Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2307(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0037/2017

Indgivne tekster :

A8-0037/2017

Forhandlinger :

PV 14/02/2017 - 18
CRE 14/02/2017 - 18

Afstemninger :

PV 15/02/2017 - 7.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0039

Vedtagne tekster
PDF 249kWORD 70k
Onsdag den 15. februar 2017 - Strasbourg
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2017
P8_TA(2017)0039A8-0037/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2017 (2016/2307(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 9, 145, 148, 152, 153 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 349 i TEUF om en særlig status for regionerne i den yderste periferi,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til ILO-konvention 102 om minimumsstandarder for social sikring og ILO's henstilling 202 om social mindstebeskyttelse,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til mål 1 for bæredygtig udvikling om at bekæmpe fattigdom i alle dens afskygninger overalt, og navnlig delmål 3 (”Gennemføre nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 opnå en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper”),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte”,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2017" (COM(2016)0725),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 16. november 2016 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2016)0726),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "En positiv finanspolitisk kurs i euroområdet" (COM(2016)0727),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 16. november 2016 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2017" (COM(2016)0728),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 16. november 2016 med titlen "Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2017 (COM(2016)0729),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "Udkast til budgetplaner for 2017: samlet vurdering" (COM(2016)0730),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 "Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet" (COM(2016)0733),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning af 14. september 2016 om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 – Et EU-budget med fokus på resultater", (COM(2016)0603),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016 med titlen "Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 26. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. februar 2016 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2016)0071) og Parlamentets holdning hertil af 15. september 2016(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten"(COM(2015)0012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 med titlen "Styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension" (COM(2013)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 med titlen "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 med titlen "Initiativet "Muligheder for Unge"" (COM(2011)0933),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed (COM(2010)0758) og til Parlamentets beslutning derom af 15. november 2011(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen ”Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020)),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af personer, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(3),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om "Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union",

–  der henviser til Rådets konklusioner om fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa (13414/2015),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2016(4),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om flygtninge: social inklusion og integration på arbejdsmarkedet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016(6),

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender af 24. september 2015 om ”Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015”,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015(7),

–  der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(8),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(9),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien(10),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000121/2015 – B8-1102/2015 til Rådet og til sin beslutning af 29. oktober 2015 om Rådets henstilling om integrering af langtidsledige på arbejdsmarkedet(11),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(12),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien(14),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(15),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"(16),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(17),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015 med titlen "EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude"(18),

–  der henviser til dokument af 11. oktober 2016 med titlen "Employment and Social Developments in Europe – Quarterly Review – Autumn 2016",

–  der henviser til Eurofound den femte og sjette udgave af europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene fra 2010 og 2015(19),

–  der henviser til OECD's dokument af 7. juli 2016 med titlen "Employment Outlook 2016",

–  der henviser til OECD's arbejdsdokument af 9. december 2014 med titlen "Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth",

–  der henviser til rapport af 10. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund",

–  der henviser til Kommissionens køreplan og høring om håndtering af udfordringerne vedrørende balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier,

–  der henviser til møderne den 3. oktober og 8. november 2016 inden for rammerne af den strukturerede dialog om suspension af midler til Portugal og Spanien,

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester i 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0037/2017),

A.  der henviser til, at arbejdsløsheden i EU er faldet langsomt siden anden halvdel af 2013, at der er blevet skabt otte millioner nye arbejdspladser siden 2013, og at arbejdsløsheden lå på 8,6 % i september 2016, hvilket er det laveste niveau siden 2009; der henviser til, at andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET’er) fortsat er høj og udgør14,8 % af de 15-29-årige(20)(21); der henviser til, at selv om arbejdsløsheden samlet set er faldende, er den desværre stadig meget høj i nogle medlemsstater; der henviser til, at andelen af fattige i arbejde ifølge Kommissionen fortsat er høj;

B.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen generelt er lavere blandt kvinder, og at frekvensen for mænd i alderen 20-64 i 2015 lå på 75,9 % i EU-28 sammenlignet med 64,3 % for kvinder; der henviser til, at kønsbetinget skævhed i adgangen til beskæftigelse er en af de største hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene, og der kræves en omgående indsats for at indsnævre forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder;

C.  der henviser til, at Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål på 75 % rent faktisk kan opfyldes, hvis den nuværende tendens understøttes af hensigtsmæssige offentlige politikker;

D.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er på 18,6 % i EU og 21,0 % i euroområdet; der henviser til, at 4,2 millioner unge er arbejdsløse, herunder 2,9 millioner i euroområdet; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er markant højere end på sit lavpunkt i 2008, hvilket understreger, at medlemsstaternes gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og den fulde anvendelse heraf bør være en prioritet; der henviser til, at lave lønninger, nogle gange under fattigdomsgrænsen, ubetalte praktikophold, manglende uddannelse og rettigheder på arbejdet desværre fortsat kendetegner ungdomsbeskæftigelsen;

E.  der henviser til, at NEET'er anslås at koste EU 153 mia. EUR (1,21 % af BNP) om året i ydelser og mistede indtægter og skatter , mens de samlede anslåede omkostninger ved etablering af ungdomsgarantien i euroområdet ville være 21 mia. EUR om året eller 0,22 % af BNP;

F.  der henviser til, at antallet af NEET'er, der blev registreret i 2015, vil fortsætte med at falde; der henviser til, at 6,6 mio. unge i alderen 15-24 stadig befinder sig i denne situation, og at dette tal svarer til 12 % af denne aldersgruppe;

G.  der henviser til, at hovedansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemsstaterne med hensyn til at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

H.  der henviser til, at personer med handicap fortsat i høj grad er udelukket fra arbejdsmarkedet, at der kun er sket meget små forbedringer i det seneste årti, og at dette til dels skyldes mangel på investeringer i hensigtsmæssige støtteforanstaltninger; understreger, at dette ofte fører til fattigdom og social udstødelse og derfor har negative konsekvenser for opfyldelsen af Europa 2020-målene;

I.  der henviser til, at strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet såsom lav deltagelse og misforhold med hensyn til kvalifikationer og kompetencer fortsat er et problem i mange medlemsstater;

J.  der henviser til, at langtidsarbejdsløsheden (dvs. arbejdsløshed af mere end et års varighed) faldt med en årlig rate på 0,7 % frem til første kvartal af 2016 til 4,2 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at den meget langvarige arbejdsløshed (dvs. arbejdsløshed af mere end to års varighed) faldt til 2,6 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at antallet af langtidsledige ikke desto mindre fortsat er højt og udgør omkring 10 millioner; der henviser til, at langtidsarbejdsløsheden især er et problem for yngre og ældre jobsøgende, idet 30 % af de 15-24-årige og 64 % af de 55-64-årige er jobsøgende i mere end et år; der henviser til, at mange ældre arbejdstagere, som er inaktive, ikke indgår i arbejdsløshedsstatistikken; der henviser til, at arbejdsløsheden og dens sociale konsekvenser varierer blandt de europæiske lande og til, at det er afgørende at tage hensyn til særlige mikroøkonomiske omstændigheder;

K.  der henviser til, at der i Europa 2020-strategien sigtes mod at mindske fattigdom ved at fjerne risikoen for fattigdom eller social udstødelse for mindst 20 millioner mennesker senest i 2020; der henviser til, at dette mål langt fra er opnået, og der derfor er behov for en yderligere indsats; der henviser til, at 119 millioner mennesker i 2015 var truet af fattigdom eller social udstødelse, hvilket er omkring 3,5 millioner mindre end i 2014; der henviser til, at i 2012 var 32,2 millioner personer med handicap i denne situation i EU; der henviser til, at i 2013 var 26,5 millioner børn i EU-28 truet af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at den høje grad af ulighed reducerer økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig vækst;

L.  der henviser til, at det er afgørende at tage hånd om de langtidsledige, da denne situation ellers vil begynde at påvirke deres selvtillid, trivsel og fremtidige udvikling, så de risikerer fattigdom og social udstødelse, og de nationale sociale sikringssystemers bæredygtighed og hele den europæiske sociale model bringes i fare;

M.  der henviser til, at svækkelsen af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter har en negativ indvirkning på arbejdstagernes rettigheder, EU-borgernes købekraft og væksten;

N.  der henviser til, at der er en række positive udviklinger i EU, hvilket er et tegn på den europæiske økonomis modstandsdygtighed og genopretning;

O.  der henviser til, at den sociale økonomi, som omfatter 2 mio. virksomheder, der beskæftiger mere end 14,5 mio. mennesker i EU, har været en vigtig sektor, som bidrager til EU's modstandsdygtighed og økonomiske genopretning;

P.  der henviser til, at væksten i de fleste medlemsstater fortsat er lav, og at vækstraten i EU for 2016 endda er faldet og har stabiliseret sig på 2 % trods foreløbige positive aspekter, hvilket viser, at EU kan intensivere indsatsen for at sætte skub i den økonomiske og sociale genopretning for at gøre den mere bæredygtig på mellemlang sigt;

Q.  der henviser til, at der, således som Kommissionen har redegjort for(22), fortsat er beskæftigelsesmæssige og sociale forskelle i og mellem medlemsstaterne, og den sociale udvikling peger stadig på yderligere forskelle i hele EU, hvilket er til hinder for vækst, beskæftigelse og samhørighed; der henviser til, at samfund, der er kendetegnet ved en høj grad af ligestilling og investering i mennesker opnår bedre resultater i form af vækst og beskæftigelsesmodstandsdygtighed;

R.  der henviser til, at sort arbejde stadig er en realitet, som har alvorlige budgetmæssige konsekvenser, fører til tab af skatteindtægter og sociale bidrag og har en negativ indvirkning på beskæftigelsen, produktiviteten, arbejdskvaliteten og kompetenceudviklingen;

S.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi oplever meget store problemer, der er forbundet med deres særlige forhold, som begrænser deres muligheder for vækst og udvikling; der henviser til, at arbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden i disse regioner er blandt de højeste i EU og i mange tilfælde ligger på over 30 %;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) allerede har godkendt 69 projekter i 18 lande og undertegnet 56 transaktioner, og at dette forventes at føre til over 22 mia. EUR i investeringer og inddrage omkring 71 000 SMV'er;

U.  der henviser til, at befolkningen i den erhvervsaktive alder og arbejdsstyrken i mange medlemsstater fortsætter med at blive mindre; der henviser til, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet giver medlemsstaterne en mulighed for at tage hånd om denne problemstilling og øge arbejdsstyrken i EU; der henviser til, at den aktuelle tilstrømning af flygtninge og asylansøgere også kan bidrage til at øge arbejdsstyrken;

V.  der henviser til, at EU står over for demografiske udfordringer, som ikke kun vedrører den aldrende befolkning og det faldende fødselstal, men også kan omfatte andre elementer såsom affolkning;

W.  der henviser til, at den kønsbetingede lønforskel i dag ligger på 16 %, mens den kønsbetingede pensionsforskel er på 38 %, hvorved kvinderne udsættes for en højere risiko for fattigdom og social udstødelse, efterhånden som de bliver ældre;

X.  der henviser til, at tilvejebringelsen og forvaltningen af de sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence, og at EU koordinerer men ikke harmoniserer;

Y.  der henviser til, at den forventede raske levetid blandt kvinder har været faldende fra 62,6 i 2010 til 61,5 i 2013, idet den dog steg lidt i 2014, mens den er stagneret for mænd på 61,4;

1.  glæder sig over, at der i den årlige vækstundersøgelse for 2017 lægges vægt på betydningen af at sikre social retfærdighed som et middel til at stimulere en mere inklusiv vækst samt på skabelse af inklusive jobs af høj kvalitet og styrkelse af færdigheder og på behovet for at styrke konkurrenceevne, innovation og produktivitet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de landespecifikke henstillinger vedrørende arbejdsmarkedsreformer også understreger vigtigheden af aktive arbejdsmarkedspolitikker og fremmer arbejdstagernes rettigheder og beskyttelsen af arbejdstagere;

2.  bifalder de fremskridt, der er gjort i retning mod at opnå en balance mellem de økonomiske og sociale dimensioner i processen med det europæiske semester, idet Kommissionen har opfyldt visse af Parlamentets anmodninger; understreger, at der imidlertid er brug for en yderligere indsats for at forbedre den politiske synlighed og virkningen af resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer; bifalder Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 ved at forlænge den med perioden 2018-2020 og indføje nye sociale indikatorer med henblik på at fremlægge de beskæftigelsesmæssige og sociale data, der har forbindelse med udviklingen af de makroøkonomiske data, således at analysen giver et omfattende billede af de indbyrdes forbindelser mellem forskellige politiske valg og deres konsekvenser; understreger, at beskæftigelsesindikatorer bør ligestilles med de økonomiske indikatorer og således give dem mulighed for at igangsætte dybdegående analyser og korrigerende foranstaltninger i de pågældende medlemsstater;

3.  fremhæver, at det europæiske semester stadig mangler en tilgang med fokus på børn, med en forpligtelse til at tage hensyn til børns rettigheder og integrere mål om bekæmpelse af fattigdom blandt børn og børns trivsel inden for alle relevante politikområder; understreger, at en strategisk tilgang med klare målsætninger og mål er nødvendig for at bryde den onde cirkel for de socialt udsatte;

4.  efterlyser programmer, der tilvejebringer støtte og muligheder, som led i en integreret europæisk plan for investeringer i den tidlige barndom og bekæmpelse af fattigdom blandt børn, herunder oprettelsen af en børnegaranti med sigte på en fuldstændig gennemførelse af Kommissionens henstilling "Investering i børn", som skal sikre, at ethvert barn i Europa, der er truet af fattigdom (herunder flygtninge) har adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis barnepasning, ordentlige boligforhold og tilstrækkelig ernæring;

5.  understreger, at investering i social udvikling bidrager til økonomisk vækst og konvergens; noterer sig de nylige undersøgelser fra OECD (23)og IMF(24), der understreger, at den sociale ulighed i Europa hæmmer den økonomiske genopretning; opfordrer til at øge indsatsen for at bekæmpe fattigdom og stigende ulighed, og, hvor det er nødvendigt, til flere investeringer i social infrastruktur og mere støtte til dem, der er hårdest ramt af den økonomiske krise; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de landespecifikke henstillinger omfatter specifik fokus på bekæmpelse af ulighed;

6.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at forbedre strategien for en overordnet målsætning om ligestilling mellem kønnene; støtter anvendelsen af Kommissionens årlige rapporter om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med det europæiske semester for at fremme integrationen af kønsaspektet; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde kønsdimensionen og princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i deres nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer ved at opstille mål og definere foranstaltninger, der vedrører vedvarende kønsforskelle; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremsætte landespecifikke henstillinger med hensyn til forbedret børnepasning og langtidspleje, der kan have en positiv indvirkning på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje at anvende kønsopdelte data i det europæiske semesters overvågningsproces; foreslår, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder inddrages tættere i det europæiske semester;

7.  fremhæver, at den offentlige og private gæld er for høj i en række medlemsstater, og at dette forhindrer investering, økonomisk vækst og beskæftigelse;

8.  mener, at dataene, der er indeholdt i resultattavlen for beskæftigelses- og socialpolitikkerne, er brugbare men er ikke tilstrækkelige til at vurdere udviklingen af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere resultattavlen med data om beskæftigelsens kvalitet og om fattigdom, idet der lægges særlig vægt på flerdimensional fattigdom blandt børn;

9.  opfordrer Kommissionen til at definere og vurdere omfanget af dens begreb om social retfærdighed, under hensyntagen til både beskæftigelses- og socialpolitikker, der skal opnås gennem den årlige vækstundersøgelse for 2016 og det europæiske semester;

10.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af alle programmer, der kan fremme skabelsen af anstændig og langsigtet beskæftigelse af høj kvalitet for alle befolkningskategorier og især for unge; understreger, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er på 18,6 %, selv om arbejdsløsheden i EU som helhed er faldet en smule; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en mere proaktiv opfølgning fra de programforvaltende myndigheders side;

11.  understreger, at gennemførelsen af ungdomsgarantien bør styrkes på nationalt, regionalt og lokalt plan og og som minimum forlænges indtil 2020 gennem arbejdsmarkedets parters aktive deltagelse og styrkede offentlige tjenester, og understreger dens betydning for overgangen fra skole til arbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udføre konsekvensundersøgelser for at fastslå præcis hvilke resultater, der opnået hidtil og indføre yderligere foranstaltninger, og for at tage hensyn til den ventede revision af Revisionsretten og udveksling af bedste praksis og tilrettelæggelse af workshopper, som samler alle de berørte aktører og er udformet med henblik på at gøre dette instrument mere effektivt; fremhæver, at medlemsstaterne bør sikre, at ungdomsgarantien er fuldt tilgængelig for alle, herunder sårbare personer med handicap; understreger, at dette ikke er tilfældet i alle medlemsstater, og opfordrer medlemsstaterne til at rette op på denne situation så hurtigt som muligt, da det er i modstrid med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention); understreger behovet for at sikre, at ungdomsgarantien når ud til unge, som er udsat for flere former for udstødelse og ekstrem fattigdom; påpeger, at der bør være særligt fokus på unge kvinder og unge piger, som kan opleve kønsrelaterede hindringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at om at yde tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantien, for at sikre at den gennemføres korrekt i alle medlemsstaterne og for at hjælpe endnu flere unge;

12.  noterer sig vedtagelsen af 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for 2017; understreger, at dette beløb ikke er tilstrækkeligt og skal øges og sikres i den nuværende FFR; bemærker imidlertid også, at det i forbindelse med midtvejsrevisionen er nødvendigt at indgå en aftale om passende yderligere finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at dække den resterende del af den nuværende FFR-periode;

13.  fremhæver potentialet for ungdomsbeskæftigelse i de kulturelle og kreative erhverv; understreger, at yderligere fremme af og investeringer i kultursektoren og den kreative sektor kan bidrage betydeligt til investeringer, vækst, innovation og beskæftigelse; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge de særlige muligheder, der tilbydes af alle kulturelle og kreative sektorer, herunder NGO'er og mindre sammenslutninger, f.eks. inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

14.  understreger, at utilstrækkelige investeringer i det offentlige uddannelsessystem kan underminere Europas konkurrenceevne og dets arbejdsstyrkes beskæftigelsesegnethed; understreger behovet for at investere i mennesker så tidligt som muligt i livet for at mindske ulighed og fremme social inklusion i en tidlig alder; understreger desuden behovet for at bekæmpe stereotyper fra en ung alder i skolen ved at fremme ligestilling mellem kønnene på alle uddannelsesniveauer;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre politikker for at gennemføre og føre tilsyn med mere inklusive former for sociale beskyttelsesordninger og indkomststøtte for at sikre, at disse systemer sikrer en anstændig levestandard for de arbejdsløse og for personer, der risikerer fattigdom og social udstødelse, og sikre adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet;

16.  glæder sig over stigningen i beskæftigelsen; bemærker imidlertid, at den stigende beskæftigelse i medlemsstaterne har været ledsaget af voksende antal atypiske og ikkeformelle beskæftigelsesformer, herunder ansættelse uden et fast timetal; understreger, at bæredygtighed og kvaliteten af nye job bør være en prioritet; er meget bekymret over, at arbejdsløsheden fortsat er høj, navnlig i de lande, der stadig lider under krisen; anerkender det stadig mere udbredte fænomen med fattige i arbejde, der skyldes forringede løn- og arbejdsvilkår, og som skal behandles som en del af enhver foranstaltning vedrørende beskæftigelse og social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats og forblive åbne over for nye løsninger og tiltag med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål om en beskæftigelsesrate på 75 %, bl.a. ved at fokusere på grupper, der har den laveste arbejdsmarkedsdeltagelse, som f.eks. kvinder, ældre arbejdstagere, lavtuddannede arbejdstagere og personer med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres tilbud med hensyn til livslang læring og effektiv opkvalificering;

17.  mener, at migration kan spille en vigtig rolle, bl.a. gennem uddannelsesordninger, kombineret med effektive offentlige udgifter med henblik på at foretage kvalitetsprægede socialt og miljømæssigt bæredygtige investeringer for at integrere arbejdstagere på arbejdsmarkedet og nedbringe arbejdsløsheden;

18.  anerkender, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge proaktive politikker og foretage hensigtsmæssige investeringer, der målrettes mod at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; understreger, at en bedre balance mellem arbejds- og familieliv er afgørende for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; påpeger i denne forbindelse, at i henhold til Kommissionen kan fleksible arbejdsordninger, f.eks. telearbejde, flekstid og nedsat arbejdstid, spille en vigtig rolle; er enig med Kommissionen i, at betalt barsels-, fædre- og forældreorlov i medlemsstaterne har tendens til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at fastlægge passende politikker for at hjælpe kvinder og mænd med at komme ind på, vende tilbage til, forblive på og avancere på arbejdsmarkedet efter perioder med familie- og plejerelateret orlov og sikre stabil beskæftigelse af høj kvalitet; beklager ulighederne mellem kønnene i beskæftigelsesfrekvensen og kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; efterlyser politikker, der tilskynder og hjælper kvinder med at skabe sig en karriere som iværksætter ved at lette adgangen til finansiering og forretningsmuligheder og ved at tilbyde skræddersyet uddannelse;

19.  anerkender dog, at støtte til beskæftigelse og foranstaltninger, der skal fremme aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet, nødvendigvis skal indgå i en mere overordnet rettighedsorienteret tilgang til bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom, hvor der tages hensyn til børn og familier og deres særlige behov;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og overveje nye innovative måder at udvikle et tilpasningsdygtigt og fleksibelt arbejdsmarked på for at imødekomme udfordringerne i en global økonomi, samtidig med at der sikres høje arbejdsstandarder for alle arbejdstagere;

21.  bifalder påmindelsen til EU-medlemsstaterne om, at velfærdssystemerne skal være forankret i stærke sociale standarder, og at en bedre balance mellem arbejds- og familieliv og bekæmpelse af forskelsbehandling ikke blot bidrager til social retfærdighed, men også til øget vækst; understreger, at fornyet integration af forældre på arbejdsmarkedet bør understøttes ved at skabe de rette betingelser for et kvalitetspræget og inklusiv beskæftigelses- og arbejdsmiljø, som gør det muligt for forældre at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv;

22.  anerkender, at integrationen af langtidsledige på arbejdsmarkedet til beskæftigelse af høj kvalitet gennem individuelt skræddersyede foranstaltninger kombineret med jobskabelse, navnlig gennem aktive beskæftigelsespolitikker, er en afgørende faktor for at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse, hvis der foreligger tilstrækkelige anstændigt arbejde; påpeger, at der bør lægges vægt på bedre foranstaltninger, der sigter mod skabelse af anstændige job; understreger, at integration af de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, både gavner den enkelte, stabiliserer de sociale sikringssystemer og understøtter økonomien; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den sociale situation for disse borgere og deres specifikke behov og sikre en bedre overvågning på europæisk plan af de politikker, der gennemføres på nationalt plan;

23.  fremhæver betydningen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer, og deres validering og certificering, og af adgang til livslang læring, og af de forpligtelser og benchmarks, der er fastlagt i den strategiske ramme for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle ordninger for anerkendelse af ikke-formelle og uformelle kompetencer; opfordrer desuden medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der ikke kun sikrer adgang til inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet til en overkommelig pris, men også gennemførelse af en tilgang til livslang læring, der følger et fleksibelt uddannelsesforløb, der vil fremme lighed og social samhørighed og give beskæftigelsesmuligheder til alle;

24.  efterlyser etablering og udvikling af partnerskaber blandt arbejdsgivere, arbejdsmarkedets parter, offentlige og private arbejdsformidlingstjenester, offentlige myndigheder, sociale tjenester og udbydere af almen uddannelse og erhvervsuddannelse for at tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for bedre at kunne imødekomme behovene på arbejdsmarkedet og forebygge langtidsarbejdsløshed; minder om, at det er afgørende at sikre langtidsledige personlig og individuel opfølgning, hvor de får effektiv feedback;

25.  beklager, at de offentlige investeringer fortsat er lave, da disse investeringer kan være vigtige for jobskabelsen; understreger, at EFSI ikke har udviklet tilstrækkelig investering i social infrastruktur, og at dette er en forspildt mulighed, der straks skal tages hånd om;

26.  efterlyser politikker, der respekterer og fremmer kollektive overenskomster og disses dækning med henblik på at nå så mange arbejdstagere som muligt, og samtidig sigter mod et bedre sikkerhedsnet under lønningerne i form af en mindsteløn, der fastsættes på et anstændigt niveau med inddragelse af arbejdsmarkedets parter – alt sammen med henblik på at sætte en stopper for lønkapløbet mod bunden, understøtte den samlede efterspørgsel og den økonomiske genopretning, nedbringe ulighederne på lønområdet og bekæmpe fænomenet fattige i arbejde;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at midlertidigt ansatte, deltidsansatte og selvstændige er omfattet af ligebehandling, bl.a. med hensyn til opsigelse og løn, har en passende social beskyttelse og adgang til uddannelse, og at rammebetingelserne giver dem mulighed for at gøre karriere; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre rammeaftalerne om deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse og til på effektiv vis at håndhæve direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstater til at træffe passende foranstaltninger til at hjælpe flygtninge med at slå sig ned og blive integreret samt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til offentlige tjenesteydelser og foregribelse af behovene med henblik på at sikre integration af dem;

29.  beklager det forhold, at andelen af personer, der risikerer fattigdom og social udstødelse, fortsat er høj; påpeger, at en høj grad af ulighed og fattigdom påvirker den sociale samhørighed og hindrer samtidig social og politisk stabilitet; beklager, at politikker, som skal afhjælpe dette, mangler det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at have tilstrækkelig økonomisk effekt; anmoder medlemsstaterne om at fremskynde deres foranstaltninger til virkeliggørelse af Europa 2020-målene for at nedbringe antallet af personer, der risikerer fattigdom, med 20 millioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bekæmpelse af ulighed til en prioritet; efterlyser øget støtte til og anerkendelse af det arbejde, der udføres af ngo'er, organisationer, som bekæmper fattigdom, og sammenslutninger af personer, der oplever fattigdom, idet de tilskyndes til at deltage i udveksling af god praksis;

30.  udtrykker sin bekymring over den lave deltagelse på arbejdsmarkedet blandt etniske mindretal, navnlig romasamfundet; efterlyser korrekt gennemførelse af direktiv 2000/78/EF; understreger behovet for at fremhæve ekspert-ngo'ernes rolle med hensyn til at fremme mindretallenes deltagelse på arbejdsmarkedet og understøtte, at deres børn optages i skolen og undgår skolefrafald, for at bryde fattigdommens onde cirkel;

31.  mener, at det er vigtigt at få lukket den investeringskløft med henblik på at skabe bæredygtig vækst uden at true den økonomiske og social bæredygtighed i medlemsstaterne; understreger i denne henseende udviklingen af garantier for konsolidering af de offentlige finanser, hvilket er afgørende for fortsat at kunne sikre den europæiske sociale model, som kendetegner EU;

32.  beklager, at Kommissionens i sine seneste anbefalinger har ignoreret Parlamentets anmodning om at styrke anvendelsen af artikel 349 i TEUF, nemlig ved at vedtage differentierede foranstaltninger og programmer, der skal mindske asymmetrier, og maksimere den sociale samhørighed i EU; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at oprette særlige investeringsprogrammer for deres underområder hvis arbejdsløshedsprocenten ligger på over 30 %; gentager sin opfordring til Kommissionen om at hjælpe medlemsstaterne og europæiske regioner, navnlig regionerne i den yderste periferi, med at udforme og finansiere investeringsprogrammerne under den flerårige finansielle ramme;

33.  anerkender den fortsat skrøbelige situation på det europæiske arbejdsmarked, som er ude af stand til at løse den stadig høje arbejdsløshed, på den ene side, mens virksomhederne på den anden side efterspørger en kvalificeret og egnet arbejdskraft; opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsplan at fremme samarbejdsformer, der involverer forvaltninger, virksomheder, herunder virksomheder i den sociale økonomi, uddannelsesinstitutioner, individuelle støttetjenester, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, på grundlag af udveksling af bedste praksis og med henblik på at tilpasse medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at bekæmpe misforhold mellem kvalifikationer, for således at opfylde arbejdsmarkedets behov;

34.  understreger, at uddannelse er en grundlæggende rettighed, som alle børn bør garanteres, og at der bør tages hånd om forskelle med hensyn til uddannelsens tilgængelighed og kvalitet for at styrke universel skoleadgang og mindske skolefrafaldet; understreger, at matchning af færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder bidrager til at skabe et inklusivt EU-arbejdsmarked; mener, at vejledning og rådgivning, som tager hånd om individuelle behov og fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle kvalifikationer, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt tidspunkt i enhver persons uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at tilpasse uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedets behov i hele EU og understreger betydningen af at vurdere de forskellige situationer i medlemsstaterne med henblik på at sikre deres specificitet og særlige forhold;

35.  anerkender, at fremskridt inden for nye teknologier og digitalisering af europæisk industri indebærer betydelige udfordringer for EU; understreger, at EU's og medlemsstaternes produktive model, som understøttes af deres uddannelsesmodeller, skal rettes mod sektorer med høj produktivitet, navnlig sektorer med tilknytning til IKT og digitalisering, for at forbedre EU's konkurrenceevne på verdensplan;

36.  understreger, at utilstrækkelig og dårligt målrettede investeringer i uddannelse i digitale færdigheder, programmering og inden for STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik ) undergraver Europas konkurrenceevne, adgangen til en kvalificeret arbejdsstyrke og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed; er af den opfattelse, at bedre matchning af kompetencer og forbedret gensidig anerkendelse af kvalifikationer vil være en fordel med hensyn til at bygge bro over kløften mellem mangler på kvalifikationer og kvalifikationsmismatch på det europæiske arbejdsmarked og jobsøgende, navnlig unge; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere omfattende uddannelsesprogrammer om digitale færdigheder, programmering og kvalifikationer, der i høj grad efterspørges af arbejdsgiverne og samtidig opretholde høje standarder i traditionel uddannelse og tage hensyn til overgangen til en digital økonomi i forbindelse med opkvalificering og omskoling, som ikke bør være begrænset til viden fra brugerens synspunkt;

37.  bemærker, at der er behov for en øget indsats i mange medlemsstater for at uddanne arbejdsstyrken, bl.a. voksenuddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder; understreger i denne forbindelse vigtigheden af livslang læring, herunder for ældre arbejdstagere, for at tilpasse kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov; efterlyser øget fremme af STEM-fag med fokus på kvinder og piger for at afhjælpe nuværende uddannelsesmæssige stereotyper og bekæmpe kønsrelaterede beskæftigelses-, løn- og pensionsforskelle på længere sigt;

38.  anerkender værdien af nye teknologier og betydningen af digitale færdigheder for den enkeltes personlige liv og en vellykket integration på arbejdsmarkedet; foreslår derfor, at medlemsstaterne øger deres investeringer i bedre IKT-infrastruktur og -forbindelser i uddannelsesinstitutionerne og udvikler effektive strategier til at udnytte IKT'ernes potentiale til at støtte voksnes uformelle læring og forbedre deres formelle og ikke-formelle uddannelsesmuligheder;

39.  ser med tilfredshed på det bidrag, som Erasmus+ har ydet til at fremme mobilitet og kulturelle udvekslinger på tværs af EU og med tredjelande; opfordrer til, at de europæiske redskaber til gennemsigtighed, mobilitet og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer fremmes og udnyttes bedre med henblik på at fremme mobilitet i forbindelse med læring og arbejde; bekræfter på ny, at det er nødvendigt at sikre mobilitetsmuligheder for erhvervsuddannelse, dårligt stillede unge og personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling;

40.  bifalder den nye politik og de nye investeringsmæssige rammer, der blev vedtaget med Parisaftalen, og som vil bidrage til at skabe nye beskæftigelsesmuligheder i lavemissionssektorer;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremhæve vigtigheden af at afbøde de fysiske og digitale forhindringer, som personer med handicap stadig oplever i medlemsstaterne;

42.  bifalder den udtrykkelige omtale af børnepasning, boligforhold, sundhedspleje og uddannelse i forbindelse med bedre adgang til kvalitetstjenester;

43.  minder om, at arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i traktaten; bifalder, at der i den årlige vækstundersøgelse 2017 blev lagt vægt på betydningen af at sikre social retfærdighed gennem et loyalt samarbejde mellem de forskellige institutioner i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre deres arbejdstilsyn og andre relevante instanser tilstrækkelige ressourcer og til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynstjenesterne og den elektroniske udveksling af oplysninger og data med henblik på at forbedre effektiviteten af de kontroller, der skal forebygge og bekæmpe socialt bedrageri og sort arbejde;

44.  understreger det afgørende behov for at øge den indenlandske efterspørgsel ved at sætte gang i offentlige og private investeringer og fremme socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer, der har til formål at mindske ulighederne og fremme stabil beskæftigelse af høj kvalitet, bæredygtig vækst, sociale investeringer og ansvarlig finanspolitisk konsolidering, så vejen banes for øget samhørighed og opadgående social konvergens for både virksomheder og offentlige tjenester; understreger, at det er vigtigt at have investering i menneskelig kapital som en fælles strategi; understreger desuden behovet for at omdirigere Unionens økonomiske politikker i retning af en social markedsøkonomi;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at garantere digitale arbejdstagere de samme rettigheder og det samme niveau af social beskyttelse, som foreligger for samme type arbejdstagere i den pågældende sektor;

46.  bemærker, at især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som udgør mere end 90 % af alle virksomheder i Europa og er drivkraften i den europæiske økonomi, samt sundheds- og socialvæsenet, virksomheder i den sociale og solidariske økonomi bidrager effektivt til bæredygtig og inklusiv udvikling og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på mikrovirksomhedernes og SMV'ernes interesser i den politiske beslutningsproces ved at anvende SMV-testen i hele lovgivningsprocessen ud fra princippet "tænk småt først” og fremme eksisterende former for finansiel støtte til mikrovirksomheder, som f.eks. programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI); mener, at det er af afgørende betydning at nedbringe de administrative byrder for sådanne virksomheder og fjerne unødvendig lovgivning uden at undergrave arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder; understreger behovet for at lette mulighed for at give en ny chance til iværksættere, som i deres første forsøg slog fejl på en ikke-svigagtig måde, og som havde overholdt arbejdstagernes rettigheder;

47.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, som kan sætte skub i økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udstødelse og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør indeholde en social dimension og behandle emner, som f.eks. fair handel, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller, herunder kooperativer, med henblik på at opnå en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

48.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at undersøge, hvordan produktiviteten kan øges ved at investere i menneskelig kapital, i betragtning af, at de mest kompetente, velintegrerede og mest tilfredse arbejdstagere, er dem, der bedst formår at håndtere de krav og udfordringer, som virksomheders og tjenesters står over for;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på selvstændige iværksætteres status med henblik på at sikre, at de har tilstrækkelig social beskyttelse for så vidt angår syge-, ulykkes- og arbejdsløshedsforsikring samt pensionsrettigheder;

50.  minder om, hvor vigtigt det er at udbrede en reel iværksætterkultur, som stimulerer unge mennesker fra en tidlig alder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse deres uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer i overensstemmelse med dette princip; henleder medlemsstaternes opmærksomhed på vigtigheden af at skabe incitamenter for iværksætterkultur, navnlig ved at gennemføre skattepolitiske bestemmelser og nedbringe de administrative byrder; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at træffe foranstaltninger for at sikre bedre formidling af oplysninger om alle EU-fonde og -programmer, der kan fremme iværksætterkulturen, investeringerne og adgangen til finansiering, såsom Erasmus for unge iværksættere;

51.  fremhæver EU-budgettets løftestangseffekt på de nationale budgetter; understreger den supplerende rolle, som EU-budgettet spiller med hensyn til at opfylde Unionens målsætninger under socialpolitikkerne, der er beskrevet i den årlige vækstundersøgelse for 2017, og som sigter mod at skabe flere og bedre job i hele EU;

52.  er bekymret over forsinkelsen i gennemførelsen af de operationelle programmer i den indeværende programmeringsperiode; bemærker, at blot 65 % af de kompetente nationale myndigheder pr. september 2016 var blevet udpeget; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere aktiv brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til håndtering af beskæftigelsesmæssige og sociale prioriteter og støtte gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der på inklusiv vis belyser sociale og beskæftigelsesrelaterede anliggender; understreger dog samtidig, at disse midler ikke kun skal bruges til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, eftersom dette vil kunne medføre, at andre vigtige investeringsområder får lov at ligge hen; understreger, at der bør gøres en yderligere indsats for at forenkle procedurerne, navnlig når det drejer sig om horisontale og sektorbestemte finansielle bestemmelser, og for at fjerne hindringer for, at civilsamfundet kan få adgang til midler;

53.  bemærker, at den økonomiske vækst i EU og i euroområdet stadig er beskeden; understreger, at der er behov for investering i forskning, innovation og uddannelse; bemærker, at der i EU-budgettet 2017 er afsat 21 312,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til konkurrenceevne, vækst og job, bl.a. gennem programmerne Horisont 2020, COSME og Erasmus+;

54.  fremhæver, at EU-fonde og -programmer såsom Erasmus for iværksættere, Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures), programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME), programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bl.a. har potentiale til at lette adgangen til finansiering og sætte skub i investeringer og dermed iværksætterånd; minder om betydningen af partnerskabsprincippet, additionalitetsprincippet, bottom up-tilgangen, en tilstrækkelig tildeling af ressourcer og en god balance mellem rapporteringsforpligtelser og dataindsamling for dem, der har gavn af midlerne; opfordrer Kommissionen til at føre nøje tilsyn med anvendelsen af EU-midler for at forbedre effektiviteten; opfordrer Kommissionen til at fremsætte landespecifikke henstillinger om gennemførelsen af EU-midler for at gennemføre øge dækningen og effektiviteten af sociale og aktive arbejdsmarkedspolitikker på nationalt plan;

55.  glæder sig over, at der i 2017 blev bevilget yderligere 500 mio. EUR ud over budgetforslaget for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 200 mio. EUR til at fremme vigtige initiativer til vækst- og jobskabelse; minder om nødvendigheden af at gøre bedre brug af de disponible midler og initiativer vedrørende uddannelse, kultur sport og unge og af om nødvendigt at øge deres investeringer i disse sektorer, især for så vidt angår tematiske områder med direkte relevans for Europa 2020-strategien, såsom tidligt skolefrafald, videregående uddannelse, unges beskæftigelse, erhvervsuddannelse, livslang læring og mobilitet, for at opbygge modstandsdygtighed og nedbringe arbejdsløsheden, navnlig blandt de unge og de mest udsatte grupper, forhindre radikalisering og sikre langsigtet social inklusion;

56.  bifalder forslaget fra Kommissionen om at udvide EFSI, fordoble dens midler til 630 mia. EUR i 2022 og samtidig udvide dens geografiske og sektormæssige dækning; bemærker, at EFSI hidtil hverken har været særlig vellykket med hensyn til at forbedre den sociale og økonomiske konvergens mellem medlemsstaterne og deres regioner inden for Unionen eller med hensyn til at målrette mod social infrastruktur; minder om, at de fleste projekter blev godkendt i de økonomisk mere sunde regioner i Vesteuropa, hvilket uddyber investeringsgabet mellem medlemsstaterne og øger ubalancen i EU; anmoder Kommissionen om at hjælpe de svagere regioner med ansøgningsproceduren, men også om ikke at ændre den grundlæggende præmis om udelukkende at udvælge projekter på basis af deres kvalitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte sociale virksomheders og SMV'ers adgang til EFSI; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at træffe yderligere og proaktive foranstaltninger for at sikre, at alle medlemsstater og sektorer målrettes på behørig vis med henblik på at få adgang til EFSI, navnlig dem, der bidrager direkte til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; understreger behovet for at styrke den administrative kapacitet, såsom Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning; beklager, at der ikke foreligger nogen data om de jobs, der forventes at blive skabt som resultat af EFSI-investeringer; opfordrer Kommissionen til at overvåge og kontrollere investeringerne under EFSI og måle den økonomiske og sociale indvirkning heraf og til at sikre, at EFSI ikke gentager foranstaltninger under eksisterende finansielle programmer eller erstatter direkte offentligt forbrug; gentager sin anmodning om at investere i menneskelig og social kapital inden for områder som sundhedspleje, børnepasning og boliger til overkommelige priser;

57.  påpeger, at regionerne i den yderste periferi står over for en række strukturelle begrænsninger, som samlet set og i betragtning af deres permanente art lægger en alvorlig dæmper på deres udvikling; opfordrer Kommissionen til at styrke anvendelsen af artikel 349 i TEUF;

58.  understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne indgår en stærkere forpligtelse til at anvende artikel 174 i TEUF; understreger, at en bedre territorial samhørighed skaber en større økonomisk og social samhørighed, og opfordrer derfor til, at der udvikles strategiske investeringer i de berørte regioner, navnlig i bredbånd, med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige, forbedre deres industri og den territoriale struktur og i sidste ende bevare befolkningen;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle forvaltningsniveauer og alle relevante interessenter i udpegningen af hindringer for investeringer, idet fokus især rettes mod de regioner og sektorer, der har det største behov, samt mod at iværksætte passende instrumenter, som bringer offentlig og privat finansiering sammen;

60.  anmoder Kommissionen om at indføre politikker, der har til formål at bekæmpe det faldende befolkningstal og spredningen af befolkningen; understreger, at EU's samhørighedspolitik som en af sine prioriteter skal have fokus på regioner med faldende befolkningstal;

61.  fremhæver, at universel adgang til offentlig, solidaritetsbaseret og tilstrækkelig alderspension skal gives til alle; anerkender de udfordringer, som medlemsstaterne har med at styrke pensionssystemernes bæreevne, men understreger vigtigheden af at sikre solidariteten i pensionssystemer ved at styrke indtægtssiden uden nødvendigvis at hæve pensionsalderen; understreger vigtigheden af offentlige og arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer, der tilvejebringer en tilstrækkelig pensionsindkomst, som ligger langt over fattigdomsgrænsen, og som giver pensionisterne mulighed for at opretholde deres levestandard; mener, at den bedste måde at sørge for holdbare, sikre og tilstrækkelige pensioner til kvinder og mænd er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og antallet af kvalitetsjob blandt alle aldersgrupper, forbedre arbejds- og beskæftigelsesforhold og afsætte de nødvendige supplerende offentlige udgifter; mener, at reformer af pensionssystemet blandt andre aspekter bør fokusere på den faktiske pensionsalder og afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote; mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der lider under usikre, atypiske ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid;

62.  påpeger over for medlemsstaterne, at der i lyset af den tiltagende aldring af Europas befolkning og aldringens indvirkning i form af uformelle og formelle plejebehov er behov for at investere i fremme af folkesundheden og forebyggelse af sygdom og samtidig sikre , at de sociale sikringsordninger er bæredygtige, sikre, tilstrækkelige og effektive, og at der er et udbud af langsigtede sociale tjenester af høj kvalitet i de kommende årtier; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udarbejde strategier, som sikrer tilstrækkelig finansiering, bemanding og udvikling af disse systemer og tjenester og til at udvide de sociale sikringssystemers dækning til gavn for samfundet og den enkelte; opfordrer særligt indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at:

   tilskynde til en højere beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper
   arbejde på at mindske opdelingen mellem mænd og kvinder og den kønsbetingede lønforskel
   tilpasse arbejdsmarkedet til ældre arbejdstagere i kraft af ældrevenlige arbejdsvilkår, som gør det muligt for dem at arbejde frem til den lovbestemte pensionsalder
   bekæmpe aldersstereotyper på arbejdsmarkedet
   sikre en livslang forebyggende tilgang til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
   fokusere på balancen mellem arbejds- og familieliv for personer med omsorgsforpligtelser i kraft af hensigtsmæssige pleje- og orlovsordninger og ved at understøtte uformelle plejere
   støtte og informere arbejdsgivere, navnlig SMV'er, med hensyn til, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, så arbejdstagere i alle aldre kan forblive produktive
   støtte offentlige arbejdsformidlingstjenester, så de kan yde relevant bistand til ældre jobsøgende
   investere i og fremme af livslang læring for arbejdstagere i alle aldre, både på og uden for arbejdspladsen og udvikle systemer til validering og certificering
   hjælpe ældre arbejdstagere med at forblive aktive længere og forberede sig på pensionsalderen gennem medarbejderorienterede fleksible arbejdsvilkår, som gør det muligt for dem at nedsætte deres arbejdstid under overgangen fra arbejde til pension;

63.  understreger behovet for, at Kommissionen overvåger udviklingen med hensyn til hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet ud over husprisudviklingen i medlemsstaterne; efterlyser en hurtig indsats for at tage hånd om den stigende hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet i mange medlemsstater; er bekymret over de mulige sociale konsekvenser af de mange misligholdte lån hos bankerne, navnlig Kommissionens erklæring om, at der bør tilskyndes til salg til specialiserede institutioner, som ikke er banker, hvilket kan føre til bølger af tvangsudsættelser; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og EIB til at bruge EFSI til social infrastruktur, herunder gennemførelse af retten til en passende og økonomisk overkommelig bolig for alle;

64.  bemærker med bekymring, at lønnen i en række medlemsstater er utilstrækkelig til at sikre en anstændig tilværelse, og at arbejdstagere dermed bliver til "fattige arbejdstagere", og arbejdsløse afholdes fra at vende tilbage til arbejdsmarkedet; støtter i denne forbindelse fremme af kollektive forhandlinger;

65.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre social integration af flygtninge og personer, der tilhører etniske mindretal eller har indvandrerbaggrund;

66.  glæder sig over, at der i den årlige vækstundersøgelse for 2017 lægges vægt på behovet for at fremme reformer af skatteordninger og sociale ordninger med henblik på at forbedre incitamenterne til at arbejde og sikre, at det kan betale sig at arbejde, eftersom skatteordninger også kan bidrage til at bekæmpe ulighed og fattigdom og øge konkurrenceevnen på verdensplan; opfordrer medlemsstaterne til gradvist at flytte beskatningen fra arbejde over på andre kilder;

67.  efterlyser reformer af sundheds- og langtidsplejeordningerne, hvor der fokuseres på udvikling af sundhedsfremme, opretholdelse af kvalitetsprægede, universelt tilgængelige sundhedsydelser og nedbringelse af uligheder med hensyn til adgang til sundhedspleje;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at fjerne hindringerne for arbejdskraftens mobilitet, idet det sikres, at mobile arbejdstagere fra EU behandles på lige fod med ikke-mobile arbejdstagere;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive og bæredygtige arbejdsmarkedspolitikker i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter; glæder sig over opfordringen i den årlige vækstundersøgelse for 2017 til en større indsats for at udvikle foranstaltninger, der har til formål at støtte integration på arbejdsmarkedet for ugunstigst stillede grupper, især personer med handicap, i lyset af de langsigtede positive økonomiske og sociale virkninger;

70.  opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte ambitiøse sociale standarder baseret på deres egne landespecifikke henstillinger, i overensstemmelse med deres nationale kompetence og finansielle og finanspolitiske situation, især ved at indføre passende minimumsindkomstordninger i hele levetiden, hvor sådanne ordninger ikke findes, og ved at lukke de huller i ordninger for passende minimumsindkomster, som opstår som følge af en utilstrækkelig dækning eller manglende udnyttelse;

71.  glæder sig over Kommissionens initiativ med at iværksætte en høringsproces om oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder; mener, at dette initiativ bør kunne stimulere udviklingen af mere fleksible færdigheder og kompetencer, foranstaltninger inden for livslang læring og aktiv støtte til beskæftigelse af høj kvalitet;

72.  gentager anmodningen til Kommissionen i den seneste udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om at overveje at indføre en procedure for sociale ubalancer ved udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger for at undgå et kapløb mod bunden med hensyn til standarder baseret på effektiv brug af sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i forbindelse med makroøkonomisk overvågning;

73.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge øget vægt på at bryde fattigdommens onde cirkel og fremme lighed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte stærkere henstillinger over for medlemsstaterne vedrørende social integration og beskyttelse, idet der ikke blot fokuseres på arbejdsstyrken og navnlig lægges vægt på at investere i børnene;

74.  glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter og andre relevante interessenter fra civilsamfundet deltager i det europæiske semester; gentager, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og dialogen med civilsamfundet er afgørende for at opnå varig forandring til gavn for alle, og er afgørende for at øge effektiviteten og tilstrækkeligheden af de europæiske og nationale politikker, og den skal derfor føres i alle faser af det europæiske semester; fremhæver behovet for at gøre deltagelsen mere effektiv ved at sikre bedre timing, adgang til dokumenter og dialog med kontaktpersoner på hensigtsmæssige niveauer;

75.  minder om de forskellige anmodninger om en dagsorden, hvor der lægges større vægt på Europa-Parlamentets holdning og tages hensyn til den, inden Rådet udtaler sig; efterlyser endvidere, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender sidestilles på lige fod med Økonomi- og Valutaudvalget i betragtning af deres respektive særlige kompetencer, når Europa-Parlamentet opfordres til at afgive en udtalelse på de forskellige stadier af det europæiske semester;

76.  mener, at der bør indkaldes til et EU-socialkonvent, hvor repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, de nationale regeringer og parlamenter samt EU-institutionerne debatterer den europæiske sociale models fremtid og udformning under inddragelse af offentligheden;

77.  opfordrer endnu en gang til, at EPSCO-Rådets rolle i det europæiske semester styrkes;

78.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0355.
(2) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57.
(3) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0416.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0297.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.
(7) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 83.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0033.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0389.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(14) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 19.
(15) EUT C 224 af 21.6.2016, s. 19.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.
(17) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16.
(18) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_DA.pdf
(19) http://www.eurofound.europa.eu/european-working-conditions-surveys-ewcs
(20) https://www.eurofound.europa.eu/young-people-and-neets-1
(21) Se Eurofounds rapport om ungdomsarbejdsløshed.
(22) Fælles beskæftigelsesrapport 2016, s. 2.
(23) OECD's rapport med titlen "In It Together: why less inequality benefits all", 2015.
(24) IMF-rapport: "Causes and Consequences of Income Inequality", juni 2015.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik