Indgåelse på EU's vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De FN's rammekonvention om klimaændringer ***
244k
47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (12256/2016 – C8-0401/2016 – 2016/0184(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12256/2016),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0401/2016),
– der henviser til Parisaftalen, der blev vedtaget på den enogtyvende partskonference (COP21) inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), afholdt i Paris, Frankrig i december 2015,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen – bilag til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer" (COM(2016)0110),
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23. og 24. oktober 2014,
– der henviser til EU's og medlemsstaternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag, som blev fremsendt til UNFCCC af Letland og Europa-Kommissionen den 6. marts 2015,
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0280/2016),
1. godkender indgåelsen af Parisaftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationer.
Anmodning om ophævelse af Giorgos Grammatikakis' immunitet
162k
49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 4. oktober 2016 om anmodningen om ophævelse af Giorgos Grammatikakis' immunitet (2016/2084(IMM))
– der henviser til anmodningen om ophævelse af Giorgos Grammatikakis' immunitet, som blev fremsendt af viceanklageren ved Den Hellenske Republiks højesteret den 1. april 2016 i forbindelse med en sag fremsat af Rethymnos offentlige anklager for sammen med andre at have begået tillidsbrud i forbindelse med udøvelsen af sit hverv i Rethymno, Kreta, i perioden 2000-2002 (sag ABM:AB05/1956), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 27. april 2016,
– der henviser til, at Giorgos Grammatikakis har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,
– der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
– der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),
– der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, artikel 54 i den græske borgerlige retsplejelov og artikel 83 i det græske parlaments forretningsorden,
– der henviser til kendelse nr. 5181/18.11.2015 fra statsadvokaten fra appelretten i Kreta,
– der henviser til protokollat for retsmødet af 7. april 2015 vedrørende Giorgos Grammatikakis, MEP, og dennes forsvarsanbringende og underliggende dokumenter,
– der henviser til kendelse nr. 104/1015 fra appelretten i Kreta,
– der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0279/2016),
A. der henviser til, at den offentlige anklager ved Den Hellenske Republiks højesteret har anmodet om ophævelse af Giorgos Grammatikakis' immunitet i forbindelse med en retssag om en påstået lovovertrædelse;
B. der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;
C. der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;
D. der henviser til, at de græske myndigheder planlægger en retsforfølgning af Giorgos Grammatikakis for sammen med andre ikke at have opfyldt visse retlige forpligtelser;
E. der henviser til, at den planlagte retsforfølgning vedrører en drøftelse den 8. marts 1996 om muligheden for at indgå en ny privat kollektiv forsikringsordning – i tillæg til den obligatoriske forsikringsordning – for alle ansatte ved universitetet i Kreta og påståede ulovlige betalinger i form af successive rater i perioden 2000-2002;
F. der henviser til, at en tidligere retssag om samme spørgsmål, som omfattede perioden fra 2000 og frem, førte til frifindelse af alle de anklagede;
G. der henviser til, at den planlagte retsforfølgning klart ikke har forbindelse til Giorgos Grammatikakis status som medlem af Europa-Parlamentet, eftersom den vedrører hans tidligere hverv som rektor ved konsistoriet ved universitetet i Kreta;
H. der henviser til, at den planlagte retsforfølgning ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;
I. der henviser til, at den planlagte retsforfølgning er blevet udvidet til at dække perioden fra 1996-2000 og omfatter det sidste møde i konsistoriet med Giorgos Grammatikakis som rektor, hvor spørgsmålet blev drøftet, men hvor der ikke blev truffet en afgørelse; der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at den planlagte retsforfølgning har til formål at skade medlemmets politiske virksomhed;
J. der henviser til, at den planlagte retsforfølgning er blevet permanent henlagt for så vidt angår mange medanklagede medlemmer af konsistoriet ved universitetet i Kreta og af ELKE-udvalget som følge af forældelsesfristen på 15 år for den påståede lovovertrædelse, mens andre blev definitivt frifundet for alle anklager af retten i maj 2016;
K. er overrasket over, at anmodningen om ophævelse af immunitet sker omkring 20 år efter, at begivenheden fandt sted, og at det græske retssystem ikke var i stand til at anlægge sag mod Giorgos Grammatikakis i denne periode og har til hensigt at gøre dette nu, mens han er medlem af Europa-Parlamentet;
L. der henviser til, at et retssystem, der fungerer langsomt, aldrig vil være virkelig retfærdigt, idet de involverede personer ikke er de samme, som de var 20 år tidligere; der henviser til, at hvis retfærdigheden skal ske fyldest, så skal den ske rettidigt;
1. vedtager at ophæve Giorgos Grammatikakiss immunitet, som krævet af Giorgos Grammatikakis selv for at afslutte denne lange retslige proces;
2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og Giorgos Grammatikakis.
Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Grækenland efter jordskælvet, der ramte de Joniske Øer i november 2015
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (COM(2016)0462 – C8-0283/2016 – 2016/2165(BUD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0462 – C8-0283/2016),
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet(3) og om forsvarlig økonomisk forvaltning, særlig punkt 11,
– der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0270/2016),
1. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
2. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Grækenland
(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/1856.)
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som følge af en ansøgning fra Finland – EGF/2016/001 FI/Microsoft (COM(2016)0490 – C8-0348/2016 – 2016/2211(BUD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0490 – C8-0348/2016),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,
– der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,
– der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,
– der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0273/2016),
A. der henviser til, at globalisering generelt skaber økonomisk vækst, og at en sådan vækst også bør anvendes til at lette situationen for mennesker, der er udsat for negative følger af globaliseringen;
B. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;
C. der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturændringer, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;
D. der henviser til, at Finland indgav ansøgning EGF/2016/001 FI/Microsoft for økonomisk støtte fra EGF i henhold til interventionskriterierne i EGF-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), som følge af 2 161 afskedigelser hos Microsoft Mobile Oy og 8 af virksomhedens leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled i Finland, der er aktive i NACE rev. 2 hovedgruppe 62 (Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter);
E. der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastlagt i EGF-forordningen;
F. der henviser til, at det er den pågældende medlemsstat, der har ansvaret for finanskontrollen, for så vidt angår de aktioner, der modtager støtte fra EGF, jf. artikel 21, stk. 1, i EGF-forordningen;
1. er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Finland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 5 364 000 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 8 940 000 EUR;
2. bemærker, at Finland indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 11. marts 2016, og at vurderingen heraf efter modtagelse af supplerende oplysninger fra Finland blev afsluttet af Kommissionen den 29. juli 2016, hvorved fristen på 12 uger fra modtagelsen af den behørigt udfyldte ansøgning blev overholdt, der konkluderede, at betingelserne for økonomisk EGF-støtte var opfyldt;
3. bemærker, at den vigtigste årsag til afskedigelserne hos Microsoft er den faldende markedsandel for så vidt angår dens telefoner, der bruger styresystemet Microsoft Windows, fra over 50 % i 2009 til 0,6 % i andet kvartal af 2016;
4. minder om, at Unionens andel af den globale beskæftigelse inden for IKT-sektor er faldet i de seneste år, og at IKT spiller en central rolle i den finske økonomi, hvor 6,7 % af alle ansatte i 2014 arbejdede i IKT-sektoren, hvilket er den højeste andel af alle medlemsstater; mener, at afskedigelserne hos Microsoft hænger sammen med den udvikling, som har påvirket hele den finske elektronikindustri siden Nokias tilbagegang i dets oprindelsesland, og som har været genstand for fire tidligere ansøgninger; konkluderer, at disse hændelser er direkte knyttet til strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen;
5. minder om, at softwareindustrien er en i høj grad internationalt orienteret sektor, og at konkurrencen inden for sektoren er global, hvilket betyder, at alle markedsaktører kan konkurrere om de samme kunder, og at personalets placering og kulturelle baggrund har begrænset betydning;
6. anerkender, at denne ansøgning ligger i forlængelse af en række ansøgninger, der alle er centreret omkring Nokias tilbagegang i Finland, og at der forventes yderligere to ansøgninger for arbejdstagere, der bliver afskediget i IKT-sektoren;
7. bemærker, at afskedigelserne er koncentreret i NUTS 2-regionerne Helsingfors-Nyland (FI 1B), Södra Finland (FI 1C) og Västra Finland (FI 197) og vedrører arbejdstagere med meget forskellige kompetencer, hvoraf 89 % er mellem 30 og 54 år gamle; er bekymret over den allerede vanskelige arbejdsløshedssituation for højt kvalificerede og veluddannede personer, hvis beskæftigelsesudsigter ellers normalt er gode, navnlig for kvinder, der har sværest ved at finde ny beskæftigelse, og i betragtning af at de udgør næsten halvdelen af de tiltænkte modtagere;
8. bemærker, at sektoren for computerprogrammering, konsulentbistand og lignende aktiviteter har været genstand for to tidligere EGF-ansøgninger, som begge var baseret på handelsrelateret globalisering (EGF/2013/001 FI/Nokia og EGF/2015/005 FI/Computer Programming);
9. understreger betydningen af IKT-sektoren for beskæftigelsen i regionerne Helsingfors-Nyland, Södra Finland og Västra Finland, og at de afskedigede arbejdstagere vil kunne bidrage til industrien, hvis de modtager tilstrækkelig støtte gennem yderligere uddannelse, efteruddannelse og planer for iværksætterivirksomhed;
10. glæder sig over, at de finske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 11. september 2015 længe før ansøgningen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke, idet sådanne foranstaltninger er berettigede til medfinansiering fra EGF;
11. bifalder, at en høj andel (næsten 80 %) af den samlede pakke vil blive anvendt til de individualiserede tilbud;
12. bemærker, at Finland planlægger seks typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: i) coaching-foranstaltninger og andre forberedende foranstaltninger, ii) beskæftigelses- og tjenesteydelser til virksomheder, iii) erhvervsfaglig arbejdsmarkedsuddannelse, iv) løntilskud, v) tilskud til iværksættelse og vi) godtgørelser i forbindelse med omkostninger ved rejse, ophold og flytning; bemærker, at der er afsat tilstrækkelige midler til kontrol og rapportering;
13. bemærker, at ovennævnte løntilskud under punkt 12 udgør mellem 30 og 50 % af arbejdstagerens lønomkostninger og vil blive givet for en periode på 6 til 24 måneder; opfordrer medlemsstaterne til at være yderst opmærksomme ved brug af løntilskud for at sikre, at afskedigede arbejdstagere, der ansættes med tilskud, ikke helt eller delvis erstatter en stilling, der tidligere blev besat af en anden ansat i den pågældende virksomhed; glæder sig over, at de finske myndigheder har givet garantier for, at dette ikke er tilfældet;
14. bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne udgør 16,64 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er langt under den grænse på 35 %, som er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, som støtten fokuserer på, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;
15. opfordrer Kommissionen til at vurdere og tilvejebringe oplysninger om virkningen af disse indkomststøtteforanstaltninger over en periode på flere år, for at sikre at de støtter beskæftigelse af høj kvalitet og ikke anvendes til at finansiere kortfristede og billige kontrakter;
16. bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med repræsentanter for de tiltænkte modtagere, arbejdsmarkedets parter og nationale og regionale parter;
17. minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed; forventer, at uddannelsestilbuddene tilpasses de afskedigede arbejdstageres behov, færdigheder og kompetencer og til det faktiske erhvervsklima;
18. bemærker, at der i forbindelse med Microsoft-ansøgningen vil blive samarbejdet med arbejdskraftmobilitet i Europa 2014-2020, som er et nationalt projekt for udvikling af Eures-tjenester; bemærker, at der vil blive organiseret internationale rekrutteringstiltag på regionalt plan i samarbejde med EGF og Eures; glæder sig over disse foranstaltninger og over, at de finske myndigheder tilskynder afskedigede arbejdstagere til fuldt ud at nyde godt af deres ret til fri bevægelighed;
19. bemærker, at en national pakke af foranstaltninger med titlen "modeller til brug for den ansættende og afskedigende virksomhed" er blevet lanceret inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond; bemærker, at denne pakke af foranstaltninger vil give resultater, der kan være nyttige i forbindelse med gennemførelsen af projekter i henhold til denne EGF-ansøgning; glæder sig over de finske myndigheders bestræbelser på at finde synergier med andre foranstaltninger finansieret af nationale midler eller EU-midler;
20. minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;
21. bemærker, at personlig service for de afskedigede arbejdstagere i tidligere EGF-sager har vist sig at være særdeles nyttig;
22. noterer sig, at de finske myndigheder har bekræftet, at de foreslåede foranstaltninger ikke vil modtage økonomisk støtte fra andre af Unionens fonde eller finansielle instrumenter, at dobbeltfinansiering vil blive forhindret, og at tiltagene skal supplere tiltag, som finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en årlig sammenlignende vurdering af disse oplysninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;
23. bifalder Finlands forsikring om, at det finansielle bidrag fra EGF-støtte ikke vil erstatte foranstaltninger, som den pågældende virksomhed skal træffe i medfør af national lovgivning eller kollektive aftaler;
24. påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;
25. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
26. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
27. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (som følge af en ansøgning fra Finland – EGF/2016/001 FI/Microsoft)
(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/1857.)
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Sverige – EGF/2016/002 SE/Ericsson) (COM(2016)0554 – C8-0355/2016 – 2016/2214(BUD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0554 – C8-0355/2016),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,
– der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,
– der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,
– der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0272/2016),
A. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;
B. der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);
C. der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;
D. der henviser til, at Sverige har indgivet ansøgning EGF/2016/002 SE/Ericsson om økonomisk støtte fra EGF som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 26 (Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter), hovedsagelig i NUTS 2-regionerne i Stockholm (SE11), Östra Mellansverige (SE12), Sydsverige (SE22) og Västsverige (SE23); og der henviser til, at 918 ud af de i alt 1 556 afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne;
E. der henviser til, at ansøgningen er indgivet i henhold til interventionskriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt;
F. der henviser til, at Ericsson i lyset af stagnerende vækst kombineret med hårdere konkurrence fra asiatiske producenter har skåret ned på produktionen af telekommunikationsmateriel, hvilket er en proces, der begyndte for næsten to årtier siden;
1. er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Sverige derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 3 957 918 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 6 596 531 EUR, som vil hjælpe 918 støttemodtagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;
2. bemærker, at Sverige indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 31. marts 2016, og at vurderingen heraf, efter indgivelse af yderligere oplysninger fra Sverige, blev afsluttet af Kommissionen den 5. september 2016 og meddelt Parlamentet den samme dag, hvorved fristen på 12 uger fra modtagelsen af den behørigt udfyldte ansøgning blev overholdt;
3. bemærker, at IT- og telekommunikationssektorerne er domineret af asiatiske producenter, som er blevet et bestemmelsessted for outsourcing; påpeger, at Ericsson gradvist har skåret ned på medarbejderantallet i Sverige (fra 21 178 i 2005 til 17 858 i 2014), men i mellemtiden er vokset voldsomt på verdensplan (fra 56 055 i 2005 til 118 055 i 2014);
4. understreger, at de berørte regioner har en forholdsvis stor gruppe af ældre arbejdstagere med ensartet baggrund, der er blevet afskediget på samme tidspunkt, og at de fleste af disse, navnlig dem i Kista, der er byen med det største antal afskedigelser, ikke har de kvalifikationer, der efterspørges på det lokale arbejdsmarked;
5. bifalder Sveriges beslutning om at koncentrere en eventuel EGF-støtte om anlæggene i Kista, Katrineholm og Kumla, da disse står over for de største udfordringer, men samtidig også at tilbyde individualiseret hjælp til de arbejdstagere, der er blevet afskediget på andre anlæg;
6. minder om mangfoldigheden blandt arbejdstagerne, idet både arbejdere og funktionærer er berørt af afskedigelserne, og er bekymret over, at visse arbejdstagere står over for et arbejdsmarked med forholdsvis lav efterspørgsel i de traditionelle fremstillingsindustrier; erkender, at der findes muligheder for disse arbejdstagere i den offentlige eller private servicesektor, hvilket dog kræver en større omskolingsindsats;
7. anerkender Arbetsförmedlingens (den svenske offentlige arbejdsformidling) vurdering, hvorefter arbejdstagere i manuelle funktioner har potentielle muligheder i den offentlige eller private servicesektor, såfremt de tilbydes en omfattende omskolingsindsats;
8. anerkender, at de fleste af de berørte arbejdstagere i administrative funktioner er ingeniører, hvoraf nogle er specialiseret i nicher, der er unikke for Ericsson, men glæder sig over, at den svenske offentlige arbejdsformidling er overbevist om, at en individualiseret pakke af uddannelsesprogrammer og coaching vil gøre det muligt for de fleste af de afskedigede ansatte at finde nye jobs af høj kvalitet;
9. bemærker, at de EGF-samfinansierede individualiserede tilbud til de afskedigede arbejdstagere omfatter: rådgivning og erhvervsvejledning, beskyttet og støttet beskæftigelse og revalidering, uddannelse og erhvervsuddannelse og jobsøgningstilskud; bifalder, at der ved motivationsvejledning og karriereplanlægning lægges særlig vægt på deltagere i alderen 50 år og derover;
10. bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne udgør 33,92 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er tæt på den grænse på 35 %, som fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, som støtten fokuserer på, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter; finder, at denne forholdsvis høje procentsats er berettiget i betragtning af den betragtelige andel af berørte ældre arbejdstagere og ydelsen af individuel støtte til deltagere med indlæringsvanskeligheder;
11. bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med støttemodtagerne og deres repræsentanter samt de lokale aktører, idet der tages hensyn til, at 22 % af arbejdstagerne er kvinder og 78 % er mænd;
12. minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og at den bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;
13. minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;
14. bifalder de svenske myndigheders forsikring om, at der vil blive ydet en særlig indsats for at bryde de traditionelle kønsspecifikke hindringer, herunder ved at tilskynde mandlige støttemodtagere til at finde beskæftigelse inden for sundhedssektoren, samt den støtte, som foranstaltningerne vil yde til de 16 svenske miljøkvalitetsmål;
15. anmoder Kommissionen om i fremtidige forslag nærmere at angive de sektorer, hvori arbejdstagerne forventes at finde beskæftigelse, og om den tilbudte uddannelse er tilpasset de fremtidige økonomiske udsigter og arbejdsmarkedets behov i de regioner, som er berørt afskedigelserne;
16. noterer sig, at de svenske myndigheder har bekræftet, at de foreslåede foranstaltninger ikke vil modtage økonomisk støtte fra andre af Unionens fonde eller finansielle instrumenter, at dobbeltfinansiering vil blive forhindret, og at disse tiltag skal supplere tiltag, som finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;
17. bemærker, at sektoren for fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter har været genstand for 14 EGF-ansøgninger, hvoraf 11 har været baseret på handelsrelateret globalisering og tre på den globale finansielle og økonomiske krise;
18. gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte aktioner, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;
19. påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;
20. anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i dokumenter vedrørende EGF-sager;
21. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
22. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (som følge af en ansøgning fra Sverige – EGF/2016/002 SE/Ericsson)
(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/1858.)
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer (COM(2013)0824 – C7-0429/2013 – 2013/0409(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0824),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 82, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0429/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 25. marts 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0165/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2016/... om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (COM(2014)0001 – C7-0014/2014 – 2014/0005(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0001),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0014/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0267/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 27. oktober 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0368).
Aftale mellem Europol og Kina om strategisk samarbejde *
246k
49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om strategisk samarbejde mellem Folkerepublikken Kinas ministerium for offentlig sikkerhed og Europol (08364/2016 – C8-0217/2016 – 2016/0808(CNS))
– der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0217/2016),
– der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)(1), særlig artikel 23, stk. 2,
– der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer(2), særlig artikel 5 og 6,
– der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler(3),
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0265/2016),
1. godkender Rådets udkast;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. opfordrer Kommissionen til efter datoen for anvendelsen af den nye Europolforordning(4) at evaluere bestemmelserne i samarbejdsaftalen; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne evaluering og, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte en henstilling om tilladelse til at indlede den internationale genforhandling af aftalen;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Europol.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
Fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020
210k
59k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020 (2016/2053(INI))
– der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 ("Cotonouaftalen") og til revisionerne heraf fra henholdsvis 2005 og 2010(1),
– der henviser til Georgetownaftalen fra 1975 om oprettelse af AVS-gruppen og til revisionen heraf fra 1992(2),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2003 med titlen "Gennemførelse af fuld integration af AVS-landene i EU's budget" (COM(2003)0590),
– der henviser til det fælles høringsdokument fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 6. oktober 2015 med titlen "Mod et nyt partnerskab mellem Den Europæiske Union og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020" (JOIN(2015)0033),
– der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem AVS og EU, navnlig beslutningen af 11. februar 2015 om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU(3), af 13. juni 2013(4) om anden ændring af Cotonouaftalen af 23. juni 2000, af 5. februar 2009 om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen(5) og af 1. april 2004 om opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på budgettet(6),
– der henviser til tidligere beslutninger fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, særlig beslutningen af 9. december 2015 med titlen "Forty years of partnership: evaluation of the impact on trade and development in the ACP countries and prospects for enduring relations between the ACP countries and the European Union"(7),
– der henviser til sine tidligere beslutninger om udviklingsvenlig politikkohærens,
– der henviser til den fælles erklæring af 9. december 2015 fra formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om fremtiden for forbindelserne AVS-EU(8),
– der henviser til EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som blev forelagt for Det Europæiske Råd på dets møde den 28.-29. juni 2016,
– der henviser til den fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 21. marts 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget med titlen ”Mod et nyt udviklingspartnerskab mellem EU og Stillehavsområdet” (JOIN(2012)0006),
– der henviser til den fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012 om en fælles partnerskabsstrategi for EU og Caribien (JOIN(2012)0018),
– der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi, der blev vedtaget af de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon den 9. december 2007(9),
– der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2015 om de lokale myndigheders rolle i udviklingslandene i forbindelse med udviklingssamarbejde(10),
– der henviser til den fælles AVS-EU-erklæring af 20. juni 2014 om dagsordenen for perioden efter 2015(11),
– der henviser til Sipopoerklæringen fra det syvende topmøde mellem AVS' stats- og regeringschefer den 13.-14. december 2012 med titlen "The Future of the ACP Group in a Changing World: Challenges and Opportunities”(12),
– der henviser til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering den 13.-16. juli 2015 og til Addis Abeba-handlingsplanen, som blev godkendt af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015(13),
– der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og slutdokumentet, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, med titlen "Transforming our World: the 2030 Agenda for Sustainable Development”(14),
– der henviser til den 41. samling i det fælles AVS-EU-Ministerråd, der blev afholdt i Dakar (Senegal) den 28.-29. april 2016,
– der henviser til det ottende topmøde mellem AVS' stats- og regeringschefer i Port Moresby, Papua Ny Guinea, den 31. maj og 1. juni 2016 med vedtagelse af Waigani-kommunikeet om fremtidsperspektiverne for AVS-gruppen og Port Moresby-erklæringen, der accepterede den endelige rapport fra Gruppen af Fremtrædende Personer om fremtiden for AVS-Gruppen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Budgetudvalget (A8-0263/2016),
A. der henviser til, at Cotonouaftalens styrke og regelværk er baseret på en række enestående egenskaber: den er et retligt bindende dokument, den omfatter et hidtil uset antal aftaleparter (79 + 28 medlemsstater), den er omfattende i kraft af sine tre søjler for henholdsvis udviklingssamarbejde, politisk samarbejde og økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, den har en fælles institutionel ramme, og den har et stort budget i form af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF);
B. der henviser til, at det overordnede mål med Cotonouaftalen om at ”mindske og med tiden udrydde fattigdom i samspil med målet om at fremme bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien” er fastlagt i aftalens artikel 1; der henviser til, at partnerskab er baseret på et sæt grundlæggende værdier og principper, herunder respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet baseret på retsstaten og åben og ansvarlig regeringsførelse;
C. der henviser til, at over 80 % af verdens mindst udviklede lande ligger i AVS-regioner, hvilket gør partnerskabet mellem EU og AVS særlig relevant;
D. der henviser til, at der er sket ændringer i det politiske og økonomiske landskab i AVS-Gruppen og Den Europæiske Union siden Cotonouaftalen blev undertegnet;
E. der henviser til, at de fremtidige forbindelser mellem AVS og EU bør baseres på nye overvejelser om potentialet og hindringerne for EU-AVS-samarbejdet i fremtiden;
F. der henviser til, at AVS- og EU-landenes numeriske styrke ikke i tilstrækkelig grad er blevet omsat i fælles tiltag i globale fora;
G. der henviser til, at AVS-EU-partnerskabet har spillet en vigtig rolle for fremskridt med hensyn til at nå årtusindudviklingsmålene (MDG-målene);
H. der på de anden side henviser til, at resultaterne for så vidt angår målene for udryddelse af fattigdom og integration af AVS-landene i verdensøkonomien indtil videre har været utilstrækkelige, eftersom halvdelen af AVS-landene stadig er blandt verdens mindst udviklede lande, og at AVS-landene til sammen tegner sig for mindre end 5 % af verdenshandelen og ca. 2 % af det globale BNP;
I. der henviser til, at handelsforbindelser udgør den anden søjle i Cotonouaftalen, og der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) er et middel til at fremme disse forbindelser;
J. der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) er omhandlet i artikel 36 Cotonouaftalen som udviklingsinstrumenter med sigte mod at fremme en smidig og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien, især ved fuldt ud at gøre brug af regional integration og syd-syd-handel; der henviser til, at medtagelsen af ØPA'er i Cotonouaftalen fremmer udviklingsvenlig politikkohærens;
K. der henviser til, at Cotonouaftalen tager højde for den voksende betydning af regional integration i AVS-landene og i AVS-EU-samarbejdet, samt dens rolle i forbindelse med fremme af fred og sikkerhed, fremme af vækst og imødegåelse af grænseoverskridende udfordringer;
L. der henviser til, at Cotonouaftalen omhandler nye globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, migration, fred og sikkerhed (såsom bekæmpelse af terrorisme, ekstremisme og international kriminalitet), men at den kun har givet få konkrete resultater inden for disse områder;
M. der henviser til, at møderne i de fælles AVS-EU-institutioner, navnlig det fælles Ministerråd, har givet få konkrete resultater og har oplevet både lav deltagelse og deltagelse på lavt niveau;
N. der henviser til, at EU finansierer ca. 50 % af udgifterne til AVS-sekretariatet; der henviser til, at nogle af AVS-landene ikke betaler deres fulde medlemskabsbidrag;
O. der henviser til, at politisk dialog om de væsentlige elementer, jf. artikel 8 og 96 i Cotonouaftalen, udgør et konkret og juridisk instrument til at fastholde de fælles værdier i AVS-EU-partnerskabet og fremme demokrati og menneskerettigheder, som er afgørende for en bæredygtig udvikling;
P. der henviser til, at der er et klart behov for at sikre, at menneskerettighedsbetingelserne opretholdes, og for at styrke den politiske dialog i den nye aftale;
Q. der henviser til, at inddragelsen af nationale parlamenter, lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor i den politiske dialog har været forholdsvis begrænset til trods for, at deres betydning anerkendes; der henviser til, at AVS-gruppens rolle som sådan har været begrænset til de tilfælde, hvor artikel 96 har været gældende; der henviser til, at politisk dialog, og særlig artikel 96, oftest er blevet anvendt på et sent tidspunkt under politiske kriser og ikke på en forebyggende måde;
R. der henviser til, at der på trods af en tydelig anerkendelse af den rolle, som de nationale parlamenter, lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor spiller i Cotonouaftalen efter dens revision i 2010, så har deres deltagelse i forhandlingerne om AVS-EU-politikker og -aktiviteter været begrænset;
S. der henviser til, at civilsamfundsorganisationer står over for stadig mere restriktiv lovgivning og andre hindringer, som begrænser deres aktiviteter og den plads, de kan udfylde;
T. der henviser til, at AVS-regionen omfatter en række oversøiske lande og territorier (OLT), der er associeret med Den Europæiske Union, og hvis særlige forbindelser med EU taler for, at man går bort fra den traditionelle tilgang med udviklingsbistand for i højere grad at tage hensyn til deres medlemskab af den europæiske familie; der henviser til, at selv om OLT’erne nyder en særlig status, så modtager de fortsat finansiering under den 11. europæiske udviklingsfond (EUF) på samme måde som AVS-staterne;
U. der henviser til, at EUF finansieres gennem direkte bidrag fra EU's medlemsstater og ikke er underlagt EU's normale budgetregler; der henviser til, at Parlamentet ikke har nogen beføjelser over EUF's budget på anden måde end ved meddelelse af decharge for udbetalinger, der allerede er foretaget, og at det heller ikke har nogen formel ret til kontrol over EUF's programmering;
V. der henviser til, at der under den 11. EUF er afsat ca. 900 mio. EUR til fredsfaciliteten for Afrika, og til, at 1,4 mia. EUR fra EUF's reserve vil blive anvendt til EU's trustfond for Afrika;
W. der henviser til, at AVS-landenes indenlandske ressourcer, sammen med pengeoverførsler fra emigrantsamfundene, kunne spille en central rolle i finansieringen af udvikling;
X. der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet vil muliggøre demokratisk kontrol og øge synligheden af og gennemsigtigheden i anvendelsen af EU's udviklingsbistand; der henviser til, at den flerårige karakter af EUF's programmering på den anden side muliggør en vis forudsigelighed hvad angår ressourcer, og at opførelsen på budgettet kan føre til et fald i udviklingsmidlerne til AVS-landene til fordel for andre udenrigspolitiske prioriteter og kan anses for at svække det privilegerede partnerskab mellem EU og AVS-landene; der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet også kan tænkes at bringe finansieringen af fredsfaciliteten for Afrika og andre vigtige initiativer som f.eks. Afrika-trustfonden i fare, medmindre der oprettes et særligt instrument til finansiering af sikkerhedsomkostninger i forbindelse med udviklingssamarbejde;
1. bekræfter, at AVS-EU-samarbejdet er udtryk for en værdifuld og enestående præstation, som har styrket båndene mellem AVS- og EU-landene, deres folk og deres parlamenter gennem de seneste 40 år; understreger – i lyset af at AVS-landene har vist vilje til at træffe fælles foranstaltninger som en gruppe – at det med henblik på at forbedre effektiviteten af samarbejdet og tilpasse det til nye udfordringer er nødvendigt at vedtage en ny struktur, der fastholder de dele af regelværket for AVS-EU, der er af universel karakter – som f.eks. forpligtelse til menneskerettighederne, ligestilling, menneskelig udvikling, god regeringsførelse og demokrati, målet om retsstaten og udveksling af bedste praksis – inden for en fælles ramme, mens det primære arbejde skal foregå i henhold til nærhedsprincippet, dvs. gennem regionale aftaler, der er skræddersyet til de specifikke regionale behov og til de fælles interesser mellem EU og den pågældende region;
2. understreger, at både den fælles ramme og de regionale aftaler bør være juridisk bindende; understreger, at regionale aftaler med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet – med henblik på at styrke deres effektivitet, mindske overlapninger og undgå overlappende politikrammer – bør udformes på en måde, der tager hensyn til eksisterende regionale og subregionale organisationer, f.eks. Den Afrikanske Union, de regionale økonomiske fællesskaber, regionale strategier og regionale aftaler såsom de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), og bør give mulighed for at inddrage andre lande såsom nordafrikanske lande eller for at oprette grupper i overensstemmelse med særlige interesser eller behov (f.eks. efter udviklingsstatus i forbindelse med de mindst udviklede lande eller geografiske karakteristika i forbindelse med små udviklingsøstater);
Mål, principper og vilkår for samarbejdet
3. opfordrer til, at 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling anbringes i centrum for en ny aftale, og til, at der etableres stærke overvågningsmekanismer for at sikre, at gennemførelsen af aftalen bidrager til og fremmer målene for bæredygtig udvikling;
4. opfordrer til, at der indføres en peer tilsyns-, ansvarligheds- og review-mekanisme for AVS-EU, der regelmæssigt kontrollerer gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i medlemsstaterne, og hvori repræsentanter for AVS og EU – ikke blot fra centrale statslige institutioner, men også fra parlamenter, regionale og lokale myndigheder, civilsamfund og den akademiske verden – deltager og udarbejder årlige konklusioner og anbefalinger til de nationale, regionale og globale reviewprocesser og til opfølgning;
5. understreger endvidere, at der bør tages fuldt hensyn til videnbaserede politikker i programmeringen, vedtagelsen og gennemførelsen af sektorspecifikke offentlige politikker, som er fastlagt i den nye aftale;
6. opfordrer til, at bekæmpelse og på længere sigt udryddelse af fattigdom og ulighed og fremme af bæredygtig udvikling bliver de overordnede mål for AVS-EU-samarbejdet; insisterer imidlertid på, at en ny aftale først og fremmest skal være et politisk projekt, som skal baseres på princippet om ejerskab og klart gøre op med donor/støttemodtager-tankegangen; mener, at samarbejdet bør foregå inden for områder af fælles interesse, hvor der kan forventes fælles gevinster, ikke kun økonomisk set, men også med hensyn til fred og sikkerhed, menneskerettigheder og retsstaten, god regeringsførelse og demokrati, migration, miljø, klimaændringer og andre områder forbundet med fremgang for både AVS- og EU-landenes befolkninger;
7. gentager sit synspunkt om, at udviklingsvenlig politikkohærens er en central faktor for gennemførelsen af den nye dagsorden for bæredygtig udvikling; mener, at Cotonouaftalens omfattende karakter fremmer udviklingsvenlig politikkohærens og derfor bør beskyttes i en ny aftale; påpeger, at det er nødvendigt at opretholde specifikke bestemmelser om udviklingsvenlig politikkohærens og at styrke dialogen om relaterede emner inden for rammerne af den nye aftale; minder om sit forslag om at etablere faste medordførere for udviklingsvenlig politikkohærens i forbindelse med Den Blandede Parlamentariske Forsamling;
8. mener, at respekten for principperne om bistandseffektivitet, der er aftalt på internationalt plan, er afgørende for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, og mener, at dette bør indgå i en kommende aftale;
9. opfordrer til, at Cotonouaftalens væsentlige elementer vedrørende menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet også skal udgøre værdigrundlaget for en ny aftale; opfordrer til, at god regeringsførelse tilføjes som et væsentligt element i overensstemmelse med det nye mål nr. 16 for bæredygtig udvikling om fred, retfærdighed og effektive institutioner; gentager betydningen af fuld gennemførelse af artikel 9 i Cotonouaftalen;
10. understreger, at politisk dialog udgør en grundlæggende del af Cotonouaftalen, og at artikel 8 og 96 er konkrete og retlige midler til at opretholde de væsentlige elementer i forbindelserne mellem AVS og EU, selv om de ikke altid er blevet anvendt effektivt; opfordrer til, at politisk dialog fortsat skal udgøre en central og retlig søjle i den nye aftale, både i den overordnede ramme og på regionalt plan; opfordrer til, at politisk dialog anvendes mere effektivt, systematisk og proaktivt for at undgå politiske kriser;
11. påpeger, at artikel 97 i Cotonouaftalen indeholder en konsultationsprocedure og egnede foranstaltninger i tilfælde af alvorlige tilfælde af korruption, og finder det beklageligt, at denne artikel til dato kun er blevet anvendt én gang; opfordrer til, at denne procedure styrkes i den nye partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene for at gøre den fuldt operationel;
12. understreger i denne forbindelse, at politisk dialog udgør et værdifuldt grundlag med hensyn til at forbedre situationen for befolkningerne i partnerlandene; beklager, at dette instrument ikke er blevet anvendt tilstrækkeligt, og at det indtil videre ikke har været særlig effektivt; opfordrer derfor til, at menneskerettighedssituationen og de øvrige væsentlige og grundlæggende elementer i aftalen overvåges bedre, understreger, at overvågningen skal være inklusiv og deltagelsesbaseret, og opfordrer til, at alle AVS-landene og EU-medlemsstaterne gennemfører en regelmæssig toårig eller flerårig evaluering og udarbejder fælles rapporter om overholdelsen af disse elementer med henblik på "naming, shaming og praising" (navngivning, kritik og lovprisning); opfordrer til, at resultaterne af disse rapporter forelægges på de overordnede AVS-EU-møder og anvendes som grundlag for den politiske dialog og til, at de bliver brugt i forbindelse med nationale, regionale og globale vurderinger af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;
13. opfordrer til en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter og regionale og lokale myndigheder både i AVS-landene og EU-landene i alle faser af AVS-EU-politikker og -aktiviteter, fra planlægningen og programmeringen til gennemførelsen, overvågningen og evalueringen, især ud fra hensynet til nærhedsprincippet;
14. opfordrer indtrængende alle parter i den nye aftale til at forpligte sig til at give de lokale og regionale myndigheder større autonomi og opbygge deres kapacitet, så de kan varetage deres opgaver effektivt og spille en betydelig rolle for udviklingen i AVS-landene;
15. opfordrer til, at civilsamfundet i højere grad inddrages i den politiske dialog, programmering og gennemførelse og støtter kapacitetsopbygning, navnlig med hensyn til de lokale grupper, som er direkte berørt af politikkerne; fremhæver i den forbindelse faren ved, at der bliver stadig mindre plads til civilsamfundet i nogle lande, og behovet for også at inkludere grupper som f.eks. minoriteter, unge og kvinder, som ikke er i stand til at organisere deres interesser, eller som på trods af en legitim demokratisk interesse ikke anerkendes af deres regering;
16. mener, at den private sektor kan spille en central rolle i udviklingsprocessen og kan bidrage til at finansiere udvikling, forudsat at investeringer foretages med respekt for befolkningen og for traditionel ejendomsret eller brugsret og for miljøet i overensstemmelse med FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer derfor til, at der under Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) ledelse ydes støtte til private investeringer, under forudsætning af at det foregår i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og bestemmelser om social beskyttelse og miljøbeskyttelse; understreger, at der i det nye partnerskab bør gives prioritet til små producenter og landbrugere og til at sikre et gunstigt miljø for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer endvidere til, at de lokale og nationale private sektorer høres i forbindelse med politikudformningen og under programmeringen og gennemførelsen;
Fremtidige AVS-EU-institutioner
17. opfordrer til, at der på de fælles AVS-EU-Ministerrådsmøder afholdes aktuelle og uopsættelige politiske debatter, bl.a. om følsomme emner, med det formål at vedtage fælles konklusioner herom; opfordrer de relevante ministerier i AVS-landene og EU-medlemsstaterne til at forbedre deres deltagelse på ministerplan med henblik på at give møderne den nødvendige politiske legitimitet og give partnerskabsprincippet den nødvendige synlighed;
18. opfordrer til, at den nye samarbejdsaftale kommer til at omfatte en stærk parlamentarisk dimension, gennem en Blandet Parlamentarisk Forsamling, som åbner mulighed for en åben demokratisk og omfattende parlamentarisk dialog, herunder om vanskelige og følsomme emner, fremmer fælles (regionale) politiske projekter og giver dem et demokratisk grundlag gennem deltagelse af flere parter, kontrollerer den udøvende myndigheds arbejde samt udviklingssamarbejdet, fremmer demokrati og menneskerettigheder og dermed yder et vigtigt bidrag til et nyt samarbejdspartnerskab, hvor parterne deltager på lige vilkår; understreger betydningen af en tidlig inddragelse af Den Blandede Parlamentariske Forsamling i alle relevante drøftelser vedrørende partnerskabet mellem AVS og EU efter 2020;
19. mener i allerhøjeste grad, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling bør sikre en passende demokratisk og proportional repræsentation og deltagelse af alle politiske kræfter i sine debatter; opfordrer derfor til, at de nationale delegationer til Den Blandede Parlamentariske Forsamling omfatter repræsentanter for parlamenter fra hele deres nationale politiske spektrum, herunder med garanteret deltagelse af oppositionen;
20. opfordrer til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling tilpasses den nye regionale struktur og således fokuserer sit arbejde i regionale fora på spørgsmål af regional betydning, idet nationale og regionale parlamenter i høj grad inddrages, samtidig med at der fortsat afholdes fælles AVS-EU-møder, om end med mindre hyppighed; opfordrer til, at der afholdes tematiske møder med civilsamfundet, lokale myndigheder og den private sektor, der skal indgå i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger med henblik på yderligere udvikling og udvidelse af debatterne om emner i tilknytning til Den Blandede Parlamentariske Forsamlings dagsorden;
21. opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamlings præsidium til at udvikle strategiske retningslinjer for forsamlingens arbejdsprogram; opfordrer til, at fremtidige rapporter fra udvalget for Den Blandede Parlamentariske Forsamling indeholder en klar forbindelse til de 17 mål for bæredygtig udvikling for at muliggøre løbende overvågning af hvert af disse mål; efterlyser konsekvens i de fælles beslutninger i det overordnede AVS-EU-forum om presserende internationale emner, forsinkelser i forbindelse med emner vedrørende målene for bæredygtig udvikling og krænkelse af menneskerettighederne og i beslutninger fra regionale eller andre møder om aktuelle emner og spørgsmål, som er af presserende karakter og af særlig interesse for en region eller en specifik gruppe; minder i denne forbindelse Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant om den politiske betydning af tilstedeværelsen af Rådet på ministerplan i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger; opfordrer til, at formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU indbydes til møder i Det Fælles Ministerråd med henblik på at sikre en effektiv og gensidig informationsstrøm og forbedre den institutionelle samarbejde;
22. opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser på at forbedre Den Blandede Parlamentariske Forsamlings kontrol af udviklingsprogrammeringen, hvor der tages hensyn til principperne for udviklingseffektivitet, og på opfølgning på denne kontrol; opfordrer Kommissionen og regeringerne til at fremme inddragelse af de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsaktører, den private sektor og emigrantsamfundene i alle kontrolfaser af udviklingsprogrammeringen og til at forelægge alle foreliggende oplysninger rettidigt for de nationale parlamenter for at bistå dem i deres udøvelse af demokratisk kontrol;
23. mener, at EU-AVS-partnerskabet, hvor det er muligt, bør forsøge at indgå i dialog med andre partnere på globalt plan (såsom Den Afrikanske Union og FN) og andre internationale magter og arbejde på at øge koordinationen og samarbejdet, uden at lave dobbeltarbejde eller flere versioner af samme mission, med henblik på at tackle udfordringerne med krig, interne konflikter, manglende sikkerhed, skrøbelighed og overgangsfaser;
Fremtidig finansiering
24. er overbevist om, at det forhold, at Cotonouaftalen og Unionens flerårige finansielle ramme (FFR) udløber samtidig, giver mulighed for, at det endelig kan besluttes, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) skal opføres på budgettet for at øge effektiviteteten, gennemsigtigheden, den demokratiske kontrol, ansvarligheden og synligheden og sammenhængen i EU's udviklingsfinansiering; understreger imidlertid, at denne opførelse på budgettet bør være betinget af i) en garanteret øremærkning af udviklingsmidler, således at finansieringsniveauet for udviklingslandene opretholdes, og ii) en permanent og særskilt løsning for EU's finansiering af sikkerhedsudgifter, som er knyttet til udviklingssamarbejdet og er i overensstemmelse med principperne herfor; understreger, at EUF, selv hvis den opføres på budgettet, bør omfatte benchmarks, der er tilpasset Unionens udviklingssamarbejde; opfordrer indtrængende de to parter til at modernisere finansieringsinstrumenter og til at fremme generel og sektororienteret budgetstøtte, når det er muligt;
25. påpeger, at EU-budgettet allerede omfatter instrumenter, som er rettet mod specifikke partnere, og at opførelsen af EUF på budgettet kan udformes på en sådan måde, at de privilegerede forbindelser mellem AVS og EU fremmes og afspejles heri med henblik på at fremme bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at forelægge en køreplan, der tager hånd om ovennævnte spørgsmål, før den fremlægger de nødvendige forslag til den næste FFR;
26. minder om, at de fremtidige forbindelser mellem EU og AVS skal være af politisk karakter, og at der f.eks. skal arbejdes hen imod fælles politiske projekter i forskellige internationale fora, og ikke hovedsageligt karakteriseres ved et donor/støttemodtager-forhold; understreger derfor, at principperne for EU's udviklingsbistand skal anvendes på lige vilkår på alle udviklingslande, og at de mest udviklede AVS-lande derfor bør udelukkes fra at modtage udviklingsbistand fra EU på samme vilkår som ikke-AVS-lande; mener, at en højere grad af selvfinansiering fra AVS-landenes side ville være i overensstemmelse med AVS-landenes ambitioner om at være en uafhængig aktør, og understreger i denne forbindelse betydningen af i den nye aftale at medtage styrkede værktøjer til opbyggelse af AVS-landenes kapacitet til at finansiere vigtige økonomiske sektorer; opfordrer parterne til at intensivere deres bestræbelser med hensyn til kapacitetsopbygning i AVS-landene og til at udnytte og gøre god brug af indenlandske ressourcer, bl.a. ved at styrke skattesystemerne, sikre en sund forvaltning af naturressourcerne og fremme industrialisering og forarbejdning af råvarer til lokale, regionale og internationale markeder;
27. understreger, at den 11. EUF er den vigtigste finansieringskilde for fredsfaciliteten for Afrika, på trods af at den var tænkt som en foreløbig løsning, da fredsfaciliteten for Afrika blev oprettet i 2003; opfordrer til, at der oprettes et særligt instrument til finansiering af sikkerhedsudgifter i forbindelse med udviklingssamarbejde;
28. noterer sig Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration; bemærker, at EU-budgettets og EUF's bidrag til pakken på 8 mia. EUR udelukkende består af bistand, som allerede var planlagt; opfordrer til, at udviklingsbistanden til støttemodtagere ikke bringes i fare, og til, at migrationsrelaterede initiativer finansieres med nye bevillinger;
29. opfordrer til, at der indføres et særligt instrument for alle OLT'er, som er i overensstemmelse med deres særlige status og deres medlemskab af den europæiske familie; opfordrer til et tættere samarbejde mellem AVS-landene og OLT'erne med henblik på at fremme inklusiv og bæredygtig udvikling i deres respektive regioner og til i højere grad at integrere OLT'erne i deres respektive regionale miljøer;
30. gentager, at ØPA'erne udgør grundlaget for det regionale samarbejde, og at de skal fungere som instrumenter til udvikling og regional integration; fremhæver derfor relevansen af juridisk bindende bæredygtighedsbestemmelser (om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder) i alle ØPA'er og understreger, at det – med henblik på at identificere og forebygge handelsliberaliseringens potentielle negative virkninger – er vigtigt, at der skabes effektive overvågningssystemer, der omfatter et bredt udsnit af civilsamfundet;
31. opfordrer til en post-Cotonouaftale i form af en politisk paraplyaftale, under hvilken der fastlægges bindende minimumskrav til ØPA'erne, med henblik på at sikre, at ØPA'erne fortsat har en kobling til bæredygtighedsbestemmelser om god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder, herunder de mest sårbare grupper, og respekt for sociale og miljømæssige standarder, sådan som det er tilfældet i den gældende Cotonouaftale, og eftersom dette vil skabe en ramme for udvikling og politisk sammenhæng; opfordrer til en fælles parlamentarisk kontrol og overvågning af ØPA'ens virkning samt til strukturerede overvågningsmekanismer til civilsamfundet;
o o o
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.