Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 5. oktober 2016 - Strasbourg
Perus tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
 Kasakhstans tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
 Koreas tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
 Globale mål for ernæring og fødevaresikkerhed i verden og EU's forpligtelser i forbindelse hermed
 Europæisk anklagemyndighed og Eurojust
 Behov for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom

Perus tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
PDF 242kWORD 41 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. oktober 2016 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Republikken Østrig og Rumænien til, i Den Europæiske Unions interesse, at acceptere Perus tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2016)0367 – C8-0234/2016 – 2016/0168(NLE))
P8_TA(2016)0372A8-0267/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2016)0367),

–  der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0234/2016),

–  der henviser til Domstolens udtalelse(1) om Den Europæiske Unions eksterne enekompetence med hensyn til accept af en tredjestats tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0267/2016),

1.  godkender bemyndigelsen af Republikken Østrig og Rumænien til, i Den Europæiske Unions interesse, at acceptere Perus tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Perus regering og parlament samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.

(1) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.


Kasakhstans tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
PDF 242kWORD 42 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. oktober 2016 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Kasakhstans tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2016)0368 – C8-0232/2016 – 2016/0169(NLE))
P8_TA(2016)0373A8-0268/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2016)0368),

–  der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0232/2016),

–  der henviser til Domstolens udtalelse(1) om Den Europæiske Unions eksterne enekompetence med hensyn til accept af en tredjestats tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0268/2016),

1.  godkender bemyndigelsen af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Kasakhstans tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kasakhstans regering og parlament samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.

(1) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.


Koreas tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
PDF 242kWORD 41 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. oktober 2016 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af visse medlemsstater til, i Den Europæiske Unions interesse, at acceptere Republikken Koreas tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2016)0372 – C8-0233/2016 – 2016/0173(NLE))
P8_TA(2016)0374A8-0266/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2016)0372),

–  der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0233/2016),

–  der henviser til Domstolens udtalelse(1) om Den Europæiske Unions eksterne enekompetence med hensyn til accept af en tredjestats tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0266/2016),

1.  godkender bemyndigelsen af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Republikken Koreas tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Koreas regering og parlament samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.

(1) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.


Globale mål for ernæring og fødevaresikkerhed i verden og EU's forpligtelser i forbindelse hermed
PDF 200kWORD 49 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2016 om de næste skridt til opnåelse af de globale mål for ernæring og fødevaresikkerhed i verden og EU's forpligtelser (2016/2705(RSP))
P8_TA(2016)0375B8-1042/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, og særlig til artikel 25, der anerkender retten til mad som en del af retten til en tilstrækkelig levestandard,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og særlig til artikel 11, der anerkender retten til en tilstrækkelig levestandard, herunder tilstrækkelig mad såvel som den grundlæggende ret til ikke at sulte,

–  der henviser til den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der vedtoges i 2008, hvorefter retten til fødevarer kan håndhæves på internationalt plan,

–  der henviser til erklæringen om verdens fødevaresikkerhed, som blev vedtaget i forbindelse med afholdelsen af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) verdensfødevaretopmøde i Rom i 1996,

–  der henviser til retningslinjerne om retten til mad, som blev vedtaget af FAO i 2004, og som giver stater vejledning i, hvordan de skal gennemføre deres forpligtelser vedrørende retten til mad,

–  der henviser til FAO-undersøgelsen om globalt madspild ("Global food losses and food waste"), der blev offentliggjort i 2011, som indeholder nøjagtige oplysninger om den mængde fødevarer, der hvert år går til spilde,

–  der henviser til den anden internationale konference om ernæring i Rom fra den 19. til den 21. november 2014, og resultaterne heraf, nemlig Romerklæringen om ernæring og rammerne for indsatsen for fødevaresikkerhed og ernæring i langvarige kriser,

–  der henviser til "L'Aquila Food Security Initiative" på G8 i Aquila 2009,

–  der henviser til bevægelsen for forbedret ernæring (Scaling Up Nutrition (SUN)), som tager sigte på at udnytte de internationale aktørers evne og vilje til at støtte nationale regeringer til at tage initiativer og prioriteter for at tackle underernæring,

–  der henviser til resolution 65.6 om en "omfattende gennemførelsesplan vedrørende mødres, spædbørns og børns ernæring", der blev vedtaget i 2012 af Verdenssundhedsforsamlingen (WHA),

–  der henviser til FN's generalsekretærs Zero Hunger Challenge, som blev lanceret på Rio+20, og hvorved regeringerne, civilsamfundet, religiøse samfund, den private sektor og forskningsinstitutionerne blev opfordret til at stå sammen om at udrydde sult og afskaffe de værste former for fejlernæring,

–  der henviser til FN's resolution A/RES/70/259, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 1. april 2016, med titlen "FN's tiår for ernæring (2016-2025)", som har til formål at iværksætte en stærkere indsats for at udrydde sult og udrydde fejlernæring på globalt plan, og sikre universel adgang til en sundere og mere bæredygtig kost — for alle mennesker, uanset hvem de er, og hvor de bor,

–  der henviser til FN's resolution A/RES/70/1, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015, med titlen "Ændring af vores samfund: FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling (SDG), deres indbyrdes forbundne og integrerede karakter, navnlig udviklingsmål 1 (at udrydde fattigdom i alle dens former overalt), udviklingsmål 2 (at udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug) og udviklingsmål 12 (sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre),

–  der henviser til Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde af 1. december 2011(1), og navnlig til punkt 32, der omhandler behovet for at "anerkende den private sektors centrale rolle med hensyn til at fremme innovation, skabe velstand, indtægter og job, mobilisere nationale ressourcer og således bidrage til at reducere fattigdom" (udviklingsmål 1),

–  der henviser til artikel 21 traktaten om Den Europæiske Union, som fastsætter, at EU's Optræden Udadtil skal bidrage til målene for bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og ligestilling,

–  der henviser til artikel 208 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det gentages, at Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–  der henviser til konventionen om fødevarebistand, der blev ratificeret af Den Europæiske Union den 13. november 2013,

–  der henviser til pagten om global ernæring med henblik på vækst, der blev vedtaget på topmødet om ernæring med henblik på vækst i London den 8. juni 2013,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "EU's strategi til styrkelse af resiliens: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser" (COM(2012)0586),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. marts 2013 med titlen "Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik" (COM(2013)0141) og til Rådets konklusioner om fødevare- og ernæringssikkerhed i forbindelse med bistand til tredjelande af 28. maj 2013,

–  der henviser til handlingsplanen for ernæring, hvori der gives tilsagn om at reducere antallet af børn under fem år med nedsat vækst med 7 millioner inden 2025(SWD(2014)0234), som blev vedtaget af Kommissionen i 2014,

–  der henviser til den første statusrapport om Kommissionens handlingsplan for ernæring,

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 2. december 2014 med titlen "Gennemførelse af EU's politiske tilsagn for så vidt angår fødevare- og ernæringssikkerhed: første toårige rapport" (COM(2014)0712),

–  der henviser til den fælles globale undersøgelse fra EU, FAO og WFP, som blev offentliggjort i marts 2016, og som indeholder en global analyse af fødevare- og ernæringssikkerhedssituationen i hotspots, hvor der er fødevarekriser,

–  der henviser til Komitéen for Verdens Fødevaresikkerheds frivillige retningslinjer for ansvarlig styring af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed af 11. maj 2012,

–  der henviser til handlingsplanen for fødevaresikkerhed og ernæring i langvarige kriser (FFA)(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om den nye alliance for fødevaresikkerhed og ernæring(3),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer(4),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om underernæring og fejlernæring af børn i udviklingslande(5),

–  der henviser til sin beslutning af 30. april 2015 om verdensudstillingen i Milano 2015: Feeding the Planet, Energy for Life(6),

–  der henviser til Milan Urban Food Policy Pact af 15. oktober 2015(7), der blev fremsat af kommunalbestyrelsen i Milano og underskrevet af 113 byer rundt om i verden, og som blev forelagt FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, og som illustrerer den vigtige rolle, som byer spiller i udformningen af fødevarepolitikken,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om de næste skridt til opnåelse af de globale mål for ernæring og fødevaresikkerhed i verden og EU's forpligtelser (O-000099/2016 – B8-0717/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at udviklingsmål 2 og de tilhørende mål tager sigte på at afskaffe sult og underernæring inden 2030, navnlig ved at skabe muligheder for mindre landbrug og øge deres produktivitet, at opnå bæredygtig og klimarobust landbrug og fødevaresystemer, der kan brødføde en forventet verdensbefolkning på 8,5 mia. mennesker i 2030 og samtidig bevare biodiversiteten og miljøet og beskytte de mindre landbrugeres interesser og velfærd;

B.  der henviser til, at mindre landbrugere gennem deres investeringer og produktion udgør den største private aktør inden for landbrug, fødevaresikkerhed og ernæring;

C.  der henviser til, at menneskers ret til mad kun kan opnås fuldt ud, når man har mindsket fattigdommen og uligheden markant sikret lighed og øget modstandsdygtigheden over for chok, navnlig ved at oprette rettighedsbaserede sociale sikkerhedsnet og ved at sikre fuld inddragelse af sårbare grupper og sikker adgang til forvaltning og kontrol af jord og andre produktive ressourcer og aktiver for småbrug og hyrdesamfund;

D.  der henviser til, at industriel landbrugsproduktion har ført til øgede drivhusgasemissioner, udbredelse af monokulturer og derigennem et betydeligt tab af agrobiodiversitet og til fremskyndet jorderosion, mens familielandbrug og små landbrugere har vist deres evne til at frembringe diversificerede produkter og til at øge fødevareproduktionen på bæredygtig vis ved hjælp af økologiske landbrugsmetoder;

E.  der henviser til, at der er gjort fremskridt med at mindske fejlernæring, men at stadig går for langsomt og forløber for uensartet, og der henviser til, at 795 millioner mennesker i verden ikke får nok fødevarer til at leve et værdigt og aktivt liv; der henviser til, at én ud af tre personer lider af underernæring i en eller anden form;

F.  der henviser til, at Verdenssundhedsforsamlingen i 2012 vedtog seks globale ernæringsmål for 2025, nemlig at opnå en reduktion på 40 % i antallet af børn under fem år med nedsat vækst, en reduktion på 50 % i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, der lider af anæmi, en reduktion på 30 % i antallet af børn med lav fødselsvægt, at forebygge, at antallet af overvægtige børn stiger, at sikre, at antallet af børn, som udelukkende ammes i de første seks måneder, øges med mindst 50 %, og at antallet af afmagrede børn reduceres til mindre end 5 %;

G.  der henviser til, at amning er den mest naturlige og den bedste fødevare til nyfødte og småbørn, navnlig i udviklingslandene, men at uvidenhed om denne praksis og kulturelle forbehold stadig medfører, at for få spædbørn ammes;

H.  der henviser til, at EU på topmødet ernæring med henblik på vækst i 2013 forpligtede sig til at reducere antallet af børn med nedsat vækst med mindst 7 millioner inden 2025 og gav tilsagn om at yde 3,5 mia. EUR i perioden 2014-2020 til at nå dette mål;

I.  der henviser til, at utilstrækkelige nærende indtag i løbet af de første 1 000 dage af et barns liv har afgørende sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, og til, at et ud af seks børn i verden er undervægtige, at 41 millioner børn under fem år er overvægtige eller fede, og at fejlernæring er årsag til ca. 45 % af alle dødsfald blandt børn under fem år, hvilket svarer til et unødvendigt tab af ca. 3 millioner nye menneskeliv om året; der henviser til, at kronisk underernæring berører omkring 161 millioner børn i verden;

J.  der henviser til, at kvinder oftere er mere sårbare over for næringsstofmangel med flere alvorlige konsekvenser, som bl.a. er til skade deres produktivitet og evne til at forsørge deres familier, og at de kommende generationer således fastholdes i fejlernæringens onde cirkel;

K.  der henviser til, at verdensbefolkningen forventes at nå op på 8,5 milliarder mennesker i 2030;

L.  der henviser til, at effektive foranstaltninger til bekæmpelse af land grabbing i udviklingslandene, herunder gennem konkrete muligheder for at sikre ejendomsretten til jord, er afgørende for at nå de globale mål og EU's forpligtelser vedrørende ernæring og fødevaresikkerhed i verden;

M.  der henviser til, at underernæring og dårlig kost er langt de største risikofaktorer i forbindelse med den globale sygdomsbyrde;

N.  der henviser til, at bekæmpelse af fejlernæring indebærer udviklingen af en bæredygtig landbrugspolitik, som sigter mod diversificering af afgrøder med henblik på at levere nærende fødevarer og diversificere kosten; der henviser til, at kontrol og ejerskab af samt prisen på frø er altafgørende for at sikre en robust fødevaresikkerhed for småbrug og familiebrug;

O.  der henviser til, at opfyldelsen af retten til fødevarer, blandt andet afhænger af adgang til jord og andre produktive ressourcer;

P.  der henviser til, at investerings- og handelsaftaler kan have en skadelig indvirkning på fødevaresikkerheden og føre til fejlernæring, hvis leasing eller salg af agerjord til private investorer indebærer, at lokalbefolkningen fratages adgangen til de produktive ressourcer, der er nødvendige for deres levebrød, eller medfører, at store partier af fødevarer eksporteres og sælges på de internationale markeder, hvorved værtsstaten gøres mere afhængig af – og mere sårbar over for – udsving i råvarepriserne på de internationale markeder;

Q.  der henviser til, at produktionen af biobrændstoffer har medført et nyt pres i det globale fødevaresystem, der har skabt grundlag for en konkurrence om jord og vand;

R.  der henviser til, at en ikke-bæredygtig produktion af kød har negative konsekvenser for fødevaresikkerheden; der henviser til, at en tredjedel af verdens korn anvendes som foder, og til at udvidelsen af græsgange og foderafgrøder er en vigtig kilde til skovrydning, navnlig i Sydamerika(8);

S.  der henviser til, at 240 millioner mennesker i 45 lavindkomstlande og/eller konfliktramte lande lider af fødevare- og vandmangel, og at 80 millioner er berørt af en fødevarekrise, herunder 41,7 millioner, der mærker følgerne af El Niño i 2016, hvilket er det største antal mennesker i årtier;

T.  der henviser til, at der ifølge Unicef hver dag allerede dør 2 000 børn under fem år af sygdomme forårsaget af vandforurening, og der henviser til, at halvdelen af verdens hospitalssenge er besat af folk, der lider af sygdomme forårsaget af dårlig drikkevandskvalitet;

U.  der henviser til, at 70 % af verdens befolkning inden 2050 vil bo i byer, og at en kombineret global og lokal tilgang til ernæring derfor vil være mere nødvendig end nogensinde før;

V.  der henviser til, at fødevaresikkerheden er en afgørende forudsætning for bæredygtig og inklusiv vækst, da de økonomiske følger af fejlernæring kan medføre et årligt tab på ca. 10 % af BNP, og der henviser til, at ifølge FAO's rapport om global ernæring fra 2015 giver hver dollar, der bruges på at øge ernæringsmæssige foranstaltninger, et afkast på 16 dollar;

W.  der henviser til, at privatiseringen af frø gennem klausuler om den intellektuelle ejendomsret og anvendelse af GMO'er truer flere landes fødevaresuverænitet;

1.  bekræfter på ny vigtigheden af koordinerede og hurtige aktioner blandt globale, nationale og lokale, statslige, ikke-statslige og private aktører, herunder videnskabelige og industrielle forskningsorganer, og donerer til at tackle fejlernæring for at opfylde dagsordenen for 2030 og for at nå udviklingsmål 2 om at udrydde sult; opfordrer indtrængende det internationale samfund, EU og udviklingslandene til at afstå fra at udarbejde ernæringsstrategier baseret på kalorieindtag alene og udskrivning af lægemidler (som f.eks. kosttilskud), men at tage fat på de grundlæggende årsager til sult og fejlernæring; fremhæver i denne henseende forbindelserne mellem landbrug, kost og sundhed;

2.  bemærker, at børn i udviklingslandene, der er blevet ammet af deres mødre, har 15 gange mindre risiko for at dø af lungebetændelse og 11 gange mindre risiko for at dø af diarré end børn, der ikke er blevet ammet;

3.  opfordrer Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og det internationale samfund samt udviklingslandenes regeringer til straks at mobilisere langsigtede finansielle investeringer for at sikre fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug og for at forbedre fødevaresikkerhed og ernæring gennem forbedrede styreformer og ansvarlighed og systemiske politikker for fødevarer og ernæring, der er rettighedsbaserede og tager hensyn til på den ene side kønsdimensionen, bæredygtigt landbrug, brug af og adgang til naturressourcer, offentlig vandforsyning, sanitet og hygiejne og på den anden side oprettelsen og udvidelsen af inklusive, rettighedsbaserede sociale sikkerhedsnet, især med henblik på de mest sårbare og marginaliserede grupper;

4.  understreger behovet for at tage fat på de systemiske problemer, der medfører dårlig ernæring i alle dens former; bemærker med bekymring, at man tidligere har forsøgt at fremme eksportorienteret landbrug på bekostning af familiebedrifter, der producerer fødevareafgrøder til lokalt forbrug; mener, at geninvestering i lokal fødevareproduktion med fokus især på mindre fødevareproducenter og agro-økologiske praksisser er en afgørende forudsætning for en vellykket ernæringsstrategi; anser det for lige så vigtigt at indføre sociale beskyttelsesordninger, så alle har adgang til ernæringsrigtig mad til enhver tid;

5.  bemærker med bekymring, at en tredjedel af de fødevarer, der produceres på verdensplan — omkring 1,3 mia. tons — går til spilde; bemærker, at den største mængde, går til spilde i Nordamerika og Oceanien, hvor næsten 300 kg mad pr. person går til spilde; bemærker, at der i Den Europæiske Union årligt produceres 88 mio. tons madspild, mens 842 millioner mennesker sulter, hvilket er 12 % af verdens befolkning; understreger behovet for at tilpasse alle fødevaresystemer til at undgå tab og fødevarespild;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens i deres aktiviteter og tilsvarende til at overveje konsekvenserne af deres politikker inden for handel, landbrug, energi mv. for den globale fødevaresikkerhed;

7.  beklager dybt den land grabbing, som udøves af udenlandske investorer, og som rammer små landbrugere og bidrager til lokal, regional og national fødevareusikkerhed og fattigdom;

8.  opfordrer det internationale samfund og EU til at samarbejde med lande med henblik på at støtte dem i fastlæggelsen og gennemførelsen af kontekstbestemte, gennemførlige og effektive nationale ernæringsmål i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling med henblik på at reducere nedsat vækst og fejlernæring; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-delegationerne til at fremme koordinerede landestyrede strategier og tilgange til ernæring og fødevaresikkerhed og tilskynde til forbedring af overvågning og kontrol af disse i partnerlandene;

9.  opfordrer EU og det internationale samfund til at fremme en verdensomspændende "ret til at amme" og at fremhæve betydningen af amning i oplysningskampagner om mødres og børns sundhed;

10.  opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner til at gøre en indsats for at øge den europæiske offentligheds kendskab til det vedvarende globale problem med underernæring, som især påvirker børn og kvinder;

11.  understreger, at lokal fødevareproduktion bør prioriteres i foranstaltninger til bekæmpelse af underernæring, og understreger betydningen af at støtte små bedrifter og kvindelige landbrugere som fødevareproducenter; opfordrer EU til at hjælpe udviklingslandene og mindre landbrugere i forbindelse med udvikling af og adgang til de lokale markeder, lokale værdikæder og lokale fødevareforarbejdningsanlæg, kombineret med handelspolitikker, der støtter denne indsats som en del af dets globale ernæringsstrategi;

12.  påpeger, at i en situation, hvor konventionelt landbrug er kendetegnet ved monokulturer, har skiftet fra diversificerede dyrkningsmetoder til forenklede kornbaserede metoder i mange udviklingslande bidraget til fejlernæring med mangel på mikronæringsstoffer; opfordrer EU til, i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad, at forpligte sig til et fundamentalt skift i retning af landbrugsøkologi for at hjælpe landene til at kunne brødføde sig selv og forbedre ernæringen, samtidig med at de skal tackle de klima- og fattigdomsrelaterede udfordringer; opfordrer især EU og regeringerne i udviklingslandene til at støtte genetisk diversitet i afgrøderne, dvs. gennem oprettelsen af lokale frøudvekslingssystemer og forskrifter for frø, der er forenelige med den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet, og til at investere i en bred vifte af nærende, lokale og sæsonbestemte fødevareafgrøder i overensstemmelse med kulturelle værdier;

13.  understreger, at land grabbing, som skyldes store opkøb af jord i udviklingslandene, udgør en ny trussel mod fødevaresikkerhed og ernæring; anmoder om, at Kommissionen tager konkrete skridt til at bekæmpe land grabbing og til at udvikle en handlingsplan for at bekæmpe land grabbing og sikre en effektiv gennemførelse af FAO's retningslinjer om jordbesiddelse;

14.  opfordrer indtrængende EU til at fjerne, i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, offentlige incitamenter til fremstilling af afgrødebaserede biobrændstoffer;

15.  understreger, at niveauet for investeringer i ernæring stadig er helt utilstrækkeligt, idet ernæringsspecifikke foranstaltninger kun modtog 0,57 % af den globale officielle udviklingsbistand i 2014, som kun opfylder 1,4 % af det samlede behov;

16.  forventer, at Kommissionen opfylder sine tilsagn om at investere 3,5 mia. EUR med henblik på at reducere antallet af børn med nedsat vækst med mindst 7 millioner inden 2025; påpeger, at af de 3,5 mia. EUR, der er afsat, går kun 400 mio. EUR til støtte til ernæringsspecifikke foranstaltninger, mens de resterende 3,1 mia. EUR er afsat til ernæringssensitive foranstaltninger, som vedrører relaterede emner som landbrug, fødevaresikkerhed, ligestilling, vand, sanitet, hygiejne og uddannelse, men som ikke nødvendigvis er rettet direkte mod de umiddelbare årsager til underernæring blandt børn;

17.  understreger, at nedsat vækst, der måles ved, at et barn er lavere end normale børn på samme alder, og som opstår, når kronisk underernæring og gentagne infektioner i de første 1 000 dage af livet forhindrer normal vækst og udvikling, er en af de største hindringer for menneskelig udvikling;

18.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastslå EU's politiske lederrolle og fremme opfyldelsen på globalt og regionalt plan af de internationalt vedtagne ernæringsmål, som er klare og ambitiøse; opfordrer EU-delegationerne og Kommissionen til at fremme koordinerede landestyrede strategier for ernæring og fødevaresikkerhed og samtidig og i samarbejde med partnerlandene at integrere de globale ernæringsmål i alle relevante udviklingsprogrammer og landestrategier;

19.  opfordrer EU til at sikre bæredygtige produktionssystemer og gennemføre robust landbrugspraksis, som øger produktiviteten og produktionen, til at sikre forebyggelse af konkurrencefordrejning på verdensmarkedet for landbrugsprodukter i overensstemmelse med mandatet for Doharunden samt at integrere de mest berørte lande i den globale handel med henblik på at bekæmpe fødevareusikkerhed;

20.  mener, at der ved revisionen af EU's finansielle ramme bør tages højde for det forhold, at fødevaresikkerheden og fødevareforsyningssikkerheden vil blive udfordringer i de kommende år på grund af det øgede pres på ressourcerne; påpeger, at revisionen kunne anvendes til at tackle fejlernæringstendenser både i lande uden for EU såvel som i medlemsstaterne;

21.  erkender, at det ud over nedsat vækst også er nødvendigt at behandle andre udtryk for fejlernæring såsom afmagring (lav vægt i forhold til højde) og mangel på mikronæringsstoffer ved hjælp af bæredygtige landbrugspolitikker og sundhedssystemer; påpeger, at afmagring er så udbredt i Sydasien, hvor knap 15 % er ramt, at det nærmer sig niveauet for et alvorligt folkesundhedsmæssigt problem;

22.  understreger, at humanitær bistand med henblik på håndtering af afmagringsproblemet skal suppleres af strategier fra Kommissionens side, der sikrer en forbindelse mellem humanitære tiltag og udviklingstiltag; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at fastsætte et bidrag fra udviklingsprogrammer til et nyt specifikt tilsagn og mål for at tackle afmagring af børn under fem år på effektiv vis;

23.  understreger betydningen af at fremme ernæringsundervisningsprogrammer i skoler og lokalsamfund;

24.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en klar politisk ramme for at øge støtten til nationale sociale sikkerhedsnet i overensstemmelse med nationale, regionale og internationale tilsagn, som i en række lande har vist sig at være et vigtigt middel til at øge modstandsdygtigheden og reducere omfanget af underernæring;

25.  understreger, at amning, som er den mest naturlige og bedste fødevarekilde for nyfødte og småbørn, bør garanteres gennem reel støtte til kvinder ved at sikre sunde ernæringstilstande og gode arbejdsbetingelser og sørge for sociale og familiemæssige netværk samt retten til barselsorlov med løn;

26.  understreger, at det skønnes, at der er behov for yderligere investeringer på 7 mia. USD om året for at nå det globale mål om nedsat vækst, anæmi hos kvinder og amning, og at en sådan investering ville medføre, at 3,7 millioner børns liv reddes, at mindst 65 millioner færre børn får nedsat vækst, og at 265 millioner færre kvinder kommer til at lide af anæmi end i 2015;

27.  opfordrer Kommissionen til at påtage sig et stærkere lederskab inden for fødevaresikkerhed og ernæring ved at udbygge sine tilsagn gennem en yderligere forpligtelse på 1 mia. EUR vedrørende ernæringsspecifikke foranstaltninger med henblik på at opfylde Verdenssundhedssammenslutningens ernæringsmål og udviklingsmålene og ved at udvikle en klar strategi for, hvordan den agter at gennemføre og integrere disse mål i sine planer og politikker, samt at fremlægge en klar køreplan for tildeling af de lovede midler for perioden 2016-2020;

28.  opfordrer Kommissionen og donorerne bag forbedret ernæring (Scaling-Up Nutrition (SUN)) til fortsat regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til forpligtelserne i forbindelse med ernæring med henblik på vækst, ved hjælp af en fælles metodisk tilgang til sporing af ressourcerne som aftalt på SUN-netværkets møde i Lusaka i 2013;

29.  understreger behovet for, at alle EU's politikker er i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer derfor til, at EU's handels- og udviklingspolitik respekterer udviklingslandenes politiske og økonomiske råderum, således at de kan etablere de nødvendige politikker for fremme af en bæredygtig udvikling og værdighed for deres folk, herunder fødevaresuverænitet, og samtidig respekterer lokale fødevareproducenters ret til at have kontrol med deres jord, frø og vand og afviser privatisering af naturressourcer;

30.  opfordrer til udvikling af specifikke indikatorer for gennemførelse af EU's handlingsplan, herunder indikatorer for sporing af ernæringssensitive og ernæringsspecifikke udgifter ved at forbedre den grundlæggende ernæringskode fra OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) og udvikle en DAC-markør for ernæringssensitive foranstaltninger; insisterer i denne forbindelse på, at det er nødvendigt at fastsætte stringente overvågnings- og ansvarlighedsmekanismer , og derved sikre gennemsigtighed og effektiv registrering af fremskridtene;

31.  opfordrer Kommissionen til at støtte mindre landbrugere i forbindelse med eksperimenter med og indførelse af mere modstandsdygtige og produktive landbrugsmetoder (dem, der opfylder kriterierne om at være "klimasmarte" og landbugsøkologisk fornuftige), som bidrager til at sætte en stopper for miljøforringelsen og forbedrer landbrugets pålidelighed og tilstrækkelighed som et levebrød, hvilket er en forudsætning for en bedre fødevaresikkerhed og ernæring;

32.  understreger, at retten til vand går hånd i hånd med retten til mad, og at FN's resolution fra 2010 endnu ikke har ført til afgørende tiltag med henblik på at sikre retten til vand som en menneskerettighed;

33.  understreger, at det er vigtigt at samarbejde med landbrugere om økonomisk overkommelige, lokalt tilpassede og forbedrede afgrødesorter og at etablere en modstandsdygtig og reaktionsdygtig nationalt ejet frøproduktionskapacitet, der kan være selvforsynende og ikke afhængig af donorfinansiering for at overleve;

34.  opfordrer EU og dets medlemsstater til ikke at støtte GMO-afgrøder, når de opfylder deres forpligtelser i forbindelse med ernæring og fødevaresikkerhed i verden;

35.  opfordrer Kommissionen og andre donorer til at forbedre indsamlingen af udtømmende data, der er opdelt efter deres ernæringssensitivitet, således at fremtidige aktioner bliver mere målrettede;

36.  insisterer på, at det er nødvendigt med en holistisk tilgang til underernæringsudfordringen, som kræver en indsats inden for en lang række økonomiske og sociale sektorer; understreger derfor betydningen af partnerskaber mellem flere forskellige interessenter og den afgørende rolle, som den private sektor spiller for forbedring af fødevaresikkerheden og udbygning af ernæringsspecifikke foranstaltninger, navnlig gennem innovation og investering i bæredygtigt landbrug og forbedring af den sociale, økonomiske og miljømæssige praksis inden for landbrug og i fødevaresystemerne;

37.  opfordrer Kommissionen til fortsat at optræde som forkæmper blandt donorerne for udryddelse af fejlernæring ved at fremskynde sin indsats for at opfylde sine forpligtelser og ved at give udtryk for sin støtte for at sikre, at man nu kontrollerer de fremskridt, der er gjort i forhold til forpligtelserne om ernæring med henblik på vækst fra 2013, og for at sikre yderligere tilsagn om at dække det ernæringsmæssige finansieringsbehov;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Afrikanske Union, FAO og Verdenssundhedsorganisationen.

(1) http://www.oecd.org/development/effectiveness/49650173.pdf
(2) FAO (2015), Framework for Action for Food Security and Nutrition in Protracted Crises (FFA).
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0247.
(4) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 75.
(5) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 71.
(6) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 88.
(7) http://www.foodpolicymilano.org/wp-content/uploads/2015/10/Milan-Urban-Food-Policy-Pact-EN.pdf
(8) Kilder: Rapport fra den særlige rapportør om retten til fødevarer, Olivier De Schutter, 24. januar 2014, http://www.srfood.org/images/stories/pdf/officialreports/20140310_finalreport_en.pdf.


Europæisk anklagemyndighed og Eurojust
PDF 164kWORD 41 41k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2016 om den europæiske anklagemyndighed og Eurojust (2016/2750(RSP))
P8_TA(2016)0376B8-1054/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed(1),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender af 14. marts 2014 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (PE530.084),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 85, 86, 218, 263, 265, 267, 268 og 340,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om den europæiske anklagemyndighed og Eurojust (O-000092/2016 – B8-0715/2016 og O-000093/2016 – B8-0716/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det i artikel 86 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at Rådet for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure kan oprette en europæisk anklagemyndighed efter Europa-Parlamentets godkendelse;

B.  der henviser til, at et overvældende beløb på 159,5 mia. EUR i momsindtægter gik tabt i EU i 2014 ifølge den nylige rapport "Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28 Member States: 2016 Final Report" (TAXUD/2015/CC/131);

C.  der henviser til, at det er vigtigt, at EU og alle dets medlemsstater på en effektiv og afskrækkende måde afslører og retsforfølger svig, der skader EU's finansielle interesser, og dermed beskytter skatteyderne i alle medlemsstaterne, der bidrager til EU-budgettet;

D.  der henviser til, at Eurojust har lettet koordineringen og samarbejdet mellem de nationale efterforsknings- og anklagemyndigheder i forbindelse med sager, der berører flere medlemsstater, og at Eurojust har været med til at skabe gensidig tillid og bygge bro mellem EU's mange forskellige retssystemer og retlige traditioner; der henviser til, at Eurojust har gjort det lettere at efterkomme anmodninger om samarbejde og anvendelse af instrumenter vedrørende gensidig anerkendelse og har forbedret den grænseoverskridende retsforfølgning;

E.  der henviser til, at den organiserede grænseoverskridende kriminalitet er steget i det seneste årti og bliver begået af nogle særdeles mobile og fleksible grupper, som er aktive i mange medlemsstater og inden for mange kriminalitetsområder;

F.  der henviser til, at Domstolen i sag C-105/14 (Taricco m.fl.) fastslog, at begrebet "svig" som defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser omfatter indtægter hidrørende fra moms;

1.  bekræfter Parlamentets mangeårige støtte til oprettelse af en effektiv og uafhængig europæisk anklagemyndighed for at mindske den nuværende opsplitning af de nationale retshåndhævende myndigheders indsats for at beskytte EU-budgettet og dermed styrke bekæmpelsen af svig i Den Europæiske Union;

2.  opfordrer Rådet til at tilvejebringe et utvetydigt og klart sæt kompetencer og procedurer vedrørende den europæiske anklagemyndighed på grundlag af det foreslåede direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (BFI-direktivet); opfordrer Rådet til at styrke sin indsats for at opnå enighed om BFI-direktivet, hvis anvendelsesområde omfatter moms, og at genåbne forhandlingerne med Parlamentet, så den europæiske anklagemyndighed kan blive oprettet; understreger, at den europæiske anklagemyndighed bør have forrang i udøvelsen af sin kompetence vedrørende de lovovertrædelser, der er defineret i BFI-direktivet; beklager dybt, at Rådet ikke tillader, at den europæiske anklagemyndighed kan være kompetent i BFI-sager, hvor EU-midlerne overstiger 10 000 EUR, men ikke udgør mindst 50 % af medfinansieringen; opfordrer derfor Rådet til at opgive den regel, der fratager den europæiske anklagemyndighed muligheden for at udøve kompetence med hensyn til alle BFI-lovovertrædelser, hvor den skade, der er påført EU-budgettet, er på niveau med eller mindre end den skade, der er påført en anden part; opfordrer Rådet til at sikre, at de nationale myndigheder straks underretter den europæiske anklagemyndighed om alle sager, der på nogen måde har relation til BFI-direktivet, både før og i løbet af en undersøgelse;

3.  opfordrer Rådet til at genoptage debatten om artikel 17 til 20 i den konsoliderede tekst (11350/1/16) i forslaget om den europæiske anklagemyndighed for at sikre større klarhed og effektivitet for den europæiske anklagemyndighed; opfordrer Rådet til at præcisere den europæiske anklagemyndigheds og de nationale anklagemyndigheder retsforfølgelseskompetencer i sager om a) flere lovovertrædelser (en organiseret gruppe, der begår flere forskellige lovovertrædelser, f.eks. hvidvaskning af penge og menneskehandel) og b) blandede lovovertrædelser (mere end en lovovertrædelse begået ved én strafbar handling, f.eks. momssvig og hvidvaskning af penge); beklager dybt, at den endelige afgørelse i tilfælde af uenighed mellem den europæiske anklagemyndighed og de nationale retsforfølgende myndigheder omkring kompetencespørgsmålet ikke vil blive truffet af en uafhængig domstol som f.eks. EU-Domstolen; understreger, at effektiviteten af den europæiske anklagemyndighed vil afhænge af en afklaring vedrørende kompetencerne, og at EU-lovgiverne, hvis det ikke lykkes dem at nå frem til en sådan afklaring, ikke vil kunne sikre den europæiske anklagemyndigheds effektivitet, hvilket er ensbetydende med en overskridelse af en af Parlamentets fire "røde linjer";

4.  er af den opfattelse, at den europæiske anklagemyndighed bør have tilstrækkelige efterforskningsmidler til rådighed til at kunne gennemføre sine undersøgelser; minder i den forbindelse om, at de to lovgivere har aftalt kriterier for, at medlemsstaterne kan fremsætte anmodninger angående efterforskningsforanstaltninger på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse i direktiv 2014/41/EU vedrørende den europæiske efterforskningskendelse i straffesager;

5.  mener, at enhver operationel beslutning, der træffes af den europæiske anklagemyndighed og berører tredjemand, bør kunne prøves ved en kompetent national ret, så der sikres en effektiv domstolsprøvelse i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og traktaterne; mener, at der bør være mulighed for en direkte domstolsprøvelse ved EU-Domstolen;

6.  bemærker, at det er af afgørende betydning at undgå skadelige virkninger af den såkaldte "nationale forbindelse"; opfordrer i denne sammenhæng Rådet til at sikre, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer den europæiske anklagemyndigheds uafhængighed, som f.eks. en bestemmelse, der giver mulighed for at fravige den nationale forbindelse ud fra hensynet til, at myndigheden skal kunne fungere;

7.  mener, at beskyttelsen af mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder skal garanteres; reglerne bør navnlig indføre yderligere forsvarsrettigheder for mistænkte ved den europæiske anklagemyndighed, navnlig ret til advokatbistand, ret til oplysninger og adgang til sagsmateriale og ret til at fremlægge beviser og til at anmode den europæiske anklagemyndighed om at indhente beviser på vegne af den mistænkte;

8.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde korrigerede skøn over de budgetmæssige konsekvenser af den kollegiale struktur inden for rammerne af sin cost-benefit-analyse og til at forelægge Europa-Parlamentet resultaterne af "realitetstjek"-øvelsen, og erindrer om, at Parlamentet vil tage hensyn til disse oplysninger, inden der træffes en endelig afgørelse;

9.  minder om betydningen af Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og koordineringen af de relevante retslige myndigheder i medlemsstaterne og med at støtte efterforskninger, der involverer lande uden for EU, og opfordrer Rådet til at præcisere forholdet mellem Eurojust og den europæiske anklagemyndighed, navnlig konsekvenserne af den kollegiale struktur, og den europæiske anklagemyndigheds forhold til OLAF med henblik på at afgrænse deres respektive roller i beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

10.  mener, at det ville være bedst, at den europæiske anklagemyndighed og Eurojust opererer på samme sted, hvis samarbejdet og informationsudvekslingen mellem dem skal fungere effektivt;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0234.
(2) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 27.


Behov for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom
PDF 273kWORD 50 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom (2016/2891(RSP))
P8_TA(2016)0377RC-B8-1051/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 151, 152, 153, stk. 1 og 2, og artikel 173,

–  der henviser til artikel 14, 27 og 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser(1),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig til artikel 5, stk. 3, i TEU og til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2005 med titlen "Omstruktureringer og beskæftigelsen – Foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle" (COM(2005)0120) og udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. december 2005,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 med titlen "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse" (COM(2010)0682),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. december 2013 med titlen ”En EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer” (COM(2013)0882),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(4),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 18. april 2012 om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen ”En industriel renæssance i Europa” (COM(2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582) og til genindustrialiseringsmålet på 20 %,

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om udviklingen af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller(5),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 om den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der i dag er et absolut behov for sammenhæng mellem EU's forskellige politikker med henblik på at definere en egentlig industripolitik, navnlig i lyset af tilfældene med Caterpillar og Alstom;

B.  der henviser til, at Caterpillar den 2. september 2016 bekendtgjorde en stor global omstruktureringsplan; der henviser til, at produktionsstedet Gosselies som led i denne plan blev tvunget til at lukke ned, hvilket har ført til afskedigelse af 2 500 direkte ansatte og bringer omkring 4 000 underleverandørers jobs i fare;

C.  der henviser til, at reduktionen af produktionsomkostningerne mellem 2013 og 2015 har gjort fabrikkens produkter mere attraktive end produkter, der kommer fra tredjelande; der imidlertid henviser til, at Caterpillar besluttede at lukke fabrikken for at flytte produktionen til andre fabrikker med lavere standarder for social og miljømæssig beskyttelse end dem, der gælder for den europæiske industri;

D.  der henviser til, at Kommissionen på grund af denne sags betydning og europæiske dimension har besluttet at oprette en taskforce og samle de kompetente tjenestegrene for at fungere som mellemmand i Caterpillars lukningsproces;

E.  der henviser til, at disse to produktionssteder ikke er de eneste, der er berørt af omstrukturering; andre afskedigelser forventes i Alstoms fabrikker i Spanien og Italien samt Caterpillars fabrikker i Nordirland;

F.  der henviser til, at jernbaneindustrien udgør rygraden i den europæiske industrialisering med en historie, der strækker sig over mere end 175 år; der henviser til, at den årlige vækstrate på de tilgængelige jernbaneindustrimarkeder forventes at være 2,8 % frem til 2019; der henviser til, at den europæiske jernbaneindustri direkte beskæftiger 400 000 mennesker i hele EU, hvoraf mange arbejder i SMV'er; der henviser til, at en stærk og innovativ europæisk jernbaneindustri er afgørende for en omlægning til jernbane, som er nødvendig for at nå EU's klima- og energimål;

G.  der henviser til, at 65 % af industriens udgifter til forskning og udvikling kommer fra fremstillingsindustrien, og at en styrkelse af vores industrigrundlag derfor er essentiel for at fastholde ekspertise og knowhow i EU; der henviser til, at digital udvikling, som er en prioritet i Junckerplanen, kræver et stærkt industrigrundlag for at kunne virkeliggøres;

H.  der henviser til, at europæisk industri som den, der er skabt af Alstom og Caterpillar, har en høj merværdi med anerkendt ekspertise; der henviser til, at denne centrale og strategiske EU-industri i øjeblikket står over for stærk global konkurrence fra lande, som eksporterer billigere produkter til det europæiske marked ved at føre en aggressiv og hurtigt voksende politik på alle kontinenter, ofte med politisk og økonomisk støtte fra deres regeringer;

I.  der henviser til, at Kommissionen i lyset af den nylige Alstom-sag vil gennemføre en 15-årig prospektiv undersøgelse (2030) af udviklingen i jernbaneindustrien i Europa, som inddrager forskellige scenarier fra EU-medlemsstaternes miljømål, sammen med en undersøgelse af de forskellige scenariers indvirkning på job, erhverv og kvalifikationer; der henviser til, at Kommissionen er nødt til hurtigt at følge op på de henstillinger, der er indeholdt i Parlamentets beslutning om EU's jernbaneindustri for at skabe sikre og bæredygtige job og inklusiv vækst; der henviser til, at enhver opfølgning bør fremmes gennem en permanent dialog med interessenterne og bør omfatte alle punkter i beslutningen;

J.  der henviser til, at Kommissionen havde forpligtet sig til i 2013 at fremlægge en fuldstændig rapport om anvendelsen af kvalitetsrammen; minder i denne forbindelse om, at sin anmodning til Kommissionen om – efter at have konsulteret de relevante arbejdsmarkedsparter – at fremsætte et forslag til en retsakt om information og høring af arbejdstagerne samt om foregribelse og styring af omstruktureringer;

K.  der henviser til, at europæisk industri skal bevare sin konkurrenceevne og kapacitet til at investere i Europa, og at den desuden står over for sociale og miljømæssige udfordringer, som den er nødt til at imødegå, samtidig med at den skal forblive et pejlemærke for resten af verden med hensyn til social og miljømæssig ansvarlighed;

L.  der henviser til, at nogle virksomheder har fulgt strategier, hvor de udelukkende fokuserede på kortsigtede økonomiske afkast, som tenderer til at være til skade for innovation, investering i forskning og udvikling, beskæftigelse og fornyelse af kvalifikationer;

M.  der henviser til, at kun en ambitiøs innovationspolitik, der gavner fremstillingen af produkter, som er af høj kvalitet, innovative og energieffektive, og fremmer nye produktionsprocesser, vil sætte EU i stand til at stå på egne ben i en stadig mere konkurrencepræget verden;

N.  der henviser til, at handelen med entreprenørmaskiner i EU har været ramt af alvorlige forstyrrelser i de senere år, som hænger sammen med faldet i offentlige og private investeringer, men som også skyldes den stigning i produktionsomkostningerne, der hidrører fra stigningen i råstofpriserne;

O.  der henviser til, at fair handel med industriprodukter skal respektere de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøregler; der henviser til, at investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet er en vigtig drivkraft for investeringer i industriprodukter, som kan skabe en positiv udvikling; der henviser til, at innovation og investeringer i forskning og udvikling, job samt fornyelse af kvalifikationer er væsentlige for bæredygtig vækst;

P.  der henviser til, at innovation inden for produktion har vist sig at have en positiv indvirkning på vækst i beskæftigelsen i alle faser af den industrielle økonomiske cyklus; der henviser til, at arbejdstagernes deltagelse i innovationstiltag og i fastlæggelsen af strategier kan øge den økonomisk succes væsentligt;

Q.  der henviser til, at den mere avancerede og bæredygtige del af stålsektoren, som producerer teknologiske produkter af høj værdi, respekterer arbejdstagernes og den omgivende befolknings sundhed og sikrer strenge miljøstandarder, spiller en vigtig rolle for den europæiske industristrategi;

R.  der henviser til, at Europa i lyset af tabet af arbejdstageres knowhow og kvalifikationer understreger, at Europa skal bibeholde sin industrielle kapacitet for at opfylde sine behov uden at være afhængig af producenter fra tredjelande;

1.  udtrykker sin stærke solidaritet med og støtte til alle arbejdstagere fra Caterpillar og Alstom og deres familier samt de berørte underleverandører og beklager de ødelæggende virkninger, sådanne lukninger har for de lokale økonomier og samfund; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at støtte disse arbejdstagere og deres lokale økonomier og til at hjælpe regionerne med at overvinde denne vanskelige økonomiske og sociale situation;

2.  er af den overbevisning, at europæisk industri bør betragtes som et strategisk aktiv for EU's konkurrenceevne og bæredygtighed; understreger, at kun en stærk og modstandsdygtig industri og en fremtidsorienteret industripolitik vil sætte EU i stand til at imødegå de forskellige udfordringer, der ligger foran os, herunder dets reindustrialisering, dets overgang til bæredygtighed og skabelse af kvalitetsbeskæftigelse; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bedre skal forudse disse socioøkonomiske situationer og sikre vores industrinetværks konkurrenceevne;

3.  minder om, at Europa er en social markedsøkonomi, der stræber efter at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst; beklager manglen på en reel europæisk industripolitik, der også beskytter EU’s arbejdstagere; opfordrer derfor Kommissionen til at udforme en virkelig europæisk langsigtet strategi for industrien for at nå målet med, at 20 % af bruttonationalproduktet skal komme fra industrien, som det er fastlagt i Europa 2020-strategien;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig social beskyttelse, arbejdsvilkår og lønninger, der gør det muligt for mennesker at leve anstændigt, enten gennem lovgivning eller kollektive overenskomster, og til, hvad angår afskedigelse af arbejdstagere, at sikre effektiv beskyttelse imod ulovlig afskedigelse;

5.  minder om, at den økonomiske krise i Europa har vist, at de industrier, der investerer mest i innovation, forskning og udvikling, energieffektivitet, den cirkulære økonomi etc., er dem, der er mest modstandsdygtige; understreger i denne forbindelse de negative virkninger af de faldende offentlige og private investeringer og indskrænkningen af det interne forbrug; der henviser til, at offentlige og private investeringer og internt forbrug, som begge bør fremmes for at stimulere væksten;

6.  mener, at reduktionen af de administrative byrder og efterlevelsesomkostningerne for virksomhederne og ophævelsen af unødvendig lovgivning, samtidig med at der sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse, skal udgøre centrale elementer i EU's reindustrialiseringspolitik;

7.  opfordrer til, at EU’s industripolitik baseres på klare mål og indikatorer – herunder ambitiøse energieffektivitets-, ressource- og klimamål – og på en livslang og cirkulær økonomisk tilgang; understreger, at dette bør omfatte en intelligent blanding af udbuds- og efterspørgselsbaserede foranstaltninger til at reorganisere økonomien i EU og gøre den mere modstandsdygtig og mindre ressourceafhængig; påpeger, at denne politik bør styre investeringer hen imod kreativitet, færdigheder, innovation og bæredygtige teknologier og fremme moderniseringen af Europas industrielle basis gennem en værdikædebevidst politik, som omfatter basale industrier og deres regionale og lokale aktører; mener, at en sådan tilgang kan sikre omkostningseffektive fordele for den europæiske industri og for den europæiske økonomi som helhed;

8.  påpeger, at mange års intervention til støtte for banker og kapitalmarkeder i EU hverken har haft indvirkninger på beskæftigelsen eller forbedret de økonomiske udsigter; mener, at offentlig intervention bør omlægges fra at overstimulere udbudssiden til i stedet at samordne politikker med henblik på at stimulere efterspørgslen, bl.a. ved skattemæssige foranstaltninger og ved at sikre lønstigninger;

Handelspolitik - en centralt element i skabelsen af lige vilkår

9.  understreger, at tredjelande – til trods for at EU i vidt omfang tillader konkurrenter fra tredjelande i flere erhvervssektorer – har indført adskillige barrierer, der diskriminerer europæiske virksomheder; understreger, at konkurrenter fra tredjelande, navnlig Kina, ekspanderer hurtigt og aggressivt i Europa og i andre dele af verden og ofte med stærk politisk og økonomisk støtte fra deres oprindelsesland; betoner, at sådanne metoder kan udgøre illoyal konkurrence, der truer arbejdspladser i Europa; understreger, at Kina ikke opfylder de fem kriterier, der er fastslagt af EU, for at definere markedsøkonomisk status;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en EU-handelspolitik, som er i overensstemmelse med dens mål for industrien og tager hensyn til behovet for at sikre europæiske industrijob, idet nye udflytninger og yderligere afindustrialisering undgås; opfordrer Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår for markedsaktører fra lande i og uden for Europa og således garantere fair konkurrence for alle;

11.  minder om nødvendigheden af hurtigt at nå til enighed om revisionen af forordningerne om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for væsentligt at styrke dem ved at forbedre deres reaktivitet og effektivitet; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvilke de sociale og økonomiske virkninger, som anerkendelsen af markedsøkonomistatus for statsstyrede eller andre ikke-markedsstyrede økonomier kunne have for EU’s industriernes konkurrenceevne;

12.  understreger behovet for at forhindre EU's handelspolitik i at fremme konkurrencebegrænsende praksisser, herunder miljømæssig dumping, og navnlig dumping af billige produkter af lav kvalitet, hvilket bringer de europæiske standarder i fare og påvirker de EU-baserede industrier; opfordrer Kommissionen til undersøge grænsetilpasningsmekanismer for at sikre lige vilkår, når der udformes politikker med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål og som et middel til at undgå miljømæssig dumping, udnyttelse af arbejdstagere og illoyal konkurrence;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre undersøgelser af handelsforhandlinger, idet de anlægger en regional og sektorbaseret tilgang, hvilket også skulle give en bedre forståelse af indvirkningen på beskæftigelsen og de europæiske industrier;

14.  understreger, at der er en ny tendens til, at virksomheder flytter produktion og tjenesteydelser tilbage til Europa, og at dette indebærer muligheder for vækst og jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan EU kan skabe et erhvervsvenligt miljø for at hjælpe virksomheder med at drage fordel af de muligheder, som denne tilbageflytning af virksomheder giver;

Konkurrencepolitik - en afgørende faktor for EU’s industrier

15.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en udadvendt konkurrencedygtig europæisk ramme for at tiltrække og fastholde private investeringer, bevare stærke EU-værdikæder og skabe kvalitetsbeskæftigelse for at skabe konkrete fordele for EU-borgerne;

16.  bemærker også, at statsstøtteregler bedre skal skræddersys for at tilvejebringe innovation og bæredygtighed og opfylde målsætningerne om at fremme et højt niveau af beskæftigelse og fremme sociale politikker i overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

17.  understreger, at europæisk industri står over for global konkurrence, og tilskynder derfor kraftigt Kommissionen til hurtigt at gøre dette verdensmarked til referencepunktet, når den definerer geografiske markeder i sine analyser og sammenligninger under konkurrencelovgivningen, og til ikke kun at begrænse sin analyse til det indre marked, således at de europæiske industrier får mulighed for at skabe F&U-partnerskaber eller strategiske alliancer; opfordrer i denne forbindelse til en omstrukturering af de store europæiske fremstillingsvirksomheder med henblik på at skabe mulighed for, at der på lang sigt opstår nye aktører med tilstrækkelig kritisk masse til at klare sig i den internationale konkurrence;

Offentlige udbud - et redskab der skal forbedres

18.  anmoder Kommissionen om bedre at gennemføre EU’s forordninger om offentlige udbud; minder om, at EU-bestemmelserne giver mulighed for at afvise tilbud, der er unormalt lave, eller hvori mere end 50 % af værdien realiseres uden for EU;

19.  mener, at offentlige indkøb og miljømærkning har en rolle at spille i forbindelse med udbredelsen af bæredygtige produkter, tjenester og nyskabelser samt for et sundt industrielt grundlag i Europa; opfordrer til en samordnet indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side med henblik på at sikre, at de ordregivende myndigheder baserer deres udbudsafgørelser på princippet om det ”økonomisk mest fordelagtige bud”;

Forbedret anvendelse af EU-midler, FoU og innovation – måden hvorpå en ny industripolitik fremmes

20.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udvikle en EU-strategi for en konsekvent og omfattende industripolitik rettet mod Europas genindustrialisering, som bl.a. er baseret på digitalisering (navnlig integrering af intelligente teknologier og robotteknologi i industrielle værdikæder), bæredygtighed, energieffektivitet samt på tilstrækkelige ressourcer; opfordrer med dette for øje til øget samarbejde og konvergens mellem medlemsstaterne på det skattemæssige, sociale og budgetmæssige område med henblik på at lette fremkomsten af fælles industriprojekter; er af den opfattelse, at EU's lovgivningsrammer bør gøre det muligt for virksomhederne at tilpasse sig til ændringerne og træffe foregribende foranstaltninger med henblik på at bidrage til jobskabelse, vækst og regional konvergens;

21.  tilskynder Kommissionen til at arbejde sammen med de forskellige industrisektorer for at sikre den bedst mulige anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og mere specifikt af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), med henblik på at støtte FoU-projekter på regionalt plan;

22.  mener, at EU-midler giver en enestående mulighed for at finansiere bæredygtige investeringer i energi og offentlig transportinfrastruktur samt intelligent anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi; opfordrer til forbedringer i anvendelsen af de forskellige kriterier, navnlig hvad angår beskæftigelse, miljø og sociale kriterier, for anvendelsen af EU-midler og alle finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

23.  opfordrer til, at der indføres en EU-dagsorden for intelligent specialisering, og at man prioriterer FoU i de sektorer, hvor EU kan indtage en førende rolle; opfordrer til, at der indføres konkrete instrumenter med henblik på at gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at samle FoU-indsatsen og gøre det muligt at udnytte resultaterne i den lokale økonomi; anser forbindelsen mellem forskning og industri for at være afgørende for at fremme EU’s industrielle konkurrenceevne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme og tilskynde til intensivering af samarbejdet mellem forskningscentre, universiteter og virksomheder; opfordrer til forbedringer af forskningsmiljøet gennem en forhøjelse af FUI-budgettet og til, at der skabes en bedre sammenkobling mellem forskellige EU-finansieringsprogrammer og nationale finansieringsprogrammer;

24.  opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til især at fokusere på de regioner, der har været mest berørt af afindustrialiseringen, og til omgående at fremskynde understøttelsen af projekter i disse regioner, samtidig med at det sikres, at bæredygtige og kvalitetsprægede projekter modtager støtte; mener, at muligheden for at øge strategiske og målrettede investeringer via lån fra Den Europæiske Investeringsbank til projekter inden for innovation og industriel omlægning, navnlig inden for fremstilling og relaterede tjenester, bør undersøges yderligere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bedre adgang til finansiering for EU-virksomheder, især for mikrovirksomheder og SMV’er, idet man således øger deres kapacitet til at gennemføre projekter, og til at udstyre dem med bedre rådgivningstjenester og teknisk bistand;

25.  anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge, hvordan man kan muliggøre økonomisk omstilling, og samtidig sikre at virksomheder påtager sig deres miljømæssige ansvar, respekterer miljølovgivningen og gennemfører høje miljøstandarder; kræver, at virksomheder dekontaminerer de nedlukkede produktionssteder inden for en passende tidsramme og fremmer måder, hvorpå lokale myndigheder kan tage dem i brug;

26.  opfordrer Kommissionen til at overveje at lette udvekslingen mellem medlemsstaterne af bedste praksis for, hvordan man bedst håndterer lukning af virksomheder, og tilskynde dem til at se på eksempler i lovbestemmelser for at forsøge – så vidt det er muligt – at tilrettelægge søgningen efter en køber eller salg af produktionsstedet for at holde fabrikkerne i gang til trods for de oprindelige ejeres beslutning om at indstille produktionen;

27.  mener, at skatteunddragelse, herunder gennem overførsel af materielle og immaterielle aktiver eller tjenesteydelser mellem virksomheder til for lave priser (intern afregningspris), bør forhindres, og at det også er et resultat af det manglende europæiske samarbejde om beskatnings- og erhvervsspørgsmål; opfordrer til øget samarbejde og konvergens mellem medlemsstaterne på det skattemæssige, sociale og budgetmæssige område;

En socialt ansvarlig omstrukturering og skabelse af kvalitetsbeskæftigelse i fremtidsorienterede sektorer

28.  ser med tilfredshed på visse lokale myndigheders initiativ til sammen med arbejdsmarkedets parter, sådan som det er tilfældet for Alstom, at skabe eksperimentelle projekter for arbejdstagere og virksomheder, der er i færd med at omstrukturere, med det formål at sikre et professionelt karriereforløb gennem kurser og tiltag for at opretholde arbejdspladser af høj kvalitet;

29.  understreger det afgørende behov for udvikling af tekniske kvalifikationer, især i fremstillingssektoren; understreger nødvendigheden af at slå til lyd for vigtigheden af at uddanne kvalificerede teknikere; mener, at det er afgørende for at optimere nettojobpotentialet i den grønne økonomi, at vi giver den eksisterende arbejdsstyrke de rette muligheder for at erhverve de nye kvalifikationer, der er nødvendige til den cirkulære økonomi; minder om, at en veluddannet arbejdsstyrke er vigtig for, at produktionen kan opretholdes; understreger vigtigheden af at fremme bedre synergier mellem uddannelsessystemer, universiteter og arbejdsmarkedet, herunder det, at folk kommer ud på en arbejdsplads, og at der samarbejdes med virksomhederne om at skabe innovative "klynger";

30.  opfordrer alle relevante myndigheder til at sikre, at alle berørte parter fuldstændig overholder de nationale bestemmelser og EU-bestemmelserne om at underrette og høre arbejdstagerne, især under omstrukturering, samt til at sikre miljøbeskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen;

31.  understreger, at virksomheder skal overholde deres juridiske forpligtelser i henhold til europæisk og national ret, idet de prioriterer oplysning og høring af arbejdstagerne og muligheden for at undersøge alternativer, der foreslås af arbejdsmarkedets parter;

32.  mener, at enhver omstruktureringsforanstaltning bør forklares for og om nødvendigt begrundes over for interessenterne, herunder i forbindelse med valget af de påtænkte foranstaltninger med hensyn til målene og eventuelle andre alternativer; opfordrer til en lokal dialog, der omfatter alle interessenter, for at drøfte de bedst mulige ordninger i tilfælde af omstruktureringer;

33.  understreger vigtigheden af en vedvarende social dialog på alle niveauer, der er baseret på gensidig tillid og et fælles ansvar, som et af de bedste redskaber til at finde konsensusløsninger og fælles tilgange til at forudse, forebygge og styre omstruktureringsprocessen;

34.  fremhæver, i tilfælde af omstrukturering, behovet for at beskytte de berørte arbejdstagere for så vidt angår deres sundhed og arbejdsvilkår, social sikkerhed, omskoling og reintegration på arbejdsmarkedet;

35.  bemærker, at følgerne ved omstrukturering rammer langt bredere end blot virksomheden selv, med uforudsigelige følger for samfund og medlemsstatens økonomiske og sociale struktur;

36.  opfordrer Kommissionen til at høre arbejdsmarkedets parter om effektiviteten af lovgivningen om kollektive afskedigelser i lyset af Caterpillar- og Alstom-sagerne;

37.  beklager den gradvise finansialisering af realøkonomien, der fokuserer på kortsigtede finansielle udsigter i stedet for at bevare et innovativt industrilandskab, som kan skabe varige kvalitetsjob og langsigtede fordele for samfundet; beklager, at denne tilgang har ført til tab af mange arbejdspladser inden for fremstillingssektoren; opfordrer Kommissionen til at høre arbejdsmarkedets parter om muligheden for en revision af den eksisterende lovgivning om kollektive afskedigelser under hensyn til de aspekter, der er knyttet til tilfældene med Caterpillar og Alstom, og især inddragelse i proceduren af alle arbejdstagere og underleverandører, og effektive foranstaltninger for at undgå ulovlige kollektive afskedigelser, der ikke er baseret på reelle økonomiske grunde, herunder muligheden for sanktioner - f.eks. suspension af adgangen til EU-finansierede programmer eller krav om tilbagebetaling af offentlig støtte;

38.  opfordrer Kommissionens taskforce til at undersøge, hvordan høringsproceduren med Det Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) er blevet gennemført; opfordrer Kommissionen til i lyset af undersøgelsen at overveje behovet for at revidere direktivet om europæiske samarbejdsudvalg;

39.  bemærker, at EGF er et afgørende EU-redskab i globaliseringens æra til at støtte medlemsstaterne i deres politikker med professionel omskoling af arbejdstagere og med henblik på at genetablere den økonomiske struktur i en region for så vidt angår arbejdstagere, der er ramt af de negative konsekvenser af globaliseringen eller en økonomisk krise; minder om betydningen af henstillingerne i Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014(7);

40.  understreger imidlertid, at EGF er et instrument, der først anvendes, når afskedigelserne har fundet sted, og at der er brug for en større indsats fra medlemsstaterne og EU for at skabe de rette økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for at øge konkurrenceevnen og skabe langsigtede bæredygtige arbejdspladser;

41.  opfordrer Kommissionen til at orientere Parlamentet om sin strategi for de vigtigste industrisektorer i Europa, nemlig jernbanesektoren og maskinsektoren, med henblik på at skabe et mere fordelagtigt markedsklima, samt hvad den agter at gøre for at fastholde kvalitetsbeskæftigelse, knowhow og investeringer i Europa;

42.  bemærker, at det i forbindelse med omstruktureringer oftest er yngre og ældre arbejdstagere, der rammes af arbejdsløshed; understreger, at arbejdsgivere i tilfælde af afskedigelser skal respektere lovgivningen om ikke-forskelsbehandling, især aldersdiskriminering;

43.  bemærker, at omstillingen til en grøn økonomi rummer et betydeligt potentiale for at skabe lokale arbejdspladser, som ikke kan udflyttes, og inden for områder, som heller ikke kan udflyttes; bemærker, at der er stærke tegn på, at den grønne omstilling i det store og hele vil have en positiv virkning på beskæftigelsen, hvilket skal ses på baggrund af, at bæredygtige økonomiske aktiviteter, såsom energibesparelser, er mere arbejdskraftintensive end de aktiviteter, de erstatter, og kan have potentiale til at gøre det muligt for regionerne at blive mere selvforsynende;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(3) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0460.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0280.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0361.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik