Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 7. juli 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Situationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig i Malawi
 Bahrain
 Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne
 FN's Generalforsamlings 71. samling
 Gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
 Indsigelse mod gennemførelsesretsakt: Tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer

Situationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig i Malawi
PDF 172kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om situationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig i Malawi (2016/2807(RSP))
P8_TA(2016)0314RC-B8-0897/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om drabene på albinoer i Tanzania(1),

–  der henviser til rapport af 18. januar 2016 fra FN's uafhængige ekspert vedrørende respekt for menneskerettighederne for personer med albinisme,

–  der henviser til EU's pressemeddelelse af 13. juni 2015 om den internationale dag for albinisme,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/170 af 18. december 2014 om en international dag for albinisme,

–  der henviser til Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions resolution 263 af 5. november 2013 om forebyggelse af angreb på og forskelsbehandling af personer med albinisme,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 23/13 af 13. juni 2013 om angreb på og forskelsbehandling af personer med albinisme,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

–  der henviser til FN's erklæring af 18. december 1992 om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at albinisme er en medfødt lidelse, der berører ca. én ud af 20 000 personer på verdensplan; der henviser til, at denne andel er meget højere i landene syd for Sahara, med Tanzania, Malawi og Burundi som de lande, der har en af de højeste koncentrationer af personer med albinisme;

B.  der henviser til, at personer med albinisme er udsat for nogle af de mest ekstreme former for forfølgelse og krænkelser af menneskerettighederne, lige fra udbredt samfundsmæssig forskelsbehandling, verbale overgreb og udelukkelse fra offentlige ydelser til drab, bortførelser, voldtægter og lemlæstelser; der henviser til, at menneskerettighedsobservatører har berettet om 448 angreb på albinoer i 2015 alene i 25 afrikanske lande; der henviser til, at det er meget sandsynligt, at disse tal er undervurderet, da myndighederne ikke systematisk overvåger og dokumenterer sådanne forbrydelser eller mangler kapacitet og ressourcer til at foretage grundige efterforskninger;

C.  der henviser til, at den største trussel mod personer med albinisme i Afrika skyldes udbredt overtro og fejlagtige forestillinger om deres tilstand, herunder den myte, at personer med albinisme har magiske kræfter, hvilket resulterer i, at de regelmæssigt bliver dræbt af kriminelle bander og menneskehandlere for at få fat i deres kropsdele, som menes at bringe lykke, sundhed og rigdom; der henviser til, at personer med albinismes grave i mange lande er blevet åbnet og kropsdele eller ben blevet stjålet;

D.  der henviser til, at politiet i Malawi, hvor man anslår, at der er 10 000 mennesker med albinisme, har registreret 69 angreb siden november 2014, hvoraf 18 var mord; der henviser til, at fire mennesker blev dræbt i april 2016, herunder et toårigt barn, hvilket fik myndighederne til at erklære personer med albinisme for en "udryddelsestruet art".

E.  der henviser til, at Malawis præsident Peter Mutharika offentligt har fordømt den nylige bølge af angreb;

F.  der henviser til, at der foruden i Malawi er blevet rapporteret om angreb på personer med albinisme i adskillige andre østafrikansk lande, navnlig i Tanzania, Burundi, Kenya og Mozambique;

G.  der henviser til, at kvinder og børn med albinisme er særligt sårbare over for social udstødelse; der henviser til, at albinokvinder ofte er udsat for seksuel vold på grund af den udbredte opfattelse, at samleje med en kvinde med albinisme kan helbrede hiv/aids, og at kvinder, der føder albinobørn afvises og forskelsbehandles på arbejdspladsen; der henviser til, at børn udgør en stor andel af ofrene for de rituelle angreb og er udsat for en høj risiko for at blive forladt; der henviser til, at frygten for angreb har resulteret i, at børn i skolealderen ikke kan udøve deres ret til uddannelse;

H.  der henviser til, at myndighederne i Tanzania har foretaget alvorlige og håndgribelige foranstaltninger for at gribe ind over for heksekunster i landet, herunder suspendering af traditionelle naturlægers autorisationer og adskillige anholdelser af heksedoktorer; der henviser til, at Tanzanias præsident udnævnte det første medlem af Europa-Parlamentet med albinisme i 2008 og den første viceminister med albinisme i december 2015;

I.  der henviser til, at antallet af retsforfølgelser og domfældelser – på trods af voksende international synlighed og vedtagelse af ny lovgivning i de berørte lande – stadig er meget lavt, og at der fortsat begås forbrydelser og tortur under total straffrihed i mange afrikanske lande;

J.  der henviser til, at en vred folkemængde den 1. marts 2016 i det sydlige Malawi lynchede og sat ild til syv påståede "albinojægere"; der henviser til, at Malawis politigeneralinspektør har pålagt sine medarbejdere at skyde og dræbe enhver, der bliver fanget i færd med at bortføre personer med albinisme;

K.  der henviser til, at forskelsbehandling, chikane og stigmatisering af personer med albinisme har fået hundredvis af mennesker til at flygte og søge tilflugt i midlertidige tilflugtssteder; der henviser til, at denne situation har skabt større utryghed og usikkerhed for personer med albinisme, hvilket begrænser deres adgang til grundlæggende tjenesteydelser som sundhedspleje og uddannelse, deres beskæftigelsesmuligheder og deres deltagelse i samfundet;

L.  der henviser til, at denne forskelsbehandling kan føre til livslange traumer og psykosociale problemer og forårsager stor frygt og ængstelse blandt albinosamfundene; der henviser til personer med albinisme normalt har vanskeligere ved at få adgang til passende lægehjælp, herunder medicin, der forebygger mod hudkræft;

M.  der henviser til, at FN i marts 2015 udpegede sin første uafhængige ekspert vedrørende menneskerettigheder for personer med albinisme og officielt erklærede den 13. juni for international dag for albinisme;

N.  der henviser til, at FN i juni 2016 sponsorerede det første regionale forum nogensinde for indsatsen for albinisme i Afrika, der fastlagde en køreplan med specifikke, enkle og effektive foranstaltninger til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser mod personer med albinisme;

O.  der henviser til, at EU har gennemført offentlige oplysningskampagner for at skabe større bevidsthed om sagen og har støttet inddragelsen af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheders kapacitetsopbygningstiltag i kampen mod drab på personer med albinisme;

1.  minder om, at personer med albinisme har ret til at leve som alle andre, uden nogen form for frygt, som fastsat i artikel 2 og 3 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948;

2.  udtrykker dyb bekymring over den fortsatte og udbredte forskelsbehandling og forfølgelse, som personer med albinisme er udsat for i Afrika, navnlig efter den seneste stigning i volden i Malawi; fordømmer skarpt alle henrettelser, bortførelser, lemlæstelser og anden umenneskelig og nedværdigende behandling, som personer med albinisme udsættes for, og udtrykker sin medfølelse og solidaritet med ofrenes familier; fordømmer ligeledes enhver spekulativ handel med kropsdele fra personer med albinisme;

3.  beklager den tavshed og træghed, der omgiver disse begivenheder; minder om, at en stats primære ansvar er at beskytte sine borgere, herunder sårbare grupper, og opfordrer indtrængende Malawis regering og myndighederne i alle de berørte lande til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe alle former for vold mod og forskelsbehandling af personer med albinisme og beskytte deres og deres familiemedlemmers værdighed, menneskerettigheder og velfærd;

4.  opfordrer indtrængende Malawis myndigheder til at sætte en stopper for straffriheden og til som en hastesag at søge international støtte til at gennemføre en upartisk og effektiv efterforskning af alle rapporterede angreb på personer med albinisme med henblik på at retsforfølge de ansvarlige og drage dem til ansvar;

5.  glæder sig over erklæringen fra præsident Mutharik, der fordømmer angrebene og opfordrer sikkerhedsagenturer til at yde personer med albinisme maksimal beskyttelse; advarer dog mod enhver eskalering og minder om, at tilskyndelse til had og vold ikke må være svaret på den nuværende forskelsbehandling af personer med albinisme; fordømmer navnlig alle forsøg på at tage loven i egne hænder;

6.  opfordrer Malawis regering til mere effektivt at opfylde personer med albinismes medicinske, psykologiske og sociale behov ved at garantere dem lige adgang til sundhedspleje og uddannelse som led i inklusionspolitikker;

7.  glæder sig over Malawis nationale beredskabsplan fra marts 2015, som har til formål at øge bevidstheden, øge den interne sikkerhed og forbedre overvågningen af menneskerettigheder, retspleje og lovgivning samt at styrke personer med albinisme; opfordrer Malawis regering til at håndhæve fempunktshandlingsplanen og kræver, at der afsættes flere ressourcer til dette projekt;

8.  glæder sig over de bestræbelser, som regeringen i Tanzania gør for at bekæmpe forskelsbehandling af personer med albinisme, og dens beslutning om at forbyde heksedoktorer i et forsøg på at standse drabene på personer med albinisme, men erkender, at for få sager bringes for en domstol; opfordrer derfor regeringen i Malawi til at ændre den eksisterende lovgivning for at afspejle alvoren ved forbrydelser mod personer med albinisme;

9.  mener, at der bør gøres en større indsats for at rette op på de grundlæggende årsager til denne forskelsbehandling og vold gennem offentlige oplysningskampagner; understreger den afgørende rolle, som lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer spiller i at fremme personer med albinismes rettigheder samt oplyse og undervise befolkningen og knuse myterne og fordommene om albinisme;

10.  er bekymret over de særlige udfordringer, som kvinder og børn med albinisme står over for, og som gør dem mere udsatte for fattigdom, usikkerhed og isolation; insisterer på, at alle ofre bør have adgang til tilstrækkelig læge- og psykologhjælp, og at der bør indføres passende politikker til at lette deres reintegration i samfundene;

11.  opfordrer myndighederne i de berørte lande til i samarbejde med deres internationale og regionale partnere at forpligte sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe den ulovlige handel med albinoers kropsdele, at genåbne sager med formodede gravrøverier med henblik på at spore og identificere kilden til efterspørgsel efter sådanne kropsdele, og at bringe "albinojægere" for retten;

12.  mener, at anklagere, efterforskere og politifolk bør modtage særlig uddannelse med henblik på at give dem den viden, der kræves for at behandle sager, der involverer personer med albinisme;

13.  understreger, at den generelle mangel på forståelse og sundhedsinformation om albinisme har tendens til at forværre sundhedstilstanden hos personer med albinisme; understreger behovet for at sikre, at de har adgang til sundhedsydelser, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder; mener, at sundhedspersonale bør uddannes og bevidstgøres om albinisme;

14.  opfordrer til, af lærere og skoleadministrationer gøres mere oplyste om albinisme, og til at Malawis myndigheder letter adgangen til uddannelse for personer med albinisme;

15.  glæder sig over FN's Menneskerettighedsråds oprettelse af en stilling som uafhængig ekspert vedrørende respekt for menneskerettighederne for personer med albinisme i 2015 og hendes efterfølgende iværksættelse af det første regionale forum nogensinde for indsatsen for albinisme i Afrika i Dar el Salaam, som fandt sted fra den 17. til den 19. juni 2016;

16.  opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at samarbejde med de berørte lande med henblik på at yde effektiv støtte til deres bestræbelser på at udforme politikker, der tager fat på albinoers særlige behov og rettigheder på grundlag af ikke-forskelsbehandling og social inklusion, ved at yde den nødvendige finansielle og tekniske bistand;

17.  opfordrer alle de berørte stater til at udveksle bedste praksis med hensyn til at beskytte og fremme personer med albinismes rettigheder;

18.  opfordrer EU til nøje at overvåge menneskerettighedssituationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig gennem regelmæssig rapportering og opfølgning fra dets delegationers side, og til fortsat at fremme betydelige forbedringer i deres beskyttelse og sociale integration;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringerne og parlamenterne i Malawi og Tanzania, Den Afrikanske Union og FN's generalsekretær.

(1) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 94.


Bahrain
PDF 174kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om Bahrain (2016/2808(RSP))
P8_TA(2016)0315RC-B8-0900/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain, navn den af 9. juli 2015 om Bahrain, navnlig sagen om Nabeel Rajab(1) og den af 4. februar 2016 om Bahrain: sagen Mohammed Ramadan(2),

–  der henviser til erklæringen af 5. juli 2016 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om den seneste udvikling i Bahrain,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til udtalelsen fra talsmanden for den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, af 31. maj 2016 om domfældelsen af generalsekretæren for al-Wefaq, Ali Salman,

–  der henviser til erklæringen af 1. juni 2016 af FN’s særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, David Kaye, om domfældelsen af oppositionslederen Sheik Ali al-Salman, samt erklæringen af 16. juni 2016 af talsmanden for FN's generalsekretær og erklæringen af 21. juni 2016 fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder, begge om Bahrain,

–  der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker,

–  der henviser til Bahrains forfatning, som blev vedtaget i februar 2002, navnlig kapitel 3, til artikel 364 i Bahrains straffelov og til Bahrains statsborgerskabslov fra 1963,

–  der henviser til rapporten fra november 2011 fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder samt det arabiske menneskerettighedscharter, som Bahrain alle er tiltrådt,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, og navnlig artikel 15,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Bahrain er en af EU’s vigtigste partnere i Den Persiske Golf, bl.a. inden for politiske og økonomiske forbindelser, energi og sikkerhed; der henviser til, at vi har en fælles interesse i at uddybe vores partnerskab yderligere for bedre at kunne tackle fremtidige udfordringer;

B.  der henviser til, at Bahrains regering i løbet af den forgangne måned har intensiveret en kampagne af undertrykkelse og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere og den politiske opposition; der henviser til, at ytrings- og forsamlingsfrihed er uundværlige søjler i et demokratisk og pluralistisk samfund; der henviser til, at Bahrains forfatning, der blev vedtaget i 2002, garanterer de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfriheden;

C.  der henviser til, at politiet den 13. juni 2016 på ny arresterede den fremtrædende menneskerettighedsforkæmper Nabeel Rajab på grundlag af anklager om "spredning af falske rygter i krigstid" og "fornærmelse af offentlige myndigheder" i tweets, som han offentliggjorde i 2015,og som sammenlagt kan give fængselsstraf i op til 13 år; der henviser til, at Nabeel Rajab tidligere har afsonet en fængselsstraf på to år mellem 2012 og 2014 i forbindelse med hans udøvelse af retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, og til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse i 2013 fastslog, at han havde været vilkårligt tilbageholdt;

D.  der henviser til, at efter at Nabeel Rajab havde være i isolation i femten dag, førte de dårlige forhold i fængslet til en forværring af hans helbred, og han blev overført til et hospital den 27. juni 2016; der henviser til, at han blev overført tilbage til fængslet den 29. juni 2016 på trods af fortsatte sundhedsproblemer;

E.  der henviser til, at Bahrains regering tvang Zainab Al-Khawaja i eksil efter trusler om ny arrestation og tidsubegrænset tilbageholdelse og indførte rejseforbud for en gruppe af rettighedsaktivister, der ville rejse til FNs Menneskerettighedsråd i Genève;

F.  der henviser til, at Mohammed Ramadan og Hussain Ali Moosa stadig risikerer henrettelse;

G.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder fortsætter med at bruge fortabelse af statsborgerskab som et middel til politisk undertrykkelse, hvilket kulminerede med den seneste denaturalisation af den religiøse leder, Ayatollah Sheikh ISA Qassim; der henviser til, at de bahrainske myndigheder har frataget 300 personer deres statsborgerskab, herunder menneskerettighedsforkæmpere, politikere, journalister og ledende religiøse myndigheder, hvilket betyder, at størstedelen af dem er blevet statsløse, hvilket i strid med artikel 15 i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

H.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder den 14. juni 2016 opløste kongeriges største politiske gruppe, den nationale islamiske sammenslutning al-Wefaq, indefrøs sammenslutningens aktiver og overtog ejerskabet af hovedsædet, samt i juli 2016 fremsatte en retlig anmodning om en fremskyndet afvikling af den politiske sammenslutning;

I.  der henviser til, at Sheikh Ali Salman, leder af oppositionsgruppen al-Wefaq, har været fængslet siden juli 2015 uden retfærdig rettergang, og at hans dom efter en appel i maj 2016 endda blev forlænget fra fire til ni år; der henviser til, at manglen på beskyttelse af en anklaget persons rettigheder er i direkte modstrid med Bahrains nationale forfatning og folkeretten; der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse i september 2015 havde konkluderet, at fængslingen var vilkårlig;

1.  udtrykker alvorlig bekymring over den igangværende kampagne af undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere, den politiske opposition og civilsamfundet samt over begrænsningen af grundlæggende demokratiske rettigheder, navnlig ytrings- forsamlings- og foreningsfriheden, politisk pluralisme og retsstatsprincippet i Bahrain; opfordrer til, at der sættes en stopper for alle former for vold, chikane og intimidering, herunder på retligt niveau, samt for de offentlige myndigheders, sikkerhedsstyrkers og -tjenesters censur over for menneskerettighedsforkæmpere, politiske modstandere, fredelige demonstranter og civilsamfundsaktører;

2.  respekterer Bahrains suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og opfordrer til fortsat dialog mellem regeringen i Bahrain, Den Europæiske Union og EU's medlemsstater;

3.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Nabeel Rajab og andre menneskerettighedsforkæmpere, der sidder fængslet for beskyldninger i forbindelse med deres ret til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, og at alle anklager mod dem frafaldes; opfordrer myndighederne til at sikre Nabeel Rajabs fysiske og psykiske integritet og at yde ham den nødvendige lægehjælp;

4.  fordømmer indførelsen af rejseforbud over for delegationen af menneskerettighedsaktivister, der var på vej til at deltage i den 32. samling i FN's Menneskerettighedsråd i Genève, og opfordrer regeringen til at ophæve disse forbud; understreger, at det er uacceptabelt, at repræsentanter for civilsamfundet og medierne hindres i at deltage i arbejdet i internationale organer, og insisterer på, at de bahrainske myndigheder overholder de bahrainske repræsentanter for civilsamfundets grundlæggende menneskerettigheder og politiske rettigheder;

5.  minder den bahrainske regering om sit ansvar for at sikre alle borgernes sikkerhed uanset deres politiske standpunkt, tilhørsforhold eller tro; mener, at langsigtet stabilitet og sikkerhed i Bahrain kun kan sikres, hvis der opbygges et virkeligt pluralistisk samfund, der respekterer forskellighed, og opfordrer i den forbindelse, til at løslade Sheik Ali Salman og andre aktivister, der i øjeblikket tilbageholdes vilkårligt i bahrainske fængsler;

6.  mener, at det frit skal være tilladt at give udtryk for berettiget utilfredshed på fredelig vis; bemærker med bekymring den bahrainske regerings undertrykkelse af lovlig politisk opposition, herunder forlængelsen af Sheikh Ali Salmans strafudmåling samt opløsningen af den nationale islamiske sammenslutning al-Wefaq og indefrysning af dens aktiver; opfordrer til større grundlæggende frihedsrettigheder for alle bahrainske borgere; kræver en øjeblikkelig indstilling af undertrykkelsen af forskellige politiske holdninger i landet og af undertrykkelsen af deres ledende repræsentanter uanset deres politiske eller religiøse tilhørsforhold;

7.  udtrykker særlig bekymring med hensyn til misbrug af antiterrorlove i Bahrain og navnlig fortabelsen af statsborgerskab som et middel til politisk undertrykkelse og straf; opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at tilbagekalde beslutningen om at denaturalisere Ayatollah Sheikh Isa Qassim, og at ændre landets lov om statsborgerskab og give det bahrainske statsborgerskab tilbage til de personer, der uberettiget har fået frataget det, med henblik på at overholde internationale standarder og international lovgivning på området;

8.  opfordrer Bahrains myndigheder til at sikre fuld gennemførelse af forfatningen fra 2002 og til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er garanteret deri, samt de internationale menneskerettighedsnormer og de internationale instrumenter, der er ratificeret af Bahrain; opfordrer navnlig til en effektiv gennemførelse af henstillingerne fra Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission, den universelle regelmæssige gennemgang og den nationale menneskerettighedsinstitution for at give mulighed for forbedringer i menneskerettighedssituationen;

9.  minder de bahrainske myndigheder om, at artikel 15 i konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf forbyder anvendelse af enhver ytring, der er afgivet som følge af tortur, som bevis i nogen retssag; opfordrer de bahrainske myndigheder til at ratificere den valgfrie protokol til konventionen mod tortur;

10.  ser med tilfredshed på Bahrains deltagelse i den internationale koalition mod Daesh;

11.  udtrykker sin bekymring over, at Bahrain har genindført dødsstraf, og opfordrer til genindførelse af moratoriet for dødsstraf;

12.  ser med tilfredshed på de foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne, der blev indført i den bahrainske arbejdsmarkedslovgivning i 2012, og mener, at disse kan danne eksempel til efterfølgelse i andre lande i Golfstaternes Samarbejdsråd;

13.  roser Bahrain for generelt at respektere borgernes og udenlandske borgeres ret til at udøve deres religion; opfordrer de bahrainske myndigheder til at leve op til landets forfatning, hvori det hedder, at der ikke må finde forskelsbehandling sted med hensyn til borgernes rettigheder og forpligtelser på grund af religion, og til at sætte en stopper for forskelsbehandlingen af shiabefolkningen;

14.  noterer sig den bahrainske regerings igangværende bestræbelser på at reformere landets straffelov og retsprocedurer og tilskynder til, at denne proces fortsætter; opfordrer indtrængende regeringen i Bahrain til at overholde de internationale standarder vedrørende retten til en retfærdig rettergang; understreger betydningen af den støtte, der er ydet til Bahrain, navnlig for så vidt angår landets retsvæsen, med henblik på at sikre overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer til en styrkelse af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Bahrain;

15.  opfordrer Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til at fortsat at udtrykke bekymring over angreb på ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden i Bahrain og andre GCC-lande, både på bilateralt plan og ved at anvende de multilaterale platforme, som f.eks. det kommende ministermøde mellem EU og GCC den 18.-19. juli 2016;

16.  fordømmer aftalerne om handel med våben og teknologier, der anvendes til at krænke menneskerettighederne; opfordrer til et forbud mod eksport af tåregas og udstyr til bekæmpelse af optøjer, indtil der er foretaget undersøgelser af den upassende anvendelse heraf, og gerningsmændene er blevet identificeret og indbragt for domstolene;

17.  tilskynder på det kraftigste til nedsættelse af en EU-bahrainsk arbejdsgruppe om menneskerettigheder, men bemærker at en EU-bahrainsk menneskerettighedsdialog ikke kan erstatte en gennemgribende dialog mellem regeringen, oppositionen og civilsamfundet i Bahrain selv;

18.  tilskynder den bahrainske regering til at samarbejde med FN's særlige rapportører (navnlig om tortur, forsamlingsfrihed, dommeres og advokaters uafhængighed og menneskerettighedsforkæmpere) og udstede en åben invitation til disse;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0279.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0044.


Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne
PDF 177kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne (2016/2809(RSP))
P8_TA(2016)0316RC-B8-0910/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar/Burma og rohingyaerne, navnlig beslutningen af 20. april 2012(1), af 13. september 2012(2), af 22. november 2012(3), af 13. juni 2013(4) og af 21. maj 2015(5), samt til sin beslutning af 23. maj 2013 om genindførelse af Myanmars/Burmas adgang til generelle toldpræferencer(6),

–  der henviser til årsberetningen af 20. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen for rohingya-muslimer og andre mindretal i Myanmar,

–  der henviser til resolutionen fra FN's Menneskerettighedsråd af 24. marts 2016 om menneskerettighedssituationen i Myanmar og af 3. juli 2015 om menneskerettighedssituationen for rohingya-muslimer og andre mindretal i Myanmar,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. juni 2016 med titlen "Elementer i en EU-strategi over for Myanmar/Burma: et særligt partnerskab for demokrati, fred og velstand"(JOIN(2016)0024),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 vedrørende en EU-strategi for Myanmar/Burma,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne hvad angår ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. maj 2015 med titlen "EU og ASEAN: et partnerskab med et strategisk formål" (JOIN(2015)0022),

–  der henviser til "Sustainability Impact Assessment (SIA) in support of an investment protection agreement between the European Union and the Republic of the Union of Myanmar" (Bæredygtighedsanalyse med henblik på en aftale om investeringsbeskyttelse mellem Den Europæiske Union og Republikken Myanmarunionen), der blev offentliggjort i april 2016,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til Burma/Myanmars lov om retten til fredelig forsamling og fredelige optog fra 2012 og ændringerne hertil fra 2014 samt til dets nye lov om retten til fredelig forsamling og fredelige optog af 31. maj 2016,

–  der henviser til rapporten fra april 2015 fra gruppen Parlamentarikere for Menneskerettigheder under Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) med titlen "The Rohingya Crisis and the Risk of Atrocities in Myanmar: An ASEAN Challenge and Call to Action",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Myanmar har taget væsentlige skridt til at reformere sin økonomi og sit politiske system, og til, at der er iværksat vidtspændende reformer siden 2011;

B.  der henviser til, at Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), under ledelse af nobelpristager og sakharovprismodtager Aung San Suu Kyi, vandt valget den 9. november 2015 med et overvældende flertal, og til, at Htin Kyaw blev den første civile præsident i 50 år; der henviser til, at Aung San Suu Kyi på trods af sin personlige popularitet var udelukket fra præsidentembedet af den forfatning, der i 2008 blev udarbejdet af militæret, men nu er de facto statsoverhoved med titel af statslig rådgiver;

C.  der henviser til, at rohingyaerne er et etnisk-religiøst muslimsk mindretal, der i årtier har været udsat for brutal undertrykkelse, systematisk forfølgelse, isolation, udstødelse, diskrimination og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

D.  der henviser til, at rohingyaerne udgør den største procentdel af muslimer i Myanmar, og at størstedelen af dem bor i delstaten Rakhine;

E.  der henviser til, at de omkring en million rohingyaer er et af verdens mest forfulgte mindretal og officielt har været statsløse siden indførelsen af den burmesiske lov om borgerskab fra 1982; der henviser til, at rohingyaerne er uønskede af Myanmars myndigheder og af nabolandene, omend nogle af sidstnævnte er værter for store flygtningepopulationer; der henviser til, at konstante sammenstød i delstaten Rakhine medfører vedvarende menneskelige lidelser og undergraver tilliden til fredsprocessen;

F.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, i sin beretning af 20. juni 2016 beskriver de konstante alvorlige krænkelser af rohingyaernes rettigheder, herunder vilkårlig fratagelse af statsborgerskab, hvilket gør dem statsløse, alvorlige begrænsninger af retten til fri bevægelighed, trusler mod deres liv og sikkerhed, nægtelse af retten til sundhedspleje og uddannelse, tvangsarbejde, seksuel vold og begrænsninger af deres politiske rettigheder "der muligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden"; der henviser til, at Zeid Ra’ad Al Hussein anfører, at rohingyaerne er udelukket fra en række erhverv og har brug for særlige dokumenter for at få adgang til hospitalerne, hvilket har ført til forsinkelser og til, at babyer og deres mødre er døde i forbindelse med fødsler;

G.  der henviser til, at der ifølge Parlamentarikere for Menneskerettigheder under ASEAN fortsat befinder sig omkring 120 000 rohingyaer i over 80 lejre for internt fordrevne i delstaten Rakhine State med begrænset adgang til humanitær bistand, mens 100 000 andre er flygtet til søs eller over land, ofte i hænderne på menneskehandlere, til andre lande i de senere år; der henviser til, at mange tusinder hvert år risikerer livet i forsøget på at flygte over land eller til søs, og mange er døde undervejs;

H.  der henviser til, at den nye regering har arvet en situation, hvor der er indført love og politikker, som er udformet med henblik på at fratage mindretal deres grundlæggende rettigheder, og hvor straffrihed for alvorlige krænkelser af rohingyaer har ansporet til yderligere vold mod dem;

I.  der henviser til, at Aung San Suu Kyi på et møde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, Yanghee Lee, meddelte, at regeringen ikke ville anvende ordet "rohingya" (en videreførelse af den politik, der blev praktiseret under militærdiktaturet), eftersom det anses for at være provokerende, i lighed med ordet "bengali", og at den i stedet foreslog det nye begreb "det muslimske samfund i delstaten Rakhine"; der henviser til, at Nationalpartiet Arakan (ANP), der repræsenterer de hårdnakkede buddhister i Rakhine, har afvist det nye begreb og beskylder regeringen for indirekte at godtage, at rohingyaerne oprindeligt er hjemmehørende i delstaten Rakhine, hvilket ANP afviser, og til, at tusinder i de seneste dage er gået på gaden i protest mod regeringen; der henviser til, at Aung San Suu Kyi har påtaget sig hvervene som statslig rådgiver, udenrigsminister og minister for præsidentens kontor i en civil regering;

J.  der henviser til, at Myanmar er i gang med en politisk omstilling, men stadig i praksis er en militær højborg, idet nogle ministerier, dommerstillinger og pladser i parlamentet er reserveret til militærfolk; der henviser til, at graden af korruption blandt myndighederne stadig anses for at være meget høj;

K.  der henviser til, at der stadig er alvorlige problemer med Myanmars lovgivning, idet en række centrale love er i modstrid med internationale menneskerettighedskonventioner, herunder straffeloven, loven om retten til fredelig forsamling og fredelige optog, loven om telekommunikation, loven om nyhedsmedier og de fire lovforslag om beskyttelse af race og religion;

L.  der henviser til, at to moskeer er blevet brændt ned på mindre end en uge under de nylige voldsudbrud mod Myanmars muslimske befolkning;

M.  der henviser til, at rohingya-befolkningen (både i og uden for delstaten Rakhine) er mål for voldelig, aggressiv og diskriminatorisk propaganda og aktivitet udført af en række radikale buddhistiske grupper i Myanmar;

N.  der henviser til, at mange politiske fanger er blevet løsladt i de senere år, men at adskillige menneskerettighedsforkæmpere, journalister, kritikere af regeringen og militæret og andre er blevet arresteret på grundlag af brede, vagt formulerede bestemmelser, mens de på fredelig vis udøvede deres demokratiske rettigheder;

O.  der henviser til, at Myanmar tydeligvis har bestræbt sig på at fremme fredsprocessen, udover at forberede en national fredskonference (Panglongkonferencen for det 21. århundrede); der henviser til, at det er afgørende at bevare den nationale våbenhvile og inddrage alle etniske væbnede grupper for at sikre fred, velstand og enhed i landet;

1.  glæder sig over det troværdige valg i november 2015 med deltagelse af kandidater fra flere partier og ser med tilfredshed på den fredelige overdragelse af magten til landets første ikke-militære præsident siden 1962;

2.  bifalder Rådets konklusioner af 20. juni 2016 vedrørende en EU-strategi for Myanmar/Burma; understreger, at EU har en strategisk interesse i at styrke sine forbindelser med Myanmar; mener, at den nye regering har en historisk mulighed for at konsolidere demokratiet og skabe fred, national forsoning og velstand;

3.  glæder sig over, at Myanmars regering har besluttet at gøre fred og national forsoning til en central prioritet; understreger, at kampene skal ophøre øjeblikkeligt, og at uenigheder skal løses gennem forhandling;

4.  har forståelse for, at reformer tager tid, men understreger, at alvoren af de fortsatte forfølgelser af visse mindretal, som dokumenteret i den nylige beretning fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen for rohingya-muslimer og andre mindretal i Myanmar, kræver, at der gøres noget omgående, og opfordrer regeringen til at skride til handling for så vidt angår henstillingerne i beretningen, bl.a. om at ophæve diskriminerende "lokale kendelser" i delstaten Rakhine, fjerne de begrænsende foranstaltninger med hensyn til akut lægehjælp og ophæve begrænsningerne af den fri bevægelighed;

5.  opfordrer indtrængende regeringen og de relevante myndigheder i alle lande i regionen til fuldt ud at overholde princippet om non-refoulement og beskytte rohingya-flygtninge i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser og med internationale menneskerettighedsstandarder;

6.  gentager, at Parlamentet er dybt bekymret over rohingya-flygtninges vanskelige situation i Sydøstasien og kalder til regional og international mobilisering for at yde dem hurtig bistand i den ekstremt sårbare situation, de befinder sig i; udtrykker sin medfølelse med familierne til ofrene for menneskehandel, vold og manglende beskyttelse fra de offentlige myndigheder i destinationslandene;

7.  understreger, at EU med tilfredshed har noteret sig de bestræbelser, som regeringen i Myanmar har gjort for at tage fat på at håndtere udfordringerne i delstaten Rakhine, herunder rohingyaernes situation;

8.  insisterer på, at myndighederne hurtigst muligt skal sikre fri og uhindret adgang til delstaten Rakhine for humanitære aktører, FN, internationale menneskerettighedsorganisationer, journalister og andre internationale observatører;

9.  opfordrer Myanmars regering til utvetydigt at fordømme al tilskyndelse til racebaseret eller religiøst had, til at tage konkrete skridt til omgående at sætte en stopper for denne form for had og til at gennemføre konkrete foranstaltninger og politikker med henblik på at forhindre direkte og indirekte diskrimination af rohingyaerne i fremtiden;

10.  tilslutter sig Det Europæiske Råds opfordring om at opbygge effektive demokratiske institutioner, herunder et stærkt og upartisk retsvæsen, og et stærkt civilsamfund og fremme god regeringsførelse for at gøre Myanmar til et demokrati med fuld respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

11.  opfordrer den folkevalgte regering til at udvikle et åbent demokrati, hvor menneskerettighederne respekteres, og alle mennesker er garanteret ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, fri bevægelighed og frihed for enhver form for diskrimination;

12.  opfordrer indtrængende Myanmars regering til omgående at efterkomme de henstillinger, der fremsættes i den resolution, der blev vedtaget på Menneskerettighedsrådets (UNHRC's) 31. samling om menneskerettighedssituationen i Myanmar;

13.  opfordrer Myanmars regering til at beskytte rohingya-befolkningen mod enhver form for diskrimination og sætte en stopper for straffriheden for krænkelser mod rohingyaerne; minder om erklæringen af 18. maj 2015 fra talspersonen for Aung San Suu Kyi’s oppositionsparti, NLD, om at regeringen i Myanmar bør give statsborgerskab til rohingya-mindretallet – en erklæring, som burde være kommet meget tidligere; opfordrer Aung San Suu Kyi, der er modtager af Sakharovprisen, til at benytte sine centrale hverv i Myanmars regering til at forbedre situationen for rohingya-mindretallet;

14.  opfordrer Myanmars regering til at reformere loven om statsborgerskab fra 1982 og give rohingya-mindretallet statsborgerskabet tilbage; opfordrer indtrængende Myanmars regering og myndighederne i delstaten Rakhine til straks at begynde at registrere alle børn ved fødslen; anmoder Myanmars regering om at ophæve alle diskriminerende bestemmelser;

15.  opfordrer EU til fortsat at støtte UNHRC i dets bestræbelser på at hjælpe rohingya-flygtninge i den syd- og sydøstasiatiske region;

16.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte UNHRC's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed for 2014-24;

17.  opfordrer indtrængende Myanmars regering til øjeblikkeligt at løslade alle politiske fanger såvel som dem, der er arresteret på grundlag af anklager, der er i strid med internationale menneskerettighedslove og -normer;

18.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tage rohingyaernes situation op på det højeste politiske niveau i hendes kontakter med Myanmar og med andre ASEAN-medlemslande;

19.  opfordrer til forsigtighed med hensyn til indgåelsen af den planlagte investeringsaftale mellem EU og Myanmar, idet den kan være til fare for en fremtidig socialt afbalanceret udvikling i Myanmar, så længe der stadig mangler lovgivning om virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar, arbejdstagerrettigheder og ejendomsretten til jord, og korruptionsbekæmpelsestiltag stadig er stort set fraværende, og opfordrer indtrængende begge parter til at tage disse bekymringer med i betragtning;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Myanmars regering og parlament, generalsekretæren for Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringer og parlamenter i andre stater i regionen.

(1) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 79.
(2) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 145.
(3) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 189.
(4) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 157.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0211.
(6) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 112.


FN's Generalforsamlings 71. samling
PDF 212kWORD 101k
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om FN's Generalforsamlings 71. samling (2016/2020(INI))
P8_TA(2016)0317A8-0146/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til henstilling til Rådet om FN's Generalforsamlings 71. samling forelagt af Andrey Kovatchev på vegne af EPP-Gruppen (B8-1374/2015),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 21, 34 og 36,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings 70. samling,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2015 om EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 70. samling,

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til FN's konventioner om menneskerettighederne og de valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution om Den Europæiske Unions deltagelse i De Forenede Nationers arbejde(1), som giver EU ret til komme med indlæg på FN's Generalforsamling, forelægge mundtlige forslag og ændringsforslag, der kan sættes til afstemning efter anmodning fra en medlemsstat, samt til at gøre brug af retten til at svare,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed(2),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 18. april 2013 om FN-princippet "Responsibility to Protect" (pligt til beskyttelse) (R2P)(3),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling(4),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås(5),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2016(6) og af 17. juli 2014 om aggressionsforbrydelser(7),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Da'esh(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(9),

–  der henviser til Parisaftalen af 12. december 2015,

–  der henviser til dokumenterne "Handlingsplan for, hvordan EU's FSFP-støtte til FN's fredsbevarende aktiviteter kan forbedres"(10) af 13. juni 2012 og "Strengthening the UN-EU Strategic Partnership on Peacekeeping and Crisis Management: Priorities 2015-2018"(11) af 23. marts 2015,

–  der henviser til retningslinjerne for anvendelsen af udenlandske militær- og civilforsvarsaktiver i forbindelse med katastrofehjælp fra november 2007 ("Osloretningslinjerne"),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og dets nylige resolution 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til FN's evalueringsrapport af 15. maj 2015 om retshåndhævelse og bestræbelser på afhjælpende bistand i forbindelse med seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug begået af FN-personale og FN-relateret personale under fredsbevarende operationer,

–  der henviser til den første FN-rapport om antibiotikaresistens, som WHO fremlagde i april 2014, hvori antibiotikaresistens karakteriseres som en "alvorlig trussel" mod den globale folkesundhed,

–  der henviser til de nylige afsløringer af det Panama-baserede advokatfirma Mossack Fonsecas aktiviteter og de dermed forbundne initiativer til et tættere internationalt samarbejde om bekæmpelse af skatteunddragelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 134, stk. 3, og artikel 113,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0146/2016),

A.  der henviser til, at EU's engagement til fordel for effektiv multilateralisme og god global regeringsførelse med FN i centrum er en integreret del af EU's udenrigspolitik og er rodfæstet i overbevisningen om, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er det, der er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler;

B.  der henviser til, at EU bør spille en proaktiv rolle i opbygningen af et FN, der kan bidrage effektivt til globale løsninger, fred og sikkerhed, udvikling, menneskerettigheder, demokrati og en international orden baseret på retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at EU's medlemsstater er nødt til at gøre sig alle bestræbelser på at koordinere deres foranstaltninger via FN-systemets organer i overensstemmelse med det mandat, der er indeholdt i artikel 34, stk. 1, i TEU;

D.  der henviser til, at det globale og regionale sikkerhedsklima hastigt forværres og bliver mere komplekst og udvisker linjerne mellem intern og ekstern sikkerhed; der henviser til, at FN fortsat har en nøglerolle i sikringen af global sikkerhed og stabilitet;

E.  der henviser til, at der er behov for en grundig genovervejelse af redskaberne til effektiv multilateralisme inden for rammerne af FN som følge af skiftende magtkonstellationer og -fordeling på globalt plan; der henviser til, at sådanne redskaber er nødt til i højere grad at inddrage alle aktører, både statslige og ikke-statslige, også i konfliktforebyggelses- og konfliktstyringsprocesser;

F.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater tilsammen er den største økonomiske bidragyder til FN-systemet, idet de tegner sig for omkring en tredjedel af FN's almindelige budget, knapt to femtedele af FN's fredsbevarelsesbudget og omkring halvdelen af alle bidrag til FN's fonde og programmer;

G.  der henviser til, at EU arbejder for miljømæssig bæredygtighed, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringer, ved at fremme internationale foranstaltninger og tiltag med henblik på at bevare og forbedre miljøets kvalitet og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne;

H.  der henviser til, at EU er en af de mest dedikerede forsvarere og fortalere for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, kulturelle værdier og mangfoldighed, demokrati og retsstatsforhold;

I.  der henviser til, at EU's sikkerhedsmæssige situation er stadig mere ustabil og omskiftelig på grund af det store antal langvarige og nyopståede udfordringer, herunder voldelige konflikter, terrorisme, organiseret kriminalitet, hidtil usete migrationsbølger og klimaforandringer, som er umulige at tackle på nationalt plan, og som kræver regionale og globale modsvar;

J.  der henviser til, at nye udfordringer, herunder hybrid krigsførelse og informationskrigsførelse, cybertrusler, bioteknologi, dødbringende autonome systemer, nanoteknologi, miniaturisering af våben samt udbredelsen af teknologier med dobbelt anvendelse, gør det påkrævet at udarbejde multilaterale aftaler, hvilket FN-rammerne er bedst egnede til;

K.  der henviser til, at den seneste udvikling med hensyn til spredning af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidlerne hertil gør våbenkontrol og nedrustning stadig mere vanskelig og undergraver den globale sikkerhed og stabilitet; der henviser til, at FN udgør en passende ramme for at fremme bestræbelserne på en ny generation af våbenkontrol og nedrustningsforanstaltninger side om side med ligesindede partnere;

1.  retter følgende henstillinger til Rådet:

Fred og sikkerhed

Bekæmpelse af terrorisme

Ikkespredning og nedrustning

Migration

Menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten

Udvikling

Klimaforandringer

EU og reform af FN-systemet

   a) at tage aktive skridt for at sikre, at alle parter, der er direkte eller indirekte involveret i væbnede konflikter, og deres organisationer fuldt ud lever op til deres internationale forpligtelser og de standarder, der er fastsat i folkeretten, og bestræber sig på at sikre fredelige, diplomatiske løsninger på konflikter af enhver art; indtrængende at opfordre til, at dette også indbefatter forpligtelsen til at yde humanitær bistand til mennesker i nød
   b) at fortsætte med at støtte de multilaterale forsøg på at finde varige politiske og fredelige løsninger på de igangværende konflikter i Mellemøsten og Nordafrika; fortsat at støtte det arbejde, der udføres af FN's generalsekretærs særlige udsending til Syrien, den særlige repræsentant og chefen for FN's støttemission i Libyen, FN's generalsekretærs særlige udsending til Yemen, FN's særlige koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten og FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Vestsahara; at opfordre til, at der fortsat ydes humanitær, finansiel og politisk bistand fra det internationale samfund med henblik på at håndtere den humanitære situation, og til, at man arbejder hen imod omgående at få standset volden; at fordømme unilaterale, ikke-koordinerede tiltag i ethvert kriseområde
   c) at støtte de interne syriske forhandlinger, der er styret af FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); at støtte arbejdet i de taskforcer, der er etableret af den internationale støttegruppe for Syrien, som fører tilsyn med leveringen af den stærkt tiltrængte humanitære bistand til tusindvis af syrere i belejrede og vanskeligt tilgængelige områder og den indstilling af kamphandlingerne, som blev godkendt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2268 (2016); kraftigt at fordømme de udbredte menneskerettighedskrænkelser og overtrædelserne af den humanitære folkeret i Syrien og støtte det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer, med at nedfælde beviser på krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre menneskerettighedskrænkelser; at understrege, at det er nødvendigt at finde en politisk løsning på konflikten og sikre inddragelsen af kvinder i fredsforhandlingerne; indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til at stille alle de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed for at hjælpe lokalbefolkningen og flygtningene
   d) at sikre sig, at FN's Generalforsamling i samarbejde med EU og USA tilvejebringer alle instrumenter til at sikre en holdbar og effektiv tostatsløsning på grundlag af grænserne fra 1967, med Jerusalem som hovedstad i begge stater og med en sikker israelsk stat med sikre og anerkendte grænser og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat, der lever side om side i fred og sikkerhed; at handle i overensstemmelse med Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten, som blev vedtaget den 18. januar 2016, hvad angår den fortsatte udvidelse af bosættelserne som en vedvarende forhindring for fred
   e) at understrege, at der er behov for en koordineret humanitær indsats i Yemen under ledelse af FN; indtrængende at opfordre alle parter til at tillade indførsel og levering af mad, medicin, brændstof og anden nødvendig bistand, som der er desperat behov for, gennem FN's og de internationale humanitære organisationers kanaler for at imødekomme den kriseramte civilbefolknings presserende behov i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed; at opfordre til en "humanitær pause", således at det bliver muligt at få livreddende bistand frem til det yemenitiske folk snarest muligt; at opfordre til en upartisk og uafhængig undersøgelse af alle påståede overtrædelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder de seneste angreb rettet mod nødhjælpsinfrastruktur og -arbejdere; at opfordre alle parter til at respektere menneskerettighederne og frihedsrettighederne for alle yemenitiske borgere og understrege vigtigheden af at forbedre sikkerheden for alle, der arbejder på freds- og nødhjælpsmissioner i landet, herunder nødhjælpsarbejdere, læger og journalister; at opfordre til en tilnærmelsespolitik mellem Saudi-Arabien og Iran for at tage brodden af de regionale spændinger og som en vej hen imod konfliktløsning i Yemen og andre steder
   f) at vedblive med at kræve fuld respekt for de internationalt anerkendte grænser og den territoriale integritet i landene i Østeuropa og Sydkaukasus, herunder Georgien, Moldova og Ukraine, i lyset af krænkelserne af folkeretten i disse områder og af hensyn til deres frie og suveræne beslutning om at vælge en europæisk vej; at støtte og give ny kraft til de diplomatiske bestræbelser på at nå frem til en fredelig bilæggelse af disse vedvarende og fastfrosne konflikter; indtrængende at opfordre det internationale samfund til fuldt ud at implementere politikken med ikke at anerkende den ulovlige annektering af Krim; aktivt at øge presset på Rusland i dets egenskab af permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd for at få løst konflikten i Ukraine
   g) at opfordre til øget støtte til de bestræbelser, der gøres af det internationale samfund og regionale organisationer for at håndtere sikkerhedskriser på det afrikanske kontinent, navnlig i Somalia, Sudan, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Mali, Nigeria, Burundi og De Store Søers Område som helhed; at tilskynde FN's medlemsstater til at optrappe støtten til Den Afrikanske Unions øgede rolle og egne kapaciteter inden for mægling og krisestyring og samtidig stræbe efter komplementariteter med det arbejde, der udføres af FN's Fredsopbygningsstøttekontor (UN Peace Building Support Office); at støtte de bestræbelser, som AU, EAC og FN har udfoldet for at forhindre en yderligere optrapning af krisen i Burundi og at arbejde for at fremme en bydende nødvendig inkluderende og ægte dialog internt i Burundi mellem regeringen og oppositionen; at støtte, at man benytter sig af en uafhængig international undersøgelse, som har undersøgt alle påståede menneskerettighedskrænkelser, og hjælper med at få draget gerningsmændene til ansvar og få dem bragt for en domstol
   h) at støtte den igangværende omfattende indsats for at styrke FN's fredsoperationer og organisationens evne til at håndtere konflikter; at undersøge nye muligheder for og tilskynde til et styrket samarbejde mellem EU og FN i forbindelse med omlægningen af deres strategiske visioner om sikkerhed gennem på den ene side den nye samlede EU-strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik og på den anden side FN's revision af sine fredsoperationer, fredsopbygningsstruktur og dagsorden for kvinder og fred og sikkerhed (Sikkerhedsrådets resolution 1325 (2000)) og synergier imellem dem; at sikre, at processen med at evaluere FN's fredsopbygningsstruktur fremmer princippet om beskyttelsesansvar og kvinders rolle i fredsopbygning
   i) at bifalde vedtagelsen af og støtte gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds nylige resolution 2242 (2015), som gør kvinder til en central komponent i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer, samt at opfordre til nye bestræbelser på at integrere dagsordenen for kvinder og fred og sikkerhed i alle de forskellige dimensioner af fredsbevarelse; at understrege betydningen af kvinders lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbygningsprocessen; at sikre, at kvindelige ofre for krigsvoldtægter ydes al den nødvendige, sikre lægelige bistand
   j) at fremme en forebyggelseskultur inden for FN-systemet for at forbedre dets kapacitet til at reagere hurtigere på kriser, der er ved at opstå, og potentielle trusler mod fred og sikkerhed, navnlig gennem mere effektivt forebyggende diplomati, tillidsskabelses- og mæglingsbestræbelser; at bestræbe sig på at forbedre systemer for tidlig varsling og tidlig kommunikation og yderligere at udvikle procedurer for krisekonsultation mellem FN, EU og andre regionale og subregionale organisationer, som spiller en stadig vigtigere rolle i international fred og sikkerhed, for bedre at koordinere deres kriseberedskab og undgå unødig overlapning; at samarbejde med FN om at styrke regionale og subregionale organisationers rolle og kapacitet inden for fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning
   k) at øge medlemsstaternes støtte til FN's fredsbevarende og fredsopbyggende operationer, som inkluderer en menneskerettighedskomponent og klare exitstrategier, navnlig ved at bidrage med personale og udstyr, og styrke EU's faciliterende rolle i denne henseende; yderligere at udvikle procedurer for anvendelsen af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik til støtte for FN-operationer, bl.a. gennem udsendelse af EU's kampgrupper, eller gennem kapacitetsopbygning og sikkerhedssektorreforminitiativer, samtidig med at der rettes særlige opmærksomhed mod spørgsmål som menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og de underliggende årsager til massemigration
   l) at fremme en bred definition af begrebet menneskelig sikkerhed, således at det kommer nærmere på kønsligestilling og menneskerettighederne, og princippet om beskyttelsesansvar (R2P), og fortsat at støtte bestræbelserne på at fremme operationalisering af R2P; at støtte FN i fortsat at spille en afgørende rolle ved at hjælpe lande med gennemførelsen af R2P for at værne om retsstatsprincippet og den humanitære folkeret; at fremme adfærdskodeksen i forbindelse med Sikkerhedsrådets indsats mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, som pålægger FN's medlemsstater at støtte foranstaltninger truffet af Sikkerhedsrådet med sigte på at forhindre eller sætte en stopper for sådanne forbrydelser og ikke at stemme imod en dermed forbundet resolution fra Sikkerhedsrådet
   m) at gentage sin utvetydige fordømmelse af terrorisme og sin fulde støtte til foranstaltninger, der sigter mod at besejre og udrydde terrororganisationer, navnlig den såkaldte "ISIS/Da'esh", som udgør en klar trussel mod den regionale og internationale sikkerhed, men samtidig huske på, at disse foranstaltninger altid bør overholde den internationale menneskerettighedslovgivning fuldt ud; at støtte promoveringen af alle aspekter af Sikkerhedsrådets resolution 2178 (2014) om imødegåelse af truslerne fra udenlandske terrorkrigere og om de vejledende principper fra Madrid, der skal dæmme op for strømmen af udenlandske terrorkrigere
   n) at intensivere bestræbelserne på at slå ned på rekruttering og bekæmpe terrorpropaganda gennem sociale medieplatforme, men også gennem netværk af radikaliserede hadprædikanter; at støtte radikaliseringbekæmpelses- og afradikaliseringspolitikker i overensstemmelse med FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme
   o) fortsat at samarbejde med FN om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder at anvende eksisterende mekanismer til at udpege terrorister og terrororganisationer og styrke ordninger for indefrysning af aktiver på verdensplan under overholdelse af internationale standarder om en behørig rettergang og om retsstatsprincippet
   p) at yde støtte til FN's Taskforce for Terrorbekæmpelse med henblik på at sikre koordinering af og sammenhæng i gennemførelsen af FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi ved hjælp af ressourcerne og ekspertisen i 25 enheder i FN-systemet og Interpol, idet der altid huskes på, at bestræbelser på at bekæmpe terrorisme ikke må benyttes som påskud for at undertrykke interne meningsforskelle eller krænke folks rettigheder
   q) at fremme en koordineret international indsats for at imødegå den stigende trussel, som improviserede eksplosive anordninger (IED'er) udgør, navnlig ved at udvikle en forståelse for sammenhængen mellem IED-bekæmpelse og terrorbekæmpelse, gennem anvendelse af ressourcerne og ekspertisen i FN-systemets og Interpols instanser for at muliggøre et øget politimæssigt og militært samarbejde
   r) i denne forbindelse at gentage, at der er behov for et passende miks af sikkerheds-, retshåndhævelses- og menneskerettighedsinstrumenter samt socioøkonomiske instrumenter, som giver mere fyldestgørende muligheder for at reagere på den omskiftelige form for terrorisme og voldelig ekstremisme, som frembydes af Da'esh, al-Qaeda, Al-Shabaab, Boko Haram og andre
   s) at støtte et øget bidrag fra EU's side til FN's kapacitetsopbygningsinitiativer i forbindelse med bekæmpelsen af terrorkrigere og voldelig ekstremisme
   t) at støtte FN's indsats for at forhindre ikkestatslige aktører og terrorgrupper i at udvikle, fremstille, erhverve eller overføre masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler hertil og bidrage til den omfattende revision af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) i 2016; at insistere på en fuldstændig overholdelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben, konventionen om kemiske våben og konventionen om biologiske våben samt på færdiggørelse af ratifikationsprocessen for traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger; at tilskynde alle FN's medlemsstater til at undertegne og ratificere konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion; at bifalde nedsættelsen af en åben arbejdsgruppe som et underorgan under FN's Generalforsamling, der har som målsætning at gå videre med multilaterale forhandlinger om atomvåbennedrustning, og at alle EU's medlemsstater deltager aktivt i dens arbejde; at anmode FN's medlemsstater om at tage aktive skridt i retning af global nedrustning, idet der tages behørigt hensyn til såvel den sikkerhedsmæssige som den humanitære dimension af atomvåben
   u) indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at støtte FN's Generalforsamlings resolution "Effects of the use of arms and ammunitions containing depleted uranium" på den 71. samling og udarbejde en fælles EU-holdning, som bedre afspejler Parlamentets gentagne opfordringer til et globalt forsigtighedsmoratorium og den globale konsensus, der er under udvikling, om de potentielle sundhedsrisici for civile, de komplekse byrder ved håndteringen af radioaktivt affald efter konflikter og de økonomiske omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af sådanne våben; at opfordre til, at projekter om vurdering og oprensning af forarmet uran medtages i EU's finansieringsinstrumenter til minerydning
   v) at fremme en fuldstændig gennemførelse af traktaten om våbenhandel (ATT) og tilskynde alle FN's medlemsstater til at undertegne eller tiltræde ATT
   w) at arbejde hen imod en mere effektiv indsats mod spredning af og ulovlig handel med våben og ammunition, herunder håndvåben og lette våben, navnlig ved at udvikle et system til sporing af våben
   x) at advokere for en politisk reaktion på globalt plan på anvendelsen af væbnede droner med henblik på at holde anvendelsen heraf nøje inden for den internationale menneskerettighedslovgivnings og den humanitære folkerets grænser; at advokere for et forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig involvering; at sikre, at menneskerettighederne indgår i alle dialoger med tredjelande om terrorbekæmpelse
   y) i højere grad at støtte FN's igangværende indsats for at undersøge udviklingen af normer for ansvarlig og sikker adfærd i cyberspace, herunder en multilateral ramme imod cyberangreb, med henblik på at sikre anvendelsen af eksisterende folkeret og menneskerettighedslovgivning
   z) at fremme øget støtte til UNHCR's arbejde med at gennemføre dets internationale mandat til at beskytte flygtninge, idet der sættes særligt fokus på udsatte grupper som kvinder og børn; at fremhæve den store finansieringskløft mellem UNHCR's budgetbehov og de midler, der er modtaget, og anmode om større global solidaritet; at efterlyse flere midler fra FN's almindelige budget til UNHCR's kernefunktioner for at sikre, at det kan fungere
   aa) at minde om, at der er behov for øget sammenhæng og koordination mellem den interne og eksterne dimension af migrationspolitikken og udviklings- og udenrigsdagsordenerne
   ab) at kræve, at der gøres en større indsats for at forhindre irregulær migration og for at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel, navnlig ved at bekæmpe kriminelle netværk gennem rettidig og effektiv udveksling af relevante oplysninger af efterretningsmæssig art, samtidig med at den internationale menneskerettighedslovgivning overholdes; at forbedre metoderne til at identificere og beskytte ofre og forstærke samarbejdet med tredjelande om at opspore, beslaglægge og inddrive udbyttet af kriminelle aktiviteter i denne sektor; i FN-regi at fastholde vigtigheden af ratificeringen og den fuldstændige gennemførelse af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne dertil om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn; at støtte det arbejde, der udføres af FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder
   ac) at støtte plenarmødet på højt plan i FN's Generalforsamling med henblik på at behandle spørgsmålet om store strømme af flygtninge og migranter, som er planlagt til at finde sted den 19. september 2016, og kræve, at der fokuseres på de underliggende årsager til migration, med behørigt fokus på fattigdomsbekæmpelse, virkeliggørelse af menneskerettighederne og stabilitet
   ad) klart og bestemt at gentage, at alle de menneskerettigheder, der er opnået enighed om i FN's konventioner, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og at overholdelsen af disse rettigheder skal håndhæves; at gøre opmærksom på menneskerettighedskrænkelser og overgreb overalt i verden; at kræve, at menings- og ytringsfriheden forsvares; at fremhæve betydningen af en fri presse i et sundt samfund og den enkelte borgers rolle deri og forsvare forenings- og forsamlingsfriheden
   ae) fortsat at advokere for religions- og trosfrihed; indtrængende at opfordre til en større indsats for at beskytte religiøse og andre mindretals rettigheder; at opfordre til en øget beskyttelse af religiøse mindretal mod forfølgelse og vold; at opfordre til ophævelse af love, der kriminaliserer blasfemi og apostasi og tjener som påskud for forfølgelse af religiøse mindretal og ikketroende; at støtte det arbejde, der udføres af den særlige rapportør om religions- og trosfrihed; aktivt at arbejde for, at FN anerkender folkedrabet på mindretal, som begås af det såkaldte ISIS/Da'esh, og for en overdragelse af sager om formodede forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab til Den Internationale Straffedomstol (ICC)
   af) at fortsætte med aktivt at fremme lighed og ikkediskrimination; indtrængende at opfordre FN til aktivt at støtte initiativer til at integrere kønsaspektet i dets aktiviteter og programmer og fortsat at støtte UN Women's arbejde; at støtte foranstaltninger, der styrker kvinders lederskab og deltagelse på alle beslutningsniveauer; at bekæmpe vold og diskrimination mod personer på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk; at opfordre til ophævelse af lovgivning i FN-medlemsstater, som krænker rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle (LGBTI-personer); at hilse det første møde nogensinde i FN's Sikkerhedsråd om LGBTI-rettigheder i 2015 velkommen; at opfordre FN's medlemsstater til at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance
   ag) at fremme børns rettigheder, navnlig ved at medvirke til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, også i konfliktområder og flygtningelejre, og udrydde børnearbejde, tortur, menneskehandel, børneægteskaber og seksuelt misbrug; at støtte og styrke den internationale indsats gennem FN for at få standset brugen af børn i væbnede konflikter og mere effektivt at gøre noget ved konsekvenserne af konflikt- og postkonfliktsituationer for kvinder og piger; at støtte en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap i risiko- og katastrofesituationer i overensstemmelse med FN's konvention om rettighederne for personer med handicap
   ah) indtrængende at opfordre alle stater, herunder EU's medlemsstater, til hurtigt at ratificere den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder om klage og undersøgelsesmekanismer
   ai) at bidrage til et vellykket resultat af arbejdet i den mellemstatslige arbejdsgruppe for transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne; at støtte FN-medlemsstaternes fortsatte gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; at tilskynde FN's medlemsstater til at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner; at støtte FN's menneskerettighedskommissærs projekt om ansvarlighed og retsmidler, der sigter mod at forbedre de nationale retsmidler, navnlig i tilfælde af grove menneskerettighedskrænkelser i erhvervslivet; at opfordre FN's medlemsstater til at tage spørgsmålet om menneskerettighederne op over for internationale og nationale sportsorganer
   aj) fortsat at advokere for nultolerance over for dødsstraf og arbejde videre i retning af en verdensomspændende afskaffelse af dødsstraffen ved at vise vejen frem mod vedtagelsen af den næste resolution fra FN's Generalforsamling om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf; at tage skarpt afstand fra stigningen i afsigelsen af dødsdomme for narkotikarelaterede lovovertrædelser og opfordre til, at man udelukker anvendelse af dødsstraf for denne type lovovertrædelser
   ak) at minde om, at generalforsamlingen ved valg af medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) er forpligtet til at tage hensyn til kandidaternes respekt for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, retsstaten og demokratiet; at opfordre til, at der opstilles klare kriterier for medlemskab af UNHRC, som er baseret på landenes resultater på menneskerettighedsområdet, og i betragtning af tiåret for UNHRC's oprettelse opfordre til, at der foretages en vurdering af Menneskerettighedsrådets arbejdsmetoder og indflydelse
   al) at styrke Den Internationale Straffedomstols (ICC's) arbejde for at gøre en ende på straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; at yde politisk, diplomatisk, finansiel og logistisk støtte til ICC's daglige virke; at opfordre alle FN's medlemsstater til at tiltræde domstolen ved at ratificere Romstatutten og tilskynde til ratificering af Kampalaændringerne; at fremme et stærkt samarbejde mellem domstolen og FN og dets organer og organisationer samt en udvidelse af dens forbindelser med Sikkerhedsrådet; at opfordre til, at FN's Sikkerhedsråd overdrager situationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea til ICC
   am) at gå i dialog med offentligheden og afholde en omfattende drøftelse med alle medlemmer af FN's Generalforsamling om vigtigheden af at respektere de forfatningsmæssige begrænsninger på præsidenters valgperiode overalt i verden
   an) at opfordre FN til at afhjælpe de juridiske mangler i forbindelse med begrebet "klimaflygtning", herunder at udarbejde en mulig international definition deraf
   ao) at arbejde hen imod gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; at arbejde hen imod at forbedre livet for de kommende generationer og tilskynde og støtte landene i at påtage sig ejerskab og etablere nationale rammer for gennemførelsen af de 17 mål; at tilskynde FN's medlemsstater til at leve op til deres tilsagn om udgifter til udviklingsbistand og opfordre til, at der vedtages en solid ramme af indikatorer og anvendes statistiske data til at overvåge fremskridtene og sikre ansvarliggørelse af alle; at insistere på, at Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling (HLPF) skal være det primære beslutningsorgan med kompetence til at sikre opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at fremlægge en fælles EU-holdning om gennemførelsen af 2030-dagsordenen forud for HLPF i 2016
   ap) at sikre, at reglerne i Beijinghandlingsplanen om adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskeret ikke undergraves; at forbedre adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, da dette bidrager til at mindske spædbørns- og mødredødeligheden; at fremme familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed som vigtige elementer, der bidrager til at redde kvinders liv og hjælper dem til at genopbygge deres liv, hvis de er blevet udsat for voldtægt; at sætte disse politikker i centrum for udviklingsarbejdet med tredjelande
   aq) at fastholde, at det er nødvendigt at styrke den udviklingsvenlige politikkohærens i FN's arbejdsstrukturer med henblik på reelt at integrere alle dimensioner af bæredygtig udvikling heri; at fremhæve betydningen af et universelt, regelbaseret, åbent, gennemsigtigt, ikkediskriminerende, inkluderende og retfærdigt multilateralt handelssystem samt behovet for at nå frem til en afslutning på WTO's Dohaudviklingsrunde; at minde om, at udvikling ikke er mulig uden fred, ligesom fred ikke er mulig uden udvikling, og fremhæve betydningen af SDG 16 om fred, retfærdighed og regeringsførelse, som bør være en af prioriteterne ved finansiering af udviklingssamarbejde; at opfordre FN til systematisk at indarbejde kapacitetsopbygning og god regeringsførelse i langsigtede udviklingsstrategier
   ar) at se positivt på FN's Generalforsamlings vedtagelse af den skelsættende resolution 68/304 af 9. september 2014, der anerkendte "enhver stats suveræne ret til at omlægge sin statsgæld, som ikke bør modarbejdes eller hindres af nogen foranstaltninger, der hidrører fra en anden stat", og hvori det med bekymring blev bemærket, at "det internationale finansielle system ikke har en solid retlig ramme for en velordnet og forudsigelig omlægning af statsgæld", og der blev indledt en proces for vedtagelse af "en multilateral retlig ramme for statsgældsomlægningsprocesser"; at opfordre FN-systemet som helhed til at støtte denne proces fuldt ud; at opfordre EU og dets medlemsstater til aktivt at deltage i denne proces
   as) at udvikle en langt mere effektiv og strategisk tilgang til FN-organisationerne, navnlig hvad angår programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter, for at sikre en større synlighed af EU-bistanden på stedet
   at) at tage aktive skridt til at forbedre den politiske kontrol med området bæredygtig udvikling ved at styrke FN's miljøprogram (UNEP) og tage forslaget om at etablere en international straffedomstol for miljøforbrydelser op med sigte på at håndhæve miljølovgivningen mere effektivt i hele verden
   au) at arbejde hen imod at få styrket det internationale samarbejde på skatteområdet og støtte oprettelsen af et internationalt skatteorgan inden for rammerne af FN-systemet; at modvirke skatteunddragelse og hvidvaskning af penge gennem en verdensomspændende automatisk udveksling af oplysninger om skattespørgsmål og udarbejdelse af en fælles overordnet sortliste over skattely
   av) at iværksætte en global plan for bekæmpelse af antimikrobiel resistens for at forebygge en yderligere spredning af resistente superbakterier
   aw) at sikre, at EU forbliver i front i bekæmpelsen af klimaforandringer og fortsat samarbejder med FN på dette område; at sikre en hurtig gennemførelse af de beslutninger, der blev truffet på FN's konference om klimaforandringer i 2015 i Paris
   ax) at støtte en omfattende reform af FN's Sikkerhedsråd på grundlag af en bred konsensus for bedre at afspejle realiteterne i den nye verdensorden og sikre, at Sikkerhedsrådet er i stand til at tage effektivt hånd om trusler mod den internationale fred og sikkerhed; at arbejde hen imod EU's langsigtede mål om et sæde i et reformeret FN-Sikkerhedsråd; indtrængende at opfordre Sikkerhedsrådets medlemmer til at afstå fra at benytte deres vetoret i situationer, hvor der begås forbrydelser mod menneskeheden
   ay) at fremme en revitalisering af arbejdet i generalforsamlingen og en bedre koordinering og større kohærens i alle FN-institutionernes aktiviteter, hvilket bør kunne styrke systemets effektivitet, legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, kapacitet og repræsentativitet; at støtte og bygge videre på den øgede gennemsigtighed i processen for udvælgelse af FN's næste generalsekretær, hvor kandidaternes fremlæggelser finder sted i FN's Generalforsamling; i forbindelse med indkredsningen og udnævnelsen af den bedste kandidat at fremme lige og fair muligheder på grundlag af kønsbalancen og den geografiske balance og støtte udpegelsen af en kvinde som den næste generalsekretær, såfremt flere kandidater har samme fremragende kvalifikationer
   az) i lyset af FN's rapport fra 2015 og de nylige beskyldninger mod franske tropper og FN-tropper om seksuelt misbrug af børn i Den Centralafrikanske Republik at sikre, at FN, EU's medlemsstater og EU's FSFP-organer hurtigst muligt og med den største beslutsomhed efterforsker, retsforfølger og dømmer enhver FN-, EU- eller nationalt ansat, som har begået seksuel vold
   ba) at anmode Den Europæiske Revisionsret om, at den styrker sit samarbejde med de respektive kontrolinstitutioner i FN-sekretariatet, navnlig FN's Interne Overvågningskontor (OIOS), Det Uafhængige Rådgivende Revisionsudvalg (IAAC) og Revisionsråde (BoA) med henblik på at øge gennemsigtigheden og den gensidige forståelse af finansiering og funktionsmåde
   bb) at etablere et effektivt system til beskyttelse af FN-whistleblowere
   bc) i lyset af den nylige sag om interessekonflikt hos FN's særlige repræsentant for Libyen at iværksætte en bindende adfærdskodeks, der pålægger embedsmænd at opretholde deres upartiskhed som fastsat i FN-vejledningen om effektiv mægling;

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen samt til orientering til FN's Generalforsamling og FN's generalsekretær.

(1) A/RES/65/276 af 3. maj 2011.
(2) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 56.
(3) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 89.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0259.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0403.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0020.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0013.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.
(10) EEAS 01024/12, Rådets dokument 11216/12.
(11) EEAS 458/15, Rådets dokument 7632/15.


Gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
PDF 470kWORD 171k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (2015/2258(INI))
P8_TA(2016)0318A8-0203/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 9, 10, 19, 168 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 3, 15, 21, 23 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(1),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport(2),

–  der henviser til den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget den 15. maj 2015 i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(3),

–  der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (CRC),

–  der henviser til FN's retningslinjer om alternativ børneforsorg(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(6),

–  der henviser til Domstolens afgørelser i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 HK Danmark og i sagerne C-363/12 Z og C-356/12 Glatzel,

–  der henviser til fælles meddelelse af 28. april 2015 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019): Menneskerettigheder skal fortsat stå højt på EU's dagsorden” (JOIN(2015)0016),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. december 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 19. juni 2015 om EU's svar på listen over problemområder i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport om gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (SWD(2015)0127),

–  der henviser til arbejdsdokument af 5. juni 2014 fra Kommissionens tjenestegrene om rapport om EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (SWD(2014)0182),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen "Initiativ for socialt iværksætteri: At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(8),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)(10),

–  der henviser til sin førstebehandlingsholdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(11),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(12),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(14),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(15),

–  der henviser til den tilbundsgående analyse fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2014,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om undersøgelse på eget initiativ OI/8/2014/AN vedrørende Europa-Kommissionen,

–  der henviser til den kommende årsberetning for 2015 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse fra december 2015 med titlen "Violence against children with disabilities: legislation, policies and programmes in the EU" (Vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU),

–  der henviser til statistikken fra Eurostat for 2014 vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget for Andragender, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0203/2016),

A.  der henviser til, at personer med handicap som fuldgyldige borgere har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi, støtte fra offentligt finansierede ordninger og fuld deltagelse i samfundet;

B.  der henviser til, at der er omkring 80 millioner personer med handicap i EU, hvoraf kvinder og piger udgør ca. 46 millioner, dvs. ca. 16 % af den kvindelige befolkning i EU, hvilket gør forekomsten af handicap blandt kvinder i Den Europæiske Union højere end blandt mænd; der henviser til, at kvinder med handicap ofte er ofre for flere forskellige former for forskelsbehandling, idet de står over for betydelige hindringer med hensyn til at udøve deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, såsom retten til adgang til uddannelse og beskæftigelse, hvilket kan føre til social isolation og psykiske traumer; der henviser til, at kvinder også er uforholdsmæssigt hårdt ramt af handicap som plejere af familiemedlemmer med handicap;

C.  der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D.  der henviser til, at artikler 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres ligelig deltagelse i samfundslivet;

E.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er den første internationale menneskerettighedstraktat, der er blevet ratificeret af EU, og som også er blevet underskrevet af alle 28 EU-medlemsstater og ratificeret af 27 medlemsstater; opfordrer den medlemsstat, der endnu ikke har gjort det, til at afslutte sine reformer med henblik på en ratifikation af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

F.  der henviser til, at det er første gang, at EU er blevet overvåget af et FN-organ i opfyldelsen af sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at de i 2015 offentliggjorte afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap sender et vigtigt signal om EU's engagement for lighed og overholdelse af menneskerettighederne og tilvejebragte et sæt retningslinjer for lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger på de områder, der hører under EU's kompetence;

G.  der henviser til, at EU-Domstolens retspraksis understreger, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er bindende for EU og for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivning, da konventionen er "en integrerende del af Unionens retsorden", som har "forrang for afledte EU-retsakter"(16);

H.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

I.  der henviser til, at personer med handicap er en blandet gruppe, og til at kvinder, børn, ældre og personer med komplekse omsorgsbehov står over for yderligere vanskeligheder og forskellige former for forskelsbehandling;

J.  der henviser til, at et handicap kan forårsages af en gradvis og undertiden usynlig forringelse af en persons sundhedstilstand, hvilket er tilfældet for personer med neurodegenerative og andre sjældne sygdomme, som kan have en negativ indvirkning på vedkommendes uafhængige tilværelse;

K.  der henviser til, at 80 % af alle personer med handicap skønnes at leve i udviklingslande; der henviser til, at EU støtter fremme af handicappedes rettigheder på internationalt plan og er verdens største donor af officiel udviklingsbistand (ODA);

L.  der henviser til, at børn med handicap sammenlignet med ikke-handicappede børn har 17 gange så stor sandsynlighed for at bo på en institution, hvor risikoen for vold, forsømmelse og misbrug er meget højere, end hvis de boede hjemme(17);

M.  der henviser til, at børn med handicap har ret til at leve hos (deres) familier eller i (et) familiemæssigt miljø, afhængigt af hvad der tjener deres tarv bedst; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende;

N.  der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap understreger behovet for at indarbejde et kønsperspektiv i alle bestræbelser og for at fremme den fulde udøvelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

O.  der henviser til, at ligebehandling og positive foranstaltninger og politikker til fordel for handicappede kvinder og mødre til handicappede børn er en grundlæggende rettighed og en moralsk forpligtelse;

P.  der henviser til, at kvinder og piger med handicap er udsat for forskelsbehandling på mange områder i deres hverdag; der henviser til, at denne forskelsbehandling kan antage forskellige former – fysisk, følelsesmæssig, seksuel og økonomisk – og omfatter vold i parforhold, vold begået af plejeydende personer, seksuel vold og institutionel vold;

Q.  der henviser til, at kvinder med handicap i højere grad risikerer at blive udsat for vold i hjemmet og seksuelle overgreb, som angiveligt strækker sig over længere tid og er værre end for kvinder uden handicap(18);

R.  der henviser til, at kvinder med handicap, især migranter, er udsat for en større risiko for fattigdom og social udstødelse på grund af flere former for forskelsbehandling;

S.  der henviser til, at et handicap både er en årsag til og kan være en følge af fattigdom, og at omkring 30 % af den hjemløse befolkning har et handicap og risikerer at blive overset(19); der henviser til, at den sociale beskyttelse, som staten yder i visse lande, spiller en væsentlig rolle med hensyn til at forebygge fattigdom blandt personer med handicap, og der henviser til, at data fra 2012 viser, at hele 68,5 % af alle personer med et handicap ville have levet i fattigdom uden deres overførselsindkomst fra staten(20);

T.  der henviser til, at det er afgørende at håndhæve eksisterende EU-lovgivning og politiske redskaber med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

U.  der henviser til, at nogle medlemsstater, som har ratificeret konventionen om rettigheder for personer med handicap, endnu ikke har oprettet eller udpeget de organer, der skal gennemføre og overvåge konventionen i overensstemmelse med artikel 33; der henviser til, at arbejdet i de allerede oprettede organer, navnlig de i artikel 33, stk. 2, omhandlede overvågningsrammer, hæmmes af manglende økonomiske og menneskelige ressourcer og manglen på et solidt retsgrundlag for udpegelsen af dem;

V.  der henviser til, at en af grundpillerne for handicappede personer er deltagelse i og adgang til arbejdsmarkedet, hvilket stadig er problematisk, idet handicappedes beskæftigelsesfrekvens er 58,5 % i sammenligning med 80,5 % for personer uden handicap, og at mange personer med handicap derfor stadig er forhindret i at leve et uafhængigt og aktivt liv;

W.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden handicap ligger på 65 % sammenlignet med 44 % for kvinder med handicap; der henviser til, at handicappede kvinder oftere forskelsbehandles i forhold til handicappede mænd for så vidt angår adgang til beskæftigelse og uddannelse; der henviser til, at arbejdsløsheden blandt handicappede fortsat er uacceptabelt høj; der henviser til, at handicappede kvinder og piger har vanskeligere ved at komme ind på arbejdsmarkedet; der henviser til, at hindringer for mobilitet og større afhængighed af familiemedlemmer og omsorgspersoner skal overvindes for at fremme sådanne kvinders og pigers aktive deltagelse i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i samfundets sociale og økonomiske liv;

X.  der henviser til, at lønnet beskæftigelse er af afgørende betydning for at gøre det muligt for handicappede at få en uafhængig tilværelse og støtte deres familie og husholdning; der henviser til, at handicappede kvinder og piger ofte er ofre for underbetaling; der henviser til, at denne sårbare gruppe af mennesker er mere udsat for fattigdom og har større risiko for social udstødelse;

Y.  der henviser til, at EU som part i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har pligt til at sikre, at handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, der skal gennemføre konventionen, og i alle beslutningsprocesser vedrørende spørgsmål med relation til handicappede;

Z.  der henviser til, at flere medlemsstaters økonomiske stramninger har ført til nedskæringer i sociale ydelser, støtte til familier og tjenester i lokalområdet og har haft en uforholdsmæssigt negativ indvirkning på levestandarden hos handicappede, navnlig handicappede børn og deres familier;

AA.  der henviser til, at Kommissionen har trukket sit direktivforslag om barselsorlov tilbage;

AB.  der henviser til, at direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ikke udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap;

AC.  der henviser til, at der som følge af demografiske og samfundsmæssige ændringer er en øget efterspørgsel efter husarbejdere og omsorgspersoner, og navnlig efter husarbejdere og omsorgspersoner inden for familien; der henviser til, at pleje af handicappede og plejekrævende personer oftest udføres af kvinder inden for familien, hvilket i mange tilfælde fører til udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

AD.  der henviser til, at FN’s komité for rettigheder for personer med handicap i sine afsluttende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport anbefaler, at EU integrerer handicapperspektivet i sine kønsrelaterede politikker og programmer samt kønsperspektivet i sine handicapstrategier, og at EU udvikler positive foranstaltninger, etablerer en overvågningsmekanisme og finansierer dataindsamling og forskning vedrørende handicappede kvinder og piger; der henviser til, at komitéen endvidere anbefaler, at Den Europæiske Union yder effektiv beskyttelse mod vold, misbrug og udnyttelse, at politikken for balance mellem arbejds- og familieliv imødekommer handicappede børns og voksnes behov, herunder deres plejeres, og at der træffes foranstaltninger med henblik på at mindske den høje arbejdsløshed blandt handicappede, hvoraf flertallet er kvinder;

AE.  der henviser til at Kommissionen i sin reaktion på Parlamentets beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa(21) – verdens førende rejsemål, der blev vedtaget af Kommissionen den 13. december 2011, erkender behovet for at sikre en ubrudt kæde af tilgængelige tjenester for alle (transport, indkvartering, forplejning og seværdigheder) og med henblik herpå er begyndt at indføre tiltag for at øge bevidstheden om og forbedre kompetencerne i turismesektoren og i sidste ende øge kvaliteten af turismefaciliteter for personer med særlige behov eller personer med handicap;

AF.  der henviser til, at behovene hos personer med handicap, funktionsnedsættelse eller nedsat mobilitet vedrørende transport, mobilitet og turisme giver erhvervslivet muligheder for at innovere og skabe nye transport- og mobilitetstjenester og kan gavne både erhvervslivet og mennesker med alle typer handicap (herunder, men ikke begrænset til, personer med nedsat mobilitet, blinde, døve og hørehæmmede, personer med autisme og personer, der har intellektuelle eller psykosociale handicap) samt alle andre brugere af disse tjenester i overensstemmelse med ånden i princippet om "udformning for alle brugere";

Generelle principper og forpligtelser

1.  minder om, at fuld inklusion af personer med handicap ikke blot er en ret og et berettiget gode for de pågældende, men et aktiv for samfundet som helhed, fordi det kan nyde godt af disse personers individuelle egenskaber og kvalifikationer;

2.  understreger, at alle personer med handicap har ret til at leve i et samfund, hvor de har samme muligheder som andre, således at de er sikret fuld integration og deltagelse i samfundet;

3.  understreger, at integration af handicappede i samfundet uanset et lands socioøkonomiske, politiske eller kulturelle status ikke blot er et udviklingsspørgsmål, men også et menneskerettighedsspørgsmål;

4.  henleder opmærksomheden på, at handicap bliver mere og mere udbredt i takt med, at befolkningen ældes;

5.  mener, at EU bør gå forrest for så vidt angår respekt for og fremme af menneskerettigheder; glæder sig over, at EU's opfyldelse af dets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet for første gang er blevet kontrolleret af et FN-traktatorgan; mener, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap med dens afsluttende bemærkninger om EU's gennemførelse af konventionen, som blev offentliggjort i 2015, sender et vigtigt signal om EU's engagement for lighed og respekt for menneskerettighederne og udstikker en retning for lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger inden for hele EU's kompetenceområde;

6.  støtter konklusionerne og anbefalingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og understreger, at det er nødvendigt, at EU-institutionerne og medlemsstaterne tager hensyn til handicappede kvinder og piger i deres ligestillingspolitikker, -programmer og -strategier samt til kønsperspektivet i deres handicapstrategier; opfordrer desuden til, at der etableres mekanismer for en regelmæssig gennemgang af de fremskridt, der gøres;

7.  opfordrer Parlamentet, Rådet og Kommissionen til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og til at sikre, at konventionen overholdes i al fremtidig lovgivning;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde deres forpligtelser i henhold til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og den valgfrie protokol til den;

9.  beklager, at EU ikke har foretaget en tilstrækkelig, formel høring af handicaporganisationer i sine forberedelser til revisionen af FN's komité for rettigheder for personer med handicap i 2015 og i forbindelse med udarbejdelsen af sin statusrapport; opfordrer til, at handicaporganisationer bidrager aktivt til møder i komitéen for rettigheder for personer med handicap som en uafhængig part, herunder gennem deltagelse i officielle EU-delegationer til fremtidige evalueringer;

10.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremsætte et forslag til en ægte struktureret dialog mellem EU og handicaporganisationerne, hvortil der afsættes tilstrækkelig finansiering til at sikre fuld deltagelse på lige vilkår for handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem;

11.  fremhæver vigtigheden af systematisk og tæt konsultation mellem organisationer, der repræsenterer personer med handicap, politiske beslutningstagere, repræsentanter for erhvervslivet og andre relevante interessenter i forbindelse med alle nye initiativer, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker og tiltag vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, sport og unge;

12.  opfordrer til en styrkelse af de eksisterende ligestillingsorganer, sålledes at de bidrager til at integrere, fremme og overvåge konventionen om rettigheder for personer med handicap; minder EU og medlemsstaterne om kravet om at indgå i en meningsfuld dialog med civilsamfundet, navnlig med organisationer for personer med handicap;

13.  opfordrer indtrængende EU til at ratificere den valgfri protokol til konventionen;

14.  opfordrer indtrængende til, at der foretages en omfattende og tværgående gennemgang af den eksisterende og kommende EU-lovgivning og EU's finansieringsprogrammer, herunder kommende programmeringsperioder, med henblik på fuldt ud at overholde konventionen ved på en konstruktiv måde at inddrage handicaporganisationer og medlemmer af EU's ramme for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (i det følgende benævnt "EU-rammen"), herunder ved at indarbejde handicapaspektet i alle lovtekster, politikker og strategier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indarbejde handicapaspektet i alle lovtekster, politikker og strategier;

15.  opfordrer til at medtage rettighederne for personer med handicap i EU's overordnede socioøkonomiske dagsorden, navnlig i Europa 2020-strategien og i det europæiske semester; anbefaler, at der vedtages en pagt om handicap for at sikre, at rettighederne for personer med handicap integreres i alle EU-initiativer;

16.  opfordrer Kommissionen til, at den i sin evaluering af den sociale situation i medlemsstaterne (landerapporter og landespecifikke henstillinger) også i forbindelse med det europæiske semester fokuserer på overvågning af situationen for personer med handicap som en del af EU's fælles forpligtelse til at skabe et Europa uden barrierer;

17.  mener, at EU-institutionerne, navnlig Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør arbejde for at sikre, at eksisterende og fremtidig lovgivning er '"menneskerettighedssikret" og fuldt ud overholder konventionen om rettigheder for personer med handicap;

18.  anmoder Kommissionen om at fremlægge en fortegnelse over lovgivning med henblik på at foreslå en regelmæssig opdatering af erklæringen om kompetence i lyset af de afsluttende bemærkninger med formel inddragelse af handicaporganisationer og Europa-Parlamentet;

19.  opfordrer Kommissionen til i den henseende at overveje, om der er behov for at etablere EU-rammer, der garanterer handicappede effektiv gennemførelse af deres rettigheder og fremmer personlig autonomi, tilgængelighed, adgang til beskæftigelse, social integration og en uafhængig tilværelse, og som sikrer udryddelse af alle former for forskelsbehandling;

20.  deler den bekymring, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap giver udtryk for med hensyn til EU's mangel på en klar strategi for gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

21.  opfordrer institutionerne til at handle eksemplarisk på integrationspolitikområdet;

22.  opfordrer Kommissionen til at bruge gennemgangen af den europæiske handicapstrategi til at udvikle en omfattende EU-strategi, der tager hensyn til kønsaspektet, for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, herunder forpligtelser på området for eksterne aktioner, med en klar tidsramme samt specifikke benchmarks og indikatorer for gennemførelsen;

23.  beklager den forskelsbehandling og udelukkelse, som personer med handicap fortsat udsættes for i dag; opfordrer Kommissionen til bl.a. gennem harmonisering og gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer og gennem en kulturel og politisk indsats at forstærke synergierne mellem EU's handicapstrategi 2010-2020 og bestemmelserne i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og FN's konvention om barnets rettigheder for at sikre, at disse personer reelt kan nyde og udøve anerkendte rettigheder;

24.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe klarhed med hensyn til den brede definition af handicap på EU-plan;

25.  opfordrer Kommissionen til at revidere håndbogen om varetagelse af sociale hensyn i forbindelse med offentlige indkøb for at fremhæve de sociale forpligtelser, men også for at påpege mulighederne og fordelene ved at investere i støttetjenester af høj kvalitet for handicappede;

26.  opfordrer Kommissionen til at revidere retningslinjerne for konsekvensanalyse, så de omfatter flere punkter, der sikrer bedre vurdering af overholdelsen af konventionen;

Specifikke rettigheder

27.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til med henblik på at forhindre viktimisering at træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling af flere grunde, via association og tværgående former for diskrimination på grund af handicap, især hvad angår kvinder og børn med handicap, ældre personer og andre, som har komplekse behov for støtte, herunder personer med intellektuelle og psykosociale handicap, samt personer, hvis handicap ændres med tiden;

28.  beklager, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; gentager sin opfordring til Rådet om at gøre dette hurtigst muligt;

29.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at integrere princippet om handicappede kvinders og børns rettigheder, bl.a. i den næste dagsorden for børns rettigheder, og til at sikre, at drenge og piger med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, høres i alle spørgsmål, der berører dem, idet der ydes passende støtte, som afspejler deres handicap og alder;

30.  understreger, at såfremt handicappede børns rettigheder skal beskyttes, bør handicappede børns familier kunne få passende støtte gennem en styrkelse og videreudvikling af de lovgivningsmæssige instrumenter, som EU råder over, såsom den ordning, der giver forældre med handicappede børn mulighed for udvidet forældreorlov;

31.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle handicappede har mulighed for at udøve deres ret som EU-borger til fri bevægelighed ved i nuværende og fremtidig lovgivning at sikre lige muligheder, grundlæggende rettigheder, lige adgang til tjenesteydelser og til arbejdsmarkedet og de samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til adgang til socialsikring som statsborgerne i den medlemsstat, hvor de er dækket, i overensstemmelse med princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling; opfordrer endvidere medlemsstaterne til, for så vidt angår lige adgang til beskæftigelse, fuldt ud at overholde bestemmelserne i EU's omarbejdede direktiv om ligebehandling (2006/54/EF);

32.  fremhæver behovet for at støtte handicappede indvandrerkvinder og -piger med henblik på at udvikle kvalifikationer, som vil give dem mulighed for at opnå passende beskæftigelse;

33.  understreger, at for at opnå en selvstændig og uafhængig tilværelse for handicappede, især for kvinder, er (personlig eller offentlig) bistand et middel, som kan støtte dem og deres familier og give dem mulighed for at få adgang til en arbejdsplads, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og støtte dem i forbindelse med graviditet og barsel;

34.  gentager, at der er et presserende behov for at tage fat om spørgsmålet om vold mod handicappede kvinder og piger både i private og i institutionelle miljøer, og opfordrer medlemsstaterne til at oprette støttetjenester, der er tilgængelige for kvinder og piger med alle former for handicap; anbefaler, at EU tilslutter sig Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen) som endnu et skridt til at bekæmpe vold mod handicappede kvinder og piger;

35.  minder om betydningen af den grundlæggende ret til deltagelse for handicappede i de politiske processer og beslutningsprocesser vedrørende handicap på alle niveauer, som det understreges i konventionen om rettigheder for personer med handicap; understreger, at handicappede kvinder og piger, herunder fra marginaliserede og sårbare grupper, der er udsat for flere former for forskelsbehandling, skal have mulighed for og sættes i stand til at deltage i beslutningsprocesser med henblik på at sikre, at deres interesser og rettigheder er udtrykt, støttet og beskyttet for reelt at sikre kønsaspektet på græsrodsplan; opfordrer medlemsstaterne til at stille passende tilpassede tjenester og faciliteter til rådighed, som kan styrke deres aktive inddragelse og deltagelse, og til at investere i hjælpemiddelteknologi og fleksible teknologier samt e-integration;

36.  opfordrer EU-institutionerne til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre handicappede kvinders liv i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende revisionen af EU's gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

37.  er bekymret over, at opdragelse af børn med handicap først og fremmest er en opgave, der tilfalder kvinder;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at øge bevidstheden om konventionen om rettigheder for personer med handicap og til at bekæmpe fordomme og fremme en bedre forståelse for personer med handicap, så beslutninger træffes på grundlag af deres reelle behov;

39.  støtter initiativer med henblik på at gøre samfundet bevidst om de vanskeligheder, som personer med handicap oplever, og gøre personer med handicap mere bevidste om deres potentiale og dét, de kan bidrage med, bl.a. gennem særlige uddannelsesprogrammer i skolerne; fremhæver, at betydningen af konventionen om rettigheder for personer med handicap i bund og grund ligger i, at den medfører et kulturelt holdningsskift ved at anerkende, at hindringer i samfundsmæssige og økonomiske miljøer er det, der påfører folk handicap, snarere end selve personens handicap;

40.  opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udarbejde oplysningsstrategier om rettigheder for personer med handicap, at fremme kendskabet til ligestilling af personer med handicap hos transport- og turismepersonale og tilskynde til samarbejde og udveksling af god praksis mellem europæiske organisationer, der beskæftiger sig med handicapspørgsmål, og offentlige og private organer med ansvar for transport; opfordrer indtrængende til, at undervisningsmaterialer også stilles til rådighed i tilgængelige formater;

41.  understreger, at luftfartsselskabers personale bør pålægges en grundig efteruddannelse, således at luftfartsselskaberne kan yde hensigtsmæssig service til personer med handicap; understreger, at der skal lægges særlig vægt på at sikre, at medarbejderne kan håndtere kørestole uden at beskadige dem;

42.  glæder sig over forslaget om en europæisk lov om tilgængelighed(22) og går ind for en hurtig vedtagelse, med henblik på at sikre tilgængelighed af varer og tjenesteydelser, herunder bygninger, hvor disse tjenesteydelser leveres, samt effektive og tilgængelige nationale håndhævelses- og klagemekanismer; minder om, at der er brug for en sammenhængende tilgang til tilgængelighed, og at retten til tilgængelighed som anført i artikel 9 i FN's konvention om handicappedes rettigheder skal sikres for personer med alle slags handicap;

43.  understreger behovet for at vedtage den europæiske lov om tilgængelighed, som er et redskab til at tackle alle forhold om adgangsmuligheder for bevægelseshæmmede på områderne transport, mobilitet og turisme, og sikre, at fly-, bus-, jernbane- og søtransport er fuldt ud tilgængelige for personer med handicap og kan bruges af dem, især for så vidt angår skift og trinfri adgang på alle offentlige metrostationer og jernbanestationer, websteder, mobile tjenester, intelligente billetsystemer, tidstro oplysninger, selvbetjeningsterminaler, billetudstedelsesmaskiner og check-in-maskiner;

44.  glæder sig over, at små og mellemstore virksomheder vil få gavn af at efterleve EU's standardkrav i stedet for at skulle tilpasse sig forskellige nationale regler; beklager imidlertid, at turismeprodukter og turismetjenester af grænseoverskridende karakter ikke er omfattet af forslaget til en EU-lov om tilgængelighed; understreger den kendsgerning, at ingen yderligere foranstaltninger er blevet truffet på EU-plan om turismefaciliteter og -tjenester med henblik på gradvist at harmonisere en indkvarteringsklassifikation, der omfatter kriterier om tilgængelighed;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskning og udvikling, især med henblik på at gøre nye og innovative teknologier tilgængelige for personer med handicap;

46.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den kendsgerning, at tilgængelighed er lige så vigtig i det fysiske miljø som på IKT-området, når fremtidig lovgivning udarbejdes inden for relevante områder som f.eks. den digitale dagsorden;

47.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med anvendelse af princippet om tilgængelighed at sikre, at der anvendes "universelt design" til eksisterende og nye byggeprojekter, arbejdspladser og navnlig offentlige bygninger; f.eks. skolebygninger, der finansieres med offentlige midler;

48.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet at levere et utvetydigt og effektivt direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder med et bredt anvendelsesområde og en effektiv håndhævelsesmekanisme i tråd med den foreslåede europæiske lov om tilgængelighed og konventionen om handicappedes rettigheder, således at det sikres, at de 80 millioner personer med handicap og de 150 millioner ældre i EU får lige adgang til websteder og offentlige onlinetjenester;

49.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at sikre, at det EU-dækkende alarmnummer 112 er fuldt ud tilgængeligt og pålideligt ved at anvende den nyeste teknologi på nationalt plan og til roaming, især for døve og hørehæmmede, således at unødvendige dødsfald og tilskadekomst undgås; fremhæver behovet for at gennemføre foranstaltninger på nationalt plan, bl.a. for at sikre kompatibilitet mellem de forskellige medlemsstater, herunder lettilgængelige nationale beredskabscentre;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at elektroniske og mobile sundhedstjenester, applikationer og instrumenter, herunder alarmnummeret 112, som skal være let at anvende overalt i Europa, og det avancerede system til lokalisering af mobiltelefoner (AML), er fuldt tilgængelige for handicappede patienter og deres plejere, og at den udnytter potentialet i telemedicin yderligere for at forbedre adgang og pleje i denne sammenhæng;

51.  fremhæver behovet for at øge støtten til handicappede, navnlig børn, og skærpe de særlige bestemmelser om dem i humanitære sammenhænge, og opfordrer Kommissionen til at kortlægge investeringerne og finansieringen til støtte for handicappede i nødsituationer, bl.a. i form af data, der er opdelt efter køn og alder;

52.  understreger, at vedvarende konflikter og naturkatastrofer også er faktorer, der bidrager til det stigende antal personer med handicap;

53.  støtter eksperthenstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap om, at EU skal være mere tilgængeligt og inklusivt for at opnå en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap i risiko- og nødsituationer, herunder gennem implementeringen af Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030; opfordrer indtrængende til at integrere menneskerettighederne for personer med handicap i EU's migrations- og flygtningepolitikker, idet disse personer udsættes for dobbelt forskelsbehandling; understreger, at disse foranstaltninger bør give et passende svar på de særlige behov hos personer med handicap og tage hensyn til kravet om behovsbaserede og rimelige boligforanstaltninger; tilskynder til yderligere integration af behovene hos personer med handicap i den humanitære indsats, der ydes af medlemsstaterne og EU;

54.  opfordrer EU til at gå i spidsen for fremme af handicappedes rettigheder i gennemførelsen af Sendai-rammen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling over for sine partnerlande, de regionale organisationer og på globalt plan;

55.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en gennemførelsesplan i overensstemmelse med Rådets konklusioner om handicapvenlig katastrofehåndtering fra februar 2015 og Sendai-rammen;

56.  gentager betydningen af Rådets konklusioner om integration af handicapvenlig katastrofehåndtering på tværs af EU's civilbeskyttelsesordning og i medlemsstaterne; opfordrer til at øge bevidstheden blandt og at give oplysninger til personer med handicap og til rednings- og civilbeskyttelsestjenester om initiativer til nedbringelse af katastroferisici, og til, at der ydes psykologisk støtte til personer med handicap i genopretningsfasen efter en katastrofe;

57.  understreger vigtigheden af at yde særlig støtte til personer med handicap efter katastrofer;

58.  erkender, at sårbare medlemmer af samfundet er yderligere marginaliseret, hvis de har et handicap, og understreger følgelig, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør styrke deres indsats for fuldt ud at tage højde for udøvelse af rettigheder og tjenesteydelser for alle personer med handicap, herunder statsløse personer, hjemløse, flygtninge og asylansøgere og personer, der tilhører mindretal; understreger, at det er nødvendigt at integrere handicap i EU's migrations- og flygtningepolitikker;

59.  anmoder Kommissionen og Rådet om i overensstemmelse med artikel 11 i konventionen om handicappedes rettigheder at sørge for særlig omsorg for personer med handicap, når de fremsætter forslag til løsning af flygtningeproblemet, finansiering eller andre støtteforanstaltninger;

60.  understreger, at EU bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at alle personer med handicap, som er berøvet deres rets- og handleevne, kan udøve alle de rettigheder, der er forankret i EU's traktater og lovgivning, herunder adgang til domstolsprøvelse, til varer og tjenesteydelser og til banktjenester, beskæftigelse og sundhedspleje samt til stemmeret og forbrugerrettigheder;

61.  anerkender, at konventionen om rettigheder for personer med handicap har vist sig at være et positivt og vigtigt instrument, der fremmer reformer af lovgivningen og pålægger medlemsstaterne på ny at undersøge, hvordan personer med handicap bliver opfattet; beklager imidlertid de vanskelige udfordringer, som personer med handicap fortsat møder inden for strategiske områder såsom strafferet og politisk deltagelse; mener, at fuld og ubegrænset adgang til det politiske system for alle handicappede bør være en prioritet; erkender, at denne adgang skal være mere end blot fysisk adgang til at afgive en stemme og bør omfatte en lang række initiativer for at åbne den demokratiske proces for alle borgere: mener, at dette bør omfatte valgmateriale på tegnsprog, i blindskrift og i et letlæseligt format samt fuldstændig ydelse af den nødvendige bistand til personer med handicap ved afstemningen, fremme af brevafstemning og stemmeafgivning ved fuldmagt, når det er muligt, fjernelse af barrierer for de handicappede, der ønsker at opstille til valg, samt foranstaltninger til at ændre de eksisterende regler om retsevne og deres indvirkning på den enkeltes evne til at deltage fuldt ud i den demokratiske proces; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og i direktiverne 2010/64/EU om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager og 2012/13/EU om ret til information under straffesager og navnlig direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen gennemføres korrekt og i fuldt omfang, navnlig for personer med handicap;

62.  beklager dybt, at mange medlemsstater fortsat ad rettens vej nægter eller begrænser rets- og handleevnen for personer med psykiske problemer; opfordrer EU-medlemsstaterne til at tage fat på spørgsmålet om rets- og handleevne på en positiv måde og bevæge sig i retning af større inklusion i stedet for automatisk udelukkelse;

63.  er bekymret over de vanskeligheder, som personer med handicap stadig støder på med hensyn til adgang til domstolsprøvelse; minder om, at retten til domstolsprøvelse er en grundlæggende rettighed og et væsentligt element i retsstatsprincippet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre fuld adgang til retlige procedurer for personer med handicap og tilpasse procedurerne til dem; mener, at Kommissionen bør overveje at medtage særlige uddannelsesprogrammer om konventionen om rettigheder for personer med handicap i programmet for retlige anliggender for perioden 2014-2020; foreslår, at EU's retsinstanser bør anvende deres interne regler og instrukser på en måde, der letter domstolsprøvelse for personer med handicap, og at de generelle henstillinger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap også bør tages i betragtning i retsplejen;

64.  anerkender de mange forskellige måder, hvorpå Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne kan bidrage til at gennemføre og støtte de internationale forpligtelser for parterne i konventionen om rettigheder for personer med handicap; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen har undladt at følge op på Parlamentets beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retlig beskyttelse af voksne(23);

65.  understreger, at handicappede børn er mere sårbare over for vold, intimidering og seksuel mishandling i skolen, i hjemmet og i institutioner; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at handle mere håndfast og bekæmpe vold mod handicappede børn ved hjælp af specifikke foranstaltninger og tilgængelige støttetjenester;

66.  opfordrer Kommissionen til at vedtage effektive foranstaltninger, som er rettet mod familier, lokalsamfund, fagfolk og institutioner, med henblik på at forhindre vold mod børn med handicap; bemærker, at skoler spiller en central rolle med hensyn til at fremme social inklusion, og fremhæver behovet for en passende mekanisme, der muliggør inklusion i almindelige skoler og sikrer, at undervisere og lærere er ordentligt forberedt og uddannet til at genkende og reagere på vold mod børn med handicap;

67.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at ufrivillig behandling og indespærring er forbudt ved lov i overensstemmelse med de seneste internationale standarder;

68.  opfordrer indtrængende til, at princippet om fri bevægelighed for personer med handicap i EU sikres ved at fjerne alle de resterende hindringer for udøvelsen af denne frihed;

69.  understreger, at EU-borgernes frie bevægelighed bør garanteres for personer med handicap, og at deres situation og deres sociale rettigheder (artikel 18 i konventionen) derfor må anerkendes af medlemsstaterne;

70.  beklager, at Rådet ikke accepterede medtagelsen af dokumenter vedrørende handicap inden for rammerne af forordningen om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i EU;

71.  glæder sig over pilotprojektet om EU-handicapkortet; beklager medlemsstaternes begrænsede deltagelse i projektet vedrørende det europæiske handicapkort, som gennem praktiske foranstaltninger fremmer mobilitet for borgere med handicap og gensidig anerkendelse af deres rettigheder i medlemsstaterne;

72.  understreger, at såfremt rettighederne for personer med handicap skal beskyttes fuldt ud, er det afgørende, at personer med handicap garanteres retten til at vælge, hvordan de ønsker at leve, og hvordan de ønsker at maksimere deres potentiale, f.eks. ved at gøre større brug af ordninger med plejere;

73.  beklager helhjertet de katastrofale forhold, som handicappede i nogle medlemsstater bliver placeret under, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 3 heri, der forbyder umenneskelig og nedværdigende behandling;

74.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til være mere opmærksom på handicappedes behov og til konsekvent at tage hensyn til sådanne behov i forbindelse med gennemgangen af EU's forordninger såsom forordningerne om passagerrettigheder i forbindelse med forskellige transportformer (forordning (EF) nr. 1107/2006 og (EF) nr. 261/2004 om luftfart, forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanetransport, forordning (EU) nr. 1177/2010 om vandvejstransport og forordning (EU) nr. 181/2011 om bustransport) og i udarbejdelse af lovgivning om f.eks. passagerrettigheder under multimodale rejser; understreger, at EU i 2010 forpligtede sig til et Europa uden barrierer i den europæiske handicapstrategi 2010-2020;

75.  opfordrer EU til at styrke overvågningen af gennemførelsen af lovgivningen om passagerrettigheder og at harmonisere de nationale retshåndhævende myndigheders arbejde, og opfordrer medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til gennemførelsen af EU-lovgivning, der tager sigte på at forbedre adgangen til transport på lokalt, regionalt og statsligt plan til transport og turisme (herunder busser og taxaer, offentlig transport i byerne, og jernbane-, luft- og søtransport, jernbanestationer, lufthavne og havne), og at fjerne hindringerne for et Europa uden barrierer, f.eks. ved at styrke kompetencerne hos de relevante håndhævelsesorganer i henhold til lovgivningen om passagerers rettigheder med henblik på at sikre reelle og lige rettigheder for alle personer med handicap i hele EU, herunder vedrørende tilgængelighed og standardisering, harmonisering, tekniske krav og incitamenter til erhvervslivet;

76.  opfordrer Kommissionen til at præcisere det ansvar, der påhviler hver enkelt af de aktører, der tager sig af bevægelseshæmmede, navnlig hvad angår skift mellem forskellige transportformer, og til at give Parlamentet oplysninger om handicaporganisationers inddragelse i gennemførelsen af forordninger om passagerrettigheder og deres rolle heri;

77.  understreger, at barrierefri adgang til transporttjenester, køretøjer, infrastruktur og intermodale knudepunkter især i landdistrikter er nøglen til at sikre transportsystemer uden indbygget forskelsbehandling; understreger i denne forbindelse, at personer med handicap skal have adgang til produkter og tjenester, og at der bør gøres en yderligere indsats for at gøre transport- og turismetjenesterne og køretøjer og infrastruktur tilgængelige; påpeger, at Connecting Europe-faciliteten giver mulighed for at finansiere foranstaltninger i byområder og foranstaltninger til at forbedre tilgængeligheden for personer med en eller anden form for handicap med op til 10 % af tilpasningsomkostningerne;

78.  opfordrer Kommissionen til i sin årlige rapport om gennemførelsen af TEN-T-midlerne at offentliggøre de fremskridt, der er gjort med hensyn til foranstaltninger og størrelsen af den ydede støtte til tilpasning af infrastruktur til personer med handicap under Connecting Europe-faciliteten og andre former for EU-finansiering; opfordrer ligeledes Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at skabe et større engagement for projekter, hvor formålet er at tilpasse infrastruktur til personer med handicap, herunder bl.a. informationsaktiviteter og oplysningsmøder for potentielle udviklere;

79.  fremhæver i denne forbindelse betydningen af at finansiere foranstaltninger i byområder, hvor befolkningen er nødt til oftere at skifte mellem forskellige transportformer, og hvor personer med en eller anden form for mobilitetsfunktionsforstyrrelse støder på de fleste vanskeligheder;

80.  understreger den kendsgerning, at systematisk tilgængelige formater bør stå øverst på dagsordenen for politikerne for det digitaliserede mobilitetsmarked, og at der bør være fokus på brugervenligheden for alle personer med alle typer handicap på et tilgængeligt sprog, dvs. handicapvenlige formater og teknologi, der er tilpasset forskellige former for handicap, bl.a. tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternative kommunikationssystemer og andre handicapvenlige kommunikationsmidler, -metoder og -former efter eget valg, herunder et letlæseligt sprog eller piktogrammer, tekstning og personlige tekstbeskeder, navnlig med hensyn til rejseoplysninger, reservations- og billetsystemer, samtidig med at der bør gøres brug af mere end én sensorisk kanal; opfordrer Kommissionen til vedrørende transport og tjenester at etablere passende overvågnings- og kontrolmekanismer for at sikre, at tilgængelighed og hjælpemidler for personer med handicap også bliver tilbudt i de offentlige transporttjenester i alle medlemsstater;

81.  understreger, at personer med handicap bør kunne få adgang til oplysninger om multimodale og grænseoverskridende tjenester, som yder transport fra dør til dør, på en sådan måde, at de kan vælge mellem den mest bæredygtige, billigste eller hurtigste tjeneste samt bestille og betale for disse tjenester online;

82.  opfordrer til, at rejseinformation i realtid stilles til rådighed, således at personer med handicap, inden de starter på en rejse, kan få oplysninger om afbrydelser og alternative rejsemuligheder;

83.  understreger, at personer med handicap må have adgang til information og kommunikation i tilgængelige formater og teknologier, der passer til forskellige slags handicap, heriblandt tegnsprog, Braille, forstørrende og alternativ kommunikation og andre tilgængelige hjælpemidler, metoder og kommunikationsformater efter eget valg, herunder læseletformater og undertekster; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe de fornødne foranstaltninger til at håndhæve gennemførelsen af EU-lovgivningen om adgang til information og kommunikation; anmoder indtrængende Rådet om hurtigst muligt at vedtage afgørelsen om indgåelse af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at gennemføre konsekvente og effektive foranstaltninger på linje med bestemmelserne i denne traktat;

84.  minder om, at uafhængighed, integration og adgang til et inklusivt uddannelsessystem, kulturtilbud, samfunds- og kulturaktiviteter, fritidsaktiviteter og sport er rettigheder, som er garanteret i henhold til artikel 19, 24 og 30 i konventionen om rettigheder for personer med handicap; minder om, at disse rettigheder er beskyttet i henhold til EU’s lovgivning, særligt artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og princippet om fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet (artikel 3 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap); anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at forstærke foranstaltninger, der har til formål at sikre, at personer med handicap har effektiv og lige adgang ikke blot til centrale områder som eksempelvis inklusiv kvalitetsuddannelse, kultur og sport, men også til fritidsaktiviteter såsom teater-, sprog- og kunstaktiviteter; anmoder Kommissionen om at indarbejde særlige handicapindikatorer i Europa 2020-strategien for så vidt angår uddannelsesmål;

85.  minder om udkastet fra FN’s komité for rettigheder for personer med handicap til en generel kommentar til artikel 24 (retten til inklusiv uddannelse), som specificerer dens normative indhold, staters forpligtelser, dens forhold til andre bestemmelser i konventionen og dens gennemførelse på nationalt plan;

86.  minder om, at programmer, der er rettet mod unge, bør tage særligt hensyn til unge med handicap;

87.  bemærker, at der i ungdomsstrategier efter 2018 bør tages højde for behovene hos unge med handicap;

88.  minder om, at personer med handicap ofte er udelukket fra eller ikke har effektiv adgang til uddannelse og uddannelsesydelser, hvor der er behov for skræddersyede uddannelsesprocesser, der tager hensyn til graden af deres af handicap med henblik på at hjælper dem med at udfolde deres fulde sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige potentiale; understreger, at der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at sikre, at alle elever med handicap nyder godt af de rimelige tilpasninger, som er nødvendige, for at de kan udnytte deres ret til inklusiv uddannelse af god kvalitet; opfordrer medlemsstaterne og de ansvarlige delegerede regionale og lokale myndigheder til at styrke uddannelsesprogrammer og løbende efteruddannelsesmuligheder for alle relevante aktører, der er involveret i ikkeformelle og uformelle læringsmiljøer, samt disse personers adgang til IKT-infrastrukturer med henblik på at støtte deres arbejde med elever med handicap og bekæmpe fordomme mod personer med handicap, navnlig personer med psykosociale og intellektueller lidelser;

89.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og afvisning af elever med handicap i skoler og læringsmiljøer og give dem adgang til fornuftig indkvartering og den støtte, de har behov for, for at gøre det lettere for eleverne at udfolde deres fulde potentiale; fremhæver den kendsgerning, at det kun er muligt at opnå lige muligheder, hvis retten til inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse garanteres på alle uddannelsesniveauer og inden for alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder livslang læring, og anerkendelsen af handicappedes kvalifikationer derfor garanteres, navnlig kvalifikationer, der er erhvervet via støttende læringsmiljøer, hvor personer med handicap specifikt kan lære kompetencer og færdigheder, der sætter dem i stand til at overvinde deres handicap; påpeger de tekniske og finansielle mangler ved programmerne for specialuddannelse, især i de medlemsstater, der er ramt af krisen, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan forholdene kan forbedres;

90.  noterer sig det fremskridt, som er gjort med hensyn til regulering af programmer for udveksling af studerende, navnlig Erasmus+, ved at indføre supplerende økonomisk støtte til gavn for mobiliteten af studerende og personale med handicap, og insisterer på, at det er nødvendigt at fortsætte med at træffe særlige foranstaltninger gennem alle aspekter af programmet; anerkender, at studerende med handicap i praksis fortsat møder talrige forhindringer (holdningsmæssige, kommunikationsmæssige, arkitektoniske, informationsmæssige osv.); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forøge deres engagement i at fremme deltagelse i EU-udvekslingsprogrammer for personer med handicap, og til at forbedre synligheden og gennemsigtigheden af mulighederne for mobilitet; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis vedrørende adgang til udvekslingsprogrammer for studerende og lærere med handicap;

91.  opfordrer til, at uddannelsessystemerne afholder sig fra at skabe miljøer, hvor eleverne niveaudeles, da dette har en negativ indvirkning på elever med handicap, særligt dem med indlæringsvanskeligheder;

92.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføje et særligt afsnit om handicap i sin evaluering af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af det direktiv, bl.a. med udgangspunkt i de handicappedes behov og deres ret til på lige fod med andre at kende og effektivt udnytte bestemmelserne og instrumenterne i direktivet, som selv den brede befolkning kun har ringe kendskab til;

93.  understreger den stærke sammenhæng mellem handicap – som berører mere end 15 % af EU's befolkning – og sundhedsproblemer, hvor problemer og vedvarende hindringer i forhold til adgang medfører, at sundhedsydelserne til personer med handicap er utilstrækkelige eller ikke bliver opfyldt, f.eks. når handicappet skyldes en bivirkning; bemærker, at den manglende adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet har en negativ indvirkning på handicappedes mulighed for at leve selvstændigt, integreret og på lige fod med andre;

94.  bemærker med bekymring, at personer med handicap væsentligt hyppigere beretter om utilstrækkelig pleje eller afvisning af adgang til pleje og om tilfælde af tvangsbehandling eller mishandling, hvilket understreger, at sundhedspersoners uddannelse i de sundhedsplejebehov, som personer med handicap har, er mangelfuld; opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsen af det personale, der behandler og bistår personer med handicap;

95.  understreger, at der bør opnås informeret samtykke fra personer med handicap til alle medicinske indgreb, som kræver det, og at alle de nødvendige foranstaltninger må være på plads for at sikre, at disse personer har adgang til og forstår den relevante information; understreger, at deres samtykke skal gives personligt, på forhånd og på et velinformeret grundlag med støtte fra alle de nødvendige mekanismer til at sikre, at disse principper overholdes, og at der skal træffes lignende, passende foranstaltninger for så vidt angår personer med psykosociale handicap;

96.  opfordrer Kommissionen til at integrere handicaporienterede tilgange i sine sundhedsinstrumenter og -politikker med henblik på at bidrage til bedre sundhedsresultater for personer med handicap i medlemsstaterne gennem bedre fysisk, miljømæssig og sensorisk tilgængelighed, kvalitet og prisoverkommelighed og til – samtidig med at instrumenterne og politikkerne udvikles i denne retning – at gennemføre grundige høringer af personer med handicap;

97.  gentager, at de reproduktive rettigheder er blandt de grundlæggende frihedsrettigheder, der garanteres i Wienererklæringen og -handlingsprogrammet og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, bl.a. retten til lighed og ikke-forskelsbehandling, retten til at indgå ægteskab og stifte familie, retten til omfattende reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning og sundhedstjenester, uddannelse og information til mødre, retten til at give et informeret samtykke til alle medicinske procedurer, herunder sterilisering og abort, og retten til ikke at blive udsat for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at sikre, at alle sundhedsbehandlinger og -ydelser til kvinder med handicap, herunder alle behandlinger og ydelser vedrørende reproduktiv sundhed og mental sundhed, er tilgængelige og baseret på et frit og informeret samtykke fra den berørte person;

99.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage retningslinjer for at sikre, at alle uddannelser, oplysninger, sundhedsydelser og tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed stilles til rådighed for kvinder og piger med handicap i tilgængelige og alderssvarende formater, herunder tegnsprog, blindeskrift, taktil kommunikation, MagnaPrint og andre alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater;

100.  bekræfter sit synspunkt om, at behovet for specialiseret støtte, herunder børnepasning, til handicappede kvinder og mænd, sammen med deres familier, skal udfyldes for at sætte dem i stand til at nyde moderskabet og faderskabet fuldt ud;

101.  understreger, at sygesikringsordningerne skal sikre, at personer med handicap ikke forskelsbehandles;

102.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer på EU-plan til de nationale kontaktpunkter for, hvordan oplysninger vedrørende pleje i andre medlemsstater kan gøres tilgængelige for alle patienter, idet der tages hensyn til den særlige rolle, som patientorganisationer spiller;

103.  tilskynder Kommissionen til at bistå medlemsstaterne og medlemmerne af det europæiske netværk af referencecentre med at udvide netværkets ressourcer og ekspertise til ligeledes at omfatte former for handicap, der, selv om de ikke nødvendigvis er sjældne, også kræver højt specialiserede sundhedsydelser, som ydes af tværfaglige sundhedsgrupper og en koncentration af viden og ressourcer gennem denne ramme;

104.  fastholder, at produkter og tjenesteydelser skal gøres mere tilgængelige for personer med handicap; påpeger, at økonomiske barrierer og cost-benefit-barrierer står i vejen for udvikling og gennemførelse af tilgængelighed; mener, at en større inddragelse af personer med handicap i forbindelse med udviklingen af sundhedsrelaterede produkter og tjenester vil øge sikkerheden og tilgængeligheden;

105.  understreger den kendsgerning, at personer med fysiske handicap også støder på problemer på det digitaliserede mobilitetsmarked, og opfordrer til at lette adgangen for alle personer med alle typer handicap på et tilgængeligt sprog, i et tilgængeligt format og i en tilgængelig teknologi, der er tilpasset forskellige former for handicap, bl.a. tegnsprog, blindeskrift, forstørrende og alternative kommunikationssystemer og andre tilgængelige kommunikationsmidler, -metoder og -former efter eget valg, herunder et letlæseligt sprog, tekstning og personlige tekstbeskeder, navnlig med hensyn til sundhedsoplysninger, ved at anvende mere end én sensorisk kanal;

106.  tilskynder Kommissionen til at gøre en vedvarende indsats for at styrke forebyggelse og fremme af den offentlige sundhed med henblik på at afhjælpe de alvorlige skævheder med hensyn til sundhed og adgang, der rammer de mest sårbare personer med handicap;

107.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være fortalere for, at hukommelsesinvaliderende sygdomme bliver klassificeret som et handicap;

108.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til på behørig vis at anerkende familieplejeres centrale rolle og sikre, at også de får passende adgang til sundhedstjenester, i betragtning af den betydning, som pleje af personer med handicap har på plejerens egen fysiske og mentale sundhed og trivsel, har;

109.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at beskæftigelsesmæssige rettigheder og tjenester, herunder rimelige tilpasninger på baggrund af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, er overførbare og i overensstemmelse med den frie bevægelighed for personer med handicap som fastsat i traktaterne; opfordrer medlemsstaterne til at indføre arbejdsgiverincitamenter og aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at støtte beskæftigelsen af personer med handicap; anerkender både den sociale økonomis og den nye digitale økonomis potentiale for at skabe beskæftigelse for personer med handicap;

110.  er bekymret over den høje arbejdsløshed blandt handicappede, navnlig blandt handicappede kvinder i forhold til andre befolkningsgrupper i EU; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og sikre politiske rammer for, at handicappede kvinder kan deltage på arbejdsmarkedet, herunder personer med skjulte handicap, kroniske lidelser eller indlæringsvanskeligheder;

111.  er bekymret over, at nægtelse af at foretage rimelige tilpasninger for handicappede i direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet ikke udtrykkeligt betragtes som en form for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at gøre status over, hvilken form for klager der modtages, og til i denne forbindelse at overveje, om det er nødvendigt med en revision af direktivet;

112.  understreger fordelene ved at gå ud over rammerne for beskæftigelse på beskyttede værksteder og fastlægge ansættelsesvilkår for personer med handicap, der inddrager dem på det åbne arbejdsmarked; understreger betydningen af at udveksle god praksis mellem offentlige myndigheder, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, udbydere af støttetjenester, erfarne arbejdsgivere og andre relevante aktører;

113.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en øget indsats for at fremme beskæftigelsen af handicappede i virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og dermed hjælpe handicappede med at komme ind på arbejdsmarkedet; opfordrer i den henseende Kommissionen til yderligere at fremme det nyligt opståede marked for sociale investeringer ved hjælp af de værktøjer, der er frembragt som en del af initiativet for socialt iværksætteri, og til at informere Parlamentet om resultaterne af midtvejsevalueringen;

114.  minder om, at det for at forhindre afskedigelse af personer med handicap er af afgørende betydning, at de udfører deres arbejde i overensstemmelse med specifik lovgivning; anbefaler, at der udføres passende kontrol og sikres samarbejde med jobcentre og virksomheder med henblik på at fjerne marginalisering af handicappede på arbejdsmarkedet, og at deres potentiale udnyttes fuldt ud;

115.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre kvalitetsrammer for praktikophold og til at fremme og udvide mulighederne for lærlingeuddannelse og faglig uddannelse for personer med handicap, samtidig med at der sikres rimelig tilpasning og tilgængelighed, så der er garanti for social beskyttelse af personer med handicap, og deres integration på arbejdsmarkedet lettes;

116.  opfordrer medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger til at forebygge og mindske de negative følger, som de økonomiske stramninger har haft for social beskyttelse af personer med handicap;

117.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre effektive mekanismer til at forhindre eller afhjælpe fattigdom, sårbarhed og social udstødelse blandt handicappede og deres familier, med særligt fokus på børn og ældre med handicap, i forbindelse med en europæisk søjle for sociale rettigheder;

118.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at foretage nedskæringer i handicapydelser, tjenesteydelser i nærmiljøet, sundhedsydelser og uddannelsesprogrammer, der vil underminere FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og få fattigdomsniveauet og den sociale marginalisering til at vokse yderligere;

119.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, med det formål at bekæmpe social udstødelse af personer med handicap og deres familier, til på grundlag af fælles regler at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af den fattigdom, som mange af de dårligt stillede personers familier befinder sig i, ved at henvise til klare indikatorer, på grundlag af hvilke de nødvendige plejemæssige tiltag kan fastlægges;

120.  understreger, at det i artikel 7 og artikel 96, stk. 7, i forordningen om de fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 kræves, at medlemsstaterne og Kommissionen sikrer lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og inklusion af handicappede personer i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde generelt og navnlig i de operationelle programmer; anmoder om en integreret tilgang til at imødekomme de specifikke behov for personer med handicap; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af de generelle forhåndsbetingelser om ikke-forskelsbehandling og handicap; understreger, at evalueringen skal vurdere tilstrækkeligheden af de planlagte foranstaltninger med hensyn til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af personer med handicap, især hvad angår adgang til finansiering;

121.  opfordrer indtrængende politiske beslutningstagere på lokalt, regionalt, nationalt plan og EU-plan til at sikre effektiv overvågning af gennemførelsen af de bestemmelser, der er rettet mod ikke-forskelsbehandling, og sørge for, at de europæiske struktur- og investeringsfondes stilles til rådighed og tjener til at støtte lige adgang til alle tjenester, herunder Internettet, for personer med handicap, og sikre lige og tilstrækkelige levevilkår i lokalsamfundene i alle områder (f.eks. landdistrikter og tyndt befolkede områder og byområder) samt til institutioner, der tager sig af dem; bemærker dog, at sociale politikker og deres finansiering fortsat først og fremmest henhører under medlemsstaternes ansvarsområde;

122.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om princippet om ikke-diskrimination og relateret lovgivning overholdes, når ESI-fonde anvendes; understreger, at de organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion og ikke-forskelsbehandling, herunder handicaporganisationer, skal inddrages i partnerskabet under programmeringen og gennemførelsen af de operationelle programmer for at sikre, at der reelt tages hensyn til interesserne og bekymringerne hos personer med handicap; opfordrer indtrængende til anvendelse af ESI-fondene til at overholde minimumsstandarder vedrørende tilgængelighed, transport og boliger for personer med handicap og bemærker, at dette medfører en vigtig og udfordrende opgave især for de lokale og regionale myndigheder;

123.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond og programmet Et Kreativt Europa, idet de inddrager nationale, regionale og lokale handicaporganisationer mest muligt; understreger desuden, at det er vigtigt at garantere personer med handicap fuld adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse, Erasmus+, ungdomsgarantien og Eures-initiativerne;

124.  opfordrer medlemsstaterne til at udbrede princippet om, at ESIF's kontraherende myndigheder kan udelukke ansøgere pga. manglende opfyldelse af forpligtelsen til at sørge for adgang for personer med handicap;

125.  glæder sig over forhåndsbetingelserne om social inklusion og investeringsprioriteten vedrørende "overgangen fra institutionelle tjenester til lokalsamfundsbaserede tjenester" i forordningen om fælles bestemmelser; opfordrer medlemsstaterne til at bruge fondene til afinstitutionalisering og som et redskab til at gennemføre FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

126.  er bekymret over, at de europæiske struktur- og investeringsfonde misbruges til at fremme institutionalisering, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke kontrollen i overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og i samråd med organisationer, der repræsenterer handicappede; mener, at principper om gennemsigtighed bør styre proceduren som helhed – fra tildelingen af midler til den konkrete anvendelse af dem;

127.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, bl.a. ved brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre relevante EU-fonde, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udvikle kvalitetsstøttetjenester til en overkommelig pris i lokalsamfundene for drenge og piger med handicap og deres familier, herunder personer med behov for støtte på højt niveau, til at fremme afinstitutionalisering og forhindre fornyet institutionalisering samt fremme inklusive samfund og adgang til inkluderende kvalitetsuddannelse for drenge og piger med handicap;

128.  mener, at EU-institutionerne bør overveje at åbne fremtidige og eksisterende finansieringsstrømme for organisationer, der aktivt repræsenterer personer med handicap;

129.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde for inklusion af personer med handicap ved at tilvejebringe finansiel støtte til en række græsrodsprojekter og -organisationer;

130.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at give personer med handicap en aktiv rolle i beslutningsprocesserne, også gennem de organisationer, som repræsenterer dem, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i konventionen om rettigheder for personer med handicap; opfordrer endvidere indtrængende til, at der tages behørigt hensyn til synspunkterne hos personer med handicap i løbet af disse processer;

131.  gentager betydningen af, at der findes undtagelser og indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder for personer med handicap; bemærker indgåelsen af Marrakeshtraktaten, der har til formål at fremme adgangen til offentliggjorte værker for personer, som er blinde eller synshæmmede, og gentager sin overbevisning om, at EU har beføjelse til at indgå denne traktat, uden at ratificeringen gøres betinget af en revision af EU-lovgivningen eller af et tidspunkt for Domstolens afgørelse; understreger endvidere i denne forbindelse nødvendigheden af, at Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen for at sikre en hurtig ratifikation af Marrakeshtraktaten;

132.  understreger, at enhver lovgivningsmæssig ændring i forbindelse med ophavsret og beslægtede rettigheder bør give personer med handicap adgang til værker og tjenesteydelser, der er beskyttet af disse rettigheder, i ethvert format; minder om, at Kommissionen står for at fremsætte lovforslag om undtagelser og indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder med henblik på at sikre, at personer med forskellige handicap har adgang til værker og tjenesteydelser, der er beskyttet af disse rettigheder;

133.  insisterer på vigtigheden af digitale systemer for personer med handicap som et redskab til at lette deres deltagelse på alle samfundslivets områder, og anbefaler at fortsætte med at forske i anvendelsen af velfærdsteknologi i undervisningen; anerkender, at et uforholdsmæssigt højt antal personer med handicap i øjeblikket ikke benytter internettet, og at de er udelukket fra den digitale udvikling og således går glip af information, muligheder, tilegnelse af nye færdigheder og adgang til vigtige tjenester; opfordrer derfor lovgiverne på nationalt plan og EU-plan til at indarbejde bestemmelser om tilgængelighed, når de gennemfører lovgivning om det digitale indre marked, til at indarbejde spørgsmålet om adgang til digitalt indhold i alle relevante politikker, til at igangsætte kurser for "digitale spydspidser" i lokalsamfundene for at tilskynde flere mennesker med handicap til at bruge internettet og til at træffe de fornødne foranstaltninger til bekæmpelse af cyberkriminalitet og cybermobning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende hindring for adgang til kulturelt materiale for personer med handicap, og til at overveje en obligatorisk undtagelse for reglerne om ophavsret i tilfælde, hvor materialer anvendes til gavn for personer med handicap, såfremt denne anvendelse er direkte forbundet med handicappet og er af ikke-kommerciel art, i det omfang det er nødvendigt for det specifikke handicap; opfordrer til, at der anvendes en tværgående tilgang til menneskerettigheder for personer med handicap i alle EU-politikker;

134.  minder om, at sport er et yderst værdifuldt værktøj i forbindelse med social inklusion, da sport giver mulighed for samkvem og opnåelse af sociale færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i henhold til artikel 30 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap at iværksætte særlige programmer med sigte på at gøre sportsaktiviteter og sportsbegivenheder lettere tilgængelig for personer med handicap; bemærker, at retten til at have fuld adgang til kultur- eller fritidsaktiviteter er en grundlæggende rettighed, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forbedre tilgængeligheden af sådanne begivenheder, arrangementer, varer og tjenester, herunder på det audiovisuelle område; bifalder initiativerne til at forsyne audiovisuelle værker og andre værker med passende undertekster eller synstolkning med henblik på at gøre dem tilgængelige for personer med handicap;

135.  er af den opfattelse, at digitale værktøjer for handicappede bør udvikles for at fremme integration af sportsfolk med handicap samt platforme for telearbejde og delekontorer og delearbejdspladser; mener desuden, at undervisningens kvalitet og sportsfaciliteter i skolerne bør tilpasses behovene hos børn med handicap, og at der i hver medlemsstat bør indføres en national eller regional strategisk politisk ramme for livslang læring, som indeholder konkrete foranstaltninger til udvikling af færdigheder for personer med handicap;

136.  minder om, at der inden for rammerne af Et Kreativt Europa-delprogrammet "Media" bør være særlig opmærksomhed på projekter, hvori handicapspørgsmålet indgår, og at films og festivalers uddannelsesmæssige magt i denne henseende bør fremhæves;

137.  fastholder, at tilgængelighed er afgørende, hvis personer med handicap fuldt ud skal kunne få gavn af de europæiske turismemuligheder;

138.  understreger, at turismetjenester skal tage hensyn til de særlige behov hos personer med handicap såsom let adgang til information og kommunikation og til faciliteter såsom værelser, badeværelser, toiletter og andre indendørs områder;

139.  fastholder, at princippet om "turisme for alle" bør være udgangspunktet for alle turismerelaterede foranstaltninger på nationalt, regionalt, lokalt eller europæisk plan; påpeger, at turismetjenesteudbydere bør tage hensyn til behovene hos personer med handicap ved at fremme tilpasning af faciliteter og uddannelsesaktiviteter for personalet;

Særlige forpligtelser

140.  opfordrer til, at der udvikles menneskerettighedsbaserede indikatorer og opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe kvantitative og kvalitative, sammenlignelige data, som er opdelt efter forskellige faktorer, herunder køn, alder, beskæftigelsesmæssig status og handicap for al virksomhed i EU; opfordrer Kommissionen til at finansiere relevant forskning og dataindsamling om turismemuligheder og adgang til sundhedsydelser samt om vold, misbrug og udnyttelse af alle personer med enhver form for handicap i lokalsamfundet og i institutionerne;

141.  opfordrer Kommissionen til at harmonisere dataindsamlingen om handicap gennem EU's sociale undersøgelser på linje med bestemmelserne i artikel 31 i konventionen om rettigheder for personer med handicap for præcist at informere om og påvise udviklingen i sektoren; understreger, at der ved en sådan dataindsamling bør anvendes metoder, som gør, at alle handicappede er omfattet, herunder personer med alvorlige handicap og dem, der bor på institution; mener, at alle indsamlede data strengt bør overholde menneskerettighederne og databeskyttelsesinitiativer, herunder, men ikke begrænset til, bestemmelser, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesdirektivet; understreger, at sådanne undersøgelser skal være så specifikke og målrettede som muligt, og at de bør følges op med passende undersøgelser og workshopper, der resulterer i passende og effektive former for foranstaltninger;

142.  opfordrer Kommissionen til systematisk at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer;

143.  understreger betydningen af at nå alle handicaprelaterede mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 4 om at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet, og behovet for at øge antallet af skoler med adgang til tilpasset infrastruktur og tilpassede materialer for studerende med handicap og at investere i lærerkompetencer med fokus på inkluderende uddannelse og deltagelse af børn i skolen og samfundet;

144.  fremhæver løftet om ikke at lade nogen i stikken og henvisningerne til handicap i målene for bæredygtig udvikling (SDG), især i afsnittene vedrørende uddannelse, vækst og beskæftigelse, ulighed og adgangen til boliger, og med hensyn til indsamling af data og overvågning af målene for bæredygtig udvikling, og anbefaler, at EU går forrest i gennemførelsen af de handicapintegrerende mål for bæredygtig udvikling; understreger endvidere henvisningerne til Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse;

145.  anbefaler EU at tage føringen, når det gælder en handicapvenlig gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og opstille en arbejdsplan og en midtvejsrevision af arbejdsplanen for at sikre en overvågnings- og evalueringsmekanisme og sikre regnskabspligt og ansvarlighed i EU;

146.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en gennemførelsesplan for målene for bæredygtig udvikling og katastrofeforebyggelse i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap; understreger, at en sådan plan bør yde et vigtigt bidrag til fastlæggelsen af indikatorer på områder i tilknytning til handicap og socioøkonomisk integration; understreger, at fattigdom, social beskyttelse, sygesikring, vold mod kvinder, seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, adgang til vand, sanitet og energi samt modstandsdygtighed over for katastrofer og fødselsregistrering fortjener særlig opmærksomhed i definitionen af indikatorerne for bæredygtige udviklingsmål;

147.  understreger, at alle EU-politikker og -programmer, både eksternt og internt, skal være i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og opstille særlige foranstaltninger, der sikrer, at handicappedes rettigheder integreres på alle områder, herunder humanitære og udviklingsmæssige politikker og programmer; opfordrer EU til med dette for øje at vedtage en harmoniseret politik om handicapvenlig udvikling og anlægge en systematisk og institutionaliseret tilgang til at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer;

148.  henstiller, at EU-delegationer og -agenturer udviser tilstrækkelig forståelse af EU's handicapstrategier og arbejder på en inklusiv og tilgængelig måde; foreslår, at der oprettes et “kontaktpunkt" for FN's konvention om personer med handicap i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer til, at der hurtigt indføres et handicapperspektiv i alle uddannelseskurser om menneskerettigheder, der udbydes inden for rammerne af missionerne i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

149.  opfordrer desuden EU til at:

   iværksætte flere udviklingsprojekter, der fokuserer specifikt på personer med handicap
   etablere en mekanisme til at opbygge kapacitet og udveksle god praksis mellem de forskellige EU-institutioner og mellem EU og dets medlemsstater om handicapvenlig og tilgængelig humanitær bistand
   etablere kontaktpunkter for handicapspørgsmål i EU-delegationerne og udnævne uddannede forbindelsesofficerer, der kan tilbyde personer med handicap deres ekspertise og fagkundskab
   tage handicapspørgsmål op i dialoger med partnerlandene og støtte og indgå i et strategisk samarbejde med partnerlandenes handicap-NGO'er
   revidere den flerårige finansielle ramme (FFR) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) inden for rammerne af konventionen om rettigheder for personer med handicap
   inkludere en henvisning til integrering af handicapspørgsmål i EU's politikker i den eventuelle nye europæiske konsensus om udvikling
   overveje at øremærke midler, der er stillet til rådighed for alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer, til de nationale programmer for personer med handicap
   sikre børn, der sandsynligvis er i risikogruppen, hurtig, tilstrækkelig og omfattende pleje i betragtning af, at det er vigtigt med tidlig indgriben

150.  der henviser til det nye mål 12 i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap systematisk indgår i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at lede og overvåge fremskridtene på dette område, under særlig henvisning til standardiseringsarbejde med hensyn til tilgængelighed;

151.  støtter en effektiv integration af handicappede i samfundet, herunder i lokalsamfundene, og finansiering af tjenesteydelser for personer, der lever uafhængigt, gennem programmer under instrumenterne til finansiering af eksterne aktioner; opfordrer til en mere strømlinet anvendelse af EU's strukturfonde; opfordrer til midtvejsevalueringen af de eksterne finansielle instrumenter med henblik på at vurdere, hvor effektivt de har bidraget til inklusionen af personer med handicap i deres samfund, fjernet hindringer og fremmet tilgængelighed; kræver desuden, at alle udgifter til EU-programmer, der støtter institutionalisering, undgår segregering af personer med handicap; opfordrer til styrkelse og overvågning af udgifter i samråd med handicaporganisationer;

152.  foreslår, at alle personer, der er ansat af EU i forvaltningen af dets ydre grænser og i asylmodtagelsescentre, bør deltage i specifikke uddannelseskurser om behovene hos personer med handicap, for at sikre, at deres behov opfyldes;

153.  glæder sig over Kommissionens tilbagetrækning fra den uafhængige overvågningsmekanisme (EU-rammen); er fast besluttet på at finde den mest hensigtsmæssige opsætning af EU-rammen, så den er i fuld overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og Parisprincipperne, og opfordrer til, at adfærdskodeksen for Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne ordninger for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap revideres og ændres på en sådan måde, at også Europa-Parlamentet inddrages;

154.  understreger behovet for et udvidet politisk samarbejde inden for rammen, der skal omfatte økonomiske og menneskelige ressourcer, for at sikre efterlevelse af forpligtelserne og henstillingerne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

155.  tillægger artikel 33 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap ("National gennemførelse og overvågning") og de afsluttende bemærkninger 76 og 77 fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap den største betydning og glæder sig derfor over, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap tilslutter sig, at Europa-Parlamentet deltager inden for EU-rammen;

156.  opfordrer budgetmyndighederne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer, så EU kan udføre sine opgaver uafhængigt;

157.  minder om, at Udvalget for Andragender yder en aktiv beskyttelse af de europæiske borgere (fysiske eller juridiske personer) i henhold til artikel 227 i TEUF, der giver dem mulighed for at klage over en tilsidesættelse af deres rettigheder fra de europæiske, nationale og lokale myndigheders side, herunder rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikker, der har til formål at gennemføre FN's konvention om handicappedes rettigheder inden for rammerne af erklæringen om afgrænsning af kompetence, der er knyttet som bilag til slutakten om indgåelse af traktaten;

158.  noterer sig anerkendelsen af Udvalget for Andragender som et af EU's institutionelle instrumenter (sammen med Ombudsmanden, der skal beskytte borgerne i tilfælde af fejl og forsømmelser), der kan varetage en beskyttelsesfunktion inden for EU-rammen, i overensstemmelse med principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status og funktion ("Parisprincipperne"), der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i resolution 48/134 fra 1993;

159.  påpeger, at Udvalget for Andragender med henblik på at udøve sin beskyttelsesfunktion inden for rammerne af den uafhængige kontrol foretager foreløbige undersøgelser vedrørende overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, fremsender andragender til andre af Parlamentets udvalg, så de kan foretage undersøgelser eller træffe relevante foranstaltninger, og foretager besøg på stedet for at indsamle oplysninger og komme i kontakt med nationale myndigheder;

160.  henviser til, at Udvalget for Andragender hvert år modtager et betydeligt antal andragender fra personer med handicap, som viser realiteterne for millioner af mennesker i hele Europa, der dagligt støder på vanskeligheder med hensyn til adgang til arbejde og beskæftigelse, uddannelse og transport eller deltagelse i det politiske og offentlige liv og kulturlivet; understreger betydningen af artikel 29 i konventionen om rettigheder for personer med handicap vedrørende deltagelse og ikke-forskelsbehandling af personer med handicap i det politiske og offentlige liv;

161.  påpeger, at de andragender, der får størst opmærksomhed, ofte støttes af civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer personer med handicap, og at der således er behov for at fremme og udbrede kendskabet til den beskyttende rolle, som andragender om tilsidesættelse af disse rettigheder spiller, og deres effektivitet; roser den rolle, som disse organisationer spiller med hensyn til at fremme social inklusion og forbedring af livskvaliteten for personer med handicap;

162.  noterer sig andragender, der omhandler tilfælde af uregelmæssigheder i visse medlemsstater i forbindelse med sikring af eksistensgrundlaget for personer med handicap, ikke kun med hensyn til manglende udbetaling af lovbestemte tilskud, men selv tilfælde som f.eks. i andragende 1062/2014, hvor myndighederne på grundlag af tvivlsomme medicinske vurderinger, der nedsætter invaliditetsgraden, angiveligt har truffet vilkårlige administrative afgørelser for at reducere allerede bevilligede ydelser; opfordrer de pågældende nationale, regionale og lokale myndigheder til at være mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser sådanne foranstaltninger har for de berørte personers og deres families tilværelse, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de forskellige politikker og de dermed forbundne foranstaltninger på handicapområdet, som iværksættes i de forskellige medlemsstater;

163.  henviser til, at nogle medlemsstater, som har ratificeret konventionen om rettigheder for personer med handicap, endnu ikke har oprettet eller udpeget de organer, der skal gennemføre og overvåge konventionen i overensstemmelse med artikel 33, og at arbejdet i de allerede oprettede organer, navnlig de i artikel 33, stk. 2, omhandlede overvågningsrammer, hæmmes af manglende økonomiske og menneskelige ressourcer og manglen på et solidt retsgrundlag for udpegelsen af dem;

164.  opfordrer alle medlemsstater til at tildele de i artikel 33, stk. 2, fastsatte overvågningsrammer tilstrækkelige og stabile økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan udføre deres funktion; mener, at medlemsstaterne ligeledes bør garantere overvågningsnetværkets uafhængighed ved at sikre, at det i sin sammensætning og funktionsmåde tager hensyn til Parisprincipperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners funktion, jf. artikel 33, stk. 2, og at dette kan understøttes ved at etablere et formelt retsgrundlag, som klart fastlægger rammernes rolle og omfang; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der stadig mangler at udpege de i artikel 33 omhandlede organer, til hurtigst muligt at gøre dette og udstyre dem med de nødvendige ressourcer og mandater til effektivt at gennemføre og overvåge deres forpligtelser i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap;

165.  fremhæver, at der er behov for at styrke netværket vedrørende FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap for at sikre effektiv koordinering af gennemførelsen af konventionen – både internt og blandt institutionerne – og at netværket bør inddrage og føre tæt samråd med personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, i sine aktiviteter og på sine møder;

166.  opfordrer alle EU's institutioner, agenturer og organer til at oprette kontaktpunkter, og understreger behovet for en horisontal interinstitutionel koordineringsmekanisme på tværs af GD'erne og EU-institutionerne; anmoder om, at vilkårene for dette samarbejde bliver fastlagt i en strategi for gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

167.  opfordrer til at styrke den interinstitutionelle koordinering mellem de forskellige EU-institutioners gennemførelsesmekanismer;

EU-institutionernes overholdelse af konventionen (som offentlige administrationer)

168.  finder det vigtigt, at Udvalget for Andragender tilrettelægger målrettede arrangementer, hvor der fokuseres på andragender vedrørende handicap, og understreger den vigtige rolle, som dialog med input fra flere forskellige interessenter spiller, herunder andre relevante udvalg i Europa-Parlamentet, medlemmer af EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer personer med handicap, samt akademikere;

169.  glæder sig over, at den offentlige høring om beskyttelse af rettigheder for personer med handicap i lyset af de modtagne andragender, som Udvalget for Andragender afholdt den 15. oktober 2015, opfyldte høje standarder for tilgængelighed, og henstiller, at alle Parlamentets udvalgsmøder gøres tilgængelige for personer med handicap i fremtiden;

170.  glæder sig over anvendelsen af blindskrift i kommunikationen med andragere og opfordrer alle EU-institutioner til at anvende tegnsprog, letlæselige formater og blindskrift i deres kommunikation med borgerne med henblik på at opretholde og forstærke bestræbelserne på at inddrage borgerne i institutionernes arbejde og i det europæiske projekt;

171.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i offentlige høringsprocedurer gøres bekendt effektivt og bredt ved hjælp af kommunikationsmidler, som er tilgængelige for personer med handicap, der benytter sprog som blindskrift og letlæselige typer;

172.  opfordrer EU-medlemsstaterne og -institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i høringsprocesser gøres bekendt klart og bredt under anvendelse af tilgængelige kommunikationsmidler, og at sørge for, at der kan bidrages med input i alternative formater såsom blindskrift eller letlæselige versioner, og at offentlige høringer og møder, hvor forslag til love og politikker drøftes, gøres fuldt tilgængelige for personer med handicap, herunder for dem med intellektuel funktionsnedsættelse og indlæringsvanskeligheder;

173.  understreger, at der er behov for at gøre det lettere for personer med handicap at deltage og gøre brug af deres ytringsfrihed ved offentlige arrangementer og møder, som afholdes af institutionerne eller i deres lokaler, ved at sørge for billedtekstning og tegnsprogstolkning samt dokumenter med blindskrift og i letlæselige formater;

174.  opfordrer Europaskolernes Øverste Råd, herunder Kommissionen, til at sikre inklusiv kvalitetsuddannelse på Europaskolerne i overensstemmelse med konventionens krav for så vidt angår tværfaglige vurderinger, inklusion af børn med handicap og sikring af rimelige tilpasninger, samtidig med at der sikres en inklusiv deltagelse af forældre med handicap;

175.  opfordrer institutionerne til at støtte og fremme arbejdet i Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning;

176.  opfordrer EU til at revidere reglerne for den fælles sygeforsikringsordning, pensionsordningen og handicaprelaterede sociale sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger for at sikre ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for handicappede, bl.a. ved at anerkende de handicap, der skyldes sundhedsbehov, som værende forskellige fra en sygdom og fremme en uafhængig tilværelse og uafhængigt arbejde gennem refundering af ekstraomkostninger til udstyr eller tjenester, der er nødvendige for at kunne arbejde (f.eks. braille-printer, høreapparater, tegnsprogstolk, billedtekstning osv.);

177.  opfordrer indtrængende institutioner, agenturer og organer til at sikre, at de nuværende personalevedtægter gennemføres fuldt ud og effektivt i overensstemmelse med konventionen, og at interne regler og gennemførelsesbestemmelser udformes under fuld hensyntagen til alle bestemmelser i konventionen som led i en åben og handicapvenlig proces med henblik på at leve op til de afsluttende bemærkninger;

178.  opfordrer til, at der i overensstemmelse med konventionen sikres tilstrækkelige, behovsbaserede tilpasninger i rimeligt omfang for personer med handicap – eller personer med forsørgelsesberettigede familiemedlemmer med handicap – der er ansat i de europæiske institutioner, idet der gives særlig opmærksomhed til behovene hos handicappede forældre;

179.  opfordrer indtrængende institutionerne til at vedtage omfattende rekrutterings-, fastholdelses- og forfremmelsespolitikker, herunder midlertidige positive foranstaltninger, med henblik på aktivt og i væsentligt omfang at øge antallet af tjenestemænd, medarbejdere og praktikanter med handicap, herunder psykosociale og mentale handicap, i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/78/EF;

180.  anbefaler, at der i samråd med organisationer, der repræsenterer handicappede, udarbejdes omfattende uddannelsesmoduler for personale om konventionen, der fokuserer på personale med kontakt udadtil, forvaltning og offentlige indkøb;

181.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at gøre deres internetbaserede indhold og apps, herunder deres intranet og alle væsentlige dokumenter og audiovisuelt indhold, tilgængelige, idet de samtidig sikrer, at deres bygninger er fysisk tilgængelige;

182.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med andre EU-institutioner, -organer og -agenturer samt med medlemsstaterne om at koordinere en effektiv og systematisk opfølgning af de afsluttende bemærkninger ved hjælp af en strategi for gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

183.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre struktureret og systematisk høring og inddragelse af organisationer, der repræsenterer personer med handicap, når de tager skridt til at gennemføre deres respektive afsluttende bemærkninger;

184.  finder det på grundlag af artikel 35 i konventionen om rettigheder for personer med handicap, hvori de medlemsstater, der har undertegnet konventionen, pålægges at afgive en indledende beretning og derefter opfølgningsberetninger, hensigtsmæssigt, at disse beretninger udarbejdes hvert fjerde år og med deltagelse af handicaporganisationer;

o
o   o

185.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(2) CRPD/C/EU/CO/1.
(3) CRPD/C/EU/Q/1.
(4) A/RES/64/142.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0208.
(13) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.
(14) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(15) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(16) EU-Domstolen, forenede sager C-335/11 og C-337/11, HK Danmark, 11. april 2013, præmis 29-30; EU-Domstolen, sag C-363/12 Z, 18. marts 2014, præmis 73; EU-Domstolen, sag C-356/12, Glatzel, 22. maj 2014, præmis 68.
(17) Rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Violence against children with disabilities: legislation, policies and programmes in the EU (Vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU) (http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2015-violence-against-children-with-disabilities_en.pdf)
(18) Rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: "Violence against women: an EU-wide survey Main results": http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2014-vaw-survey-main-results-apr14_en.pdf
(19) Van Straaten me.fl. (2015). "Self-reported care needs of Dutch homeless people with and without a suspected intellectual disability: a 1.5-year follow-up study". I Health Soc Care Community, 2015, 1. oktober, Epub, 2015, 1. oktober.
(20) EU-SILC 2012.
(21) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 41.
(22) COM(2015)0615.
(23) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 71.


Indsigelse mod gennemførelsesretsakt: Tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer
PDF 261kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 432/2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed (D44599/02 – 2016/2708(RPS))
P8_TA(2016)0319B8-0842/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning (D44599/02),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer(1), særlig artikel 13, stk. 3,

–  der henviser til udtalelse af 12. april 2016 fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i ovennævnte forordning,

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, og stk. 4, litra c),

A.  der henviser til, at artikel 4 i forordning (EF) nr. 1924/2006 pålægger Kommissionen senest den 19. januar 2009 at fastsætte særlige ernæringsprofiler, som fødevarer eller visse fødevarekategorier skal overholde for at bære ernærings- eller sundhedsanprisninger, og betingelserne for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer eller fødevarekategorier for så vidt angår ernæringsprofiler;

B.  der henviser til, at en "sundhedsanprisning" i henhold til artikel 2, punkt 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006 betyder enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed;

C.  der henviser til, at der er legitim bekymring over, at påstanden om, at koffein bidrager til at øge årvågenheden og forbedre koncentrationsevnen, ikke er udtryk for nogen sammenhæng mellem koffeinforbrug og sundhed;

D.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har fastsat disse ernæringsprofiler;

E.  der henviser til, at en dåse energidrik på 250 ml kan indeholde op til 27 g sukker og 80 mg koffein;

F.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen anbefaler, at voksne og børn ikke indtager mere end 10 % af deres daglige energi i form af frit sukker, og til, at en yderligere nedskæring til under 5 % (ca. 25 g) om dagen ville medfører yderligere fordele for sundheden(3);

G.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har fundet beviser på, at omfattende indtagelse af sukker i form af søde drikke kan bidrage til vægtforøgelse;

H.  der henviser til, at anvendelsen af de foreslåede sundhedsanprisninger sandsynligvis vil fremme forbruget af energidrikke, og til, at det dermed med rimelighed kan forventes, at den daglige indtagelse af sukker og koffein vil overstige den anbefalede maksimale indtagelse;

I.  der henviser til, at artikel 3, litra c, i forordning (EF) nr. 1924/2006 forbyder sundhedsanprisninger, som tilskynder til overdreven forbrug af en fødevare;

J.  der henviser til, at i henhold til udkastet til Kommissionens forordning må påstandene om, at koffein bidrager til at øge opmærksomheden og til at forbedre koncentrationen, ikke anvendes i forbindelse med fødevarer, der er målrettet mod børn og unge;

K.  der henviser til, at unge udgør den største gruppe af forbrugere af energidrikke;

L.  der henviser til, at 68 % af unge og 18 % af børn regelmæssigt indtager energidrikke;

M.  der henviser til, at energidrikindustriens frivillige adfærdskodeks for markedsføring og mærkning af energidrikke kun forpligter sig til ikke at markedsføre energidrikke til børn under 12 år(4);

N.  der henviser til, at det i praksis er vanskeligt at kontrollere, at energidrikke med de foreslåede sundhedsanprisninger ikke sælges til børn, uanset om de markedsføres specifikt til børn og unge eller ej, hvilket gør betingelsen for anvendelsen af de foreslåede anprisninger virkningsløs; der henviser til, at der under alle omstændigheder ikke er noget, der forhindrer markedsføring af sådanne drikke til unge;

O.  der henviser til, at ernærings- og sundhedsanprisninger i henhold til artikel 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1924/2006 ikke må være tvetydige eller vildledende;

P.  der henviser til, at betingelsen eller begrænsningen om, at den foreslåede anprisning ikke må anvendes på fødevarer, der markedsføres specifikt til børn eller unge vil gøre dem tvetydige i forhold til de potentielle negative konsekvenser af sådanne fødevarer for menneskets sundhed;

Q.  der henviser til, at Kommissionen tidligere (som bekræftet af Domstolen i sagen om dextrose) har nægtet at godkende sundhedsanprisninger, som indeholdt modsigende eller tvetydige oplysninger til forbrugerne, selv om de godkendtes på særlige betingelser med hensyn til anvendelse og/eller var ledsaget af supplerende oplysninger eller advarsler(5);

R.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i sin videnskabelige udtalelse om koffeins uskadelighed konkluderede, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at fastsætte et sikkert niveau for børns indtagelse af koffein, men at et indtag svarende til 3 mg pr. kg kropsvægt pr. dag formentlig ikke ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for børn og unge(6);

S.  der henviser til, at det af artikel 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1924/2006 fremgår, at "ernærings- og sundhedsanprisninger ikke må [...] tilskynde til eller billige overdrevent forbrug af en fødevare";

T.  der henviser til, at 25 % af unge forbrugere af energidrikke drikker tre eller flere dåser i træk, og at de foreslåede anprisninger muligvis vil tilskynde til forbrug af endnu større mængder af sådanne energidrikke;

U.  der henviser til, at den foreslåede advarselsdeklaration (betingelserne for anvendelse) ikke indeholder nogen advarsel om det maksimale forbrug på én gang, men kun omtaler det maksimale forbrug om dagen;

V.  der henviser til, at energidrikke er blevet sammenkædet med hovedpine, søvnforstyrrelser og adfærdsproblemer hos børn og unge, som regelmæssigt indtager dem;

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens forordning ikke er i overensstemmelse med formålet og indholdet i forordning (EF) nr. 1924/2006;

3.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre bestemmelser om drikkevarer med et højt koffeinindhold eller fødevarer med koffeintilskud til børn og unge

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
(2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(3) http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/149782/1/9789241549028_eng.pdf?ua=1
(4) http://www.energydrinkseurope.org/wp-content/uploads/2015/01/FINAL_EDE-Code-of-Practice_clean_250914.pdf
(5) Se Domstolens dom af 16. marts 2016, Dextro Energy mod Kommissionen, T-100/15, EU:T:2016:150, punkt 74.
(6) http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/consultation/150115.pdf

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik