Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen for så vidt angår varer, der midlertidigt har forladt Unionens toldområde ad sø- eller luftvejen (COM(2016)0477 – C8–0328/2016 – 2016/0229(COD))

P8_TA(2016)0457 A8-0329/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0477),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0328/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0329/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, for så vidt angår varer, der midlertidigt har forladt Unionens toldområde ad sø- eller luftvejen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/2339.)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (COM(2016)0709 – C8–0457/2016 – 2016/0355(COD))

P8_TA(2016)0458 A8-0356/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0709),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0457/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om Kommissionens delegerede forordning af 30. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet for stillen til rådighed af sådanne dokumenter (C(2016)03999 – 2016/2816(DEA)), navnlig til denne beslutnings punkt 4(1),

–  efter høring af Den Europæiske Centralbank,

–  efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. november 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0356/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer, for så vidt angår anvendelsesdatoen

(EØS-relevant tekst)(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/2340.)

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0347.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kiribati om visumfritagelse for kortvarige ophold (12092/2015 – C8-0253/2016 – 2015/0200(NLE))

P8_TA(2016)0459 A8-0334/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12092/2015),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kiribati om visumfritagelse for kortvarige ophold (12091/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0253/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0334/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kiribatis regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (09785/2016 – C8-0422/2016 – 2016/0096(NLE))

P8_TA(2016)0460 A8-0336/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09785/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (09783/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0422/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0336/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Salomonøernes regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Mikronesiens Forenede Stater om visumfritagelse for kortvarige ophold (09780/2016 – C8-0388/2016 – 2016/0098(NLE))

P8_TA(2016)0461 A8-0337/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09780/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Mikronesiens Forenede Stater om visumfritagelse for kortvarige ophold (09779/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0388/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0337/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Mikronesiens Forenede Staters regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold (09764/2016 – C8-0268/2016 – 2016/0100(NLE))

P8_TA(2016)0462 A8-0333/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09764/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Tuvalu om visumfritagelse for kortvarige ophold (09760/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0268/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0333/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Tuvalus regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (09775/2016 – C8-0252/2016 – 2016/0103(NLE))

P8_TA(2016)0463 A8-0335/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09775/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (09774/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0252/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0335/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Marshalløernes regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: en vurdering (2016/2045(INI))

P8_TA(2016)0464 A8-0341/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 175 og 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, gennemførelse og anvendelse(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(3),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (COM(2013)0522)(4),

–  der henviser til Kommissionens rapport "Den Europæiske Unions Solidaritetsfond - Årsrapport 2014" (COM(2015)0502),

–  der henviser til sin beslutning af 5. september 2002 om oversvømmelseskatastroferne i Centraleuropa(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2005 om naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) i Europa i den forløbne sommer(6),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtiden for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (COM(2011)0613),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. november 2013 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(7),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A8-0341/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (Solidaritetsfonden) blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2012/2002 som reaktion på de alvorlige oversvømmelser i Centraleuropa i sommeren 2002 og som et værdifuldt instrument, der gør det muligt for EU at reagere på store naturkatastrofer og ekstraordinære regionale katastrofer både i Unionen og i lande, der er i gang med tiltrædelsesforhandlinger, og udvise solidaritet med de støtteberettigede regioner og stater; der henviser til, at fonden udelukkende støtter nødhjælps- og genopretningstiltag, som udføres af regeringsmyndigheder efter naturkatastrofer, der har direkte konsekvenser for menneskers liv, naturmiljøet eller økonomien i en given berørt region (selv om det bør nævnes, at Kommissionen i 2005 forelagde et forslag, der sigtede mod at udvide det oprindelige anvendelsesområde yderligere);

B.  der henviser til, at Solidaritetsfonden siden oprettelsen har tjent et meget nyttigt formål og har mobiliseret i alt 3,8 mia. EUR i forbindelse med over 70 katastrofer i 24 modtagerstater og tiltrædelseslande og er blevet anvendt i forbindelse med en bred vifte af naturfænomener, såsom jordskælv, oversvømmelser, skovbrande, storme og, i den senere tid, tørke; der henviser til, at Solidaritetsfonden stadig er et af EU's stærkeste udtryk for solidaritet i nødens stund;

C.  der henviser til, at instrumentet var genstand for en gennemgribende reform i 2014 med henblik på at: forbedre og forenkle procedurerne og sikre et hurtigere svar inden for seks uger efter ansøgningen, redefinere dets anvendelsesområde, fastlægge klare kriterier for en regional katastrofe og styrke katastrofeforebyggelses- og risikostyringsstrategier og dermed øge nødhjælpens effektivitet i overensstemmelse med de talrige anmodninger, som gennem årene er fremsat af Parlamentet samt af lokale og regionale myndigheder; der henviser til, at der forudses en ny revision af fonden i den foreslåede omnibusforordning (COM(2016)0605 – 2016/0282(COD)), som Kommissionen forelagde den 14. september 2016, med henblik på at forbedre nødhjælpsfinansieringens disponibilitet og effektivitet;

D.  der henviser til, at Parlamentet kraftigt har støttet de foreslåede ændringer, som det for størstepartens vedkommende allerede havde opfordret til i sine tidligere beslutninger;

E.  der henviser til, at de ansøgninger, der var modtaget inden juni 2014 (hvor reformen trådte i kraft), blev vurderet i henhold til den oprindelige forordning, mens ansøgninger, der blev modtaget efter denne dato, er blevet vurderet i henhold til den reviderede forordning;

F.  der henviser til, at investeringer i forebyggelse af naturkatastrofer er af største vigtighed som modsvar på klimaforandringerne; der henviser til, at der er afsat betydelige EU-midler til investeringer i forebyggelse af naturkatastrofer og i risikostyringsstrategier, navnlig under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene);

G.  der henviser til, at det følgende års midler i undtagelsestilfælde kan anvendes, hvis der ikke er tilstrækkelige midler til rådighed i et givet år, under hensyntagen til det årlige budgetloft for fonden både for det år, hvor katastrofen indtræffer, og for det følgende år;

1.  minder om, at Solidaritetsfonden siden oprettelsen i 2002 har været en vigtig kilde til finansiering for lokal- og regionalforvaltninger med henblik på at afbøde konsekvenserne af naturkatastrofer over hele Europa, fra oversvømmelser til jordskælv og skovbrande, og har tjent som et redskab til at vise europæisk solidaritet med de berørte områder; understreger, at Solidaritetsfonden i offentlighedens øjne fremstår som et af de mest konkrete og håndgribelige udtryk for den støtte, som EU kan yde lokalsamfundene;

2.  fremhæver, at der siden Solidaritetsfondens oprettelse har været en betydelig stigning i antallet af naturkatastrofer i EU, og at de har været alvorligere og voldsommere som følge af klimaforandringerne; fremhæver derfor den merværdi, der ligger i et solidt og fleksibelt instrument som middel til at udvise solidaritet og yde hurtig og effektiv hjælp til borgere, der er ramt af større naturkatastrofer;

3.  påpeger, at Solidaritetsfonden finansieres uden for EU's budget med et loft på 500 mio. EUR (i 2011-priser), og at betydelige midler kan ligge uudnyttet hen hvert år til trods for den indbyggede fleksibilitet (fremførsel N+1); bemærker i denne forbindelse den delvise opførelse på budgettet af den årlige finansielle bevilling, som forudses i den foreslåede omnibusforordning, med henblik på at fremskynde mobiliseringsproceduren og yde en hurtigere og mere effektiv indsats over for borgere, der er ramt af en katastrofe;

4.  påpeger, at anvendelsen af den årlige tærskel viser, at det årlige niveau af bevillinger efter den nye FFR-programmeringsperiode er tilstrækkeligt;

5.  fremhæver betydningen af revisionen i 2014, hvor det lykkedes at overvinde blokeringen i Rådet, og som udgjorde et længe ventet svar på Parlamentets gentagne anmodninger om at forbedre effektiviteten og reaktionsevnen i forbindelse med støtten for at sikre en hurtig og gennemsigtig indsats for at hjælpe borgere, der er ramt af naturkatastrofer; glæder sig desuden over det nylige omnibusforslag, som indfører nye bestemmelser i form af forenkling og nemmere mobilisering af midler;

6.  fremhæver reformens vigtigste elementer, f.eks.: indførelsen af forskudsbetaling, således at op til 10 % af det forventede bidrag efter anmodning kan stilles til rådighed kort tid efter, at ansøgningen om et finansielt bidrag fra fonden er blevet indgivet til Kommissionen (maksimalt 30 mio. EUR), støtteberettigelse for omkostninger i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af nødhjælps- og genopretningstiltag (en af Parlamentets vigtigste anmodninger), forlængelse af fristerne for støtteberettigede staters ansøgninger (12 uger efter, at den første skade er blevet registreret) og for iværksættelse af projektet (18 måneder), indførelse af en frist på 6 uger for Kommissionens besvarelse af ansøgninger, nye bestemmelser om forebyggelse af naturkatastrofer og forbedring af procedurerne med hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning;

7.  understreger dog, at støttemodtagerne, trods muligheden for at få udbetalt forskud hurtigere end under den normale procedure, stadig oplever problemer som følge af hele processens længde, fra ansøgningen til udbetalingen af det sidste bidrag; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at indgive ansøgningen hurtigst muligt efter en katastrofe, og at der er behov for yderligere forbedringer i vurderingsfasen og i de efterfølgende faser for at fremme gennemførelsen af betalinger; mener, at de nyligt foreslåede omnibusbestemmelser vedrørende Solidaritetsfonden kan bidrage til en hurtigere mobilisering, således at de reelle behov på stedet kan blive opfyldt; understreger ligeledes, at medlemsstaterne skal kigge på deres egne administrative procedurer med henblik på at fremskynde mobiliseringen af bistand til berørte regioner og stater; foreslår endvidere med henblik på potentielle forbedringer i en fremtidig reform, at der indføres en anmodning om obligatoriske ajourførte nationale planer for katastrofehåndtering og et krav om, at der fremlægges information om udarbejdelsen af aftaler om kontrakter i nødsituationer;

8.  opfordrer medlemsstaterne selv til at forbedre deres kommunikations- og samarbejdsmetoder med lokale og regionale myndigheder, både når de vurderer støtteberettigede skader, som der anmodes om støtte til fra Solidaritetsfonden, og i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgninger, og når der gennemføres projekter til imødegåelse af konsekvenserne af naturkatastrofer, således at det sikres, at Unionens bistand på stedet er effektiv, og at bæredygtige løsninger fremmes; mener desuden, at den brede befolkning bør have besked om støtte fra Solidaritetsfonden; opfordrer de berørte myndigheder til at forbedre kommunikationen og give information om støtte fra Solidaritetsfonden uden at skabe yderligere administrative byrder;

9.  understreger betydningen af at sikre, at medlemsstaterne følger procedurerne for offentlige udbud i forbindelse med naturkatastrofer, med henblik på at indkredse og udbrede bedste praksis og indhøstede erfaringer, for så vidt angår kontrakter i nødsituationer;

10.  glæder sig over Kommissionens præcisering af reglerne for støtteberettigelse i forbindelse med regionale naturkatastrofer, men påpeger, at den endelige aftale mellem Parlamentet og Rådet fastholder tærsklen for støtteberettigelse på 1,5 % af det regionale BNP i overensstemmelse med Kommissionens forslag trods Parlamentets bestræbelser på at sætte den ned til 1 %; bemærker, at der er taget hensyn til sårbarheden i regionerne i den yderste periferi, idet tærsklen for disse regioner sættes ned til 1 %;

11.  anerkender, at fonden yder støtte til skader, der ikke kan forsikres, og at den ikke yder erstatning for private tab; understreger, at langvarige foranstaltninger såsom varig genopbygning, eller økonomisk udvikling og forebyggende foranstaltninger er støtteberettigede under andre EU-instrumenter, navnlig ESI-fondene;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at optimere anvendelsen af eksisterende EU-midler, i særdeleshed de fem ESI-fonde, til investeringer med henblik på at forhindre naturkatastrofer i at indtræffe og påpeger betydningen af at udvikle synergier mellem de forskellige EU-fonde og -politikker for at modvirke naturkatastrofernes konsekvenser og, i de tilfælde, hvor Solidaritetsfonden er taget i brug, sikre konsolidering og udvikling af genopbygningsprojekter, som er bæredygtige på lang sigt; fastholder, at de berørte medlemsstater, når Solidaritetsfonden skal tages i brug, formelt bør påtage sig at gennemføre alle nødvendige foranstaltninger med henblik på katastrofeforebyggelse og bæredygtig genopbygning af de berørte områder; opfordrer til, når synergierne bringes i spil, at processen for anvendelse af fondene i kombination med hinanden forenkles mest muligt rent administrativt;

13.  understreger derfor, at der skal ske en optrapning af bestræbelserne på at investere i afbødning af og tilpasning til klimaforandringerne under hensyntagen til forebyggende foranstaltninger i forbindelse med støtte fra Solidaritetsfonden til genopbygning og gentilplantning af skov; mener, at forebyggelse bør gøres til en horisontal opgave, og foreslår, at der træffes forebyggende foranstaltninger, som følger den økosystembaserede tilgang, når konsekvenserne af katastrofer afbødes ved hjælp af støtte fra Solidaritetsfonden; opfordrer desuden medlemsstaterne til at fastlægge strategier for risikoforebyggelse og risikostyring og samtidig tænke på, at mange naturkatastrofer i dag er direkte konsekvenser af menneskelig aktivitet;

14.  understreger betydningen af at sikre maksimal gennemsigtighed i tildelingen, forvaltningen og gennemførelsen af midler fra Solidaritetsfonden; finder det vigtigt at få fastslået, om tilskud fra Solidaritetsfonden er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at indkredse, udvikle og udveksle bedste praksis og indhøstede erfaringer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at øge gennemsigtigheden og sikre, at offentligheden har adgang til information i hele støtteperioden, fra ansøgningens indgivelse og frem til projektets afslutning; opfordrer ligeledes til, at Revisionsretten udarbejder en særberetning om, hvorvidt Solidaritetsfonden fungerer efter hensigten, ikke mindst i betragtning af at den senest tilgængelige beretning er fra før 2014-revisionen af forordningen om Solidaritetsfonden;

15.  bemærker, at der i 2014 indkom 13 nye ansøgninger, og henleder opmærksomheden på den særlige situation i det pågældende år, hvor seks af disse ansøgninger blev vurderet i henhold til den gamle forordning, mens de øvrige syv blev vurderet i henhold til den reviderede forordning;

16.  minder om, at to ansøgninger blev afvist i 2014 under den gamle forordning med den begrundelse, at de pågældende katastrofer ikke kunne betragtes som "usædvanlige", til trods for at de havde voldt alvorlige skader og havde direkte følger for de pågældende regioners økonomiske og sociale udvikling, og glæder sig derfor over de præciseringer, der er sket i denne henseende i den reviderede forordning; foreslår ikke desto mindre – for så vidt angår fremtidige reformer og i betragtning af muligheden for at redefinere regionale naturkatastrofer – at det bliver tilladt for flere støtteberettigede stater, der rammes af en grænseoverskridende naturkatastrofe, at indgive en enkelt ansøgning i fællesskab, når årsagen til katastrofen er den samme, og konsekvenserne opstår samtidig, samt at indirekte skader tages med i betragtning ved vurderingen af ansøgningerne;

17.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med fremtidige reformer at lade muligheden af at forhøje tærsklen for udbetaling af forskud fra 10 % til 15 % indgå i sine overvejelser, såvel som en afkortning af fristen for behandling af ansøgninger fra seks til fire uger; anmoder ligeledes Kommissionen om at overveje muligheden af at fastsætte tærsklen for regionale naturkatastrofer til 1 % af det regionale BNP samt om ved vurderingen af anmodningerne at tage hensyn til de ramte regioners socioøkonomiske udvikling;

18.  påpeger, at det er nødvendigt at overveje, om der kan anvendes nye indikatorer, som går ud over BNP, f.eks. indekset for menneskelig udvikling og det regionale indeks for sociale fremskridt;

19.  glæder sig over, at de syv ansøgninger om bistand, der blev modtaget inden for rammerne af de reviderede regler blev godkendt af Kommissionen, herunder fire der blev godkendt i slutningen af 2014, men for hvilke bevillingerne måtte fremføres til 2015, som det fremgår af årsrapporten om Solidaritetsfonden for 2015; minder i denne sammenhæng om, at 2015 var det første hele gennemførelsesår under de reviderede regler, og at analysen viser, at de juridiske præciseringer, der blev indført med reformen, sikrede succesfulde ansøgninger, hvilket ikke var tilfældet med de gamle bestemmelser, efter hvilke omkring to tredjedele af anmodningerne om støtte i forbindelse med regionale katastrofer blev vurderet som ikke-støtteberettigede;

20.  beklager dybt, at procedurerne for vurdering af gennemførelses- og afslutningsrapporterne var så langsommelige under den gamle forordning, og forventer, at færdiggørelsen af behandlingen vil foregå på en mere effektiv og gennemsigtig måde under den ændrede forordning og på en måde, som sikrer, at Unionens økonomiske interesser beskyttes;

21.  understreger endvidere, at artikel 11 i den ændrede forordning giver Kommissionen og Revisionsretten revisionsbeføjelser og giver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) mulighed for at foretage undersøgelser, når som helst det er nødvendigt;

22.  opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at evaluere, hvordan Solidaritetsfonden fungerer, inden udløbet af den nuværende flerårige finansielle rammes gyldighedsperiode;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaterne og de regionale myndigheder.

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 13. (3) EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143. (4) EUT C 170 af 5.6.2014, s. 45. (5) EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 471. (6) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 322. (7) EUT C 114 af 15.4.2014, s. 48. (8) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger (08523/2016 – C8-0329/2016 – 2016/0126(NLE))

P8_TA(2016)0465 A8-0354/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08523/2016),

–  der henviser til udkast til aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger (08557/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 16 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0329/2016),

–  der henviser til skrivelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0354/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Amerikas Forenede Staters regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (12396/2016 – C8-0406/2016 – 2008/0137(NLE))

P8_TA(2016)0466 A8-0328/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12396/2016),

–  der henviser til udkast til den foreløbige økonomisk partnerskabsaftale mellem Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (12130/2008),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 3,og stk. 4, første afsnit, artikel 209, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0406/2016),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2009 om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Ghana på den anden side(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0328/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Ghanas regering og parlament.

(1) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 112.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2016 (COM(2016)0624 – C8-0399/2016 – 2016/2256(BUD))

P8_TA(2016)0467 A8-0347/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0624 – C8-0399/2016),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 13,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 14,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015(3),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2016, som Kommissionen forelagde den 30. september 2016 (COM(2016)0623),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2016, vedtaget af Rådet den 8. november 2016 (13583/2016 – C8-0459/2016),

–  der henviser til sin holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2016, som blev vedtaget den 1. december 2016(4),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0347/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med forslag til ændringsbudget nr. 4/2016 foreslog at anvende margenen til uforudsete udgifter i 2016 for et beløb på 240,1 mio. EUR til at supplere de forpligtelsesbevillinger, der er afsat til at dække udgifterne under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016;

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter i 2016

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/339.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (3) EUT L 48 af 24.2.2016, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0468.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2016 for regnskabsåret 2016: Ajourføring af bevillinger for at afspejle den seneste udvikling i migrations- og sikkerhedsspørgsmål, reduktion af betalings- og forpligtelsesbevillinger som led i den samlede overførsel, forlængelse af EFSI, ændring af stillingsfortegnelsen for Frontex og ajourføring af indtægter (egne indtægter) (13583/2016 – C8-0459/2016 – 2016/2257(BUD))

P8_TA(2016)0468 A8-0350/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2016, vedtaget af Kommissionen den 30. september 2016 (COM(2016)0623),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2016, vedtaget af Rådet den 8. november 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (13583/2016 – C8-0459/2016),

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0350/2016),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 4/2016 (FÆB 4/2016) nedskærer betalingsbevillingerne med 7 284,3 mio. EUR primært på budgetposterne under underudgiftsområde 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed og derfor i overensstemmelse hermed reducerer de nationale bidrag;

B.  der henviser til, at FÆB 4/2016 ajourfører bevillingsniveauet under udgiftsområde 3 Sikkerhed og Unionsborgerskab med 50 mio. EUR til nødhjælpsinstrumentet inden for Unionen, 130 mio. EUR til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og 70 mio. EUR til Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), hvorfor der kræves en anvendelse af margenen til uforudsete udgifter på i alt 240,1 mio. EUR, efter at der er blevet taget hensyn til omfordelingen af 9,9 mio. EUR;

C.  der henviser til, at FÆB 4/2016 fremrykker tilførslen til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) gennem en omfordeling af 73,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger fra de finansielle instrumenter under energidelen af Connecting Europe-faciliteten (CEF-energi), for hvilke der skal kompenseres i 2018;

D.  der henviser til, at FÆB 4/2016 ændrer stillingsfortegnelsen for Frontex som følge af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624(6);

E.  der henviser til, at en reduktion på 14,7 mio. EUR på en række budgetposter under udgiftsområde 2 Bæredygtig vækst: naturressourcer medfører, at den samlede virkning af FÆB 4/2016 på udgiftssiden af budgettet for 2016 er en stigning på 225,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger;

F.  der henviser til, at FÆB 4/2016 på indtægtssiden også omfatter tilpasninger i forbindelse med revisionen af budgetoverslaget over de traditionelle egne indtægter (dvs. toldafgifter og afgifter i sukkersektoren) og merværdiafgifts- (moms) og bruttonationalindkomstgrundlagene (BNI) samt opførelsen af de relevante korrektioner til fordel for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf;

1.  udtrykker alvorlig bekymring over betalingsoverskuddet på 7 284,3 mio. EUR, som er resultatet af store forsinkelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-programmer under delt forvaltning, og som baner vejen for en stor ophobning af betalingsanmodninger ved udgangen af den nuværende FFR; minder om Kommissionens konklusion om, at det ajourførte betalingsbehov frem til 2020 ifølge de foreliggende prognoser kun kan imødekommes med de nuværende lofter, hvis den samlede margen for betalinger udnyttes fuldt ud (og hvis de årlige lofter fjernes som en forebyggende foranstaltning), samt hvis betalingerne til særlige instrumenter medregnes ud over lofterne; opfordrer derfor til, at der findes en endelig og utvetydig løsning på sidstnævnte spørgsmål som et led i FFR-revisionen;

2.  bifalder midlerne til forhøjelserne i udgiftsområde 3 gennem mobilisering af margenen til uforudsete udgifter samt fremrykkelsen af midlerne til forhøjelsen af stillingsfortegnelsen for Frontex; glæder sig navnlig over den delvise finansiering af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, men er bekymret over, at der til trods for en høj budgetgennemførelsesgrad baseret på medlemsstaternes nationale programmer hidtil kun er gennemført ganske få omfordelinger af flygtninge;

3.  er enig i fremrykningen af midler til EFSI, forudsat at omfordelingen fra Connecting Europe-faciliteten opvejes på behørig vis i 2018; præciserer, at denne fremrykning ikke foregriber den endelige finansieringsplan for det nye forslag om en forlængelse af EFSI, der skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure;

4.  bemærker med bekymring det forventede fald i indtægterne, der anslås til 1,8 mia. EUR, på grund af devalueringen af det britiske pund i forhold til euroen; noterer sig Kommissionens hensigt om at anvende indtægterne fra ekstra bøder til at dække dette underskud;

5.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2016;

6.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 4/2016 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 48 af 24.2.2016. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105. (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2016 for regnskabsåret 2016: Gennemførelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom om egne indtægter efter afslutningen af ratifikationsprocessen og afgørelsens ikrafttrædelse den 1. oktober 2016 (13584/2016 – C8-0462/2016 – 2016/2258(BUD))

P8_TA(2016)0469 A8-0348/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 5/2016, vedtaget af Kommissionen den 7. oktober 2016 (COM(2016)0660),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2016, vedtaget af Rådet den 8. november 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (13584/2016 – C8-0462/2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0348/2016),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2016 er en følge af afslutningen af ratifikationsprocessen og ikrafttrædelsen af afgørelse 2014/335/EU, Euratom, som indeholder begrænsede ændringer såsom reduktionen af omkostningerne til opkrævning af de traditionelle egne indtægter, en ny reduceret sats for opkrævning af momsbaserede egne indtægter for visse medlemsstater og bruttoreduktioner i det BNI-baserede bidrag for visse medlemsstater;

B.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2016 har til formål på indtægtssiden af Unionens budget for 2016 at indarbejde virkningen af justeringen af egne indtægter som følge af gennemførelsen afgørelse 2014/335/EU, Euratom med tilbagevirkende kraft for regnskabsårene 2014, 2015 og 2016;

C.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2016 derfor medfører en ændring af alle medlemsstaternes individuelle bidrag, men at det hverken indvirker på den samlede indtægts- eller udgiftsside på Unionens budget;

1.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2016;

2.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 5/2016 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 48 af 24.2.2016. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Tyskland (COM(2016)0681 – C8-0423/2016 – 2016/2267(BUD))

P8_TA(2016)0470 A8-0352/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0681 – C8-0423/2016),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0352/2016),

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Tyskland

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/340.)

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2016 for regnskabsåret 2016, der ledsager forslaget om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Tyskland (13852/2016 – C8-0473/2016 – 2016/2268(BUD))

P8_TA(2016)0471 A8-0349/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Tyskland, vedtaget af Kommissionen den 19. oktober 2016 (COM(2016)0681),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2016, vedtaget af Kommissionen den 19. oktober 2016 (COM(2016)0680),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2016, vedtaget af Rådet den 15. november 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (13852/2016 – C8-0473/2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0349/2016),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2016 dækker den foreslåede anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med oversvømmelser, der fandt sted i Tyskland i maj og juni 2016;

B.  der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre budgettet for 2016 ved at forhøje artikel 13 06 01 "Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien" med 31 475 125 EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over FFR-lofterne;

1.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2016;

2.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 6/2016 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 48 af 24.2.2016. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2017 (COM(2016)0678 – C8-0420/2016 – 2016/2118(BUD))

P8_TA(2016)0472 A8-0346/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0678 – C8-0420/2016),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 13,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 14,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, som Kommissionen vedtog den 18. juli 2016 (COM(2016)0300) som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017 (COM(2016)0679),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, vedtaget af Rådet den 12. september 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 14. september 2016 (11900/2016 – C8-0373/2016),

–  der henviser til sin holdning af 26. oktober 2016 om forslag til Unionens almindelige budget for 2017(3),

–  der henviser til det fælles udkast, der blev godkendt af Forligsudvalget den 17. november 2016 (14635/2016 – C8-0470/2016),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0346/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen efter at have undersøgt alle muligheder for at finansiere de yderligere og uforudsete forpligtelsesbehov i sit budgetforslag foreslog at anvende margenen til uforudsete udgifter til et beløb af 1 164,4 mio. EUR med henblik på at supplere de forpligtelsesbevillinger, der er afsat til at dække udgifterne under udgiftsområde 3 i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, dvs. ud over forpligtelsesloftet på 2 578 mio. EUR i løbende priser;

B.  der henviser til, at der sandsynligvis vil opstå supplerende finansielle behov i 2017 i forbindelse med den interne sikkerhedskrise og de nuværende humanitære og migrations- og flygtningerelaterede udfordringer; anerkender, at disse behov kan være betydeligt større end de midler, der er til rådighed under udgiftsområde 3; minder om, at der ikke er nogen margen tilbage under loftet i udgiftsområde 3; anmoder derfor Kommissionen om at oplyse, hvorvidt og hvordan der kan anvendes supplerende midler via margenen til uforudsete udgifter for at reagere på mulige supplerende finansielle behov under udgiftsområde 3 i løbet af 2017;

C.  der henviser til, at Kommissionen har revideret dette forslag om mobilisering inden for rammerne af ændringsskrivelse nr. 1/2017, således at det ligeledes omfatter udgifterne under udgiftsområde 4;

D.  der henviser til, at Forligsudvalget, der er nedsat for 2016-budgettet, enedes om at mobilisere margenen til uforudsete udgifter til et beløb på 1 906,2 mio. EUR for udgiftsområde 3 og udgiftsområde 4 og om at udligne 575,0 mio. EUR i forhold til den uudnyttede margen, som står til rådighed under udgiftsområde 2 Bæredygtig vækst: Naturressourcer i 2016, 507,3 mio. EUR i 2017, 570,0 mio. EUR i 2018 og 253,9 mio. EUR i 2019 i forhold til den uudnyttede margen, som står til rådighed under udgiftsområde 5 Administration;

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2017

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/344.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af den aktuelle migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrise (COM(2016)0313 – C8-0246/2016 – 2016/2120(BUD))

P8_TA(2016)0473 A8-0351/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0313 – C8-0246/2016),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 11,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 12,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, som Kommissionen vedtog den 18. juli 2016 (COM(2016)0300) som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017 (COM(2016)0679),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, vedtaget af Rådet den 12. september 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 14. september 2016 (11900/2016 – C8-0373/2016),

–  der henviser til sin holdning af 26. oktober 2016 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(4),

–  der henviser til det fælles udkast, der blev godkendt af Forligsudvalget den 17. november 2016 (14635/2016 – C8-0470/2016),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0351/2016),

A.  der henviser til, at det efter undersøgelse af alle muligheder for at omfordele forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 3 har vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til forpligtelsesbevillingerne;

B.  der henviser til, at Kommissionen havde foreslået at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen fra Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2017 ud over loftet for udgiftsområde 3 med 530 mio. EUR til at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet;

C.  der henviser til, at det samlede beløb fra fleksibilitetsinstrumentet for regnskabsåret 2017 derfor er fuldt opbrugt;

1.  bemærker, at 2017-lofterne for udgiftsområde 3 ikke giver mulighed for en passende finansiering af hasteforanstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet;

2.  er derfor enig i anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 530 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger;

3.  tilslutter sig desuden den foreslåede fordeling af de tilsvarende betalingsbevillinger på 238,3 mio. EUR i 2017, 91 mio. EUR i 2018, 141,9 mio. EUR i 2019 og 58,8 mio. EUR i 2020;

4.  gentager, at anvendelsen af dette instrument, som fastsat i artikel 11 i FFR-forordningen, endnu en gang understreger, hvor absolut nødvendigt det er, at Unionens budget er mere fleksibelt, og gentager den holdning, som det har fremsat inden for rammerne af midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR, om, at fleksibilitetsinstrumentets årlige beløb skal øges til 2 mia. EUR;

5.  gentager sit mangeårige standpunkt, at med forbehold af muligheden for at anvende betalingsbevillinger til specifikke budgetposter via fleksibilitetsinstrumentet uden forudgående mobilisering af forpligtelser, kan betalinger, der følger af forpligtelser, som tidligere er mobiliseret gennem fleksibilitetsinstrumentet, kun medregnes ud over lofterne;

6.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

7.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af den aktuelle migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrise

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/342.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (2) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1. (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til tilvejebringelse af bevillinger i Unionens almindelige budget for 2017 til udbetaling af forskud (COM(2016)0312 – C8-0245/2016 – 2016/2119(BUD))

P8_TA(2016)0474 A8-0323/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0312 – C8-0245/2016),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til resultaterne af trepartsmødet den 17. november 2016,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0323/2016),

A.  der henviser til, at et beløb på 50 000 000 EUR i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014(4) stilles til rådighed med henblik på udbetaling af forskud i form af bevillinger i forbindelse med Unionens almindelige budget;

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til tilvejebringelse af bevillinger i Unionens almindelige budget for 2017 til udbetaling af forskud

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/343.)

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2016 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 som led i budgetproceduren (14635/2016 – C8-0470/2016 – 2016/2047(BUD))

P8_TA(2016)0475 A8-0353/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæringer hertil (PE-CONS 14635/2016 – C8-0470/2016),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, vedtaget af Kommissionen den 18. juli 2016 (COM(2016)0300),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, vedtaget af Rådet den 12. september 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 14. september 2016 (11900/2016 – C8-0373/2016),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2017 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, forelagt af Kommissionen den 17. oktober 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1) og de vedtagne budgetændringer,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 90 og 91,

–  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A8-0353/2016),

1.  godkender Forligsudvalgets fælles udkast, som samlet består af de følgende dokumenter:

2.  bekræfter Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  Bemærker, at Parlamentets personaleniveau var et af de vigtigste spørgsmål i denne forligsprocedure; minder om, at på grundlag af gentlemen’s aftalen har hver del af budgetmyndigheden enekompetence vedrørende sin egen del af budgettet; minder også om sin politiske afgørelse om at fritage de politiske grupper fra målet om en reduktion på fem procent af personalet, som understreget i sine beslutninger om budgettet af 2014, 2015, 2016 og 2017; vil evaluere konsekvenserne af budgetmæssige afgørelser for institutionernes funktion;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 er endeligt vedtaget, og at drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

BILAG

17.11.2016

ENDELIG

Budget 2017 – Bestanddelene i de fælles konklusioner

Disse fælles konklusioner omfatter følgende dele:

1.  Budget for 2017

2.  Budget for 2016 – Ændringsbudget nr. 4, 5 og 6/2016

3.  Fælles erklæringer

Oversigt

A.   Budget for 2017

Bestanddelene i de fælles konklusioner:

—  Det samlede niveau for forpligtelsesbevillinger på 2017-budgettet er sat til 157 857,8 mio. EUR. Dette giver en margen under FFR-lofterne for 2017 på i alt 1 100,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

—  Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2017-budgettet er sat til 134 490,4 mio. EUR.

—  Fleksibilitetsinstrumentet for 2017 anvendes for et beløb på 530 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 3 Sikkerhed og medborgerskab.

—  Den samlede margen for forpligtelser anvendes for 1 439,1 mio. EUR for udgiftsområde 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse.

—  Margenen til uforudsete udgifter anvendes for 1 906,2 mio. EUR for udgiftsområde 3 og udgiftsområde 4. Den udlignes med 575,0 mio. EUR i forhold til den ufordelte margen under udgiftsområde 2 Bæredygtig vækst: naturressourcer i 2017 og med 507,3 mio. EUR i 2017, 570,0 mio. EUR i 2018 og 253,9 mio. EUR i 2019 i forhold til de ufordelte margener under udgiftsområde 5 Administration.

—  Betalingsbevillingerne for 2017, der vedrører anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i 2014, 2015 og 2016, anslås af Kommissionen til 981,1 mio. EUR.

B.   Budget for 2016

Bestanddelene i de fælles konklusioner:

—  Forslag til ændringsbudget nr. 4/2016 og den deraf følgende anvendelse af margenen til uforudsete udgifter som foreslået af Kommissionen.

—  Forslag til ændringsbudget nr. 5/2016 accepteres som foreslået af Kommissionen.

—  Forslag til ændringsbudget nr. 6/2016 og den deraf relaterede anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond accepteres som foreslået af Kommissionen.

1.  Budget for 2017

1.1.   "Færdigbehandlede" budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i disse konklusioner, bekræftes alle budgetposter, der ikke er ændret af enten Rådet eller Parlamentet, og de budgetposter, for hvilke Parlamentet accepterede Rådets ændringer i forbindelse med deres respektive behandling.

Forligsudvalget er for de øvrige budgetposter blevet enige om konklusionerne, der fremgår af afsnit 1.2 til 1.8 nedenfor.

1.2.   Horisontale spørgsmål

Decentrale agenturer

EU's bidrag (i forpligtelses- og i betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i decentrale agenturer er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017 med undtagelse af:

—  Den Europæiske Politienhed (Europol, budgetartikel 18 02 04), hvortil der tildeles 10 yderligere stillinger med yderligere bevillinger på 675 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

—  Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust, budgetartikel 33 03 04) hvortil der tildeles 10 yderligere stillinger med yderligere bevillinger på 675 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

—  Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA, budgetartikel 12 02 04) hvortil forpligtelses- og betalingsbevillingerne nedskæres med 500 000 EUR.

—  Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO, budgetartikel 18 03 02) hvortil forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 3 000 000 EUR.

—  Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA, budgetartikel 17 03 12 01) hvortil forpligtelses- og betalingsbevillingerne nedskæres med 8 350 000 EUR.

Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i forpligtelses- og betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i gennemførelsesorganerne er fastsat på det niveau, som Kommissionen har foreslået i det nye budgetforslag for 2017.

Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

Der er opnået enighed om en omfattende pakke af 78 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger for et samlet beløb på 76,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger som foreslået af Parlamentet ud over den forberedende foranstaltning, som Kommissionen foreslog i budgetforslaget for 2017.

Når et pilotprojekt eller en forberedende foranstaltning synes omfattet af et eksisterende retsgrundlag, kan Kommissionen foreslå overførsel af bevillinger til dette retsgrundlag for at fremme foranstaltningens gennemførelse.

Denne pakke overholder fuldt ud de lofter for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er fastsat i finansforordningen.

1.3.   Udgiftsområder i den finansielle ramme - forpligtelsesbevillinger

Efter at have taget højde for ovennævnte konklusioner vedrørende "færdigbehandlede" budgetposter, agenturer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er Forligsudvalget nået til enighed om følgende:

Udgiftsområde 1a — Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Forpligtelsesbevillinger er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget for 2017 som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017.

Rådet og Parlamentet bekræfter, at de aftalte forhøjelser i udgiftsområde 1a i forbindelse med budgettet for 2017 fuldt ud respekterer tidligere aftaler og ikke indvirker på de igangværende lovgivningsprocedurer.

Alle andre forpligtelsesbevillinger i udgiftsområde 1a er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017, der integrerer de justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som er medtaget i nedennævnte tabel. En særlig budgetartikel oprettes til "særlige begivenheder" i overensstemmelse med Parlamentets behandling.

Som følge heraf og under hensyntagen til agenturer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 21 312,2 mio. EUR med en margen på 51,9 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 1a og anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser med et beløb på 1 439,1 mio. EUR.

Udgiftsområde 1b - Økonomisk, social og territorial samhørighed

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, der er foreslået i budgetforslaget for 2017.

Under hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 53 586,6 mio. EUR, hvilket giver en margen på 0,4 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 1b.

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017, herunder en yderligere nedskæring på 325,0 mio. EUR som følge af EGFL's øgede formålsbestemte indtægter, som Kommissionen gav meddelelse om den 7. november 2016. Forligsudvalget er derfor nået til enighed om følgende:

Under hensyntagen til agenturer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 58 584,4 mio. EUR, hvilket giver en margen på 1 031,6 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 2 under hensyntagen til, at 575,0 mio. EUR anvendes til at udligne anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter.

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

Forpligtelsesbevillinger er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017, men med de justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedennævnte tabel:

Budgetanmærkningen i artikel 09 05 05 vil blive ændret ved at tilføje følgende sætning: "Udbuds- og tilskudsprocedurer kan, hvis det er relevant, omfatte indgåelse af rammepartnerskaber med henblik på at fremme en stabil finansieringsramme for de fælleseuropæiske netværk, der finansieres under denne bevilling."

Budgetanmærkningen i artikel 15 04 02 vil blive ændret ved at tilføje følgende sætning: "Denne bevilling kan også finansiere forberedelsen af det europæiske år for kulturarv."

Som følge heraf og under hensyntagen til agenturer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 4 284,0 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 3, og anvendelsen af 530 mio. EUR via fleksibilitetsinstrumentet og anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter med et beløb på 1 176,0 mio. EUR.

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

Forpligtelsesbevillinger er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017, men med de justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedennævnte tabel:

Bevillingerne til budgetpost 19 03 01 07 Den Europæiske Unions særlige repræsentanter (EUSR'er) fastsættes dog på niveauet i budgetforslaget for 2017.

Som følge heraf og efter hensyntagen til agenturer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 10 162,1 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 4, og anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter med et beløb på 730,1 mio. EUR.

Udgiftsområde 5 – Administration

Antallet af stillinger i institutionernes stillingsfortegnelse og de bevillinger, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017 godkendes af Forligsudvalget med følgende undtagelser:

—  Parlamentets behandling er godkendt med undtagelse af, at stigningen med 76 stillinger til de politiske grupper fuldt ud udlignes med en kompenserende nedskæring i stillingsfortegnelsens stillinger i Parlamentets administration på en budgetneutral måde. Herudover vedtog Forligsudvalget at integrere indvirkningen af den automatiske løntilpasning, der skal anvendes fra den 1. juli 2016, i budgettet for 2017 (EUR 8 717 000).

—  Rådets behandling er godkendt med integrationen af indvirkningen af den automatiske løntilpasning, der skal anvendes fra den 1. juli 2016, i budgettet for 2017 (EUR 3 301 000).

—  Revisionsrettens budget med nedskæringer i forhold til budgetforslaget for 2017, som indgik i Parlamentets behandling, godkendes.

—  Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) for hvilken 560 250 EUR (budgetkonto 1200) fordeles til budgetposten for kontraktansatte, hvor det samme beløb reduceres i konto 3003 Bygninger og tilhørende udgifter. Budgetanmærkningen i 1200 vil blive ændret ved at tilføje følgende sætning: "Disse bevillinger dækker også udgifterne til kontraktansatte, der deltager i strategiske kommunikationsaktiviteter." Herudover justeres følgende budgetposter EU-Udenrigstjenestens sektion for at fjerne overførslen af EU's særlige repræsentanter i dobbeltroller som foreslået i ændringsskrivelse nr. 1.

Som følge af og efter hensyntagen til agenturer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 9 394,5 mio. EUR, hvilket giver en margen på 16,2 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 5 efter anvendelsen af 507,3 mio. EUR til at udligne anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter.

Særlige instrumenter

Forpligtelsesbevillinger til særlige instrumenter er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget for 2017 undtagen for reserven til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (budgetartikel 40 02 44), som udgår.

Udligning af margenen til uforudsete udgifter i 2018 og 2019

Den samlede anvendelse margenen til uforudsete udgifter i 2017 er på 1 176,0 mio. EUR for udgiftsområde 3 og 730,1 mio. EUR for udgiftsområde 4 med et samlet beløb på 1 906,2 mio. EUR. Der udlignes med 575,0 mio. EUR i forhold til den ufordelte margen i udgiftsområde 2 i 2017 og med 507,3 mio. EUR i 2017. 570,0 mio. EUR i 2018 og 253,9 mio. EUR i 2019 i forhold til de ufordelte margener under udgiftsområde 5. Beslutningen om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2017, som blev vedtaget sammen med ændringsskrivelse nr. 1/2017, vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

1.4.   Betalingsbevillinger

Det samlede niveau af betalingsbevillinger i 2017-budgettet er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017 med følgende justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget:

1.  Der tages først hensyn til det niveau, der er opnået enighed om, for forpligtelsesbevillinger for ikke-opdelte bevillinger, for hvilke niveauet af betalingsbevillinger svarer til niveauet af forpligtelsesbevillinger. Dette omfatter nedskæring af landbrugsudgifter med 325 mio. EUR og justeringer i administrationsudgifterne for sektion I, II, III, IV, V, VI, VII, IX og X (13,4 mio. EUR) og decentrale agenturer (for hvilke EU's bidrag i betalingsbevillinger fastsættes til det niveau, der er foreslået i afsnit 1.2 ovenfor). Den kombinerede virkning er en nedskæring på 332,3 mio. EUR.

2.  Betalingsbevillingerne til alle nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er foreslået af Parlamentet, er fastsat til 50 % af de hertil svarende forpligtelsesbevillinger eller på Parlamentets foreslåede niveau, hvis dette er lavere. I tilfælde af forlængelser af eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er niveauet for betalingsbevillinger det niveau, der er fastsat i budgetforslaget plus 50 % af de hertil svarende nye forpligtelsesbevillinger, eller det af Parlamentet foreslåede niveau, hvis dette er lavere. Den kombinerede virkning er en forhøjelse på 35,2 mio. EUR.

3.  Betalingsbevillingerne til "særlige begivenheder" (budgetartikel 15 02 10) er det beløb, som er angivet i Parlamentets behandling (6 mio. EUR).

4.  Betalingsbevillingerne (budgetartikel 01 03 08 Tilførsler til EFSD-garantifonden) opføres med "p.m".

5.  Justeringerne i de følgende budgetposter er vedtaget som et resultat af udviklingen i forpligtelser til opdelte bevillinger:

6.  Betalingsbevillingerne til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (budgetartikel 40 02 43) fastsættes til nul (en reduktion på -30 mio. EUR), idet betalingsbevillingerne fra formålsbestemte indtægter anslås til at være tilstrækkelige til at dække hele 2017.

7.  Reserven til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (budgetartikel 40 02 44) udgår.

8.  Yderligere nedskæringer i betalinger foretages i følgende budgetposter:

Disse tiltag vil tilvejebringe et niveau af betalingsbevillinger på 134 490,4 mio. EUR, der er en reduktion på -931.4 mio. EUR i forhold til budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017.

1.5.   Reserve

Der er ikke nogen reserver ud over dem i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017, undtagen for:

—  Budgetkonto 13 01 04 04 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) og budgetartikel 13 08 01 Støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) – Operationel teknisk bistand overført fra U1b (ESF, EFRU og Samhørighedsfonden) for hvilke det fulde beløb i forpligtelses- og betalingsbevillinger opføres i reserven, indtil retsgrundlaget for Støtteprogrammet for strukturreformer er vedtaget.

—  Budgetkonto 13 08 02 Støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) – Operationel teknisk bistand overført fra U2 (ELFUL) for hvilke det fulde beløb i forpligtelses- og betalingsbevillinger opføres i reserven, indtil retsgrundlaget for Støtteprogrammet for strukturreformer er vedtaget.

—  Budgetkonto 18 02 01 03 Oprettelse af nye IT-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af Unionens ydre grænser for hvilke 40 000 000 i forpligtelsesbevillinger og 28 000 000 i betalingsbevillinger opføres i reserven, indtil lovgivningsproceduren for oprettelse af et ind- og udrejsesystem er afsluttet.

1.6.   Budgetanmærkninger

Medmindre det specifikt er nævnt i de tidligere afsnit godkendes de ændringer, som Europa-Parlamentet eller Rådet har foretaget i budgetanmærkningernes ordlyd, med undtagelse af dem, som vedrører budgetposter i nedenstående tabel, hvis ordlyd godkendes som foreslået i budgetforslaget, der er ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017 og ajourføringen af EGFL.

Der er en aftale om, at ændringer, der er foretaget af Europa-Parlamentet eller Rådet, ikke kan ændre eller udvide omfanget af et eksisterende retsgrundlag eller påvirke institutionernes administrative autonomi, og at foranstaltningerne kan dækkes af de disponible midler.

1.7.   Nye budgetposter

Den budgetkontoplan, som er foreslået af Kommissionen i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2017 med medtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og den nye budgetartikel for særlige årlige begivenheder (15 02 10), godkendes.

1.8.   Indtægter

Kommissionens forslag i ændringsskrivelse nr. 1/2017 om medtagelse af indtægter fra bøder i budgettet for et beløb på 1 mia. EUR godkendes.

2.   Budget for 2016

Forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 4/2016 og den deraf følgende anvendelse af margenen til uforudsete udgifter godkendes som foreslået af Kommissionen.

Forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5/2016 godkendes som foreslået af Kommissionen.

Forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 6/2016 og den deraf relaterede anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond godkendes som foreslået af Kommissionen.

3.   Fælles erklæringer

3.1.   Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om, at nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et fælles politisk mål, som har høj prioritet, og med henblik herpå bekræfter de deres vilje til at gøre bedst mulig brug af de budgetmæssige midler, der er til rådighed, for at nå det, især gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

De minder om, at i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (FFR-forordningen) udgør "Disponible margener under FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for årene 2014-2017 [...] en samlet FFR-margen for forpligtelser, der stilles til rådighed ud over de i FFR'en fastsatte lofter for årene 2016-2020 til politiske mål vedrørende vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse."

Rådet og Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at foreslå et ændringsbudget i 2017 for at yde 500 mio. EUR(7) til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2017 fra den samlede margen for forpligtelser, så snart den tekniske justering, der er omhandlet i artikel 6 i FFR-forordningen, er vedtaget.

Rådet og Europa-Parlamentet påtager sig hurtigt at behandle det forslag til ændringsbudget for 2017, som fremsættes af Kommissionen.

3.2.   Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om betalingsbevillinger

Europa-Parlamentet og Rådet minder om, at der under hensyntagen til budgetgennemførelsen skal sikres en velordnet udvikling i betalingerne i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt niveau for ubetalte fakturaer ved årets udgang.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat nøje og aktivt at overvåge gennemførelsen af programmerne for 2014-2020. Med henblik herpå opfordrer de Kommissionen til rettidigt at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen med hensyn til gennemførelsen og overslag over behovene for betalingsbevillinger i 2017.

Rådet og Europa-Parlamentet vil træffe de nødvendige beslutninger om behørigt berettigede behov i rette tid for at undgå akkumulering af et urimeligt stort antal ubetalte regninger og for at sikre, at krav om betaling godtgøres behørigt.

3.3.   Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om en personalenedskæring på 5 %

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om aftalen om gradvis at nedbringe personalet i stillingsfortegnelsen pr. 1. januar 2013 med 5 %, der skal gælde alle institutioner, organer og agenturer, som anført i punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning.

De tre institutioner minder om, at målåret for fuld gennemførelse af personalenedskæringen på 5 % er 2017. De er enige om, at der skal træffes passende opfølgningsforanstaltninger for at gøre status over situationen med henblik på at sikre, at alt sættes ind for at undgå yderligere forsinkelse i gennemførelsen af målet om en personalenedskæring på 5 % for alle institutioner, organer og agenturer.

De tre institutioner ser med tilfredshed på Kommissionens oversigt over konsoliderede data om alt eksternt personale ansat af institutionerne, som angivet i budgetforslaget i overensstemmelse med finansforordningens artikel 38, stk. 3, litra b). De opfordrer Kommissionen til fortsat at forelægge disse oplysninger, når den fremlægger sine budgetforslag for kommende år.

Rådet og Parlamentet understreger, at opfyldelsen af målet om en personalenedskæring på 5 % bidrager til besparelser i institutionernes administrative udgifter. Med henblik herpå opfordrer de Kommissionen til at indlede en vurdering af resultaterne af dette projekt med henblik på at indhøste erfaring til fremtiden.

3.4.   Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling

For at tackle de underliggende årsager til migration lancerede Kommissionen Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) på grundlag af oprettelsen af en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond. Kommissionen foreslår, at EFSD-garantifonden får bevilget 750 mio. EUR i perioden 2017-2020, heraf 400 mio. EUR fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i løbet af de fire år, 100 mio. EUR fra ENI i perioden 2017-2020 (heraf 25 mio. EUR i 2017) og 250 mio. EUR i forpligtelses- (og betalings-) bevillinger i 2017.

Rådet og Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at anmode om de nødvendige bevillinger i et ændringsbudget i 2017 for at sikre finansieringen af EFSD fra EU-budgettet, så snart retsgrundlaget er vedtaget.

Rådet og Europa-Parlamentet påtager sig hurtigt at behandle det forslag til ændringsbudget for 2017, som fremsættes af Kommissionen.

3.5.   Fælles erklæring om EU-trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at oprettelsen af trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet bør være gennemsigtig og klar og i overensstemmelse med princippet om EU-budgettets enhed, med budgetmyndighedens beføjelser og med målene i de eksisterende retsgrundlag.

De forpligter sig til at tage fat på disse spørgsmål, når det er relevant, som led i revisionen af finansforordningen med henblik på at sikre den rette balance mellem fleksibilitet og ansvarlighed.

Kommissionen forpligter sig til:

—  jævnligt at underrette budgetmyndigheden om trustfondenes igangværende og planlagte finansieringsaktiviteter (inklusive medlemsstaternes bidrag) og operationer

—  i 2017 at fremlægge et arbejdsdokument, der ledsager budgetforslaget for det følgende regnskabsår

—  at foreslå foranstaltninger til fuld inddragelse af Europa-Parlamentet.

3.6.   Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om landbrug

Budgettet for 2017 omfatter en række hasteforanstaltninger, der skal bistå landbrugere med at imødegå de markedsvanskeligheder, som de på det seneste har oplevet. Kommissionen bekræfter, at margenen under udgiftsområde 2 er tilstrækkelig til at afhjælpe eventuelle uforudsete behov. Den påtager sig regelmæssigt at overvåge markedssituationen og om nødvendigt at forelægge passende foranstaltninger for at håndtere de behov, som ikke kan dækkes af de bevillinger, der er godkendt i henhold til budgettet. I sådanne tilfælde forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at behandle de relevante budgetmæssige forslag så hurtigt som muligt.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2016)0411. (2) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105. (3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (6) Disse beløb er del af en generel forhøjelse af udgiftsområde 1a indtil 2020 i forbindelse med midtvejsgennemgangen/revisionen af FFR. (7) Dette beløb er en del af den samlede forhøjelse til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til 2020 inden for rammerne af midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om situationen i Italien efter jordskælvene (2016/2988(RSP))

P8_TA(2016)0476 RC-B8-1285/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 174, artikel 175, stk. 3, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(3) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af nævnte forordning(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand ("initiativet EU-bistandsfrivillige")(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. april 2011 om videreudvikling af risikovurdering med henblik på katastrofehåndtering i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2008 med opfordring til at fremme civilbeskyttelseskapaciteterne ved hjælp af et europæisk system til gensidig bistand, der bygger på en modulbaseret tilgang til civilbeskyttelse (16474/08),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Den Europæiske Unions Solidaritetsfond – Årsrapport 2014" (COM(2015)0502),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2007 om regionale følger af jordskælv(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2009(9) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: Italien, jordskælv i Abruzzerne,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, gennemførelse og anvendelse(10),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 28. november 2013 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(11),

–  der henviser til forespørgslerne til Kommissionen om situationen i Italien efter jordskælvene (O-000139/2016 – B8-1812/2016, O-000140/2016 – B8-1813/2016 og O-000141/2016 – B8-1814/2016),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 24/2012 med titlen "Den Europæiske Unions Solidaritetsfonds reaktion på jordskælvet i 2009 i Abruzzo: foranstaltningernes relevans og omkostningerne forbundet med dem",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at det ødelæggende jordskælv, der ramte det centrale Italien den 24. august 2016, blev efterfulgt af yderligere tre kraftige jordskælv samt en serie af mindre rystelser i de centralitalienske regioner den 26. oktober 2016 med styrker på 5,5 og 6,1 og den 30. oktober 2016 med en styrke på 6,5;

B.  der henviser til, at skælv og efterskælv er fortsat med at smadre det centrale Italien gennem de seneste måneder; der henviser til, at det seneste jordskælv den 30. oktober 2016 var den kraftigste rystelse, der har ramt landet i mere end tre årtier, som betød, at hele landsbyer blev jævnet med jorden, og at mange af indbyggerne i de ramte områder blev bragt på håbløshedens rand, og som førte til en række indirekte skader i de omkringliggende områder;

C.  der henviser til, at over 400 mennesker er meldt sårede, og 290 døde i de seneste skælv;

D.  der henviser til, at de altødelæggende jordskælv tilsammen har skabt en dominoeffekt og har medført, at op mod 100 000 indbyggere er blevet fordrevet;

E.  der henviser til, at virkningerne af de seneste skælv har tilintetgjort byer, forårsaget alvorlige ødelæggelser på lokal og regional infrastruktur, ødelagt historisk arv og kulturarv, skadet økonomisk aktivitet, navnlig for SMV'er, samt landbruget, landskabet og potentialet i turisme- og hotel- og restaurationsbranchen;

F.  der henviser til, at der i de ramte landsdele er sket terrænmæssige forandringer i et cirka 130 km2 stort område, hvor den maksimale terrænforskydning er på mindst 70 cm, og til, at uforudsigelige hydrogeologiske effekter under barsk vintervejr kan føre til yderligere naturkatastrofer, som f.eks. oversvømmelser og jordskred, og kumulative skader;

G.  der henviser til, at nogle områder i Den Europæiske Union er mere sårbare og udsatte for høj seismisk risiko; der henviser til, at de endda kan være eksponeret for gentagne naturkatastrofer af forskellig art, heraf nogle med mindre end et års mellemrum, som det i de senere år har været tilfældet i Italien, Portugal, Grækenland og Cypern;

H.  der henviser til, at der skal sikres en behørig koordinering af genopbygningsindsatsen for at rette op på de økonomiske og sociale tab, og til, at der også bør rettes særlig opmærksomhed mod den uvurderlige italienske kulturarv gennem fremme af internationale og europæiske projekter, der sigter mod beskyttelse af historiske bygninger og steder;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2012/2002 som en reaktion på de alvorlige oversvømmelser, der ramte Centraleuropa i sommeren 2002;

J.  der henviser til, at de forskellige EU-instrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde og civilbeskyttelsesordningen og det finansielle instrument kan bruges til at styrke forebyggende foranstaltninger til imødegåelse af jordskælv samt rehabiliteringsforanstaltninger;

K.  der henviser til, at der ved 2014-reformen af Solidaritetsfonden blev åbnet mulighed for, at medlemsstaterne kan anmode om forskudsbetaling, og Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt en sådan kan ydes, såfremt der er tilstrækkelige midler til rådighed; der henviser til, at denne forskudsbetaling dog ikke kan overstige 10 % af det forventede samlede finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden, og at loftet er 30 mio. EUR;

L.  der henviser til, at den berørte medlemsstat skal indgive en ansøgning til Kommissionen om tilskud fra Solidaritetsfonden senest tolv uger efter, at de første skader i forbindelse med katastrofen er kortlagt; der henviser til, at modtagerstaten er ansvarlig for anvendelsen af tilskuddet og fører tilsyn med måden, hvorpå midlerne anvendes, men Kommissionen kan dog foretage kontrolundersøgelser på stedet af de tiltag, der støttes via Solidaritetsfonden;

M.  der henviser til, at der i forbindelse med genopbygningsprocessen skal tages højde for tidligere erfaringer og behovet for, at en bæredygtig genopbygning gennemføres så hurtigt som muligt på grundlag af tilstrækkelige ressourcer, bureaukratisk forenkling og gennemsigtighed, og for at tilvejebringe sikkerhed og stabilitet for de ramte indbyggere med henblik på at sikre, at de kan blive ved med at bo i disse områder;

N.  der henviser til, at forebyggelse bør udgøre en stadig vigtigere fase i katastrofehåndteringen, og at den bør tillægges større samfundsmæssig betydning og kræver et omhyggeligt udformet handlingsprogram for udbredelse af information, bevidstgørelse og uddannelse;

O.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke de nuværende katastrofeforebyggelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Parlamentets tidligere forslag med henblik på at konsolidere strategien for forebyggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer på EU-plan;

1.  udtrykker sin dybeste solidaritet og medfølelse med alle de personer, der er blevet ramt af jordskælvene, og med deres familier samt med de nationale, regionale og lokale myndigheder i Italien, som er involveret i hjælpearbejdet efter katastrofen;

2.  udtrykker bekymring over det store antal hjemløse personer, som vil blive udsat for barske vejrforhold i den forestående vinter; opfordrer derfor Kommissionen til at finde frem til alle muligheder for at hjælpe de italienske myndigheder med henblik på at sikre ordentlige levevilkår for de mennesker, der har mistet deres hjem;

3.  værdsætter den utrættelige indsats, der gøres af redningsmandskab, civilbeskyttelsesenheder, frivillige, civilsamfundsorganisationer og de lokale, regionale og nationale myndigheder i de ødelagte områder for at redde liv, begrænse skadernes omfang og sikre fælles basale aktiviteter med henblik på at bevare en ordentlig levestandard;

4.  fremhæver de alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser af den lange række af jordskælv og den ødelæggelse, de har medført;

5.  understreger situationens alvor i de ramte områder, som lægger et betydeligt og markant økonomisk pres på de italienske nationale, regionale og lokale myndigheder;

6.  glæder sig over den øgede grad af fleksibilitet i underskudsberegningen af udgifterne i forbindelse med jordskælvene, som Italien er blevet givet i overensstemmelse med traktaterne for at kunne håndtere den aktuelle nødsituation effektivt og hurtigt og med de fornødne indgreb for at sikre de ramte områder; opfordrer endvidere den italienske regering til at sikre, at alle de ekstra midler, der tilvejebringes, rent faktisk anvendes til dette specifikke formål;

7.  anmoder i lyset af denne særlige og meget alvorlige situation Kommissionen om at overveje at udelade investeringer i bæredygtig genopbygning og i jordskælvssikring – herunder investeringer, der medfinansieres af ESI-fondene og bevilges til tematisk mål nr. 5 ("forebyggelse, fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og risikostyring") – ved beregningen af nationale underskud inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten;

8.  glæder sig over den solidaritet, som EU-institutionerne, andre medlemsstater, europæiske regioner og internationale aktører har givet udtryk for, og som eksemplificeres i form af gensidig bistand i nødsituationer;

9.  anmoder Kommissionen om at overveje at udvide Solidaritetsfondens eksisterende beregning, som for øjeblikket er baseret på virkningerne af de skader, der er forårsaget af en enkelt katastrofal hændelse, til en kumulativ beregning af de skader, der er forårsaget af flere naturkatastrofer i samme område i løbet af et år;

10.  gør opmærksom på de problemer, der er forbundet med systemer til at forudsige jordskælv og den høje seismiske aktivitet i Middelhavsområdet og Sydøsteuropa; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde forskning med henblik på forebyggelse af skader, krisehåndtering og minimering af omfanget og virkningen af katastrofer i forbindelse med foranstaltninger under Horisont 2020; bemærker med bekymring, at tusindvis af mennesker er blevet dræbt og hundredetusindvis er blevet hjemløse i de seneste 15 år som følge af ødelæggende jordskælv, der har ramt Europa;

11.  minder om, hvor vigtigt det er at overholde kravene til opførelse af jordskælvssikre bygninger og infrastrukturer; opfordrer indtrængende nationale, regionale og lokale myndigheder til at optrappe indsatsen for at bringe konstruktioner i overensstemmelse med de gældende jordskælvsstandarder og til at være behørigt opmærksomme på dette, når de udsteder byggetilladelser;

12.  fremhæver den vigtige rolle, som EU's civilbeskyttelsesordning spiller med hensyn til at fremme samarbejde mellem nationale civilbeskyttelsesmyndigheder i hele Europa i vanskelige situationer og minimere konsekvenserne af usædvanlige begivenheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forenkle procedurerne for aktivering af denne ordning, så den kan benyttes hurtigt og effektivt umiddelbart efter en katastrofe;

13.  tager den ansøgning, som den italienske regering har forelagt om tilskud fra Solidaritetsfonden, til efterretning og opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for straks at vurdere ansøgninger om bistand fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), således at den kan mobiliseres hurtigt; understreger i denne forbindelse vigtigheden af, at forskud udbetales så hurtigt som muligt til de nationale myndigheder, så de kan imødekomme de mest presserende af de krav, situationen stiller;

14.  mener, at den delvise opførelse på budgettet af den årlige finansielle bevilling til EUSF, som indgår i den foreslåede omnibusforordning, fremover vil kunne bidrage til at fremskynde mobiliseringsproceduren med henblik på at yde en hurtigere og mere effektiv hjælp til mennesker, der er ramt af en katastrofe; anmoder desuden Kommissionen om i forbindelse med eventuelle fremtidige reformer at overveje, om det er muligt at forhøje tærsklen for forskudsbetalinger og afkorte fristen for behandling af ansøgningerne;

15.  understreger, at det er vigtigt at skabe synergier mellem alle tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), og sikre, at midlerne reelt anvendes til genopbygningsaktiviteter og alle andre nødvendige indgreb i fuldt samarbejde med de italienske nationale og regionale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at være indstillet på at foretage ændringer i programmer og operationelle programmer i dette øjemed så hurtigt som muligt, efter at en medlemsstat har anmodet om ændringer; fremhæver ligeledes muligheden af at anvende Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) til at støtte de landdistrikter og landbrugsaktiviteter, der er ramt af jordskælvene;

16.  fremhæver endvidere vigtigheden af at optimere anvendelsen af eksisterende EU-midler til investering i forebyggelse af naturkatastrofer og af at sikre konsolidering og udvikling af genopbygningsprojekter, som er bæredygtige på lang sigt, og gentager, at det er nødvendigt at forenkle de administrative procedurer for koordinering af midlerne; understreger, at de berørte medlemsstater efter at have modtaget støtte fra Solidaritetsfonden bør intensivere deres bestræbelser på at udvikle passende risikostyringsstrategier og styrke deres mekanismer for katastrofeforebyggelse;

17.  noterer sig, at EU's Copernicus-beredskabsstyringstjeneste på anmodning af den italienske regering er blevet aktiveret med henblik på at tilvejebringe en satellitbaseret skadesvurdering af de berørte områder; tilskynder til samarbejde mellem internationale forskningscentre og glæder sig over anvendelsen af radar med syntetisk apertur (SAR), som kan evaluere og måle jordbevægelser med centimers nøjagtighed gennem skydække både dag og nat, også med henblik på forebyggelse og risikostyring;

18.  fremhæver den betydning, som offentlig forskning og udvikling (F&U) har for forebyggelse og håndtering af katastrofer, og opfordrer til øget koordination og samarbejde mellem medlemsstaternes forsknings- og udviklingsinstitutioner, især dem, der arbejder med samme type risici; kræver bedre systemer for tidlig varsling i medlemsstaterne samt etablering og styrkelse af forbindelser mellem de forskellige systemer for tidlig varsling;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Italiens regering og de regionale og lokale myndigheder i de berørte områder.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (2) EUT L 70 af 16.3.2016, s. 1. (3) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (4) EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143. (5) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1. (6) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1. (7) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 269. (8) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 15. (9) EUT C 230 E af 26.8.2010, s. 13. (10) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 13. (11) EUT C 114 af 15.4.2014, s. 48.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om kommissærers interesseerklæringer - retningslinjer (2016/2080(INI))

P8_TA(2016)0477 A8-0315/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 17, stk. 3,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 245,

–  der henviser til bilag XVI til forretningsordenen ("Retningslinjer for godkendelse af Kommissionen"), navnlig punkt 1, litra a), tredje afsnit,

–  der henviser til sin afgørelse af 28. april 2015 om prøvelse af de udpegede kommissionsmedlemmers erklæringer om økonomiske interesser (fortolkning af punkt 1, litra a), i bilag XVI til forretningsordenen)(1),

–  der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen(2), navnlig punkterne i afsnit II – Politisk ansvar,

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014(3),

–  der henviser til adfærdskodeksen for kommissærer af 20. april 2011(4), navnlig punkt 1.3, 1.4, 1.5 og 1.6,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0315/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentet i henhold til punkt 1, litra a), i bilag XVI til forretningsordenen (Retningslinjer for godkendelse af Kommissionen) kan udtale sig om den valgte formand for Kommissionens fordeling af ansvarsområder og indhente de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til de udpegede kommissionsmedlemmers egnethed; der henviser til, at Parlamentet forventer at blive underrettet om alle oplysninger vedrørende de udpegede kommissionsmedlemmers økonomiske interesser, og at deres erklæringer om økonomiske interesser sendes til prøvelse i det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål;

B.  der henviser til, at kandidaterne til posterne som medlem af Kommissionen i henhold til punkt 3 under afsnit II (Politisk ansvar) i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen sikrer, at alle relevante oplysninger fremlægges i fuldt omfang i overensstemmelse med deres uafhængighedsforpligtelse i henhold til traktaterne; der henviser til, at disse oplysninger skal fremlægges i overensstemmelse med procedurer, der skal sikre en åben, retfærdig og konsekvent vurdering af den samlede indstillede Kommission;

C.  der henviser til, at det fremgår af dets ovennævnte afgørelse af 28. april 2015, at det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, ved prøvelse af et udpeget kommissionsmedlems erklæring om økonomiske interesser ikke kun skal kontrollere, om erklæringen er behørigt udfyldt, men også vurdere om erklæringens indhold er korrekt, og om der kan udledes en interessekonflikt heraf;

D.  der henviser til, at Parlamentet i henhold til punkt 1, litra a), i bilag XVI til forretningsordenen bl.a. skal vurdere de udpegede kommissionsmedlemmer på grundlag af deres personlige uafhængighed, navnlig i lyset af den særlige rolle som garant for Unionens interesser, der er tillagt Kommissionen ved traktaterne;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 8. september 2015 udtalte, at en bekræftelse fra Retsudvalget om, at der ikke kan konstateres nogen interessekonflikter, er en nødvendig forudsætning for det ansvarlige udvalgs høring af de indstillede kommissærer, navnlig i betragtning af at Kommissionens politiske mandat blev styrket i Lissabontraktaten;

F.  der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 8. september 2015, fandt, at det var vigtigt, at Retsudvalget udsteder retningslinjer i form af henstillinger eller en initiativbetænkning med henblik på at gøre det lettere at foretage en reform af procedurerne vedrørende kommissærernes interesseerklæringer, samtidig med at det opfordrede Kommissionen til at revidere sine regler om kommissærernes interesseerklæringer;

G.  der henviser til, at kommissærerne i henhold til punkt 1.3 i adfærdskodeksen for kommissærer om upartiskhed, integritet, gennemsigtighed, ærlighed, ansvarsbevidsthed og respekt for Parlamentets værdighed skal afgive en erklæring om alle økonomiske interesser og ejendom, som kan give anledning til interessekonflikt ved udøvelsen af deres hverv, og at erklæringen skal omfatte interesser hos kommissionsmedlemmets ægtefælle/partner – som defineret i de gældende regler(5) – i det omfang disse interesser kan give anledning til en interessekonflikt;

H.  der henviser til, at de økonomiske interesser, der skal angives, omfatter alle former for kapitalandele i virksomheder;

I.  der henviser til, at medlemmerne af Kommissionen i henhold til punkt 1.4 i adfærdskodeksen for kommissærer for at undgå enhver interessekonflikt skal afgive en erklæring om deres ægtefælles/partners erhvervsmæssige virksomhed, og at denne erklæring skal angive virksomhedens art, betegnelsen for det hverv, der udøves, og en eventuel arbejdsgivers navn;

J.  der henviser til, at erklæringen om økonomiske interesser i henhold til punkt 1.5 i adfærdskodeksen for kommissærer skal indgives ved hjælp af en formular, der er knyttet som bilag til adfærdskodeksen, og at formularen skal udfyldes og gøres tilgængelig, inden den indstillede kommissær høres i Parlamentet, og skal ajourføres i tjenesteperioden i tilfælde af ændrede oplysninger, dog mindst en gang om året;

K.  der henviser til, at oplysningerne i formularen er begrænsede og utilstrækkelige, ikke indeholder en detaljeret definition af, hvad der betragtes som en interessekonflikt, og derfor ikke giver Parlamentet mulighed for på en retfærdig og konsekvent måde at foretage en ordentlig vurdering af, om der foreligger aktuelle eller potentielle interessekonflikter for den indstillede kommissær, eller om denne er i stand til at udøve sit mandat i overensstemmelse med adfærdskodeksen for kommissærer;

L.  der henviser til, at i henhold til punkt 1.6 i adfærdskodeksen for kommissærer må et medlem af Kommissionen, som har en personlig interesse, navnlig af familiemæssig eller finansiel karakter, i sit ansvarsområde, som kan påvirke vedkommendes uafhængighed, ikke behandle spørgsmål, der hører under dette ansvarsområde;

M.  der henviser til, at Kommissionen har det endelige ansvar for valget af arten og omfanget af de oplysninger, der skal indgå i dets medlemmers interesseerklæringer; der henviser til, at det derfor påhviler Kommissionen at sørge for præcis den grad af gennemsigtighed, som er nødvendig for en korrekt afvikling af proceduren for udnævnelse af de indstillede kommissærer;

N.  der henviser til, at Parlamentet ifølge punkt 5 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen kan anmode Kommissionens formand om at udtrykke mistillid til et bestemt medlem af Kommissionen; der henviser til, at Kommissionens formand ifølge punkt 7 i den nævnte aftale skal underrette Parlamentet, hvis hun/han agter at ændre fordelingen af ansvarsområder mellem Kommissionens medlemmer, for at muliggøre en høring i Parlamentet om disse ændringer;

O.  der henviser til, at interesseerklæringerne fra de nuværende medlemmer af Kommissionen generelt kan betragtes som en forbedring sammenlignet med håndteringen af erklæringer i 2008-2009, men at der har været rigeligt med episoder, som har nødvendiggjort en efterfølgende præcisering af visse interesseerklæringer;

P.  der henviser til, at adfærdskodeksen for kommissærer, der blev vedtaget i 2011, beklageligvis ikke i tilstrækkelig grad behandler en række af Parlamentets henstillinger om forbedringer, især for så vidt angår kommissionsmedlemmernes erklæringer om økonomiske interesser, begrænsninger med hensyn til beskæftigelse efter mandatets ophør og styrkelse af det etiske ad hoc-udvalg, der er ansvarligt for vurderingen af interessekonflikter; der henviser til, at man i denne forbindelse endvidere bør være opmærksom på de holdninger, som Parlamentet har indtaget angående ændringerne og forbedringerne af proceduren for høring af de udpegede kommissionsmedlemmer;

Q.  der henviser til, at en af grundpillerne i den europæiske forvaltning er styrkelse af etik og gennemsigtighed inden for EU-institutionerne med henblik på at forbedre de europæiske borgeres tillid til dem, navnlig i lyset af det mere omfattende politiske mandat, som Kommissionen har fået siden Lissabontraktaten;

Almindelige bemærkninger

1.  minder om, at prøvelsen af kommissærernes erklæringer om økonomiske interesser har til formål at sikre, at de indstillede kommissærer er i stand til at udføre deres opgaver i fuldkommen uafhængighed, at sikre størst mulig gennemsigtighed og ansvarliggørelse af Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i TEUF og med adfærdskodeksen for kommissærer; bemærker i denne forbindelse, at denne prøvelse ikke bør være begrænset til udnævnelsen af den nye Kommission, men også bør finde sted i tilfælde af en ledig post som følge af en kommissærs frivillige fratræden, afskedigelse eller dødsfald, en ny medlemsstats tiltrædelse eller en væsentlig ændring af en kommissærs ansvarsområde eller økonomiske interesser;

2.  er af den opfattelse, at bedømmelsen af en potentiel interessekonflikt skal foretages på grundlag af klare, objektive og relevante faktorer og under hensyntagen til den indstillede kommissærs ansvarsområde;

3.  påpeger, at interessekonflikter defineres som enhver situation, hvor en offentlig interesse kolliderer med offentlige og private interesser, og som kan eller synes at kunne påvirke en uafhængig, uvildig og objektiv udøvelse af et hverv;

4.  bekræfter, at Retsudvalget er kompetent og ansvarligt for at foretage en grundig analyse af erklæringerne om økonomiske interesser ved hjælp af en tilbundsgående undersøgelse med henblik på at vurdere, om indholdet af den erklæring, der er afgivet af en indstillet kommissær, er korrekt og er i overensstemmelse kriterierne og principperne i traktaterne og i adfærdskodeksen, eller om der kan udledes en interessekonflikt heraf, og at det skal kunne foreslå Kommissionens formand at udskifte den pågældende kommissær; opfordrer derfor Kommissionen til at tilvejebringe alle de fornødne konkrete redskaber og oplysninger, så Retsudvalget kan foretage en fuldstændig og objektiv analyse;

5.  anser det for helt afgørende, at Retsudvalget har tilstrækkelig tid til at sikre, at denne detaljerede vurdering er effektiv;

6.  erindrer om, at Retsudvalget undersøger spørgsmål vedrørende de indstillede kommissionsmedlemmers erklæringer om økonomiske interesser med den største fortrolighed, men også i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed sikrer offentliggørelse af sine konklusioner, når disse foreligger;

7.  mener, at Retsudvalget, hvis det bemærker en mulig interessekonflikt, bør have ret til at forsætte høringen og få de nødvendige præciseringer efter udløbet af den tid, der er afsat til de spørgsmål, det ønsker at stille den indstillede kommissær;

Proceduren for prøvelse af erklæringer om økonomiske interesser inden høringerne af de indstillede kommissærer

8.  mener, at en bekræftelse fra Retsudvalget på grundlag af en grundig analyse af erklæringerne om økonomiske interesser om, at der ikke kan konstateres nogen interessekonflikter, er en forudsætning for, at det ansvarlige udvalg kan afholde en høring(6);

9.  mener derfor, at proceduren for udnævnelsen af den indstillede kommissær skal suspenderes, såfremt der ikke foreligger en sådan bekræftelse, eller hvis Retsudvalget fastslår, at der foreligger en interessekonflikt;

10.  mener, at der bør gælde følgende retningslinjer i forbindelse med prøvelsen af erklæringer om økonomiske interesser i Retsudvalget:

Proceduren for prøvelse af erklæringer om økonomiske interesser i løbet af tjenesteperioden

11.  understreger, at alle medlemmer af Kommissionen har pligt til at sikre, at deres interesseerklæringer straks ajourføres, hver gang der sker en ændring i deres økonomiske interesser, og opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet øjeblikkeligt om eventuelle ændringer eller om hvad som helst, der kan føre til en interessekonflikt eller en potentiel interessekonflikt;

12.  mener derfor, at erklæringen om økonomiske interesser skal omfatte nuværende eller tidligere interesser eller aktiviteter fra de sidste to år, der er af en ejendomsrelateret, erhvervsmæssig, personlig eller familiemæssig karakter, i overensstemmelse med det tilbudte ansvarsområde; den skal også tage hensyn til, at interessen kan være forbundet med en fordel for den involverede person eller for tredjemand, og at den også kan være af ideel, materiel eller finansiel karakter;

13.  mener, at enhver ændring af en kommissærs økonomiske interesser under dennes mandat eller enhver omfordeling af ansvarsområder mellem Kommissionens medlemmer udgør en ny situation med hensyn til en mulig interessekonflikt; mener derfor, at denne situation bør være underlagt Parlamentets prøvelse i overensstemmelse med punkt 10 i denne beslutning og punkt 2 i bilag XVI (Retningslinjer for godkendelse af Kommissionen) til Europa-Parlamentets forretningsorden;

14.  påpeger, at Parlamentet i henhold til artikel 246, stk. 2, i TEUF skal høres, hvis der skal udnævnes en efterfølger for en kommissær i løbet af tjenesteperioden; mener, at denne høring bl.a. skal omfatte kontrol af, at der ikke foreligger nogen interessekonflikter, i overensstemmelse med punkt 10 i denne beslutning og bestemmelserne i bilag XVI (Retningslinjer for godkendelse af Kommissionen) til forretningsordenen(9) vedrørende Europa-Parlamentets beføjelser i tilfælde af en ændring i sammensætningen af kommissærkollegiet eller en væsentlig ændring af ansvarsområdet i løbet af tjenesteperioden;

15.  finder, at hvis der konstateres en interessekonflikt i løbet af tjenesteperioden, og hvis Kommissionens formand ikke følger Parlamentets henstillinger med henblik på at bringe interessekonflikten til ophør i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i punkt 10 i denne beslutning, kan Retsudvalget henstille til, at Parlamentet anmoder Kommissionens formand om at udtrykke mistillid til den pågældende kommissær i overensstemmelse med artikel 17, stk. 6, i TEU og, hvis det er hensigtsmæssigt, opfordrer Kommissionens formand til at handle i henhold til artikel 245, stk. 2, i TEUF med henblik på at fratage den pågældende kommissær retten til pension eller andre tilsvarende fordele;

Adfærdskodeks for kommissærer

16.  bemærker, at adfærdskodeksen for kommissærer, som blev vedtaget den 20. april 2011 angående upartiskhed, integritet, gennemsigtighed, omhu, redelighed, ansvarsbevidsthed og tilbageholdenhed, viser forbedringer i forhold til den foregående kodeks vedtaget i 2004 for så vidt angår erklæringen om økonomiske interesser, idet oplysningskravene blev udvidet til kommissærernes partnere, og fordi interesseerklæringen skal revideres, når oplysninger ændres, og mindst en gang om året;

17.  påpeger, at troværdigheden af erklæringen om økonomiske interesser afhænger af nøjagtigheden af den formular, der gives til den indstillede kommissær; mener, at det nuværende omfang af kommissærernes interesseerklæringer er for begrænset, og at forklaringerne heri er tvetydige; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen så hurtigt som muligt for at sikre, at interesseerklæringerne giver Retsudvalget nøjagtige oplysninger, hvormed det kan begrunde sin afgørelse utvetydigt;

18.  mener, at de i punkt 1.3 til 1.5 i adfærdskodeksen for kommissærer omhandlede erklæringer om økonomiske interesser med henblik på at få et mere fuldstændigt billede af den pågældende kommissærs økonomiske situation bør omfatte alle den indstillede kommissærs og hans/hendes ægtefælles/partners økonomiske interesser og aktiviteter og under ingen omstændigheder bør begrænses til dem, der "kan medføre en interessekonflikt";

19.  mener, at de familiemæssige interesser, jf. punkt 1.6 i adfærdskodeksen for kommissærer, bør medtages i erklæringerne om økonomiske interesser; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at finde frem til en fair metode til at identificere familiemæssige interesser, der kan skabe en interessekonflikt;

20.  er af den opfattelse, at interesseerklæringerne med henblik på at udbygge og forbedre reglerne om interessekonflikter også bør omfatte detaljerede oplysninger om de indstillede kommissærers eventuelle kontraktforhold, der kan skabe en interessekonflikt i forbindelse med udøvelsen af deres hverv;

21.  beklager, at adfærdskodeksen ikke i tilstrækkelig grad kodificerer kravet i artikel 245 i TEUF om, at "Kommissionens medlemmer [...] såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele";

22.  beklager, at adfærdskodeksen ikke fastsætter krav om afhændelse, på trods af at sådanne krav skal være standard i alle etiske regler; betragter det som en prioritet at regulere dette aspekt meget hurtigt;

23.  konstaterer, at adfærdskodeksen ikke fastsætter en konkret tidsramme for indgivelse af erklæringen forud for Parlamentets høring af de indstillede kommissærer; betragter dette krav som et grundlæggende aspekt af revisionen af proceduren for høring de udpegede kommissærer;

24.  beklager, at Kommissionen ikke regelmæssigt rapporterer om gennemførelsen af adfærdskodeksen for kommissærer, især med hensyn til kommissærernes interesseerklæringer, og mener, at adfærdskodeksen bør ændres, så den indeholder bestemmelser om klager eller sanktioner i forbindelse med overtrædelser, med undtagelse af alvorlige forseelser, som omhandlet i artikel 245 og 247 i TEUF;

25.  beklager navnlig den negative reaktion fra Kommissionens formand på anmodningen fra Den Europæiske Ombudsmand om proaktivt at offentliggøre beslutningerne om godkendelse af tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode samt udtalelserne fra det etiske ad hoc-udvalg; understreger, at offentliggørelsen af referaterne af Kommissionens møder ikke i sig selv er tilstrækkelig til at give Parlamentet og civilsamfundet et indblik i fortolkningen af "potentielle interessekonflikter" i praksis og de hæderlighedspolitikker, der udvikles i denne forbindelse af det etiske ad hoc-udvalg;

26.  påpeger, at alle tidligere kommissærer i 18 måneder er underlagt et forbud mod at udføre lobbyarbejde over for "kommissærer og deres personale på vegne af deres virksomhed, kunder eller arbejdsgiver vedrørende spørgsmål, som henhører under det område, de som medlem af Kommissionen havde ansvaret for", men har ret til en meget generøs overgangsgodtgørelse, efter at de har forladt Kommissionen, på mellem 40 og 65 % af deres sidste grundløn i tre år;

27.  glæder sig over, at der med adfærdskodeksen er indført en bestemmelse vedrørende omfordeling af sager mellem medlemmerne af Kommissionen i tilfælde af potentielle interessekonflikter, men beklager, at:

28.  opfordrer Kommissionen til snarest at revidere adfærdskodeksen for kommissærer fra 2011 for at tage hensyn til de henstillinger, som Parlamentet har fremsat i sine seneste beslutninger, og til udviklingen inden for de generelle etiske regler og standarder for gennemsigtighed, der gælder for alle EU-institutioner; henstiller, at Kommissionens ændrer sin adfærdskodeks for kommissærer med henblik på at sikre:

29.  opfordrer Kommissionen til at indlede forhandlinger med Parlamentet med henblik på at indføre de ændringer, der måtte vise sig nødvendige, i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen;

30.  opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til i Parlamentets forretningsorden, navnlig i dens bilag XVI, at foreslå ændringer, som måtte vise sig at være nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning;

o
o   o

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 110. (2) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0287. (4) C(2011)2904. (5) Fast ægteskabslignende forhold, som defineret i forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2278/69 (EFT L 289 af 17.11.1969, s. 1) og i artikel 1, stk. 2, litra c), i bilag VII til personalevedtægten. (6) Se Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014. (7) Se forretningsordenens bilag XVI, punkt 1, litra a). (8) Se rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, afsnit II, punkt 3. (9) Se bilag XVI til Europa-Parlamentets forretningsorden, punkt 2.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om ansvar, erstatning og finansiel sikkerhed for offshore olie- og gasaktiviteter (2015/2352(INI))

P8_TA(2016)0478 A8-0308/2016

Europa-Parlamentet

–   der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om ansvar, erstatning og finansiel sikkerhed for offshore olie- og gasaktiviteter i henhold til artikel 39 i direktiv 2013/30/EU (COM(2015)0422),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Liability, Compensation and Financial Security for Offshore Accidents in the European Economic Area" (Civilretligt ansvar, godtgørelse og finansiel sikkerhed for offshore uheld i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), der ledsagede Kommissionens rapport herom (SWD(2015)0167),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF(1)(offshoresikkerhedsdirektivet),

–  der henviser til den konsekvensanalyse, der ledsager dokumentet "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasprospektering, -efterforskning og -produktion", (SEC(2011)1293),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(3) (miljøansvarsdirektivet),

–  der henviser til de gældende internationale og regionale regler om erstatningskrav i forbindelse med et olie- eller gasuheld offshore og navnlig den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening (ansvarskonventionen) af 27. november 1992, den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (fondskonventionen) af 27. november 1992, den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen) af 23. marts 2001, den nordiske miljøbeskyttelseskonvention mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige og offshoreprotokollen til Barcelonakonventionen om beskyttelse af havmiljø og kystområder i Middelhavet (offshoreprotokollen),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 13. september 2005(4),

–  der henviser til artikel 83, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning af Bruxelles I-forordningen)(5),

–  der henviser til konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(6) (Luganokonventionen fra 2007),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt(7) (Rom II-forordningen),

–  der henviser til den endelige rapport udarbejdet for Kommissionen af konsulentvirksomheden BIO by Deloitte om civilretligt ansvar, finansiel sikkerhed og erstatningskrav i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om håndtering af sikkerheden i forbindelse med olie- og gasaktiviteter offshore(9),

–  der henviser til Deepwater Horizon-katastrofen i april 2010 i Den Mexicanske Golf,

–  der henviser til hændelserne i forbindelse med Castor-platformen ud for de spanske provinser Castellóns og Tarragonas kyster, som omfatter 500 jordskælv, der har berørt tusinder af europæiske borgere direkte,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0308/2016),

A.  der henviser til, at artikel 194 i TEUF udtrykkeligt værner om medlemsstaternes ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer og samtidig respekterer hensynet til solidaritet og miljøbeskyttelse;

B.  der henviser til, at egne olie- og gaskilder kan bidrage væsentligt til Europas nuværende energibehov og er særlig vigtige for energisikkerheden og energidiversiteten;

C.  der henviser til, at offshore olie- og gasaktiviteter i stigende grad finder sted under stadig mere ekstreme forhold og potentielt kan få omfattende og katastrofale følger for miljøet og økonomien i hav- og kystområder;

D.  der henviser til, at selv om olie- og gasproduktionen i Nordsøen har været faldende i de seneste år, forventes antallet af offshoreanlæg i Europa at stige i fremtiden, navnlig i Middelhavet og Sortehavet;

E.  der henviser til, at ulykker forårsaget af offshore olie- og gasboreplatforme har skadelige grænseoverskridende konsekvenser, og at det derfor er nødvendigt og forholdsmæssigt, at EU tager skridt til at forebygge og afbøde og forsøge at bekæmpe konsekvenserne af sådanne ulykker;

F.  der henviser til, at det er vigtigt at mindes de 167 oliearbejdere, der omkom under tragiske omstændigheder i Piper Alpha-ulykken ud for Aberdeens kyst i Skotland den 6. juli 1988;

G.  der henviser til, at en række undersøgelser, herunder en fra Europa-Parlamentets forskningstjeneste og en fra Det Fælles Forskningscenter, har anslået antallet af hændelser i EU's olie- og gassektor til flere tusinde (nærmere bestemt 9 700 mellem 1990 og 2007); henviser endvidere til den kumulative virkning af disse hændelser, herunder dem, som kun er af mindre omfang, har alvorlige og vedvarende følger for havmiljøet, og at der bør tages hensyn hertil i direktivet;

H.  der henviser til, at alle EU-tiltag på dette område i henhold til artikel 191 i TEUF skal understøttes af et højt beskyttelsesniveau, bl.a. baseret på forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om, at forureneren betaler, og princippet om bæredygtighed;

I.  henviser til, at der ikke har været nogen større offshoreulykke i EU siden 1988, og henviser til at 73 % af olie- og gasproduktionen i EU kommer fra medlemsstater omkring Nordsøen, der allerede er kendt for at have verdens bedste offshoresikkerhedssystemer; henviser til, at det er vigtigt at understrege, at EU har omtrent 68 000 km kystlinje, og at antallet af offshoreanlæg formentlig stiger betydeligt i fremtiden, navnlig i Middelhavet og Sortehavet, hvilket bevirker, at det er presserende fuldt ud at gennemføre og håndhæve direktiv 2013/30/EU og sikre, at der indføres en ordentlig lovramme til at regulere alle offshoreaktiviteter, inden der sker en alvorlig ulykke; henviser til, at Unionens politik på miljøområdet i artikel 191 i TEUF skal bygge på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats;

J.  der henviser til, at erstatningsreglerne er det vigtigste middel til at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, idet de sikrer, at virksomhederne holdes ansvarlige for eventuelle skader, der forvoldes i forbindelse med de erhvervsmæssige aktiviteter, og giver dem et incitament til at træffe forebyggende foranstaltninger, udvikle fremgangsmåder og gennemføre tiltag, der minimerer risikoen for sådanne skader;

K.  der henviser til, at selv om offshoresikkerhedsdirektivet gør offshorekoncessionshaverne objektivt ansvarlige for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som følge af deres aktiviteter (artikel 7 sammenholdt med artikel 38, som udvider miljøansvarsdirektivets anvendelsesområde til medlemsstaternes kontinentalsokler), har det ikke gjort det muligt at indføre en omfattende EU-ramme for erstatningsansvar;

L.  der henviser til, at det er meget vigtigt at have effektive og passende erstatningsordninger og ordninger for omgående og passende behandling af erstatningskrav for skader, der påføres mennesker, dyr og miljøet som følge af olie- og gasaktiviteter offshore, og også at have tilstrækkelige ressourcer til at genoprette vigtige økosystemer;

M.  der henviser til, at der ikke foretaget nogen harmonisering ved offshoresikkerhedsdirektivet med hensyn til civil skade som følge af offshoreuheld, og at de eksisterende internationale regler gør det vanskeligt at gøre civilretlige erstatningskrav gældende på tværs af grænserne;

N.  der henviser til, at offshoresikkerhedsdirektivet fastlægger nogle forhåndsbetingelser for udstedelse af koncessioner, der skal sikre, at koncessionshaverne aldrig teknisk eller finansielt er ude af stand til at håndtere følgerne af deres offshoreaktiviteter, idet det også kræves, at medlemsstaterne indfører procedurer for omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder for grænseoverskridende hændelser, og fremmer anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter (artikel 4);

1.  glæder sig over vedtagelsen af offshoresikkerhedsdirektivet 2013/30/EU, som supplerer miljøansvarsdirektivet 2004/35/EF og direktivet om miljøkonsekvensvurdering 2011/92/EU, samt Rådets ratifikation af offshoreprotokollen til Barcelonakonventionen som de første skridt til beskyttelse af miljøet, menneskelige aktiviteter og arbejdstageres sikkerhed; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført de ovennævnte direktiver i deres nationale lovgivning, til hurtigst muligt at gøre dette; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente myndighed er uafhængige, som krævet i henhold til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 8, og opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indføre yderligere harmoniserede bestemmelser om ansvar, erstatning og finansiel sikkerhed med henblik på at forebygge yderligere ulykker med grænseoverskridende konsekvenser;

2.  beklager, at hændelser i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet og miljøansvarsdirektivet kun defineres som "alvorlige", hvis de medfører dødsfald eller alvorlige kvæstelser, uden at der på nogen måde henvises til konsekvenserne for miljøet; understreger, at selv om den ikke medfører dødsfald eller alvorlige kvæstelser, kan en hændelse have en betydelig indvirkning på miljøet i kraft af dens omfang, eller fordi den rammer eksempelvis beskyttede områder, beskyttede arter eller særligt sårbare habitater;

3.  understreger, at en effektiv anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter ikke alene bør omfatte udgifterne til forebyggelse og afhjælpning af miljøskader – som det nu i et vist omfang er opnået via offshoresikkerhedsdirektivet og miljøansvarsdirektivet – men også udgifterne til dækning af traditionelle erstatningskrav, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og princippet om bæredygtig udvikling; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at etablere en lovgivningsmæssig erstatningsmekanisme for offshoreulykker i lighed med den, der er fastsat i lov om olieaktiviteter i Norge, i det mindste for de sektorer, som kan blive hårdt ramt, såsom fiskeri og turisme i kystområder samt andre sektorer i den blå økonomi; anbefaler i denne forbindelse, at misbrug eller hændelser, der opstår som følge af aktiviteter udført af virksomheder, bør vurderes kvalitativt og kvantitativt, således at de omfatter alle de sekundære virkninger for lokalsamfundene; understreger med hensyn til miljøansvar også forskellene og manglerne i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af miljøansvarsdirektivet, som også er beskrevet i Kommissionens anden rapport om gennemførelsen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at miljøansvarsdirektivet gennemføres på en effektiv måde, og at ansvaret for miljøskader som følge af offshoreuheld gælder i et passende omfang i hele EU;

4.  beklager i denne forbindelse, at offshoresikkerhedsdirektivet ikke beskæftiger sig med ansvaret for direkte eller indirekte civil skade for fysiske eller juridiske personer, det være sig personskade, tingskade eller økonomisk tab;

5.  beklager ligeledes, at det civilretlige ansvar behandles meget forskelligt fra den ene medlemsstat til den anden; understreger, at der i mange medlemsstaterne med offshore- og gasaktiviteter ikke gælder noget ansvar for de fleste krav fra tredjemand om erstatning for traditionelle skader som følge af en ulykke, at der i langt størstedelen af medlemsstaterne ikke findes nogen ordning for udbetaling af erstatning, og at det i mange medlemsstater ikke er sikret, at operatørerne eller ansvarlige personer har tilstrækkelige finansielle aktiver til at imødekomme erstatningskrav; understreger endvidere, at der ofte er usikkerhed om, hvordan medlemsstaternes retssystemer vil håndtere de mange forskelligartede civile erstatningskrav, der kan udspringe af offshore olie- og gasuheld; mener derfor, at der er behov for en europæisk ramme, som bør være baseret på lovgivningen i de medlemsstater, der er nået længst, som ikke kun bør omfatte personskade og tingskade, men også rent økonomiske tab, og som bør sikre effektive erstatningsordninger for de skadelidte og for de sektorer, som kan blive hårdt ramt (f.eks. fiskeri og kystturisme); opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere, om en horisontal europæisk ramme for kollektive søgsmål vil være en mulig løsning, og til at være særlig opmærksom herpå ved udarbejdelsen af rapporten om gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet;

6.  understreger i denne sammenhæng, at kompenserende og afhjælpende erstatningskrav for traditionelle skader vanskeliggøres yderligere af civile retsplejeregler om forældelsesfrister, finansielle omkostninger, manglende mulighed for søgsmål i almenhedens interesse og masseerstatningssøgsmål og af bestemmelser om bevisførelse, der er meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden;

7.  henleder opmærksomheden på, at erstatningsreglerne skal kunne håndtere grænseoverskridende krav effektivt, hurtigt, inden for en rimelig tidsramme og uden forskelsbehandling af personer fra forskellige EØS-lande; anbefaler, at de kommer til at omfatte både primær og sekundær skade i alle de berørte områder, da sådanne hændelser berører store områder og kan have konsekvenser på lang sigt; understreger nødvendigheden af, at de nabolande, der ikke er medlem af EØS, overholder folkeretten;

8.  er af den opfattelse, at der bør indføres regler om objektivt civilretligt ansvar for offshoreulykker for at lette domstolsadgangen for ofre (både juridiske og fysiske personer) for offshoreulykker, idet dette kan udgøre et incitament for offshoreoperatøren til behørigt at håndtere risiciene i forbindelse med aktiviteterne; mener, at finansielle lofter for erstatningsansvar bør undgås;

9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til den særlige situation for arbejdstagere og ansatte i offshore olie- og gasindustrien, navnlig i små og mellemstore virksomheder (SMV'er); påpeger, at offshore olie- og gasuheld kan have særligt alvorlige konsekvenser for fiskeri- og turistbranchen og for andre brancher, der er afhængige af det fælles havmiljøs gode tilstand for at kunne udøve deres virksomhed, da disse brancher, der omfatter mange SMV'er, risikerer at lide et betydeligt økonomisk tab i tilfælde af et større offshoreuheld;

10.  understreger derfor, at det er af allerstørste betydning at få ajourført de eksisterende erstatningsordninger i medlemsstaterne for at sikre, at hvis der sker et uheld i et af deres farvande, vil det ikke få negative konsekvenser for de fremtidige offshore olie- og gasaktiviteter i det pågældende land eller i EU som helhed, hvis uheldet skulle ske i et område, som i høj grad er afhængigt af turismen som indtægtskilde; opfordrer derfor Kommissionen til at genoverveje behovet for at indføre fælles EU-standarder for afhjælpende og kompenserende erstatningssystemer;

11.  understreger behovet for at medtage ofre for følgeskader i forbindelse med planlægning, undersøgelser og drift af offshoreanlæg såvel som de ofre, der sandsynligvis vil være berettiget til den omhandlede erstatning;

12.  noterer sig, at Kommissionen agter at iværksætte systematisk indsamling af data gennem Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter for at foretage en mere omfattende analyse af effektiviteten og omfanget af de nationale bestemmelser om erstatningsansvar;

13.  understreger nødvendigheden af, at Kommissionen regelmæssigt kontrollerer, at de nationale retssystemer og virksomhederne er i overensstemmelse med de relevante ansvars- og erstatningsbestemmelser i offshoresikkerhedsdirektivet, herunder gennem kontrol af offshorevirksomhedernes regnskaber, og griber ind, hvis det ikke er tilfældet, med henblik på at forebygge alvorlige uheld og begrænse deres konsekvenser for mennesker og miljøet; foreslår, at der etableres en fælles ordning på europæisk plan for håndtering af hændelser og misbrug;

14.  understreger, at der skal findes en balance mellem hurtig erstatning til de skadelidte og forebyggelse af udbetaling af uberettigede krav (også kendt som "sluseport"-problemet) ved at skabe større sikkerhed omkring det finansielle ansvar for mange offshorevirksomheder og undgå langvarige og dyre retssager ved domstolene;

15.  beklager, at ingen medlemsstater udtrykkeligt fastsætter en bred vifte af finansielle sikkerhedsinstrumenter vedrørende erstatning for traditionelle skader som følge af offshore olie- og gasuheld; understreger i denne forbindelse, at en overdreven afhængighed af forsikring vil kunne resultere i et lukket marked for finansielle sikkerhedsinstrumenter med det deraf følgende potentiale for manglende konkurrence og øgede omkostninger;

16.  beklager den manglende udbredelse af finansielle sikkerhedsinstrumenter i EU til dækning af skader forårsaget af de dyreste offshoreulykker; bemærker, at en af årsagerne kan være, at erstatningsansvarets omfang medfører, at disse instrumenter ikke er nødvendige i visse medlemsstater;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at forelægge detaljerede oplysninger om udbredelsen af finansielle instrumenter og tilstrækkelig dækning for offshoreulykker, herunder de dyreste;

18.  mener, at alle tilfælde af bevist erstatningsansvar samt enkelthederne ved de anvendte sanktioner bør offentliggøres for at skabe åbenhed for alle om den reelle omkostning ved miljøskader;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at udvikle finansielle sikkerhedsinstrumenter vedrørende erstatning for traditionelle skader som følge af hændelser i forbindelse med generelle offshore olie- og gasaktiviteter eller offshore olie- og gastransport, herunder i tilfælde af insolvens; mener, at dette kan begrænse eksternaliseringen af operatørernes ansvar for forurening som følge af uheld til statskassen, som ellers vil skulle bære udgifterne til erstatninger, hvis reglerne forbliver uændrede; mener, at det i denne forbindelse også kan vurderes, om der skal oprettes en fond baseret på gebyrer, der betales af offshoreindustrien;

20.  er af den opfattelse, at det skal analyseres, i hvilken udstrækning indførelse af et strafferetligt ansvar på EU-plan vil give en ekstra afskrækkende virkning ud over de civilretlige sanktioner, hvilket vil føre til bedre miljøbeskyttelse og overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne; glæder sig derfor over EU's indførelse af direktivet om miljøkriminalitet 2008/99/EF, der harmoniserer de strafferetlige sanktioner for visse overtrædelser af EU's miljølovgivning; beklager imidlertid, at anvendelsesområdet for direktivet om miljøkriminalitet ikke dækker alle aktiviteterne i offshoresikkerhedsdirektivet; beklager også, at definitionerne af strafbare handlinger og af minimumssanktioner for brud på offshoresikkerheden ikke er harmoniseret i EU; opfordrer Kommissionen til at tilføje større olieuheld til anvendelsesområdet for direktivet om miljøkriminalitet og til at forelægge Parlamentet sin første rapport om gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet rettidigt og senest den 19. juli 2019;

21.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde de undersøgelser, der er nødvendige for at vurdere den økonomiske risiko, som de enkelte medlemsstater og deres kystområder kan blive udsat for, idet der tages hensyn til de økonomiske sektorer, de enkelte regioner er orienteret mod, graden af koncentration af offshore olie- og gasaktiviteter i bestemte områder, driftsbetingelserne, klimatiske faktorer som f.eks. havstrømme og vinde og de gældende miljømæssige standarder; anbefaler derfor, at der indføres beskyttelsesmekanismer og sikkerhedsperimetre i forbindelse med indstilling af aktiviteter, og glæder sig over, at sektoren har udviklet fire brønddæksler (well capping stacks), som kan begrænse olieudslippet i tilfælde af en ulykke;

22.  opfordrer til en skræddersyet arktisk miljøkonsekvensvurdering af alle aktiviteter, der finder sted i den arktiske region, hvor økosystemerne er særlig sårbare og tæt forbundet til den globale biosfære;

23.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje muligheden for at indføre yderligere foranstaltninger, som effektivt vil beskytte offshore olie- og gasaktiviteterne, inden der sker en alvorlig ulykke;

24.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at undersøge muligheden for en international løsning i betragtning af, at mange olie- og gasvirksomheder med aktiviteter i EU er aktive i hele verden, og at en global løsning vil sikre lige vilkår på globalt plan ved at styrke kontrollen med udvindingsvirksomhederne uden for EU's grænser; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere Parisaftalen om klimaændringer fra december 2015;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66. (2) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28. (3) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56. (4) Sag C-176/03, Kommissionen mod Rådet, ECLI:EU:C:2005:542. (5) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1. (6) EUT L 339 af 21.12.2007, s. 3. (7) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40. (8) BIO by Deloitte (2014), "Civil liability, financial security and compensation claims for offshore oil and gas activities in the European Economic Area", endelig rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen – GD for Energi. (9) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 43.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om situationen i Den Demokratiske Republik Congo (2016/3001(RSP))

P8_TA(2016)0479 RC-B8-1310/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC), navnlig beslutningerne af 10. marts 2016(1) og 23. juni 2016(2),

–  der henviser til erklæringerne fra EU's delegation til Den Demokratiske Republik Congo om menneskerettighedssituationen i landet, navnlig erklæringerne af 23. november 2016 og 24. august 2016,

–  der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 15. juni 2016 om situationen forud for valget og den sikkerhedsmæssige situation i DRC,

–  der henviser til EU's lokale erklæringer af 25. juni 2016 om menneskerettighedssituationen i DRC og af 2. august 2016 og 24. august 2016 om valgprocessen i DRC efter iværksættelsen af den nationale dialog i DRC,

–  der henviser til årsberetningen fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, der blev offentliggjort den 27. juli 2015, om menneskerettighedssituationen og de aktiviteter, der gennemføres af FN's fælles kontor for menneskerettigheder i Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til de fælles pressemeddelelser af 16. februar 2016 og af 5. juni 2016 fra Den Afrikanske Union, De Forenede Nationer, Den Europæiske Union og Den Internationale Organisation af Frankofone Lande om behovet for en inklusiv politisk dialog i DRC og deres tilsagn om at støtte congolesiske aktører i deres bestræbelser på at konsolidere demokratiet i landet,

–  der henviser til erklæringen af 15. august 2016 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om volden i DRC,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. maj 2016 og 17. oktober 2016 om Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om DRC, navnlig resolution 2293 (2016) om fornyelse af sanktionsordningen for DRC og mandatet for Ekspertgruppen og 2277 (2016), der fornyede mandatet for FN's stabiliseringsmission i DRC (MONUSCO),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelser af 15. juli 2016 og 21. september 2016 om situationen i DRC,

–  der henviser til erklæringen af 20. september 2016 fra medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der opfordrede til ro for at løse krisen gennem dialog og under respekt for forfatningen,

–  der henviser til Cotonoupartnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 og ændret den 25. juni 2005 og den 22. juni 2010,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra juni 1981,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2006 om Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Joseph Kabila siden 2001 har været præsident for DRC; der henviser til, at præsident Kabilas mandatperiode udløber den 20. december 2016, og til, at mandatet for præsidenten for DRC i henhold til forfatningen er begrænset til to valgperioder, og at det næste præsident- og parlamentsvalg oprindeligt skulle have været afholdt ved udgangen af 2016;

B.  der henviser til, at præsident Kabila har anvendt administrative og tekniske midler i forsøg på at forsinke valget og forblive ved magten efter udløbet af sit forfatningsmæssige mandat;

C.  der henviser til, at første forsøg på at ændre den congolesiske forfatning for at tillade præsident Kabila at stille op til en tredje embedsperiode blev opgivet i 2015 på grund af voldsom modstand og mobilisering fra civilsamfundets side; der henviser til, at disse forsøg har ført til voksende politiske spændinger, uroligheder og vold over hele landet, der nu ser ud til at befinde sig i en valgmæssig hårknude;

D.  der henviser til, at præsident Kabila i november 2015 bebudede iværksættelsen af en national dialog; der henviser til, at Den Afrikanske Union efterfølgende udpegede den tidligere togolesiske premierminister Edem Kodjo til mægler i den nationale politiske dialog; der henviser til, at to store oppositionsgrupper nægtede at deltage i, hvad de betragter som en ikke-inklusiv og udemokratisk dialog og en forsinkelsestaktik;

E.  der henviser til, at Den Afrikanske Union, De Forenede Nationer, Den Europæiske Union og Den Internationale Organisation af Frankofone Lande i fællesskab har understreget vigtigheden af dialog og søgen efter en aftale mellem de politiske aktører, som respekterer demokrati og retsstaten, og indtrængende har opfordret alle congolesiske politiske aktører til at samarbejde fuldt ud med Edem Kodjo;

F.  der henviser til, at der den 18. oktober 2016 blev undertegnet en aftale mellem præsident Kabila og en del af oppositionen om at udsætte præsidentvalget til april 2018; der henviser til, at præsident Kabila, som i henhold til denne aftale fik tilladelse til at forblive ved magten efter 2016, gav en ny midlertidig premierminister, Samy Badibanga, et medlem af oppositionen, til opgave at danne en ny regering;

G.  der henviser til, at congolesiske sikkerheds- og efterretningstjenester siden januar 2015 har slået hårdt ned på fredelige aktivister og medlemmer af oppositionen og civilsamfundet, som modsætter sig forsøg på at tillade præsident Kabila at forblive ved magten ud over den forfatningsmæssigt fastsatte grænse på to valgperioder;

H.  der henviser til, at menneskerettighedsgrupper har rapporteret om en forværring af menneskerettighedssituationen og ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden i landet op til valget, herunder brugen af overdreven magtanvendelse mod fredelige demonstranter, journalister, politiske ledere og andre;

I.  der henviser til, at det stadig stigende voldsniveau og krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten, navnlig de målrettede aktioner og vilkårlige anholdelser, skader enhver bestræbelse på at styre og stabilisere situationen i DRC;

J.  der navnlig henviser til, at mere end 50 personer angiveligt blev dræbt under demonstrationer den 19. og 20. september 2016 i Kinshasa og mange flere forsvandt; der henviser til, at medlemmer af LUCHA- og Filimbi-bevægelserne stadig bliver stadig ulovligt tilbageholdt; der henviser til, at medieforetagender såsom Radio France Internationale (RFI) og Radio Okapi er blevet lukket, eller deres sendesignaler er blevet forstyrret; der henviser til, at der ifølge en rapport fra FN's fælles kontor for menneskerettigheder blev rapporteret om 422 menneskerettighedskrænkelser begået af politiet og sikkerhedsstyrkerne under demonstrationerne, der fandt sted mellem den 19. og den 21. september 2016;

K.  der henviser til, at humanitære organisationer anslår, at politisk ustabilitet kaster landet ud i kaos og forårsager, at en befolkning, der i forvejen er svækket af de forskellige tidligere og nuværende kriser, synker ned i ekstrem fattigdom og usikkerhed, med mere end 5 millioner mennesker med behov for fødevarebistand;

L.  der henviser til, at Den Europæiske Union har understreget, at enhver afgørelse om udsættelse af valget skal træffes inden for rammerne af en inklusiv, upartisk og gennemsigtig politisk dialog mellem congolesiske parter inden udgangen af præsident Kabila's mandatperiode i december 2016;

M.  der henviser til, at det nationale vejledende program for DRC for 2014-2020, der er finansieret med 620 mio. EUR fra den 11. Europæiske Udviklingsfond, prioriterer en styrkelse af regeringsførelsen og retsstaten, herunder reformer inden for retsvæsenet, politiet og hæren;

1.  beklager tabet af menneskeliv under demonstrationerne de seneste uger og udtrykker sin dybfølte medfølelse med de pårørende til ofrene og med den congolesiske befolkning;

2.  er dybt bekymret over den tiltagende ustabile situation, der hersker i DRC i forbindelse med den anspændte atmosfære forud for valget; minder myndighederne i DRC, og primært landets præsident, om deres ansvar for at beskytte alle borgere, der bor på det nationale territorium, og især for at varetage deres opgaver med hensyn til regeringsførelse under fuld respekt for retsstatsprincippet;

3.  beklager, at regeringen og den uafhængige nationale valgkommission (CENI) har undladt at afholde præsidentvalget inden for den forfatningsmæssige frist; gentager sin opfordring til en vellykket og rettidig afholdelse af valg i fuld overensstemmelse med den congolesiske forfatning og det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse og insisterer på den congolesiske regerings ansvar for sikre et miljø, der fremmer et gennemsigtigt, troværdigt og inklusivt valg så hurtigt som muligt;

4.  minder om det tilsagn, som DRC har afgivet under Cotonouaftalen om at respektere demokratiet, retsstats- og menneskerettighedsprincipperne, som omfatter ytringsfrihed, mediefrihed, god regeringsførelse og gennemsigtighed i forbindelse med politiske poster; konstaterer, at den dialog, der føres af de congolesiske myndigheder inden for rammerne af artikel 8 i Cotonouaftalen, med det formål at opnå en endelig afklaring på afviklingen af valgene, har slået fejl;

5.  opfordrer indtrængende EU til at træffe mere konkrete foranstaltninger og til øjeblikkeligt at iværksætte en procedure under artikel 96 i Cotonouaftalen, og til at vedtage målrettede sanktioner, herunder visumforbud og indefrysning af aktiver rettet mod de øverste tjenestemænd og medlemmer af de væbnede styrker, der er ansvarlige for den voldelig undertrykkelse af demonstrationer og for den politiske hårdknude, der forhindrer en fredelig og forfatningsmæssig magtoverdragelse, især Kalev Mutond, generalmajor John Numbi, general Ilunga Kampete, generalmajor Gabriel Amisi Kumba og general Célestin Kanyama;

6.  opfordrer alle politiske aktører til at indlede en fredelig og konstruktiv dialog, at forhindre enhver uddybelse af den aktuelle politiske krise og at afstå fra yderligere voldshandlinger og provokationer; bifalder den indsats, som CENCO (den nationale konference af katolske biskopper) har gjort for at skabe en bredere konsensus om en politisk overgang; opfordrer både myndighederne og oppositionen til at afstå fra handlinger eller erklæringer, der kan sprede urolighederne yderligere; erkender imidlertid, at der er behov for en overgangsperiode, i løbet af hvilken præsidentembedet kun kan varetages under kontrol af et overgangsråd, hvor oppositionen skal spille en afgørende rolle;

7.  udtrykker dyb bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation og den øgede begrænsning af det politiske råderum i DRC, og navnlig instrumentaliseringen af retsvæsenet og den vold og intimidering, som menneskerettighedsforkæmpere, politiske modstandere og journalister udsættes for; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger; opfordrer myndighederne til øjeblikkeligt at ophæve alle restriktioner på medierne;

8.  er fortsat yderst bekymret over, hvor virkningsfuld en rolle den Uafhængige Nationale Valgkommissionen (CENI) indtager, idet legitimiteten af valgprocessen i vid udstrækning er afhængig af denne; minder om, at valgkommissionen bør være en upartisk og inklusiv institution med tilstrækkelige ressourcer til at gøre en omfattende og gennemsigtig afvikling mulig;

9.  opfordrer til en fuldstændig, grundig og gennemsigtig undersøgelse af de påståede menneskerettighedskrænkelser, der fandt sted under demonstrationerne, for at identificere de ansvarlige og drage dem til ansvar;

10.  opfordrer EU's delegation til fortsat nøje at overvåge udviklingen i DRC og til at bruge alle hensigtsmæssige redskaber og instrumenter til at støtte menneskerettighedsforkæmpere og prodemokratiske bevægelser; opfordrer NF/HR til at overveje at øge EU-delegationens mæglingskapacitet for samarbejde med Den Afrikanske Union for at støtte en mere inklusiv politisk dialog og forebygge forværringen af den politiske krise og yderligere spredning af vold;

11.  opfordrer til en større inddragelse af Den Afrikanske Union med henblik på at sikre fuld respekt for den congolesiske forfatning; opfordrer til en permanent dialog mellem landene i De Store Søers Område for at forhindre yderligere destabilisering; glæder sig i denne forbindelse over den internationale konference om De Store Søers Område med henblik på at vurdere situationen i DRC, som blev afholdt i Luanda i oktober 2016;

12.  minder om, at fred og sikkerhed er forudsætninger for et vellykket valg og et stabilt politisk miljø; glæder sig i denne forbindelse over fornyelsen af MONUSCO's mandat og styrkelsen af dens beføjelser til at beskytte civile og værne om menneskerettighederne i forbindelse med valget;

13.  gentager sin dybe bekymring over den alarmerende humanitære situation i DRC; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte deres bistand til befolkningen i DRC med henblik på at forbedre levevilkårene for de mest udsatte befolkningsgrupper og håndtere konsekvenserne af fordrivelse, fødevareusikkerhed og naturkatastrofer;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringen og parlamentet i Den Demokratiske Republik Congo, Den Afrikanske Union, AVS-EU-Ministerrådet, FN's generalsekretær og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0085. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0290.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om adgang til energi i udviklingslandene (2016/2885(RSP))

P8_TA(2016)0480 B8-1227/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 7 om adgang til energikilder, og mål 12 og 13 om henholdsvis bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og om klimaændringer,

–  der henviser til initiativet om "bæredygtig energi for alle" (SE4ALL), som FN lancerede i 2011,

–  der henviser til Kommissionens initiativ om "udvikling af leveringen af energi", som blev lanceret i 2012 med henblik på at give 500 millioner flere mennesker adgang til bæredygtige energitjenester senest i 2030,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastlægger, at EU's hovedmål på udviklingsområdet er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen,

–  der henviser til artikel 191 i TEUF og til EU's klimapolitik,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(1) (DCI), og navnlig bilag I hertil, som omfatter bestemmelser om bæredygtig energi i geografiske programmer, samt til bilag II hertil, som indeholder bestemmelser om en bæredygtig energikomponent i DCI's tematiske program for globale offentlige goder og udfordringer (GPGC),

–  der henviser til de relevante programmeringsdokumenter under DCI og under Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og de nationale vejledende programmer (NVP'er), som omfatter et energi-fokusområde, samt de årlige handlingsprogrammer, med hvilke disse NVP'er gennemføres,

–  der henviser til initiativet med Afrikas korridor for ren energi, der har til formål at støtte en fremskyndet udbredelse af vedvarende energi i Afrika samt nedbringe CO2-emissionerne og afhængigheden af importerede fossile brændstoffer,

–  der henviser til sin kontrol af de relevante DCI-udkast og EUF-programmeringsdokumenter forud for DCI-Udvalgets og EUF-Udvalgets godkendelse af disse,

–  der henviser til den 21. partskonference (COP 21) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCC), der fandt sted i Paris i december 2015, og vedtagelsen af Parisaftalen, den første universelle, juridisk bindende globale klimaaftale nogensinde,

–  der henviser til den 22. partskonference (COP 22) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev holdt i Marrakesh den 7.-18. november 2016,

–  der henviser til mødet på højt niveau under ledelse af Idriss Déby, formand for Den Afrikanske Union, Alpha Condé, præsident for Republikken Guinea, Nkosazana Dlamini-Zuma, formand for Kommissionen for Den Afrikanske Union, og Akinwumi Adesina,, formand for Den Afrikanske Udviklingsbank, og med deltagelse af repræsentanter for Den Europæiske Union, Stefano Manservisi, generaldirektør i Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling, og Felice Zaccheo, vicechef for Enhed C6, Energi og Klimaforandringer, samt Ségolène Royal, minister for miljø, bæredygtig udvikling og energi, om initiativet vedrørende varig energi og partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union den 21. september 2016 i forbindelse med De Forenede Nationers generalforsamling i New York,

–  der henviser til rapporten af 16. november 2000 fra World Commission on Dams med titlen: "A new framework for decision-making" (nye rammer for beslutningstagning),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om finansiering til forstærkning af dæmningsinfrastruktur i udviklingslande(2), sin beslutning af 2. februar 2012 om EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030(3) og til sin beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning(4),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 15/2015 af 6. oktober 2015 om AVS-EU-energifacilitetens støtte til fremme af vedvarende energi i Østafrika,

–  der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om adgang til energi i udviklingslandene (O-000134/2016 – B8-1809/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at bæredygtig adgang til prisoverkommelig, pålidelig og sikker energi er af afgørende betydning for opfyldelsen af de grundlæggende menneskelige behov og rettigheder, herunder adgang til rent vand, sanitet, et trygt og sikkert miljø, sundhedspleje, opvarmning og uddannelse, og at dette er af afgørende betydning for næsten alle former for økonomisk aktivitet og en vigtig drivkraft bag udviklingen; der henviser til, at der også er sikkerhedsmæssige og geopolitiske aspekter af adgang til energi, og at energispørgsmål kan blive drivkræfter bag konflikter;

B.  der henviser til, at 1,2 mia. mennesker ikke har adgang til elektricitet, og at endnu flere mennesker ikke har pålidelig adgang hertil; der henviser til, at halvdelen af de mennesker, der mangler adgang til elektricitet, bor i Afrika; der henviser til, at dette antal er voksende, eftersom befolkningen på dette kontinent vokser hurtigere end den befolkning, hvis adgang til energi udvides;

C.  der henviser til, at situationen i Afrika syd for Sahara er den værste i verden, hvad angår adgang til elektricitet, men at Afrika syd for Sahara, eftersom denne regions energisektor er under udvikling, sandsynligvis i 2040 vil forbruge lige så meget elektricitet som Indien og Latinamerika gjorde tilsammen i 2010;

D.  der henviser til, at over 70 % af Afrikas samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, men at næsten hele dette forbrug er i form af traditionel brug af biomasse; der henviser til, at der stadig er enorme muligheder for at medtage andre energikilder, hvilket især gælder sol- og vindenergi;

E.  der henviser til, at tendenserne i den demografiske udvikling i Afrika vil influere kraftigt på kravene om arealudnyttelse til dyrkning af afgrøder samt behovet for træbrændsel;

F.  der henviser til, at den globale skovrydning tegner sig for næsten 20 % af alle CO2-emissioner; der henviser til, at stærk afhængighed af traditionel biomasse og ineffektive komfurer bringer skov- og bushområder i fare i mange regioner på det afrikanske kontinent;

G.  der henviser til, at 2,3 mia. mennesker bruger traditionel biomasse, såsom trækul til madlavning, og at dette ofte medfører alvorlige sundhedsmæssige problemer og har konsekvenser for miljøet; der henviser til, at kvinder bærer en uforholdsmæssig stor del af den byrde, der er forbundet med brugen af sådanne materialer, herunder det at samle brænde, hvilket kan være tidskrævende og også bringe deres sikkerhed i fare; der henviser til, at brugen af bedre komfurer reducerer den tid og det arbejde, der ofte er forbundet med tilberedningen af måltider;

H.  der henviser til, at Afrika både er det kontinent, der har verdens største potentiale for vedvarende energi, og det kontinent, der er længst bagefter, hvad angår elektrificering;

I.  der henviser til, at energifattigdom er mest udbredt i landdistrikter, men at det at sikre adgang til energi i de voksende arealer af byer i rivende vækst også er en massiv udfordring på grund af de geografiske forhold, konnektiviteten og manglen på infrastruktur, og at de fattigste lande i Afrika er de lande, der har de højeste energiregninger;

J.  der henviser til, at det er afgørende at fortsætte med at udvikle de stadig unge elektrificeringsmarkeder i landdistrikterne, indtil de bliver modne og selvforsynende, og fortsat at støtte programmer, der fokuserer på vedvarende, energieffektive og decentraliserede energiløsninger i mindre målestok;

K.  der henviser til, at energifattigdom også har en kønsdimension; der henviser til, at konsekvenserne af energifattigdom er værst for kvinder;

L.  der henviser til, at mål 7 af de universelle mål for bæredygtig udvikling er sikring af adgang til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle senest i 2030; der henviser til, at overholdelsen af forpligtelserne på klimaområdet også kræver en ihærdig og fornuftig indsats på klimaområdet, og at Afrika derfor står over for en dobbelt udfordring, idet det skal øge sine indbyggeres adgang til basale energitjenester betragteligt og samtidig overholde sine forpligtelser i henhold til klimaaftalen;

M.  der henviser til, at det af rapporten fra De Forenede Nationers Miljøprogram med titlen "Global Trends in Renewable Energy Investment 2016" (globale tendenser i investeringer i vedvarende energi 2016) fremgår, at de årlige globale investeringer i ny vedvarende energikapacitet var mere en dobbelt så store som investeringerne i kul- og gasfyrede kraftværker i 2015; der henviser til, at markedet for vedvarende energi i 2015 var domineret af solcelleanlæg og vindkraft; der henviser til, at investeringerne i vedvarende energi i 2015 for første gang var højere i udviklingslandene end i de udviklede lande;

N.  der henviser til, at det i rapporten fra World Commission on Dams af 16. november 2000 konkluderes, at store dæmninger, fordi de ikke har kunnet producere så meget elektricitet, tilvejebringe så meget vand eller forhindre oversvømmelser i den udstrækning, man havde forventet, har haft enorme sociale og miljømæssige konsekvenser, og til, at de bestræbelser, der er gjort for at afbøde disse konsekvenser, i det store og hele har været resultatløse;

O.  der henviser til, at målet med at opnå universel adgang til energi er tæt forbundet med målet om at opnå klimaretfærdighed;

P.  der henviser til, at klimaretfærdighed sammenknytter menneskerettigheder og udvikling for at opnå en tilgang, der tager udgangspunkt i mennesket, idet man beskytter de mest udsatte personers rettigheder og fordeler byrder og fordele af klimaændringen og dens virkninger retfærdigt og ligeligt;

Q.  der henviser til, at den manglende overensstemmelse mellem strømmen af klimafinansiering og teknologioverførsel i forhold til klimaændringer kan rokke ved de afrikanske lederes vilje til at udvikle vedvarende energi for at opfylde kontinentets industrialiseringsdagsorden;

R.  der henviser til, at Parisaftalen understreger nødvendigheden af at fremme universel adgang til bæredygtig energi i udviklingslande, især i Afrika, ved at styrke udviklingen af vedvarende energi;

S.  der henviser til, at omfattende dokumentation og bred enighed viser, at decentraliseret produktion af vedvarende energi i lille målestok og lokale netværk og løsninger, som ikke er tilsluttet nettet, ofte er den mest effektive produktionsmåde, og at sådanne løsninger har en tendens til at producere det største bidrag til generelle udviklingsfremskridt og er bedst til at minimere eller undgå negative konsekvenser for miljøet;

T.  der henviser til, at DCI-forordningen lægger vægt på lokal produktion af vedvarende energi og på, at DCI- og EUF-programmer og -projekter på energiområdet bør være udformet på en sådan måde, at de afspejler en forståelse af fordelene ved decentraliseret produktion af vedvarende energi;

U.  der henviser til, at EU's udviklingshjælp på energiområdet er vokset markant og i perioden 2014-2020 er planlagt til at udgøre 3,5 mia. EUR; der henviser til, at 30 NVP'er, hvoraf halvdelen vedrører afrikanske lande, omfatter et energi-fokusområde;

V.  der henviser til, at AVS-EU-Energifaciliteten, der blev oprettet i juni 2005, har til formål at fremme adgang til moderne energitjenester for de fattige i landdistrikter og bynære områder med kraftig fokus på Afrika syd for Sahara og vedvarende energi; der henviser til, at Revisionsrettens særberetning nr. 15/2015 rettede et antal henstillinger til Kommissionen om at udvælge projekterne mere stringent, idet den styrker overvågningen heraf og øger deres bæredygtighedsudsigter;

W.  der henviser til, at der for nylig er blevet iværksat et finansieringsinitiativ for elektrificering i landdistrikterne (ElectriFI), og til, at andre finansieringsordninger omfatter muligheden for at kombinere EU-tilskud med lån eller egenkapital fra offentlige og private investorer (blandingsfaciliteter) for forskellige dele af verden, Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter på energiområdet under dennes nye eksterne långivningsmandat og de operationer, som EU's trustfond for infrastrukturer i Afrika udfører inden for energisektoren;

X.  der henviser til, at et voksende bidrag i form af private investeringer er nødvendigt for at opnå SDG 7; der henviser til, at enhver beslutning om at fremme anvendelsen af offentlig-private partnerskaber gennem kombination i udviklingslandene bør være baseret på en grundig vurdering af disse mekanismer, og på de konklusioner, der kan drages af tidligere erfaringer; der henviser til, at donortilskud til projekter, som allerede er kommercielt levedygtige, under alle omstændigheder skal undgås;

Y.  der henviser til, at det skal være en prioritet at uddanne lokalt specialiseret og højt specialiseret personale for at sikre adgang til energi i udviklingslande, og at der hertil skal afsættes en væsentlig finansieringsandel;

Z.  der henviser til, at subsidierne til fossile brændstoffer, som er i størrelsesordenen 500 mia. USD om året, forårsager en stigning snarere end en nedbringelse af drivhusgasemissioner og har en tendens til at komme relativt velhavende mennesker mere til gode end de fattige; der henviser til, at disse subsidier bør udfases, og at regeringerne ved at gøre dette kan frigøre betydelige midler til langt mere effektive socialpolitikker og til at udvide adgangen til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi, idet forskelle nedbringes og livskvaliteten forbedres;

1.  minder om, at adgang til energi fremskynder udviklingen; henleder opmærksomheden på omfanget og konsekvenserne af energifattigdom i udviklingslandene og på EU's stærke engagement i bestræbelserne på at reducere denne fattigdom; understreger behovet for en kraftig og samordnet indsats fra regeringer, civilsamfund og andre interessenter i de berørte lande og behovet for, at de internationale partnere mindsker energifattigdommen og realiserer SDG 7, hvilket kræver særlige bestræbelser i afsidesliggende landdistrikter, især i regioner, der ikke er tilsluttet energinettet; minder om, at klimaændrings- og handelspolitikker bør støtte hinanden indbyrdes i at opnå bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og Parisaftalen;

2.  understreger den kraftige sammenhæng mellem energi og potentielle sikkerhedsspørgsmål, og mener, at energistyring, samtidig med at den også er vanskelig at gennemføre, er væsentlig for økonomisk og menneskelig udvikling i udviklingslandene;

3.  der påpeger, at elektrificering opnås takket være de offentlige myndigheders støtte, som igen afhænger af en forsvarlig forvaltning af energidistributionstjenesterne og af, at staterne er i stand til at udfylde deres suverænitet;

4.  opfordrer EU til i alle sine energipolitikker at indføje en kønsdimension med fokus på kvinder med særlige behov;

5.  understøtter Kommissionens initiativ om udvikling af levering af energi med henblik på at skabe adgang til bæredygtig energi for yderligere 500 millioner mennesker i udviklingslandene i 2030 gennem programelementer såsom skabelse af en facilitet for teknisk bistand, idet der trækkes på EU-eksperter for at udvikle teknisk knowhow i udviklingslandene og for at fremme kapacitetsudvikling og teknologioverførsel; understreger den rolle, energi spiller som katalysator på mange andre områder, såsom sundhed, uddannelse, rent vand, landbrug samt telekommunikation og internetkonnektivitet; understreger, at initiativet om udvikling af levering af energi fuldt ud skal være i overensstemmelse med EU’s udviklingspolitiske mål, som er erklæret i Lissabontraktaten;

6.  mener, at de relevante bestemmelser i DCI-forordningen, som er vedtaget af Parlamentet og Rådet i fællesskab, udgør et solidt grundlag for EU's udviklingsbistand på energiområdet, til trods for at bestemmelserne er kortfattede; minder om, at disse bestemmelser fokuserer på adgang til energi, fremhæver lokale og regionale vedvarende energikilder og fokuserer på at sikre adgangen for fattige mennesker i fjerntliggende regioner;

7.  glæder sig over ElectriFi, som leverer en fleksibel og integreret struktur, der muliggør deltagelse af flere partnere, såsom den private sektor, offentlige institutioner og lokale myndigheder, der kan drage nytte heraf på lige fod og under de samme markedsbaserede vilkår, idet der tages behørigt hensyn til behov og muligheder i de enkelte lande/regioner, som der fokuseres på; minder om, at inddragelse af partnere fra den lokale private sektor og civilsamfundsorganisationer vil kunne bidrage afgørende til at øge effektiviteten og ejerskabet af de bestræbelser, der udfoldes;

8.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning på sit websted om, hvilke fremskridt der er gjort hen imod målet med dens initiativ om "udvikling af leveringen af energi", og til at angive, hvor stor en andel af den samlede energifinansiering i udviklingslandene, der er blevet anvendt på vedvarende energi, afsidesliggende regioner, uddannelse af personale, skabelse af lokal knowhow og kvalifikationer samt til lokale løsninger og løsninger uden for nettet, samt til kort, men så nøjagtigt som muligt, at beskrive de forskellige interessenters deltagelse i afsluttede og igangværende foranstaltninger;

9.  understreger, at de vedvarende energiressourcer i Afrika i form af sol- og vindproduktion har et højt potentiale for at sikre adgang til energi for alle, især i landdistrikter; påpeger, at prisen for solcelleanlæg har grundlæggende indflydelse på den faktiske udnyttelse af solenergipotentialet i Afrika; opfordrer derfor indtrængende EU og medlemsstaterne til at fremme teknologioverførsel med henblik på dets udnyttelse i udviklingslandene;

10.  bemærker, at Afrika har ca. 10 % af verdens teoretiske vandkraftpotentiale; minder om, at den globale opvarmning vil påvirke nedbørsmønstre, og at den derfor udgør en voksende udfordring, hvad angår adgang til vand og fødevaresikkerhed; minder ligeledes om, at World Commission on Dams har givet udtryk for, at fattige, andre udsatte befolkningsgrupper og fremtidige generationer sandsynligvis vil bære en uforholdsmæssig stor del af de sociale og miljømæssige omkostninger af dæmningsprojekterne uden at få tilsvarende del i det økonomiske udbytte; understreger, at små vandkraftdæmninger er mere bæredygtige og rentable end store vandkraftdæmninger;

11.  anbefaler, at finansieringsorganisationer (bilaterale bistandsorganisationer, multilaterale udviklingsbanker, eksportkreditinstitutter og EIB) sikrer, at enhver dæmningsmulighed, som der godkendes finansiering til, er i overensstemmelse med World Commission on Dams’ retningslinjer; understreger navnlig, at al planlægning af dæmninger bør evalueres efter fem værdier: lighed, effektivitet, bred deltagelse i beslutningsprocessen, bæredygtighed og ansvarlighed; minder navnlig om, at projekter, som berører indførte befolkninger og stammefolk, skal forvaltes i overensstemmelse med deres frivillige, forudgående og velinformerede godkendelse;

12.  minder om, at bioenergi er en kompleks energikilde, der er tæt forbundet med landbrug, skovbrug og industri, og som influerer på økosystemer og biodiversitet; bemærker navnlig, at udviklingen af biomasse for energi skaber nye trusler, dvs. hvad angår fødevaresikkerhed, sikkerhed for jordbesiddelse, skovrydning og forringelse af jordarealer; minder om, at bioenergiens fodaftryk på vand også skal tages i betragtning, eftersom mange dele af Afrika allerede oplever knaphed på vand, idet ca. en tredjedel af Afrikas opdyrkelige arealer allerede klassificeres som udtørrede områder; understreger derfor nødvendigheden af både i EU og i udviklingslandene at udvikle strenge og bindende miljømæssige og samfundsmæssige bæredygtighedskriterier for produktion af biomasse, så energien opfylder bæredygtig udviklingsmål nr. 7;

13.  understreger nødvendigheden af at støtte meget effektive komfurer og overgang til moderne madlavningsbrændstoffer for at modvirke det hastige svind i træressourcerne;

14.  glæder sig over de forskellige internationale initiativer, der fremmer adgangen til bæredygtig energi i udviklingslandene, navnlig i Afrika, men fastholder, at det er nødvendigt at koordinere dem bedre for at opnå større effektivitet; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde støtte og teknisk bistand til gennemførelsen af handlingsplanen for initiativet med Afrikas korridor for ren energi, hvis mål er at efterkomme halvdelen af den samlede efterspørgsel efter elektricitet fra rene, indenlandske, omkostningseffektive vedvarende energikilder inden 2030 og derved reducere CO2-emissionerne; slår til lyd for et tættere samarbejde mellem finansieringsorganerne, den private sektor og udviklingslandenes regeringer for at fremskynde processen med at nå målene; understreger behovet for støtte til vedligeholdelse med tilstrækkelig adgang til forsyning med reservedele og lokalt uddannede tekniske eksperter;

15.  støtter anvendelsen af blandet finansiering, hvor dette er den mest effektive anvendelse af midlerne til udviklingsbistand i bestræbelserne på at nå SDG 7, idet fokus er rettet mod mindre projekter, og hvor de deltagende virksomheder er forpligtet til at udvise socialt virksomhedsansvar; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undgå at tildele midler til et hvilket som helst projekt, som ville være rentabelt uden disse midler, selv hvis en privat investor ansøger herom; mener, at principperne om effektiv udvikling også skal følges i forbindelse med blandingsoperationer, og bemærker, at tilpasning til modtagerlandenes udviklingsplaner, bred inddragelse af aktører, gennemsigtighed og ansvarlighed, koordinering og effektivitet samt målelige og håndgribelige resultater er af stor vigtighed;

16.  opfordrer til, at støtten til fossile brændstoffer udfases, og til, at de midler, der herved frigøres, tildeles effektive socialpolitikker og aktioner til udryddelse af energifattigdom i udviklingslandene;

17.  understreger, at den eneste ultimative målestok for en vellykket EU-indsats er størrelsen på det bidrag, som EU yder til opnåelse af universel adgang til energi med minimale drivhusgasemissioner, idet der tages hensyn til princippet om fælles, men differentieret ansvar;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, De Forenede Nationers generalsekretær samt til generalsekretæren for Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

(1) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44. (2) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 67. (3) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 83. (4) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 28.

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om anvendelsen af den europæiske betalingspåkravsprocedure (2016/2011(INI))

P8_TA(2016)0481 A8-0299/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi (COM(2002)0746),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure(1),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 936/2012 af 4. oktober 2012 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (COM(2015)0495),

–  der henviser til vurderingen af gennemførelsen på europæisk plan af den europæiske betalingspåkravsprocedure, som er foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0299/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen har forelagt sin rapport om, hvordan den europæiske betalingspåkravsprocedure fungerer, i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 1896/2006;

B.  der henviser til, at rapporten er næsten to år forsinket og ikke omfatter en udvidet konsekvensanalyse for hver enkelt medlemsstat som krævet, under hensyntagen til de forskellige regler i alle medlemsstaterne og deres interoperabilitet, men kun en ufuldstændig statistisk tabel med oplysninger, der for størstedelens vedkommende er fra 2012; der henviser til, at det europæiske betalingspåkrav er en valgfri procedure, som kan anvendes i grænseoverskridende sager som et alternativ til indenlandske betalingspåkrav;

C.  der henviser til, at denne procedure blev oprettet for at give mulighed for en hurtig, forenklet og billig inddrivelse af beløb i forbindelse med fordringer, der er sikre, opgjorte og forfaldne til betaling og ikke bestrides af skyldneren, og at proceduren stort set synes at fungere tilfredsstillende ifølge statistikkerne, men at man langt fra får udnyttet procedurens fulde potentiale, da den hovedsagelig bliver brugt i medlemsstater, hvis lovgivning omfatter en lignende national procedure;

D.  der henviser til, at den europæiske betalingspåkravsprocedure falder ind under kategorien foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der har grænseoverskridende virkninger og er nødvendige for det indre markeds funktion;

E.  der henviser til, at forsinkede betalinger er en væsentlig årsag til insolvens, som truer virksomheders – særlig små og mellemstore virksomheders – overlevelse og medfører tab af mange arbejdspladser;

F.  der henviser til, at der bør træffes konkrete foranstaltninger, herunder målrettede oplysningskampagner, for at informere borgere, virksomheder, jurister og andre relevante parter om adgangen til proceduren og dens funktion, anvendelse og fordele;

G.  der henviser til, at påkravene i visse medlemsstater, hvor den europæiske betalingspåkravsprocedure ikke anvendes i overensstemmelse med den nuværende forordning, bør udstedes hurtigere og under alle omstændigheder inden for den frist på 30 dage, som er fastsat i forordningen, i betragtning af at påkravene kun kan fuldbyrdes, når kravene er ubestridte;

H.  der henviser til, at udviklingen af systemet e-CODEX med henblik på at gøre muligt at indgive anmodninger online skal fremmes gennem yderligere foranstaltninger rettet mod en mere effektiv brug af proceduren;

I.  der henviser til, at flere medlemsstater bør følge eksemplet fra Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern og Sverige og give fordringshaverne mulighed for at indgive deres anmodninger på flere sprog og i det hele taget træffe støtteforanstaltninger for at minimere fejlmarginerne som følge af anvendelsen af et fremmedsprog;

J.  der henviser til, at procedurens strømlinede karakter ikke betyder, at den kan misbruges til at fuldbyrde urimelige kontraktvilkår, da retten i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1896/2006 skal undersøge, om kravet er begrundet, på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed, således at der sikres overensstemmelse med Domstolens relevante praksis på området; der endvidere henviser til, at alle relevante parter bør underrettes om de gældende rettigheder og procedurer;

K.  der henviser til, at standardformularerne skal revideres og fremover gennemgås regelmæssigt med henblik på at ajourføre listen over medlemsstater og valutaer og forbedre bestemmelserne om betaling af renter af fordringer, bl.a. med en passende beskrivelse af, hvilke renter der skal inddrives;

L.  der henviser til, at Kommissionen bør overveje at foreslå en revision af bestemmelserne om anvendelsesområdet for proceduren og om den ekstraordinære prøvelse af påkrav;

1.  glæder sig over, at den europæiske betalingspåkravsprocedure – som er en procedure, der finder anvendelse i civile og kommercielle sager om ubestridte krav, hvis hovedformål er at forenkle og fremskynde proceduren for grænseoverskridende anerkendelse og fuldbyrdelse af kreditorers rettigheder i EU – fungerer efter hensigten i alle medlemsstaterne;

2.  beklager den betydelige forsinkelse på næsten to år med forelæggelsen af Kommissionens rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1896/2006;

3.  beklager manglen på en udvidet konsekvensanalyse for hver enkelt medlemsstat i Kommissionens rapport, som krævet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 1896/2006; beklager manglen på ajourførte data i rapporten om situationen i medlemsstaterne hvad angår den europæiske betalingspåkravsprocedures funktion og gennemførelse; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en udvidet, ajourført og detaljeret konsekvensanalyse;

4.  beklager ligeledes, at anvendelsen af den europæiske betalingspåkravsprocedure varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; understreger i denne forbindelse, at man – selv om der findes en forenklet moderne procedure i EU-lovgivningen – på grund af forskellene i medlemsstaternes gennemførelse og ønsket om at vælge national lovgivning frem for den europæiske betalingspåkravsprocedure ikke får størst muligt udbytte af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1896/2006, og at de europæiske borgere derfor ikke kan udøve deres rettigheder på tværs af grænserne, hvilket kan skade tilliden til EU-lovgivningen;

5.  påpeger, at medlemmer af offentligheden i de medlemsstater, der har lignende instrumenter på nationalt plan, oftest anvender proceduren og er bedst informeret om den;

6.  mener, at der bør tages praktiske skridt til i højere grad at informere borgere, virksomheder, jurister og andre relevante parter om adgangen til den europæiske betalingspåkravsprocedure og dens funktion, anvendelse og fordele i grænseoverskridende sager; understreger endvidere, at der er behov for bistand, så medlemmer af offentligheden og især små og mellemstore virksomheder kan blive bedre til at bruge og få en bedre forståelse af og viden om de eksisterende retlige instrumenter med henblik på fuldbyrdelse af fordringer på tværs af grænserne i henhold til den relevante EU-lovgivning;

7.  understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne giver Kommissionen korrekte, fuldstændige og ajourførte data med henblik på en effektiv overvågning og evaluering;

8.  tilskynder medlemsstaterne til at bestræbe sig på at udstede påkravene inden for 30 dage og til så vidt muligt at acceptere anmodninger på fremmedsprog, i betragtning af at krav om oversættelse har en negativ indflydelse på omkostningerne og behandlingstiderne i forbindelse med proceduren;

9.  støtter fuldt ud det arbejde, der gøres for, at der i fremtiden bliver mulighed for at indgive anmodninger om et europæisk betalingspåkrav elektronisk; opfordrer derfor i denne forbindelse Kommissionen til at tilskynde til brug af pilotprojektet е-CODEX og udvide det til alle medlemsstaterne i forlængelse af en undersøgelse foretaget af Kommissionen angående muligheden for at indgive elektroniske anmodninger om europæiske betalingspåkrav;

10.  opfordrer Kommissionen til at vedtage ajourførte standardformularer efter behov, bl.a. for at give en passende beskrivelse af, hvilke renter der skal betales af fordringer;

11.  mener, at det i forbindelse med en fremtidig revision af forordningen bør overvejes at fjerne visse undtagelser fra anvendelsesområdet for proceduren og at revidere bestemmelserne om prøvelse af europæiske betalingspåkrav;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1. (2) EUT L 283 af 16.10.2012, s. 1.