Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om Kommissionens delegerede forordning af 24. november 2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 ved identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler (C(2016)07495 – 2016/3007(DEA))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)07495),
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 64, stk. 5,
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler(2), særlig bilaget,
– der henviser til den fælles skrivelse af 19. september 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrørende Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 og det dermed forbundne svar fra kommissær Jourová af 26. oktober 2016,
– der henviser til det arbejde, som Parlamentets to Særlige Udvalg, Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning og Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse, har gjort, og de konklusioner, de indtil nu har draget,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens forslag COM(2016)0450, navnlig punkt 3.8 om listen over højrisikotredjelande,
– der henviser til forslaget til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,
– der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,
A. der henviser til, at den delegerede forordning, dens bilag og den delegerede ændringsforordning har til formål at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler, for så vidt angår foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CTF), der udgør en trussel mod EU's finansielle system og som kræver skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU, jf. direktiv (EU) 2015/849 (4AMLD);
B. der henviser til, at Kommissionens seneste delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 ved identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler har været i kraft siden den 23. september 2016;
C. der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 fortsat vil være i kraft, selv om den delegerede ændringsforordning forkastes;
D. der henviser til, at landelisten, herunder den ændring, der blev indført i den delegerede ændringsforordning, som blev vedtaget af Kommissionen den 24. november 2016, svarer til de lande, der blev identificeret af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) på dens 28. plenarmøde fra den 19. - 21. oktober 2016;
E. der henviser til, at Kommissionens vurdering er en autonom proces, sådan som det fremgår af betragtning 28 i 4AMLD, og som det gentages i begrundelsen (C(2016)4180) til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675; der henviser til, at Kommission således er fri til at bevæge sig ud over FATF-standarder, enten ved at beholde et tredjeland på sin liste, selv om FATF tager det af listen, eller ved at tilføje et tredjeland, forudsat at det er i overensstemmelse med de specifikke kriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD;
F. der henviser til, at Kommissionens vurdering er en autonom proces, der skal gennemføres grundigt og upartisk, idet alle tredjelande vurderes på grundlag af de samme kriterier, der er defineret i artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849;
G. der henviser til, at Kommissionens vurdering skal være en fuldstændig uafhængig og upolitisk proces;
H. der henviser til, at Kommissionen i sin skrivelse af 26. oktober 2016 erklærede, at den udelukkende skal identificere højrisikolande på grundlag af de kriterier, der er anført i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD, og alene i forbindelse med mangler med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge (AML) og finansiering af terrorisme (CFT);
I. der henviser til, at den dokumentation, der er indsamlet af Parlamentets to Særlige Udvalg, Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning og Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse, tyder på, at der absolut kan foreligge AML- og CTF-mangler i forbindelse med flere aspekter af artikel 9, stk. 2, i visse lande, der ikke er medtaget på den nuværende liste over højrisikotredjelande;
J. der henviser til, at Parlamentet desuden mener, at listen over kriterier i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD ikke er udtømmende ("navnlig"), og at forbrydelser i tilknytning til hvidvask af penge såsom skatteforbrydelser hører ind under disse kriterier, og at der bør tages behørigt hensyn til dette i Kommissionens autonome proces;
K. der henviser til, at Parlamentet er enig med Kommissionen, når den i sin skrivelse af 26. oktober 2016 påpeger, at skatteunddragelse og hvidvask af penge faktisk ikke altid er sammenfaldende, men er grundlæggende uenig i muligheden for en absolut sondring mellem ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og AML- og CFT-mangler, navnlig for så vidt angår krav om indberetning af mistænkelige transaktioner;
L. der henviser til, at Parlamentet forventer, at Kommissionen gennemfører sin egen vurdering og ikke udelukkende benytter sig af eksterne informationskilder;
1. gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;
3. anmoder Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til ovenstående betænkeligheder;
4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.