Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 26. oktober 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Ikkeindsigelse mod en delegeret retsakt: reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til visse OTC-derivataftaler
 Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 – alle sektioner
 Midtvejsrevision af FFR
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen efter en ansøgning fra Estland - EGF/2016/003 EE/mineralolie og kemikalier
 Tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer ***II
 Beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere ***II
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2016
 Transfedtsyrer

Ikkeindsigelse mod en delegeret retsakt: reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til visse OTC-derivataftaler
PDF 255kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 4. oktober 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (C(2016)06329 – 2016/2930(DEA))
P8_TA(2016)0410B8-1124/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)06329),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 4. oktober 2016, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 13. oktober 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1) (forordningen om europæisk markedsinfrastruktur – EMIR), særlig artikel 11, stk. 15,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF(3) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(4),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, forelagt den 8. marts 2016 af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er – Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) i henhold til artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 25. oktober 2016,

A.  der henviser til, at EMIR-forordningen fastsætter clearing- og bilaterale risikostyringskrav til over-the-counter ("OTC")-derivataftaler, indberetningskrav for derivataftaler og ensartede krav til, hvorledes centrale modparter ("CCP'er") og transaktionsregistre udøver deres aktiviteter;

B.  der henviser til, at ESA'erne i henhold til artikel 11, stk. 15, i EMIR skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde artikel 11, stk. 3, i EMIR, de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til artikel 11, stk. 6-10, i EMIR samt de anvendelige kriterier, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i EMIR, herunder navnlig, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne;

C.  der henviser til, at Kommissionen i artikel 11, stk. 15, i EMIR tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder, afhængig af modpartens retlige form, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (EBA-forordningen), forordning (EU) nr. 1094/2010 (EIOPA-forordningen) eller forordning (EU) nr. 1095/2010 (ESMA-forordningen);

D.  der henviser til, at Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) frigav deres fælles ramme for marginkrav for ikke-centralt clearede derivater i september 2013 og efterfølgende reviderede den i marts 2015;

E.  der henviser til, at ESA'erne forelagde udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 8. marts 2016;

F.  der henviser til, at Kommissionen den 28. juli 2016 meddelte ESA'erne, at den påtænkte at godkende udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, dog med forbehold af en række ændringer i henhold til artikel 10, stk. 1, i henholdsvis EBA-, EIOPA- og ESMA-forordningen;

G.  der henviser til, at ESA'erne den 8. september 2016 forelagde Kommissionen en formel udtalelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i henholdsvis EBA-, EIOPA- og ESMA-forordningen sammen med et revideret udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder;

H.  der henviser til, at Kommissionen den 4. oktober 2016 vedtog den delegerede forordning;

I.  der henviser til, at den delegerede forordning kun kan træde i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse ved udløbet af deres frist herfor, eller hvis Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse;

J.  der henviser til, at indsigelsesfristen i henhold til artikel 13, stk. 1, i henholdsvis EBA-, EIOPA- og ESMA-forordningen er tre måneder fra meddelelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder; der henviser til, at indsigelsesfristen derfor udløber den 4. januar 2017;

K.  der henviser til, at tidsplanen for gennemførelsen af marginkrav for ikke-centralt clearede derivater er aftalt på internationalt plan (BCBS og IOSCO); der henviser til, at Unionen, selv om det ikke lykkedes for den at overholde den aftalte frist for den første fase af gennemførelsen, som var den 1. september 2016, stadig kan nå at få sine regler på plads inden udløbet af den anden frist den 1. marts 2017, hvor et stort antal finansielle modparter og ikke-finansielle koncerner skal begynde at udveksle marginer;

L.  der finder, at en forhåndsmeddelelse om ikke-indsigelse derfor bør afgives så hurtigt som muligt for at sætte Unionen i stand til at opfylde sine internationale forpligtelser og for at give modparterne tilstrækkelig god tid til at forberede sig på de nye krav; der henviser til, at en sådan tilgang vil bidrage til at skabe retssikkerhed for markedsdeltagerne i både Unionen og tredjelande så hurtigt som muligt;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(3) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 – alle sektioner
PDF 504kWORD 70k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 (11900/2016 – C8-0373/2016 – 2016/2047(BUD))
P8_TA(2016)0411A8-0287/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4) (IIA),

—  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0603),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2016 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2017, Sektion III – Kommissionen(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017(6),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(7),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, vedtaget af Kommissionen den 18. juli 2016 (COM(2016)0300),

–  der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, vedtaget af Rådet den 12. september 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 14. september 2016 (11900/2016 – C8-0373/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0287/2016),

A.  der henviser til, at der i en situation, hvor ressourcerne er knappe, bør lægges større vægt på nødvendigheden af at overholde budgetdisciplinen og anvende de finansielle midler effektivt;

B.  der henviser til, at den i artikel 318 i TEUF fastsatte dialog mellem Parlamentet og Kommissionen bør fremme en resultatorienteret kultur i Kommissionen, herunder øget gennemsigtighed og styrket ansvarlighed;

Sektion III

Generel oversigt

1.  understreger, at budgettet for 2017 skal ses i en bredere kontekst med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR); understreger behovet for at sikre en balance mellem langsigtede prioriteter og nye udfordringer og understreger derfor, at budgettet for 2017 skal være i overensstemmelse med Europa 2020-målene, som udgør dets primære rettesnor og overordnede prioritet;

2.  gentager sin faste overbevisning om, at i den særlige nuværende situation er initiativer, såsom suspendering af ESI-fondene af Kommissionen som fastsat i artikel 23, stk. 15, i forordning (EU) nr. 1303/2013 (forordningen om fælles bestemmelser)(8), ikke kun urimelige og uforholdsmæssige, men også politisk uholdbare;

3.  understreger, at Parlamentets behandling af 2017-budgettet fuldt ud afspejler de politiske prioriteter, som blev vedtaget af et overvældende flertal i dets ovennævnte beslutning af 9. marts 2016 om de generelle retningslinjer og dets ovennævnte beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag;

4.  understreger, at fred og stabilitet er grundlæggende værdier, som skal opretholdes af Unionen; mener, at Langfredagsaftalen, der har vist sig at være afgørende for fred og forsoning i Nordirland, skal beskyttes; understreger, at der er behov for særlige foranstaltninger for at sikre støtte til de regioner, der især bliver berørt i tilfælde af en forhandlet udtræden af Unionen efter påberåbelsen af Det Forenede Kongerige af TEU artikel 50, og i overensstemmelse med den udtrykte vilje fra landets borgere;

5.  fremhæver, at Unionen for øjeblikket står over for en række alvorlige nødsituationer og nye udfordringer, som ikke kunne forudses på det tidspunkt, da FFR 2014-2020 blev udarbejdet; er overbevist om, at de øgede finansielle midler skal findes i Unionens budget med henblik på at håndtere de politiske udfordringer og give Unionen mulighed for at komme med svar og effektivt reagere på disse kriser så hurtigt som overhovedet muligt og som en prioritet; mener, at der derfor er brug for et stærkt politisk engagement for at sikre nye bevillinger i 2017 og indtil udgangen af programmeringsperioden;

6.  understreger behovet for, at 2017-budgettet opfylder behovene som følge af migrationsudfordringen og den langsomme økonomiske vækst efter den økonomiske krise; bemærker, at der bør tilføres flere midler til forskning og infrastrukturprojekter samt til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden;

7.  minder om, at selv om Parlamentet straks godkendte den supplerende finansiering, der er nødvendig for at imødegå de nuværende flygtninge- og migrationsudfordringer, samtidig med at støtten til mål for bæredygtig udvikling videreføres, har det altid fastholdt, at denne udfordring ikke bør have forrang for andre vigtige EU-politikker, navnlig skabelse af anstændig kvalitetsbeskæftigelse og udvikling af virksomheder og iværksætterkultur for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; bemærker, at loftet for udgiftsområde 3 er helt utilstrækkeligt til at sørge for tilstrækkelige midler til de nuværende migrations- og flygtningeudfordringers interne dimension og insisterer på behovet for at vedtage en omfattende og menneskerettighedsbaseret tilgang, der knytter migration til udvikling, og garanterer integrationen af vandrende arbejdstagere og asylansøgere og flygtninge samt prioriterede programmer, såsom kulturprogrammer; understreger, at Kommissionen med henblik på at sikre den nødvendige yderligere finansiering på dette område foreslog en hidtil uset ressource for FFR's særlige instrumenter, herunder den fulde anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet samt den betydelige mobilisering af den "sidste udvej"-margen til uforudsete udgifter, i budgetforslaget for 2017 (BF), hvilket blev godkendt af Rådet;

8.  gentager sin holdning om, at anmodninger om yderligere midler til at håndtere den nuværende migrations- og flygtningeudfordring ikke bør godkendes på bekostning af Unionens eksisterende optræden udadtil, herunder dens udviklingspolitik; gentager, at oprettelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, trustfonde og andre ad hoc-instrumenter ikke kan finansieres ved hjælp af nedskæringer i andre eksisterende instrumenter; er bekymret over, hvorvidt oprettelsen af ad hoc-instrumenter uden for Unionens budget kan true budgettets enhed og omgå budgetproceduren, som kræver Europa-Parlamentets deltagelse og kontrol; sætter i høj grad spørgsmålstegn ved, hvorvidt loftet for udgiftsområde 4 (Et globalt Europa) er tilstrækkeligt som en bæredygtig og effektiv reaktion på de nuværende eksterne udfordringer, herunder de nuværende migrations- og flygtningeudfordringer;

9.  gentager sin overbevisning om, at Unionens budget bør finde metoder til finansiering af nye initiativer, som ikke er på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker, og opfordrer til identificering af bæredygtige måder til at finansiere nye initiativer; er bekymret over, at den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som vil udgøre 80 mio. EUR i løbet af de næste tre år, vil blive nedskåret i FFR's nuværende budget; er overbevist om, at der med et allerede underfinansieret EU-budget også er behov for yderligere finansielt input fra medlemsstaterne til en yderligere indsats med hensyn til aktioner, administrationsudgifter, forberedende foranstaltninger og pilotprojekter i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; mener, at medlemsstaterne bør anvende den nuværende midtvejsgennemgang/-revision af FFR til dette formål; understreger behovet for at klarlægge den langsigtede finansiering af fælles forsvarsforskning;

10.  minder om, at Unionen har ratificeret COP 21-aftalen og er nødt til at afsætte en del af sine finansielle midler til at opfylde sine internationale forpligtelser; bemærker, at det ifølge overslaget for indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 forventesop, at 19,2 % af budgettets udgifter anvendes til dette formål; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at fortsætte denne tilgang for at anvende målet på 20 % i overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at integrere klimaindsatsen i den nuværende FFR;

11.  opfordrer Kommissionen til – under 2017-budgettet og med tilstrækkelige bevillinger – at fremlægge et initiativ, der sigter mod at tildele vouchers til offentlig transport til unge europæere, der er udvalgt på grundlag af en konkurrence; mener, at et centralt mål for et sådant initiativ ville være at vurdere gennemførligheden og de potentielle virkninger af en mere generel mobilitetsordning, især for unge, øge kommunikationen med EU's unge og fremme lige muligheder;

12.  forkaster alle de nedskæringer, som Rådet har foreslået til BF; forstår ikke ræsonnementet bag de foreslåede nedskæringer og anfægter Rådets erklærede hensigt om at genskabe kunstige margener i nogle udgiftsområder såsom underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og udgiftsområde 4 (Et globalt Europa), navnlig da disse margener under alle omstændigheder ville være for begrænsede til uforudsete omstændigheder eller kriser;

13.  bemærker, at Rådets i sin behandling ikke formåede at forudse den faktiske gennemførelse af Unionens budget de seneste fem år, og at der i lyset af alle ændringsbudgetter har været behov for betydeligt flere midler i hvert af de endelige budgetter; opfordrer derfor Rådet til at tilpasse sin holdning i Forligsudvalget med henblik på straks fra starten at sikre tilstrækkelige bevillinger til 2017-budgettet;

14.  meddeler, at Parlamentet for tilstrækkeligt at finansiere disse presserende behov og i lyset af de meget stramme FFR-lofter i 2017 vil finansiere forhøjelser over niveauet i BF ved at gøre brug af alle disponible margener og i øget omfang at anvende margenen til uforudsete udgifter;

15.  kompenserer fuldt ud for alle de nedskæringer, der er relateret til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), i Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Horisont 2020 for samlet 1 240 mio. EUR i forpligtelser i 2017 via nye bevillinger, der skal tilvejebringes via midtvejsrevisionen af FFR; insisterer på behovet for at skabe et effektivt svar på ungdomsarbejdsløsheden i hele Unionen; forhøjer derfor ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med yderligere 1 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for at sikre dets fortsættelse; mener, at der bør træffes afgørelse om tilstrækkelige yderligere midler til disse vigtige EU-programmer inden for rammerne af midtvejsrevisionen af FFR;

16.  forventer, at Rådet vil være enig i denne tilgang, og at det ikke vil være vanskeligt at nå frem til en aftale under forligsmødet, som gør det muligt for Unionen at tage udfordringen op og reagere effektivt på de kommende udfordringer;

17.  fastsætter de samlede bevillinger for 2017 til 160,7 mia. EUR og 136,8 mia. EUR i henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger;

Udgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

18.  bemærker, at underudgiftsområde 1a igen vil være betydeligt berørt af Rådets behandling, idet 52 % af Rådets samlede nedskæringer henhører under dette udgiftsområde; stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvordan Rådets politiske prioritet af arbejdspladser og vækst afspejles i denne behandling;

19.  er stærkt uenig i disse nedskæringer i et udgiftsområde, der symboliserer den europæiske merværdi og skaber mere vækst og flere arbejdspladser til borgerne; beslutter derfor at omvende samtlige af Rådets nedskæringer;

20.  beslutter fuldt ud at genopføre den oprindelige profil for budgetposterne for Horisont 2020 og CEF forud for EFSI, inden de blev nedskåret for at finansiere EFSI-garantifonden, for at opfylde den forpligtelse, som blev indgået i juni 2015, for at minimere den budgetmæssige indvirkning af EFSI's oprettelse på budgetposterne for Horisont 2020 og CEF i forbindelse med den årlige budgetprocedure; understreger betydningen af Unionens største program for forskning og innovation, Horisont 2020, som omdanner gode idéer til produkter og tjenesteydelser og således fremmer vækst og beskæftigelse; kræver tilsvarende yderligere forpligtelsesbevillinger på 1,24 mia. EUR ud over BF; forventer en samlet aftale om dette presserende spørgsmål, der skal nås inden for rammerne af midtvejsrevisionen af FFR; påpeger, at EFSI bør forbedres for fuldt ud at være effektiv ved at sikre, at additionalitetsprincippet overholdes ved at forbedre de geografiske og sektorielle balancer og ved at forbedre gennemsigtigheden i beslutningsprocessen;

21.  beslutter i overensstemmelse med sine fortsatte prioriteter for arbejdspladser og vækst og efter en nøje vurdering af deres absorptionskapacitet at foreslå nogle udvalgte forhøjelser over niveauet i BF til Cosme-, Progress-, Marie Curie-programmerne, Det Europæiske Forskningsråd, Eures- og Erasmus+-programmerne; bemærker, at disse forhøjelser vil kunne finansieres inden for dette underudgiftsområdes disponible margen;

22.  forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1a over niveauet i BF med 45 mio. EUR (undtagen EFSI, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger);

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

23.  understreger, at ca. en tredjedel af Unionens årlige budget er rettet mod økonomisk, social og territorial samhørighed; understreger, at samhørighedspolitikken er Unionens vigtigste investeringspolitik og et redskab til at mindske ulighederne mellem alle Unionens regioner, og at den spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

24.  tager afstand fra Rådets foreslåede nedskæring af forpligtelsesbevillingerne med 3 mio. EUR og mere vigtigt af betalingsbevillingerne med 199 mio. EUR for så vidt angår underudgiftsområde 1b, herunder budgetposterne for støtte; opfordrer Rådet til at redegøre for, hvordan disse nedskæringer er forenelige med dets målsætning om at afsætte "de bevillinger, der er nødvendige, for at de nye programmer kan gennemføres gnidningsløst i det fjerde år af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020"; minder om, at det niveau af betalinger, som Kommissionen har foreslået under dette udgiftsområde allerede er 23,5 % lavere end i 2016-budgettet; understreger i denne forbindelse, at enhver yderligere nedskæring i betalinger ikke kan retfærdiggøres eller accepteres;

25.  opfordrer til en evaluering af virkningerne af Unionens politikker på grundlag af konsekvensanalyser med henblik på at fastslå, i hvilket omfang de formåede bl.a. at mindske økonomiske uligheder, udvikle konkurrencedygtige og diversificerede regionale økonomier og fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse;

26.  er foruroliget over de betydelige forsinkelser i gennemførelsen af cyklussen for de europæiske struktur- og investeringsfonde, som forventes at have en betydelig negativ indvirkning på den rettidige opnåelse af resultater på stedet, men som også risikerer at føre til en dannelse af et nyt efterslæb af ubetalte regninger i den anden halvdel af den nuværende FFR; opfordrer indtrængende medlemsstaterne så hurtigt som muligt til at udpege de resterende forvaltnings-, betalings- og attesteringsmyndigheder og behandle alle andre årsager til forsinkelser i programmernes gennemførelse; noterer sig Kommissionens forslag til øget forenkling på dette område og mener, at medlemsstaterne snarest bør gøre alt for at sikre, at programmerne fuldt ud iværksættes; opfordrer derfor til øget synergi og komplementaritet mellem offentlige investeringspolitikker i medlemsstaternes budgetter og Unionens budget og dem, der er rettet mod at fremme vækst og bæredygtig jobskabelse, der er Unionens hjørnesten;

27.  noterer sig Kommissionens forslag om oprettelse af "støtteprogrammet for strukturreformer" med en finansieringsramme på 142 800 000 EUR og understreger, at disse midler bør tildeles med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

28.  beklager, at Kommissionen ikke har foreslået nogen forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2017 som følge af dets fremrykning i 2014-2015; gentager sin kraftige støtte til fortsættelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; beslutter som et første skridt og i overensstemmelse med forordningen om Den Europæiske Socialfond(9), der gør en sådan fortsættelse mulig, at forhøje ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 1 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 500 mio. EUR i betalingsbevillinger for at tilvejebringe et effektivt svar på ungdomsarbejdsløsheden ved at trække på erfaringerne fra resultaterne af Kommissionens evaluering af gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; bemærker, at der i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger bør nås frem til en samlet aftale om den tilstrækkelige yderligere finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i den resterede del af denne programmeringsperiode i forbindelse med den kommende midtvejsrevision af FFR; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at fremskynde gennemførelsen af initiativet i praksis til direkte gavn for unge europæere;

29.  beslutter at genopføre BF i både forpligtelser og betalinger for de budgetposter, der er nedskåret af Rådet; forhøjer forpligtelsesbevillingerne til underudgiftsområde 1b med 1 500 mio. EUR og betalingsbevillingerne med 500 mio. EUR over niveauet i BF til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og med 4 mio. EUR i forpligtelser og 2 mio. EUR i betalinger til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og overskrider dermed det nuværende loft for forpligtelser med 1,57 mia. EUR;

30.  understreger, at underudgiftsområde 1b står for den største andel af de nuværende uindfriede forpligtelser (UF), som udgjorde 1,57 mia. EUR i begyndelsen af september 2016, og som risikerer at bringe gennemførelsen af nye programmer i fare;

31.  understreger det vigtige bidrag, som samhørighedspolitikken leverer med hensyn til den effektive gennemførelse af kønsbudgettering; opfordrer Kommissionen til at støtte foranstaltninger til oprettelse af passende instrumenter med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene, såsom incitamentsstrukturer ved at anvende strukturfondene for at tilskynde til kønsbudgettering ud fra et ligestillingsperspektiv på nationalt plan;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: Naturressourcer

32.  bemærker, at Rådet nedskar udgiftsområde 2 med 179,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 198 mio. EUR i betalingsbevillinger på budgetposter vedrørende administrativ støtte, budgetposter vedrørende operationel teknisk bistand (som f.eks. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Life-programmet), aktionsposter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som er afgørende for at bevare landbruget i levende områder, og decentraliserede agenturer; bemærker, at de største nedskæringer vedrører udvikling af landdistrikter; mener, at ændringsskrivelsen fortsat bør være grundlaget for enhver pålidelig revision af bevillingerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL); genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra BF;

33.  mener, at Unionens budget skal prioritere initiativer, der kan fremme skabelsen af en virkelig grønnere økonomi;

34.  imødeser ændringsskrivelsen om nødhjælpspakken navnlig for mejerisektoren og beslutter at udtrykke sin kraftige støtte til landbrugssektoren i Unionen; forhøjer derfor bevillingerne med 600 mio. EUR over niveauet i BF med henblik på at imødegå virkningerne af krisen i mejerisektoren og konsekvenserne af den russiske embargo på mælkesektoren;

35.  glæder sig over de bevillinger, der er afsat til forskning og innovation vedrørende landbruget inden for rammerne af Horisont 2020, for at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj kvalitet og andre biobaserede produkter; fremhæver behovet for at prioritere projekter, der involverer primærproducenter;

36.  gentager, at bevillinger under den fælles landbrugspolitik ikke må anvendes til at støtte avl eller opdræt af tyre til tyrefægtningsaktiviteter; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at forelægge de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer for at opfylde denne anmodning, som allerede fremgik af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016;

37.  understreger, at gennemførelsen af den nye fælles fiskeripolitik indebærer et paradigmeskift inden for fiskeriforvaltning for såvel medlemsstaterne som for fiskere, og minder i denne forbindelse om de vanskeligheder, der er opstået i tidligere regnskabsår, hvor bevillingerne blev skåret ned;

38.  beklager imidlertid på denne baggrund, at LIFE-programmet igen i år med et samlet beløb på 493,7 mio. EUR kun udgør 0,3 % af hele BF, men glæder sig samtidig over forhøjelsen på 30,9 mio. EUR i LIFE-programmet i forpligtelser i BF;

39.  fremhæver de tidligere problemer, der skyldtes manglende betalingsbevillinger til LIFE-programmet, hvilket hindrede og forsinkede dets korrekte gennemførelse;

40.  beslutter i overensstemmelse med Europa 2020-målene og med sine internationale forpligtelser til at bekæmpe klimaændringerne, at foreslå en forhøjelse over niveauet i BF til LIFE+-programmet;

41.  forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 619,8 mio. EUR og betalingsbevillingerne med 611,3 mio. EUR (undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), hvilket efterlader en margen på 19,4 mio. EUR under loftet for forpligtelser under udgiftsområde 2;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

42.  understreger, at Parlamentet fortsætter med sætte den aktuelle migrationsudfordring øverst på sin dagsorden; glæder sig over Kommissionens forslag om yderligere 1,8 mia. EUR mere end, hvad der oprindeligt var programmeret for 2017 til imødegåelse af migrationsudfordringen i Unionen; bemærker, at de store afvigelser fra den oprindelige programmering taler for en opadgående justering af loftet for udgiftsområde 3; understreger, at Kommissionen foreslår hovedsagelig at finansiere disse forhøjelser via anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (530 mio. EUR og dermed fuldt ud udnytte de midler, der er til rådighed for dette år) og margenen til uforudsete udgifter (på 1 160 mio. EUR); anmoder ikke om yderligere forhøjelser til migrationsrelaterede politikker i betragtning af det hidtil usete høje niveau af midler til migrationsrelaterede udgifter (i alt 5,2 mia. EUR i 2017 i udgiftsområde 3 og 4 og anvendelse af Den Europæiske Udviklingsfond) og af forslagene om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet; vil samtidig modsætte sig ethvert forsøg på at reducere bevillingerne til Unionens foranstaltninger på dette område;

43.  gentager, at budgetfleksibiliteten har sine begrænsninger og kun kan være en løsning på kort sigt; er stærkt overbevist om, at et fremadrettet og modigt svar over for disse langsigtede flygtninge- og migrationsudfordringer, der omfatter hele kontinentet, og som ikke viser nogen tegn på at aftage, vil være en opadgående justering af loftet for udgiftsområde 3; mener, at alle de seneste budgetbeslutninger for at sikre nye bevillinger på dette område rent faktisk har vist, at der er behov for en revision af dette loft;

44.  glæder sig i forbindelse med de aktuelle sikkerheds- og migrationsudfordringer over forhøjelsen af bevillingerne til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (1,6 mia. EUR) og Fonden for Intern Sikkerhed (0,7 mia. EUR); mener, at denne forhøjelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden øger behovet for at sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af de årlige midler mellem fondenes forskellige programmer og målsætninger og gør det lettere at gennemskue, hvordan de finansielle midler vil blive anvendt;

45.  bemærker, at et nyt instrument for nødhjælp i Unionen blev vedtaget den 15. marts 2016 med et vejledende rammebeløb på 700 mio. EUR over tre år (2016-2018) og allerede har ført til umiddelbare praktiske resultater i form af nødhjælpsforanstaltninger som reaktion på de humanitære behov blandt et stort antal flygtninge og migranter, der ankommer til medlemsstaterne; gentager dog sin holdning om, at en mere bæredygtig lovgivnings- og budgetmæssig ramme bør overvejes i fremtiden for at give mulighed for, at den humanitære bistand kan mobiliseres inden for Unionen; insisterer på, at der føres en regelmæssig dialog med Kommissionen om dette instruments funktion og finansiering nu og i fremtiden, som baseres på fuld gennemsigtighed af oplysninger og konsekvensanalyser;

46.  anmoder om midler til yderligere personale til Europol i lyset af stigende trusselsniveauer i flere medlemsstater, de deraf følgende udfordringer for migrationsstyring og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og behovet for en koordineret europæisk reaktion med det formål at etablere en 24/7-enhed til terrorbekæmpelse, der forsyner medlemsstaternes kompetente myndigheder med efterretningssvar; mener, at en sådan forhøjelse også vil bidrage til at forbedre bekæmpelsen af menneskehandel (med særlig fokus på uledsagede mindreårige), bekæmpelsen af cyberkriminalitet (ansatte til det nye EC3) og at styrke de menneskelige ressourcer på de italienske og græske hotspots; minder om, at Europol i øjeblikket kun råder over tre ansatte, der alene skal udstationeres til otte permanente og yderligere ikke-permanente hotspots i Italien; mener, at dette tal er for lavt til, at Europol bliver i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel, terrorisme og andre former for grov grænseoverskridende kriminalitet;

47.  glæder sig over oprettelsen af en ny budgetpost, der skal yde støtte til terrorofre; støtter, at der stilles midler til rådighed med henblik på at imødekomme ofrenes overordnede behov, herunder fysiske behandlinger, psykosociale tjenester og finansiel støtte; mener, at uskyldige terrorofres behov alt for ofte enten glemmes eller betragtes som sekundære, når der foreslås foranstaltninger til bekæmpelse af terrortruslen;

48.  fordømmer Rådets nedskæringer for samlet 24,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i adskillige programmer på områderne kultur, medier, medborgerskab, grundlæggende rettigheder og offentlig sundhed; mener, at Rådet sender et negativt signal ved at nedskære kulturprogrammer for at frigøre midler til de nuværende flygtninge- og migrationsudfordringer; beklager, at mange af disse nedskæringer forekommer at være vilkårlige og tilsidesætter fremragende udnyttelsesgrader; er af den opfattelse, at selv små nedskæringer risikerer at bringe opfyldelsen af programmernes resultater og en gnidningsløs gennemførelse af EU-foranstaltninger i fare; genopfører derfor alle poster til BF-niveauet;

49.  insisterer på behovet for at forhøje finansieringen af en række foranstaltninger under programmerne Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne, som længe har været underfinansieret; er meget overbevist om, at disse programmer er mere relevante end nogensinde både med hensyn til at øge bidraget fra de kulturelle og kreative sektorer til jobskabelse og vækst og at fremme borgernes aktive deltagelse i Unionens politiske beslutningstagning og gennemførelse; forstår ikke, hvordan Rådet kan begrunde reduktionen af finansieringen til SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer, når garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, for hvilke finansieringen allerede var blevet udskudt, først lige er blevet lanceret i juni 2016 og udgør et fremragende eksempel på en innovativ løsning på et betydeligt markedssvigt ved at opbygge kapacitet og tilbyde beskyttelse mod kreditrisikoen for finansielle formidlere, der tilbyder lån i de kulturelle og kreative sektorer;

50.  understreger, at Unionens programmer inden for kultur, uddannelse, ungdom og medborgerskab repræsenterer en klar europæisk merværdi, additionalitet og synergier med integrationspolitikkerne for indvandrere og flygtninge; opfordrer derfor EU-institutionerne til at reagere med passende stigninger i finansieringen af programmer, der forvaltes direkte, som f.eks. Et Kreativt Europa, og i de relevante budgetposter i struktur- og investeringsfondene;

51.  bemærker, at det er nødvendigt at afsætte de nødvendige budgetgarantier til forberedelsen af gennemførelsen af det europæiske år for kulturarv i 2018;

52.  minder om, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen udgør en hjørnesten i Unionens solidaritet; understreger, at Unionen spiller en katalysatorrolle i forbindelse med at støtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag inden for forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med katastrofer; bemærker den beskedne stigning i forpligtelserne til dette program;

53.  glæder sig over oprettelsen af en budgetpost til en europæisk eftersøgnings- og redningsfond, som skal omfatte eftersøgnings- og redningsaktiviteter, som gennemføres af medlemsstaterne og koordineres på EU-plan, navnlig i Middelhavet; er af den opfattelse, at oprettelsen af en særlig fond er en mere hensigtsmæssig løsning end løbende at øge budgettet for Frontex eller den nyligt oprettede europæiske grænse- og kystvagt;

54.  glæder sig over oprettelsen af en budgetpost til at støtte det europæiske borgerinitiativ (ECI), som er et nyt instrument, der tager sigte på at inddrage borgerne i Unionens beslutningsproces og bidrage til en uddybning af det europæiske demokrati; er af den opfattelse, at niveauet for forpligtelsesbevillinger som foreslået i BF er for lavt; beslutter at forhøje denne budgetpost;

55.  glæder sig over den øgede finansiering til kommunikation i Kommissionens repræsentationer, borgerdialoger og partnerskabsaktioner med bevillinger for 2017, som udgør 17,036 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 14,6 mio. EUR i betalingsbevillinger, da disse vedrører initiativer med henblik på at nå ud til Europas borgere, vinde deres tillid og fremme deres forståelse af Unionens politik og aktiviteter;

56.  understreger, at det er nødvendigt at tildele sekretariatet for det fælles åbenhedsregister tilstrækkelige og hensigtsmæssige administrative og økonomiske ressourcer, så det kan varetage sine opgaver efter vedtagelsen af den nye interinstitutionelle aftale om åbenhedsregisteret;

57.  bemærker, at dets behandling (undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), overstiger loftet for udgiftsområde 3 med 71,28 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, samtidig med at betalingsbevillingerne forhøjes med 1 857,7 mio. EUR; foreslår i betragtning af den manglende margen allerede i BF at finansiere disse forhøjelser under loftet, samtidig med at margenen til uforudsete udgifter mobiliseres for en række væsentlige migrationsrelaterede udgiftsposter;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

58.  noterer sig, at Unionens udenrigspolitik i lyset af de fortsatte flygtninge- og migrationsudfordringer står over for stadigt stigende finansieringsbehov, der langt overstiger omfanget af det nuværende udgiftsområde 4; sætter derfor kraftigt spørgsmålstegn ved, om lofterne for udgiftsområde 4 er tilstrækkelige til at sørge for tilstrækkelige midler til migrations- og flygtningeudfordringernes eksterne dimension; beklager, at Kommissionen i sit BF med henblik på at finansiere nye initiativer såsom faciliteten for flygtninge i Tyrkiet valgte at nedskære andre programmer som f.eks. instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; understreger, at dette ikke bør ske på bekostning af politikker på andre områder; beslutter derfor i vid udstrækning at afbøde en overflytning af betydelige finansielle midler fra to instrumenter, som blandt andet behandler de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene; minder om, at det primære mål med Unionens udviklingspolitik stadig skal være nedbringelse af fattigdom; beklager, at bevillingerne til humanitær bistand og til Middelhavsdelen af det europæiske naboskabsinstrument (ENI) ligger under dem, der blev godkendt i 2016-budgettet til trods for deres åbenbare relevans med hensyn til at imødegå det store antal eksterne udfordringer; beklager de ubegrundede nedskæringer, som Rådet har foretaget;

59.  beslutter derfor at ophæve alle Rådets nedskæringer i udgiftsområde 4; beslutter endvidere at genopføre niveauerne fra 2016 for ENI's Middelhavsposter og for humanitær bistand; beslutter desuden at begrænse Kommissionens nedskæringer i DCI og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; anser det for afgørende at bevare Unionens centrale rolle og niveauet af den finansielle støtte for at støtte fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA samt ENI's budgetposter vedrørende det østlige partnerskab; understreger betydningen af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

60.  beslutter at forhøje den makrofinansielle bistand, som var blevet væsentligt reduceret i forhold til 2016; mener, at der er behov for et højere finansieringsniveau end det foreslåede for at sikre, at alle fremtidige anmodninger om lån kan imødekommes;

61.  giver sin fulde støtte til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og foreslår at fremrykke en del af bidraget fra Unionens budget, der var planlagt i 2017, til 2016 på grund af landets gode gennemførelsesresultater og de store margener, der stadig er til rådighed i 2016-budgettet; opfordrer derfor til en styrkelse af IPA II med 400 mio. EUR ved hjælp af et ændringsbudget for 2016 og ved at mobilisere margenen til uforudsete udgifter i overensstemmelse hermed; opfører det samme beløb i reserven i 2017-budgettet, indtil der foreligger en samlet aftale om en alternativ finansiering for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, der vil lette det hidtil usete pres på andre eksterne finansieringsinstrumenter;

62.  bemærker med bekymring, at til trods for deres aktuelle karakter og betydelige størrelse er EU's trustfonde samt faciliteten for flygtninge i Tyrkiet er praktisk talt usynlige i Unionens budget; opfordrer til, at de integreres på en måde, der er mere gennemsigtig og i højere grad tager hensyn til enheden af Unionens budget og budgetmyndighedens beføjelser, og opretter nye budgetposter til dette formål; opfordrer ligeledes Kommissionen til at fremlægge bevis på, at anvendelsen af finansieringsinstrumenter under trustfonde ikke medfører, at bevillinger omfordeles fra målene i deres oprindelige retsgrundlag; bemærker, at målet om at mobilisere nationale bidrag til Unionens budget hidtil notorisk er slået fejl; understreger i den henseende, at Parlamentet i forbindelse med fremtidige anmodninger om bidrag fra EU-budgettet til trustfonde, kun vil acceptere dem, når medlemsstaterne har stillet et tilsvarende beløb til rådighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at leve op til deres tilsagn snarest muligt;

63.  bemærker, at garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, der dækker misligholdelser på lån og lånegarantier, der er ydet til tredjelande eller til projekter i tredjelande, ifølge Kommissionens beretning om garantier, der er dækket af det almindelige budget (COM(2016)0576), har yderligere finansielle behov for at nå målbeløbet, hvilket efterfølgende førte til en tilførsel på 228,04 mio. EUR, der er opført på BF; er bekymret over, at disse behov yderligere lægger pres på de allerede meget stramme lofter under udgiftsområde 4;

64.  glæder sig over Kommissionens budgetmæssige forslag i forbindelse med den nye migrationspartnerskabsramme og den eksterne investeringsplan; udtrykker imidlertid betænkelighed ved oprettelsen af potentielle nye "satellitter" uden for Unionens budget; gentager behovet for at bevare fuld parlamentarisk kontrol over Unionens budget; fastholder på det kraftigste respekten for princippet om budgettets enhed; er overbevist om, at den nye prioritet ikke bør finansieres på bekostning af eksisterende EU-projekter; mener, at yderligere fleksibilitet bør mobiliseres for at etablere en ambitiøs ramme for at fremme investeringer i Afrika og EU's nabolande, der udstyret med tilstrækkelige, nye bevillinger;

65.  gentager sin anmodning om, at budgetposten for EU's særlige repræsentanter overføres fra FUSP-budgettet til EU-Udenrigstjenestens budget på en budgetneutral måde for yderligere at konsolidere Unionens diplomatiske aktiviteter;

66.  forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne til udgiftsområde 4 over niveauet i BF med 499,67 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 493,2 mio. EUR i betalingsbevillinger (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger samt inklusive overførslen af EU's særlige repræsentanter til EU-Udenrigstjenestens budget);

67.  finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund (+ 3 mio. EUR) med det formål at bidrage afgørende til fortsættelse og intensivering af Komitéen for Forsvundne Personer på Cyperns opgave og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

Udgiftsområde 5 – Administration andre budgetposter – administrations- og støtteudgifter til forskning

68.  mener, at Rådets nedskæringer er ubegrundede og skadelige og genopfører BF for alle Kommissionens administrationsudgifter, herunder administrations- og støtteudgifter til forskning i udgiftsområde 1-4;

69.  beslutter i lyset af de seneste afsløringer og for at genvinde EU-borgernes tillid og EU-institutionernes troværdighed at opføre 20 % af bevillingerne af overgangsgodtgørelser til tidligere medlemmer i reserven, indtil Kommissionen håndhæver en skærpet adfærdskodeks for kommissærer for at forhindre interessekonflikter og svingdørsproblemer;

70.  mener, at interinstitutionelt administrativt samarbejde er en kilde til effektivitet, kapacitet og ressourcer, idet knowhow, kapacitet og ressourcer, der er udviklet til en institution, kan stilles til rådighed for andre; anmoder derfor om, at der etableres en ordning, der begrænser de administrative byrder til et nødvendigt minimum, sikrer en passende kvalitet af tjenester, giver den hovedansvarlige institution de nødvendige budgetmidler og tilskynder til samarbejde mellem de andre institutioner ved at begrænse deres andel til de marginale omkostninger som følge af samarbejdet og således tilnærme beslutningerne om forsvarlig økonomisk forvaltning i institutionerne til den overordnede forsvarlige økonomiske forvaltning af budgettet;

Agenturer

71.  støtter generelt Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; konstaterer, at Kommissionen allerede betydeligt har reduceret de fleste agenturers oprindelige anmodninger; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som de er blevet pålagt;

72.  glæder sig over forhøjelsen af budgettet for de effektive RIA-agenturer, navnlig dem der beskæftiger sig med migration og sikkerhed; understreger, at disse agenturer skal tildeles tilstrækkelige midler (herunder til investeringer i nye teknologier) og personale, når deres mandater udvides;

73.  mener, at nogle af disse forhøjelser i forbindelse med de aktuelle udfordringer på sikkerhedsområdet og i betragtning af behovet for en koordineret europæisk reaktion ikke er tilstrækkelige og beslutter at øge bevillingerne til Den Europæiske Politienhed (Europol), Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde, Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);

74.  understreger navnlig behovet for tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer til Europols nyligt oprettede europæiske center for terrorbekæmpelse, EC3 og IRU, herunder med hensyn til fælles operationel planlægning og trusselsvurdering med henblik på at styrke en koordineret tilgang mellem medlemsstaterne til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og internetrelateret kriminalitet, terrorisme og anden grov kriminalitet; anmoder om yderligere midler til fælles efterforskningshold;

75.  minder om den planlagte forbedring og interoperabilitet af de forskellige RIA-informationssystemer, som Kommissionen bebudede i sin meddelelse af 6. april 2016 om "Den fremtidige ramme for stærkere og mere intelligente informationssystemer til grænseforvaltning og den indre sikkerhed"; opfordrer indtrængende til, at man forudser behovet for tilstrækkelige ressourcer til de tekniske løsninger, der skal gennemføres hurtigt og effektivt;

76.  glæder sig over opførelsen af de nødvendige midler på 2017-budgettet for på lang sigt at støtte en omdannelse af Frontex til et europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning og omdannelsen af EASO til et fuldt udbygget asylagentur; understreger, at det – selv om midlerne til den europæiske grænse- og kystvagt anses for at være tilstrækkelige på nuværende tidspunkt – vil være nødvendigt at overvåge agenturets operationelle ressourcer og personale nøje i fremtiden med henblik på at sikre, at det ikke sakker agterud;

77.  beslutter desuden i lyset af den forværrede humanitære situation i EU's sydlige nabolande, det stigende antal asylansøgere og hovedsagelig som følge af hensigten om at styrke dets mandat at forhøje budgetbevillingerne for 2016 til Det Europæiske Asylstøttekontor;

78.  gentager sin uenighed i Kommissionens og Rådets tilgang til agenturernes personale og ændrer derfor et betydeligt antal stillingsfortegnelser; understreger på ny, at de enkelte agenturer bør nedskære 5 % af stillingerne over fem år som aftalt i IIA, men at de nye stillinger, der er nødvendige for at udføre supplerende opgaver som følge af nye politikker og ny lovgivning siden 2013, nødvendigvis skal ledsages af yderligere ressourcer og ikke medregnes i IIA's personalereduktionsmål; understreger derfor igen sin modstand mod idéen om en omfordelingspulje mellem agenturerne, men bekræfter sin åbenhed over for at frigøre stillinger som et middel til at opnå effektivitetsgevinster for agenturerne gennem øget administrativt samarbejde eller sågar sammenlægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at samle visse funktioner enten hos Kommissionen eller et andet agentur;

79.  understreger, at betydelige drifts- og personalemæssige besparelser kunne opnås, hvis de agenturer, der har aktiviteter i mere end ét sted (ENISA, eu-LISA, ERA) var begrænset til kun ét hjemsted; er af den opfattelse, at de disse agenturers nuværende driftsmæssige behov gør det muligt at gennemføre en sådan ændring; understreger, at flytningen af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) væk fra London og dens sammenlægning med mindst en af de to andre tilsynsmyndigheder kunne føre til betydelige besparelser i udgifterne til de to agenturer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag i denne henseende;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

80.  beslutter efter at have foretaget en omhyggelig undersøgelse af pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der er blevet indsendt, og på baggrund af de igangværendes succes, med undtagelse af de initiativer, der allerede er omfattet af eksisterende retsgrundlag, og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af projekternes gennemførlighed, at vedtage en kompromispakke, der består af et begrænset antal pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, også i lyset af de begrænsende disponible margener og lofterne for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

Særlige instrumenter

81.  minder om betydningen af nødhjælpsreserven (EAR) som en hurtig reaktion på specifikke nødhjælpsbehov i tredjelande som følge af uforudsete begivenheder og sin tidligere opfordring til en betydelig forhøjelse dens finansieringsramme som led i revisionen af FFR; bemærker, at dens meget hurtige forbrug i 2016, hvilket formodentlig vil opbruge alle dens muligheder for fremførsel, er et tegn på, at dette særlige instrument vil vise sig at være helt utilstrækkeligt til at dække alle yderligere behov i 2017; forhøjer derfor dens betalingsbevillinger for at nå en årlig tildeling på 1 mia. EUR, indtil der er truffet afgørelse om den årlige tildeling til EAR, der skal træffes i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR;

82.  genopfører BF for reserven til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond for at lette mobiliseringen af disse særlige instrumenter;

Betalinger

83.  er bekymret over den betydelige nedgang i betalingsbevillingerne i BF sammenlignet med 2016-budgettet; bemærker, at dette viser, at der er forsinkelser i gennemførelsen, som ikke kun er bekymrende for gennemførelsen af Unionens politikker, men også indebærer en risiko for et efterslæb af ubetalte regninger ved udgangen af den nuværende programmeringsperiode; mener, at dette spørgsmål bør behandles som led i revisionen af FFR; beklager desuden Rådets nedskæringer i betalinger på trods af de store disponible margener under lofterne;

84.  understreger, at der efter Parlamentets anmodning er opnået enighed om en betalingsplan med henblik på at nedbringe efterslæbet af udestående betalingskrav i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 til et "normalt" niveau på 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; påpeger, at der ved udgangen af 2015 blev identificeret ubetalte regninger for mindst 8,2 mia. EUR i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 – et tal der forventes at falde til under 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; mener, at de tre institutioner bør udarbejde og nå til enighed om en fælles, bindende betalingsplan for 2016-2020; insisterer på, at en sådan ny betalingsplan bør være baseret på forsvarlig økonomisk forvaltning og fastlægge en klar strategi for opfyldelse af alle betalingsbehov inden for alle udgiftsområder til og med udløbet af den nuværende FFR og på at undgå et "skjult efterslæb", som skyldes en kunstig opbremsning i gennemførelsen af visse flerårige programmer og andre afbødende foranstaltninger, såsom nedbringelse af forfinansieringen;

85.  beslutter at genopføre BF i betalinger for alle budgetposter, som Rådet har nedskåret, og forhøjer betalingsbevillingerne for alle de budgetposter, der er ændret i forpligtelsesbevillinger;

Resultatbaseret budgettering

86.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 3. juli 2013 om den integrerede struktur for intern kontrol(10) delte Revisionsrettens synspunkt om, at det er meningsløst at forsøge at måle resultaterne, hvis der ikke budgetteres på grundlag af resultatindikatorer(11), og opfordrer til, at der udarbejdes resultatbaserede offentlige budgetteringsmodeller, hvor hver enkelt budgetpost ledsages af mål og resultater, der skal måles ved hjælp af resultatindikatorer;

87.  glæder sig over programredegørelserne for aktionsudgifterne, som er knyttet til BF, eftersom disse giver delvist svar på Parlamentets anmodning vedrørende mål, output og indikatorer; bemærker, at disse redegørelser supplerer den sædvanlige aktivitetsbaserede budgetmetode med nogle resultatdata;

88.  insisterer på, at Kommissionens generaldirektører med henblik på at forenkle Kommissionens interne forvaltningsværktøjer bør holde fast ved de politiske målsætninger og indikatorer, der er indeholdt i programredegørelserne for aktionsudgifterne, når de vedtager deres forvaltningsplaner og årlige aktivitetsrapporter, og at Kommissionen bør udarbejde sin evalueringsrapport i henhold til artikel 318 i TEUF på dette grundlag;

Øvrige sektioner

Sektion I - Europa-Parlamentet

89.  fastholder uændret det samlede niveau for sit budget for 2017, således som det blev vedtaget på plenarmødet den 14. april 2016, på 1 900 873 000 EUR; inkorporerer de budgetneutrale tekniske tilpasninger med henblik på at afspejle sine seneste afgørelser i budgettet og frigiver reserven for budgetposten for "transport af medlemmer, andre personer og varer";

90.  godkender ændringerne i sin stillingsfortegnelse og de tilsvarende budgetmæssige bevillinger med henblik på at dække det yderligere behov i de politiske grupper; kompenserer fuldt ud for disse forhøjelser ved at nedskære bevillingerne i reserven til uforudsete udgifter og budgetposten for indretning af lokaler;

91.  minder om sin politiske beslutning om at fritage de politiske grupper fra personalenedskæringen på 5 %, således som det har understreget det i sine beslutninger om budgettet for 2014(12), 2015(13) og 2016(14);

92.  reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat(15) for 2017 med 60 stillinger (1 % personalereduktionsmålet) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016; minder om, at de budgetmæssige konsekvenser af denne foranstaltning allerede var medregnet i overslagene;

93.  reducerer yderligere sin stillingsfortegnelse med 20 stillinger for at afspejle afslutningen af overførslen af stillinger i samarbejdsaftalen med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; understreger, at da disse stillinger ikke var opført på budgettet, skal der ikke reduceres nogen bevillinger på Parlamentets budget;

94.  opfordrer generalsekretærerne for Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at arbejde sammen om mulige yderligere ordninger for at dele backoffice-funktioner og -tjenesteydelser mellem de tre institutioner; opfordrer generalsekretærerne til også at iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt der også kan foretages synergier i backoffice-funktioner og -tjenesteydelser mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet;

95.  fastholder i sin stillingsfortegnelse for 2017 de 35 nye stillinger, som der anmodes om i FÆB nr. 3/2016 til styrkelsen af sikkerheden i institutionerne; undtager disse stillinger fra målet om en reduktion af personalet med 5 %, da de svarer til nye aktiviteter til Parlamentet;

96.  gentager, at gennemførelsen af målet om en reduktion af personalet ikke bør bringe Parlamentets funktion og udøvelsen af dets centrale beføjelser i fare eller forringe den lovgivningsmæssige topkvalitet eller kvaliteten af arbejdsvilkårene for medlemmer og personale;

97.  konkluderer i lyset af de mange problemer i forbindelse med dette års interne budgetprocedure, at den revision af kapitel 9 og relevante dele af andre kapitler i dets forretningsorden er uundgåelig for at nå det, som Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 14. april 2016 om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017, dvs. at "alle relevante oplysninger for så vidt angår budgetproceduren bør forelægges for medlemmerne af Præsidiet og Budgetudvalget på alle trin i proceduren på en rettidig og forståelig måde og med de fornødne detaljer og oversigter, således at Præsidiet, Budgetudvalget og de politiske grupper kan føre reelle drøftelser og basere deres beslutninger på et samlet billede af status for Parlamentets budget og dets behov";

98.  kræver i henhold til punkt 15 i sin ovennævnte beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017, at metoden til opstilling af Parlamentets budget på grundlag af nuværende behov og ikke på grundlag af et koefficientsystem anvendes første gang under budgetproceduren for regnskabsåret 2018;

99.  minder om, at administrationen er forpligtet til at forelægge en mellem- og langsigtet budgetplanlægning, herunder en klar sondring mellem investeringer og driftsudgifter i forbindelse med institutionens funktion, herunder de lovbestemte tvungne forpligtelser; forventer derfor, at det foreløbige forslag til budgetoverslag for 2018 vil blive forelagt i samme format;

100.  minder om Fox-Häfner-betænkningen(16) fra 2013, hvori man anslog omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning til at ligge mellem 156 mio. EUR og 204 mio. EUR, hvilket svarer til 10 % af Parlamentets budget; bemærker konklusionen om, at 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale forekommer som en direkte følge af dets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; gentager offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og opfordrer derfor til en køreplan for ét enkelt hjemsted og en nedskæring af de relevante budgetposter;

101.  beklager, at den mellem- og langsigtede strategi for Parlamentets bygninger trods mange opfordringer fra Budgetudvalget ikke foreligger med henblik på kvalificerede drøftelser i udvalget;

Sektion IV – Domstolen

102.  beklager, at Rådet har hævet den faste nedskæringssats fra 2,5 % til 3,8 %, hvilket svarer til en nedskæring på 3,4 mio. EUR og er i modstrid med Domstolens meget høje besættelsesgrad for stillinger (98 % ved udgangen af 2015); justerer derfor den faste nedskæringssats til niveauet i BF, der gør det muligt for Domstolen at udføre sine opgaver på et tidspunkt med en konstant stigning i dens sagsmængde;

103.  beslutter desuden at genopføre BF for yderligere seks budgetposter, der er nedskåret af Rådet i afsnit I og II i Domstolens budget, der især kraftigt vil påvirke Domstolens prioriteter på sprog- og sikkerhedsområdet;

104.  udtrykker sin utilfredshed med den ensidige erklæring af Rådet og det tilhørende tillæg om personalereduktionen på 5 % i Rådets holdning til budgetforslaget for 2017, i henhold til hvilken Domstolen stadig er nødt til at reducere sin stillingsfortegnelse med 19 stillinger; understreger, at disse 19 stillinger svarer til de 12 og 7 stillinger, som behørigt blev tildelt af Parlamentet og Rådet i budgetprocedurerne for 2015 og 2016 til dækning af yderligere behov, og insisterer derfor på, at disse 19 stillinger ikke bør gives tilbage, da Domstolen allerede behørigt har opfyldt sit krav om reduktion af personalet med 5 % ved at fjerne 98 stillinger i perioden 2013-2017; 

Sektion V – Revisionsretten

105.  genopfører den faste nedskæringssats til dens oprindelige niveau på 2,6 % for at sikre, at Revisionsretten kan opfylde sine behov med hensyn til stillingsfortegnelsen;

106.  genopfører yderligere fem budgetposter, der er nedskåret af Rådet, for at Revisionsretten kan gennemføre sit arbejdsprogram og levere de planlagte revisionsrapporter;

107.  genopfører delvist BF i forbindelse med tre budgetposter i overensstemmelse med forslagene til besparelser, som Revisionsretten selv har påpeget;

Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

108.  genopfører den faste nedskæringssats til dens oprindelige niveau på 4,5 % for at sikre, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg kan opfylde sine behov og klare den fortsatte personalereduktion i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fra februar 2014;

109.  genopfører de 12 stillinger og de dertil knyttede bevillinger, som Kommissionen har nedskåret i BF i overensstemmelse med den ovennævnte samarbejdsaftale, hvilket afspejler det faktiske antal stillinger, der er overført fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til Parlamentet;

110.  beslutter desuden at tilpasse budgetposten vedrørende supplerende ydelser til oversættelsestjenesten til det niveau, som institutionen selv har vurderet, og derved delvist at kompensere for overførslen af 36 stillinger fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til Parlamentet i overensstemmelse med den ovennævnte samarbejdsaftale;

Sektion VII – Regionsudvalget

111.  genopfører de otte stillinger og de dertil knyttede bevillinger, som Kommissionen har nedskåret i BF i overensstemmelse med den ovennævnte samarbejdsaftale, hvilket afspejler det faktiske antal stillinger, der er overført fra Regionsudvalget til Parlamentet;

112.  genopfører endvidere de bevillinger, som Kommissionen har nedskåret i sit BF, og som er knyttet til kontorudgifter og IT-godtgørelse til Regionsudvalgets medlemmer til det niveau, som Regionsudvalget har vurderet, for at sikre tilstrækkelig finansiering af kontorudgifter og IT-godtgørelse til Regionsudvalgets medlemmer;

113.  beklager nedskæringerne i budgetposten "Indretning af lokaler", som Kommissionen foretog i sit BF, og beslutter at genopføre budgetposten til det niveau, som Regionsudvalget selv har vurderet, for at imødekomme det øgede behov for sikkerhed, at holde bygningerne i god stand og i overensstemmelse med gældende lovkrav og at forbedre energieffektiviteten;

114.  genopfører endelig bevillingerne til de politiske gruppers kommunikationsaktiviteter, som blev nedjusteret af Kommissionen i BF, for at sikre tilstrækkelige midler til kommunikationsaktiviteterne i Regionsudvalgets politiske grupper;

Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

115.  konstaterer, at Rådet har nedskåret BF for Ombudsmanden med 195 000 EUR; understreger, at denne nedskæring vil udgøre en urimelig byrde for Ombudsmandens meget begrænsede budget og vil have alvorlige virkninger for institutionens kapacitet til at betjene EU-borgerne effektivt; genopfører derfor alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret, for at gøre det muligt for Ombudsmanden at opfylde sit mandat og sine forpligtelser;

Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

116.  konstaterer med beklagelse, at Rådet har nedskåret BF for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med 395 000 EUR; påpeger, at dette står i skarp kontrast til den yderligere opgave, som Parlamentet og Rådet har pålagt institutionen, og vil skade institutionens kapacitet til at betjene EU-institutionerne effektivt; genopfører derfor alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret, for at gøre det muligt for Den Tilsynsførende for Databeskyttelse at opfylde sine forpligtelser og tilsagn;

Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

117.  genopfører alle de budgetposter, der er nedskåret af Rådet;

118.  beslutter endvidere at oprette en budgetpost for Kapaciteten for Strategisk Kommunikation i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2015 og forsyne EU-Udenrigstjenesten med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige redskaber for at imødegå udfordringen med misinformation fra tredjelande og ikke-statslige aktører;

119.  glæder sig over de skriftlige tilsagn fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at behandle de eksisterende skævheder i EU-Udenrigstjenestens personale med hensyn til andelen af diplomater fra medlemsstaterne og EU's vedtægtsmæssigt ansatte personale i visse stillinger og at forelægge en revision af EU-Udenrigstjenestens personalepolitik i løbet af 2017; opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at orientere Parlamentet om de foranstaltninger, der er truffet, senest inden foråret 2017 forud for begyndelsen af den næste budgetprocedure;

o
o   o

120.  er overbevist om, at Unionens budget kan bidrage til effektivt at imødegå ikke blot konsekvenserne, men også de grundlæggende årsager til de kriser, som Unionen står over for; mener dog, at uforudsete begivenheder med en EU-dimension bør bekæmpes ved en fælles indsats og ved at afsætte yderligere midler på EU-plan snarere end ved at drage tidligere forpligtelser i tvivl eller ved at vende tilbage til illusionen om rent nationale løsninger; understreger derfor, at bestemmelserne om fleksibilitet skal gøre det muligt at sikre en sådan fælles og hurtig reaktion og bør udnyttes fuldt ud for at opveje de stramme begrænsninger af lofterne i FFR;

121.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0080.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0132.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).
(10) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 100.
(11) Bidrag fra Kersti Kaljulaid under høringen om den integrerede struktur for intern kontrol, der blev afholdt af CONT den 22. april 2013.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0437.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0036.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0376.
(15) Da der blev truffet en politisk afgørelse om at udelade de politiske grupper fra beregningen, anvendes denne reduktion på Generalsekretariatets del af stillingsfortegnelsen.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0498.


Midtvejsrevision af FFR
PDF 178kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020 (2016/2931(RSP))
P8_TA(2016)0412B8-1173/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 2,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale (IIA) af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(4),

–  der henviser til Kommissionens af 14. september 2016 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 COM(2016)0604) og det ledsagende dokument SWD(2016)0299,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 om ændring af den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning COM(2016)0606,

–  der henviser til Kommissionens erklæring af 25. oktober 2016 om midtvejsrevisionen af FFR,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Budgetudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

1.  fremhæver Europa-Parlamentets vedvarende bekymring over de utilstrækkelige ressourcer, der er til rådighed under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR); henleder opmærksomheden på antallet af nye kriser og prioriteter, som er dukket op i de seneste år, navnlig migrations- og flygtningekrisen, eksterne nødsituationer, interne sikkerhedsanliggender, landbrugskrisen, finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og det vedvarende høje arbejdsløshedsniveau, særligt blandt unge; henleder desuden opmærksomheden på EU's nylige ratifikation af aftalen om klimaændringer;

2.  understreger, efter at have foretaget en gennemgang af, hvordan FFR fungerede i den første halvdel af denne programmeringsperiode, som fremlagt i sin beslutning af 6. juli 2016, at en tilstrækkelig indsats over for disse udfordringer kræver betydelige ekstra midler fra EU-budgettet, som ikke kunne tilvejebringes fuldt ud i de første år af det nuværende perspektiv på grund af de knappe finansielle ressourcer, der var til rådighed under den nuværende FFR; understreger, at EU-budgettet skal matche Den Europæiske Unions politiske forpligtelser og strategiske mål; erindrer i den forbindelse om artikel 311 i TEUF, hvoraf det fremgår, at "Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik;

3.  mener, at revisionen af den flerårige finansielle ramme udgør en enestående chance for at forsøge at løse de budgetvanskeligheder, der i øjeblikket sætter Den Europæiske Unions troværdighed på spil; opfordrer derfor Rådet til at tage sit ansvar på sig for at skabe overensstemmelse mellem sine ord og handlinger og sikre et realistisk, troværdigt, sammenhængende og holdbart EU-budget for de resterende år af det nuværende perspektiv; mener, at revisionen skal sigte mod at sikre en balance mellem opfyldelsen af Unionens langsigtede politiske prioriteter og håndteringen af de nye udfordringer, der dukker op; gentager sit principielle standpunkt om, at nye politiske initiativer ikke bør finansieres på bekostning af eksisterende EU-programmer og ‑politikker; fremhæver behovet for et EU-budget, som er mere gennemskueligt og tilgængeligt for EU's borgere, således at de kan genvinde tilliden til det europæiske projekt;

Rammer for de omgående forhandlinger om revision af FFR'en

4.  minder om, at en obligatorisk revision af FFR'en efter valget var ét af Parlamentets hovedkrav i forhandlingerne om etableringen af den nuværende finansielle ramme; ser derfor med tilfredshed på Kommissionens beslutning om at foreslå en revision af FFR-forordningen og af IIA'en efter at have foretaget en gennemgang af, hvordan FFR'en 2014-2020 fungerer, som foreskrevet i artikel 2 i FFR-forordningen; mener, at dette forslag udgør et godt udgangspunkt for forhandlingerne;

5.  bekræfter på ny, at Parlamentets FFR-beslutning af 6. juli 2016 udgør dets mandat for de kommende FFR-forhandlinger, herunder alle aspekter af FFR-midtvejsrevisionen samt vigtige elementer vedrørende FFR'en for perioden efter 2020;

6.  understreger, at alle de ændringer, der opnås enighed om i forbindelse med denne revision af FFR'en, bør gennemføres hurtigst muligt og allerede indarbejdes i EU-budgettet for 2017; opfordrer indtrængende Rådet til at reagere konstruktivt og hurtigt på Kommissionens forslag og snarest muligt udstyre dets formandskab med et forhandlingsmandat; er parat til omgående at indgå i meningsfulde forhandlinger med Rådet om FFR-midtvejsrevisionen inden for rammerne af forligsproceduren om budgettet for 2017 og ud fra fælles aftalte tidsplaner og specifikke forhandlingsmetoder; beklager, at Rådet endnu ikke er parat til at indlede forhandlinger om FFR, selv om forligsproceduren om budgettet skal til at begynde; bekræfter på ny sin intention om at nå til enighed om begge sager inden udgangen af 2016;

Parlamentets reaktion på Kommissionens forslag: mod en ambitiøs aftale om FFR-revisionen

7.  indtager en positiv holdning over for de foreslåede ændringer af FFR-pakken, navnlig for så vidt angår fleksibilitet; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke foreslog at forhøje de nuværende FFR-lofter, hvilket ville tilvejebringe en klar og holdbar løsning på finansieringen af de beregnede behov til EU's politikker frem til udgangen af denne periode; understreger, at det er Parlamentets holdning, at lofterne for udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed), 3 (Sikkerhed og medborgerskab) og 4 (Det globale Europa) er utilstrækkelige og bør forhøjes, hvis Unionen skal kunne imødegå udfordringerne og nå sine politiske mål;

8.  minder navnlig om Parlamentets krav om fuld modregning for de EFSI-relaterede nedskæringer, der påvirker Horisont 2020-programmet og Connecting Europe-faciliteten, en videreførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med samme årlige bevillingsniveau som i 2014 og 2015 og en markant forøgelse af ressourcerne til håndtering af migrations- og flygtningekrisen under udgiftsområde 3 og 4; ser positivt på den samlede pakke af yderligere målrettede forstærkninger, som Kommissionen har foreslået, der kan finansieres inden for de eksisterende margener frem til udgangen af denne periode, men understreger, at dette forslag ikke opfylder Parlamentets forventninger på de pågældende områder;

9.  bemærker, at Kommissionens kvantitative forslag anslås til 12,8 mia. EUR og omfatter forskellige komponenter; fremhæver særligt suppleringen af Horisont 2020 og CEF-Transport (0,4 mia. EUR hver), Erasmus+ og COSME (0,2 mia. EUR hver) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (1 mia. EUR), som beløber sig til i alt 2,2 mia. EUR i nye bevillinger; bemærker, at en række lovgivningsforslag, som Kommissionen har fremlagt parallelt med FFR-midtvejsrevisionen (udvidelse af EFSI, den eksterne investeringsplan, herunder migrationspartnerskabsrammen og Wifi4EU), beløber sig til yderligere 1,6 mia. EUR; minder om, at Kommissionen ved fremlæggelsen af budgetudkastet for 2017 allerede havde inkorporeret en forhøjelse på 1,8 mia. EUR til migration og opdateret sin finansieringsplanlægning med 2,55 mia. EUR under udgiftsområde 3 som følge af igangværende lovgivningsprocedurer; påpeger endvidere, at en del af de foreslåede finansielle forstærkninger under udgiftsområde 1a og udgiftsområde 4 allerede er afspejlet i ændringsskrivelse 1/2017; bemærker afslutningsvis, at den tekniske justering af samhørighedspolitikken, som beløber sig til 4,6 mia. EUR, er resultatet af en teknisk omregning fra Kommissionens side, og allerede er ydet som led i den tekniske justering af de finansielle rammer for 2017;

10.  mener, at unges mobilitet er væsentlig for at øge den europæiske bevidsthed og identitet, navnlig i lyset af trusler som populisme og spredning af misinformation; anser behovet for at investere yderligere i den europæiske ungdom gennem EU-budgettet for at være en politisk nødvendighed; er fortaler for gennemførelsen af nye initiativer såsom det nyligt foreslåede program med titlen "Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen", som består i at tildele alle EU-borgere et gratis Interrailkort, når de fylder 18; anmoder om, at der i forbindelse med FFR-midtvejsrevisionen afsættes passende midler til at sikre dette forslag;

11.  er fast besluttet på at nå frem til en klar løsning på spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra FFR's særlige instrumenter på budgettet; minder om den uløste fortolkningskonflikt mellem Kommissionen og Parlamentet på den ene side og Rådet på den anden, som har været fremherskende i alle de årlige budgetforhandlinger om den nuværende FFR; gentager sin overbevisning om, at betalingsbevillinger, der hidrører fra mobiliseringen af særlige instrumenter ved forpligtelsesbevillinger, også bør lægges oveni de årlige betalingslofter i FFR; mener på grundlag af Kommissionens analyse og prognose, at de nuværende FFR-betalingslofter kun kan opretholdes, hvis problemet løses på denne måde;

12.  udtrykker alvorlig bekymring over de nuværende forsinkelser i gennemførelsen af EU-programmer under delt forvaltning, hvilket især fremgår af forslag til ændringsbudget (FÆB) 4/2016, som reducerer det budgetterede betalingsniveau for 2016 med 7,3 mia. EUR; forventer, at sådanne forsinkelser vil medføre en stor ophobning af betalingsanmodninger hen imod slutningen af den nuværende FFR; minder om, at de udestående forpligtelser i budgetåret 2015 vendte tilbage til det tidligere høje niveau, og at de beløb, der skal finansieres fra kommende budgetter, voksede til 339 mia. EUR; er af den faste overbevisning, at der bør gøres alle bestræbelser på at forhindre, at der opbygges et efterslæb af ubetalte regninger og en ny betalingskrise som den, der kunne konstateres i den foregående periode; advokerer i dette øjemed kraftigt for, at de tre institutioner enes om og udvikler en ny, bindende betalingsplan for perioden 2016-2020; mener desuden, at fuld anvendelse af den globale margen for betalinger, uden noget årligt loft, er en absolut forudsætning for at imødegå denne udfordring;

13.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at et eventuelt overskud som følge af underudnyttelse af EU-budgettet eller bøder bør opføres som en ekstra indtægt i EU's budget uden nogen tilsvarende justering af BNI-bidragene; beklager, at Kommissionen ikke medtog dette element i sit forslag om FFR-midtvejsrevisionen;

14.  understreger, at fleksibilitetsbestemmelserne viste sig at være afgørende i de første år af den nuværende FFR med henblik på at finansiere indsatsen i migrations- og flygtningekrisen og de nye politiske initiativer ud over det, som de stramme FFR-lofter tillod; glæder sig derfor over Kommissionens forslag om at udvide disse bestemmelser yderligere; støtter navnlig fjernelsen af begrænsningerne i tid og omfang for den samlede margen for forpligtelser, som Parlamentet også havde anmodet om; bemærker, at de nye årlige beløb, der er foreslået til fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælpsreserven, som følge af fremførsler ligger tæt på de faktisk realiserede niveauer i 2016, mens Parlamentet anmodede om det dobbelte beløb (henholdsvis 2 mia. EUR og 1 mia. EUR);

15.  understreger, at en effektiv gennemførelse af EU-budgettet er Parlamentets højeste prioritet; glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om at gøre frigjorte bevillinger, der skyldes manglende gennemførelse af de aktioner, som de oprindeligt var øremærket til, tilgængelige i EU-budgettet og understreger, at dette var et af Parlamentets vigtigste krav i dets FFR-beslutning af 6. juli 2016; understreger, at disse frigørelser faktisk er bevillinger, som allerede er blevet godkendt af budgetmyndigheden med henblik på fuld gennemførelse, og at de derfor ikke kan betragtes som en ny eller yderligere byrde for de nationale statskasser;

16.  støtter Kommissionens forslag om etablering af en EU-krisereserve som et instrument til hurtig indsats i tilfælde af kriser og hændelser med alvorlige humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser; mener, at mobiliseringen af dette specialinstrument i tilfælde af en krise klart og effektivt vil opfylde behovet for yderligere finansiering; er enig i Kommissionens forslag om at anvende frigjorte bevillinger, men mener ikke, at disse kan være den eneste finansieringskilde for dette instrument;

17.  gentager kerneprincippet om EU-budgettets enhed, som undermineres af knopskydningen af multinationale fonde; anmoder derfor om, at dette princip hurtigt bringes i anvendelse, og at Europa-Parlamentet i mellemtiden får mulighed for at bidrage til den nødvendige parlamentariske kontrol med disse fonde;

18.  mener, at den igangværende revision af IIA'en giver en glimrende mulighed for at sikre, at stemmekravene til mobilisering af de særlige instrumenter under FFR harmoniseres og bringes i overensstemmelse med dem, der gælder for vedtagelse af Unionens almindelige budget; anmoder om, at de relevante bestemmelser ændres i overensstemmelse hermed;

Parallelle lovgivningsforslag

19.  deler fuldt ud Kommissionens intention om at forenkle de finansielle regler og anser dette element for at være et vigtigt led i FFR-midtvejsrevisionen; bemærker i den forbindelse Kommissionens forslag om en fuld revision af finansforordningen samt ændringer af 15 sektorspecifikke forordninger; understreger, at forenklingen bør sigte mod at forbedre og rationalisere gennemførelsesforholdene for støttemodtagerne; forpligter sig til på denne måde at arbejde for et vellykket resultat inden for en passende tidsramme;

20.  bemærker, at lovgivningsforslagene om udvidelsen af EFSI, den eksterne investeringsplan (herunder migrationspartnerskabsrammen) og Wifi4EU, som Kommissionen fremlagde på samme tid som forslagene om en revision af FFR-midtvejsrevisionen, vil blive behandlet af Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure;

Mod FFR'en for perioden efter 2020

21.  påpeger, at FFR-midtvejsrevisionen også bør være begyndelsen på en konsensusskabende proces, der fører frem til FFR'en for perioden efter 2020; understreger, at der i den forbindelse bør indgås faste forpligtelser, især for at håndtere reformen af ordningen for egne indtægter – herunder indførelsen af nye egne indtægter, som i betydelig grad kan mindske andelen af BNI-bidragene til EU's budget, og udfasningen af alle former for rabatter – samt skabe balance mellem varigheden af FFR'en og institutionernes politiske cyklusser;

o
o   o

22.  opfordrer Kommissionen til at forsyne budgetmyndigheden med alle relevante oplysninger om, hvilke budgetmæssige konsekvenser Det Forenede Kongeriges afstemning den 23. juni 2016 og efterfølgende udtrædelse af EU vil få for den nuværende FFR, uden at foregribe resultatet af de kommende forhandlinger mellem de to parter;

23.  understreger, at fred og stabilitet er grundlæggende værdier, som Unionen skal opretholde; mener, at der skal værnes om Langfredagsaftalen, som har vist sig at være afgørende for fred og forsoning i Nordirland; understreger, at der er behov for særlige foranstaltninger og programmer for at sikre støtte til de regioner, der især bliver berørt i tilfælde af en forhandlet udtræden af EU, efter at Lissabontraktatens artikel 50 er bragt i anvendelse;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige relevante institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen efter en ansøgning fra Estland - EGF/2016/003 EE/mineralolie og kemikalier
PDF 264kWORD 53k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Estland – EGF/2016/003 EE/mineralolie og kemikalier) (COM(2016)0622 – C8-0389/2016 – 2016/2235(BUD))
P8_TA(2016)0413A8-0314/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0622 – C8-0389/2016),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013) særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0314/2016),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Estland har indgivet ansøgning EGF/2016/003 EE/mineralolie og kemikalier om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 19 (Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter) og hovedgruppe 20 (Fremstilling af kemikalier og kemiske produkter); der henviser til, at Estland er ikke opdelt i henhold til nomenklaturen for statistiske regionale enheder i NUTS-2 regioner, og at 800 af de afskedigede arbejdstagere ud af de 1 550 afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne;

E.  der henviser til, at ansøgningen er indgivet i medfør af interventionskriteriet i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen, der fraviger kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra b), i nævnte forordning, som forudsætter mindst 500 arbejdstagere, der afskediges over en periode på ni måneder, i virksomheder, der er aktive inden for den samme økonomiske sektor i en hovedgruppe i NACE rev. 2, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau i en medlemsstat;

F.  der henviser til, at Eesti Energia AS, Nitrofert AS og Viru Keemia Grupp AS stillet over for den seneste uro på det globale oliemarked, den generelle svækkelse af Europas internationale handelsmæssige position inden for gødningsstoffer (til fordel for Kinas producenter) og regioner med lave gaspriser uden for Europa har lukket fabrikker eller reduceret produktionen, hvilket resulterede i en kollektiv opsigelse af arbejdskontrakter;

G.  der henviser til, at Estland besluttede at kombinere afskedigelserne i én regional ansøgning, da afskedigelserne blev foretaget samme sted inden for samme tidsramme og omfattede afskedigede arbejdstagere med stort set samme baggrund;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Estland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 1 131 358 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 1 885 597 EUR til de individualiserede tilbud, der består af støtte til formelle studier i form af betaling af udgifter til uddannelse, godtgørelse af uddannelsesomkostninger for arbejdsgivere, arbejdsmarkedsuddannelse, jobtræning, gældsrådgivning, psykologhjælp, studiestøtte i forbindelse med deltagelse i formelle studier samt stipendium og tilskud til transport og ophold i forbindelse med sprogundervisning i estisk;

2.  glæder sig over denne første EGF-ansøgning fra Estland; mener, at EGF især kan være et særdeles værdifuldt redskab til at hjælpe arbejdstagere fra lande med små økonomier og mere sårbare EU-økonomier;

3.  bemærker, at Kommissionen har overholdt fristen på 12 uger fra modtagelsen af den behørigt udfyldte ansøgning fra de estiske myndigheder den 6. juli 2016 og til færdigbehandlingen den 28. september 2016 af sin vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne for at yde økonomisk støtte, og at Kommissionen samme dag meddelte Parlamentet vurderingen;

4.  bemærker, at Unionen som den førende producent af kemiske produkter gradvist har mistet sin førerposition til Kina, som øgede sin andel fra 9 % til næsten 35 % i samme periode; minder om, at produktionen af mineralske gødningsstoffer er yderst energiintensiv (gaspriserne udgør op til 80 % af de samlede produktionsomkostninger); bemærker, at den estiske eksport af mineralske brændselsstoffer på grund af faldende oliepriser faldt med 25 % i de første to måneder af 2016 sammenlignet med samme periode året før; bemærker, at en høj koncentration af industrier i Estland er afhængige af olie- og gaspriser;

5.  påpeger, at virkningen af afskedigelserne på den lokale og regionale økonomi og på beskæftigelsen forventes at være betydelig;

6.  glæder sig over Estlands beslutning om at kombinere to økonomiske sektorer i én regional ansøgning, eftersom afskedigelserne fandt sted i samme region, hvilket således vil reducere den administrative byrde og gøre det muligt at tilrettelægge fælles foranstaltninger for afskedigede arbejdstagere i begge sektorer;

7.  glæder sig over, at der er blevet udarbejdet en regional udviklingsstrategi, som er beskrevet i handlingsplanen for Ida-Virumaa for perioden 2015-2020(4), hvori logistik og turisme anses for potentielle væksterhverv; anerkender, at infrastrukturprojekter er blevet lanceret for at fremme væksten og for at danne basis for diversificering af den økonomiske struktur;

8.  bemærker, at det forholdsvis lave antal af afskedigede arbejdstagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne (800 ud af 1 550), kan forklares med ønsket om at rette foranstaltningerne mod de mest sårbare arbejdstagere på arbejdsmarkedet og også med den omstændighed, at visse arbejdstagere havde meddelt, at de ikke havde mulighed for at deltage i de foranstaltninger, som Estland havde planlagt; noterer sig den forholdsvis høje procentdel af ikke-EU-borgere (63,3 %) blandt de personer, der er tiltænkt støtte;

9.  bemærker, at EGF-samfinansierede individualiserede tilbud til de afskedigede arbejdstagere omfatter betaling af udgifter til uddannelse, godtgørelse af uddannelsesomkostninger for arbejdsgivere, arbejdsmarkedsuddannelse, sprogundervisning i estisk, jobtræning og rådgivning; noterer sig, at Estland har leveret de ønskede oplysninger om aktioner, der er obligatoriske for den berørte virksomhed i medfør af national lov eller kollektive overenskomster, og har bekræftet, at den økonomiske EGF-støtte ikke erstatter sådanne aktioner;

10.  bemærker, at Estland desuden har erklæret, at den koordinerede pakke af foranstaltninger er forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi og har stort potentiale for at fremme en sådan økonomi, hvilket er i overensstemmelse med EGF-forordningens artikel 7;

11.  glæder sig over de høringer med interessenter, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, virksomheder og offentlige arbejdsformidlinger, som fandt sted på nationalt og regionalt plan, for at udarbejde den koordinerede pakke af individualiserede tilbud;

12.  bemærker, at aktioner under EGF-forordningens artikel 7, stk. 4, nemlig forberedende arbejde, forvaltning, oplysning og offentlig omtale samt kontrol og rapporteringsaktiviteter, udgør en forholdsvis høj andel af de samlede omkostninger (7,7 %);

13.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

14.  bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil udgøre 27,25 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er under det maksimum på 35 %, der er fastsat i EGF-forordningen; noterer sig endvidere, at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

15.  bemærker, at udgifter til teknisk bistand udgør en relativt høj procentdel af de samlede omkostninger; mener, at dette er berettiget i betragtning af, at det er Estlands første EGF-ansøgning;

16.  understreger, at Estland bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

17.  bemærker, at disse aktioner blev udarbejdet i overensstemmelse med de behov, der er identificeret i Estlands regionale udviklingsstrategi, og at de er forenelige med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

18.  anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i dokumenter vedrørende EGF-sager;

19.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

20.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (efter en ansøgning fra Estland – EGF/2016/003 EE/mineralolie og kemikalier)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/2099.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) https://www.siseministeerium.ee/sites/default/files/dokumendid/Arengukavad/ida-virumaa_tegevuskava_2015-2020_26.02.15.pdf


Tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer ***II
PDF 246kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (09389/1/2016 – C8-0360/2016 – 2012/0340(COD))
P8_TA(2016)0414A8-0269/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (09389/1/2016 – C8-0360/2016),

–  der henviser til udtalelse af 22. maj 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0721),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0269/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 116.
(2) Vedtagne tekster af 26.2.2014, P7_TA(2014)0158.


Beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere ***II
PDF 248kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (08795/2/2016 – C8-0364/2016 – 2013/0141(COD))
P8_TA(2016)0415A8-0293/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (08795/2/2016 – C8-0364/2016),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 10. december 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0267),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0293/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 170 af 5.6.2014, s. 104.
(2) Vedtagne tekster af 15.4.2014, P7_TA(2014)0382.


Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2016
PDF 204kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2016 (2016/2101(INI))
P8_TA(2016)0416A8-0309/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 136,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2016 om det europæiske semester 2016: landespecifikke henstillinger (COM(2016)0321),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. og 29. juni 2016 (EUCO 26/16),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 med titlen "Det europæiske semester 2016: Vurdering af fremskridtene med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011" (COM(2016)0095),

–  der henviser til Kommissionens rapporter "Årlig vækstundersøgelse 2016" (COM(2015)0690), "Rapport om varslingsmekanismen 2016" (COM(2015)0691) og "Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen" (COM(2015)0700), til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2015)0692), og til Kommissionens forslag af 26. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017 til 2020 (COM(2015)0701),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union",

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(2),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 18. februar 2015 med titlen "Etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0063),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2015 med titlen "Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder" (COM(2015)0302),

–  der henviser til sine beslutninger af 5. februar 2013(5) og 15. september 2016(6) om bedre adgang til finansiering for SMV'er,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0309/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2016 viser forventede vækstrater på 1,6 % i euroområdet og 1,8 % i EU i 2016;

B.  der henviser til, at Europa stadig står over for et stort investeringsunderskud, og at der er behov for at øge den interne efterspørgsel og korrigere makroøkonomiske ubalancer, samtidig med at man øger investeringerne i EU yderligere;

C.  der henviser til, at arbejdsløsheden i EU generelt (og navnlig den strukturelle arbejdsløshed) fortsat er en af de største udfordringer, som medlemsstaterne står over for, da den stadig er meget høj (10,5 millioner langtidsledige i EU); selv om tallene er forbedret en smule i forhold til tidligere år, er ungdomsarbejdsløsheden og arbejdsløsheden generelt i EU's periferi stadig betydeligt højere end gennemsnittet for EU som helhed;

D.  der henviser til, at de faldende oliepriser og den langsomme økonomiske vækst i begyndelsen af 2016 synes at være en yderligere faktor bag faldet i inflationen til under nul;

E.  der henviser til, at den politiske udvikling såsom resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige og forbindelserne med Rusland samt usikkerheden med hensyn til udviklingen i verdensøkonomien yderligere har forhindret investeringer;

F.  der henviser til, at tilstrømningen af flygtninge til medlemsstaterne også har belastet investeringerne i medlemsstaterne;

G.  der henviser til, at henstillingerne til medlemsstaterne vedrørende det europæiske semester følges i nogenlunde samme omfang som de ensidige henstillinger fra OECD (29 % mod 30 % i 2014);

H.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning om den årlige vækstundersøgelse 2016 glædede sig over det bedre policy-mix, samtidig med at det fremhævede behovet for et særligt fokus på euroområdet; endvidere understregede det vigtigheden af øgede investeringer, bæredygtige reformer og finanspolitisk ansvarlighed, som tager sigte på at fremme et højere vækstniveau og genopretningen i Europa;

Europas udfordring i forbindelse med den globale økonomiske afmatning

1.  bemærker med bekymring, at EU's økonomi vil vokse mindre end forventet på grundlag af den europæiske økonomiske forårsprognose 2016, idet BNP i euroområdet kun forventes at stige med 1,6 % og nå 1,8 % i 2017;

2.  understreger, at udfordringerne i EU er kædet sammen med den forværrede internationale udvikling, undladelsen af at gennemføre bæredygtige reformer og forskellene i de økonomiske og sociale resultater i forskellige dele af Unionen; understreger behovet for at fremme vækst, samhørighed, produktivitet og konkurrenceevne; mener, at manglen på bæredygtige investeringer og mangler med hensyn til at gennemføre det indre marked fratager EU dets fulde vækstpotentiale;

3.  glæder sig over Kommissionens fokus i dens landespecifikke henstillinger for 2016 på de tre vigtigste prioriteter med henblik på yderligere at styrke den økonomiske vækst: støtte til investeringer i innovation, vækst og jobskabelse, fortsatte bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer og tilskyndelse til ansvarlige offentlige finanser; understreger imidlertid, at Kommissionen bør gøre mere for at styrke den finanspolitiske bæredygtighed i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, samtidig med at der gøres fuld brug af dens fleksibilitetsbestemmelser, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 (COM(2015)0012);

4.  anerkender vigtigheden af sammenhæng mellem instrumenterne under samhørighedspolitikken og de bredere rammer for økonomisk styring med henblik på at støtte de genopretningsbestræbelser, der er nødvendige for at sikre overholdelse af reglerne for det europæiske semester; understreger imidlertid, at legitimiteten af samhørighedspolitikken er afledt af traktaterne, og at denne politik er udtryk for europæisk solidaritet, hvis vigtigste mål er at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU ved at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer, finansiere investeringer, der knytter sig til Europa 2020-målene, og bringe EU tættere på borgerne; er derfor af den opfattelse, at foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring, bør anvendes med omtanke og på en afbalanceret måde, men kun som en sidste udvej, og at deres virkninger bør indberettes; minder desuden om, at indførelsen af sådanne foranstaltninger altid bør være velbegrundet, gennemsigtig og tage hensyn til de økonomiske og sociale omstændigheder i den pågældende medlemsstat, med henblik på at undgå at begrænse regionale og lokale investeringer, som er absolut nødvendige for medlemsstaternes økonomier, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), da disse investeringer maksimerer væksten og jobskabelsen og stimulerer konkurrenceevnen og produktiviteten, især i perioder med stærkt pres på de offentlige udgifter; henviser, for så vidt angår de to tilfælde af medlemsstater, som var omhandlet i Rådets afgørelser af 12. juli 2016, der udløste sanktioner under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af artikel 126, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), til Kommissionens forslag af 27. juli 2016 og Rådets efterfølgende afgørelse af 8. august 2016 om at annullere de bøder, som kunne være blevet pålagt, under hensyntagen til medlemsstaternes begrundede anmodninger, det vanskelige økonomiske klima, begge landes reformbestræbelser og deres tilsagn om at overholde reglerne i stabilitets- og vækstpagten; mener i denne forbindelse, at forslaget om at suspendere en del af 2017-forpligtelserne til ESI-fondene i forbindelse med foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring, bør tage hensyn til de synspunkter, som Parlamentet har fremsat i den strukturerede dialog;

5.  glæder sig over Kommissionens fortsatte indsats for at begrænse antallet af henstillinger og dens indsats for at strømline det europæiske semester ved primært at dække de centrale prioriterede områder af makroøkonomisk og social relevans i forbindelse med fastsættelsen af de politiske mål for de næste 18 måneder; gentager, at dette letter gennemførelsen af henstillinger på grundlag af den brede og meningsfulde vifte af eksisterende økonomiske og sociale kriterier; understreger, at en reducering af antallet af henstillinger også bør føre til et bedre tematisk fokus; understreger nødvendigheden af at reducere de økonomiske uligheder og opnå opadgående konvergens mellem medlemsstaterne;

6.  støtter fuldt ud bestræbelserne på at sikre større nationalt ejerskab i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af landespecifikke henstillinger som en igangværende reformproces; mener, at man for at øge det nationale ejerskab og fremme en effektiv gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og i lyset af, at lokale og regionale myndigheder skal gennemføre mere end halvdelen af de landespecifikke henstillinger, bør formulere disse tydeligt omkring veldefinerede og strukturerede prioriteter på EU-plan, som inddrager de nationale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder, hvor det er relevant; gentager, at efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger i betragtning af fordelingen af beføjelser og kompetencer i de forskellige medlemsstater kan blive øget, hvis de lokale og regionale myndigheder deltager aktivt, og støtter med henblik herpå forslaget fra Regionsudvalget om en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en ordentlig demokratisk kontrol med deres nationale reformprogrammer i deres respektive parlamenter;

7.  understreger, at Europas lange økonomiske krise har understreget det store behov for at fremme investeringer på områder som uddannelse, innovation og forskning og udvikling og samtidig forbedre EU's konkurrenceevne ved at forfølge bæredygtige strukturreformer til fremme af skabelse af kvalitetsjob og gennemføre en ansvarlig finanspolitik for at skabe et bedre miljø for arbejdspladser, virksomheder (navnlig SMV'er) og investeringer; noterer sig virkningen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer efter et års drift; understreger vigtigheden af at styrke brugen af EFSI i mindre udviklede regioner og overgangsregioner og dens investeringers reelt supplerende karakter og samtidig intensivere bestræbelserne på at etablere investeringsplatforme, bl.a. på regionalt plan;

8.  understreger, at de stadig alt for høje arbejdsløshedsprocenter – og navnlig den høje ungdomsarbejdsløshed – viser, at kapaciteten til at skabe kvalitetsjob i flere medlemsstater forsat er begrænset, og understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, for at øge investeringerne i kvalifikationer, gøre arbejdsmarkederne mere inklusive og mindske den sociale udstødelse og de voksende uligheder i indkomst og velstand, samtidig med at man opretholder en sund budgetforvaltning; konstaterer, at det er vigtigt, at der træffes foranstaltninger til at lette adgangen til finansiering, især for SMV'er, for at kunne afhjælpe den vedvarende høje arbejdsløshed i mange medlemsstater på effektiv vis;

9.  understreger, at den nuværende økonomiske situation med en kombination af likviditetsoverskud og rentesatser tæt på nul, dårlige efterspørgselsudsigter, og begrænsede investeringer og udgifter for husholdninger og virksomheder, gør det nødvendigt at gennemføre det nye policy-mix, der er fremlagt af Kommissionen, med henblik på at skabe vækst; bemærker, at den monetære politik alene ikke er tilstrækkelig til at stimulere vækst, når der mangler investeringer og bæredygtige strukturreformer;

Prioriteter og målsætninger i 2016-henstillingerne

10.  fremhæver Kommissionens henstilling til tre medlemsstater om at melde sig ud af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; er enig med Kommissionen i, at store og konsekvente overskud på de løbende poster tyder på et klart behov for at stimulere efterspørgslen og investering, navnlig langsigtet investering, med henblik på at håndtere fremtidens udfordringer vedrørende transport og kommunikation, den digitale økonomi, uddannelse og forskning, klimaændringer, energi, miljøbeskyttelse og den aldrende befolkning; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme ansvarlige og bæredygtige budgetpolitikker, der understøtter vækst og genopretning i alle medlemsstater, idet der lægges øget vægt på investering og effektiv brug af offentlige midler og ydes støtte til bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer;

11.  bemærker, at der er behov for yderligere foranstaltninger til forbedring af finansieringsmulighederne, navnlig for SMV'er, og til nedbringelse af misligholdte lån i euroområdet og i overensstemmelse med EU-lovgivningen for at gøre bankernes balancer sundere og derved øge deres evne til at yde lån til realøkonomien; fremhæver betydningen af at gennemføre bankunionen trinvist og at udvikle kapitalmarkedsunionen med henblik på at skabe et stabilt miljø for investeringer og vækst og undgå opsplitning af euroområdets finansielle marked;

12.  understreger, at investeringerne hidtil har haltet bagefter og ikke har ført til bæredygtig og inklusiv vækst i EU og bidraget til forbedringen af erhvervsklimaet; mener, at den monetære politik skal ledsages af passende finanspolitikker, der sigter på at styrke væksten i EU i overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og vækstpagten, herunder dens fleksibilitetsbestemmelser; bemærker, at investeringerne på lokalt og regionalt forvaltningsplan er faldet markant i de senere år, men ikke desto mindre stadig tegner sig for omkring 60 procent af alle offentlige investeringer i EU; understreger, at investeringspolitiske instrumenter såsom EFSI og ESIF kræver en ordentlig afstemning og komplementaritet mellem dem for at øge merværdien af EU's anvendelse af budgetmidlerne ved at tiltrække ekstra midler fra private investorer; understreger derfor, at strukturreformstøtteprogrammet bør inddrage de lokale og regionale myndigheder i udformningen af de pågældende strukturreformprojekter;

Politiske reaktioner og konklusioner

13.  understreger behovet for at forbedre EU's overordnede kapacitet til at vokse, skabe og bevare kvalitetsarbejdspladser og dermed til at bekæmpe den høje arbejdsløshed ved at etablere en lovramme, der understøtter vækst; mener, at migration kan spille en rolle ved at kompensere for de negative virkninger af den aldrende befolkning, afhængigt af medlemsstaternes evne til at gøre bedre brug af migranters kvalifikationer og til at tilpasse systemerne til styring af arbejdskraftindvandringen efter til behovene på arbejdsmarkedet;

14.  fremhæver betydningen af inklusive uddannelsessystemer, som fremmer innovation og kreativitet og underviser i kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet, navnlig for så vidt angår erhvervsuddannelse; bemærker, at der bør bevares en passende afvejning mellem økonomiske, sociale og menneskelige omkostninger i overensstemmelse med EU-værdierne solidaritet og subsidiaritet, så man undgår et kapløb mod bunden, når det gælder løn og arbejdsvilkår, samtidig med at der fortsat fokuseres på investeringer i menneskelig kapital, forskning og udvikling, modernisering af uddannelsessystemer og faglig uddannelse, herunder livslang læring; mener, at der er behov for veludformede politikker til fremme af innovation, forskning og udvikling for at fremme produktiviteten, skabe stabil og bæredygtig vækst og bidrage til at overvinde de aktuelle strukturelle udfordringer og derved lukke innovationskløften i forhold til andre økonomier;

15.  opfordrer Kommissionen til at prioritere foranstaltninger, som reducerer de hindringer for større investeringsstrømme og handel, der opstår på EU-plan som følge af en mangel på klarhed om de strategier, der skal følges, især inden for følgende områder: energi, transport, kommunikation og den digitale økonomi; noterer sig virkningerne for bankernes långivning i kølvandet på vedtagelsen af bankunionen, og på nationalt niveau fra besværlige juridiske systemer, korruption, manglende gennemsigtighed i den finansielle sektor, forældet bureaukrati, utilstrækkelig digitalisering af offentlige tjenester, forkert tildeling af ressourcer, tilstedeværelsen af barrierer på det indre marked i bank- og forsikringssektoren og uddannelsessystemer, der er ude af trit med kravene på arbejdsmarkedet og fuldførelsen af det indre marked;

16.  beklager med hensyn til Europa 2020-strategien, hvor bekæmpelse af fattigdom for første gang indgår i et EU-program, at målet om at reducere omfanget af fattigdom i EU ikke vil blive nået; mener, at målet om bekæmpelse af fattigdom bør medtages allerede ved udformningen af EU's politikker;

17.  understreger betydningen af at undgå en overdreven skattekile på arbejde, idet en overdreven beskatning mindsker incitamenterne for de ikke-erhvervsaktive, de arbejdsløse, lavtlønnede og sekundære forsørgere til at vende tilbage til beskæftigelse;

18.  noterer sig de igangværende drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne om metoden til beregning af produktionsgabet;

19.  påpeger, at der bør gøres en indsats for at fjerne de resterende hindringer for investeringer i medlemsstaterne og muliggøre et mere passende mix orienteret mod politikker, som fremmer bæredygtig vækst, herunder et egentligt fokus på forsknings- og udviklingsudgifter; mener, at offentlig og privat støtte til forskning og videregående uddannelsesinstitutioner er afgørende faktorer for en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi, og at svaghed eller mangel på denne infrastruktur giver visse lande en massiv ulempe; understreger, at der ikke findes nogen standardversion af en EU-innovationspolitik, men at der for at fjerne kløften med hensyn til innovationskapacitet i EU bør anbefales tilpas differentierede innovationspolitikker i medlemsstaterne, der bygger på de succeshistorier, som allerede er opnået;

20.  glæder sig over aftalen på klimakonferencen i Paris (COP 21) i december 2015 og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre den;

Sektorbidrag til det europæiske semester 2016

Beskæftigelse og socialpolitik

21.  mener, at Rådet og Kommissionen bør tilstræbe at opnå, at finanspolitiske konsolideringsprocesser ledsages af foranstaltninger, der bidrager til at mindske uligheder, og fremhæver, at processen i forbindelse med det europæiske semester bør bidrage til at give svar på eksisterende og nye sociale udfordringer og derigennem sikre en mere effektiv økonomi; påpeger, at sociale investeringer i menneskelig kapital må betragtes som centrale supplerende tiltag, da menneskelig kapital er en af vækstfaktorerne og en drivkraft for konkurrenceevne og udvikling; anmoder om, at større strukturreformer, som anbefales i de landespecifikke henstillinger, bør ledsages af en vurdering af den sociale indvirkning med hensyn til deres kort-, mellem- og langfristede virkninger med det formål bedre at forstå de sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, navnlig indvirkningen på jobskabelse og økonomisk vækst;

22.  understreger, at arbejdsløsheden, og især ungdomsarbejdsløsheden, stadig er et altoverskyggende problem i de europæiske samfund, og at arbejdsløsheden ifølge Kommissionen er fortsat med at falde gradvis, men forbliver over 2008-niveauet med 21,2 millioner arbejdsløse i april 2016 og enorme forskelle mellem medlemsstaterne; påpeger behovet for kvalitativ og kvantitativ evaluering af den beskæftigelse, der skabes, for at undgå en stigning i beskæftigelsesfrekvensen, som udelukkende skyldes usikre ansættelsesforhold eller et fald i arbejdsstyrken; bemærker, at trods resultater inden for færdigheder og viden leverer visse medlemsstater ikke resultater på internationalt plan og er præget af en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket bidrager til det forhold, at 39 % af virksomhederne stadig har vanskeligt ved at finde personale med de fornødne færdigheder; insisterer på, at man i de landespecifikke henstillinger opprioriterer at overvinde de strukturelle ubalancer på arbejdsmarkedet, herunder langtidsledighed og mismatch af færdigheder, og understreger behovet for yderligere at investere og udvikle uddannelsessystemer, der giver samfundet værktøjer og kapacitet til at tilpasse sig de skiftende krav på arbejdsmarkedet;

23.  påpeger, at antallet af personer i EU, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse, mellem 2008 og 2014 steg med 4,2 millioner og i alt nåede op på over 22 millioner (22,3 %); bemærker, at Kommissionen har anført, at "de fleste medlemsstater stadig står over for krisens alvorlige sociale arv"; opfordrer til en mere omfattende indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at reducere fattigdom, social udstødelse og voksende uligheder med henblik på at tackle de økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne og inden for samfundene; er af den opfattelse, at bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse samt reduktionen af uligheder bør være en topprioritet, der afspejler sig i de landespecifikke henstillinger, eftersom det er afgørende for at opnå varig økonomisk vækst og en socialt bæredygtig gennemførelsesrytme;

24.  fremhæver, således som Parlamentet påpeger, at socialt ansvarlige reformer skal være baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstanden, hvilket er en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, beskytter sårbare grupper og forbedrer levestandarden for alle borgere;

25.  mener, at økonomisk vækst bør sikre en positiv social indvirkning; glæder sig over medtagelsen af de tre nye, overordnede beskæftigelsesmæssige indikatorer på den makroøkonomiske resultattavle; gentager sin opfordring til, at disse indikatorer sidestilles på lige fod med de eksisterende økonomiske indikatorer, således at der sikres en bedre vurdering af interne ubalancer og øget effektivitet af strukturreformer; opfordrer i denne forbindelse for at undgå en selektiv anvendelse til, at de skal føre til igangsættelsen af dybtgående analyser og til en bedre forståelse af årsagssammenhængen mellem politikker og foranstaltninger; foreslår at indføre en procedure for sociale ubalancer i udformningen af de landespecifikke henstillinger for at forhindre et kapløb mod bunden hvad angår sociale standarder, og at denne procedure skal bygge på en effektiv udnyttelse af de sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i den makroøkonomiske overvågning; mener, at hvis beskæftigelses- og økonomiske indikatorer sidestilles, bør det medføre en styrkelse af EPSCO-Rådet i det europæiske semester;

26.  mener, at indførelsen af de tre beskæftigelsesindikatorer viser, at den europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder retningslinjerne for beskæftigelsen, spiller en vigtig rolle i EU's økonomiske styringsproces, men at der er behov for en større indsats, navnlig gennem indførelse af sociale indikatorer;

27.  anerkender, at Kommissionen har indledt arbejdet med etableringen af en europæisk søjle for sociale rettigheder, men minder om behovet for at levere resultaterne af høringen og komme videre med nye effektive tiltag, der vil levere et dybere og mere retfærdigt EU og bør spille en vigtig rolle i håndteringen af ulighed; fremhæver i den forbindelse de fem formænds rapport, som opfordrer til større økonomisk og social konvergens, men erkender, at der ikke eksisterer en løsning, der passer til alle; mener i denne forbindelse, at hver enkelt fælles politik bør tilpasses hver enkelt medlemsstat; mener, at EU-foranstaltninger også bør bekæmpe uligheder og indkomstforskelle inden for medlemsstaterne og skal gøre mere end blot at tage hånd om situationen for dem, der har størst behov;

28.  anerkender, at det europæiske semester nu har større fokus på beskæftigelse og sociale resultater; opfordrer medlemsstaterne under respekt for deres kompetencer til en hurtig indsats for at sikre anstændigt arbejde med et eksistensminimum, adgang til passende minimumsindkomst og social beskyttelse (som allerede har reduceret fattigdomsraten fra 26,1 % til 17,2 %) samt offentlige tjenester af høj kvalitet og slår til lyd for udviklingen og etableringen af et reelt bæredygtigt socialsikringssystem; opfordrer Kommissionen til at støtte og udveksle bedste praksis med medlemsstaterne for at forbedre den administrative kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, eftersom dette er en central udfordring for genlanceringen af langsigtede investeringer og sikringen af jobskabelse og bæredygtig vækst;

29.  understreger, at etablering og forvaltning af de sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence, som EU koordinerer, men ikke harmoniserer;

30.  anerkender, at fastsættelse af mindsteløn henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at dette skal respekteres i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

31.  noterer sig, at ungdomsarbejdsløsheden er faldet, men påpeger, at den stadig er utrolig høj med mere end fire millioner personer under 25, der er arbejdsløse i EU, hvoraf 2 885 000 er i euroområdet; beklager, at resultaterne af gennemførelsen af ungdomsgarantien mere end tre år efter lanceringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er så ujævne og undertiden ineffektive; opfordrer Kommissionen til i oktober 2016 at forelægge en grundig analyse af gennemførelsen, der kan danne grundlag for en fortsættelse af programmet;

32.  minder om, at arbejdsløshedsunderstøttelsen i mange medlemsstater er faldet år efter år, som følge af, blandt andre faktorer, langtidsledighed, hvilket øger antallet af mennesker, der lever under grænsen for fattigdom og social udstødelse; opfordrer til, at der sikres tilstrækkelig arbejdsløshedsunderstøttelse, så folk kan leve et værdigt liv, og tages tiltag til at sikre en gnidningsløs integration af disse mennesker på arbejdsmarkedet;

33.  understreger, at ubalancen i pensionssystemerne dybest set er en konsekvens af arbejdsløshed, løndevaluering og usikre arbejdsmarkedsforhold; opfordrer derfor til reformer, som sikrer tilstrækkelig finansiering af en stærk første søjle for pension, der sikrer anstændige pensioner, der som absolut minimum ligger på et niveau over fattigdomsgrænsen;

34.  minder endnu en gang om, at den fri bevægelighed for personer er grundlæggende i styrkelsen af konvergens og integration mellem de europæiske lande;

35.  noterer sig stigningen i antallet af henstillinger (til fem medlemslande) om minimumsindkomstsystemer; opfordrer dog under hensyntagen til, at store indkomstforskelle ikke kun er skadelige for den sociale samhørighed, men også for en bæredygtig økonomisk vækst (som både IMF og OECD for nylig har fastslået), Kommissionen til at indfri det løfte, formand Jean-Claude Junker afgav i sin tiltrædelsestale, om at sørge for tilstrækkelig indkomst til alle europæere gennem en europæisk ramme for mindsteindkomst med henblik på at dække de basale leveomkostninger, samtidig med at national praksis og nærhedsprincippet respekteres;

36.  er bekymret over de stigende indkomstmæssige uligheder, som delvis er knyttet til ineffektive arbejdsmarkedsreformer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der skal forbedre jobkvaliteten med henblik på at reducere segmenteringen på arbejdsmarkedet, kombineret med foranstaltninger, der skal øge mindstelønnen til et anstændigt niveau og styrke de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsessystemerne med henblik på at mindske lønforskelle; advarer om, at selskabsledelsen i de seneste årtier har fået en stadig større del af den økonomiske gevinst, mens arbejdstagernes lønninger er stagneret eller blevet reduceret; mener, at denne overdrevent store lønspredning øger ulighederne og skader virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne;

37.  er bekymret over, at langtidsledigheden stadig er høj og ligger på 10,5 millioner EU, og minder om, at integrationen af de langtidsledige på arbejdsmarkedet er afgørende for at sikre bæredygtige, sociale beskyttelsessystemer samt for deres selvtillid; beklager derfor manglen på handling fra medlemsstaternes side i forbindelse med gennemførelsen af Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at støtte indsatsen for at skabe inklusive muligheder for livslang læring for arbejdstagere og jobsøgende i alle aldre og om at træffe foranstaltninger så hurtigt som muligt for at forbedre adgangen til EU-midler og mobilisere yderligere ressourcer, hvor det er muligt;

38.  vurderer, at social beskyttelse, herunder pensioner og ydelser som sundhedspleje, børnepasning og langtidspleje, fortsat er afgørende for en afbalanceret og inklusiv vækst, for et længere arbejdsliv og for at skabe beskæftigelse og mindske ulighederne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politikker, som garanterer tilstrækkelighed, relevans, effektivitet samt sociale beskyttelsessystemer af høj kvalitet i hele en persons livscyklus, garanterer et værdigt liv, bekæmper uligheder og fremmer inklusion med det formål at udrydde fattigdom, især for dem, der er udelukket fra arbejdsmarkedet, og de mest sårbare grupper;

39.  minder om de fysiske og digitale hindringer, som personer med handicap fortsat møder; håber, at den strategi for integration af mennesker med handicap (Disability Act), som Kommissionen har iværksat, vil blive gennemført straks, og at den vil fokusere effektivt på konkrete tiltag til fremme af integration og adgang;

Det indre marked

40.  glæder sig over det store antal landespecifikke henstillinger, som støtter et velfungerende og integreret indre marked, herunder finansierings- og investeringsmuligheder, der støtter virksomheder – især SMV'er – og bidrager til at skabe arbejdspladser, e-forvaltning, offentlige indkøb og gensidig anerkendelse, herunder gensidig anerkendelse af kvalifikationer; understreger, at håndhævelse er af afgørende betydning, hvis virkningen af disse politikområder skal kunne mærkes; finder det i denne henseende afgørende, at Kommissionen i forbindelse med de landespecifikke henstillinger udviser størst mulig opmærksomhed om indførelsen af langsigtede reformer med væsentlig effekt, især på området for sociale investeringer, beskæftigelse og uddannelse;

41.  fastslår, at det indre marked er rygraden i EU's økonomi, og understreger, at et inklusivt indre marked med øget styring, der fremmer bedre regulering og konkurrence, er et afgørende instrument til at fremme vækst, samhørighed, beskæftigelse og konkurrenceevne og bevare erhvervslivets og forbrugernes tillid; opfordrer derfor Kommissionen til at overvåge de fremskridt, der gøres af medlemsstaterne, og gentager betydningen af, at søjlen for det indre marked officielt inkluderes i det europæiske semester med henblik på at muliggøre løbende overvågning af det indre markeds indikatorer, som åbner mulighed for systematisk opfølgning på og vurdering af medlemsstaternes fremskridt i forbindelse med de landespecifikke henstillinger;

42.  glæder sig over, at Kommissionen er fast besluttet på at tage fat på manglen på skattekoordinering i EU og navnlig på de vanskeligheder, som SMV'er støder på som følge af kompleksiteten af de forskellige nationale momsbestemmelser; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for yderligere samordning og især til at vurdere muligheden for at indføre en forenklet momsprocedure på det digitale indre marked;

43.  fordømmer de hindringer, som fortsat findes, eller er blevet skabt, og som hindrer et velfungerende og integreret indre marked; gør navnlig opmærksom på mange medlemsstaters delvise gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser, og opfordrer Kommissionen til at sikre en mere effektiv håndhævelse af de forpligtelser, som medlemsstaterne har givet tilsagn om i henhold til EU-retten; minder om Kommissionens tilsagn om – såfremt det er nødvendigt – at anvende traktatbrudsprocedurer med henblik på at sikre fuld gennemførelse af lovgivningen om det indre marked for varer og tjenesteydelser og på det digitale område;

44.  påpeger, at systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er baseret på principperne om gensidig tillid mellem retssystemerne og gensidig kontrol af kvaliteten af kvalifikationerne; bemærker, at der er behov for en større indsats med henblik på at gennemføre gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; understreger, at behørig håndhævelse og bedre regulering er af afgørende betydning i betragtning af opsplitningen af det indre marked, som begrænser den økonomiske aktivitet og forbrugernes valgmuligheder, og at den bør omfatte alle erhvervssektorer og gælde for al eksisterende og fremtidig lovgivning; glæder sig over initiativet med at kortlægge lovregulerede kvalifikationer og erhverv, hvilket vil skabe en interaktiv offentlig database, som kan understøtte medlemsstaternes nationale handlingsplaner;

45.  beklager, at de landespecifikke henstillinger fortsat peger på mangler i offentlige indkøb, f.eks. manglen på konkurrence og gennemsigtighed, idet 21 medlemsstater endnu ikke har gennemført lovpakken fuldt ud, hvilket medfører markedsforvridninger; opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres retlige forpligtelser ved at indlede de nødvendige traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til på en effektiv og gennemsigtig måde at foretage en systematisk overvågning af, at de administrative procedurer ikke pålægger virksomhederne en uforholdsmæssig stor byrde eller forhindrer SMV'er i at deltage i offentlige udbud;

46.  støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at modernisere de offentlige forvaltningstjenester, navnlig gennem e-forvaltning, og opfordrer til at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde, en forenkling af de administrative procedurer samt en bedre interoperabilitet mellem offentlige forvaltninger til gavn for alle virksomheder og borgere, og opfordrer samtidig Kommissionen til – i de tilfælde, hvor digitaliseringen af de offentlige tjenester finansieres af EU-budgettet – at engagere sig i en mere effektiv overvågning af, hvorvidt midlerne anvendes på behørig vis;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formændene for Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og ECB samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0058.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.
(3) EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 24.
(4) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(5) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0358.


Transfedtsyrer
PDF 183kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2016 om transfedtsyrer (2016/2637(RSP))
P8_TA(2016)0417B8-1115/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne(1), særlig artikel 30, stk. 7,

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 3. december 2015 om transfedtsyrer i fødevarer og i Unionens befolknings kost som helhed (COM(2015)0619),

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport med titlen "Trans fatty acids in Europe: where do we stand? A synthesis of the evidence: 2003-2013" (Transfedtsyrer i Europa: hvad er status? En sammenfatning af dokumentationen: 2003-2013),

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) videnskabelige udtalelse fra 2009, hvori der gives anbefalinger om indtaget af transfedtsyrer via kosten,

–  der henviser til WHO's publikationer "The effectiveness of policies for reducing dietary transfat: a systematic review of the evidence" (Effektiviteten af politikker til nedbringelse af indtaget af transfedt gennem kosten: en systematisk gennemgang af dokumentationen)(2), "Eliminating trans fats in Europe - A policy brief" (Eliminering af transfedt i Europa – Et policy brief)(3) samt "Effect of trans-fatty acid intake on blood lipids and lipoproteins: a systematic review and meta-regression analysis" (Virkninger af indtagelsen af transfedtsyrer på fedtstoffer i blodet og lipoproteiner: en systematisk gennemgang og metaanalyse)(4),

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om transfedtsyrer (O-000105/2016 – B8-1801/2016 og O-000106/2016 – B8-1802/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at transfedtsyrer er en særlig type af umættede fedtstoffer;

B.  der henviser til, at transfedtsyrer findes naturligt i fødevarer hidrørende fra drøvtyggere, f.eks. mejeriprodukter og kød, i visse planter og produkter af vegetabilsk oprindelse (porrer, ærter, salat og rapsolie), men at de hovedsageligt findes i industrielt fremstillede, delvist hydrogenerede vegetabilske olier (vegetabilske olier, der er ændret med tilsætning af brintatomer og anvendes i stegning, bagning og i forarbejdede fødevarer for at forlænge holdbarheden);

C.  der henviser til, at indtag af transfedtsyrer således hovedsageligt er knyttet til forbrug af industrielt fremstillede delvist hydrogenerede olier, der anvendes af industrien i en bred vifte af drikkevarer og fødevarer (både færdigpakkede fødevarer og ikke-færdigpakkede fødevarer, f.eks. fødevarer, der sælges i løs vægt, og fødevarer leveret af catering- og restaurationstjenester;

D.  der henviser til, at EFSA i 2010 konkluderede, at transfedtsyrer hidrørende fra drøvtyggere har samme virkninger som transfedtsyrer fra industrielle produkter;

E.  der henviser til, at fedt fra drøvtyggere stadig indeholder 3-6 % transfedtsyrer;

F.  der henviser til, at menneskets forbrug af naturligt forekommende transfedtsyrer fra drøvtyggere i almindelighed er lavt, og at sådanne naturligt forekommende transfedtsyrer ifølge WHO næppe udgør en sundhedsrisiko i en almindelig kost grundet det forholdsvis lave indtag;

G.  der henviser til, at denne beslutning kun vedrører industrielt fremstillede fedtsyrer;

H.  der henviser til, at mange restauranter og fastfoodspisesteder anvender transfedtsyrer til at dybstege fødevarer, fordi de er billige og kan genbruges mange gange i kommercielle frituregryder;

I.  der henviser til, at der tilsættes eller dannes yderligere transfedtsyrer under tilberedelsen af visse fødevarer (f.eks. kiks, kager, salte snacks og friturestegning);

J.  der henviser til, at et jævnligt forbrug af industrielt fremstillede, delvist hydrogenerede vegetabilske olier er blevet forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (mere end nogen anden langsigtet faktor), sterilitet, endometriose, galdesten, Alzheimers, diabetes, fedme og visse former for kræft;

K.  der henviser til, at de europæiske myndigheder bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe årsagerne til fedme;

L.  der henviser til, at et stort indtag af transfedtsyrer øger risikoen for at udvikle hjertekransåresygdom (mere end noget andet næringsstof regnet pr. kalorie) – en sygdom, som ifølge et konservativt skøn anslås at forårsage ca. 660 000 dødsfald om året i EU, dvs. ca. 14 % af den samlede dødelighed;

M.  der henviser til, at EFSA anbefaler, at "indtaget af transfedtsyrer bør være så lavt som muligt inden for rammerne af en ernæringsmæssigt tilstrækkelig kost"(5);

N.  der henviser til, at WHO nærmere bestemt anbefaler at indtage mindre end 1 % af det daglige energiindtag i form af transfedtsyrer(6);

O.  der henviser til, at den amerikanske "Food and Drug Administration" (FDA) i juni 2015 konkluderede, at delvist hydrogenerede olier ikke "generelt er anerkendt som sikre" til anvendelse i levnedsmidler;

P.  der henviser til, at der er begrænset tilgængelighed af data for hele EU, men at det fremgik af en nylig undersøgelse med data fra 9 EU-lande, at det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyrer er under 1 % af det daglige energiindtag, men at der er højere indtag for bestemte befolkningsgrupper i nogle af disse medlemsstater(7);

Q.  der henviser til, at analyser af de seneste offentligt tilgængelige oplysninger bekræfter, at der trods rapporter om reduktion af transfedtsyrer i visse fødevarer fortsat er en række fødevarer med et højt indhold af transfedtsyrer, dvs. over 2 gram transfedtsyrer pr. 100 gram fedt (f.eks. kiks eller popcorn med omkring 40-50 gram transfedtsyrer pr. 100 gram fedt samt ikke-færdigpakkede fødevarer såsom bagværk), på nogle af EU's fødevaremarkeder;

R.  der henviser til, at internationale undersøgelser viser, at politikker, der tager sigte på at begrænse indholdet af transfedtsyrer i fødevarer, medfører reduktioner i niveauet af transfedtsyrer uden at øge det samlede fedtindhold, og at sådanne politikker er gennemførlige, realistiske og kan forventes at have en positiv indvirkning på folkesundheden;

S.  der henviser til, at den omstændighed, at kun en ud af tre forbrugere i EU har viden om transfedtsyrer, viser, at mærkningsforanstaltningerne ikke har været effektive, og at der skal træffes foranstaltninger vedrørende oplysning via undervisningssystemet og gennem mediekampagner;

T.  der henviser til, at EU-lovgivningen ikke regulerer indholdet af transfedtsyrer i fødevarer og heller ikke kræver mærkning med det;

U.  der henviser til, at Østrig, Danmark, Letland og Ungarn har indført lovgivning, der begrænser indholdet af transfedtsyrer i fødevarer, medens de fleste andre EU-medlemsstater har valgt frivillige tiltag såsom selvregulering, kostanbefaling eller kriterier for sammensætningen af specifikke, traditionelle produkter;

V.  der henviser til, at der er belæg for, at Danmarks indførelse af lovbefalede grænser for industrielle transfedtsyrer, hvormed der indførtes en national grænse på et indhold på 2 % af transfedt i olier og fedtstoffer i 2003 var vellykket og i væsentlig grad bidrog til at reducere antallet af dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme(8);

W.  der henviser til, at en kontrol af ingredienslisten på færdigpakkede fødevarer for delvist hydrogenerede olier er den eneste måde, hvorpå forbrugernes kan identificere produkter, der kan indeholde transfedtsyrer; der henviser til, at forbrugerne med de gældende EU-regler kan blive forvirret over forskellen mellem delvist hydrogenerede olier (der blandt andet indeholder transfedtsyrer) og helt hydrogenerede olier (der kun indeholder mættede fedtsyrer og ingen transfedtsyrer), eftersom disse oplysninger i henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 skal angives i ingredienslisten på færdigpakkede fødevarer;

X.  der henviser til, at nylige undersøgelser har vist, at personer med højere socioøkonomisk status har en sundere kost end personer med lav socioøkonomisk status, og at denne kløft er blevet stadig større i takt med forøgelsen af den sociale ulighed;

Y.  der henviser til, at navnlig transfedtsyrer har en tendens til at blive anvendt i billigere fødevarer, og at potentialet for stadig større uligheder på sundhedsområdet øges, eftersom personer med lavere indkomster er mere udsat for billigere fødevarer med et højere indhold af transfedtsyrer;

Z.  der henviser til, at der bør træffes passende beslutninger på EU-plan med henblik på at mindske indtaget af industrielle transfedtsyrer;

AA.  der henviser til sundhedsorganisationer, forbrugergrupper, sammenslutninger af sundhedsprofessionelle og fødevarevirksomheder indtrængende har opfordret(9) Europa-Kommissionen til at fremkomme med et lovgivningsmæssigt forslag, der begrænser mængden af industrielle transfedtsyrer i fødevarer til et niveau svarende til det, der er fastsat af de danske myndigheder (dvs. 2 g transfedt pr. 100 g fedt);

1.  minder om, at spørgsmålet om transfedtsyrer er en prioritet for Parlamentet og gentager sin bekymring over de risici, som transfedtsyrer udgør for menneskers sundhed;

2.  fremhæver, at USA allerede har meddelt, at fødevareproducenterne fra midten af 2018 skal have fjernet delvist hydrogenerede olier fra produkter, der sælges på hjemmemarkedet, på baggrund af konklusionerne fra 2015 om, at transfedtsyrer generelt ikke kan anses for sikre;

3.  minder om dokumentationen for, at grænseværdier for transfedtsyrer kan give hurtige og betydelige sundhedsmæssige fordele; fremhæver i denne forbindelse de vellykkede erfaringer i Danmark, hvor der indførtes en national grænse på 2 % for indholdet af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer i 2003;

4.  understreger, at størstedelen af EU's befolkning – navnlig de mest sårbare – mangler oplysninger om transfedtsyrer og de sundhedsmæssige konsekvenser af indtaget af disse, hvilket kan udelukke forbrugerne fra at foretage selvstændige valg;

5.  er bekymret over, at sårbare grupper, herunder borgere med lavere uddannelsesniveau og socioøkonomisk status, og børn er mere tilbøjelige til at spise fødevarer med et højere indhold af transfedtsyrer;

6.  anerkender, at alle eksisterende strategier til at nedbringe forbruget af transfedtsyrer synes at være forbundet med betydelige reduktioner i niveauet af transfedtsyrer i fødevarer og beklager manglen på en EU-harmoniseret strategi om transfedtsyrer; understreger, at medlemsstaternes individuelle foranstaltninger vil skabe et kludetæppe af regler, og at dette muligvis vil medfører forskellige indvirkninger på sundheden fra den ene medlemsstat til den anden og i øvrigt vil hindre et velfungerende indre marked og innovationen i fødevareindustrien;

7.  mener derfor ikke, at indsatsen bør gøres udelukkende på nationalt plan, men at det er nødvendigt med EU-foranstaltninger, hvis det gennemsnitlige indtag af transfedtsyrer skal reduceres betydeligt;

8.  påpeger, at en politik for mærkning af transfedtholdige produkter ifølge WHO(10) formentlig vil være den dyreste foranstaltning at gennemføre effektivt, mens den økonomiske konsekvens af et transfedtforbud har været minimal i de lande, der har indført sådanne forbud på grund af de lave gennemførelses- og overvågningsomkostninger;

9.  mener, at den manglende viden blandt forbrugerne om de sundhedsskadelige virkninger af transfedtsyrer gør obligatorisk mærkning af transfedtsyrer til et vigtigt men utilstrækkeligt redskab i forhold til obligatoriske grænseværdier i bestræbelserne på at nedbringe indtaget af transfedtsyrer blandt EU-borgerne;

10.  påpeger i denne forbindelse endvidere, at en strategi for transfedtmærkning kun vil berøre visse fødevarer, mens f.eks. ikke-færdigpakkede fødevarer og restaurantmad ikke vil blive berørt;

11.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fastsætte en lovbefalet EU-grænseværdi for indholdet af industrielle transfedtsyrer i alle fødevarer (både som fødevareingrediens og som slutprodukt) for at reducere indtaget af dem blandt alle befolkningsgrupper;

12.  anmoder om, at et sådant forslag fremsættes inden to år;

13.  anmoder om, at et sådant forslag ledsages af en konsekvensanalyse, som evaluerer industriens omkostninger ved ændring af fødevarers sammensætning som følge af en obligatorisk grænseværdi og muligheden af, at disse omkostninger lægges over på forbrugerne;

14.  bemærker i denne forbindelse Kommissionens meddelelse om, at den vil foretage en grundig konsekvensanalyse med henblik på at vurdere omkostninger og fordele ved forskellige grænseværdier, og anmoder Kommissionen om specifikt at tage hensyn til indvirkningen på SMV'er;

15.  opfordrer fødevareindustrien til at prioritere alternative løsninger, der er i overensstemmelse med sundheds- og miljønormerne, såsom anvendelse af forbedrede olier, nye procedurer for ændring af fedtstoffer eller kombinationer af ingredienser til erstatning af transfedtsyrer (fibre, cellulose, stivelse, proteinblandinger osv.);

16.  opfordrer endvidere Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at øge ernæringskundskaben, tilskynde og sætte forbrugerne i stand til at vælge sundere mad og samarbejde med industrien for at opmuntre til en ændring af deres produkters sammensætning i en sund retning;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.
(2) Bulletin of the World Health Organization 2013; 91:262–269H.
(3) http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0010/288442/Eliminating-trans-fats-in-Europe-A-policy-brief.pdf?ua=1
(4) http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/246109/1/9789241510608-eng.pdf
(5) EFSA Journal 2010; 8(3):1461.
(6) http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/42665/1/WHO_TRS_916.pdf?ua=1 pg89, WHO/FAO technical report series 916
(7) Mouratidou et al. “Trans Fatty acids in Europe: where do we stand?”, JRC Science and Policy Reports 2014 doi:10.2788/1070.
(8) Brandon J. et al. “Denmark’s policy on artificial trans fat and cardiovascular disease”, Am J Prev Med 2015.
(9) http://www.beuc.eu/publications/open_letter_industrially_produced_tfas_freeeu.pdf
(10) Eliminating trans fats in Europe: A policy brief, page 6.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik