Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF, der forpligter EU til at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse, bekæmpe social udstødelse og sikre et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,

–  der henviser til artikel 151-156 i TEUF,

–  der henviser til Schumanerklæringen af 9. maj 1950, der opfordrede til "lige forbedrede levebetingelser for arbejdskraften",

–  der henviser til den europæiske socialpagt, tillægsprotokollen hertil og den ændrede version heraf, der trådte i kraft den 1. juli 1999, særlig afsnit I, afsnit II og artikel 2, 4, 16 og 27 i sidstnævnte om retten til lige muligheder og ligebehandling for arbejdere med familiemæssige forpligtelser,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der trådte i kraft i 1990,

–  der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som blev vedtaget den 9. december 1989,

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling for 2030, der blev vedtaget af FN i 2015, og gælder for hele verden, inklusive EU,

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF(1),

–  der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til Europarådets europæiske kodeks for social sikring med tilhørende protokol, som er et centralt europæisk instrument til minimumsharmonisering af sociale sikringsordninger, idet den opstiller minimumsnormer og giver de kontraherende parter tilladelse til at overskride disse normer,

–  der henviser til FN’s uafhængige eksperts rapport om fremme og beskyttelse af de ældres menneskerettigheder,

–  der henviser til den eksisterende EU-lovgivning, mekanismer for politisk koordinering og finansielle instrumenter inden for beskæftigelse, social politik, økonomisk og monetær politik, det indre marked, den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, Den Europæiske Socialfond og økonomisk, social og territorial samhørighed,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 og til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020)),

–  der henviser til Kommissionens henstillinger og konklusioner om integration af romaer,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(2),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om "Fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa",

–  der henviser til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet(4),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov (COM(2008)0637),

–  der henviser til direktivet om den skriftlige erklæring(5),

–  der henviser til direktivet vedrørende tidsbegrænset ansættelse(6),

–  der henviser til direktivet om vikararbejde(7),

–  der henviser til direktivet vedrørende deltidsarbejde(8),

–  der henviser til direktivet om racelighed(9),

–  der henviser til de politiske retningslinjer for Kommissionen med titlen "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring", som blev fremlagt af Jean-Claude Juncker den 15. juli 2014,

–  der henviser til rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016 med titlen "Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om integration af romaer (COM(2010)0133, COM(2011)0173, COM(2012)0226, COM(2013)0454, COM(2015)0299, COM(2016)0424),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens betænkning af 21. marts 2014 om anvendelsen af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde (COM(2014)0176),

–  der henviser til EØSU's udtalelse af 17. september 2015 om "principper for effektive og pålidelige socialsikringssystemer"(10),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017(11),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(12),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov(13),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(14),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(15),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(16),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(17),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne(19),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(20),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union(21),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(22),

–  der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom(23),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(24),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(25),

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt – som svar på krisen(26) og til Kommissionens sociale investeringspakke af 20. februar 2013, inklusive Kommissionens henstilling ″Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte",

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om romaer(27),

–  der henviser til Eurofounds ″European Industrial Relation Dictionary″ (ordbog over europæiske erhvervsforbindelser),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 om "Lønninger i Europa i det 21. århundrede",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 om "Adgang til sundhedsydelser i krisetider",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Adgang til sociale ydelser – reduktion af manglende udnyttelse",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Nye beskæftigelsesformer",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2016 om "Dårlige boligforhold i Europa: Omkostninger og konsekvenser",

–  der henviser til Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene 2016 – sammenfattende rapport,

–  der henviser til ILO's undersøgelse fra 2016 om at opbygge en social søjle for europæisk konvergens,

–  der henviser til det arbejde, der udføres af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), og navnlig til dets undersøgelser af migranter og mindretal og rapporter om alvorlig udnyttelse af arbejdskraften, ordninger til beskyttelse af børn og handicappedes ret til uafhængighed,

–  der henviser til Domstolens dom i sag C-266/14 af 10. september 2015 om tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere, der ikke har et fast eller sædvanligt arbejdssted,

–  der henviser til Domstolens dom i de forenede sager C-8/15 P til C-10/15 P (Ledra Advertising og andre) af 20. september 2016, der styrker borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, i forbindelse med vedtagelsen af aftalememorandum på vegne af den europæiske stabilitetsmekanisme,

–  der henviser til fælles analyser fra arbejdsmarkedets parter i Europa, BusinessEurope, CEEP, ETUC og UEAPME fra oktober 2007 med titlen "Key Challenges facing European Labour Markets" og fra juli 2015 med titlen "In-depth employment analysis by the European social partners",

–  der henviser til den fælles holdning til den europæiske søjle for sociale rettigheder fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse og vedtaget af Rådet den 13. oktober 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0391/2016),

A.  der henviser til, at EU må reagere hurtigt og synligt på den stigende frustration og bekymring blandt mange borgere over usikre livsudsigter, arbejdsløshed, stigende uligheder og mangel på muligheder, navnlig for unge; der henviser til, at den offentlige høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Kommissionen gennemførte i december 2016, har udviklet sig til grundige overvejelser over de eksisterende sociale bestemmelser og en bred debat blandt arbejdsmarkedets parter, nationale regeringer og parlamenter, civilsamfundet og EU's institutioner om fremtiden for og strukturen af en fremtidssikret europæisk social model; der henviser til, at denne debat kan bidrage til at gøre opmærksom på EU's grundlæggende værdier, og det forhold, at EU, hvis man sammenligner på verdensplan, er kendetegnet ved avancerede arbejdsstandarder, sociale standarder og sociale sikringssystemer; der henviser til, at debatten om den europæiske søjle for sociale rettigheder og de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes i opfølgningen heraf, også kan bidrage til at give det europæiske projekt et stærkere fundament og forbedre borgernes følelse af ejerskab i forhold til den europæiske integrationsproces;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union har behov for yderligere at udvikle en europæisk social model, der er indbygget i en social markedsøkonomi, styrker individer, giver bæredygtig velstand og høj produktivitet, og bygger på solidaritet, social retfærdighed, lige muligheder, en retfærdig fordeling af rigdom, solidaritet mellem generationerne, retsstatsprincippet, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene, et offentligt uddannelsessystem af høj kvalitet, beskæftigelse af høj kvalitet, langsigtet bæredygtig vækst i overensstemmelse med de globale mål for bæredygtig udvikling – en model, der reelt er rettet mod fuld beskæftigelse, sikrer tilstrækkelig og universel social beskyttelse for alle, bekæmper økonomisk ulighed, styrker mennesker i sårbare situationer, bekæmper fattigdom og social udstødelse, fremmer deltagelse i det civile og politiske liv og forbedrer levestandarden for alle borgere og opfylder de mål og rettigheder, der er fastsat i EU's traktater, chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt;

C.  der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at opnå en "social AAA-rating" for EU og i foråret 2017 forventes at fremlægge et forslag om en europæisk søjle for sociale rettigheder, der vil fremme velfungerende og rummelige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i de deltagende medlemsstater og fungere som en rettesnor for fornyet opadgående konvergens ved (i) at ajourføre eksisterende EU-lovgivning, (ii) at forbedre EU's ramme for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken, bl.a. gennem social benchmarking af nationale reformbestræbelser uden at oprette ineffektive parallelle strukturer og (iii) sikre relevant finansiel støtte på nationalt og europæisk plan; der henviser til, at Europa-Parlamentet, der vælges direkte af borgerne i Europa, har et grundlæggende ansvar for og skal spille en rolle i definitionen og indførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

D.  der henviser til, at de økonomiske og sociale politikker skal tjene borgerne, bl.a. ved at fremme en bæredygtig og socialt ansvarlig økonomisk aktivitet på lige vilkår, og der henviser til, at mennesker er den vigtigste faktor for en virksomheds konkurrenceevne og den tilfredsstillende funktion af hele økonomien;

E.  der henviser til, at den sociale dialog kan bidrage positivt til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne; der henviser til, at EU er forpligtet til at anerkende og fremme arbejdsmarkedsparternes rolle og lette dialogen mellem dem og respektere deres uafhængighed, herunder for så vidt angår lønfastsættelse, retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og praksis; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør tilskynde arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne til at fastsætte standarder, der er højere end dem, der er aftalt på europæisk plan; der henviser til, at inden for disse rammer konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på det socialpolitiske område; der henviser til, at løbende støtte er nødvendig for den sociale dialog på alle niveauer;

F.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at virksomheder opfører sig på en socialt ansvarlig måde og tager reelt hensyn til bæredygtigheden og samfundets interesser; der henviser til, at det er nyttigt at inddrage arbejdstagerne i beslutningstagningen; der henviser til, at socialøkonomiske virksomheder, som f.eks. andelsselskaber, udgør et godt eksempel med hensyn til at skabe kvalitetsjob, fremme social integration og fremme en participatorisk økonomi;

G.  der henviser til, at de grundlæggende sociale rettigheder gælder alle mennesker i EU, og at EU's eksisterende lovkorpus, der regulerer arbejds-, produkt- og tjenesteydelsesmarkederne finder anvendelse i alle medlemsstater; der henviser til, at økonomisk integration betyder, at medlemsstaterne er afhængige af hinanden med hensyn til deres evne til at sikre anstændige arbejdsvilkår og bevare den sociale samhørighed; der henviser til, at et velfungerende indre marked kræver en solid kerne af sociale rettigheder for arbejdstagere for at hindre konkurrence på grundlag af arbejdsforhold; der henviser til, at nærhedsprincippet som defineret i traktaterne kræver handling på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling; der henviser til, at opfyldelsen af EU's sociale målsætninger også afhænger af de nationale lovgivninger og af veludviklede nationale sociale systemer; der henviser til, at regionale forskelle mellem lønniveauer og de sociale sikringsordninger til en vis grad er uundgåelige, men der bør drages omsorg for at sikre, at de ikke skaber et nedadgående pres på arbejds- og levevilkår; der henviser til, at opadgående social og økonomisk konvergens er af stor betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende; der henviser til, at Unionen ikke harmoniserer de nationale sociale sikringsordninger, men koordinerer dem, fremmer deres udvikling og fremmer en effektiv social beskyttelse af personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed; der henviser til, at den reguleringsmæssige udvikling er nødt til at holde trit med den teknologiske udvikling og anden innovation for at skabe retssikkerhed og fremme økonomisk udvikling gennem en fair konkurrence; der henviser til, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder vil kræve handling på flere niveauer, tværsektorielle tilgange og fuld inddragelse af interessenterne; der henviser til, at bestemmelser om arbejdstageres hviletid bør tage hensyn til, hvor det er relevant, en fælles ugentlige hviledag anerkendt af tradition og sædvane i landet eller regionen;

H.  der henviser til, at den europæiske sociale model skal ajourføres og styrkes for at støtte opadgående overgange til og inden for arbejdsmarkedet og for at opretholde en økonomisk tryghed for mennesker gennem hele deres liv; der henviser til, at det i takt med, at arbejdsmarkedet bliver mere kompliceret, er naturligt, at velfærdsstaten også tilpasser sine mekanismer og instrumenter med henblik på en korrekt styring af de forskellige sociale risici, der opstår; der henviser til, at denne ajourføring også bør forbedre folks adgang til og interaktion med velfærdsstaten og lette anvendelsen af de relevante regler, herunder for SMV'er; der henviser til, at rollen som velfærdsstat er bredere end det, der vedrører arbejdsmarkedet, og bl.a. også omfatter driften af sociale sociale sikringsordninger, kampen mod fattigdom og social udstødelse og investeringer i uddannelse, børnepasning, sundhedspleje, sociale tjenesteydelser og andre væsentlige tjenester; der henviser til, at "sociale investeringer", som støtter folks udvikling fra tidlig barndom til alderdom, spiller en afgørende rolle med hensyn til at give borgerne mulighed for at deltage fuldt ud i det 21. århundredes samfund og økonomi; der henviser til, at det vil kræve en stor indsats at nå målet for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion i Europa 2020-strategien; der henviser til, at bolig er et presserende problem i mange medlemsstater, og mange husholdninger bruger en stor del af deres disponible indkomst på bolig- og energiudgifter;

I.  der henviser til, at ILO's henstilling nr. 202 bestemmer, at social sikring mindst bør indeholde følgende grundlæggende garantier for social beskyttelse: (a) adgang til en helhed af varer og tjenesteydelser, der er fastsat på nationalt plan, navnlig væsentlig sundhedspleje, herunder pleje forbundet med moderskab, der opfylder kriterierne for disponibilitet, tilgængelighed, acceptabilitet og kvalitet; (b) elementær sikring af indtægter for børn, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau og sikrer adgang til ernæring, uddannelse, pleje og alle andre nødvendige varer og tjenesteydelser; elementær sikring af indtægter, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau, for personer i den aktive alder, der ikke er i stand til at tjene en tilstrækkelig løn, især i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed, barsel og invaliditet; (c) elementær sikring af indtægter for de ældre, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør tage denne definition i betragtning og forsøge at sikre, at sådanne grundlæggende social beskyttelse er opfyldt fuldt ud og helst overskrides i alle medlemsstater; der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har ydet et nyttigt bidrag i denne forbindelse ved at blive enige om principper for effektive og pålidelige velfærdssystemer;

J.  der henviser til, at alle EU-medlemsstater står over for visse sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer; der henviser til, at virkeliggørelsen af sociale rettigheder ligeledes afhænger af politikker og instrumenter, der støtter territorial samhørighed, navnlig i regioner med alvorlige og vedvarende naturbetingede, demografiske eller strukturelle økonomiske ulemper, herunder regioner med lav befolkningstæthed og geografisk befolkningsspredning og fjernområderne; der henviser til, at det er nødvendigt med bredere strategiske investeringer og støtte til samhørighed i ugunstigt stillede regioner med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige, forbedre deres socioøkonomiske struktur og forhindre yderligere demografisk tilbagegang; der henviser til, at med den nuværende makroøkonomiske ramme står euroområdet over for særlige udfordringer med hensyn til at nå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål, der er fastsat i traktaterne; der henviser til, at genskabelse af en passende socioøkonomisk sikkerhed for at modsvare denne øgede interne fleksibilitet kan kræve, at det bør overvejes at indføre specifikke sociale mål, standarder og/eller finansielle instrumenter inden for euroområdet;

K.  der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkeder oftere udvikler sig i retning af flere "atypiske" eller "ikkestandardmæssige" ansættelsesformer, såsom vikaransættelse, ufrivilligt deltidsarbejde, midlertidigt arbejde, sæsonarbejde, on-demand arbejde, afhængig selvstændig virksomhed eller arbejde formidlet af digitale platforme; der henviser til, at permanente job imidlertid fortsat bidrager mest til forøgelse af beskæftigelsen, som her er vokset hurtigere end den midlertidige beskæftigelse gennem de sidste to et halvt år(28); der henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft er blevet mere diversificeret, end den tidligere har været tilfældet; der henviser til, at det i nogle tilfælde kan være til gavn for produktiviteten, balancen mellem arbejdsliv og overgangen til arbejdsmarkedet og muligheden for at begynde en ny karriere for dem, der har behov for dette; der dog henviser til, at mange ikkestandardmæssige former for beskæftigelse indebærer lange perioder med økonomisk usikkerhed og dårlige arbejdsforhold, navnlig med hensyn til lavere og mindre sikker indkomst, mangel på muligheder for at kæmpe for sine rettigheder, manglende socialsikring og sundhedsforsikring, manglende faglig identitet, mangel på karrieremuligheder og vanskeligheder med at forene on demand-arbejde med familieliv; der henviser til, at et dynamisk arbejdsmarked bør sikre, at alle har mulighed for at anvende sine færdigheder og kvalifikationer i deres arbejdsliv, baseret på bl.a. sunde og sikre arbejdsforhold, aktive arbejdsmarkedspolitikker og ajourføring af kompetencer i løbet af et liv gennem regelmæssig og livslang læring; der henviser til, at EU-Domstolens relevante retspraksis definerer begreberne "arbejdskontrakt" og "arbejdstager" med henblik på anvendelsen af EU-retten, uden at dette berører de nationale definitioner af en "arbejdstager", der er fastlagt national ret i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

L.  der henviser til, at aktive arbejdsmarkedspolitikker, individuelt ansvar og deltagelse i livslang læring er vigtige for integration på arbejdsmarkedet, selv om arbejdsløsheden i de fleste tilfælde skyldes manglende ledige job eller andre omstændigheder, der ligger uden for et menneskes kontrol;

M.  der henviser til, at personer, der befinder sig i sårbare situationer eller hyppigere udsættes for forskelsbehandling, såsom kvinder, etniske minoriteter, langtidsledige, ældre borgere og personer med handicap kan have behov for yderligere tiltag, der kan fremme deres deltagelse på arbejdsmarkedet og sikre dem anstændige levestandarder gennem hele livet; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at opbygge et Europa uden barrierer for de ca. 80 mio. personer med handicap i EU, og at EU's mål for fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse ikke vil blive nået, hvis personer med handicap ikke fuldt ud integreres i økonomien og samfundet; der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) er blevet ratificeret af EU, og dets principper bør derfor integreres i søjlen for sociale rettigheder; der henviser til, at den negative effekt af krisen med hensyn til adgang til lægehjælp ofte er slået igennem med forsinkelse, og at mange mennesker har set sig ude af stand til at få adgang til lægehjælp, selv om tjenesterne formelt findes, navnlig fordi de ikke kan klare egenbetalingen eller oplever ventelister;

N.  der henviser til, at kvinder stadig er udsat for mange former for forskelsbehandling i EU og stadig er underrepræsenteret på alle områder, hvor der træffes beslutninger;

O.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er nedfældet i EU-traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder og er en af EU's kerneværdier; der henviser til, at kvinder ikke desto mindre fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet som helhed – beskæftigelsesfrekvensen ligger på 75,6 % for mænd og 64,5 % for kvinder – og overrepræsenteret inden for deltidsarbejde og i de sektorer, hvor lønnen er lavest, samtidig med at de får en lavere timeløn, hvilket resulterer i en kønsbetinget lønforskel på 16 % og bidrager til en forskel på 39 % med hensyn til pensioner, dog med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at der fortsat praktiseres forskelsbehandling ved ansættelsesprocedurer i medlemsstaterne, til trods for at kvinder overgår mænd hvad angår uddannelsesniveau;

P.  der henviser til, at sociale rettigheder, sociale ydelser og en passende indtægt er kønsafhængige spørgsmål, eftersom flere kvinder er beskæftiget i lavtlønsjob, er mere afhængige af sociale ydelser, både offentlige og private, har den traditionelle rolle som omsorgsgiver for både børn og ældre familiemedlemmer og bærer det primære ansvar for husstandens behov, hvilket generelt resulterer i lavere pensioner for kvinder;

Q.  der henviser til, at Barcelonamålene fra 2002 langtfra er indfriet, mens det i chartret om grundlæggende rettigheder slås fast, at børn har ret til beskyttelse og omsorg, noget som i dramatisk grad påvirker kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, ligheden mellem kønnene, balancen mellem privatliv og arbejdsliv og fattigdommen blandt kvinder;

R.  der henviser til, at Europa kan gå meget længere i udviklingen af en klynge sektorer, hvor der er fokus på at støtte borgernes sundhed, viden og evne til at deltage i økonomien; der henviser til, at personorienterede tjenesteydelser såsom uddannelse, børnepasning og andre plejetjenester samt sport indeholder et stort potentiale for jobskabelse og ikke bør betragtes som en omkostning for økonomien, men snarere som faktorer, der muliggør bæredygtig fremgang;

S.  der henviser til, at der er behov for en strategisk tilgang til de udfordringer, der følger med den aldrende og stadig mindre erhvervsaktive befolkning i EU, navnlig for så vidt angår den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft og kvalifikationsmismatch på arbejdsmarkedet i EU og fremskrivningen af den økonomisk forsørgerkvote, idet der også skal tages højde for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU; der henviser til, at det er vigtigt at fremme mulighederne for faglig mobilitet, især blandt unge, herunder i lærlingeuddannelser;

1.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på revisionen af EU-retten på det sociale område og af EU's beskæftigelses- og socialpolitik samt resultaterne af den offentlige høring i 2016 ved at stille forslag til en solid europæisk søjle for sociale rettigheder, der ikke er begrænset til principerklæringer og gode hensigter, men styrker de sociale rettigheder gennem konkrete og specifikke værktøjer (lovgivning, politikker og finansielle instrumenter), der giver en positiv indvirkning på borgernes liv på kort og mellemlang sigt og giver støtte til europæisk integration i det 21. århundrede ved effektivt at opretholde traktaternes sociale målsætninger, støtte de nationale velfærdsstater, styrke samhørighed, solidaritet og opadgående konvergens inden for økonomiske og sociale resultater, sikre passende social beskyttelse, reducere ulighed, opnå hårdt tiltrængte fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, fremme de nationale reformbestræbelser gennem benchmarking og bidrage til at forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU'ens) funktion og funktionen af EU's indre marked;

2.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder også skal bidrage til at sikre en korrekt gennemførelse af de internationale arbejdsstandarder og bidrage til at ajourføre EU-retten på det sociale område; mener, at de sociale normer, der skal formuleres i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør gælde for alle lande, der er med i det indre marked, for at bevare lige konkurrencevilkår, og at lovgivning, forvaltningsmekanismer og finansielle instrumenter af relevans for opnåelsen af dette bør gælde for alle EU-medlemsstater; understreger, at søjlen for sociale rettigheder bør tages i betragtning i EU's økonomiske politik; konstaterer, at de særlige begrænsninger, der gælder for medlemskab af euroområdet, kræver at det bør overvejes at fastsætte yderligere specifikke sociale mål og standarder i euroområdet, der samtidig bør forblive åbne for medlemsstater uden for euroområdet på frivillig basis; peger på muligheden for om nødvendigt at benytte forbedrede samarbejdsmekanismer i henhold til artikel 20 i TEU for at opbygge en robust europæisk søjle for sociale rettigheder;

3.  understreger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør give mennesker i EU større mulighed for at bevare kontrollen over deres liv og give dem mulighed for at leve et værdigt liv og realisere deres ambitioner ved at imødegå de forskellige sociale risici, der opstår i løbet af hele deres liv og styrke borgernes mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet og for at kunne tilpasse sig hyppige teknologiske og økonomiske forandringer, herunder gennem opkvalificering og støtte til iværksætteri; understreger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør få markederne til at arbejde for delt velstand, velfærd og bæredygtig udvikling inden for rammerne af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der tager sigte på fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og hvor der også anvendes en industripolitik på EU-plan; mener, at søjlen bør gøre dette ved at fremme relevante sociale standarder og styrke nationale velfærdsstater med henblik på opretholdelse af social samhørighed og lighed i hele EU gennem passende, tilgængelige og finansielt holdbare sociale beskyttelsessystemer og politikker til social inklusion; understreger, at den også bør lette den frie bevægelighed for arbejdstagere på et dybere og mere retfærdigt europæisk arbejdsmarked; fremhæver, at den europæiske søjle for sociale rettigheder også bør bidrage til at opretholde principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder gennem beskæftigelses- og socialpolitikker; anbefaler, at søjlen således bør muliggøre effektiv gennemførelse af eksisterende sociale rettigheder og fastsætte nye rettigheder, hvor det er begrundet, i betragtning af nye teknologiske og socioøkonomiske udviklinger; mener, at søjlen på denne måde også vil øge EU's legitimitet;

Ajourføring af gældende arbejdsmarkedsmæssige og sociale standarder

4.  opfordrer arbejdsmarkedets parter og Kommissionen til at samarbejde om at fremlægge et forslag til rammedirektiv om anstændige arbejdsvilkår for alle former for beskæftigelse, der udvider eksisterende minimumsstandarder til at gælde for nye former for ansættelsesforhold, og som bygger på en omfattende konsekvensanalyse; mener, at dette rammedirektiv bør forbedre gennemførelsen af EU-retten, øge retssikkerheden på det indre marked og undgå forskelsbehandling ved at supplere den eksisterende EU-lovgivning og sikre, at alle arbejdstagere nyder et grundlæggende sæt rettigheder, som kan håndhæves, uanset hvilken type arbejdskontrakt eller ansættelsesforhold, de er omfattet af, herunder ligebehandling, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, beskyttelse under barselsorlov og bestemmelser om arbejdstid og hviletid, balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til uddannelse, støtte til personer med handicap, passende informations-, hørings- og medbestemmelsesret, forenings- og repræsentationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner; understreger, at dette rammedirektiv bør finde anvendelse på ansatte og alle arbejdstagere i ikkestandardmæssig beskæftigelse uden nødvendigvis at ændre allerede eksisterende direktiver; minder om, at medlemsstaterne anvender de eksisterende arbejdstagerrettigheder i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning; opfordrer endvidere til en mere effektiv gennemførelse og kontrol af de eksisterende arbejdstagerrettigheder med henblik på at forbedre mulighederne for håndhævelse af rettigheder og bekæmpe sort arbejde;

Arbejdsvilkår

5.  erkender, at et vist antal forskellige arbejdskontrakter er nyttig for en effektiv matchning af arbejdstagere og arbejdsgivere; erindrer imidlertid om, at der er risiko for en splittelse af arbejdsmarkedet og fare for, at mennesker bliver fanget i usikre kontrakter uden reelle muligheder for jobskifte opad; understreger betydningen af tidsubegrænsede ansættelseskontrakter for socioøkonomisk sikkerhed og henviser til de fordele, som disse aftaler giver arbejdsgivere på tværs af forskellige sektorer; støtter også fremme af socialøkonomiske forretningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at udvide direktivet om den skriftlige erklæring (91/533/EØF) til at dække alle former for beskæftigelse og arbejdsforhold; opfordrer til, at det sikres, at rammedirektivet om anstændige arbejdsvilkår også kommer til at omfatte relevante eksisterende minimumsstandarder for visse specifikke forhold, navnlig:

6.  erkender, at arbejdslønandelen af den samlede indkomst er faldet i Europa i de seneste årtier; understreger behovet for en fornyet opadgående social konvergens og for at lukke lønkløften mellem mænd og kvinder i hele EU med henblik på at sætte gang i efterspørgslen, muliggøre en bæredygtig og inklusiv vækst og mindske uligheder; anerkender, at anstændige lønninger er et vigtigt middel til at undgå fattigdom blandt personer i arbejde; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte bredere dækning af kollektive aftaler i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale traditioner og praksis og med fuld respekt for arbejdsmarkedets parters selvstændighed; anbefaler fastsættelse af bundgrænser for lønninger i form af en national mindsteløn, hvor det er relevant, under hensyntagen til praksis i hver medlemsstat og efter høring af arbejdsmarkedets parter; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at udveksle bedste praksis på dette område;

7.  minder om, at retten til sunde og sikre arbejdsforhold indebærer beskyttelse mod arbejdsrelaterede risici såvel som begrænsninger af arbejdstiden og bestemmelser om minimumshvileperioder og betalt årlig ferie; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den relevante lovgivning; afventer Kommissionens forslag til konkrete foranstaltninger for at håndhæve denne ret effektivt for alle arbejdstagere, herunder sæson- og kontraktansatte, og som også bør omfatte foranstaltninger til forebyggelse af vold mod kvinder eller chikane; bemærker, at disse foranstaltninger bør være baseret på en konsekvensanalyse, som afspejler al nuværende viden om sundheds- og sikkerhedsrisici og tager hensyn til nye arbejdsmetoder, der er forbundet med digitalisering og andre teknologiske udviklinger;

8.  understreger betydningen af retten til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner som en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i EU's primære ret; forventer, at Kommissionen optrapper den konkrete støtte til styrkelse af og respekt for den sociale dialog på alle niveauer og i alle sektorer, navnlig hvor den ikke er tilstrækkeligt udviklet, og samtidig tager hensyn til forskellige nationale traditioner; fremhæver fordelene ved at inddrage arbejdstagerne i virksomhedernes ledelse, herunder i tværnationale virksomheder, og behovet for i højere grad at informere dem, høre dem og inddrage dem også med henblik på at udnytte nye former for arbejdstilrettelæggelse, sikre, at arbejdet er meningsfuldt og berigende og forudgribe økonomiske forandringer; opfordrer til en kontrol af håndhævelsen af EU-lovgivningen om europæiske samarbejdsudvalg, informering og høring af arbejdstagerne og effektive foranstaltninger, der sikrer, at omstrukturering af virksomheder foregår socialt ansvarlig;

9.  understreger behovet for omfattende, pålidelige og regelmæssigt opdaterede data om kvaliteten af arbejde og beskæftigelse, som kan bruges til overvågning af kvaliteten af arbejde og beskæftigelse over tid og levere input til den politiske beslutningstagning på området; opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine aktiviteter på området for overvågning af jobkvaliteten og arbejdslivet i dens undersøgelse af europæiske arbejdsvilkår på basis af dens jobkvalitetsbegreb, som omfatter indtægt, muligheder, fysisk miljø, socialt miljø, arbejdsintensitet, brug af færdigheder og råderum i forbindelse hermed samt kvalitet med relation til arbejdstid; opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine undersøgelser af politikker, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og praksis hos virksomheder, som understøtter bedre jobkvalitet og arbejdsliv;

Passende og bæredygtig social beskyttelse

10.  påpeger, at sociale rettigheder er individuelle rettigheder; støtter en bedre integreret levering af socialsikringsydelser og sociale tjenester af høj kvalitet som et middel til at gøre velfærdsstaten mere forståelig og tilgængelig uden samtidig at svække den sociale beskyttelse; understreger behovet for tilstrækkelig social beskyttelse og sociale investeringer igennem menneskers hele tilværelse, hvor det gøres muligt for enhver at deltage fuldt ud i samfundet og økonomien og opretholde en anstændig levestandard; påpeger betydningen af oplysning af EU-borgerne om sociale rettigheder og af potentialet i tilgængelige e-forvaltningsløsninger, herunder eventuelt et europæisk socialsikringskort med solide databeskyttelsesgarantier, som kunne forbedre EU's koordinering af de sociale sikringsordninger og individuel oplysning og også hjælpe mobile arbejdstagere med at afklare og beskytte deres bidrag og rettigheder i hjem- og værtslandet og lette arbejdet for de nationale arbejdstilsyn; fremhæver betydningen af personlig støtte med direkte menneskelig kontakt, navnlig for udstødte og sårbare husholdninger;

11.  tilslutter sig betydningen af universel adgang til rettidig, kvalitetspræget og prismæssigt overkommelig forebyggende og helbredende sundhedspleje og lægemidler; mener, at dette er en ret, som skal imødekommes, herunder i landdistrikter og grænseregioner; understreger, alle indbyggere skal være dækket af en sygeforsikring; er enig i, at øget sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er en indlysende social investering, som tjener sig selv hjem igen, også gennem sundere aldring;

12.  er klar over, at den stigende forventede levealder og den stadig mindre arbejdsstyrke udgør en udfordring for pensionssystemernes bæredygtighed og hensigtsmæssighed og for solidaritet mellem generationerne; bemærker, at det i denne henseende også skal prioriteres at eliminere den kønsbetingede pensionsforskel; bekræfter, at den bedste løsning er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens ved brug af beskæftigelsesmodeller, der er knyttet til fyldestgørende pensionsordninger, med særlig opmærksomhed mod de yngre generation og de, der er mest udstødt fra arbejdsmarkedet; mener, at pensionsalderen ud over forventet levetid bør afspejle andre faktorer, der skal defineres på nationalt plan, herunder udvikling i produktiviteten, den økonomiske forsørgerkvote og forskelle i belastende arbejdsvilkår; minder om betydningen af investeringer i aktiv aldring og ordninger, der gør det muligt for personer, der har nået pensionsalderen, at fortsætte med at arbejde med den ønskede intensitetsgrad, samtidig med at de delvist kan trække på deres pension, hvis de ikke arbejder på fuld tid;

13.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse af bedste praksis til at støtte medlemsstaterne i beregningen af mindstepensioner;

14.  anbefaler, at alle arbejdstagere dækkes af en forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed eller ufrivillig deltidsbeskæftigelse kombineret med hjælp til jobsøgning og investeringer i omskoling og uddannelse i overensstemmelse med de betingelser, som fastlægges af den enkelte medlemsstat i samråd med arbejdsmarkedets parter; minder om, at en tilstrækkeligt stor arbejdsløshedsunderstøttelse forbedrer matchningsprocessen og derfor gavner produktiviteten, mens det samtidig spiller en vigtig rolle i at forebygge og mindske fattigdom; mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør anbefale kvalitetskriterier for nationale arbejdsløshedsforsikringsordninger, navnlig vedrørende dækning, aktiveringskrav, en forbindelse mellem støttens varighed og den gennemsnitlige nationale jobsøgningsperiode og kvaliteten af den støtte, der ydes af jobcentrene;

15.  fremhæver betydningen af tilstrækkelige minimumsindkomstordninger for at bevare den menneskelige værdighed og bekæmpe fattigdom og social udstødelse samt deres betydning som en form for social investering, der sætter mennesker i stand til at deltage i samfundet og til at gennemføre en uddannelse og/eller søge arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere minimumsindkomstordninger i Den Europæiske Union, herunder hvorvidt disse ordninger sætter husholdninger i stand til at opfylde deres behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på dette grundlag at evaluere måden og midlerne til at sikre en tilstrækkelig minimumsindkomst i alle medlemsstater og til at overveje yderligere skridt til understøttelse af den sociale konvergens i hele EU, idet der tages hensyn til de økonomiske og sociale forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater, såvel som deres nationale praksis og traditioner;

16.  insisterer på, at de rettigheder, som personer med handicap har krav på, bør indarbejdes i hele den sociale søjle ud fra en menneskerettighedsbaseret tilgang i tråd med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; understreger, at denne oversigt som minimum bør omfatte følgende:

17.  bemærker med bekymring, at adgangen til langtidspleje og prisen på den fortsat er et stort problem i hele EU, hvilket låser uformelle plejere i familien fast i hjemmet og forhindrer dem i at gøre karriere; beklager de hyppige misbrug af plejere, der er ansat gennem vikarbureauer eller i uformelle ordninger; mener, at adgang til økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester af høj kvalitet, herunder pleje i hjemmet og uafhængige leveordninger er en ret, som bør garanteres med støtte fra tilstrækkeligt kvalificerede fagfolk, der er beskæftiget under anstændige forhold; mener, at passende offentlige tjenester og hjælp derfor bør stilles til rådighed for husholdninger, navnlig lavindkomsthusholdninger, for at undgå institutionalisering og risikoen for fattigdom; gentager sin opfordring til lovgivning om orlov for plejere for at begrænse konsekvenserne for løn og sociale beskyttelsesrettigheder, når arbejdstagere midlertidigt bliver nødt til at passe pårørende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en konkret handlingsplan på dette område, herunder mål for pleje af ældre, personer med handicap og andre omsorgskrævende pårørende i lighed med Barcelonamålene og med kontrolredskaber, som kan måle kvalitet, udbud og overkommelige priser; opfordrer også til en øget deling og udbredelse af bedste praksis på dette område;

18.  mener, at børnefattigdom er et stort problem, hvor Europa bør være ambitiøs; anser retten til gratis og almen uddannelse og sundheds- og socialsikringssystemer for en grundlæggende forudsætning for bekæmpelse af fattigdom, navnlig blandt børn; opfordrer med dette mål for øje Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en hurtig gennemførelse af henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: hvordan man bryder den onde cirkel", og for at der tages konkrete skridt til en børnegaranti i alle medlemsstater, således at alle børn, der nu lever i risiko for fattigdom, har adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; påpeger, at det er nødvendigt med programmer, der tilbyder støtte og muligheder for forældre til at komme ud af social udstødelse og blive integreret på arbejdsmarkedet; anerkender, at disse politikker vil kræve passende finansiering på nationalt plan og støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

19.  opfordrer medlemsstaterne til konkret at garantere retten til en passende bolig ved at sikre adgang til overkommelige boliger af god kvalitet af passende størrelse for alle, og til at forebygge og reducere hjemløshed med henblik på en gradvis fjernelse heraf; opfordrer dem indtrængende til at gennemføre lovgivning og/eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at adgangen til sociale boliger eller en passende bolig gives til personer i nød, herunder naturligvis hjemløse og familier, og at sårbare grupper og fattige husholdninger er tilstrækkelig beskyttet mod udsættelse, eller at der stilles alternative boliger til rådighed for dem; opfordrer til, at tilgængeligheden af boliger kombineres med relevante sociale tjenester til støtte for den sociale og økonomiske inklusion; opfordrer til effektive foranstaltninger for at hjælpe unge med lave indkomster med at etablere deres egne husholdninger; fremhæver investeringer i energieffektive sociale boliger som noget, der gavner både jobskabelsen, miljøet, nedbringelsen af energifattigdom og sikring af sociale rettigheder; opfordrer til større brug af relevante europæiske finansielle instrumenter til at støtte byfornyelse og prismæssigt overkommelige, lettilgængelige og energieffektive boligudbud og at fremme udviklingen af sociale boliger i områder, hvor de er underudviklede; opfordrer til, at alle former for kriminalisering af fattigdom, som f.eks. foranstaltninger, der på uretfærdig straffer hjemløshed eller andre former for materielle afsavn, afskaffes;

20.  anmoder om, at der træffes passende foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige forbedringer og om nødvendigt efter en evaluering for at sikre tilgængelighed af og adgang for alle til gode og økonomisk overkommelige sociale ydelser af almen interesse og andre tjenesteydelser af almen interesse og basale tjenester som f.eks. vandforsyning, affaldshåndtering, uddannelse, sundhedspleje, e-kommunikation og højhastighedsbredbånd, energi, offentlig transport og finansielle tjenesteydelser; fremhæver den vigtige rolle, som veludstyrede og velbemandede offentlige leverandører og sociale virksomheder og almennyttige organisationer spiller i denne sammenhæng, da deres primære mål er en positiv social indvirkning; minder også om den vigtige rolle, som socialøkonomiske virksomheder udfylder ved at levere disse tjenester og gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt; opfordrer til at fjerne de eksisterende juridiske usikkerheder hos offentlige myndigheder, når det gælder finansiering af sociale ydelser af almen interesse; støtter anvendelse af sociale kriterier i offentlige indkøb; minder om, at landdistrikterne i særdeleshed har behov for fortsat støtte med henblik på at moderniserer deres infrastruktur og opretholde den økonomiske dynamik; påpeger ligeledes betydningen af finansiel viden, som er med til at forhindre overdreven gældssætning i husholdningerne, og retshjælp og andre mekanismer, der beskytter skyldnere mod aggressiv praksis og giver dem en chance til;

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet

21.  mener, at personer med dårlige kvalifikationer i vores stadig mere digitaliserede verden ikke blot har ringere beskæftigelsesmuligheder, men også er mere sårbare over for langvarig arbejdsløshed og har større problemer med at få adgang til tjenesteydelser og deltage fuldt ud i samfundet, hvilket er en situation, som ikke kun er skadelig for den enkelte, men som også er særdeles bekostelig for økonomien og samfundet som helhed; støtter derfor en færdighedsgaranti som en ny rettighed for alle i alle faser af livet for at erhverve grundlæggende kvalifikationer i det 21. århundrede, herunder læse- og skrivefærdigheder, talfærdigheder, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale kompetencer og færdigheder, som er nødvendige i den grønne og cirkulære økonomi, hvor der tages hensyn til vækstindustrier og centrale vækstsektorer, og hvor det sikres, at der rækkes ud til alle personer i ugunstige situationer, herunder handicappede, asylansøgere, langtidsarbejdsløse og underrepræsenterede grupper; understreger, at uddannelsessystemerne bør være inklusive, tilbyde uddannelser af god kvalitet for hele befolkningen og give borgerne mulighed for at blive aktive europæiske borgere, der forbereder dem til at være i stand til at lære og tilpasse sig gennem hele livet, og imødekomme samfundets og arbejdsmarkedets behov; mener, at færdiggørelse af sekundær uddannelse bør være obligatorisk i det 21. århundredes EU, og at der bør eksistere relevante programmer, der kan give alle unge mennesker, som er faldet ud af grundskolen eller en skole på sekundærtrinnet, en ny chance; mener, at færdighedsgarantien bør omfatte individuelle vurderinger af læringsbehov, et kvalitetspræget læringstilbud og systematisk validering af erhvervede færdigheder og kompetencer, så det bliver lettere at anerkende dem på arbejdsmarkedet; påpeger behovet for at sikre generel adgang til bredbånd for at sikre digitale færdigheder; fremhæver færdighedsgarantien som en vigtig social investering, der kræver korrekt gennemførelse og tilstrækkelig finansiering, også med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

22.  er bekymret over udbredelsen af samfundsøkonomiske usikkerhed og en forringelse af arbejdsforholdene for mange arbejdstagere; anerkender, at mange arbejdstagere i ikkestandardmæssig beskæftigelse har problemer med at udøve deres rettigheder på arbejdet eller at få adgang til sociale sikringsydelser, og at kvinder og indvandrere er uforholdsmæssigt hårdt ramt af dette problem; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet om tidsbegrænset ansættelse, direktivet om deltidsarbejde og direktivet om vikararbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at forbedre mulighederne for at overføre erhvervede sociale rettigheder i forskellige aktiviteter; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig kapacitet til at sikre social beskyttelse på medlemsstatsplan inden for alle former for beskæftigelse, standard- og ikkestandardmæssige ansættelsesforhold samt selvstændig virksomhed; opfordrer Kommissionen til at foreslå en henstilling i denne henseende; mener navnlig, at:

23.  påpeger, at arbejdsskift kræver tilstrækkelige investeringer, både i offentlige arbejdsformidlingers institutionelle kapacitet og med henblik på at hjælpe jobsøgning og opkvalificering for den enkelte så tidligt som muligt; mener, at proaktive beskæftigelsespolitikker såsom uddannelse og praktikpladser er nyttige værktøjer til reintegration af de arbejdsløse på arbejdsmarkedet, uanset alder; minder om den vigtige rolle, som Den Europæiske Socialfond spiller med hensyn til at understøtte aktive arbejdsmarkedspolitikker i hele EU, og den store indsats, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen gør for at fremme erhvervelse af nye færdigheder og tilbagevenden til beskæftigelse, når der forekommer regionale økonomiske chok og afskedigelser i stor målestok; minder endvidere om den vigtige rolle, som sociale sikringsordninger udfylder for at støtte sikre overgange; understreger, at bevarelse og overførsel af sociale rettigheder, der er akkumuleret i løbet af karrieren og livet, bør sikres for at fremme job- og erhvervsskift;

24.  understreger, at en proaktiv arbejdsmarkedspolitik indebærer offentlig støtte til udvikling af sektorer med stort beskæftigelsespotentiale og i mange lande også et behov for at udvide de offentlige arbejdsformidlingers rolle og sikre, at de har den fornødne kapacitet til direkte kontakt med erhvervslivet, således at omskoling og anden bistand til jobsøgende er i tråd med profilen for arbejdssøgende og behovene i den lokale økonomi; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af ungdomsgarantien til alle unge under 30 med vægt på kvalitet og effektiv inddragelse af alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og på Rådets henstilling om langtidsledige, herunder gennem udvikling af supplerende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre tilgængeligheden af disse politikker for personer med behov for støtte; understreger behovet for at tage hensyn til behovene hos ældre arbejdstagere og jobsøgende og til at fremme samarbejdet mellem unge og ældre arbejdstagere; understreger disse politikker som vigtige strukturreformer og sociale investeringer, der har behov for tilstrækkelig finansiering fra både europæisk og nationalt plan, herunder fra Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og/eller andre instrumenter;

25.  minder om, at kvinder er mere udsat for usikre og lavtlønnede ansættelsesforhold og afbrydelser i karrieren, og at dette har konsekvenser for hele deres liv; mener, at der er et presserende behov for afgørende fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene og balance mellem arbejdsliv og privatliv for at afskaffe den stadigt eksisterende forskelsbehandling; afventer forslag fra Kommissionen på dette område som bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2017, navnlig med hensyn til følgende:

26.  minder om, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering; understreger, at alle bør have lige muligheder gennem hele livet, herunder når de søger arbejde og er i arbejde; understreger behovet for en korrekt gennemførelse af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling på beskæftigelsesområdet og direktiv 2000/43/EF om racelighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen og Kommissionen til at vurdere håndhævelsen af eksisterende foranstaltninger til sikring af ikke-forskelsbehandling og lige muligheder og fremme af arbejdsmarkedsdeltagelse og social integrering af underrepræsenterede grupper; opfordrer Kommissionen til at foreslå nye konkrete henstillinger eller andre foranstaltninger i denne forbindelse, hvis det er nødvendigt; minder om, at direktivet om ligebehandling, der blev foreslået i 2008, og som endnu ikke er vedtaget, udgør et element, der mangler i de lovgivningsmæssige rammer for ikke-forskelsbehandling; henleder opmærksomheden på europæisk og national retspraksis, hvoraf det fremgår, at en forpligtelse til rimelige tilpasninger for alle former for forskelsbehandling bør nedfældes i EU-lovgivningen og national lovgivning, forudsat at dette ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgivere eller leverandører af tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at overvåge de retlige rammer og politikker i medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning for at sikre integration, ligebehandling og værdige arbejdsvilkår for alle personer med flygtningestatus; understreger, at alle, der er ofre for udnyttelse og forskelsbehandling, bør sikres adgang til retsmidler og beskyttelse;

Arbejdskraftens mobilitet

27.  understreger, at fri bevægelighed for personer er et af de største resultater, der er opnået i EU, og at arbejdstagernes frie bevægelighed er et af det indre markeds hjørnestene, som spiller en vigtig rolle for øget konvergens og integration blandt medlemsstaterne; understreger, at mobilitet inden for EU er en mulighed og en grundlæggende rettighed, hvis udøvelse skal støttes, bl.a. gennem et velfungerende system til koordinering af de sociale sikringsordninger; opfordrer til korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU-reglerne vedrørende arbejdstagernes mobilitet og grænseoverskridende levering af tjenesteydelser; opfordrer desuden til, at der ydes støtte til arbejdskraftens mobilitet gennem passende sprogundervisning på alle uddannelsesniveauer, bedre sammenlignelighed af uddannelsessystemer og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, let adgang til information om rettigheder og pligter for mobile arbejdstagere, og foranstaltninger til sikring af anstændige arbejdsvilkår og effektivt samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger over hele Europa; bemærker, at mobilitet ikke bør forekomme som følge af mangelfuld beskæftigelsesmuligheder eller utilstrækkelig social beskyttelse i arbejdstagernes hjemlande, da langvarige udadgående strømme af arbejdsstyrken kan hæmme den økonomiske konvergens; påpeger derfor betydningen af samhørighedspolitikken og andre instrumenter for territorialt afbalanceret økonomisk udvikling; mener, at arbejdskraftens mobilitet ikke bør misbruges til at undergrave værtslandets sociale standarder gennem svig eller omgåelse af loven; fremhæver det forhold, at mobile arbejdstagere almindeligvis er nettobidragydere til værtslandets offentlige budgetter; opfordrer til passende investeringer i offentlige tjenester i områder med befolkningstilvækst og henviser til den støtte, som Den Europæiske Socialfond kan yde i denne henseende;

28.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage hensyn til de sociale virkninger af mobilitet på det stigende antal grænseoverskridende familier, f.eks. ved at give mulighed for at pleje et familiemedlem i et andet land og sikre muligheden for sammenligning af uddannelsessystemerne i forbindelse med mobilitet hos børn i skolealderen og overførsel mellem uddannelsessystemerne;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for arbejdsgivere at udfærdige en ansættelseskontrakt på et sprog, som de mobile EU-borgere kender, for at gøre arbejdskontrakten forståelig for arbejdstagere;

Opbygning af midlerne til at opnå resultater i praksis

30.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på resultaterne af den offentlige høring og EU-institutionernes synspunkter ved at forelægge en klar køreplan med konkrete foranstaltninger til fuld gennemførelse i praksis af den europæiske søjle for sociale rettigheder og fuld gennemførelse af traktaternes sociale mål; fremhæver, at for at beskytte de grundlæggende sociale rettigheder, bør f.eks. artiklerne 8, 9 og 10 i TEUF anvendes korrekt i den politiske beslutningstagning og alle tiltag i EU's institutioner, herunder i forbindelse med sociale konsekvensanalyser;

31.  opfordrer til, at der indføjes en social protokol i traktaterne, når de revideres, for at styrke de grundlæggende sociale rettigheder i forhold til de økonomiske friheder;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at underskrive og ratificere den reviderede europæiske socialpagt og den europæiske konvention om social sikring (ETS nr. 78); tilskynder Kommissionen til at undersøge de nødvendige betingelser for Den Europæiske Unions tiltrædelse af den reviderede pagt og til at foreslå en tidsplan for dette mål;

33.  opfordrer Kommissionen til at gøre kønsaspektet til en integreret del af den europæiske søjle for sociale rettigheder og lade systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser indgå som del af vurderingen af respekten for de grundlæggende rettigheder;

34.  er bekymret over de vedvarende negative virkninger af den langvarige økonomiske krise, som Europa har gennemgået i første halvdel af dette årti, og som påvirkede nogle lande og regioner mere end andre; mener, at målet med opadgående økonomisk og social konvergens bør understøttes af et sæt mål, der bygger på Europa 2020-strategien og målene for bæredygtig udvikling, og som kan tjene til at styre koordineringen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i EU og give en rettesnor for euroområdet, hvor der lægges særlig vægt på økonomisk og social konvergens i opadgående retning;

35.  henleder opmærksomheden på den indbyrdes forbindelse mellem sociale forhold og de økonomiske resultater; opfordrer til, at der i udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger og henstillingen til euroområdet, samt i udnyttelsen af EU's instrumenter på en direkte og gennemskuelig måde tages hensyn til Europa 2020-målene, den eksisterende resultattavle over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i den fælles beskæftigelsesrapport og den potentielle nye konvergenskodeks; mener, at instrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale åbne koordinationsmetode også bør styrkes i denne forbindelse; opfordrer indtrængende til en stærkere rolle for den makroøkonomiske dialog med arbejdsmarkedets parter i udformningen af det økonomiske politikmix på europæisk plan; mener, at makrosocial overvågning er af stor betydning for at sikre, at økonomiske ubalancer ikke reduceres på bekostning af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation, og for at forebygge et kapløb mod bunden, for så vidt angår sociale standarder i EU; gentager sin opfordring til en europæisk dagsorden for reformer og investeringer med det formål at styrke vækstpotentiale baseret på kvalitetsjob og produktivitet, til at fremme retfærdige, velfunderede, effektive og økonomisk bæredygtige velfærdssystemer og til at fremme en bæredygtig overgang for medlemsstaternes økonomier til større ressourceeffektivitet;

36.  mener, at fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed er afgørende for at opfylde Europa 2020-målet om en samlet erhvervsfrekvens på 75 %, og at det vil øge bruttonationalproduktet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikker og øge investeringer, der støtter ansættelsen af kvinder i job af høj kvalitet, navnlig i sektorer og stillinger, hvor kvinder er underrepræsenteret, som f.eks. inden for videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik (STEM) og den grønne økonomi, og ledende stillinger inden for alle sektorer;

37.  bemærker, at kvinder og piger påvirkes af fattigdom og social udstødelse i uforholdsmæssig grad, og opfordrer til en fornyet politisk indsats for en ambitiøs europæisk strategi for fattigdomsbekæmpelse samt et friskt tilsagn om at opfylde målene for fattigdomsbekæmpelse i Europa 2020-strategien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skitsere detaljerede nationale strategiplaner og Kommissionen til inden for rammerne af det europæiske semester at lægge vægt på nedbringelse af fattigdom;

38.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde for at sikre et passende niveau af sociale investeringer, som er afgørende for den sociale samhørighed i samfundet og har en klar positiv indvirkning på den økonomiske vækst på kort og lang sigt (f.eks. børnepasning, uddannelse, ungdomsgarantien og færdighedsgarantien); mener, at vurderingen af kvaliteten af de offentlige udgifter også bør afspejle dette problem;

39.  gentager sin opfordring til, at der afholdes fælles møder mellem EPSCO og Økofinrådet med henblik på at fremme socioøkonomiske politikker, der er bedre koordineret, og regelmæssige møder mellem arbejds- og socialministre i euroområdet for at forbedre koordineringen af politikker inden for euroområdet og håndtere sociale ubalancer på en passende måde;

40.  fremhæver, at de nutidige fænomener af kapitalintensiv produktion og det vigtige bidrag fra immaterielle aktiver til skabelsen af merværdi på den ene side og de høje niveauer af ulighed, arbejdsløshed, den fortsatte stigning i atypisk arbejde og den faldende arbejdskrafts andel af de samlede indkomster på den anden side indebærer et behov for under afgiftsneutralitet at udvide det økonomiske grundlag for velfærdssystemet for at tilvejebringe passende social beskyttelse og tjenester af høj kvalitet for alle; mener, at dette bør gøres især ved at gå over til andre kilder til skatteindtægter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at evaluere deres behov i denne henseende; minder om, at en akkumulering af socialsikringsrettigheder gennem arbejde er et vigtigt aspekt af anstændigt arbejde og i væsentligt omfang bidrager til økonomisk og social stabilitet; påpeger imidlertid, at den nuværende skattekile på arbejdskraft kan reduceres, samtidig med at bæredygtigheden og tilstrækkeligheden ved de nationale sociale sikringsordninger sikres; fremhæver også det forhold, at bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse er afgørende for at sikre et passende niveau af offentlige investeringer og velfærdssystemernes bæredygtighed;

41.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder kun kan være troværdig, hvis den ledsages af passende finansiering på nationalt og europæisk plan, der sikrer, at medlemsstaterne er i stand til at gennemføre de aftalte mål; gentager sin opfordring til en hurtig gennemførelse af de relevante operationelle programmer og en revision af FFR 2014-2020, hvor dette er nødvendigt for at håndtere de stigende behov; opfordrer navnlig til en yderligere styrkelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og yderligere tiltag til at sikre lettere adgang til og fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede; mener, at disse finansieringsinstrumenter bør være tilgængelige for alle medlemsstater og styrkes efter behov, bl.a. med hensyn til almen uddannelse og erhvervsuddannelse, færdighedsgarantien, børnefattigdom og uforudsete nye udfordringer som f.eks. integration af flygtninge på arbejdsmarkedet; mener, at reglen, i følge hvilken, der skal afsættes 20 % af de nationale rammebeløb i ESF til bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, bør opretholdes;

42.  opfordrer til mere EU-støtte til institutionel kapacitetsopbygning, f.eks. med hensyn til den sociale dialog, det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring og platformen til bekæmpelse af sort arbejde, som på længere sigt kunne udvikle sig til et europæisk system for arbejdstilsyn; påpeger i den forbindelse betydningen af programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og ESF-støtte til relevant kapacitetsopbygning på nationalt plan;

43.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at videreudvikle investeringsplanen for Europa for at styrke investeringer i den økonomiske genopretning, skabe kvalitetsjob, bæredygtig udvikling og social investering i borgernes nuværende og fremtidige muligheder for at være en del af arbejdsmarkedet;

44.  mener, at de sociale konsekvenser af den økonomiske tilpasning i euroområdet kan afbødes, og at opadgående økonomisk og social konvergens kan forstærkes ved hjælp af passende finansiering, for at undgå en yderligere forværring med hensyn til uligheder og medlemsstaternes vækstpotentiale og for at håndtere alvorlige makroøkonomiske chok og samtidig øge konkurrenceevnen og stabiliteten i medlemsstaternes økonomier; opfordrer Kommissionen, Rådet og andre relevante organer til at behandle dette spørgsmål i yderligere drøftelser;

45.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte sit forslag til den europæiske søjle for sociale rettigheder i forbindelse med udstedelsen af den bebudede hvidbog om fremtiden for EU og ØMU;

46.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at Unionens optræden udadtil er i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig ved at fremme gennemførelsen af FN's konventioner og bæredygtige udviklingsmål, ILO's konventioner, de relevante G20-konklusionerne og Europarådets relevante konventioner og EU's handelsaftaler og strategiske partnerskaber;

47.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør vedtages i 2017 som en aftale mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på højeste niveau, og at den bør indeholde en tydelig gennemførelseskøreplan; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der indføres mekanismer for hensigtsmæssig inddragelse af alle relevante aktører på alle relevante niveauer i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13. (2) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11. (3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5. (4) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16). (5) Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32). (6) Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9). (8) Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS - Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9). (9) Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22). (10) EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0312. (12) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23. (13) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 39. (14) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 141. (15) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2. (16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351. (17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401. (18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0411. (19) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0136. (20) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0318. (21) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0346. (22) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338. (23) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0377. (24) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321. (25) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0008. (26) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 5. (27) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0085, P7_TA(2010)0312, P7_TA(2011)0092, P7_TA(2013)0545, P7_TA(2013)0594, P8_TA(2015)0095. (28) ”The Employment and Social Development Quarterly Review”, efterår 2016, Europa-Kommissionen.