016/2773(RSP))
P8_TA(2016)0312RC-B8-0885/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen, med titlen "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring", som blev fremlagt af Jean-Claude Juncker den 15. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2015 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram 2016 – Tiden er ikke til "business as usual"" (COM(2015)0610) og bilag I og VI dertil,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016,

–  der henviser til Udvalgsformandskonferencens sammenfattende rapport, der giver supplerende input til denne beslutning fra de parlamentariske udvalgs synspunkter, og som Kommissionen bør tage behørigt hensyn til, når den udarbejder og vedtager sit arbejdsprogram for 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 28. juni 2016 om afgørelsen om at forlade EU som følge af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige(1),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2016,

–  der henviser til Regionsudvalgets bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,

A.  der henviser til, at den europæiske integrationsproces har skabt fred og bidraget til sikkerhed og fremgang i Europa i årtier;

B.  der henviser til, at Europa nu står over for mange fælles og globale udfordringer, men også voksende frustration og bekymring blandt mange borgere om et usikkert eksistensperspektiv og manglende muligheder, som borgerne forventer, at beslutningstagerne reagerer på; der henviser til, Den Europæiske Union, hvis den skal lykkes, ikke kan reduceres til et økonomisk projekt; der henviser til, at det haster med at genvinde europæernes hjerte og få dem til at bakke op om det europæiske projekt og med at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

C.  der henviser til, at EU's overlappende kriser kræver effektive europæiske løsninger, som er stærkt forankrede i en mere demokratisk proces ved hjælp af fællesskabsmetoden, under fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og i overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

D.  der henviser til, at EU er vores fælles hjem, som skal give borgerne et sikkert sted at være og et stabilt økonomisk miljø; der henviser til, at bæredygtighed og økonomisk vækst er kompatible størrelser, som kan styrke hinanden gensidigt; der henviser til, at det er vigtigt at få bragt EU ud af den langvarige økonomiske krise ved at øge bæredygtige investeringer, mindske uligheder og gennemføre vedtagne politikker og udvikle bedre politikker, navnlig ved at uddybe det indre marked og forbedre Den Økonomiske og Monetære Union;

E.  der henviser til, at vi har valgt at stræbe efter en fælles fremtid som et fællesskab baseret på fælles værdier, som værdsætter vores traditioners og histories rigdom og mangfoldighed; der henviser til, at vi ønsker, at Europa skal spille sin rolle og påtage sig sit ansvar på den globale scene, og være forpligtet til solidaritet, multilateralisme og vores eksterne partnerskaber og fremme global konvergens hen imod bedre standarder; der henviser til, at vi vil sikre vores fælles projekt om fælles fred, fremgang og demokrati med henblik på at skabe en attraktiv fremtid for alle generationer;

Forbedring af arbejds- og levevilkårene for de europæiske borgere

1.  minder om, at Europas økonomiske opsving har været begrænset og ubalanceret, med mange regioner i EU, der stadig står over for en uacceptabelt høj arbejdsløshed, fattigdom, ulighed og en alvorlig mangel på fremtidsudsigter for de yngre generationer; der henviser til, at EU derfor må arbejde hen imod et dynamisk og inklusivt arbejdsmarked, der er rodfæstet i den europæiske sociale markedsøkonomiske model, og som forbedrer borgernes levevilkår og mulighed for fair mobilitet; er overbevist om, at alle EU-borgere skal kunne regne med et grundlæggende sæt af retfærdige arbejdsvilkår og adgang til uddannelse af høj kvalitet, social beskyttelse og væsentlige tjenester, der sikrer balance mellem arbejds- og privatliv og opfylder behovene på et moderne arbejdsmarked i EU; anerkender, at det er afgørende for en konkurrencedygtig og inklusiv økonomi, at den kan udnytte kvinders og mænds talent inden for alle aktiviteter;

2.  opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at tage udgangspunkt i den igangværende offentlige høring og Parlamentets kommende betænkning ved i overensstemmelse med nærhedsprincippet og traktatens mål at fremsætte forslag om en europæisk søjle for sociale rettigheder, som skal udmøntes i konkrete initiativer, navnlig for at:

   fremme tilgængeligheden og kvaliteten af tidlig uddannelse, børnepasning og sundhedspleje, der er afgørende for at sikre, at intet barn lades i stikken; Kommissionen bør derfor overveje yderligere tiltag for at udvikle sociale investeringer og navnlig for at begrænse børnefattigdom;
   afhjælpe manglen på færdigheder og sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og livslang læring for alle;
   reducere sociale uligheder og fremme kvalitetsbeskæftigelse, især for unge og langtidsledige, med henblik på at fremme økonomisk vækst;
   tackle udfordringer vedrørende balancen mellem arbejds- og privatliv og den kønsbestemte forskel i løn og pension;

3.  understreger, at Kommissionen bør overvåge, fremme og støtte medlemsstaternes effektive anvendelse af midler til at fremme ungdomsbeskæftigelsen og skabe kvalitetsjob, især i områder med høj arbejdsløshed, gennem programmer for job og vækst såsom dem, der finansieres via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbank;

4.  understreger, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter også bør styrke den europæiske sociale dialog med henblik på en bedre forening af arbejdsmarkedernes behov og behovet for social beskyttelse, således at sociale uligheder og udfordringerne for konkurrenceevnen kan imødegås;

Styrkelse af den økonomiske genopretning og konkurrenceevne på lang sigt med henblik på at skabe job og velstand

5.  er overbevist om, at EU kan indtage en førerposition på verdensplan ved at udnytte det fulde potentiale i det indre marked og fremme iværksætteri, fair konkurrence og investering i innovation;

6.  er af den opfattelse, at EU skal fremme et stærkt og diversificeret europæisk erhvervsliv; påpeger, at EU's konkurrencepolitik bidrager til, at dets sociale markedsøkonomi er velfungerende; understreger, at den europæiske industri for at forblive konkurrencedygtig, egnet til sit formål og fremsikret må blive bæredygtig og digitaliseret; deler Kommissionens filosofi om, at Europa skal være stort, når det gælder store ting, og lille, når det gælder små ting;

7.  opfordrer til, at Europa 2020-strategien for bæredygtig vækst og beskæftigelse relanceres med en egentlig ambition for fremtiden, navnlig for at forbedre vores model for social markedsøkonomi og gennemføre strukturreformer til modernisering af medlemsstaternes økonomi og skabe udbredt fælles fremgang; er overbevist om, at førsteprioriteten fortsat er at øge beskæftigelsen og produktiviteten, og at EU har behov for målrettede investeringer for at fremskynde overgangen til en innovativ, ressourceeffektiv og digital økonomi med henblik på at genindustrialisere Europa og flytte arbejdspladser tilbage;

8.  anmoder Kommissionen om at udforme en ny, ambitiøs industristrategi, som bygger på og supplerer pakken om cirkulær økonomi; påpeger, at yderligere private og offentlige investeringer er nødvendige for en energiomstilling, miljømæssigt innovative SMV'er, forskning og uddannelse;

9.  opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger for at fremme forskning og udvikling, innovation, kulturel mangfoldighed og kreativitet som centrale drivkræfter for jobskabelse under hensyntagen til, at virksomhedernes og især SMV'ernes adgang til kapital er afgørende for at tilskynde til udvikling og produktion af nye produkter og tjenester i både traditionelle og nye vækstsektorer og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

10.  mener, at det indre marked bør yderligere integreres, særlig på det digitale område, således at der skabes et fair miljø for forbrugere og SMV'er, og uberettigede barrierer nedbrydes; er stærkt overbevist om, at et globalt, konkurrencedygtigt, innovativt, borgerorienteret indre digitalt marked er en mulig vej frem med henblik på at imødegå det 21. århundredes udfordringer;

11.  forventer, at Kommissionen mobiliserer alle sine beføjelser og kompetencer med henblik på at fremme en overgang til en bedre vækstmodel, der er i overensstemmelse med principperne om bæredygtig udvikling, som omfatter dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner;

Reaktion på klimaændringer og sikring af energisikkerhed

12.  minder om, at bestræbelserne må intensiveres for at skabe en energiunion, der vil garantere energisikkerhed og prismæssigt overkommelig og bæredygtig energi for alle borgere og virksomheder;

13.  bemærker de menneskelige og økonomiske konsekvenser af klimakatastrofer i Europa; understreger, at det er vigtigt fortsat at tackle de grundlæggende årsager til klimaændringer, samtidig med at vores industris konkurrenceevne sikres med en ambitiøs klimastrategi, herunder energieffektivitet;

14.  opfordrer til, at der fastsættes nødvendige ambitiøse mål på EU-plan for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet i overensstemmelse med Paris COP 21-aftalen;

15.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en fælles strategi for energi- og klimadiplomati, som tager fat på disse globale problemer;

16.  opfordrer Kommissionen til at pege på bestræbelser, der kan udfase subsidier til fossile brændstoffer, samtidig med at eventuelle økonomiske og sociale virkninger mildnes;

Sikring af en konsekvent reaktion på den stigende tilstrømning af flygtninge

17.  mener, at Den Europæiske Union skal udarbejde konkrete løsninger for at imødegå flygtningekrisen, navnlig ved at gøre noget ved de årsager, der ligger til grund for den, ved at styrke samarbejdet med flygtningestrømmenes transit- og oprindelseslande og ved at anvende alle til rådighed værende politikker og instrumenter til at sikre stabilisering, rehabilitering og udvikling af disse lande;

18.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at yde den nødvendige humanitære bistand og sikre anstændige levevilkår i flygtningelejrene, kombineret med mere langsigtede udviklingsprogrammer, navnlig på uddannelsesområdet;

19.  påpeger, at EU's asyl- og migrationspolitik ikke er egnet til formålet, og at der er brug for en fundamental nytænkning heraf, baseret på artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; fastholder, at en reform af det fælles europæiske asylsystem ikke må føre til, at det nuværende beskyttelsesniveau i EU's asyllovgivning sænkes;

20.  opfordrer til, at der hurtigst muligt tilrettelægges systematiske og gennemførlige programmer med henblik på direkte genbosættelse og flytning af asylansøgere;

21.  kræver, at der skabes rammevilkår i EU for en veladministreret modtagelse af asylansøgere, som garanterer deres sikkerhed og en human behandling med særligt fokus på de særlige behov hos udsatte grupper; understreger, at der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til integration på arbejdsmarkedet og social inklusion af flygtninge;

22.  opfordrer Kommissionen til at stille forslag om at indføre en egentlig EU-politik for økonomisk og lovlig migration, som bygger på eksisterende instrumenter for studerende, forskere og højt uddannede arbejdstagere og på længere sigt om at fastsætte mere generelle regler vedrørende indrejse og ophold for de tredjelandsstatsborgere, der søger beskæftigelse i EU, med henblik på at udfylde de huller, der er konstateret på EU's arbejdsmarked;

23.  mener, at da den internationale migration er et globalt fænomen, hvis omfang, kompleksitet og konsekvenser er tiltagende, må EU og resten af det internationale samfund påtage sig deres respektive ansvar på dette område;

Håndtering af borgernes sikkerhedsmæssige betænkeligheder

24.  påpeger, at intern og ekstern sikkerhed i stigende grad hænger sammen;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionen til efter vedtagelse af forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt at sikre, at den hurtigt kommer i gang og får tildelt den nødvendige menneskelige og logistiske kapacitet;

26.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at imødegå truslerne fra terrorisme og voldelig ekstremisme nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af EU's foranstaltninger til bekæmpelse af terror, herunder et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen, rettidig udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder og gennem Europol og Eurojust, og foranstaltninger til imødegåelse af nye tendenser inden for finansiering af terrorisme;

27.  opfordrer Kommissionen til at benytte sig af ekspertise og tekniske og finansielle ressourcer for at sikre samordning på EU-plan og udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorpropaganda, radikale netværk og terrororganisationers rekruttering ved hjælp af offline- og online-midler, idet der sættes særligt fokus på strategier for forebyggelse, integration og reintegration;

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemførelse af den sikkerhedslovgivning, der allerede er vedtaget; gentager sin opfordring til en dybdegående evaluering af EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der både vurderer anvendelsen af de vedtagne foranstaltninger og deres effektivitet; forventer, at Kommissionen om nødvendigt opdaterer dagsordenen om sikkerhed i lyset af den voksende terrortrussel;

29.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge de bebudede forslag til et ordentligt retsgrundlag for det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme i Europol, forslag til at forbedre og udvikle eksisterende informationssystemer, løse problemet med manglende oplysninger og gå i retning af interoperabilitet samt forslag om obligatorisk udveksling af oplysninger på EU-plan ledsaget af nødvendige databeskyttelsesregler;

Etablering af en ambitiøs dagsorden for EU's optræden udadtil: om naboskab og om det globale system

30.  opfordrer til en ambitiøs global EU-strategi, der præsenterer EU som en geopolitisk aktør i en verden i hastig forandring, og forventer, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil på en sammenhængende måde mobiliserer alle EU's udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at opnå en bedre global styring, bred enighed om højere standarder, øget sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne i verden; understreger i den forbindelse, at følgende centrale elementer bør stå øverst på EU's udenrigspolitiske dagsorden:

   fremme af stabilitet og velstand i EU's naboskabsområde gennem initiativer til fremme af udvikling, demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet ved at forbedre civil konfliktforebyggelse og forsoningstiltag, og aktiviteter i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder med passende inddragelse af NATO, der - for de stater, der er medlemmer - fortsat er grundlaget for deres fælles forsvar og forum for gennemførelsen af det;
   med støtte fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at genoplive den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som ikke længere kan være det svageste led i EU's integrationsproces; de sikkerhedsmæssige forhold kræver, at europæisk forsvar bliver en fuldt funktionsdygtig politik, der giver samme sikkerhed for og tager samme hensyn til alle medlemsstaternes vitale sikkerhedsmæssige bekymringer; strukturer, mekanismer eller redskaber, der allerede findes, skal anvendes i praksis;
   fremskridt i udvidelsesforhandlingerne ved at styrke social, politisk og økonomisk stabilitet og demokrati i kandidatlandene, uden at slække på København-kriterierne for tiltrædelse;
   at gøre politikken for udviklingssamarbejde mere effektiv og forbedre dens koordinering og sammenhæng med andre af EU's udenrigspolitiske instrumenter; at sikre konsekvens og sammenhæng mellem udvikling og sikkerhedspolitikker, da de alle er indbyrdes forbundne, indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende;
   at integrere 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og udviklingsvenlig politikkohærens i EU's eksterne og interne politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at aflægge rapport om sin plan for gennemførelse, overvågning, opfølgning og integrering af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtige udvikling;
   at fremme handel som et vigtigt instrument til at fremme vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og fremme EU's standarder vedrørende menneskerettigheder og bæredygtig udvikling; EU's instrumenter til beskyttelse af handlen skal moderniseres og anvendes på overbevisende måde, og ikke-standardiserede metoder må om nødvendigt tages i brug;
   at finde løsninger til at modvirke hybride trusler og styrke modstandsdygtigheden hos EU og dets medlemsstater samt hos EU's partnere, navnlig i EU's nabolande;

Retfærdige skattepolitikker for tilstrækkelige ressourcer

31.  understreger, at der aldrig har været et mere presserende behov for at intensivere kampen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse, som repræsenterer potentielle indtægter til de nationale budgetter på op mod 1 billion EUR; mener, at disse midler kunne have været brugt på at investere i fremtiden, fremme beskæftigelsen og mindske uligheder;

32.  understreger, at Kommissionen fortsat hurtigst muligt skal sikre, at overskud beskattes i de europæiske lande, hvor den økonomiske aktivitet faktisk finder sted, og værdien skabes; mener, at EU bør arbejde hen imod et obligatorisk fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, øge indsatsen for at efterforske overtrædelser af skatterelateret statsstøtte, anvende fælles regler om anvendelse af og gennemsigtighed i forbindelse med skatteafgørelser og følge en konsekvent fælles tilgang til at lukke skattely;

33.  opfordrer Kommissionen til i sin kamp mod skatteunddragelse og skatteundgåelse at medtage en ekstern dimension, herunder hvad angår overskud, der føres ud af EU uden at være beskattet;

Styrkelse af EU's budget og finansielle instrumenter

34.  er af den opfattelse, at EU for at kunne fungere effektivt har brug for en ny finansiel og finanspolitisk strategi; mener, at Kommissionen derfor bør foreslå foranstaltninger på grundlag af de følgende principper og elementer:

   hurtig tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer; det er uundgåeligt at reformere systemet for finansiering af Unionen ved at styrke reelt egne indtægter eller indføre nye med henblik på at gøre EU-budgettet mere bæredygtigt og mere forudsigeligt; det er samtidig vigtigt at respektere princippet om bruttoopgørelse og øge gennemsigtigheden
   EU's budgetinstrumenter skal – med henblik på at kunne opnå de bedst mulige resultater – håndteres med særlig vægt på resultater og omkostningseffektivitet, idet der samtidig sikres overholdelse og beskyttelse af EU's finansielle interesser
   EU bør tage skridt til at sammenlægge ressourcer for at tackle udfordringerne ved den høje ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed samt de interne og eksterne dimensioner af flygtningenødsituationen
   den flerårige finansielle ramme (FFR) har efter kun to års gennemførelse nået sine grænser; EU-budgettet vil desuden ikke være i stand til at håndtere yderligere finansielle behov og nye politiske prioriteter eller være i stand til at forhindre en ny betalingskrise uden en omfattende midtvejsrevision af FFR; opfordrer Kommissionen til at forelægge en gennemgang af, hvordan FFR fungerer, inden udgangen af 2016 og til at træffe afgørende foranstaltninger til at revidere FFR's lofter og udvide dens fleksibilitet for at reagere på de omstændigheder, der ikke var forudset i 2013;
   Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) skal forvaltes på en måde, der giver alle medlemsstaterne mulighed for at foretage strategiske investeringer på et højt niveau i overensstemmelse med EFSI-forordningen og sikrer, at finansieringen af investeringer bidrager til overgangen til en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund; Kommissionens forslag om EFSI's næste fase bør være baseret på disse mål
   effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 bør ledsages af forberedelser til perioden efter 2020 og respektere dens sande natur som fastsat i traktaterne, dens betydning for udviklingen af det indre marked og dens potentiale som et investeringsredskab, der er tilgængeligt for alle regioner i EU; synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde, EFSI og andre EU-finansieringsinstrumenter bør styrkes med henblik på at fremskynde intelligent, grøn og inklusiv vækst, idet der skabes en troværdig balance mellem tilskud og finansielle instrumenter, og enhver nedskæring på budgettet for samhørighedspolitikken undgås
   Kommissionen bør fremsætte forslag til at reducere den fælles landbrugspolitiks bureaukratiske kompleksitet for landbrugerne; Kommissionen bør endvidere udforme bedre instrumenter til at håndtere ekstreme kriser på landbrugsmarkederne; mener, at rammelovgivning på EU-plan er nødvendig for at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, således at det sikres, at de europæiske landbrugere og forbrugere kan nyde godt af retfærdige salgs- og købsvilkår;

Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union

35.  insisterer på overholdelse af kravene i EU-lovgivningen om demokratisk ansvarlighed for afgørelser inden for rammerne af den europæiske økonomiske styring;

36.  er af den opfattelse, at EU er nødt til at arbejde hen imod stigende økonomisk og social konvergens i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og forvaltningsrammen for det europæiske semester;

37.  mener, at Kommissionen konsekvent bør forbedre sin overvågning af gæld, underskud og makroøkonomiske ubalancer på en måde, der respekterer stabilitets- og vækstpagten og fremmer økonomisk vækst og jobskabelse, med øget opmærksomhed på euroområdets samlede finanspolitiske kurs;

38.  mener, at EU må forbedre troværdigheden, sammenhængen, det nationale ejerskab og den demokratiske legitimitet af det europæiske semester for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de landespecifikke henstillinger med strukturreformer og investeringer, der har til formål at modernisere deres økonomier og styrke konkurrencedygtigheden, forfølge finanspolitisk ansvarlighed og tackle uligheder og ubalancer;

39.  opfordrer til tættere samordning af de økonomiske politikker for at håndtere euroområdets investeringsmangler og styrke reformindsatsen med henblik på at styrke konkurrenceevnen og understøtte efterspørgslen;

40.  mener, at bankunionen skal fuldendes med risikobegrænsende foranstaltninger, der går hånd i hånd med risikodelingen;

41.  bemærker, at der bør tages hensyn til resultaterne af de igangværende overvejelser om at udvikle en finanspolitisk kapacitet til den Økonomiske og Monetære Union;

42.  anmoder Kommissionen om at forelægge en række sammenhængende og velfunderede forslag med henblik på at fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union som angivet i de fem formænds rapport;

Styrkelse af de grundlæggende rettigheder og demokratiet

43.  er bekymret over, at de aktuelle kriser ikke kun har skadet samhørigheden i de europæiske samfund, men også rystet tilliden blandt de europæiske borgere til demokratiske institutioner på EU-plan og nogle gange på nationalt plan; mener derfor, at styrkelsen af EU's demokratiske legitimitet og genoprettelsen af tilliden til dets evne til at tjene borgernes interesser skal være Europas højeste prioritet;

44.  minder om, at mange af nutidens udfordringer – fra klimaændringer til asyl- og migrationsspørgsmål, fra de finansielle markeder til selskabers forsyningskæder og fra terrornetværk til stater i opløsning og slyngelstater – er tværnationale og kræver europæiske løsninger fastlagt gennem fællesskabsmetoden, med fuld inddragelse af Kommissionen og Europa-Parlamentet;

45.  minder om, at Kommissionen som traktaternes vogter skal fremme Unionens almene interesser (artikel 17 i TEU), nemlig fred, dens værdier og befolkningernes velfærd (artikel 3 i TEU); påpeger, at Parlamentet også har et særligt politisk ansvar for at hjælpe med at overvinde uenighed mellem medlemsstater, forsvare europæernes almene interesse og sikre demokratisk legitimitet af beslutninger, der træffes på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle initiativer, bl.a. fra Det Europæiske Råd, er i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser;

46.  anmoder Kommissionen om at tage initiativer til at styrke EU-institutionerne og tilskynde EU-borgerne til at deltage mere i det politiske liv på EU-plan; opfordrer alle EU-institutioner til at skabe bedre kontakt med de yngre generationer og deres debatfora; mener, at stærkere foranstaltninger også er en mulighed med hensyn til at oplyse EU-borgerne om deres rettigheder, udnytte det europæiske borgerinitiativs potentiale og styrke Den Europæiske Ombudsmands rolle;

47.  understreger, at Kommissionen bør fremsætte forslag om demokrati, retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder, idet den tager hensyn til Parlamentets kommende betænkning; mener, at Kommissionen også bør fortsætte med at gøre fremskridt i retning af EU's tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), idet der tages hensyn til Domstolens udtalelse i sagen, og de resterende retlige udfordringer tackles;

48.  opfordrer alle EU-institutionerne til at stræbe efter de højeste standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet og til at bekæmpe interessekonflikter;

49.  er fast besluttet på at anvende alle sine redskaber og ressourcer til at fungere som en drivkraft for en fornyet demokratisk proces hen imod en reform af Den Europæiske Union;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0294.


Japans beslutning om at genoptage hvalfangst i sæsonen 2015-2016
PDF 256kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015–2016 (2016/2600(RSP))
P8_TA(2016)0313RC-B8-0853/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Internationale Hvalfangstkommissions aftale om en nulgrænse for kommerciel hvalfangst ("moratoriet"), der trådte i kraft i 1986,

–  der henviser til Den Internationale Hvalfangstkommissions resolution 2014-5 vedtaget på dens 65. samling i september 2014,

–  der henviser til Aichi-biodiversitetsmålene, som er vedtaget inden for rammerne af den internationale konvention om biodiversitet,

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(1) (habitatdirektivet),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om en fællesskabsaktion vedrørende hvalfangst(2),

–  der henviser til Den Internationale Domstols (ICJ's) dom af 31. marts 2014 i sagen om hvalfangst i Antarktis (Australien mod Japan: med New Zealand som intervenient),

–  der henviser til den diplomatiske henvendelse (demarchen) undertegnet af EU i december 2015 om Japans genoptagelse af hvalfangsten i Det Sydlige Ishav som led i det nye videnskabelige hvalforskningsprogram (NEWREP-A),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i 1982 indførte et moratorium for al kommerciel hvalfangst – der stadig er gældende – i den hensigt at beskytte bestandene mod udryddelse og give dem mulighed for at komme sig; der henviser til, at den internationale konvention angående regulering af hvalfangst indeholder særbestemmelser, der tillader fangst af et mindre antal dyr til rent videnskabelige formål, kaldet "hvalfangst med særlig tilladelse";

B.  der henviser til, at kommerciel hvalfangst til trods for moratoriet fortsat praktiseres af flere lande; der henviser til, at antallet af hvaler dræbt ved hvalfangst med særlig tilladelse til angiveligt videnskabelige formål faktisk er steget efter moratoriets indførelse; der henviser til, at Japan har foretaget denne form for hvalfangst med særlig tilladelse i årtier;

C.  der henviser til, at Japan til trods for dette internationale forbud, der trådte i kraft i 1986, har fortsat sine hvalfangsaktiviteter og har dræbt over 20 000 hvaler(3) frem til 2014;

D.  der henviser til, at hvalfangst forårsager alvorlige lidelser for det enkelte dyr og udgør en trussel mod hvalbestandenes bevaringsstatus samlet set;

E.  der henviser til, at alle store hvalarter er opført på listen i bilag I til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES);

F.  der henviser til, at Den Internationale Domstol i sin dom af 31. marts 2014 pålagde Japan at indstille dets årlige hvaljagt baseret på dets JARPA II-program, fordi der manglede "videnskabeligt belæg", og fordi de udstedte tilladelser ikke blev brugt til videnskabelig forskning, som Japan hævdede;

G.  der henviser til, at videnskabelige tilladelser gør det muligt at sælge hvalkød eller forære det væk, mens de videnskabelige behov kan opfyldes ved hjælp af fuldstændigt uskadelige alternativer; der henviser til, at DNA-indsamling og fjernovervågning giver videnskabsfolk mulighed for at lære om hvaler og indsamle prøver uden at slå dem ihjel;

H.  der henviser til, at Japan i oktober 2015 indgav en erklæring til FN, i hvilken landet anerkendte ICJ's jurisdiktion, dog med undtagelse af enhver tvist opstået som følge af, vedrørende eller i forbindelse med forskning i, bevaring, forvaltning eller udnyttelse af levende havressourcer, hvorved det reelt udelukker enhver fremtidig indbringelse for ICJ af søgsmål om Japans program for særlig tilladelse til hvalfangst;

I.  der henviser til, at det japanske fiskeriagentur i november 2015 meddelte IWC, at landet ville genoptage hvalfangsten i henhold til det nye videnskabelige hvalforskningsprogram (NEWREP-A);

J.  der henviser til, at Japan i mange år har deltaget i kommerciel handel med hvalkød og hvalprodukter, til trods for at de er opført på listen i bilag I til CITES;

K.  der henviser til, at det ekspertpanel af videnskabsfolk fra IWC, der behandlede og gennemgik NEWREP-A, konkluderede, at forslaget ikke godtgjorde, at det er nødvendigt med dødbringende prøvetagning for at opfylde de anførte mål;

L.  der henviser til, at det primære mål må og skal være beskyttelsen af biodiversitet, herunder bevaringen af arter; der henviser til, at EU's habitatdirektiv, der fastlægger Fællesskabets holdning til hvaler (og delfiner), ikke tillader genoptagelse af kommerciel hvalfangst for så vidt angår nogen som helst hvalbestand i EU-farvande;

M.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har kritiseret Japan for at genoptage dets aktiviteter og for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til den vejledning, der indgik i ICJ's udtalelse fra 2014; der henviser til, at de i december 2015 gik sammen med New Zealand om en demarche til Japans regering;

N.  der henviser til, at Japan er en strategisk partner for EU, og at de bilaterale forbindelser er baseret på fælles værdier, herunder en fast tro på effektiv multilateralisme og en regelbaseret international orden;

O.  der henviser til, at EU i øjeblikket ligger i forhandlinger med Japan om en strategisk partnerskabsaftale og en frihandelsaftale;

1.  kræver, at Japan indstiller dets hvalfangstaktiviteter og retter sig efter Den Internationale Hvalfangstkommissions konklusioner;

2.  støtter kraftigt opretholdelsen af det globale moratorium for kommerciel hvalfangst og et forbud mod international handel med hvalprodukter; opfordrer indtrængende til, at der sættes en stopper for uberettiget "videnskabelig hvalfangst" og går ind for, at større havområder og farvande udpeges til hvalreservater, hvor alle former for hvalfangst forbydes på ubestemt tid;

3.  er stærkt bekymret over, at beslutningen om at genoptage hvalfangsten under det nye NEWPREP-A-program gav mulighed for drab på 333 vågehvaler, herunder 200 drægtige hunner, i Det Sydlige Ishav i sæsonen 2015–1016, og at Japan agter at jage næsten 4 000 hvaler i alt over hele 12-årsperioden;

4.  tager skarpt afstand fra, at Japan ved at genoptage hvalfangsten klart tilsidesætter ICJ's dom; mener, at fangsterne således er i strid med Den Internationale Hvalfangstkommissions standarder og med folkeretten og undergraver beskyttelsen af biodiversiteten og de marine økosystemer; understreger, at ægte videnskabelig forskning ikke nødvendiggør storstilede og regelmæssige drab på hvaler;

5.  bifalder EU's deltagelse i demarchen for at tilkendegive sine alvorlige bekymringer over for Japan; opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Rådet til indtrængende at opfordre Japan til at efterleve dets internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse af havpattedyr;

6.  beklager, at Japan indtil videre ikke har taget sin beslutning op til revision til trods for den diplomatiske demarche og de udbredte internationale protester; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at gøre deres yderste for at få løst dette spørgsmål gennem politisk dialog og gennem Den Internationale Hvalfangstkommission;

7.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at opretholde dialogen med Japan gennem bilaterale og multilaterale kanaler om den såkaldte videnskabelige hvalfangst med henblik på at få afskaffet denne praksis;

8.  tilslutter sig Hvalfangstkommissionens resolution 2014-5, ifølge hvilken der ikke længere bør udstedes hvalfangsttilladelser uden en forudgående international vurdering, der bl.a. foretages af Hvalfangstkommissionens videnskabelige udvalg; opfordrer indtrængende Hvalfangstkommissionen til at indarbejde ICJ's dom i sin arbejdspraksis og tilpasse sine regler i overensstemmelse hermed; fremhæver behovet for at handle hurtigt for at styrke Den Internationale Hvalfangstkommission i denne henseende og opfordrer medlemsstaterne til at presse på for at opnå de fornødne beslutninger på det næste møde i Hvalfangstkommissionen i oktober;

9.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til, når de udarbejder en opdateret fælles EU-holdning om hvalfangst efter det 66. IWC-møde i oktober 2016, at anlægge en tilgang, der er mindst lige så forsigtig som den nuværende fælles holdning (Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning for så vidt angår spørgsmål henhørende under dens kompetence på de næste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission – 2011/0221(NLE));

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Japans regering og parlament.

(1) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(2) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 46.
(3) https://iwc.int/total-catches

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik