(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0636),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0393/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0377/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 116.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ved Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008(4) oprettes der en ordning med tilladelser til EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande.

(2)  Unionen er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (UNCLOS)(5) og har ratificeret De Forenede Nationers aftale af 4. august 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter (FN-aftalen om fiskebestande)(6). I disse internationale bestemmelser fastlægges bl.a. princippet om, at alle stater har pligt til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at havets biologiske ressourcer forvaltes og bevares bæredygtigt, og til at samarbejde med hinanden i dette øjemed. [Ændring 1]

(3)  Unionen har godkendt aftalen af 24. november 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav vedtaget af De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO-overholdelsesaftalen)(7). I FAO-overholdelsesaftalen fastsættes det, at en kontraherende part kun må give tilladelse til at anvende et fartøj til fiskeri på det åbne hav, hvis bestemte betingelser er opfyldt, og at der skal indføres sanktioner, hvis bestemte rapporteringsforpligtelser ikke er opfyldt.

(3a)  Den Internationale Havretsdomstol afgav den 2. april 2015 en rådgivende udtalelse som svar på en anmodning, som var indgivet af Den Subregionale Kommission for Fiskeriet for Vestafrika. Denne rådgivende udtalelse bekræftede, at Unionen er ansvarlig for den aktivitet, som udføres af fartøjer, der sejler under medlemsstaternes flag, og den due diligence, som Unionen skal udøve i forbindelse hermed. [Ændring 2]

(4)  Unionen har godkendt FAO's internationale handlingsplan vedtaget i 2001, som tager sigte på at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU). Den internationale handlingsplan og FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer, der blev godkendt i 2014, understreger flagstatens ansvar for at sikre, at havets biologiske ressourcer og økosystemer bevares på langt sigt, og at de udnyttes bæredygtigt. Ifølge den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri bør flagstaten udstede tilladelse til fartøjer, der fører dens flag, hvis de skal fiske i farvande uden for dens højhedsområde eller jurisdiktion. Det anbefales også i de frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer, at både flag- og kyststaten udsteder tilladelse til fiskeri, uanset om fiskeriet finder sted i henhold til en aftale om adgang til fiskeri eller ej. Begge stater skal finde det godtgjort, at fiskeriet ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af bestandene i kyststaternes farvande (punkt 40 og 41).

(4a)  Samtlige medlemmer af FAO, herunder Unionen og dets partnere i udviklingslandene, vedtog i 2014 enstemmigt de frivillige retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri i forbindelse med fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse, herunder punkt 5.7 heraf, som fremhæver, at der bør tages behørigt hensyn til småfiskeriet, inden der indgås aftaler med tredjelande eller tredjeparter om adgang til ressourcer. [Ændring 3]

(4b)  FAO's frivillige retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri i forbindelse med fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse opfordrer til vedtagelse af foranstaltninger til langsigtet bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcer og til fastholdelse af det økologiske grundlag for fødevareproduktion, idet de understreger vigtigheden af miljøstandarder for fiskeriaktiviteter uden for EU-farvande, der kombinerer en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning med forsigtighedstilgangen for således at genopbygge og fastholde de befiskede bestande over niveauer, som kan frembringe et maksimalt bæredygtigt udbytte pr. 2015, hvor dette er muligt, og senest i 2020 for alle bestandes vedkommende. [Ændring 4]

(5)  Der er på internationalt plan i stigende grad sat fokus på spørgsmålet om de forpligtelser og det deraf følgende ansvar for bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer på det åbne hav, som i henhold til UNCLOS påhviler flagstaten og i givet fald den internationale organisation, under hvis flag fartøjet sejler. Dette er også tilfældet med den due diligence-forpligtelse, som følger af UNCLOS til i både kyststaters, flagstaters og i givet fald internationale flagorganisationers flag- og kystorganisationers jurisdiktion at sikre bevarelsen af havets biologiske ressourcer i farvande henhørende under national jurisdiktion. Den rådgivende udtalelse af 2. april 2015 fra Den Internationale Havretsdomstol (ITLOS), fremsat som svar på spørgsmål rejst af Den Subregionale Kommission for Fiskeriet for Vestafrika, bekræftede, at Unionen bærer det internationale ansvar over for tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med sine fiskerfartøjers aktiviteter, og at dette ansvar indebærer forpligtelsen til at udvise due diligence. En due diligence-forpligtelse er et lands forpligtelse til at gøre sit yderste for at forhindre ulovligt fiskeri, hvilket omfatter en forpligtelse til at indføre de nødvendige administrative foranstaltninger og håndhævelsesforanstaltninger til at sikre, at fiskerfartøjer, der fører landets flag, landets statsborgere og fiskerfartøjer, der udøver deres aktiviteter i landets farvande, ikke deltager i aktiviteter, som er i strid med de gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Det Derfor, samt mere generelt for at styrke den "blå” økonomi, er derfor det vigtigt at tilrettelægge ikke blot de aktiviteter, som EU-fiskerfartøjer udøver uden for EU-farvande, men også den dertil knyttede ordning for forvaltning af sådanne tilladelser på en sådan måde, at EU's Unionens internationale forpligtelser opfyldes rationelt og effektivt, og det undgås, at der opstår situationer, hvor Unionen kritiseres for at handle i modstrid med de internationale regler. [Ændring 5]

(5a)  På FN's topmøde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 forpligtede Unionen sig til at gennemføre resolutionen, der indeholder slutdokumentet med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", herunder bæredygtighedsmål 14, "bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling", og bæredygtighedsmål 12, "sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre", og målene hertil. [Ændring 6]

(6)  Resultaterne af De Forenede Nationers konference i 2012 om bæredygtig udvikling (Rio+20)(8), vedtagelsen af EU-handlingsplanen for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde planter og dyr, den internationale udvikling i bestræbelserne på at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og de nye bæredygtighedsmål (17 mål til omformning af vores klode, herunder mål 14: livet i vandet), vedtaget af FN i september 2015, bør afspejles i Unionens eksterne fiskeripolitik og i dens handelspolitik. [Ændring 7]

(7)  Den fælles fiskeripolitiks målsætning som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013(9) ("grundforordningen") er at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, om genoprettelse af fiskebestandene og opretholdelse af dem over niveauer, som kan frembringe et maksimalt bæredygtigt udbytte, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden. Det er også nødvendigt ved implementeringen af denne politik at tage hensyn til udviklingssamarbejdets mål, jf. artikel 208, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). [Ændring 8]

(7a)  Grundforordningen kræver også, at partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri (SFPA’er) begrænses til overskydende fangster i henhold til artikel 62, stk. 2 og 3, i UNCLOS. [Ændring 9]

(8)  Ifølge forordning (EU) nr. 1380/2013 grundforordningen bør Unionen fremme den fælles fiskeripolitiks mål internationalt ved at sikre, at EU's Unionens fiskeri uden for EU-farvande er baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder ifølge EU-lovgivningen, og at fremme lige vilkår for EU-operatører og tredjelandsoperatører. Social- og miljølovgivning vedtaget af tredjelande kan afvige fra Unionens, således at der gælder forskellige standarder for fiskerflåder. Denne situation vil kunne føre til tilladelse til fiskeriaktiviteter, der ikke stemmer overens med den bæredygtige forvaltning af de marine ressourcer. Det er derfor nødvendigt at sikre overensstemmelse med Unionens aktiviteter inden for miljø, fiskeri, handel og udvikling, navnlig når dette påvirker fiskeriet i udviklingslande, hvor den administrative kapacitet er lav, og hvor risikoen for korruption er høj. [Ændring 10]

(9)  Formålet med forordning (EF) nr. 1006/2008 var at fastsætte fælles bestemmelser for udstedelse af tilladelser til EU-fartøjer, der fisker uden for EU-farvande, med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af IUU-fiskeri og muliggøre en strengere kontrol med og overvågning af EU-flåden i hele verden, samt vilkårene for at tillade fartøjer fra tredjelande at fiske i EU-farvande. [Ændring 11]

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008(10) om IUU-fiskeri blev vedtaget sideløbende med forordning (EF) nr. 1006/2008, mens Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 ("kontrolforordningen")(11) blev vedtaget et år senere. Disse tre forordninger indeholder tilsammen gennemførelsesbestemmelserne til den fælles fiskeripolitik.

(11)  De tre forordninger er dog ikke blevet gennemført konsekvent. Der har navnlig vist sig at være uoverensstemmelser mellem forordningen om fiskeritilladelser og kontrolforordningen, som blev vedtaget efter førstnævnte forordning. I forbindelse med gennemførelsen af forordning om fiskeritilladelser blev der desuden konstateret en række smuthuller i lovgivningen, idet visse spørgsmål vedrørende kontrol af f.eks. chartring, omflagning og tredjelandsmyndigheders udstedelse af fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer uden for rammerne af en SFPA ("direkte tilladelser") ikke er omfattet af forordningen. Desuden har visse rapporteringsforpligtelser vist sig at være vanskelige at gennemføre, og det samme gør sig gældende for opdelingen af de administrative roller mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(12)  Grundprincippet i denne forordning er, at ethvert EU-fartøj, der fisker uden for EU-farvande, bør være i besiddelse af en tilladelse udstedt af flagmedlemsstaten og overvåges på passende vis, uanset hvor det udøver sine aktiviteter, og hvilke regler der i øvrigt gælder. Udstedelse af en fiskeritilladelse bør være betinget af, at visse fælles grundlæggende kriterier er opfyldt. De oplysninger, som medlemsstaterne indsamler og sender Kommissionen, bør sætte Kommissionen i stand til at intervenere i overvågningen af EU-fiskerfartøjers fiskeri i et hvilket som helst område uden for EU-farvande og til enhver tid. Dette er nødvendigt for at sætte Kommissionen i stand til at varetage sine forpligtelser som traktaternes vogter. [Ændring 12]

(12a)   Gennem de seneste år er der sket væsentlige forbedringer af Unionens eksterne fiskeripolitik med hensyn til vilkår og betingelser for SFPA'er og den omhu, hvormed bestemmelserne håndhæves. Opretholdelsen af fiskerimulighederne for EU-flåden inden for rammerne af SFPA'er bør være et prioriteret mål for Unionens eksterne fiskeripolitik, og der bør gælde lignende vilkår for de EU-aktiviteter, som ikke er omfattet af SFPA'er. [Ændring 13]

(12b)  Kommissionen bør spille rollen som mægler, når spørgsmålet om at inddrage, suspendere eller ændre en fiskeritilladelse rejses, fordi der foreligger beviser for alvorlige trusler mod udnyttelsen af fiskeressourcerne. [Ændring 14]

(13)  Hjælpefartøjer kan have stor betydning for den måde, som fiskerfartøjer fisker på, og på den mængde, de kan tage. Der bør derfor tages hensyn til dem i de procedurer for udstedelse af tilladelser og rapportering, der er fastsat i denne forordning.

(14)  Omflagning bliver et problem, når formålet med omflagningen er at omgå den fælles fiskeripolitiks bestemmelser eller de gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Unionen bør derfor kunne finde frem til, afsløre og hindre sådanne omflagninger. Der bør i hele fartøjets levetid for et fartøj, der ejes af en EU-operatør – uanset hvilke(t) flag, det opererer under – sikres sporbarhed og ordentlig opfølgning af, om reglerne tidligere er overholdt, i hele dets levetid. Kravet om, at hvert fartøj skal have udstedt et unikt identifikationsnummer af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), skulle også bidrage til en sådan sporbarhed. [Ændring 15]

(15)  EU-fartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande kan enten foregå i henhold til en SFPA indgået mellem Unionen og et tredjeland eller i henhold til en fiskeritilladelse, der er udstedt direkte af tredjelandet, hvis der ikke er en sådan SFPA i kraft. I begge tilfælde skal fiskeriet foregå på en åben og bæredygtig måde. Derfor bør flagmedlemsstaterne bemyndiges til efter en række klart definerede kriterier og under forudsætning af, at dette overvåges, at give fartøjer, der fører deres flag, tilladelse til at ansøge om og få udstedt en tilladelse direkte af en tredjelandskyststat. Tilladelsen til fiskeri bør ført gives, når flagmedlemsstaten har fået det godtgjort, at fiskeriet ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Medmindre Kommissionen har yderligere behørigt begrundede indvendinger, bør den operatør, som har fået tilladelse af både flagmedlemsstaten og kyststaten, kunne påbegynde fiskeriet. [Ændring 16]

(16)  I forbindelse med SFPA’er kan der opstå en situation, hvor fiskerimuligheder omfordeles, fordi de muligheder, der er tildelt medlemsstaterne ved den relevante rådsforordning, ikke er udnyttet fuldt ud. Eftersom de adgangsomkostninger, der er fastsat i SFPA’erne , for en stor dels vedkommende finansieres over EU-budgettet, er det vigtigt at have en midlertidig omfordelingsordning for at beskytte Unionens finansielle interesser og for at sikre, at fiskerimuligheder, som der er betalt for, ikke går til spilde. Omfordelingsordningen, som kun bør anvendes som sidste udvej, bør derfor præciseres og forbedres. Den bør kun anvendes midlertidigt, og den bør ikke have nogen indvirkning på den oprindelige fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, hvilket betyder, at den ikke skader den relative stabilitet. Da det er en sidste udvej,Der bør der kun omfordeles fiskerimuligheder, når de relevante medlemsstater har frasagt sig retten til at udveksle fiskerimuligheder indbyrdes. [Ændring 17]

(16a)   Begrebet "passive aftaler" anvendes, hvor lande har vedtaget en partnerskabsaftale om fiskeri, uden at de – af strukturelle årsager eller pga. andre omstændigheder – har en protokol, der er trådt i kraft. Unionen har flere "passive aftaler" med tredjelande. EU-fartøjer må således ikke fiske i farvande, der er genstand for passive aftaler. Kommissionen bør gøre en indsats for at "aktivere" disse aftaler eller opsige de pågældende partnerskabsaftaler. [Ændring 18]

(17)  Fiskeri henhørende under en regional fiskeriforvaltningsorganisations (RFFO’ers) kompetenceområde og ureguleret fiskeri på det åbne hav bør også være betinget af, at der er udstedt tilladelse hertil af flagmedlemsstaten, og at fiskeriet foregår under overholdelse af de specifikke regler, der er fastsat af den pågældendeRFFO, eller de EU-bestemmelser, der gælder for fiskeri på det åbne hav. [Ændring 19]

(18)  Charteraftaler kan ikke blot være til hinder for en effektiv gennemførelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, men også for den bæredygtige udnyttelse af havets biologiske ressourcer. Der bør derfor fastsættes retsregler, som sætter Unionen bedre i stand til at overvåge aktiviteter, der udøves af EU-chartrede fiskerfartøjer, der sejler under et EU- flag, og som er chartrede af operatører fra tredjelande på grundlag af de regler, der er vedtaget af den relevanteRFFO. [Ændring 20]

(19)  Procedurerne bør være gennemskuelige, praktisk gennemførlige og forudsigelige for operatørerne, uanset om der er tale om EU- eller tredjelandsoperatører, såvel som for deres respektive myndigheder. [Ændring 21]

(19a)   Unionen bør tilstræbe et internationalt marked med ens spilleregler, hvor EU-fiskerflåden kan konkurrere med andre fiskerinationer, og hvor bestemmelserne om markedsadgang tilpasses, hvis der vedtages strenge regler for EU-flåden. [Ændring 22]

(20)  Det bør sikres, at der som krævet i kontrolforordningen udveksles oplysninger elektronisk mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Medlemsstaterne bør indsamle alle de krævede data om deres flåder og disses fiskeri, administrere dem og stille dem til rådighed for Kommissionen. De bør desuden samarbejde med hinanden, Kommissionen og tredjelande, hvor det er relevant, for at koordinere disse dataindsamlingsaktiviteter.

(21)  For at gøre oplysningerne om EU-fiskeritilladelser mere gennemskuelige og tilgængelige bør Kommissionen oprette et elektronisk register over fiskeritilladelser, som indeholder både en offentligt tilgængelig og en sikker del. Oplysningerne i EU-registret over fiskeritilladelser omfatter personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning bør ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(12), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(13) og medlemsstaternes egen lovgivning på området.

(22)  For at sikre en effektiv regulering af adgangen til EU-farvande for fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, bør de relevante regler være i overensstemmelse med dem, der ifølge kontrolforordningen gælder for EU-fiskerfartøjer. Navnlig bør nævnte forordnings artikel 33 om registrering af fangster og fangstrelaterede data også finde anvendelse om tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande.

(23)  Tredjelandsfiskerfartøjer, som ikke har fået udstedt en tilladelse i henhold til denne forordning, bør, når de sejler i EU-farvande, være forpligtet til at sørge for, at deres fiskeredskaber er stuvet på en sådan måde, at de ikke umiddelbart kan benyttes.

(24)  Medlemsstaterne bør være ansvarlige for at kontrollere tredjelandsfiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande og til i tilfælde af overtrædelser at registrere disse i det nationale register, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 93.

(25)  For at forenkle proceduren for udstedelse af tilladelser bør medlemsstaterne og Kommissionen benytte et fælles system for udveksling og lagring af data, som gør det muligt at stille de fornødne oplysninger til rådighed og ajourføre dem og samtidig lette den administrative byrde. I denne forbindelse bør dataene i EU-fiskerflåderegistret udnyttet fuldt ud.

(26)  For at kunne tage hensyn til den teknologiske udvikling og eventuelle nye krav, der følger af den internationale ret, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse medartikel 290 i TEUF, for så vidt angår vedtagelse af ændringer af bilagene til denne forordning, som indeholder listen over de oplysninger, som en operatør skal fremlægge for at få en fiskeritilladelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(14). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(27)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordningbør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår registrering af data, dataformatet og medlemsstaternes fremsendelse af data vedrørende fiskeritilladelser til Kommissionen og til EU-registret over fiskeritilladelser og for at fastlægge metoden for omfordeling af uudnyttede fiskerimuligheder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(15).

(28)  Kommissionen bør i behørigt begrundede tilfælde, hvor der af særligt hastende årsager kræves en hurtig indsats fra Unionens side for at omfordele fiskerimuligheder, vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse umiddelbart.

(29)  På grund af de mange og omfattende ændringer bør forordning (EF) nr. 1006/2008 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for udstedelse og forvaltning af fiskeritilladelser til:

a)  EU-fiskerfartøjer, der fisker udøver fiskeri i farvande henhørende under et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, i farvande henhørende under en RFFO’s kompetenceområde, som Unionen er kontraherende part i, i eller uden for EU-farvande eller på det åbne hav, og

b)  tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker udøver fiskeri i EU-farvande. [Ændring 23]

Artikel 2

Forholdet til den internationale lovgivning og EU-lovgivningen

Denne forordning finder anvendelse med forbehold af:

a)  bestemmelserne i SFPA’er og lignende fiskeriaftaler indgået mellem Unionen og tredjelande

b)  bestemmelser vedtaget af RFFO’er eller lignende fiskeriorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller ikkekontraherende samarbejdspart i

c)  bestemmelserne i EU-lovgivningen til gennemførelse de bestemmelser, der er nævnt i litra a) og b).

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i grundforordningen anvendelse. Desuden forstås ved:

a)  "hjælpefartøj": et fartøj, der ikke er rigget med driftsklare fiskeredskaber, der er udformet med henblik på at fange eller tiltrække fisk, og som bistår med eller forbereder fiskeriet [Ændring 24]

b)  "fiskeritilladelse": en tilladelse fiskeritilladelse udstedt til et EU-fiskerfartøj eller et tredjelandsfiskerfartøj som supplement til dets fiskerilicens, der giver det ret til at udøve et specifikt fiskeri i en nærmere angivet periode, i et bestemt område eller til at udøve et bestemt fiskeri på særlige betingelser [Ændring 25]

c)  "register over fiskeritilladelser": et system til forvaltning af fiskeritilladelser og den dertil knyttede database

d)  "direkte tilladelse": en fiskeritilladelse udstedt af et tredjelands kompetente myndigheder til et EU-fiskerfartøj uden for rammerne af en SPFA

e)  "tredjelandsfarvande": farvande henhørende under et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion

f)  "observatørprogram": en ordning, der gennemføres i en RFFO’s, en SFPA’s, et tredjelands eller en medlemsstats regi, i henhold til hvilken der på bestemte betingelser indsættes observatører om bord på et fartøj fiskerfartøj for at indsamle data og/eller kontrollere fartøjets overholdelse af de regler, der er vedtaget af den pågældende organisation, den pågældende SFPA eller det pågældende land. [Ændring 26]

fa)   "kontraherende part": en kontraherende part i en international konvention eller aftale om oprettelse af en RFFO samt stater, fiskerienheder eller andre enheder, der samarbejder med en sådan organisation og er blevet tildelt status som samarbejdende ikke-kontraherende part i forhold til en sådan organisation. [Ændring 27]

fb)   "chartring": en aftale, i henhold til hvilken et fiskerfartøj, der sejler under en medlemsstats flag, i en fastlagt periode bortforpagtes til en operatør i enten en anden medlemsstat eller et tredjeland uden udflagning. [Ændring 77]

AFSNIT II

EU-FISKERFARTØJERS FISKERI UDEN FOR EU-FARVANDE

KAPITEL I

Fælles bestemmelser

Artikel 4

Generelle principper

Uden at dette berører kravet om at få udstedt tilladelse af den kompetente organisation eller tredjelandet, må et EU-fiskerfartøj ikke fiske uden for EU-farvande, medmindre det har fået udstedt en fiskeritilladelse af sin flagmedlemsstat.

Artikel 5

Kriterier for udstedelse af fiskeritilladelser

1.  En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse til fiskeri uden for EU-farvande, hvis:

a)  den har modtaget fuldstændige og nøjagtige oplysninger som omhandlet i bilag 1 og 2 bilaget om fiskerfartøjet og det eller de tilknyttede hjælpefartøj(er), også om hjælpefartøjer, der ikke fører en medlemsstats flag [Ændring 28]

b)  fiskerfartøjet har en gyldig fiskerilicens udstedt i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)  fiskerfartøjet og eventuelle tilknyttede hjælpefartøjer har et IMO-nummer, såfremt dette er påkrævet i henhold til EU-lovgivningen [Ændring 29]

d)  operatøren og fiskerfartøjet hverken fiskerfartøjets ejer eller det pågældende fiskerfartøj i 12-månedersperioden forud for ansøgningen om fiskeritilladelse ikke er blevet idømt sanktioner for en alvorlig overtrædelse efter medlemsstatens nationale lovgivning, jf. artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 og artikel 90 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009. [Ændring 78]

e)  fiskerfartøjet ikke er opført på en IUU-liste vedtaget af en RFFO og/eller Unionen, jf. forordning (EF) nr. 1005/2008

f)  flagmedlemsstaten i givet fald råder over fiskerimuligheder i henhold til en fiskeriaftale eller i henhold til RFFO’ens relevante bestemmelser, og

g)  fiskerfartøjet opfylder kravene i artikel 6, hvis dette er relevant.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 43 med henblik på at ændre bilaget.

Artikel 6

Omflagning

1.  Denne artikel finder anvendelse på fartøjer, der inden for i løbet af de seneste fem to år forud for datoen for før ansøgning om fiskeritilladelse er:

a)  afmeldt EU-fiskerflåderegistret og registreret under et tredjelands flag og

b)  efterfølgende er gentilmeldt EU-fiskerflåderegistret inden for en periode på 24 måneder fra den dato, hvor det blev afmeldt dette register.

2.  En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse, hvis den finder det godtgjort har sikret sig, at det i stk. 1 nævnte fartøj i den periode, hvor det sejlede under et tredjelands flag:

a)  ikke har deltaget i IUU-aktiviteter og

b)  ikke har udøvet sine aktiviteter i farvande enten henhørende under et ikkesamarbejdende tredjeland, jf. artikel 31 og 33 i forordning (EF) nr. 1005/2008, eller et tredjeland, som er blevet identificeret som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012(16).

3.  Operatøren skal med henblik herpå fremlægge alle følgende oplysninger vedrørende den relevante periode, hvori fartøjet opererede under et tredjelands flag, som kræves af flagmedlemsstaten, herunder som et minimum følgende:

a)  en fangst- og indsatsopgørelse for den relevante periode

b)  en kopi af den fiskeritilladelse, der er udstedt af flagstaten for den relevante periode

c)  en kopi af eventuelle fiskeritilladelser, i henhold til hvilke der måtte fiskes i tredjelandsfarvande i den relevante periode

d)  en officiel erklæring fra det tredjeland, som fartøjet omflagede til, med oplysninger om de sanktioner, som fartøjet eller operatøren er blevet idømt i den relevante periode.

da)   en komplet oversigt over, hvilke(t) flag fartøjet har sejlet under i den periode, hvor det har været afmeldt fra EU-registret over fiskerfartøjer.

4.  En flagmedlemsstat må ikke udstede fiskeritilladelse til et fartøj, der har været omflaget:

a)  til et tredjeland, der er identificeret som et ikkesamarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri, jf. artikel 31 i forordning (EF) nr. 1005/2008, eller er opført på den liste, der er omhandlet i samme forordnings artikel 33, eller

b)  til et tredjeland, der er identificeret som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1026/2012.

5.  Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis flagmedlemsstaten finder det godtgjort, at operatøren, straks efter at det pågældende land blev identificeret som et ikkesamarbejdende land med hensyn til bekæmpelse af IUU-aktiviteter eller som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri:

a)  indstillede alt fiskeri og

b)  omgående indledte de fornødne administrative procedurer for at fjerne fartøjet fra tredjelandets fiskerflåderegister. [Ændring 31]

Artikel 7

Overvågning af fiskeritilladelser

1.  Ved ansøgning om en fiskeritilladelse meddeler operatøren flagmedlemsstaten fuldstændige og nøjagtige oplysninger.

2.  Operatøren informerer straks flagmedlemsstaten om eventuelle ændringer af de relevante oplysninger.

3.  Flagmedlemsstaten overvåger mindst én gang om året, om de betingelser, som fiskeritilladelsen er udstedt på grundlag af, er opfyldt i hele fiskeritilladelsens gyldighedsperiode.

4.  Er en af de betingelser, som fiskeritilladelsen er udstedt på grundlag af, ikke længere opfyldt, ændrer eller inddrager træffer flagmedlemsstaten passende foranstaltninger, herunder at ændre eller inddrage tilladelsen, og underretter straks operatøren og Kommissionen samt, om fornødent, RFFO'ens sekretariat eller det pågældende tredjeland herom.

5.  Flagmedlemsstaten skal på behørigt begrundet anmodning af Kommissionen nægte at udstede tilladelse eller suspendere eller inddrage den i tilfælde:

a)   hvor overordnede politiske særligt hastende årsager, vedrørende som vedrører en alvorlig trussel mod den bæredygtige udnyttelse, forvaltning og bevarelse af havets biologiske ressourcer eller bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret eller ureguleret fiskeri, kræver det

b)   af alvorlige overtrædelser i forhold til artikel 42 i forordning (EF) nr. 1005/2008 eller artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri, eller med henblik på at forhindre dem i tilfælde af høj risiko

c)   i tilfælde, hvor Unionen har besluttet at suspendere eller afbryde forbindelserne med det pågældende tredjeland.

Den i første afsnit nævnte behørigt begrundede anmodning skal være ledsaget af relevante og tilstrækkelige oplysninger. Når Kommissionen fremsætter en sådan behørigt begrundet anmodning, underretter den straks operatøren og flagmedlemsstaten herom. Efter en sådan anmodning fra Kommissionen skal der følge en 15 dage lang konsultationsperiode mellem Kommissionen og flagmedlemsstaten.

6.  Hvis en flagmedlemsstat Kommissionen efter de i stk. 5 nævnte 15 dage bekræfter sin anmodning, og hvis flagmedlemsstaten ikke nægter at udstede tilladelse eller ikke ændrer, suspenderer eller inddrager den som krævet i henhold til stk. 4 og 5, kan Kommissionen efter yderligere fem dage beslutte at inddrage tilladelsen og underrette underretter flagmedlemsstaten og operatøren herom om sin beslutning. [Ændring 32]

Kapitel II

EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandfarvande

Afdeling 1

Fiskeri i henhold til SFPA’er

Artikel 8

RFFO-medlemsskab

Et EU-fiskerfartøj må kun fiske i et tredjelands farvande efter bestande, der forvaltes af en RFFO, hvis det pågældende tredjeland er kontraherende part eller ikkekontraherende samarbejdspart i den relevante RFFO. Såfremt der er indgået SFPA’er inden den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden], gælder dette stykke fra den… [fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 33]

Unionen kan tildele en del af de finansielle midler beregnet til sektorstøtte til de tredjelande, som den har SFPA’er med, for at støtte disse tredjelandes optagelse i RFFO'er. [Ændring 34]

Artikel 9

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i tredjelandsfarvande i henhold til en SFPA.

Unionen skal sikre, at SFPA’er er i overensstemmelse med denne forordning. [Ændring 35]

Artikel 10

Fiskeritilladelser

Et EU-fiskerfartøj må ikke fiske i tredjelandsfarvande i henhold til en SFPA, medmindre det har fået udstedt en fiskeritilladelse:

a)  af sin flagmedlemsstat det tredjeland, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion de farvande, hvori der fiskes, hører, og [Ændring 36]

b)  af det tredjeland, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion der fiskes sin flagmedlemsstat. [Ændring 37]

Artikel 11

Betingelser for flagmedlemsstaters udstedelse af fiskeritilladelser

Flagmedlemsstater må kun udstede fiskeritilladelser til fiskeri i tredjelandsfarvande i henhold til enSFPA, hvis

a)  kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse i artikel 5 er opfyldt

b)  betingelserne i den relevante SFPA er opfyldt

c)  operatøren har betalt alle afgifter

ca)   operatøren har betalt alle gældende bødestraffe, som tredjelandets kompetente myndigheder har gjort krav på i løbet af de seneste 12 måneder pålagt, efter afslutningen af gældende retlige procedurer, og [Ændring 38]

cb)   fiskerfartøjet har en tilladelse fra tredjelandet. [Ændring 39]

Artikel 12

Forvaltning af fiskeritilladelser

1.  Når en flagmedlemsstat har udstedt en fiskeritilladelse verificeret, at de i artikel 11, litra a), b) og c) fastsatte betingelser er opfyldt, sender den Kommissionen den dertil hørende ansøgning om opnåelse af tredjelandets tilladelse.

2.  Den i stk. 1 nævnte ansøgning skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i bilag 1 og 2 bilaget, sammen med eventuelle andre oplysninger, der kræves i henhold tilSFPA’en.

3.  Flagmedlemsstaten sender ansøgningen til Kommissionen senest 10 15 kalenderdage før den frist for fremsendelse af ansøgninger, der er fastsat iSFPA’en. Kommissionen kan bede rette en behørigt begrundet anmodning til flagmedlemsstaten om de yderligere oplysninger, som den finder nødvendige.

4.  Når Inden for 10 kalenderdage efter ansøgningen er modtaget, eller – i tilfælde af at der blev anmodet om yderligere oplysninger i henhold til stk. 3 – inden for 15 kalenderdage efter ansøgningen er modtaget, foretager Kommissionen finder det godtgjort en indledende undersøgelse for at fastslå, om betingelserne, som er fastsat i artikel 11 er opfyldt. Kommissionen sender den derpå enten ansøgningen til tredjelandet eller meddeler medlemsstaten, at ansøgningen er afslået.

5.  Hvis et tredjeland meddeler Kommissionen, at det har besluttet at udstede fiskeritilladelse til et EU-fiskerfartøj, nægte at udstede en sådan tilladelse eller at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs fiskeritilladelse i henhold til aftalen, underretter Kommissionen straks flagmedlemsstaten herom, om muligt elektronisk. Flagmedlemsstaten videresender straks denne information til fartøjets ejer. [Ændring 40]

Artikel 13

Midlertidig omfordeling af uudnyttede fiskerimuligheder tildelt i henhold til SFPA’er

1.  Kommissionen kan i et givet år eller en hvilken som helst anden relevant periode, når første halvdel af perioden i gennemførelsen af en protokol til en SFPA er gået, identificere uudnyttede fiskerimuligheder og underrette de medlemsstater, der har fået tildelt en andel af de pågældende fiskerimuligheder, herom.

2.  De i stk. 1 omtalte omhandlede medlemsstater kan inden for en frist på 10 20 dage fra modtagelsen af en sådan underretning fra Kommissionen:

a)  meddele Kommissionen, at de har til hensigt at udnytte deres fiskerimuligheder senere på året eller i den relevante gennemførelsesperiode anden halvdel af gennemførelsesperioden, idet de fremsender en fiskeriplan med detaljerede oplysninger om, hvor mange fiskeritilladelser de har ansøgt om, forventede fangster, område og fangstperiode, eller

b)  underrette Kommissionen om udveksling af fiskerimuligheder i henhold til artikel 16, stk. 8, i grundforordningen.

3.  Hvis nogle medlemsstater ikke har underrettet Kommissionen om en af handlingerne i stk. 2, og hvis fiskerimulighederne derfor forbliver uudnyttede, kan Kommissionen i en periode på ti dage i forlængelse af den i stk. 2 omhandlede periode indkalde interessetilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater, der har fået tildelt en andel af fiskerimulighederne, om at få andel i disse uudnyttede muligheder

4.  Disse medlemsstater har en frist på 10 dage fra modtagelsen af indkaldelsen af interessetilkendegivelser til at meddele Kommissionen deres interesse i de uudnyttede fiskerimuligheder. De skal til støtte for deres ansøgning fremlægge en fiskeriplan med detaljerede oplysninger om, hvor mange fiskeritilladelser, de har ansøgt om, forventede fangster, område og fangstperiode.

5.  Hvis det skønnes nødvendigt for vurderingen af ansøgningen, kan Kommissionen bede de pågældende medlemsstater om yderligere oplysninger om, hvor mange fiskeritilladelser de har ansøgt om, forventede fangster, område og fangstperiode.

6.  Hvis ingen af de medlemsstater, der har fået tildelt en andel af fiskerimulighederne, tilkendegiver interesse i de uudnyttede fiskerimuligheder efter udløbet af perioden på 10 dage, kan Kommissionen indkalde interessetilkendegivelser fra samtlige medlemsstater. Medlemsstaterne kan meddele deres interesse i de uudnyttede fiskerimuligheder på de betingelser, der er fastsat i stk. 4.

7.  Kommissionen foretager på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til stk. 4 eller 5, og i tæt samarbejde med disse, en kun midlertidig omfordeling af de uudnyttede fiskerimuligheder under anvendelse af metoden i artikel 14.

7a.   Den i stk. 7 omhandlede omfordeling gælder kun i anden halvdel af den i stk. 1 omhandlede gennemførelsesperiode og sker kun én gang i løbet af denne periode.

7b.  Kommissionen underretter medlemsstaterne om:

a)  hvilke medlemsstater der har fået tildelt de omfordelte fiskerimuligheder

b)  hvor store mængder der er tildelt de medlemsstater, der har fået tildelt de omfordelte fiskerimuligheder, og

c)  hvilke tildelingskriterier, der er anvendt ved omfordelingen. [Ændring 41]

Artikel 13a

Forenkling af procedurerne for den årlige fornyelse af eksisterende fiskeritilladelser i den periode, hvor protokollen til en gyldig SFPA er gældende

Under gyldighedsperioden af en EU-SFPA bør der være mulighed for at tillade hurtigere, enklere og mere fleksible procedurer for fornyelse af tilladelser for fartøjer, hvis status (med hensyn til karakteristika, flag, ejerskab eller overholdelse af regler) ikke har ændret sig fra et år til et andet. [Ændring 42]

Artikel 14

Midlertidig omfordelingsmetode

1.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge en metode til midlertidig omfordeling af uudnyttede fiskerimuligheder. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 2.

2.  I behørigt begrundede, særligt hastende tilfælde, der skyldes den begrænsede tid, der er til at udnytte uudnyttede fiskerimuligheder, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, jf. proceduren i artikel 45, stk. 3. Disse retsakter gælder i en periode på højst seks måneder.

3.  Kommissionen fastlægger omfordelingsmetoden på grundlag af følgende gennemsigtige og objektive kriterier, idet den tager hensyn til miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer:

a)  de fiskerimuligheder, der kan omfordeles

b)  antallet af medlemsstater, der har fremsendt ansøgning

c)  den andel, som hver ansøgende medlemsstat har fået tildelt ved den oprindelige fordeling af fiskerimuligheder

d)  hver ansøgende medlemsstats historiske fangst- og indsatsniveauer

e)  antal fartøjer, type og kendetegn og de anvendte redskaber

f)  overensstemmelse mellem den fiskeriplan, som medlemsstaterne har fremlagt, og de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-e).

Kommissionen skal offentliggøre sin begrundelse for omfordelingen. [Ændring 43]

Artikel 15

Tildeling af årlig kvote fordelt på flere på hinanden følgende fangstbegrænsninger

1.   Når der i en protokol til en SFPA er fastsat månedlige eller kvartalsmæssige fangstbegrænsninger eller en anden opdeling af den årlige kvote, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt med henblik på at fastlægge en metode for fordeling skal fordelingen af de tilsvarende fiskerimuligheder for hver måned, kvartal eller anden periode mellem medlemsstaterne. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 2 stemme overens med de årlige fiskerimuligheder, der tildeles medlemsstaterne i henhold til den relevante EU-retsakt. Det eneste tilfælde, hvor dette princip ikke gælder, er, når de pågældende medlemsstater enes om fælles fiskeriplaner, hvori der tages hensyn til de månedlige eller kvartalsmæssige fangstbegrænsninger eller andre opdelinger af de årlige kvoter. [Ændring 44]

2.  Den fordeling af fiskerimulighederne, der er omhandlet i stk. 1, skal være i overensstemmelse med de årlige fiskerimuligheder, der er tildelt medlemsstaterne i henhold til den relevante rådsforordning. [Ændring 45]

Afdeling 2

Fiskeri i henhold til direkte aftaler

Artikel 16

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i tredjelandsfarvande uden for rammerne af en SFPA.

Artikel 17

Fiskeritilladelser

Et EU-fiskerfartøj må ikke fiske i tredjelandsfarvande uden for rammerne af en SFPA, medmindre det har fået udstedt en fiskeritilladelse af:

a)  sin flagmedlemsstat det tredjeland, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion de farvande, hvori der fiskes, hører og [Ændring 46]

b)  det tredjeland, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion der fiskes sin flagmedlemsstat. [Ændring 47]

En flagmedlemsstat kan udstede en fiskeritilladelse for fiskeri, der foregår i tredjelandsfarvande, hvis den protokol i en given SFPA, der dækker disse farvande, ikke har været i kraft for så vidt angår det pågældende tredjeland i mindst de tre foregående år.

I tilfælde af fornyelse af protokollen trækkes fiskeritilladelsen automatisk tilbage fra og med datoen for protokollens ikrafttræden. [Ændring 48]

Artikel 18

Betingelser for flagmedlemsstaters udstedelse af fiskeritilladelser

En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse til fiskeri i tredjelandsfarvande uden for rammerne af en SFPA, hvis

a)  der ikke er nogen SFPA i kraft med det pågældende tredjeland, eller den gældende aftale om bæredygtigt fiskeri udtrykkeligt giver mulighed for, at der udstedes direkte tilladelser

b)  kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse i artikel 5 er opfyldt

ba)  der findes et overskud af tilladt fangstmængde som foreskrevet i artikel 62, stk. 2, i UNCLOS

c)  operatøren har fremlagt følgende:

(i)  en kopi af den gældende fiskerilovgivning, som operatøren har modtaget fra kyststaten

(ii)  en skriftlig bekræftelse en gyldig fiskeritilladelse fra tredjelandet, som beskriver, hvilke vilkår operatøren og til det berørte tredjeland har forhandlet sig frem fiskeri, der søges om tilladelse til for den direkte tilladelse, som tredjelandet har til hensigt at udstede med henblik på at give operatøren beskriver vilkårene for adgang til sine fiskerressourcer fiskeressourcerne, herunder varighed, betingelser og fiskerimuligheder udtrykt som indsats eller fangstbegrænsninger

(iii)  dokumentation for, at det planlagte fiskeri er bæredygtigt i form af:

–  en videnskabelig vurdering fra tredjelandet og/eller en RFFO og/eller et regionalt fiskeriorgan, hvis videnskabelige kompetence er anerkendt af Kommissionen, og

–  i tilfælde af en vurdering foretaget af tredjelandet, flagmedlemsstatens gennemgang af den videnskabelige vurdering på grundlag af en vurdering foretaget af medlemsstatens nationale videnskabelige institut eller eventuelt det videnskabelige institut i en medlemsstat, som er i besiddelse af kompetence med hensyn til det pågældende fiskeri

–  en kopi af tredjelandets fiskerilovgivning

(iv)  en udpeget statslig bankkonto til indbetaling af alle afgifter og

d)  hvis det er hensigten at fiske efter arter, der forvaltes af enRFFO, skal tredjelandet være kontraherende part eller samarbejdende, ikkekontraherende samarbejdspart i den pågældende organisation. [Ændring 49]

Artikel 19

Forvaltning af direkte fiskeritilladelser

1.  Når en flagmedlemsstat har udstedt en fiskeritilladelse kontrolleret, at de i artikel 18 fastsatte krav er opfyldt, sender den Kommissionen de relevante oplysninger, der er omhandlet i bilag 1 bilaget og 2 og i artikel 18.

2.  Hvis Kommissionen ikke har bedt foretager en indledende undersøgelse af oplysningerne omhandlet i stk. 1. Den kan anmode om yderligere oplysninger eller begrundelser for så vidt angår oplysningerne i stk. 1 inden for en frist på 15 kalenderdage fra fremsendelsen af oplysningerne i stk. 1, meddeler flagmedlemsstaten operatøren, at han må påbegynde fiskeriet, forudsat at han også har fået udstedt den direkte tilladelse af tredjelandet.dage.

3.  Hvis Kommissionen efter at have bedt om yderligere oplysninger eller begrundelser som omhandlet i stk. 2 konstaterer, at betingelserne i artikel 18 ikke er opfyldt, kan den gøre indsigelse mod udstedelsen af en fiskeritilladelse inden for en frist på to måneder én måned fra modtagelsen af alle den første modtagelse de ønskede oplysninger eller begrundelser.

3a.   Uanset denne artikels stk. 1 til 3, kan medlemsstaten, såfremt en fiskeriaftale skal fornyes inden for en periode på højst to år fra datoen for den første tilladelse på samme vilkår og betingelser som for den første tilladelse, udstede tilladelsen direkte efter at have kontrolleret, at betingelserne i artikel 18 er opfyldt, og den underretter straks Kommissionen herom. Kommissionen har 15 dage til at gøre indsigelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 7.

4.  Meddeler et tredjeland Kommissionen, at det har besluttet at udstede en direkte tilladelse til et EU-fartøj, nægte at udstede en sådan tilladelse eller at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs tilladelse, underretter Kommissionen straks flagmedlemsstaten herom, og denne underretter fartøjets ejer.

5.  Meddeler et tredjeland flagmedlemsstaten, at det har besluttet at udstede en direkte tilladelse til et EU-fartøj, nægte at udstede en sådan tilladelse eller at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs tilladelse, underretter flagmedlemsstaten straks Kommissionen og fartøjets ejer herom.

6.  Operatøren forelægger flagmedlemsstaten en kopi af de betingelser, der er aftalt mellem denne og tredjelandet, sammen med en kopi af den direkte tilladelse. [Ændring 50]

Kapitel III

EU-fiskerfartøjers fiskeri inden for RFFO’er

Artikel 20

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på EU-fiskerfartøjers fiskeri efter bestande henhørende under en RFFO’s kompetenceområde, uanset om fiskeriet foregår i EU-farvande, på det åbne hav eller i tredjelandsfarvande.

Artikel 20a

Opfyldelse af Unionens internationale forpligtelser i RFFO'erne

For at opfylde Unionens internationale forpligtelser i RFFO'erne og i overensstemmelse med målene i artikel 28 i grundforordningen skal Unionen tilskynde til periodiske vurderinger af effektiviteten, som udføres af uafhængige organer, og spille en aktiv rolle i oprettelsen og styrkelsen af gennemførelseskomitéer i alle RFFO'er, hvori Unionen er kontraherende part. Unionen skal navnlig sikre, at disse gennemførelseskomitéer varetager det overordnede tilsyn med gennemførelsen af den eksterne fiskeripolitik og de foranstaltninger, der besluttes i RFFO'erne. [Ændring 51]

Artikel 21

Fiskeritilladelser

Et EU-fiskerfartøj må ikke fiske efter bestande, der forvaltes af en RFFO, medmindre:

-a)  Unionen er kontraherende part i RFFO’en [Ændring 52]

a)  det af sin flagmedlemsstat har fået udstedt en fiskeritilladelse

b)  det er tilmeldt RFFO’ens relevante register eller er opført på dennes liste over fartøjer, der har fået udstedt tilladelse og [Ændring 53]

c)  det af det relevante tredjeland har fået udstedt en fiskeritilladelse i overensstemmelse med kapitel II, hvis fiskeriet udøves i tredjelandsfarvande.

Artikel 22

Betingelser for flagmedlemsstaternes udstedelse af fiskeritilladelser

En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse, hvis:

a)  kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse i artikel 5 er opfyldt

b)  de regler, der er fastsat af RFFO’en, eller de bestemmelser, som EU har vedtaget til gennemførelse heraf, overholdes, og

c)  kriterierne i artikel 11 eller 18 er opfyldt, hvis fiskeriet udøves i tredjelandsfarvande.

Artikel 23

Registrering hos RFFO’er

1.  Flagmedlemsstaten sender Kommissionen listen eller listerne over fartøjer fiskerfartøjer som defineret i grundforordningen, der er aktive, som – såfremt det er relevant – har en tilhørende fangstopgørelse, og som den har udstedt tilladelse til med henblik på fiskeri inden for en RFFO’s kompetenceområde.

2.  Den eller de lister, der er omhandlet i stk. 1, opstilles i overensstemmelse med RFFO’ens krav og ledsages af de oplysninger, der er omhandlet i bilag 1 og 2 bilaget.

3.  Kommissionen kan bede flagmedlemsstaten om de yderligere oplysninger, som den finder nødvendige, inden for en periode på ti dage efter den har modtaget den liste, som er omhandlet i stk. 1. Den skal give en begrundelse for en sådan anmodning.

4.  Når Kommissionen sender, når den finder det godtgjort, at betingelserne i artikel 22 er opfyldt, sender og inden for en periode på 15 dage efter den har modtaget den liste, som er omhandlet i stk. 1, listen eller listerne over fartøjer, der har fået udstedt tilladelse, til RFFO’en.

5.  Hvis RFFO’ens register eller liste ikke er offentligt tilgængelig, underretter rundsender Kommissionen flagmedlemsstaten om de listen over fartøjer, der er tilmeldt registret eller opført på listen, der har fået udstedt tilladelse, til de medlemsstater, der er involveret i det pågældende fiskeri. [Ændring 54]

Kapitel III

EU-fiskerfartøjers fiskeri på åbent hav

Artikel 24

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på fiskeri, der udøves på det åbne hav af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 24 m. [Ændring 55]

Artikel 25

Fiskeritilladelser

Et EU-fiskerfartøj må ikke fiske på det åbne hav, medmindre:

a)  det af sin flagmedlemsstat har fået udstedt en fiskeritilladelse af det pågældende fartøjs flagmedlemsstat på baggrund af en videnskabelig evaluering, som vurderer bæredygtigheden af det fiskeri, der søges om tilladelse til, og som er valideret af flagmedlemsstatens nationale videnskabelige institut eller eventuelt det videnskabelige institut i en medlemsstat, som er i besiddelse af kompetence med hensyn til det pågældende fiskeri, og [Ændring 56]

b)  Kommissionen er underrettet om fiskeritilladelsen i overensstemmelse med artikel 27.

Artikel 26

Betingelser for flagmedlemsstaternes udstedelse af fiskeritilladelser

En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse til fiskeri på det åbne hav, hvis:

a)   kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelser i artikel 5 er opfyldt

b)   det planlagte fiskeri er:

–  baseret på en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang som defineret i artikel 4, nr. 9, i grundforordningen, og

–  i overensstemmelse med en af flagmedlemsstatens nationale videnskabelige institut udarbejdet videnskabelig evaluering, hvori der tages hensyn til bevaringen af levende marine ressourcer og marine økosystemer. [Ændring 57]

Artikel 27

Underretning af Kommissionen

Flagmedlemsstaten underretter Kommissionen om fiskeritilladelsen senest 15 8,5 kalenderdage, før det planlagte fiskeri på det åbne hav indledes, og fremsender oplysningerne som er anført i bilag 1 og 2 bilaget. [Ændring 58]

KAPITEL V

Chartring af EU-fiskerfartøjer

Artikel 28

Principper

1.  EU-fiskerfartøjer må ikke fiske som led i charteraftaler, hvis der er en SFPA i kraft, medmindre andet er fastsat i den pågældende aftale.

2.  EU-fartøjer må ikke fiske som led i mere end én charteraftale ad gangen eller indgå undercharteraftaler.

2a.   EU-fartøjer opererer kun i henhold til charteraftaler i farvande henhørende under kompetenceområdet for en RFFO, hvis den stat, som fartøjet er chartret til, er kontraherende part i den pågældende organisation.

3.  Et EU-fartøj, der er omfattet af en charteraftale, må ikke udnytte sin flagmedlemsstats fiskerimuligheder i den periode, som charteraftalen dækker. Fangster taget af et fartøj, der er omfattet af en charteraftale, skal modregnes i charterstatens fiskerimuligheder.

3a.   Intet i denne forordning begrænser flagmedlemsstatens ansvar for så vidt angår dens forpligtelser i henhold til international ret, forordning (EF) nr. 1224/2009, forordning (EF) nr. 1005/2008 eller andre bestemmelser i den fælles fiskeripolitik, herunder rapporteringskrav. [Ændring 59]

Artikel 29

Forvaltning af fiskeritilladelser som led i en charteraftale

Når en flagmedlemsstat udsteder en fiskeritilladelse til et fartøj i henhold til artikel 11, 18, 22 eller 26, og det pågældende fiskeri foregår som led i en charteraftale, kontrollerer flagmedlemsstaten:

a)  at charterstatens kompetente myndigheder officielt har bekræftet, at aftalen er i overensstemmelse med landets nationale lovgivning, og

b)  at charteraftalen charteraftalens detaljer, herunder tidsperiode, fiskerimuligheder og fangstområde, er anført på fiskeritilladelsen. [Ændring 60]

Kapitel VI

Kontrol- og rapporteringsforpligtelser

Artikel 30

Data fra observatørprogrammer

Hvis der indsamles data om bord på et EU-fiskerfartøj som led i et observatørprogram i overensstemmelse med Unionens eller RFFO'ens lovgivning, sender den driftsansvarlige for fartøjet disse data til sin flagmedlemsstat. [Ændring 61]

Artikel 31

Udlevering af oplysninger til tredjelande

1.  Når der fiskes i henhold til dette afsnit, skal den driftsansvarlige for EU-fiskerfartøjet, hvis dette kræves i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri med tredjelandet, sende de relevante fangst- og landingsopgørelser både til tredjelandet og sende sin flagmedlemsstat en kopi af disse oplysninger og til tredjelandet.

2.  Flagmedlemsstaten vurderer, om de oplysninger, der sendes til tredjelandet, jf. stk. 1, stemmer overens med de oplysninger, den har modtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009. I tilfælde af uoverensstemmelser i dataene skal medlemsstaten undersøge, om disse uoverensstemmelser udgør IUU-fiskeri som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1005/2008, og træffe passende foranstaltninger i henhold til artikel 43-47 i nævnte forordning.

3.  Hvis der ikke fremsendes fangst- og landingsopgørelser til tredjelandet som krævet i henhold til stk. 1, betragtes dette som en alvorlig overtrædelse, der medfører anvendelsen af sanktioner og andre foranstaltninger i henhold til den fælles fiskeripolitik. Medlemsstatens kompetente myndigheder træffer afgørelse om overtrædelsens alvor under hensyntagen til, hvilken type skade, der er tale om, skadens værdi, overtræderens økonomiske situation, overtrædelsens omfang og om der er tale om gentagelser. [Ændring 62]

Artikel 31a

Krav om RFFO-medlemskab

Et fiskerfartøj fra et tredjeland må kun fiske i EU-farvande efter bestande, der forvaltes af en RFFO, hvis tredjelandet er kontraherende part i den pågældende RFFO. [Ændring 63]

AFSNIT III

TREDJELANDSFISKERFARTØJERS FISKERI I EU-FARVANDE

Artikel 32

Generelle principper

1.  Et tredjelandsfiskerfartøj må ikke fiske i EU-farvande, medmindre det har fået udstedt en fiskertilladelse af Kommissionen. Det må kun få udstedt en sådan tilladelse, hvis det opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 5. [Ændring 64]

2.  Et tredjelandsfiskerfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, skal overholde de regler, der gælder for EU-fartøjers fiskeri, i de områder, hvor det fisker, såvel som. Hvis de bestemmelser, der er fastsat i den relevante fiskeriaftale, er forskellige, skal de nævnes eksplicit enten i denne aftale eller i regler, der er aftalt med det tredjeland, som implementerer aftalen. [Ændring 65]

3.  Hvis et tredjelandsfiskerfartøj sejler igennem EU-farvande uden at have fået udstedt en tilladelse i henhold til denne forordning, skal dens fiskeredskaber være fastgjort og stuvet, således at de ikke umiddelbart kan benyttes.

Artikel 33

Betingelser for udstedelse af fiskeritilladelser

Kommissionen må kun udstede fiskeritilladelser til et tredjelandsfiskerfartøj med henblik på fiskeri i EU-farvande, hvis:

-a)  der findes et overskud af tilladt fangstmængde, der dækker de foreslåede fiskerimuligheder som foreskrevet i artikel 62, stk. 2 og 3, i UNCLOS

a)  oplysningerne i bilag 1 og 2 bilaget om fiskerfartøjet og det eller de tilknyttede hjælpefartøj(er) er fuldstændige og nøjagtige og fiskerfartøjet og eventuelle tilknyttede hjælpefartøjer har et IMO-nummer, såfremt det er påkrævet i henhold til EU-lovgivning

b)  operatøren og hverken føreren af fiskerfartøjet eller det pågældende fiskerfartøj i 12-månedersperioden forud for ansøgningen om fiskeritilladelse ikke er blevet idømt sanktioner for en alvorlig overtrædelse efter medlemsstatens nationale lovgivning, jf. artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 og artikel 90 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009

c)  fiskerfartøjet ikke er opført på en IUU-liste IUU-fartøjsliste, der er vedtaget af et tredjeland, en RFFO eller af Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2008, og/eller tredjelandet ikke er identificeret som et ikkesamarbejdende tredjeland eller er opført på listen over sådanne lande, jf. forordning (EF) nr. 1005/2008, eller som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. forordning (EU) nr. 1026/2012

d)  fiskerfartøjet er berettiget i henhold til aftalen med det berørte tredjeland og i givet fald er opført på aftalens fartøjsliste. [Ændring 66]

Artikel 34

Procedure for udstedelse af fiskeritilladelser

1.  Tredjelandet sender Kommissionen ansøgningerne vedrørende sine fartøjer før udløbet af den frist, der er fastsat i aftalen, eller den frist, som Kommissionen har fastsat.

2.  Kommissionen kan bede tredjelandet om de yderligere oplysninger, som den finder nødvendige.

3.  Når den finder det godtgjort, at betingelserne fastsat i artikel 33 er opfyldt, udsteder Kommissionen en fiskeritilladelse og underretter tredjelandet og de berørte medlemsstater herom.

Artikel 35

Overvågning af fiskeritilladelser

1.  Er en af betingelserne fastsat i artikel 33 ikke længere opfyldt, ændrer eller inddrager Kommissionen tilladelsen og underretter tredjelandet og medlemsstaterne herom.

2.  Kommissionen kan nægte at udstede tilladelse eller suspendere eller inddrage den i tilfælde, hvor omstændighederne har ændret sig fundamentalt, eller hvor overordnede politiske årsager vedrørende bl.a.:

a)   som blandt andet vedrører internationale menneskerettighedsnormer

b)   hvor det er påkrævet af særligt hastende årsager, som har med en alvorlig en trussel mod den bæredygtige udnyttelse, forvaltning og bevarelse af havets biologiske ressourcer at gøre

c)  eller bekæmpelsen af hvor der er behov for foranstaltninger med henblik på at forhindre en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 42 i forordning (EF) nr. 1005/2008 eller artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår ulovligt, urapporteret eller ureguleret fiskeri berettiger en sådan handling, eller

d)   i tilfælde, hvor Unionen af nævnte eller andre overordnede politiske årsager har besluttet at suspendere eller afbryde forbindelserne med det pågældende tredjeland.

Kommissionen underretter straks tredjelandet, såfremt den afviser, suspenderer eller inddrager tilladelsen i overensstemmelse med første afsnit. [Ændring 67]

Artikel 36

Indstilling af fiskeriet

1.  Når de fiskerimuligheder, som et tredjeland har fået tildelt, anses for at være opbrugt, underretter Kommissionen straks det pågældende tredjeland og medlemsstaternes kompetente kontrolmyndigheder herom. For at give mulighed for fortsat fiskeri inden for rammerne af ikke-opbrugte fiskerimuligheder, der også kan have indvirkning på opbrugte fiskerimuligheder, forelægger tredjelandet Kommissionen tekniske foranstaltninger, der har til formål at hindre negative virkninger for de opbrugte fiskerimuligheder. Fra datoen for den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, betragtes de fiskeritilladelser, der er udstedt til fartøjer, som fører det pågældende tredjelands flag, som suspenderet for det pågældende fiskeri, og fartøjerne har ikke længere tilladelse til at udøve dette fiskeri.

2.  Fiskeritilladelser betragtes som værende inddraget, hvis den i stk. 2 omhandlede suspension af fiskeritilladelser vedrører alle de aktiviteter, som de er udstedt til.

3.  Tredjelandet sørger for, at de pågældende fiskerfartøjer straks informeres om denne artikels anvendelse, og at de indstiller alt berørt fiskeri.

Artikel 37

Overudnyttelse af kvoter i EU-farvande

1.  Konstaterer Kommissionen, at et tredjeland har overskredet de kvoter, det har fået tildelt for en bestand eller gruppe af bestande, nedsætter den de kvoter, der er tildelt det pågældende land for den pågældende bestand eller gruppe af bestande i de følgende år. Omfanget af nedsættelsen skal være i overensstemmelse med artikel 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009. [Ændring 68]

2.  Kan der ikke foretages en nedsættelse i henhold til stk. 1 af den kvote for en bestand eller gruppe af bestande, der er overskredet, som sådan, fordi den pågældende kvote ikke i tilstrækkeligt omfang står til rådighed for det pågældende tredjeland, kan Kommissionen efter høring af tredjelandet i de følgende år nedsætte tredjelandets kvoter for andre bestande eller grupper af bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi.

Artikel 38

Kontrol og håndhævelse

1.  Et tredjelandsfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, skal overholde de kontrolregler, der gælder for EU-fartøjers fiskeri i det fiskeriområde, hvor det fisker.

2.  Et tredjelandsfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, forelægger Kommissionen eller det organ, den har udpeget, og, hvis det er relevant, kystmedlemsstaten de oplysninger, som EU-fartøjer i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009 har pligt til at sende til flagmedlemsstaten.

3.  Kommissionen eller det organ, den har udpeget, sender de i stk. 2 omhandlede oplysninger til kystmedlemsstaten.

4.  Et tredjelandsfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, forelægger på anmodning Kommissionen eller det organ, den har udpeget, de observatørrapporter, der er udarbejdet som led i de gældende observatørprogrammer.

5.  Kystmedlemsstaterne registrerer samtlige overtrædelser begået af tredjelandsfiskerfartøjer og de dertil knyttede sanktioner, i det nationale register, der er oprettet i henhold til artikel 93 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

6.  Kommissionen sender de i stk. 5 nævnte oplysninger til tredjelandet for at sikre, at det pågældende tredjeland træffer passende foranstaltninger.

Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af samrådene mellem Unionen og tredjelande. Kommissionen tillægges i denne forbindelse beføjelser til i henhold til artikel 44 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at gennemføre resultaterne af samrådene med tredjelande om adgangsaftaler i EU-lovgivningen.

AFSNIT IV

Data og oplysninger

Artikel 39

EU-register over fiskeritilladelser

1.  Kommissionen opretter og vedligeholder et elektronisk EU-register over fiskeritilladelser, som omfatter alle fiskeritilladelser, der er udstedt i medfør af afsnit II og III, og som består af en offentligt tilgængelig og en sikker del. Følgende gælder for dette register:

a)  samtlige oplysninger omhandlet i bilag 1 og 2, som er opført i bilaget, registreres i registret, og status for hver enkelt tilladelse vises i realtid

b)  registret anvendes til udveksling af data og oplysninger mellem Kommissionen og en medlemsstat, og

c)  det anvendes udelukkende med henblik på en bæredygtig forvaltning af fiskerflåderne.

2.  Registrets liste over fiskeritilladelser skal være offentligt tilgængelig og omfatte alle nedenstående oplysninger:

a)  fartøjets navn og flag og dets CFR- og IMO-nummer, såfremt dette kræves i henhold til EU-lovgivning

aa)  selskabsejerens og den reelle ejers navn, by og bopælsland

b)  type tilladelse, herunder fiskerimuligheder, og

c)   tidspunkt og område, hvor det er tilladt at fiske (start- og slutdatoer og fiskeriområde).

3.  Medlemsstaterne benytter registret til at fremsende fiskeritilladelser til Kommissionen, og sørger for, at oplysningerne deri er ajourført, jf. artikel 12, 19, 23 og 27. [Ændring 69]

Artikel 40

Tekniske krav

Udvekslingen af oplysninger som omhandlet i afsnit II, III og IV skal foregå elektronisk. Kommissionen kan, uden at dette berører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF(17), vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte de tekniske driftskrav til registrering, formatering og transmission af de oplysninger, der er omhandlet i nævnte afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 45, stk. 2.

For at gøre et EU-register over fiskeritilladelser operationelt og for at gøre medlemsstaterne i stand til at opfylde de tekniske transmissionskrav yder Kommissionen de pågældende medlemsstater teknisk bistand. Med henblik herpå bistår Kommissionen de nationale myndigheder med fremsendelsen af de oplysninger, som operatørerne skal udlevere for hver type tilladelse, og udvikler inden den … [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en IT-applikation, som gør medlemsstaterne i stand til automatisk og i realtid at overføre data vedrørende ansøgninger om tilladelser samt fartøjernes kendetegn til EU-registret over fiskeritilladelser. [Ændring 70]

For så vidt angår teknisk og økonomisk støtte til informationsoverførslen kan medlemsstaterne ansøge om finansiel bistand fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i medfør af artikel 76, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014(18). [Ændring 71]

Artikel 41

Adgang til data

Medlemsstaterne eller Kommissionen giver med forbehold af artikel 110 i forordning (EF) nr. 1224/2009 de relevante kompetente administrative tjenester, der er inddraget i forvaltningen af fiskerflåderne, adgang til den sikre del af det EU-register over fiskeritilladelser, der er omhandlet i artikel 39.

Artikel 42

Forvaltning af data, beskyttelse af persondata og fortrolighed

Data indsamlet i henhold til denne forordning behandles i overensstemmelse med artikel 109, 110, 111 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009, forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF og de dertil knyttede nationale gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 43

Forbindelserne med tredjelande og RFFO’er

1.  Hvis en medlemsstat modtager oplysninger fra et tredjeland eller en RFFO af relevans for en effektiv anvendelse af denne forordning, videreformidler den disse oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater og til Kommissionen eller det organ, den har udpeget, for så vidt dette er tilladt i henhold til de bilaterale aftaler med det pågældende tredjeland eller den pågældende RFFO’s bestemmelser.

2.  Kommissionen eller det organ, den har udpeget, kan i henhold til fiskeriaftaler indgået mellem Unionen og et tredjeland eller i henhold til regler fastsat af RFFO’er eller lignende fiskeriorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller ikkekontraherende samarbejdspart i, meddele relevante oplysninger om manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning eller alvorlige overtrædelser som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1005/2008 og i artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 til andre parter i nævnte aftaler eller organisationer, hvis den medlemsstat, som fremlagde oplysningerne, giver sit samtykke hertil, og under overholdelse af forordning (EF) nr. 45/2001. [Ændring 72]

AFSNIT V

Procedurer, delegation af beføjelser og gennemførelsesforanstaltninger

Artikel 44

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 73]

3.  Den i artikel 5, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

3a.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 45

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat i henhold til artikel 47 i grundforordningen. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

AFSNIT VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 46

Ophævelse

1.  Forordning (EF) nr. 1006/2008 ophæves.

2.  Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den.

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

Bilag 1

Liste over oplysninger, som skal forelægges med henblik på udstedelse af en fiskeritilladelse

* obligatoriske felter (rubrik 22-25 og 28-48 må ikke udfyldes, hvis oplysningerne kan hentes automatisk fra EU-fiskerflåderegistret på grundlag af et CFR- eller IMO-nummer)

Bilag (liste over dokumenter): [Ændring 74]

Bilag 2

Liste over oplysninger, som skal fremlægges for et hjælpefartøj, der bistår det fiskerfartøj, der er beskrevet i bilag 1

* obligatoriske felter (rubrik 22-25 og 28-48 må ikke udfyldes for et hjælpefartøj, der fører en EU-medlemsstats flag, hvis oplysningerne kan hentes automatisk fra EU-fiskerflåderegistret på grundlag af et CFR-nummer)

Bilag (liste over dokumenter): [Ændring 75]

Bilag

Liste over oplysninger, som skal afgives med henblik på udstedelse af en fiskeritilladelse

* obligatoriske felter (rubrik 22-25 og 28-48 behøver ikke udfyldes, hvis oplysningerne kan hentes automatisk fra EU-fiskerflåderegistret på grundlag af et CFR- eller IMO-nummer)

[Ændring 76]

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 116. (2) EUT C […] af […], s. […]. (3) Europa-Parlamentets holdning af 2.2.2017 og Rådets afgørelse af … . (4) Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33). (5) Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af de Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1). (6) Rådets afgørelse 98/414/EF af 8. juni 1998 om Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fiskebestande, der bevæger sig både inden for og uden for eksklusive økonomiske zoner (fælles bestande), og stærkt vandrende fiskebestande (EFT L 189 af 3.7.1998, s. 14). (7) Rådets afgørelse 96/428/EF af 25. juni 1996 om Fællesskabets godkendelse af aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav (EFT L 177 af 16.7.1996, s. 24). (8) De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution A/RES/66/288 af 27. juli 2012 om resultaterne af Rio+20-konferencen "The Future We Want". (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22). (10) Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1). (11) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1). (13) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). (14) EUT L 123 af 12.5.2016, s.1. (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012 af 25. oktober 2012 om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 34). (17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1). (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).