Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om sagen om Gui Minha, den fængslede forlægger i Kina (2016/2990(RSP))

P8_TA(2016)0444 RC-B8-1256/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Kina, navnlig beslutningerne af 4. februar 2016 om sagen om de forsvundne forlæggere i Hongkong(1), af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina(2) og af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd(3),

–  der henviser til erklæringen af 7. januar 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om de forsvundne personer med tilknytning til forlaget Mighty Current i Hongkong,

–  der henviser til den 18. årsberetning fra Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om det særlige administrative område Hongkong (SAR) fra april 2016,

–  der henviser til dialogen mellem EU og Kina om menneskerettighederne, der blev lanceret i 1995, og til den 34. runde i Beijing den 30. november og 1. december 2015,

–  der henviser til erklæringen af 16. februar 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder,

–  der henviser til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina" af 22. juni 2016,

–  der henviser til forfatningen for Det Særlige Administrative Område Hongkong i Folkerepublikken Kina, og navnlig til artiklerne om personlige frihedsrettigheder og pressefrihed og til Hongkongs anordning om borgerrettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til vedtagelsen af den nye lov om national sikkerhed i det stående udvalg under den kinesiske Nationale Folkekongres den 1. juli 2015, vedtagelsen af den nye lov om udenlandske NGO'er i den Nationale Folkekongres den 28. april 2016 og vedtagelsen af den nye lov om cybersikkerhed, den 7. november 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Gui Minhai, der er forlægger og aktionær i forlaget og en boghandel, som sælger litterære Beijingkritiske værker, forsvandt sporløst i Pattaya, Thailand, den 17. oktober 2015;

B.  der henviser til, at fire andre af Hongkongs indbyggere (Lui Bo, Zhang Zhiping, Lam Wing-Kee og Lee Bo), som arbejdede for samme boghandel, også forsvandt mellem oktober og december 2015;

C.  der henviser til, at Gui Minhai er svensk statsborger af kinesisk oprindelse, og dermed EU-borger;

D.  der henviser til, at Gui Minhai den 17. januar 2016 medvirkede i et kinesisk tv-program og tilsyneladende erkendte, at han frivilligt var vendt tilbage til det kinesiske fastland for at blive dømt for en formodet forbrydelse i forbindelse med en bilulykke i 2003; der henviser til, at der er tungtvejende grunde til at antage, at hans tv-optræden var iscenesat, og at han havde et manuskript at læse op fra;

E.  der henviser til, at Gui Minhai har været fængslet i isolation i mere end et år, og at hans opholdssted er ukendt; der henviser til, at Gui Minhai er den eneste boghandler i gruppen, der stadig er fængslet;

F.  der henviser til, at de svenske myndigheder har anmodet de kinesiske myndigheder om deres fulde støtte til at beskytte deres borgeres samt de andre "forsvundne" personers rettigheder; der henviser til, at hverken Gui Minhais familie eller den svenske regering er blevet underrettet om nogen formel tiltale mod ham, eller om hvor han tilbageholdes;

G.  der henviser til, at Lui Bo og Zhang Zhiping fik lov til at vende tilbage til Hongkong, henholdsvis den 4. marts og den 8. marts 2016, efter at være blevet tilbageholdt på det kinesiske fastland; der henviser til, at de anmodede politiet om at opgive deres respektive sager og vendte tilbage til det kinesiske fastland, samme dag de ankom; der henviser til, at Lee Bo vendte tilbage til Hongkong den 24. marts 2016 og afviser at have været bortført; der henviser til, at Lam Wing-Kee vendte tilbage til Hongkong den 16. juni 2016;

H.  der henviser til, at Lam Wing-Kee, der er en af forlæggerne, i juni 2016 vendte tilbage til Hongkong for at afslutte sagen om hans forsvinden, men i stedet for at vende tilbage til fastlandet fortalte medierne, at han var blevet bortført af den kinesiske sikkerhedstjeneste, isoleret og tvunget til foran tv-kameraer at tilstå forbrydelser, som han ikke havde begået;

I.  der henviser til, at Hongkong værner om og beskytter ytrings-, tale- og trykkefriheden; der henviser til, at offentliggørelsen af al kritisk materiale om den kinesiske ledelse er lovlig i Hongkong, selv om den er forbudt på det kinesiske fastland; der henviser til, at princippet "ét land, to systemer" sikrer Hongkongs uafhængighed fra Beijing med hensyn til sådanne frihedsrettigheder, som er forankret i forfatningens artikel 27;

J.  der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen i årsberetningen for 2015 om det særlige administrative område Hongkong betragter sagen om de fem forlæggere som den alvorligste udfordring for Hongkongs forfatning og princippet "ét land, to systemer", efter Hongkong igen blev underlagt Folkerepublikken Kinas suverænitet i 1997; der henviser til, at kun de retshåndhævende myndigheder i Hongkong har juridisk myndighed til at håndhæve loven i Hongkong;

K.  der henviser til, at FN's Komité mod Tortur har rapporteret om sine alvorlige bekymringer over vedvarende rapporter fra forskellige kilder vedrørende en vedvarende praksis med ulovlig tilbageholdelse på ukendte og uofficielle tilbageholdelsessteder, de såkaldte "sorte fængsler"; der henviser til, at det ligeledes har udtrykt alvorlig bekymring over vedvarende rapporter, som indikerer, at udøvelsen af tortur og mishandling er dybt forankret i det strafferetlige system, der i overdreven grad anvender tilståelser som grundlag for domsfældelse;

L.  der henviser til, at Kina har undertegnet, men endnu ikke ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der henviser til, at Kina hverken har undertegnet eller ratificeret den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger;

M.  der henviser til, at det 17. topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015 løftede bilaterale forbindelser til et nyt niveau, og til, at EU i sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om, at det vil sætte menneskerettighederne i centrum for sine forbindelser med alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere; der henviser til, at det 18. topmøde mellem EU og Kina den 12.-13. juli 2016 blev afsluttet med en erklæring om, at der ville være en anden runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina inden udgangen af 2016;

1.  udtrykker sin alvorlige bekymring over manglen på oplysninger om, hvor Gui Minhai befinder sig; opfordrer til øjeblikkelig offentliggørelse af detaljerede oplysninger om hans opholdssted og til hans øjeblikkelige sikre frigivelse samt til, at han får ret til kommunikation;

2.  noterer sig med bekymring påstandene om, at retshåndhævende myndigheder fra det kinesiske fastland opererer i Hongkong; minder de kinesiske myndigheder om, at enhver anvendelse af deres retshåndhævende myndigheder i Hongkong ville være i strid med princippet "ét land, to systemer";

3.  opfordrer indtrængende de relevante myndigheder i Thailand, Kina og Hongkong til at præcisere omstændighederne i forbindelse med forsvindingerne i overensstemmelse med retsstatsprincippet;

4.  fordømmer på det kraftigste alle sager om menneskerettighedskrænkelser, navnlig vilkårlige anholdelser, overførsler, tvungne tilståelser, hemmelige tilbageholdelser, isolationsvaretægt og krænkelser af trykke- og ytringsfrihed; minder om, at forlæggeres, journalisters og bloggeres uafhængighed skal beskyttes; opfordrer til, at menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering bringes til ophør øjeblikkeligt;

5.  fordømmer restriktioner og kriminalisering af ytringsfriheden og beklager stramningen af restriktioner af ytringsfriheden; opfordrer den kinesiske regering til at holde op med at undertrykke den frie informationsstrøm, bl.a. ved at begrænse brugen af internettet;

6.  udtrykker sin bekymring over den nye lov om cybersikkerhed, som blev vedtaget den 7. november 2016, der kan styrke og institutionalisere censurerings- og overvågningspraksisserne, og over den vedtagne lov om national sikkerhed og udkastet til lov om terrorbekæmpelse; bemærker kinesiske reformadvokater og civilrettighedsforkæmperes frygt for, at disse love vil begrænse ytringsfriheden yderligere og selvcensuren vokse;

7.  opfordrer Kina til at frigive eller frafalde alle anklager mod fredelige regeringskritikere, antikorruptionsaktivister, advokater og journalister;

8.  udtrykker sin bekymring over den forestående ikrafttrædelse af den nye lov om udenlandske NGO'er den 1. januar 2017, eftersom den i sin nuværende form drastisk ville hæmme det kinesiske civilsamfunds aktiviteter og alvorligt begrænse forenings- og ytringsfriheden i landet, herunder ved at nægte adgang for oversøiske NGO'er, som ikke er registreret i det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed, og forbyde provinsernes offentlige sikkerhedstjenester at yde finansiering til enhver kinesisk person eller organisation samt forbyde kinesiske grupper at gennemføre "aktiviteter" på vegne af eller efter tilladelse fra ikkeregistrerede udenlandske NGO'er, herunder dem, der har base i Hongkong og Macao; opfordrer de kinesiske myndigheder til at tilvejebringe et sikkert og retfærdigt miljø samt gennemsigtige processer, der gør det muligt for NGO'er at arbejde frit og effektivt i Kina;

9.  understreger Den Europæiske Unions tilsagn om at styrke demokrati, herunder retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, gennemsigtighed samt informations- og ytringsfrihed i Hongkong;

10.  opfordrer Kina til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og til ufortøvet at undertegne og ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger;

11.  understreger Den Europæiske Unions tilsagn om at styrke retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og de grundlæggende friheder og rettigheder, navnlig gennemsigtighed og ytringsfrihed i alle de lande, som den har indgået bilaterale forbindelser med; er af den opfattelse, at der bør etableres en meningsfyldt og åben dialog om menneskerettigheder baseret på gensidig respekt; mener, at stærke og vedvarende forbindelser mellem EU og Kina skal udgøre et effektivt grundlag for en moden, meningsfyldt og åben dialog om menneskerettigheder baseret på gensidig respekt;

12.  understreger, at økonomiske og handelsmæssige forbindelser er vigtige for at øge vores respektive velfærd; minder om, at disse forbindelser kun kan udvikle sig i god tro og gensidig tillid; understreger, at overholdelse af menneskerettighederne og gennemsigtighed er en del af moderne handelsaftaler;

13.  opfordrer de relevante EU-institutioner til at handle hurtigt og til at sætte Gui Minhais situation på dagsordenen for den næste dialog mellem EU og Kina om menneskerettighederne;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament og Statsoverhovedet og Forsamlingen for Det Særlige Administrative Område Hongkong.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0045. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0458. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om situationen for Guarani-Kaiowá-samfundet i den brasilianske delstat Mato Grosso Do Sul (2016/2991(RSP))

P8_TA(2016)0445 RC-B8-1260/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om behovet for at beskytte de oprindelige folks rettigheder i Brasilien, navnlig sin beslutning om krænkelse af de oprindelige folks forfatningsmæssige rettigheder i Brasilien af 15. februar 1996(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. oktober 1995 om den oprindelige befolknings situation i Brasilien(2),

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, der blev vedtaget af Generalforsamlingen den 13. september 2007,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

–  der henviser til FN's mål for en bæredygtig udvikling, vedtaget i september 2015,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og FN's Global Compact,

–  der henviser til ILO's konvention om oprindelige folk og stammefolk (konvention nr. 169), som blev vedtaget den 27. juni 1989 og undertegnet af Brasilien,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, i anledning af den internationale dag for verdens oprindelige folk 9. august 2016,

–  der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere fra 1998, Den Europæiske Unions retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR),

–  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder, Victoria Tauli Corpuz, om hendes rejse til Brasilien fra den 7. til den 17. marts 2016 (A/HRC/33/42/Add.1),

–  der henviser til rapporten af 2016 fra missionsrådet for oprindelige folk (CIMI),

–  der henviser til erklæringerne fra EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder under menneskerettighedsdialogen mellem EU og Brasilien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den nuværende brasilianske forfatning fra 1988, der er blevet forhandlet med oprindelige folk, anerkender disse folks ret til at bevare deres kulturelle traditioner og anerkender deres oprindelige ret til deres forfædres territorier; der henviser til, at det er statens pligt til at regulere og beskytte denne rettighed;

B.  der henviser til, at der ifølge FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder i løbet af de sidste otte år er blevet rapporteret om en foruroligende mangel på fremskridt i gennemførelsen af FN's henstillinger og løsningen af mangeårige problemer af afgørende betydning for oprindelige folk i Brasilien, såsom godkendelse af deres territorier samt en bekymrende tilbagegang i beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder;

C.  der henviser til, at i løbet af de sidste 14 år, ifølge officielle data fra det særlige sekretariat for oprindelige folks sundhed (SESAI) og sundhedsdistriktet for oprindelige folk i Mato Grosso do Sul (DSEI-MS) om drab på det oprindelige folk Guarani-Kaiowá i delstaten Mato Grosso do Sul mindst er dræbt 400 personer og 14 ledere for oprindelige folk, herunder Simiao Vilharva og Clodiodi de Souza i deres forsøg på at få genoprettet deres forfædres landområder ved hjælp af fredelige protester;

D.  der henviser til, at ifølge den nationale undersøgelse af oprindelige folks sundhed og ernæring i Brasilien, der blev gennemført i 2008-2009, var omfanget af kronisk fejlernæring blandt børn af oprindelige folk 26 % sammenlignet med et gennemsnit på 5,9 % blandt øvrige børn; der henviser til, at ifølge nyere forskning, der er foretaget af Brasilien og missionsrådet for oprindelige folk (CIMI), lider 42 % af befolkningen i Guarani og Kaiowá-samfundet af kronisk underernæring;

E.  der henviser til, at utilstrækkelig formidling af passende sundhedspleje, uddannelse og sociale tjenesteydelser og manglende afgrænsning af oprindelige folks landområder har haft en indvirkning på selvmord blandt unge og børnedødelighed; der henviser til, at i løbet af de sidste 15 år mindst har 750 personer, hovedsageligt unge mennesker, begået selvmord og mere end 600 børn under 5 år er døde, de fleste som følge af let behandlelige sygdomme, som kan forebygges;

F.  der henviser til, at 98,33 % af oprindelige folks landområder i Brasilien er beliggende i Amazonområdet, hvor de oprindelige befolkninger bidrager til at bevare biodiversiteten i området og dermed spiller en rolle i forebyggelsen af klimaændringer; der henviser til, at ifølge undersøgelsen "hen imod en global referencemodel for lagring af kulstof i kollektive landområder: en opdateret analyse af de oprindelige folks og lokalsamfundenes bidrag til modvirkning af klimaændringer" foretaget af initiativet til rettigheder og ressourcer, Woods Hole Research Center og World Resources Institute, offentliggjort den 1. november 2016, kan en udvidelse af de oprindelige folks rettigheder til landområder spille en vigtig rolle for beskyttelse af skovene, biodiversitet og økosystemer;

G.  der henviser til, at det føderale offentlige ministerium og det nationale institut til støtte for oprindelige folk (FUNAI) i 2007 undertegnede betingelserne for en tilpasning af adfærd (TAC) med henblik på at identificere og afgrænse 36 af Guarani-Kaiowá-samfundets landområder i Mato Grosso do Sul inden 2009;

H.  der henviser til, at en række initiativer til reform, fortolkning og anvendelse af den brasilianske føderale forfatning er i gang, og at disse mulige ændringer vil kunne true de oprindelige folks rettigheder, som er anerkendt i forfatningen;

1.  anerkender det langvarige partnerskab mellem EU og Brasilien, der er bygget på gensidig tillid og respekt for de demokratiske principper og værdier; roser den brasilianske regering for fremskridt i spørgsmål såsom FUNAI's konstruktive rolle, en række afgørelser fra den føderale højesteret for at forhindre tvangsforflyttelser, flere bestræbelser på at indføre differentierede tjenester inden for sundhed og uddannelse, de betydelige fremskridt i forhold til jordafgrænsning i Amazonområdet, tilrettelæggelsen af den første nationale konference om politik for det oprindelige folk og oprettelsen af et nationalt råd for politik for det oprindelige folk;

2.  fordømmer stærkt den vold, der er begået mod oprindelige folk i Brasilien; beklager den fattigdom og menneskerettighedssituation, som Guarani-Kaiowá-befolkningen i Mato Grosso do Sul lever i;

3.  opfordrer de brasilianske myndigheder til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at beskytte oprindelige folks sikkerhed og sikre, at der foretages uafhængige undersøgelser af mord og overfald på oprindelige folk i deres forsøg på at forsvare deres menneskelige og territoriale rettigheder, for at gerningsmændene kan bringes for en domstol;

4.  minder de brasilianske myndigheder om deres ansvar med hensyn til fuldt ud at opretholde og anvende bestemmelserne i den brasilianske forfatning om beskyttelse af individets rettigheder og minoritetsrettigheder og forsvarsløse etniske grupper for så vidt angår Guarani-Kaiowá-befolkningen;

5.  minder de brasilianske myndigheder om deres forpligtelse til at overholde internationale menneskerettighedsstandarder med hensyn til oprindelige folk, som er krævet i bl.a. den brasilianske forbundsforfatning og lov nr. 6.001/73 om indianere;

6.  påskønner den brasilianske forbundsdomstols rolle i den fortsatte beskyttelse af oprindelige folks oprindelige og forfatningsmæssige rettigheder, og opfordrer det nationale råd til at udvikle mekanismer og tiltag, som bedre beskytter sårbare befolkningsgruppers behov;

7.  opfordrer de brasilianske myndigheder til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder efter hendes rejse til Brasilien i marts 2016;

8.  opfordrer de brasilianske myndigheder til at udarbejde en arbejdsplan for at prioritere fuldendelsen af afgrænsningen af alle områder, som Guarani-Kaiowá-befolkningen påberåber sig, og skabe den tekniske mulighed herfor, da mange drab skyldes repressalier i forbindelse med genindflytning på jord, der har tilhørt forfædrene;

9.  anbefaler, at de brasilianske myndigheder afsætter et tilstrækkeligt budget til FUNAI's arbejde og styrker den med de midler, der er nødvendige for at yde de grundlæggende tjenesteydelser, som oprindelige folk er afhængige af;

10.  er bekymret over den foreslåede forfatningsmæssige ændring 215/2000 (PEC 215), som brasilianske oprindelige folk er stærke modstandere af, idet den, hvis den godkendes, vil true oprindelige folks rettigheder til landområder ved at gøre det muligt for antiindianer-interesser, der er knyttet til landbrugsindustrielle virksomheder og træ-, mine- og energiindustrierne, at blokere anerkendelsen af nye landområder for oprindelige folk; er stærkt af den mening, at virksomhederne bør holdes ansvarlige for eventuelle miljøskader og krænkelser af menneskerettighederne, som de er ansvarlige for, og at EU og medlemsstaterne bør fastholde dette som et grundlæggende princip ved at gøre det til en bindende bestemmelse i alle handelspolitikker;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's højkommissær for menneskerettigheder, Brasiliens præsident og regering, formanden for den brasilianske Nationalkongres, medformændene for Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og FN's Permanent Forum for Oprindelige Folk.

(1) EFT C 65 af 4.3.1996, s. 164. (2) EFT C 287 af 30.10.1995, s. 202.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om sagen om Ildar Dadin, samvittighedsfange i Rusland (2016/2992(RSP))

P8_TA(2016)0446 RC-B8-1261/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere betænkninger, henstillinger og beslutninger om Rusland, navnlig sin henstilling til Rådet af 23. oktober 2012 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er involveret i Sergej Magnitskij-sagen(1), sine beslutninger 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland(2) og af 13. marts 2014 om Rusland: Domsafsigelse mod demonstranter, der var involveret i begivenhederne på Bolotnaja-pladsen(3); der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen(4), og til sine beslutninger af 23. oktober 2014 om tvangslukningen af den ikke-statslige organisation Memorial (vinder af Sakharovprisen 2009) i Rusland(5), af 12. marts 2015 om mordet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets situation i Rusland(6), af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland(7) og af 10. september 2015 om Rusland, navnlig sagerne om Eston Kohver, Oleg Sentsov og Olexander Kolchenko(8),

–  der henviser til resultaterne af EU-Rusland-topmødet den 3.-4. juni 2013 og konsultationerne om menneskerettigheder den 19. maj 2013,

–  der henviser til den russiske forfatning, navnlig dens artikel 29, der beskytter ytringsfriheden, og artikel 31, der omfatter retten til fredelig forsamling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den russiske oppositionsaktivist Ildar Dadin i begyndelsen af december 2015 blev idømt tre års fængsel for at have organiseret en række fredelige anti-krigsdemonstrationer og -forsamlinger og dermed er den første person i Rusland, der blev dømt efter en skærpet lov om offentlige forsamlinger vedtaget i 2014;

B.  der henviser til, at Ildar Dadin blev idømt tre års fængsel, mens anklageren kun havde plæderet for to år; der henviser til, at dommen blev nedsat til to et halvt år efter appel;

C.  der henviser til, at Ildar Dadin under sin igangværende fængsling i fangekoloni nr. 7 i Karelen angiveligt gentagne gange er blevet udsat for tortur, slag, umenneskelig behandling og mordtrusler fra de russiske myndigheders side;

D.  der henviser til, at den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD) har imødekommet anmodningen fra Dadins advokat og pålagt Den Russiske Føderation at sørge for en konkret efterforskning, for at Dadin flyttes til et andet fængsel og for, at han kan kontakte sin forsvarer;

E.  der henviser til, at sagen om Ildar Dadin ikke er et isoleret tilfælde, men at troværdige menneskerettighedsrapporter peger på systematisk brug af tortur, mishandling og umenneskelig behandling inden for det russiske fængselssystem; der henviser til, at de der begår og er ansvarlige for tortur og mishandling af fanger i fængsler eller fangekolonier ofte forbliver ustraffede;

F.  der henviser til, at Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland den 3. november 2016 gav udtryk for sin bekymring over forlydenderne om mishandlingen af Dadin til justitsministeren for Den Russiske Føderation, Alexander Konovalov;

G.  der henviser til, at antallet af politiske fanger i Rusland er steget markant i de seneste år og ifølge menneskerettighedscentret Memorial nu er oppe på 102 personer, heriblandt Alexander Kostenko Fedorovic, Ivan Nepomnyaschih, Dmitrij Buchenkov, Vladimir Jonov og Maxim Panfilov; der henviser til, at Rusland i 2015 blev fundet skyldig i overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention i 109 tilfælde, hvilket er mere end noget andet land;

H.  der henviser til, at der i 2015 blev registreret 197 dødsfald i politiets varetægt, herunder 109 forårsaget af "pludselig helbredsforringelse" og 62 selvmord, hvad der vidner om udbredt mishandling og tortur af tilbageholdte personer i det russiske fængselsvæsen;

I.  der henviser til, at en domstol i Moskva den 26. oktober 2016 idømte en bøde på 300 000 rubler til Yuriy Levada Analytical Centre (Levada Centre), et af de tre primære organisationer, der undersøger den offentlige opinion i Rusland, fordi centret ikke havde registreret sig som en "udenlandsk agent";

J.  der henviser til, at præsident Putin for nylig underskrev en ordre, hvormed Rusland fra nu af nægter at deltage i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC); der henviser til, at den russiske udenrigsminister i en udtalelse omtalte ICC's arbejde som "ineffektivt og ensidigt" og udtrykte bekymring over domstolens efterforskning af begivenhederne i Sydossetien i august 2008; der henviser til, at ICC-anklagerne har lagt en rapport ud på domstolens websted, hvoraf det fremgår, at "den russiske besættelse har ført til chikane og intimidering af Krim-tatarerne";

K.  der henviser til, at FN's menneskerettighedsråd i oktober 2016 besluttede ikke at genvælge Rusland som medlem, efter at over 80 menneskerettigheds- og internationale hjælpeorganisationer havde underskrevet et brev, hvori de tilskyndede FN-medlemmerne til at blokere for valget af Rusland til organet;

1.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Ildar Dadin og alle de personer, som er tilbageholdt på falske eller løse anklager eller for at have gjort brug af deres ytrings- og forsamlingsfrihed;

2.  er dybt bekymret over, at den russiske straffelov er blevet tilføjet en artikel, der indfører yderligere restriktioner på offentlige forsamlinger og foreskriver, at sådanne forsamlinger anses for kriminelle handlinger;

3.  opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at foretage en grundig og gennemskuelig efterforskning af Ildar Dadins anklager om at være blevet udsat for tortur og mishandling, med deltagelse af uafhængige menneskerettighedseksperter; opfordrer til en uafhængig efterforskning af anklagerne om tortur, mishandling og nedværdigende og umenneskelig behandling fra statsembedsfolks side i russiske fangecentre, arbejdslejre og fængsler;

4.  opfordrer Den Russiske Føderation til i denne forbindelse at foretage en grundig revision af sit fængselssystem med det formål at gennemføre en gennemgribende reform af systemet og til fuldt ud at implementere de standarder, der er blevet aftalt i de relevante internationale konventioner;

5.  udtrykker sin solidaritet med de, der er blevet arresteret i Rusland og i de midlertidig erobrede territorier i Ukraine, herunder Krim-tatarerne, på falske eller løse anklager, og opfordrer til, at de øjeblikkeligt sættes på fri fod;

6.  minder Rusland om betydningen af nøje efterlevelse af landets international retlige forpligtelser som medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og af de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincippet som fastsat i en række internationale aftaler, som Rusland har undertegnet og tiltrådt; understreger, at Den Russiske Føderation kun kan betragtes som en pålidelig partner i det internationale samarbejde, hvis landet opfylder sine forpligtelser i henhold til folkeretten; udtrykker i denne forbindelse bekymring over præsidentdekretet om, at Rusland udtræder af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

7.  opfordrer den russiske regering til at tage konkrete og øjeblikkelige skridt til at efterleve alle EMD-domme mod landet; beklager i denne forbindelse, at Den Russiske Føderation ved ny lovgivning vedtaget i december 2015 har bemyndiget sin forfatningsdomstol til at forkaste EMD-domme;

8.  opfordrer indtrængende Rådet til at formulere en fælles politik over for Rusland, der forpligter de 28 medlemsstater og EU-institutionerne på et stærkt fælles budskab om betydningen af menneskerettighederne i forbindelserne mellem EU og Rusland og af, at folkeretten respekteres; opfordrer den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en væsentlig og konkret strategi for støtte til det russiske civilsamfund og dettes organisationer ved at gøre brug af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

9.  opfordrer Rådet til at vedtage en række målrettede sanktioner som straf mod de personer, der er ansvarlige for mishandlingen af Ildar Dadin og andre menneskerettighedsforkæmpere;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU-Udenrigstjenesten, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 13. (2) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 150. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0253. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0258. (5) EUT C 274 af 27.7.2016, s. 21. (6) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 126. (7) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 35. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0314.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om yderligere makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan (COM(2016)0431 – C8–0242/2016 – 2016/0197(COD))

P8_TA(2016)0447 A8-0296/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0431),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0242/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, som blev vedtaget samtidig med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 778/2013/EU af 12. august 2013 om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien(1),

–  der henviser til skrivelser fra Udenrigsudvalget og Budgetudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. november 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0296/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. november 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/... om yderligere makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/2371.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

Set i lyset af de finanspolitiske udfordringer og de ekstraordinære omstændigheder, som Jordan står over for, fordi landet huser flere end 1,3 millioner syrere, vil Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, i 2017 forelægge et nyt forslag om at udvide og øge den makrofinansielle bistand til Jordan, efter en vellykket gennemførelse af ovennævnte makrofinansielle bistand, og forudsat at de sædvanlige betingelser for denne type bistand er opfyldt, herunder en ajourført vurdering fra Kommissionen af Jordans eksterne finansieringsbehov. Denne afgørende bistand til Jordan vil hjælpe landet med at fastholde den makroøkonomiske stabilitet, samtidig med at de udviklingsmæssige gevinster bevares, og landets reformdagsorden kan videreføres.

(1) EUT L 218 af 14.8.2013, s. 15.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning) (COM(2014)0167 – C7-0112/2014 – 2014/0091(COD))

P8_TA(2016)0448 A8-0011/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0167),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, 62 og 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0112/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det nederlandske Andetkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 10. juli 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 4. september 2014 fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0011/2016),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. november 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/... om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2016/2341.)

(1) EUT C 451 af 16.12.2014, s. 109. (2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om situationen i Syrien (2016/2933(RSP))

P8_TA(2016)0449 RC-B8-1249/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, bl.a. beslutning af 6. oktober 2016(1),

–  der henviser til principperne i De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og de dertil knyttede tillægsprotokoller,

–  der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner om Daesh og al-Nusra-fronten og om konflikten i Den Syriske Arabiske Republik, navnlig resolution 2118 (2013), 2139 (2014), 2165 (2014), 2191 (2014), 2199 (2015), 2254 (2015), 2258 (2015) og 2268 (2016),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. oktober 2016 og Det Europæiske Råds konklusioner af 18. og 19. februar 2016 og af 20. og 21. oktober 2016,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, og kommissær for humanitær bistand og civilbeskyttelse, Christos Stylianidis, af 16. september 2016 om Syrien og af 20. september 2016 om luftangreb mod FN/syriske Røde Halvmånes humanitære nødhjælpskonvoj, af 24. september 2016 om situationen i Aleppo, af 2. oktober 2016 om et humanitært initiativ for Aleppo og af 25. oktober 2016 om det presserende behov for, at den humanitære bistand kan nå Aleppo,

–  der henviser til rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Den Syriske Arabiske Republik, der er nedsat af FN's Menneskerettighedsråd, og til Menneskerettighedsrådets resolutioner om den Syriske Arabiske Republik af 27. september 2016 og 21. oktober 2016,

–  der henviser til erklæring af 17. november 2016 om Rusland og Den Internationale Straffedomstol fra højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherini,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at seks år med konflikter, ekstrem vold og brutalitet i Syrien har ført til, at over 400 000 mennesker er omkommet, og at over 13 millioner mennesker har behov for humanitær bistand; der henviser til, at 8,7 mio. mennesker forventes fordrevet internt i Syrien i 2016, og 4,8 mio. mennesker er flygtet ud af landet;

B.  der henviser til, at kampene og bombardementerne fortsætter med uformindsket styrke i Syrien, og at den humanitære situation er blevet yderligere forværret; der henviser til, at Aleppo stadig er den syriske konflikts midtpunkt, men at der også fortsat kæmpes i Hama, Idlib, det nordvestlige Syrien, forstæderne til Damaskus og Deir ez-Zor; der henviser til, at over fire millioner mennesker bor i belejrede byer og svært tilgængelige steder, hvor vigtig infrastruktur for vand og elektricitet er blevet ødelagt; der henviser til, at på trods af de ensidige humanitære pauser, som Assad-regimet og Rusland har erklæret, lider befolkningen i det østlige Aleppo og andre belejrede byer såsom den af oprørere kontrollerede by Zadani og de regeringskontrollerede landsbyer Kefraya og Foua i provinsen Idlib under alvorlig mangel på basale fødevarer og lægemidler og medicinsk udstyr; der henviser til, at ingen humanitær bistand har kunnet nå frem til de belejrede dele af det østlige Aleppo siden juli 2016;

C.  der henviser til, at der er en permanent sundhedskrise i Aleppo og overalt i Syrien; der henviser til, at ifølge UNICEF har mere end to tredjedele af syrerne i regionen ikke regelmæssig adgang til vand, og næsten 6 millioner børn har behov for akut, livsvigtig bistand;

D.  der henviser til, at alle parter i konflikten har begået alvorlige krænkelser af internationale menneskerettigheder og humanitær ret, dog i alvorligst grad Assad-regimet støttet af Rusland og Iran, herunder vilkårlig brug af våben, brandbomber, tøndebomber og klyngebomber i civile områder og af stoffer, der er opført som kemiske våben under konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse; der henviser til, at der ikke har været nogen respekt for forsigtigheds- og proportionalitetsprincippet; der henviser til, at civile områder, skoler, hospitaler, humanitære hjælpearbejdere og flygtningelejre med fuldt overlæg er blevet brugt som mål; der henviser til, at krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ikke bør forblive ustraffede;

E.  der henviser til, at den FN-bemyndigede uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik og menneskerettighedsgrupper har indsamlet beviser for, at mindst 200 000 mennesker er blevet tilbageholdt af den syriske regering under umenneskelige fængselsforhold; der henviser til, at tusindvis af syrere har mistet livet i den syriske regerings varetægt i de seneste år som følge af tortur og sygdom; der henviser til, at tvungne forsvindinger og forfærdelige misbrug af indsatte er udbredte fænomener; der henviser til, at de syriske myndigheder har forsøgt at holde oplysninger om deres tilbageholdelsescentre hemmelige og nægter anerkendte internationale fængselsforholdsovervågningsorganisationer adgang hertil; der henviser til, at Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) siden 2011 kun har fået tilladelse til at besøge nogle få fængsler;

F.  der henviser til, at verden gentagne gange er blevet forfærdet over de grusomheder, der er begået af Daesh og andre jihadistgrupper, brugen af brutale henrettelser og ubeskrivelig seksuel vold, bortførelser, tortur, tvangsomvendelser og udnyttelse af kvinder og piger som slaver; der henviser til, at børn er blevet rekrutteret og udnyttet i terrorangreb; der henviser til, at Daesh stadig kontrollerer store dele af Syrien og Irak; der henviser til, at Daesh begår folkemord mod religiøse og etniske mindretal, foretager ekstreme former for tortur og ødelægger kulturarven; der henviser til, at der er alvorlige bekymringer for trivslen blandt de befolkninger, der i øjeblikket er under Daeshs kontrol, og for den mulige udnyttelse af dem som menneskelige skjold under befrielsesfelttoget;

G.  der henviser til, at Jabhat Fateh al-Sham, tidligere kendt som al Nusra-Fronten, Al Qaedas datterorganisation i Syrien, er en terrororganisation, der er imod et politisk skifte opnået ved forhandling, herunder en demokratisk fremtid for Syrien;

H.  der henviser til, at Syrien har undertegnet, men ikke ratificeret Romstatutten om Den Internationale Straffedomstol (ICC); der henviser til, at FN's generalsekretær Ban Ki-moon gentagne gange har opfordret FN's Sikkerhedsråd til at indbringe situationen i Syrien for ICC; der henviser til, at Rusland og Kina blokerer for ethvert fremskridt i spørgsmålet om ansvarliggørelse i Syrien ved at nedlægge veto mod enhver Sikkerhedsrådsresolution, som kunne give ICC mandat til at efterforske de gruopvækkende forbrydelser, der er begået under konflikten i Syrien; der henviser til, at Rusland den 16. november 2016 besluttede at annullere sin underskrift af Romstatutten; der henviser til, at den manglende ansvarliggørelse giver næring til yderligere grusomheder og forstærker ofrenes lidelser;

I.  der henviser til, at samtlige lande og parter, der er involveret i konflikten, skal mindes om deres forpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015), navnlig forpligtelsen til at indstille alle angreb på civile og på civil infrastruktur og forpligtelsen til at sikre humanitær adgang i hele landet; der henviser til, at EU skal benytte alle sine instrumenter, herunder restriktive foranstaltninger, for at sikre, at alle parter fuldt ud respekterer denne beslutning;

J.  der henviser til, at EU er en af de største ydere af humanitær hjælp til de mennesker, der flygter fra den historiske vold og ødelæggelse i Syrien; der henviser til, at manglen på international enighed gør det betydeligt vanskeligere at forhandle sig frem til en afslutning på krigen i Syrien;

1.  udtrykker igen sin meget alvorlige bekymring over de fortsatte kampe og bombardementer og den forværrede humanitære situation i Syrien; fordømmer på det kraftigste alle angreb på civile og på civil infrastruktur, fortsættelsen af alle belejringer i Syrien og den manglende adgang for humanitær bistand til det syriske folk i nød; opfordrer alle parter til at muliggøre uhindret og vedvarende adgang for humanitære organisationer og levering af materiel til katastrofesituationer, navnlig til belejrede og vanskeligt tilgængelige områder; understreger, at den bevidste udsultning af befolkninger er forbudt ifølge international humanitær folkeret, og opfordrer alle parter til omgående at tillade sygetransporter fra det østlige Aleppo og alle andre belejrede områder;

2.  fordømmer i de kraftigst mulige vendinger de grusomheder og udbredte krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der begås af Assads styrker med støtte fra Rusland og Iran, samt menneskeretskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, der begås af ikke-statslige væbnede grupper, navnlig ISIS/Daesh, Jabhat Fateh al-Sham/al-Nusra-fronten og andre jihadistgrupper;

3.  forlanger, at der omgående sættes en stopper for bombning og vilkårlige angreb på civile; understreger nødvendigheden af, at alle parter udviser den størst mulige opmærksomhed og træffer alle passende foranstaltninger for at beskytte civilbefolkningen, uanset etnisk identitet og religiøst eller trosmæssigt tilhørsforhold; fordømmer på det kraftigste bevæbnede oppositionsgruppers vilkårlige affyring af store mængder raketter mod civile forstæder i det vestlige Aleppo; understreger, at mange civile, herunder børn, ifølge forlydender er blevet såret eller dræbt; kræver, at alle konfliktens parter tager alle nødvendige skridt til at beskytte civile i overensstemmelse med folkeretten, herunder ved at standse angreb på civile faciliteter, såsom sundhedscentre, skoler og vandværker, ved straks at afmilitarisere sådanne faciliteter, ved at forsøge at undgå at etablere militære positioner i tæt befolkede områder og ved at gøre det muligt at evakuere de sårede og alle civile, der ønsker at forlade de besatte områder; understreger, at det syriske regime bærer det primære ansvar for beskyttelsen af den syriske befolkning;

4.  roser den indsats, der gøres af humanitære hjælpearbejdere for at bringe stærkt tiltrængt bistand, mad, vand og medicin frem til dem, der er fanget i konflikten, og opfordrer indtrængende alle de parter, der er involveret i konflikten, til at sørge for sikker og uhindret adgang for humanitære organisationer til de civile, der er ramt af krigen;

5.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at yde fuld støtte til FN og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) med henblik på fortsat at undersøge anvendelsen og destruktionen af kemiske våben fra alle parter i Syrien; insisterer kraftigt på, at de ansvarlige for brugen af kemiske våben drages til ansvar; støtter udvidelsen af mandatet for den fælles efterforskningsmekanisme under OPCW med henblik på at få placeret ansvaret for brugen af kemiske våben i Syrien;

6.  udtrykker bekymring over ulovlige tilbageholdelser, tortur, mishandling, tvangsforsvinding og drab på tilbageholdte i regimets fængsler og hemmelige tilbageholdelsescentre, der drives af udenlandsk støttede militser; opfordrer de syriske myndigheder, der står i spidsen for disse tilbageholdelsescentre, til at bringe alle henrettelser og al umenneskelig behandling til ophør;

7.  opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af personer, der tilbageholdes vilkårligt, og til at sætte en stopper for brugen af tortur og anden mishandling samt praksissen med tvungne forsvindinger, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 2139 af 22. februar 2014; opfordrer til omgående og uhindret adgang for internationale fængselsobservatører – som f.eks. ICRC– for at overvåge forholdene for alle tilbageholdte i Syrien og forsyne de tilbageholdtes familier med oplysninger;

8.  minder om sin stærke fordømmelse af de grusomheder, der er blevet begået af Assad-regimet, Daesh, Jabhat Fateh al-Sham/Al-Nusra og andre terrorgrupper, der kan betragtes som alvorlige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; støtter opfordringen fra de fem nationer (USA, Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige) og NF/HR til alle væbnede grupper, der kæmper i Syrien, til at bringe ethvert samarbejde med Jabhat Fateh al-Sham til ophør; fremhæver betydningen af effektivt at afskære adgangen til finansiering af Daeshs' aktiviteter, pågribe udenlandske krigere og standse strømmen af våben til jihadistgrupper; opfordrer den syriske opposition til at distancere sig selv klart fra disse ekstremistiske elementer og denne ideologi; minder om, at bestræbelserne bør rettes mod at bekæmpe Daesh og andre terrorgrupper på FN's liste; opfordrer til, at der gøres en indsats for at forhindre, at materiel og økonomisk støtte når frem til personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til terrorgrupper, som FN har udpeget;

9.  opfordrer igen til, at de, som har gjort sig skyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, straffes og stilles til ansvar herfor; understreger, at de, der begår forbrydelser mod religiøse, etniske og andre grupper og mindretal, også retsforfølges; er fortsat overbevist om, at der hverken kan gennemføres nogen effektiv konfliktløsning, forsoning eller varig fred i Syrien uden at alle, der har begået forbrydelser under konflikten, stilles til ansvar; mener, at spørgsmålet om ansvar for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ikke bør politiseres: forpligtelsen til at respektere den humanitære folkeret under alle omstændigheder gælder for alle parter, der er involveret i konflikten, og alle, der begår sådanne forbrydelser, skal være klar over, at de bliver stillet for en domstol før eller siden;

10.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at sikre, at alle, der er ansvarlige for krænkelser af internationale menneskerettigheder og humanitær ret, bliver retsforfulgt under passende, upartiske internationale strafferetsmekanismer eller nationale domstole gennem anvendelse af princippet om universel jurisdiktion; gentager sin støtte til, at tilfældet Syrien henvises til ICC, men gentager i lyset af Sikkerhedsrådets manglende evne til at træffe afgørelse om denne sag sin opfordring til EU og dens medlemsstater om at stå i spidsen for bestræbelserne i De Forenede Nationers Generalforsamling og undersøge mulighederne for oprettelse af en syrisk krigsforbryderdomstol i afventning af overdragelsen til ICC; fremhæver med henblik på at fremme forsoning betydningen af syrisk ejerskab over processen, når konflikten er afsluttet;

11.  påskønner og understreger den afgørende betydning af det arbejde, der gøres af lokale og internationale civilsamfundsorganisationer for at dokumentere krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre krænkelser, herunder ødelæggelse af kulturarv; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde yderligere og fuldstændig bistand til disse aktører;

12.  beklager den russiske præsident Vladimir Putins beslutning om at træde ud af ICC, men bemærker samtidig, at Den Russiske Føderation aldrig har ratificeret Romstatutten, og at tidspunktet for denne beslutning undergraver landets troværdighed og fører til, at der drages konklusioner om dets engagement i det internationale retssystem;

13.  glæder sig over Rådets konklusioner om Syrien af 17. oktober 2016 og Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien af 20. og 21. oktober 2016; støtter EU's opfordring til at sætte en stopper for alle militære flyvninger over Aleppo by, til en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne, som skal overvåges af en stærk og gennemsigtig mekanisme, ophævelse af belejringer, samt fuld, uhindret og holdbar humanitær adgang til hele landet fra alle parters side;

14.  glæder sig over gennemgangen af EU’s restriktive foranstaltninger over for Syrien og personer, som har ansvar for undertrykkelse af civilbefolkningen i landet; understreger, at EU bør overveje alle tilgængelige muligheder, herunder en flyveforbudszone, for at sikre konsekvenser for de mest afskyelige menneskerettighedskrænkelser og -overgreb, uanset hvem der er gerningsmand, hvis grusomhederne og den åbenlyse despekt for humanitær ret fortsætter;

15.  kræver, at alle respekterer de rettigheder, som religiøse og etniske mindretal i Syrien, herunder kristne, har til fortsat at leve i deres historiske og hævdvundne hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til at udøve deres religion og overbevisning frit og til fulde uden at blive udsat for nogen som helst form for tvang, vold eller forskelsbehandling; støtter dialog mellem forskellige religioner for at fremme gensidig forståelse og modvirke fundamentalisme;

16.  opfordrer indtrængende alle deltagere i den internationale støttegruppe for Syrien til at genoptage forhandlingerne med henblik på at fremme etableringen af en stabil våbenhvile og intensivere arbejdet for en varig politisk løsning i Syrien; understreger, at de regionale aktører, navnlig nabolandene, bærer et særligt ansvar;

17.  gentager sin opfordring til NF/HR om at forny indsatsen for at opnå en fælles strategi for Syrien; påskønner og støtter fuldt ud HR/NF Federica Mogherinis seneste diplomatiske bestræbelser, som er i tråd med Det Europæiske Råds mandat, på at bringe konfliktens parter tilbage til forhandlingsbordet og genoptage den politiske proces i Genève; bemærker med interesse de regionale forhandlinger, hun har ført med Iran og Saudi-Arabien, og anser hendes aktiviteter for at tilføre en merværdi og et nyttigt bidrag til De Forenede Nationers særlige udsending Staffan de Misturas bestræbelser; opfordrer alle involverede parter i konflikten til at genoptage og intensivere de politiske forhandlinger snarest muligt i afventning af en ny og stabil våbenhvile, der bør omfatte bestemmelser om retsopgøret i tiden efter konflikten i Syrien; understreger, at disse fredsforhandlinger bør føre til en indstilling af fjendtlighederne og til en syriskledet politisk overgang; understreger den rolle, som EU kan spille i genopbygning og forsoning efter konfliktens afslutning;

18.  gentager sin fulde støtte til EU's igangværende humanitære initiativ i Aleppo og opfordrer indtrængende alle parter til at lette dets gennemførelse;

19.  glæder sig over partnerskabsprioriteterne og aftalerne med Jordan for perioden 2016-2018 og med Libanon for perioden 2016-2020; bemærker, at aftalerne udgør den ramme, inden for hvilken de gensidige tilsagn fra konferencen "Supporting Syria and the Region" i London den 4. februar 2016 omsættes til handling; bemærker de stigende finansielle behov og det vedvarende finansieringshul i forbindelse med den humanitære bistand til Syriens nabolande; opfordrer EU-medlemsstaterne til at indfri deres løfter og give den nødvendige støtte til FN, dets særorganisationer og andre humanitære aktører med henblik på at yde humanitær bistand til de millioner af syrere, der er blevet fordrevet, både internt og i værtslandene og -samfundene;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og udenrigspolitik, Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, deltagerne i den internationale støttegruppe for Syrien og alle de parter, der er involveret i konflikten.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0382.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet (2016/2993(RSP))

P8_TA(2016)0450 RC-B8-1276/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet(1) og beslutning af 14. april 2016 om statusrapport 2015 for Tyrkiet(2),

–  der henviser til årsrapporten for 2016 om Tyrkiet, som Kommissionen offentliggjorde den 9. november 2016 (SEC(2016)0366),

–  der henviser til EU's forhandlingsramme for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om Tyrkiet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)(3),

–  der henviser til, at retten til ytringsfrihed er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Tyrkiet er part i,

–  der henviser til memorandaene fra Europarådets menneskerettighedskommissær,

–  der henviser til erklæringen af 26. juli 2016 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om de foranstaltninger, der er truffet under undtagelsestilstanden i Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet i de stærkeste vendinger har fordømt det fejlslagne militærkup i Tyrkiet og anerkendt de tyrkiske myndigheders legitime ansvar for at retsforfølge dem, der er ansvarlige for og var indblandet i kupforsøget;

B.  der henviser til, at Tyrkiet er en vigtig partner, men at landet som kandidatland forventes at opretholde de højeste demokratiske standarder, herunder respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, grundlæggende frihedsrettigheder og den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang; der henviser til, at Tyrkiet siden 1950 har været medlem af Europarådet og derfor er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

C.  der henviser til, at den tyrkiske regerings repressive foranstaltninger under undtagelsestilstanden er ude af proportion og tilsidesætter de grundlæggende rettigheder og friheder, som er beskyttet i den tyrkiske forfatning, tilsætter de demokratiske værdier, som Den Europæiske Unions er baseret på, og strider mod den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at myndighederne siden kupforsøget har arresteret 10 medlemmer af Tyrkiets Store Nationalforsamling, der hører til oppositionspartiet HDP, og ca. 150 journalister – det største antal af sådanne arrestationer verden over; der henviser til, at 2 386 dommere og anklagere og 40 000 andre personer er blevet tilbageholdt, hvoraf mere end 31 000 fortsat er frihedsberøvede; der henviser til, at 129 000 offentligt ansatte enten er blevet suspenderet (66 000) eller afskediget (63 000) i henhold til Kommissionens rapport for 2016 om Tyrkiet, uden at der til dato er rejst sigtelse mod de fleste af dem;

D.  der henviser til, at præsident Erdogan og den tyrkiske regering gentagne gange har fremsat udtalelser om genindførelse af dødsstraf; der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 18. juli 2016 om Tyrkiet mindede om, at den entydige forkastelse af dødsstraf er et grundlæggende element i gældende EU-ret;

E.  der henviser til, at der er opstået alvorlige bekymringer om forholdene for de personer, der er tilbageholdt og arresteret efter kupforsøget, og om de voldsomme begrænsninger i ytringsfriheden og presse- og mediefriheden i Tyrkiet;

F.  der henviser til, at stk. 5 i forhandlingsrammen fastslår, at Kommissionen i tilfælde af alvorlige og vedholdende brud på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, som Unionen er baseret på, på eget initiativ eller på anmodning af en tredjedel af medlemsstaterne, vil anbefale, at forhandlingerne suspenderes, og stille forslag om betingelserne for en senere genoptagelse heraf;

G.  påpeger, at et midlertidigt forhandlingsstop vil indebære, at de igangværende drøftelser indstilles, at ingen nye kapitler åbnes, og der ikke tages nogen nye initiativer i relation til Tyrkiets EU-forhandlingsramme;

1.  fordømmer på det kraftigste de uforholdsmæssige undertrykkende foranstaltninger, som Tyrkiet har truffet siden det fejlslagne militære kupforsøg i juli 2016; er indstillet på at fastholde Tyrkiets tilknytning til EU; opfordrer dog Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til en midlertidig suspension af de igangværende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet;

2.  forpligter sig til at revidere sin holdning, når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagelsestilstanden i Tyrkiet er ophævet; vil basere sin revision på, hvorvidt retsstatsprincippet og menneskerettighederne atter respekteres i hele landet; mener, at det rigtige tidspunkt at påbegynde en sådan revision vil være, når undtagelsestilstanden er ophævet;

3.  gentager, at den tyrkiske regerings genindførelse af dødsstraf nødvendigvis vil føre til, at tiltrædelsesprocessen formelt suspenderes;

4.  bemærker, at Tyrkiet ikke har opfyldt 7 ud af 72 benchmarks i køreplanen for visumliberalisering, hvoraf nogle er af særlig betydning;

5.  bemærker, at en opgradering af toldunionen er vigtig for Tyrkiet; understreger, at en suspension af arbejdet med at opgradere toldunionen vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for landet;

6.  er dybt bekymret over de udtalelser, der stiller spørgsmålstegn ved Lausannetraktaten, der fastsætter grænserne for det moderne Tyrkiet, og som har bidraget til at sikre fred og stabilitet i regionen i næsten hundrede år;

7.  opfordrer Kommissionen til at reflektere over den seneste udvikling i Tyrkiet i sin midtvejsrapport om IPA, der forventes i 2017; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at øge støtten til det tyrkiske civilsamfund via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder;

8.  tilskynder Kommissionen, Europarådet og Venedigkommissionen til at yde yderligere juridisk assistance til de tyrkiske myndigheder;

9.  understreger den strategiske betydning af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet for begge parter; erkender, at Tyrkiet ganske vist er en vigtig partner for EU, men at den politiske vilje til at samarbejde skal komme fra begge sider af et partnerskab; mener ikke, at Tyrkiet viser denne politiske vilje, eftersom regeringens foranstaltninger fører Tyrkiet stadig længere væk fra landets europæiske kurs;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Tyrkiets regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0423. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0133. (3) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (2016/2966(RSP))

P8_TA(2016)0451 B8-1235/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8, 19, 157 og 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 21, 23, 24 og 25 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

–  der henviser til bestemmelserne i FN's retsakter vedrørende menneskerettigheder og navnlig om kvinders rettigheder, såsom FN's pagt, verdenserklæringen om menneskerettigheder, de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og denne konventions valgfrie protokol, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og princippet om "non-refoulement" og De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til artikel 11, stk.1, litra d), i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 34/180 af 18. december 1979,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(1),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder(2), sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(3) og sin beslutning af 6. februar 2013 om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder(5),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Rådet vedtog i marts 2011,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi(6),

–  der henviser til programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014-2020,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til formandskabstrioens erklæring om ligestilling af 7. december 2015 fremsat af Nederlandene, Slovakiet og Malta,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders rapport "Violence against women: an EU-wide survey" ("Vold mod kvinder: en EU-dækkende undersøgelse"), som blev offentliggjort i marts 2014,

–  der henviser til direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse(7),

–  der henviser til direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre(8) og til forordning (EU) nr. 606/2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål(9),

–  der henviser til direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor(10) og til direktiv 2011/92/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(11),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Kommissionens køreplan for EU's mulige tiltrædelse af Istanbulkonventionen, offentliggjort i oktober 2015,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions undertegnelse og indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (COM(2016)0111 og COM(2016)0109,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (O-000121/2016 – B8-1805/2016 og O-000122/2016 – B8-1806/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi for EU – som det anerkendes i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder – som EU har forpligtet sig til at integrere i alle sine aktiviteter, og at ligestilling er afgørende som et strategisk mål for at nå Europa 2020-målene om vækst, beskæftigelse og social inklusion;

B.  der henviser til, at retten til ligebehandling og til beskyttelse mod forskelsbehandling er en konstituerende grundlæggende rettighed, der er anerkendt i Den Europæiske Unions traktater og dybt forankret i det europæiske samfund, og at den er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af dette samfund og bør anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i dagligdagen;

C.  der henviser til, at der i direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse ved kønsbaseret vold forstås vold rettet mod en person på grund af vedkommendes køn, kønsidentitet eller kønsudtryk, eller som rammer personer af et bestemt køn i uforholdsmæssig grad; der henviser til, at dette kan påføre offrene fysisk, seksuel, følelsesmæssig eller psykologisk skade eller økonomisk tab og samtidig have konsekvenser for deres familier og pårørende og samfundet som helhed; der henviser til, at kønsbaseret vold er en ekstrem form for forskelsbehandling og en krænkelse af offerets grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er både årsag til og en konsekvens af uligheder mellem kønnene, og at vold mod kvinder og piger omfatter vold i nære forhold, seksuel vold (herunder voldtægt, seksuelle overfald og sexchikane), menneskehandel, slaveri, herunder nye former for overgreb mod kvinder og piger på internettet, og forskellige former for skadelig praksis såsom tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse og såkaldte æresforbrydelser;

D.  der henviser til, at vold mod kvinder og kønsbaseret vold stadig er udbredte fænomener i EU; der henviser til, at det i Agenturet for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse fra 2014 om vold mod kvinder, på linje med andre eksisterende undersøgelser, anslås, at en tredjedel af alle kvinder i Europa har været udsat for fysisk eller seksuel vold mindst én gang i deres voksenliv, at 20 % af de unge kvinder (18-29 år) har været udsat for seksuel chikane på internettet, at en ud af fem kvinder (18 %) er blevet forfulgt, at en ud af 20 kvinder er blevet voldtaget, og at mere end en ud af ti har været udsat for seksuel vold, der involverer manglende samtykke eller anvendelse af magt; der henviser til, at det i denne undersøgelse også forklares, at de fleste tilfælde af vold ikke anmeldes til nogen myndigheder, hvilket viser, at undersøgelser af ofre er meget vigtige som supplement til administrative statistikker for at få et fuldstændigt billede af de forskellige former for vold mod kvinder; der henviser til, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at tilskynde kvinder, der er ofre for vold, til at berette om deres erfaringer og søge bistand og til at sikre, at tjenesteydere kan opfylde ofrenes behov og oplyse dem om deres rettigheder og eksisterende former for støtte;

E.  der henviser til, at EU's årlige udgifter til vold mod kvinder og kønsbaseret vold i henhold til evalueringen af den europæiske merværdi blev vurderet til 228 mia. EUR i 2011 (dvs. 1,8 % af EU's BNP), hvoraf 45 mia. EUR om året var udgifter til offentlige og statsregulerede tjenester og 24 mia. EUR udgjorde tabt økonomisk produktion;

F.  der henviser til, at Kommissionen i sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 understregede, at vold mod kvinder og kønsbaseret vold, som skader kvinders sundhed og trivsel, arbejdsliv, finansielle uafhængighed og økonomien, er et af de centrale problemer, der skal løses for at opnå reel ligestilling mellem kønnene;

G.  der henviser til, at vold mod kvinder alt for ofte betragtes som et privat anliggende og alt for let tolereres; der henviser til, at det i virkeligheden er en overtrædelse af de grundlæggende rettigheder og en alvorlig forbrydelse, der bør straffes som sådan; der henviser til, at der skal sættes en stopper for straffriheden for gerningsmændene for at bryde den onde cirkel af tavshed og ensomhed for kvinder og piger, der er ofre for vold;

H.  der henviser til, at ingen enkeltforanstaltning vil udrydde vold mod kvinder og kønsbaseret vold, men at en kombination af infrastrukturelle, juridiske, retslige, håndhævningsmæssige, kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale, sundhedsmæssige og andre tjenesterelaterede foranstaltninger i betragtelig grad kan øge bevidstheden og reducere volden og dens konsekvenser;

I.  der henviser til, at kvinder på grund af faktorer som etnicitet, religion eller tro, sundhed, civilstand, bolig, indvandrerstatus, alder, handicap, klasse, seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk kan have særlige behov og være mere sårbare over for forskellige former for forskelsbehandling, og at dette indebærer, at de bør gives særlig beskyttelse;

J.  der henviser til, at vedtagelsen af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem samt det særlige kapitel om beskyttelse af kvinder mod kønsbaseret vold i EU's strategiramme og handlingsplan for menneskerettigheder viser EU's klare politiske vilje til at gøre emnet kvinders rettigheder til en prioritet og yde en langsigtet indsats på området; der henviser til, at sammenhængen mellem de interne og de eksterne dimensioner i politikker vedrørende menneskerettigheder nogle gange kan afsløre en forskel mellem retorik og adfærd;

K.  der henviser til, at borgere og indbyggere i Unionen ikke nyder samme grad af beskyttelse mod kønsbaseret vold på grund af manglen på en sammenhængende ramme og forskellig politik og lovgivning i de forskellige medlemsstater vedrørende bl.a. definitionen af forbrydelser og lovgivningens anvendelsesområde, og at de derfor er mindre beskyttet mod vold;

L.  der henviser til, at Kommissionen den 4. marts 2016 fremsatte et forslag om, at EU skulle tiltræde Istanbulkonventionen, det første retligt bindende instrument om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder på internationalt plan;

M.  der henviser til, at alle EU's medlemsstater har undertegnet konventionen, men at kun fjorten af dem har ratificeret den;

N.  der henviser til, at man ikke vil opnå resultater med ratificeringen af konventionen, medmindre der sikres en ordentlig håndhævelse og afsættes tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold og til beskyttelse af ofrene;

O.  der henviser til, at Istanbulkonventionen følger en holistisk tilgang, idet den behandler spørgsmålet om vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold ud fra mange forskellige synsvinkler, såsom forebyggelse, bekæmpelse af forskelsbehandling, strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse af straffrihed, beskyttelse af og støtte til ofre, beskyttelse af børn, beskyttelse af kvindelige asylansøgere og flygtninge eller bedre dataindsamling; der henviser til, at denne tilgang indebærer vedtagelse af integrerede politikker, der kombinerer foranstaltninger på forskellige områder ledet af mange forskellige aktører (retsvæsen, politi og sociale myndigheder, NGO'er, lokale og regionale organisationer, regeringer osv.) på alle forvaltningsniveauer;

P.  der henviser til, at Istanbulkonventionen er en blandet aftale, der giver mulighed for, at EU tiltræder parallelt med medlemsstaternes tiltrædelse, da EU bl.a. er kompetent på områder som ofres rettigheder og beskyttelsesordrer, asyl og migration samt retligt samarbejde i straffesager;

1.  minder om, at Kommissionen i medfør af artikel 2 i TEU og chartret om grundlæggende rettigheder er forpligtet til at garantere, fremme og træffe foranstaltninger til støtte for ligestilling mellem kvinder og mænd;

2.  glæder sig over Kommissionens forslag om at undertegne og afslutte EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen, men beklager, at forhandlingerne i Rådet ikke skrider frem med samme hastighed;

3.  påpeger, at EU's tiltrædelse vil sikre en sammenhængende europæisk retlig ramme til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold og til beskyttelse af ofrene for vold; understreger, at tiltrædelsen vil skabe større sammenhæng og effektivitet i EU's interne og eksterne politikker, vil sikre en bedre overvågning, fortolkning og gennemførelse af EU-lovgivning, -programmer og -fonde, der er relevante for konventionen, og en mere hensigtsmæssig og bedre indsamling af sammenlignelige kønsopdelte data om vold mod kvinder og kønsbaseret vold på EU-plan, og vil styrke EU's ansvarlighed på internationalt plan; påpeger endvidere, at EU's tiltrædelse vil lægge fornyet politisk pres på medlemsstaterne for at ratificere konventionen;

4.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremskynde forhandlingerne om undertegnelse og indgåelse af Istanbulkonventionen;

5.  støtter EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen på et bredt grundlag og uden forbehold;

6.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet bliver fuldt inddraget i konventionens overvågningsproces efter EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen, som fastsat i artikel 218 i TEUF;

7.  minder om, at EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen ikke fritager medlemsstaterne fra at ratificere konventionen på nationalt plan; opfordrer derfor alle de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigt at ratificere Istanbulkonventionen;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en ordentlig håndhævelse af konventionen og til at afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold og til beskyttelse af ofre;

9.  mener, at EU's indsats for at udrydde vold mod kvinder og piger skal være en del af en omfattende plan for bekæmpelse af alle former for uligheder mellem kønnene; opfordrer til en EU-strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold;

10.  gentager den opfordring til Kommissionen, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 25. februar 2014, der indeholdt henstillinger til bekæmpelse af vold mod kvinder, om at udarbejde en retsakt, som giver et sammenhængende system til indhentning af statistiske data og en styrket tilgang for medlemsstaterne til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger og af kønsbestemt vold, og som gør let adgang til domstolene mulig;

11.  anmoder Rådet om at aktivere passerellebestemmelsen og vedtage en enstemmig afgørelse, der identificerer vold mod kvinder og piger (og andre former for kønsbaseret vold) som et kriminalitetsområde som omhandlet i artikel 83, stk. 1, i TEUF;

12.  anerkender det meget vigtige arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og piger og for at beskytte og bistå ofre for vold;

13.  opfordrer medlemsstaterne og de berørte parter til i samarbejde med Kommissionen og kvinde-NGO'er og -civilsamfundsorganisationer at medvirke til udbredelse af information om konventionen, EU's programmer og de finansieringsmuligheder, de tilbyder til bekæmpelse af vold mod kvinder og beskyttelse af ofre;

14.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at samarbejde med Parlamentet om at identificere de opnåede fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene, og opfordrer formandskabstrioen til at gøre en betydelig indsats for at opfylde sine tilsagn i denne henseende; opfordrer til et EU-topmøde om ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder med henblik på at give fornyede tilsagn;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2. (2) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 53. (3) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 26. (4) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 8. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126. (6) PE 504.467. (7) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (8) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2. (9) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4. (10) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1. (11) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2015 (2016/2150(INI))

P8_TA(2016)0452 A8-0331/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2015,

–  der henviser til artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik som vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001(2),

–  der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

–  der henviser til de principper om gennemsigtighed og integritet i lobbyvirksomhed, der er offentliggjort af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 2, andet og tredje punktum,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0331/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2015 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 3. maj 2016, og at ombudsmanden, Emily O’Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender i Bruxelles den 20. juni 2016;

B.  der henviser til, at det af artikel 15 i TEUF fremgår, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer med henblik på at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse skal arbejde så åbent som muligt;

C.  der henviser til, at artikel 24 i TEUF fastsætter princippet om, at enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228 i TEU;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

E.  der henviser til, at artikel 258 i TEUF fastsætter Kommissionens rolle som traktaternes vogter; der henviser til, at fejlagtig eller manglende udøvelse af dette ansvar kan betragtes som fejl eller forsømmelser;

F.  der henviser til, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til artikel 298 i TEUF "støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning", og at samme artikel giver mulighed for til det formål at vedtage specifik afledt ret i form af forordninger, der finder anvendelse på hele EU-forvaltningen;

G.  der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder fastslås, at "Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

H.  der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at "Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner";

I.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand, der blev oprettet ved Maastrichttraktaten, fejrede sit 20-års jubilæum i 2015 og siden 1995 har behandlet 48 840 klager;

J.  der henviser til, at det af en Flash Eurobarometerundersøgelse om unionsborgerskabet fra oktober 2015 fremgår, at 83 % af EU-borgerne er bekendt med, at en EU-borger har ret til at indgive en klage til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet eller Den Europæiske Ombudsmand;

K.  der henviser til, at fejl og forsømmelser af Den Europæiske Ombudsmand defineres som mangelfuld eller undladt administration, der opstår, hvis en institution eller et offentligt organ undlader at handle i overensstemmelse med gældende lov, en bindende regel eller et bindende princip, ikke overholder principperne for god forvaltning eller krænker menneskerettighederne;

L.  der henviser til, at adfærdskodeksen for god forvaltningsskik har til formål at hindre, at der opstår fejl eller forsømmelser; der henviser til, at nytten af dette redskab er begrænset på grund af dets ikke-bindende karakter;

M.  der henviser til, at en høj grad af gennemsigtighed er afgørende for at opnå legitimitet og tillid til, at beslutninger bygger på den almene offentlige interesse;

N.  der henviser til, at uigennemsigtighed, når det drejer sig om sager, der indebærer en væsentlig indflydelse på EU's socioøkonomiske model og ofte har stor betydning for folkesundhed og miljø, har en tendens til at skabe mistillid blandt borgerne og offentligheden generelt;

O.  der henviser til, at whistleblowere spiller en afgørende rolle i afsløringen af sager om fejl og forsømmelser og i visse tilfælde endda politisk korruption; der henviser til, at disse tilfælde undergraver kvaliteten af vores demokrati i alvorlig grad; der henviser til, at whistleblowere ofte står over for alvorlige problemer bagefter, og at de alt for ofte oplever negative personlige konsekvenser på mange niveauer, ikke bare fagligt, men endda i strafferetligt henseende; der henviser til, at disse kendte hidtidige erfaringer i mangel af yderligere beskyttelsesforanstaltninger kan have en tendens til at afholde privatpersoner fra at følge den etiske vej og rapportere om uregelmæssigheder i fremtiden;

P.  der henviser til, at EU-institutionerne i 90 % af tilfældene efterkom Den Europæiske Ombudsmands afgørelser og/eller henstillinger i 2014, hvilket er 10 procentpoint højere end i 2013;

Q.  der henviser til, at de vigtigste emner for de undersøgelser, der blev indledt af Ombudsmanden i 2015 er følgende: gennemsigtighed i EU-institutionerne, etiske spørgsmål, borgernes inddragelse i EU's beslutningsproces, EU's konkurrenceregler og grundlæggende rettigheder;

R.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender er et aktivt medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd; der henviser til, at Udvalget i denne egenskab modtog 42 klager fra Den Europæiske Ombudsmand til videre behandling som andragender;

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2015;

2.  lykønsker Emily O’Reilly for hendes fremragende arbejde og for hendes utrættelige bestræbelser på at forbedre kvaliteten af de tjenester, som den europæiske forvaltning tilbyder borgerne; anerkender betydningen af gennemsigtighed som et centralt element i at vinde tillid og opnå god forvaltningsskik, hvilket også er understreget af den høje andel af klager vedrørende gennemsigtighed (22,4 %), hvilket giver dette emne førstepladsen over alle klager; erkender betydningen af strategiske undersøgelser for at sikre god forvaltningsskik og støtter de undersøgelser, der hidtil er foretaget af Den Europæiske Ombudsmand på dette område;

3.  glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands fortsatte bestræbelser på at øge gennemsigtigheden i TTIP-forhandlingerne via forslag til Kommissionen; roser Kommissionens deraf følgende offentliggørelse af flere TTIP-dokumenter, hvorved den fremmer gennemsigtighed som en af de tre grundlæggende principper i Kommissionens nye handelsstrategi; minder på ny om behovet for fuld og øget gennemsigtighed i internationale aftaler såsom TTIP, CETA og andre, hvilket talrige andragender fra bekymrede borger til Udvalget for Andragender har opfordret til; opfordrer til stærkere og bredere bestræbelser i denne henseende for at sikre de europæiske borgeres tillid;

4.  opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at undersøge, i hvilket omfang indførelsen af sikre læseværelser efterlever retten til aktindsigt og principperne for god forvaltning;

5.  minder om, at forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter bygger på princippet om "den videst mulige aktindsigt"; understreger derfor, at gennemsigtighed og fuld aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter skal være reglen for at sikre, at borgerne fuldt ud kan udøve deres demokratiske rettigheder; understreger, at undtagelser til denne regel, hvilket allerede er blevet fastslået af EU-Domstolen, skal fortolkes korrekt og tage hensyn til en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af et dokument og til de krav, der følger af et demokrati, nærmere inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen, forvaltningens lovlighed, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne;

6.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at give Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at udstede en erklæring om de forskellige EU-institutioners manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, forudsat at disse dokumenter ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 4 og artikel 9, stk. 1, i forordningen; støtter tanken om, at Ombudsmanden bør have beføjelse til at træffe afgørelse om frigivelsen af de relevante dokumenter efter en undersøgelse af den manglende overholdelse;

7.  beklager, at revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 er gået i stå; mener, at der omgående bør gøres yderligere fremskridt, eftersom forordningen ikke længere afspejler den nuværende juridiske situation eller den institutionelle praksis;

8.  erkender, at der er behov for gennemsigtighed i EU's beslutningsproces, og støtter Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af de uformelle forhandlinger mellem de tre vigtigste EU-institutioner ("triloger") og lanceringen af en offentlig høring om spørgsmålet; støtter offentliggørelse af trilogdokumenter i overensstemmelse med artikel 4 og 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001;

9.  beklager, at Kommissionen har tilsendt Parlamentets Undersøgelsesudvalg om Emissionsmålinger i Bilindustrien ufuldstændig dokumentation, hvor Kommissionen har udeladt oplysninger, som den ikke finder relevante; opfordrer Kommissionen til at sikre den højest mulige præcision i sit arbejde og fuld åbenhed om den forelagte dokumentation i fuld overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde for at garantere, at Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien fuldt ud og effektivt kan udøve sine undersøgelsesbeføjelser;

10.  støtter Den Europæiske Ombudsmands beslutsomhed med hensyn til at gøre Den Europæiske Centralbank mere gennemsigtig og få den til at efterleve en høj forvaltningsstandard, især som medlem af trojkaen/kvadrigaen, der overvåger de finanspolitiske konsolideringsprogrammer i EU-landene; glæder sig over ECB's afgørelse om at offentliggøre lister over direktionsmedlemmernes møder; støtter de nye vejledende principper for taler og etableringen af en "stille periode" vedrørende markedsfølsomme oplysninger forud for Styrelsesrådets møder;

11.  noterer sig ECB's status som både en monetær myndighed og et rådgivende medlem af trojkaen/kvadrigaen, og opfordrer Ombudsmanden til at sikre hensynet til god forvaltningsskik i en af Europas vigtigste finansielle myndigheder;

12.  opfordrer til større gennemsigtighed i Eurogruppens møder ud over de foranstaltninger, der allerede er truffet af dens formand efter Den Europæiske Ombudsmands indgriben;

13.  bifalder Ombudsmandens undersøgelse vedrørende sammensætningen og gennemsigtigheden af arbejdet i Kommissionens ekspertgrupper; bemærker Kommissionens bestræbelser på at åbne disse grupper for offentligheden og understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre fuld gennemsigtighed; gentager sin opfordring til Rådet, herunder til dets forberedende organer, om at tilslutte sig lobbyregistret så hurtigt som muligt og om at forbedre gennemsigtigheden i deres arbejde;

14.  støtter Ombudsmandens bestræbelser på at gøre lobbyvirksomhed mere gennemsigtig; beklager Kommissionens modvilje mod at offentliggøre detaljerede oplysninger om møder med tobakslobbyister; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sit arbejde fuldstændig gennemsigtighed, så offentligheden får mere tillid til dens arbejde;

15.  opfordrer Kommissionen til at gøre alle oplysninger om lobbyisme gratis, fuldt forståelige og lettilgængelige for offentligheden via én enkelt centraliseret onlinedatabase;

16.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at fremsætte et forslag til et fuldstændig obligatorisk og juridisk bindende lobbyregister med henblik på at lukke alle smuthuller og opnå et fuldstændig obligatorisk register for alle lobbyister;

17.  støtter bestræbelserne på at gennemføre retningslinjer for gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed, der ikke blot kan finde anvendelse på EU-institutionerne, men også på de nationale forvaltninger;

18.  påpeger borgernes bekymringer i forbindelse med Kommissionens behandling af traktatbrudsprocedurer ved EU-Domstolen og manglen på gennemsigtighed i de relevante etaper af proceduren; fremhæver, at retten til god forvaltning, som fastsat i artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, omfatter forpligtelsen til at give tilstrækkelig begrundelse i de tilfælde, hvor Kommissionen beslutter ikke at indlede en traktatbrudsprocedure ved Domstolen; bifalder Ombudsmandens strategiske undersøgelse af de systemiske problemer i EU Pilot-ordningen;

19.  glæder sig over åbningen af ombudsmandens undersøgelse (sag OI/5/2016/AB) af Kommissionens behandling af klager om traktatbrud under EU Pilot-procedurerne i sin rolle som vogter af traktaterne; minder om tidligere anmodninger fra Udvalget for Andragender om at sikre adgang til dokumenter om EU Pilot-ordningen og overtrædelsesprocedurer, da andragender hyppigt fører til indledning af sådanne procedurer;

20.  glæder sig over fortsættelsen af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser vedrørende "svingdørssager" i Kommissionen; glæder sig over, at Kommissionen som følge af disse undersøgelser har fremlagt flere oplysninger for så vidt angår navnene på de højtstående embedsmænd, der har forladt Kommissionen for at arbejde i den private sektor; tilskynder til en hyppigere offentliggørelse af navnene på og andre oplysninger om sådanne personer; udtrykker håb om, at andre europæiske institutioner og agenturer vil følge trop; glæder sig over, at Kommissionen er villig til at offentliggøre oplysninger om tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode; udtrykker stor bekymring over, at den tidligere formand for Kommissionen, José Manuel Barroso, blev udnævnt som rådgiver og ikkeudøvende bestyrelsesformand for Goldman Sachs International; opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at iværksætte en strategisk undersøgelse af Kommissionens håndtering af Barrosos svingdørsag, der indeholder anbefalinger til en reform af adfærdskodeksen, så den lever op til principperne for god forvaltning og traktatkravene i artikel 245 i TEUF;

21.  minder om, at interessekonflikter har et bredere omfang end "svingdørssagerne"; understreger, at en effektiv håndtering af alle kilder til interessekonflikter er af afgørende betydning med henblik på at opnå god forvaltning og sikre troværdigheden af den politiske og tekniske beslutningsproces; mener, at der på EU-plan og på grundlag af høje standarder og konkrete foranstaltninger skal udvises særlig omhu, der ikke efterlader nogen tvivl om, at der ikke eksisterer nogen form for interessekonflikt i forbindelse med udnævnelse af kandidater til stillinger i EU's institutioner, agenturer og organer;

22.  glæder sig over, at alle EU-institutioner i 2015 indførte interne regler for beskyttelse af whistleblowere i henhold til artikel 22, litra a), b) og c) i vedtægten, og dermed på en reguleret måde tilskynder til rapportering af uregelmæssigheder; bemærker, at beskyttelsen af whistleblowere mod repressalier ville kunne være mere effektive; opfordrer derfor til, at der vedtages fælles bestemmelser til fremme af rapportering af uregelmæssigheder og indførelse af minimumsgarantier og beskyttelse af whistleblowere;

23.  opfordrer til, at der indføres et direktiv om rapportering af uregelmæssigheder, som fastsætter passende kanaler og procedurer for rapportering af alle former for forseelser, og til, at der indføres passende minimumsgarantier og juridiske beskyttelsesforanstaltninger for whistleblowere i både den offentlige og den private sektor;

24.  bifalder indførelsen af en klagemekanisme for eventuelle krænkelser af grundlæggende rettigheder i Frontex efter en igangværende Ombudsmandsundersøgelse af Frontex' og medlemsstaternes håndtering af de fælles tvangsmæssige hjemsendelser af irregulære migranter; påskønner indføjelsen af denne mekanisme i den nye europæiske grænse- og kystvagt;

25.  roser Den Europæiske Ombudsmand for at undersøge medlemsstaternes overholdelse af charteret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres med EU-midler, som f.eks. projekter, der omfatter en institutionalisering af personer med handicap i stedet for at integrere dem i samfundet; opfordrer indtrængende Den Europæiske Ombudsmand til at fortsætte disse undersøgelser for at sikre gennemsigtighed og merværdi af projekter;

26.  glæder sig over samarbejdet mellem Ombudsmanden og Europa-Parlamentet inden for EU's ramme for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, navnlig med hensyn til at opfordre til en fuldstændig gennemførelse af konventionen på EU-plan og til en tilstrækkelig tildeling af midler hertil; bekræfter på ny sin fulde støtte til gennemførelsen af konventionen og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en fuldstændig gennemførelse af konventionen på EU-plan;

27.  støtter Ombudsmandens bestræbelser i forbindelse med behandlingen af sager om forskelsbehandling, mindretals rettigheder og ældres rettigheder på seminaret for det europæiske netværk af ombudsmænd: ombudsmænd mod forskelsbehandling;

28.  støtter Ombudsmandens bestræbelser på at medtage upartiskhed i Kommissionens beslutningstagning på konkurrenceområdet;

29.  anerkender, at borgernes ret til at få indflydelse på EU's beslutningsproces nu er vigtigere end nogensinde før; bifalder de retningslinjer, der er foreslået af Ombudsmanden for at forbedre det europæiske borgerinitiativ, navnlig hvad angår vægtig begrundelse fra Kommissionens side for at afvise et borgerinitiativ; erkender dog samtidig, at der er væsentlige mangler, som skal håndteres og løses for at gøre det europæiske borgerinitiativ mere effektivt; mener, at en større inddragelse af borgerne i udformningen af EU's politikker vil øge EU-institutioners troværdighed;

30.  noterer sig med tilfredshed Ombudsmandens løbende dialog og tætte forbindelser til en bred vifte af EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, og andre organer med henblik på at sikre administrativt samarbejde og samhørighed; roser ligeledes Ombudsmandens bestræbelser på at sikre en fortsat og åben kommunikation med Udvalget for Andragender;

31.  anerkender nødvendigheden af, at EU's agenturer overholder samme høje standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og etik som alle andre institutioner; noterer sig med tilfredshed det vigtige arbejde, der udføres af Den Europæiske Ombudsmand i flere agenturer i hele EU; støtter forslaget til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om, at registranter skal påvise, at de har gjort deres yderste for at undgå dyreforsøg, og at det skal forelægge oplysninger om, hvordan man kan undgå dyreforsøg;

32.  støtter Ombudsmandens henstillinger, hvorefter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bør revidere sine regler og procedurer vedrørende interessekonflikter med henblik på at sikre behørig høring og inddragelse af offentligheden;

33.  minder om, at Ombudsmanden også har mulighed for og derfor pligt til at kontrollere Parlamentets arbejde inden for rammerne af bestræbelserne på at sikre god forvaltning for EU-borgerne;

34.  opfordrer til en effektiv ajourføring af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ved at vedtage en bindende forordning om emnet i løbet af indeværende valgperiode;

35.  opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at supplere fremtidige årlige rapporter med en kategorisering af klager uden for sit mandat, hvilket vil give Europa-Parlamentets medlemmer et overblik over de problemer, som berører EU-borgerne;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. (2) EUT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om vejen mod et endeligt momssystem og bekæmpelse af momssvig (2016/2033(INI))

P8_TA(2016)0453 A8-0307/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den handelsplan om moms, som Kommissionen forelagde den 7. april 2016 (COM(2016)0148),

–   der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 24/2015 af 3. marts 2016 med titlen "Bekæmpelse af momssvig inden for Fællesskabet: Der er behov for mere handling",

–  der henviser til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

–   der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2011 om momssystemets fremtid(1),

–   der henviser til forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

–  der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed(2),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0307/2016),

A.  der henviser til, at det indre marked, der blev oprettet den 1. januar 1993, har afskaffet grænsekontrollen for handel inden for fællesskabet, og til, at Den Europæiske Unions merværdiafgiftssystem, der har eksisteret siden 1993, ifølge artikel 402 til 404 i det gældende momsdirektiv kun har foreløbig karakter og er en overgangsordning;

B.  der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med enstemmighed vedtager passende direktiver om fuldendelsen af det fælles merværdiafgiftssystem og især om gradvis indskrænkning hhv. ophævelse af ordninger, der afviger fra dette system;

C.  der henviser til, at Kommissionen er forpligtet til hvert fjerde år at aflægge Europa-Parlamentet og Rådet beretning om funktionen af det nuværende merværdiafgiftssystem og især overgangsordningens funktion;

D.  der henviser til, at momsen, der i 2014 gav en indtægt på næsten en billion EUR, er en væsentlig og voksende indtægtskilde for medlemsstaterne og indgår i EU's egne indtægter, idet EU's samlede indtægt fra momsen beløber sig til 17 667 mio. EUR og tegner sig for 12,27 % af EU's samlede indtægter i 2014(4);

E.  der henviser til, at det nuværende momssystem, navnlig som det anvendes af store selskaber for grænseoverskridende transaktioner, er sårbart for bedrageri, skatteundragelsesstrategier og manglende momsindtægter som følge af insolvens eller fejlberegning; der henviser til, at den anslåede "momskløft" årligt beløber sig til omkring 170 milliarder EUR, og at vi vil komme til at råde over bedre digitale teknologier, der kan hjælpe med at lukke denne momskløft;

F.  der henviser til, at MTIC-svindel (forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet, almindeligvis kaldt karruselsvig) ifølge en undersøgelse fra Kommissionen(5) er ansvarlig for et tab i momsindtægt på mellem 45 mia. EUR og 53 mia. EUR årligt;

G.  der henviser til, at medlemsstaternes situation er forskellige med hensyn til effektiviteten i imødegåelse af momssvindel og momsunddragelse, eftersom momsgabet skønnes at variere mellem mindre end 5 % til over 40 %, afhængigt af hvilket land der er tale om;

H.  der henviser til, at Europol skønner, at medlemsstaterne hvert år går glip af mellem 40 og 60 mia. EUR i momsindtægter på grund af organiserede kriminelle grupper, og at 2 % af disse grupper står bag 80 % af MTIC-svig;

I.  der henviser til, at målingerne af de tab af momsindtægter, der opstår som følge af grænseoverskridende momssvindel, er en meget vanskelig opgave, da kun to medlemsstater, Det Forenede Kongerige og Belgien, indsamler og udgiver statistikker over disse;

J.  der henviser til, at adskillige medlemsstater under koordination af Eurojust og Europol for nylig har udført tre vellykkede og på hinanden følgende Vertigo-operationer, der afslørede et karruselsvindelsystem på i alt 320 mio. EUR;

K.  der henviser til, at det eksisterende momssystem især i den grænseoverskridende transport medfører høje bureaukratiske omkostninger, som gennem en reform ville kunne nedbringes betragteligt, især for små og mellemstore virksomheder, herunder ved hjælp af forenklingsforanstaltninger under anvendelse af digitale indberetningsredskaber og fælles databaser;

L.  der henviser til, at der er meget plads til forbedring med hensyn til at nedbringe administrative og skattemæssige hindringer, som især påvirker grænseoverskridende samarbejdsprojekter;

M.  der henviser til, at momsen er en forbrugsafgift, som bygger på et system med betaling i flere led, der giver mulighed for egenkontrol ved personer, der er forpligtede til at betale, og at den kun skal afholdes af den endelige forbruger for at sikre neutraliteten for virksomhederne; der henviser til, at det er op til medlemsstaterne at tilrettelægge den praktiske metode for opkrævning af moms for at sikre, at det er den endelige forbruger, der betaler momsen;

N.  der henviser til, at de såkaldte "standstill-undtagelser" 23 år efter indførelsen af momsdirektivet ikke længere er tidssvarende, navnlig hvad angår den moderne digitale økonomi;

O.  der henviser til, at Kommissionen i de seneste to årtier har indledt mere end 40 overtrædelsesprocedurer imod over to tredjedele af medlemsstaterne, fordi de har overtrådt direktivets bestemmelser;

P.  der henviser til, at der ikke kan opnås flertal for kravet om en definitiv regulering af momsen efter oprindelseslandsprincippet, fordi en styrket harmonisering så ville være nødvendig for at forhindre massive konkurrenceforvridninger;

Q.  der henviser til, at bekæmpelse af momssvig er en af de største skatterelaterede udfordringer, som medlemsstaterne står over for;

R.  der henviser til, at momssvig er en ekstremt skadelig praksis, der afleder betydelige beløb fra medlemsstaternes budgetindtægter og derved modarbejder disses indsats for at konsolidere de offentlige finanser;

S.  der henviser til, at det grænseoverskridende momssvig koster vores medlemsstater og de europæiske skatteydere næsten 50 mia. EUR om året;

T.  der henviser til, at der findes mange former for momssvig, og at disse stadig udvikler sig og berører mange økonomiske sektorer og dermed kræver en hurtig tilpasning af relevant lovgivning, for at man kan bevæge sig i retning af et holdbart og enkelt momssystem, som kan forhindre svig og det potentielle tab af skatteindtægter;

U.  der henviser til, at pilotprojekter med omvendt betalingspligt ikke må forårsage eller føre til nogen forsinkelse med hensyn til indførelsen af et endegyldigt momssystem, som det er fastlagt i køreplanen i forbindelse med Kommissionens handlingsplan;

V.  der henviser til, at den mest populære metode til momssvig består i "karruselsvig"; der henviser til, at denne type svig, som forekommer meget ofte inden for handel med elektronik, mobiltelefoni og tekstiler, indebærer, at varerne gelejdes rundt mellem forskellige selskaber i forskellige medlemsstater, og at der derved drages fordel af, at der ikke opkræves moms på vareleveringer inden for EU;

W.  der henviser til, at der er akut behov for et forstærket og fortsat samarbejde mellem medlemsstaterne for at etablere omfattende og integrerede strategier for bekæmpelse af svig, navnlig i betragtning af de nuværende budgetmæssige begrænsninger i EU og stigningen i e-handel og internethandel, som har svækket den territoriale kontrol med momsopkrævningen;

X.  der henviser til, at beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser er et centralt element i Unionens politiske dagsorden, som har til formål at styrke og øge borgernes tillid samt sikre, at deres penge bruges korrekt;

Y.  der henviser til, at momssvig medfører indtægtstab for medlemsstaterne og derfor for EU, skaber forvredne skattemæssige rammer, der især er til skade for små og mellemstore virksomheder, og som bliver brugt af kriminelle organisationer, der udnytter de eksisterende lovgivningsmæssige huller mellem medlemsstaterne og deres kompetente tilsynsmyndigheder;

Z.  der henviser til, at Revisionsretten i særberetning nr. 24/2015 konkluderede, at momssvig hovedsageligt betragtes som en kriminel praksis, der skal bremses;

AA.  der henviser til, at Domstolen i sagen "Taricco m.fl." (sag C105/14) fastslog, at begrebet "svig" som defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser omfatter indtægter hidrørende fra moms;

1.  glæder sig over Kommissionens hensigt om inden 2017 at foreslå et endeligt momssystem, som er enkelt, retfærdigt, solidt, effektivt og mindre sårbart over for svig;

2.  understreger, at et enkelt momssystem, der kræver færre undtagelser, er nødvendigt for et velfungerende digitalt indre marked;

3.  mener, at den videnskabelige udtalelse, der ligger til grund for Kommissionens forslag til handlingsprogrammet, leverer nogle vigtige henstillinger; understreger, at Kommissionens liste over forslag med henblik på at opnå et solidt og enkelt momssystem, der er sikret mod svig, ikke er udtømmende;

4.  glæder sig over Kommissionens aktuelle meddelelse af 7. april 2016 og hensigten om at træffe yderligere forholdsregler imod muligheder for svig samt videreudvikle det bestående momssystem;

5.  mener, at en forbedring af det eksisterende system også er vigtig, og kræver grundlæggende reformer, hvorigennem problemerne med det nuværende system kan elimineres eller i det mindste reduceres markant, herunder navnlig det europæiske problem med momsopkrævning;

6.  er af den opfattelse, at Kommissionen i ligeligt omfang og med et åbent blik for resultater undersøger alle muligheder og tager dem i betragtning under lovgivningsprocessen;

7.  konstaterer, at fælles bestræbelser fra medlemsstaternes side er nødvendige for at nå til enighed om et definitivt momssystem;

8.  anerkender, at enstemmighed vil være en nødvendig forudsætning for en aftale om et mere velfungerende system for moms, og opfordrer derfor til en klar vision, hvad angår forenkling og færre undtagelser kombineret med en pragmatisk tilgang, der tager hensyn til den hurtigt voksende digitale økonomis interesser;

9.  konstaterer, at en koordineret skattepolitik for medlemsstaterne er uomgængelig nødvendig, og at det er nødvendigt at forbedre hastigheden og hyppigheden af deres udveksling af oplysninger vedrørende handel inden for fællesskabet for mere effektivt at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse og lukke den eksisterende momskløft;

10.  tilskynder Kommissionen og regeringsagenturerne til at undersøge og afprøve nye teknologier, såsom distributed ledger-teknologi og realtidsovervågning som en del af en RegTech-dagsorden med henblik på betragteligt at reducere den eksisterende og betydelige "momskløft" i Unionen;

11.  understreger, at det er de enkelte medlemsstaters skatteforvaltningers opgave at sikre, at momsen betales på en så enkel og SMV-venlig måde som muligt, hvilket kan fremmes gennem et øget samarbejde mellem de nationale myndigheder;

12.  er af den opfattelse, at samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de enkelte medlemsstaters skatteforvaltninger tidligere har været utilstrækkeligt, og at også Eurofiscs aktiviteter hidtil ikke har ført til tilfredsstillende resultater; er af den opfattelse, at de oplysninger, der udveksles via Eurofisc, bør være bedre målrettet mod svig; ser frem til Kommissionens kommende forslag til forbedring af Eurofisc's funktionsmåde;

13.  bemærker, at systemet for udveksling af momsoplysninger (VIES) har vist sig at være et nyttigt redskab i bekæmpelsen af svig ved at gøre det muligt for skattemyndighederne at afstemme data om de erhvervsdrivende i de forskellige lande, men at der fortsat er mangler i forbindelse med gennemførelsen heraf, navnlig med hensyn til rettidigheden af de leverede oplysninger, hurtige svar på spørgsmål og hurtig reaktionsevne i forhold til de fejl, der er signaleret; anbefaler derfor, at medlemsstaterne grundigt overvejer at afhjælpe disse mangler;

14.  bemærker, at de data, som de nationale myndigheder indberetter til Eurofisc, ikke filtreres på en måde, der udelukkende overfører oplysninger om mistænkelige sager og dermed hindrer, at gruppen fungerer optimalt; støtter initiativet fra flere medlemsstater, som taler for, at der bør oprettes nationale redskaber til risikoanalyse, som ville muliggøre filtrering af data uden at løbe risiko for at udelukke mistænkelige sager i nogen medlemsstat og give Eurofisc mulighed for at reagere hurtigt på grænseoverskridende momssvig;

15.  understreger, at det påhviler skattemyndighederne i de enkelte medlemsstater at sikre, at der betales moms på en korrekt og enkel måde;

16.  minder om, at medlemsstaterne i høj grad er afhængige af oplysninger fra andre medlemsstater om samhandel inden for EU for at kunne opkræve moms på deres område; kræver, at de kompetente myndigheder automatisk især udveksler og sammenligner moms- og toldoplysninger indbyrdes og udnytter pålidelige og brugervenlige tekniske muligheder såsom elektroniske standardformularer for at registrere levering af varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne til den endelige forbruger; mener i denne henseende, at anvendelsen af et momslokaliseringsnummer, der gør at en kunde ikke kan fratrække indgående afgift, hvis momsen er angivet på faktura uden et gyldigt momslokaliseringsnummer, kan være et nyttigt redskab;

17.  mener, at manglen på sammenlignelige data og på tilstrækkelige relevante indikatorer til måling af medlemsstaternes resultater påvirker EU-systemets effektivitet med hensyn til bekæmpelse af momssvig inden for EU, og opfordrer derfor skattemyndighederne til i samarbejde med Kommissionen at etablere et fælles system til estimering af omfanget af svig inden for EU og derefter fastsætte mål om at nedbringe det, da dette vil gøre det muligt at evaluere medlemsstaternes resultater med hensyn til at tackle dette problem;

18.  opfordrer medlemsstaterne til også at lette udvekslingen af oplysninger med de retlige og retshåndhævende myndigheder som f.eks. Europol og OLAF som anbefalet af Revisionsretten;

19.  konstaterer, at toldprocedure 42, som fastsætter momsfritagelser for varer, der indføres i en medlemsstat, når de efterfølgende vil blive sendt til en anden medlemsstat, har vist sig at være sårbare over for svigagtig misbrug; bemærker, at effektiv krydskontrol af data, der er registreret af skattemyndighederne, med data, som toldmyndighederne er i besiddelse af, er afgørende for at opdage og eliminere denne form for svig; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at skride til handling for at lette strømmen af oplysninger mellem skatte- og toldmyndigheder vedrørende indførsler under toldprocedure 42 som anbefalet af Revisionsretten;

20.  støtter målet med handlingsplanen, nemlig at indføre et fælles europæisk momsområde, som skal understøtte et uddybet og mere retfærdigt indre marked og bidrage til at fremme retfærdig beskatning, bæredygtigt forbrug, beskæftigelse, vækst, investeringer og konkurrenceevne, samtidig med at mulighederne for momssvig begrænses;

21.  opfordrer i denne forbindelse til, at tjenesteydelser fuldt ud bliver integreret i den nye ordning snarest muligt, og opfordrer især til, at finansielle tjenesteydelser bliver momspligtige;

22.  er enig med Kommissionen i, at det definitive momssystem skal bygge på princippet om beskatning af varer og tjenesteydelser i bestemmelseslandet, da det ikke var muligt at håndhæve oprindelseslandsprincippet;

23.  går ind for, at bestemmelseslandsprincippet anvendes som en generel regel i tilfælde af fjernsalg til fysiske personer, og for at indføre harmoniserede foranstaltninger for små virksomheder;

24.  kræver, at de teknologiske fremskridt i den digitale verden ved indførelsen af et definitivt momssystem indføjes i de nuværende beskatningsmodeller, og at momssystemet dermed bringes på højde med det 21. århundrede;

25.  konstaterer, at den nuværende situation med mange forskellige momssatser, der anvendes samtidigt, medfører stor usikkerhed hos virksomheder, der handler på tværs af grænserne, især inden for tjenesteydelsessektoren og for SMV’er; bemærker, at usikkerheden også skyldes spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for opkrævning af moms, bevis for levering inden for Fællesskabet, risiko for at være involveret i svig, likviditetsspørgsmål og de forskellige momssatser for forskellige produktkategorier inden for samme land; opfordrer derfor Kommissionen til inden midten af 2017 at undersøge konsekvenserne af svig i forbindelse med forsvundne forhandlere; opfordrer medlemsstaterne til at enes om øget konvergens i momssatserne;

26.  opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af ikke at harmonisere afgiftssatserne på EU-plan, navnlig for grænseoverskridende aktiviteter og at vurdere mulighederne for at fjerne disse hindringer;

27.  støtter den mulighed, som Kommissionen foreslår, med en regelmæssig revision af listen over varer og tjenesteydelser, der kan belægges med nedsatte satser, som skal godkendes af Rådet; opfordrer til, at denne liste tager hensyn til politiske prioriteter, såsom sociale, kønsrelaterede, sundhedsmæssige, ernæringsmæssige og kulturelle aspekter;

28.  mener, at den fuldstændige afskaffelse af minimumsafgiftssatser, som Kommissionen foreslår som alternativ, fører til betragtelige konkurrenceforvridninger og problemer på det indre marked; mener, at der bør tages hensyn til behovet for større harmonisering, som er nødvendig for et velfungerende indre marked;

29.  kræver en undersøgelse af, hvorvidt der med henblik på at finde et alternativ til det nuværende system af nedsatte momssatser kan udarbejdes en fælles europæisk liste med varer og tjenesteydelser med nedsat moms, hvilket væsentligt vil kunne forbedre effektiviteten af momssystemet, idet dette ville muliggøre et mere struktureret system end det, der findes på nuværende tidspunkt;

30.  mener, at færre undtagelser er vigtigt med henblik på at bekæmpe momssvig, og at den bedste og mest effektive måde at håndtere svig er en enkel momsordning med så lav en momssats som muligt;

31.  mener, at det nuværende komplicerede system kunne forenkles væsentligt, hvis de varer og tjenesteydelser, der kan belægges med nedsatte momssatser, blev indskrænket, og nogle varer og tjenesteydelser, som kan belægges med nedsatte momssatser, blev fastlagt af medlemsstaterne i fællesskab på EU-plan, samtidig med at medlemsstaterne fik mulighed for at træffe afgørelse om momssatser, så længe de er i overensstemmelse med minimumssatserne i momsdirektivet, og forudsat at dette ikke skaber risiko for illoyal konkurrence;

32.  kræver, at produkter efter bestemmelseslandsprincippet er underlagt samme beskatning, uanset i hvilken form eller på hvilken platform de erhverves, og om de leveres digitalt eller fysisk;

33.  bemærker, at et af de største problemer for SMV'er i dag er, at medlemsstaterne har forskellige fortolkninger med hensyn til, hvad der kan betegnes som et produkt eller en tjenesteydelse; opfordrer derfor Kommissionen til at være klarere og mere tydelig i sine definitioner;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at ligestille private og offentlige virksomheder på områder, hvor de konkurrerer med hinanden, med hensyn til moms;

35.  påpeger, at momssystemet med betaling i flere led blev valgt som reference for indirekte beskatning i OECD's BEPS-projekt (aktion 1), fordi det sikrer, at skatteopkrævningen er effektiv og i sagens natur giver mulighed for selvkontrol blandt aktører;

36.  bemærker, at artikel 199 og 199a i momsdirektivet giver mulighed for midlertidigt at anvende en målrettet ordning for omvendt betalingspligt i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner og for bestemte indenlandske højrisikosektorer i medlemsstaterne;

37.  opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge konsekvenserne af mekanismen med omvendt betalingspligt og undersøge, om denne procedure vil forenkle situationen for SMV'er og mindske momssvig;

38.  opfordrer Kommissionen til at evaluere virkningerne af proceduren med omvendt betalingspligt og ikke kun for enkelte sektorer, der er særlig udsatte for svig, hvad angår fordele, efterlevelsesomkostninger, svig, effektivitet og gennemførelses problemer samt langsigtede fordele og ulemper, gennem pilotprojekter, som nogle medlemsstater har anmodet om, og som er blevet bekræftet af Kommissionen i mellemtiden, selvom dette endnu ikke er medtaget i dens handlingsplan; understreger, at sådanne pilotprojekter dog ikke på nogen måde må forårsage eller føre til forsinkelse i udformningen og gennemførelsen af det permanente momssystem, som det er fastlagt i køreplanen i forbindelse med Kommissionens handlingsplan;

39.  mener, at de nationale skatteforvaltninger ved den generelle gennemførelse af bestemmelseslandsprincippet skal påtage sig mere ansvar for overholdelsen af skattepligten og nedbringelsen af mulighederne for at omgå den; er enig med Kommissionen i, at der stadig er rige muligheder for at forbedre bekæmpelsen af momssvig via konventionelle administrative foranstaltninger og ved at forbedre medlemsstaternes personalekapacitet og kvalifikationer på området for skatteopkrævning og kontrol; understreger nødvendigheden af at styrke momskontrollen og sanktionerne over for de største svindlere; opfordrer Kommissionen til at yde passende finansiel og teknisk støtte på dette område;

40.  mener, at Kommissionen nøje bør overvåge de nationale skattemyndigheders indsats og forbedre koordinationen mellem dem;

41.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil udvide mini-one-stop-shoppen til en reel one-stop-shop; bemærker, at det er meget vigtigt, at den er brugervenlig og lige effektiv i alle 28 medlemsstater; bemærker, at etableringen af en one-stop-shop vil lette de administrative byrder, der forhindrer virksomheder i at være aktive på tværs af grænserne, og mindske omkostningerne for SMV'er (COM(2016)0148);

42.  konstaterer, at det er nødvendigt med en enkelt one stop-mekanisme kontaktpunkt for at gennemføre bestemmelseslandsprincippet og gøre det mindre sårbart over for svig opfordrer til forbedring af one-stop-shoppen baseret på erfaringerne med mini-one-stop-shopperne for digitale produkter; bemærker, at selv med en mini-one-stop-shop kan små virksomheder og mikrovirksomheder opleve en betydelig administrativ byrde under det nye bestemmelseslandsprincip; bifalder derfor det i Kommissionens handlingsplan om moms indeholdte forslag om at indføre en fælles EU-omfattende forenklingsforanstaltninger (momstærskel); kræver, at det klart fastlægges, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for momskontrol ved grænseoverskridende transaktioner; glæder sig over Kommissionens planer om at afskaffe momsfritagelsen på forsendelser af ringe værdi som led i sin handlingsplan for moms;

43.  erkender, at forskellige momsordninger i EU også kan opfattes som en ikke-toldmæssig handelshindring i det indre marked, og understreger, at mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS) er en god metode til at hjælpe med at fjerne denne hindring og navnlig støtte SMV'er i deres aktiviteter på tværs af grænserne; anerkender, at der stadig er en række mindre problemer vedrørende MOSS; opfordrer Kommissionen til at gøre det endnu lettere for virksomhederne at opfylde momsbetalingsforpligtelser i hele EU;

44.  noterer sig Den Europæiske Unions Domstols afgørelse i sag C-97/09 (Ingrid Schmelz mod Finanzamt Waldviertel); noterer sig de 28 forskellige tærskelværdier for momsfritagelse; noterer sig de efterfølgende finansielle vanskeligheder for SMV'er og mikrovirksomheder, som vil være fritaget i henhold til deres nationale systemer; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere undersøgelser vedrørende fastsættelse af en tærskel for momsfritagelse for mikrovirksomheder;

45.  opfordrer til, at alle forslag undersøges med henblik på at minimere de administrative byrder i forbindelse med omsætningsafgifter, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse også at se nærmere på bedste internationale praksis, såsom guldkort-ordningerne gældende i Singapore og Australien, idet det anerkendes, at risikoen for svig fra visse leverandører er meget lav;

46.  glæder sig over Kommissionens løfte om i 2017 at forelægge en SMV-pakke på momsområdet; anbefaler imidlertid, at gennemførelsen af den nye ramme bør være gradvis, eftersom den vil udløse yderligere administrationsomkostninger (såsom it-infrastruktur eller momsprocesser);

47.  bemærker de komplekse indberetningssystemer, der lægger en stor byrde på SMV'er og dermed bremser grænseoverskridende handel; opfordrer Kommissionen til i sin SMV-pakke at medtage et forslag om en samlet momsindberetning og harmoniserede indberetningskrav og frister;

48.  understreger behovet for et harmoniseret momssystem for fjernsalg "business to business" og fjernsalg "business to consumer"; bemærker, at momstærsklen ikke er gennemført med den samme succes i de forskellige medlemsstater på grund af manglende koordinering;

49.  understreger, at et nyt forenklet momssystem skal udformes på en måde, så SMV'er lettere kan overholde reglerne for grænseoverskridende handel og i hver enkelt medlemsstat kan få støtte, ikke kun for så vidt angår tilpasning til reglerne, men også til at forvalte momsprocedurerne;

50.  kræver, at der snart indføres en omfattende og offentlig tilgængelig internetportal, hvorpå virksomheder og slutforbrugere på ukompliceret og overskuelig vis kan få detaljeret information om de gældende momssatser på enkelte produkter og tjenesteydelser i medlemsstaterne; understreger, at denne portals sprog og udformning bør være letforståelig og brugervenlig; gentager sin overbevisning om, at støtte til virksomheder til at få en klar forståelse af momsreglerne i medlemsstaterne yderligere vil styrke foranstaltninger til bekæmpelse af momssvig; bemærker også, at certificeret skattesoftware ville bidrage til at begrænse risikoen for specifikke former for svig og andre uregelmæssigheder, og det kan skabe større retssikkerhed for ærlige virksomheder, der foretager indenlandske og grænseoverskridende transaktioner; opfordrer endvidere Kommissionen til at udarbejde retningslinjer til de nationale skattemyndigheder om klassificeringen af transaktioner i forbindelse med den anvendte momssats med henblik på at mindske omkostningerne ved overholdelse af reglerne og retstvister; opfordrer medlemsstaterne til at oprette offentlige informationssystemer, såsom en webportal for moms, med henblik på at stille pålidelige oplysninger til rådighed;

51.  opfordrer Kommissionen til at oprette en liste med opdaterede oplysninger om momsreglerne i de enkelte medlemsstater; understreger samtidig, at det er medlemsstaternes ansvar at indberette deres regler og takster til Kommissionen;

52.  noterer sig, at for e-handelen indebærer den manglende harmonisering af momstærsklen høje transaktionsomkostninger for SMV'er, der er aktive inden for e-handel, når disse ved et uheld eller uforsætligt overskrider tærsklen;

53.  opfordrer medlemsstaterne til straks at give Kommissionen oplysninger om deres respektive momssatser, særlige krav og undtagelser; opfordrer Kommissionen til at indsamle disse data og stille dem til rådighed for virksomheder og forbrugere;

54.  mener, at de reformplaner for moms, som Kommissionen har bebudet i sit handlingsprogram, skal undergå en omfattende kvalitetsmæssigt pålidelig konsekvensvurdering med deltagelse af videnskaben, medlemsstaternes skatteforvaltninger, SMV'er og virksomheder i EU;

55.  understreger, at skattelovgivning udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetence; understreger, at en gruppe på mindst ni medlemsstater i henhold til artikel 329, stk. 1, i TEUF kan indgå i et øget samarbejde; opfordrer Kommissionen til at støtte forslag om et øget samarbejde med det formål at bekæmpe svindel og reducere administrative byrder i forbindelse med moms;

56.  mener, at der bør foretrækkes en løsning i OECD's regi i stedet for enkeltstående foranstaltninger, som skal harmoniseres med OECD's henstillinger og OECD's BEPS-handlingsplan;

57.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020: Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling" (COM(2016)0179);

58.  bemærker, at der i den nye handlingsplan udpeges yderligere skridt i retning af et mere effektivt og endeligt momssystem, som er sikret mod svig, og som vil være mere erhvervsvenligt i en tidsalder med digital økonomi og e-handel;

59.  støtter Kommissionens forslag, i henhold til hvilket momsen på grænseoverskridende handel (varer og tjenesteydelser) ville skulle opkræves af skattemyndigheden i oprindelseslandet til den sats, der gælder i forbrugslandet, og sendes til det land, hvor varerne eller tjenesteydelserne forbruges;

60.  understreger vigtigheden af at fremlægge et lovforslag om at udvide den fælles elektroniske mekanisme (til registrering og betaling af moms til grænseoverskridende virksomheder) til også at omfatte e-handel med fysiske varer med henblik på at reducere den administrative byrde, som er en af de største hindringer, virksomheder møder, når de opererer på tværs af grænserne;

61.  opfordrer Kommissionen til at tage hånd om den administrative byrde, der tynger virksomhederne på grund af de forskellige momsordninger, ved at fremlægge lovforslag om at udvide den nuværende minikvikskranke til også at omfatte fysiske varer, der sælges over internettet, således at virksomhederne får mulighed for at afgive én enkelt erklæring og foretage momsbetalingen i deres egen medlemsstat;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at forenkle deres nationale momssystemer og gøre disse mere ensartede og robuste med henblik på at lette overholdelsen af reglerne, afværge og straffe svig og skatteundgåelse og forbedre skatteopkrævningens effektivitet;

63.  er bekymret over, at målet om at forenkle systemet for ansvarliggørelse vedrørende moms som en egen indtægt ikke helt har kunnet opfyldes; minder om behovet for yderligere forenkling af forvaltningssystemet vedrørende egne indtægter med henblik på at reducere mulighederne for fejl og svig; beklager, at den nye handlingsplan ikke behandler konsekvenserne på egne indtægter, der hidrører fra merværdiafgiften;

64.  påpeger, at medlemsstaternes momsdifferencer og de anslåede tab i forbindelse med momsopkrævningen i EU skønnes at have beløbet sig til 170 mia. EUR i 2015, og understreger, at det anslåede gennemsnitlige momstab i 13 af de 26 medlemsstater, der blev undersøgt i 2014, var på over 15,2 %; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at anvende sin udøvende magt til både at kontrollere og hjælpe medlemsstaterne; påpeger, at en effektiv indsats for at reducere momsdifferencen kræver en fælles og tværfaglig tilgang, eftersom denne momsdifference ikke alene er resultatet af svig, men en kombination af faktorer, herunder konkurs og insolvens, statistiske fejl, sene betalinger, skatteunddragelse og skatteundgåelse; gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigt at fremme lovgivning om et minimumsniveau for beskyttelse af whistleblowere i EU med henblik på bedre at kunne efterforske og imødegå svig og til at sikre finansiel støtte til grænseoverskridende undersøgende journalistik, som klart har bevist sin effektivitet i Luxleaks-, Dieselgate- og Panama Papers-skandalerne;

65.  beklager, at momssvig og særlig det såkaldte karruselsvig eller svig i forbindelse med forsvundne forhandlere forvrider konkurrencen og berøver de nationale budgetter væsentlige midler og skader EU-budgettet; er bekymret over, at Kommissionen ikke råder over pålidelige oplysninger om karruselsvig; opfordrer derfor Kommissionen til at tage initiativ til en koordineret indsats i medlemsstaterne til oprettelse af et fælles system til indsamling af statistikker om karruselsvig; påpeger, at et sådant system kunne bygge på praksisser, som allerede anvendes i visse medlemsstater;

66.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativet til at etablere et fælles system, som vil gøre det muligt at foretage en bedre estimering af omfanget af momssvig inden for EU, ved at udarbejde statistikker over momssvig inden for EU, der vil gøre det muligt for de enkelte medlemsstater at vurdere deres respektive resultater i denne henseende på grundlag af præcise og pålidelige indikatorer, som angiver, hvorvidt forekomsten af momssvig inden for EU er blevet reduceret, og hvorvidt afgiftsinddrivelsen efter afsløring af svig er blevet øget; er af den opfattelse, at nye revisionsprincipper, såsom én enkelt revision eller fælles revisioner, bør udvides til også at omfatte grænseoverskridende aktiviteter;

67.  understreger betydningen af at gennemføre nye strategier og gøre mere effektiv brug af EU's eksisterende strukturer med henblik på at styrke bekæmpelsen af momssvig; understreger, at større gennemsigtighed, som gør det muligt at udføre korrekt kontrol og indføre en mere struktureret og risikobaseret strategi, er afgørende for afsløring og forebyggelse af svigsystemer og korruption;

68.  beklager, at det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med bekæmpelse af momssvig stadig ikke er tilstrækkeligt til at imødegå momsunddragelse og svigsystemer inden for EU og til at forvalte grænseoverskridende transaktioner og handel; understreger behovet for et forenklet, effektivt og tilgængeligt momssystem, som vil gøre det muligt for alle medlemsstater at reducere deres momsbyrde og bekæmpe momssvig; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med vurderingen af administrative samarbejdsaftaler at gennemføre flere kontrolbesøg i medlemsstaterne, idet de pågældende medlemsstater bør udvælges på et risikobaseret grundlag; anmoder desuden Kommissionen om i forbindelse med sin evaluering af de administrative aftaler at fokusere på at fjerne retslige hindringer for udvekslingen af oplysninger mellem forvaltningsmæssige, retslige og retshåndhævende myndigheder på nationalt og EU-plan; opfordrer desuden Kommissionen til at anbefale medlemsstaterne at indføre en fælles risikoanalyse, herunder en analyse af sociale netværk, for at sikre, at de oplysninger, der udveksles gennem Eurofisc, er nøje målrettet svig; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner og til at forbedre det nuværende system til udveksling af oplysninger;

69.  understreger behovet for at styrke Eurofisc for at fremskynde udvekslingen af oplysninger; påpeger, at der stadig er problemer med hensyn til oplysningernes nøjagtighed, fuldstændighed og aktualitet; finder det nødvendigt at samle de nationale skatte-, rets- og politimyndigheders og europæiske organers som Europols, Eurojusts og OLAF's aktioner og koordinere deres strategier til bekæmpelse af svig, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge; opfordrer alle interesserede parter til yderligere at overveje enkle og forståelige modeller for udveksling af realtidsoplysninger, så det bliver muligt at reagere hurtigt eller træffe afhjælpende foranstaltninger til bekæmpelse af eksisterende eller nye svigsystemer;

70.  finder det væsentligt for alle medlemsstater at deltage i Eurofisc på alle dens aktivitetsområder, således at det kan blive muligt at træffe effektive foranstaltninger til at bekæmpe momssvig;

71.  opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer, der muliggør effektive krydskontroller mellem told- og skatteoplysninger, og til at fokusere sin overvågning af medlemsstaterne på foranstaltninger, som viser en forbedring af rettidigheden af deres svar på anmodninger om oplysninger og pålideligheden af momsinformationsudvekslingssystemet (VIES);

72.  anmoder Kommissionen om at tilskynde medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at indføre en ordning med to forskellige typer momsregistreringsnumre (et momsregistreringsnummer, der tildeles handlende, der ønsker at deltage i handel internt i EU, som skal være forskelligt fra det nationale momsregistreringsnummer), til at foretage den i artikel 22 i forordning (EU) nr. 904/2010 foreskrevne kontrol samt til at yde de handlende gratis rådgivning;

73.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaternes elektroniske toldklareringssystemer er i stand til at foretage automatisk kontrol af momsregistreringsnumre og faktisk gør det;

74.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en ændring af momsdirektivet med henblik på yderligere harmonisering af medlemsstaternes krav til momsindberetning i forbindelse med levering af varer og tjenester inden for EU;

75.  beklager, at Kommissionens forslag for så vidt angår solidarisk hæftelse ved grænseoverskridende handel ikke er blevet vedtaget af Rådet; påpeger, at denne omstændighed begrænser afskrækkelsen mod at gøre forretninger med svigagtige handlende; mener, at gennemførelsen af momsdirektivet for så vidt angår fristen for indgivelse af rekapitulative erklæringer ikke er sket på en ensartet måde i medlemsstaterne, og at dette forhold øger de administrative byrder på handlende, der opererer i mere end en medlemsstat; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at godkende Kommissionens forslag om solidarisk hæftelse;

76.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere aktive på internationalt plan, til at styrke samarbejdet med lande uden for EU og håndhæve momsopkrævningen effektivt samt til at fastsætte samarbejdsstandarder og -strategier, som primært skal være baseret på principperne for gennemsigtighed, god regeringsførelse og udveksling af oplysninger; tilskynder medlemsstaterne til indbyrdes at udveksle oplysninger, der modtages fra lande uden for EU, for at fremme, at momsopkrævningen bliver håndhævet især i forbindelse med e-handel;

77.  opfordrer indtrængende Rådet til at lade moms indgå i direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (BFI-direktivet) med henblik på at genoptage sin indsats med henblik på at opnå enighed om dette spørgsmål ved at medtage moms i direktivets anvendelsesområde hurtigst muligt;

78.  opfordrer Kommissionen til fortsat at vurdere de indtægter, der indhøstes af kriminelle organisationer gennem momssvig, og til at forelægge en omfattende, fælles og tværfaglig strategi for imødegåelse af kriminelle organisationers forretningsmodeller baseret på momssvig, herunder ved hjælp af fælles efterforskningsteams, hvor dette er nødvendigt;

79.  anser det for afgørende, at det sikres, at der oprettes en fælles, stærk og uafhængig europæisk anklagemyndighed, som kan efterforske og retsforfølge gerningsmændene til strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, herunder hvad angår momssvig, som defineret i det ovennævnte BFI-direktiv, og mener, at eventuelle svagere løsninger vil være en omkostning for Unionens budget; understreger endvidere behovet for at sikre, at kompetencefordelingen mellem den europæiske anklagemyndighed og medlemsstaternes efterforskningsmyndigheder ikke fører til overtrædelser, idet denne anklagemyndighed får en formålstjenlig indflydelse på den del af Unionens budget, der falder uden for dens kompetenceområde;

80.  opfordrer alle medlemsstater til at offentliggøre estimater for tab som følge af momssvig inden for EU for at afhjælpe svaghederne i Eurofisc og bedre koordinere deres politikker om omvendt momsbetalingspligt i forbindelse med varer og tjenesteydelser;

81.  anser det for afgørende, at medlemsstaterne anvender multilaterale kontrolforanstaltninger (MLC) — koordineret kontrol af to eller flere medlemsstater af skattetilsvar for en eller flere indbyrdes forbundne skattepligtige personer — som et nyttigt værktøj til bekæmpelse af momssvig;

82.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 5. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0234. (3) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 27. (4) Kommissionen, "financial report 2014" (5) http://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/common/publications/studies/ey_study_destination_principle.pdf

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om EU's handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (2016/2076(INI))

P8_TA(2016)0454 A8-0303/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter" (COM(2016)0087),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om forbrydelser mod vilde dyr og planter(1),

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), gennemført i EU ved Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/451 af 6. marts 2015 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)(2),

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention fra 2003 om bekæmpelse af korruption,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention fra 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet,

–  der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bernkonventionen),

–  der henviser til FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitets (UNODC's) rapport fra 2016 om kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter "World Wildlife Crime Report",

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/314 af 30. juli 2015 om bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter,

–  der henviser til FN's miljøsamlings resolution 2/14 om ulovlig handel med vilde dyr og planter og produkter deraf,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling for perioden 2015-2030,

–  der henviser til det internationale konsortium om bekæmpelse af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter (ICCWC), bestående af CITES, Interpol, UNODC, Verdensbanken og Verdenstoldorganisationen,

–  der henviser til den erklæring, der blev undertegnet på konferencen om ulovlig handel med vilde dyr og planter i London i 2014,

–  der henviser til Buckingham Palace-erklæringen fra 2016 om forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr i transportsektoren,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning(3), og til Europa-Kommissionens gennemførelsesrapport herom fra 2016,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 605/2013 af 12. juni 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer(5) og Kommissionens forordning (EF) nr. 206/2009 af 5. marts 2009(6), der tillader import af 20 kg fiskevarer til eget forbrug,

–  der henviser til den betydning, EU-Fiskerikontrolagenturet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, spiller for bekæmpelsen af ulovlig fangst og salg af akvatiske arter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle(9),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(10),

–  der henviser til den undersøgelse om kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter, der blev offentliggjort af Temaafdeling for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i marts 2016,

–  der henviser til Natura 2000-netværket, der omfatter vigtige yngle- og rasteområder for sjældne og truede arter samt nogle sjældne naturtyper, der er beskyttet i deres egen ret,

–  der henviser til rapporten om EU's forskningsprojekt 2014 om tiltag til bekæmpelse af miljøkriminalitet (EFFACE),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af finansiering af terrorisme,

–  der henviser til rapporten fra generalsekretæren for De Forenede Nationers Kommission for Kriminalitetsforebyggelse og Strafferet af 4. marts 2003 med titlen "Illicit trafficking in protected species of wild flora and fauna and illicit access to genetic resources" (ulovlig handel med beskyttede arter af vild flora og fauna og ulovlig adgang til genressourcer),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter,

–  der henviser til vurderingen af den hurtige indsats fra 2016 fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Interpol med titlen "The Rise of Environmental Crime" (stigningen i miljøkriminaliteten),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Fiskeriudvalget og Retsudvalget (A8-0303/2016),

A.  der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr og planter er en organiseret international kriminalitet, som skønnes at have en værdi på omkring 20 mia. EUR om året, og som er steget på verdensplan i de senere år og er blevet en af de største og mest profitable former for organiseret kriminalitet på tværs af grænserne; der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr og planter finansierer og er tæt forbundet med andre former for alvorlig og organiseret kriminalitet;

B.  der henviser til, at tabet af global biodiversitet er alvorligt, idet det svarer til den sjette bølge af masseudryddelse af arter;

C.  der henviser til, at den globale biodiversitet og økosystemtjenesterne er truet af ændringer i arealanvendelsen, ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcer, forurening og klimaforandringer, og at navnlig mange udryddelsestruede arter oplever større udfordringer end hidtil på grund af den hurtige urbanisering, levestedernes forsvinden og den ulovlige handel med vilde dyr og planter;

D.  der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr og planter har store negative konsekvenser for biodiversiteten, bestående økosystemer, naturarven i oprindelseslandene, naturressourcerne og artsbevarelsen;

E.  der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr og planter er en alvorlig og stigende trussel mod den globale sikkerhed, den politiske stabilitet, den økonomiske udvikling, de lokale indkomstmuligheder og retsstatsprincippet og derfor kræver en strategisk og koordineret EU-tilgang, som inddrager alle de berørte aktører;

F.  der henviser til, at det er afgørende for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling at få sat en stopper for den ulovlige handel med truede arter af flora og fauna og produkter fremstillet heraf;

G.  der henviser til, at CITES er en vigtig international aftale, der omfatter 35 000 dyre- og plantearter og har været gældende siden 1975, og som er undertegnet af 183 parter (herunder alle EU's medlemsstater og – siden juli 2015 – EU selv);

H.  der henviser til, at handels- og udviklingspolitikker blandt andet bør bidrage til at forbedre respekten for menneskerettigheder, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse;

I.  der henviser til, at "EU Trade in Wildlife Information Exchange" (EU-TWIX) siden 2005 har ført kontrol med den ulovlige handel med vilde dyr og planter gennem oprettelse af en database over beslaglæggelser samt kommunikationskanaler mellem embedsmænd på tværs af EU-landene;

J.  der henviser til, at manglen på opmærksomhed og politisk engagement gør det meget vanskeligt at bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr og planter effektivt;

K.  der henviser til, at EU's dagsorden om sikkerhed for 2015-2020 udpeger kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter som en form for organiseret kriminalitet, der skal løses på EU-plan ved at overveje yderligere strafferetlige sanktioner i hele EU ved hjælp af en gennemgang af eksisterende lovgivning om miljøkriminalitet;

L.  der henviser til, at operation COBRA III, der blev gennemført i maj 2015, var den største koordinerede internationale retshåndhævende operation rettet mod ulovlig handel med truede arter nogen sinde, og at den resulterede i 139 arrestationer samt mere end 247 beslaglæggelser, der omfattede elfenben, medicinske planter, horn fra næsehorn, skældyr, palisander, skildpadder og mange andre plante- og dyrearter;

M.  der henviser til, at efterspørgslen efter ulovlige produkter, der stammer fra vilde dyr og planter, på bestemmelsesmarkederne fremmer korruption gennem hele kæden for ulovlig handel med vilde dyr og planter;

N.  der henviser til, at EU er et betydningsfuldt bestemmelsesmarked og en væsentlig transitrute for ulovlig handel med vilde dyr og planter, men også en kilde til ulovlig handel med visse truede europæiske arter af flora og fauna;

O.  der henviser til, at en resolution fra FN's Kommission for Kriminalitetsforebyggelse og Strafferet (CCPCJ) fra april 2013, godkendt af FN's Økonomiske og Sociale Råd den 25. juli 2013, opfordrer medlemsstaterne til at klassificere ulovlig handel med beskyttede arter af vild fauna og flora som en alvorlig forbrydelse, når der er organiserede kriminelle grupper involveret, og dermed placere denne handel på samme niveau som menneskehandel og narkotikasmugling;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, som understreger behovet for koordinerede tiltag til at gøre noget ved årsagerne til ulovlig handel med vilde dyr og planter, til at gennemføre og håndhæve eksisterende regler effektivt og til at styrke det globale samarbejde mellem oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene;

2.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten samt EU-agenturerne Europol og Eurojust til at anerkende, at kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter er en alvorlig og stigende trussel, og behandle den som en sag af største politiske vigtighed; understreger behovet for samlede og koordinerede tilgange på tværs af politikområder, herunder handel, udvikling, udenrigspolitik, transport og turisme samt retlige og indre anliggender;

3.  understreger, at kortlægning og tildeling af tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer er afgørende for gennemførelsen af handlingsplanen; understreger behovet for at sørge for tilstrækkelige finansielle ressourcer i EU-budgettet og de nationale budgetter for at sikre effektiv gennemførelse af denne plan;

4.  anerkender handlingsplanens vigtige betydning, men understreger, at den har mangler for så vidt angår inddragelse af akvatiske arter;

5.  insisterer på fuldstændig og rettidig gennemførelse af alle elementer i handlingsplanen, som en afspejling af det akutte behov for at standse den ulovlige og uholdbare praksis og forhindre yderligere tilbagegang for arterne; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet årlige skriftlige opdateringer om gennemførelsen og udarbejde en detaljeret overvågnings- og evalueringsplan til at måle fremskridtene, herunder de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at øge beskyttelsen af målarternes levesteder og understreger, at der bør sikres øget beskyttelse af områder, der er udpeget som sårbare maritime økosystemer, økologisk eller biologisk signifikante havområder og Natura 2000-områder;

7.  opfordrer Kommissionen til at oprette et særligt koordinatorkontor for ulovlig handel med vilde dyr og planter efter den model, der anvendes til at bekæmpe menneskehandel, med henblik på at sikre en fælles indsats fra forskellige tjenestegrene i Kommissionen og medlemsstaterne;

8.  minder Kommissionen om, at mange akvatiske arter også er i fare for at uddø, hvilket vil påvirke bæredygtigheden af mange økosystemer;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at udvikle videnskabelige undersøgelser om teknologiske tilpasninger af fiskeriudstyr med henblik på at undgå tilsigtede fangster, i betragtning af at en række arter, herunder skildpadder, er truede af både utilsigtede fangster og ulovlig handel med vilde dyr og planter;

Forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og bekæmpelse af de grundlæggende årsager hertil

10.  opfordrer til, at EU, tredjelande, berørte parter og civilsamfundet gennemfører en række målrettede og koordinerede bevidstgørelseskampagner med henblik på at mindske efterspørgslen relateret til ulovlig handel med produkter, der stammer fra vilde dyr og planter, gennem reelle og varige individuelle og kollektive adfærdsmæssige forandringer; anerkender den rolle, som civilsamfundsorganisationer kan spille med hensyn til at støtte handlingsplanen;

11.  opfordrer EU til at støtte initiativer, der fremmer udviklingen af alternative bæredygtige indkomstmuligheder for lokalsamfund på landet, der er tæt på de vilde dyr og planter, hvilket vil øge de lokale fordele ved bevarelsesforanstaltninger, minimere konflikter mellem mennesker og vilde dyr og planter samt fremme disse dyr og planter som en værdifuld indtægtskilde for lokalsamfundene; mener, at sådanne initiativer – såfremt de tages i samråd med de pågældende lokalsamfund – vil øge opbakningen til bevarelsen og bidrage til genopretning, bevarelse og bæredygtig forvaltning af bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder;

12.  understreger, at beskyttelse af vilde dyr og planter skal være et centralt element i EU's globale fattigdomsreduktionsstrategier, og opfordrer til foranstaltninger, der gør lokalsamfund i stand til at drage direkte fordel af at engagere sig i, at beskyttelsen at vilde dyr og planter inkluderes i de forskellige samarbejdsaftaler, der forhandles med tredjelande;

13.  minder Kommissionen om, at ulovlig handel med akvatiske arter også påvirker den økonomiske udvikling i kystsamfundene og den miljømæssige bæredygtighed af vores farvande;

14.  opfordrer EU til som et hasteanliggende at gribe ind over for korruption og gøre noget ved manglerne i de internationale forvaltningsforanstaltninger gennem hele kæden for ulovlig handel med vilde dyr og planter; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med partnerlande via FN's konvention mod korruption og andre fora med henblik på at løse problemet på oprindelses-, transit- og bestemmelsesmarkederne; opfordrer alle medlemsstaterne til fuldt ud at overholde og effektivt at gennemføre bestemmelserne i FN's konvention mod korruption; glæder sig over det internationale engagement i kampen mod korruption i henhold til artikel 10 i FN's Generalforsamlings resolution 69/314 af juli 2015;

15.  anerkender behovet for at yde bistand, vejledning og uddannelse til myndigheder i oprindelses-, transit- og destinationslandene om undersøgende, håndhævende og retlige procedurer på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger, at der er behov for at koordinere disse bestræbelser på en effektiv måde blandt alle de agenturer, der er involveret i dette arbejde; opfordrer EU til at støtte udvekslingen af bedste praksis og sørge for, at der er adgang til specialiseret udstyr og ekspertise, hvor det er nødvendigt;

16.  noterer sig Rådets konklusioner om EU's handlingsplan af 20. juni 2016 om ulovlig handel med vilde dyr og planter, der anerkender, at kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter er en alvorlig og voksende trussel mod biodiversitet og mod miljøet men også mod den globale sikkerhed, retsstaten, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling; beklager dybt medlemsstaternes manglende klare tilsagn; understreger, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i en fuldstændig og sammenhængende gennemførelse af handlingsplanen på nationalt plan og i opfyldelsen af målene heri;

17.  opfordrer indtrængende regeringerne i de forsynende lande til: i) at forbedre retsstatsforholdene og skabe effektive foranstaltninger med afskrækkende virkning ved at styrke den strafferetlige efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse, ii) at indføre strengere love, hvori ulovlig handel med vilde dyr og planter betragtes som en "alvorlig forbrydelse", der fortjener samme opmærksomhed og straffes med samme alvor som andre former for grænseoverskridende organiseret kriminalitet, iii) at tildele flere ressourcer til bekæmpelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter, navnlig for at styrke retshåndhævelse, kontrol med handlen, overvågning samt sporing og beslaglæggelse i tolden, og iv) at forpligte sig til en nultolerancepolitik over for korruption;

En effektivisering af gennemførelsen og håndhævelsen

18.  opfordrer medlemsstaterne til at opstille handlingsplaner mod ulovlig handel med vilde dyr og planter med beskrivelse af håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner og til at offentliggøre og udveksle oplysninger om beslaglæggelser og arrestationer med relation til kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter for at sikre konsekvens og harmoniserede tilgange medlemsstaterne imellem; støtter etableringen af en mekanisme til at forsyne Kommissionen med regelmæssige opdateringer af data og oplysninger om beslaglæggelser og anholdelser i medlemsstaterne og fremme udvekslingen af bedste praksis;

19.  insisterer på vigtigheden af en fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af EU's forordninger om handel med vilde dyr og planter;

20.  foreslår, at sanktionerne for ulovlig handel med vilde dyr og planter, navnlig i områder med sårbare marine økosystemer eller områder i Natura 2000-nettet, skal være tilstrækkeligt strenge til at afskrække potentielle lovovertrædere;

21.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at håndhævende myndigheder, anklagemyndigheder og nationale domstole har de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer samt den relevante ekspertise til at bekæmpe kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter; opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at forøge deres bestræbelser på at uddanne alle de relevante agenturer og institutioner og øge deres opmærksomhed på området;

22.  glæder sig over bestræbelserne fra EU-netværket til gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL), Det europæiske netværk af offentlige anklagere for miljøet (ENPE), EU's forum for dommere på miljøområdet (EUFJE) og netværket af politifolk, der fokuserer på bekæmpelse af miljøkriminalitet (EnviCrimeNet);

23.  bemærker inddragelsen af ulovlig handel med vilde dyr og planter i EU's dagsorden om sikkerhed 2015-2020, hvilket er en anerkendelse af, at den ulovlige handel med vilde dyr og planter truer biodiversiteten i oprindelsesregionerne, den bæredygtige udvikling og den regionale stabilitet;

24.  foreslår, at medlemsstaterne investerer indtægterne fra bøder for ulovlig handel med vilde dyr og planter i foranstaltninger til beskyttelse og bevarelse af vild flora og fauna;

25.  opfordrer til markant at ændre indsamlingen af efterretninger, lovgivningen og retshåndhævelsen samt bekæmpelsen af korruption i forbindelse med ulovlig handel med vilde dyr og planter i EU's medlemsstater og andre bestemmelses- og transitlande; opfordrer derfor Kommissionen til at være meget opmærksom på disse aspekter af forvaltningen og overvågningen af håndhævelsen af internationale standarder i relation til ulovlig handel med vilde dyr og planter;

26.  understreger, at en harmonisering af politikker og retlige rammer med hensyn til forbrydelser mod vilde dyr og planter er særlig vigtig for at undgå såkaldt "migration" af kriminelle netværk, der beskæftiger sig med vilde dyr og planter;

27.  understreger behovet for bedre samarbejde mellem agenturer og for fungerende og rettidig deling af data mellem gennemførelses- og håndhævelsesagenturer på nationalt plan og EU-plan; opfordrer til oprettelse af strategiske håndhævelsesnetværk på både EU-plan og medlemsstatsplan med henblik på at fremme og forbedre dette samarbejde; opfordrer alle medlemsstaterne til at oprette enheder for kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter for at lette gennemførelsen på tværs af de forskellige agenturer;

28.  opfordrer medlemsstaterne til løbende at forsyne Europol med relevante oplysninger og data; opfordrer indtrængende Europol til at tage kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter med i betragtning i den næste EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA); opfordrer til oprettelse af en specialiseret enhed i Europol for kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter med tværnationale beføjelser og ansvar og tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at sikre centraliserede oplysninger og analyser samt koordinerede strategier for håndhævelse og undersøgelser;

29.  opfordrer Kommissionen til at fremme EU-TWIX-systemet som et afprøvet og velfungerende værktøj for medlemsstaterne til at dele data og oplysninger og til at sikre langsigtede finansielle forpligtelser til det; mener, at civilsamfundsorganisationer kan spille en vigtig rolle i kontrollen med håndhævelsen og indberetningen af forbrydelser mod vilde dyr og planter; opfordrer til yderligere samarbejde fra EU's og medlemsstaternes side til støtte for sådanne bestræbelser fra NGO'ers side;

30.  noterer sig forbindelserne mellem kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter og andre former for organiseret kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge og finansieringen af militante grupperinger og terrorgrupper, og mener, at internationalt samarbejde for bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme bør være en prioritet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at anvende alle relevante instrumenter, herunder samarbejde med den finansielle sektor, og til at overvåge og gennemføre forskning vedrørende effekterne af nyopdukkede finansielle produkter og praksisser, der er involveret i denne aktivitet;

31.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet og til at indføre passende niveauer af sanktioner for kriminalitet, der involverer vilde dyr og planter; er bekymret over, at visse medlemsstater endnu ikke har gennemført direktivet fuldt ud, og opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførelsen i hver enkelt medlemsstat, særlig for så vidt angår sanktioner, og til at yde vejledning; opfordrer Kommissionen til at gennemgå direktiv 2008/99/EF, navnlig for så vidt angår dets effektivitet med hensyn til bekæmpelse af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter, inden for den tidsfrist, der er fastsat i EU's dagsorden om sikkerhed, og til at fremsætte et forslag om at revidere det efter behov; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fastsætte og gennemføre fælles minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner i forbindelse med ulovlig handel med vilde dyr og planter i henhold til artikel 83, stk. 1, i TEUF om kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension;

32.  mener, at den toldmæssige dimension af handlingsplanen bør fremhæves yderligere, såvel for så vidt angår samarbejde med partnerlande som for en bedre og mere effektiv gennemførelse inden for Unionen; ser derfor frem til Kommissionens 2016-evaluering af gennemførelsen og håndhævelsen af EU's nuværende retlige ramme og anmoder om, at denne evaluering også kommer til at omfatte en vurdering af toldprocedurerne;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til effektivt at gennemføre og overholde FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (UNTOC) som grundlag for internationale tiltag og gensidig retlig bistand og som et vigtigt skridt i retning af en fælles koordineret tilgang til bekæmpelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter; beklager i denne forbindelse dybt, at elleve medlemsstater endnu ikke har implementeret UNTOC; opfordrer de pågældende medlemsstater til at implementere konventionen hurtigst muligt;

34.  mener, at bekæmpelse af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter kræver konsekvente, effektive og afskrækkende strafferetlige sanktioner; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at definere ulovlig handel med vilde dyr og planter som grov kriminalitet i overensstemmelse med artikel 2, litra b, i FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

35.  erkender, at der er behov for vejledning om retsforfølgelse og domfældelse for medlemsstaternes domstole og anklagere og behov for uddannelse af toldmyndigheder og retshåndhævende embedsmænd ved indrejsesteder til EU; anser UNEP's "Global Judges Programme" og "Green Customs Initiative"-partnerskab for modeller til efterfølgelse;

36.  opfordrer Kommissionen, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne til at anerkende omfanget af ulovlig handel med vilde dyr og planter på internettet og til at opbygge kapacitet inden for enheder til bekæmpelse af miljøkriminalitet og toldenheder, samarbejde med enheder til bekæmpelse af cyberkriminalitet og samarbejdsaftaler med civilsamfundsorganisationer med henblik på at sikre, at der findes kanaler, der kan udløse støtte fra grænseoverskridende enheder, der er specialiseret i cyberkriminalitet;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde med operatørerne bag sociale medieplatforme, søgemaskiner og platforme til e-handel om problemet med ulovlig handel med vilde dyr og planter via internettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kontrolforanstaltningerne og udarbejde politikker til at bekæmpe potentielle ulovlige aktiviteter på internettet; opfordrer med dette for øje Kommissionen til at udarbejde retningslinjer om, hvordan problemet med kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter via internettet skal løses på EU-plan;

38.  opfordrer EU's og medlemsstaternes håndhævelsesorganer til at kortlægge og overvåge mønstre i andre former for alvorlig og organiseret kriminalitet, som f.eks. menneskehandel, for at bidrage til forebyggelsestiltag og undersøgelse af uregelmæssigheder i forsyningskæden i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, f.eks. mistænkelige forsendelser og finansielle transaktioner;

39.  glæder sig over den kendsgerning, at EU for første gang optrådte som part i CITES, da det deltog i COP17, og over, at EU og medlemsstaterne udviser et stærkt engagement og yder betydelig finansiel støtte til CITES;

40.  glæder sig over UNEP's ekspertrevisionsproces, der har formål at skabe en internationalt anerkendt definition af miljøkriminalitet; bemærker i denne forbindelse, at de juridiske grænser mellem forskellige former for miljøkriminalitet til tider er uklare, hvilket kan mindske mulighederne for effektiv retsforfølgelse og straf;

Styrkelse af det globale partnerskab

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere dialogen og samarbejdet med oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene i kæden for ulovlig handel med vilde dyr og planter med henblik på at tilbyde dem teknisk og økonomisk bistand og diplomatisk støtte; mener, at EU må handle på internationalt plan for at støtte tredjelande i deres indsats for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og skal bidrage til den videre udvikling af den relevante lovgivning gennem bilaterale og multilaterale aftaler;

42.  understreger, at den vidt udbredte korruption, institutionelle svagheder, statsforfald, dårlig ledelse og svage sanktioner for kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter er store udfordringer, som skal tages op, hvis den ulovlige handel med vilde dyr og planter på tværs af grænserne skal bekæmpes effektivt; opfordrer indtrængende EU til at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at mindske incitamenter til krybskytteri ved at øge de økonomiske muligheder og fremme god regeringsførelse og retsstatsprincippet;

43.  opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og alle berørte stater til mere systematisk at undersøge forbindelsen mellem ulovlig handel med vilde dyr og planter og regionale konflikter eller terrorisme;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en trustfond eller en lignende facilitet, jf. artikel 187, i den ændrede finansforordning vedrørende Unionens almindelige budget, med det formål at sikre beskyttede områder og bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter og krybskytteri som led i handlingsplanen mod handel med vilde dyr og planter;

45.  opfordrer EU til at øge den finansielle og tekniske støtte, som ydes gennem instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der sigter mod at hjælpe udviklingslandene med at gennemføre nationale bestemmelser om vilde dyr og planter i overensstemmelse med CITES' henstillinger, især for dem, der ikke råder over tilstrækkelige ressourcer til at håndhæve lovgivningen og retsforfølge smuglere;

46.  opfordrer Kommissionen til at overveje, om der inden for rammerne af partnerskabsinstrumentet kan ydes finansiering til initiativer med henblik på at mindske efterspørgslen efter ulovlige produkter fra vilde dyr og planter på de vigtigste markeder i overensstemmelse med prioritet 1 i handlingsplanen; påpeger, at en inddragelse af civilsamfundet i overvågningsstrukturerne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler kan yde et væsentligt bidrag i denne henseende;

47.  understreger betydningen af, at man inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem EU og Kina drøfter det følsomme spørgsmål om den voksende efterspørgsel efter produkter fra vilde dyr og planter som elfenben, næsehornshorn og tigerknogler, som udgør en reel trussel mod de pågældende arters bevarelse og biodiversiteten generelt;

48.  opfordrer Kommissionen til at inkludere bindende og retskraftige kapitler om bæredygtig udvikling i alle EU's handelsaftaler og -forhandlinger med specifik henvisning til at standse den ulovlige handel med vilde dyr og planter i alle økonomiske sektorer, og opfordrer Kommissionen til at inddrage analyser af disse bestemmelser i sine gennemførelsesrapporter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremhæve gennemførelsen af CITES og foranstaltninger mod kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter i handelsordningen GSP+;

49.  bemærker, at korruption er en af de vigtigste katalysatorer og medvirkende faktorer til ulovlig handel med vilde dyr og planter og produkter fra disse; glæder sig over tilsagnet i Kommissionens strategi "Handel for alle" om at inkludere ambitiøse anti-korruptionsbestemmelser til tackling af de direkte og indirekte følger af både korruption og ulovlig handel med vilde dyr og planter i alle fremtidige handelsaftaler; opfordrer derfor Kommissionen til at være yderst opmærksom på forvaltnings- og overvågningsfacetterne af håndhævelsen af internationale standarder med relation til ulovlig handel med vilde dyr og planter;

50.  opfordrer EU til inden for rammerne af WTO at undersøge, hvordan globale handels- og miljømæssige regelsæt kan støtte hinanden bedre, navnlig i forbindelse med det igangværende arbejde med at styrke sammenhængen mellem WTO og multilaterale miljøaftaler samt i lyset af aftalen om handelslettelser, som åbner nye muligheder for samarbejde mellem toldmyndigheder, embedsmænd med ansvar for vilde dyr og planter og embedsmænd med ansvar for handel, navnlig i udviklingslandene; mener, at det bør undersøges, om der er yderligere muligheder for samarbejde mellem WTO og CITES, navnlig for så vidt angår tilbud om teknisk assistance og kapacitetsopbygning vedrørende handels- og miljøanliggender til embedsmænd fra udviklingslandene;

51.  understreger den centrale rolle, som internationalt samarbejde spiller mellem alle aktører i håndhævelseskæden; opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at støtte det internationale konsortium om bekæmpelse af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter (ICCWC); ser positivt på enhver form for forøgelse af denne støtte, herunder i form af finansielle midler og specialiseret ekspertise, med henblik på at fremme kapacitetsopbygning, promovere udveksling af oplysninger og efterretninger og støtte håndhævelse og overholdelse; opfordrer Kommissionen til at benytte ICCWC-indikatorer til at evaluere effektiviteten af EU-finansiering til tredjelande til at støtte indsatsen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og til at lette en ensartet og pålidelig vurdering af udviklingsmidlerne;

52.  glæder sig over internationale retshåndhævende operationer som Operation COBRA III, der fører til mange beslaglæggelser af ulovlige produkter, der stammer fra vilde dyr og planter, arrestationer af personer, der ulovligt handler med vilde dyr og planter, og som øger opmærksomheden omkring ulovlig handel med vilde dyr og planter som alvorlig organiseret kriminalitet;

53.  opfordrer medlemsstater til at styrke CITES-budgettet, så organisationen kan udvide sine overvågningsaktiviteter og artsbetegnelser; beklager i den forbindelse, at seks medlemsstater stadig har udestående betalinger fra årene 1992-2015 til CITES;

54.  glæder sig også over, at EU's handlingsplan yder et vigtigt bidrag til målene for bæredygtig udvikling, som blev fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af statslederne på et FN-topmøde i september 2015;

EU som målmarked, oprindelsessted og transitpunkt

55.  bemærker, at CITES, EU's forordning om træ og EU's IUU-rammebestemmelser er vigtige værktøjer til regulering af den internationale handel med vilde dyr og planter; er imidlertid bekymret over den manglende reelle håndhævelse og gennemførelse og opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres fælles og koordinerede bestræbelser på at sikre en effektiv gennemførelse; er endvidere bekymret over huller i de gældende lovgivningsmæssige rammer med hensyn til arter og aktører; opfordrer derfor EU til at revidere de eksisterende lovgivningsmæssige rammer med henblik på at supplere dem med et forbud mod tilgængeliggørelse og markedsføring, transport, erhvervelse og besiddelse af vilde dyr og planter, der er fældet ulovligt, eller som handles ulovligt i tredjelande; mener, at en sådan lovgivning ville kunne harmonisere EU's eksisterende rammer, og at de grænseoverskridende konsekvenser af en sådan lovgivning kunne spille en central rolle i arbejdet med at mindske den globale ulovlige handel med vilde dyr og planter; understreger i den forbindelse, at en sådan lovgivning skal sikre fuld gennemsigtighed vedrørende eventuelle handelsforbud med arter på baggrund af deres ulovlige status i et tredjeland med henblik på at sikre juridisk sikkerhed for personer, der er involveret i lovlig handel;

56.  understreger, at trofæjagt har bidraget til omfattende fald i bestande af truede dyrearter opført i CITES-bilag I og II, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en forsigtighedstilgang til import af jagttrofæer fra arter, der er beskyttet under EU's forordninger om handel med vilde dyr og planter, og til at støtte en yderligere styrkelse af EU's retlige bestemmelser, der regulerer import af jagttrofæer til EU's medlemsstater, samt til at kræve tilladelse til import af trofæer fra alle de arter, der er opført i bilag B til forordning (EF) nr. 338/97;

57.  glæder sig over Buckingham Palace-erklæringen fra 2016, i hvilken signatarer fra luftfartsselskaber, rederier, havneoperatører, toldagenturer, mellemstatslige organisationer og velgørenhedsorganisationer til bevarelse af truede dyrearter forpligter sig til at hæve standarderne i hele transportsektoren med fokus på informationsdeling, uddannelse af medarbejdere, teknologiske forbedringer og ressourcedeling på tværs af selskaber og organisationer i hele verden; opfordrer alle parter til fuldt ud at opfylde deres forpligtelser under erklæringen; opfordrer medlemsstater til at fremme frivillige forpligtelser svarende til dem under Buckingham Palace-erklæringen i andre sektorer, navnlig den finansielle sektor og inden for e-handel;

58.  opfordrer til et fuldstændigt og omgående forbud på EU-plan mod handel, eksport eller reeksport inden for EU og til destinationer uden for EU af elfenben, herunder elfenben fra før konventionens ikrafttrædelse, og næsehornshorn; opfordrer til, at der oprettes en mekanisme til vurdering af behovet for tilsvarende restriktioner for andre udryddelsestruede arter;

59.  konstaterer, at EU-forordningen om forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) har haft en virkning, men insisterer på, at gennemførelsen bør være mere konsekvent for at sikre, at ingen ulovlige fisk kommer ind på det europæiske marked; foreslår, at EU's medlemsstater fører en mere konsekvent og effektiv kontrol med fangstdokumentation (fangstattester) og forsendelser (navnlig fra lande, der vurderes som højrisikolande) for at sikre, at fiskene er blevet fanget lovligt;

60.  fremhæver betydningen af at sikre, at den private sektor deltager i kampen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, gennem selvregulering og gennem virksomhedernes sociale medansvar; mener, at sporbarhed i forsyningskæden er af afgørende vigtighed for lovlig og bæredygtig handel, hvad enten den er kommerciel eller ikke-kommerciel; fremhæver behovet for samarbejde og koordinering på internationalt plan såvel som mellem den offentlige og private sektor og opfordrer til, at EU styrker de eksisterende kontrolinstrumenter, herunder anvendelsen af sporbarhedsmekanismer; mener, at transportsektoren bør spille en afgørende rolle, for eksempel ved at gennemføre et system for tidlig varsling; bemærker den vigtige rolle, som offentlig-private-partnerskaber kan spille i denne forbindelse;

61.  opfordrer til, at medlemsstaterne ud over den grænsekontrol, som kræves i henhold til forordning (EF) nr. 338/97, indfører et nationalt tilsyn med overholdelsen med regelmæssig kontrol af erhvervsdrivende og personer med tilladelser, f.eks. dyrehandlere, opdrættere, forskningscentre og planteskoler, og herunder overvågning af fag såsom mode, kunst, medicin og catering, der kan anvende ulovlige dele af planter og dyr;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for øjeblikkelig konfiskation af eventuelle tilbageholdte eksemplarer og pleje og genudsættelse af tilbageholdte eller konfiskerede levende eksemplarer i dyreredningscentre, der er egnede til modtagelse af de pågældende arter; opfordrer Kommissionen til at yde råd og vejledning for at sikre, at alle redningscentre for vilde dyr og planter, der anvendes af medlemsstaterne, har en tilstrækkelig standard; opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til dyreredningscentre;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nationale planer for håndtering af levende konfiskerede arter, der er i overensstemmelse med bilag 3 til CITES-konferencens resolution 10.7 (Rev. CoP15); understreger, at medlemsstaterne bør rapportere om alle tilbageholdte levende eksemplarer til EU-TWIX, og at der bør offentliggøres årlige sammenfattende rapporter, samt at medlemsstaterne bør sikre, at uddannelsen af retshåndhævende embedsmænd omfatter velfærds- og sikkerhedsforanstaltninger for håndtering af levende dyr; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forpligte sig til passende finansiel støtte til redningscentre for vilde dyr og planter;

64.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje en ordning med en "positivliste" over arter, således at eksotiske dyrearter vurderes objektivt og i henhold til videnskabelige kriterier, for så vidt angår om de er sikre, og om de er egnede til at blive handlet og holdt som kæledyr;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0031. (2) EUT L 75 af 19.3.2015, s. 1. (3) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23. (4) EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1. (5) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 1. (6) EUT L 77 af 24.3.2009, s. 1. (7) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28. (8) EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24. (9) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7. (10) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om nye muligheder for små transportvirksomheder, herunder samarbejdsbaserede forretningsmodeller (2015/2349(INI))

P8_TA(2016)0455 A8-0304/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 5, stk. 3,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om ”gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet”(1),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,

–  der henviser til årsberetningen om europæiske SMV'er 2014/2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelser med titlen "Tænk småt først" – En "Small Business Act" for Europa" (COM(2008)0394) og "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" (COM(2016)0501),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(2),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om grønne vækstmuligheder for SMV'er(3),

–  der henviser til Horisont 2020's SMV-instrument og INNOSUP, Cosme, Dit Europa - Erhvervslivet, pilotprojektet "Den hurtige vej til innovation" og mulighederne for netværkssamarbejde,

–  der henviser til direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF) og servicedirektivet (2006/123/EF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0304/2016),

A.  der henviser til, at de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør motoren i europæisk økonomi, og at de i 2014 udgjorde 99,8 % af alle virksomheder i den ikke-finansielle sektor og beskæftigede to ud af tre personer;

B.  der henviser til, at de jobskabende SMV'er i de senere år hovedsagelig findes i servicesektoren;

C.  der henviser til, at de små transportvirksomheder spiller en afgørende rolle for en velfungerende mobilitet i Europa, men ofte har vanskeligt ved at få adgang til eller blive på markedet, navnlig på grund af tilstedeværelsen af monopoler på markedet;

D.  der henviser til, at små virksomheder navnlig giver en merværdi i isolerede områder og i tætbefolkede områder på grund af et indgående kendskab til det lokale marked, en nærhed til kunderne og/eller en smidighed og evne til at innovere; der endvidere henviser til, at de er i stand til at tilbyde skræddersyede tjenesteydelser og er med til at bekæmpe social udgrænsning, skabe arbejdspladser, skabe økonomisk aktivitet, forbedre mobilitetsforvaltningen og bidrage til udviklingen af turisme (hvor mobilitetstjenester er direkte forbundet med de besøgendes efterspørgsel efter nye produkter og oplevelser);

E.  der henviser til, at både efterspørgslen efter og betingelserne for varetagelse af transporttjenester for personer og varer er stærkt varierende, og at en begrænsning af mobiliteten ikke er en mulighed;

F.  der henviser til, at organiseringen af transporten i storbyerne og på deres indfaldsveje forårsager trafiktæthed og trafikpropper, hvilket udgør en betydelig byrde for økonomien; der henviser til, at SMV'erne i transportsektoren er et vigtigt supplement til det offentlige transportnet i byknudepunkter, især på tidspunkter på dagen, hvor den offentlige transport ikke er særlig hyppig, og i udkantsområder uden ordentligt udviklede transporttjenester i forstæderne;

G.  der henviser til, at en nylig undersøgelse fra Kommissionen viser, at 17 % af de europæiske forbrugere har benyttet tjenester, der leveres af deleøkonomien, og at 52 % er opmærksomme på de tjenester, der udbydes; der henviser til, at forbrugerne forventer let tilgængelige og fleksible måder at bruge transporttjenester på, mens priserne holdes i overensstemmelse med de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse, samt nem adgang til reservationer og sikker betaling for ydelser;

H.  der henviser til, at deleøkonomi inden for transportsektoren aktivt kan fremme udviklingen af bæredygtig mobilitet, men at selvregulering ikke altid er løsningen, og at der er behov for et passende regelsæt;

I.  der henviser til, at kravet om bæredygtig udvikling og revolutionen inden for informations- og kommunikationsteknologi har skabt hidtil usete muligheder og udfordringer for virksomheder af alle størrelser med hensyn til at reagere på den voksende efterspørgsel efter bæredygtig mobilitet inden for rammerne af en begrænset infrastruktur;

J.  der henviser til, at den eksponentielle vækst i penetrationen af intelligente mobile enheder samt den omfattende dækning med højhastighedsbredbåndsnet har skabt nye digitale værktøjer for såvel udbyderne af transporttjenester som forbrugerne, nedbragt transaktionsomkostningerne og ligeledes mindsket betydningen af tjenesteudbydernes fysiske placering, hvilket giver dem mulighed for at have en bred kontaktflade, når de udbyder deres tjenester, ikke bare regionalt, men også globalt via digitale netværk, også fra fjerntliggende områder;

K.  der henviser til, at teknologiske fremskridt, nye forretningsmodeller og digitaliseringen har ændret transportsektoren væsentligt i de senere år, hvilket medfører alvorlige konsekvenser for traditionelle forretningsmodeller samt arbejdsvilkårene og beskæftigelsen i sektoren; der henviser til, at selv om transportsektoren på den ene side har åbnet op, er arbejdsvilkårene på den anden side i mange tilfælde blev forværret som følge af den økonomiske krise, og i nogle tilfælde til utilstrækkelig gennemførelse af eksisterende lovgivning;

L.  der henviser til, at transportsektoren ikke kun omfatter udbydere af direkte transporttjenester, men også SMV'er, der tilbyder tjenesteydelser såsom vedligeholdelse af transportmidler, salg af reservedele, uddannelse af personale og leje af køretøjer og udstyr; der henviser til, at der er et enormt potentiale for jobskabelse forbundet med disse aktiviteter, herunder beskæftigelse til højt kvalificerede arbejdstagere; der henviser til, at politikker for transportsektoren bør tage hensyn til hele værdikæden;

M.  der henviser til, at kun 1,7 % af virksomhederne i EU gør fuldt brug af avancerede digitale teknologier, mens 41 % slet ikke anvender disse; der henviser til, at digitalisering af alle sektorer er afgørende for at bevare og forbedre EU's konkurrenceevne;

N.  der henviser til, at den fleksibilitet og nemme adgang, der er indbygget i deleøkonomien, kan skabe beskæftigelsesmuligheder for grupper, der traditionelt er udelukket fra arbejdsmarkedet, navnlig kvinder, unge og migranter;

O.  der henviser til, at transporttjenester kan udgøre en god mulighed for at blive selvstændig og fremme en iværksætterkultur;

P.  der henviser til, at onlineplatforme for transporttjenester kan give mulighed for en hurtig overensstemmelse mellem henvendelser fra kunder på den ene side og udbuddet af arbejdskraft fra registrerede virksomheder eller arbejdstagere på den anden side;

Q.  der henviser til, at OECD mener, at job af god kvalitet er en afgørende faktor for at tackle stor ulighed og fremme social samhørighed;

I. Udfordringerne for de små transportvirksomheder

1.  mener, at transportvirksomhederne står over for store udfordringer med henblik på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter mobilitet inden for rammerne af den begrænsede infrastruktur og stigende miljømæssige krav; mener, at alle transportvirksomheder er under pres for at levere sikre, bæredygtige og særdeles konkurrencedygtige løsninger, som er miljømæssigt ansvarlige i henhold til COP21 og samtidig mindsker trafiktætheden, men at det er vanskeligere og dyrere for de små virksomheder at håndtere dette problem;

2.  understreger, at for hyppigt skiftende emissionsstandarder for køretøjer kan vise sig at være særligt problematiske for mindre transportvirksomheder i betragtning af afskrivningsperioderne for køretøjerne;

3.  understreger den komplekse karakter af transportsektoren, der er kendetegnet ved en forvaltning på flere niveauer (lokalt, nationalt, europæisk og globalt), som stadig meget opdelt efter transportform; bemærker, at denne sektor er underkastet en streng regulering, navnlig med hensyn til adgangen til erhvervet, de relevante aktiviteter og udviklingen, anvendelsen og markedsføringen af transporttjenester (eksklusive rettigheder, reduktion af antallet af licenser) samt subsidier; understreger, at sikkerheden er af afgørende betydning for transportsektoren, men beklager, at den, blandt andre faktorer, undertiden bruges som et påskud for at skabe kunstige hindringer;

4.  henstiller til medlemsstaterne at bringe den overregulering til ophør, der ofte skyldes korporativismens beskyttelsesrefleks, og som fører til fragmentering af det indre marked og gør det mere komplekst og stift og samtidig øger ulighederne; anser det for hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne ikke har flere forskellige tilgange til lovligheden af onlineplatforme og dermed afværger ubegrundede, restriktive, ensidige foranstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at overholde, og fuldt ud gennemføre, direktivet om elektronisk handel (direktiv 2000/31/EF) og servicedirektivet (direktiv 2006/123/EF); fastholder, at den frie bevægelighed for tjenesteydere og den frie etableringsret som omhandlet i henholdsvis artikel 56 og 49 i TEUF er afgørende for at skabe den europæiske dimension af tjenester og dermed for det indre marked;

5.  understreger, at det på grund af den retlige usikkerhed om definitionen af tjenesteydere i transportsektoren ikke er muligt at skabe fair konkurrence, og beklager, at det er vanskeligt for mange små virksomheder at komme ind på det nationale og det internationale marked og udvikle og tilbyde nye tjenester; understreger, at ovenstående hæmmer SMV'ernes adgang til denne sektor;

6.  mener, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 skal forbedres for at afhjælpe de alvorlige forstyrrelser af de nationale transportmarkeder i flere medlemsstater, som er opstået efter dens gennemførelse;

7.  glæder sig over de nye muligheder, som små transportvirksomheder og nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller giver, men beklager samtidig den konkurrencebegrænsende aktivitet som følge af den uensartede anvendelse af EU-reglerne i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til løn og sociale sikringsordninger, særlig hvad angår lønninger og sociale sikringsordninger, som kan føre til forvridninger som social dumping, samt sikkerhedsmæssige udfordringer;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke retshåndhævelsen; mener, at enhver ændring af lovgivningen om sociale forhold og arbejdsvilkår skal respektere alle EU's grundlæggende frihedsrettigheder, ikke må hindre loyal konkurrence, som er baseret på objektive konkurrencemæssige fordele, og ikke må skabe yderligere administrative byrder eller ekstra omkostninger for små transportvirksomheder;

9.  bemærker, at de små transportvirksomheder ikke alene skal foretage investeringer for at overholde gældende lovgivning, men også for fortsat at kunne konkurrere (f.eks. ved at fokusere på nye teknologier); beklager, at disse virksomheders adgang til kredit og finansiering på pengemarkederne på den ene side og i modsætning til, hvad der er tilfældet med store virksomheder, fortsat er begrænset til trods for de kvantitative lempelser, og at der på den anden side sjældent ydes offentlig finansiel støtte, herunder fra EU, fordi de administrative procedurer er for komplicerede og for lange; understreger vigtigheden af at sikre videnformidling og bistand til mindre virksomheder, der indgiver ansøgninger inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsfond;

10.  bemærker, at transporten i en situation med voksende urbanisering skal organiseres på en stadig mere integreret, digitaliseret og multimodal måde, og at byknudepunkterne spiller en stadig mere central rolle i tilrettelæggelsen af bæredygtig mobilitet; understreger den stigende betydning af applikationer til multimodal rejseplanlægning og vigtigheden af, at små virksomheder bliver inkluderet på listen over tilgængelige applikationer og pakker af transportydelser; understreger, at universel adgang til internettet ville kunne lette den fælles levering af transportydelser og en bedre rejseplanlægning;

11.  bemærker, at mange sekundære linjer i mange regioner, navnlig dem med ringe transportmuligheder og lav befolkning, lukker på grund af de økonomiske vanskeligheder og manglende ressourcer til vedligeholdelse af transportknudepunkter; mener, at de nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller på ingen måde kan retfærdiggøre det manglende udbud af offentlige transportydelser i disse regioner;

12.  understreger vigtigheden for mobiliteten i byerne af udlejning af lette køretøjer såsom cykler og scootere; bemærker, at langt størstedelen af sådanne operatører er SMV'er; opfordrer til, at disse operatørers potentiale oftere tages i betragtning i processen med at øge mobiliteten i byerne og udvikle energieffektiv og ressourceeffektiv bytransport;

13.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje at samle små transportvirksomheder, hvilket vil fremme udviklingen af partnerskaber mellem sådanne virksomheder og hjælpe forbrugerne med at lokalisere de ønskede tjenesteydelser fra små transportvirksomheder, som passer til deres behov;

14.  anmoder Kommissionen om i sine retningslinjer på området at tage højde for, at de nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller har svært ved at vinde fodfæste i landområderne og områderne uden for byerne;

15.  konstaterer, at udviklingen af samarbejdsbaserede forretningsmodeller kan optimere anvendelsen af køretøjer og infrastruktur og dermed bidrage til at imødekomme efterspørgslen efter mobilitet på en mere bæredygtig måde; bemærker, at den stigende brug af data genereret af brugerne i sidste ende kan føre til, at der skabes merværdi i transportkæden; understreger imidlertid, at en koncentration af data hos nogle få formidlingsplatforme kan gøre det vanskeligere at opnå en ligelig fordeling af indtægterne og en afbalanceret deltagelse i investeringerne i infrastruktur og andre relevante omkostninger og i andre relevante omkostninger, som alle har direkte indvirkning på SMV'er;

16.  glæder sig over, at formidlingsplatformene har skabt ideen om at udfordre hinanden, de etablerede aktører og de korporatistiske strukturer og underminere de eksisterende monopoler og forhindre nye; understreger, at dette fremmer et marked, hvor der er meget større fokus på forbrugernes efterspørgsel, og får medlemsstaterne til at revidere markedets struktur; bemærker imidlertid, at medmindre der er passende og klare retlige rammer, vil formidlingsplatformene, der er kendetegnet ved et "vinderen får det hele"-fænomen, skabe en dominerende stilling på markedet, der skader mangfoldigheden i de økonomiske strukturer;

17.  henleder opmærksomheden på de muligheder og udfordringer (dvs. at der også kan opstå små virksomheder inden for disse nye områder), der opstår som følge af udviklingen af forbundne og selvkørende køretøjer (biler, skibe, droner og køretøjer i gruppe); opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremlægge en køreplan for opkoblede og selvkørende køretøjer og at analysere de potentielle virkninger, en udbredt brug af denne teknologi kan få for den europæiske transportsektor, navnlig for SMV'er;

II. Henstillinger: hvordan man forvandler udfordringerne til muligheder

18.  opfordrer til en fortsat indsats for at fuldføre det fælles europæiske transportområde; mener, at enhver regulering, der indfører nye krav til små virksomheder, især hvad angår beskatning, sociale forhold og miljø, bør være forholdsmæssig, enkel og klar, ikke bør hæmme deres udvikling og om nødvendigt bør afspejle de regionale og nationale kendetegn i de forskellige medlemsstater; mener, at en sådan regulering skal være ledsaget af de nødvendige (lovgivningsmæssige og/eller økonomiske) incitamenter;

19.  mener, at styrkelse af et integreret europæisk koordineret mobilitetssystem er den bedste metode til på en passende måde at integrere alle virksomheder inden for alle former for transport i et dynamisk fællesskab, hvor transportsektorens egen digitalisering og fremme af innovative tiltag er den bedste metode til at garantere kunderne ét sammenhængende system og de erhvervsdrivende et bedre udgangspunkt for at øge værdien;

20.  bemærker, at de tjenesteydelser, der leveres af SMV'erne i transportsektoren, ikke altid er tilpasset handicappedes og ældres behov; opfordrer til, at alle de redskaber og programmer, der har til formål at støtte disse operatører, tager hensyn til behovet for så vidt muligt at tilpasse transporttjenester til bevægelseshæmmede personers behov;

21.  bemærker, at alle aktører, der drager fordel af anvendelsen af infrastrukturen, i lyset af manglen på investeringer i infrastruktur skal bidrage under fuld hensyntagen til alle eksisterende transportskatter og -afgifter og negative miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser; understreger vigtigheden af at internalisere negative eksterne faktorer inden for vejtransport og øremærke indtægter til brugen af transportinfrastruktur, herunder på tværs af grænserne; erkender ikke desto mindre, at dette kan give særlige udfordringer for små virksomheder, herunder i regionerne i den yderste periferi, hvilket der skal tages hensyn til som en prioritering;

22.  minder om, at EFSI blev oprettet for at bidrage til yderst innovative markedsbaserede projekter, og anser det derfor for at være et væsentligt instrument til at hjælpe SMV'erne inden for transportsektoren med at udvikle nye mobilitetsløsninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde dens implementering og til at øge bistanden til SMV'erne og nystartede virksomheder i forbindelse med forberedelsen af sådanne projekter;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe de store integrerede koncerners konkurrencebegrænsende praksis med henblik på at håndtere forskelsbehandling og restriktioner vedrørende markedsadgang, uden hensyntagen til virksomhedernes størrelse eller type, navnlig for så vidt angår nye forretningsmodeller; opfordrer indtrængende til dialog og bedre forbindelser mellem transportudøveren og ordregiveren, især på nye og potentielle markeder, samt en løsning på problemet med falske selvstændige;

24.  opfordrer til, at SMV'erne inddrages i planerne om et europæisk integreret billetsystem; bemærker, at effektiviteten af sådan et system vil afhænge af, at det omfatter så mange transporttjenestevirksomheder og -operatører som muligt; bemærker, at udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem store operatører og SMV'er kan skabe meget gunstige synergier med hensyn til at udforme et effektivt transportnetværk i Europa;

25.  kræver med henblik på at opnå større gennemsigtighed en revision og harmonisering af reglerne om adgang til lovregulerede erhverv og aktiviteter i Europa og af kontrollen af disse erhverv, således at nye operatører og tjenesteydelser forbundet med digitale platforme og deleøkonomi kan udvikle sig i et erhvervsvenligt klima, herunder større gennemsigtighed med hensyn til ændringer af lovgivningen, og sameksistere med de etablerede operatører i et sundt konkurrenceklima; bemærker de positive virkninger ved deleøkonomiaktører med hensyn til at skabe nye job til unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, og selvstændige;

26.  opfordrer Kommissionen til snarest at offentliggøre en køreplan for frigivelse af data om offentligt finansieret transport og indførelse af harmoniserede standarder for transportdata samt programmingsgrænseflader med henblik på at styrke dataintensive innovationer og levering af nye transporttjenester;

27.  mener, at løsningen i lyset af udviklingen af deleøkonomi hverken er sektorspecifikke regler eller regler, der kun gælder for platformene, og at mobilitetssystemet fremover må betragtes samlet; opfordrer til indførelse af et moderniseret multimodalt regelsæt, som fremmer innovation og konkurrenceevne samt beskyttelse af forbrugerne og deres data, garanterer arbejdstagernes rettigheder og sikrer lige konkurrencevilkår for de forskellige operatører; gør på denne baggrund opmærksom på den vigtige rolle, interoperabilitet spiller inden for transportsektoren, idet den sikrer de små virksomheder ensartede løsninger;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere behovet for at ajourføre deres nationale arbejdsret med den digitale tidsalder under hensyntagen til deleøkonomiens egenskaber og hvert lands individuelle arbejdsret;

29.  mener, at en sådan målsætning kræver en konvergens mellem modellerne, som er baseret på en klar og konsekvent definition uden overlapninger af "formidlere" og "leverandører af tjenesteydelser"; henstiller, at der skelnes mellem formidlingsplatforme, som ikke genererer forretningsmæssigt overskud for deres brugere, og formidlingsplatforme, som sætter en (profitsøgende) tjenesteyder og en kunde i forbindelse med hinanden, med eller uden et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold mellem tjenesteyder og platform; foreslår, at man for at gøre det lettere for alle parter at opfylde deres sociale og skatte- og sikkerhedsmæssige forpligtelser og for at sikre, at de tjenesteydere, der bruger platformene, er kompetente og behørigt kvalificerede (med det formål at beskytte forbrugerne), bør give de nationale myndigheder mulighed for at anmode om de oplysninger, som de anser for nødvendige, fra formidlingsplatformene; understreger, at de allerede eksisterende feedback- og ratingssystemer også hjælper formidlerne med at opbygge et tillidsforhold til forbrugerne, og at de genererede data bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF;

30.  mener, at potentialet for stor gennemsigtighed i deleøkonomien giver gode muligheder for sporbarhed af transporttjenesterne i tråd med målsætningen om at håndhæve den eksisterende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for, hvordan EU-retten finder anvendelse på de forskellige typer af deleøkonomiske forretningsmodeller, for om nødvendigt at udfylde lovgivningsmæssige huller inden for beskæftigelse og social sikring på en måde, der respekterer nationale kompetencer;

31.  understreger, at transportvirksomheder ligeledes inkluderer operatører, der ikke direkte leverer transporttjenester, såsom uddannelsesudbydere, virksomheder, der udlejer køretøjer, workshopper og servicecentre; bemærker, at langt størstedelen af sådanne operatører er SMV'er; opfordrer til, at der tages hensyn til disse operatørers behov i udformningen af retlige foranstaltninger og investeringsprogrammer, der har til formål at støtte udviklingen af SMV'er;

32.  opfordrer Kommissionen til at støtte SMV'erne inden for transportsektoren, når det gælder om at danne klynger inden for dette område, som både forbrugere og andre interessenter kan deltage i;

33.  bemærker, at de fleste udbydere i deleøkonomien kommer fra lande uden for EU; mener, at EU er nødt til at udvikle mere innovative nye virksomheder i transportsektoren, og opfordrer til øget støtte til sådanne virksomheder, navnlig til unge iværksættere på dette område;

34.  beklager, at medlemsstaternes svar på udviklingen af kollaborative forretningsmodeller hidtil har været meget fragmenteret og i nogle tilfælde i fuldstændig modstrid med potentialet og fordelene ved udviklingen af denne sektor og i modstrid med forbrugernes forventninger, og anser det for ønskeligt med en koordineret global tilgang til foranstaltninger på europæisk plan, der omfatter spørgsmål vedrørende en bæredygtig kollaborativ forretningsmodel; noterer sig Kommissionens fornuftige tilgang til denne "nye forretningsmodel", som beskrevet i dens nylige meddelelse, hvori man understregede den kollaborative økonomis betydning for den fremtidige vækst (COM(2016)0356);

35.  bemærker det enorme potentiale, som nye teknologier besidder til fremkomst af nye former for levering af tjenesteydelser i godstransportsektoren; understreger navnlig de enorme muligheder ved droner, som allerede er et meget effektivt redskab til at arbejde under vanskelige betingelser; understreger, at EU bør støtte det potentiale, som de SMV'er, der er involveret i udformningen, produktionen og brugen af droner, besidder;

36.  mener, at de samarbejdsbaserede forretningsmodeller er en vigtig ressource for en bæredygtig udvikling af konnektiviteten i perifere områder, landdistrikter og bjergområder, med indirekte fordele også for turistindustrien;

37.  er af den opfattelse, at de lovgivningsmæssige krav bør stå i rimeligt forhold til forretningens art og virksomhedens størrelse; er imidlertid i tvivl om, hvorvidt der fortsat er grundlag for at fritage lette erhvervskøretøjer fra anvendelsen af en række europæiske regler, i betragtning af den stigende brug af lette erhvervskøretøjer i international godstransport, og anmoder Kommissionen om at fremlægge en diagnostisk rapport om de økonomiske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser heraf;

38.  opfordrer til etablering af samarbejdsstrukturer mellem små transportvirksomheder, videnskabelige forskningsinstitutter og de lokale og regionale myndigheder med henblik på at organisere bytrafikken og trafikken mellem byerne bedre for at reagere effektivt på fremkomsten af nye tjenesteydelser og produkter, herunder dem, der tilbydes af SMV'er (f.eks. den første og sidste del af en dør til dør-transport), og samtidig tilpasse de eksisterende offentlige transportnetværk bedre til passagerernes behov og forventninger; kræver, at der medtages oplysninger om mobilitetstjenester, der tilbydes af små virksomheder, i rejseinformations- og rejseplanlægningstjenesterne;

39.  opfordrer til, at der nedsættes arbejdsgrupper for innovation med henblik på at sikre fuld virkning af konceptet "delebyer" og hjælpe lokale, regionale og nationale institutioner med at reagere effektivt på fremkomsten af nye tjenesteydelser og produkter;

40.  understreger betydningen af fokuseret uddannelse (f.eks. vedrørende big data, integrerede tjenester osv.) med henblik på at hjælpe transportvirksomhederne med at skabe øget værdi på det digitale område; opfordrer derfor til en tilpasning af efteruddannelsen af de erhvervsdrivende i overensstemmelse med de kvalifikationer og færdigheder, der kræves under de nye forretningsmodeller, navnlig med henblik på at afhjælpe manglen på medarbejdere, navnlig chauffører;

41.  understreger, at SMV'erne inden for transportsektoren ofte undlader at ekspandere på grund af de større risici, der er ved grænseoverskridende erhvervsaktiviteter takket være de forskellige retssystemer i de forskellige (medlems)stater; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne at udvikle samarbejds- og kommunikationsplatforme med henblik på at rådgive og undervise SMV'erne angående forskellige finansieringsordninger, tilskud og internationalisering; anmoder Kommissionen om at videreudvikle de eksisterende støtteprogrammer for SMV'er og gøre dem mere synlige blandt aktørerne i transportsektoren i forbindelse med synergier mellem forskellige EU-fonde;

42.  opfordrer de lokale myndigheder til at forpligte sig til aktivt at forfølge dekarboniseringsprincipperne for bytransport, der fremgår af hvidbogen om transport, og operatørerne til at udnytte de konkurrencemæssige fordele, som de nye CO2-neutrale ydelser og progressiv digitalisering af administrationen, drift og salg åbner, for at opnå en bedre stilling inden for de nye konkurrencemæssige vilkår samt inden for de nye aktiviteter;

43.  henstiller til Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder at fremme innovationer inden for deleøkonomi, hvilke innovationer igen vil blive støttet af fremvæksten af de samarbejdsbaserede forretningsmodeller, såsom delebiler, delecykler, fælles godstransport, taxaer på kollektivbasis, samkørsel og on demand-busser, og sammenkoblingen heraf med offentlige transportmidler;

44.  opfordrer Kommissionen til via et styrket samarbejde blandt generaldirektoraterne at holde nøje øje med udviklingen af den digitale økonomi og indvirkningen af lovgivningsinitiativerne inden for den "digitale dagsorden" på transportsektoren;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter regelmæssigt at vurdere digitaliseringens indvirkning på antallet og typen af job i transportsektoren og til at sikre, at beskæftigelses- og socialpolitikkerne holder trit med digitaliseringen af arbejdsmarkedet i transportsektoren;

46.  anbefaler, at deleøkonomiske virksomheder samt folk, der arbejder i transportsektoren, finder modeller til samarbejde om at forfølge fælles interesser, f.eks. inden for forsikring;

47.  bifalder de fleksible arbejdstidsmodeller, som er forhandlet på plads af arbejdsmarkedets parter i transportsektoren og giver arbejdstagerne bedre mulighed for at forene arbejdsliv og privatliv; understreger imidlertid betydningen af at overvåge overholdelsen af ufravigelige regler om arbejdstid og køre-hviletider, hvilket bør blive lettere som følge af digitaliseringen af transportsektoren;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0310. (2) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2. (3) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 27. (4) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om situationen i Hviderusland (2016/2934(RSP))

P8_TA(2016)0456 RC-B8-1232/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger og anbefalinger om Hviderusland,

–  der henviser til parlamentsvalget den 11. september 2016 og til præsidentvalget den 11. oktober 2015,

–  der henviser til erklæring af 13. september 2016 fra formanden for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Hviderusland om det seneste parlamentsvalg i Hviderusland,

–  der henviser til erklæringen af 12. september 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om parlamentsvalget i Hviderusland,

–  der henviser til den foreløbige erklæring af 12. september 2016 fra OSCE/ODIHR, OSCE's Parlamentariske Forsamling og Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) om parlamentsvalget i Hviderusland,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Hviderusland, navnlig konklusionerne af 16. februar 2016 om ophævelse af de restriktive foranstaltninger mod 170 enkeltpersoner og tre hviderussiske virksomheder,

–  der henviser til OSCE's endelige rapport af 28. januar 2016 om præsidentvalget i Hviderusland den 11. oktober 2015,

–  der henviser til de hviderussiske myndigheders talrige erklæringer om, at nogle af anbefalingerne fra OSCE/ODIHR i kølvandet på præsidentvalget i 2015 ville blive gennemført forud for parlamentsvalget i 2016,

–  der henviser til de hviderussiske myndigheders løsladelse af seks politiske fanger den 22. august 2015 og til den efterfølgende erklæring af 22. august 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, og kommissæren med ansvar for naboskabspolitikken og udvidelsesforhandlingerne, Johannes Hahn, om løsladelsen af politiske fanger i Hviderusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at OSCE/ODIHR sammen med Europarådets Venedigkommission i sin endelige rapport om præsidentvalget i Hviderusland i 2015 udarbejdede et sæt anbefalinger, som skulle sættes i værk af Hviderusland inden parlamentsvalget i 2016;

B.  der henviser til, at de hviderussiske myndigheder med henblik på at opbygge et bedre forhold til Vesten modvilligt har taget skridt, der gør det lettere for demokratiske oppositionspartier at stille op, end det har været tilfældet ved tidligere valg, ligesom udenlandske observatører har fået lettere adgang til at følge stemmeoptællingen;

C.  der henviser til, at Hvideruslands præsident den 6. juni 2016 udskrev valg til Repræsentanternes Hus; der henviser til, at dette valg blev afholdt den 11. september 2016; der henviser til, at over 827 internationale observatører og 32 100 borgerobservatører blev akkrediteret i forbindelse med valget; der henviser til, at de fleste borgerobservatører repræsenterede statsstøttede offentlige sammenslutninger, som også var involveret i aktiv kampagnevirksomhed for regeringsvenlige kandidater; der henviser til, at OSCE/ODIHR's valgobservationsmission blev udsendt for at overvåge valget efter indbydelse fra det hviderussiske udenrigsministerium;

D.  der henviser til, at parlamentsvalget i 2016 ifølge OSCE/ODIHR var effektivt organiseret, men at en række mangeårige systemiske mangler endnu består, herunder indskrænkninger i de lovgivningsmæssige rammer for så vidt angår politiske rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at der med hensyn til optælling og opgørelse af valgresultatet blev konstateret et betydeligt antal proceduremæssige uregelmæssigheder og mangel på gennemsigtighed;

E.  der henviser til, at en demokratiske opposition for første gang i lang tid vil være repræsenteret i det hviderussiske parlament; der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland har tilkendegivet, at de retlige og administrative systemer, der ligger til grund for begrænsningerne af menneskerettighederne, er uændrede; der henviser til, at de to uafhængige medlemmer af parlamentet forventes at fungere som en reel opposition;

F.  der henviser til, at der i Hviderusland ikke siden 1994 har været afholdt frie og retfærdige valg i henhold til valgregler, som opfylder OSCE/ODIHR's internationalt anerkendte standarder;

G.  der henviser til, at EU som et tegn på velvilje ophævede størstedelen af sine sanktioner mod hviderussiske embedsmænd og juridiske personer i februar 2016 for at anspore Hviderusland til at forbedre sin status på menneskerettigheds-, demokrati- og retsstatsområdet; der henviser til, at Rådet i sine konklusioner om Hviderusland af 15. februar 2016 understregede behovet for at styrke samarbejdet mellem EU og Hviderusland på en række økonomiske samt handels- og bistandsrelaterede områder, hvilket åbnede mulighed for, at Hviderusland kunne ansøge om finansiering fra EIB og EBRD; der henviser til, at det blev noteret, at der forud for valget i 2016 blev gjort en række bestræbelser på at tackle visse mangeårige problemer, men at der fortsat henstår mange uløste problemer, hvad angår de lov- og proceduremæssige rammer for afholdelse af valg;

H.  der henviser til, at de to hviderussiske valgobservationsgrupper Human Rights Defenders for Free Elections (HRD) og Right to Choose-2016 (R2C) har kritiseret de seneste valg for ikke at leve op til en række centrale internationale standarder og for ikke at være et troværdigt udtryk for den hviderussiske befolknings vilje;

I.  der henviser til, at hviderussiske valgobservatørgrupper har indsamlet dokumentation for massive landsdækkende forsøg på kunstigt at oppuste tallene for den samlede valgdeltagelse såvel i den fem dage lange periode for tidlig stemmeafgivelse (6.-10. september 2016) som på selve valgdagen (11. september 2016), og at det eneste uafhængige meningsmålingsinstitut i Hviderusland (NISEPI) har indstillet sine aktiviteter som følge af pres fra regeringens side, hvilket gør det meget vanskeligt at vurdere, hvad hviderussernes reelle politiske præferencer er;

J.  der henviser til, at dele af de hviderussiske oppositionsstyrker den 18. november 2015 for første gang fremlagde en fælles samarbejdsaftale om at stille op sammen til parlamentsvalget i 2016;

K.  der henviser til, at Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Hviderusland den 18.-19. juni 2015 aflagde sit første officielle besøg i Minsk siden 2002; der henviser til, at Europa-Parlamentet i øjeblikket ikke har nogen officielle forbindelser med det hviderussiske parlament;

L.  der henviser til, at Hviderusland spillede en konstruktiv rolle som mægler i forbindelse med aftalen om våbenhvile i Ukraine;

M.  der henviser til, at den russiske aggression mod Ukraine og Ruslands ulovlige annektering af Krim har øget frygten i det hviderussiske samfund for, at den interne situation vil blive destabiliseret i tilfælde af et magtskifte; der påpeger, at det hviderussiske folk imidlertid ikke har opgivet håbet om væsentlige reformer og en fredelig forvandling af landet;

N.  der henviser til, at den hviderussiske økonomi har været ramt af stagnation i over 20 år, og at store sektorer stadig ejes af staten og styres og kontrolleres administrativt; der henviser til, at Hvideruslands økonomiske afhængighed af Ruslands økonomiske støtte er konstant stigende, og at Hvideruslands økonomiske resultater hører til de dårligste blandt landene i Den Eurasiske Økonomiske Union – f.eks. faldt landets BNP med over 30 mia. USD i 2015-2016;

O.  der henviser til, at Hviderusland er det eneste land i Europa, der stadig praktiserer dødsstraf; der henviser til, at den hviderussiske højesteret den 4. oktober 2016 stadfæstede dødsdommen over Siarhei Vostrykau, hvilket var den hviderussiske højesterets fjerde stadfæstelse af en dødsdom i 2016;

P.  der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer har henledt opmærksomheden på nye metoder til chikane af oppositionen; der henviser til, at de hviderussiske myndigheder ikke har indstillet deres repressive fremfærd mod deres politiske modstandere, idet fredelige demonstranter fortsat pålægges administrative sanktioner, andre borgerlige og politiske rettigheder er indskrænket, og landet har nye politiske fanger; der henviser til, at de hviderussiske myndigheder ikke har truffet nogen foranstaltninger til at udvirke systemiske og kvalitative ændringer på menneskerettighedsområdet, navnlig ikke på lovgivningsmæssigt plan;

Q.  der henviser til, at bedre forbindelser mellem EU og Hviderusland forudsætter en markant forbedring af situationen med hensyn til ytringsfrihed og mediefrihed, respekt for de politiske rettigheder for både almindelige borgere og oppositionsaktivister og respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Union fortsat er stærkt engageret i at forbedre menneskerettighedssituationen i Hviderusland, herunder ytrings- og pressefriheden;

R.  der henviser til, at Hviderusland den 25. oktober 2016 vedtog sin første nationale menneskerettighedshandlingsplan, der blev godkendt ved en resolution fra Ministerrådet; der henviser til, at denne plan ifølge de hviderussiske myndigheder fastlægger hovedlinjerne for tiltag til implementering af landets menneskerettighedstilsagn;

S.  der henviser til, at et af formålene med Hvideruslands deltagelse i Østpartnerskabet og dettes parlamentariske dimension, Euronest, er at intensivere samarbejdet mellem landet og EU; der henviser til, at det hviderussiske parlament ikke har nogen officiel status i Den Parlamentariske Forsamling Euronest;

T.  der henviser til, at Hviderusland i øjeblikket er i færd med at bygge sit første atomkraftværk nogensinde i Ostrovets, på grænsen til EU; der henviser til, at ethvert land, der udvikler atomkraft, nøje skal efterleve de internationale atom- og miljøsikkerhedskrav og -standarder; der henviser til, at den hviderussiske regering, der har eneansvar for sikkerheden ved atomkraftværker på sit territorium, skal opfylde sine forpligtelser over for sine egne borgere såvel som over for nabolandene; der henviser til, at principperne om åbenhed og gennemskuelighed skal være det bærende grundlag, på hvilket ethvert atomkraftværk opbygges, drives og afvikles;

U.  der henviser til, at Hviderusland er en del af "Collective Security Treaty Organisation" (CSTO) og deltager i fælles "Sapad"-militærøvelser med Rusland, der omfatter scenarier for angreb på landets vestlige naboer, og som omfatter simulering af brug af atomvåben mod Polen; der henviser til, at Hviderusland forventes at deltage i "Sapad-2017"til næste år med eventuelle yderligere aggressive scenarier;

1.  er fortsat dybt bekymret over de mangler, som uafhængige internationale observatører påpegede ved præsidentvalget i 2015 og parlamentsvalget i 2016; anerkender forsøgene på at gøre fremskridt, som dog fortsat er utilstrækkelige; noterer sig, at der i det nyvalgte parlament vil være én repræsentant for oppositionen og én for den ikke-statslige sektor; anser imidlertid disse for at være politiske udnævnelser snarere end en konsekvens af valgresultatet; bemærker, at behandlingen af de lovgivningsmæssige forslag, disse to parlamentarikere måtte fremsætte i fremtiden, vil tjene som en lakmusprøve for de politiske intentioner hos de myndigheder, der står bag deres udnævnelse;

2.  opfordrer de hviderussiske myndigheder til ufortøvet at genoptage arbejdet med en omfattende valgreform som led i den videre demokratiseringsproces og i samarbejde med internationale partnere; understreger behovet for at implementere OSCE/ODIHR-anbefalingerne i god tid før kommunalvalgene i marts 2018, og for at de bliver overholdt af de hjemlige og internationale observatører; fremhæver, at dette er afgørende for at opnå det ønskede fremskridt i forbindelserne mellem EU og Hviderusland;

3.  gentager sin opfordring til de hviderussiske myndigheder om under alle omstændigheder at sikre, at de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettighederne og med de internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, som Hviderusland har ratificeret;

4.  opfordrer den hviderussiske regering til at rehabilitere de løsladte politiske fanger og give dem alle deres borgerlige og politiske rettigheder tilbage;

5.  udtrykker sin bekymring over, at der ikke siden 2000 er registreret noget nyt politisk parti i Hviderusland; opfordrer til, at alle begrænsninger i denne henseende afskaffes; understreger, at alle politiske partier skal kunne udføre politiske aktiviteter uhindret, især under valgkampagner;

6.  forventer, at myndighederne holder op med at chikanere uafhængige medier af politiske årsager; opfordrer indtrængende til, at der sættes en stopper for den administrative forfølgelse og den vilkårlige anvendelse af artikel 22, stk. 9, del 2, i forvaltningsloven mod freelancejournalister for at have arbejdet med udenlandske medier uden akkreditering, hvilket indskrænker ytringsfriheden og informationsformidlingen;

7.  opfordrer den hviderussiske regering til straks at ophæve artikel 193, stk. 1, i straffeloven, som gør det strafbart at organisere og deltage i ikkeregistrerede offentlige sammenslutningers og organisationers aktiviteter, og tillade offentlige sammenslutninger og organisationer at fungere fuldt ud, frit og uhindret i retlig henseende; henleder navnlig Kommissionens opmærksomhed på det forhold, at der som følge af anvendelsen af artikel 193, stk. 1, og andre restriktive foranstaltninger i øjeblikket er over 150 hviderussiske NGO'er registreret i Litauen, Polen, Den Tjekkiske Republik og andre steder;

8.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at revidere den politik, i henhold til hvilken international finansiel støtte til den ikke-statslige sektor i Hviderusland fortsat er underlagt en tung skattebyrde;

9.  fordømmer på det kraftigste den hviderussiske regerings politik med at anvende specialstyrker til at blande sig i interne anliggender i civilsamfundsorganisationer, herunder i dem, der repræsenterer nationale mindretal såsom den uafhængige NGO "Sammenslutningen af polakker i Hviderusland";

10.  opfordrer indtrængende Hviderusland, det eneste land i Europa, der stadig praktiserer dødsstraf, og som for nylig har genoptaget denne praksis, til at tilslutte sig et globalt moratorium for fuldbyrdelse af dødsdomme som et første skridt mod permanent afskaffelse heraf; minder om, at dødsstraf udgør en umenneskelig og nedværdigende behandling, der ikke har nogen påviselig afskrækkende virkning og gør fejlagtige domfældelser uoprettelige; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til kraftigt at prioritere de ovennævnte problemer i den igangværende menneskerettighedsdialog mellem EU og Hviderusland; glæder sig i denne forbindelse over det hviderussiske Ministerråds vedtagelse af handlingsplanen for implementering af anbefalingerne fremsat af FN's Menneskerettighedsråds arbejdsgruppe om den universelle regelmæssige gennemgang og forventer, at denne udføres til punkt og prikke;

11.  opfordrer EU til at fastholde momentum med hensyn til en yderligere normalisering af forbindelserne med Hviderusland; gentager sit synspunkt om, at de eksisterende forskelle bedst kan håndteres gennem styrkede kommunikationskanaler, og at en yderligere indsats fra EU's – og navnlig Europa-Parlamentets – side i en dialog med Hviderusland og i særdeleshed med landets borgere og civilsamfund samt med parlamentet og forskellige politiske partier kan skabe konkrete resultater og bidrage til landets uafhængighed, suverænitet og velstand;

12.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fortsætte og øge deres støtte til civilsamfundsorganisationerne i Hviderusland og i udlandet; fremhæver i denne forbindelse behovet for at støtte alle uafhængige informationskilder for det hviderussiske samfund, herunder medier, som sender på hviderussisk og fra udlandet;

13.  bemærker, at der i januar 2014 blev indledt forhandlinger om visumlempelse med henblik på at forbedre de mellemfolkelige kontakter og fremme fremvæksten af et civilsamfund; understreger, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremskynde fremskridt i denne henseende;

14.  støtter EU i dets politik med "kritisk engagement" over for de hviderussiske myndigheder og erklærer sig villigt til også at bidrage hertil gennem sin Delegation for Forbindelserne med Hviderusland; opfordrer Kommissionen til at overvåge lovgivningsinitiativerne og nøje granske deres gennemførelse; der henviser til, at EU er nødt til at sikre sig, at dets ressourcer ikke anvendes til at undertrykke civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, freelancejournalister og oppositionsledere;

15.  er foruroliget over de sikkerhedsmæssige problemer, der er blevet nævnt i forbindelse med opførelsen af det hviderussiske atomkraftværk i Ostrovets, mindre end 50 km fra Vilnius, hovedstaden i Litauen, og tæt ved den polske grænse; understreger behovet for et omfattende internationalt tilsyn med gennemførelsen af dette projekt med henblik på at sikre, at det lever op til de internationale nukleare og miljømæssige sikkerhedskrav og -standarder, herunder FN's Esbo- og Århuskonvention; opfordrer Kommissionen til at medtage spørgsmålet om sikkerhed og gennemsigtighed i forbindelse med dette atomkraftværk under opførelse i sin dialog med Hviderusland og Rusland, i betragtning af at det finansieres af Rusland og er baseret på Rosatom-teknologi, og til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet og medlemsstaterne, navnlig dem, der grænser op til Hviderusland; opfordrer Rådet og Kommissionen til at anvende deres løftestænger, herunder at gøre al EU's makrofinansielle bistand betinget, for at sikre, at Hviderusland overholder de internationale sikkerhedsstandarder for så vidt angår Ostrovets kernekraftværket, især med hensyn til gennemførelsen af stresstesten som aftalt med Kommissionen den 23. juni 2011;

16.  knytter stor betydning til og ser frem til Hvideruslands tiltrædelse af Euronests parlamentariske forsamling i overensstemmelse med forfatningsakten, så snart de politiske betingelser er opfyldt, idet denne tiltrædelse vil ligge i naturlig forlængelse af Hvideruslands deltagelse i østpartnerskabets multilaterale samarbejdsrammer;

17.  fastholder sit engagement i at arbejde til gavn for det hviderussiske folk, støtte dets prodemokratiske forhåbninger og initiativer og bidrage til en stabil og demokratisk fremtid med velstand for landet;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, OSCE/ODIHR, Europarådet og de hviderussiske myndigheder.