Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (08558/2016 – C8-0214/2016 – 2016/0120(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08558/2016),
– der henviser til udkast til aftale om videreførelse af det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (12681/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 31, stk. 1, og artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 180 og 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0214/2016),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0363/2016),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og regeringer og parlamenter i de stater, der er kontraherende parter i aftalen.