Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 25. oktober 2016 - Strasbourg
Elektronisk udveksling med Danmark af DNA-oplysninger *
 Elektronisk udveksling med Danmark af fingeraftryksdata *
 Aftale mellem EU og Folkerepublikken Kina om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas ***
 Medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet ***I
 Anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet
 Anmodning om beskyttelse af Jane Collins privilegier og immuniteter
 Anmodning om beskyttelse af Mario Borghezios privilegier og immuniteter
 Statistik over jernbanetransport for så vidt angår indsamling af data om gods, passagerer og ulykker ***II
 Statistik over godstransport ad indre vandveje (delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser) ***II
 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner ***I
 Forslag til ændringsbudget nr. 3/2016: Institutionernes sikkerhed
 EU's strategi over for Iran efter atomaftalen
 Bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen
 Menneskerettigheder og migration i tredjelande
 Virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande
 EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring
 Hvordan gøres fiskerikontrollen i EU homogen?
 Forbedring af forbindelserne og transportinfrastrukturens tilgængelighed i Central- og Østeuropa
 Oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

Elektronisk udveksling med Danmark af DNA-oplysninger *
PDF 245kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Danmark af DNA-oplysninger (11219/2016 – C8-0340/2016 – 2016/0813(CNS))
P8_TA(2016)0391A8-0289/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (11219/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0340/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde om retshåndhævelse i EU: gennemførelsen af Prümafgørelsen og den europæiske informationsudvekslingsmodel(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0289/2016),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.
(2)EUT C 181 af 19.5.2016, s. 67.
(3)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0269.


Elektronisk udveksling med Danmark af fingeraftryksdata *
PDF 246kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2016 om udkast til Rådets afgørelse om elektronisk udveksling med Danmark af fingeraftryksdata (11220/2016 – C8-0341/2016 – 2016/0814(CNS))
P8_TA(2016)0392A8-0288/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (11220/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0341/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde om retshåndhævelse i EU: gennemførelsen af "Prümafgørelsen" og den europæiske informationsudvekslingsmodel (EIXM)(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0288/2016),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.
(2) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 67.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0269.


Aftale mellem EU og Folkerepublikken Kina om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas ***
PDF 241kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas (15470/2015 – C8-0110/2016 – 2015/0293(NLE))
P8_TA(2016)0393A8-0281/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15470/2015),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas (15469/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0110/2016),

–  der henviser til skrivelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0281/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.


Medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet ***I
PDF 248kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (COM(2016)0418 – C8–0238/2016 – 2016/0193(COD))
P8_TA(2016)0394A8-0292/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0418),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0238/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 21. september 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. september 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0292/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

P8_TC1-COD(2016)0193


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/2135.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet
PDF 161kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2016 om anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet (2016/2108(IMM))
P8_TA(2016)0395A8-0301/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til to anmodninger om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet, som blev fremsendt af statsadvokaten ved appeldomstolen i Paris den 14. marts 2016, og hvorom der er blevet givet meddelelse på plenarforsamlingen den 8. juni 2016, i forbindelse med to verserende sager ved undersøgelsesdommerne ved retten i første instans i Paris om opfordring til racehad (2211/15/21 og 2226/15/9), som begge vedrører samme sagsgenstand,

–  der har hørt Jean-Marie Le Pen, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol afsagde den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0301/2016),

Α.  der henviser til, at to undersøgelsesdommere ved retten i første instans i Paris har anmodet om ophævelse af Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet i forbindelse med en påstået strafbar handling;

Β.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning foreskriver, at "medlemmer af Parlamentet [...] ikke [må] retsforfølges, eftersøges, anholdes, tilbageholdes eller dømmes på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv", og at medlemmer af Parlamentet ”i strafferetligt øjemed [ikke kan] udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning” uden tilladelse fra Parlamentet;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

E.  der henviser til, at formålet med denne bestemmelse er at sikre, at medlemmerne af Europa-Parlamentet principielt har ytringsfrihed, men at denne ret til ytringsfrihed ikke giver ret til bagvaskelse, injurier, tilskyndelse til had eller til at rejse tvivl om andres ære eller enhver anden ytring, som udgør en krænkelse af artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

F.  der henviser til, at bestemmelserne om parlamentarisk immunitet skal fortolkes i lyset af værdierne, målene og principperne i EU-traktaterne;

G.  der henviser til, at denne absolutte immunitet for medlemmer af Europa-Parlamentet ikke kun dækker holdninger, der tilkendegives af et medlem på Parlamentets officielle møder, men også ytringer andre steder, f.eks. i medierne, når der "foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv";

H.  der henviser til, at Jean-Marie Le Pen anklages for at have fremsat en offentlig opfordring til racehad i en videooptagelse, som blev offentliggjort den 6. juni 2014;

I.  der henviser til, at der ikke foreligger nogen forbindelse mellem den pågældende udtalelse og Jean-Marie Le Pens parlamentariske hverv, og at Jean-Marie Le Pen derfor ikke har handlet under udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

J.  der henviser til, at der ikke er noget grundlag for en mistanke om, at der foreligger fumus persecutionis, dvs. forsøg på at forhindre Jean-Marie Pen i at udføre sit parlamentariske arbejde;

1.  vedtager at ophæve Jean-Marie Le Pens immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks kompetente myndigheder.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Anmodning om beskyttelse af Jane Collins privilegier og immuniteter
PDF 162kWORD 50k
Europa-Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2016 om anmodning om beskyttelse af Jane Collins privilegier og immuniteter (2016/2087(IMM))
P8_TA(2016)0396A8-0297/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 3. maj 2016 fra Jane Collins om beskyttelse af hendes privilegier og immuniteter i forbindelse med en civil sag mod hende ved Queen’s Bench Division of the High Court i London (med reference nr. HQ14DO4882), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 11. maj 2016,

–  der har hørt James Carver, der repræsenterede Jane Collins, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 7, 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 7 og 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0297/2016),

A.  der henviser til, at Jane Collins har anmodet om beskyttelse af sine parlamentariske privilegier og immuniteter i forbindelse med en civil sag mod hende ved Queen’s Bench Division of the High Court i London;

B.  der henviser til, at anmodningen for det første vedrører beskyttelsen af Europa-Parlamentets medlemmers ret til i henhold til artikel 7 i protokollen hverken administrativt eller på anden måde at være begrænset i den frie bevægelighed, når de rejser til eller fra Europa-Parlamentet;

C.  der henviser til, at denne del af anmodningen vedrører den omstændighed, at Jane Collins angiveligt er blevet hindret i at rejse til parlamentsmøder på grund af planlægningen af retssagen mod hende;

D.  der henviser til, at protokollens artikel 7 ikke finder anvendelse på begrænsninger som følge af retsforfølgning, da disse er dækket af de særlige regler i protokollens artikel 8 og 9(2), og anmodningen om beskyttelse af parlamentariske privilegier afvises derfor for så vidt angår protokollens artikel 7;

E.  der henviser til, at anmodningen for det andet vedrører Europa-Parlamentets medlemmers ret til i henhold til protokollens artikel 8 hverken at blive eftersøgt, tilbageholdt eller retsligt forfulgt på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

F.  der henviser til, at denne del af anmodningen vedrører den omstændighed, at der i Det Forenede Kongerige er rejst civilt søgsmål mod Jane Collins om erstatning, herunder erstatning i forbindelse med skærpende omstændigheder, for påstået ærekrænkelse og bagvaskelse samt søgsmål med nedlæggelse af påstand om forbud mod at gentage de omstridte erklæringer;

G.  der henviser til, at søgsmålet for ærekrænkelse og bagvaskelse vedrører anklager, som Jane Collins fremsatte i en tale på en partikonference;

H.  der henviser til, at den parlamentariske immunitet, der er omhandlet i protokollens artikel 8, kun gælder for meninger, som Europa-Parlamentets medlemmer tilkendegiver under udøvelsen af deres hverv;

I.  der henviser til, at erklæringer, som Europa-Parlamentets medlemmer fremsætter uden for Europa-Parlamentet kun betragtes som fremsat som led i udøvelsen af deres hverv, hvis de udtrykker en subjektiv bedømmelse, der har en direkte og klar forbindelse til udøvelsen af dette hverv(3);

J.  der henviser til, at der imidlertid ikke er nogen direkte og klar forbindelse mellem de omstridte erklæringer og Jane Collins' hverv som medlem af Europa-Parlamentet, da de ikke vedrører hendes aktiviteter som medlem af Europa-Parlamentet eller Den Europæiske Unions politikker, men blev fremsat i forbindelse med en national politisk debat;

K.  der henviser til, at de omstridte erklæringer derfor ikke er omfattet af protokollens artikel 8;

1.  vedtager ikke at beskytte Jane Collins privilegier og immuniteter;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder, herunder til ærede dommer Warby.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440, præmis 49 og 51.
(3) Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C163/10, ECLI: EU:C:2011:543.


Anmodning om beskyttelse af Mario Borghezios privilegier og immuniteter
PDF 176kWORD 50k
Europa-Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2016 om anmodning om beskyttelse af Mario Borghezios privilegier og immuniteter (2016/2028(IMM))
P8_TA(2016)0397A8-0312/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 5. januar 2016 fra Mario Borghezio om beskyttelse af hans privilegier og immuniteter i forbindelse med en verserende straffesag ved retten i Milano (RGNR nr. 41838/13, RG GIP nr. 12607/14), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 1. februar 2016,

–  der har hørt Mario Borghezio, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol afsagde den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

—  der henviser til artikel 1, stk. 1, litra A), i den italienske lov nr. 205/1993,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 7 og 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0312/2016),

A.  der henviser til, at Mario Borghezio, medlem af Europa-Parlamentet, har anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i henhold til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 i forbindelse med en verserende straffesag ved retten i Milano; ifølge underretningen fra anklagemyndigheden påstås Borghezio at have forfægtet nogle idéer, der bygger på overlegenhed og racehad eller etnisk had, i et radioprogram, hvilket er strafbart i henhold til artikel 1, litra a), i den italienske lov nr. 205/1993;

B.  der henviser til, at artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gensidigt udelukker hinanden(2); der henviser til, at den foreliggende sag kun vedrører nogle angiveligt diskriminerende meningstilkendegivelser fra et medlem af Europa-Parlamentet, hvorfor det giver sig selv, at det kun er protokollens artikel 8, der finder anvendelse;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

D.  der henviser til, at Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af hans hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; forbindelsen skal fremgå direkte og klart(3);

E.  der henviser til, at Mario Borghezio i det pågældende radioprogram blev anmodet om at udtale sig om udnævnelsen af og kompetencen hos et nyt medlem af den italienske regering, nemlig den nyudnævnte integrationsminister;

F.  der henviser til, at sagens faktiske omstændigheder, som de kommer til udtryk i de dokumenter, der er fremlagt for Retsudvalget og under høringen i udvalget, viser, at der ikke er nogen direkte og klar forbindelse mellem hans udtalelser og hans parlamentariske arbejde;

G.  der navnlig henviser til, at de påståede udtalelser er uforenelige med den tone, der normalt præger den offentlige debat og desuden er af dybt uparlamentarisk karakter; der henviser til, at de er i modstrid med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og derfor ikke kan anses for at være afgivet som led i udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet;

H.  der henviser til, at Mario Borghezio derfor ikke kan anses for at have handlet som led i udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

I.  der henviser til, at Domstolen har fastslået, at når der er anlagt en sag mod et medlem af Europa-Parlamentet ved en national ret, og denne er oplyst om, at det pågældende medlem af Parlamentet har indledt en procedure om beskyttelse af privilegier og immuniteter i henhold til Parlamentets forretningsorden, skal den nationale ret udsætte sagen og anmode Parlamentet om, at det afgiver sin udtalelse snarest muligt(4); retten i Milano, som sagen mod Borghezio var blevet anlagt ved, afviste at udsætte sagen og bestemte, at sagen skulle fortsætte, på trods af en anmodning fra Borghezio på grundlag af Domstolens relevante retspraksis;

1.  vedtager ikke at beskytte Mario Borghezios privilegier og immuniteter;

2.  beklager, at retten i Milano på trods af Domstolens relevante retspraksis har afvist at udsætte sagen mod Borghezio;

3.  forventer, at de italienske myndigheder altid overholder det af Domstolen fastslåede princip angående forpligtelsen for den kompetente ret til at udsætte retssagen, når der er indgivet en anmodning om beskyttelse af et medlem af Europa-Parlamentets privilegier og immuniteter;

4.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks kompetente myndighed og til Mario Borghezio.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI: EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra, jf. ovenfor, præmis 45.
(3) Sag C-163/10, Patriciello, jf. ovenfor, præmis 33 og 35.
(4) Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra, jf. ovenfor, præmis 43.


Statistik over jernbanetransport for så vidt angår indsamling af data om gods, passagerer og ulykker ***II
PDF 258kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 91/2003 om statistik over jernbanetransport for så vidt angår indsamling af data om gods, passagerer og ulykker (10000/1/2016 – C8-0365/2016 – 2013/0297(COD))
P8_TA(2016)0398A8-0300/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10000/1/2016 – C8-0365/2016),

—  der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0611),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

—  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0300/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten. jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 11.3.2014, P7_TA(2014)0197.


Statistik over godstransport ad indre vandveje (delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser) ***II
PDF 258kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1365/2006 om statistik over godstransport ad indre vandveje for så vidt angår delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, vedrørende vedtagelsen af visse foranstaltninger (09878/1/2016 – C8-0358/2016 – 2013/0226(COD))
P8_TA(2016)0399A8-0298/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (09878/1/2016 – C8-0358/2016),

—  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0484),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0298/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 11.3.2014, P7_TA(2014)0180.


Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner ***I
PDF 345kWORD 79k
Europa-Parlamentets ændringer af 25. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner (COM(2013)0884 – C8-0033/2014 – 2013/0432(COD))(1)
P8_TA(2016)0400A8-0239/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Henvisning 1
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33 og 114,
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   Dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/20131.
___________________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Derfor følges der ved toldovertrædelser og -sanktioner 28 forskellige juridiske regelsæt. Som følge deraf behandles et brud på Unionens toldlovgivning ikke på samme måde i hele Unionen, og de eventuelle sanktioner i de enkelte sager er af forskellig karakter og alvor afhængigt af, hvilken medlemsstat der pålægger sanktionen.
(2)  Toldovertrædelser og -sanktioner følger 28 forskellige juridiske regelsæt. Som følge deraf behandles et brud på Unionens toldlovgivning ikke på samme måde i hele Unionen, og de eventuelle sanktioner i de enkelte sager er af forskellig karakter og alvor afhængigt af, hvilken medlemsstat der pålægger sanktionen, hvilket medfører mulige tab af indtægter for medlemsstaterne og handelsforvridninger.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Forskellene i medlemsstaternes retssystemer påvirker ikke kun toldunionens mulighed for at fungere optimalt, men forhindrer også, at der skabes lige vilkår for økonomiske operatører i toldunionen, fordi forskellene har konsekvenser for deres adgang til forenklede toldbestemmelser og toldmæssige lettelser.
(3)  Forskellene i medlemsstaternes retssystemer påvirker ikke kun toldunionens mulighed for at fungere optimalt og den gennemsigtighed, der er behov for til at sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt for så vidt angår de måder, overtrædelser håndteres på af de forskellige toldmyndigheder, men forhindrer også opnåelse af lige vilkår for økonomiske operatører i toldunionen, der allerede er genstand for forskellige regelsæt rundt om i Unionen, fordi forskellene har konsekvenser for deres adgang til forenklede toldbestemmelser og toldmæssige lettelser.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Der bør opstilles en liste for adfærd, som bør betragtes som en overtrædelse af Unionens toldlovgivning og give anledning til sanktioner. Disse toldovertrædelser bør fuldt ud være baseret på de forpligtelser, som følger af toldlovgivningen, og henvise direkte til kodeksen. Dette direktiv fastlægger ikke, hvorvidt medlemsstaterne bør pålægge administrative eller strafferetlige sanktioner for disse toldovertrædelser.
(6)  Der bør ved dette direktiv opstilles en liste for adfærd, som bør betragtes som en overtrædelse af Unionens toldlovgivning og give anledning til sanktioner. Disse toldovertrædelser bør fuldt ud være baseret på de forpligtelser, som følger af toldlovgivningen, og henvise direkte til kodeksen. I henhold til dette direktiv bør medlemsstaterne pålægge ikke-strafferetslige sanktioner for disse toldovertrædelser. Det bør også være muligt for medlemsstaterne at træffe skridt til at pålægge strafferetslige sanktioner i overensstemmelse med EU-retten i stedet for ikke-strafferetslige sanktioner, hvis arten og alvorsgraden af overtrædelsen nødvendiggør dette, således at den pålagte sanktion er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)   Den første kategori af adfærd bør omfatte toldovertrædelser på grundlag af objektivt ansvar, uanset spørgsmålet om skyld, eftersom forpligtelserne er objektive, og de personer, der har ansvaret for at overholde dem, ikke kan ignorere deres eksistens og bindende karakter.
udgår
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)   Den anden og tredje kategori af adfærd bør omfatte toldovertrædelser, som henholdsvis begås som følge af forsømmelighed eller med fortsæt, når dette subjektive element skal fastslås, for at der kan være tale om ansvar.
udgår
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Af hensyn til retssikkerheden bør det fastlægges, at enhver handling eller undladelse, som skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side, ikke anses for en toldovertrædelse.
(10)  Af hensyn til retssikkerheden bør det fastlægges, at enhver handling eller undladelse, som skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side, i henhold til kodeksen ikke udgør en toldovertrædelse.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Med henblik på at tilnærme medlemsstaternes nationale sanktionssystemer bør der fastlægges en graduering af sanktioner, der afspejler de forskellige kategorier af toldovertrædelser og deres alvor. For at pålægge sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, bør medlemsstaterne ligeledes sikre, at deres kompetente myndigheder ved fastsættelsen af typen og niveauet for de sanktioner, som skal anvendes, tager hensyn til særlige skærpende eller formildende omstændigheder.
(12)  Med henblik på at tilnærme medlemsstaternes nationale sanktionssystemer bør der fastlægges en graduering af sanktioner, der afspejler alvoren af toldovertrædelserne. For at pålægge sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, bør medlemsstaterne ligeledes sikre, at deres kompetente myndigheder ved fastsættelsen af typen og niveauet for de sanktioner, som skal anvendes, tager hensyn til særlige skærpende eller formildende omstændigheder.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)   Toldmyndighederne bør alene i sager, hvor alvorlige overtrædelser ikke er knyttet til de unddragne afgifter, men til værdien af de berørte varer, eksempelvis i sager om overtrædelser i tilknytning til intellektuel ejendomsret eller forbudte eller restriktionsbelagte varer, basere den pålagte sanktion på værdien af varerne.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Forældelsesfristen i sager om toldovertoldovertrædelser bør fastsættes til fire år fra den dag, hvor toldovertrædelsen er blevet begået, eller i tilfælde af fortsatte eller gentagne overtrædelser fra den dag, hvor den adfærd, der udgør toldovertrædelsen, ophører. Medlemsstaterne bør sikre, at forældelsesfristen afbrydes af en handling, som vedrører undersøgelser eller retsforfølgelse i forbindelse med den pågældende toldovertrædelse. Medlemsstaterne kan fastlægge sager, hvor denne frist suspenderes. Anlæggelse eller videreførelse af disse sager bør ikke være mulig efter en periode på otte år, mens forældelsesfristen for håndhævelsen af en sanktion bør være tre år.
(13)  Forældelsesfristen i sager om toldovertoldovertrædelser bør fastsættes til fire år fra den dag, hvor toldovertrædelsen er blevet begået, eller i tilfælde af fortsatte eller gentagne overtrædelser fra den dag, hvor den adfærd, der udgør toldovertrædelsen, ophører. Medlemsstaterne bør sikre, at forældelsesfristen afbrydes af en handling, som vedrører undersøgelser eller retsforfølgelse i forbindelse med den samme toldovertrædelse, eller ved en handling på vegne af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen. Det bør være muligt for medlemsstaterne at fastlægge sager, hvor denne frist suspenderes. Der bør for enhver retssag gælde en forældelsesfrist uanset afbrydelse af udløbsperioden efter udløb af en periode på otte år, mens forældelsesfristen for håndhævelsen af en sanktion bør være tre år.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Det bør fastlægges, at administrative sager vedrørende toldovertrædelser suspenderes, hvis der er anlagt straffesag mod samme person for samme forhold. Videreførelsen af de administrative sager, efter at straffesagerne er afsluttet, bør kun være mulig i absolut overensstemmelse med ne bis in idem-princippet.
(14)  Det bør fastlægges, at administrative sager vedrørende toldovertrædelser suspenderes, hvis der er anlagt straffesag mod samme person for samme forhold. Videreførelsen af de administrative sager, efter at straffesagerne er afsluttet, bør kun være mulig i absolut overensstemmelse med ne bis in idem-princippet, således at den samme forseelse ikke straffes to gange.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 15 a (ny)
(15a)   Det overordnede mål med dette direktiv er at sikre en effektiv håndhævelse af Unionens toldlovgivning. De retlige rammer i henhold til dette direktiv tillader dog ikke en integreret tilgang til håndhævelsen, herunder tilsyn, kontrol og undersøgelse. Europa-Kommissionen bør derfor pålægges at fremlægge en rapport om disse aspekter for Europa-Parlamentet og Rådet, som omfatter gennemførelsen af den fælles ramme for risikostyring, med henblik på at vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere lovgivning.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 18 a (ny)
(18a)   Formålet med dette direktiv er at styrke toldsamarbejdet gennem en tilnærmelse af de nationale lovgivninger om toldsanktioner. Da medlemsstaternes juridiske traditioner på nuværende tidspunkt er stærkt divergerende, kan denne harmonisering ikke være fuldstændig.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
1.  Dette direktiv opstiller en ramme vedrørende overtrædelser af Unionens toldlovgivning og fastsætter sanktioner for disse overtrædelser.
1.  Dette direktiv har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked og opstille rammerne vedrørende overtrædelser af Unionens toldlovgivning og fastsætter ikke-strafferetlige sanktioner for disse overtrædelser gennem en tilnærmelse af medlemsstaternes love, regler og administrative bestemmelser.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Dette direktiv omfatter medlemsstaternes forpligtelser over for Den Europæiske Unions handelspartnere samt Verdenshandelsorganisationen og Verdenstoldorganisationen med henblik på at oprette et homogent og effektivt indre marked, der letter handelen og samtidig garanterer sikkerheden.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Artikel 2
Artikel 2
Artikel 2
Toldovertrædelser og -sanktioner
Generelle principper
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for de toldovertrædelser, der omhandles i artikel 3 til 6.
1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for de toldovertrædelser, der omhandles i artikel 3 og 6 i absolut overensstemmelse med ne bis in idem-princippet.
Medlemsstaterne sikrer, at handlinger og undladelser i henhold til artikel 3 og 6 kun betragtes som toldovertrædelser, når de begås som følge af forsømmelighed eller med forsæt.
Medlemsstaterne kan træffe bestemmelse om pålæggelse af strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret og EU-retten i stedet for ikke-strafferetlige sanktioner i sager, hvor arten og alvorsgarden af overtrædelsen nødvendiggør dette for, at den pålagte sanktion er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2.   Med henblik på dette direktiv gælder følgende:
a)   Toldmyndighederne fastlægger, hvorvidt overtrædelsen blev begået som følge af forsømmelighed, forstået således at den ansvarlige person ikke udviste rimelig omhu i forhold til kontrollen af sine aktiviteter eller traf foranstaltninger, der var klart utilstrækkelige, for så vidt angår at undgå at der opstod de omstændigheder, der betragtes som en overtrædelse, såfremt risikoen for denne opståen med rimelighed kan siges at være forudsigelig.
b)   Toldmyndighederne fastlægger, hvorvidt overtrædelsen blev begået med forsæt, hvilket vil sige, at den ansvarlige person handlede i bevidstheden om, at vedkommende udførte en handling eller en undladelse, der betragtes som en overtrædelse, eller med det overlagte og bevidste formål at omgå toldreglerne.
c)   Skriverfejl eller fejltagelser udgør ikke en toldovertrædelse, medmindre det af omstændighederne klart fremgår, at de skete som følge af forsømmelighed eller med forsæt.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
Handelslettelser
Med henblik på at overholde Unionens forpligtelser i henhold til WTO's aftale om handelslettelser skal medlemsstaterne arbejde sammen om at indføre en samarbejdsordning, der omfatter alle medlemsstaterne. Dette system skal have til formål at koordinere nøgleresultatindikatorer for toldsanktioner (analyse af antallet af klager, antallet af gentagelser af overtrædelser osv.), udbrede bedste praksis mellem toldmyndighederne (effektiviteten af kontroller og sanktioner, reduktion af administrative omkostninger osv.), videregive de økonomiske operatørers erfaringer og skabe forbindelser mellem dem, overvåge den måde, hvorpå toldmyndighederne udfører deres aktiviteter, og udføre statistikarbejde vedrørende overtrædelser begået af virksomheder fra tredjelande. Inden for denne samarbejdsordning skal alle medlemsstaterne omgående underrettes om efterforskninger af overtrædelser af toldbestemmelserne og om konstaterede overtrædelser med henblik på at lette handelen og hindre, at ulovlige varer kommer ind på det indre marked, samt forbedre effektiviteten af kontrollerne.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Toldovertrædelser med objektivt ansvar
Toldovertrædelser
Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som toldovertrædelser, uanset spørgsmålet om skyld:
Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som toldovertrædelser:
(a)  når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse, undlader at sikre rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2, litra a)
a)  når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse, undlader at sikre rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2, litra a)
(b)  når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportmeddelelse eller en reeksportangivelse, undlader at sikre ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle understøttende dokumenter, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2, litra b)
b)  når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportmeddelelse eller en reeksportangivelse, undlader at sikre ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle understøttende dokumenter, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2, litra b)
(c)  når en person undlader at indgive en summarisk indpassageangivelse, jf. kodeksens artikel 127, en underretning om ankomsten af et søgående skib eller et luftfarttøj, jf. kodeksens artikel 133, en angivelse til midlertidig opbevaring, jf. kodeksens artikel 145, en toldangivelse, jf. kodeksen artikel 158, en anmeldelse af aktiviteter i en frizone, jf. kodeksens artikel 244, stk. 2, en angivelse forud for afgang, jf. kodeksens artikel 263, en reeksportangivelse, jf. kodeksens artikel 270, en udpassageangivelse, jf. kodeksens artikel 271, eller en reeksportmeddelelse, jf. kodeksens artikel 274
c)  når en person undlader at indgive en summarisk indpassageangivelse, jf. kodeksens artikel 127, en underretning om ankomsten af et søgående skib eller et luftfarttøj, jf. kodeksens artikel 133, en angivelse til midlertidig opbevaring, jf. kodeksens artikel 145, en toldangivelse, jf. kodeksen artikel 158, en anmeldelse af aktiviteter i en frizone, jf. kodeksens artikel 244, stk. 2, en angivelse forud for afgang, jf. kodeksens artikel 263, en reeksportangivelse, jf. kodeksens artikel 270, en udpassageangivelse, jf. kodeksens artikel 271, eller en reeksportmeddelelse, jf. kodeksens artikel 274
(d)  når en økonomisk operatør undlader at opbevare dokumenterne og oplysningerne vedrørende opfyldelsen af toldformaliteter i en tilgængelig form i den af toldmyndighederne krævede periode, jf. kodeksens artikel 51
d)  når en økonomisk operatør undlader at opbevare dokumenterne og oplysningerne vedrørende opfyldelsen af toldformaliteter i en tilgængelig form i den af toldmyndighederne krævede periode, jf. kodeksens artikel 51
(e)  når varer, der føres ind i Unionens toldområde, fjernes fra toldtilsynet uden tilladelse fra toldmyndighederne og i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1, første og andet afsnit
e)  når varer, der føres ind i Unionens toldområde, fjernes fra toldtilsynet uden tilladelse fra toldmyndighederne og i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1, første og andet afsnit
(f)  når varer fjernes fra toldtilsynet i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 158, stk. 3, og artikel 242
f)  når varer fjernes fra toldtilsynet i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 158, stk. 3, og artikel 242
(g)  når en person, som fører varer ind i Unionens toldområde, undlader at overholde forpligtelserne vedrørende transport af varerne til det dertil bestemte sted, jf. kodeksens artikel 135, stk. 1, eller at underrette toldmyndighederne, når forpligtelserne ikke kan opfyldes, jf. kodeksens artikel 137, stk. 1 og 2
g)  når en person, som fører varer ind i Unionens toldområde, undlader at overholde forpligtelserne vedrørende transport af varerne til det dertil bestemte sted, jf. kodeksens artikel 135, stk. 1, eller at underrette toldmyndighederne øjeblikkeligt, når forpligtelserne ikke kan opfyldes, jf. kodeksens artikel 137, stk. 1 og 2, og underrette om varernes anbringelsessted
(h)  når en person, der fører varer ind i en frizone, hvor frizonen støder op til en landegrænse mellem en medlemsstat og et tredjeland, undlader at føre disse varer direkte ind i denne frizone uden at passere gennem en anden del af Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 135, stk. 2
h)  når en person, der fører varer ind i en frizone, hvor frizonen støder op til en landegrænse mellem en medlemsstat og et tredjeland, undlader at føre disse varer direkte ind i denne frizone uden at passere gennem en anden del af Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 135, stk. 2
(i)  når en klarerer med henblik på midlertidig opbevaring eller en toldprocedure undlader at forelægge dokumentation for toldmyndighederne, når det kræves i EU-lovgivningen, jf. toldkodeksens artikel 145, stk. 2, og artikel 163, stk. 2
i)  når en klarerer med henblik på midlertidig opbevaring eller en toldprocedure undlader at forelægge dokumentation for toldmyndighederne, når det kræves i EU-lovgivningen, jf. toldkodeksens artikel 145, stk. 2, og artikel 163, stk. 2
(j)  når en økonomisk operatør med ansvar for ikke-EU-varer, som er under midlertidig opbevaring, undlader at henføre disse varer under en toldprocedure eller reeksportere dem inden for fristen, jf. kodeksens artikel 149
j)  når en klarerer af midlertidig opbevaring eller den person, der opbevarer varerne i de tilfælde, hvor disse opbevares på andre steder udpeget eller godkendt hertil af toldmyndighederne, med ansvar for ikke-EU-varer, som er under midlertidig opbevaring, undlader at henføre disse varer under en toldprocedure eller reeksportere dem inden for fristen, jf. kodeksens artikel 149
(k)  når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure ikke er i besiddelse af og stiller den dokumentation til rådighed, der er nødvendig for anvendelsen af den relevante procedure, på det tidspunkt, hvor toldangivelsen eller den supplerende angivelse indgives, jf. kodeksens artikel 163, stk. 1, og artikel 167, stk. 1, andet afsnit
k)  når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure ikke er i besiddelse af og stiller den dokumentation til rådighed, der er nødvendig for anvendelsen af den relevante procedure, på det tidspunkt, hvor toldangivelsen eller den supplerende angivelse indgives, jf. kodeksens artikel 163, stk. 1, og artikel 167, stk. 1, andet afsnit
(l)  når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure i tilfælde af en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166, eller en indskrivning i klarerens regnskaber, jf. kodeksens artikel 182, undlader at indgive en supplerende angivelse på det kompetente toldsted inden for den specifikke frist, jf. kodeksens artikel 167, stk. 1
l)  når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure i tilfælde af en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166, eller en indskrivning i klarerens regnskaber, jf. kodeksens artikel 182, undlader at indgive en supplerende angivelse på det kompetente toldsted inden for den specifikke frist, jf. kodeksens artikel 167, stk. 1
(m)  når identifikationsmærker, der er påsat varer, emballage eller transportmidler, fjernes, uden at toldmyndighederne på forhånd har givet bevilling hertil, jf. kodeksens artikel 192, stk. 2
m)  når identifikationsmærker, der er påsat varer, emballage eller transportmidler, fjernes, uden at toldmyndighederne på forhånd har givet bevilling hertil, jf. kodeksens artikel 192, stk. 2
(n)  når bevillingshaveren for proceduren for aktiv forædling undlader at afslutte proceduren for aktiv forædling inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens artikel 257
n)  når bevillingshaveren for proceduren for aktiv forædling undlader at afslutte proceduren for aktiv forædling inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens artikel 257
(o)  når bevillingshaveren for proceduren for passiv forædling undlader at eksportere de defekte varer inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens artikel 262
o)  når bevillingshaveren for proceduren for passiv forædling undlader at eksportere de defekte varer inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens artikel 262
(p)  når opførelse af bygninger i en frizone finder sted uden tilladelse fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 244, stk. 1
p)  når opførelse af bygninger i en frizone finder sted uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 244, stk. 1
(q)  når den person, der skylder et import- eller eksportafgiftsbeløb, undlader at betale dette inden for den fastsatte frist, jf. kodeksens artikel 108.
q)  når den person, der skylder et import- eller eksportafgiftsbeløb, undlader at betale dette inden for den fastsatte frist, jf. kodeksens artikel 108
qa)  når en økonomisk operatør efter en anmodning fra toldmyndighederne ikke leverer de fornødne dokumenter og oplysninger i en passende form og inden for et rimeligt tidsrum og yder al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af toldformaliteterne eller gennemførelsen af toldkontrollen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 1
qb)   når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens artikel 23, stk. 1
qc)   når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke straks underretter toldmyndighederne om alle forhold, der opstår efter, at disse myndigheder har truffet en afgørelse, som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2
qd)   når den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse, undlader at frembyde varerne i intakt stand på bestemmelsestoldstedet, jf. artikel 233, stk. 1, litra a)
qe)   når varer losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, uden toldmyndighedernes tilladelse eller på steder, som ikke er anvist eller godkendt af disse myndigheder, jf. kodeksens artikel 140
qf)   når varer opbevares i lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring eller toldoplag uden bevilling fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 147 og 148
qg)   når bevillingshaveren eller den person, der er ansvarlig for proceduren, undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af opbevaring af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, jf. toldkodeksens artikel 242, stk. 1, litra a) og b)
qh)   når de pligtige oplysninger eller dokumenter, der forelægges toldmyndighederne, er falske, jf. kodeksens artikel 15 eller 163
qi)   når en økonomisk operatør ved hjælp af urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller ukorrekte eller andre ugyldige dokumenter forsøger at opnå tilladelse fra toldmyndighederne:
i)   til at blive autoriseret økonomisk operatør, jf. kodeksens artikel 38
ii)   til at anvende en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166
iii)   til at anvende andre toldforenklinger, jf. kodeksens artikel 177, 179, 182 eller 185 eller
iv)   til at henføre varer under særlige procedurer, jf. kodeksens artikel 211
qj)   når varer ikke frembydes for toldmyndighederne ved indførelse eller udpassage til eller fra Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 139, 245 eller artikel 267, stk. 2
qk)   når varer forædles i et toldoplag uden tilladelse fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 241
ql)   når der erhverves eller opbevares varer, som er indblandet i en af de toldovertrædelser, der er omhandlet i denne artikels nr. qd) og qj).
Ændring 20
Forslag til direktiv
Artikel 4
Artikel 4
udgår
Toldovertrædelser som følge af forsømmelighed
Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som toldovertrædelser, hvor de skyldes forsømmelighed:
a)   når en økonomisk operatør med ansvar for ikke-EU-varer, som er under midlertidig opbevaring, undlader at henføre disse varer under en toldprocedure eller reeksportere dem inden for fristen, jf. kodeksens artikel 149
b)   når en økonomisk operatør ikke yder al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af toldformaliteterne eller gennemførelsen af toldkontrollen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 1
c)   når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens artikel 23, stk. 1
d)   når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke straks underretter toldmyndighederne om alle forhold, der opstår efter afgørelsen er truffet af disse myndigheder, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2
e)   når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, som føres ind i Unionens toldområde, for toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 139
f)   når den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse, undlader at frembyde varerne i intakt stand på bestemmelsestoldstedet, jf. artikel 233, stk. 1, litra a)
g)   når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, der anbringes i en frizone, for toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 245
h)   når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, der føres ud af Unionens toldområde, for toldmyndighederne ved udpassage, jf. kodeksens artikel 267, stk. 2
i)   når varer losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, uden toldmyndighedernes tilladelse eller på steder, som ikke er anvist eller godkendt af disse myndigheder, jf. kodeksens artikel 140
j)   når varer opbevares i lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring eller toldoplag uden bevilling fra toldmyndighederne, jf. artikel 147 og 148
k)   når bevillingshaveren eller den person, der er ansvarlig for proceduren, undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af opbevaring af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, jf. toldkodeksens artikel 242, stk. 1, litra a) og b).
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 5
Artikel 5
udgår
Forsætlige toldovertrædelser
Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som toldovertrædelser, hvor de er forsætlige:
a)  når de pligtige oplysninger eller dokumenter, der forelægges toldmyndighederne, er falske, jf. kodeksens artikel 15 eller 163
b)  når en økonomisk operatør ved hjælp af falske erklæringer eller alle andre uretmæssige midler forsøger at opnå tilladelse fra toldmyndighederne:
i)  til at blive autoriseret økonomisk operatør, jf. kodeksens artikel 38
ii)  til at anvende en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166
iii)   til at anvende andre toldforenklinger, jf. kodeksens artikel 177, 179, 182 og 185
iv)   til at henføre varer under særlige procedurer, jf. kodeksens artikel 211
c)  når varer ikke frembydes for toldmyndighederne ved indførelse eller udpassage til eller fra Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 139, 245 eller artikel 267, stk. 2
d)  når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens artikel 23, stk. 1
e)  når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke straks underretter toldmyndighederne om alle forhold, der opstår efter afgørelsen er truffet af disse myndigheder, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2
f)  når varer forædles i et toldoplag uden tilladelse fra toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 241
g)  når der erhverves eller opbevares varer, som er indblandet i en af toldovertrædelserne i artikel 4, litra f), og nærværende artikels litra c).
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 6
Artikel 6
Artikel 6
Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg
Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg
1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til en handling eller undladelse, som omhandles i artikel 5, udgør en toldovertrædelse.
1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til en handling eller undladelse, som omhandles i artikel 8b, stk. 2, udgør en toldovertrædelse.
2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på de handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 5, litra b) og c), udgør toldovertrædelser.
2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på de handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 3, litra qi) eller qj), udgør toldovertrædelser.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Fejl begået af toldmyndighederne
Fejl begået af toldmyndighederne
De handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 3 til 6, betragtes ikke som toldovertrædelser, når de skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side.
De handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 3 og 6, betragtes ikke som toldovertrædelser, når de skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side, jf. artikel 119 i toldkodeksen, og toldmyndighederne har erstatningsansvar, hvis fejl forårsager skade.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – indledning
1.  Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer drages til ansvar for toldovertrædelser, som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person på et af følgende grundlag:
1.  Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer drages til ansvar for toldovertrædelser, jf. artikel 3 og 6 som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person på et af følgende grundlag:
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at juridiske personer kan drages til ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den i stk. 1 omhandlede persons myndighed, at begå en toldovertrædelse for den juridiske persons vindings skyld.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 3 a (nyt)
3a.   I dette direktivs forstand forstås ved "juridisk person" enhver enhed, der i henhold til gældende lov har status som juridisk person, med undtagelse af statslige eller offentlige organer, der udøver statsmyndighed, og offentlige internationale organisationer.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 8 a (ny)
Artikel 8a
Faktorer, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om der er tale om en mindre overtrædelse
1.   Ved fastslåelse af, hvorvidt der foreligger en mindre overtrædelse, jf. artikel 3, sikrer medlemsstaterne fra procedurens begyndelse, det vil sige under vurderingen af, om en toldovertrædelse er blevet begået, at deres kompetente myndigheder tager højde for alle relevante omstændigheder, som kan gøres gældende, herunder følgende:
a)   overtrædelsen er begået som følge af forsømmelighed
b)   de pågældende varer er ikke omfattet af de forbud eller restriktioner, som omhandles i kodeksens artikel 134, stk. 1, andet led, eller artikel 267, stk. 3, litra e)
c)   overtrædelsen har ingen eller kun begrænset indvirkning på det beløb, der skal betales i told
d)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har samarbejdet effektivt med den kompetente myndighed under proceduren
e)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, bekender frivilligt overtrædelsen, forudsat at denne endnu ikke er genstand for en undersøgelse, som den ansvarlige person har kendskab til
f)   personen med ansvar for overtrædelsen kan påvise, at vedkommende gør en stor indsats for at overholde Unionens toldlovgivning ved at sikre et højt kontrolniveau for sine aktiviteter, f.eks. via en efterlevelsesordning
g)   personen med ansvar for overtrædelsen er en lille eller mellemstor virksomhed, der ikke har tidligere erfaring med toldspørgsmål.
2.   De kompetente myndigheder anser kun en overtrædelse som mindre, hvis der ikke findes nogen skærpende faktor i forbindelse med overtrædelsen som omhandlet i artikel 8b.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 8 b (ny)
Artikel 8b
Faktorer, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse
1.   Ved vurdering af, hvorvidt en overtrædelse, jf. artikel 3 eller 6 er alvorlig, sikrer medlemsstaterne fra procedurens begyndelse, det vil sige under vurderingen af, om en toldovertrædelse er blevet begået, at de kompetente myndigheder tager højde for enhver af følgende omstændigheder, som kan gøres gældende:
a)   overtrædelsen er begået forsætligt
b)   overtrædelsen fandt sted over et længere tidsrum, hvad der afspejler forsætlig videreførelse
c)   en tilsvarende eller tilknyttet overtrædelse fortsætter eller gentages, det vil sige begås mere end én gang
d)   overtrædelsen har betydelig indvirkning på omfanget af import- eller eksporttold, der unddrages
e)   de pågældende varer er omfattet af de forbud eller restriktioner, som er omhandlet i kodeksens artikel 134, stk. 1, andet led, og artikel 267, stk. 3, litra e)
f)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, nægter at samarbejde eller samarbejde fuldt ud med den kompetente myndighed
g)   den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har før begået overtrædelser.
2.   De overtrædelser, der er omhandlet i artikel 3, litra f), g), p), qi) og qj), udgør i kraft af deres art alvorlige overtrædelser.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 9
Artikel 9
Artikel 9
Sanktioner for de i artikel 3 omhandlede toldovertrædelser
Ikke-strafferetlige sanktioner for toldovertrædelser
Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3, pålægges sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, inden for følgende grænser:
1.   Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 og betragtes som mindre alvorlige i henhold til artikel 8a, pålægges ikke-strafferetlige sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, foruden at de unddragne toldafgifter inddrives, inden for følgende grænser:
a)  hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på 1 til 5 % af varernes værdi
a)  hvis toldovertrædelsen har tilknytning til det unddragne afgiftsbeløb, pålægges en bødestraf på op til 70 % af det unddragne afgiftsbeløb
b)  hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på 150 til 7 500 EUR.
b)  hvis toldovertrædelsen ikke har tilknytning til det unddragne afgiftsbeløb, pålægges en bødestraf på op til 7 500 EUR.
2.   Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelse af det sanktionsniveau, der pålægges inden for grænserne af stk. 1 i denne artikel, at alle relevante omstændigheder opstillet i artikel 8a tages i betragtning.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 10
Artikel 10
udgår
Sanktioner for de i artikel 4 omhandlede toldovertrædelser
Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 4, pålægges sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, inden for følgende grænser:
a)   hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til 15 % af varernes værdi
b)   hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til 22 500 EUR.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Sanktioner for de i artikel 5 og 6 omhandlede toldovertrædelser
Ikke-strafferetlige sanktioner for toldovertrædelser
Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 5 og 6, pålægges sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, inden for følgende grænser:
1.   Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 og 6 og betragtes som alvorlige i henhold til artikel 8b, pålægges ikke-strafferetlige sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, foruden at inddrive de unddragne toldafgifter, inden for følgende grænser:
a)  hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til 30 % af varernes værdi
a)  hvis toldovertrædelsen har tilknytning til det unddragne afgiftsbeløb, pålægges en bødestraf på mellem 70 % og 140 % af det unddragne afgiftsbeløb;
aa)   hvis toldovertrædelsen ikke er knyttet til unddragne afgiftsbeløb, men til varernes værdi, pålægges en bødestraf på mellem 15 % og 30 % af varernes værdi
b)  hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til 45 000 EUR.
b)  hvis toldovertrædelsen hverken er knyttet til de unddragne afgiftsbeløb eller varernes værdi, pålægges en bødestraf på mellem 7 500 EUR og 45 000 EUR.
2.   Ved fastsættelse af sanktionsniveauet inden for de grænser, der er fastsat i denne artikels stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at alle relevante omstændigheder som opstillet i artikel 8a og 8b, stk. 1, tages i betragtning.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Ikke-strafferetlige sanktioner for toldovertrædelser
1.   Medlemsstaterne kan, foruden de sanktioner der er anført i artikel 11, i overensstemmelse med kodeksen pålægge følgende ikke-økonomiske sanktioner i tilfælde af alvorlig overtrædelse:
a)   permanent eller midlertidig konfiskering af varerne;
b)   suspendering af tildelte licenser.
2.   Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med kodeksen bestemmelse om, at beslutninger om at tillade status af autoriseret økonomisk operatør kan tilbagekaldes i tilfælde af en alvorlig eller gentagen overtrædelse af toldlovgivningen.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 11 b (ny)
Artikel 11b
Gennemgang
1.   Størrelsen af de gældende bøder i henhold til artikel 9 og 11 tages op til revision af Kommissionen sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder fem år efter [datoen for dette direktivs ikrafttrædelse]. Formålet med revisionsproceduren er at sikre, at størrelsen af de bøder, der pålægges i henhold til toldunionen, ligger tættere op ad hinanden, således at funktionen heraf kan harmoniseres.
2.   Kommissionen offentliggør hvert år nærmere oplysninger om de sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne for de toldovertrædelser, som er omhandlet i artikel 3 og 6.
3.   Medlemsstaterne sikrer overholdelse af toldlovgivningen som defineret i artikel 5, nr. 2), i forordning (EU) nr. 952/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/20121.
_______________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 11 c (ny)
Artikel 11c
Forlig
Medlemsstaterne drager omsorg for, at der er mulighed for at løse sagen ved forlig, således at de kompetente myndigheder kan indgå en aftale med personen med ansvar for overtrædelsen med henblik på at løse en sag om toldovertrædelse som alternativ til at indlede eller videreføre en retsforfølgelse, idet den pågældende person til gengæld accepterer en sanktionspålægning til umiddelbar implementering.
Såfremt der er anlagt sag, kan de kompetente myndigheder imidlertid kun indgå forlig med retsmyndighedens samtykke.
Kommissionen udstikker retningslinjer for forligsprocedurer for at sikre, at en person med ansvar for en overtrædelse får mulighed for at indgå forlig i overensstemmelse med princippet om ligebehandling på gennemsigtig vis, og at ethvert forlig omfatter offentliggørelse af udfaldet af proceduren.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 12
Artikel 12
udgår
De kompetente myndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af typen og niveauet af sanktioner for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 til 6, tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:
a)  overtrædelsens alvor og varighed
b)  det forhold, at den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, er en autoriseret økonomisk operatør
c)  størrelsen af det unddragne import- eller eksportafgiftsbeløb
d)  det forhold, at de pågældende varer er omfattet af de forbud eller restriktioner, som omhandles i kodeksens artikel 134, stk. 1, andet led, og artikel 267, stk. 3, litra e), eller udgør en risiko for den offentlige sikkerhed
e)  viljen hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed
f)  tidligere overtrædelser begået af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Efterlevelse
Medlemsstaterne sikrer, at retningslinjer og publikationer om (fortsat) overholdelse af Unionens toldlovgivning gøres tilgængelige for interesserede parter i lettilgængelig, letforståelig og opdateret form.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 13
Artikel 13
Forældelse
Artikel 13
Forældelse
1.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for retsforfølgelse for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 til 6, er på fire år, og at fristen løber fra den dag, hvor toldovertrædelsen blev begået.
1.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for indledning af retsforfølgelse for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 og 6, er på tre år, og at den løber fra den dag, hvor toldovertrædelsen blev begået.
2.  Medlemsstaterne sikrer i tilfælde af fortsatte eller gentagne toldovertrædelser, at forældelsesfristen løber fra den dag, hvor den handling eller undladelse, som udgør toldovertrædelsen, ophører.
2.  Medlemsstaterne sikrer i tilfælde af fortsatte eller gentagne toldovertrædelser, at forældelsesfristen løber fra den dag, hvor den handling eller undladelse, som udgør toldovertrædelsen, ophører.
3.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende person gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgelse i forbindelse med den samme toldovertrædelse. Forældelsesfristen løber fra den dag, hvor afbrydelsen finder sted.
3.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende person gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgelse i forbindelse med den samme toldovertrædelse eller ved en handling på vegne af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen. Forældelsesfristen løber igen fra den dag, hvor afbrydelsen ophører.
4.  Medlemsstaterne sikrer, at anlæggelse eller videreførelse af sager vedrørende de toldovertrædelser, der omhandles i artikel 3 til 6, ikke er mulig efter en periode på otte år regnet fra den dag, som omhandles i stk. 1 eller 2.
4.  Medlemsstaterne sikrer, medmindre andet gælder i henhold til artikel 14, stk. 2, at anlæggelse eller videreførelse af sager vedrørende de toldovertrædelser, der omhandles i artikel 3 eller 6, er omfattet af forældelsesfrist uanset afbrydelse under forløbet som omhandlet i denne artikels stk. 3, efter en periode på otte år regnet fra den dag, som omhandles i stk. 1 eller 2 i denne artikel.
5.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for håndhævelsen af en afgørelse om pålæggelse af en sanktion er tre år. Denne periode løber fra den dag, hvor denne afgørelse bliver endelig.
5.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for håndhævelsen af en afgørelse om pålæggelse af en sanktion er tre år. Denne periode løber fra den dag, hvor denne afgørelse bliver endelig.
6.  Medlemsstaterne fastlægger de sager, hvor de i stk. 1, 4 og 5 fastlagte forældelsesfrister suspenderes.
6.  Medlemsstaterne fastlægger de sager, hvor de i stk. 1, 4 og 5 fastlagte forældelsesfrister suspenderes.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 1
Medlemsstaterne samarbejder og udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for sager vedrørende en handling eller undladelse, som udgør en i artikel 3 til 6 omhandlet toldovertrædelse, navnlig hvis mere end en medlemsstat har påbegyndt en sag mod den samme person for samme forhold.
Medlemsstaterne samarbejder og udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for sager vedrørende en handling eller undladelse, som udgør en i artikel 3 og 6 omhandlet toldovertrædelse, navnlig i sager hvor mere end en medlemsstat har påbegyndt en sag mod den samme person for samme forhold. Formålet med samarbejdet mellem medlemsstaterne er at øge effektiviteten af toldkontrollen med varer og harmonisere procedurerne inden for Unionen.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionen overvåger samarbejdet mellem medlemsstaterne om indførelse af nøgleresultatindikatorer for toldkontrol og -sanktioner, udbredelse af bedste praksis og samordning af uddannelsen af toldere.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 17
Artikel 17
Artikel 17
Beslaglæggelse
Beslaglæggelse
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har mulighed for midlertidigt at beslaglægge alle varer, transportmidler eller alle andre værktøjer, der benyttes til at begå de i artikel 3 til 6 omhandlede toldovertrædelser.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har mulighed for midlertidigt at beslaglægge alle varer, transportmidler eller andre værktøjer, der benyttes til at begå de i artikel 3 og 6 omhandlede toldovertrædelser. Hvis en medlemsstat efter pålægning af en sanktion permanent beslaglægger sådanne varer, kan den vælge at destruere, genanvende eller genbruge varerne, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 1 a (nyt)
Europa-Kommissionen skal senest den 31. december 2017 fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de andre elementer i håndhævelsen af Unionens toldlovgivning, herunder tilsyn, kontrol og undersøgelse. Denne kan om nødvendigt ledsages af et lovforslag til komplettering af dette direktiv.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 18 a (ny)
Artikel 18a
Indberetning fra medlemsstaterne
Medlemsstaterne sender Kommissionen statistikker vedrørende overtrædelser, som viser, hvilke sanktioner der er pålagt som følge af overtrædelserne, for at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere anvendelsen af dette direktiv. De pågældende statistikker skal fremsendes en gang om året efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen kan bruge de modtagne oplysninger ved revision af dette direktiv for at sikre bedre tilnærmelse af de nationale sanktionssystemer.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0239/2016).


Forslag til ændringsbudget nr. 3/2016: Institutionernes sikkerhed
PDF 247kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2016 for regnskabsåret 2016: Institutionernes sikkerhed (12600/2016 – C8-0409/2016 – 2016/2121(BUD))
P8_TA(2016)0401A8-0295/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2016, vedtaget af Kommissionen den 30. juni 2016 (COM(2016)0310),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2016, vedtaget af Rådet den 11. oktober 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (12600/2016 – C8-0409/2016),

–  der henviser til skrivelsen fra Parlamentets formand til Kommissionens formand af 7. juni 2016, særlig stk. 3,

–  der henviser til sin udtalelse om anvendelsen af punkt 27 i den interinstitutionelle aftale, som er en del af de fælles konklusioner, der blev opnået enighed om i forligsproceduren i forbindelse med 2016-budgettet den 14. november 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0295/2016),

A.  der henviser til, at de nylige terrorangreb har fået EU-institutionerne til at gennemgå deres sikkerhedsbehov og identificere behovet for yderligere midler i 2016;

B.  der henviser til, at det i forslaget til ændringsbudget nr. 3/2016 derfor foreslås at øge sikkerhedsbudgettet med et beløb på i alt 15,8 mio. EUR i Europaskolerne, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og EU-Udenrigstjenesten;

C.  der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 3/2016 især sigter mod at oprette 35 ekstra faste stillinger til rekruttering af flere sikkerhedsmedarbejdere i Europa-Parlamentet; der henviser til, at disse stillinger bør fastholdes i 2017-budgettet og bør være undtaget for målet om at reducere personalet med 5 %, da der er tale om en ny aktivitet; der henviser til, at Parlamentet fuldt ud står inde for sin udtalelse om reduktion af personalet med 5 %, der er vedføjet som bilag til de fælles konklusioner om 2016-budgettet;

1.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 3/2016 som forelagt af Kommissionen;

2.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2016;

3.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2016 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 48 af 24.2.2016.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


EU's strategi over for Iran efter atomaftalen
PDF 215kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen (2015/2274(INI))
P8_TA(2016)0402A8-0286/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den fælles erklæring fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, og den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, den 16. april 2016 i Teheran,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015) af 20. juli 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner om aftalen vedrørende Irans atomprogram af 20. juli 2015,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig af 10. marts 2011 om EU's strategi over for Iran(1), af 14. juni 2012 om situationen for etniske mindretal i Iran(2), af 17. november 2011 om de seneste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Iran(3) og af 3. april 2014 om EU's strategi over for Iran(4),

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati; der henviser til EU's årsberetninger om menneskerettighederne,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om EU's årsberetninger om menneskerettighederne,

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om dødsstraf(5),

–  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 10. marts 2016, til hans nylige erklæringer af 20. maj og 8. juni 2016, hvori han giver udtryk for bekymring over fængslinger af menneskerettighedsforkæmpere og den nylige bølge af tilskyndelse til had mod bahaisamfundet, samt til rapporten fra FN's generalsekretær af 3. marts 2016 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings Resolution 70/173 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran (A/RES/70/173), som blev vedtaget den 17. december 2015,

–  der henviser til erklæringen fra NF/HR Federica Mogherini af 14. oktober 2015 om henrettelsen af en ung lovovertræder i Iran og af 20. maj 2016 om domfældelsen over den iranske menneskerettighedsforkæmper, Narges Mohammadi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0286/2016),

A.  der henviser til, at der efter atomaftalen med Iran og den interne politiske udvikling i Iran nu er mulighed for reformer i landet og for en forbedring af dets forbindelser med Den Europæiske Union;

Forbindelserne mellem EU og Iran

Politisk dialog

1.  mener, at den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA), også kendt som atomaftalen med Iran, var et bemærkelsesværdigt resultat for det multilaterale diplomati, og især for det europæiske diplomati, som ikke bare bør muliggøre en væsentlig forbedring af forbindelserne mellem EU og Iran, men også bør bidrage til at fremme stabilitet i hele regionen; mener, at alle parter nu er ansvarlige for at sikre, at aftalen gennemføres nøje og fuldstændigt; glæder sig over oprettelsen af den fælles kommission bestående af repræsentanter for Iran og E3/EU+3 (Kina, Frankrig, Tyskland, Den Russiske Føderation, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater sammen med NF/HR); støtter fuldt ud Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i hendes rolle som koordinator for den fælles kommission, der er oprettet under JCPOA, og mener, at en nøje og fuldstændig gennemførelse af aftalen fortsat er af allerstørste betydning;

2.  glæder sig over, at NF/HR Mogherini den 16. april 2016 besøgte Iran sammen med syv europæiske kommissionsmedlemmer, hvilket var en vigtig milepæl på vejen mod at fastlægge en ambitiøs dagsorden for bilaterale forbindelser mellem EU og Iran på områder af fælles interesse; bemærker, at der i en række erklæringer fra Kommissionen og under EU-delegationsrejser til Iran – hvoraf den seneste bestod af næstformanden/den højtstående repræsentant og syv kommissionsmedlemmer – er blevet fokuseret på handel og økonomiske forbindelser;

3.  minder om, at Rådets beslutning om at ophæve alle atomrelaterede sanktioner mod Den Islamiske Republik Iran som følge af landets opfyldelse af dets forpligtelser i henhold til den fælles omfattende handlingsplan gør det muligt at genskabe forbindelserne med Iran og vil skabe muligheder og fordele for begge parter, da den gør det muligt at genåbne det iranske marked for europæiske virksomheder; minder om, at Iran har en stor, forholdsvis højtuddannet og ung befolkning, det mest diversificerede bruttonationalprodukt i regionen, behov for investeringer og er et potentielt marked for europæiske kvalitetsvarer;

4.  glæder sig over åbenheden i forbindelserne med Iran; påpeger, at udviklingen af forbindelserne mellem EU og Iran bør gå hånd i hånd med gennemførelsen af atomaftalen, JCPOA; minder om, at mangler i gennemførelsen fra Irans side i henhold til aftalens bestemmelser kan føre til, at sanktionerne genindføres; tilskynder til et nyt forhold mellem EU og dets medlemsstater og Iran, hvor begge sider arbejder tæt sammen om bilaterale og multilaterale spørgsmål for at sikre en mere stabil region og en effektiv gennemførelse af atomaftalen; mener, at forbindelserne mellem EU og Iran bør udvikles gennem en dialog på mange planer, der involverer politiske, diplomatiske, økonomiske, akademiske, tekniske og mellemfolkelige kontakter, herunder civilsamfundsaktører, NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere; støtter åbningen af forbindelserne mellem EU og Iran til gensidig gavn for begge parter, baseret på en realistisk vurdering af fælles interesser og forskelle med henblik på at tilskynde til en gradvis udvidelse af samarbejdet i en ånd af tillidsskabelse, først og fremmest til gavn for befolkningerne i Iran og EU; støtter i denne forbindelse EU's tilsagn om et fornyet engagement med Iran baseret på en dialog med fire karakteristika: En dialog, hvis omfang er vidtspændende, som er samarbejdsorienteret på områder, hvor Iran og EU har fælles interesser, som er kritisk, åben og ligefrem på områder, hvor Iran og EU er uenige, men forsøger at finde fælles fodslag, og som overordnet set er konstruktiv, både i tonen og i praksis;

5.  glæder sig over de institutionelle ændringer, der er foretaget i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) for at afspejle resultaterne af JCPOA, navnlig oprettelsen af en Iran-taskforce i EU-Udenrigstjenesten med sigte på at koordinere de forskellige elementer af aktiviteter inden for alle anliggender, der vedrører Iran; glæder sig over de skridt, EU-Udenrigstjenesten har taget i retning af at oprette en EU-delegation i Teheran, hvilket den er blevet opfordret til i forskellige EP-beslutninger, da dette vil gøre det muligt for EU at samarbejde med de iranske myndigheder om at fremme et bedre folkeligt kendskab til EU i landet med henblik på at modvirke misforståelser og opbygge et voksende samarbejde mellem EU og Iran; understreger i denne forbindelse, at handel og investering er EU-kompetencer, og at oprettelsen af en EU-delegation i Teheran vil fremme samarbejdet mellem EU og Iran inden for områderne handel, uddannelse, kultur, menneskerettigheder og miljømæssig bæredygtighed og bidrage væsentligt til at opfylde forventningerne på begge sider; understreger, at Euronews Farsi også i fremtiden bør være en vigtig mediebro mellem Den Europæiske Union og farsitalende seere;

6.  minder om, at EU og Iran har besluttet at tage fat på problemstillinger af fælles interesse på en konstruktiv måde; opfordrer til, at en EU-strategi for et fornyet samarbejde med Iran i første omgang baseres på tillidsskabende foranstaltninger inden for tekniske områder, som vil skabe positiv præcedens i det fælles arbejde mellem EU og Iran og kan bane vejen for et mere meningsfuldt langsigtet samarbejde;

7.  fastholder, at det er vigtigt at udvikle den parlamentariske dimension af forbindelserne mellem EU og Iran som led i strategien for at genetablere gensidig tillid; gentager i denne henseende sin støtte til det forslag, som Parlamentet og Majlis har drøftet, om en interparlamentarisk dialog om terrorbekæmpelse i erkendelse af de fælles udfordringer med radikalisering i Iran, i hele Mellemøsten og inden for EU's egne grænser; glæder sig over den fornyede politiske dialog mellem EU og Iran, herunder om menneskerettighederne; tilskynder til, at der i fremtiden udvikles en menneskerettighedsdialog, som omfatter repræsentanter for retsvæsenet, sikkerhedsstyrkerne og civilsamfundet; erkender, at selv om der er mistænksomhed og mistro på begge sider, har mange medlemsstater også en lang fælles historie med Iran, og Iran har en ambition om at opnå gode forbindelser med EU, som skaber potentiale for et forhold baseret på gensidig tillid og respekt; anerkender kompleksiteten af Irans egen interne politik og gentager, at EU ikke forsøger at blande sig i dette lands interne politiske valg, men søger et samarbejde på grundlag af gensidig respekt for internationale standarder og principper; mener, at en fuldstændig normalisering af forbindelserne kun kan finde sted sideløbende med gennemførelsen af den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA) gennem regelmæssig og vedvarende dialog, og at den umiddelbare prioritet bør være at udvide omfanget af forbindelserne mellem EU og Iran på områder, hvor der er fælles enighed om at gøre det; mener imidlertid, at endemålet skal være etableringen af et partnerskab mellem Iran og EU;

8.  gentager Den Europæiske Unions stærke, principielle og mangeårige modstand mod dødsstraf i alle sager og under alle omstændigheder og understreger endnu en gang, at afskaffelse af dødsstraffen er et centralt mål i EU's menneskerettigheds- og udenrigspolitik; er fortsat stærkt kritisk over for Irans hyppige brug af dødsstraf; betragter det som et vigtigt mål for den politiske dialog at mindske anvendelsen af dødsstraf; opfordrer til et omgående moratorium for fuldbyrdelse af dødsstraf i Iran; bemærker, at de fleste henrettelser sker på baggrund af narkotikarelaterede lovovertrædelser; har forståelse for den udfordring, Iran står over for som en af verdens største transitruter, og at 86 % af beslaglæggelserne af opium på verdensplan sker på dets område; mener ikke desto mindre, at en dialog om dødsstrafrelaterede spørgsmål, som f.eks. brugen af dødsstraf i forbindelse med narkotikarelaterede lovovertrædelser og over for personer under 18 år, som begge er i modstrid med de internationale forpligtelser i henhold til menneskerettighedslovgivningen og den humanitære ret, som Iran frivilligt har påtaget sig, kan tilvejebringe en fælles dagsorden for håndtering af disse spørgsmål; opfordrer medlemmerne af det iranske parlament til som et første skridt at ændre artikel 91 i straffeloven fra 2013 med henblik på at afskaffe dødsstraf for personer under 18 år; bemærker forelæggelsen af et lovforslag for det iranske parlament, som, hvis det vedtages, vil nedsætte straffen for ikkevoldelige narkotikarelaterede forbrydelser fra dødsstraf til fængsel på livstid; bemærker, at lovforslaget, hvis det vedtages, vil kunne nedbringe antallet af henrettelser i Iran betydeligt;

9.  understreger, at afskaffelse af dødstraf for narkotikarelaterede lovovertrædelser ville nedbringe antallet af henrettelser markant (med op mod 80 % ifølge iranske skøn); opfordrer til et samarbejde mellem EU og Iran om bekæmpelse af den ulovlige narkohandel som en måde at tackle spørgsmålet om henrettelser i landet på, samtidig med at menneskerettighedsstandarterne overholdes; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand og administrativ kapacitetsopbygning med sigte på at styrke retsstaten i Iran, herunder ved at fremme en reform af retsvæsenet for at forbedre ansvarligheden og fremme alternativer til fængsling og dødsstraf; opfordrer Kommissionen til at sikre, at teknisk eller anden bistand, der tilbydes Iran, ikke anvendes til at begå menneskerettighedskrænkelser;

Handelsmæssige og økonomiske anliggender

10.  noterer sig Irans erklærede mål om at nå op på en årlig vækstrate på 8 %; mener, at europæiske investeringer er afgørende for, at Iran kan nå dette mål; understreger, at Den Europæiske Union ikke står i vejen for tilladte erhvervsaktiviteter med Iran og ikke agter at stille sig i vejen for, at internationale virksomheder eller finansielle institutioner engagerer sig i Iran, så længe de overholder alle gældende love; understreger, at Iran for at realisere sit økonomiske potentiale er nødt til at tage skridt til at skabe et gennemsigtigt økonomisk miljø, der er befordrende for internationale investeringer, og træffe foranstaltninger til bekæmpelse af korruption på alle niveauer, navnlig for så vidt angår efterlevelse af henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), der vedrører spørgsmål som standsning af finansstrømme til terrororganisationer; opfordrer EU til fuldt ud at støtte Irans bestræbelser i denne proces, navnlig gennem støtte til arbejde med sigte på at skabe en bilateral investeringsaftale mellem EU og Iran;

11.  understreger, at handel og fornyet adgang til det globale, regelbaserede handelssystem muligvis kan bryde Irans isolation, og at handel kan blive et vigtigt middel til at styrke den politiske dialog og stimulere samarbejdet mellem landene i regionen med henblik på at fremme udviklingen, beskæftigelsen og stabiliteten i regionen som helhed;

12.  bemærker, at Iran er den næststørste økonomi i Mellemøsten med et anslået nominelt BNP på 397 mia. USD i 2015; bemærker endvidere, at EU's handel med Iran i øjeblikket ligger på omkring 8 mia. USD og forventes at blive firedoblet i løbet af de næste to år; minder om, at EU en gang var Irans vigtigste handelspartner, og mener, at det bør stræbe efter at genvinde denne position; støtter udvidelsen af EU's handelsforbindelser med Iran, og opfordrer EU til at udvikle et handelsmæssigt, finansielt og økonomisk samarbejde med Iran med henblik på en forbedring af levevilkårene og beskæftigelsen for den iranske befolkning og øget regional udvikling; mener, at en udvidelse af handelen og investeringerne med Iran på lang sigt kan bidrage til at fremme fred og stabilitet i regionen som helhed, hvis EU kan søge efter muligheder for regionale investeringsordninger, f.eks. i forbindelse med energi- og transportkonnektivitet;

13.  mener, at Iran til trods for undertegnelsen af en lang række kontrakter med europæiske virksomheder ikke vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser på grund af manglende likviditet, hvilket betyder, at processen med at åbne landet er fanget i en ond cirkel;

14.  bemærker, at Iran er verdens største økonomi uden for WTO; støtter Irans bestræbelser på at blive medlem af WTO; bemærker, at EU's nuværende mandat for forhandlingerne om en handels- og samarbejdsaftale med Iran er forældet; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at styrke handels- og investeringsforbindelserne med henblik på at bringe Iran mere i overensstemmelse med WTO's regler og beskytte de europæiske investeringer; understreger, at en formel forhandlingsramme ville gøre det muligt for EU at udnytte sin indflydelse som det største integrerede marked og den største økonomiske blok og skabe et forum for udveksling og dialog; opfordrer EU til at undersøge muligheden for at genstarte Irans tiltrædelsesforhandlinger med Verdenshandelsorganisationen, idet medlemskab af WTO ville føre til en yderligere liberalisering af Irans økonomi og dermed skabe vækst, integrere landet i det globale regelbaserede system, tilvejebringe en mekanisme til at fremme de nødvendige økonomiske reformer og gøre landet ansvarligt for dets internationale forpligtelser; opfordrer Kommissionen til at benytte disse forhandlinger som en mulighed for at presse på med hensyn til vigtige arbejdsrettighedsreformer baseret på ILO's centrale konventioner; er bekymret over forsinkelsen med udnævnelsen af en formand for WTO's arbejdsgruppe om Irans tiltrædelse; opfordrer Kommissionen til at bruge sin indflydelse fuldt ud for hurtigst muligt at få fjernet denne forhindring og få påbegyndt processen for Irans tiltrædelse af WTO; mener, at Iran som afslutning på tiltrædelsesprocessen bør fjernes fra Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) offentlige liste (Public Statement);

15.  betragter den manglende ytringsfrihed online, den systemiske kontrol med og overvågning af internettrafikken og de manglende digitale friheder som en hindring for handelen med Iran såvel som en krænkelse af folks rettigheder og friheder; fremhæver det potentiale, der ligger i et åbent og sikkert internet i Iran, for den digitale økonomi; gentager sit krav om en effektiv europæisk eksportkontrolordning for at forhindre, at varer og teknologi med dobbelt anvendelse misbruges til at krænke menneskerettighederne eller anvendes mod EU;

16.  understreger ligeledes, at det er vigtigt for Iran at udvikle sine økonomiske og handelsmæssige forbindelser med de regionale aktører under behørig hensyntagen til WTO-reglerne med henblik på at danne en sammenhængende økonomisk og handelsmæssig blok; bemærker, at EU kan tilbyde sin ekspertise og støtte i forbindelse med udviklingen og opbygningen af denne regionale dialog;

17.  mener, at ophævelsen af de atomrelaterede økonomiske og finansielle sanktioner fra EU's og det internationale samfunds side som fastsat i JCPOA er et vigtigt element i at vise, at EU har gennemført sine forpligtelser over for Iran, og bevise viljen til at styrke det økonomiske samarbejde til økonomisk gavn for begge parter; bemærker imidlertid, at skønt de fleste økonomiske og finansielle sanktioner nu er ophævet, er der stadig nogle tilbage, som ikke berøres af atomaftalen; opfordrer EU til at gå i dialog med EU-baserede virksomheder for at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til deres aktiviteter i Iran; opfordrer til, at der lægges vægt på kvaliteten såvel som kvantiteten af investeringer, samt til et initiativ med henblik på at vurdere, hvorvidt nye investeringer overholder FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, svarende til det initiativ, der blev iværksat, da sanktionerne blev ophævet mod Myanmar/Burma; bemærker, at en effektiv gennemførelse af retningslinjerne for virksomhedernes sociale ansvar er af afgørende betydning, hvis de øgede handelsforbindelser mellem EU og Iran skal have en positiv indvirkning på det iranske samfund som helhed;

18.  minder om den juridiske usikkerhed, som USA's primære sanktioner og den omstændighed, at transaktionerne foretages i dollars, skaber for EU-virksomheder, der er villige til at investere i Iran, og som undergraver tilvejebringelsen af de forventede økonomiske fordele ved JCPOA for det iranske folk; fastholder, at det er nødvendigt at tage hånd om dette og andre finansielle anliggender i overensstemmelse med henstillingerne fra FATF for at skabe den nødvendige klarhed og retssikkerhed, så EU-virksomheder kan operere i Iran; efterlyser en ændring i tilgangen til handel med Iran; opfordrer til, at euroen anvendes som valuta i transaktioner med Iran for at undgå, at de amerikanske myndigheder idømmer bøder, som de tidligere har gjort over for visse europæiske banker; er tilhænger af en tæt dialog med USA for at sikre kontinuiteten i den europæiske handel med og investering i Iran;

19.  understreger samtidig, at en større indsats for at sikre et gunstigt klima for internationale investeringer er afgørende for, at Iran kan realisere sit økonomiske potentiale; opfordrer i denne forbindelse Iran til at sikre gennemsigtighed i landets finansielle sektor og bekæmpe korruption og hvidvaskning af penge i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF); bifalder den iranske regerings handlingsplan vedrørende FATF's henstillinger og de tekniske møder, der blev holdt den 12. juli mellem EU-tjenestemænd og iranske embedsmænd med henblik på at iværksætte de nødvendige reformer i denne henseende;

20.  glæder sig over de positive resultater, der allerede er opnået med JCPOA, såsom forøgelsen af handelen mellem Iran og EU med 43 % i løbet af de første seks måneder af 2016 sammenlignet med samme periode i 2015, det forhold at 30 iranske banker har reetableret forbindelsen til SWIFT, og JCPOA's positive indvirkning med hensyn til at styrke tendensen til faldende inflation og renter i Iran; glæder sig over, at et stigende antal små europæiske banker nu er aktive i Iran med at fremme kreditgivning til SMV'er; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på den rolle, som de europæiske og iranske SMV'er spiller med hensyn til at styrke handelsforbindelserne;

21.  glæder sig over, at den iranske regering er ivrig efter at tiltrække udenlandske investeringer, idet der er behov for direkte udenlandske investeringer i alle større økonomiske sektorer; bemærker, at der forventes at blive behov for mere end 1 billion USD i investeringer i infrastruktur i løbet af de næste 10 år, hvilket giver muligheder for europæiske virksomheder, bl.a. i energisektoren og i bil- og flyfremstillingssektoren; ser med tilfredshed på de 180 handelsdelegationer, der har besøgt Teheran siden undertegnelsen af JCPOA, herunder dem fra 15 EU-medlemsstater, som et tegn på stigende interesse i økonomiske forbindelser med Iran; opfordrer EU og dets medlemsstater til at se nærmere på brugen af eksportkreditgarantier for at sætte skub i handel, projektfinansiering og investering i Iran; støtter den positive indgåelse af aftalerne mellem den iranske regering og Airbus og Boeing som en yderligere tillidsskabende foranstaltning efter vedtagelsen af JCPOA;

Sektorsamarbejde

22.  bemærker, at Iran har de næststørste gasreserver i verden og de fjerdestørste oliereserver; mener, at energisamarbejde kan spille en væsentlig rolle i diversificeringen af kilderne til EU's energiforsyning og mindske medlemsstaternes afhængighed af energi fra enkeltleverandører og således bidrage til EU's energisikkerhed; mener, at ophævelsen af økonomiske sanktioner har potentiale til at frigive et betydeligt forbrug af midler på olie- og gasindustrien samt på andre sektorer af økonomien, som vil få gavn af investeringer og adgangen til ny teknologi; opfordrer europæiske virksomheder til at investere i den iranske energisektor; opfordrer navnlig til EU-støtte til udvikling af LNG-teknologi i Iran; mener, at investeringer i Iran skal være i fuldstændig overensstemmelse med EU's langsigtede forpligtelse til at mindske CO2-udledningerne;

23.  noterer sig, at over halvdelen af de iranske husstandes energibehov i øjeblikket opfyldes af naturgas; fremhæver det store potentiale i at udvikle vedvarende energi i Iran, et land med gennemsnitligt 300 solskinsdage om året og en anslået produktionskapacitet svarende til 13 gange Irans samlede energiforbrug; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af vedvarende energi i Iran som et bidrag til diversificering af landets energimiks;

24.  opfordrer Iran til at tilslutte sig gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og til, at energisamarbejdet mellem EU og Iran konsekvent understøttes af målet om at forbedre de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele for befolkningen i både Iran og EU;

25.  understreger, at Iran står over for en lang række miljøproblemer, herunder knaphed på vand og jordforringelse, og at EU, samtidig med at det udnytter det fulde potentiale i erhvervssamarbejde, bør samarbejde med Iran om at øge miljøbeskyttelsen og fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling; opfordrer til miljøsamarbejde inden for forvaltning af vandbeskyttelse, herunder støtte til Iran med henblik på at redde Urmia-søen, bekæmpelse af ørkenspredning, overvågning af jordskælv samt håndtering af luftforurening og affald; udtrykker i denne forbindelse navnlig bekymring over forureningsniveauerne i Det Kaspiske Hav og opfordrer indtrængende til aktiv støtte fra EU og medlemsstaterne til den iranske regerings bestræbelser på at få vendt den alvorlige miljønedbrydning; glæder sig over, at iranske miljø-NGO'er har udviklet partnerskaber med andre NGO'er i regionen; bifalder deres deltagelse i Den Internationale Naturbeskyttelsessammenslutning (IUCN) og i Ramsar-konventionen; opfordrer Kommissionen til at hjælpe iranske NGO'er med at udvikle participatoriske forvaltningsprojekter;

26.  mener, at regional dialog og regionalt samarbejde om miljøspørgsmål mellem Iran og dets nabolande er absolut nødvendigt for at tackle udfordringer som luftforurening, knaphed på vand og ørkenspredning; understreger, at EU bør fremme et sådant regionalt samarbejde som en vigtig tillidsskabende foranstaltning og bygge på regionale aktørers vilje til at nyde godt af europæisk ekspertise på dette område;

27.  bemærker, at det af undersøgelser fremgår, at atomkraft muligvis ikke er konkurrencedygtig i Iran på grund af de lave uranreserver og omkostningerne ved at udvinde det; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at undersøge muligheden for et civilt atomsamarbejde med Iran i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i JCPOA, samt til at tilskynde Iran til at undertegne konventionen om nuklear sikkerhed; bifalder det forslag, der er fremsat af nogle iranske embedsmænd, om at etablere en regional dialog om sikkerheden i forbindelse med civile atomprogrammer;

28.  fremhæver potentialet for samarbejde inden for luftfartssikkerhed, levering af teknisk bistand og adgang til de nødvendige komponenter, således at iranske selskaber kan blive fjernet fra EU's sorte liste;

29.  noterer sig, at Iran er vært for 3 millioner afghanske statsborgere, hvoraf kun 950 000 har formel juridisk status i Iran som flygtninge, hvilket gør Iran til et af de store værtslande for flygtninge; glæder sig over de ekstra 6,5 mio. EUR i EU-bistand, som skal støtte Iran i leveringen af uddannelse og sundhedspleje til den afghanske befolkningsgruppe i landet; understreger, at det er nødvendigt at træffe konkrete foranstaltninger, der sikrer afghanske migranters og flygtninges menneskerettigheder i Iran, herunder deres ret til en retfærdig procedure og lighed for loven; mener, at samarbejde mellem EU og Iran om forvaltningen af flygtninge kan forbedre den gensidige forståelse, fremme øget respekt for folkeretten og for asylansøgeres og flygtningenes menneskerettigheder og bidrage til konfliktløsning med henblik på at reducere årsagerne til nuværende og fremtidige flygtningebevægelser; mener, at et samarbejde mellem EU og Iran om forvaltningen af flygtninge vil forbedre flygtningenes trivsel i Iran og forhindre menneskehandel; mener, at et samarbejde mellem EU og Iran også bør omfatte en vidtgående dialog om migration, navnlig om politiske og lovgivningsmæssige tilgange og prioriteter i relation til regulær og irregulær migration, asylansøgere og flygtninge, både på nationalt og regionalt plan;

30.  anerkender, at i og med at over 60 % af befolkningen skønnes at være under 30 år, kan den unge, uddannede og teknologisk avancerede befolkning i Iran og dets dynamiske samfund tilvejebringe særlige muligheder for at fremme mellemfolkelige kontakter med EU baseret på principperne om gensidighed og gensidig respekt; mener, at udvekslingsprogrammer for unge er blandt de mest succesfulde aktiviteter med hensyn til at bringe samfund og kulturer tættere sammen; glæder sig derfor over stigningen i Erasmus Mundus-studerende, der kommer fra Iran til europæiske universiteter som en måde, hvorpå man kan bekæmpe misforståelser og stereotyper; opfordrer til et øget samarbejde inden for uddannelse, forskning og innovation via et øget antal udvekslinger af studerende og forskere, herunder samarbejde mellem universiteter, bl.a. inden for områderne miljø, vedvarende energi, retlige anliggender, menneskerettigheder og god regeringsførelse; opfordrer Kommissionen til at øge budgettet til Erasmus Mundus-studerende fra Iran; ser med tilfredshed på de workshops, der for nylig fandt sted på Teheran Universitet, for at skabe opmærksomhed om de potentielle fordele, som iranske universiteter kan høste ved at deltage i Horisont 2020; opfordrer den iranske regering til at udpege en national Horisont 2020-koordinator, som kan yde teknisk bistand og rådgivning til iranske universiteter vedrørende ansøgning om Horisont 2020-projekter; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at gøre det endnu lettere for iranske akademikere og forskere at studere eller tage kurser på europæiske universiteter; opfordrer til, at der oprettes et EU-program med henblik på at bringe forskere og studerende fra Iran, GCC-landene og Europa sammen for at studere de indhøstede erfaringer med regional integration i Europa;

31.  udtrykke dyb bekymring over anholdelsen af personer med dobbelt EU-iransk statsborgerskab ved indrejse i Iran og understreger, at disse anholdelser hindrer mulighederne for mellemfolkelig kontakt; opfordrer de iranske myndigheder til at give den iranske diaspora i Europa mulighed for at rejse sikkert til deres fødeland;

Regional sikkerhed

32.  fremhæver den væsentlige betydning, som Irans forskellige folkeslag og kulturer har haft i tusindvis af år, også i Europa; bemærker, at Iran på grund af dets geostrategiske placering, størrelsen af dets befolkning og økonomi, dets olie- og naturgasreserver og dets indflydelse i regionen er en vigtig aktør i Mellemøst- og Golfregionen; understreger, at Irans strategiske interesser er bedst tjent ved, at den regionale stabilitet genoprettes, og at forfølgelsen af dem ikke er eller kommer i konkurrence med andre store aktører i regionen;

33.  mener, at atomaftalen åbner mulighed for et samarbejde om at få løst regionens sikkerhedskrise; mener, at Iran kan og bør spille en stabiliserende rolle i regionen; mener, at hele regionen kan få gavn af en normalisering af forbindelserne med Iran; er af den opfattelse, at Irans status som en stor regional aktør bør anspore det til at spille en stabiliserende rolle i regionen; påpeger, at den revision af den europæiske naboskabspolitik (ENP), som blev fremlagt den 18. november 2015, omfatter planer om at inddrage tredjelande, der er naboer til landene i EU's naboskabsområde, i forbindelse med udvidede samarbejdsrammer; opfordrer derfor indtrængende til, at der etableres tematiske rammer, som giver mulighed for samarbejde mellem Unionen, landene i det sydlige naboskabsområde og centrale regionale aktører som Iran om regionale anliggender, såsom sikkerhed, energi og forvaltning af flygtninge;

34.  opfordrer alle staterne i regionen, navnlig Saudi-Arabien og Iran, til at afholde sig fra fjendtlig retorik, som bærer ved til konflikter, aktioner og støtte til fjendtlige væbnede grupper i regionen, herunder den militære fløj af Hizbollah og Al-Nusra; udtrykker bekymring over den tiltagende militarisering i regionen som helhed og støtter indsatsen for en øget våbenkontrol, ikkespredning og terrorbekæmpelse, men anerkender samtidig de legitime forsvarsmæssige problemstillinger, dog inden for rammerne af bestræbelserne på at fremme fuldstændig respekt for alle regionens landes suverænitet; udtrykker bekymring over udviklingen af Irans ballistiske missiltests, som – selv om de ikke udgør en overtrædelse af JCPOA – strider imod ånden i FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015);

35.  mener, at man i den politiske dialog mellem EU og Iran bør opfordre Iran såvel som andre vigtige aktører i regionen til at spille en konstruktiv rolle i at få løst de politiske kriser i Irak, Yemen, Syrien, Libanon og Afghanistan med udgangspunkt i respekt for folkeretten og disse landes suverænitet; efterlyser en form for EU-diplomati, der er baseret på politiske prioriteter snarere end religiøs identitet samt på princippet om at sikre respekt og sikkerhed for befolkningerne i alle lande i Mellemøsten, inklusive Israel og det palæstinensiske folk, med henblik på at skabe et mere stabilt og harmonisk Mellemøsten; anser samarbejdet mellem EU og Iran om at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme i regionen for at være en vigtig del af den politiske dialog;

36.  mener, at der ikke kan findes nogen løsning på konflikterne i Mellemøsten, Nordafrika og Golfregionen, uden at alle aktører sidder med ved bordet; glæder sig derfor over Irans engagement i fredsforhandlingerne om Syrien via dets deltagelse i den internationale støttegruppe for Syrien (ISSG); beklager imidlertid, at det iranske input til dato ikke har ført til en markant forbedring af situationen, og opfordrer landet til i det mindste at bidrage til yderligere at lette leveringen af humanitær bistand for at øge beskyttelsen af civilbefolkningen mod angreb samt til hele tiden at stræbe efter en langsigtet løsning på konflikten; bemærker i denne forbindelse, at Assad-regimet i Syrien i stigende grad er blevet afhængigt af Iran for at kunne overleve, og opfordrer derfor de iranske myndigheder til at benytte deres indflydelse til at få bragt den syriske konflikt til en fredelig afslutning;

37.  glæder sig over, at Iran er parat til at støtte de aktuelle bestræbelser på at få skabt stabilitet i Irak, og opfordrer det indtrængende til at spille en meningsfuld rolle i at få sat en stopper for sekterisk vold og opfordrer desuden til en yderligere indsats for at få bragt alle de militser, der opererer i landet, under den irakiske regerings myndighed, således at den kommer til at repræsentere alles interesser; fremhæver, at EU og Iran står over for fælles fjender i form af terrororganisationer, der er udpeget af FN's Sikkerhedsråd, såsom ISIS/Da'esh, Al-Qaeda, Al-Nusra og andre, der lader sig inspirere af en ekstremistisk forvanskning af islam; glæder sig over Irans bidrag til kampen mod ISIS/Da'esh, herunder dets tidlige støtte til den kurdiske regionale regering i Erbil, og anerkender dets markante bidrag i Irak, som satte en stopper for ISIS/Da'eshs fremrykning og genvandt områder, der havde været udsat for jihadistisk terrorisme; er imidlertid bekymret over gentage rapporter om løsladelse af ledende Al-Qaeda-medlemmer; bemærker aftalen mellem Iran og Australien om at udveksle efterretninger om kampen mod ISIS/Da'esh;

38.  mener, at regional rivalisering er en underliggende faktor i konflikterne i flere lande i regionen; er dybt bekymret over den tiltagende sekteriske vold i regionen og understreger, at der er behov for et vedvarende og omfattende EU-diplomatisk engagement for at tackle konfliktens underliggende dynamikker med langsigtet støtte til etno-sekterisk forsoning; bemærker med bekymring den tiltagende kamp mellem Iran og Saudi-Arabien om politisk og religiøs indflydelse og advarer om dennes betydning for konfliktløsning og sikkerhed i og uden for Mellemøsten; mener, at en politik med tilnærmelse mellem Iran og Saudi-Arabien og konstruktivt samarbejde imellem dem er afgørende for at dæmpe de regionale spændinger som en vej frem mod at få afsluttet de væbnede konflikter i Irak, Syrien og Yemen og de deraf følgende migrationsstrømme og for at tackle de underliggende årsager til terrorisme og ekstremisme, som er en trussel mod regionen såvel som mod Den Europæiske Union og verden som helhed; efterlyser aktivt EU-diplomati for at nedtrappe spændingerne mellem Teheran og Riyadh, herunder tillidsskabelse, uformelt diplomati og nedtrapningsforanstaltninger med sigte på en genoptagelse af de diplomatiske forbindelser mellem Iran og Saudi-Arabien som et første skridt i normaliseringen af forbindelserne imellem dem; opfordrer EU til at samarbejde med USA og Rusland i dette øjemed og navnlig til at støtte udviklingen af ny regional sikkerhedsinfrastruktur, som tager højde for Irans og Saudi-Arabiens trusselsopfattelser og legitime sikkerhedsmæssige bekymringer og giver sikkerhedsgarantier både til Iran og til landene i Golfstaternes Samarbejdsråd; fremhæver, at samarbejde om maritim sikkerhed i Den Persiske Golf, herunder undertegnelsen af et charter om fri sejlads, kunne være en første tillidsskabende foranstaltning i forbindelse med udviklingen af regional tillid og regionalt samarbejde;

39.  fordømmer kraftigt det iranske regimes gentagne opfordringer til at udslette Israel og regimets politik med Holocaustfornægtelse;

Socioøkonomiske spørgsmål, retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne

40.  mener, at Irans revolutionære arv og dets indretning som en islamisk republik såvel som de store forskelle mellem Iran og EU hvad angår politisk-institutionelle systemer ikke må være en hindring for åbenhed og en åbenhjertig og direkte dialog eller for at finde fælles fodslag om spørgsmål vedrørende demokrati, retsstat og menneskerettigheder; opfordrer den islamiske republik til at gøre mere plads til politisk pluralisme; mener – omend det understreges, at Majlis er reformvenligt og EU-venligt – at resultatet af valgene til parlamentet og Forsamlingen af Eksperter i februar 2016 afspejler det iranske folks vilje og åbner mulighed for et større engagement med Den Europæiske Union og dens medlemsstater, som bør føre til konstruktive forbindelser samt til muligheden for interne økonomiske, politiske og sociale reformer; opfordrer Iran til fuldt ud at tillade frie og retfærdige valg i overensstemmelse med internationale standarder;

41.  bemærker, at Iran har åbnet sig, fordi det har brug for hjælp til at opfylde sine borgeres behov og fastholde unge, veluddannede mennesker i landet, hvilket er vigtigt for dets stabilitet;

42.  bemærker med bekymring, at Iran har verdens højeste per capita-rate af eksekverede dødsdomme; understreger, at afskaffelse af dødstraf for narkotikarelaterede lovovertrædelser ville nedbringe antallet af henrettelser markant; glæder sig i denne forbindelse over muligheden for, at det nyvalgte Majlis overvejer lovgivning med henblik på at fjerne visse narkotikarelaterede lovovertrædelser fra listen over forbrydelser, der kan give dødsstraf;

43.  bemærker, at vedtagelsen af den islamiske strafferet fra 2013 giver dommerne større skønsbeføjelser, og at Irans ratifikation af FN-konventionen om barnets rettigheder gør henrettelser af børn ulovlige og giver mindreårige lovovertrædere, som er dømt til døden inden 2013, mulighed for at anmode om en ny retssag; opfordrer Iran til at sikre, at dette forbud gennemføres fuldt ud, og at alle relevante lovovertrædere gøres opmærksom på denne ret; opfordrer Iran til at udstede et moratorium for dødsstraf;

44.  tilskynder desuden Iran til at samarbejde fuldt ud med alle FN's menneskerettighedsmekanismer og arbejde hen imod gennemførelsen af de henstillinger, der er fremsat i denne sammenhæng, herunder den universelle regelmæssige gennemgang, ved at gøre det muligt for internationale menneskerettighedsorganisationer at udføre deres missioner; mener, at denne udvikling vil højne Irans anseelse i den europæiske offentlige opinion; fremhæver, at den iranske regering har øget sit engagement med FN's særlige procedurer gennem dialog; opfordrer Irans regering til at adressere de væsentlige bekymringer, der kommer til udtryk i rapporterne fra FN's særlige rapportør og FN's generalsekretær om menneskerettighedssituationen i Iran, og de konkrete opfordringer til handling, som findes i resolutionerne fra FN's Generalforsamling;

45.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at støtte etableringen af et miljø, der giver civilsamfundsorganisationer mulighed for at fungere ordentligt og uafhængigt; fremhæver betydningen af at fastholde EU's retningslinjer om menneskerettigheder, herunder om menneskerettighedsforkæmpere, i forbindelserne mellem EU og Iran;

46.  opfordrer Iran til at respektere, værne om og opfylde sine forpligtelser i henhold til Den Islamiske Republik Irans forfatning, den internationale konvention om politiske og civile rettigheder, konventionen om barnets rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ved at respektere retten til ytringsfrihed både online og offline, meningsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og ved at sikre ved lov og i praksis, at landets borgere kan nyde godt af individuelle, sociale og politiske rettigheder uden forskelsbehandling eller forfølgelse på grund af køn, sprog, religion, politisk eller anden holdning, national, etnisk eller social oprindelse, kønsidentitet, seksuel orientering eller anden status, som fastsat i disse instrumenter; påpeger, at dette indbefatter en grundlæggende ret til lighed for loven samt retten til lige adgang til uddannelse, sundhedspleje og erhvervsmuligheder;

47.  ser med tilfredshed på de reformer, der er gennemført med den nye strafferetsplejelov, men udtrykker alvorlig bekymring over, at loven ikke fuldt ud tilsikrer internationale retsgarantier for en retfærdig procedure; opfordrer Iran til at gennemføre en revision af strafferetsplejeloven fra 2014 for at sikre, at der indføres garantier for en retfærdig rettergang; opfordrer Iran til at gennemgå og ændre loven med henblik på at sikre, at erklæringer, der er frembragt som følge af tortur, mishandling eller andre former for tvang, udelukkes som bevismateriale i straffesager, og at alle påstande om tortur eller anden mishandling, som myndighederne gøres opmærksomme på, automatisk efterforskes;

48.  kræver, at alle politiske fanger løslades; kræver, at Iran frigiver fængslede EU-borgere, der er blevet tilbageholdt eller dømt ved en retslig proces, som ikke var i overensstemmelse med internationale standarder, herunder: 58-årige Nazak Afshar, som har været tilbageholdt siden marts 2016, 76-årige Kamal Foroughi, som har været tilbageholdt siden maj 2011, 65-årige Homa Hoodfar, som har været tilbageholdt siden juni 2016, og 37-årige Nazanin Zaghari-Ratcliffe, som har været tilbageholdt siden april 2016;

49.  erkender, at der findes en bred vifte af trosretninger og overbevisninger i Iran; bemærker, at nogle religiøse mindretal og deres grundlæggende religionsfriheder formelt er beskyttet af Den Islamiske Republik Irans forfatning; er imidlertid bekymret over, at antallet af personer, der fængsles fra religiøse mindretalssamfund eller på grund af deres overbevisning, er steget; opfordrer de iranske myndigheder til at sikre, at religiøse og etniske mindretals rettigheder respekteres fuldt ud og er beskyttet ved lov, og at religionsfriheden udvides;

50.  bemærker de fremskridt, som iranske kvinder har gjort inden for uddannelse, videnskab og forskning, hvilket eksemplificeres ved det forhold, at hovedparten af de studerende på iranske universiteter er kvinder; tilskynder EU og dets medlemsstater til fortsat at rejse spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kønnene i deres bilaterale kontakter med de iranske myndigheder; opfordrer til fuldstændig ligestilling mellem kønnene gennem tiltag, der sigter mod at udrydde juridisk og praktisk diskrimination af kvinder og mod at sikre kvinders ligeværdige deltagelse på arbejdsmarkedet og i alle aspekter af det økonomiske, kulturelle, sociale og politiske liv; glæder sig over forsøgene på at udarbejde et lovforslag om "beskyttelse af kvinder mod vold" og håber, at det nyvalgte parlament vil overveje lovgivning, som fuldstændigt kriminaliserer vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet og voldtægt inden for ægteskabet;

51.  bifalder præsident Rohanis valgløfte om at fremlægge et charter om borgerrettigheder og hans udtalelser om at fremme etniske mindretals rettigheder; mener, at chartret bør bygge på og være i fuld overensstemmelse med Irans internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; fremhæver vigtigheden af at respektere retsstaten og domstolenes uafhængighed for at tilvejebringe den nødvendige retssikkerhed, der er påkrævet, for at der foretages direkte udenlandske investeringer, men først og fremmest i det iranske folks egen interesse; opfordrer domstolene til at respektere principperne om en retfærdig rettergang og en retfærdig procedure og give mistænkte adgang til en advokat; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at arbejde sammen med de iranske myndigheder på områder som reform af retsvæsenet og af fængselsvæsenet, herunder af forholdene i fængslerne, ansvarliggørelse af regeringsapparatet, respekt for retsstaten, ytringsfrihed, borgernes universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og bekæmpelse af korruption;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Irans regering og parlament, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

(1) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 163.
(2) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 102.
(3) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 157.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0339.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0348.


Bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen
PDF 232kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen (2015/2110(INI))
P8_TA(2016)0403A8-0284/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 67 og artikel 82-89 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 5, 6, 8, 17, 32, 38 og 41, artikel 47-50 og artikel 52,

–  der henviser til konklusionerne fra RIA-Rådet af 16. juni 2015 om Den Europæiske Unions fornyede strategi for den indre sikkerhed 2015-2020,

–  der henviser til konklusionerne om sikkerhed fra Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015,

–  der henviser til de relevante FN-konventioner, navnlig FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og FN's konvention mod korruption (UNCAC),

–  der henviser til Europarådets strafferetlige og civilretlige konventioner om korruption, som blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg henholdsvis den 27. januar 1999 og den 4. november 1999, samt Europarådets Ministerkomités resolution (98) 7 og (99) 5 af henholdsvis 5. maj 1998 og 1. maj 1999, hvormed Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) oprettedes,

–  der henviser til henstilling CM/Rec (2014) 7 af 30. april 2014 fra Europarådets Ministerkomité om beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til OSCE's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner, der blev åbnet for undertegnelse i Paris den 17. december 1997, de supplerende henstillinger og de seneste landeopdelte overvågningsrapporter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA(9),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1142/2014 af 22. oktober 2014 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for så vidt angår finansiering af europæiske politiske partier(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager(14),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

–  der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),

–  der henviser til, at Domstolen i sag C-105/14 (Taricco m.fl.)(15) fastslog, at begrebet "svig" som defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, omfatter indtægter hidrørende fra moms,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed(16),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af terrorisme og erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme (COM(2015)0625),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(17),

–  der henviser til rapport af 3. februar 2014 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: "Rapport om bekæmpelse af korruption i EU" (COM(2014)0038),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 28. april 2015 til Europa-Parlamentet og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske dagsorden for sikkerhed (COM(2015)0185),

–  der henviser til Europols SOCTA-rapport (trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet) fra marts 2013 og IOCTA-rapporten (trusselsvurderingen af organiseret internetkriminalitet) fra 30. september 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed(18),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning)(19),

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelser af omkostningerne ved en manglende EU-indsats over for organiseret kriminalitet og korruption,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetkontroludvalget (A8-0284/2016),

A.  der henviser til, at organiseret kriminalitet er en global trussel, som derfor kræver en fælles, koordineret reaktion fra EU og dets medlemsstater;

B.  der henviser til, at vi endnu ikke fuldt ud forstår det komplekse spørgsmål om organiseret kriminalitet og risikoen ved kriminelle organisationers infiltration i den sociale, økonomiske, erhvervsmæssige, politiske og institutionelle struktur i medlemsstaterne;

C.  der henviser til, at organiserede kriminelle grupper har vist en tendens og en stærk evne til at diversificere deres aktiviteter, tilpasse sig forskellige geografiske områder og økonomiske og sociale forhold og udnytte disses svagheder og sårbarheder, operere på forskellige markeder og samtidig udnytte de forskellige lovgivninger i de enkelte medlemsstater til at gøre deres virksomhed frodig og til at maksimere deres profit;

D.  der henviser til, at de kriminelle organisationer har ændret deres modus operandi og opnår støtte af erhvervsfolk, finansielle institutioner, embedsmænd og politikere, som uden at være medlemmer af en kriminel organisation, yder støtte på forskellige aktivitetsniveauer;

E.  der henviser til, at de kriminelle organisationer har udvist en udtalt tilpasningsevne bl.a. med hensyn til at udnytte de nye teknologier til egen fordel;

F.  der henviser til, at de farer, der er forbundet med de intimiderende effekter af blot at tilhøre en sammenslutning, ikke er en prioritet i forhold til at bekæmpe "slutforbrydelser", og peger på, at dette har resulteret i regulerende og operationelle forskelle på europæisk niveau, der letter organiserede kriminelle gruppers grænseoverskridende operationer;

G.  der henviser til, at foruden den mere åbenlyse fare for den offentlige orden og sikkerhed, som skabes af de former for vold, der er typisk for kriminelle organisationer, forvolder organiseret kriminalitet lige så alvorlige problemer i form af infiltration i den lovlige økonomi og anden tilknyttet adfærd, der korrumperer offentlige tjenestemænd, og at der heraf følger en infiltration af institutioner og af den offentlige administration;

H.  der henviser til, at udbyttet fra de kriminelle organisationers forbrydelser i stort omfang bliver hvidvasket i den legale europæiske økonomi: der henviser til, at en sådan kapital, når den geninvesteres i den almindelige økonomi, udgør en alvorlig trussel for erhvervslivet og den sunde konkurrence, da den har alvorligt forvridende virkninger;

I.  der henviser til, at kriminelle grupper har adgang til politikere og administratorer med henblik på at udnytte de finansielle midler, der er til rådighed for den offentlige forvaltning, og at de udvikler deres aktiviteter med medvirken af politikere, embedsmænd og forretningsfolk; der henviser til, at deres indflydelse på politikere og administratorer først og fremmest er mærkbar inden for offentlige indkøb og offentlige anlægsarbejder, offentlig finansiering, bortskaffelse af affald og skrot, og direkte kontrakter om indkøb af alle former for varer og styring af tjenester;

J.  der henviser til, at hovedformålet med organiseret kriminalitet er at tjene penge; der henviser til, at de retshåndhævende myndigheder derfor skal have kapacitet til at sætte fokus på finansieringen af organiseret kriminalitet, der ofte er uløseligt forbundet med korruption, svig, falskmøntneri og smugling;

K.  der henviser til, at whistleblowere spiller en central rolle i bekæmpelsen af korruption, da de kan afsløre tilfælde af svig, som ellers ville forblive hemmelige; der henviser til, at whistleblowing betragtes som en af de mest effektive metoder til at standse forseelser og forhindre dem i at opstå, eller at afsløre dem, hvis de allerede har fundet sted;

L.  der henviser til, at ingen europæisk lovgivning bør fortolkes som en begrænsning af whistleblowing;

M.  der henviser til, at organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge udgør en alvorlig trussel mod EU's økonomi ved i væsentlig grad at mindske medlemsstaternes og EU's skatteprovenu og mod ansvarligheden i forbindelse med offentlige EU-finansierede projekter, når de kriminelle organisationer opererer i forskellige sektorer, som i mange tilfælde er underlagt statslig kontrol;

N.  der henviser til, at der i 2014 blev indberettet 1 649 uregelmæssigheder i form af bedrageri mod EU's budget til et beløb af 538,2 mio. EUR, som vedrører både udgifter og indtægter, men at der ikke findes nogen officielle tal for, hvor stor en procentdel af bedrageriet der kan tilskrives den organiserede kriminalitet;

Indledning

1.  fastholder indholdet og henstillingerne i sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge; gentager navnlig sin opfordring til, at der vedtages en europæisk handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, som for at være effektiv bør have tilstrækkelige finansielle ressourcer og kvalificerede medarbejdere;

2.  påskønner EU-Rådets 18-måneders program for det nederlandske, det slovakiske og det maltesiske formandskab, hvor en omfattende og integreret strategi over for organiseret kriminalitet står højt på dagsordenen; påpeger, at kampen mod svig, korruption og hvidvaskning af penge bør være en politisk prioritet for EU-institutionerne, og at politisamarbejde og retligt samarbejde mellem medlemsstaterne derfor er afgørende;

3.  ønsker at fokusere på visse specifikke indsatsområder, der har særlig betydning i den aktuelle historiske kontekst;

Korrekt gennemførelse af eksisterende regler, kontrol af deres anvendelse samt vurdering af, om de er effektive

4.  minder om, at medlemsstaterne forventes af omsætte og anvende de instrumenter, der findes på europæisk og internationalt plan med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning;

5.  anmoder Kommissionen om snarest muligt at afslutte vurderingen af foranstaltningerne til omsætning af disse instrumenter, udtømmende at orientere Parlamentet om resultaterne og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer; opfordrer navnlig Kommissionen til at forelægge en rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, der er et instrument, der spiller en afgørende rolle for at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde i EU;

7.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre det 4. direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

8.  opfordrer til, at EU tilslutter sig GRECO som fuldgyldigt medlem; anmoder EU om at deltage i "Open Government Partnership" (partnerskabet om offentlighed i forvaltningen), opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til FN's konvention mod korruption, som EU er part i, og støtte den teknisk bistand, der ydes af FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) under ovennævnte FN-konvention; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at forelægge Parlamentet en situationsrapport om forberedelserne til EU's medlemskab af GRECO, herunder en undersøgelse af de retlige problemer og mulige løsninger i denne henseende;

9.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har offentliggjort sin anden rapport om bekæmpelse af korruption, som skulle fremlægges i begyndelsen af 2016; opfordrer Kommissionen til at fremlægge denne hurtigst muligt; gentager, at rapporter om bekæmpelse af korruption ikke bør begrænses til situationen i medlemsstaterne, men også bør indeholde et afsnit om den Europæiske Unions institutioner; opfordrer derfor Kommissionen til at finde en passende måde til at overvåge korruption i EU's institutioner, organer og agenturer;

10.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at kombinere de forskellige overvågningsmekanismer på EU-plan, herunder mekanismen for samarbejde og kontrol, EU's rapport om bekæmpelse af korruption og EU's resultattavle for retsområdet til en bredere overvågningsramme vedrørende retsstatsprincippet, som kan finde anvendelse i alle medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner, organer og agenturer; mener i denne forbindelse, at EU-institutionerne bør foregå med et godt eksempel ved at fremme de højeste standarder for gennemsigtighed og sikre, at der findes afskrækkende og effektive sanktioner for lovovertrædere; opfordrer Kommissionen til at regulere lobbyvirksomhed og sanktionere interessekonflikter;

11.  påpeger behovet for en tværfaglig tilgang for at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet effektivt; understreger i denne forbindelse den rolle, som det europæiske kriminalpræventive net spiller, og behovet for at give det finansiel støtte;

12.  anbefaler, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse af de nationale organer og lovgivninger, som er mest avancerede, når det gælder om at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption, med henblik på at udvikle en europæisk lovgivning, der er effektiv og banebrydende; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse vedrørende efterforskningspraksis i medlemsstaterne i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, navnlig med hensyn til anvendelsen af redskaber såsom telefonaflytning, rumaflytning, eftersøgningsprocedurer, udskudt anholdelse, udskudt beslaglæggelse, undercoveroperationer samt kontrollerede og overvågede leveringsoperationer;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mere omfattende i fremme af en kultur for lovlighed og navnlig fremme specifikke foranstaltninger på skoler, eftersom den første og mest effektive form for forebyggelse består i at påvirke nye generationer af EU-borgere;

Prioriteringer og operativ struktur i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption

14.  mener, at den nuværende politiske cyklus vedrørende EU's indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet bør lægge vægt på at sætte ind over for de kriminelle organisationer (det forhold at tilhøre en sådan organisation) og ikke kun over for de såkaldte slutforbrydelser (de forbrydelser, som organisationen er skabt for at udføre); finder det i særdeleshed nødvendigt at gøre medlemskab af en kriminel organisation til et selvstændigt strafbart forhold særskilt fra udførelsen af slutforbrydelser; gentager, at denne politiske cyklus også bør omfatte bekæmpelse af hvidvaskning af penge, korruption og menneskehandel blandt sine prioriteter inden for en ægte europæisk strategi til bekæmpelse af korruption;

15.  opfordrer til, at der fastlægges prioriteringer, der er sammenhængende med den europæiske politik til kriminalitetsforebyggelse og med den økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige og undervisningsmæssige politik, og til at sikre Europa-Parlamentets fulde inddragelse;

16.  opfordrer til, at der oprettes en specialenhed under Europol til bekæmpelse af organiserede kriminelle grupper, som opererer samtidigt i forskellige sektorer; mener, at medlemsstaterne bør oprette sikre og effektive mekanismer inden for de nuværende institutionelle rammer til at sikre, at efterforskning af organiseret kriminalitet koordineres hensigtsmæssigt, og at den gensidige tillid mellem de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne styrkes;

En stærkere lovramme

17.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af vurderingen af gennemførelsen og anvendelsen af de gældende bestemmelser at foreslå lovgivning for at udfylde eventuelle huller i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption og forbedre det grænseoverskridende retligt samarbejde; opfordrer den navnlig til:

   a) at revidere den eksisterende lovgivning med henblik på at indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner og til at præcisere de fælles definitioner af forbrydelser, herunder medlemskab af en kriminel organisation eller forening, der kunne defineres som en struktureret gruppe, der eksisterer i et tidsrum og består af to eller flere personer, som arbejder sammen med henblik på ulovligt og direkte eller indirekte at erhverve enhver form for finansiel og/eller materiel gevinst, som alvorligt undergraver den sociale og økonomiske samhørighed i EU og dets medlemsstater
   b) at forelægge et revideret forslag til lovgivning om bekæmpelse af miljøkriminalitet for at styrke de strafferetlige foranstaltninger over for ulovlig forbrænding af affald og til at overveje den ulovlige bortskaffelse af "nyfremkomne forurenende stoffer" som en lovovertrædelse, der kan straffes med strafferetlige sanktioner på samme måde som fastsat i direktiv 2008/99/EF;

18.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner; opfordrer navnlig til:

   a) at de generelle definitioner af "offentligt ansat", svig og korruption anvendes horisontalt minder om, at arbejdet med at definere disse begreber indgår i forhandlingerne om BFI-direktivet, men kun med henblik på nævnte direktiv; bemærker, at disse forhandlinger i øjeblikket er blokeret i Rådet, og opfordrer til, at de genoptages snarest
   b) et nyt lovforslag om en bestemt type kriminel organisation, hvis deltagere drager fordel af den intimiderende effekt af associeringen og de deraf følgende forpligtelser til at forblive tavse og begå overtrædelser og til direkte eller indirekte at forvalte eller på anden måde styre økonomiske aktiviteter, koncessioner, tilladelser, offentlige kontrakter og offentlige tjenester eller opnå ulovlige fortjenester eller fordele for sig selv eller andre personer
   c) et forslag om et europæisk program til beskyttelse af vidner og personer, der samarbejder med retsvæsenet ved at berette om kriminelle organisationer og organisationer som beskrevet i punkt b)
   d) et lovgivningsmæssigt forslag, som definerer og indfører fælles regler til beskyttelse af whistleblowere; ser gerne, at et sådant forslag fremlægges inden udgangen af 2017
   e) yderligere lovgivningsmæssige initiativer for at styrke rettighederne for mistænkte eller tiltalte i straffesager, bl.a. med hensyn til varetægtsfængsling, for at sikre retten til en retfærdig rettergang, således som det er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder
   f) specifik lovgivning for at bekæmpe eksport af radioaktive materialer og farligt affald samt ulovlig handel med dyr og planter, eftersom forbrydelser mod vilde dyr og planter og eksport af radioaktive materialer og farligt affald til tredjelande ifølge miljøbeskyttelsesorganisationer og NGO'er spiller en væsentlig rolle i finansieringen af organiseret kriminalitet;

Et mere effektivt rets- og politisamarbejde på europæisk plan

19.  bemærker, at organiseret kriminalitet, korruption og pengehvidvaskning ofte har en grænseoverskridende dimension, som kræver et tæt samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder og mellem de nationale myndigheder og de relevante EU-agenturer;

20.  mener, at politisamarbejde og retligt samarbejde gennem udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder er afgørende for at sikre, at der træffes effektive foranstaltninger for at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet;

21.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte specifikke tiltag for at forbedre det europæiske samarbejde i kampen mod organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge og til at øge bevidstheden om de menneskelige, sociale og økonomiske skader, disse aktiviteter forårsager;

22.  beklager, at det grænseoverskridende politi- og retssamarbejde hæmmes af umådeligt langstrakte og bureaukratiske procedurer, som svækker effekten af indsatsen mod organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge på europæisk plan; opfordrer medlemsstaterne til at styrke og forbedre effektiviteten af og intensivere det grænseoverskridende politisamarbejde og retligt samarbejde og informationsudveksling mellem dem og via Europol og Eurojust og til at sikre passende uddannelse og teknisk støtte, herunder gennem Cepol og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af dommere og anklagere til at fremme gensidig antagelse af bevismidler mellem medlemsstaterne og til, at der gøres øget brug af fælles efterforskningshold;

23.  opfordrer medlemsstaterne til systematisk at indlæse, anvende og udveksle alle oplysninger, som anses for nødvendige og relevante vedrørende personer, der er dømt for en forbrydelse med forbindelse til organiseret kriminalitet, i de eksisterende europæiske databaser og til at opfordre de europæiske agenturer Europol og Eurojust til at lette denne udveksling af oplysninger; opfordrer i denne sammenhæng til, at infrastrukturen strømlines med henblik på at garantere sikker kommunikation og effektiv anvendelse af alle Europols eksisterende instrumenter under fuld overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning;

24.  understreger det presserende behov for at skabe et mere effektivt system til kommunikation og informationsudveksling mellem retslige myndigheder i EU, der om nødvendigt kan erstatte de traditionelle instrumenter for gensidig retshjælp i straffesager; anmoder Kommissionen om at vurdere behovet for lovgivningsmæssige tiltag på dette område og til at skabe et fyldestgørende system for udveksling af oplysninger mellem de retslige myndigheder i EU;

25.  opfordrer medlemsstaterne til systematisk at udveksle alle PNR-oplysninger, som anses for nødvendige og relevante vedrørende personer med forbindelse til organiseret kriminalitet;

Beslaglæggelse af kriminelle organisationers formuer og genanvendelse af midlerne til sociale formål

26.  mener, at en fælles metode til beslaglæggelse af kriminelle organisationers aktiver i EU ville virke afskrækkende på kriminelle; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre direktiv 2014/42/EU om konfiskation af udbytte fra et strafbart forhold; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et lovforslag, der skal sikre den gensidige anerkendelse af kendelser om beslaglæggelse og konfiskation i sager, hvor der indgår nationale hvidvaskningsforebyggelsesforanstaltninger;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke EU's foranstaltninger vedrørende:

   a) sporing, indefrysning og konfiskation af udbyttet fra kriminalitet, bl.a. ved at kriminalisere overdragelse af ejerskab af kapital eller aktiver for at undgå indefrysning eller konfiskation og accepten af ejerskabet af eller adgangen til disse ressourcer, eller ved at give mulighed for konfiskation i mangel af endelig domfældelse
   b) bedre forvaltning af indefrosne og konfiskerede aktiver og genbrug af disse til sociale formål og som kompensation til ofrenes familier og virksomheder, der er blevet ramt af åger og afpresning
   c) udvikling af det administrative, politimæssige og retlige samarbejde om opsporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminel virksomhed i hele EU ved hjælp af nationale kontorer for inddrivelse af aktiver, som skal have de nødvendige ressourcer;

28.  opfordrer medlemsstaternes til øget udveksling af bedste praksis på dette område inden for de eksisterende mødeplatforme, såsom Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf);

Indsats mod den organiserede kriminalitets og korruptionens infiltration af den lovlige økonomi

29.  minder om, at korruption fungerer som en løftestang, der fremmer den organiserede kriminalitets infiltration af den lovlige økonomi, navnlig gennem offentlige indkøbsaftaler eller offentlige-private partnerskaber;

30.  opfordrer til, at der i hele EU indføres et komplet elektronisk system for offentlige indkøb for at begrænse risikoen for korruption i forbindelse med offentlige udbud;

31.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at indføre instrumenter til overvågning af offentlige indkøb og til at udarbejde sorte lister over de virksomheder, som bevisligt har en tilknytning til organiseret kriminalitet og/eller er involveret i korruption og til at afholde dem fra at indgå i økonomiske forbindelser med en offentlig myndighed, og at drage fordel af EU-midler; opfordrer medlemsstaterne til at oprette specialiserede strukturer på nationalt plan til at opspore kriminelle organisationer og til i forbindelse med offentlige udbud at udelukke tilbudsgivere, der er involveret i korruption og hvidvaskning af penge; understreger, at "sortlistning" kan være et effektivt middel til at afskrække virksomhederne fra at deltage i korrupte aktiviteter og give dem et godt incitament til at forbedre og styrke deres interne integritetsprocedurer; opfordrer med henblik herpå medlemsstaterne til at indføre en ordning med godkendelse af virksomheder, som ikke har nogen forbindelse med organiseret kriminalitet, og til automatisk at udveksle de relevante oplysninger på europæisk plan;

32.  påpeger, at 21 medlemsstater endnu ikke har gennemført pakken af direktiver om offentlige indkøb; mener, at reglerne om offentlige indkøb er vigtige med henblik på at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed på et af de områder, der er mest sårbare over for korruption;

33.  påpeger, at det skal sikres, at de gennemsigtige regnskabsregler kan efterprøves ikke blot inden for statslig forvaltning og service, men også på regionalt og lokalt plan i alle medlemsstater;

34.  er bekymret over den udbredte praksis, hvor kriminelle firmaer, der er involveret i hvidvaskning af penge, afgiver tilbud til urealistisk lave priser ved udbudsrunder i forbindelse med store anlægsprojekter; opfordrer Kommissionen til at medtage en økonomisk vurdering af tilbuddene fra de firmaer, der har fået kontrakterne, og af underleverandører;

35.  påpeger, at hvidvaskning ved hjælp af komplekse virksomhedsstrukturer og deres integration i lovlig økonomisk aktivitet kan være en trussel mod den offentlige orden; opfordrer medlemsstaterne til at etablere foranstaltninger, der uden at belaste små og mellemstore virksomheder giver større gennemsigtighed i monetære transaktioner og til at forbedre transaktionernes sporbarhed tilbage til fysiske personer for at opspore kriminelle og finansiering af terrorisme ("følg pengene-princippet"); opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som gør det vanskeligere at skabe komplekse og tætte strukturer af indbyrdes forbundne virksomheder, der, i kraft af at de har tendens til at være uigennemsigtige, kan misbruges til finansiering af kriminelle og terroristiske aktiviteter og andre alvorlige forbrydelser;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kræve, at deres leverandører afslører deres fulde selskabsstruktur og retmæssige ejere, før de tildeler kontrakter til dem, med henblik på at undgå, at der ydes støtte til virksomheder, som er involveret i aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse og korruption;

37.  bemærker, at udlændinges køb af fast ejendom i EU-medlemsstaterne er et middel til at hvidvaske indtægter fra kriminel virksomhed, hvor kriminelle skærmer for deres ultimative, reelle ejerskab gennem udenlandske postkasseselskaber; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle udenlandske selskaber, der agter at eje et skøde på deres område, skal leve op til de samme standarder for gennemsigtighed, som forlanges af virksomheder etableret inden for dens jurisdiktion;

38.  påpeger, at den økonomiske krise har øget presset på de europæiske regeringer; opfordrer i lyset af de nuværende økonomiske udfordringer til en større garanti for integritet og gennemsigtighed i de offentlige udgifter;

39.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at sikre åbenhed i beslutninger vedrørende tilladelser og byggetilladelser på regionalt og lokalt plan;

40.  bemærker, at medlemsstaterne og Kommissionen er retligt forpligtet til at bekæmpe svig i overensstemmelse med artikel 325 i TEUF og glæder sig over indførelsen af bestemmelser om bekæmpelse af svig i lovforslag med finansielle virkninger;

41.  udtrykker bekymring over væksten i omfanget af momssvig, navnlig den såkaldte "karruselsvig"; opfordrer alle medlemsstaterne til at deltage i alle aspekter af Eurofisc's virksomhed for at lette udvekslingen af informationer, som kan bidrage til bekæmpelsen af disse former for svig;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage særlig lovgivning og træffe særlige foranstaltninger for at forebygge og sætte ind over for erhvervsfolk, finansielle institutioner, embedsmænd og politikere, som uden at være medlemmer af en kriminel organisation støtter dens aktiviteter på forskellige niveauer; i den forbindelse:

   a) anbefaler, at medlemsstaterne og de europæiske institutioner fremmer rotationen af tjenestemænd for at forhindre korruption og infiltration af organiseret kriminalitet
   b) ser gerne obligatoriske regler om, at personer, som er dømt for eller har deltaget i organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, korruption eller andre alvorlige lovovertrædelser, lovovertrædelser mod den offentlige forvaltning, associative lovovertrædelser eller korruption ikke er berettigede til at stille op til valg eller til at arbejde i eller for den offentlige administration, herunder EU's institutioner, organer og agenturer
   c) opfordrer til strafferetlige sanktioner for ledere og banker i dokumenterede tilfælde, hvor store pengesummer er blevet hvidvasket; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed af banktransaktioner ikke kun for fysiske personer, men også for juridiske enheder og truster;

43.  mener, at det er nødvendigt at have EU-regler, hvorved alle kilder til finansiering af politiske partier kontrolleres og overvåges med henblik på at sikre, at de er lovlige;

44.  mener, at det er nødvendigt at styrke lovbestemmelserne for at sikre større gennemsigtighed og sporbarhed i pengestrømme, navnlig i forbindelse med EU-midler og herunder ved hjælp af forudgående undersøgelser, og at der bør sikres en afsluttende kontrol af, om midlerne er anvendt korrekt; opfordrer medlemsstaterne til at forelægge nationale erklæringer om deres kontrolsystemer; anmoder Kommissionen om:

   a) at korrigere udbetalinger, i tilfælde af at der er konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med medlemsstaternes anvendelse af EU-midler
   b) midlertidigt at forbyde adgangen til finansiering med EU-midler for institutioner og virksomheder, der er fundet skyldige i svigagtigt misbrug af EU-midler
   c) at føre nøje tilsyn med anvendelsen af EU-midler, samt at rapportere regelmæssigt til Europa-Parlamentet;

45.  mener, at Kommissionen bør opstille krav om størst mulig integritet i indkøbsprocedurerne ved gennemførelsen af EU-finansierede projekter; minder om, at kontrol med projekternes resultater i samarbejde med civilsamfundet, og ansvarliggørelse af de lokale myndigheder er væsentligt, hvis man skal afgøre, om EU's midler anvendes korrekt, og om korruption bekæmpes;

46.  minder om, at åbenhed er det mest effektive redskab til at bekæmpe misbrug og svig; opfordrer Kommissionen til at forbedre lovgivningen på området og gøre det obligatorisk at offentliggøre data om alle modtagere af midler fra EU, herunder data vedrørende underentrepriser;

47.  anmoder Kommissionen om at udarbejde et lovforslag med henblik på at forenkle de bureaukratiske procedurer på forvaltningsplanet for at sikre større gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption;

48.  anmoder Kommissionen om at overvåge og aflægge rapport til Parlamentet om procenten af brug af direkte tildeling af offentlige kontrakter i medlemsstaterne, samt de retlige omstændigheder, som de nationale myndigheder gør mest brug af;

49.  anbefaler, at medlemsstaterne gør en indsats for at sikre effektive gennemsigtigheds-, overvågnings- og ansvarlighedsmekanismer i anvendelsen af EU-midler; mener, at det – eftersom de positive virkninger af EU's midler er baseret på processer på nationalt plan og EU-plan, der kan sikre gennemsigtighed og effektiv overvågning og ansvarlighed – bør overvejes, hvordan man kan overvåge og evaluere igangværende processer og ikke blot efterfølgende processer; mener i denne henseende, at Revisionsrettens rolle bør styrkes;

50.  mener, at der bør etableres kvalitative og kvantitative indikatorer, og at de bør være sammenlignelige for at måle virkningen af EU-fondene og bidrage til at vurdere, hvorvidt disse fonde har nået deres mål, og at der systematisk bør indsamles og offentliggøres kvantificerede data;

Den Europæiske Anklagemyndighed

51.  mener, at den europæiske anklagemyndighed (EPPO) bør udgøre et centralt element i bekæmpelsen af korruption i EU; gentager sin opfordring til, at der så hurtigt og med deltagelse af så mange medlemsstater som muligt oprettes en europæisk anklagemyndighed, som er effektiv og uafhængig af nationale regeringer og EU-institutioner og beskyttet mod politisk indflydelse og pres;

52.  understreger vigtigheden af klart definerede ansvarsområder og beføjelser mellem nationale anklagere og den fremtidige europæiske anklagemyndighed samt med Eurojust og OLAF for at undgå modstridende kompetencer; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til den fremtidige europæiske anklagemyndighed i overensstemmelse med dennes opgaver; mener, at den europæiske anklagemyndighed bør have beføjelser til at retsforfølge alle forbrydelser mod beskyttelsen af EU's finansielle interesser (BFI), herunder momssvig; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at efterleve dommen afsagt af EU-Domstolen i Taricco-sagen (C-105/14) og til så hurtigt som muligt igen at sætte gang i forhandlingerne i Rådet vedrørende BFI-direktivet;

53.  beklager, at de igangværende forhandlinger i Rådet undergraver den grundlæggende præmis for en uafhængig og effektiv europæisk anklagemyndighed;

54.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revurdere mandatet for den fremtidige europæiske anklagemyndighed og til, når den er oprettet, at udstyre den med beføjelser til bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

Særlige interventionsområder

Forfalskninger

55.  fordømmer den stadig mere udbredte forfalskning af varer, lægemidler og fødevarer i EU, hvilket omfatter distributionsnet, der forvaltes af grænseoverskridende organiseret kriminalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at forhindre og bekæmpe forfalskning af varer, medicin og landbrugsfødevarer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk at indsamle data om tilfælde af svig og forfalskninger med henblik på at få oplysninger om deres omfang og hyppighed og til at udveksle bedste praksis til at identificere og bekæmpe disse fænomener;

56.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at overveje andre metoder, der har til formål at forebygge og modvirke fødevaresvig, såsom et europæisk register over dømte svigagtige fødevare- og medicinalvirksomheder, hvor deres navne og overtrædelse fremgår;

57.  opfordrer til at udvide de hidtidige sporingssystemer og til at sikre en konsekvent gennemførelse af den i EU's basisforordning (EF) nr. 178/2002 fastsatte trinløse sporbarhed, som omfatter fødevarer og foder samt dyr og alle andre stoffer, som er beregnet til eller kan forventes at blive anvendt i fødevare- eller foderproduktionen;

Ulovlig handel med narkotika

58.  minder om, at narkotikahandlen er en betydelig aktivitet for de kriminelle grupper, som det er nødvendigt at sætte ind over for både gennem bekæmpelse og forebyggelse; opfordrer medlemsstaterne og de kompetente institutioner til at tackle sammenhængen mellem narkotika og andre kriminelle aktiviteter og den indflydelse, de har på den lovlige økonomi og på lovlig handel, som anført af Europol og EONN i rapporten om narkotika i 2016;

59.  minder Kommissionen om, at den bør aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan (2013-2016); opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny handlingsplan for perioden 2017-2020;

60.  bemærker, at en evaluering af den nye politik for "bløde stoffer" er en prioritet, og mener, at afkriminaliserings-/legaliseringsstrategier bør betragtes som et effektivt middel til at bekæmpe kriminelle organisationer; anmoder EU om at tage dette emne op i sin interne og eksterne politik ved at inddrage alle relevante europæiske og internationale organer og institutioner i alle involverede lande i den politiske debat;

Spillevirksomhed og matchfixing

61.  minder om, at kriminelle organisationer ofte benytter sig af lovlige og ulovlige væddemål og af matchfixing for at hvidvaske penge; fordømmer de kriminelle interesser, som er centreret om disse fænomener, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde eller indføre lovgivning for at bekæmpe og forebygge dem ved at gøre manipulation af sportsarrangementer til en strafbar handling; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde åbent og effektivt med idrætsorganisationer og til at optrappe kommunikationen og samarbejdet med Eurojust og Europol for at bekæmpe disse fænomener;

Skattely

62.  påpeger, at man i EU hvert år mister 1 billion EUR som følge af skatteunddragelse og -undgåelse; understreger, at man bør være særlig opmærksom på skattely og lande med ugennemsigtige eller skadelig skattesatser, som udgør et enormt problem, der rammer alle europæiske borgere;

63.  glæder sig over den internationale aftale i G20 om anvendelse af en ny global standard for større skattegennemsigtighed på linje med de høje standarder, der anvendes af EU; opfordrer til, at den hurtigt vedtages, og til, at der foretages en effektiv overvågning af skattesvig og -unddragelse på internationalt plan; glæder sig over, at Kommissionen i februar 2016 undertegnede aftaler om udveksling af skatteoplysninger med lande som Andorra og Monaco, og at Kommissionen allerede i 2015 undertegnede aftaler med Schweiz, Liechtenstein og San Marino;

64.  minder om EU's ansvar for at bekæmpe skatteregler, som gør det lettere for multinationale selskaber og enkeltpersoner at undgå at betale skat, og til at hjælpe tredjelande med at tilbagesende ulovlige midler og retsforfølge lovovertræderne; understreger, at EU bør fremme bekæmpelsen af skattely, bankhemmelighed og hvidvaskning af penge, ophævelse af overdreven tavshedspligt, udarbejdelse af offentlig landeopdelt indberetning for multinationale selskaber og offentlige registre over de reelle ejere af selskaber; påpeger, at skattely er ideelle steder at indsamle og hvidvaske udbyttet af kriminelle aktiviteter, og insisterer på, at der er behov for en koordineret tilgang på EU-plan;

65.  opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om de alvorlige konsekvenser af at fremme korruption, til at overveje muligheden af en omfattende plan for at hindre overførsel af aktiver til lande uden for EU, der fungerer som anonyme beskyttere for korrupte personer, og til at tage sine økonomiske og diplomatiske forbindelser med disse lande op til fornyet overvejelse;

Miljøkriminalitet

66.  udtrykker bekymring over de voksende ulovlige miljørelaterede aktiviteter i forbindelse med eller som følge af organiserede, mafialignende kriminelle aktiviteter, såsom ulovlig handel med affald og bortskaffelse heraf, herunder giftigt affald og ødelæggelse af kulturarven; minder om sin henstilling om at udvikle en fælles handlingsplan for at forebygge og bekæmpe disse former for kriminalitet; understreger, at det er nødvendigt at håndhæve de eksisterende regler om natur- og miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kriminalitet, herunder ved at udføre inspektioner af kontrahenter og underkontrahenter, som er omfattet af kontrakter om større infrastrukturprojekter, der er finansieret af EU's budget;

67.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet med henblik på at sikre, at medlemsstater med effektive, proportionale og afskrækkende strafferetlige sanktioner straffer enhver form for ulovlig adfærd, der har negative konsekvenser for menneskers sundhed eller miljøet; opfordrer EU-netværket for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL) til at informere Parlamentet regelmæssigt om medlemsstaternes indsats i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2008/99/EF;

68.  minder om, at den organiserede kriminalitet benytter entreprenørfirmaer, som er specialiseret i flytning af jord, til hvidvaskning af penge og til ulovlig bortskaffelse af giftige stoffer, som forårsager miljøforurening; opfordrer Kommissionen til med henblik på at imødegå denne praksis at gennemføre kriminalitetsbekæmpelseskontroller i firmaer, der har fået tildelt hoved- eller underentrepriser ved store infrastrukturprojekter, som finansieres over EU-budgettet;

IT-kriminalitet

69.  minder om, at it-kriminalitet er anvendt som et middel til hvidvaskning af penge og falskmøntneri; påpeger, at det er en vigtig indtægtskilde for mange kriminelle organisationer, og at EU-lovgivningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne og med EU-agenturerne på dette område skal styrkes; bemærker med bekymring, at det gennem svigagtig brug af internettet til ulovlige formål som f.eks. fremme af narkotikahandel og menneskehandel er lykkedes kriminelle organisationer at øge omfanget af ulovlig handel;

Organiseret kriminalitet og terrorisme

70.  minder om, at den stigende konvergens og sammenhæng mellem organiseret kriminalitet og terrorisme samt forbindelserne mellem kriminelle organisationer og terrororganisationer, udgør en stigende trussel mod EU; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at finansiering af og støtte til terrorhandlinger via organiseret kriminalitet gøres strafbart, og ser gerne, at medlemsstaternes anklagemyndigheder i straffesager i højere grad fokuserer på forbindelserne mellem organiseret kriminalitet og terroraktiviteter og finansiering;

71.  understreger, at ulovlig handel med skydevåben, narkotika og vilde dyr samt smugling af migranter, cigaretter og forfalskede varer, kunstværker og andre kulturgenstande fra organiserede kriminelle netværk er blevet meget indbringende måder for terroristgrupper at opnå finansiering på; noterer sig Kommissionens fremlæggelse af en handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med og brug af skydevåben og eksplosivstoffer; insisterer på behovet for at gennemføre handlingsplanen uden forsinkelser; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger, idet man bør undgå unødige administrative byrder for økonomiske aktører, for at sikre, at terrororganisationer og kriminelle netværk ikke får udbytte af nogen form for handel med varer;

72.  påpeger, at deltagelse i kriminelle aktiviteter kan være knyttet til terrorisme; minder om, at narkotikahandel, handel med ulovlige skydevåben, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge ifølge FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) er blevet en integreret del af terrorisme; mener, at EU's lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge skal styrkes, hvis bekæmpelsen af terrorisme skal være effektiv, og i betragtning af de eksisterende forbindelser mellem terrorgrupper og organiserede kriminelle grupper, der er baseret på gensidige interesser;

Organiseret kriminalitet, menneskehandel og smugling

73.  er bekymret over den stigende professionalisering af menneskesmuglingen og den dermed forbundne stigning i udbyttet fra menneskesmugler- og menneskehandlernetværkene som følge af den fortsatte flygtningestrøm til Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme det internationale samarbejde til bekæmpelse af menneskehandel med henblik på at udrydde menneskesmugling og minimere menneskehandlernetværkenes indflydelse;

74.  minder om, at Den Europæiske Union med hensyn til menneskehandel har indført en særlig retlig og politisk ramme for at optimere samarbejdet og gøre menneskehandel til en prioritet for organer og agenturer såsom Europol og Eurojust; glæder sig over konklusionerne i den første rapport om de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af menneskehandel; opfordrer Kommissionen til på dette grundlag og så hurtigt som muligt at udarbejde en strategi for perioden efter 2016;

75.  fordømmer den måde, hvorpå organiseret kriminalitet har infiltreret de organer, der er ansvarlige for forvaltningen af midler til modtagelse af migranter, og opfordrer til indførelse af specifikke foranstaltninger for at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel, der udføres af komplekse net af kriminelle grupper i ofrenes oprindelses-, transit- og bestemmelseslande;

76.  understreger det akutte behov for at håndtere problemet med den grove arbejdsudnyttelse af migrantarbejdstagere i EU; erkender, at manglen på lovlige migrationskanaler samt barriererne for adgang til domstolene er blandt hovedårsagerne til menneskesmugling; bemærker ligeledes, at direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere indeholder vigtige bestemmelser til bekæmpelse af arbejdsudnyttelse af ulovligt bosiddende tredjelandsstatsborgere, men at disse bestemmelser er afhængige af retfærdige, effektive og lettilgængelige klagemekanismer på nationalt plan, og at gennemførelsen af disse fortsat er på et minimum;

Ekstern dimension

77.  opfordrer EU til i alle lande, især i postkonfliktlande og lande i en overgangsproces, hvor statslige institutioner er svage, yderligere at understøtte konsolideringen af den offentlige administration og vedtagelsen af passende lovgivningsmæssige rammer til korruptionsbekæmpelse; insisterer på behovet for at styrke regionale og specialiserede politinetværk og retlige netværk i udviklingslandene, idet der samtidig skal sikres passende standarder for databeskyttelse og privatlivets fred, og at udveksle Europols, Eurojusts og det europæiske retlige netværks bedste praksis og knowhow; understreger behovet for at forbedre reguleringen og retshåndhævelsen og for at fremme beskyttelsen af whistleblowere med henblik på at stille lovovertrædere til ansvar for deres forbrydelser, og fremhæver nødvendigheden af at indføre en passende ordning både i og uden for EU til beskyttelse af whistleblowere; understreger navnlig, at der er behov for en direkte rapporteringsmekanisme til brug for borgere i lande, der modtager EU-støtte, som ønsker at henlede opmærksomheden på uregelmæssigheder i forbindelse med EU-finansierede støtteprogrammer;

78.  konstaterer med bekymring, at de mest relevante internationale konventioner og initiativer, der sigter mod at bekæmpe korruption og ulovlige finansielle strømme, ikke leverer konkrete resultater i deres gennemførelsesfase; minder om, at udviklingen af en udenrigspolitisk strategi til bekæmpelse af korruption er af afgørende betydning med henblik på effektivt at bekæmpe korruption og økonomisk kriminalitet; opfordrer EU til i sine eksterne politikker at prioritere fremme af en korrekt omsætning og gennemførelse af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og af alle andre relevante internationale instrumenter til bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge;

79.  opfordrer Kommissionen til gennem konstant overvågning at sikre, at EU's støtte ikke direkte eller indirekte bidrager til korruption; er af den opfattelse, at bistand i højere grad bør være tilpasset absorptionsevnen og de generelle udviklingsbehov i værtslandet med henblik på at undgå omfattende spild af bistandsmidlerne og korruption; opfordrer EU til at bekæmpe bestikkelse direkte ved hjælp af programmerings- og landestrategidokumenter og knytte sin budgetstøtte til klare målsætninger for bekæmpelse af korruption; fremhæver i dette øjemed nødvendigheden af at indføre robuste mekanismer til at overvåge gennemførelsen; opfordrer Kommissionen til at udvikle en stærk, holistisk og omfattende strategi til styring af risikoen for korruption i udviklingslandene for at forhindre, at udviklingsbistand bidrager til korruption, og til fuldt ud at gennemføre den strategi for bekæmpelse af svig, der blev lanceret i 2013, navnlig i gennemførelsen af EU-bistanden i alle dens former, herunder EUF og trustfonde, og når udviklingsprojekter uddelegeres til tredjemand; bemærker med bekymring, at EU's tilgang til korruption i AVS-landene ikke giver nogen strategisk vejledning med hensyn til styrkelse af landenes systemer for at forhindre og kontrollere korruptionen; mener, at der er behov for mere koordinering mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling i deres tilgang til effektiv bekæmpelse af korruption i udviklingslandene;

80.  minder om betydningen af, at der er sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og understreger, at det er nødvendigt at integrere kampen mod organiseret kriminalitet i udviklings- og sikkerhedsstrategier som et middel til at genskabe stabiliteten i udviklingslandene;

81.  understreger, at respekten for menneskers og regeringers ret til at bestemme over deres egne økonomiske systemer og fødevare- og landbrugssystemer er løsningen på bekæmpelsen af kriminelle aktiviteter, der skaber sult og fattigdom; opfordrer indtrængende det internationale samfund til aktivt at bekæmpe finansiel spekulation i fødevarer, som f.eks. køb til lave priser i udstrakte landbrugsområder og store multinationale landbrugsvirksomheders land grabbing, idet dette har en skadelig indvirkning på små producenter;

82.  opfordrer udviklingslandene til som led i deres indsats mod korruption at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i ressourcekontrakter, virksomheders regnskabsaflæggelse og revision samt i opkrævningen og fordelingen af indtægter;

83.  opfordrer EU til at øge sin støtte til ressourcerige lande til gennemførelse af gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og principperne for større åbenhed og ansvarlighed i olie-, gas- og minedriftsektorerne; tilskynder på det kraftigste til, at der oprettes en effektiv retlig ramme for at understøtte den korrekte anvendelse af EITI af de virksomheder, der er involveret i forsyningskæden for olie-, gas- og minedriftsektorerne;

84.  pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at følge op på henstillingerne i Europa-Parlamentets beslutninger om kampen mod korruption; opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til inden for to år og i lyset af ovennævnte henstillinger at vurdere de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der træffes af Kommissionen på dette område;

o
o   o

85.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8.
(2) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39.
(3) EUT L 130 af 1.5.2014, s. 1.
(4) EUT L 151 af 21.5.2014, s. 1.
(5) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(6) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.
(7) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1.
(8) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93.
(9) EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1.
(10) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 103.
(11) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 28.
(12) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(13) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(14) EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1.
(15) ECLI:EU:C:2015:555.
(16) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 27.
(17) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0269.
(19) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.


Menneskerettigheder og migration i tredjelande
PDF 395kWORD 65k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande (2015/2316(INI))
P8_TA(2016)0404A8-0245/2016

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til verdenserklæringen fra 1948 om menneskerettigheder, særlig artikel 13,

—  der henviser til FN-konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til FN's internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention fra 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettighederog tillægsprotokollerne hertil,

—  der henviser til konventionen fra 1954 om flygtninges retsstilling og konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed,

—  der henviser til den internationale konvention fra 1966 om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

—  der henviser til konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til konventionen fra 1989 om barnets rettigheder og tillægsprotokollerne hertil,

—  der henviser til den internationale konvention fra 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

—  der henviser til den internationale konvention fra 2006 om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

—  der henviser til konventionen fra 2006 om handicappedes rettigheder og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 3. august 2015 om fremme af og respekt for menneskerettighederne, herunder metoder og midler til at fremme migranters menneskerettigheder,

—  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 18. december 2014 om beskyttelse af migranter,

—  der henviser til det arbejde, der udføres af forskellige internationale menneskerettighedsmekanismer, herunder de forskellige rapporter fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, François Crépeau, og fra andre relevante særlige rapportører, den universelle regelmæssige gennemgang og arbejde udført af andre traktatorganer,

—  der henviser til FN's Menneskerettighedskontors (OHCHR) arbejde og rapporter og de anbefalede principper og retningslinjer om menneskerettigheder ved internationale grænser og rapporten om situationen for migranter i transit,

—  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder,

—  der henviser til Dacca-principperne om ansvarlig rekruttering og håndtering af vandrende arbejdstagere,

—  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

—  der henviser til relevante rapporter fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. november 2011 om en samlet strategi for migration og mobilitet (COM(2011)0743),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om en europæisk dagsorden for migration (COM(2015)0240),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 om håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0510),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 20. oktober 2015 om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (C(2015)7293),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 25. og 26. juni 2015 og den 15. oktober 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9. november 2015 om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen,

–  der henviser til den politiske erklæring og handlingsplanen, der blev vedtaget på topmødet i Valletta den 11.-12. november 2015,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om migrationsspørgsmål, navnlig beslutningerne af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(1), af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker(2) og af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(3),

–   der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers position i EU via uddannelse(4),

–   der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(5),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser(6),

–  der henviser til den endelige erklæring, der blev vedtaget den 11. maj 2015, fra det andet topmøde mellem parlamentsformændene i Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen om immigration, asyl og menneskerettigheder i Euro-Middelhavsregionen(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(8),

–  der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 9. december 2015 om migration, menneskerettigheder og humanitære flygtninge(9),

–  der henviser til forskellige civilsamfundsorganisationers rapporter om menneskerettighedssituationen for migranter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0245/2016),

A.  der henviser til, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, uden forskel;

B.  der henviser til, at migration er et globalt og flerdimensionelt fænomen, der bunder i forskellige faktorer som f.eks. de økonomiske forhold (herunder udviklingen i fordelingen af velstanden og den økonomiske integration på regionalt og globalt plan), de sociale og politiske forhold, situationen vedrørende arbejdsvilkår, vold og sikkerhed, den gradvise forringelse af miljøet og forværringen af naturkatastrofer; der henviser til, at dette fænomen bør tilgås på en sammenhængende og afbalanceret måde i et helhedsperspektiv, der tager højde for dets menneskelige dimension, herunder dets positive aspekt for den demografiske evolution og den økonomiske udvikling;

C.  der henviser til, at migrationsruterne er ekstremt komplekse, idet bevægelserne ikke kun foregår fra en region til en anden, men ofte inden for den samme region; der henviser til, at de internationale migrationsstrømme ifølge FN intensiveres på trods af den globale økonomiske krise, og at næsten 244 millioner personer i dag betragtes som internationale migranter;

D.  der henviser til, at de rettigheder, der er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre konventioner, er universelle og udelelige;

E.  der henviser til, at migration også er en følge af den voksende globalisering og markedernes indbyrdes afhængighed;

F.  der henviser til, at man på grundlag af de forskellige faktorer, der har indvirkning på migration, kan forudsige konsekvenserne heraf og tvinges til at udarbejde mere hensigtsmæssige politikker;

G.  der henviser til, at omskifteligheden af migrationsstrømmene, særlig i krisetider, medfører store økonomiske, sociale og politiske konsekvenser såvel for migranternes oprindelseslande som for deres destinationslande;

H.  der henviser til, at det er væsentligt at have effektive mekanismer til rådighed for overvågning og kontrol af indgangen og udgangen af fremmede, samt analyser af og prognoser over migrationens indvirkning, som man kan støtte sig til ved udarbejdelsen af alle politikkerne for migrationsforvaltning;

I.  der henviser til, at migrationsfaktorerne er blevet mere varierede, og at de kan være flerdimensionelle og skyldes økonomiske, miljømæssige, kulturelle, politiske, familiære eller personlige årsager; der henviser til, at et stigende antal migranter oplever tvangsforflyttelser og har behov for særlig beskyttelse, fordi de bl.a. flygter fra skrøbelige stater, konflikter eller politisk eller religiøs forfølgelse;

J.  der henviser til, at sondringen mellem flygtninge, asylansøgere og migranter bliver sværere at foretage, blandt andet fordi der i mange lande ikke findes fyldestgørende retlige og institutionelle instrumenter og rammer;

K.  der henviser til, at det er vigtigt, at myndighederne og modtagelsescentrene i transit- og destinationslande er bevidste om og parate til at garantere en differentieret fleksibel behandling af migranter og asylansøgere;

L.  der henviser til, at migrationsbevægelserne er blevet globale og regionaliserede, og at migrationsstrømmene syd-syd, hvoraf 80 % finder sted mellem lande med fælles grænser og lave indkomstforskelle, nu er en smule større end syd-nord-strømmene;

M.  der henviser til, at Europa altid har været en destinations- men også en oprindelsesregion for migration, og til, at ud over den aktuelle migration af udvandrere fra højere sociale klasser har europæere ligeledes emigreret til udlandet på grund af økonomiske vanskeligheder, konflikter eller politiske forfølgelser; der henviser til, at den igangværende økonomiske og finansielle krise har tvunget mange europæere til at emigrere, herunder til de sydlige landes vækstøkonomier;

N.  der henviser til, at der er flere og flere kvinder og børn blandt migranterne og endnu flere blandt flygtningene; der henviser til, at migranter og flygtninge i højere grad er højtuddannede, og at "hjerneflugten" allerede i 2010 vurderedes at omfatte 59 millioner; der henviser til, at Asien er det mest berørte kontinent, men at det er det afrikanske kontinent, der betaler den højeste pris, eftersom kun det kun tæller 4 % højuddannede, og at 31 % heraf migrerer(10);

O.  der henviser til, at ustabiliteten i visse regioner og konflikter ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge har ført til en humanitær krise for over 65 millioner flygtninge og fordrevne personer, navnlig i udviklingslandene;

P.  der henviser til, at der ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge er mindst 10 mio. statsløse personer;

Q.  der henviser til, at artikel 13 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fastsætter, at enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser, men også til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land;

R.  der henviser til, at samarbejde og udveksling af oplysninger og god praksis mellem oprindelses-, transit- og modtagerlande er af afgørende vigtighed for at foregribe og bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel, da de herigennem kan indkredse deres bekymringer og deres fælles interesser;

S.  der henviser til, at en holistisk tilgang til migration skal imødegå de globale problemer vedrørende udvikling, fred i verden, menneskerettigheder og klimaændringer, navnlig for så vidt angår forbedringen af de menneskelige vilkår i oprindelseslandene, for at gøre det muligt for lokalbefolkningen af bo i mere sikre områder;

T.  der henviser til flygtninges rettigheder, således som disse er defineret i Genève-konventionen og protokollerne hertil;

U.  der henviser til, at levevilkårene forværres i mange flygtningelejre, bl.a. hvad angår de sanitære forhold, i Mellemøsten og i Afrika, og at flygtningenes sikkerhed ofte ikke er garanteret, især for så vidt angår sårbare personer og særlig kvinder og mindreårige;

V.  der henviser til, at overførsler af internationale migranters pengeoverførsler ifølge Verdensbanken beløb sig til over 550 milliarder dollars i 2013, hvoraf 414 milliarder gik til udviklingslande;

W.  der henviser til, at fremmedhad, forskelsbehandling og vold rettet mod migranter, indvandrerfjendske holdninger, hadefuld tale og hadforbrydelser er steget mærkbart i AVS-landene;

X.  der henviser til, at et konkret, velorganiseret og hensigtsmæssigt svar på migrationsspørgsmålene er hensigtsmæssigt for både enkeltpersoner og lande, og at dette svar bør understøttes af principperne om bekæmpelse af fattigdom, fremme af bæredygtig udvikling og respekt for migranter og flygtninges rettigheder og værdighed; der henviser til, at svaret bør bygge på et tæt samarbejde mellem oprindelses-, transit- og destinationslandene;

Y.  der henviser til, at migration er et dynamisk element, der er relevant med henblik på imødegåelse af den demografiske krise og reduktionen af befolkningsandelen i den erhvervsaktive alder i visse lande;

Z.  der henviser til, at antallet af irregulære migranter er svært at evaluere, hvilket ikke fremmer etableringen af indikatorer for deres leve- og arbejdsvilkår, mens det er dem, der har størst behov for beskyttelse, eftersom de i mangel af en status og af juridisk anerkendelse er særligt sårbare for misbrug, udnyttelse og nægtelse af de mest grundlæggende menneskerettigheder;

AA.  der henviser til, at den internationale migration kan fungere som redskab for at løse specifikke problemer med mangel på arbejdskraft;

AB.  der henviser til, at migranter bidrager til at øge diversiteten og den kulturelle rigdom i værtslandene, og til, at det med henblik herpå er nødvendigt, at de fuldt ud integreres i værtssamfundene, således at de kan få gavn af deres økonomiske, sociale og kulturelle potentiale; der henviser til, at de politiske beslutningstagere hurtigst muligt bør informere offentligheden om migranternes positive indflydelse på samfundet på økonomisk, kulturelt og socialt plan, således at fremmedfjendske og diskriminerende holdninger kan forebygges;

AC.  der henviser til, at hensigtsmæssige modtagelses- og inklusionspolitikker kan forhindre, at konsekvenserne af de traumer, som mange migranter har oplevet, forværres eller varer ved;

AD.  der henviser til, at den sociale og kulturelle udvikling kun er mulig gennem inklusion, og at dette kræver et seriøst engagement fra dels migranternes side, idet de skal være parate til at tilpasse sig værtssamfundet uden af den grund at give afkald på deres oprindelige kulturelle identitet, og dels fra værtslandenes institutioner og samfund, som på deres side bør være parate til at modtage migranter og opfylde deres behov;

Udfordringer og risici i forbindelse med migranters rettigheder

1.  udtrykker sin solidaritet med de personer, der er tvunget til at forlade deres land på grund af konflikter, forfølgelse, krænkelser af menneskerettighederne og fattigdom blandt andre faktorer; udtrykker sin dybe bekymring over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som mange migranter udsættes for i mange transit- eller destinationslande; understreger, at migranters værdighed og menneskerettigheder bør respekteres;

2.  understreger, at EU og dets medlemsstater skal gå foran med et godt eksempel med hensyn til at fremme og beskytte migranters menneskerettigheder, navnlig inden for deres egne grænser, for at være troværdige, når de drøfter migration og menneskerettigheder i tredjelande;

3.  minder om, at udviklingslande er værter for størstedelen af verdens flygtninge og migranter; anerkender den indsats, som tredjelande gør med hensyn til modtagelse af migranter og flygtninge; understreger, at støttesystemerne i disse lande står over for kritiske udfordringer, som kan resultere i alvorlige trusler mod beskyttelsen af en voksende fordrevet befolkningsgruppe;

4.  minder om, at "enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget", og til at "vende tilbage til sit land"(11); understreger, at den berørte persons sociale status og nationalitet ikke i noget tilfælde bør så tvivl om denne rettighed, og at hver enkelt person har ret til på værdig måde at træffe valg vedrørende migration; opfordrer alle regeringer til at gøre noget ved den manglende beskyttelse af menneskerettighederne, som migranterne udsættes for; opfordrer regeringerne og de nationale parlamenter til at ophæve de strafferetlige rammer, der karakteriserer migration som en lovovertrædelse, og til at iværksætte løsninger på kort, mellemlang og lang sigt for at sørge for migranternes sikkerhed; fordømmer tilfældene af udgangsbegrænsning eller- forbud eller af tilbagesendelse i visse lande og følgerne af statsløshed for adgangen til rettigheder;

5.  konstaterer, at det stigende antal flygtninge i hele verden overskygges af et endnu større antal internt fordrevne; understreger, at internt fordrevne ikke bør blive ofre for forskelsbehandling, bare fordi de har forsøgt at opnå sikkerhed uden at overskride internationale grænser, og understreger som følge heraf, at de fordrevnes rettigheder, herunder adgangen til sundhed og uddannelse, bør respekteres;

6.  minder om betydningen af at identificere statsløse personer for at kunne tilbyde dem den beskyttelse, der er fastlagt i medfør af folkeretten; anmoder indtrængende medlemsstaterne om med henblik herpå at indføre procedurer til identifikation af statsløse og udveksle god praksis, herunder hvad angår lovgivning og praksis vedrørende undgåelse af nye tilfælde af statsløshed hos børn;

7.  henleder opmærksomheden på, at det er permanent nødvendigt, at Unionen tager hensyn til statsløshed inden for rammerne af sin udenrigspolitik, særlig eftersom statsløshed er en vigtig årsag til tvangsfordrivelse; minder om tilsagnet i EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der blev offentliggjort i 2012, om at "udarbejde en fælles ramme mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten for at løse problemer med statsløshed og vilkårlig internering af migranter i tredjelande";

8.  er bekymret over det forhold, at migranter og flygtninge er udsat for vilkårlige tilbageholdelser og mishandling, og minder om, at frihedsberøvelse skal være begrænset til tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt, og at der under alle omstændigheder skal sikres passende beskyttelsesforanstaltninger, herunder adgang til passende retlige procedurer;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende deres forpligtelser i medfør af folkeretten for så vidt angår asyl og migration og til at vedtage de nødvendige nationale love for at sikre en effektiv opfyldelse af disse forpligtelser, der bl.a. giver mulighed for at ansøge om international beskyttelse; opfordrer til, at disse love tager højde for graden og arten af den forfølgelse og forskelsbehandling, som migranterne er udsat for;

10.  minder om, at migranter har ret til ikke at blive sendt tilbage til et land, hvor de risikerer mishandling og tortur; minder om, at kollektive udvisninger og afvisninger er forbudt i henhold til folkeretten; udtrykker sin bekymring over behandlingen af migranter, der sendes tilbage til deres oprindelsesland eller et tredjeland uden tilstrækkelig opfølgning på deres situation, og opfordrer til under alle omstændigheder at tage højde for de vanskeligheder, de møder, når de vender tilbage til disse lande;

11.  foreslår at iværksætte reintegrationsprogrammer for migranter, der vender tilbage til deres oprindelsesland;

12.  understreger betydningen af at respektere migranters ret til, uanset deres status, at kræve adgang til domstolsprøvelse og til effektive retsmidler uden frygt for at blive meldt til politimyndighederne med ansvar for immigration, tilbageholdt og deporteret; bekymrer sig over manglen i mange lande på mekanismer for kontrol og overvågning af procedurerne i forbindelse med krænkelse af migranters rettigheder samt garantier for kvalitet hvad angår information og retlig bistand til migranter og asylansøgere; henstiller til, at personale hos myndigheder med ansvar for asylspørgsmål og i modtagelsescentrene samt andet personale og socialrådgivere, der er i kontakt med personer, der søger international beskyttelse, modtager passende uddannelse med henblik på at kunne tage højde for de generelle og personlige forhold og de kønsspecifikke spørgsmål, som er knyttet til ansøgninger om beskyttelse;

13.  opfordrer desuden Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at øge udvekslingen af bedste praksis med tredjelande, i særdeleshed ved at levere uddannelse til bistandsarbejdere i, hvordan de mere effektivt kan afdække migranternes forskellige karakteregenskaber, baggrunde og oplevelser, navnlig for de mest udsatte, således at de bedre kan beskytte og hjælpe disse migranter i overensstemmelse med deres behov;

14.  understreger, at begreberne sikre lande og sikre oprindelseslande ikke bør hindre en individuel behandling af asylansøgninger; kræver under alle omstændigheder, at migranter, der har behov for international beskyttelse, identificeres, og at der tages hensyn til deres ansøgninger, og insisterer på, at de er omfattet af passende garantier for non-refoulement, og at de har adgang til en klagemekanisme;

15.  henleder opmærksomheden på den fysiske og psykiske vold og nødvendigheden af at anerkende de særlige former for vold og forfølgelse, som migrantkvinder og -børn udsættes for, som f.eks. menneskehandel, tvungne forsvindinger, seksuelt misbrug, kønslemlæstelse, tidligt ægteskab eller tvangsægteskab, vold i hjemmet, slaveri, æresforbrydelser og kønsdiskrimination; minder om det hidtil usete og stadig stigende antal ofre for vold af seksuel karakter og voldtægt, herunder som krigsvåben;

16.  er bekymret over praksis med rekruttering af børn i væbnede grupper; insisterer på nødvendigheden af at fremme politikker til fordel for deres afvæbning, rehabilitering og reintegration;

17.  understreger, at adskillelse fra familiemedlemmer, herunder i tilfælde af tilbageholdelse, udsætter kvinder og børn for større risici;

18.  minder om, at uledsagede kvinder og piger, kvindelige familieforsørgere, gravide kvinder, personer med handicap og ældre er særligt udsat; understreger, at piger, der flygter fra konflikter og forfølgelse, udsættes for en øget risiko for tvangsægteskab eller tidligt ægteskab og tidligt moderskab, voldtægt, seksuelt og fysisk misbrug eller prostitution, selv efter at de er nået til såkaldt sikre steder; kræver i denne forbindelse, at de sikres beskyttelse og særlig bistand under deres ophold i modtagelseslejre, navnlig på det sanitære område;

19.  henstiller, at kønsaspekterne integreres i migrationspolitikkerne, bl.a. for at undgå og straffe menneskehandel samt alle andre former for vold mod og forskelsbehandling af kvinder; kræver en fuld virkeliggørelse af ligestilling, de jure og de facto, som et centralt element i forebyggelsen af disse former for vold med henblik på at lette deres selvstændighed og uafhængighed;

20.  er bekymret over de mange beretninger og vidneudsagn, der sætter fokus på den tiltagende vold mod migrantbørn, herunder tortur og tilbageholdelse samt forsvinden; understreger, at tilbageholdelse af børn udelukkende på grundlag af deres eller deres forældres migrantstatus ifølge FN's Komité for Barnets Rettigheder er en krænkelse af deres rettigheder, og at det aldrig kan være i deres interesse;

21.  minder om, at migrantbørn er særligt sårbare, især når de er uledsagede, og at de har ret til særlig beskyttelse under henvisning til barnets tarv i overensstemmelse med folkerettens bestemmelser; understreger nødvendigheden af at medtage spørgsmålet om uledsagede mindreårige i udviklingssamarbejdet ved at fremme deres integration i de lande, hvor de er installeret, særlig ved at sikre dem adgang til uddannelse og pleje og forebygge risikoen for vold, misbrug, udnyttelse og forsømmelse;

22.  udtrykker sin bekymring over vanskelighederne med registrering af børn, der er født uden for deres oprindelsesland, som kan medføre en øget risiko for statsløshed; anmoder i den forbindelse om, at deres fødsler kan blive registreret uanset hvilken migrantstatus, deres forældre har;

23.  anmoder indtrængende Unionen om at samarbejde tæt med Unicef, FN's Højkommissariat for Flygtninge og alle de kompetente internationale organisationer og institutioner for at gøre alt for at styrke kapaciteten til beskyttelse af migrantbørn og deres familier uanset deres migrantstatus under hele deres rejse ved at finansiere beskyttelsesprogrammer, navnlig vedrørende uddannelsesinstitutioner og lægecentre, stille særlige rum til rådighed for børnene og psykologisk bistand, sikre identifikationen af familiebånd og sammenføring af uledsagede børn eller børn, der er adskilt fra deres familier, samt gennemføre principperne om ikke-forskelsbehandling, ikke-kriminalisering, ikke-tilbageholdelse, non-refoulement, ikke-anvendelse af urimelige sanktioner, familiesammenføring, fysisk og juridisk beskyttelse og ret til identitet;

24.  minder om, at kriminelle netværk udnytter fraværet af lovlige migrationsruter, den regionale ustabilitet og konflikter samt kvinders, pigers og børns sårbarhed, når de forsøger at flygte, til at gøre dem til ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse;

25.  henleder opmærksomheden på de specifikke typer af vold og de særlige former for forfølgelse, som LGBTI-migranter er udsat for; kræver støtte til anvendelsen af specifikke socialretlige beskyttelsesmekanismer for LGBTI-migranter og -asylansøgere for at tage hensyn til deres sårbarhed og sikre, at deres anmodning om beskyttelse undersøges nøje, selv i forbindelse med en appelsag;

26.  minder om, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og særlig retten til sundhed, uddannelse og bolig, er menneskerettigheder, som alle migranter, navnlig børn, skal kunne få adgang til uanset deres migrationsstatus;

27.  er bekymret over krænkelserne af arbejdsretten og over udnyttelsen af migranter; erkender, at uddannelse, mulighed for at komme i arbejde og familiesammenføring er vigtige elementer i integrationsprocessen; insisterer på nødvendigheden af at bekæmpe alle former for tvangsarbejde udført af migranter og fordømmer særligt alle former for udnyttelse af børn;

28.  er bekymret over diskriminerende praksisser, der alt for ofte ramme visse sociokulturelle sproglige og religiøse minoriteter og bidrager til ulighed hvad angår migranters adgang til at udøve deres rettigheder;

29.  opfordrer modtagelseslandene til at garantere kvindelige migranters ret til adgang til seksuel og reproduktiv sundhed;

30.  henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at undgå at skabe isolerede kvarterer for migranter og tilskynde til inklusion og fuld udnyttelse af potentialet for deltagelse i samfundet;

31.  mener, at retten til uddannelse og retten til arbejde styrker migranternes uafhængighed og integration, hvilket også gælder retten til at leve som en familie og familiesammenføring; insisterer på betydningen af at sikre social beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familier; bemærker, at en effektiv integration af migranter bør bygge på en nøje evaluering af arbejdsmarkedet og dets fremtidige potentiale, en bedre beskyttelse af vandrende arbejdstageres menneskerettigheder og ret til arbejde og en fortsat dialog med aktørerne på arbejdsmarkedet;

32.  henleder opmærksomheden på, at læringen af værtslandets sprog skønnes at ville forbedre migranternes livskvalitet og deres økonomiske og kulturelle uafhængighed betydeligt, og at det ligeledes letter deres adgang til oplysninger om deres rettigheder i værtssamfundet; mener, at sprogundervisningen bør garanteres af værtslandets myndigheder; anbefaler, at migranterne deltager i samtlige sociale og politiske beslutningstagningsprocesser;

33.  mener, at adgangen til beskæftigelse, uddannelse og en uafhængig status er centrale elementer for at sikre kvindelige migranters inklusion og selvstændiggørelse; opfordrer til at styrke indsatsen på dette område hvad angår kvindelige migranter, som ofte er underrepræsenterede, med henblik på at overvinde de stadig større hindringer for deres inklusion og selvstændiggørelse;

34.  minder om, at værtsmedlemsstaterne skal fremme migranters selvstændiggørelse, særlig for så vidt angår kvindelige migranter, ved at give dem de nødvendige sociale færdigheder, navnlig i forbindelse med erhvervsuddannelse og læring af sprog, således at de kan anvendes som led i en sociokulturel inklusion;

35.  mener, at alle arbejdstagere bør modtage en kontrakt på et sprog, de forstår, og at de bør beskyttes mod udskiftning af kontrakten; understreger, at bilaterale aftaler mellem oprindelses- og destinationslandene bør styrke beskyttelsen af menneskerettighederne;

36.  mener, at det er vigtigt at indføre nationale sammenhængende og omfattende kønssensitive migrationspolitikker, der omfatter alle etaper af migrationsprocessen, koordineres inden for regeringen og udarbejdes inden for rammerne af en bred høring af de nationale menneskerettighedsinstitutioner, den private sektor, arbejdsgiver- og arbejdstagerinstitutioner, civilsamfundet og migranterne selv og med støtte fra internationale organisationer;

37.  minder om, at alle har ret til sikre og retfærdige arbejdsvilkår med fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder i overensstemmelse med normerne og de internationale instrumenter med relation til menneskerettighederne og de grundlæggende ILO-konventioner;

38.  fremhæver, at usikre ansættelsesforhold, som normalt er forbeholdt migranter i værtslandene, og særlig kvindelige migranter, øger disses sårbarhed; minder om, at udnyttelse af arbejdskraft ofte er en konsekvens af menneskehandel eller -smugling, men at det ligeledes kan forekomme uden nogen af delene; er i denne forbindelse bekymret over den straffrihed, som mange arbejdsgivere i værtslandene nyder godt af, selv om de er ansvarlige for overtrædelse af internationale arbejdsretstandarder ved behandlingen af vandrende arbejdstagere; er bekymret over, at lovgivningerne vedrørende arbejdsretten i visse lande tillader praksisser, som overtræder de internationale standarder; mener, at indsatsen for at bekæmpe udnyttelse af arbejdskraft i sidste ende skal bygge på såvel effektiv retsforfølgelse af de pågældende arbejdsgivere som beskyttelse af ofrene for en sådan udnyttelse;

39.  henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at anerkende de kvalifikationer, migranterne har opnået i deres oprindelseslande, for at lette deres uafhængighed og deres sociale inklusion i forskellige sektorer af samfundet, særlig på arbejdsmarkedet; understreger, at det er nødvendigt at anerkende, at alle migranter, også irregulære, har ret til at oprette og tilslutte sig organisationer, herunder fagforeninger, der forsvarer arbejdstagernes rettigheder, og at anerkende disse strukturer;

40.  tilskynder virksomhederne til at gennemføre De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne for at undgå, at deres aktiviteter får negative konsekvenser på menneskerettighederne, og til at reagere på en sådan situation, når den opstår, samt til at søge at forebygge eller afbøde enhver negativ konsekvens for menneskerettighederne, der er direkte forbundet med deres aktiviteter;

41.  opfordrer Unionen til sammen med USA og andre internationale partnere at fortsætte sin diplomatiske indsats, som har til formål at samarbejde aktivt med tredjelande for at imødekomme det akutte behov for en fælles strategi vedrørende den aktuelle globale udfordring med migration;

42.  opfordrer indtrængende Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at iværksætte enhver praktisk indsats, der er nødvendig for at opnå et effektivt engagement fra de berørte tredjelande;

43.  understreger, at det er nødvendigt for EU at optrappe sine udenrigspolitikker med henblik på at bringe fred og stabilitet til de områder, hvor krig og konflikt udløser enorme migrationsstrømme til Den Europæiske Union;

44.  minder om, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er forpligtet til at handle positivt for at fjerne de grundlæggende årsager til kriserne, som har ført til disse fænomener med massemigration;

45.  opfordrer til, at de humanitære forhold i oprindelses- og transitlandene forbedres, således at lokalbefolkningen og flygtningene kan bo i sikrere områder;

46.  opfordrer indtrængende konfliktens parter til at standse angrebene på civile, beskytte dem og give dem mulighed for på sikker vis at forlade de områder, der er berørt af vold, eller at modtage bistand fra humanitære organisationer;

47.  understreger, at Islamisk Stat og udviklingen af denne organisation påvirker massetilstrømningen af lovlige asylansøgere og ulovlige indvandrere; anerkender den vigtige rolle, som politikkerne for sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme har for kampen mod de bagvedliggende årsager til migration;

48.  minder om den nylige erklæring fra FN's flygtningehøjkommissær om, at et stort antal migranter er ofre for terrorisme og for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og at disse flygtninge derfor bør behandles derefter;

49.  minder om, at genbosættelsesprogrammerne under ledelse af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er et nyttigt redskab til at håndtere ankomsten af personer, der har behov for international beskyttelse i mange lande over hele verden; understreger, at alle medlemsstater i det omfang, der fortsat ikke er mulighed for genbosættelse, bør tilskyndes til at etablere og gennemføre programmer for humanitær opholdstilladelse eller i det mindste at skabe betingelser, der giver flygtningene mulighed for at blive i nærheden af deres oprindelseslande;

50.  noterer sig de voksende behov og det vedholdende underskud i finansieringen hvad angår humanitær bistand, der sendes til landene tæt på Syrien, hvilket har fået Verdensfødevareprogrammet til bl.a. at skære ned på fødevarerationerne til flygtninge; opfordrer FN's medlemsstater, Den Europæiske Union og dens medlemsstater til som minimum at opfylde deres finansielle forpligtelser; understreger, at det er vigtigt, at de koncentrerer deres bistand til flygtninge i disse lande om at give flygtningene subsistensmidler, sikkerhed, adgang til grundlæggende rettigheder og navnlig til sundhed og uddannelse, i tæt samarbejde med UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og de kompetente organer;

51.  minder om, at migration og udvikling er forbundet, og at udviklingssamarbejde inden for uddannelse, sundhed, arbejdsret, nedbringelse af fattigdom, menneskerettigheder, demokratisering og genopbygning efter en konflikt samt bekæmpelse af ulighed, konsekvenserne af klimaændringerne og korruption er nøglefaktorer for at undgå tvungen migration; konstaterer, at beslaglæggelse af jord og ressourcer kan have alvorlige indvirkninger på humanitære kriser, og at sociale, politiske og humanitære kriser kan få folk til at migrere; mener, at migration er et globalt anerkendt stærkt instrument til fremme af en bæredygtig og inklusiv udvikling;

52.  opfordrer EU og det internationale samfund til at udpege konkrete foranstaltninger, som regeringer kan træffe for at forstærke det potentiale, der ligger i lovlig migration som en katalysator for udvikling; understreger, at der er behov for politisk lederskab og kraftig fortalervirksomhed, navnlig i værtslandene, for at bekæmpe fremmedhad og fremme migranternes sociale integration;

53.  mener, at migration har underliggende årsager (navnlig økonomiske, politiske, sociale og miljømæssige årsager); mener, at udviklingsbistanden effektivt bør tackle de underliggende årsager ved at øge udviklingssamarbejdet, forbedre kapacitetsopbygningen, støtte konfliktløsning og fremme respekten for menneskerettighederne; understreger, at disse årsager hænger sammen med et stigende antal konflikter og krige, menneskerettighedskrænkelser og fravær af god regeringsførelse;

54.  understreger, at det er vigtigt at sikre styring af migrationerne ved hjælp af regionalt og lokalt samarbejde og gennem inddragelse af civilsamfundet;

En tilgang baseret på respekt for menneskerettighederne

55.  opfordrer indtrængende alle aktører, der er involveret i udarbejdelsen af politikker og beslutningstagningen vedrørende migration, til ikke at tillade en sammenblanding af definitionerne af migranter og af flygtninge; minder om nødvendigheden af at være særlig opmærksom på flygtninge, der flygter fra konflikter eller forfølgelse og derfor har ret til asyl, eftersom de ikke kan vende tilbage til deres oprindelseslande; minder om, at størstedelen af flygtningene flygter til deres oprindelseslandes nabolande og -regioner; mener derfor, at der bør vedtages en holistisk tilgang til flygtninge inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik;

56.  anmoder medlemsstaterne om at ratificere alle internationale menneskerettighedsrelaterede traktater og konventioner og anvende de standarder for flygtninges rettigheder, som findes i forskellige retlige instrumenter, herunder de vigtigste internationale instrumenter om menneskerettigheder samt andre instrumenter, der omhandler spørgsmål vedrørende migration, som FN's flygtningekonventionen af 1951 og dens protokoller og den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder; mener i denne forbindelse, at EU-medlemsstaternes manglende ratifikation af denne konvention skader Unionens politikker på menneskerettighedsområdet og dens erklærede forpligtelse med hensyn til rettigheders udelelighed;

57.  minder om, at åbningen af sikre og lovlige migrationsruter udgør det bedste middel til forebyggelse af menneskesmugling og -handel, og at udviklingsstrategierne bør anerkende migration og mobilitet som drivkraft for udvikling af såvel værtslandet som oprindelseslandet ved hjælp af pengeoverførsler og investeringer; opfordrer i denne forbindelse Unionen og de mest udviklede tredjelande til at samarbejde for at åbne lovlige migrationsruter ved at følge eksempler på god praksis i visse stater, navnlig for at fremme familiesammenføring og mobilitet, herunder af økonomiske årsager, for alle kompetenceniveauer, herunder for de mindst kvalificerede migranter, for at bekæmpe ulovligt arbejde;

58.  glæder sig over de specifikke bestemmelser for migranter, asylansøgere, fordrevne personer og statsløse, som er fastsat i det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) 2014-2020; opfordrer Kommissionen til fortsat at betragte beskyttelse og fremme af migranters rettigheder som en prioritet i forbindelse med midtvejsundersøgelsen af instrumentet for menneskerettigheder i 2017-18; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at opfylde de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget i juli 2015, og inkludere og forbedre menneskerettighedsgarantierne i alle migrationsrelaterede aftaler, processer og programmer med tredjelande; vurderer, at enhver aftale eller ethvert program ligeledes, når det er muligt, bør ledsages af en uafhængig evaluering vedrørende menneskerettigheder og underkastes en regelmæssig evaluering; anbefaler at planlægge og iværksætte kommunikations- og bevidstgørelseskampagner om de muligheder, som migration og migranter kan bibringe samfundet, såvel i oprindelseslandet som i værtslandet; minder om, at EIDHR fortsat bør finansiere projekter, der har til formål at styrke bekæmpelsen af racisme, forskelsbehandling, fremmedhad og andre former for intolerance, herunder religiøs intolerance;

59.  opfordrer Unionen til at vedtage specifikke retningslinjer for migranters rettigheder som supplement til sine retningslinjer for menneskerettighederne og i denne forbindelse gennemføre konsekvensanalyser og oprette mekanismer for overvågning af udviklings- og migrationspolitikkerne med henblik på at garantere effektiviteten af de offentlige politikker vedrørende migranter; understreger betydningen af at integrere respekt for menneskerettighederne i alle politikker med relation til migration i Unionens eksterne relationer, med særlig henvisning til udenrigsanliggender, udvikling og humanitær bistand; minder om, at det er nødvendigt at respektere menneskerettighederne i alle Unionens eksterne politikker, særlig handels-, udviklings-, miljø- og migrationspolitikkerne, at forfølge målene i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og at gennemføre klausulerne om menneskerettighederne i alle Unionens aftaler, herunder handelsaftalerne; opfordrer med henblik herpå til, at ethvert samarbejde med tredjelande om migration ledsages af en evaluering af disse landes ordninger for hjælp til migranter og asylansøgere, deres støtte til flygtninge og deres evne og vilje til at bekæmpe menneskehandel og -smugling; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at nærme sig lande, der lige som Canada gennemfører effektive genbosættelsespolitikker; understreger, at ingen af politikkerne på dette område bør finde anvendelse på bekostning af politikkerne for udviklingsbistand;

60.  tilskynder til, at den fri bevægelighed og retten til uddannelse, sundhed og arbejde medtages som tematiske prioriteringer i finansieringsinstrumenterne for Unionens eksterne samarbejde, og opfordrer til at støtte udviklingslandene, så de kan vedtage langsigtede politikker, der respekterer disse rettigheder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage særligt hensyn til migranters rettigheder inden for rammerne af de specifikke landestrategier for menneskerettigheder;

61.  ønsker, at migranters og flygtninges rettigheder opføres som et særskilt punkt på dagsordenen for Unionens dialoger med de relevante tredjelande, og at EU-finansieringen af projekter, der har til formål at beskytte sårbare personer, NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, der kæmper for indvandreres rettigheder, prioriteres;

62.  opfordrer i denne forbindelse landene til at sikre adgang for uafhængige observatører, NGO'er og nationale og internationale organisationer samt medier til alle steder, hvor migranter modtages og tilbageholdes; tilskynder Unionens delegationer og medlemsstaternes ambassader samt de delegationer, der besøger Europa-Parlamentet, til at overvåge migranternes situation på stederne og gribe ind over for de nationale myndigheder på området for at garantere respekt for migranters rettigheder og gennemsigtighed i forhold til offentligheden;

63.  anfører, at menneskehandlere sælger et forvrænget billede til mange flygtninge; gentager endnu engang, at det er vigtigt at bekæmpe menneskehandel, afskære pengestrømmen og opløse netværkene, da dette vil have en positiv indvirkning på menneskerettighedssituationen for flygtninge i tredjelande, som har til hensigt at flygte fra krig og terror;

64.  slår til lyd for et tæt samarbejde om beskyttelse af migranters rettigheder med de kompetente internationale organisationer og andre institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med forvaltning af migrationer, primært i de mest berørte lande, med henblik på at hjælpe dem til at modtage migranterne på værdig vis og med respekt for deres rettigheder;

65.  understreger nødvendigheden af at styrke samarbejdet med disse organisationer for at forebygge smugling af migranter og menneskehandel ved at styrke uddannelse, indsatsen for styrkelse af kapaciteten og mekanismerne for informationsudveksling, herunder gennem en evaluering af indvirkningen af netværket af "indvandringsforbindelsesofficerer" og det samarbejde, de etablerer med tredjelande, navnlig det strafferetlige samarbejde, og ved at tilskynde til ratifikation af Palermoprotokollerne på dette område med henblik på at fremme det strafferetlige samarbejde og bistå de nationale myndigheder i de strafferetlige efterforskninger;

66.  opfordrer til, at Parlamentet deltager yderligere i udviklingen af en tværsektoriel tilgang til menneskerettigheder i migrationspolitikken, og at disse spørgsmål bliver integreret i EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden, herunder i den del, der omhandler de enkelte landes strategier; opfordrer til øget parlamentarisk kontrol med de samarbejdsordninger, der indgås med tredjelande, og med de eksterne samarbejdsaktiviteter under de relevante EU-agenturer; opfordrer til, at der tages mere højde for ekspertrapporter og oplysninger indsamlet af Det Europæiske Asylstøttekontor vedrørende flygtningenes oprindelseslande;

67.  anerkender civilsamfundets rolle i den politiske dialog og dets bidrag hertil; understreger, at det er vigtigt at høre civilsamfundet i forbindelse med alle Unionens eksterne politikker og være særlig opmærksom på at sikre fuld deltagelse, gennemsigtighed og tilstrækkelig spredning af information om alle politikkerne og alle processerne med relation til migration; minder om nødvendigheden af at styrke kvindeorganisationers deltagelse i løsningen af konflikter på beslutningstagningsniveau og nødvendigheden af, at kvindelige flygtninge, fordrevne kvinder og kvindelige migranter deltager på passende vis i de beslutninger, der vedrører dem; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke kapaciteten hos de nationale menneskerettighedsorganisationer i tredjelande, så de kan intensivere deres indsats for beskyttelse af migranters rettigheder og bekæmpe umenneskelig og nedværdigende behandling og hadefulde ytringer om migranter som omhandlet i Beograderklæringen, der er vedtaget af 32 nationale menneskerettighedsombudsmænd og -institutioner;

68.  opfordrer modtagelseslandene til at give større indflydelse til migrantsammenslutninger, der bør inddrages direkte i udviklingsprogrammer i samfundene;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af deres bruttonationalindkomst (BNI) til udviklingsbistand; opfordrer til, at denne bistand ikke underlægges samarbejdet på migrationsområdet, og opfordrer Unionen og dens medlemsstater til ikke at medtage finansiering, der anvendes til modtagelse af flygtninge, i udviklingsbistanden;

70.  understreger, at udviklingsbistandsprogrammer ikke bør anvendes til rent migrations- og grænseforvaltningsrelaterede formål; opfordrer indtrængende til, at man i forbindelse med EU-udviklingsprogrammer rettet mod migranter og asylsøgere realiserer princippet om, at ingen må lades tilbage, ved at fokusere på adgangen til grundlæggende sociale tjenester, navnlig sundhedspleje og uddannelse, og ved at være særligt opmærksom på udsatte personer og grupper, som f.eks. kvinder, børn, mindretal og indfødte folk, LGBT-personer og personer med handicap;

71.  bemærker de positive aspekter af migration for udvikling af migranternes oprindelseslande, f.eks. migranters pengeoverførsler, der kan udgøre et vigtigt bidrag til familien og den samfundsmæssige udvikling; opfordrer i denne forbindelse staterne til at nedbringe omkostningerne for pengeoverførsler;

72.  opfordrer EU og dets medlemsstater til effektivt at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken og til at prioritere respekten for menneskerettighederne i deres migrationspolitik over for tredjelande;

73.  opfordrer indtrængende EU til at integrere migrationsdimensionen i rammen for perioden efter Cotonouaftalen, som vil fastlægge de fremtidige forbindelser mellem EU og AVS-landene; bemærker, at en større inddragelse af tredjelande i udformningen af og forhandlingerne om SSMM-instrumenterne ville forstærke "partnerskabs"-karakteren af disse instrumenter og forbedre det lokale ejerskab og instrumenternes effektivitet;

74.  opfordrer til gældseftergivelse til forarmede lande for at hjælpe dem med at udvikle offentlige politikker, der garanterer respekten for menneskerettighederne; fastholder, at man skal fremme holdbare gældsløsninger, herunder standarder for ansvarlig låntagning og -givning, gennem en multilateral lovramme for statsgældsomlægningsprocesser med henblik på at lette gældsbyrden og undgå uholdbar gæld, således at man skaber betingelser for beskyttelse af menneskerettighederne på lang sigt;

75.  glæder sig over, at migration er blevet integreret i målene for bæredygtig udvikling (SDG), nemlig i SDG 10, hvori rammen for den globale udviklingspolitik frem til 2030 fastlægges; minder om, at staterne har givet tilsagn om at samarbejde på internationalt plan om at sørge for en sikker, ordentlig og regelmæssig migration med fuld respekt for menneskerettighederne og en human behandling af migranter, uanset deres migrantstatus, samt af flygtninge og fordrevne; bemærker, at tvangsfordrivelser ikke bare er et humanitært problem, men også en udviklingsmæssig udfordring, og at der derfor bør være en bedre koordinering mellem aktørerne inden for humanitær bistand og udviklingsbistand; mener, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling udgør en mulighed for at styrke en rettighedsbaseret tilgang inden for asyl- og migrationspolitikkerne samt for at integrere migration i udviklingsstrategierne; opfordrer det internationale samfund til at vedtage målbare indikatorer for målene for bæredygtig udvikling vedrørende migration og til at indsamle og offentliggøre disaggregerede data om migranters adgang til ordentligt arbejde, sundhedspleje og uddannelse, navnlig i udviklingsværtslande, med henblik på at forbedre migrationsforvaltningen;

76.  fastholder, at det er nødvendigt for Unionen og dens medlemsstater at støtte de mindst udviklede lande (LDC) i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringer for at undgå, at elendigheden i disse lande forværres, og at antallet af fordrevne af miljømæssige årsager stiger;

77.  opfordrer Unionen til at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", og i en eventuel udarbejdelse af en folkeretlig definition;

78.  insisterer på nødvendigheden af at sikre en mere effektiv koordination af og evaluere gennemførelsen, indvirkningen og kontinuiteten af de forskellige finansielle instrumenter, der er til rådighed i Den Europæiske Union for tredjelande på migrationsområdet, og som omfatter områder som migrationspolitik, samarbejde om international udvikling, udenrigspolitik, naboskabspolitik og humanitær bistand og mellem 2004 og 2014 mobiliserede mere end en milliard euro til over 400 projekter;

79.  understreger indvirkningen af Unionens samarbejdsinstrumenter på områderne migration, asyl og beskyttelse af menneskerettighederne; noterer sig oprettelsen af Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika; opfordrer til en evaluering og overvågning af denne fond og aftaler af samme art som f.eks. erklæringen fra EU og Tyrkiet og Khartoum- og Rabatprocesserne;

80.  understreger, at aftaler med tredjelande bør fokusere støtten på løsning af sociale, økonomiske og politiske kriser, der udløser migrationer;

81.  understreger betydningen af et tættere samarbejde mellem Den Europæiske Union og tredjelande inden for rammerne af den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM) for at styrke partnerskabsbegrebet i disse instrumenter, deres effektivitet og deres bidrag til at løse udfordringerne med migration;

82.  vurderer, at det er nødvendigt at forbedre sammenhængen i den samlede strategi for migration og mobilitet, integrere mekanismer for nøje kontrol og overvågning af menneskerettighederne i alle eksterne aftaler og prioritere projekter, som gennemføres i oprindelses- og transitlandene, og som har til formål at forbedre menneskerettighederne;

83.  opfordrer Unionen til at undertegne mobilitetspartnerskaber med sine nærmeste partnere;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kun at overveje politikker for tilbagesendelse af migranter til oprindelseslande, hvor de kan blive modtaget i fuld sikkerhed og i fuld respekt for deres grundlæggende og proceduremæssige rettigheder, og opfordrer i denne forbindelse til at prioritere frivillig tilbagesendelse frem for tvungen tilbagesendelse; understreger nødvendigheden af, at de aftaler, der indgås inden for rammerne af disse politikker med tredjelande, indeholder beskyttelsesklausuler, der garanterer, at migranter, der sendes tilbage til deres land, ikke udsættes for krænkelser af deres rettigheder eller risikerer forfølgelse; anerkender betydningen af regelmæssige evalueringer for at udelukke, at der indgås sådanne aftaler med lande, der ikke respekterer de internationale menneskerettighedsstandarder;

85.  kræver en indsats for at bekæmpe smuglernetværkene og standse menneskehandelen; opfordrer til, at der etableres lovlige og sikre ruter, herunder gennem humanitære korridorer, for de personer, der søger international beskyttelse; opfordrer til, at der indføres permanente og obligatoriske genbosættelsesprogrammer, og at der bevilges humanitære visa til dem, der flygter fra konfliktområder, herunder for at have mulighed for at rejse ind i et tredjeland og ansøge om asyl; opfordrer til at etablere flere lovlige ruter og udarbejde generelle regler, der regulerer indrejse og ophold for at give migranter mulighed for at arbejde og søge job;

86.  fastholder, at det er nødvendigt at skabe og sikre en bedre gennemførelse af beskyttelsesrammer for migranter i nød og i transit samt ved Unionens grænser;

87.  glæder sig over tiltagene mod menneskesmuglere og -handlere og støtter en styrkelse af forvaltningen af Unionens ydre grænser; understreger nødvendigheden af en fuldstændig og konkret køreplan med henblik på en hurtig og langsigtet indsats, der indebærer samarbejde med tredjelande om at bekæmpe de organiserede kriminelle netværk af menneskesmuglere;

88.  understreger, at smugling af migranter er forbundet med menneskehandel og udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne; minder om, at anvendelsen af missioner som f.eks. EUNAVFOR MED er et middel til konkret bekæmpelse af smugling af migranter; opfordrer Unionen til at fortsætte og intensivere denne type operationer;

89.  betragter det som nødvendigt at overveje at styrke sikkerheden og grænsepolitikken og at overveje den bedste måde til at forbedre Frontex' og EASO's fremtidige rolle: appellerer til solidaritet og engagement i form af tilstrækkelige bidrag til disse agenturers budgetter og aktiviteter;

90.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre funktionen af de "hotspots" og indrejsesteder, der ligger ved Unionens ydre grænser;

91.  opfordrer EU til at integrere databeskyttelse i aftaler om deling og udveksling af oplysninger ved grænserne og på migrationsruterne;

92.  opfordrer Unionen og værtslandene til at skabe effektive redskaber til koordinering og tilpasning af informationsstrømme samt indsamling, sammenligning og analyse af data;

o
o   o

93.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet, Den Afrikanske Union, Organisationen af Amerikanske Stater, og Den Arabiske Liga.

(1)EUT C 294 af 12.8.2016, s. 18.
(2)EUT C 346 af 21.9.2016, s. 47.
(3)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102.
(4)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0312.
(5)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.
(6)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0300.
(7)http://apum.parlement.ma/Future_Meetings/Docs/IISummit-of-Speakers_Lisbon-11MAY2015/DeclaracaoCimeira_EN.pdf
(8)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.
(9)EUT C 179 af 18.5.2016, s. 40.
(10)FN's internationale rapport 2015 om migration, der er tilgængelig på http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/publications/migrationreport/docs/MigrationReport2015_Highlights.pdf
(11)Artikel 13, stk. 2, i verdenserklæringen om menneskerettigheder.


Virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande
PDF 208kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande (2015/2315(INI))
P8_TA(2016)0405A8-0243/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, navnlig den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i New York den 16. december 1966,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 81, 82, 83, 114, 208 og 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012(1), og til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015(2),

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer,

–  der henviser til sine beslutninger om sager vedrørende krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(5),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om virksomheders sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst(6),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om virksomheders sociale ansvar: Fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning(7),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9 af 26. juni 2014, hvori UNHRC træffer afgørelse om nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om multinationale selskaber og andre erhvervsforetagender og menneskerettighederne,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, de reviderede retningslinjer for multinationale selskaber fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), trepartserklæringen om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), rammerne for det internationale integrerede rapporteringsråd (IIRC), de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, ISO 26000-standarden om socialt ansvar fra Den Internationale Standardiseringsorganisation og til brugervejledningen "User Guide for European SMEs on ISO 26000 – Guidance on Social Responsibility" fra de europæiske håndværksfags og SMV'ers kontor for standardisering,

–  der henviser til projektet "Realising Long-term Value for Companies and Investors", som i øjeblikket gennemføres under FN-initiativet "Principles for Responsible Investment" (PRI) og FN's Global Compact,

–  der henviser til Europarådets henstilling til medlemsstater om menneskerettigheder og erhvervsliv, som blev vedtaget den 2. marts 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-2014 (COM(2011)0681), til Kommissionens grønbog "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar" (COM(2001)0366) og til den deri indeholdte definition af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) samt til dens opfølgende meddelelser af 2006 og 2011,

–  der henviser til de ekstraterritoriale forpligtelser, der påhviler stater som følge af Maastricht-principperne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0243/2016),

A.  der henviser til, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, samt til, at Unionens optræden på den internationale scene (herunder dens handelspolitik) "skal være styret af [disse] principper";

B.  der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, hvad enten de er multinationale eller ej, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur, og til trods for at effektive kontrol- og sanktionsmekanismer fortsat udgør en udfordring i forbindelse med den globale gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 6. februar 2013 gjorde opmærksom på de specielle karakteristika ved SMV'er, som VSA-politikker bør tage behørigt hensyn til, samt til behovet for at anvende en fleksibel VSA-tilgang, som er tilpasset SMV'ernes potentiale;

C.  der henviser til, at FN's Global Compact(8), som omfatter ti principper, opfordrer selskaberne til at tilslutte sig, støtte og inden for deres indflydelsessfære efterleve et sæt grundlæggende værdier for så vidt angår menneskerettigheder, grundlæggende arbejdsstandarder, miljø og bekæmpelse af korruption samt til på frivillig basis at integrere disse værdier i deres virksomhedsaktiviteter;

D.  der henviser til, at selskaber er en af de vigtigste aktører i forbindelse med økonomisk globalisering, finansielle tjenester og international handel, og at de har pligt til at overholde alle gældende love og gældende internationale traktater samt respektere menneskerettighederne; der henviser til, at handel og menneskerettigheder kan styrke hinanden, og til, at erhvervslivet – selv om det er forpligtet til at respektere menneskerettighederne – også kan spille en vigtig rolle med hensyn til at tilbyde positive incitamenter til at fremme menneskerettigheder, demokrati, miljøstandarder og virksomhedernes sociale ansvar;

E.  der henviser til, at disse erhvervsforetagender imidlertid nogle gange forårsager eller bidrager til menneskerettighedskrænkelser og har indflydelse på rettighederne for udsatte grupper som mindretal, oprindelige folk, kvinder og børn eller bidrager til miljøproblemer;

F.  der henviser til, at menneskerettighedskrænkelser begået af selskaber er et globalt problem, og der henviser til, at alle selskaber i verden har pligt til at respektere menneskerettighederne, samtidig med at de europæiske institutioner har en primær forpligtelse til at lovgive omkring ansvar i selskaber, som har en tilknytning til EU;

G.  der henviser til, at mange internationalt aktive selskaber, hvad enten de er europæiske eller ej, som opererer i tredjelande, har væsentlige forretningsaktiviteter i Europa eller er etableret dér og/eller kan være ejet af europæiske selskaber, have aktiver eller varer i Europa eller kontrollere andre selskaber i Europa, modtage investeringer eller gøre brug af de finansielle ydelser, som institutioner i Europa tilbyder; der henviser til, at globaliseringen og den teknologiske udvikling har foranlediget virksomhederne til at outsource aktiviteter til lokale leverandører eller anvender varer eller tjenesteydelser i deres forsynings- og produktionskæder, som er produceret eller leveret af andre selskaber i mange forskellige lande og derfor også jurisdiktioner med forskellige retssystemer og forskellige niveauer for menneskerettighedsbeskyttelse og -standarder og forskellige niveauer af håndhævelse;

H.  der henviser til, at beskyttelsen af menneskerettighederne bør være en prioritet for medlemsstaterne og Unionen selv; der henviser til, at EU har spillet en ledende rolle i forhandlingerne om og gennemførelsen af en række initiativer for globalt ansvar, der går hånd i hånd med fremme af og respekt for internationale standarder; der henviser til, at krænkelser af menneskerettighederne kræver effektive retsmidler; der henviser til, at der er behov for et mere retfærdigt og effektivt klageadgangssystem i national og international ret til at behandle menneskerettighedskrænkelser begået af erhvervsforetagender;

I.  der henviser til, at der stadig mangler en holistisk tilgang til virksomhedernes ansvar for krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser, hvor internationale virksomheder er involveret, konfronteres med en lang række hindringer med hensyn til adgangen til domstolsprøvelse, herunder proceduremæssige hindringer for antagelse til realitetsbehandling og fremlæggelse af bevismateriale, ofte prohibitive omkostninger ved retssagen samt med en mangel på klare standarder for virksomheders ansvar for at deltage i krænkelser af menneskerettighederne;

Selskaber og menneskerettigheder

1.  bemærker, at den stigende globalisering og internationalisering af erhvervsaktiviteter og forsyningskæder vil øge betydningen af den rolle, som virksomhederne spiller med hensyn til at sikre overholdelse menneskerettighederne, og skabe en situation, hvor internationale normer, regler og samarbejde er afgørende for at undgå menneskerettighedskrænkelser i tredjelande; er dybt bekymret over tilfælde af menneskerettighedskrænkelser begået i tredjelande, bl.a. som følge af ledelsesbeslutninger truffet af visse europæiske virksomheder og erhvervsforetagender samt af enkeltpersoner, ikke-statslige aktører og stater; minder virksomhederne om deres ansvar for at overholde menneskerettighederne i alle deres globale transaktioner, uanset hvor deres brugere befinder sig, og uanset om værtslandet opfylder sine egne menneskerettighedsforpligtelser eller ej;

2.  bemærker, at de hurtige teknologiske fremskridt kræver øjeblikkelig opmærksomhed og passende retlige rammer;

3.  bekræfter på ny, at det er tvingende nødvendigt at sætte vedholdende, effektivt og konsekvent ind på alle niveauer, herunder på nationalt, europæisk og internationalt plan, for effektivt at imødegå menneskerettighedskrænkelser begået af internationale selskaber, når de opstår, og tackle de juridiske problemer, der opstår som følge af virksomheders eksterritoriale dimension og deres adfærd og den deraf følgende usikkerhed om, hvor ansvaret for menneskerettighedskrænkelser ligger;

De internationale rammer

4.  glæder sig over vedtagelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og støtter på det kraftigste gennemførelsen af disse i hele verden; understreger, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne blev enstemmigt vedtaget af FN med fuld støtte fra EU's medlemsstater, ILO og Det Internationale Handelskammer, herunder støtte til konceptet om en "intelligent sammenkædning" af lovgivningsmæssige og frivillige foranstaltninger; opfordrer til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og andre internationale standarder for virksomhedernes sociale ansvar konsekvent tages op af EU's repræsentanter i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; opfordrer desuden virksomhederne til at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gennem fastlæggelse af due diligence-politikker og risikostyringsforanstaltninger og tilvejebringelse af effektive afhjælpende foranstaltninger, når deres aktiviteter har forårsaget eller bidraget til en negativ påvirkning af menneskerettighederne;

5.  anerkender, at FN's Global Compact, ISO 26000-standarden om socialt ansvar, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber er værktøjer, der kan mobilisere ansvarlighed i virksomhedernes erhvervsaktiviteter;

Opfordringer henvendt til selskaberne og deres pligt til at respektere menneskerettighederne

6.  opfordrer virksomheder – hvad enten de er europæiske eller ej – til at udvise due diligence på menneskerettighedsområdet og til at indarbejde deres resultater i interne politikker og procedurer, således at der tildeles ressourcer og beføjelser i overensstemmelse hermed; understreger, at dette kræver, at der tildeles tilstrækkelige ressourcer; understreger, at gennemsigtighed og kommunikation for så vidt angår de foranstaltninger, som er truffet med henblik på at undgå menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, er af afgørende betydning for at sikre behørigt demokratisk tilsyn og gøre det muligt for forbrugerne at træffe faktabaserede valg;

7.  anerkender den store betydning af virksomhedernes sociale ansvar og glæder sig over den stigende anvendelse af instrumenter baseret på VSA samt over virksomhedernes eget engagement; understreger imidlertid kraftigt, at selskaber og deres ledelse har en moralsk og retlig forpligtelse til at respektere menneskerettighederne, og at disse bør integreres i et langsigtet økonomisk perspektiv, uanset hvor virksomhederne opererer, og hvilken størrelse eller erhvervssektor der er tale om; anerkender, at de specifikke retlige forpligtelser bør skræddersyes i overensstemmelse med virksomhedernes størrelse og kapacitet, og at EU og medlemsstaterne bør forfølge målet om at opnå den bedste beskyttelse af menneskerettighederne ved hjælp af de mest effektive midler og ikke kun ved at indføre yderligere administrative og bureaukratiske formalistiske bestemmelser;

8.  udtrykker sin overbevisning om, at der må være tilstrækkelig fleksibilitet ved implementeringen af VSA-retningslinjerne til at imødekomme de enkelte medlemsstaters og regioners specifikke krav, og at der skal tages særligt hensyn til SMV'ernes kapacitet; glæder sig over Kommissionens aktive samarbejde med deltagelse fra Parlamentet og Rådet med andre internationale organer om at opnå en grundlæggende konvergens af VSA-initiativer på langt sigt og udveksling og fremme af god virksomhedspraksis for VSA, samt om at fremme de retningslinjer, som er fastsat i Den Internationale Standardiseringsorganisations ISO 26000-standard, med henblik på at sikre en enkelt, global, sammenhængende og gennemsigtig definition af VSA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bidrage effektivt til vejledning og koordinering af medlemsstaternes politikker og dermed minimere risikoen for, at virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat, løber ind i ekstraomkostninger som følge af landenes forskellige bestemmelser;

9.  gentager, at det er nødvendigt at henlede opmærksomheden på det særlige træk ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvis er aktive på lokalt og regionalt niveau inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at EU's VSA-politikker, herunder de nationale VSA-handlingsplaner, tager behørigt højde for SMV'ernes særlige behov, efterlever princippet om "tænk småt først" og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA; giver atter udtryk for sin modstand imod enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV'erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV'er at iværksætte fælles tiltag;

10.  minder om, at virksomheder, såfremt de anses for at have forårsaget eller bidraget til skade, bør påtage sig ikke blot et moralsk, men også et juridisk ansvar, og sørge for eller medvirke til effektiv afhjælpning for de berørte enkeltpersoner og lokalsamfund; bemærker, at dette omfatter erstatning, kompensation, rehabilitering og garanti for, at det ikke gentager sig;

11.  glæder sig over praksissen med at indarbejde ansvar for overholdelse af menneskerettighederne i bindende kontraktmæssige krav mellem virksomheder og deres erhvervs- og privatkunder og leverandører; bemærker, at sådanne krav i de fleste tilfælde kan håndhæves ved hjælp af retslige midler;

Opfordringer henvendt til medlemsstater og deres pligt til at respektere menneskerettighederne

12.  glæder sig inderligt over det arbejde, der er blevet indledt som forberedelse til udarbejdelsen af en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

13.  minder om, at stater og virksomheder har forskellige, men komplementære roller, når det drejer sig om beskyttelse af menneskerettighederne; minder om, at stater har pligt til at beskytte menneskerettighederne inden for deres jurisdiktion, herunder også imod krænkelser begået af virksomheder – selv hvis disse opererer i tredjelande; minder især om, at staterne, når der er sket menneskerettighedskrænkelser, skal sikre ofrene adgang til effektive retsmidler; minder i denne forbindelse om, at respekten for menneskerettighederne i tredjelande, herunder sikring af adgangen til effektive retsmidler for personer under deres jurisdiktion, udgør et væsentligt element i EU's eksterne forbindelser med disse lande;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng i erhvervslivs- og menneskerettighedspolitikkerne på alle niveauer: dvs. inden for de forskellige EU-institutioner, institutionerne imellem samt mellem EU og dens medlemsstater, navnlig hvad angår Unionens handelspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til eksplicit at indføje førnævnte princip i alle de traktater, som de undertegner, i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som de har påtaget sig på menneskerettighedsområdet; bemærker, at dette kræver et intensivt samarbejde mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater og Tjenesten for EU's optræden udadtil;

15.  opfordrer EU, medlemsstaterne, tredjelande samt alle nationale og internationale myndigheder til hurtigst muligt og med den bredest mulige tilslutning at vedtage bindende instrumenter, som er helliget effektiv beskyttelse af menneskerettighederne på dette område, og til at sikre, at alle nationale og internationale forpligtelser, der hidrører fra ovennævnte internationale regler, håndhæves fuldt ud; udtrykker håb om, at den europæiske indsats for så vidt angår VSA kan være et eksempel for andre lande; er overbevist om, at nationale udviklingsbanker skal fungere som verificerbare forbilleder, når det gælder om at respektere menneskerettighederne;

16.  opfordrer alle stater, herunder EU og medlemsstaterne, til hurtigt og på en håndfast måde at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder gennem udarbejdelse af nationale handlingsplaner; beklager dybt den omstændighed, at ikke alle medlemsstater – til trods for Kommissionens meddelelse fra 2011 om VSA – har vedtaget erklæringer eller politikker om VSA, hvori menneskerettighederne er nævnt, eller har offentliggjort deres planer vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne, og opfordrer EU til at offentliggøre sin handlingsplan; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde eller revidere nationale handlingsplaner og bringe dem på linje med de retningslinjer, der er udstukket af FN's arbejdsgruppe vedrørende erhvervsliv og menneskerettigheder; opfordrer til, at disse planer udarbejdes på grundlag af vurderinger af udgangssituationen, som identificerer huller i lovgivningen, og gennem oprettelse af mekanismer, som skal overvåge gennemførelsen og effektiviteten af planerne, politikkerne og praksisserne samt ved hjælp af meningsfuld deltagelse af interessenter;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at lovgive på sammenhængende, holistisk, effektiv og bindende vis for at opfylde deres forpligtelse til at forhindre, undersøge, straffe og afhjælpe menneskerettighedskrænkelser begået af selskaber, der handler under deres jurisdiktion, herunder de overgreb, som begås i tredjelande;

18.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre klare regler, der fastsætter, at virksomheder, der er etableret på deres område og/eller i deres jurisdiktion, skal respektere menneskerettighederne i forbindelse med alle deres operationer samt i alle de lande og sammenhænge, i hvilke de opererer, herunder uden for EU; mener, at virksomheder, herunder banker og andre finansierings- eller udlånsinstitutioner, i overensstemmelse med deres størrelse og kapacitet bør sikre, at de har systemer til at vurdere risici og afbøde eventuelle negative indvirkninger i relation til menneskerettigheds-, arbejdstager-, miljøbeskyttelses- og katastroferelaterede aspekter af deres operationer og værdikæder; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at vurdere tilstrækkeligheden af sådanne love og til at udbedre enhver mangel;

19.  minder om, at den seneste lovgivningsmæssige udvikling på nationalt plan, såsom den britiske lov om moderne slaveri ("UK Modern Slavery Act's Transparency in Supply Chains Clause") og den franske lov om due diligence, udgør vigtige skridt i retning af obligatorisk overholdelse af menneskerettighederne, og om at EU allerede har taget skridt i denne retning (EU's tømmerforordning, EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering, Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt alle stater til at notere sig denne model for indførelse af obligatorisk due diligence i forbindelse med menneskerettighederne;

20.  understreger, at obligatorisk due diligence i forbindelse med menneskerettighederne bør følge de foranstaltninger, som kræves i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og styres af visse overordnede principper i relation til proaktiv identifikation af risici for krænkelser af menneskerettighederne, udarbejdelsen af stringente og håndgribelige handlingsplaner til forebyggelse eller begrænsning af disse risici, passende reaktion på kendte krænkelser samt gennemsigtighed; understreger, at politikker bør tage hensyn til virksomhedernes størrelse og de deraf følgende tilsvarende kapaciteter med særlig fokus på mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder; understreger, at høring af relevante aktører bør sikres på alle stadier, og at alle relevante projekt- eller investeringsspecifikke oplysninger bør offentliggøres for berørte aktører;

21.  opfordrer alle stater, og navnlig EU og medlemsstaterne, til straks at prioritere oprettelsen af obligatorisk due diligence i forbindelse med menneskerettighederne for så vidt angår virksomheder, der ejes eller kontrolleres af staten og/eller modtager betydelig støtte og tjenester fra statslige organer eller europæiske institutioner, samt for virksomheder, der leverer varer eller tjenesteydelser via offentlige udbud;

22.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at tilskynde virksomheder, der inden for rammerne af den nugældende lovgivningsprocedure anvender råvarer eller råstoffer, som kan stamme fra konfliktramte områder, til at offentliggøre deres leverandører og anvendelsen af sådanne materialer ved hjælp af produktmærkning med henblik på at fremlægge fuldstændige oplysninger om produkters indhold og oprindelse ved at anmode deres leverandører, hvad enten disse er europæiske eller ej, om at offentliggøre disse data; opfordrer til, at der ydes støtte til såkaldt obligatorisk due diligence-kontrol af konfliktmineraler for importører af 3TG-mineraler og -metaller baseret på OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder; opfordrer til at overveje at lade due diligence-praksis i forsyningskæden inkludere i denne proces;

23.  noterer sig med tilfredshed, at store virksomheder og grupper som følge af revisionen af det eksisterende regnskabsdirektiv 2014/95/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed fra 2017 vil blive pålagt at offentliggøre information om politikker, risici og resultater for så vidt angår deres overholdelse af menneskerettighederne og lignende oplysninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre det reviderede regnskabsdirektiv inden for den vedtagne tidsramme, herunder til at oprette passende og effektive mekanismer, der sikrer, at virksomhederne overholder indberetningskravene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer for virksomheder vedrørende de nye krav om ikke-finansiel rapportering; anbefaler, at disse retningslinjer omfatter og præciserer krav om, at der skal oplyses et minimum af væsentlige elementer med henblik på at opnå en præcis og omfattende forståelse af, hvordan en virksomheds aktiviteter og et selskabs globale værdikæde kan udgøre en risiko for og have indvirkninger på menneskerettighederne;

Adgang til effektive retsmidler

24.  opfordrer Kommissionen til i samråd med alle aktører, herunder civilsamfundet og virksomheder, at foretage en grundig undersøgelse vedrørende de eksisterende hindringer for adgang til domstolsprøvelse i sager, der er anlagt ved medlemsstaternes domstole for påståede menneskerettighedskrænkelser begået af EU-baserede virksomheder i udlandet; insisterer på, at denne vurdering bør fokusere på at identificere og fremme vedtagelsen af effektive foranstaltninger til fjernelse eller mindskelse af disse hindringer;

25.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med internationale partnere at tage alle passende skridt til ved hjælp af retslige, administrative, lovgivningsmæssige eller andre hensigtsmæssige midler at sikre, at de krænkede parter, når der sker sådanne menneskerettighedskrænkelser, har adgang til effektiv afhjælpning, når et selskab med hjemsted i en given stat besidder, styrer eller kontrollerer virksomheder, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i andre lande; opfordrer de nævnte stater til at tage passende skridt til at fjerne retlige, praktiske og andre relevante hindringer, som kunne føre til en afvisning af adgangen til domstolsprøvelse, og til at etablere passende proceduremæssige midler til at gøre det muligt for de berørte i tredjelande at få adgang til retfærdighed i både civil- og straffesager; opfordrer i denne forbindelse stater til at trænge ind i skalkeskjulet som juridisk person, som kan tilsløre det reelle ejerskab over visse selskaber;

26.  opfordrer EU og alle stater, navnlig EU's medlemsstater, til at tage fat på spørgsmålet om finansielle og proceduremæssige byrder i civile tvister; glæder sig over Kommissionens henstilling 2013/396/EU, der blev vedtaget den 11. juni 2013(9), og tilskynder samtlige medlemsstater til at efterleve denne; mener, at det instrument, som er indeholdt i samme henstilling, potentielt vil kunne mindske søgsmålsudgifterne for ofrene for menneskerettighedskrænkelser; tilskynder til at sikre, at denne form for retsmiddel stilles til rådighed for alle ofre for menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, og opfordrer til at indføre fælles standarder med henblik på at gøre det muligt for repræsentative sammenslutninger at indbringe klager på vegne af formodede ofre;

Opfordringer henvendt til Kommissionen

27.  er klar over, at virksomhedernes sociale ansvar ikke er et anliggende, der står alene, men ét der berører en bred vifte af forskellige juridiske og politiske områder;

28.  glæder sig over de ikkebindende privatsektorinitiativer om ansvarlig styring af forsyningskæden, som Kommissionens tjenestegrene har indført, men understreger, at ikkebindende privatsektorinitiativer ikke er tilstrækkelige i sig selv; kræver, at der hurtigt indføres bindende regler, som kan håndhæves, samt tilhørende sanktioner og uafhængige overvågningsmekanismer;

29.  hilser den nye forordning om den generelle præferenceordning (GSP+), som trådte i kraft den 1. januar 2014(10), velkommen som et centralt instrument i EU's handelspolitik til fremme af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i sårbare udviklingslande; glæder sig navnlig over den strenge og systematiske GSP+-overvågningsmekanisme og opfordrer til, at der sættes fokus på en effektiv gennemførelse på nationalt plan af de konventioner, der er angivet i konventionen;

30.  understreger, at EU og dens medlemsstater skal beskytte menneskerettighederne; bemærker, at handelsaftaler generelt kan bidrage til at styrke det globale regelbaserede handelssystem, og at handel og værdier skal gå hånd i hånd, således som Kommissionen for nylig fastslog i sin nye handelsstrategi "Handel for alle"; minder om behovet for at vurdere de eventuelle indvirkninger, som handels- og investeringsaftaler kan have på menneskerettighederne, og til på baggrund heraf at inkludere alle de nødvendige menneskerettighedsklausuler og garantier, som kan imødegå og afhjælpe de identificerede risici for indvirkningerne på menneskerettighedsområdet; anmoder Kommissionen om at træffe alle nødvendige og mulige foranstaltninger til at handle på en helhedsorienteret og sammenhængende måde og opfordrer kraftigt til, at der i handels- og investeringsaftaler systematisk medtages bestemmelser om juridiske personers ansvar for menneskerettighedskrænkelser, som skal implementeres på nationalt plan, såvel som henvisninger til internationalt anerkendte principper og retningslinjer;

31.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag om kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, eftersom teknologier udviklet af europæiske virksomheder stadig er årsag til krænkelser af menneskerettighederne i hele verden;

32.  opfordrer indtrængende til, at der opbygges et sammenhængende lovkompleks, herunder regler om adgang til klage og domstolsprøvelse, jurisdiktion, anerkendelse og håndhævelse af domstolsafgørelser i civile og erhvervsretlige sager, gældende lovgivning samt retlig bistand i grænseoverskridende situationer, der involverer tredjelande;

33.  tilskynder til, at det overvejes at udvide bestemmelserne om straffemyndighed i Bruxelles I-forordningen(11) til at omfatte tredjelandssagsøgte i søgsmål mod selskaber, der har en klar tilknytning til én medlemsstat – bl.a. fordi de har hjemsted eller har væsentlig erhvervsaktivitet dér eller deres vigtigste forretningssted er i EU – eller virksomheder, for hvilke EU er en vigtig afsætningsmulighed;

34.  opfordrer til at forbedre adgangen til bevismateriale gennem forbedrede procedurer for offentliggørelse af bevismateriale;

35.  minder om, at krænkelser af menneskerettighederne begået af virksomheder kan indebære et personligt strafansvar, og opfordrer til, at de ansvarlige for sådanne forbrydelser retsforfølges på passende niveau; opfordrer medlemsstaterne til at løse de retlige, proceduremæssige og praktiske hindringer, som forhindrer de retsforfølgende myndigheder i at efterforske og retsforfølge virksomheder og/eller deres repræsentanter, som er involveret i kriminalitet i relation til menneskerettighedskrænkelser;

36.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at skride til handling i overensstemmelse med artikel 83 i TEUF og fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor, på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension, med relation til alvorlige menneskerettighedskrænkelser i tredjelande begået af selskaber, i betragtning af disse overtrædelsers karakter og konsekvenser og det særlige behov for at bekæmpe dem på et fælles grundlag;

37.  understreger, at fuld overholdelse af menneskerettighederne i produktionskæden er en grundlæggende forudsætning og ikke blot et spørgsmål om et valg for forbrugerne; henstiller, at der på EU-plan skabes et certificeret varemærke med betegnelsen "fri for overgreb", som man med henblik på at fremme opmærksomheden blandt producenter og forbrugere kan deltage i på frivillig basis, og som skal overvåges af et uafhængigt organ, der er styret af strenge regler og udstyret med tilsynsbeføjelser, og som har til formål at verificere og certificere, at der ikke er sket nogen overgreb i noget led af produktionskæden for det pågældende produkt; mener, at EU og medlemsstaterne bør fremme dette "fri for overgreb"-varemærke; anbefaler, at de produkter, som opnår dette "fri for overgreb"-varemærke gives visse fordele;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at lancere en kampagne i hele EU, som indfører og fremmer "fri for overgreb"-varemærket, der på kraftig vis skal opfordre de europæiske forbrugere til at vælge at anvende de produkter og virksomheder, som har opnået dette mærke, samtidig med at det opfordrer alle selskaber og virksomheder til at vedtage bedste praksis hvad angår respekten for menneskerettigheder og dertil knyttede spørgsmål;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om de skridt, der er taget for at sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med erhvervsaktivitet, de opnåede resultater, de resterende huller i beskyttelsen og de anbefalede fremtidige foranstaltninger til at rette op på disse mangler;

o
o   o

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder og Tjenesten for EU's optræden udadtil.

(1) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11855-2012-INIT/da/pdf
(2) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/da/pdf
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.
(4) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 141.
(5) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 2.
(6) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 28.
(7) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 33.
(8) https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles
(9) EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60.
(10) http://ec.europa.eu/trade/policy/countries-and-regions/development/generalised-scheme-of-preferences/
(11) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=URISERV%3Al33054


EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring
PDF 212kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring (2016/2059(INI))
P8_TA(2016)0406A8-0278/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring (COM(2016)0049),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080) og bilagene hertil,

–  der henviser til energistrategien frem mod 2030, som er fastsat i Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2014 med titlen "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520),

—  der henviser til den femte rapport fra arbejdsgruppe I under Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) med titlen "Climate Change 2013: The Physical Science Basis",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer(1),

–  der henviser til Parisaftalen af december 2015, der blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 med titlen "En EU-strategi for opvarmning og køling" (COM(2016)0051),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 16/2015 "Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats",

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 med titlen "På vej til en europæisk energiunion"(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A8-0278/2016),

A.  der henviser til, at gas i de kommende årtier kan spille en vigtig rolle i EU's energisystem, i industriel produktion og som en varmekilde i bygninger samt som støtte for vedvarende energi, samtidig med at EU skal opfylde sine mål for drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi og sikre overgangen til en lavemissionsøkonomi, hvor gassens rolle gradvist vil mindskes til fordel for rene energikilder;

B.  der henviser til, at gas er et fossilt brændstof, som kan udlede betydelige mængder metan gennem sin livscyklus (produktion, transport, forbrug), hvis det ikke forvaltes korrekt; der henviser til, at metan potentielt bidrager mere til den globale opvarmning end CO2, betragtet over en periode på 20 år, og således har en betydelig indvirkning på klimaændringerne;

C.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet inden 2050;

D.  der henviser til, at Europas afhængighed af gasimport forventes at stige i de kommende år, og at den i visse medlemsstater allerede er nået op på 100 %, nemlig i lande, hvor der ikke findes nogen eller kun meget få alternative leverandører eller forsyningsruter;

E.  der henviser til, at flydende naturgas (LNG) frembyder en mulighed for Europa med hensyn til at sikre både øget konkurrenceevne – idet priserne på naturgas kan trykkes ned – og øget forsyningssikkerhed; der henviser til, at naturgas også udgør et fleksibelt supplement til vedvarende energikilder til elektricitetsproduktion;

F.  der henviser til, at brug af naturgas (CNG og LNG) inden for transport, som foreskrevet i direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, vil medføre store miljømæssige fordele;

G.  der henviser til, at EU aktivt bør tilstræbe at udvikle de indenlandske konventionelle gasressourcer som dem, man har fundet i Cypern;

H.  der henviser til, at EU som den næststørste importør af naturgas i verden bør spille en mere proaktiv rolle på den internationale diplomatiske energiscene;

I.  der henviser til, at det er vigtigt at fremme et samlet forslag til brugen af lokale energikilder såsom naturgasdepotet i Cyperns eksklusive økonomiske zone og støtte etableringen af en LNG-likvefaktionsterminal i Cypern med henblik på også at udnytte depoterne i de omkringliggende områder;

J.  der henviser til, at EU stadig ikke er i stand til fuldt ud at udnytte fordelene ved et integreret indre energimarked på grund af manglen på sammenkoblinger og en ufuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke;

K.  der henviser til, at der i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik udpeges fem indbyrdes styrkende og tæt forbundne mål, nemlig energisikkerhed, et fuldt ud integreret europæisk energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering af økonomien samt forskning, innovation og konkurrenceevne; der henviser til, at denne strategi også bør fremme overkommelige energipriser for alle;

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring; mener, at et indre energimarked med fuldt integreret LNG og gaslagring vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af det endelige mål om en modstandsdygtig energiunion;

2.  minder om, at EU's strategi for LNG og gaslagring er et af de elementer i energiunionen, som har til formål at give et konkret udtryk til EU's ambitioner om at opnå en hurtig overgang til et bæredygtigt, sikkert og konkurrencedygtigt energisystem og ligeledes har til formål at stoppe afhængigheden af eksterne gasleverandører; understreger, at et af energiunionens mål er at gøre EU til en af verdens førende inden for vedvarende energi;

3.  der henviser til, at EU's gaspolitik i overensstemmelse med Parisaftalen fra COP 21 skal tilpasses, så den opfylder det vedtagne mål om en begrænsning af den globale temperaturstigning til højst 1,5°C over det førindustrielle niveau; der henviser til, at gas stadig forventes at spille en vigtig rolle i EU's energisystem indtil 2050, hvor drivhusgasemissionerne i henhold til Parisaftalen og EU's energikøreplan skal være reduceret til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet, navnlig i industriel produktion og som en varmekilde i bygninger; der henviser til, at gasforbruget skal sænkes og helt udfases på lang sigt, efterhånden som EU når sine ambitiøse mål for drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi og går over til en bæredygtig økonomi;

4.  mener, at den mest effektive måde, hvorpå der kan opnås energisikkerhed, er gennem en bedre koordinering af de nationale energipolitikker, skabelse af en reel energiunion med et indre energimarked og en fælles energipolitik samt gennem samarbejde mellem medlemsstaterne på området på grundlag af solidaritet og tillid; mener i denne forbindelse, at en øget integration af energipolitikken bør gavne medlemsstaterne i overensstemmelse med EU's mål og internationale forpligtelser samt med de erklærede mål, og at den ikke bør være i modstrid med medlemsstaternes eller deres borgeres interesser; støtter bestræbelserne på at nå frem til en fælles EU-holdning i multilaterale energiinstitutioner og ‑rammer;

5.  mener, at alle EU-borgere skal have adgang til en sikker og prismæssigt overkommelig energiforsyning; fremhæver i denne forbindelse den aktuelle udvikling på de globale LNG-markeder, hvor et for stort udbud har ført til lavere priser, hvilket frembyder en mulighed for at sikre lavere energiudgifter for EU-borgerne ved hjælp af forholdsmæssigt billigere gasforsyninger; understreger, at sikker, prismæssigt overkommelig og bæredygtig energi er en central drivkraft i den europæiske økonomi og afgørende for industriens konkurrenceevne; opfordrer EU og medlemsstaterne til som led i EU's energistrategi at prioritere udryddelse af energifattigdom og at forbedre energiforsyningssikkerheden gennem udveksling af bedste praksis på EU-plan;

6.  understreger, at EU's strategi for LNG skal harmonere med rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion for at kunne bidrage til øget energiforsyningssikkerhed, dekarbonisering, økonomisk bæredygtighed på længere sigt og sikring af overkommelige og konkurrencedygtige energipriser;

7.  er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne i Østersøområdet og i Central- og Sydøsteuropa samt Irland – på trods af den omfattende indsats for infrastrukturudvikling, som er blevet gennemført af visse medlemsstater – stadig er stærkt afhængige af en enkelt leverandør og dermed sårbare over for forsyningschok og -afbrydelser;

8.  erkender, at adgangen til LNG, herunder understøttende rørledningsinfrastruktur, i disse medlemsstater i betydelig grad kunne forbedre den aktuelle forsyningssituation ikke alene i fysisk, men også i økonomisk forstand, og bidrage til mere konkurrencedygtige energipriser;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og skabe incitamenter for en mere effektiv og bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder gaslagring;

10.  henleder opmærksomheden på potentialet i el-til-gas-teknologi med henblik på lagring af vedvarende energi og på, at denne slags gas bør gøres anvendelig som kulstofneutral gas til transport, opvarmning og elektricitetsproduktion;

11.  understreger behovet for at diversificere EU's gassystem og gøre det mere fleksibelt og dermed bidrage til at nå energiunionens centrale mål om en sikker, modstandsdygtig og konkurrencedygtig gasforsyning; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi, der sigter mod at mindske EU's gasafhængighed på lang sigt, som en afspejling af dens tilsagn om inden 2050 at reducere drivhusgasemissionerne til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet, og understreger i denne forbindelse, at princippet om "energieffektivitet først" og en gradvis udfasning af fossile brændstoffer ville bidrage betydeligt til at reducere EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer;

12.  minder om, at Parlamentet gentagne gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af en national reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 %, mindst 30 % vedvarende energi og 40 % energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål;

13.  understreger behovet for, at man, inden man støtter nye genforgasningsterminaler, fremmer den mest effektive udnyttelse af de eksisterende LNG-terminaler ud fra et grænseoverskridende perspektiv, så man undgår en teknologisk fastlåsning eller strandede aktiver i forbindelse med infrastruktur for fossile brændstoffer og sikrer, at forbrugerne ikke kommer til at bære omkostningerne til nogen nye projekter; mener, at Kommissionen omhyggeligt skal revidere sin analyse af gasefterspørgslen og sine risiko- og behovsvurderinger;

Opbygning af manglende infrastruktur

LNG-infrastruktur

14.  minder om, at EU som helhed har tilstrækkeligt med LNG-genforgasningsterminaler, og erkender, at flere LNG-genforgasningsterminaler i EU har en lav udnyttelsesgrad som følge af de seneste års vigende interne gasefterspørgsel og en forholdsvis høj pris på LNG på verdensmarkedet; understreger, at alle medlemsstater, navnlig dem, der er afhængige af en enkelt leverandør, bør have adgang til LNG, enten direkte eller indirekte via andre medlemsstater;

15.  understreger, at markedsbaserede løsninger og udnyttelsen af eksisterende LNG-infrastruktur på regionalt plan i de fleste tilfælde bør prioriteres; bemærker dog, at løsningerne kan være meget forskellige afhængigt af særlige nationale og markedsmæssige omstændigheder såsom sammenkoblingsniveauet, udbuddet af lagringsmuligheder og markedets struktur;

16.  understreger, at det for at undgå strandede aktiver er nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af alternativer og muligheder for LNG-forsyning i et regionalt perspektiv, ud fra et miljømæssigt bæredygtighedsperspektiv og under hensyntagen til EU's klima- og energimål og princippet om en afbalanceret geografisk fordeling, inden det besluttes, om der skal etableres ny infrastruktur, med henblik på at forbedre energisikkerheden og sikre den mest effektive udnyttelse af den eksisterende infrastruktur;

17.  understreger betydningen af regionalt samarbejde, når der opføres nye LNG-terminaler og -sammenkoblinger, og understreger, at medlemsstater med adgang til havet bør indgå i et tæt samarbejde med medlemsstater uden havadgang for at undgå overdrevne investeringer i unødvendige og urentable projekter; understreger i denne henseende, at en bedre udnyttelse af vest/øst- og syd/nord-korridorerne med forbedret kapacitet til tilbagegående strømme ville øge LNG-forsyningsmulighederne; mener, at viden og information kan udvikles sideløbende i forbindelse med udfordringer såsom energilagringsfaciliteter og udbudsprocesser for LNG og sammenkoblinger; er af den faste overbevisning, at EU's strategi skal sikre, at LNG er tilgængelig på regionalt plan i hele EU;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte strategier til støtte for faciliteter, der i fremtiden kan anvendes til at styre overførsel og lagring af vedvarende naturgas;

19.  understreger, at strategien også bør omfatte brugen af LNG som alternativ til udviklingen af infrastruktur til gasdistribution og -transmission i områder, hvor det for øjeblikket ikke er omkostningseffektivt; bemærker, at små LNG-installationer kan tilvejebringe den optimale infrastruktur til at øge brugen af naturgas i områder, hvor investeringer i gasinfrastruktur ikke er rentabel, herunder til at øge brugen af gas til at producere varme og dermed begrænse de såkaldte "emissioner fra lave skorstene";

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre centrale projekter af fælles interesse og til primært at give høj prioritet til de økonomisk og miljømæssigt mest effektive projekter, der er udpeget af de tre regionale højtstående grupper; understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at opføre de LNG-terminaler, der er nødvendige for og modsvarer efterspørgslen efter gas, og at understøttende rørledningsinfrastruktur med passende tariffer er helt afgørende for, at der kan opnås fordele uden for modtagerlandene;

21.  glæder sig over, at vigtige LNG-projekter (f.eks. nord/syd-korridoren) defineres som projekter af fælles interesse; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Balkanlandene i planlægningen af den videre opbygning af gasrørledninger og TEN-E-net for at sikre en central rolle for EU's energisektor i regionen;

22.  bakker op om Kommissionens forslag i den igangværende revision af forordningen om forsyningssikkerhed om at gennemgå de eksisterende undtagelser for sammenkoblinger med tilbagegående strømme og støtter i denne forbindelse en forstærket rolle for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER); bemærker, ACER er underbemandet og mangler ressourcer; understreger behovet for at give ACER de nødvendige ressourcer, navnlig et tilstrækkeligt eget personale, for at sikre, at agenturet er i stand til at udføre de opgaver, det er pålagt i henhold til lovgivningen;

Lagerinfrastruktur

23.  minder om, at geologien er en afgørende faktor for udviklingen af nye gaslagre, og bemærker den aktuelle overkapacitet i de europæiske gaslagre; understreger, at regionalt samarbejde og en passende mængde gassammenkoblinger samt fjernelse af interne flaskehalse i betydelig grad kan forbedre de eksisterende gaslagres udnyttelsesgrad; fremhæver behovet for at sikre anvendelse af de strengeste miljøstandarder ved planlægning, opførelse og brug af LNG-lagringsinfrastruktur;

24.  erindrer om, at adgangen til gaslagerfaciliteter på tværs af grænserne er et af de centrale redskaber til gennemførelse af princippet om energimæssig solidaritet i tilfælde af mangel på gas og i krisesituationer;

25.  understreger, at en mere omfattende brug af Ukraines lagringskapacitet kun vil være mulig, hvis der sikres en stabil handels- og lovgivningsmæssig ramme, og forsyningsinfrastrukturens integritet garanteres i Ukraine, samtidig med at tilstrækkelige gassammenkoblinger er til rådighed, så energien kan strømme frit på tværs af grænserne uden fysiske barrierer; understreger desuden, at der vil skulle importeres ekstra gasforsyninger, efterhånden som Ukraines gasafhængige industrisektor snart får gang i hjulene igen; mener, at EU bør støtte Ukraine i overgangen fra afhængighed af russisk naturgas til LNG;

Forbindelse fra LNG-kilder og -lagre til markederne

26.  fremhæver betydningen af arbejdet i de regionale højtstående grupper såsom Gruppen på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa, planen for sammenkobling af det baltiske energimarked og den højstående gruppe for Sydvesteuropa; mener, at denne form for frivillig regional koordinering er yderst effektiv, og glæder sig over Kommissionens formidlende rolle i disse ordninger; understreger behovet for en pragmatisk og rettidig gennemførelse af de godkendte handlingsplaner og opfordrer indtrængende til en omhyggelig opfølgning på gennemførelsen;

27.  understreger behovet for at finde omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige energiforsyningsløsninger for at øge forsyningssikkerheden på lang sigt for Den Iberiske Halvø, Central- og Sydøsteuropa, de baltiske lande og Irland, som ikke er tilstrækkelig sammenkoblet med og/eller integreret i det indre energimarked, og som på grundlag af solidaritetsprincippet fortjener EU's fulde støtte; understreger desuden behovet for at støtte de mest udsatte lande, som fortsat er energiøer, såsom Cypern og Malta, så de kan diversificere deres kilder og forsyningsruter; understreger i den forbindelse, at LNG og gaslagring bør bidrage til at bringe enhver form for energimæssig isolation af EU's medlemsstater og regioner til ophør;

28.  opfordrer til gasproduktion i områderne omkring Middelhavet, Sortehavet og Det Kaspiske Hav og til sammenkobling af indlandsstaterne i Central- og Sydøsteuropa til disse nye kapaciteter for at diversificere forsyningskilderne i disse regioner; bemærker, at dette vil muliggøre konkurrence mellem gas fra forskellige kilder og erstatte importen af naturgasmængder under olieindekserede kontrakter og dermed fremme medlemsstaternes forhandlingsposition; understreger, at ingen energikilde i sig selv nogensinde vil opfylde EU's energibehov, og at diversitet på både indenlandske og udenlandske markeder er afgørende, mener derfor, at vi aktivt bør udvikle de konventionelle gasressourcer, der er fundet i Cypern;

29.  støtter Kommissionens ambition om at give flere oplysninger og mere bistand til projektledere vedrørende forskellige muligheder for projektfinansiering såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og om diverse tekniske løsninger;

30.  bemærker, at det bør være et vigtigt princip at finde omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige løsninger for at opnå en optimal udnyttelse på EU-plan og regionalt plan, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale reguleringsmyndigheder til at afsætte de begrænsede tilgængelige ressourcer til udviklingen af den afgørende infrastruktur, så man kan tiltrække private investeringer til LNG-infrastruktur og sammenkoblinger;

31.  udtrykker bekymring over det forhold, at gasimporten fra Rusland var 7 % højere i 2015 end i 2014, og at 41 % af gasimporten fra tredjelande i 2015 kom fra Rusland; fremhæver, at LNG og gaslagring sammen med øget effektivitet og udbredelse af vedvarende energi spiller en afgørende rolle for at mindske afhængigheden af russisk gas;

32.  udtrykker bekymring over den foreslåede fordobling af kapaciteten i Nord Stream-rørledningen og de negative indvirkninger, dette vil have på energisikkerheden og diversificeringen af forsyningskilderne samt på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne; understreger de geopolitiske konsekvenser af dette projekt og de underliggende principper for en fuldt integreret, sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energiunion og mener derfor, at det ikke bør få finansiel støtte fra EU eller nyde godt af undtagelser fra EU-retten; understreger, at en fordobling af Nord Stream-rørledningens kapacitet ville give én enkelt virksomhed en dominerende stilling på det europæiske gasmarked, hvilket bør undgås;

33.  mener, at det, hvis Nord Stream 2 i modstrid med europæiske interesser alligevel bliver opført, vil være nødvendigt med en fornuftig vurdering af adgangen til LNG-terminaler og en detaljeret status over nord/syd-gaskorridoren;

Færdigudvikling af det indre gasmarked: kommercielle, juridiske og lovgivningsmæssige aspekter

Gøre EU til et attraktivt marked for LNG

34.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den tredje energipakke og reglerne for gasnet;

35.  fremhæver den vigtige rolle, som effektivt sammenkoblede naturgasbørser spiller på gasmarkedet, idet de sikrer et enkelt integreret marked, hvor gassen kan strømme frit på tværs af grænserne i overensstemmelse med markedets prissignaler;

36.  understreger, at de betydelige gasreserver i de nordafrikanske lande og de nylige opdagelser i det østlige Middelhavsområde giver regionen mulighed for at udvikle sig til et dynamisk centrum for transport af gas ind i Europa; mener, at ny LNG-kapacitet, der udvikles i Middelhavsområdet, kan danne grundlag for et infrastrukturknudepunkt;

37.  insisterer på, at færdiggørelsen af det indre gasmarked og fjernelsen af reguleringsmæssige hindringer i høj grad ville forbedre smidigheden på gasmarkederne; opfordrer indtrængende de interesserede parter til så hurtigt som muligt at færdiggøre netreglerne for så vidt angår harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas;

38.  minder om det fortsatte behov for at sikre et aktivt samarbejde mellem regeringer, nationale reguleringsmyndigheder og hovedinteressenter om grænseoverskridende investeringer, idet der ved siden af de nationale interesser også altid tages hensyn til et europæisk perspektiv;

Lagring af gas i det indre marked

39.  understreger behovet for at udvikle harmoniserede tarifstrukturer for hele EU og øge gennemsigtigheden i prisdefinitionen med henblik på at opnå en højere udnyttelsesgrad i de eksisterende gaslagre; mener, at der i netreglerne for så vidt angår harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas bør tages hensyn til behovet for harmonisering;

40.  støtter Kommissionens forslag om at gøre det muligt at modtage biomethan og andre gasser fra vedvarende kilder, som overholder relevante kvalitetsstandarder i EU for så vidt angår gastransmission, -distribution og -lagring; henstiller i denne henseende, at der overvejes tekniske parametre, gaskvalitet, omkostningseffektivitet, stordriftsfordele og eventuelt lokale eller regionale netværksløsninger;

41.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre den tredje energipakke fuldt ud, navnlig for så vidt angår bestemmelserne om at give biomethan adgang til nettet og til lagringsfaciliteter; fremhæver i denne henseende direktiv 2009/73/EF, i henhold til hvilket medlemsstaterne bør sikre, at biogas og gas fra biomasse eller andre former for gas under hensyntagen til de fornødne kvalitetskrav får adgang til gassystemet uden forskelsbehandling, forudsat at denne adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske bestemmelser og sikkerhedsstandarder;

42.  tilskynder LNG- og lageroperatører til i samarbejde med nationale reguleringsmyndigheder at udvikle nye fleksible produkter og tjenester, der harmonerer med gældende EU-lovgivning, for at gøre LNG-genforgasning og -lagring mere attraktivt og for at maksimere udnyttelsen af de eksisterende LNG- og lagringsfaciliteter;

Optimering af lagringen af hensyn til gasforsyningssikkerheden

43.  understreger, at gaslagring i visse medlemsstater tilbyder øjeblikkelige og yderst fleksible tjenester, og påpeger, at lagring i tilfælde af forsyningsafbrydelser kan spille en anden rolle end LNG, hvor logistikken i forsyningskæden ikke nødvendigvis sikrer den samme fleksibilitet;

44.  understreger betydningen af at fjerne reguleringsmæssige hindringer for udviklingen af regionale oplagringskoncepter; mener, at visse lagre kunne tilbyde skræddersyede internationale tjenester, dvs. lagringstjenester forbundet med grænseoverskridende transport; foreslår, at de regionale højtstående grupper samarbejder mere intensivt om at finde innovative løsninger til, hvordan man kan udnytte de strategisk værdifulde ressourcer på en effektiv måde på regionalt plan og på EU-plan;

EU som aktør på de internationale LNG-markeder

45.  bemærker den fremvoksende globale udvikling i retning af øget likvefaktionskapacitet og dennes potentielle virkninger for de europæiske gasmarkeder;

46.  mener, at EU ved at være blevet et vigtigt marked kan bidrage til udviklingen af reglerne for gashandel med henblik på at forbedre fleksibiliteten og konvergensen på de globale gasmarkeder;

47.  støtter Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i deres aktive engagement i energidiplomati med henblik på at fremme et regelbaseret, gennemsigtigt og velfungerende globalt gasmarked;

48.  understreger, at det er vigtigt at reducere eller ophæve EU's afhængighed af importeret olie og gas fra autoritære regimer, som overtræder menneskerettighederne, i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier og effektiviteten af EU's optræden udadtil;

49.  opfordrer til større institutionel konvergens og synergi og navnlig til bedre integration af eksterne energisikkerhedsprioriteter i de politikker, som føres af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), samt til bedre koordinering mellem NF/HR og de ansvarlige kommissærer; opfordrer NF/HR til sammen med medlemsstaterne at fremme det eksisterende energisamarbejde og skabe nye former for samarbejde med nuværende og potentielle leverandører samt med transitlande og andre centrale aktører; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til regelmæssigt at orientere Parlamentet om gennemførelsen af EU's handlingsplan for energidiplomati;

50.  understreger, at det er nødvendigt at fjerne alle barrierer for global frihandel med LNG, som produceres på bæredygtig vis; opfordrer i denne forbindelse indtrængende beslutningstagerne i USA til at øge investeringssikkerheden ved at indføre klare kriterier og frister i tilladelsesprocessen for gaseksportører til lande, der ikke er omfattet af frihandelsaftaler;

51.  understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de miljø- og klimamæssige samt de sociale konsekvenser af importeret LNG i globale frihandelsfora; understreger især behovet for at sikre, at flygtige emissioner af metan mindskes;

52.  understreger, at brugen af LNG også kan medføre en reduktion i drivhusgasemissioner fra søfart og vejtransport, forudsat at der træffes samtlige effektive foranstaltninger for at minimere methanudslippet gennem hele brændstoffets livscyklus, herunder produktion, distribution og forbrænding; anmoder derfor om, at der træffes passende foranstaltninger for at minimere methanudslip i den samlede LNG-kæde gennem anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier og for at sikre tilstrækkelig F&U-finansiering til dette formål;

53.  understreger, at handel spiller en vigtig rolle i energisikkerheden, og at stærke energipartnerskaber, der er styrket ved indføjelse af energikapitler i EU's handelsaftaler, er væsentlige værktøjer; mener, at det er af afgørende betydning, at EU's handelspolitik øger Unionens og medlemsstaternes energidiversificering og begrænser deres afhængighed af importeret energi fra for få leverandører; understreger, at EU bør udforske nye partnerskaber, revidere de eksisterende og afholde specifikke energidrøftelser med andre partnere i områder såsom – men ikke begrænset til – Centralasien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika; bemærker, at EU bør spille en mere proaktiv rolle på den internationale energidiplomatiscene; opfordrer til større kohærens mellem EU's handels- og energipolitikker; fremhæver, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden i de internationale forhandlinger om LNG; mener, at nuværende og fremtidige forhandlinger med partnere som USA og Australien bør omfatte en stærk energikomponent; understreger, at EU bør arbejde tæt sammen med internationale partnere for at opnå et konkurrencepræget og gennemsigtigt globalt LNG-marked;

54.  minder om, at EU og dets medlemsstater for at imødegå de aktuelle udfordringer og gennemføre deres energi- og klimamålsætninger inden for de globale begrænsninger på disse politikområder også skal handle i fællesskab på den internationale scene på grundlag af de eksisterende retlige rammer og multilaterale konventioner ved at øge energisikkerheden og bæredygtigheden i internationale handelsfora, herunder med partnerlande, der er afhængige af gasimport; understreger, at EU samtidig bør støtte og fremme energieffektivitet;

55.  mener, at det er særligt vigtigt, at handelspolitikken skaber betydelige muligheder for EU-medlemsstaternes private og offentlige virksomheder inden for ren, sikker og effektiv energiteknologi, navnlig i lyset af den stigende globale efterspørgsel efter energi; opfordrer til betydelige toldnedsættelser på rene teknologier inden for initiativet om grønne varer og i EU's frihandelsaftaler, som skal gøre noget ved de ikketoldmæssige hindringer for handel med energikilder;

56.  fremhæver betydningen af kapitlet i aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) om energi og råstoffer for EU's energisikkerhed; bifalder Kommissionens arbejde på at få fjernet eksportbegrænsningerne på gas fra USA til EU;

57.  mener, at de ekstra 12,2 milliarder kubikmeter om året, der kommer på markedet i 2016 via Sabine Pass LNG på den amerikanske østkyst, samt en potentiel ekstra kapacitet på 74 milliarder kubikmeter, som vil blive tilført inden 2020 gennem forskellige amerikanske projekter, udgør en vigtig mulighed for, at Europa kan øge sine energihandelsforbindelser med USA; mener, at færdiggørelsen af arbejdet med kapitlet i TTIP om energi og råstoffer vil øge EU's gasforsyningsmuligheder væsentligt;

58.  mener, at europæiske virksomheder ikke bør forhindres i at operere på tredjelandes energimarkeder på samme vilkår som indenlandske virksomheder; understreger, at virksomheder fra tredjelande, der opererer på europæiske energimarkeder, skal overholde europæisk lovgivning; understreger, at sådanne enheder skal have en gennemsigtig struktur, der gør det muligt at finde frem til deres aktionærer;

59.  understreger nødvendigheden af at garantere den højeste miljøbeskyttelse i forbindelse med planlægning, opførelse og anvendelse af LNG-infrastruktur og i forbindelse med udnyttelsen af egne reserver og kilder, samt at overholde de internationale arbejdsstandarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de miljø- og klimamæssige samt de sociale konsekvenser af importeret LNG; gentager, at det er nødvendigt at inddrage lokalsamfundene og tage udgangspunkt i realistiske vurderinger af forbruget og – i tilfælde af opførelse – planlægningen af ny infrastruktur; fremhæver det potentiale, der ligger i overgangen til LNG, for at gøre en ende på skibstransportens afhængighed af kul; opfordrer EU til at yde økonomisk støtte til europæiske projekter med dette formål;

60.  gør opmærksom på, at denne strategi på baggrund af forventningerne om øgede LNG-forsyninger i de kommende år kan suppleres af en vurdering af behovene for LNG-transportskibe og foranstaltninger, der gør det muligt for EU's skibsbygningsindustri at udnytte denne mulighed og dermed bidrage til at nå målsætningen om, at sektoren i 2020 skal tegne sig for 20 % af BNP; opfordrer til indførelse af sikkerhedsstandarder, så transporten af LNG kan overvåges og om nødvendigt underkastes strengere krav som led i terrorbekæmpelsesforanstaltninger;

Bæredygtighed og udnyttelse af LNG som alternativt brændstof inden for transport og kraftvarmeproduktion

61.  erkender, at LNG har potentiale som et alternativt brændstof både inden for vej- og søtransport; understreger, at større udbredelse af LNG inden for godstransport kan bidrage til at nedbringe CO2-, SOx- og NOx-emissionerne på verdensplan, navnlig gennem en mere udbredt anvendelse af LNG-baserede motorer inden for søtransport;

62.  understreger, at et net af optankningsinfrastrukturer er en forudsætning for omfattende udbredelse af LNG som et alternativt brændstof i transportsektoren; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuldstændig gennemførelse af direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, herunder at etablere LNG-tankstationer i alle TEN-T-korridorerne og i sø- og indlandshavne, der kan erstatte mere forurenende konventionelle brændstoffer; understreger i denne sammenhæng dog, at LNG ikke bør træde i stedet for vedvarende energikilder, så der sikres overensstemmelse med bæredygtighedsmålene;

63.  opfordrer til udvikling af søveje, navnlig i øgruppen Azorerne, som i kraft af sin geografiske beliggenhed kunne tjene som et vigtigt optankningssted for LNG på transatlantiske ruter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille midler til rådighed til støtte for europæiske projekter til dette formål;

64.  anmoder Kommissionen om sammen med medlemsstaterne og deres regioner at etablere et fælles projekt med titlen "LNG Blue Corridors for Islands" for søfartssektoren, herunder havne i det omfattende TEN-T-netværk, med henblik på at opbygge den nødvendige LNG-infrastruktur og sammenkoble dette net til TEN-T-hovednettet;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemførelse af direktiv 2014/94/EU for så vidt angår opførelsen af CNG-tankstationer for at sikre, at motorkøretøjer, der drives af dette brændstof, kan køre i byområder, forstadsområder og andre tæt befolkede områder, og som minimum langs det eksisterende TEN-T-hovednet for at sikre, at disse køretøjer kan køre i hele Unionen;

66.  understreger, at det er nødvendigt at indføre fælles tekniske specifikationer for LNG-tankstationer til søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje samt motorkøretøjer, jf. direktiv 2014/94/EU; opfordrer til strenge harmoniserede sikkerhedsregler og uddannelse inden for lagring, bunkring og anvendelse om bord af LNG i hele Unionen, samtidig med at muligheden for samtidigt at foretage flere laste- og bunkringsoperationer bevares; bemærker, at dette arbejde bør udføres i tæt samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og EMSA;

67.  understreger behovet for at sikre en tilstrækkelig F&U-finansiering til udvikling af forbedrede teknologier til fartøjer på indre vandveje, søgående skibe samt motorkøretøjer med henblik på at sikre et hurtigt skift til en flåde med lavere kulstofemissioner samt til udvikling af ubemandede systemer til anlæggelsen af LNG-tankstationer; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af fartøjer og motorkøretøjer, der drives af LNG, eller ombygning af dem, der drives af traditionelle brændstoffer, således at de kan anvende LNG;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til transport af LNG med jernbane, da dette både aflaster vejtrafikken og bidrager til en miljøvenlig og sikker transport af et brændstof, der er mindre forurenende;

69.  anmoder Kommissionen om efter høring af de interesserede parter at overveje muligheden for i forlængelse af forordning (EF) nr. 443/2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner også at fastlægge en CO2-ækvivalent for kulbrinteemissioner, ikke mindst af hensyn til forbrugeroplysningen;

70.  bemærker, at anvendelsen af små LNG-teknologiske anlæg inden for visse områder såsom langtransport eller til højtydende industriel anvendelse ikke alene kunne bidrage til opfyldelse af klimamålene, men også medføre betydelige forretningsmæssige fordele;

71.  bemærker, at LNG, og navnlig CNG, også er en levedygtig løsning for offentlig transport, der allerede er tilgængelig, og som kan bidrage til at mindske luft- og støjforureningen og dermed skabe bedre levevilkår, navnlig i byområder;

72.  bemærker, at selv om LNG og CNG frembyder levedygtige midlertidige løsninger med hensyn til reduktion af de miljømæssige konsekvenser af transport, vil de langsigtede fordele kun kunne realiseres, hvis man samtidig fremmer en gnidningsløs overgang til anvendelse af flydende biogas (LBG) og andre former for vedvarende energi, bl.a. ved at sikre interoperabilitet mellem LNG- og LBG-systemer; understreger, at EU-strategien for LNG skal indpasses i EU's brede klima- og energimål og -prioriteter og være i overensstemmelse med COP 21-aftalen, idet der fokuseres på reduktion af efterspørgslen, forbedring af energieffektiviteten og udfasning af fossile brændstoffer;

73.  understreger, at en infrastruktur med et effektivt net af tankstationer er en forudsætning for en konkret udvikling af LNG som et alternativt brændstof i transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af en sådan infrastruktur med henblik på at lukke de eksisterende huller i udbuddet og skabe et dækkende forsyningsnet;

74.  understreger betydningen af LNG-infrastruktur i sø- og indlandshavne for at fremme multimodalitet, eftersom en sådan infrastruktur kan benyttes af søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje og lastbiler til videre transport af brændstoffet på land; opfordrer indtrængende de nationale og regionale operatører til at samarbejde tæt med henblik på at forbedre multifunktionaliteten og mulighederne for udnyttelse af denne infrastruktur;

75.  mener, at der ligger en stor global udfordring i at fremme brugen af naturgas som alternativt transportbrændstof, og efterlyser en forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner gennem Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO);

o
o   o

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Energifællesskabets sekretariat og de kontraherende parter i Energifællesskabet.

(1) EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.


Hvordan gøres fiskerikontrollen i EU homogen?
PDF 268kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 Hvordan gøres fiskerikontrollen i EU homogen? (2015/2093(INI))
P8_TA(2016)0407A8-0234/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, som fastslår nødvendigheden af at arbejde for en "bæredygtig udvikling i Europa", herunder et "højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten", og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 11, 43 og 191,

–  der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (”kontrolforordningen”),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særlig artikel 15 og 36,

–  der henviser til forordning (EF) nr. 768/2005 af om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/812 for så vidt angår landingsforpligtelsen, særlig artikel 7 og 9,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik,

–  der henviser til sin holdning af 5. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik(1),

–  der henviser til sin holdning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om Sporbarhed for fiske- og akvakulturprodukter i restaurant- og detailhandelsektoren(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0234/2016),

A.  der henviser til, at anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning er Den Europæiske Union;

B.  der henviser til, at inspektionsformerne i de forskellige inspektionsindberetningsmodeller i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 ikke er harmoniseret indbyrdes og benytter forskellige betegnelser for de samme emner, hvilket skaber operationelle problemer ved informationsoverførsel mellem myndighederne;

C.  der henviser til, at de seneste dataudvekslingsprotokoller, som er nødvendige for indførelsen af elektroniske logbøger, blev færdiggjort i juli 2010, og at elektroniske logbøger har været obligatoriske siden januar 2010;

D.  der henviser til, at der er en reel ulighed, eller at fiskerne føler ulighed i henseende til regelmæssighed, hyppighed, varighed, strenghed, grundighed, effektivitet og metoder i forbindelse med fiskerikontrol i Europa, og at der er behov for en lige og ikkediskriminerende behandling;

E.  der henviser til, at kontrolindsatsen nødvendigvis må regne med fiskerisektorens fulde og aktive deltagelse;

F.  der henviser til, at et pointbaseret system straffer fiskerfartøjerne og ikke rederne, fiskerne eller andre personer i produktionskæden;

G.  der henviser til, at fiskerisektoren er en vigtig aktør i den bæredygtige forvaltning af have og oceaner;

H.  der henviser til, at der - ud over de mulige regionale variationer - er betydelige forskelle i den måde, hvorpå EU-reglerne bliver anvendt i medlemsstaterne, hvilket navnlig gælder reglerne i kontrolforordningen, og til at de enkelte medlemsstater har deres egne særlige retssystemer samt forskellige administrative og retslige strukturer, hvilket uvægerligt afspejles i deres ordninger for administrative og/eller strafferetlige sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik og fører til uoverensstemmelser og urimelige forskelle fra medlemsstaterne imellem;

I.  der henviser til, at det er konstateret, at der er risiko for, at de nationale inspektionsmyndigheder ikke altid har adgang til de relevante data, som er en forudsætning for at kunne foretage en effektiv inspektion af fartøjer fra andre lande, og til, at forskellige kontrol- og sanktionsmetoder skaber problemer for medlemsstaterne, når de skal følge op på konstaterede overtrædelser over for flagstater;

J.  der henviser til behovet for at styrke kontrollen med produkter, der indføres i Den Europæiske Union, og som hidrører fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og behovet for at garantere et ligeligt kontrolniveau over for dette fiskeri i alle medlemsstater;

K.  der henviser til, at gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1224/2009 og af de respektive sanktioner henhører under medlemsstaternes ansvar;

L.  der henviser til, at der i nogle medlemsstater mangler enheder med specialiserede fiskeriinspektører;

M.  der henviser til, at EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), som blev oprettet for at fremme de højest mulige fælles kontrolstandarder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, spiller en vigtig rolle for en ensartet gennemførelse af kontrolordningen uanset de begrænsede ressourcer, den råder over;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) kan bidrage til at forbedre og modernisere fiskerikontrollen, navnlig over sine budgetposter 11 06 62 02 (kontrol og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik samt den integrerede havpolitik) og 11 06 64 (EU-Fiskeriagenturet);

O.  der henviser til, at dumpingforbuddet er blevet implementeret, men i praksis er urimeligt strengt over for fiskeriaktørerne, idet det nemlig kan ske, at de bliver straffet, selv om de anvender redskaber og instrumenter, der er tilladt i henhold til EU-lov, og gør alt, hvad de kan, for at undgå utilsigtede fangster, alene fordi fangsterne overstiger den maksimalt tilladte grænse, der er fastsat i EU- og national lovgivning;

P.  der henviser til, at de teknikker og det udstyr, der anvendes i fiskeriet, har ændret og udviklet sig, og at systemerne og teknikkerne til overvågning bør moderniseres tilsvarende for at fungere effektivt; minder om, at EHFF kan benyttes til dette formål;

Q.  der henviser til, at landingsforpligtelsen har afgørende betydning i forbindelse med kontrol og derfor kræver særlig opmærksomhed fra lovgivers og de tilsynsførende myndigheders side;

R.  der henviser til, at billige sporingsteknologier som f.eks. Automatic Identification System (AIS) muliggør frivillig kontrol og letter overvågningen og øger fiskernes sikkerhed;

S.  der henviser til, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og handel med fangster herfra er strafbart på globalt plan;

T.  der henviser til, at auktioner spiller en vital rolle i fisk- og skaldyrssektoren og en vigtig rolle i kontrollen med landede fisk;

U.  der henviser til, at medlemsstaterne har forskellige retssystemer, og at de indsamlede beviser skal kunne anerkendes og bruges under den retsforfølgende medlemsstats særegne retssystem;

V.  der henviser til, at de bedste samarbejdspartnere til gennemførelse af kontrolforordningen er veluddannede og engagerede fiskere, der forstår fordelene ved kontrollen og aktivt respekterer den;

I – Hindringer for harmonisering

1.  understreger vigtigheden af at sikre en effektiv fiskerikontrol for at kunne garantere en bæredygtig udnyttelse af havenes biologiske ressourcer og fastholde lige konkurrencevilkår blandt fiskeriflåderne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kontrolforordningen bliver gennemført effektivt;

2.  understreger, at EU's ambitiøse indsats mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) overalt i verden bør modsvares af en effektiv anvendelse af kontrolforordningen i vores egne farvande;

3.  påpeger forskellene med hensyn til anvendelsesområder for kontrollen og med hensyn til kontrolsteder og den deraf følgende forskelsbehandling, idet nogle medlemsstater foretager kontrol gennem hele kæden fra fiskeredskaber til spisebordet, mens andre kun kontrollerer visse led i kæden og f.eks. ikke medtager transportdelen eller restaurationsvirksomheder;

4.  anerkender den markante forbedring af kontrolordningen, som den aktuelle kontrolforordning bevirker i samspil med forordningen om IUU-fiskeri, gennem konsolidering af mange tidligere enkeltstående forordninger, indførelse af mulighed for at anvende nye teknologier, indledende skridt til harmonisering af sanktioner, afklaring af Kommissionens og medlemsstaternes roller, forbedringer med hensyn til sporbarhed og andre fremskridt;

5.  gør opmærksom på, at fiskernes accept af regulering afhænger af, om effekten af gennemførelsen opleves som rimelig, om den påtvungne regulering opleves som meningsfyldt, samt om en given regulering er forenelig med de traditionelle fiskerimønstre og -praksisser;

6.  konstaterer behovet for at klargøre, klassificere og opstille standarder for fiskeriet i de forskellige farvande;

7.  konstaterer, at der også er forskelle i tilrettelæggelsen af kontrollen, idet nogle stater spreder den ud på flere forskellige forvaltninger, mens andre lader den udføre af en enkelt forvaltningsgren, samt i de instrumenter, redskaber og menneskelige, logistiske og finansielle midler, der anvendes til at gennemføre kontrollen; konstaterer også, at disse omstændigheder vanskeliggør gennemsigtigheden i forvaltningen af og adgangen til information;

8.  påpeger, at kontrollernes effektivitet også varierer på grund af de meget forskellige fiskepladser inden for EU, lige fra meget trange områder, hvor nabomedlemsstater deles om fiskeressourcerne, til meget fjerne områder; fastholder, at de særlige kendetegn ved regionerne i den yderste periferi, hvis meget store og primært oceaniske eksklusive økonomiske zoner kombineret med arten af fiskebestande, der fanges (hovedsageligt dybhavsarter og stærkt vandrende pelagiske fiskearter), og de knappe alternative ressourcer tydeligvis giver anledning til strengere kontrolforanstaltninger i disse områder, som er stærkt afhængige af fiskeri og meget sårbare over for de meget store skader, der forårsages af flåder, som er kendt for at overtræde bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik;

9.  opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at sikre en fuld og korrekt gennemførelse af kontrolforordningen for at få et klart overblik over, hvilke områder der skal forbedres i den forestående revision, så man derigennem kan sikre en velfungerende og letanvendelig kontrolforordning i fremtiden;

10.  bemærker forskellen i tilgang mellem kontrol baseret på risikovurdering og tilfældig stikprøvekontrol af fiskeriaktiviteter og kanaler til salg af fangster;

11.  bemærker, at de nuværende indviklede tekniske foranstaltninger og det store antal bestemmelser, hvoraf nogle måske endda er modstridende, herunder mange afvigelser og undtagelser, og spredt over mange forskellige retsakter, gør dem vanskelige ikke blot at forstå, men også at kontrollere og håndhæve;

12.  minder om, at de fleste stikprøvekontroller foretages ved landing, men at inspektioner på havet tilsyneladende afslører flere overtrædelser end inspektioner, der foretages i land, eftersom de er baseret på risikovurdering;

13.  minder om, at landingsforpligtelsen for fiskeri udgør en grundlæggende ændring, og at omnibusforordningen (forordning (EU) 2015/812) derfor giver en tilpasningsperiode på to år, før overtrædelser af landingsforpligtelsen betragtes som alvorlige; opfordrer til, at denne periode forlænges om nødvendigt;

14.  bemærker, at medlemsstaterne og undertiden også regioner omsætter reglerne til national og regional lov på forskellig vis, fordi der er et stort antal fakultative bestemmelser i forordning (EF) nr. 1224/2009; understreger vanskelighederne ved at håndhæve nogle af dens bestemmelserne i praksis, enten fordi det er vanskeligt at tilpasse reglerne til virkeligheden, f.eks. på grund af fiskerisektorens særlige kendetegn (flåde, fiskeredskaber, fiskepladser og målarter), som varierer betydeligt mellem de forskellige havområdet, medlemsstater og fiskerityper, eller på grund af selvmodsigelser, hvilket kan føre til forskellige fortolkninger blandt kontrollørerne;

15.  konstaterer, at overtrædelsesniveauet varierer mellem medlemsstaterne, og at der for samme overtrædelse kan gælde en administrativ eller strafferetlig sanktion; fremhæver, at et pointsystem for fiskerilicenser, hvor der fratrækkes point i tilfælde af manglende overholdelse, kunne være et europæisk instrument, der kan danne en ramme for sanktionering af alvorlige overtrædelser, men at det uden den fornødne harmonisering blot vil forværre situationen, som i forvejen er ulige og fører til ulighed blandt aktørerne i medlemsstaterne; henstiller, at disse forskelle med hensyn til sanktioner undgås;

16.  bemærker, at den manglende tillid og transparens medlemsstaterne imellem er en af de vigtigste årsager til den manglende dataudveksling i forbindelse med forordningen; opfordrer til, at denne situationen bedres for at sikre og vise, at der er lige konkurrencevilkår for alle fiskere;

17.  minder om, at EHFF fører tilsyn med anvendelsen af fælles standarder for kontrol, inspektion og tilsyn og fremmer det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne via fælles ressourceanvendelsesplaner; minder om, at det er vigtigt at styrke EHFF's mandat, således at der kan blive indført fælles fiskerikontroloperationer, hvilket vil muliggøre en effektiv koordinering af diverse nationale, regionale og lokale myndigheders aktiviteter såvel som af de europæiske agenturer, der varetager kystvagtopgaver på EU-plan; opfordrer EHFF til at afsætte flere ressourcer til denne opgave;

18.  mener, at EFCA's fastlæggelse af centrale krav til uddannelsen af fiskeriinspektører er et vigtigt skridt til standardisering af uddannelsen og kontrolprocedurerne, og opfordrer alle medlemsstater til at følge disse krav; konstaterer, at medlemsstaterne ikke - eller kun på frivillig basis - har de samme uddannelsesstandarder, hvilket betyder, at indholdet af eksamensbeviser, rekruttering og opgaver er forskellige;

19.  konstaterer, at fiskerne uddannes og informeres forskelligt i de enkelte medlemsstater, og at der ikke er blevet udarbejdet noget redskab til at forenkle kontrolforordningen eller gøre den lettere tilgængelig for så vidt angår dens mål og indhold; mener, at denne situation fører til manglende bevidsthed, hvilket er en betydelig hindring for, at lovgivningen kan blive anvendt på en ensartet måde; opfordrer kraftigt til, at disse redskaber gennemføres hurtigst muligt;

20.  konstaterer, at selv om forbrugerne, bl.a. som følge af Europa-Kommissionens omfattende oplysningskampagne, gennem årene er blevet mere bevidste om oprindelse for og identifikation af de produkter, de køber, har de ikke mulighed for at få passende oplysninger om fiskeprodukter, der serveres på restauranter, eftersom der ikke er forpligtelser, der påhviler dette sidste led i handelskæden;

21.  understreger, at det er afgørende med nye teknologier til overvågning og tidstro overførsel af oplysninger for at kunne forbedre kontrollen på havet; opfordrer til, at de instrumenter, som medlemsstaterne anvender, gøres teknisk kompatible, og til, at der sættes ind over for den ufuldstændige deling af kontroldata, der har uensartethed og effektivitetstab til følge;

22.  påpeger, at der ikke er foretaget nogen vurdering af den omstændighed, at visse regler reelt ikke lader sig håndhæve på grund af det uensartede teknologiske niveau på skibene, i logistikken på jorden og i organiseringen af sektoren i havnene;

23.  understreger EHFF's rolle, navnlig på grundlag af fondens budget til kontrol af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, som beløber sig til 580 mio. EUR for perioden 2014-2020;

24.  understreger behovet for at sikre, at det indre marked er ensartet, og at kontrolkravene opfyldes på samme vis i medlemsstaterne, således at der er et ensartet kvalitetsniveau i den interne og eksterne kontrol i medlemsstaterne, og at der ikke er forskelle afhængigt af, via hvilken grænse produkter indføres i Unionen;

II – Forslag til forbedring

25.  støtter en forenkling og forbedring af EU-lovgivningen samt en begrænsning af den administrative byrde med henblik på at nå målet om "bedre lovgivning", navnlig gennem en begrænset og målrettet ændring af forordning (EF) nr. 1224/2009, der er planlagt til og forventes i 2017 senest, under forudsætning af, at den kommer til at indeholde effektive regler, der gør det muligt at forebygge, opspore og straffe overtrædelser af den fælles fiskeripolitik, og primært gør det muligt at fokusere på bedre gennemførelse af standarder i de forskellige medlemsstater, navnlig ved at tilstræbe større harmonisering, forudsat at denne forenkling er baseret på den eksisterende solide kontrolramme og ikke medfører en udvanding af de højeste beskyttelsesstandarder for arbejde, miljø, fagforeninger og samfund;

26.  mener, at den regionalisering, der indgår i den nye fælles fiskeripolitik, bør ledsages af et solidt og harmoniseret kontrolsystem; modsætter sig på det kraftigste, at kontrolforordningen svækkes, og mener, at medlemsstaterne allerede kan gøre brug af den fleksibilitet, som den eksisterende ramme giver mulighed for;

27.  kræver, at de europæiske institutioner arbejder sammen med fiskerisektoren om denne revision, navnlig på området kystfiskeri, ikkeindustrielt fiskeri og traditionelt fiskeri, hvis beskyttelse og fremme enhver ny lovgivning bør have som mål;

28.  understreger nødvendigheden af at gennemføre drøftelser med myndighederne i de forskellige lande, EU's fjernområder og regioner i forbindelse med udarbejdelse eller ændring af retsakter;

29.  fastslår, at et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne vil kunne være vejen frem mod større harmonisering af kontrollen; understreger i denne forbindelse betydningen af ekspertgruppen vedrørende overholdelse af forpligtelserne i under Unionens fiskerikontrolordning;

30.  minder Kommissionen om, at det er nødvendigt at skabe det fornødne retlige og operative miljø, inden der indføres obligatoriske regler, for at undgå paradoksale situationer;

31.  mener, at Europa-Kommissionen bør føre tilsyn med, at lovgivning omsættes på en ensartet og præcis måde, og kontrollere, hvordan det går med at gennemføre den, f.eks. ved at indføre, at en nærmere fastsæt minimumsprocentdel af partierne skal kontrolleres af hver medlemsstat; mener desuden, at kontrolprocedurerne skal være gennemsigtige, afbalancerede og standardiserede og sikre, at medlemsstaterne behandles lige hvad angår kontrollen af deres fiskere, og at kontrolreglerne bør være enklere og mere fuldstændige og sammenhængende;

32.  går ind for at skærpe kontrollen for at undgå import af fisk fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ved bl.a. andet at oprette nationale efterretningshold med specialiserede fiskeriinspektører, der vil være bedst i stand til at afsløre risici, samt fastsætte en minimumsprocentdel af partier, der skal kontrolleres;

33.  mener, at der er behov for indsamling, forvaltning og brug af kvalitetsdata, hvad angår landingsforpligtelsen, for at kontrollere og vurdere virkningsgraden af gennemførelsen af landingsforpligtelsen og for at bringe dataindsamlingen i overensstemmelse med de krav, som er et resultat af den reviderede fælles fiskeripolitik;

34.  opfordrer medlemsstaterne og deres respektive fiskerikontrolmyndigheder til at oprette hold af specialiserede fiskeriinspektører; støtter og opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne gennem udveksling af inspektører, kontrolmetoder og data, deling af risikoanalyser og informationer om kvoter for flagførende fartøjer;

35.  minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af kontrolforordningen; opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser og arbejde tæt sammen med henblik på udveksling af god praksis og data samt sammenkobling af kontrolsystemerne;

36.  mener, at en ensartet og forudsigelig anvendelse af de forskellige typer af mulige inspektioner gennem fyldestgørende beskrivelse, harmonisering og redegørelse for disse inspektioner vil bidrage til at sikre de nødvendige lige konkurrencevilkår i hele fiskeriet i EU;

37.  påpeger, at havområder i visse regioner forvaltes sammen med lande uden for EU, og efterlyser øget samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande;

38.  mener, at der er behov for at styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne, EU-Fiskerikontrolagenturet og Kommissionen;

39.  opfordrer EFCA og medlemsstaternes uddannelsesinstitutioner til at indføre et ensartet europæisk uddannelsesprogram for fiskeriinspektører, der er baseret på et fælles pensum og standardiserede regler, og til at lade EHFF stå for en del af finansieringen af det;

40.  opfordrer til, at det af EFCA opstillede grundlæggende uddannelsesprogram oversættes og udbredes, f.eks. ved hjælp af kurser i dets anvendelse for de nationale myndigheder med støtte fra EHFF; foreslår, at denne håndbog suppleres med eksempler på god praksis, der anvendes af inspektørerne;

41.  understreger vigtigheden af, at initiativer til uddannelse i kontrol, der leveres af tredjeparter; bliver gennemgået og godkendt;

42.  opfordrer til, at uddannelsen og orienteringen af fiskere forbedres, og til at inddrage fiskernes erhvervsorganisationer og aktionsgrupperne i kystregionerne i varetagelsen heraf for at forbedre deres forståelse af formålet med reglerne og deres generelle betydning og derved udbrede en kultur af forståelse og efterlevelse; anbefaler, at der afholdes effektive samråd med de vejledende råd med henblik herpå; opfordrer til, at der skabes onlinedatabaser med dokumenter og informationer vedrørende fiskeri (inklusive strafpointsystemet) i det omfang, de gældende bestemmelser vedrørende databeskyttelse tillader det, således af alle kan få adgang til reglerne og læse og forstå dem; anmoder Kommissionen om at vurdere de eksisterende uddannelser for kommende fiskere i Europa og offentliggøre sine konklusioner i en meddelelse;

43.  foreslår en nærmere undersøgelse af idéen om et elektronisk register under EFCA (EFCA single desk) med printbare eller elektroniske skabeloner til inspektion samt centralisering af inspektionsrapporter; bemærker, at dette elektroniske EFCA-register også vil kunne anvendes til at modtage og centralisere de fangstcertifikater, der udstedes af medlemsstaterne og tredjelande;

44.  foreslår, at de offentlige kommunikationssystemer, der anvendes af kontrolorganerne, forbedres, og understreger vigtigheden af en regelmæssig formidling af det gennemførte arbejde og opnåede resultater samt af permanent oplysning om reglerne om fiskeressourcer, f.eks. mindstestørrelser og midlertidige og geografisk afgrænsede fiskeriforbud;

45.  understreger nødvendigheden af at styrke EFCA´s rolle, navnlig dets budget, beføjelser og menneskelige ressourcer; foreslår, at betingelserne for EFCA's intervention, der er fastsat i artikel 94 og 95 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, ændres, således at EFCA bl.a. får mulighed for at intervenere i tilfælde af, at fiskeressourcer er overfiskede eller ikke har opnået det maksimalt bæredygtige udbytte;

46.  understreger vigtigheden af at udbygge og styrke kontrollen, navnlig i medlemsstater, der hidtil har opvist en ringe gennemførelse af kontrolforordningen, med det formål at bekæmpe ulovligt fiskeri, sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik samt øge kvaliteten af de indsamlede data;

47.  minder om vigtigheden af at have kapacitet til at dele data i realtid, navnlig under kontroloperationer, der udføres af agenturet i samarbejde med medlemsstaterne og koordineres af agenturet gennem fælles gennemførelsesplaner;

48.  understreger vigtigheden af at øge EFCA's tilstedeværelse tæt på medlemsstaterne, herunder også i fjernområderne;

49.  foreslår, at mindst to repræsentanter for Europa-Parlamentet får plads i agenturets bestyrelse, som allerede har seks repræsentanter fra Kommissionen og en fra hver af medlemsstaterne, og at denne repræsentation får en ligelig sammensætning af kvinder og mænd og udpeges af Parlamentets Fiskeriudvalg blandt dets medlemmer;

50.  opfordrer til, at kontrollen udvides - f.eks. ved at udvide overvågningen - til hele produktionskæden, og til at ansvaret for kontrollen på havet betros en enkelt forvaltningsenhed for at undgå overlappende kontroller, som fører til spild af menneskelige, logistiske og økonomiske ressourcer, forårsager forvirring og lægger et unødigt pres på aktørerne i fiskerisektoren; tilskynder derudover til et formelt samarbejde mellem medlemsstaternes institutioner, så der opnås en effektiv kontrol af hele fiskeriproduktionskæden;

51.  anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er passende at forbinde strafpoint med fiskerilicenser; understreger, at point under dette system vil blive overført sammen med licensen, når et fartøj sælges, hvilket kan forringe værdien af visse fartøjer og forhindre deres eventuelle videresalg for eksempel til unge fiskere, der ønsker at etablere sig;

52.  anbefaler, at der træffes særlige foranstaltninger for at opnå et mere bevidst og ansvarligt forbrug på restauranter, og at det overvejes at indføre et krav til restauratørerne om at tilvejebringe et minimum af oplysninger om produkterne, hvorved forbrugerne vil få mulighed for at føre en indirekte kontrol;

53.  foreslår inspektionen af indlandsfiskeri varetaget på selvstyrende eller regionalt plan, inspektion af havfiskeri inden 12 sømil varetaget på nationalt plan og inspektion for resten af farvandene varetaget i EU-regi;

54.  mener, at kontrol baseret på risikovurdering bør bygge på gennemsigtige, specifikke og målbare mindstekriterier, der er fastsat på europæisk plan;

55.  opfordrer til, at sanktionerne standardiseres, og at de fastholdes på et niveau, der er proportionelt, ikkediskriminerende og afskrækkende; foretrækker økonomiske sanktioner, herunder midlertidig suspendering af aktiviteter, frem for strafferetlige sanktioner, men mener også på linje med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013, at tilskyndelsesforanstaltninger for fiskere, der efterlever FFP-reglerne, bør foretrækkes som middel til at undgå overtrædelser;

56.  minder om, at sanktionerne henhører under medlemsstaternes beføjelser, og at Den Europæiske Union ikke har juridisk mulighed for at påtvinge en standardisering heraf gennem forordning (EF) nr. 1224/2009; understreger imidlertid vigtigheden af pointsystemet for at få fastlagt en ramme for sanktionerne og opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte en større standardisering af sanktionerne, ikke mindst de strafferetlige, for at bringe den eksisterende uretfærdighed til ophør;

57.  mener, at bifangstordningen i praksis medfører et objektivt og fuldstændigt ansvar for fiskeriaktørerne, som kan stilles til regnskab, også selv om de har handlet i fuld overensstemmelse med loven og har udvist den fornødne omhu for at undgå utilsigtet fangst;

58.  fastslår, at de generelle principper i EU-retten er uforenelige med et system, hvor en person kan drages objektivt til ansvar for en handling, som vedkommende hverken har begået forsætligt eller uagtsomt;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udvikle en harmoniseret mindstestraf for alvorlige overtrædelser og/eller gentagen ulovlig adfærd;

60.  tilråder, at der indføres strengere sanktioner for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

61.  anbefaler, at der indføres mekanismer til synliggørelse af gode eksempler for at fremme overholdelse af reglerne;

62.  mener, at en fortolkning af visse bestemmelser, der fører til sanktioner for overskridelse af grænsen for bifangster, uden at der overhovedet tages hensyn til et eventuelt fravær af fejl eller forsømmelse under udøvelse af retmæssig adfærd, er klart i strid med EU's grundlæggende principper, der er fastsat i artikel 6 i TEU;

63.  anmoder Kommissionen om at fastlægge retningslinjer, der straks kan anvendes og forstås, med henblik på at undgå forskelsbehandling blandt medlemsstaterne, især i tilfælde, hvor fiskere i forbindelse med frivillig indberetning af bifangster viser, at de har handlet i god tro, og at fangsterne var fuldstændig utilsigtede;

64.  mener, at det vil gøre kontrollen mere fair og afbalanceret og mere effektiv, hvis aktørerne hjælpes med at investere i moderne teknologi og udstyr, som er kompatibel i alle medlemsstater;

65.  opfordrer til etablering af finansieringsmekanismer, der kan øge brugen af billig teknologi med henblik på at fremme frivillig kontrol og øge overvågningen af og sikkerheden for fiskerne, navnlig for fiskeri i lille målestok og ikkeindustrielt fiskeri;

66.  understreger vigtigheden af elektroniske teknologier (elektroniske indberetnings- og overvågningssystemer), som potentielt vil være omkostningseffektive midler, der kan muliggøre en mere omfattende overvågning af aktiviteterne på havet;

67.  bekræfter sin modstand mod enhver form for obligatorisk videoovervågningssystem om bord;

68.  henleder Kommissionens opmærksomhed på, at anvendelse af nye jordobservationsteknologier, f.eks. Sentinel-satellitter, kan skabe fordele i fiskerikontrollen;

69.  opfordrer til, at der anvendes samme kontrol over for importerede fiskevarer, fiskeri fra land og fritidsfiskeri samt over for den europæiske flåde, som fisker i farvande uden for EU, og tredjelandes flåde, som fisker i EU-farvande, for at sikre, at der for hele det europæiske marked gælder samme adgangsniveau; foreslår, at dataudveksling gøres obligatorisk i forbindelse med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU);

70.  tilslutter sig, at de disponible budgetmidler, navnlig inden for rammerne af EHFF, skal være realistiske, i overensstemmelse med kontrolmålene og tilstrækkelige til at forfølge disse;

71.  opfordrer til at sikre bæredygtigheden af de områdestrukturerende auktioner, navnlig på grundlag af tildeling af støtte fra EHFF, da auktionerne bidrager til gennemsigtighed og sporbarhed og letter fiskerikontrollen;

72.  støtter, at virkningen af fritidsfiskeri medtages i den reviderede kontrolforordning;

73.  opfordrer til, at der udvikles et system til overvågning, fremsendelse af oplysninger og analyse af data, der er kompatibelt i hele Unionen; opfordrer desuden til, at det pålægges Europa-Kommissionen at fastlægge rammerne for udveksling af information og data i overensstemmelse med gældende bestemmelser vedrørende databeskyttelse; understreger, at gennemsigtige rammer for udveksling af data og oplysninger er afgørende for at fastslå, om der foreligger lige konkurrencevilkår;

74.  understreger, at gennemførelsen af landingsforpligtelsen skal ledsages af en passende fleksibilitet hvad angår kontrollen, da det er nødvendigt at tage hensyn til de grundlæggende ændringer, denne forpligtelse medfører for fiskerierne, særligt vedrørende flerartsfiskerier; minder om vigtigheden af en gradvis indførelse af sanktionerne og pointsystemet i tilfælde af alvorlige overtrædelser i forbindelse med manglende overholdelse af landingsforpligtelsen, jf. forordning (EU) 2015/812 vedrørende landingsforpligtelsen;

75.  understreger, at oplysninger om, hvorvidt og hvordan medlemsstaterne pålægger sanktioner for forskellige typer overtrædelser, samt om, om sanktionerne anvendes konsekvent, uanset under hvilket flag der sejles, skal gøres tilgængelige for interessenterne og offentligheden, samtidig med at de involverede parters private forhold respekteres fuldt ud;

o
o   o

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0083.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0307.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0222.


Forbedring af forbindelserne og transportinfrastrukturens tilgængelighed i Central- og Østeuropa
PDF 289kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om forbedring af forbindelserne og transportinfrastrukturens tilgængelighed i Central- og Østeuropa (2015/2347(INI))
P8_TA(2016)0408A8-0282/2016

Europa-Parlamentet

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om bæredygtig mobilitet i byerne(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om fremtiden for regionale lufthavne og luftfartstjenester i EU(3),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 170,

–  der henviser til forordning (EU) nr. 1315/2013(4),

–  der henviser til forordning (EU) nr. 1316/2013(5),

–  der henviser til rapporten om trafiksikkerheden i Den Europæiske Union, der blev offentliggjort af Kommissionen i marts 2015(6),

–  der henviser til konklusionerne fra Donauministrenes møde den 3. december 2014 om effektiv genopbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen for Donaus vandveje og dens sejlbare bifloder(7),

–  der henviser til Łańcut-erklæringen af 3. marts 2016 om styrkelse af samarbejdet på transportområdet i Karpaterne og den fortsatte udvikling af Via Carpatia(8),

–   der henviser til Berlinprocessen og Vestbalkanlandenes konference i 2014, topmødet i Wien i 2015 og Pariskonferencen i 2016,

–  der henviser til handlingsplanen for Den Europæiske Unions strategi for Donauområdet (SEC(2010)1489),

–  der henviser til handlingsplanen for Den Europæiske Unions strategi for Østersøområdet (SWD(2015)0177),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0282/2016),

A.  der henviser til, at transportinfrastrukturs konnektivitet og tilgængelighed har betydelig indvirkning på den økonomiske vækst, den økonomiske konkurrenceevne, beskæftigelsen og den territoriale samhørighed i EU og dets regioner; der henviser til, at Central- og Østeuropa er en vigtig del af det europæiske indre marked, der har potentiale til at tiltrække investeringer og bidrage til økonomisk vækst i hele EU, og at alle transportformer uden undtagelse bør bidrage til at forbedre konkurrenceevnen, intermodaliteten og den økologiske omstilling for bedre at tjene det indre markeds udvikling;

B.  der henviser til, at forbedring af transportinfrastrukturens konnektivitet og tilgængelighed i Central- og Østeuropa er et middel til at nå målene for samhørighedspolitikken, især hvad angår den ønskede økonomiske udvikling i grænseregionerne;

C.  der henviser til, at transportinfrastrukturen i de fleste regioner i de centrale og østlige dele af EU fortsat er underudviklet i forhold til transportinfrastrukturen i andre europæiske regioner, og at den underudviklede transportinfrastruktur i Central- og Østeuropa eksisterer side om side med verdens tætteste og mest avancerede transportnet i hjertet af Europa; der henviser til, at borgerne forventer, at medlemsstaterne med støtte fra EU vil arbejde sammen om at forbedre den;

D.  der henviser til, at EU's struktur- og investeringsfonde (ESI) har været hovedkilden til investeringer i den offentlige transport i Central- og Østeuropa, og at Connecting Europe-faciliteten (CEF) udgør et vigtigt finansieringsinstrument med henblik på yderligere udvikling af transportinfrastrukturen i regionen som en del af hovedkorridorerne i TEN-T-netværket; der henviser til, at manglende administrativ kapacitet i de nationale, regionale og lokale forvaltninger kan føre til ringe udnyttelse af EU-midler, hvorfor medlemsstaterne i Central- og Østeuropa ligesom i andre dele af EU ikke altid har gjort optimal brug af EU-finansieringen af forskellige årsager, herunder utilstrækkelig forberedelse og effektivitet; der henviser til, at kapacitetsopbygningsbistand og teknisk bistand bør mobiliseres for at stimulere fremkomsten af flere gode projekter og støtte de offentlige myndigheder i deres forvaltning af EU-midler;

E.  der henviser til, at en intensivering af arbejdet på vigtige projekter som Via Carpatia og Rail Baltica samt udvikling af hovedkorridorerne Orienten/det østlige Middelhav og Østersøen-Adriaterhavet, den adriatisk-joniske korridor og Traceca ville være et vigtigt incitament til at forbedre transportinfrastrukturens konnektivitet og tilgængelighed i denne del af EU; der henviser til, at støtte til tættere kommunikation mellem tilgrænsende tredjelande og de central- og østeuropæiske EU-medlemsstater, bl.a. inden for jernbanetransport og -infrastruktur, vil bidrage til at forbedre jernbaneforbindelserne mellem EU, dets nabolande og -regioner samt Asien;

F.  der henviser til, at veludviklede grænseoverskridende transportforbindelser er afgørende for den regionale konkurrenceevne og for at fremme udbygningen af SMV'er i grænseområder og for – især hvad angår offentlig transport – den sociale inklusion af økonomisk sårbare befolkninger; der henviser til, at der i mange central- og østeuropæiske medlemsstater mangler gode transportforbindelser, navnlig jernbaneforbindelser, der krydser nationale grænser; der henviser til, at ineffektive forbindelser mellem de forskellige transportformer og manglende netværksfaciliteter mellem basistransport og generel transport indebærer, at der er utilstrækkelig interoperabilitet mellem de forskellige transportformer, skønt en sådan interoperabilitet ikke blot ville reducere priserne på passager- og godstransport og gøre transporttjenesterne mere fleksible, men også ville bidrage til at håndtere miljømæssige og sociale problemstillinger;

G.  der henviser til, at samordnede forbedringer af transportinfrastrukturen kan have positive indvirkninger på miljøet og på transportens energieffektivitet;

Horisontale spørgsmål

1.  understreger behovet for at forbedre infrastrukturens konnektivitet og tilgængelighed for så vidt angår transport til, fra og inden for de centrale og østlige dele af EU, under hensyntagen til de økonomiske behov og principperne om bæredygtig udvikling; gentager TEN-T-målene om at slå bro over manglende forbindelser, fjerne flaskehalse og sikre uhindrede forbindelser for fjern- og regionaltrafik, navnlig i grænseregioner, for passagerer og gods; mener, at anvendelsen af EU-midler skal afspejle de reelle behov for investeringer til at færdiggøre TEN-T-hovednettet i regionen senest i 2030; bemærker, at EU ud over at skabe ny infrastruktur bør investere i modernisering og færdiggørelse af den eksisterende transportinfrastruktur;

2.  understreger betydningen af en koordineret projektplanlægning i medlemsstaterne og mellem disse, hvorunder der i videst muligt omfang tages hensyn til de nationale overordnede transportplaner og koordineringen med kandidatlandene, samtidig med at der foretages realistiske vurderinger af transportbehovene i overensstemmelse med EU's hvidbog om transport, der omfatter cost-benefit-analyser og høringer af interessenter; noterer sig, at forhåndsbetingelserne i forbindelse med udarbejdelsen af de overordnede transportplaner har hjulpet medlemsstaterne med at fastsætte prioriteter for deres transportinvesteringer; mener, at de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen skal vurdere disse overordnede planer og sørge for en opfølgning af dem med henblik på at sikre, at disse planer også opfylder EU's mål og prioriteringer;

3.  anbefaler på det kraftigste at gøre bedre brug af de eksisterende politikker og instrumenter for regionalt samarbejde som f.eks. det europæiske territoriale samarbejde (ETC), Interreg og navnlig de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS'er) for at fremme grænseoverskridende transport mellem regioner og fjerne flaskehalse;

4.  mener, at makroregionale EU-strategier som dem, der allerede er fastlagt for Østersøområdet, Donauregionen og den adriatisk-joniske region, og en eventuel fremtidig strategi for Karpaterregionen og Sortehavsregionen muliggør en innovativ forvaltningsramme til håndtering af transportpolitiske udfordringer, der ikke kan løses af medlemsstaterne alene, med det formål at skabe bedre transportvilkår;

5.  glæder sig over færdiggørelsen af de indledende arbejdsplaner fra 2015 for TEN-T-hovednettet og over vedtagelsen af de nye kort, der yderligere udvider TEN-T-nettet til også at omfatte landene på Vestbalkan; understreger, at gennemførelsen af hovednettet også bør fremme udviklingen af det samlede net, navnlig med hensyn til forbindelser, der er af tværnational relevans og har indvirkning på konsolideringen af korridorerne; fremhæver betydningen af byknudepunkter og deres rolle med hensyn til at forbedre transportstrømmene for både passagerer og gods;

6.  understreger, at forskellene med hensyn til infrastruktur, udvikling og kvalitet mellem den central- og østeuropæiske region og resten af Europa kan mindskes gennem en klar, konkret og integreret strategi for hele EU;

7.  minder Kommissionen om dens forpligtelse i henhold til hvidbogen af 2011 om transport frem til 2020, hvor der blev vedtaget en gennemførelsesplan for 40 specifikke foranstaltninger til udvikling af et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt europæisk transportsystem; minder om, at et af dens langsigtede mål er inden 2030 at flytte 30 % af vejtransport på over 300 km til jernbane- eller vandvejstransport og at flytte over 50 % inden 2050, hvilket vil reducere omfanget af trafikken i Central- og Østeuropa betydeligt;

8.  mener, at udvikling af transportknudepunkter er et centralt element til sammenkobling af fjern-, regional- og bytrafik, som fremmer effektiviteten, intermodaliteten og den regionale forretningsudvikling, også i betragtning af de mange muligheder, som digitaliseringen tilbyder, for at øge effektiviteten i hele logistikkæden, bl.a. ved at stille oplysninger til rådighed for alle interessenter (dataudveksling) til udvikling af nye tjenester og praksis;

9.  understreger, at der i forbindelse med opførelse og modernisering af vejinfrastruktur i Central- og Østeuropa i relevant omfang bør tages hensyn til cyklisters behov; understreger betydningen af at udvikle cykelinfrastrukturen i landene i Central- og Østeuropa, hvilket vil øge sikkerheden, mindske antallet af trafikofre og forbedre livskvaliteten og sundheden i EU; understreger, at EuroVelo-cykelnetværket og især rute 13 (Jerntæpperuten), Østeuroparuten og ruten fra Atlanterhavet til Sortehavet, kombineret med jernbaneforbindelser, udgør et interessant potentiale for små og mellemstore virksomheder på turistområdet i de central- og østeuropæiske makroregioner og derfor bør fremmes;

10.  påpeger, at det kræver betydelige investeringer at sikre en mere ensartet økonomisk udvikling mellem medlemsstaterne i de vestlige, centrale og østlige dele af EU; understreger behovet for en bedre samordning mellem EU-myndigheder og nationale myndigheder, særlig med hensyn til gennemførelsen af den centrale del af TEN-T-nettet; minder imidlertid om, at den nødvendige samordning på europæisk plan bør tage hensyn til både de særlige udfordringer i medlemsstaterne og forskellene mellem deres økonomier, socialsikringsordninger og infrastrukturkvalitet, samt til den demografiske udvikling; fremhæver det beskæftigelsespotentiale, der ligger i en mere velfungerende jernbanesektor; opfordrer til at fjerne alle vilkårlige hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og kræver, at landene afstår fra at indføre sådanne hindringer;

11.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre synergier og gensidig forståelse i finansieringen under Connecting Europe-faciliteten, de europæiske struktur- og investeringsfonde, instrumentet for førtiltrædelsesbistand og EIB's og EBRD's instrumenter i forbindelse med gennemførelsen af transportinfrastrukturprojekter i Central- og Østeuropa for at forbedre deres udnyttelse og diversificering betydeligt; fremhæver behovet for udveksling og formidling af erfaringer og viden i forbindelse med projektforberedelse og -udnyttelse ved finansiering via forskellige instrumenter (såkaldt "fund blending"); minder om vigtigheden af at anvende midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) rettidigt for at fremme kommercielt levedygtige markedsbaserede projekter; opfordrer indtrængende Kommissionen, EIB og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning til at intensivere deres arbejde med projektlederne i Central- og Østeuropa for at sikre, at EFSI anvendes til kvalitetsinfrastrukturprojekter inden for innovative og bæredygtige transportformer; understreger EFSI's betydning i forbindelse med udvikling af transportinfrastrukturprojekter af enhver art; bemærker, at de fleste af de infrastrukturprojekter, som det planlægges at finansiere under EFSI, hidtil har været beliggende i Vesteuropa; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med EFSI at tilskynde investorerne til at støtte projektplatforme, der fokuserer på central- og østeuropæiske transportinfrastrukturprojekter; understreger, hvor vigtige midler under samhørighedspolitikken er for udviklingen af transportinfrastruktur i de central- og østeuropæiske lande, som kvalitetsmæssigt ofte er langt bagud i forhold til de vesteuropæiske transportnet, og opfordrer på baggrund heraf til at sikre, at de nødvendige ressourcer og midler garanteres i den næste flerårige finansielle ramme;

12.  minder om, at 11 305 500 000 EUR blev overført fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten med henblik på anvendelse i transportsektoren i medlemsstater, der får støtte fra Samhørighedsfonden; understreger, navnlig på baggrund af den nuværende udnyttelsesgrad, at anvendelsen af disse allerede tilgængelige midler bør prioriteres højere end investeringer fra tredjeparter i tilfælde, hvor investeringen er mere motiveret af politiske overvejelser end af forretningshensyn;

13.  opfordrer de central- og østeuropæiske medlemsstater til at sikre en høj grad af gennemsigtighed og en nøje kontrol med anvendelsen af EU-midler og til snarest muligt at offentliggøre detaljerede oplysninger om fordelingen heraf;

14.  henleder opmærksomheden på de muligheder, som hybride offentlig-private partnerskabsprojekter tilbyder, ved at sammenkoble kilder til finansiering af infrastrukturinvesteringer fra EU-tilskud (op til 85 % af de samlede støtteberettigede omkostninger), offentlig finansiering i form af den samfinansiering, som støttemodtagerne skal skaffe, og midler fra private virksomheder; understreger samtidig, at EU-midler og -budgetmidler øger investeringernes pålidelighed, da de mindsker risikoen for den private sektor; påpeger, at den private sektor samtidig nyder godt af stabile, langsigtede kontrakter, som ikke er afhængige af økonomiske, politiske og budgetmæssige udsving i landene; opfordrer derfor medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at gøre brug af offentlig-private partnerskaber, hvilket kan være en fordelagtig måde til at investere i infrastruktur, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af komplekse infrastrukturprojekter, der på den ene side kræver omfattende udgifter og giver et lavt afkast, og på den anden side et ønske om at sikre effektiv levering af offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at yde teknisk bistand til medlemsstater i den central- og østeuropæiske region i lyset af, at nogle af disse lande har meget lidt erfaring i at arbejde med finansielle instrumenter og inddrage den private sektor i større projekter; anmoder ligeledes Kommissionen om i samarbejde med de nationale, regionale og lokale forvaltninger regelmæssigt at forelægge en samlet oversigt over de transportprojekter, der samfinansieres via de forskellige EU-fonde, med angivelse af beløb;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at strømline og forenkle udbudsprocedurerne, udstede retningslinjer for offentligt-privat partnerskaber, sikre en passende ramme for statsstøtte og forenkle tilladelsesprocedurerne for at lette gennemførelsen af transportprojekter, særlig grænseoverskridende projekter;

16.  understreger, at ESI-fondene kan anvendes til at udvikle de manglende forbindelser i grænseområderne i Central- og Østeuropa, konsolidere den eksisterende infrastruktur for at sikre fuld adgang til det indre marked og yderligere at fremme den økonomiske vækst; understreger i denne forbindelse, at eftersom transport er afgørende for regionaludviklingen, er tilfredsstillende og korrekt finansieret lokal infrastruktur en grundlæggende og uomgængelig forudsætning for at skabe økonomisk, social og territorial samhørighed;

17.  minder om, at ESI-fondene også kan anvendes til at øge de formidlende organers og modtagernes administrative kapacitet, da EU's støtte til transportinvesteringer i regionen ellers risikerer ikke at blive udnyttet korrekt; bemærker, at især Jaspers-bistandsmekanismen hidtil har vist sin værdi i denne forbindelse, hvorfor det kunne overvejes ikke blot at fortsætte denne mekanisme, men at gøre den mere permanent og institutionel; påpeger, at den tekniske bistand, der ydes gennem det Europæiske Knudepunkt for Investeringsrådgivning (EIAH), bør hjælpe offentlige og private projektledere til at skabe en stabil portefølje af gennemarbejdede og velstrukturerede projekter med henblik på at få støtte fra de finansielle instrumenter over en længere periode; minder om, at de europæiske koordinatorer for hovednetkorridorerne har et politisk mandat, men ikke tilstrækkelig administrativ kapacitet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at strømline den offentlige forvaltning af disse ressourcer for at undgå unødvendigt bureaukrati;

18.  opfordrer Kommissionen og EIB til at samarbejde bedre og koordinere deres bestræbelser på at sikre en omfattende høring af alle interessenter om finansieringen af transportinfrastrukturen, udveksling af bedste praksis, fremme af finansielle instrumenter og tidlig kortlægning af potentielle projekter, og til regelmæssigt at orientere Europa-Parlamentet herom; understreger, at ethvert tiltag vedrørende projekter, der har til formål at forbedre transportinfrastrukturernes konnektivitet og tilgængelighed, bør iværksættes hurtigst muligt;

19.  opfordrer regionerne og medlemsstaterne til at vedtage eller opretholde foranstaltninger, der fremmer mere miljøvenlige transportformer; ser gerne, at ESI-fondene anvendes til projekter, der skaber efterspørgsel efter offentlige og mere bæredygtige transportløsninger, f.eks. gennem forenklede grænseoverskridende billetsystemer og investering i elektriske ladestandere;

20.  understreger, at øst-vest- og nord-syd-transportkorridorerne i det europæiske TEN-T-net bør tillægges lige stor opmærksomhed, idet dette kan bidrage til de deltagende landes økonomiske udvikling ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder i små og mellemstore virksomheder og startup-virksomheder samt inden for handel, videnskab, forskning og teknologi, og samtidig forbedre vejsikkerheden og mindske transportomkostningerne; understreger den betydning, som multimodalitet og transportinnovation har for udvikling af handel og turisme samt for miljøbeskyttelse, og går ind for, at transport ad indre vandveje skal indgå i den multimodale logistikkæde, eftersom forbindelser mellem alle transportformer ville sikre økonomisk udvikling i området og desuden også mindske flaskehalse i transportsystemet;

21.  glæder sig over udvidelsen af TEN-T-nettet i landene på Vestbalkan; anmoder Kommissionen om at sikre, at tiltrædelseslandene på Vestbalkan integreres i TEN-T-nettet og samarbejdet om transportforbindelser med Ukraine, Moldova og andre nabolande, herunder de lande, som er medlemmer af Traceca-korridoren; understreger, at det er vigtigt at tilpasse de finansielle kriterier, således at tiltrædelses- og kandidatlandene kan drage fordel af EU's finansielle instrumenter i et større omfang, navnlig hvad angår grænseoverskridende projekter; understreger, at investeringer, navnlig gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og investeringsrammen for Vestbalkan, samt foranstaltninger til optimering af trafikken bør koordineres på regionalt plan for at bidrage til udvidelsen af hovednettet i regionen;

22.  mener, at forbedringer af transportinfrastrukturen og konnektiviteten i Central- og Østeuropa er et vigtigt redskab til at styrke stabiliteten, den økonomiske udvikling, det regionale samarbejde og sikkerheden ved Unionens østlige grænse og på Vestbalkan samt til at øge den opadgående konvergens inden for transportforholdene på det indre marked; fremhæver i denne henseende vigtigheden af korridoren Orienten/det østlige Middelhav;

23.  understreger, at det er absolut nødvendigt at bevare Schengenområdet for at sikre et effektivt og omkostningseffektivt transportsystem i EU, der bygger på princippet om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer på tværs af åbne indre grænser; minder om, at Kommissionen allerede i juni 2011 havde opfordret alle medlemsstaterne til at vedtage at udvide Schengenområdet med Bulgarien og Rumænien;

24.  understreger behovet for at forbedre transportinfrastrukturens konnektivitet og tilgængelighed for at fremme turismens udvikling i EU; understreger, at et bredt og effektivt europæisk transportnet er et vigtigt aktiv for turistsektoren, fordi det bidrager til at gøre regionerne mere attraktive for turister; mener, at landene i Central- og Østeuropa har et enormt potentiale for så vidt angår udviklingen af deres turistsektor, som kan udnyttes bedre, hvis transportinfrastrukturen videreudvikles;

25.  henviser til de positive miljømæssige og økonomiske aspekter af de synergier, der forbinder de forskellige transportformer, med henblik på at udnytte deres respektive fordele bedre;

26.  understreger, at udviklingen af kombineret transport i Central- og Østeuropa kræver en forbedring af jernbanegodskorridorernes egenskaber og støtte til opførelse af offentligt tilgængelige intermodale terminaler;

27.  mener, at der er et enormt potentiale i internationale infrastrukturprojekter som f.eks. den nye silkevej med hensyn til at hjælpe Central- og Østeuropa til at udnytte potentialet i den globale økonomi bedre; mener, at Central- og Østeuropa i kraft af sin gunstige geografiske beliggenhed kan blive et vigtigt logistikcenter og knudepunkt for kommunikationen mellem Europa og Asien;

28.  understreger, at bedre adgang til transport i Central- og Østeuropa og de dertil krævede investeringer bør udgøre et incitament til udvikling af lokale virksomheder; påpeger, at udbudsprocedurerne og gennemførelsen af projekterne bør favorisere små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på det problem, at store entreprenører og underentreprenører, der deltager i projekterne, indleder et illoyalt samarbejde, hvis ofre meget ofte er de mindst kvalificerede arbejdstagere;

29.  påpeger, at det er nødvendigt at tage hensyn til behovene hos beboerne i tyndt befolkede og vanskeligt tilgængelige områder, f.eks. bjergområder, ved planlægningen af infrastrukturløsninger i Central- og Østeuropa; er af den opfattelse, at manglende adgang til transport kan føre til social udstødelse, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til behovene hos personer, der anvender lokale transportruter; understreger, at transportforbindelsernes rentabilitet ikke bør være det eneste kriterium ved vurderingen af deres nytteværdi;

Vejtransport

30.  minder om, at udvikling af grænseoverskridende veje er afgørende for at fremme samarbejdet mellem befolkninger og virksomheder i grænseregioner; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at modernisere vejene og med at udvikle de manglende forbindelsesled, bygge sikre og tilgængelige parkeringspladser og styrke de regionale og lokale forbindelser til TEN-T-nettet, eftersom tilkobling til TEN-T udgør et vigtigt grundlag for økonomisk vækst i de regionale centre;

31.  understreger behovet for at sikre retfærdige vejafgiftssystemer i EU; påpeger, at medlemsstaterne på grund af deres særlige forhold bør nyde godt af en vis fleksibilitet, når de etablerer sådanne ordninger, samtidig med at den tekniske interoperabilitet holdes på et passende niveau; mener, at disse systemer bør udformes i samarbejde med erhvervslivet og de erhvervsmæssige brugere af vejnettet, og at sidstnævnte ikke bør pålægges yderligere eller uforholdsmæssigt høje afgifter, som ville gøre deres erhvervsvirksomhed mindre rentabel;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at efterkomme det presserende behov for at forbedre vejnettet langs EU's østlige grænser, der starter i Estland, passerer gennem Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien og slutter i Grækenland; mener, at denne indsats bør bygge på den for længst gennemførte planlægning i forbindelse med Via Carpatia-projektet, om hvilket repræsentanter for de berørte lande den 3. marts 2016 undertegnede en erklæring i Warszawa om yderligere samarbejde om udvikling af korridoren og opdatering af ruten; er af den opfattelse, at fjerntliggende regioner i EU med opførelsen af Via Carpatia vil få mulighed for at fremskynde deres udvikling og dermed hurtigere vil kunne indhente mere udviklede områder i EU; påpeger, at vejanlægget også vil stimulere investeringer og virksomhedernes vækst samt forbedre sikkerheden i EU som helhed, især på baggrund af den væbnede konflikt i Ukraine; mener, at muligheden for at åbne Rhinen-Donau-korridoren til den nordlige del af EU gennem Via Carpatia bør udnyttes, og mener, at Via Carpatia bør modtage en ordentlig budgetbevilling; opfordrer derfor til, at Via Carpatia-projektet indarbejdes i TEN-T-hovednettet med henblik på at sikre passende EU-finansiering; opfordrer desuden medlemsstaterne til at oprette finansieringsordninger for dette projekt ved hjælp af ethvert muligt finansielt instrument, f.eks. Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

33.  understreger, at kvaliteten af vejinfrastrukturen har direkte indflydelse på trafiksikkerheden; mener derfor, at trafiksikkerheden også bør vurderes i forbindelse med opførelse af vejinfrastruktur; er bekymret over, at der stadig er forholdsvis mange døde og hårdt kvæstede i trafikken i mange central- og østeuropæiske medlemsstater; understreger, at foranstaltninger til forbedring af trafiksikkerheden bør fremmes yderligere på medlemsstats- og EU-plan; mener, at der bør afsættes passende midler til projekter til genopretning af infrastruktur i de central- og østeuropæiske medlemsstater;

34.  understreger, at sikkerhed og bæredygtighed i transportsektoren er centrale prioriteter i forbindelse med udvikling af infrastruktur; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme digitalisering og automatisering inden for alle transportformer; opfordrer til, at der i infrastrukturinvesteringsprojekter medtages transportløsninger, som mindsker risikoen for dødsfald eller alvorlige kvæstelser ved trafikulykker, og til, at der tages hensyn til behovene hos de mennesker, der bor i nærheden af ruter med meget tæt trafik;

Jernbanetransport

35.  understreger, at det er overordnet vigtigt at opføre, modernisere og vedligeholde jernbanelinjer for at fremme en sammenhængende og bæredygtig vækst inden for jernbanetransporten og samhørigheden i de centrale og østlige dele af EU; understreger, at jernbanesektoren har en vigtig rolle at spille med hensyn til at reducere klimapåvirkningen, luftforureningen og antallet af trafikulykker og forventer, at denne indsats vil indvirke positivt på den industrielle udvikling, godstransportlogistikken, kvaliteten af de offentlige tjenester og en pålidelig passagermobilitet; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne grænseoverskridende og nationale flaskehalse og udvide den operative kapacitet med henblik på at nå de mål, der er fastsat for 2030 og 2050 om modale skift som fastsat i hvidbogen om transport fra 2011;

36.  understreger, at nogle regioner i Central- og Østeuropa har et omfattende jernbanenetværk, hvor der imidlertid er et presserende behov for en rettidig modernisering af infrastrukturen for at undgå yderligere forringelser, der kan bevirke, at det ophører med at fungere; beklager de utilstrækkelige investeringer i grænseoverskridende jernbanestrækninger og det lave niveau af passagerbefordring med jernbane i mange grænseområder; opfordrer medlemsstaterne til at (gen-)indføre manglende forbindelser og fjerne flaskehalse; foreslår en undersøgelse af jernbanenettet ved hjælp af den planlægningsmetode, der benyttes for TEN-T's samlede net og hovednet, for at finde frem til eventuelle yderligere manglende forbindelser — navnlig grænseoverskridende forbindelser — både mellem EU's medlemsstater og med tilgrænsende tredjelande; tilskynder medlemsstaterne til at udvikle et tæt og konstruktivt samarbejde om at lukke disse huller og forbedre den territoriale integration og samhørighed; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet finansiel støtte til alle disse tiltag;

37.  gentager sin støtte til udbredelse af det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) i samtlige TEN-T-hovednetkorridorer; mener, at en fuldstændig og hurtig gennemførelse af ERTMS skal være en absolut prioritet for EU med henblik på at skabe et fuldt interoperabelt, velfungerende, effektivt og attraktivt europæisk jernbaneområde, der kan konkurrere med andre transportformer;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage klare og langsigtede udviklingsstrategier for jernbanetransporten og fjerne hindringerne for jernbaneprojekter, der gennemføres med finansiering fra EU;

39.  understreger behovet for at optrappe investeringerne i forbedring af jernbanernes kvalitet med henblik på at gøre dem mere tilgængelige og attraktive for både passager- og godstransport og på at øge deres transportandel i overensstemmelse med mål nr. 3 om et skift til andre transportformer, jf. EU's hvidbog om transport;

40.  bemærker, at der mangler vej- og jernbaneforbindelser til og fra havnene; påpeger, at de fleste lufthavne i Østeuropa er placeret tæt på jernbaneinfrastruktur, og at en integration stadig er teknisk mulig; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at støtte en yderligere integration af multimodale transportforbindelser (vej-jernbane-lufthavn) i Central- og Østeuropa;

41.  opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte investeringer i rullende materiel i de central- og østeuropæiske lande, da dette vil gøre det muligt at genskabe jernbanernes potentiale i disse landes offentlige transportsystemer;

42.  understreger, at en bæredygtig udvikling af den europæiske jernbaneinfrastruktur ikke må slutte ved den blotte anlæggelse af nettet, men skal omfatte vedligeholdelsesforanstaltninger for at være omkostningseffektiv på længere sigt; mener, at en betydelig del af de finansielle midler bør afsættes til sådanne foranstaltninger i betragtning af betydningen af vedligeholdelsesarbejde;

43.  understreger de almene fordele ved Rail Baltica-forbindelsen som et af de prioriterede projekter i korridoren Nordsøen-Østersøen og dens væsentlige strategiske betydning for alle de berørte medlemsstater samt for hele regionen fra Finland (med den mulige "botniske udvidelse"), gennem Estland, Letland, Litauen og Polen og videre til Tyskland, Holland og Sydeuropa; glæder sig over fremskridtene i forbindelse med anlæggelsen og forberedelsen af Rail Baltica-projektet og understreger, at et godt samarbejde mellem interesserede og berørte lande har afgørende betydning for, om projektet går fremad uden yderligere forsinkelser og tilbagefald, og for at undgå enhver risiko for manglende forpligtelse af de finansielle ressourcer, der er afsat til dette projekt; understreger, at hvis Kommissionens regler ikke overholdes, vil EU's samfinansiering på ca. 85 % gå tabt, og de fremtidige finansieringsbetingelser vil aldrig være lige så gunstige, som de er nu; opfordrer indtrængende de berørte lande til at anerkende og styrke den rolle, som Rail Baltica Joint Venture spiller som det organ, der bedst kan forvalte et så omfattende tværnationalt projekt, til at indgive fælles ansøgninger om EU-støtte, gennemføre både fælles og nationale offentlige indkøb, koordinere arbejdet på projektet og endelig vise, at de er i stand til at samarbejde;

44.  fremhæver på baggrund af jernbanens stagnerende andel af de europæiske markeder for godstransport og personbefordring betydningen af "Shift2rail"-iniativet, navnlig inden for godstransport, for at øge konkurrenceevnen og produktiviteten; mener, at der også bør investeres i forbedring af jernbaners kvalitet på området godstransport; glæder sig over de fælles internationale initiativer, som medlemsstaterne i regionen har taget med henblik på udvikling og modernisering af jernbaneinfrastruktur som f.eks. oprettelsen af den nye godstogskorridor nr. 11, den såkaldte Amber-korridor, som forbinder handels- og industricentre i Polen, Slovakiet, Ungarn og Slovenien, ved at handle i fællesskab i forbindelse med tildeling af trafikkapacitet til internationale godstog; påpeger, at sådanne projekter fremmer jernbanetransport som middel til international godstransport, forbedrer jernbanernes konkurrenceevne og sikrer en bedre udnyttelse af den eksisterende internationale godstransportkapacitet;

45.  konstaterer, at de forskellige EU-programmer indeholder mange finansieringskilder, der kan benyttes til jernbanesektoren; mener, at anvendelsen og den effektive udnyttelse af disse finansieringskilder er afgørende, fordi finansielle begrænsninger i høj grad indskrænker omfanget af de offentlige midler, som medlemsstaternes regeringer kan investere i jernbaner;

46.  henleder opmærksomheden på de tillæg, som er almindeligt brugt i Central- og Østeuropa inden for grænseoverskridende regional personbefordring med jernbane, og som ofte pålægges af jernbaneselskaberne som en del af internationale jernbanetakster, hvilket gør det mindre attraktivt at anvende grænseoverskridende jernbaneforbindelser;

47.  understreger behovet for at sikre, at landene i Central- og Østeuropa er koblet til højhastighedsjernbanenettet i Vesteuropa, for at styrke jernbanesektorens konkurrenceevne og støtte den økonomiske vækst i regionen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende projekter for højhastighedsjernbaneforbindelser i TEN-T-korridorerne som helhed;

48.  understreger nødvendigheden af at støtte fælles projekter og investeringer med tredjelande og dermed bane vej for komplementær udnyttelse af potentialet i godstogskorridorer, der er blevet moderniseret ved hjælp af EU-midler, f.eks. i forbindelser mellem EU og landene i Asien;

Indre vandveje

49.  fremhæver den betydning, som transport ad indre vandveje har som en omkostningseffektiv og bæredygtig form for multimodal transport og logistik i hele EU; finder det derfor nødvendigt at modernisere transportinfrastrukturen til de indre vandveje til befordring af passagerer eller gods og at forbedre interoperabiliteten med andre transportformer;

50.  bemærker, at Central- og Østeuropa har et betydeligt udviklingspotentiale for så vidt angår indre vandveje samt flod- og søhavne; er af den opfattelse, at dette potentiale kun kan udnyttes under behørig efterlevelse af gældende EU-ret om beskyttelse af miljø, biodiversitet og vand, og mener, at det, hvis der lægges mere vægt på brugen af havne og jernbaner, ville bidrage til at fremme målet om at øge den multimodale transport i regionen;

51.  glæder sig over oprettelsen af Naiades-programmet og dets efterfølger, Naiades II, der løber indtil 2020, og understreger, at det er vigtigt at have en europæisk strategi og en handlingsplan for de indre vandveje;

52.  mener, at anvendelse af multimodalitet i havne langs de indre vandveje er afgørende for disses økonomiske potentiale; fremhæver den betydning, som passende adgang til den "sidste kilometer" og indbyrdes sammenkoblet jernbaneinfrastruktur ved terminaler langs de indre vandveje samt transportknudepunkter i havneopsamlingsområder har for at tiltrække brugere;

53.  understreger Donaus betydning som central transportvandvej i Donau-makroregionen; påpeger, at regionens potentiale for transport ad indre vandveje bør udnyttes i højere grad, og minder derfor også om nødvendigheden af, at medlemsstaterne opretholder driften af de indre vandveje, som de er ansvarlige for; opfordrer staterne langs Donaus bredder til at sikre, at Donau vedvarende kan besejles, og til at gennemføre deres overordnede plan for genopretning og vedligeholdelse af sejlrenden, som blev godkendt i 2014, samt til i mellemtiden at tage hensyn til de miljømæssige aspekter, navnlig bevarelse af naturlige levesteder, miljø, biodiversitet og vand, og derved bidrage til at bevare og fremme SMV'er, der arbejder med bæredygtigt landbrug, fiskeri og turisme; understreger, at forbindelser mellem Oder, Elben og Donau kunne fremme hele regionens transport- og kommunikationskapacitet på nord-syd-aksen, hvilket ville føre til jobskabelse og udvikling af SMV'er;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at opgradere og opnå klasse IV for andre indre vandvejsinfrastrukturers sejlbarhed, især flodstrækninger i TEN-T-hovednettet; understreger, at en betydelig opgradering af Elben er nødvendig for at muliggøre fuld sejlbarhed, hvilket er afgørende for korridoren Orienten/det østlige Middelhav; understreger, at det er nødvendigt at opgradere Oder-floden til sejlbarhed i klasse IV; fremhæver også den betydning, som de internationale vandveje E40 og E70 har med hensyn til at forbedre de central- og østeuropæiske landes integration i de fælleseuropæiske landtransportveje; understreger, at oprettelse af gode multimodale forbindelser mellem de pågældende vandveje og Østersø-Adriaterhavs-TEN-T- hovedkorridoren i høj grad ville øge de østlige EU-regioners investeringspotentiale;

Søhavne og lufthavne

55.  understreger, at der er potentiale til yderligere at udvikle attraktiv skibsfart til havne i Østersøen, Sortehavet og Adriaterhavet som led i "motorveje til søs" -konceptet; fremhæver betydningen af at udvide kapaciteten i energisektoren, inklusive bæredygtige brændstoffer til skibsfarten, og af at sikre effektive jernbaneforbindelser til havnenes bagland;

56.  påpeger, at en bæredygtig udvikling af havne i Østersøen, Adriaterhavet og Sortehavet ikke må hæmmes af anden undersøisk infrastruktur; er bekymret over, at gennemførelse af projekter såsom Nord Stream kan undergrave og blokere investeringer i regionen, særlig i Østersøområdet; kræver, at alle undersøiske rørledninger skal respektere krav til dybgang ved havneindløb;

57.  mener, at søhavne og lufthavne bedst tjener den økonomiske udvikling i Central- og Østeuropa, hvis de er knudepunkter i et integreret multimodalt transportsystem, der er sammenkoblet med en effektiv jernbaneinfrastruktur;

58.  understreger, at havnene på den nordlige side af Adriaterhavet skal styrke deres samarbejde gennem regional samordning med henblik på fælles fremme af trafikstrømmene i søhandlen i det nordlige Adriaterhav for at sikre fuld integration mellem de italienske havne og havnene i Slovenien (Koper) og Kroatien (Rijeka); opfordrer i denne henseende Kommissionen til at inkludere havnen i Rijeka i Østersø-Adriaterhavskorridoren for at muliggøre en fuld transportforbindelse fra det nordlige Adriaterhavs søhavne til Centraleuropa og Østersøområdet;

59.  minder om, at Kommissionen har påpeget, at der er et problem med utilstrækkelige forbindelsesmuligheder i den nyligt udarbejdede luftfartsstrategi for Europa; påpeger imidlertid, at de foreslåede løsninger har et begrænset potentiale, og opfordrer Kommissionen til at overvåge luftfartsforbindelserne inden for EU, navnlig i Central- og Østeuropa, og til at udvikle yderligere forslag med henblik på at reducere kløften med hensyn til adgang til lufttransporttjenester; mener, at luftfartsforbindelserne inden for denne del af EU bør udvikles yderligere, da konnektiviteten i EU13 er 7,5 gange lavere end i EU15(9); er bekymret over, at lufthavnsinfrastrukturen i regionen undergår en konstant modernisering, men at langt størstedelen af de nye luftruter kun er rettet mod vesten; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om den relevante lovgivning er egnet til formålet, og til om nødvendigt at foreslå nye initiativer til at sikre tilstrækkelige forbindelser mellem randområderne og Europas centrum;

60.  understreger, at Central- og Østeuropa har færre og dårligere flyforbindelser end den vestlige del af EU; påpeger, at disse mangelfulde forbindelser blev konstateret ved en uafhængig analyse foretaget på Kommissionens foranledning;

61.  opfordrer Kommissionen til at undersøge luftfartsforbindelserne i og mellem medlemsstaterne og til at indføre foranstaltninger til forbedring af lufttransporttjenesterne for så vidt angår servicekvaliteten for forbrugerne;

62.  påpeger, at små og mellemstore lufthavne har et enormt potentiale hvad angår adgangen til transport i Central- og Østeuropa, navnlig for forretningsrejsende og turister; gentager, at mange regionale lufthavne i de senere år er blevet anlagt eller moderniseret i Central- og Østeuropa, men at deres potentiale ikke udnyttes tilstrækkeligt på grund af utilstrækkelige forbindelser mellem disse lufthavne og de vigtigste transportruter; påpeger, at det er nødvendigt, at disse lufthavne udnyttes mere effektivt gennem opførelse af nye veje og jernbaneforbindelser;

63.  anerkender de forskelligartede roller, som de regionale og lokale lufthavne spiller i regionaludviklingen i Central- og Østeuropa og til fremme af økonomisk vækst, handel, konkurrenceevne, inklusiv mobilitet og turisme samt uhindret adgang for personer med handicap og bevægelseshæmmede; understreger det bidrag, som regionale lufthavne gør for at gøre deres regioner mere attraktive; fastholder, at trafikefterspørgsel og -potentiale skal vurderes behørigt i forbindelse med alle nye anlæg, og at anvendelse af EU-midler skal begrænses strengt til økonomisk levedygtige og bæredygtige projekter; fremhæver, at der bør bevilges tilsvarende finansiel støtte til udvikling af eksisterende kapacitet; mener, at de regionale lufthavnes betydning vil vokse, hvis de har en moderne infrastruktur og et net af transportforbindelser (især jernbaneforbindelser), der er tilpasset regionen og landet og gør det muligt at komme hurtigt til lufthavnen fra forskellige dele af nærliggende byer; understreger betydningen af at udvikle eksisterende og nye regionale og lokale lufthavne i underudviklede og fjerntliggende regioner, som bidrager til den økonomiske vækst, herunder i turismesektoren, ved at forbedre tilgængeligheden og forbindelsesmulighederne og gøre disse områder mere attraktive for investeringer og mere konkurrencedygtige og dermed fremme den samfundsøkonomiske udvikling; foreslår, at Kommissionen overvejer at udvikle et regionalt netværk af lufthavne for at sikre bedre forbindelser, også mellem og inden for medlemsstaterne;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0310.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0423.
(3) EUT C 261 E af 10.9.2013, s. 1.
(4) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
(6) http://ec.europa.eu/transport/road_safety/pdf/vademecum_2015.pdf
(7) http://ec.europa.eu/transport/modes/inland/news/2014-12-04-danube-ministrial-meeting/conclusions.pdf
(8) http://mib.gov.pl/files/0/1796967/deklaracjalancucka.pdf
(9)Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager Kommissionens meddelelse "En luftfartsstrategi for Europa" SWD(2015)0261.


Oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder
PDF 239kWORD 68k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (2015/2254(INL))
P8_TA(2016)0409A8-0283/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særligt anden, fjerde, femte og syvende betragtning,

–  der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6, 7 og 11, i TEU,

–  der henviser til artiklerne i TEUF vedrørende respekt for og fremme og beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Unionen, herunder artikel 70, 258, 259, 260, 263 og 265,

–  der henviser til artikel 4, stk. 3, og artikel 5 i TEU, artikel 295 i TEUF, protokol nr. 1 om de nationale parlamenters funktion i Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til Europarådets europæiske socialpagt, særligt artikel E,

–  der henviser til Københavnskriterierne og den gældende EU-ret, som et kandidatland skal opfylde, hvis det ønsker at tiltræde af EU – særligt kapitel 23 og 24,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets parlamentariske forsamling, Ministerkomitéen, menneskerettighedskommissæren og Venedigkommissionen under Europarådet,

–  der henviser til Europarådets henstilling nr. R (2000)21 af 25. oktober 2000 og FN's grundprincipper vedrørende advokaters rolle fra 1990, der opfordrer alle stater til at garantere fri og uafhængig udøvelse af advokaterhvervet,

–  der henviser til "aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union" af 23. maj 2007,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal,

–  der henviser til Europarådets europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

–  der henviser til tjeklisten for retsstatsprincippet vedtaget af Venedigkommissionen på dens 106. plenarforsamling den 18. marts 2016,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's traktater til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og FN-traktatorganernes retspraksis,

–  der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til FN's tilgang til hjælp til styrkelse af retsstatsprincippet af april 2008,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, særligt mål 16,

–  der henviser til COSAC's 25. halvårlige beretning om udviklingen i Den Europæiske Unions procedurer og praksis vedrørende parlamentarisk kontrol af 18. maj 2016,

–  der henviser til publikationerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), herunder om det foreslåede informationssystem om grundlæggende rettigheder (European Fundamental Rights Information System – EFRIS) i dets dokument af 31. december 2013 med titlen "Fundamental rights in the future of the European Union's Justice and Home Affairs",

–  der henviser til FRA's udtalelse af 8. april 2016 om udvikling af et integreret værktøj med objektive indikatorer for grundlæggende rettigheder, der kan måle efterlevelse af de fælles værdier, der er opstillet i artikel 2 i TEU og baseret på eksisterende informationskilder,

–  der henviser til skrivelsen af 6. marts 2013 fra udenrigsministrene for Tyskland, Danmark, Finland og Nederlandene til formanden for Kommissionen,

–  der henviser til det italienske formandskabs notat af 15. november 2014 om sikring af respekt for retsstaten i Den Europæiske Union,

–  der henviser til konklusionerne af 16. december 2014 fra Rådet og medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, om sikring af overholdelsen af retsstatsprincippet,

–  der henviser til Rådets første og anden dialog om retsstatsprincippet under det luxembourgske og nederlandske formandskab den 17. november 2015 og den 24. maj 2016,

–  der henviser til Rådets retningslinjer af 19. december 2014 vedrørende de metodemæssige skridt, der skal tages for at kontrollere foreneligheden med de grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende organer,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Strategi for den effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 6. maj 2011 med titlen "Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments",

–  der henviser til Kommissionens eksisterende overvågningsmekanisme og instrumenter til periodisk vurdering, herunder mekanismen for samarbejde og kontrol, resultattavlen for retlige anliggender, antikorruptionsrapporter og EMM (European Media Monitor),

–  der henviser til Kommissionens årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016,

–  der henviser til Europarådets kodeks for god praksis for civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocessen af 1. oktober 2009,

–  der henviser til EU's resultattavle for retsområdet for 2016 og Kommissionens beretning af 15. juli 2016 om "Tilsyn med anvendelsen af EU-retten - Årsberetning for 2015",

–  der henviser til Parlamentets Enhed for Europæisk Merværdis vurdering fra april 2016 om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0283/2016),

A.  der henviser til, at Unionen er baseret på værdier som respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder, herunder menneskers ret til at tilhøre minoritetsgrupper, der er fastsat som kerneprincipper og målsætninger i de første artikler i TEU og i kriterierne for EU-medlemskab;

B.  der henviser til, at Unionens institutioner og organer samt EU-medlemsstaterne bør fastholde og fungere som et forbillede ved reelt at opfylde deres forpligtelser og bevæge sig i retning af en konsensus og en fælles kultur, hvor retsstatsprincippet tolkes som en universel værdi i de 28 medlemsstater og i EU-institutionerne og anvendes af alle involverede parter på samme måde, idet fuldstændig overholdelse og styrkelse af disse principper er en afgørende forudsætning for det europæiske projekts legitimitet som helhed og en grundlæggende betingelse for at opbygge borgernes tillid i Unionen;

C.  der henviser til, at i henhold til EU-Domstolens udtalelse 2/13 af 18. december 2014(1) og relevant retspraksis fra Domstolen er de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartret, kernen i Unionens retlige konstruktion, og iagttagelsen af disse rettigheder udgør en betingelse for EU-retsakternes lovlighed, således at foranstaltninger, som er uforenelige med disse rettigheder, ikke er tilladte i Unionen;

D.  der henviser til, at Unionen under påberåbelse af artikel 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 7 i TEU har mulighed for at tage skridt til at værne om sin "forfatningsmæssige kerne" og de fælles værdier, som Unionen er baseret på;

E.  der henviser til, at retsstatsprincippet er rygraden i det europæiske liberale demokrati og et af de grundlæggende principper for Unionen, idet det hidrører fra medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner;

F.  der henviser til, at alle medlemsstater, Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og kandidatlande er forpligtet til at respektere, beskytte og styrke disse principper og værdier og til at arbejde loyalt sammen;

G.  der henviser til, at medlemsstaterne, herunder de nationale domstole, i henhold til bl.a. protokol nr. 24 om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, betragtning 10 i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA(2) samt retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (såsom M.S.S. mod Belgien og Grækenland, dom af 21. januar 2011) og Domstolen (såsom N.S. og M.E., dom af 21. december 2011(3) og Aranyosi og Căldăraru, dom af 5. april 2016(4)), er forpligtede til at afholde sig fra at gennemføre EU-lovgivning over for andre medlemsstater, hvis der er en tydelig risiko for alvorlig krænkelse eller en alvorlig og vedvarende krænkelse af retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i de pågældende andre medlemsstater;

H.  der henviser til, at respekten for retsstatsprincippet inden for Unionen er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og for opretholdelsen af alle rettigheder og forpligtelser, der følger af traktaterne og international ret, og er en forudsætning for gensidig anerkendelse og tillid samt en afgørende faktor for politikområder såsom det indre marked, vækst og beskæftigelse, bekæmpelse af forskelsbehandling, social inklusion, politi- og retssamarbejde, Schengen-området, asyl- og migrationspolitik, og at heraf følger, at en undergravning af retsstatsprincippet, demokratisk regeringsførelse og de grundlæggende rettigheder er en alvorlig trussel mod Unionens stabilitet, den monetære union og det fælles område for frihed, sikkerhed og retfærdighed og Unionens velstand;

I.  der henviser til, at den måde, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres i medlemsstaterne, spiller en afgørende rolle for den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og deres retssystemer, og at virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden interne grænser derfor har vital betydning;

J.  der henviser til, at Unionen er baseret på et fælles sæt af kerneværdier og -principper, og at definitionen af disse kerneværdier og -principper, som sikrer, at demokratiet trives, og at grundlæggende rettigheder beskyttes, er en levende og permanent proces, og at disse værdier og principper ganske vist vil kunne udvikle sig over tid, men ikke desto mindre skal beskyttes og bør danne grundlag for politiske beslutninger uafhængigt af forskellige politiske flertal og modstå midlertidige forandringer, hvorfor en uafhængig, upartisk dømmende magt med ansvar for at fortolke dem spiller en vigtig rolle;

K.  der henviser til, at Unionens borgere og indbyggere ikke altid er tilstrækkelig bevidste om alle deres rettigheder som europæere, og at de bør være i stand til sammen at udforme og især identificere sig med Unionens kerneværdier og -principper;

L.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i TEU skal respektere medlemsstaternes lighed over for traktaterne, og at respekt for den kulturelle mangfoldighed og nationale traditioner inden for og mellem medlemsstaterne ikke bør hindre et ligeligt og højt niveau af værn om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i hele Unionen; der henviser til, at princippet om ligestilling og ikke-forskelsbehandling er et universelt princip, og at det repræsenterer den fælles tanke bag alle Unionens politikker og aktiviteter;

M.  der henviser til, at sikring af retsstatsforhold og effektive uafhængige retssystemer udgør centrale elementer i at skabe et positivt politisk miljø, der er i stand til at bevare offentlighedens tillid til institutionerne, og dermed et investeringsvenligt klima, større reguleringsmæssig forudsigelighed og bæredygtig vækst;

N.  der henviser til, at en forbedring af retssystemernes effektivitet i medlemsstaterne er et vigtigt aspekt af retsstatsprincippet og er afgørende for at sikre ligebehandling, sanktioner for regeringers misbrug og forebyggelse af vilkårlighed, og af Kommissionen betragtes som en nøglekomponent i strukturreformer inden for det europæiske semester, den årlige runde til samordning af de økonomiske politikker på EU-plan; der henviser til, at en uafhængig advokatstand er en af hjørnestenene i et frit og demokratisk samfund;

O.  der henviser til, at det i den vejledende note fra FN's generalsekretær om FN's tilgang til hjælp til styrkelse af retsstatsprincippet anbefales, at retsstatsprincippet bør omfatte et offentligt og civilt samfund, der bidrager til at styrke retsstatsprincippet og til at holde embedsmænd og offentlige institutioner ansvarlige;

P.  der henviser til, at det fremhæves i Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse af omkostningerne ved fravær af EU-indgreb på området organiseret kriminalitet og korruption, at integrationen af eksisterende EU-overvågningsmekanismer, såsom mekanismen for samarbejde og kontrol, resultattavlen for retlige anliggender og rapporterne om bekæmpelse af korruption, i de bredere overvågningsrammer for retsstatsforhold vil kunne resultere i årlige besparelser på 70 mia. EUR;

Q.  der henviser til, at Unionens demokratiske og juridiske styring ikke har et så solidt retsgrundlag som Unionens økonomiske styring i den forstand, at Unionen ikke optræder lige så strengt og bestemt for at håndhæve sine kerneværdier som for at sikre gennemførelsen af sine økonomiske og skattemæssige regler;

R.  der henviser til, at når kandidatlande ikke formår at leve op til de fastsatte standarder, værdier og demokratiske principper, medfører det en forsinkelse af deres tiltrædelse af Unionen, indtil de overholder disse standarder fuldt ud, mens en tilsvarende forsømmelighed fra en medlemsstats eller EU-institutions side har ringe konsekvens i praksis;

S.  der henviser til, at de forpligtelser, der påhviler kandidatlande i henhold til Københavnskriterierne, fortsat gælder efter tiltrædelse af Unionen i kraft af artikel 2 i TEU og princippet om loyalt samarbejde i artikel 4 i TEU, og at ikke bare nye, men også gamle medlemsstater derfor bør vurderes regelmæssigt for at bekræfte, at deres lovgivning og praksis fortsat opfylder de pågældende kriterier og efterlever de fælles værdier, som Unionen er baseret på;

T.  der henviser til, at omkring 8 % af Unionens borgere tilhører et nationalt mindretal, og at ca. 10 % taler et regionalt sprog eller et minoritetssprog; der henviser til, at der ikke er nogen EU-lovgivning, der garanterer deres rettigheder som minoritet; der henviser til, at oprettelsen af en effektiv mekanisme til at overvåge deres rettigheder i Unionen er yderst vigtig; der henviser til, at der er forskel på beskyttelse af mindretal og politikker mod diskriminering; der henviser til, at lige behandling er en grundlæggende rettighed, ikke et privilegium, for alle borgere;

U.  der henviser til, at sammenhæng og konsekvens i politikker om internt og eksternt demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er centrale elementer i tilliden til Unionen;

V.  der henviser til, at der kun findes få instrumenter til at sikre, at Unionens kerneprincipper og -værdier efterleves i de lovgivnings- og gennemførelsesmæssige politiske beslutninger, som EU-institutionerne træffer;

W.  der henviser til, at Domstolen for nylig har truffet en række afgørelser om annullation af visse EU-retsakter, afgørelser fra Kommissionen eller lovgivningsmæssige fremgangsmåder, der fandtes at være i strid med chartret eller med de traktatbestemte principper om gennemsigtighed og aktindsigt, men at Unionens institutioner i en række af sagerne ikke til fulde har efterlevet hverken bogstavet eller ånden i disse afgørelser;

X.  der henviser til, at Unionens tiltrædelse af EMRK er en traktatbestemt forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 2, i TEU;

Y.  der henviser til, at styrkelse af og værn om pluralistisk demokrati, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, politisk og retligt samarbejde, social samhørighed og kulturel udveksling er hjertet i samarbejdet mellem Europarådet og Unionen;

Z.  der henviser til, at både Rådet og Kommissionen har anerkendt behovet for mere virkningsfulde og bindende mekanismer til at sikre en fuldstændig gennemførelse af traktatprincipperne og -værdierne, og til at der er taget praktiske skridt i denne henseende gennem etableringen af Rådets dialog om retsstatsprincippet og Kommissionens EU-retlige ramme for at styrke retsstatsprincippet;

AA.  der henviser til, at Unionen råder over en bred vifte af instrumenter og procedurer til at sikre nøje og behørig anvendelse af traktaternes principper og værdier, men at der mangler en hurtig og effektiv reaktion fra EU-institutionernes side; der henviser til, at de eksisterende instrumenter bør håndhæves, evalueres og suppleres inden for rammerne af retsstatsmekanismen for at være relevante og effektive og ikke blive opfattet som politisk motiverede eller vilkårlige og i urimelig grad rettet mod visse lande;

AB.  der henviser til, at antallet af sager ved Domstolen, hvori chartret nævnes, er steget fra 43 i 2011 til 210 i 2014;

AC.  der henviser til, at overensstemmelse mellem institutionernes og medlemsstaternes efterlevelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder vil give åbenlyse fordele såsom mindre omkostningstunge retssager, større klarhed for Unionens borgerne om deres rettigheder samt fastere grund under fødderne for medlemsstaterne, hvad angår implementering;

AD.  der henviser til, at visse medlemsstaters regeringer afviser, at efterlevelsen af Unionens principper og værdier er en traktatbestemt forpligtelse, eller at Unionen har myndighed til at sikre overholdelse;

AE.  der henviser til, at Unionen og dets medlemsstater i tilfælde, hvor en medlemsstat ikke længere garanterer respekten for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, eller i tilfælde af et brud på retsstatsprincippet har pligt til beskytte integriteten og gennemførelsen af traktaterne og til at beskytte alles rettigheder inden for dens jurisdiktion;

AF.  der henviser til, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i at opbygge og styrke demokrati, og overvågning, i at fastholde statens bemyndigelse og i at fremme god regeringsførelse, gennemsigtighed, effektivitet, åbenhed, modtagelighed og pålidelighed;

AG.  der henviser til, at medlemsstaterne ikke kan påberåbe sig nærhedsprincippet til at afvise indgreb fra Unionens side med henblik på at håndhæve efterlevelsen af traktatens principper og værdier;

AH.  der henviser til, at Unionens indsats for at sikre, at medlemsstaterne og institutionerne efterlever de værdier, den bygger på, og som europæernes rettigheder tager udspring i, er en væsentlig betingelse for deres tilslutning til det europæiske projekt;

AI.  der henviser til, at den igangværende europæiske integrationsproces og den seneste udvikling i visse medlemsstater har vist, at manglende overholdelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende værdier ikke bliver sanktioneret på en tilfredsstillende måde, og at det er nødvendigt at revidere og integrere de eksisterende mekanismer og udvikle en effektiv mekanisme for at lukke eksisterende huller og sikre, at traktaternes principper og værdier respekteres, beskyttes og fremmes i hele Unionen;

AJ.  der henviser til, at en ny EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør oprettes, og der henviser til, at EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør være evidensbaseret, objektiv og ikke underlagt indflydelse udefra, navnlig politisk indflydelse, ikke-diskriminerende og baseret på vurderinger på lige fod, under overholdelse af princippet om nærhed, nødvendighed og proportionalitet, gældende for både medlemsstater og Unionens institutioner og baseret på en gradueret tilgang, herunder både en forebyggende og en korrigerende del;

AK.  der henviser til, at EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør sigte mod at tilbyde samlede, sammenhængende rammer baseret på og med indarbejdelse af eksisterende instrumenter og mekanismer, og lukning af eventuelle resterende huller;

AL.  der henviser til, at etableringen af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ikke bør tilsidesætte direkte anvendelse af artikel 7, stk. 1 og 2, i TEU;

1.  anbefaler indtil en eventuel traktatændring oprettelse af en omfattende EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der vil omfatte alle relevante interessenter, og anmoder derfor om, at Kommissionen inden september 2017 på grundlag af artikel 295 i TEUF fremlægger forslag til indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i form af en interinstitutionel aftale, der fastsætter regler til lettelse af samarbejde mellem Unionens institutioner og medlemsstaterne inden for rammerne af artikel 7 i TEU, der integrerer, afstemmer og supplerer de eksisterende mekanismer ud fra de detaljerede henstillinger, der er fremsat i bilaget, og også giver alle EU-institutioner og -organer, der måtte ønske det, mulighed for at tilslutte sig EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

2.  opfordrer Kommissionen til at indgå i en konstruktiv dialog med civilsamfundet og sikre, at der tages hensyn til dets bidrag og rolle i dens forslag til en interinstitutionel aftale;

3.  henstiller navnlig til, at EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder omfatter forebyggende og korrigerende elementer og behandler alle medlemsstater lige såvel som de tre største EU-institutioner, samtidig med at den respekterer nærhedsprincippet, nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

4.  mener, at det primære formål med EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ganske vist er at forebygge og afhjælpe krænkelser af Unionens værdier, men at den også bør indeholde mulige sanktioner, der kan fungere som effektiv afskrækkelse;

5.  mener, at konklusionerne og udtalelserne fra FRA samt praksis ved Domstolen udgør et godt grundlag for fortolkningen af artikel 2 i TEU og af anvendelsesområdet for rettighederne i chartret;

6.  minder om, at Kommissionen, som traktaternes vogter, har pligt til at overvåge og evaluere medlemsstaternes samt alle Unionens institutioners og organers korrekte gennemførelse af EU-retten og respekten for traktaternes principper og målsætninger; henstiller derfor til, at der tages højde for denne af Kommissionens opgaver i evalueringen af overholdelsen af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i den politiske cyklus om demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder;

7.  opfordrer Kommissionen til fra 2018 at samle de relevante årlige tematiske rapporter samt resultatet af de eksisterende overvågningsmekanismer og periodiske evalueringsredskaber, således at de alle fremlægges den samme dag, hvilket bidrager til den politiske cyklus om demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder;

8.  anser det for vigtigt at fremme en konstant dialog og arbejde i retning af en stærk konsensus mellem Unionen og medlemsstaterne med henblik på at fremme og beskytte demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder for at beskytte de fælles værdier, som er indskrevet i traktaterne og i chartret, på en fuldstændig gennemsigtig og objektiv måde; mener, at de grundlæggende rettigheder og værdier indeholdt i traktaterne og chartret ikke må bringes i fare;

9.  understreger den vigtige rolle, som Parlamentet og de nationale parlamenter bør spille i forbindelse med registrering af fremskridt og overvågning af overholdelsen af Unionens fælles værdier som nedfældet i artikel 2 i TEU; bemærker, at Parlamentet spiller en central rolle med hensyn til at opretholde den nødvendige løbende diskussion om at tilpasse den fælles konsensus i Unionen vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder til forandringerne i vores samfund; mener, at gennemførelsen af disse værdier og principper også skal underbygges af en effektiv kontrol af, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret i chartret, overholdes;

10.  henstiller til, at alle interparlamentariske debatter om demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder inddrager civilsamfundet, og mener, at der skal tages højde for civil deltagelse samt en styrkelse af civilsamfundet som en indikator for demokrati;

11.  opfordrer Kommissionen til senest i juni 2017 at fremlægge et nyt udkast til aftale om Unionens tiltrædelse af EMRK, der adresserer Domstolens udtalelse 2/13, for at overholde forpligtelsen i artikel 6 i TEU, og opfordrer endvidere Europarådet til at åbne for, at tredjeparter kan undertegne den europæiske socialpagt, således at Kommissionen kan indlede forhandlinger om tiltrædelse af Unionen;

12.  opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til under hensyn til synspunkterne i samfundet som led i sin årsberetning inden for et dedikeret kapitel at fremhæve og konsolidere sager, henstillinger og afgørelser vedrørende borgernes grundlæggende rettigheder samt principperne om demokrati og retsstat; opfordrer Kommissionen til at analysere disse specifikke henstillinger;

13.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for i overensstemmelse med artikel 47 i chartret at sikre almen adgang til retshjælp til enkeltpersoner og organisationer, der fører retssag vedrørende krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder begået af nationale regeringer eller Unionens institutioner, når det er nødvendigt som supplement til de nationale ordninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktivet om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer;

14.  glæder sig over Domstolens reform til trinvis forøgelse af antallet af dommere ved Domstolen for at kunne varetage opgavemængden og sikre kortere behandlingstider;

15.  henstiller, at et ekspertpanel om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som fastsat i den interinstitutionelle aftale, også vurderer adgangen til domstolsprøvelse på EU-plan, herunder aspekter såsom uafhængighed og domstolenes og dommernes uvildighed, en uafhængig advokatstand, regler for søgsmålskompetencer, varighed og sagsomkostninger, retshjælpsordningers relevans og effektivitet samt sikring af de nødvendige midler til dem, efterlevelse af domstolsafgørelser, omfanget af domstolskontrol og klagemuligheder for borgerne samt muligheder for kollektive søgsmål på tværs af grænser; mener i denne forbindelse, at der bør lægges vægt på artikel 298 i TEUF, og Unionens borgeres ret til en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

16.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med civilsamfundet om at udvikle og implementere en oplysningskampagne, som sætter Unionens borgere og indbyggere i stand til fuldt ud at tilegne sig deres rettigheder, som følger af traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder (f.eks. ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og valgret), og navnlig til at informere om retten til prøvelse ved domstolene og søgsmålsprocedurer i sager om overtrædelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder begået at nationale regeringer eller Unionens institutioner;

17.  opfordrer til, at der oprettes en organisation for tilførsel af midler til demokrati, der støtter lokale aktører, der fremmer demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Unionen;

18.  minder om, at hvis Unionen fastsætter krav til, hvordan menneskerettigheder beskyttes og fremmes, i sine internationale aftaler, må Unionen ligeledes garantere, at dets institutioner og alle medlemsstater respekterer retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

19.  henstiller desuden til, at EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder omfatter regelmæssig overvågning af foreneligheden af de internationale aftaler, som medlemsstaterne og Unionen ratificerer, med Unionens primære og afledte ret;

20.  mener endvidere, at man i tilfælde af overvejelser om ændringer af traktaten i fremtiden kan medtage følgende ændringer:

   Artikel 2 i TEU og chartret gøres til retsgrundlag for lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure
   Det tillades i henhold til artikel 2 i TEU og charteret de nationale domstole at indbringe søgsmål om legaliteten af medlemsstaters handlinger for Domstolen
   Revision af artikel 7 i TEU med henblik på at gøre sanktioner over for enhver medlemsstat relevante og anvendelige, samtidig med at det præciseres, hvilke af den pågældende medlemsstats rettigheder (ud over stemmeret i Rådet) der kan suspenderes, f.eks. finansielle sanktioner eller suspension af EU-finansiering
   Det gøres muligt for en tredjedel af Parlamentets medlemmer at anlægge sag ved Domstolen til prøvelse af EU-lovgivning efter dens endelige vedtagelse og inden dens gennemførelse
   Fysiske og juridiske personer, der er umiddelbart og individuelt berørt af en foranstaltning, gives mulighed for at indbringe sager for EU-Domstolen om påståede krænkelser af charteret begået enten af Unionens institutioner eller af en medlemsstat, gennem en ændring af artikel 258 og 259 i TEUF
   Ophævelse af artikel 51 i chartret og omdannelse af chartret til et EU-rettighedskatalog
   Gennemgang af kravet om enstemmighed på områder vedrørende respekt for og beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder såsom lighed og ikke-forskelsbehandling;

21.  bekræfter, at henstillingerne respekterer de grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet;

22.  mener, at forslagenes eventuelle finansielle følgevirkninger for Unionens budget bør dækkes af de eksisterende budgetbevillinger; understreger, at både Unionen og medlemsstaterne såvel som borgerne kan opnå betydelige udgifts- og tidsbesparelser ved vedtagelse og implementering af disse forslag, der kan fremme den gensidige tillid til og anerkendelse af medlemsstaternes og Unionens beslutninger og tiltag og således kan være fordelagtige i både økonomisk og social henseende;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Regionsudvalget med henblik på distribution til subnationale parlamenter og råd.

BILAG

Detaljerede henstillinger til udkast til interinstitutionel aftale om ordning for overvågnings- og opfølgningsprocedurer for situationen vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne og EU's institutioner

UDKAST TIL INTERINSTITUTIONEL AFTALE

DEN EUROPÆISKE UNIONS PAGT OM DEMOKRATI, RETSSTATSPRINCIPPET OG GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,

der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden, fjerde, femte og syvende betragtning,

der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6, 7 og 11, i TEU,

der henviser til artiklerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrørende respekt for og fremme og beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Unionen, herunder artikel 70, 258, 259, 260, 263 og 265,

der henviser til artikel 4, stk. 3, og artikel 5 i TEU, artikel 295 i TEUF og protokol nr. 1 om de nationale parlamenters funktion i Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF,

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

der henviser til Europarådets europæiske socialpagt, særligt artikel E om forbud mod forskelsbehandling,

der henviser til Københavnskriterierne og den gældende EU-ret, som et kandidatland skal opfylde, hvis det ønsker at tiltræde af Unionen, særligt kapitel 23 og 24,

der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets parlamentariske forsamling, Ministerkomitéen, menneskerettighedskommissæren og Venedigkommissionen under Europarådet,

der henviser til tjeklisten for retsstatsprincippet vedtaget af Venedigkommissionen på dens 106. plenarforsamling den 18. marts 2016,

der henviser til "aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union" af 23. maj 2007,

der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal,

der henviser til Europarådets europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

der henviser til FN's traktater til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og FN-traktatorganernes retspraksis,

der henviser til publikationerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), herunder om det foreslåede informationssystem om grundlæggende rettigheder (European Fundamental Rights Information System – EFRIS) i dets dokument af 31. december 2013 med titlen "Fundamental rights in the future of the European Union's Justice and Home Affairs",

der henviser til FN's tilgang til hjælp til styrkelse af retsstatsprincippet af april 2008,

der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, særligt mål 16,

der henviser til COSAC's 25. halvårlige beretning om udviklingen i Den Europæiske Unions procedurer og praksis vedrørende parlamentarisk kontrol af 18. maj 2016,

der henviser til skrivelsen af 6. marts 2013 fra udenrigsministrene for Tyskland, Danmark, Finland og Nederlandene til formanden for Kommissionen,

der henviser til FRA's udtalelse af 8. april 2016 om udvikling af et integreret værktøj med objektive indikatorer for grundlæggende rettigheder, der kan måle efterlevelse af de fælles værdier, der er opstillet i artikel 2 i TEU og baseret på eksisterende informationskilder,

der henviser til det italienske formandskabs notat om sikring af respekt for retsstaten i Den Europæiske Union af 15. november 2014,

der henviser til konklusionerne af 16. december 2014 fra Rådet og medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, om sikring af overholdelsen af retsstatsprincippet,

der henviser til Rådets retningslinjer af 19. december 2014 vedrørende de metodemæssige skridt, der skal tages for at kontrollere foreneligheden med de grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende organer,

der henviser til Rådets første og anden dialog om retsstatsprincippet under det luxembourgske og nederlandske formandskab den 17. november 2015 og den 24. maj 2016,

der henviser til Kommissionens eksisterende overvågningsmekanisme og instrumenter til periodisk vurdering, herunder mekanismen for samarbejde og kontrol, resultattavlen for retlige anliggender, antikorruptionsrapporter og EMM (European Media Monitor),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 om "Strategi for den effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder",

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 6. maj 2011 om "Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments",

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2014 om "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet",

der henviser til Kommissionens årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder,

der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016,

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(5),

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)(6),

(1)  der henviser til behovet for en mekanisme til sikring af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er objektiv, bevisbaseret og gælder i lige og rimelig grad for alle medlemsstater samt for EU-institutionerne, og som omfatter både en forebyggende og en korrigerende dimension;

(2)  der henviser til, at det primære formål med en sådan mekanisme bør være at forebygge overtrædelse og tilsidesættelse af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og samtidig opstille de fornødne instrumenter til at gøre både den forebyggende og korrigerende del af artikel 7 i TEU, såvel som de øvrige instrumenter i traktaterne, anvendelig i praksis;

(3)  der henviser til, at det bør tilstræbes at integrere og indarbejde eksisterende instrumenter og således undgås at etablere nye, unødvendige strukturer eller overlapning;

(4)  der henviser til, at udarbejdelsen af definitioner, standarder og referenceværdier vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ikke er en engangsbeslutning, men snarere en vedvarende og interaktiv proces baseret på en bred offentlig debat og høring, regelmæssig gennemgang og deling af bedste praksis;

(5)  der henviser til, at kun en mekanisme, der har bred opbakning fra Unionens borgere og tillader dem at identificere sig med processen, vil være virkningsfuld;

(6)  der henviser til, at medlemsstaterne primært er ansvarlige for at efterleve de fælles standarder, men at Unionen, når de ikke formår dette, har pligt til at gribe ind for at beskytte den forfatningsmæssige kerne og sikre, at de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU, garanteres for alle unionsborgere på hele Unionens territorium;

(7)  der henviser til, at det er vigtigt, at alle niveauer i den offentlige forvaltning arbejder tæt sammen på basis af deres kompetencer og ansvarsområder med henblik på at identificere eventuelle systemiske trusler mod retsstatsprincippet på et tidligt tidspunkt og forbedre beskyttelsen af retsstatsprincippet;

(8)  der henviser til, at der findes indtil flere instrumenter til imødegåelse af risikoen for alvorlige krænkelser af Unionens værdier, men at der skal udvikles klare og objektive referencemærker for at gøre disse instrumenter stærke og afskrækkende nok til at forhindre krænkelser af retsstatsprincippet og af de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Unionen ikke har nogen juridisk bindende mekanisme til regelmæssigt at overvåge, at medlemsstaterne og EU-institutionerne overholder Unionens værdier og grundlæggende rettigheder;

(9)  der henviser til, at denne interinstitutionelle aftale i overensstemmelse med artikel 295 i TEUF alene fastlægger ordninger for fremme af samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og at disse institutioner i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i TEU skal handle inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt dem ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse; denne interinstitutionelle aftale berører ikke Domstolens beføjelser til at foretage den autentiske fortolkning af EU-lovgivningen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Der værnes om Unionens kerneværdier og grundlæggende principper, nemlig demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, i hele Unionen i form af en EU-pagt om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der skal bestå af definitionen, en nærmere redegørelse for, overvågning og håndhævelse af disse værdier og principper og skal gælde ligeligt for medlemsstaterne og EU-institutionerne.

Artikel 2

EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder består af:

–  en årsberetning om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (herefter "årsberetningen") med landespecifikke henstillinger, hvori der indgår rapportering foretaget af FRA, Europarådet og andre relevante myndigheder på området

–  en årlig interparlamentarisk debat på grundlag af årsberetningen

–  foranstaltninger til afhjælpning af mulige risici og overtrædelser, som fastsat i traktaterne, herunder aktivering af den forebyggende eller korrigerende del af artikel 7 i TEU

–  en politisk cyklus om demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder inden for EU-institutionerne.

Artikel 3

EU-pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder udvides til at inkorporere Kommissionens ramme om retsstatsforhold og Rådets dialog om retsstatsprincippet i ét samlet instrument.

Artikel 4

Årsberetningen om situationen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne udarbejdes af Kommissionen i samråd med det i artikel 8 omhandlede panel af uafhængige eksperter (herefter "ekspertpanelet"). Kommissionen sender årsberetningen til Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter. Årsberetningen gøres offentligt tilgængelig.

Årsberetningen omfatter en generel del og landespecifikke henstillinger.

Hvis Kommissionen ikke rettidigt vedtager årsberetningen, herunder de landespecifikke henstillinger, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg formelt anmode Kommissionen om at redegøre for forsinkelsen og om straks at vedtage den for ikke at forsinke processen yderligere.

Artikel 5

Årsberetningen inkorporerer og supplerer de eksisterende instrumenter, herunder resultattavlen for retlige anliggender, Observatoriet for Mediepluralisme, procedurerne for EU-rapporterne om korruptionsbekæmpelse og peerevaluering med hjemmel i artikel 70 i TEUF og erstatter Mekanismen for Samarbejde og Kontrol med Bulgarien og Rumænien.

Artikel 6

Årsberetningen udarbejdes ved hjælp af forskellige kilder og de eksisterende redskaber til vurdering, indberetning og overvågning af medlemsstaternes aktiviteter, herunder:

–  indberetninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende respekt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

–  FRA, navnlig EFRIS- instrumentet

–  andre specialiserede EU-agenturer, herunder især Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Eurostat

–  eksperter, akademikere, civilsamfundsorganisationer, fag- og branchesammenslutninger for eksempelvis dommere, advokater og journalister

–  eksisterende indekser og referencemærker udarbejdet af internationale organisationer og NGO'er

–  Europarådet, navnlig Venedigkommissionen, Gruppen af Stater Mod Korruption (GRECO), Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder, og den europæiske kommission for retseffektivitet CEPEJ

–  internationale organisationer såsom De Forenede Nationer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

–  retspraksis ved EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre internationale domstole, tribunaler og traktatmæssige organer

–  enhver beslutning eller ethvert andet relevant bidrag fra Europa-Parlamentet, herunder dettes årlige rapport om menneskerettighedssituationen i Unionen

–  bidrag fra EU-institutionerne.

Alle bidrag fra de kilder, der er nævnt i denne artikel, samt udkastet til årsberetningen udarbejdet af ekspertpanelet, herunder de landespecifikke henstillinger, offentliggøres på Kommissionens websted.

Artikel 7

Årsberetningen præsenteres i et harmoniseret format og ledsages af landespecifikke henstillinger og udarbejdes med særligt fokus på følgende aspekter:

–  magtadskillelse

–  statsmagtens upartiskhed

–  politiske beslutningers reversibilitet efter valg

–  eksistensen af institutionelle kontrolmekanismer, der sikrer, at statsmagtens upartiskhed ikke drages i tvivl

–  statsmagtens og institutionernes bestandighed på grundlag af forfatningens uforanderlighed

–  mediefrihed og mediepluralisme

–  ytrings- og forsamlingsfrihed

–  fremme af borgerfora og effektive mekanismer for civil dialog

–  ret til aktiv og passiv demokratisk deltagelse i valg og deltagelsesdemokrati

–  integritet og fravær af korruption

–  gennemsigtighed og ansvarlighed

–  legalitet

–  retssikkerhed

–  forebyggelse af magtmisbrug eller forkert anvendelse af magtbeføjelser

–  lighed for loven og ikke-forskelsbehandling

–  adgang til domstolsprøvelse: uafhængighed og uvildighed, retfærdig rettergang, forfatningssikrede rettigheder (hvor relevant), en uafhængig advokatstand

–  særlige retsstatsstridige forhold: korruption, interessekonflikt, indsamling af personfølsomme oplysninger og overvågning

–  afsnit I – VI i chartret

–  EMRK og protokollerne hertil.

Artikel 8

Vurderingen af situationen vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne såvel som udarbejdelsen af landespecifikke udkast til henstillinger foretages af et panel bestående af uafhængige eksperter ("ekspertpanelet") på grundlag af en kvantitativ og kvalitativ gennemgang af de foreliggende data og oplysninger.

8.1.  Ekspertpanelet sammensættes af følgende medlemmer:

–  en uafhængig ekspert udpeget af hver medlemsstats nationale parlament, der skal være en kvalificeret forfatningsdomstols- eller højesteretsdommer, der ikke er i aktiv tjeneste

–  ti yderligere eksperter udnævnt af Europa-Parlamentet med to tredjedeles flertal, udvalgt fra en liste over eksperter indstillet af:

i)  sammenslutningen All European Academies (ALLEA)

ii)  Det Europæiske Netværk af Nationale Menneskerettighedsorganisationer (ENNHRI)

iii)  Europarådet (herunder Venedigkommissionen, GRECO og Europarådets menneskerettighedskommissær)

iv)  CEPEJ og Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE)

v)  FN, OSCE og OECD.

8.2.  Ekspertpanelet vælger sin formand blandt sine medlemmer.

8.3.  Med henblik på at lette udarbejdelsen af udkastet til årsberetningen og udkastene til landespecifikke henstillinger stiller Kommissionen et sekretariat til rådighed for ekspertpanelet, således at dette effektivt kan varetage sit opdrag, navnlig ved at indsamle data og informationskilder, der skal granskes og analyseres, og ved at yde administrativ støtte under udarbejdelsen af udkastene.

Artikel 9

Ekspertpanelet vurderer hver af medlemsstaterne i relation til de aspekter, der er nævnt i artikel 7, og identificerer eventuelle risici og overtrædelser. De enkelte panelmedlemmer foretager deres vurdering under iagttagelse af anonymitet og uafhængighed, således at ekspertpanelets uafhængighed og årsberetningens objektivitet sikres. Medlemmerne af ekspertpanelet kan dog konsultere hinanden med henblik på at drøfte metoder og fastlagte standarder.

Vurderingsmetoderne gennemgås årligt af ekspertpanelet og bliver om nødvendigt yderligere præciseret, finjusteret, udbygget og ændret efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, efter høring af de nationale parlamenter, eksperter og civilsamfundet.

Artikel 10

Kommissionens vedtagelse af årsberetningen iværksætter den tværparlamentariske debat og drøftelsen i Rådet, der har til formål at behandle resultaterne af årsberetningen og de landespecifikke henstillinger, gennem følgende foranstaltninger:

–  Europa-Parlamentet organiserer en tværparlamentarisk debat med udgangspunkt i årsberetningen og vedtager en beslutning. Denne debat bør tilrettelægges på en sådan måde, at den kan omfatte fastsættelse af de benchmarks og mål, der skal nås, og give mulighed for at evaluere ændringer fra det ene år til det andet inden for rammerne af den eksisterende EU-konsensus om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder. De relevante procedurer bør fremskyndes med henblik på at indføre sådanne muligheder, hvilket ikke blot vil bane vejen for en umiddelbar og effektiv overvågning af ændringerne fra år til år, men også sikre, at alle relevante parter overholder deres forpligtelser

–  den årlige tværparlamentariske debat indgår i en flerårig struktureret dialog mellem Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter, og den inddrager også civilsamfundet, FRA og Europarådet

–  Rådet afholder en årlig drøftelse, der bygger videre på dets dialog om retsstatsprincippet, med udgangspunkt i årsberetningen og vedtager dets konklusioner, hvori det anmoder de nationale parlamenter om at fremlægge svar på årsberetningen, forslag eller reformer

–  Kommissionen kan på grundlag af årsberetningen beslutte at iværksætte en "systemisk traktatbrudsprocedure" i henhold til artikel 2 i TEU og artikel 258 i TEUF, der samler flere traktatbrudssager

–  Kommissionen kan på grundlag af årsberetningen, efter samråd med Europa-Parlamentet og Rådet, beslutte at fremlægge forslag om en evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af EU-politikkerne på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 70 i TEUF

10.1.  Hvis en medlemsstat på grundlag af årsberetningen opfylder alle de aspekter, der er nævnt i artikel 7, er det ikke nødvendigt at foretage sig yderligere.

10.2.  Hvis en medlemsstat på grundlag af årsberetningen ikke opfylder et eller flere af de aspekter, der er nævnt i artikel 7, indleder Kommissionen hurtigst muligt en dialog med den pågældende medlemsstat under hensyntagen til de landespecifikke henstillinger.

10.2.1.  Hvis den landespecifikke henstilling vedrørende en medlemsstat indeholder en vurdering fra ekspertpanelet om, at der består klar risiko for et alvorligt brud på de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU, og at der er behørigt grundlag for påberåbelse af artikel 7, stk. 1, i TEU, drøfter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen hver især spørgsmålet og træffer en begrundet afgørelse, der gøres offentlig tilgængelig.

10.3.  Hvis den landespecifikke henstilling vedrørende en medlemsstat på grundlag af årsberetningen indeholder en vurdering fra ekspertpanelet om, at der foreligger et alvorligt og vedvarende - dvs. voksende eller uændret i en periode på mindst to år - brud på værdierne i artikel 2 i TEU, og at der er behørigt grundlag for påberåbelse af artikel 7, stk. 2, i TEU, drøfter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen hver især spørgsmålet, og hver institution træffer en begrundet afgørelse, der gøres offentlig tilgængelig.

Artikel 11

Kommissionen medtager grundlæggende rettigheder som en del af konsekvensanalysen af alle lovforslag, jf. punkt 25 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.

Ekspertpanelet, der er omhandlet i artikel 8, vurderer Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens overholdelse af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder.

Artikel 1

Der nedsættes en interinstitutionel arbejdsgruppe for konsekvensanalyse ("arbejdsgruppen") med det formål at forbedre det interinstitutionelle samarbejde om konsekvensanalyser og at fremme en kultur af efterlevelse af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Arbejdsgruppen holder samråd med nationale eksperter tidligt i arbejdsforløbet med henblik på bedre at forudse de gennemførelsesmæssige udfordringer for medlemsstaterne såvel som for at bistå med at udjævne divergerende fortolkninger og opfattelser blandt EU-institutionerne hvad angår de grundlæggende rettigheders og retsstatsprincippets indvirkning på EU-retsakter. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i Rådets retningslinjer vedrørende de metodemæssige skridt, der skal tages med henblik på at kontrollere foreneligheden med de grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende organer, Kommissionens strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder, Kommissionens "Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments", værktøj nr. 24 i værktøjskassen for bedre regulering og artikel 38 i Europa-Parlamentets forretningsorden for at sikre efterlevelse og fremme af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder.

Artikel 13

De følgende årsberetninger fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende EU-institutionernes håndhævelse og efterlevelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder fremlægges sammen med årsberetningens politiske cyklus om demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder:

–  Årsberetning om anvendelsen af chartret

–  Årsberetning om gennemførelsen af EU-retten

–  Årsberetning om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001(7)

Artikel 14

Denne aftale træder i kraft den …

Udfærdiget i ...

For Europa-Parlamentet

Formand

For Rådet for Den Europæiske Union

Formand

For Europa-Kommissionen

Formand

(1) ECLI:EU:C:2014:2454.
(2) Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
(3) ECLI:EU:C:2011:865.
(4) ECLI:EU:C:2016:198.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik