Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. februar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende gennemførelsesprotokol (07592/2016 – C8-0431/2016 – 2016/0077(NLE) – 2016/2230(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07592/2016),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0431/2016),
– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. februar 2017(1) om udkastet til afgørelse,
– der henviser til den forudgående vurderingsrapport om fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Cookøerne og den tilhørende protokol fra juni 2013,
– der henviser til de strategiske retningslinjer fra Cookøernes myndigheder for udviklingen af den lokale fiskerisektor, navnlig de retningslinjer, der indgår i dokumentet "Cook Islands Offshore Fisheries Policy",
– der henviser til FN’s mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 1, 2, 9, 10 og 14,
– der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra det 12. møde i Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehavs (WCPFC's) videnskabelige udvalg om den langsigtede beskyttelse og bæredygtige udnyttelse af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehavsområde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk.2,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget(A8-0015/2017),
A. der henviser til, at Kommissionen har ført forhandlinger med Cookøernes regering om en ny partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøerne (fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne) og den dertil knyttede gennemførelsesprotokol af en varighed på hhv. otte og fire år;
B. der henviser til, at fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne er den første, der sikrer EU tilstedeværelse i det østlige Stillehav, efter at aftalen med Kiribati ikke blev forlænget (og aftalerne med Mikronesien og Salomonøerne blev undertegnet, men ikke taget i anvendelse);
C. der henviser til, at det generelle formål med denne fiskeripartnerskabsaftale/protokol er at øge samarbejdet mellem EU og Cookøerne på fiskeriområdet, i begge parters interesse, idet der skabes en partnerskabsramme, som kan fremme en bæredygtig fiskeripolitik og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Cookøernes eksklusive økonomiske zone (EEZ);
D. der henviser til, at vores tilstedeværelse i regionen bør tjene til at fremme en bæredygtig fiskeripolitik og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, der sikrer en korrekt forvaltning af tunbestandene i Stillehavet;
E. der henviser til, at fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne bygger på den bedst mulige videnskabelige rådgivning inden for rammerne af de bevarings- og forvaltningsforanstaltninger, der er fastsat af Fiskerikommissionen for WCPFC, og inden for grænserne af det disponible overskud;
F. der henviser til, at problemet med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) er vanskeligt at løse på grund af den store territoriale og ressourcemæssige spredning og de deraf følgende problemer med overvågning og kontrol;
G. der henviser til, at der findes flere fartøjer fra EU-medlemsstater i det vestlige og centrale Stillehavsområde, og at de øvrige eksisterende fiskeriaftaler i området er udløbet;
H. der henviser til løftet om ikke at give andre fiskerflåder fra lande uden for EU mere favorable vilkår end dem, der er fastlagt i aftalen, og til, at denne indeholder Cotonou-klausulen om menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsforhold;
I. der henviser til, at fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne har til hensigt at fremme en mere effektiv og bæredygtig udvikling af fiskerisektoren i øgruppen samt af de dermed forbundne erhverv og aktiviteter i overensstemmelse med målene i Cookøernes nationale fiskeripolitik, navnlig for så vidt angår støtte til den videnskabelige forskning og det ikke-industrielle fiskeri, en forøgelse af mængden af landede fangster i de lokale havne, øget kapacitet med hensyn til overvågning, kontrol og tilsyn med fiskeriet og bekæmpelse af IUU-fiskeri, og i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;
J. der henviser til, at de bidrag, der er afsat til støtte for udviklingen af Cookøernes fiskeripolitik, og som svinger mellem 47,6 % og 50 % af den samlede finansielle modydelse, udgør et procentuelt stort bidrag;
K. der henviser til, at bestandene af storøjet tun har været i tilbagegang siden 2012, hvorfor WCPFC har indført en forvaltningsforanstaltning, som skal genforhandles i 2017, og at fangsterne fra notfiskeri i 2015 faldt med 26 % i forhold til 2014; der endvidere henviser til, at Cookøernes farvande betragtes som "hajreservat", omend det må understreges, at hajen ikke er målart for de europæiske fartøjer, der fisker i disse farvande som led i den nye aftale;
L. der henviser til, at EU's langlinefartøjer traditionelt har fisket i mere tempererede farvande syd for Cookøerne, at Cookøernes lovgivning indeholder krav om bevaring af hajer, og at ex ante-vurderingen ikke gav noget fingerpeg om, at EU's langlinefartøjer fremover ville være interesseret i at fiske i Cookøernes EEZ;
M. der henviser til, at Cookøerne er stærkt afhængige af importerede fødevarer;
1. mener, at fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne effektivt bør fremme det bæredygtige fiskeri i Cookøernes farvande via en passende EU-sektorstøtte samt forfølge to lige vigtige mål, nemlig: 1) at give EU-fiskerfartøjer mulighed for at fiske i Cookøernes fiskerizone på grundlag af den bedst mulige videnskabelige rådgivning og under overholdelse af bevarings- og forvaltningsforanstaltninger, der er fastsat af WCPFC, inden for grænserne af det disponible overskud, som bør beregnes under hensyn til den fulde udvikling af landets egen fiskerikapacitet, og 2) at fremme samarbejdet mellem EU og Cookøerne med henblik på en bæredygtig fiskeripolitik og en ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Cookøernes fiskerizone og at bidrage til en bæredygtig udvikling af Cookøernes fiskerisektor ved hjælp af økonomisk, finansielt, teknisk og videnskabeligt samarbejde og under hensyntagen til landets suveræne valg med hensyn til denne udvikling;
2. bemærker konklusionerne i den forudgående vurderingsrapport fra juni 2013 om fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne og den tilknyttede protokol, ifølge hvilke de tidligere fiskeripartnerskabsaftaler/protokoller i området (Kiribati, Salomonøerne) ikke i væsentlig grad har bidraget til udviklingen af de lokale fiskerisektorer, især for så vidt angår fælles erhvervsinitiativer (med fælles investeringer) og udviklingen af lokal fiskeforarbejdningskapacitet; mener, at fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne bør bidrage så vidt, det er muligt, til udviklingen af den lokale fiskerisektor ved at sikre det nødvendige udbud af fisk til det hjemlige forbrug og dermed leve op til de erklærede mål for den nye generation af EU-fiskeriaftaler og de bæredygtige udviklingsmål;
3. beklager, at andre lande i området ikke har indgået partnerskabsaftaler med EU, men i stedet åbner deres fiskepladser for andre af verdens stater og regioner, hvis fiskerimetoder ikke altid respekterer ressourcerne, i stedet for vælge en aftale med EU, som fremmer bæredygtigt fiskeri og yder sektorstøtte;
4. glæder sig over, at der er medtaget et krav om, at Cookøerne skal offentliggøre enhver aftale, som giver udenlandske flåder tilladelse til at fiske i Cookøernes farvande, men beklager, at den samlede fiskeriindsats ikke præciseres i samme grad, som det er blevet krævet i andre aftaler, EU har indgået;
5. understreger, at der ved gennemførelsen og eventuelle revisioner og/eller fornyelser af fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne og den tilknyttede protokol bør tages hensyn til den strategi, som Cookøernes myndigheder har fastlagt for udviklingen af Cookøernes fiskerisektor, og at der navnlig bør sørges for:
–
et bidrag til udbygning af kapaciteten til overvågning, kontrol og inspektion i forbindelse med Cookøernes fiskeressourcer og fiskeriindsatsen i landets farvande, idet der særligt bør lægges vægt på bekæmpelse af IUU-fiskeri
–
forbedring af den tilgængelige videnskabelige viden om de lokale marine økosystemers tilstand og om fiskeressourcerne i Cookøernes farvande
–
specifik støtte til udvikling af det lokale ikke-industrielle fiskeri og deraf afhængige samfund, således at bidraget til lokaløkonomien forøges, sikkerheden om bord og fiskernes indtægt forbedres, samt udviklingen af lokal infrastruktur til forarbejdning og markedsføring af fiskeriprodukter - både til hjemmemarkedet og til eksport - fremmes;
6. finder, at det for at bidrage til et partnerlands bæredygtighed er vigtigt at yde støtte til udviklingen af sektorpolitikken, idet man på denne måde kan styrke landets tekniske uafhængighed, understøtte dets udviklingsstrategi og sikre dets suverænitet;
7. mener, at de lokale søfolks muligheder for at få hyre på EU's fiskerfartøjer under partnerskabsaftalerne er i overensstemmelse med de internationale standarder; gentager, at det er nødvendigt at respektere ILO's principper og fremme ratifikationen af ILO-konvention nr. 188 og samtidig respektere de almene principper om arbejdstagernes foreningsfrihed og ret til kollektiv overenskomstforhandling samt forbuddet mod forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhvervsudøvelse; konstaterer imidlertid, at Cookøernes myndigheder på grund af manglen på kvalificerede søfolk til tunfiskerfartøjer ikke har anmodet om påmønstring på EU-fartøjer;
8. mener, at fiskeripartnerskabsaftalen EU-Cookøerne og den tilknyttede protokol bør åbne mulighed for at styrke det bilaterale samarbejde om bekæmpelse af ulovligt fiskeri og give Cookøerne mulighed for at finansiere overvågningsprogrammer, og finder, at foranstaltningerne til bekæmpelse af IUU-fiskeri i Cookøernes eksklusive økonomiske zone bør styrkes, herunder ved forbedret tilsyn, kontrol og overvågning gennem brug af det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem, logbøger, inspektører og gennemførelse af regionale fiskeriorganisationers afgørelser;
9. finder det ønskeligt at øge mængden og pålideligheden af oplysninger om alle fangster (målarter og bifangster) samt generelt om fiskebestandenes bevaringsstatus for bedre at kunne vurdere fiskeriaftalens indvirkning på det marine økosystem og på fiskersamfundene i samarbejde med fiskeriorganisationerne; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at de organer, der skal overvåge gennemførelsen af aftalen, fungerer gnidningsløst og på en gennemsigtig måde, og at de videnskabelige evalueringer, der foretages af WCPFC, styrkes;
10. opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at anvende forsigtighedsprincippet på den fælles fiskeripolitiks regler og til at analysere anvendelsen af flydende anordninger til tiltrækning af fisk i området og deres indflydelse på tunfiskens økologi og til på basis af sine konklusioner at stille forslag om anvendelse af disse anordninger;
11. opfordrer Kommissionen til rettidigt at underrette Parlamentet om forestående møder i Den Blandede Komité og til at sende Parlamentet protokoller og konklusioner fra møderne i den i artikel 6 i aftalen omtalte Blandede Komité, det i artikel 3 i protokollen omtalte flerårige sektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer, til at muliggøre, at repræsentanter for Europa-Parlamentet kan deltage som observatører i Den Blandede Komités møder, og til at fremme deltagelse af Cookøernes fiskersamfund;
12. anmoder Kommissionen og Rådet om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende protokollen og dens eventuelle fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i TEU og artikel 218, stk. 10, i TEUF;
13. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Cookøernes regering og parlament.