Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 14. september 2016 - Strasbourg
Protokol til aftalen EF-Schweiz om fri bevægelighed for personer (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse ***
 Tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje ***II
 Økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og SADC-ØPA-landene ***
 Aftale vedrørende gennemførelsen af konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren
 Den seneste udvikling i Polen og indvirkningen heraf på de i EU's charter om grundlæggende rettigheder forankrede grundlæggende rettigheder
 EU's forbindelser med Tunesien i den nuværende regionale sammenhæng
 Social dumping i EU
 Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

Protokol til aftalen EF-Schweiz om fri bevægelighed for personer (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 242kWORD 42 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. september 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (14381/2013 – C8-0120/2016 – 2013/0321(NLE))
P8_TA(2016)0339A8-0216/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14381/2013),

–  der henviser til protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (14382/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217, artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0120/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8‑0216/2016),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Schweiziske Forbunds regering og parlament.


Socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse ***
PDF 239kWORD 41 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. september 2016 om udkast til Rådets afgørelse om det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse og om ophævelse af afgørelse 2003/174/EF (05820/2014 – C8-0164/2016 – 2013/0361(APP))
P8_TA(2016)0340A8-0252/2016

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05820/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0164/2016),

–  der henviser til sin interimsbeslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0252/2016),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0377.


Tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje ***II
PDF 243kWORD 41 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. september 2016 om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF (07532/2/2016 – C8-0227/2016 – 2013/0302(COD))
P8_TA(2016)0341A8-0256/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets holdning ved førstebehandling (07532/2/2016 – C8-0227/2016),

–  der henviser til udtalelse af 21. januar 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 31. januar 2014 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0622),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0256/2016),

1.  godkender Rådets holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 177 af 11.6.2014, s. 58.
(2) EUT C 126 af 26.4.2014, s. 48.
(3) Vedtagne tekster af 15.4.2014, P7_TA(2014)0343.


Økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og SADC-ØPA-landene ***
PDF 242kWORD 41 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. september 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (10107/2016 – C8-0243/2016 – 2016/0005(NLE))
P8_TA(2016)0342A8-0242/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10107/2016),

–  der henviser til udkast til økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (05730/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 3 og 4, artikel 209, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0243/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0242/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og i SADC-ØPA-landene (Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Sydafrika og Swaziland).


Aftale vedrørende gennemførelsen af konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren
PDF 157kWORD 43 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) den 21. maj 2012, som ændret den 8. maj 2013, vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (2016/2794(RSP))
P8_TA(2016)0343B8-0976/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) den 21. maj 2012, som ændret den 8. maj 2013, vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (COM(2016)0235),

–  der henviser til den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) den 21. maj 2012, som ændret den 8. maj 2013, vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren,

–  der henviser til artikel 155 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 101, stk. 3,

A.  der henviser til, at artikel 155, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde åbner mulighed for, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan, hvis parterne finder det ønskeligt, kan føre til overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler;

B.  der henviser til, at iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-plan, i henhold til traktatens artikel 155, stk. 2, kan finde sted efter fælles anmodning fra de underskrivende parter, ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen;

C.  der henviser til, at arbejdstagere i fiskerisektoren kræver særlig beskyttelse, blandt andet i betragtning af de særlige karakteristika ved arbejdet om bord på fiskerfartøjer, det store antal ulykker både med og uden dødelig udgang såvel som risikoen for og forekomsten af arbejdsrelaterede sygdomme i denne sektor i sammenligning med andre sektorer i et farligt arbejdsmiljø, den uklare sondring mellem arbejdstimer, hvile og fritid og følgerne af udmattelse for sundhed og sikkerhed, som til dels hidrører fra utilstrækkelig hvile, og forekomsten af uformelle og atypiske arbejdsforhold og løntilskud, herunder ordninger med delebesætninger;

D.  der henviser til, at ILO-konvention 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren sammen med henstilling 199 dækker væsentlige spørgsmål i forhold til at sikre anstændige arbejds- og levevilkår om bord, herunder fiskerfartøjers ejeres og skipperes ansvar for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed (artikel 8), definitionen af en mindstealder for adgang til beskæftigelse og beskyttelsen af unge arbejdstagere (artikel 9), obligatoriske helbredsundersøgelser og attester (artikel 10-12), hvileperioder (artikel 13 og 14), besætningslister (artikel 15), overenskomster om pligter og arbejdsvilkår (artikel 16-20), ret til hjemsendelse (artikel 21), rekruttering og formidling (artikel 22), regelmæssig udbetaling til fiskere og overførsler til familiemedlemmer (artikel 23 og 24), normer for kost og logi (artikel 25-28), definitionen af arbejdssikkerhed og sundhedsnormer og muligheden for sygdomsbehandling om bord (artikel 29-33), social sikring (artikel 34-37), beskyttelse i tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme, kvæstelser og dødsfald (artikel 38-39), overholdelse og håndhævelse (artikel 40-44);

E.  der henviser til, at kun otte lande har ratificeret ILO-konvention 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren; der henviser til, at det på trods af Rådets afgørelse om at bemyndige EU-medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren, hidtil kun er to af dem, nemlig Frankrig og Estland, der har gjort dette; der henviser til, at EU og dets medlemsstater bør spille en ledende rolle i bestræbelserne på at fremme anstændige lønninger og arbejdsforhold i fiskeriet;

F.  der henviser til, at denne aftale finder anvendelse på alle fiskere, der er beskæftiget om bord på et fiskerfartøj, der er registreret i eller fører en EU-medlemsstats flag, og som deltager i kommercielle fiskeriaktiviteter; der henviser til, at EU ved at indarbejde aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om ILO's konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren i EU-lovgivningen vil være bedre rustet til at fremme aftalens gennemførelse i partnerlandene i hele verden, og at det derfor vil bidrage til fair og ensartede vilkår for den globale fiskerisektor, herunder til bekæmpelsen af de værste former for udnyttelse af fiskere, såsom tvangsarbejde, menneskehandel og børnearbejde;

1.  noterer sig Kommissionens forslag om Rådets direktiv om gennemførelse af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) den 21. maj 2012, som ændret den 8. maj 2013, vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren; beklager dog den forsinkede fremlæggelse af arbejdsmarkedsparternes aftale, som blev afsluttet i 2013, for Rådet; understreger betydningen af den sociale dialog, også på europæisk plan;

2.  glæder sig over, at aftalen som indgået af arbejdsmarkedets parter og Kommissionens forslag kun fastsætter minimumsforskrifter, således at medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter kan vedtage foranstaltninger, der er mere gunstige for arbejdstagerne på det pågældende område; bemærker, at denne aftale også finder anvendelse på selvstændige fiskere, der arbejder sammen med fiskere på det samme fiskerfartøj; understreger behovet for at udvikle disse bestemmelser vedrørende løn, social beskyttelse og social sikring for at sikre en passende og anstændig indkomst for arbejdstagerne og deres familier, herunder i tilfælde af skade, ulykke eller død; fremhæver betydningen af at skabe mekanismer for gennemførelse af aftalen, herunder udvikling af passende kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger;

3.  henstiller, at Rådets direktiv omgående vedtages i overensstemmelse med anmodningen fra arbejdsmarkedets parter;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter.


Den seneste udvikling i Polen og indvirkningen heraf på de i EU's charter om grundlæggende rettigheder forankrede grundlæggende rettigheder
PDF 178kWORD 46 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2016/2774(RSP))
P8_TA(2016)0344B8-0977/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaterne, særlig artikel 2, 3, 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Republikken Polens forfatning,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den hermed forbundne retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser til sin debat den 19. januar 2016 om situationen i Polen,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen(1),

–  der henviser til Kommissionens vedtagelse den 1. juni 2016 af en udtalelse om retsstatsprincippet i Polen,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 27. juli 2016 om retsstatsprincippet i Polen,

–  der henviser til udtalelse af 6. juni 2016 fra Europarådets eksperter om tre forslag til retsakter vedrørende polske public service-medier,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 11. marts 2016 om ændringerne af loven af 25. juni 2015 om Polens forfatningsdomstol,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 13. juni 2016 om loven af 15. januar 2016 om ændring af politiloven og visse andre love,

–  der henviser til rapport af 15. juni 2016 fra Europarådets menneskerettighedskommissær efter dennes besøg i Polen den 9.-12. februar 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd, og at den polske befolkning godkendte disse værdier ved folkeafstemningen i 2003;

B.  der henviser til, at artikel 6, stk. 3, i TEU bekræfter, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret ved EMRK og som følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten;

C.  der henviser til, at EU baserer sit virke på en formodning om og gensidig tillid til, at medlemsstaterne overholder de demokratiske spilleregler, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og chartret om grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at den polske forfatnings artikel 9 fastslår, at Republikken Polen skal overholde de folkeretlige bestemmelser, som er bindende for den;

E.  der henviser til, at retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, som EU bygger på, og at Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet i henhold til traktaterne er ansvarlig for at sikre, at retsstatsprincippet overholdes som en grundlæggende værdi i EU, og at EU's lovgivning, værdier og principper respekteres;

F.  der henviser til, at princippet om domstolenes uafhængighed er nedfældet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i EMRK og ligeledes er et afgørende element i det demokratiske princip om magtens tredeling, som også er afspejlet i artikel 10 i den polske forfatning;

G.  der henviser til, at magtens tredeling og domstolenes uafhængighed er kerneprincipper i det demokratiske system og ikke må undermineres;

H.  der henviser til, at de seneste begivenheder i Polen, navnlig kontroversen omkring forfatningsdomstolens sammensætning og funktionsmåde og den manglende offentliggørelse af domme afsagt af forfatningsdomstolen, har givet anledning til betænkeligheder vedrørende garantierne for retsstatsprincippets overholdelse;

I.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse om ændringerne af loven om forfatningsdomstolen opfordrede polske statslige organer til at offentliggøre samt fuldt ud respektere og efterleve domstolens afgørelser, samtidig med at den understregede, at disse ændringer i alvorlig grad vil undergrave domstolens arbejde og gøre den ineffektiv som vogter af forfatningen;

J.  der henviser til, at lammelsen af forfatningsdomstolen har foranlediget Kommissionen til at indlede en dialog med den polske regering inden for EU-retsstatsrammen for at sikre fuld respekt for retsstatsprincippet; der henviser til, at Kommissionen efter en intens dialog med de polske myndigheder og i lyset af den polske regerings manglende fremskridt i løsningen af den forfatningsmæssige krise har fundet det nødvendigt at formalisere sin vurdering af situationen i en udtalelse;

K.  der henviser til, at de problemer, som truer retsstatsprincippet i Polen, til trods for de yderligere drøftelser, der har været afholdt med de polske myndigheder, ikke har fundet nogen tilfredsstillende løsning, og at der efter Kommissionens opfattelse er tale om en systemisk trussel mod retsstatsprincippet i Polen; der henviser til, at den derfor har afgivet konkrete henstillinger til de polske myndigheder med henblik på en hurtig løsning af de påpegede problemer;

L.  der henviser til, at EU-rammen for retsstatsforhold har til formål at sætte ind over for systemiske trusler mod retsstatsprincippet i enhver EU-medlemsstat, navnlig i situationer, som ikke kan håndteres effektivt med traktatbrudsprocedurer, og hvor de garantier for beskyttelse af retsstatsprincippet, som findes på nationalt plan, ikke længere synes i stand til at imødegå disse trusler effektivt;

M.  der henviser til, at EU lægger stor vægt på respekten for mediefriheden og -pluralismen samt retten til information og ytringsfriheden, som er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 10 i EMRK, og som også fremgår af artikel 14 den polske forfatning;

N.  der henviser til, at såvel de allerede vedtagne som de nyligt foreslåede ændringer af den polske medielovgivning, navnlig med hensyn til offentlige mediers styring, redaktionelle uafhængighed og institutionelle selvstændighed, har givet anledning til bekymring for respekten for ytringsfriheden, mediefriheden samt mediepluralismen;

O.  der henviser til, at Europarådets eksperter efter at have været i dialog med de polske myndigheder om pakken med tre lovforslag vedrørende public service-medier konkluderede, at forbedringer er påkrævede, især på områderne styring, indhold og journalisters offentlige opgaver og beskyttelse;

P.  der henviser til, at retten til frihed og sikkerhed, retten til respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger er nedfældet i artiklerne 6, 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i artikel 5 og 8 i EMRK samt i artikel 31 og 47 i den polske forfatning;

Q.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse om ændringerne af politiloven og visse andre retsakter konkluderede, at de retssikkerhedsgarantier og materielle betingelser, der er fastsat i politiloven for så vidt angår brugen af hemmelig overvågning, ikke er tilstrækkelige til at forhindre overdreven brug heraf eller uberettiget krænkelse af personers privatliv og databeskyttelse; der i denne forbindelse minder om, at både EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen har understreget behovet for at indføre effektive kontrolmekanismer, helst domstolskontrol, for at garantere tilsynet med sådanne aktiviteter;

R.  der henviser til, at den nye antiterrorlov giver anledning til lignende betænkeligheder, navnlig med hensyn til dens forenelighed med artikel 5, 8, 10 og 11 i EMRK og med den polske forfatning;

S.  der henviser til Kommissionens vurdering om, at så længe forfatningsdomstolen er forhindret i fuldt ud at udføre en effektiv forfatningsmæssig prøvelse, vil der ikke være nogen effektiv kontrol med, om retsakter såsom de særligt følsomme nye retsakter, der for nylig er vedtaget af Sejm, overholder forfatningen, herunder dens bestemmelser om grundlæggende rettigheder;

T.  der henviser til, at Venedigkommissionen er sammensat af uafhængige eksperter i forfatningsret udpeget af alle medlemmer af Europarådet, inklusive Polen, og at dens udtalelse er den mest autoritative fortolkning af de forpligtelser, der påhviler Europarådets medlemsstater på områderne retsstat og demokrati; der henviser til, at den nuværende polske regering direkte har udbedt sig en udtalelse fra Venedigkommissionen;

U.  der henviser til, at principperne om retten til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og retten til forsvar er nedfældet i artikel 47 og 48 i chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 6 i EMRK og artikel 41, 42 og 45 i den polske forfatning;

V.  der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder i sin rapport fra sit besøg i Polen konkluderede, at de nyligt vedtagne ændringer af strafferetsplejeloven og loven om retsforfølgning kan udgøre en trussel mod beskyttelsen af retten til en retfærdig rettergang i straffesager, uskyldsformodningen og retten til forsvar, navnlig i tilfælde hvor der ikke er tilstrækkelige mekanismer til forebyggelse af magtmisbrug, samt mod princippet om magtens tredeling;

W.  der henviser til, at kvinders seksuelle og reproduktive sundhed i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder, EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis er knyttet til en række menneskerettigheder, herunder retten til liv og værdighed, frihed for umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til adgang til sundhedsydelser, retten til privatlivets fred, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling, hvilket også er afspejlet i den polske forfatning;

X.  der henviser til, at et effektivt, upartisk, professionelt og politisk neutralt embedsværk er et grundlæggende element i en demokratisk regeringsførelse, men at den nye tjenestemandslov synes at undergrave dette princip og være i strid med artikel 153 i den polske forfatning;

Y.  der henviser til, at Polens forfatningsdomstol har erklæret, at en række bestemmelser i loven vedtaget den 22. juli 2016 fortsat er forfatningsstridige;

Z.  der henviser til, at den polske miljøminister har godkendt en plan om at øge tømmerproduktionen i Białowieża-skoven; der henviser til, at det nationale råd for naturbeskyttelse gjorde indsigelse mod planen, hvorefter regeringen udskiftede 32 af dets 39 medlemmer; der henviser til, at Kommissionen den 16. juni 2016 indledte en traktatbrudsprocedure vedrørende Białowieża-skoven;

1.  understreger den afgørende betydning af at sikre, at de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU og i den polske forfatning, overholdes fuldt ud, og at de grundlæggende rettigheder i chartret om grundlæggende rettigheder er garanteret;

2.  bekræfter den holdning, det gav udtryk for i sin beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen, navnlig for så vidt angår lammelsen af forfatningsdomstolen, der er til fare for demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i Polen;

3.  udtrykker sin beklagelse og bekymring over, at der stadig ikke er fundet en kompromisløsning, og at Venedigkommissionens henstillinger af 11. marts 2016 ikke er blevet efterkommet; beklager også den polske regerings nægtelse af at offentliggøre alle forfatningsdomstolens domme, herunder dommene af 9. marts 2016 og 11. august 2016;

4.  konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen er besluttet på at føre en konstruktiv og produktiv dialog med den polske regering med henblik på at finde hurtige og konkrete løsninger på de ovenfor beskrevne systemiske trusler mod retsstatsprincippet; understreger, at en sådan dialog skal foregå på upartisk, evidensbaseret og samarbejdsorienteret vis, samtidig med at den respekterer EU's og dets medlemsstaters traktatfæstede beføjelser samt nærhedsprincippet;

5.  noterer sig, at Kommissionen har vedtaget en udtalelse og efterfølgende en henstilling inden for EU-retsstatsrammen på grundlag af en vurdering af situationen i Polen; forventer, at Kommissionen vil give Parlamentet adgang til denne udtalelse i overensstemmelse med bilag II til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen;

6.  opfordrer de polske myndigheder til at samarbejde med Kommissionen i henhold til det traktatfæstede princip om loyalt samarbejde og opfordrer den indtrængende til at bruge den frist på tre måneder, som Kommissionen har givet, til at inddrage alle de partier, der er repræsenteret i det polske Sejm, i udformningen af et kompromis, som kan løse den nuværende konstitutionelle krise under fuld hensyntagen til Venedigkommissionens udtalelse og Europa-Kommissionens henstilling;

7.  opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter – og som et næste skridt – at overvåge de polske myndigheders opfølgning på henstillingerne, samtidig med at den fortsat tilbyder Polen fuld støtte at finde passende løsninger til styrkelse af retsstatsprincippet;

8.  er i lyset af manglen på en fuldt ud funktionsdygtig forfatningsdomstol foruroliget over den hastige lovgivningsmæssige udvikling, der på det seneste har fundet sted på andre områder uden behørige konsultationer, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en vurdering af den vedtagne lovgivnings forenelighed med den primære og sekundære EU-lovgivning og med de værdier, som EU bygger på, under hensyntagen til henstillingerne fra henholdsvis Venedigkommissionen af 11. juni 2016 og Europarådets menneskerettighedskommissær af 15. juni 2016 samt til Kommissionens henstilling om retsstatsprincippet af 27. juli 2016, navnlig med hensyn til:

   loven om offentlige medier set i lyset af behovet for en lovramme for public service-medier, der sikrer, at de leverer uafhængigt, upartisk og korrekt indhold, som afspejler mangfoldigheden i det polske samfund, samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis og gældende EU-ret på radio-tv- og medieområdet;
   loven om ændring af politiloven og visse andre retsakter, set i lyset af dens uforholdsmæssigt vidtgående indgreb i retten til privatlivets fred og uforeneligheden af generelle masseovervågningsaktiviteter og massebehandling af borgeres personoplysninger med EU's og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;
   loven om ændring af strafferetsplejeloven og loven om anklagemyndigheden set i lyset af nødvendigheden af, at den gældende EU-ret vedrørende proceduremæssige rettigheder samt den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang respekteres;
   loven om ændring af tjenestemandsloven, set i lyset af den alvorlige risiko for politisering af den polske administration og for undergravning af embedsværkets upartiskhed;
   loven om terrorbekæmpelse, set i lyset af den alvorlige trussel mod retten til privatlivets fred og retten til ytringsfrihed, som en udvidelse af den interne sikkerhedstjenestes beføjelser uden passende retslige garantier vil indebære;
   andre spørgsmål, der giver anledning til bekymring, fordi de kan være i strid med EU-retten, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og de grundlæggende menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder;

9.  opfordrer Kommissionen til på gennemsigtig vis at holde Parlamentet regelmæssigt og nøje underrettet om de fremskridt, der gøres, og de foranstaltninger, der træffes;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Republikken Polens præsident.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0123.


EU's forbindelser med Tunesien i den nuværende regionale sammenhæng
PDF 283kWORD 53 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om EU's forbindelser med Tunesien i den nuværende regionale sammenhæng (2015/2273(INI))
P8_TA(2016)0345A8-0249/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til den endelige rapport fra EU's valgobservationsmission til parlaments- og præsidentvalget i Tunesien i 2014,

–  der henviser til rapporten fra FN's Højkommissær for Menneskerettigheder "Prisons in Tunisia: International Standards versus Reality" fra marts 2014 og til erklæringerne fra embedsmænd i det tunesiske justitsministerium,

–  der henviser til den fælles støtteramme for EU-støtte til Tunesien for perioden 2014-2015, som ved ændring af Kommissionens afgørelse C(2014)5160 blev forlænget frem til udgangen af 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(1),

–  der henviser til fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. november 2015 om "Virkeliggørelse af den europæiske naboskabspolitik" (JOIN(2015)0050),

–  der henviser til Tunesiens undertegnelse den 1. december 2015 af en associeringsaftale vedrørende forskning og innovation under Horisont 2020-programmet,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien(2),

–  der henviser til sin holdning af 10. marts 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af påtrængende autonome handelsforanstaltninger for Republikken Tunesien(3),

–  der henviser til ikrafttrædelsen den 19. april 2016 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/580 af 13. april 2016 om indførelse af hastende autonome handelsforanstaltninger for Republikken Tunesien(4),

–  der henviser til henstillingerne fra Associeringsrådet EU-Tunesien af 17. marts 2015 om gennemførelsen af handlingsplanen EU-Tunesien (2013-2017) og til den fælles erklæring fra Associeringsrådet EU-Tunesien af 18. april 2016,

–  der henviser til Tunesiens strategiske udviklingsplan 2016-2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0249/2016),

A.  der henviser til, at Tunesien er et af prioritetslandene i EU's europæiske naboskabspolitik;

B.  der henviser til, at den fredelige overgangproces til demokrati i Tunesien er et vellykket eksempel i den arabiske verden, og at dens konsolidering er af afgørende betydning for stabiliteten i hele regionen og, som en direkte konsekvens heraf, for Europas sikkerhed;

C.  der henviser til, at den tunesiske kvartet for national dialog i 2015 blev tildelt Nobels fredspris for sit "afgørende bidrag til opbygningen af et pluralistisk demokrati i Tunesien";

D.  der henviser til, at Tunesien i øjeblikket står over for en vanskelig socioøkonomisk situation, men også sikkerhedsmæssige udfordringer, der primært hidrører fra situationen i Libyen; der henviser til, at turismen, som udgør et vigtigt element i den tunesiske økonomi, er alvorligt påvirket af disse omstændigheder og af de terrorangreb, som har ramt landet;

E.  der henviser til, at den tunesiske økonomi er stærkt afhængig af udenlandske investeringer, turisme og eksport af produkter til EU, og til, at økonomien kun kan blomstre, hvis demokratiet kan udvikle sig yderligere;

F.  der henviser til, at manglen på jobs og muligheder var en af de primære årsager til de massive folkelige demonstrationer i 2011, og til, at mange af problemerne stadig opleves af folk hver eneste dag i betragtning af den høje ungdomsarbejdsløshedsrate;

G.  der henviser til, at det er nødvendigt at udvikle et reelt partnerskab, igennem hvilket der tages hensyn til befolkningernes interesser på begge sider af Middelhavet, og som er udformet til navnlig at gøre noget ved Tunesiens sociale og regionale uligheder;

H.  der henviser til, at EU med Ben Ali-regimets endeligt og konsolideringen af den demokratiske proces kan forbedre sin politiske dialog med Tunesien ved i højere grad at tage hensyn til denne vigtige partners interesser og prioriteter som et middel til at nå målet om stabilitet;

I.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater fortsat skal engagere sig i at samarbejde med Tunesiens befolkning og dens regering om at fremme fælles interesser, bl.a. inden for handel, investeringer, turisme, kultur og sikkerhed;

J.  der henviser til, at der er etableret en trepartsdialog inden for rammerne af organiseringen af underudvalg mellem myndigheder, civilsamfundsaktører og EU-repræsentanter i Tunesien;

K.  der henviser til, at presse- og trykkefriheden er afgørende elementer i et åbent, frit og demokratisk samfund;

L.  der henviser til, at Tunesien spillede en vigtig rolle med hensyn til at fremme indgåelsen af en aftale mellem de stridende parter i Libyen;

M.  der henviser til, at ustabiliteten i Libyen og de afledte virkninger heraf udgør en alvorlig trussel mod stabiliteten i Tunesien og i hele regionen; der henviser til, at Tunesien i øjeblikket er vært for et stort antal fordrevne libyere, der er flygtet fra ustabilitet og vold i Libyen, og til, at dette lægger pres på den interne situation og infrastrukturen;

N.  der henviser til, at Tunesien er blevet ramt af flere terrorangreb i de seneste år; der henviser til, at Tunesien er en afgørende partner for EU i bekæmpelsen af terrorisme;

O.  der henviser til, at et alarmerende højt antal tunesiske unge rekrutteres af IS/Da'esh, og til, at håbløshed og økonomisk stagnation bidrager til, at unge i stigende grad bliver sårbare over for ekstremistiske organisationers tiltrækningskraft;

1.  gentager sin støtte til det tunesiske folk og den politiske overgangsproces, der begyndte i 2011; fremhæver de udfordringer og trusler, landet står over for, mens det konsoliderer sin demokratiske proces, gennemfører de reformer, der er nødvendige for at opnå social og økonomisk velstand og garantere landets sikkerhed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at mobilisere betydelige tekniske og økonomiske ressourcer og koordinere dem bedre med henblik på at tilvejebringe konkret støtte til Tunesien; understreger, at uden foranstaltninger med henblik på at styrke Tunesiens absorptionskapacitet og stabilitet, demokrati, god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse, økonomisk udvikling og beskæftigelse i regionen vil enhver udsigt til reformer blive bragt i fare; opfordrer derfor til et reelt vidtgående og bredt partnerskab mellem EU og Tunesien;

2.  opfordrer deltagerne i Deauvillepartnerskabet til at leve op til deres tilsagn om bidrag; mener, at situationen i Tunesien berettiger iværksættelsen af en reel "Marshallplan" med tilstrækkelige midler til at støtte konsolideringen af overgangen til demokrati og fremme investeringer og udvikling i alle sektorer af økonomien og samfundet i landet, navnlig jobskabelse og opretholdelse af kvalitetsprægede offentlige tjenester, der er tilgængelige for alle; opfordrer desuden til en konsolidering af bestræbelserne på at støtte civilsamfundet; giver udtryk for bekymring over de aktuelle socioøkonomiske og budgetmæssige vanskeligheder, som er uløseligt forbundet med overgangsperiodens manglende stabilitet og den bydende nødvendighed af, at Tunesien gennemfører passende reformer med sigte på at sætte skub i beskæftigelsen og udvikle bæredygtig og inklusiv vækst; anser det som følge heraf for afgørende, at budgetmyndighederne når til enighed om en markant styrkelse af de midler i det europæiske naboskabsinstrument (ENI), der er øremærket til Tunesien;

3.  bekræfter, at Tunesiens historiske overgang til demokrati, trods den alvorlige sociale og økonomiske situation, nødvendiggør et langt mere ambitiøst partnerskab mellem EU og Tunesien, der går ud over de konventionelle foranstaltninger;

4.  roser det gode samarbejde mellem Tunesien og dets nabostater, der f.eks. illustreres ved undertegnelsen af en præferencehandelsaftale og nedsættelsen af lokale grænseoverskridende udvalg med Algeriet, som tager sigte på at fremme lokal udvikling, ved den indbyrdes forbindelse mellem Tunesiens og Libyens økonomier og ved det tunesiske folks solidaritet med fordrevne libyere; glæder sig i denne forbindelse over de fremskridt, der er gjort i forsoningsprocessen i Libyen;

5.  understreger vigtigheden af respekt for menneskerettighederne i forbindelse med gennemførelsen af den reviderede europæiske naboskabspolitik; opfordrer til, at der udvikles overvågningsmekanismer vedrørende respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og andre menneskerettighedsspørgsmål med fuld inddragelse af civilsamfundet;

6.  understreger, at genoptagelsen af den politiske integrationsproces inden for rammerne af Den Arabiske Maghrebunion kunne være en særligt passende lejlighed til at sikre sikkerheden og styrke samarbejdet i hele regionen;

I – Politiske reformer og institutioner

7.  udtrykker sin støtte til demokratiseringsprocessen og påpeger behovet for sociale og økonomiske reformer i Tunesien; understreger, at det er nødvendigt at støtte Forsamlingen af Folkets Repræsentanter (People's Representatives Assembly, PRA) i betragtning af udfordringen med at øge stabiliteten i en ustabil regional kontekst og samtidig udvikle demokratiet i dybden; udtrykker bekymring over PRA's mangel på økonomiske midler, som hæmmer dets rolle som lovgiver og forsinker udarbejdelsen af den stærkt fornødne nye lovgivning og reformprocessen; støtter PRA i dets bestræbelser på at forbedre sin kapacitet, herunder ved at ansætte personale; går ind for, at PRA's behov vurderes; anmoder om, at Parlamentets tjenestegrene øger de kapacitetsopbyggende støtteaktiviteter, som PRA tilbydes; anbefaler, at Parlamentet organiserer et politisk møde på højeste politiske plan, f.eks. en "tunesisk uge", i sine lokaler med henblik på at fremme det parlamentariske samarbejde;

8.  glæder sig over nedsættelsen af et blandet parlamentarisk udvalg EU-Tunesien, som vil spille en afgørende rolle ved at give medlemmer af Europa-Parlamentet og tuneserne mulighed for at mødes regelmæssigt og udvikle en struktureret politisk dialog om demokrati, menneskerettigheder, retsstatsforhold og andre emner af fælles interesse; understreger, at det blandede parlamentariske udvalg EU-Tunesien som led i åbningen af handelsaftaler har en vigtig rolle at spille ved reelt at overvåge de igangværende forhandlinger; opfordrer til, at der iværksættes særlige initiativer til støtte for PRA sammen med andre af Europa-Parlamentets udvalg, f.eks. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (med henblik på støtte i forbindelse med retlige og indre anliggender, migrationslovgivning og foranstaltninger vedrørende politimæssigt og retligt samarbejde i strafferetlige sager, herunder terrorisme);

9.  glæder sig over trepartsdialogen i Tunesien; opfordrer til, at den fortsættes og udvides til alle aspekter af de bilaterale forbindelser mellem EU og Tunesien, og opfordrer navnlig til, at civilsamfundet inddrages i gennemførelsen af evalueringen af den europæiske naboskabspolitik og forhandlingsprocessen om EU-Tunesien-prioriteterne;

10.  bemærker, at reformen af den offentlige forvaltning er en af de vigtigste krævende reformer, som Tunesien er nødt til at gennemføre; bifalder, at den tunesiske regering overvejer nye metoder til at hastebehandle vigtige prioriterede politikker; mener, at sammenkoblingen mellem europæiske og tunesiske forvaltninger udgør et positivt bidrag til reformen af den offentlige forvaltning; støtter brugen af IT-baserede løsninger til etablering og udvikling af en e-stat og en e-forvaltning;

11.  glæder sig over, at Tunesien overholder internationale standarder for foreningsfrihed, hvilket har givet landet en ledende rolle i den arabiske verden med hensyn til at styrke et uafhængigt civilsamfund; opfordrer til en styrkelse af den tekniske og kapacitetsopbyggende støtte til civilsamfundsorganisationer, politiske partier og fagforeninger, som har en afgørende rolle at spille i Tunesien og har vist sig at være af afgørende betydning for overgangen til demokrati og for udviklingen generelt, for regeringens ansvarlighed og for overvågningen af, at menneskerettighederne, herunder beskyttelsen af kvinder og børn, respekteres, for ligestillingen mellem kønnene og for beskyttelsen af alle ofre for forfølgelse og diskrimination; glæder sig over konkrete EU-finansierede programmer på dette område, som f.eks. projektet til støtte for civilsamfundet (PASC) og den aftale, der er undertegnet mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og den tunesiske kvartet med henblik på at styrke forbindelserne mellem det tunesiske og det europæiske civilsamfund; opfordrer til dialog og samarbejde mellem civilsamfundet og offentlige myndigheder om fastlæggelse af lokale udviklingsprioriteter, herunder lokale investeringer; opfordrer til, at folkeoplysning og demokratisk engagement fremmes;

12.  fremhæver betydningen af, at der udvikles en medborgerskabskultur, og opfordrer til, at der skabes et gunstigt miljø med de fornødne strukturer til at inddrage civilsamfundsorganisationer i beslutningsprocessen;

13.  anser det for nødvendigt, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte til lokalvalget (som forventes afholdt i oktober 2016) samt en EU- og EP-overvågningsmission og valgbistand, hvis den tunesiske regering anmoder om det, hvilket allerede var tilfældet ved parlaments- og præsidentvalget i 2014; opfordrer i denne forbindelse til øget støtte til kommunerne inden for rammerne af Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) samt ved at fremme udviklingen af venskabsprojekter i samarbejde med medlemsstaterne;

14.  opfordrer til, at kønsbalancerede politikker støttes, bl.a. gennem en reform af loven om personlig status med sigte på at afskaffe love, der diskriminerer kvinder, som f.eks. dem der vedrører arve- og ægteskabsrettigheder, samt til en øget deltagelse af kvinder i det offentlige liv og i den private sektor som fastsat i artikel 46 i den tunesiske forfatning; tilskynder endvidere til, at der udvikles mentorprogrammer for nye kvindelige ledere, som giver mulighed for at støtte deres adgang til beslutningstagende stillinger; henstiller, at Tunesiens generelle erklæring om konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder ophæves;

15.  opfordrer til, at unge inddrages i det politiske liv, navnlig hvad angår fremme af unges deltagelse i lokalvalg; bifalder i denne henseende EU-finansierede projekter vedrørende bevidstgørelse af unge/folkeoplysning; glæder sig over lovbestemmelserne om unges repræsentation ved lokale og regionale valg; betragter kommunalvalget i 2016 som en mulighed for at tilskynde unge mennesker til igen at deltage aktivt i den politiske overgangsproces;

16.  ser med tilfredshed på loven om retsopgør efter regimeskiftet; minder om, at det tunesiske folk har store forhåbninger til overgangsprocessen; beklager den stærke polarisering i Sandheds- og Værdighedskommissionen; bemærker, at national forsoning og vækst ikke bør være modstridende prioriteter;

17.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at støtte Tunesien i reformen af retsvæsenet og retsstaten for så vidt angår værdierne i den tunesiske forfatning, bl.a. gennem teknisk og økonomisk støtte til den igangværende oprettelse af det øverste retsråd og forfatningsdomstolen; bifalder EU-programmet om reform af retsvæsenet (PARJI), som blev vedtaget i 2011, og PARJ2-programmet, som blev vedtaget i 2014 og kun blev finansieret med 15 mio. EUR;

18.  opfordrer regeringen til hurtigt at træffe foranstaltninger for at forhindre brugen af tortur; opfordrer Tunesien til at afskaffe dødsstraffen; udtrykker bekymring over de gentagne sager om tortur udøvet af tunesiske myndigheder mod mindreårige, der mistænkes for at ville tilslutte sig terrororganisationer;

19.  opfordrer Tunesien til hurtigst muligt at reformere sin lov om undtagelsestilstand fra 1978, som i øjeblikket håndhæves uden om forfatningens grundlæggende bestemmelser;

20.  udtrykker bekymring over overbelægningen, fødevaremanglen og de sanitære forhold i Tunesiens fængsler og indvirkningerne heraf på de indsattes grundlæggende rettigheder; glæder sig over det tunesisk-europæiske projekt om reform af de tunesiske fængsler, der sigter mod at styrke ordningen med alternative straffe i stedet for fængselsstraf for mindre alvorlige forbrydelser;

21.  opfordrer til en reform af straffeloven, og navnlig til ophævelse af artikel 230, der straffer homoseksualitet med fængsel i tre år og er i modstrid med de forfatningsmæssige principper om ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af privatlivets fred; ser med tilfredshed på den nye lov, der erstatter og ændrer lov 1992-52 om narkotika, som prioriterer forebyggelse i stedet for afskrækning og indfører alternative straffe, der fremmer rehabilitering og reintegration af stofmisbrugere, som et passende skridt i retning af at bringe den tunesiske lovgivning i overensstemmelse med internationale standarder;

22.  opfordrer til en stærkere decentraliseringsproces og til styrkelse af regionerne ved hjælp af flere lokale selvstyrende enheder; støtter partnerskaber med EU-medlemsstater, der tilskynder til decentraliserede tilgange (f.eks. uddannelse og kapacitetsopbygning på dette område) såvel som decentraliserede samarbejdsprojekter under ledelse af medlemsstaternes myndigheder, som bidrager til udviklingen af regional og lokal forvaltning i Tunesien, samt partnerskaber og udveksling af bedste praksis med byer og lokalsamfund i EU; opfordrer til øget EU-støtte til civilsamfundet i regionerne, som bygger på vellykkede eksisterende initiativer;

23.  er bekymret over, at der kun er gjort ringe fremskridt med at give strafferetsplejeloven og straffeloven et grundigt eftersyn med henblik på at værne om ytringsfriheden; er bekymret over, at adskillige borgere, herunder journalister og bloggere, er blevet retsforfulgt og fængslet for påstået ærekrænkelse, for at have fornærmet statslige embedsmænd i rapsange eller for at skade den offentlige moral, fordi de har ytret deres meninger; glæder sig over, at Tunesien har tilsluttet sig Freedom Online Coalition, og opfordrer landet til at deltage mere aktivt;

24.  gentager, at presse- og mediefrihed, ytringsfrihed online, også for bloggere, og offline samt forsamlingsfrihed er afgørende elementer og uundværlige søjler i demokratiet og i et åbent og pluralistisk samfund; opfordrer til, at standarder for bedste praksis i mediesektoren virkelig afspejler undersøgende og differentieret journalistik; anerkender de gunstige virkninger af ucensureret adgang til internettet og digitale og sociale medier; glæder sig over Tunesiens levende og åbne onlinemedielandskab, men opfordrer de tunesiske myndigheder til at investere yderligere i grundlæggende teknologisk infrastruktur og til at fremme digital konnektivitet og digitale færdigheder, navnlig i de fattigste dele af landet; glæder sig over vedtagelsen af den nye informationslov i marts 2016 med henblik på effektivt at beskytte retten til informationsfrihed i Tunesien, herunder whistlebloweres rettigheder; glæder sig over, at Den Høje Myndighed for Audiovisuel Kommunikation (HAICA) og dens efterfølger, Myndigheden for Audiovisuel Kommunikation (ACA), vil nyde godt af EU-støtte inden for rammerne af det igangværende 10 mio. EUR-program for støtte af mediereformer;

25.  opfordrer Europarådets Parlamentariske Forsamling til at give Tunesien status af "partner for demokrati" som et vigtigt skridt i retning af at konsolidere det parlamentariske demokrati og retsstaten i Tunesien;

II – Økonomisk og social udvikling

26.  ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om en makrofinansiel bistand på 500 mio. EUR og Rådets og Parlamentets vedtagelse heraf;

27.  bemærker, at der er indledt forhandlinger om en ambitiøs frihandelsaftale (DCFTA) mellem EU og Tunesien; minder om, at EU er nødt til at føre disse forhandlinger parallelt med skræddersyet teknisk og økonomisk bistand; understreger, at denne aftale, skønt den tilstræber at forbedre markedsadgangen og investeringsklimaet, har mere end blot en handelsmæssig dimension og skal bidrage til at udbrede europæiske standarder til Tunesien inden for miljø, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder, fremme landets stabilitet, konsolidere dets demokratiske system og sætte fornyet skub i dets økonomi; opfordrer Kommissionen til at anlægge en progressiv tilgang under forhandlingerne og sikre, at denne aftale bliver til fordel for begge parter, og samtidig tage behørigt hensyn til de betydelige økonomiske forskelle mellem dem; minder om sine henstillinger til Kommissionen og den tunesiske regering om at iværksætte en klar og detaljeret proces for indragelse af det tunesiske og europæiske civilsamfund hele vejen igennem DCFTA-forhandlingerne; kræver, at høringsprocessen bliver åben og gennemsigtig og i højere grad tager hensyn til de tunesiske civilsamfunds mangfoldighed, idet der tages udgangspunkt i bedste praksis fra lignende forhandlinger;

28.  bemærker vedtagelsen af hastende autonome handelsforanstaltninger for Tunesien som et konkret skridt til støtte for den tunesiske økonomi og som et incitament til reformer; opfordrer til en forøgelse af EU's bistand til Tunesien gennem ENI og til koordinering af den internationale bistand til Tunesien, således at landet får mulighed for at drage fuld nytte af EU-støtten og fremme jobskabelsen, navnlig for nyuddannede unge; tilskynder til partnerskaber med andre interesserede globale og regionale donorlande og -organisationer, og især til foranstaltninger, som mindsker de regionale forskelle og fremmer uddannelse og investeringer i landbrug under hensyntagen til det lokale landbrugs særegenheder, IT, den sociale økonomi, produktionssektoren og SMV'er, hvilket vil styrke beskæftigelsen; bemærker, at turismesektoren er blevet hårdt ramt af terrorangrebene, og opfordrer – i betragtning af de foranstaltninger, de tunesiske myndigheder siden da har gennemført – de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at revurdere sikkerhedssituationen, således at den tunesiske turismesektor kan komme på fode igen;

29.  opfordrer EU til at inddrage civilsamfundet, lokale myndigheder og andre vigtige aktører i processen med at fastlægge finansieringsprioriteter i forbindelse med midtvejsevalueringen af ENI;

30.  fremhæver behovet for at gøre noget ved arbejdsløsheden, navnlig for unge universitetsuddannede, for at iværksætte gennemgribende reformer med henblik på at fremme vækst, kvalitetspræget uddannelse og beskæftigelse (f.eks. ved at lempe valutarestriktioner, fremme adgangen til mikrokreditter, reformere arbejdsmarkedslovgivningen, udvikle uddannelsesordninger, der er tilpasset arbejdsmarkedets behov, og forenkle administrative processer) samt for at diversificere den tunesiske økonomi; opfordrer alle parter til at opretholde en god samarbejdsånd for at fokusere på reformer med henblik på en inklusiv økonomisk udvikling for alle områder i landet, herunder de mindst udviklede og forarmede regioner inde i landet, som har behov for en langsigtet udviklingsplan; opfordrer de tunesiske myndigheder til at tage godt imod initiativer, hvor borgere udviser engagement med hensyn til at forbedre den politiske dialog eller teknologiske innovationer; understreger, at der er behov for international støtte til disse borgerinitiativer;

31.  glæder sig over den tunesiske strategiske udviklingsplan for 2016-2020 og opfordrer til, at den gennemføres hurtigt gennem vedtagelse af lovgivningsmæssige rammer, der sigter mod at lette absorptionen af støtte fra EU og fra alle internationale finansielle institutioner; glæder sig over vedtagelsen af den nye investeringslov, som bør skabe reguleringsmæssig stabilitet og fremme investeringer og skattereformer; opfordrer til en modernisering af den offentlige forvaltning, som bør fungere på en effektiv og gennemsigtig måde, hvilket i høj grad ville fremme gennemførelsen af projekter og en bedre anvendelse af midlerne;

32.  støtter den tunesiske regerings bestræbelser på at modernisere og liberalisere økonomien for at imødekomme nye hjemlige, regionale og globale krav og mener, at en stærk og mangfoldig tunesisk økonomi vil skabe jobs, muligheder og velstand og gøre det muligt for landet at opfylde dets mere overordnede politiske og sociale ambitioner;

33.  minder om landbrugssektorens strategiske betydning i Tunesien og bifalder i denne forbindelse de foranstaltninger, der er planlagt i det tunesiske budget for 2016, herunder eftergivelsen af gæld for landbrugere og iværksættelsen af en national høring om landbrugssektoren; finder det afgørende, at denne nationale høring inddrager civilsamfundet og det bredest mulige antal aktører, herunder små landbrugere fra den sydlige del af landet samt unge landbrugere; mener, at landbrugssektoren har behov for en gennemgribende reform og en række presserende praktiske foranstaltninger såsom kapacitetsudvikling på afsaltningsanlæg for at afhjælpe problemet med vandmangel og andre problemer, der opstår som følge af klimaforandringer; opfordrer de tunesiske myndigheder til at forbyde brugen af alle pesticider, der allerede er forbudt i EU;

34.  opfordrer EU til at optrappe sin indsats mod ørkenspredning i Tunesien; bemærker, at tuneserne oplever en alvorlig vandmangel; opfordrer Tunesien til at fremme bæredygtigt landbrug og bæredygtige spisevaner; anbefaler en jordreform for at tilskynde farmerne til at bevare skove og floder; minder om, at en bæredygtig udvikling af Tunesiens kystturisme kræver en kraftig reduktion af hoteltætheden med henblik på at rationalisere investeringerne og forvalte de kystnære områder;

35.  ser med tilfredshed på APIA's (Agence de promotion des investissements agricoles) iværksættelse af projektet om ungdomsmobilitet, fødevaresikkerhed og nedbringelse af fattigdommen i landdistrikterne med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at tilbyde alternativer i landdistrikterne; opfordrer medlemsstaterne til at støtte EU's foranstaltninger ved i partnerskab med tunesiske myndigheder, civilsamfundsorganisationer og den private sektor at deltage i sektorrelaterede eller tematiske projekter, der kunne have en direkte og gavnlig indvirkning på det tunesiske samfund;

36.  bifalder programmer udviklet af sekretariatet for Middelhavsunionen, såsom Med4jobs, med henblik på at forbedre beskæftigelsesegnetheden for unge i Middelhavsområdet; opfordrer medlemsstaterne i Middelhavsunionen til at pålægge dens sekretariat at fokusere på Tunesiens økonomiske og sociale udvikling for at støtte konsolideringen af landets overgangsproces;

37.  opfordrer til en mere markant bekæmpelse af korruption, navnlig set i lyset af den voksende sorte økonomi, med henblik på at opnå en mere effektiv og gennemsigtig beslutningsproces og skabe et bedre investerings- og erhvervsklima; ser med tilfredshed på oprettelsen af Det Tunesiske Antikorruptionsagentur, men beklager dets begrænsede budget; opfordrer indtrængende de tunesiske myndigheder til at styrke dets kapacitet og effektivitet og stille al den fornødne økonomiske og logistiske støtte til rådighed for at sikre, at den offentlige forvaltning fungerer ordentligt, og at offentlige udbud foregår i overensstemmelse med reglerne; opfordrer de tunesiske myndigheder til at sikre, at de skridt, de tager mod korruption, er meget synlige;

38.  opfordrer til, at man fremskynder oprettelsen af Det Nationale Råd for Social Dialog, som blev besluttet i 2013;

39.  udtrykker bekymring over Tunesiens manglende inddrivelse af aktiver, som navnlig skyldes de langvarige og besværlige processer i forbindelse med konfiskering og tilbagelevering af aktiver; opfordrer til, at der ydes specifik teknisk kapacitetsstøtte til Tunesien med henblik på at foretage undersøgelser og indsamle de oplysninger og beviser, der er nødvendige for at forberede sager om inddrivelse af aktiver;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at udvise støtte og politisk vilje til at fremskynde inddrivelsen af indefrosne tunesiske aktiver; glæder sig over Rådets afgørelse af 28. januar 2016 om at forlænge indefrysningen af aktiver for 48 personer med ét år;

41.  opfordrer til, at man fremmer hurtigere og sikrere pengeoverførsler og promoverer investeringspotentialet, navnlig inden for lokal og regional udvikling, blandt tunesere og nordafrikanere, der allerede er bosiddende i EU;

42.  udtrykker bekymring med hensyn til holdbarheden af den tunesiske gæld og opfordrer til en gennemgang af mulige måder, hvorpå den kan gøres mere holdbar, navnlig i lyset af landets økonomiske situation; opfordrer til, at den tunesiske gæld konverteres til investeringsprojekter, navnlig til opbygning af strategisk infrastruktur og mindskelse af regionale uligheder, og hilser initiativer i den retning velkommen; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at øge antallet af denne type projekter; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, hvordan man kan sikre en præferentiel omlægning af Tunesiens gæld og en diversificering af gældskomponenterne;

43.  ser med tilfredshed på EU-projekter inden for jobskabelse og erhvervsuddannelse, som f.eks. IRADA; henstiller, at der anvendes midler fra den europæiske naboskabspolitik (ENP) til at støtte SMV'er yderligere; påpeger, at SMV'er er afgørende for Tunesiens vækst og derfor bør nyde godt af EU-støtte; tilskynder til udvikling af iværksætterprogrammer, der specifikt er rettet mod kvinder og unge, med henblik på at udvikle kurser i virksomhedsledelse og adgang til økonomisk støtte for at forstærke SMV-sektoren; henstiller, at Tunesien træffer de behørige foranstaltninger, således at det hurtigst muligt kan drage fuld nytte af EU's Cosme-program (for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder); tilskynder til private udlån til SMV'er, bl.a. ved at forbedre kreditgarantisektorens kapacitet og ved at reformere den underkapitaliserede banksektor; glæder sig over det nylige venskabsprogram for den tunesiske centralbank, som har til formål at støtte moderniseringen af banksektoren;

44.  anbefaler, at EU's ekspertise med hensyn til regionale fonde og mindskelse af regionale uligheder benyttes til at tage hånd om den regionale udvikling i Tunesien og til at mindske uligheder; opfordrer til, at internationale partnere og finansieringsinstitutioner støttes med henblik på at forbedre og udbygge den nationale infrastruktur (f.eks. motorveje, jernbaner, havne, lufthavne og telekommunikationsnetværk), således at knudepunkter i landdistrikterne og inde i landet integreres bedre;

45.  tilskynder til, at det europæiske naboskabsinstrument (ENI) integreres med paneuropæiske initiativer såsom energiunionen; tilskynder samtidig til et øget nordafrikansk regionalt samarbejde på specifikke områder såsom skovrejsning og vandforvaltning samt en større socioøkonomisk integration med øget handel i hele Nordafrika; påpeger, at Middelhavsunionen støtter udviklingen af specifikke projekter i regionen og i den forbindelse bør involveres i projekter ledet af EU i Tunesien;

46.  opfordrer til, at EU-samarbejdet fokuserer mere på den grønne økonomi og bæredygtig udvikling, samt til, at anvendelsen af vedvarende energi øges og vand- og affaldsforvaltningen forbedres, navnlig i betragtning af Tunesiens store potentiale i sektoren for vedvarende energi; ser med tilfredshed på projekter som rensningen af søen Bizerte, som er godkendt af Middelhavsunionen, plantetagene i Ghar el Melh og anvendelsen af organisk affald til konsum i Beja;

47.  bifalder integreringen af elektricitetsmarkederne i Europa og Middelhavsområdet som et vigtigt element i energisamarbejdet med de sydlige nabolande; mener, at Elmed-projektet vil muliggøre tovejshandel med elektricitet mellem det nordlige og sydlige Middelhavsområde, hvilket vil skabe fordele for alle parter i form af en sikker, stabil og prismæssigt overkommelig elforsyning;

III – Sikkerhed og forsvar

48.  er dybt bekymret over de umiddelbare afsmittende virkninger på sikkerhedssituationen i Tunesien, som bl.a. skyldes den manglende stabilitet i Libyen; noterer sig opførelsen af en mur langs en del af grænsen til Libyen; udtrykker bekymring over det store antal tunesiske udenlandske krigere, der slutter sig til Da'esh og andre terroristgrupper; understreger, at bekæmpelsen af våbensmugling er en vigtig del af terrorbekæmpelsen; understreger, at det er nødvendigt at reformere landets efterretningstjenester under overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighedskonventionerne;

49.  er bekymret over terrorangrebet i grænsebyen Ben Guerdane umiddelbart efter bombeangrebet i Sabratha, som viser, at grænsen mellem Tunesien og Libyen stadig er let gennemtrængelig; udtrykker bekymring over situationen i Libyen og opfordrer alle parter i Libyen til at gå i konstruktiv dialog med den nationale samlingsregering; understreger, at EU er parat til at yde sikkerhedsstøtte på den nationale samlingsregerings anmodning, og at det er nødvendigt at genoprette den sikkerhedsmæssige koordination mellem Tunesien og Libyen; foreslår, at der i partnerskab med de tunesiske myndigheder foretages en vurdering af muligheden for at oprette en EU-grænsebistandsmission i Tunesien;

50.  erkender, at fattigdom og social udstødelse er blandt de vigtigste årsager til radikalisering; opfordrer til en mere effektiv social inklusion af unge mennesker, som giver dem mulighed for at finde fast beskæftigelse og forhindrer dem i at blive mål for rekruttering som krigere for terrororganistioner; henstiller, at man benytter den ekspertise, der er indhøstet på initiativ af internationale organisationer såsom Hedayah, til at udvikle lokale og regionale strategier med henblik på at modvirke voldelig ekstremisme; opfordrer til bevidstgørelseskampagner om disse eksisterende netværk eller lignende initiativer i Tunesien;

51.  opfordrer den tunesiske regering til at fastlægge en strategi for håndtering af hjemvendte udenlandske krigere, f.eks. ved at sammenkoble straffe- og sikkerhedsforanstaltninger med afradikaliserings- og rehabiliteringsprogrammer for at give dem mulighed for at blive reintegreret i samfundet og derved mindske fremtidige risici; opfordrer til en mere sammenhængende strategi for at forhindre radikalisering i fængsler og tilbageholdelsescentre; opfordrer til, at der sættes fokus på bedre uddannelse og på at modvirke radikalisering af unge mennesker;

52.  erkender, at terrorisme er en fælles udfordring, som kræver et fælles modsvar, og at samarbejdet mellem EU og Tunesien inden for sikkerhed og terrorbekæmpelse er blevet optrappet på det seneste, navnlig med iværksættelsen af et ambitiøst program til støtte for reform af sikkerhedssektoren;

53.  støtter den FN-ledede proces for fred og politisk forsoning i Libyen som et afgørende middel til at stabilisere hele regionen og styrke Tunesiens sikkerhed og reformproces;

54.  ser med tilfredshed på den proces for koordinering af sikkerhedsbistanden, som Tunesien har igangsat, og hvori EU spiller en aktiv rolle; understreger, at EU bør støtte Tunesien i opbygningen af statslige strukturer til håndtering af sikkerhedsanliggender; glæder sig over de resultater, som G7+3 har nået inden for det sikkerhedsmæssige samarbejde; opfordrer til en hurtig gennemførelse af de programmer, der allerede findes, og til en styrkelse af sikkerhedsbistanden til Tunesien med fokus på grænsesikkerhed, beskyttelse af turismeinfrastruktur og bekæmpelse af den fælles terrortrussel; tilskynder imidlertid de tunesiske myndigheder til ikke at overreagere på sådanne trusler med henblik på at beskytte de demokratiske frihedsrettigheder og de grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at de kompetente tunesiske myndigheder gives fuld opbakning, til at der oprettes en post som national sikkerhedsrådgiver, og til, at medlemsstaterne udveksler bedste praksis på sikkerhedsområdet med Tunesien med fokus på uddannelse af sikkerhedspersonnel og respekt for menneskerettighederne; kræver en systematisk menneskerettighedsvurdering af EU's støtte til Tunesien på sikkerhedsområdet;

55.  giver udtryk for sin dybeste bekymring over lov 22/2015 om terrorbekæmpelse, som blev vedtaget af den tunesiske Forsamling af Folkets Repræsentanter i juli 2015 og indfører dødsstraf som mulig straf for en række "terror"-forbrydelser; udtrykker bekymring over en række bestemmelser i terrorbekæmpelsesloven; understreger, at denne lov i alvorlig grad kan krænke de borgerlige frihedsrettigheder og undergrave respekten for menneskerettighederne i Tunesien; opfordrer de tunesiske myndigheder til fortsat at overholde moratoriet for dødsstraf; minder om, at dødsstraffen allerede findes i den tunesiske lovgivning for forbrydelser som drab og voldtægt, selv om der ikke har været nogen henrettelser siden 1991; understreger, at selv om Tunesien er et af de lande, der er mest sårbare over for terrortruslen, er stater forpligtet til at respektere menneskerettighederne fuldt ud, når de bekæmper terrorisme; understreger, at ENP er stærkt forbundet med respekten for menneskerettighederne og folkeretten, og minder om EU's stærke modstand mod dødsstraf;

56.  glæder sig over, at der nu er indført bestemmelser i lov 22/2015 om terrorbekæmpelse om retlig beskyttelse af journalisters kilder og om kriminalisering af uautoriseret statslig overvågning;

57.  ser med tilfredshed på lanceringen i november 2015 af EU-programmet for støtte til reform af sikkerhedssektoren i Tunesien – med særligt fokus på omstrukturering af sikkerhedstjenesterne, grænsekontrollen og efterretningstjenesterne – og begge parters tilsagn i Associeringsrådet EU-Tunesien den 18. april 2016 om at gennemføre programmet hurtigt og effektivt;

58.  opfordrer til fremme af en målsætningslogik, snarere end kun at støtte via politikinstrumenter, inden for en klar strategisk vision, der fokuserer på forebyggelse, støtte til PRA's udarbejdelse af lovgivning samt oprettelse af en anklagemyndighed for terrorbekæmpelse;

59.  glæder sig over den forbedrede politiske dialog mellem EU og Tunesien om terrorbekæmpelse; fremhæver vigtigheden af at beskytte menneskerettighederne i forbindelse med terrorbekæmpelsesforanstaltninger;

60.  opfordrer til øget samarbejde med EU-agenturer såsom Europol, idet det bemærkes, at Tunesien ikke er med på listen over tredjelande, som Europol vil indgå aftaler med; opfordrer Rådet til at overveje at optage Tunesien på denne liste over tredjelande; anmoder om, at der gennemføres en konsekvensanalyse af dette samarbejde, som fremlægges på et fælles møde mellem Udenrigsudvalget (AFET) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), inden aftalen godkendes; glæder sig over, at Eurojust har oprettet et kontaktpunkt for Tunesien, og over anmodningen fra Eurojust om at intensivere sit samarbejde og udpege endnu et kontaktpunkt med særligt ansvar for terrorisme; anmoder den tunesiske regering om at sørge for en passende opfølgning på disse forslag snarest muligt;

IV – Mobilitet, forskning, uddannelse og kultur

61.  glæder sig over mobilitetspartnerskabet mellem EU og Tunesien, der blev undertegnet i marts 2014, og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf; opfordrer til en ny visumpolitik over for Tunesien og til indgåelse af en tilbagetagelsesaftale; bemærker, at selv om mobilitetspartnerskaber beror på nationale beføjelser, indgår de i EU's forslag inden for rammerne af ENP; henstiller, at medlemsstaterne udviser solidaritet med Tunesien ved at lette udstedelsen af visa til iværksættere, lærere, studerende, forskere, kunstnere osv.;

62.  tilskynder EU til at undertegne mobilitetspartnerskaber med partnerlande i dets sydlige naboskabsområde for at lempe visumprocedurerne i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle mulighederne for cirkulær migration, hvilket vil åbne sikre og lovlige ruter for migranter; fordømmer menneskehandel, hvis ofre oftest er kvinder, og understreger betydningen af at styrke samarbejdet med partnerlandene for at bekæmpe den; bemærker, at udstedelsen af langtidsvisa til flere indrejser i stedet for korttidsvisa er den bedste måde at reducere irregulær migration, herunder gennem smugling og menneskehandel; henstiller, at Tunesien ændrer loven fra 2004 om kriminalisering af personer, der har forladt dets territorium uden tilladelse, i overensstemmelse med folkeretten;

63.  opfordrer de tunesiske myndigheder til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at tackle organiserede former for ulovlig immigration;

64.  understreger, at missioner som EUNAVFOR MED er en positiv og effektiv måde at tackle menneskehandel på; opfordrer EU til fortsat at optrappe operationer af denne art og til at inddrage partnerlande som Tunesien;

65.  glæder sig over partnerskabet mellem EU og Tunesien inden for forskning og innovation og Tunesiens deltagelse i rammeprogrammet Horisont 2020; fremhæver, at en konsekvent politik for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling ville være et incitament til F&U-investeringer, overførsel af forskning og innovation til den private sektor og oprettelse af nye virksomheder; understreger, at Tunesien bør gøres til en fuldgyldig deltager i Erasmus+-programmet med henblik på yderligere at udvikle udvekslingen af universitetsstuderende; er bekymret over de stigende vanskeligheder, som tunesiske studerende, der ønsker at studere i Europa, støder på; efterlyser en "politik om positiv forskelsbehandling", som skal gennemføres for især unge studerende fra mindre udviklede regioner, med incitamenter der kan gøre det muligt for dem at deltage i disse programmer; opfordrer Tunesien til at omlægge og prioritere partnerskaber med henblik på udvikling af kompetencer i fremmedsprog, ingeniørvidenskab, vedvarende energi, naturvidenskab og datalogi, som har de højeste beskæftigelsesrater;

66.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af partnerskaber mellem skoler, universiteter og forskningscentre og til at styrke fælles projekter for livslang læring, navnlig inden for sproglære, nye teknologier, fremme af kvinders uddannelse og iværksætteri;

67.  opfordrer til et styrket partnerskab inden for de kreative, kulturelle, sportslige, lokalsamfundsrelaterede og audiovisuelle sektorer gennem styrkelse af netværk og initiativer til øget interkulturel dialog, fremhævelse af den fælles historiske og arkæologiske arv fra romertiden, mobilitet for aktører samt fremme og rundsendelse af kulturelt og audiovisuelt indhold, bl.a. gennem festivaler og udstillinger; tilskynder Tunesien til at deltage i programmet Et Kreativt Europa;

68.  anbefaler, at EU-institutionerne, og navnlig EU-delegationen i Tunis, benytter arabisk, når de offentliggør udbudsbekendtgørelser og indkaldelser af interessetilkendegivelser samt når de kommunikerer med offentligheden; understreger vigtigheden af, at den tunesiske regering oplyser sine borgere om, hvad den foretager sig;

69.  mener, at det er nødvendigt at benytte arabisk for at sikre, at civilsamfundet inddrages i forbindelserne mellem EU og Tunesien, navnlig i forbindelse med forhandlingerne om frihandelsaftalen;

o
o   o

70.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Tunesiske Republiks regering samt formanden for Forsamlingen af Folkets Repræsentanter (People's Representatives Assembly, PRA).

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0272.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0061.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0086.
(4) EUT L 102 af 18.4.2016, s. 1.


Social dumping i EU
PDF 228kWORD 59 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union (2015/2255(INI))
P8_TA(2016)0346A8-0255/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 56, 153, stk. 5, og 154 i TEUF,

–  der henviser til arbejdskraftens grundlæggende frie bevægelighed (artikel 45 i TEUF) og den frie bevægelighed for tjenesteydelser (artikel 56 i TEUF),

–  der henviser til artikel 151 og 153 i TEUF og artikel 9 i TEUF, der sikrer passende social beskyttelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")(2),

–  der henviser til den igangværende gennemførelse af direktiv 2014/67/EU,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85(8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet(10),

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)(11),

–  der henviser til forslag til Rådets direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne (COM(1998)0251),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST)(12) som ændret ved Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006(13),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde(15),

–  der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, som er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og ILO's konventioner og anbefalinger angående arbejdsforvaltning og arbejdstilsyn, der udgør en international reference, når det drejer sig om at sikre gennemførelse af de retlige bestemmelser om arbejdsvilkår og beskyttelse af arbejdstagere,

–  der henviser til Eurofounds rapport med titlen "Posted workers in the European Union (2010)"(16) og de nationale rapporter,

–  der henviser til Eurofounds "European Industrial Relations Dictionary"(17),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater - En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til Parlamentets undersøgelse fra 2015 med titlen "EU Social and Labour Rights and EU Internal Market Law",

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra 2015 med titlen "Study on wage setting systems and minimum rates of pay applicable to posted workers in accordance with Directive 96/71/EC in a selected number of Member States and sectors",

–  der henviser til undersøgelsen "Atypical Employment in the Aviation Sector", som er foretaget af Universitetet i Gent i 2015 og finansieret af Kommissionen,

–  der henviser til den tale om Unionens tilstand, som blev holdt den 9. september 2015 af Kommissionens formand i Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0255/2016),

A.  der henviser til, at sort arbejde og proformaselvstændighed kan føre til konkurrenceforvridning, hvilket resulterer i langsigtet skade på socialsikringssystemer, et stigende antal usikre ansættelsesformer og en forringelse af arbejdstagernes beskyttelsesniveau og jobkvalitet generelt, og bør derfor bekæmpes; der henviser til, at den stigende tendens til outsourcing og underentrepriser kan skabe muligheder for at misbruge eller omgå den eksisterende arbejdsret og sociallovgivning; der henviser til, at det er afgørende at få bugt med denne misbrug for at opretholde den frie bevægelighed på det indre marked og solidaritet i Unionen;

B.  der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere som fastlagt i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for det indre marked;

C.  der henviser til, at chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, som alle medlemsstater har underskrevet, bestemmer, at der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder; der henviser til, at den største udfordring for EU i forbindelse med social dumping er at øge erhvervsfrekvensen blandt kvinder, forbedre kvindernes situation på arbejdsmarkedet og forbedre ligestillingen;

D.  der henviser til, at et af EU-politikkernes vigtigste principper er social samhørighed, hvilket betyder en konstant og vedvarende tilnærmelse af lønninger og garanteret social beskyttelse for alle arbejdstagere, uanset om de er lokale eller vandrende; der henviser til, at der fortsat er væsentlige forskelle i arbejdsvilkårene og lønningerne i Unionen, og der henviser til, at opadgående social konvergens er afgørende for velstand og øget intern efterspørgsel i hele Unionen; der henviser til, at lønforskelle er blandt hovedårsagerne til, at arbejdstagere forlader deres hjemlande;

E.  der henviser til, at artikel 9 i TEUF fastsætter fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed som grundlæggende principper for Unionen; der henviser til, at der som følge af krisen og den høje arbejdsløshedsprocent i størstedelen af medlemsstaterne er voksende uligheder;

F.  der henviser til, at der stadig findes lønforskelle mellem mænd og kvinder, og til, at udviklingen på dette område forløber yderst langsomt på trods af den gældende EU-lovgivning og henstillinger om blød lovgivning fra EU; der henviser til, at situationen forværres af social dumping, som sammen med lønforskellene mellem mænd og kvinder fører til pensionsforskelle mellem mænd og kvinder, der udsætter ældre kvinder for en større risiko for fattigdom end de ældre mænd;

G.  der henviser til, at menneskesmugling og navnlig smugling af kvinder, ikke blot fra tredjelande til EU, men også mellem EU-medlemsstater, ofte er forbundet med forfalskede ansættelseskontrakter;

H.  der henviser til, at det voksende omfang af social dumping som følge af ansættelsesforhold indebærer ekstraterritoriale elementer;

I.  der henviser til, at der i transportsektoren er en høj grad af indbyrdes sammenhæng mellem sikkerhed, passagerernes sikkerhed og passende arbejdsvilkår;

J.  der henviser til, at det i hvidbogen om transport fra 2011 blev bekræftet, at oprettelsen af et indre europæisk transportområde er det endelige mål;

K.  der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at den i løbet af 2016 agter at foreslå nye initiativer vedrørende vejtransport, herunder de sociale aspekter;

L.  der henviser til, at vejtransportsektoren er afgørende for samfundet og økonomien i EU og udgør næsten tre fjerdedele (72 %) af den samlede indenlandske godstransport; der henviser til, at den transporterer flere passagerer end over- og underjordiske jernbaner og sporvogne tilsammen og beskæftiger mere end 2,2 % af EU's samlede erhvervsaktive befolkning (fem millioner mennesker);

M.  der henviser til, at gode arbejdsforhold, som beskytter den fysiske og mentale sundhed, er en grundlæggende arbejdstagerrettighed(18) og har en positiv værdi i sig selv;

N.  der henviser til, at Jean-Claude Juncker, formand for Kommissionen, den 15. juli 2014 i sin tale om Unionens tilstand for 2015 understregede behovet for et mere rimeligt og ægte paneuropæisk arbejdsmarked, der kan opnås ved at fremme og værne om "borgernes frie bevægelighed som en grundlæggende rettighed i EU og samtidig undgå tilfælde af misbrug og mindske risikoen for social dumping";

O.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol i sin dom i Laval-sagen, C-341/05, af 18. december 2007(19) gjorde opmærksom på retten til at iværksætte kollektive kampskridt mod eventuel social dumping og understregede, at sådanne kampskridt skal være forholdsmæssige for ikke at begrænse EU's grundlæggende frihedsrettigheder, f.eks. den frie udveksling af tjenesteydelser;

P.  der henviser til, at den europæiske socialpagt bør anerkendes som udtryk for konsensus blandt medlemsstaterne på området grundlæggende sociale rettigheder;

Q.  der henviser til, at stigningen i misbrugspraksisser og det stigende antal af tilfælde af social dumping svækker støtten til princippet om det indre marked og virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ers konkurrenceevne, undergraver europæiske arbejdstageres rettigheder og tilliden til den europæiske integration og gør en reel social konvergens absolut nødvendig; der henviser til, at landbrugs-, bygge-, anlægs-, catering- og fødevare-, transport, sundheds-, pleje- og hushjælpstjenester er de vigtigste berørte sektorer;

R.  der henviser til, at princippet om ligebehandling af arbejdstagere inden for Den Europæiske Union og den afgørende sociale konvergens på det indre marked er vigtige; der henviser til, at artikel 45 i TEUF fastsætter, at fri bevægelighed forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår;

S.  der henviser til, at dumping, hvad enten den er social, skattemæssig eller miljømæssig, strider imod de europæiske værdier, eftersom den bringer beskyttelsen af EU-borgernes rettigheder i fare(20);

T.  der henviser til, at de fleste medlemsstater endnu ikke har gennemført direktiv 2014/67/EU, selv om fristen var den 18. juni 2016; der henviser til, at det er vigtigt at vurdere konsekvenserne af gennemførelsen af dette direktiv, når det er blevet gennemført i alle medlemsstaterne, for at fastslå dets reelle indvirkning på bekæmpelsen af de forskellige typer af svig, der konstateres i forbindelse med udstationering af arbejdstagere og beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere;

U.  der henviser til, at udstationerede arbejdstagere udgør ca. 0,7 % af EU's samlede arbejdsstyrke(21);

V.  der henviser til, at antallet af udstationerede arbejdstagere i Unionen anslås til 1,92 millioner, primært inden for anlægssektoren (43,7 % af alle udstationerede arbejdstagere) samt tjenesteydelses-, transport-, kommunikations- og landbrugssektorerne;

W.  der henviser til, at den frie bevægelighed for personer er afgørende for det europæiske projekt og er også en forudsætning for at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed med henblik på at opnå et solidt og bæredygtigt niveau af konkurrencedygtighed i alle medlemsstaterne;

X.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol i sin dom i sag C-396/13 har understreget, at direktiv 96/71/EF på den ene side har til formål at sikre en loyal konkurrence mellem indenlandske virksomheder og virksomheder, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, og på den anden side at sikre, at en kerne af obligatoriske regler om minimumsbeskyttelse i værtsmedlemsstaten finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere;

Y.  der henviser til, at udstationering af arbejdstagere bør lette deling af kompetencer og erhvervserfaring og ikke være en årsag til social dumping;

Z.  der henviser til, at europæiske arbejdsgiversammenslutninger og fagforeninger kan spille en vigtig rolle for bekæmpelsen af social dumping;

AA.  der henviser til, at der er blevet givet tilsagn om ikke at øge den økonomiske byrde for virksomheder, særlig SMV'er;

AB.  der henviser til, at fastsættelsen af lønninger henhører under medlemsstaternes kompetence;

AC.  der henviser til, at Domstolen i sin dom i sag C-396/13 har understreget, at værtsmedlemsstaten er kompetent til at fastsætte niveauet for mindstelønnen og metoden til beregning heraf og til at vurdere de anvendte kriterier;

AD.  der henviser til, at formanden for Kommissionen har erklæret, at "det samme arbejde på samme sted bør aflønnes på samme måde"(22); der henviser til, at det er nødvendigt med en juridisk præcisering af denne erklæring og dens anvendelse;

I.Styrkelse af kontrol og koordinering mellem medlemsstaterne og foretaget af disse

1.  mener, at der ikke findes en juridisk anerkendt og almen definition af social dumping, men at begrebet dækker en bred vifte af forsætlig misbrug og omgåelse af eksisterende EU-lovgivning og national lovgivning (herunder love og universelt gældende kollektive overenskomster), der giver mulighed for udviklingen af illoyal konkurrence ved ulovligt at mindske arbejdskraft- og driftsomkostninger og fører til krænkelser af arbejdstagerrettighederne og udnyttelse af arbejdstagere; mener, at konsekvenserne af disse praksisser og situationer kan have en indvirkning med hensyn til tre primære dimensioner:

   det økonomiske aspekt: visse økonomiske aktørers brug af ulovlige praksisser såsom sort arbejde eller misbrugspraksisser, f.eks. proformaselvstændighed, kan føre til alvorlige markedsforvridninger, som er skadelige for virksomheder, der er i god tro, navnlig SMV'er
   det sociale aspekt: social dumping kan føre til en situation med forskelsbehandling og ulige behandling af arbejdstagere i EU og fratage dem den reelle udøvelse af deres sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder med hensyn til løn og social beskyttelse
   det finansielle og budgetmæssige aspekt: manglende betaling af socialsikringsbidrag og afgifter som følge af social dumping udgør en trussel mod den finansielle bæredygtighed af medlemsstaternes socialsikringssystemer og offentlige finanser;

2.  mener, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår og loyal konkurrence i hele EU og udrydde social dumping; understreger, at arbejdstilsyn og/eller arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i forbindelse med håndhævelsen af arbejdstagernes ret til at fastlægge anstændige lønninger i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning og praksis og i forbindelse med høring og vejledning af arbejdsgivere; påpeger, at 28 medlemsstater har ratificeret ILO-konvention nr. 81 om arbejdstilsyn, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle konventionens bestemmelser bliver gennemført; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne ved opbygningen af effektive arbejdstilsyn og til at udarbejde en henstilling baseret på ILO-konvention nr. 81 om arbejdstilsyn med henblik på at sikre overholdelse af arbejdsstandarder og beskyttelse af arbejdstagerne, bl.a. bestemmelser om arbejdstid, sikkerhed og sundhed; minder om den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til at sikre, at den eksisterende lovgivning overholdes;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at øge effektiviteten og sikre et passende antal medarbejdere og ressourcer i deres kontrolorganer (herunder social- og/eller arbejdstilsyn, agenturer og forbindelseskontorer), herunder også hvad angår tolkning og oversættelse, bl.a. gennem udveksling af bedste praksis; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opfylde benchmarket om én arbejdsinspektør pr. 10 000 arbejdstagere som anbefalet af ILO og til at sikre, at de er tilstrækkeligt udstyret til at håndhæve EU-lovgivningen vedrørende den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet på tværs af grænserne mellem arbejdstilsyn og den elektroniske udveksling af oplysninger og data med henblik på at forbedre effektiviteten af kontroller, der skal bekæmpe og forebygge socialt bedrageri, proformaselvstændighed og sort arbejde, samtidig med at betydningen af databeskyttelse anerkendes, og for at sikre obligatorisk samarbejde og gensidig bistand medlemsstaterne imellem; tilskynder medlemsstaterne til at etablere videreuddannelsesprogrammer på EU-plan for inspektører, til at identificere nye teknikker, der anvendes til at omgå reglerne, og til at indlede et grænseoverskridende samarbejde; anerkender Kommissionens arbejde med at finansiere programmerne om gensidig læring for arbejdsinspektører i medlemsstaterne; understreger betydningen af at sikre, at nationale arbejdstilsyn og/eller arbejdsmarkedets parter har adgang til alle faktiske arbejdssteder og tilhørende boliger, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, når dette er tilladt ifølge national lovgivning og med behørig respekt for privatlivets fred, eftersom dette er en betingelse for, at de kan udføre deres arbejde og kan kontrollere, om der foregår social dumping; henstiller til Kommissionen at overveje at ændre "Eurodetachement"-projekterne til en permanent platform for udveksling, fælles uddannelse og samarbejde for arbejdsinspektører (og tjenestemænd fra forbindelseskontorerne for udstationerede arbejdstagere), der er ansvarlige for kontrol og overvågning – en platform, der kan integreres i eller samarbejde med den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde;

5.  tilskynder medlemsstaterne til, hvor det er muligt, at oprette bilaterale ad hoc-taskforcer og, hvor det er nødvendigt, en multilateral taskforce, der inkluderer de nationale kompetente myndigheder og arbejdsinspektører, til, under forbehold af alle de berørte medlemsstaters godkendelse, at foretage grænseoverskridende kontroller på stedet i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor kontrollen finder sted, i tilfælde af formodet social dumping, arbejde på ulovlige betingelser eller svig, og til at identificere "skuffeselskaber", svigagtige rekrutteringsbureauer og misbrug af reglerne, der fører til udnyttelse af arbejdstagere; påpeger, at disse taskforcer kan arbejde sammen med den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde og med Udvalget af Arbejdstilsynschefer for at begrænse den økonomiske byrde, og at de kan skabe et netværk af nationale sociale tilsynstjenester, der kan fremme udvekslingen af oplysninger; betragter et effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter som et væsentligt led i bestræbelserne på at sætte en stopper for social dumping og sikre en loyal konkurrence på det indre marked;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en mere effektiv gennemførelse af eksisterende lovgivning og til at styrke samarbejdet mellem de enheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for arbejdstilsyn, navnlig om arbejdstilsyn på tværs af grænserne; glæder sig over lanceringen af den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde og de mål, som den har fastlagt om at styrke samarbejdet om forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde; håber, at denne platform vil bidrage til at afsløre og bekæmpe tilfælde af krænkelse af national arbejdsret og EU-arbejdsret og EU-bestemmelserne om den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser;

7.  understreger, at det er nødvendigt at supplere indsatsen mod overtrædelserne af de sociale rettigheder med bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse for at sikre fair konkurrence og lige vilkår for virksomhederne;

8.  bemærker, at manglende eller uregelmæssige erklæringer hører til blandt de mest udbredte former for omgåelse af reglerne om udstationering; anbefaler, at det i tilfælde af udstationering bør være obligatorisk i alle medlemsstaterne at indsende en erklæring, senest når leveringen af tjenesteydelser indledes, og at sådanne erklæringer bør indføres i et europæisk register, hvilket vil gøre dem lettere at konsultere, fremme samordningen mellem medlemsstaterne og begrænse de aktuelle juridiske usikkerheder, der hænger sammen med forskellene i procedurer og dokumenter fra det ene land til det andet;

9.  understreger, at de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten i samarbejde med de kompetente myndigheder i udsenderstaten bør kunne kontrollere pålideligheden af A1-attesten i tilfælde af alvorlige tvivl om, hvorvidt udstationeringen er reel; opfordrer den administrative ad hoc-arbejdsgruppe om A1-attesten til at styrke indsatsen ved at forbedre pålideligheden af A1-attesterne og til at overveje muligheden for at lette tilsyn ved at samle A1-attesterne i ét digitalt system; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de krævede foranstaltninger for at sikre, at det europæiske system til elektronisk udveksling af socialsikringsdata (EESSI) er fuldt operationelt, anvendes af alle medlemsstaterne og skræddersys til SMV'ers behov; understreger, at forbedret adgang til information for arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsinspektører, f.eks. gennem et fælles nationalt websted, er et af de centrale redskaber i kampen mod overtrædelse af reglerne;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere og gennemføre ILO-konvention nr. 189 om husarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivningsrammer, der muliggør lovlig beskæftigelse af hushjælpere og plejepersonale med henblik på at sikre retssikkerheden for arbejdsgivere og rimelige vilkår for beskæftigelse samt anstændige arbejdsbetingelser for arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere vilkårene og betingelserne for beskæftigelse af husarbejdere og, om nødvendigt, til at fremsætte henstillinger til forbedringer i overensstemmelse med de gældende traktater (navnlig artikel 153, stk. 1, i TEUF), herunder passende uddannelse og information om denne arbejdstagerkategoris rettigheder og forpligtelser;

11.  konstaterer, at kvinder er hårdest ramt af social dumping inden for bestemte sektorer, navnlig husligt arbejde og plejesektoren (især hjemmepleje); opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at foretage en evaluering af de omstændigheder, hvor kvinder oplever social og lønmæssig dumping eller udfører sort arbejde, og af den gældende EU-lovgivning om disse forhold;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre det transnationale og lokale samarbejde mellem offentlige institutioner, fagforeninger og NGO'er for at løse de ofte meget komplicerede problemer, som migrantarbejdstagere står over for, og til at tage hensyn til arbejdsvilkår såvel som alle andre elementer, der er forbundet med livskvalitet, herunder den generelle sundhed, social inklusion og indkvartering;

13.  fremhæver betydningen af bestemmelserne i direktiv 2014/67/EU om grænseoverskridende fuldbyrdelse af økonomiske administrative sanktioner og/eller bøder, der vil bidrage til at hindre overtrædelser af lovgivningen; er af den opfattelse, at de kompetente myndigheder bør kunne pålægge effektive, forholdsmæssige og behørige sanktioner, bl.a. mulighed for at afbryde leveringen af tjenesteydelser i tilfælde af alvorlige overtrædelser af lovgivningen om udstationering eller af gældende kollektive overenskomster; mener, at størrelsen af sådanne bøder bør virke afskrækkende, og at tilvejebringelsen af oplysningerne til SMV'er om den gældende lovgivning om udstationering bør forbedres;

14.  opfordrer medlemsstaterne til i betydelig grad at forbedre informationsudvekslingen vedrørende udstationerede arbejdstageres socialsikring med henblik på at forbedre håndhævelsen af den eksisterende lovgivning; erindrer om sin opfordring til Kommissionen til at undersøge fordelene ved at indføre og, såfremt det synes hensigtsmæssigt, at gøre et europæisk socialsikringskort, der er sikret mod forfalskning, eller et andet elektronisk dokument på tværs af EU tilgængeligt, hvorpå alle nødvendige oplysninger til kontrol af personens socialsikringsstatus på grundlag af ansættelsesforhold kan gemmes(23) samt de oplysninger, der er forbundet med arbejdstageres udstationeringer, under streng overholdelse af databeskyttelsesreglerne, navnlig i forbindelse med behandling af følsomme personoplysninger; understreger dog, at denne bestemmelse ikke må begrænse eller på nogen måde undergrave værtslandets myndigheders og arbejdsmarkedets parters ret til i overensstemmelse med national lovgivning og praksis at gennemgå og foretage kontroller og efterprøvninger af et sådan korts dataindhold;

15.  opfordrer til udarbejdelse af en EU-liste over virksomheder, herunder skuffeselskaber, der har gjort sig skyldige i alvorlige overtrædelser af EU's arbejdsmarkeds- og sociallovgivning – efter de har modtaget en forudgående advarsel – som kun kan konsulteres af de relevante tilsynsmyndigheder; opfordrer til, at disse virksomheder nægtes adgang til offentlige kontrakter, offentlige tilskud og EU-midler i et tidsrum, der er fastsat ved lov;

16.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde på tværs af grænserne om håndhævelsesoplysninger, til at give tilsynsmyndighederne bedre adgang til data, som er registreret i medlemsstaternes nationale elektroniske registre og i det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU), og til at udvide listen over overtrædelser, der fører til transportvirksomhedens ikke-opfyldelse af vandelskravet, ved også at opføre manglende overholdelse af al relevant EU-lovgivning herpå; understreger, at ansvaret for overtrædelser af bestemmelserne bør ligge hos dem, der giver ordrer til de ansatte;

II.Håndtering af huller i lovgivningen for at håndhæve den nationale og EU's arbejds- og sociallovgivning og håndtering af princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling

17.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fjerne mangler, der er blevet påpeget i de gældende bestemmelser, med henblik på effektivt at bekæmpe social dumping, socialt bedrageri og skattesvig;

18.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2014/67/EU og effektiviteten af platformen til bekæmpelse af sort arbejde i forbindelse med bekæmpelsen af skuffeselskaber ved at udbrede princippet om, at hvert selskab skal have ét enkelt hjemsted og sikre, at hver udbyder af tjenesteydelser ved fri udveksling af tjenesteydelser med udstationerede arbejdstagere bør udøve "reel virksomhed" i etableringsmedlemsstaten og således være en reel virksomhed; minder om vigtigheden af, at virksomhederne udøver "reel virksomhed" i deres oprindelsesmedlemsstat som begrundelse for at udstationere arbejdstagere; erindrer om, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender forkastede forslaget til direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, fordi nogle af de foreslåede bestemmelser kunne fremme oprettelsen af enheder, hvis sociale og økonomiske aktiviteter er fiktive, udgør en overtrædelse af deres overenskomstmæssige og retlige forpligtelser og er skyld i tab af skatteindtægter på milliarder af euro; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at foreslå et gennemsigtigt og tilgængeligt virksomhedsregister over samtlige virksomheder i EU og den obligatoriske anvendelse af EESSI;

19.  opfordrer Kommissionen til at lancere en ny rapport om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at foretage de nødvendige forbedringer af deres nationale skatteforvaltninger og -systemer med henblik på at imødegå skattesvig, som det blev foreslået i Kommissionens meddelelse med titlen "En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse" (COM(2012)0722);

20.  bemærker, at direktiv 96/71/EF kun henviser til artikel 64 og 74 i TEUF vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden, mens et af hovedformålene med direktivet er at beskytte arbejdstagere; henleder desuden opmærksomheden på vigtigheden af artikel 151 og 153 i TEUF, der fastsætter mål for EU og dets medlemsstater om fremme af beskæftigelsen, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse, fremme af dialogen på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af udstødelse;

21.  erkender risiciene forbundet med lange kæder af underleverandører; minder om, at medlemsstaterne i samråd med de relevante arbejdsmarkedsparter kan indføre ordninger med "solidarisk hæftelse" på nationalt plan, der gælder for både lokale og udenlandske virksomheder med henblik på at gøre det muligt for lokale og udenlandske arbejdstagere at gøre deres rettigheder gældende; minder om, at denne mulighed blev bekræftet i direktiv 2014/67/EU; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af den pligt, som dette direktiv pålægger medlemsstaterne, til at vedtage foranstaltninger, der sikrer, at udstationerede arbejdstagere i bygge- og anlægssektoren i underleverandørkæder kan holde den kontrahent, som deres arbejdsgiver er direkte underkontrahent for, ansvarlig for respekten for deres arbejdstagerrettigheder;

22.  bemærker problemerne med direktiv 96/71/EF og dets gennemførelse; fremhæver betydningen af at løse disse problemer for at sikre rimelige arbejdsvilkår, respekt for arbejdstageres rettigheder og lige konkurrencevilkår for udstationerende og lokale virksomheder i værtslandet, hvilket er særlig vigtigt for SMV'er; opfordrer til en rettidig gennemførelse af direktiv 2014/67/EU; bemærker Kommissionens forslag om at ændre direktiv 96/71/EF ved at medtage en begrænsning af udstationeringsperioder, indføre bestemmelser om aflønning og fastlægge vilkår og betingelser for beskæftigelse for at sikre respekt for princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, som har været fastlagt i EU-retten siden oprettelsestraktaterne; fastholder, at reglerne om udstationering bør være tydelige, forholdsmæssige og berettigede; understreger nødvendigheden af at overholde værtslandets kollektive overenskomster og arbejdsmarkedsrelationer;

Mobile arbejdstagere: bekæmpelse af social dumping i transportsektoren

23.  opfordrer til en øget overvågning af gennemførelsen af reglerne for arbejdstid og hvileperioder i transportsektoren; opfordrer til en forbedring af overvågningsudstyret og rettidig indførelse af intelligente fartskrivere til erhvervsmæssig brug med henblik på at sikre en korrekt, effektiv og ikke-diskriminerende gennemførelse af eksisterende lovgivning i medlemsstaterne uden at skabe unødvendige administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en "elektronisk og integreret operatørfil" for alle virksomheder, der anvender fællesskabstilladelsen, for derigennem at indsamle alle relevante data om transportselskabet, køretøjet og chaufføren under vejkontroller;

24.  opfordrer til en intensivering af kontroller i forbindelse med overholdelsen af arbejds-, standby-, køre- og hviletid inden for alle relevante sektorer, f.eks. anlægs-, catering-, sundheds- og transportsektorerne, og til indførelse af sanktioner for alvorlig brud herpå;

25.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et europæisk vejtransportagentur for at sikre en korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen og fremme standardisering og samarbejdet mellem samtlige medlemsstater på vejtransportområdet;

26.  opfordrer Kommissionen til at koordinere og styrke samarbejdet om vejtransportlovgivningen mellem de nationale myndigheder, herunder gennem udveksling af oplysninger, og om andre indsatser med henblik på at støtte gennemførelsen af lovgivning og etablering af lige vilkår for virksomhederne; bemærker, at håndhævelse af lovgivningen på dette område primært er medlemsstaternes ansvar; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde tættere med Euro Contrôle Route og det europæiske færdselspolitinet (TISPOL) for at forbedre gennemførelsen af EU-lovgivningen om vejtransport ved at sikre en ensartet og passende gennemførelse;

27.  opfordrer Kommissionen til at anvende artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) som fortolket af Domstolens afgørelse i sagen om Koelzsch (sag C-29/10, Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. marts 2011) på en kollektiv måde på chaufførerne inden for vejtransportsektoren;

28.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udveksle synspunkter med henblik på at præcisere de relevante bestemmelser, således at der kan sondres mellem ansatte og selvstændige, og derved bekæmpe "proformaselvstændighed" og anmoder Kommissionen om at foreslå specifikke henstillinger baseret på indikatorer for, at der er tale om et ansættelsesforhold i overensstemmelse med ILO's henstilling nr. 198 om ansættelsesforhold, samtidig med at man ikke diskriminerer ægte selvstændige arbejdstagere med et lille antal kunder; understreger behovet for at overvåge den beskæftigelsesmæssige status for arbejdstagere såsom luftfartspiloter og lokomotivførere og deres ansættelsesforhold hos de virksomheder, hvor de arbejder; understreger, at problemet med proformaselvstændighed har betydelige konsekvenser med hensyn til den arbejdsretlige beskyttelse af arbejdstagere og sikkerheden og kan få konsekvenser for den fri konkurrence;

29.  afviser enhver yderligere liberalisering af cabotagekørsel, indtil gennemførelsen af den nuværende retlige ramme er blevet styrket; opfordrer Kommissionen til at foreslå bedre regler for at sikre bedre gennemførelse og lette overvågningen; opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om kombineret transport (92/106/EØF)(24) med henblik på at eliminere urimelige praksisser og opfordrer til yderligere foranstaltninger til at sikre overholdelse af sociallovgivningen inden for kombineret transport;

30.  opfordrer de medlemsstater, der har et afgiftssystem, til at gøre de indsamlede vejdata tilgængelige for tilsynsmyndighederne med henblik på evaluering, således at cabotagekørsel kan kontrolleres mere effektivt;

31.  henstiller, at det i forbindelse med overtagelse eller overførsel af en virksomheds aktiver klart angives, hvilke krav der ikke ses bort fra, men overføres til de nye kontrakter, jf. direktiv 2001/23/EF(25) om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder;

32.  opfordrer til en forbedring af forordning (EF) nr. 1008/2008 for at sikre bindende anvendelse af national arbejdsmarkedslovgivning for luftfartsselskaber, der har operationelle baser i EU, og for at forbedre definitionen og forståelsen af begrebet "hovedvirksomhed" samt for i forbindelse med koordineringen af sociale sikringsordninger og arbejdsmarkedslovgivninger også at tilpasse definitionen af "hjemmebase" for besætningsmedlemmer i henhold til forordning (EU) nr. 83/2014(26) og forordning (EU) nr. 465/2012(27);

33.  opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med forordningen om et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og anden relevant lovgivning at støtte direkte beskæftigelse som referencemodel og til at begrænse anvendelsen af atypiske beskæftigelseskontrakter;

34.  opfordrer til beskyttelse af flyve- og kabinebesætningsmedlemmernes sociale rettigheder;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning med henblik på at sikre, at alle kontrakter inden for luftfartssektoren tilbyder beskæftigelse af høj kvalitet og gode arbejdsvilkår; mener, at de usikre arbejdsvilkår udgør en øget sikkerhedsrisiko; understreger, at en forbedring af konkurrenceevnen ikke må ske på bekostning af "udsalg" af de sociale garantier og kvaliteten af tjenesterne;

36.  fremhæver, at den sociale dimension i den luftfartsstrategi for Europa, som blev offentliggjort af Kommissionen den 7. december 2015, bør styrkes, eftersom beskæftigelse af høj kvalitet og gode arbejdsvilkår hænger direkte sammen med opretholdelse af sikkerheden for såvel passagerer som personale; understreger endvidere, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne overvåger og sikrer behørig håndhævelse af national sociallovgivning og nationale kollektive overenskomster over for flyselskaber, der opererer fra baser på EU's territorium; minder i denne henseende om forbindelsen mellem sociale og miljømæssige standarder og tjenesternes kvalitet samt sikkerhed; erkender betydningen af, at der opstilles minimumskrav for uddannelse af vedligeholdelsespersonale i den civile luftfartssektor; anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 868/2004 af 21. april 2004 om beskyttelse mod støtte og illoyal priskonkurrence til skade for EF-luftfartsselskaber i forbindelse med levering af luftfartsydelser fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(28) og til at analysere årsagerne til den manglende gennemførelse heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere reglerne for grundlæggende erhvervsuddannelse og om udstedelse af licenser til flybesætninger med henblik på at fjerne de mangler, der fører til udnyttelse af piloter, såsom ”pay-to-fly”-kontrakter;

37.  opfordrer Kommissionen til undersøge muligheden for et yderligere forslag om gældende arbejdsvilkår i skibsfartssektoren, herunder med hensyn til besætningsmedlemmerne på skibe;

38.  mener, at Kommissionen bør sikre fuld gennemførelse af den sociale lovgivning i den maritime sektor, herunder konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se nærmere på foranstaltninger, som tilskynder til ansættelse og fastholdelse af faglærte søfolk i Europa;

Forventede problemer i forbindelse med digitalisering af økonomien

39.  erindrer om betydningen af at knytte udviklingen af den digitale økonomi og deleøkonomien sammen med beskyttelse af arbejdstagere i denne nye sektor, hvor mere fleksible arbejdsforhold kan medføre ansættelsesformer med lavere standarder med hensyn til social sikring, arbejdstid, arbejdssted, faglig uddannelse, medarbejderindflydelse og jobbeskyttelse; understreger, at foreningsfriheden og retten til kollektive overenskomstforhandlinger skal gælde i forbindelse med disse nye former for beskæftigelse i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder og national praksis; understreger, at medlemsstaterne skal tilpasse deres lovgivning til den digitale økonomi og deleøkonomien, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til hurtigt at evaluere de bestemmelser i EU-lovgivningen, der gælder for denne sektor, og om nødvendigt udarbejde forslag til at regulere den digitale økonomi, deleøkonomien og den kollaborative økonomi med henblik på at sikre loyal konkurrence og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder;

40.  bemærker, at digitaliseringen har en afgørende indflydelse på de europæiske arbejdsmarkeder; fremhæver, at digitaliseringen på den ene side kan skabe nye forretningsmodeller og nye arbejdspladser (især for højtuddannede arbejdstagere, men også for lavtuddannede arbejdstagere), men at den på den anden side også kan føre til usikre ansættelsesformer; understreger, at det er nødvendigt at tage sociale hensyn i forbindelse med strategien for det digitale indre marked, hvis vi skal blive i stand til i fuld udstrækning at udnytte fordelene ved den dertil knyttede beskæftigelse og det dertil knyttede vækstpotentiale, samtidig med at der sikres et højt jobbeskyttelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at udforme det digitale indre marked på en socialt retfærdig og bæredygtig måde; mener, at de eksisterende sociale sikringsordninger bør tilpasses til arbejdstagernes behov i den digitale økonomi og deleøkonomien for at sikre en hensigtsmæssig social beskyttelse af disse arbejdstagere;

41.  minder om, at arbejdstiden inden for visse økonomiske sektorer, som f.eks. landbruget, varierer alt efter sæsonforholdene;

III.Hen imod opadgående social konvergens

42.  understreger de grundlæggende rettigheders forrang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og styrke den dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som spiller en afgørende rolle for at opnå arbejdsforhold på et højt niveau; understreger, at arbejdsretten og høje sociale standarder spiller en afgørende rolle i forbindelse med genskabelsen af balance i økonomien, indkomststøtten og tilskyndelsen til investeringer i kapacitet; understreger, at alle EU-lovtekster og politiske EU-dokumenter i denne sammenhæng skal respektere fagforeningsrettighederne og -frihederne, overholde kollektive overenskomster og sikre ligebehandling af arbejdstagere;

43.  opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at hjælpe kvinder, der er ramt af social dumping, ved i forbindelse med alle generelle politikker og foranstaltninger at koncentrere sig om sikring af ligestilling under hensyntagen til den nuværende opsplitning af arbejdsmarkedet og uligheder i ansættelseskontrakter, som giver sig udslag i de fortsatte betydelige lønforskelle mellem mænd og kvinder;

44.  understreger, at ulighederne i Europa uddybes, hvilket underminerer opfyldelsen af Europa 2020-målene vedrørende fattigdom og beskæftigelse;

45.  understreger betydningen af at indføre økonomiske, skattemæssige og sociale mekanismer i EU og/eller i euroområdet, hvilket vil forbedre levestandarden for borgerne i EU ved at reducere de økonomiske og sociale skævheder; opfordrer derudover Kommissionen til at tage hensyn til udtalelser vedrørende sociale spørgsmål for at forbedre arbejdstagerbeskyttelsen gennem konvergens;

46.  minder om Kommissionens tilsagn om at oprette en søjle for sociale rettigheder og understreger behovet for opadgående social konvergens med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 151 i TEUF; understreger, at opstilling af kriterier til sammenligning af de forskellige nationale sociale systemer ikke kan udgøre en sådan søjle, men udelukkende fungere som en foreløbig analytisk ramme; understreger, at vedtagelsen af en søjle for sociale rettigheder ikke bør føre til sænkning af allerede eksisterende arbejdsretlige og sociale standarder;

47.  bemærker de forskellige niveauer for arbejdsgiveres og arbejdstageres socialsikringsbidrag i medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at evaluere den økonomiske og sociale indvirkning af disse forskelle i forbindelse med det indre marked;

48.  mener, at en løn, som gør det muligt for arbejdstagerne at leve et anstændigt liv, er vigtig for den sociale samhørighed og for at opretholde en produktiv økonomi; opfordrer til overholdelse og fremme af kollektive forhandlinger; anbefaler desuden, at der etableres bundgrænser for lønninger i form af nationale mindstelønninger, hvor det måtte være relevant og med behørig respekt for hver enkelt medlemsstats praksis og efter høring af arbejdsmarkedets parter, således at man gradvis kan opnå mindst 60 % af den respektive nationale gennemsnitsløn, såfremt det er muligt, og derved undgå alt for store lønforskelle, støtte den samlede efterspørgsel og økonomisk genopretning og understøtte opadgående social konvergens;

49.  bemærker den potentielle værdi af automatiske stabilisatorer; understreger nødvendigheden af at ledsage disse stabilisatorer med en effektiv beskæftigelsespolitik, hvis hovedformål er at skabe arbejdspladser af høj kvalitet;

50.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at overveje behovet for at træffe foranstaltninger på EU-plan til at adressere de forskellige aspekter af outsourcing, herunder en udvidelse af den solidariske hæftelse i underentreprisekæden;

51.  understreger, at alle underleverandører, bl.a. vikarbureauer, som hovedsageligt sender kvinder til andre medlemsstater for at udføre husligt arbejde eller varetage plejeopgaver, skal gøres ansvarlige for ikke-udbetalt løn, socialforsikringsbidrag, ulykkesforsikring og sikring i tilfælde af sygdom eller skade; understreger, at underleverandører skal være i stand til at bistå medarbejdere i tilfælde af dårlig behandling eller misbrug fra kunders side og med hjemsendelse;

52.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et instrument, der pålægger virksomheder at udvise rettidig omhu, som er ansvarspådragende, både i forhold til deres datterselskaber og underentreprenører, der udøver virksomhed i et tredjeland, for at forebygge menneskerettighedskrænkelser, korruption, alvorlig person- eller miljøskade og overtrædelse af ILO-konventionerne;

53.  mener, at direktiv 96/71/EF og reglerne for koordinering af de sociale sikringsordninger skal gælde for ansættelse af udstationerede arbejdstagere fra et tredjeland på grundlag af WTO-aftalen om leveringsform 4 og inden for rammerne af handelsaftaler med henblik på at beskytte mod en gunstigere behandling af virksomheder og arbejdstagere fra tredjelande end virksomheder og arbejdstagere fra medlemsstaterne;

54.  anmoder Kommissionen om i videst mulig omfang at tage hensyn til henstillingerne i denne beslutning;

55.  understreger behovet for en bedre samordning af de forskellige EU-politikker;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(2)EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.
(3)EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
(4)EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.
(5)EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
(6)EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72.
(7)EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51.
(8)EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.
(9)EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35.
(10)EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.
(11)EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7.
(12)EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33.
(13)EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30.
(14)Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012.
(15)EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12.
(16)http://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2010/working-conditions-industrial-relations/posted-workers-in-the-european-union
(17)https://www.eurofound.europa.eu/observatories/eurwork/industrial-relations-dictionary
(18)Artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder: "Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.".
(19) EU:C:2007:809.
(20)Se vedtagne tekster, P8_TA(2015)0252.
(21)Jf. Pacolet, Jozef, og De Wispelaere, Frederic, "Posting of workers: Report on A1 portable documents issued in 2012 and 2013", s. 15. Ifølge Eurostat's oplysninger udgjorde EU's samlede arbejdsstyrke i 2013 243 millioner personer (Labour force Survey Overview 2013, Eurostat (http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Archive:Labour_force_survey_overview_2013)).
(22)https://ec.europa.eu/priorities/sites/beta-political/files/juncker-political-guidelines_en.pdf
(23)Europa-Parlamentets beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa (Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012).
(24)Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38).
(25)Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).
(26)Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014 af 29. januar 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 28 af 31.1.2014, s. 17).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4).
(28)EUT L 162 af 30.4.2004, s. 1.


Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer
PDF 249kWORD 44 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om Kommissionens delegerede forordning af 30. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet for stillen til rådighed af sådanne dokumenter (C(2016)03999 – 2016/2816(DEA))
P8_TA(2016)0347B8-0974/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)03999) (i det følgende benævnt den delegerede forordning),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er), navnlig artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 13, stk. 5,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF,

–  der henviser til det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som blev forelagt den 6. april 2016 af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 10 og 56 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010,

–  der henviser til den skrivelse, som Kommissionen er blevet meddelt, og som blev sendt af formanden for Økonomi- og Valutaudvalget til Kommissionen den 30. juni 2016, og den skrivelse, der blev sendt af formanden for Økonomi- og Valutaudvalget den 12. juli 2016,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,

A.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at forbrugeroplysninger om investeringsprodukter er sammenlignelige med henblik på at fremme lige konkurrencevilkår på markedet, uanset hvilken type finansiel formidler der producerer eller markedsfører dem;

B.  der henviser til, at det ville være vildledende over for investorer at fjerne kreditrisikoen fra beregningen af forsikringsprodukters risikoklassificering;

C.  der henviser til, at behandlingen af produkter med flere optioner stadig skal præciseres, navnlig med hensyn til den udtrykkelige undtagelse, som gælder for investeringsinstitutter i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2014;

D.  der henviser til, at den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget, indeholder fejl i metoden til beregning af fremtidige resultatscenarier og derfor ikke opfylder kravet i forordning (EU) nr. 1286/2014 om at forelægge oplysninger, som er nøjagtige, redelige, klare og ikke vildledende, og viser navnlig ikke i forbindelse med visse PRIIP'er – selv i det negative scenarie og endda for produkter, der regelmæssigt har ført til tab i løbet af den anbefalede korteste holdeperiode – at investorerne kan miste penge;

E.  der henviser til, at der i den delegerede forordning mangler en detaljeret vejledning om "advarslen vedrørende forståelighed", hvilket skaber en alvorlig risiko for inkonsekvent gennemførelse af dette element i dokumentet med central information i hele det indre marked;

F.  der henviser til, at Parlamentet fortsat er af den opfattelse, at en yderligere standardisering af, hvornår advarslen vedrørende forståelighed skal anvendes, bør indføres som et supplerende mandat for reguleringsmæssige tekniske standarder;

G.  der henviser til, at der, såfremt den delegerede forordning ikke ændres, er en risiko for, at reglerne i den delegerede forordning vil være i strid med ånden i og formålet med lovgivningen, som er at give klare, sammenlignelige, forståelige og ikke-vildledende oplysninger om PRIIP'er til detailinvestorer;

H.  der henviser til, at Parlamentets forhandlingsteam i en skrivelse af 30. juni 2016, som blev sendt til Kommissionen af formanden for Økonomi- og Valutaudvalget, anmodede Kommissionen om at vurdere, om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1286/2014 burde udsættes;

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

3.  anmoder Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til ovenstående bekymringer:

4.  opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag til udsættelse af datoen for anvendelse af forordning (EU) nr. 1286/2014 uden at ændre nogen anden bestemmelse i niveau 1 med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af kravene i forordningen og den delegerede forordning og undgå anvendelsen af niveau 1, uden at der på forhånd er trådt reguleringsmæssige tekniske standarder i kraft;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik